Heerpredigt wider die Türken (2)

¹             Das sei gnug vom ersten Theil dieser Predigt, nämlich die Gewissen zu unterrichten und trösten. Nun wöllen wir das Ander fur uns nehmen, auch die Faust zu vermahnen, das ist, dass man Leib und Gut dran wagen, und williglich dran stecken solle; und wo die Oeberkeit zu diesem Streit Schatzung fodert, dass man dieselbigen gebe, wie man schüldig ist, Röm. 13,7; desselbigen gleichen, wo sie die Person oder Leib fodert, soll man auch zulaufen, denn da hat Gott Gehorsam (E103) geboten. 

           Lad dette være nok om den første del af denne prædiken, nemlig med den opgave at undervise og trøste samvittighederne. Nu vil vi gå i gang med den anden, der består i også at formane næverne, det vil sige, formane til, at man vover liv og gods i denne sag og villigt sætter dem på spil; og til, at man, hvis øvrigheden kræver skat til denne krig, så giver dem den, som man ifølge Rom 13,7 er skyldig at gøre. På samme måde, når den kræver personen eller livet, så skal man også løbe til, for på det punkt har Gud befalet lydighed. 

²   Denn unser Junkern vom Adel haben bisher gnug geprasset, geschlemmet, gerennet, gestolzirt, gepranget, mit allzu uberflüssiger Kost und Kleidung, dadurch sie alles Geld aus deutschem Lande geschutt, und sich (ohn was der Sunden wider Gott ist,) an Leib und Gut verderbet. Es ist Zeit, dass sie auch ihren Stand und Ampt beweisen, und einmal mit Ernst sehen lassen, dass sie vom Adel sind. Desselbigen gleichen auch die Bürger und Kaufleute mit ubermässigem Schmuck und unzähligem Wucher und Geiz lang gnug ihre Lust gebüsset: haben sie so viel hunderttausend Gülden so lange verkleidet, verthan oder versammlet, sollen sie auch einmal eine Busse davon geben, umb ihrer Hoffart willen, dazu sie bisher so guten, stillen Friede gehabt, und dess missebraucht. 

For vore junkere fra adelen har indtil nu frådset, ødslet, holdt væddeløb, stoltseret og pranget med altfor store overflødige udgifter og udklædning, hvorved de har hældt alle penge ud af Tyskland og fordærvet sig selv på legeme og gods (udover, at det er synd mod Gud). Det er nu på tide, at de også viser, at de har en stilling og et embede, og for en gangs skyld lader os se, at de mener det alvorligt med, at de er adelsfolk. På samme måde har også borgerne og købmændene længe nok tilfredsstillet deres lyst med overflødig udsmykning og utallig åger og griskhed. Hvis de så længe har forklædt, bortskaffet eller indsamlet så mange hundrede tusinde gylden, så skal også de for en gangs skyld betale en bod deraf på grund af deres hovmod, som de indtil nu har haft så god, stille fred til at udnytte og misbruge. 

³        Also auch der Handwerks- und Baursmann haben so lange Zeit her mit Ubersetzen, Schinden, Stehlen und Rauben, neben andern grossen Muthwillen und Ungehorsam, eine redlich Busse wohl verdienet: sonderlich sint der Zeit das Evangelion an Tag ist kommen, dadurch sie frei und reich geworden, von allen Schindern und Bettlern erlöst, dass sie meinen, sie dürfen Gott nicht mehr geben, noch allen seinen Dienern, sondern allein zu sich scharren und reissen, auf dem Markt durch Übersetzen gleich als aus dem Beutel stehlen. 

         Ligeledes har også håndværksmanden og bonden i så lang tid fået tiden til at gå med forhøjede priser, skænderi, tyveri og røveri, ved siden af andre store løssluppenheder og ulydigheder, så de nok kan fortjene at blive idømt en redelig bod: især efter at evangeliet er kommet for dagen, hvorved de er blevet frie og rige, forløst fra alt skændsel og tiggeri, så de mener, de ikke mere behøver give noget til Gud eller alle hans tjenere, men alene kan skrabe og rage til sig på markedet gennem forhøjede priser, ganske som stjal de ud af folks punge. 

⁴   Dazu sie bisher grossen Fried gehabt, gesoffen, getanzt und gesungen haben, in aller Sicherheit. Wohlan, was sie ersparet, gestohlen und gesammlet haben, was sie ihren Predigern und Pfarrherrn entzogen, das sollen sie Bruder Veiten, den Landsknechten zusammen bracht haben, und keinen Dank dazu haben. 

 Det har de hidtil kunnet gøre i fred, de har ædt, danset og sunget i fuldstændig sikkerhed. Velan, hvad de har opsparet, stjålet og samlet til sig, hvad de har unddraget deres prædikanter og præster, det skal de have bragt sammen til broder krig, til landsknægtene, og dertil får de ikke tak. 

⁵  Die Fürsten sollens ohn alle Barmherzigkeit von ihn nehmen, und Kriegsvolk damit halten. Quod non tollit Christus, tollit fiscus. So soll es gehen, hast du nicht wöllen einen Gülden geben zum Frieden, Gotte zu Liebe und Dienst, so gib nu zehen oder zwänzig zum Streit, Gotte zur Strafe und Busse. Haben wir Guts empfangen von dem Herrn (spicht Hiob,) warümb wöllen wir das Böse auch nicht leiden? (Hiob 1,11) (E104) 

 Fyrsterne skal uden nogen barmhjertighed tage det fra dem og besolde krigsfolk med det. Hvad Kristus ikke har taget, det tager nu skattevæsenet. Således skal det gå til, har du ikke villet give en gylden til freden, i kærlighed til Gud og i tjeneste for ham, så må du nu give ti eller tyve til krigen, til straf og bod overfor Gud. Hvis vi har modtaget det gode fra Herren (siger Job), hvorfor vil vi da ikke finde os i det onde også? 

⁶          Es hat ein iglichs Thun seine Zeit, spricht Salomon, Pred. 3,1. Bisher ists Friedens-Zeit gewest, nu ists Streitens-Zeit; bisher Prassens- und Prangens-Zeit, nu aber Sorgens- und Arbeitens-Zeit; bisher Wucherns-, Stehlens-, Scharrens-Zeit, nu aber Aufgebens-, Bezahlens- und Ausstreuens-Zeit; bisher Essens-, Trinkens-, Tanzens-, Freuens-, Lachens-Zeit, nu aber Traurens-, Schreckens-, Fürchtens-, Weinens-Zeit; 

        Enhver gerning har sin tid, siger Salomon, Præd 3,1. Hidtil har det været fredstid, nu er det krigstid; hidtil har det været pomp- og pragttid, men nu er det bekymrings- og arbejdstid; hidtil har det været ågertid, tyveritid, hamstringstid, men nu er det opgivens-, betalings- og udstrøningstid; hidtil har det været spiseritid, drikkeritid, dansetid, glædestid, lattertid, men nu er det sørgetid, skræktid, frygttid, grådtid. 

⁷  Haben wir jene gute Zeit kunnt gerne haben, und dennoch Gotte nichts dafür danken noch erkennen: so lasst uns nu diese böse Zeit auch dulden, und dran lernen für jene gute Zeit danken. 

Har vi kunnet glæde os over hine tider og alligevel ikke takket Gud for dem eller erkendt dem som gode; så lad os nu tåle denne onde tid og deraf lære at takke for den tidligere gode tid. 

⁸          Ja, wenn Gott immer gute Zeit gäbe, und liesse uns drinnen mit aller Bosheit und Muthwillen die Erden füllen, bis an den Himmel hinan, und hiess uns dazu lieben Junkern, das möchten wir leiden, und sind also der guten Tage und Friedens in aller Büberei gewohnet. Nu wills uns faul thun, dass auch böse Zeit und Unfriede kömpt, und wöllen scheel und saur sehen, Schatzung zu geben oder selbes zu reisen. Ja, man müssts uns bestellen. Warumb hast du zuvor nicht gehorcht, da man dir Gottes Wort sagt? So höre nu den Teufel im Türken, der du Gott nicht hören wolltest in Christo. 

         Ja, hvis Gud altid gav gode tider og i sådanne gode tider lod os fylde jorden med al mulig ondskab og selvvilje, lige op til himlen, og derforuden kaldte os kære, ædle mennesker, det kunne vi lide, og vi skulle snart vænne os til de gode tider og til fred i alle mulige slyngelstreger. Nu vil det gøre os dovne, at der også kommer onde tider og ufred, og vi vil se skævt til det og være sure, når vi ser, at vi skal betale skat og selv melde os til hæren. Ja man må tage sig af os (?). Hvorfor har du ikke tidligere adlydt, da man forkyndte Guds ord for dig? Nu må du så høre djævelen i tyrken, når du ikke ville høre Gud i Kristus. 

⁹         Sperrest du dich aber, und willt nicht geben noch reisen; wohlan, so wird dichs der Türke wohl lernen, wenn er ins Land kömpt, und thut dir, wie er itzt vor Wien gethan hat, nämlich, dass er keine Schätzung noch Reise von dir fordert, sondern steckt dir Haus und Hof an, nimpt dir Vieh und Futter, Geld und Gut, sticht dich zu todt, (wo dirs noch so gut wird,) schändet oder würget dir dein Weib und Töchter für deinen Augen, zuhacket deine Kinder und spiesset sie auf deine Zaunstecken. 

         Men hvis du holder dig tilbage og ikke vil betale skat eller være soldat, velan, så skal tyrken nok lære dig det, når han kommer ind i landet, og handler med dig, som han nuomstunder har gjort foran Wien, nemlig sådan, at han ikke forlanger nogen skat eller soldatertjeneste af dig, men stikker dit hus og gård i brand, tager kvæg og foder, penge og gods fra dig, stikker dig ihjel (hvis du er så heldig), skænder eller dræber din kone og dine døtre for dine øjne, hakker dine børn i stykker og spidder dem på dine hegnspæle. 

