Cap. II
Annus iubilaeus sive plenaria remissio, quae olim dabatur
quolibet centesimo anno omnibus vere poenitentibus et confessis, visitantibus
basilicas beatorum Petri et Pauli, per istam extravagantem ad annum quinquagesimum
reducitur. |
Clemens den sjette til ærkebiskoppen af
Tarroco og hans hjælpere. |
| 1 Clemens VI. Archiepiscopo Tarraconensi
eiusque Suffraganeis. |
|
| 2 Unigenitus Dei filius --- factus
nobis a Deo sapientia, iustitia, sanctificatio et redemptio (1 Kor 1,30)
non per sanguinem hirconum aut vitulorum, sed per proprium sanguinem introivit
semel in sancta, aeterna redemptione inventa. (Hebr 9,12) |
Den énbårne Guds søn -- blev af Gud
gjort til visdom, retfærdighed, hellighed og forløsning for
os, ikke med blod fra bukke og kalve, men med sit eget blod gik han én
gang for alle ind i helligdommen og vandt evig forløsning. |
| 3 Non enim corruptibilibus auro
et argento, sed suis ipsius agni incontaminati et immaculati pretioso sanguine
nos redemit, (1 Pet 1,18f) quem in ara crucis innocens immolatus non guttam
sanguinis modicam, quae tamen propter unionem ad verbum pro redemptione
totius humani generis suffecisset, sed copiose velut quoddam profluvium
noscitur effudisse ita, ut a planta pedis usque ad verticem capitis nulla
sanitas inveniretur in ipso. (Es 1,6). |
For han har løskøbt os, ikke med det forgængelige
guld og sølv, men med sit eget dyrebare blod, som med blodet af
et lam uden plet og lyde. Han har på korsets alter, ofret uskyldig,
ikke blot udgydt en dråbe blod, hvilket på grund af foreningen
med ordet ville have været tilstrækkeligt til at forløse
hele menneskeheden, men man véd, at han til overflod har udgydt
næsten strømme af dette blod, så at der fra fodsål
til isse ikke findes noget helt sted på ham. |
| 4 Quantum ergo exinde, ut nec
supervacua, inanis aut superflua tantae effusionis miseratio redderetur,
thesaurum militanti Ecclesiae acquisivit, volens suis thesaurizare filiis
pius Pater, ut sic sit infinitus thesaurus hominibus, quo qui usi sunt,
Dei amicitiae participes sunt effecti. |
Når nu denne forbarmende blodsudgydelse ikke skal
have været forgæves, nytteløs og overflødig,
hvor stor er så ikke den skat, som han har erhvervet til den stridende
kirke. Den gode Fader ville gøre sine sønner rige, så
at menneskene kunne besidde en uudtømmelig skat, og de, der bruger
den, bliver delagtig i Guds venskab. |
| 5 Quem quidem thesaurum non in
sudario repositum, non in agro absconditum, sed per beatum Petrum, coeli
clavigerum, eiusque successores, suos in terris vicarios, commisit fidelibus
salubriter dispensandum et propriis et rationalibus causis nunc pro totali,
nunc pro partiali remissione poenae temporalis pro peccatis debitae tam
generaliter tam specialiter (prout cum Deo expedire cognoscerent) vere
poenitentibus et confessis misericorditer applicandum. |
Denne skat gemte han ikke i et klæde, gravede den
heller ikke ned i jorden, men overlod den til sine troende gennem den salige
Peter, den himmelske nøglebærer, og hans efterfølgere,
hans stedfortrædere på jorden, til en saligbringende uddeling
ved både særlige og meningsfulde anledninger, snart til fuldstændig,
snart til delvis eftergivelse af den timelige straf for synden, for i almindelighed
og i særdeleshed, som det synes godt i Guds øjne, barmhjertigt
at uddele den til dem, der oprigtigt har angret og bekendt deres synder. |
| 6 Ad cuius quidem thesauri cumulum
beatae Dei genitricis omniumque electorum a primo iusto usque ad ultimum
merita adminiculum praestare noscuntur, de cuius consumptione seu minutione
non est aliquatenus formidandum tam propter infinita Christi (ut praedictum
est) merita quam pro eo, quod, quanto plures ex eius applicatione trahuntur
ad iustitiam, tanto magis accrescit ipsorum cumulus meritorum. --- |
Nu véd vi, at fortjenesterne hos den salige gudføderske
og alle de udvalgte fra den første retfærdige til den sidste
forøger rigdommen ved denne skat. Man behøver virkelig ikke
at frygte, at den skal blive brugt op eller formindsket, både på
grund af Kristi uendelige fortjeneste, som før sagt, og på
grund af, at jo flere mennesker der ved dens tildeling føres til
retfærdighed, des mere vokser fylden i deres fortjenester. --- |
| 7 Datum Avinione vi. Kalend.
Februar. Pont. nostri Anno primo. |
Givet i Avignon den 6. februar 1343, det første år
i vort pontificat. |
| 8 |
|
|
|