¹⁰ Und musst dazu, das das Aergerste ist, solchs alles leiden und sehen mit bösem, verzagtem Gewissen, als ein verdampter Unchrist, der Gott und seiner Oeberkeit ungehorsam gewest ist; oder führet dich (E105) sampt ihn weg in die Türkei, verkäuft dich daselbs, wie einen Hund, dass du dein Lebenlang musst umb ein Stück Brods und Trunk Wassers dienen, in stetiger Aerbeit Tag und Nacht, mit Ruthen und Knüttlen getrieben, und dennoch keinen Lohn noch Dank verdienen. Und wo ein Sturm soll geschehen, musst du der verloren Haufe sein, und alle Aerbeit im Heer thun; uber das kein Evangelium hören, nichts von Christo und deinen Seelen Seligkeit lernen. 

Og, hvad der er det allerværste, alt dette må du finde dig i og se på med en dårlig, fortvivlet samvittighed, som en fordømt ukristen, som har været ulydig mod Gud og hans øvrighed; eller han fører dig og dine bort til Tyrkiet, sælger dig dèr som en hund, så du livet igennem må tjene for et stykke brød og en slurk vand i stadigt arbejde dag og nat, drevet frem med ris og pisk, og alligevel kan du ikke fortjene dig nogen løn eller tak. Og hvis det kommer til storm, hører du til den fortabte skare, der må gøre alt arbejdet i hæren; dertil ikke høre noget evangelium, intet lære om Kristus og din sjæls salighed. 

¹¹        Alsdenn würdest du gern von zwo Kühen eine zur Schätzung geben, gerne würdest du selbs die Hälft deiner Güter auch anbieten, gerne selbst unter deinem Fürsten reisen, gerne einen Prediger selbs ernähren, der dir im Jahr viermal predigte, und wird Alles umbsonst sein. Siehe, das willt du haben, darnach ringest du itzt. 

        På det tidspunkt ville du gerne have givet den ene af dine to køer i skat, du ville gerne have tilbudt halvdelen af dit gods, du ville gerne selv være trådt i tjeneste under din fyrste, du ville gerne selv lønne en prædikant, som kunne prædike for dig fire gange om året, og til den tid ville det altsammen være omsonst. Se, sådan vil du have det, det stræber du efter nu. 

¹² Denn der Türke ist der Mann, der dich lernen wird, was du itzt für gute Zeit hast, und wie jämmerlich, undankbarlich, böslich du sie wider Gott, seine Diener und deinen Nähisten zubracht, versäumet und missebraucht hast. Der Türke weiss den Adel zu mustern und zu demüthigen, die Bürger zu züchtigen und gehorsam zu machen, die Baurn zu zähmen und den Muthwillen zu büssen. Darumb denke und sei frumm, und bitte Gott, dass der Türke nicht dein Schulmeister werde: das rath ich dir, er hats vor Wien allzu greulich beweiset, wie ein wüster, unsauber Zuchtmeister er sei. 

For tyrken er nok den mand, der skal lære dig, hvilke gode tider du har nu og hvor jammerligt, utaknemligt og ondt du har brugt disse tider overfor Gud, overfor hans tjenere og overfor din næste, ja forsømt og misbrugt dem. Tyrken véd nok at mønstre adelen og ydmyge den, at tugte borgerne og gøre dem lydige, at tæmme bønderne og give dem bod for deres frækhed. Derfor, betænk det og vær from og bed Gud om, at tyrken ikke skal være din lærer: det råder jeg dig til, han har udenfor Wien på altfor grusom vis demonstreret, hvordan han er en ødelæggende, uren tugtemester. 

¹³        Ich wollt wünschen, (wo uns unser Sünde für Gott so viel Witze und Muth liessen,) dass alle Deutschen so gesinnet wären, dass sich kein Flecklin noch Dörflin plundern noch wegführen liessen vom Türken; sondern wenns zu solchem Ernst und Noth käme, dass sich wehrete, was sich wehren kunnt, Jung und Alt, Mann und Weib, Knecht und Magd, bis dass sie alle erwürget würden, dazu selbs Haus und Hof abbrenneten, und Alles verderbeten, dass die Türken nichts finden, denn junge Kindlin, welche sie doch ohn das spiessen und zuhacken, wenn sie uns lebendig wegführen, und wir denselbigen doch nicht helfen können; und dass (E106) solchs geschähe mit vorgehendem Gebet zu Gott, darin sie Alles seiner Gnaden befohlen, und als im Gehorsam der Oeberkeit, wie droben gesagt. 

       Jeg ville ønske (hvis vor synd overfor Gud lod os have så megen forstand og så meget mod), at alle tyskere var sådan indstillet, at hverken den mindste by eller flække ville lade sig plyndre eller bortføre af tyrken; men at de, hvis det kom til en sådan nød, alle ville forsvare sig, som kunne forsvare sig, ung og gammel, mand og kvinde, karl og pige, indtil de alle var blevet slået ihjel, og at de desuden selv satte ild til hus og gård og ødelagde alt, så at tyrken ikke ville finde andet end spædbørn, og dem spidder og ihjelhakker de jo alligevel, hvis de bortfører os i levende live, og så kan vi jo alligevel ikke hjælpe dem; og jeg ville ønske, at alt dette skete efter at de havde bedt til Gud og i bønnen befalet sig til hans nåde, og handlet som i lydighed mod øvrigheden, som ovenfor sagt. 

¹⁴ Es wäre je besser, dass man dem Türken ein leer Land liesse, denn ein volles. Und wer weiss, was solche Durst schaffen würde bei den Türken? Werden wir weggefuhrt, so haben wirs viel ärger, denn so wir erwürget werden; wie droben gehöret. Und ist grosse Fahr, dass wir in der Türkei vom christlichen Glauben zum türkischen Glauben fallen würden, zum Teufel in die Hölle hinein. 

Det ville jo være bedre, at man overlod tyrken et tomt land end et fuldt. Og hvem véd, hvad en sådan tørst ville udrette hos tyrken? Hvis vi bliver bortført, så får vi det meget værre, end hvis vi bliver slået ihjel; som vi har hørt ovenfor. Og der er stor fare for, at vi i Tyrkiet vil falde bort fra den kristne tro over til den tyrkiske tro, det vil sige, falde lige lukt ned i helvede til djævelen. 

¹⁵         Schreiben doch die Römer selbs von der Deutschen Weiber, dass sie vorzeiten eben so wohl als die Männer zu Felde gezogen und gestritten haben; und welche Magd oder Jungfrau nicht hat einen Feind erwürget, hat zur Straffe müssen Jungfrau bleiben. 

       Romerne selv skriver dog om de tyske kvinder, at de i gamle dage lige så vel som mændene drog i felten og kæmpede; og den pige eller jomfru, der ikke havde slået en fjende ihjel, måtte til straf forblive jomfru. 

¹⁶ So schreiben die neuen Historien von den Türken, da sie zu Lemno in Griechenland sind eingefallen und den Thorhüter erstochen, hat die Tochter des Thorhüters, da sie den Vater todt gesehen, seine Wehre genommen, und den Turken im Thor so lange gewehret, bis die Burger dazu kommen sind, und die Türken vertrieben haben. 

Ligeledes skriver de nye historiefortællere om tyrkerne, at da de faldt ind i Lemno i Grækenland og stak portvagten ihjel, så greb portvagtens døtre, da de så, at deres far var død, hans våben og forsvarede sig så længe imod tyrkerne, indtil borgerne nåede frem og fordrev tyrkerne. 

¹⁷ Thun doch die Türken selbs auch also, dass sie sich ehe und lieber erwürgen, denn fangen lassen, und nehmen keine Gefangene wieder an, ob sie gleich gerne wieder heim wollten. 

Tyrkerne selv gør da også det, at de hellere lader sig slå ihjel end tage til fange, og de tager ikke imod befriede fanger, selv om de gerne ville hjem igen. 

¹⁸          Denn ich achte kein Häuslin so geringe, wo man sich draus wehren wollte, die Feinde müsste Haar drüber lassen. Doch solchs alles wissen die Kriegsleute besser denn ich, der ich mich auf solch Gelegenheit und Läufte nichts verstehe; sondern davon rede ich; weil es doch in solchem Fall muss gewagt sein, und keiner Gnaden bei dem Türken zu hoffen ist, wenn er uns wegführet, sondern alles Unglück, Hohn und Spott leiden müssen leiblich, dazu in geistlicher Fährlichkeit der Seelen des Worts beraubet sein, und ihr ärgerlich Mahomedisch Leben sehen müssen; 

       For jeg tror ikke, noget hus er så ringe, at fjenden ikke ville lide skade, hvis man forsvarede sig. Men alt det véd krigsfolkene bedre end jeg; jeg forstår mig ikke på den slags tilfælde og forekomster; men derom taler jeg, fordi det i et sådant tilfælde må voves, for der er ikke noget håb om nåde hos tyrkerne, når de bortfører os, men vi må lide al ulykke, hån og spot, legemligt, og desuden være berøvet ordet, så sjælen kommer i åndelig fare, og vi må se det forargelige muslimske levned; 

¹⁹ so dächt ich, es wäre das Beste, Gott sich befehlen, und aus gethaner Pflicht und Gehorsam der Oeberkeit sich wehren, so lange und mit waser Weise man immer könnte, und sich nicht fangen lassen, sondern würgen, schiessen und stechen in (E107) die Türken, bis wir da lägen. Denn dass umb der jungen Kindlin willen gedächtest dein Leben zu behalten, ist nichts, weil du gehörest hast, dass die Türker solche Kindlin, und was sie nicht mitführen mügen alles erstechen, zuhacken und spiessen, dass du doch ihn wider helfen noch retten kannst, sondern allein grössern Jammer und Elend dran sehen musst. 

derfor mente jeg, det ville være det bedst at befale sig Gud i vold og forsvare sig ud fra den pligt, der skal gøres, og af lydighed mod øvrigheden, så længe og på hvilken måde man bare kan det, og ikke lade sig tage til fange, men slå ihjel, skyde og stikke tyrkerne, indtil vi blev slået til jorden. For hvis du tror, at du skal beholde livet for dine spædbørns skyld, så tager du fejl, fordi du har hørt, at tyrkerne gennemborer, ituhakker og spidder sådanne småbørn og hvad de iøvrigt ikke kan tage med sig, så at du dog hverken kan hjælpe eller redde dem, men kun kommer til at se en så meget større jammer og elendighed derved. 

²⁰        Und ob sie gleich die Kindlin mit dir wegführeten, so darfest du nicht hoffen, dass sie dieselbigen lassen bei dir bleiben; da wird nicht aus. Man verkäuft in der Türkei die gefangenen Christen wie das Viehe, und wie die Säu; achtet nicht, wer hie Vater, Mutter, Kind oder Weib sei, da wird das Weib dorthin, der Mann hieher verkauft. 

        Og selv om de så fører spædbørnene bort sammen med dig, så skal du ikke håbe på, at de lader dem blive hos dig; det bliver der ikke noget af. Man sælger i Tyrkiet de fangne kristne som kvæg og som søer; er ligeglade med, hvem der er far, mor, barn eller hustru, og så kommer konen derhen, manden et andet sted hen. 

²¹ Also gehets auch mit Aeltern und Kindern zu, dass keins bei dem andern gelassen wird, wie die Käufer und Verkäufer wollen: dass doch allenthalben besser wäre, daheimen im Hause sich wehren und erwürgen lassen, in Gottes Willen und der Oeberkeit Gehorsam, denn sich in solch fährlich, schändlich Gefängniss geben. 

Sådan går det også med forældre og børn, at den ene ikke får lov at blive hos den anden, men det går, som køber og sælger vil; så det dog under alle omstændigheder ville være bedre at forsvare sig i sit hjem og lade sig slå ihjel, når det er Guds vilje og man er lydig mod øvrigheden, end at overgive sig til et så farligt, skændigt fangenskab. 

²² Das ist mein guter Wunsch, aber ich halt, es will wohl ein Wunsch bleiben. Denn ich solchs sage meinen lieben christlichen Deutschen zu gut, so da gerne wollen unterricht sein, die Andern bedürfens nicht, haben selbs gut Dünkel, Sack und Fass voll. Aber wollen wir mit dem Türken streiten und uns wehren, so werden wir müssen andere und neu Gedanken fassen, und uns anders schicken und gewöhnen, beide mit Herz und Hand, denn wir bisher gewohnet sind. 

Det er mit gode ønske, men jeg regner med, at det nok forbliver et ønske. For jeg siger dette til bedste for mine kristne tyskere, som gerne vil undervises, de andre behøver det ikke, de har selv indbildskhed nok, dertil sæk og fade fulde. Men hvis vi vil kæmpe mod tyrkerne og forsvare os, så er vi nødt til at fatte andre og nye tanker, og vi må opføre os anderledes, og vænne os til andre ting, både med hjerte og hånd, end dem, vi hidtil er vant til. 

²³         Hiebei muss ich auch eine Vermahnung thun, und einen Trost geben den Deutschen, so bereit in der Türkei gefangen sind, oder noch gefangen möchten werden: gleich dem Exempel nach des heiligen Propheten Jeremiä, c. 29, 5. seqq. welcher auch einen Brief schreib gen Babylonien, und vermahnet seine gefangene Jüden, dass sie sollten gedüldig sein im Gefängniss, und im Glauben feste bleiben, bis auf die Zeit ihrer Erlösunge, dass sie sich nicht ärgern sollten an der Babylonier Glauben und Gottesdienst, welcher gross war, und trefflichen (E108) Schein hatte, dass gar viel Jüden dahin fielen; 

         Hertil må jeg knytte en formaning og give en trøst til de tyskere, som allerede er fanger i Tyrkiet eller vil blive taget til fange; ganske som profeten Jeremias gjorde, Jer 29,5ff, han, som sendte et brev til Babylon og formanede de tilfangetagne jøder, at de skulle være tålmodige i deres fangenskab og forblive faste i troen, indtil tiden for deres forløsning kom, at de ikke skulle forarges på den babyloniske tro og gudstjeneste, som var stor og havde et fortræffeligt skin, så at ganske mange jøder faldt fra; 

²⁴ wie ich denn höre und lese, dass auch die Christen sehr abfallen, und des Türken oder Mahomeds Glauben williglich und ungezwungen annehmen, umb des grossen Scheins willen, den sie haben in ihren Glauben. Darumb merk auf, mein lieber Bruder, lass dich warnen und vermahnen, dass du ja im rechen [rechten?] Christenglauben bleibest, und deinen lieben Herrn und Heiland Jesum Christum, der fur deine Sunde gestorben ist, nicht verleugnest noch vergessest. 

sådan hører og læser også jeg, at også mange kristne falder fra og frivilligt og uden tvang antager tyrkernes eller Muhammeds tro på grund af det store skin, som de har i deres tro. Pas derfor på, min broder, lad dig advare og formane, så du kan forblive i den rette kristentro, og ikke fornægter eller glemmer din kære herre og frelser, Jesus Kristus, som er død for dine synder. 

²⁵         So lerne nu, weil du noch Raum und Statt hat, die zehen Gebot, dein Vater unser, den Glauben, und lerne sie wohl, sonderlich diesen Artikel, da wir sagen: Und an Jesum Christ, seinen einigen Sohn , unsern Herrn, der empfangen ist vom Heiligen Geist, geborn von der Jungfrauen Maria, gelitten hat unter Pontio Pilato, gekreuzigt, gestorben und begraben, niedergefahren zur Höllen, an dritten Tag auferstanden von den Todten, aufgefahren gen Himmel, sitzend zur Rechten Gottes des almächtigen Vaters, von dannen er kommen wird, zu richten die Lebendigen und die Todten etc. 

       Derfor, lær nu, hvor du stadig har mulighed for det og lejlighed til det, de ti bud, dit fadervor, og lær dem godt, især den artikel, hvor vi siger: "Og vi tror på Jesus Kristus, hans énbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begraven, nedfaret til dødsriget, på tredie dag igen opstanden fra de døde, opfaren til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde". 

²⁶ Denn an diesem Artikel liegts, von diesem Artikel heissen wir Christen, und sind auch auf denselbigen durchs Evangelion berufen, getauft, und in die Christenheit gezählet und angenommen, und empfahen durch denselbigen den Heiligen Geist und Vergebung der Sunden, dazu die Auferstehung von den Todten und das ewige Leben. Denn dieser Artikel macht uns zu Gottes Kinder, und Christus Bruder, dass wir ihm ewiglich gleich und Miterben werden. 

For i denne artikel ligger det, ud fra denne artikel kaldes vi kristne og er også gennem evangeliet kaldet, døbt og indrulleret og optaget i kristenheden til netop den artikel, og gennem den modtager vi Helligånden og syndernes forladelse, desuden opstandelse fra de døde og det evige liv. For denne artikel gør os til Guds børn og Kristi brødre, så at vi til evig tid er ham lige og bliver hans medarvinger. 

²⁷        Und durch diesen Artikel wird unser Glaube gesondert von allen andern Glauben auf Erden. Denn die Jüden haben dess nicht, die Türken und Saracener auch nicht, dazu kein Papist noch falscher Christ, noch kein ander Ungläubiger, sondern allein die rechten Christen. Darumb, wo du in die Türkei kommest, da du keine Prediger noch Bücher haben kannst, da erzähle bei dir selbs, es sein im Bette oder in der Aerbeit, es sei mit Worten oder Gedanken, dein Vater Unser, den (E109) Glauben, und die zehen Gebot. 

        Og gennem denne artikel bliver vores tro udsondret fra alle andre religioner på jorden. For jøderne har ikke noget deraf, tyrker og saracener heller ikke, dertil heller ikke nogen pave eller nogen falsk kristen, eller nogen anden vantro, kun de rette kristne. Derfor, hvis du kommer til Tyrkiet, hvor du ikke kan have nogen prædikant eller nogen bøger, så fremsig for dig selv, enten i sengen eller på arbejde, enten højt eller uden at sige noget, dit fadervor, trosbekendelsen og de ti bud. 

²⁸ Und wenn du auf diesen Artikel kömpst, so drucke mit dem Daumen auf einen Finger, oder gib dir sonst etwa ein Zeichen mit der Hand oder Fuss, auf dass du diesen Artikel dir wohl einbildest, und merklich machest, und sonderlich, wo du etwa wirst ein turkisch Aergerniss sehen oder Anfechtung haben; und bitte mit dem Vater Unser, dass dich Gott behüte für Aergerniss, und behalte dich rein und feste in diesem Artikel, denn an dem Artikel, liegt dein Leben und Seligkeit. 

Og når du kommer til denne artikel, så tryk med tommelfingeren på en finger, eller giv dig selv et andet tegn med hånden eller foden, for at du indprenter dig denne artikel ordentligt og gør den til noget særligt, især hvis du måske kommer til at se en tyrkisk forargelse eller har anfægtelser; og bed med dit fadervor, at Gud vil bevare dig for forargelse og holde dig ren og fast ved denne artikel, for i denne artikel ligger dit liv og din salighed. 

²⁹ Eben so vermahnet St. Jeremias seine Jüden auch zu Babylonien, wenn sie die gülden und silbern Götzen sehen würden, sollten sie an ihren Gott zu Jerusalem gedenken, und bei sich sprechen: Herr, dich allein soll man anbeten, etc. Baruch 6,5. (n29) Also thu hie auch, wo du bei den Türken wirst etwa sehen einen grossen Schein der Heiligkeit, so lass dichs nicht bewegen, sondern sprich: Und wenn du ein Engel wärest, so bist du dennoch nicht Jesus Christus; Herr Jesu, an dich gläube ich alleine, hilf mir etc. 

Netop sådan formaner også Skt. Jeremias sine jøder i Babylon, at når de så afguderne af guld og sølv, så skulle de tænke på deres Gud i Jerusalem og sige til sig selv: Herre, dig alene skal man tilbede, osv. Baruch 6,5. Sådan skal du også gøre, hvis du måske hos tyrkerne kommer til at se et stort skin af hellighed, så lad det ikke bevæge dig, men sig: Om du så var en engel, så er du dog ikke Jesus Kristus; herre Jesus, det er alene dig, jeg tror på, hjælp mig, osv. 

³⁰         Unter andern Aergernissen bei den Türken ist das wohl das fürnehmste, dass ihre Priester oder Geistlichen solch ein ernst, tapfer, strenge Leben führen, dass man sie möcht für Engel, und nicht für Menschen ansehen, dass mit allen unsern Geistlichen und Mönchen im Papstthum ein Scherz ist gegen sie. Oft werden sie auch entzückt, auch uber Tisch bei den Leuten, dass sie sitzen als wären sie todt; thun auch zuweilen grosse Wunderzeichen dazu. 

          Blandt andre forargelser hos tyrkerne er vel den den sværeste, at deres præster eller gejstlige fører et så alvorligt, tappert, strengt levned, at man kunne anse dem for engle og ikke for mennesker, så det kun er en spøg med alle vore gejstlige og munke i pavedømmet imod dem. Ofte henrykkes de også, selv ved bordet mellem mennesker, så at de sidder, som var de døde; de gør desforuden også af og til store undergerninger. 

³¹ Wen sollt nu solchs nicht ärgern und bewegen? Du aber, wenn dir solche fürkommen, so wisse und gedenke, dass sie dennoch nichts von deinem Artikel, oder von deinem Herrn Jesu Christo wissen noch halten, darumb so muss es falsch sein. Denn der Teufel kann auch ernst sein, saur sehen, viel fasten, falsche Wunder thun, und die Seinen entzücken: aber Jesum Christum mag er nicht leiden noch hören. Darümb so wisse, dass solche türkische Heiligen des Teufels Heiligen sind, die durch ihre eigen grosse Werke wollen frumm und selig werden, und Andern helfen, ohn und ausser dem einigen Heilande Jesu Christo; (E110) und verführen also beide, sich selbs und alle Andere, die diesen Artikel von Jesu Christo nicht wissen oder nicht achten, allerdinge wie uns unser Mönche haben wöllen zum Himmel helfen mit ihrer eigen Heiligkeit. 

Hvem ville nu ikke blive fristet og bevæget af den slags ting? Men du, hvis den slags sker for dig, så skal du vide og betænke, at de trods det intet ved eller regner med om den artikel eller om din herre Jesus Kristus, derfor må det være falsk. For djævelen kan også være alvorlig, se sur ud, faste meget, gøre falske undergerninger og henrykke dem, der hører ham til. Men Jesus Kristus kan han ikke tåle at høre. Derfor kan du vide, at den slags tyrkiske helgener er djævelens helgener, helgener, der vil være fromme og blive salige gennem deres egne store gerninger, og hjælpe andre udenom den eneste frelser, Jesus Kristus; så de altså både vildleder sig selv og alle andre, fordi de ikke kender eller regner med denne artikel om Jesus Kristus, på samme måde som vore munke har villet hjælpe os til himlen med deres egen hellighed. 

³²        Zum andern, wirst du auch finden, dass sie in ihren Kirchen oft zum Gebet zusammen kommen, und mit solcher Zucht, Stille und schönen äusserlichen Geberden beten, dass bei uns in unsern Kirchen solche Zucht und Stille auch nirgend zu finden ist. 

        For det andet vil du finde, at de ofte samles i deres kirker og beder med en sådan tugt, ro og smukke, ydre manérer, at en sådan tugt og ro intetsteds kan findes i vore kirker. 

³³ Denn da sind die Weiber an sonderlichem Ort, und so verhüllet, dass man keine kann ansehen, dass auch unsere gefangen Brüder in der Türkei klagen uber unser Volk, dass nicht auch in unsern Kirchen so still, ordenlich und geistlich sich zieret und stellet. Siehe, das möcht abermal ein solchen Gedanken geben in dein Herz, und sagen: Fürwahr, so fein halten und stellen sich die Christen nicht in ihren Kirchen etc. 

For dèr findes kvinderne på et særligt sted, så man ikke kan se dem, så at også vore fangne brødre i Tyrkiet klager over vort folk, at det i vore kirker ikke går for sig så stille, så ordentligt og så åndeligt. Se, det kan igen lade en sådan tanke opstå i dit hjerte, så du siger: I sandhed, så fint opfører og anstiller de kristne sig ikke i deres kirker, osv. 

³⁴        Da drücke abermal mit dem Daumen auf einen Finger, und denke an Jesum Christum, den sie nicht haben noch achten. Denn lass sich zieren, stellen, geberden, wer do will, und wie er will, gläubt er nicht an Jesu Christ, so bist du gewiss, dass Gott lieber hat essen und trinken im Glauben, denn fasten ohn Glauben; lieber wenig ordenlich Geberden im Glauben, denn viel schöner Geberd ohn Glauben, lieber wenig Gebet im Glauben, denn viel Gebet ohn Glauben. 

         Her skal du igen trykke med din tommel på én af dine fingre og tænke på Jesus Christus, som de ikke har eller regner med. For lad den smykke sig, anstille sig, gebærde sig, der vil det og som han vil, tror han ikke på Jesus Kristus, så kan du være sikker på, at Gud holder mere af at spise og drikke i troen, end at faste uden tro, at han bedre kan lide mindre korrekt manérer i troen, end mange smukke manérer uden tro, at få bønner i troen er ham kærere end mange bønner uden tro. 

³⁵ Christus urtheilet doch im Evangelio Luc. 7, 44. dass die arme Sunderin frümmer wäre mit wenigen Geberden, denn Simon der Aussätzige mit allem seinem Gepränge. Und der arme Sunder, der Zöllner, musste besser sein ohne Fasten und Feiren, denn der hochmüthige Pharisäer mit seinem Fasten und aller Heiligkeit, c. 18,14. und sprach dazu wider die hübschen ungläubigen Pharisäer alle: Huren und Zöllner werden ehe gen Himmel kommen, denn ihr. Matth. 21, 31. 

Kristus bedømmer dog i evangeliet (Luk 7,44) den fattige synderinde til at være mere from med få manérer, end Simon den Spedalske med al hans pragt. Og den arme synder, tolderen, bedømte han til at være bedre uden faste og helligholdelse, end den hovmodige farisæer med hans fasten og al hans hellighed, Luk 18,14, og desuden sagde han imod alle de smukke, ikke-troende farisæere: Skøger og toldere skal gå ind i himmeriget førend I, Matt 21,31. 

³⁶        Zum dritten, wirst du auch Wallfahrten zu den türkischen Heiligen daselbst finden, die doch nicht in Christenglauben, sondern in Mahomeds Glauben gestorben sind, wie sie bekennen und rühmen; da (E111) geloben sich die Türken hin, laufen und rufen sie an, allermassen, wie wir zu unsern Wallfahrten gelaufen sind, und unser Heiligen angerufen haben. 

      For det tredie vil du også finde valfarter til de tyrkiske helgener; de er dog ikke døde i troen på Kristus, men i Muhammeds tro, som de bekender og roser sig af; det praler tyrkerne af, dèr løber de hen og anråber dem overalt, ligesom vi løb til vore valfarter og anråbe vore helgener. 

³⁷ Es wird auch Vielen geholfen, und geschehen viel grosser Zeichen, gleichwie bei uns auch geschehen ist. Von solchen falschen Wunderzeichen haben wir oft und viel geschrieben, die bei uns von den Heiligen (als wir gemeinet,) und bei den Wallfahrten geschehen, dass auch etliche Todten auferweckt, Blinden sehend, Lahmen gehend worden sind, und dergleichen; wie denn Christus verkündigt hat Matth. 24,24. dass die falsche Christi und falsche Propheten solche Wunder thun sollten, dass auch die Auserwähleten möchten verführet werden; dessgleichen St. Paulus 2 Thess 2,3. auch verkündigt. 

Der er også mange, der bliver hjulpet, og der sker mange store tegn, ganske som det også er sket hos os. Om sådanne falske undertegn, som hos os er sket ved helgenerne (som vi mente de var) og ved valfarterne, har vi skrivet tit og ofte, at endog nogle døde er blevet opvakt, nogle blinde blevet seende, nogle kommet til at gå, og den slags; men sådan har jo Kristus forkyndt i Matt 24,24, at der skal fremstå falske kristusser og falske profeter og foretage den slags undere, så selv de udvalgte kunne blive vildledt; det forkynder Skt. Paulus også i 2 Thess 2,3. 

³⁸ Denn das ist dem Teufel ein Geringes, einen Menschen zu plagen, dass er und jedermann nicht anders wähnet, denn er sei blind, lahm, todt. Darnach, wenn er damit hat seine Abgötterei angericht, und die Leute von Christo, etwa zum Heiligen (das ist, sich selbs) angerufen, getrieben, alsdenn ablasse zu plagen, dass der Mensch gläube, sein Heilige habe ihm geholfen. 

For det er let for djævelen at plage et menneske, så han og alle andre ikke kan se andet, end at han er blind, lam eller død. Derefter, når han dermed har påbegyndt sig afguderi og kaldt og drevet menneskene bort fra Kristus, måske over til helgenen (det vil sige, djævelen selv), og så ophører med at plage ham, så tror menneske, at hans helgen har hjulpet ham. 

³⁹ Er kann auch wohl so viel Kunst, dass er zuweilen rechte Krankheit vertreiben, und rechte Schäden heilen kann. Denn er ist ein Doct. uber alle Doctor in der Arznei, dazu ein Fürst der Welt. Siehe, was Wunder thut er bei und durch seine Zäuberer, wie seltsam er ihn hilft, unbegreifliche Ding zu thun. 

Han kan vel også så mange kunster, så han af og til kan fordrive virkelig sygdom og helbrede virkelige skader. For han mere lærd end alle lærde i lægekunsten, dertil en fyrste over denne verden. Se, hvilke undere han gør ved og gennem en magiker, se, hvor besyndelig han hjælper ham med at gøre ubegribelige ting. 

⁴⁰        Was thät er dem heiligen Mann Hiob, welch ein Wetter und Donner macht er in der Luft, und verbrannt ihm alle sein Gut, und tödtet ihm seine Kinder. Dazu schlug er ihm seinen eigen Leib mit greulichen bösen Blattern und Schwären. Hiob. 1, 14. 15. cap. 2,7. 

        Hvad gjorde han med den hellige mand, Job, hvilket uvejr og tordenvejr laver han ikke i luften, så han opbrænder alt hans gods og dræber hans børn! Desforuden slog han ham på hans legeme med gruelige onde kopper og bylder. Job 1,14f; 2,7. 

⁴¹ Siehe, wie er unsern Herrn Christum selbs in den Lüften führete auf den Tempel, und vom Tempel auf den hohen Berg, als wäre er sein Gott, und zeiget ihm alle Reiche auf Erden in einem Augenblick. Matth. 4, 5. 8. Kann er nu Wetter machen, Blattern schaffen, in Lüften führen, und also mit den Heiligen spielen, dazu mit Christo selbs: was sollt er nicht (E112) vermügen mit seinen Gottlosen und Unchristen? 

Se, hvordan han fører vor herre Kristus selv op i luften til templet og fra templet op på det høje bjerg, som var han hans gud, og viser han alle jordens riger på et øjeblik! (Matt 4,5. 8). Kan han nu lave uvejr, skabe kopper, føre op i luften og lege sådan med de hellige, ja, med Kristus selv: Hvad vil han så ikke kunne formå med de ugudelige og ikke-kristne? 

⁴² Darümb sei gewarnet, wenn du in der Türkei Zeichen sehen oder hören würdest, dass du gedenkest bei dir selbs, und sprechest: Und wenn du alle Todten aufwecktest, und alle Zeichen thätest, weil du daneben Jesum Christum verleugnest und lästerst, oder nicht kennen willt, so gläube dir der Teufel an meiner Statt; ich will viel lieber ohn Zeichen und Wunder bei meinem schwachen Christo bleiben, denn zu dir starken und mächtigen Wunderthäter fallen. 

Vær derfor advaret, når du i Tyrkiet kommer til at se eller høre sådanne tegn, at du tænker ved dig selv: Selv om du så kunne opvække alle døde og gjorde alle mulige tegn, hvis du desforuden fornægtede og bespottede Jesus Kristus eller ikke ville kende ham, så skulle Fanden tro dig i mit sted, jeg vil hellere uden tegn og undergerninger være hos min svage Kristus end falde over til dig, du stærke og mægtige undergører. 

⁴³         Und ist zwar in der Türkei das Vortheil, dass man solche falsche Wunder leichtlich kennen und sich dafür hüten kann, weil dieselbigen nicht in Christus Namen geschehen, sondern wider Christus Namen, in des Mahomeds Namen. Denn, wie gesagt, sie halten nichts von Christo, spotten und lästern vielmehr die Christen mit den Namen Christi, als mit eines untüchtigen Heiligen Namen, der die Seinen verlässt, und ihn nicht hilft wider den Mahomed. 

       Ganske vist er der i Tyrkiet den fordel, at man let kan erkende den slags falske undergerninger og vogte sig for dem, fordi de ikke sker i Kristi navn, men imod Kristi navn, i Muhammeds navn. For som sagt, de regner ikke Kristus for noget, de håner og spotter snarere de kristne med Kristus-navnet, som med navnet på en helgen, der ikke duede til noget, en helgen, der forlod sine tilhængere og ikke kunne hjælpe dem imod Muhammed. 

⁴⁴ Aber bei uns unter dem Papstthum sind solche falsche Zeichen viel fährlicher und schwerer zu erkennen, weil sie bei uns, als bei den Christen, und unter dem Namen Christi, als von seinen christlichen Heiligen, geschehen. Da hat er sein recht Teufelspiel, unter dem Namen Christi die Leute von Christo zu führen, aufs Allergeschwindest und Behendest, wie Christus spricht, dass solche falsche Christi möchten auch die Auserwähleten verführen. Matth. 24,24.

Men hos os under pavedømmet er den slags falske tegn meget farligere og meget vanskeligere er opdage, fordi de hos os sker som blandt kristne og i Kristi navn, som var de gjort af hans kristne helgener. Der har han sit rette djævlespil, når han kan lede menneskene i Kristi navn bort fra Kristus, dèr er han allersmartest og mest behændig, som Kristus siger, at den slags falske kristusser skal kunne vildføre endog de udvalgte. 

⁴⁵          Zum vierten, wirst du sehen bei den Türken, nach dem äusserlichen Wandel, ein tapfer, strenge und ehrbarlich Wesen. Sie trinken nicht Wein, sausen und fressen nicht so wie wir thun, kleiden sich nicht so leichtfertiglich und köstlich, bauen nicht so prächtig, prangen auch nicht so, schwören und fluchen nicht so, haben grossen, trefflichen Gehorsam, Zucht und Ehre gegen ihren Kaiser und Herrn, und haben ihr Regiment äusserlich gefasset und im Schwang, wie wirs gerne haben wollten in Deutschen Landen. 

        For det fjerde vil du hos tyrkerne se et væsen, der efter den ydre vandel er tappert, strengt og ærbart. De drikker ikke vin, de spiser og drikker ikke i sådan overflod som vi, de klæder sig ikke så udfordrende og kostbart, bygger ikke så prægtigt, pranger ikke som vi, bander og sværger ikke som vi, de har en stor og udmærket lydighed, tugt og ære overfor deres kejser og herre, og de har indrettet deres ydre regimente med en orden, som vi gerne ville efterligne i Tyskland. 

⁴⁶ Und wiewohl ihr Gesetze zulässt, dass einer mag zwölf Eheweiber haben, (E113) und dazu Mägde oder Beischläferin, wie viel er will, und dennoch aller Kinder gleich Erben sind: so halten sie doch solche Weiber alle in grossem Zwang und Gehorsam, dass auch der Mann für den Leuten selten mit seiner Weib einem redet, oder leichtfertiglich bei ihr sitzt oder scherzt. Denn obwohl der Mann ihm solche Weiber lässt vertrauen durch die Priester, so behält er doch das Recht und die Macht, von sich zu lassen, welche er will, nach dem sie verdienet, oder er sie lieb hat, oder gram wird. 

Og selv om deres love tillader, at en mand kan have tolv hustruer, og dertil så mange piger eller elskerinder, som han vil, og alligevel alle børn skal være arvinger i lige grad, så holder de dog alle den slags kvinder i stor tvang og lydighed, så at selv manden selv kun sjældent taler med sin kone overfor andre mennesker, eller sidder udfordrende hos hende og skæmter. For skønt manden lader sig vie til den slags kvinder af præsterne, så har han dog stadigvæk ret og magt til at lade sig skille fra hvem han vil, efter hvad de har fortjent, eller efter hvem han kan lide eller hvem han bliver vred på. 

⁴⁷ Hiemit zwingen sie ihre Weiber gewaltiglich. Und wiewohl solche Ehe nicht ein Ehe für Gott, sondern mehr ein Schein ist, denn eine Ehe: noch halten sie damit ihre Weiber in solchem Zwang und schönen Geberden, dass bei ihn nicht solch Fürwitz, Uppikeit, Leichtfertikeit und ander uberflüssiger Schmuck, Kost und Pracht unter den Weibern ist, als bei uns. 

Hermed øver de i høj grad tvang på deres kvinder. Og selv om et sådant ægteskab ikke er noget ægteskab overfor Gud, men mere er et skin end et ægteskab, så holder de alligevel dermed deres kvinder inde i en sådan tvang og med en så skøn ydre opførsel, at der hos dem ikke forekommer den slags frækhed, overflødighed, udfordrende opførsel og andre overflødige smykker, mad og pragt blandt kvinderne, som hos os. 

⁴⁸         Nu ist solcher Schein auch wohl so ein gross Aergerniss eim unberichten und schwachen Christen, als kein gülden Bilde zu Babylon den Jüden gewest ist, und kein Cartheuserkloster bei uns ist, weil bei uns kein Orden so heilig ist, der nicht Wein trinke, und kein Weib, noch Jungfrau dermassen im Zaum leben muss. Darümb siehe dich für, und drücke abermal den Finger mit dem Daumen, denn du findest auch in diesem Stücke deinen Christum nicht. 

         Nu er den slags skin vel nok en lige så stor forargelse for en uforberedt og svag kristen som et gyldent billede i Babylon var det for jøderne, og som intet Kartheuserkloster er hos, fordi ingen orden hos os er så hellig, at de ikke drikker vin, og hos os ingen kvinde eller jomfru er nødt til at leve indhegnet på den måde. Derfor pas på, og tryk igen din finger med tommelen, for du finder heller ikke din Kristus i disse ting. 

⁴⁹ Was hilft denn solch schön Ding, so es ausser und wider Christum ist? Da magst du wohl sagen das Sprückwort: Es ist Schön böse, aber bei uns ist Alber feste. Denn es ist ja besser, in Christo mässig Wein trinken und fröhlich sein, denn ausser Christo solch trefflich saur Ding fürgeben, das wider Propheten noch Apostel, noch Christus selbs hat fürgegeben. 

Hvad hjælper da også sådanne smukke ting, hvis de er udenfor Kristus og imod Kristus? Her vil du nok bruge ordsproget: Det smukke er ondt, men hos os er hvidt almindeligt (?). For det er jo bedre i Kristus at drikke vin med måde og være glad, end udenfor Kristus at foregive den slags udmærkede, sure ting, som hverken profeterne, apostlene eller Kristus har foreskrevet. 

⁵⁰ Denn Christus ass und trank, beide mit Mann und Weibern, beide mit Pharisäern und Zöllnern. Aber die Türken müssens höher und besser machen, welchen sie doch dieweil lästern und verfolgen, wie unser Geistlichen und Gleissner bei uns auch thun. So wisse nu, dass Christus Reich (E114) stehet nicht in Essen oder Trinken, auch nicht in äusserlichen Geberden, sondern im Glauben des Herzen Luc. 17,21. Und lass dich solch Gleissen nichts anfechten. Rom. 14,13. 

For Kristus spiste og drak med både mænd og kvinder, med både farisæere og toldere. Men tyrkerne skal absolut gøre det højere og bedre, men netop derved spotter og forfølger de ham (Kristus), sådan som vore gejstlige hyklere også gør. Så vid nu, at Kristi rige ikke består i at spise og drikke, heller ikke i ydre skikke, men i hjertets tro (Luk 17,21). Og lad dig ikke anfægte af den slags hykleri. (Rom 14,13). 

⁵¹         Uber diese Aegerniss schlägt nu das grosse Glück zu, dass die Türken so mächtig worden sind, so viel Sieg haben, die Christen (wie sie meinen,) so oft darnieder gelegt haben, und bisher so trefflich zugenommen, dass es keine Vernunft anders deuten mag, denn dass ihr Heiligkeit solchs verdiene, und ihr Glaube und Wesen Gotte so wohl gefalle: darüber sie so starrig, hart und verstockt werden, dass man meinet, es sei unmüglich, einen Türken zu bekehren. 

         Ud over disse anfægtende ting har tyrkerne nu haft det store held, at de er blevet så mægtige, at de har haft så mange sejre, at de, efter deres mening, så ofte har nedlagt de kristne og hidtil har udvidet deres område så udmærket, at intet fornuftigt menneske kan tolke det anderledes, end at deres hellighed har fortjent den slags, og at deres tro og væsen behager Gud så meget. Af den grund er de blevet så stædige, hårde og forstokkede, at man anser det for umuligt at omvende en tyrk.

⁵²         Wiederumb halten sie, dass kein ärger Volk sei, denn die Christen, und kein schändlicher Glaube, denn der christliche Glaube. Und fallen daher in solchen uberschwänglichen Hochmuth, zu lästern und zu schänden Christum und seine Christen, dass sie unternander rühmen, spotten und sagen: Die Christen sind Weiber, aber die Türken sind ihre Männer; als wären sie allein eitel Helden und Riesen, und wir Christen eitel Weiber und Memmen, wissen aber nicht, wie saur es wird mit ihn ausgehen. Die stolzen Babylonier waren auch Männer, und die Jüden mussten Weiber sein, aber dieselbigen Weiber blieben zuletzt beide Mann und Herr, da die Babylonier wider Haut noch Haar behielten. 

         Ydermere regner de med, at der ikke er noget folk, der er værre end de kristne, og at der ikke er nogen tro, der er mere skændig end den kristne tro. Og de gribes derfor af et så overvældende hovmod, at de spotter og håner Kristus og hans kristne og indbyrdes praler, spotter og siger: De kristne er kvinder, men tyrkerne er mænd; som var det kun dem, der var lutter helte og kæmper, og vi kristne kun kvinder og krystere, men de véd ikke, hvor surt det vil gå dem til sidst. De stolte babylonere var også mænd, og jøderne skulle være kvinder, men disse kvinder blev i sidste ende både mænd og herrer, mens babylonerne hverken beholdt hud eller hår. 

⁵³         Siehe unter diesem heiligen Schein der Türken liegen verborgen, ja unverborgen so viel ungeheurer, schrecklicher Gräuel; nämlich, dass sie Christum nicht allein läugnen, sondern auch lästern und schänden, mit seim Blut, Sterben, Auferstehen, und mit allem Gut, das er der Welt gethan hat; und setzen ihren Mahomed uber ihn, damit sie auch Gott den Vater lästern, und den Teufel an Gottes Statt ehren. 

        Se, under dette hellige skin hos tyrkerne ligger skjult, eller måske snarere åbent fremme i lyset, så meget uhyrligt, skrækkeligt, forfærdeligt; nemlig det, at de ikke ikke blot fornægter, men også spotter og håner Kristus med samt hans blod, død, opstandelse og alt det gode, han har gjort for verden; de sætter deres Muhammed over ham, hvorved de også spotter Gud Fader og ærer djævelen i Guds sted. 

⁵⁴ Darnach auch solch Bluthunde sind, so greulich viel Blut vergiessen, und Mord begehen, in so viel Ländern, als nie auf Erden gehöret ist. Dazu solch welsch und sodomisch Unkeuscheit treiben, dass nicht zu sagen ist für züchtigen Leuten, ohn was das ist, dass sie die Ehe so gar nichts achten. Sind dazu die allergrössesten Räuber und Verderber aller Land und Leute. (E115)

Endvidere er de også store blodhunde, der udgyder meget blod og begår mord i så mange lande, hvilket aldrig er hørt på jorden. Desuden skal de bedrive en sådan italiensk eller sodomitisk ukyskhed, at man ikke kan omtale det for kyske mennesker, udover at det betyder, at de slet ikke agter ægteskabet for noget. Desuden er de de allerstørste røvere og ødelæggere af alle lande og folk. 

⁵⁵        Und wer will alle solche Gräuel erzählen, der sie doch keine für Sunde halten, sondern alles für eitel Tugend. Das heisst Blindheit uber alle Blindheit, und wird solchs alles mit dem äusserlichen Schein (wie gesagt,) also geschmückt, dass viel Christen abfallen, und zu ihrem Glauben, und zu solchem greulichen, hässlichen, schönen Teufel williglich sich geben. 

       Og hvem kan opregne alle den slags vedserstyggeligheder, af hvilke de dog ikke regner nogen for synd, nej, de regner det altsammen for dyd. Det kalder man blindhed over al blindhed, og den slags bliver altsammen, som sagt, udsmykket med et ydre skin, så at mange kristne falder fra deres egen tro og uden tvang giver sig over til deres tro, det vil sige, til en sådan gruelig, hæslig, god djævel. 

⁵⁶ Und zwar, wo solche falsche Heiligkeit ist, da müssen alle Laster auf eim Haufen sein; wie wir wohl sehen an unsern Geistlichen, dass ihr Lästern, Hochmuth, Mord, Geiz, Unzucht und aller Laster kein Mass ist. 

Ganske vist, hvor der er en sådan falsk hellighed, dèr må også alle laster være samlet sammen, som vi nok ser på vore gejstlige, at der ikke er måde med deres spot, hovmod, mord, havesyge, utugt og alle andre laster. 

⁵⁷        Sie trösten sich aber mit diesem Spruch: Ei, meinst du, dass Gott so viel Leute so lange sollt irren und verdamnen lassen? wie sich unser Endechrist auch tröstet; welcher Spruch oder Gedanken auch wohl kann einen baufälligen Christen stossen, und einen halsstarrigen Buben stärken: gleichwie sich die Jüden vorzeiten auch damit setzten wider die heiligen Propheten, und sprachen: Ei, Gott ist nicht so zornig, er wird nicht so ubel thun, wie Michaäs schreibet c. 3,5 und die anderen. 

         Men de trøster sig med dette udsagn: Ej, mener du, at Gud vil lade så mange mennesker blive vildledt og fordømt gennem så lang tid? sådan som vor antikrist også trøster sig; dette udsagn eller denne tanke kan vel også volde anstød for en brøstfærdig kristen og give styrke til en halsstarrig slyngel. Ganske som jøderne i gamle dage også satte sig imod de hellige profeter og sagde: Ej, Gud er ikke så vred, det kommer ikke til at gå så slemt, som Mika skriver, Mika 3,5, og de andre. 

⁵⁸ Aber man muss diesen Spruch und Gedanken aus den Augen thun, und von Gottes Werk oder Urtheil nicht richten nach Menschen Werk oder Urtheil. Denn es liegt nicht dran, ob viel oder wenig Menschen gläuben, oder nicht gläuben, verdampt oder selig werden; sondern da liegts an, was Gott geboten oder verboten hat, was sein Wort oder nicht sein Wort sei: da soll man aufsehen und nachdenken, und die ganze Welt nicht achten, ob sie gleich allzumal zum Teufel führen. Denn Gott und sein Wort bleiben, obgleich Himmel und Erden vergehen. Matth. 24,35. 

Men man må fjerne dette udsagn og denne tanke fra sine øjne og ikke dømme om Guds gerning og dom ud fra menneskers gerning og dom. For det kommer ikke an på, om det er mange eller få mennesker, der tror eller ikke tror, bliver fordømt eller bliver salige, men det kommer det an på, hvad Gud har påbudt eller forbudt, hvad der er hans ord og hvad der ikke er hans ord. Det skal man se hen til og tænker over og ikke tage sig af hele verden, om de så allesammen fører til djævelen. For Gud og hans ord bliver, om også himmel og jord forgår. 

⁵⁹         Darümb halt fest, halt fest, sage ich, an deinem Christo, dass du für solchen Pfeilen und Stürmen des Teufels sicher sein, und ein Christ bleiben mügest, so wirst du selig. Lass Türken und alle Gottlosen, wenn sie nicht anders wollen, zum Teufel fahren. Das sei von der Vermahnung an die Gefangene, auf dass sie im Glauben feste bleiben wider alle Aergerniss und Anfechtungen. 

          Derfor, hold fast, hold fast ved din Kristus, siger jeg, at du kan være sikret mod den slags pile og storme fra djævelens side og forblive kristen, så bliver du salig. Lad tyrkerne og alle gudløse fare til djævelen, hvis de ikke vil det anderledes. Lad det være sagt om formaningen til de tilfangetagne, for at de skal forblive fast i troen imod al forargelse og anfægtelse. 

⁶⁰         Nu wollen wir sie auch trösten, dass sie gedüldig sein sollen in ihrem Gefängniss, und alle ihr Elende umb Gottes willen williglich leiden und tragen. So (E116) merke nu: Wo es Gott verhänget, dass du vom Türken gefangen, weggeführt und verkauft wirst, dass du musst ihres Willens leben, und ein Knecht sein; so denke, dass du solch Elende und Dienst, von Gott zugeschickt, gedüldig und willig annehmest, und umb Gottes willen leidest, und aufs Allertreulichst und Fleissigest deinem Herrn, dem du verkauft wirst, dienest, unangesehen, dass du ein Christ, und dein Herr ein Heide oder Türke ist, darumb er nicht werth sollte sein, dass du sein Knecht sein solltest. 

         Nu vil vi også give dem den trøst, at de skal være tålmodige i deres fangenskab og for Guds skyld villigt tåle og bære al deres elendighed. Læg derfor mærke til dette: Hvis det er Gud, der har stået bag det, at du af tyrkerne er blevet taget til fange, ført bort og solgt, så du må leve efter deres vilje og er blevet slave, så tænk på, at du tålmodigt og villigt tager en sådan elendighed og tjeneste på dig, fordi den er sendt dig af Gud, og finder dig i den for Guds skyld, og tjener din herre, som du er blevet solgt til, så trofast og flittigt, som du kan, uanset, at du er kristen og din herre hedning eller tyrk, så han ikke skulle være værd til at have dig som sin slave. 

⁶¹ Und bei Leibe laufe nicht weg, (wie Etliche thun,) und meinen, sie thun recht und wohl daran; Etliche auch sich selbs ersäufen, oder sonst erwürgen. Nicht, nicht so, lieber Bruder, du musst denken, dass du deine Freiheit verloren hast, und eigen worden bist, daraus du dich selbs, ohn Willen und Wissen deines Herrn, nicht ohn Sunde und Ungehorsam wirken kannst. Denn du raubest und stiehlest damit deinem Herrn deinen Leib, welchen er gekauft hat, oder sonst zu sich bracht, dass er forthin nicht dein, sondern sein Gut ist, wie ein Viehe, oder ander seine Habe. 

Og løb for Guds skyld ikke væk, som nogle gør, der mener, at de handler ret og godt derved; der er også nogle, der drukner sig selv, eller på anden måde slår sig selv ihjel. Nej, nej, ikke sådan, kære broder, du må gøre dig klart, at du har tabt din frihed og er blevet slave, og den stilling kan du ikke vikle dig ud af uden din herres vilje og viden; gør du det, er det synd og ulydighed. For du røver og stjæler derved din krop fra din herre, den, han jo har købt eller på anden måde er kommet i besiddelse af, så at din krop fremover ikke er din, men hans ejendom, ligesom hans kvæg eller andre ting, han ejer. 

⁶²         Denn hie ists Zeit, zu gehorchen und zu halten die Sprüche St. Petri und Pauli, da sie lehren, dass die Knechte oder Leibeigen sollen ihren leiblichen Herrn gehorsam, treu, demüthig, ehrsam und fleissig sein, nicht anders, denn als dieneten sie Christo dem Herrn selbs, obgleich die Herrn Unchristen oder böse sein; 

         For her er det tid at adlyde og fremholde skriftordene fra Skt. Peter og Paulus, hvor de lærer, at slaverne eller de livegne skal være lydige, trofaste, ydmyge, ærbødige og flittige overfor deres jordiske herrer, som om de tjente herren Kristus selv, selv om herrerne er ikke-kristne eller onde; 

⁶³ wie du lesen magst 1 Cor. 7,21 seq. Ephes. 6,5.6. und Coloss. 3,22. Ihr Knechte, seid gehorsam in allen Dingen euren leiblichen Herren, nicht mit Dienst fur Augen, als den Menschen zu gefallen, sondern mit Einfältikeit des Herzen und mit Gottesfurcht etc. Auch 1. Petr. 2,18. Denn wo du sonst ein rechter Christ bist, schadet dir solcher Dienst und Elend nicht. Ja, wo du sein kannst christlich und gedüldig brauchen, ist dirs gut und nütz zur Seligkeit, als dein Kreuz, darin dein Glaube geübet und bewähret wird. 

som du kan læse i 1 Kor 7,21ff og Kol. 3,22: "I slaver, vær i alle ting lydige overfor jeres jordiske herrer, ikke med øjentjeneste, som for at behage mennesker, men med hjertets enfoldighed og med gudsfrygt etc". Også 1 Pet 2,18. For hvis du ellers er en rigtig kristen, skader en sådan tjeneste og elendighed dig ikke. Ja, når du kan være kristen og bruge [din kristendom]  med tålmodighed, så er det godt for dig og er nyttigt til salighed, som det kors, du har fået, hvori din tro kan øves og bevares. 

⁶⁴        Gedenke an die Exempel aller Heiligen. Siehe, wie der Erzvater Jacob dem schalkhaftigen, argen Laban, (E117) seinem Schwächer, dienet umb Rahel, und hielt ihm seinen Dienst treulich aus, 1 Mos. 29, 20. 21. Und darnach sein Sohn, Joseph, wie derselbige seinem Vater gestohlen und verkauft von seinen eigen Brüdern, in Aegypten seinem heidnischen Herrn so treulich dienet, und drüber in Kerker kam, aber zuletzt herrlich heraus kam, und ein Herr des Landes ward, 1 Mos. 39,4. c. 40, 41. item, wie einen schweren Dienst das ganz Volk Israel musste thun lange Zeit dem Könige Pharao in Aegypten, 2 Mos. 1,14. seq. und lief doch keiner aus seinem Dienst, wie unschlachtig oder heidnisch und böse ihre Herrn waren. 

       Tænk på alle de helliges eksempel. Se, hvordan patriarken Jakob tjener sin skalkagtige, onde Laben, sin svoger, for Rakel, og trofast tilbød ham sin tjeneste 1 Mos 29,20f. Og sidenhen hvordan hans søn, Josef, der blev stjålet fra sin far og solgt af sine egne brødre, så trofast i Ægypten tjener sin hedenske herre, og af den grund kom i fængsel, men dog til sidst herligt kom ud derfra og blev en hersker i landet, 1 Mos 39,4, kap 40 og 41. Ligeledes skal du tænke på, hvilken tung tjeneste hele Israels folk måtte udøver gennem lang tid i Ægypten, 2 Mos 1,14f, og dog var der ingen, der løb af pladsen, hvor uretfærdige eller hedenske og onde deres herrer end var. 

⁶⁵        Item hernach: War das nicht ein schwerer Dienst, da das Königreich Israel gen Assyrien, und hernach das Königreich Juda gen Babylonien geführet ward? Da mussten König, Königin, Fürsten, Priester, Propheten, und viel heiliger Leute, denn du bist, dienen und Knechte sein, wie Daniel und seine Gesellen, (Daniel 1,4.) unter dem grausamen Könige, da sie viel Fährlichkeit Leibs und Seelen täglich warten, und auch dulden mussten mit aller Schmach und Spott, wie der 137. Psalm wohl anzeiget: super flumina Babylonis etc. 

        Ligeledes efterfølgende: Var det ikke en tung tjeneste, da kongeriget Israel blev ført til Assyrien og bagefter kongeriget Juda til Babylonien? Da måtte konge, dronning, fyrster, præster, profeter og mange mennesker, der var mere hellige end du er, tjene og være slaver, som Daniel og hans venner (Dan 1,4) under den grusomme konge, hvor de dagligt måtte vente mange farer både til legeme og sjæl, og også måtte finde sig i al forsmædelse og spot, som den 137 salme fint afbilder det: "Ved Babylons floder osv". 

⁶⁶ Da sind freilich auch ungedüldige Jüden gewest, die geheulet, geklagt, geflucht und gemurret haben, etliche dazu vom Jüdenthum gefallen, und Heiden worden sind. Aber es musste gleichwohl sein, die Frummen hatten Geduld, liefen nicht weg, sondern dieneten mit aller Treu und Fleiss, wie Daniel und seine Gesellen, und blieben im rechten Glauben; darümb wurden sie auch erhöhet, und von Gott gnädiglich und wunderlich erlöset. 

Dengang var der ganske vist mange utålmodige jøder, som hylede og klagede og bandede og murrede, nogle faldt bort fra jødedommen og blev hedninger. Men det måtte alligevel være sådan; de fromme havde tålmodighed, løb ikke bort, men tjente med al trofasthed og flid, som Daniel og hans venner, og forblev i den rette tro; derfor blev de også ophøjet og nådigt og på underfuld måde forløst af Gud. 

⁶⁷        Und dass wir zum neuen Testament kommen. Musst nicht Christus die Jüden und den Heiden, Pilaton und Heroden mit sich machen lassen, was sie wollten? Musste nicht Paulus gefangen sein, und fast alle Apostel, etlich in das Elend verstossen und verbannet, als St. Johannes in Pathmos, und hernach viel heiliger Märterer aus Rom und andern Städten, von Haus und Hof, von Weib und Kind, in ferne, wüste (E118) Insuln vertrieben, und daselbst in Steinbrüchen und ander schwere Aerbeit, wie die Esel, ärbeiten?

        Og for nu at nå frem til det ny testamente: Må ikke Kristus lade jøderne og hedningerne, Pilatus og Herodes, gøre med sig, hvad de ville? Måtte ikke Paulus sidde i fængsel, og ligeledes næsten alle apostlene, måtte ikke nogle forstødes og forbandes til elendighed, som Skt. Johannes på Patmos, og bagefter mange hellige martyrer fra Rom og andre byer, fordrives fra hus og gård, fra hustru og barn, til fjerne, øde øer, og dèr arbejde i stenbrud og andre tunge arbejder som æsler? 

⁶⁸ Warümb wolltest du es besser haben, denn dein Herr Christus selbs, mit allen seinen Heiligen im alten und neuen Testament? Der Jünger solls nicht besser haben, denn sein Meister, (spricht Christus,) denn ist er rechtschaffen, wenn es ihm gehet, wie seinem Meister, Luc. 6,40. 

Hvorfor vil du havde det bedre end din Herre Kristus selv og alle hans hellige i det gamle og det nye testamente? Disciplen skal det ikke gå bedre end hans mester, siger Kristus, for det er godt, når det går ham, som hans mester, Luk 6,40. 

⁶⁹         Mit Unwillen und Ungeduld thust du nicht mehr, denn dass du deinen Herrn, dess Knecht du worden bist, ärgerst, und deste böser machest, schändest dazu die Lehre und den Nahmen Christi, als seien die Christen solche böse, untreue, falsche Leute, die nicht dienen, sondern entlaufen und sich selbs entwenden wollen, als die Schälke und Diebe, und werden dadurch in ihrem Glauben härter und verstockter. 

         Med modvilje og utålmodighed udretter du kun det, at du gør den herre, hvis slave du er blevet, vred, og gør ham desto mere vred, og desuden skænder Kristi lære og navn desto mere, jo mere de kristne er sådanne onde, utro, falske mennesker, som ikke gør tjeneste, men løber bort og vil vende sig selv bort, som skurke og tyve; derigennem bliver de hårdere og mere forstokket i deres tro. 

⁷⁰ Wiederümb, wo du treulich und fleissig dienetest, würdest du das Evangelion und den Namen Christi schmücken und preisen, dass dein Herr, und vielleicht viel Ander, wie böse sie wären, sagen müssten: Wohlan, nu sind doch die Christen ein treu, gehorsam, frumm, demüthig, fleissig Volk; und würdest dazu der Türken Glauben damit zu Schanden machen, und vielleich Viel bekehren, wenn sie sehen würden, dass die Christen mit Demuth, Geduld, Fleiss, Treu und dergleichen Tugenden die Türken so weit uberträfen. Das meinet St. Paulus, da er Tit. 3,13. spricht: Die Knecht sollen die Lehre unsers Herrn schmücken oder zieren in allen Dingen. 

Omvendt, hvis du tjente trofast og flittigt, ville du smykke og prise evangeliet og Kristi navn, så at din herre, og måske mange andre, hvor onde de end var, måtte sige: Velan, nu er dog de kristne et trofast, lydigt, fromt, ydmygt og flittigt folkefærd; og desuden ville du dermed gør den tyrkiske tro til skamme og måske omvende mange, når de får at se, at de kristne med ydmyghed, tålmodighed, flid, trofasthed og den slags dyder vidt overgår tyrkerne. Det mener Skt. Paulus, når han i Tit 2,10 siger: "Slaverne skal smykke og pryde vor Herres lære i alle ting". 

⁷¹         Denn, wie böse kanns denn sein, einem Türken oder Heiden zu dienen? so fern du gläubig und ein Christ bist und bleibest. Muss doch hie bei uns mancher dienen einem Buben, Tyrannen oder bösen Herrn. Ja, wie müssen wir thun unter dem Papstthum, da unser Tyrannen uns fangen, zwingen, verjagen, treiben, brennen, köpfen, ersäufen, und ärger mit uns handeln, denn die Türken mit dir thun. 

        For hvor slemt kan det da være at tjene en tyrk eller en hedning? når du blot er troende og er og forbliver kristen. Der er dog her hos os mange, der må tjene en skurk, en tyran eller en ond herre. Ja, hvad måtte vi ikke gøre under pavedømmet, da vore tyranner holdt os fangne, tvang os, forjog os, drev os, brændte os, halshuggede os, druknede os og handlede værre med os, end tyrkerne handler med dig! 

⁷² Noch müssen wir weichen, dulden, leiden, dienen, helfen, rathen, beten, heben und tragen; welchs du alles mit uns wagen und warten müsstest, wo du mit uns (E119) wolltest ein Christ sein, und Christum bekennen; denn der Papst in dem Stück viel ärger ist, denn der Türke. 

Alligevel må vi vige, finde os i det, lide, tjene, hjælpe, give råd, bede, løfte op og bære; hvilket du altsammen skulle vove og vente, hvis du sammen med os vil være kristen og bekende Kristus; for paven er i det stykke værre en tyrken. 

⁷³         Der Türke zwingt doch niemand, Christum zu verleugnen, und seinem Glauben anhangen; und wenn er gleich aufs Höhest wüthet mit leiblich Morden an den Christen, so thut er damit nichts, so viel an ihm ist, denn dass er den Himmel voll Heiligen machet. Denn seine Lästerung wider Christum und sein äusserlicher heilige Schein zwingen nicht, sondern versuchen und locken. 

        Tyrken tvinger dog ingen til at fornægte Kristus og holde sig til hans tro; og selv om han raser på det højeste med mord på de kristne, så gør han dermed ikke andet, end så vidt det står til ham at fylde himlen med helgener. For hans bespottelse imod Kristus og hans ydre hellige skin tvinger ikke, det frister og lokker kun. 

⁷⁴ Aber der Papst, eben damit, dass er will nicht Feind noch Türke, sondern der liebe Vater, ja der allerheiligst Vater und allertreueste Hirte sein, füllet er (so viel an ihm ist,) die Hölle mit eitel Christen. Denn er reisset die edlen Seelen von Christo durch seine lästerliche Menschenlehre, und führet sie auf eigen Gerechtigkeit; welchs ist das recht geistlich Morden, und schier so gut als des Mahomeds oder Türken Lehre und Lästerung. 

Men netop derved, at paven ikke vil være fjende eller tyrk, men den kære fader, ja den allerhelligste fader og allermest trofaste hyrde, fylder han, så vidt det står til ham helvede med lutter kristne. For han river de ædle sjæle bort fra Kristus med sin bespottelige menneskelære og fører den frem med deres egen retfærdighed; hvilket er det egentlige og åndelige mord og fuldt ud så godt som Muhammeds eller tyrkens lære og bespottelse. 

⁷⁵ Wo man aber ihm solcher höllischen, teuflichen Verführungen nicht will gestatten, nimpt er sich des Türken Weise auch an, und mordet auch leiblich, vermöchte ers, ohn Zweifel er sollt wohl grösser Mord und Blutvergiessen anrichten, denn der Türke, wie sie bisher wohl beweiset haben mit so viel Kriegen, Hetzen und Reizen unter Kaiser und Königen etc. 

Men hvis man ikke vil give ham lov til sådanne helvedes, djævelsk forførelser, så antager også han sig tyrkens metode og myrder også legemligt; hvis han eller formåede det, ville han uden tvivl anrette mange flere mord og en meget større blodsudgydelse end tyrken, sådan som de hidtil har bevist det med så mange krige, hetz og ophidselse under kejser og konge osv. 

⁷⁶       Summa, wo wir hinkommen, da ist der rechte Wirth, der Teufel, daheim. Kommen wir zum Türken, so fahren wir zum Teufel; bleiben wir unter dem Papst, so fallen wir in die Hölle. Eitel Teufel auf beiden Seiten und allenthalben. 

        Kort sagt, hvor vi end kommer hen, så er den rette vært, djævelen, hjemme. Kommer vi til tyrkerne, så farer vi til djævelen; forbliver vi under paven, så falder vi i helvede. Lutter djævel på begge sider og overalt. 

⁷⁷ So stehet es, leider, itzt in der Welt, und gehen die Sprüche Christi und St. Pauli im vollem Schwang, dass in den letzten Tagen soll fährliche und grausame Zeit sein, 2 Tim. 3,1. da der Teufel los worden, alle Welt verführet, und solch Jammer und Noth anricht, dass kein Mensch künnt selig werden, wo Gott dieselbigen Tage nicht würde verkürzen, umb seiner Auserwähleten willen. Matth. 24,22. 

Sådan står det desværre til i verden og Kristi og Skt. Paulus' ord går fuldt ud i opfyldelse, at i de sidste dage skal det være en farlig og grusom tid, 2 Tim 3,2, hvor djævelen er løs, forfører hele verden og anretter en sådan jammer og nød, at intet menneske kunne blive saligt, hvis Gud ikke forkortede disse dage, for sine udvalgtes skyld, Matt 24,22. 

⁷⁸ Es muss also gehen zur Letze, dass der Teufel die Christenheit mit aller Macht auf allen Seiten angreife, beide leiblich und geistlich, und sein Bestes und Höhestes an ihr versuche; damit ein Ende. 

Det må altså gå mod enden, for djævelen angriber kristenheden med al magt fra alle sider, både legemligt og åndeligt, og gør sit bedste og prøver det højeste, han kan, imod dem; slut på dette. 

⁷⁹         Darümb lasst uns wachen und wacker sein in (E120) festem Glauben an Christum, und ein iglicher halt sich unter seiner Oeberkeit gehorsam, und warte, was Gott machen wird, und lass gehen, was da gehet, fahren, wie es fähret, es ist dich hinfurt nichts Gutes mehr zu hoffen; das Töpfen ist zubrochen, und die Suppen verschütt, wir mügen die Scherben vollend hinnach wagen, und so viel es müglich ist, guts Muths dazu sein; wie uns Christus lehret, und spricht von dieser bösen Zeit, Luc. 21,28: Wenn ihr solchs sehet, dass angehet, so sehet auf, und richtet eur Häupt auf, denn eur Erlösung kömpt, und ist nahe. 

         Derfor, lad os våge og være årvågne i en fast tro på Kristus, og enhver skal forholde sig lydigt under sin øvrighed og vente på, hvad Gud vil gøre, og lade det gå, som det kan, lade det fare, der må fare, der er fremover intet godt for dig at håbe på; krukken er brudt i stykker og suppen er spildt, vi kan bagefter prøve at klinke skårene og så vidt muligt være ved godt mod; som Kristus lærer os, hvor han taler om denne onde tid, Luk 21,28: "Når I ser det ske, som forestår, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning kommer og er nær". 

⁸⁰         Doch, dass ich das nicht vergesse, wenn du unter dem Türken bist, und dienen musst, wie gesagt ist, so sollt du solchen Dienst nicht weiter verstehen, noch deuten, denn so fern es deinem Hausherrn nützet zu seinen Gütern. Wenn er dich aber zwingen wollt, wider die Christen zu streiten, da sollt du nicht gehorsam sein, sondern lieber alles leiden, was er dir thun kann, ja viel lieber sterben. 

         Dog, dette må jeg ikke glemme: når du er hos tyrkerne og som sagt må gøre tjeneste, så skal du ikke forstå eller tolke denne tjeneste end for så vidt det drejer sig om at gøre nytte for din husherre med hans ejendom. Men hvis han vil tvinge dig til at kæmpe imod de kristne, så skal du ikke være lydig, men hellere lide alt, hvad han kan gøre imod dig, ja hellere dø. 

⁸¹ Denn du hörest hie, dass Daniel vom Türken schreibt, sein Streit sei wider die Heiligen Gottes, die ihm nichts gethan haben, und vergeusst eitel unschüldig Blut. Da musst du dich für hüten, dass du dich dess nicht theilhaftig machest; gleichwie du seinem lästerlichen Abgott und Mahomed nicht muss zufallen, ob du gleich unter ihm dienen musst. 

For du hører her, at Daniel skriver om tyrkerne, at deres strid er imod Guds hellige, som ikke har gjort dem noget og han udgyder lutter uskyldigt blod. Det må du vogte dig for, at du ikke bliver delagtig deri, ganske som du ikke må falde over til hans bespottende afgud, Muhammed, selv om du må tjene under ham. 

⁸²         Bleib doch der frumme Naamann 2 Kön. 5,17. in seines Herrn Königes Dienst, und betet auch mit ihm in seinem Tempel; aber dennoch betet er seinen Abgott nicht an. Und die lieben heiligen Märterer, St. Moritz und seine Gesellen, da sie der Kaiser hiess wider die Christen streiten, wollten sie es nicht thun, worfen die Waffen weg und sprachen: wenn er wollt wider die Christen streiten, dürft er keine Ander suchen, sie wären selbs da, als Christenleute, bereit zu leiden, was er wollte. Eben also sollt du deinen Dienst den Türken auch leisten, dass du damit nicht wider die Christen noch wider Gott strebest, sondern allein seinem Haus und Gütern zum Besten helfest. 

         Og så blev jo også den fromme Naaman (2 Kong 5,17) i sin herre kongens tjeneste og bad også sammen med ham i hans tempel; men alligevel tilbad han ikke hans afgud. Og de kære hellige martyrer, Skt. Moritz og hans venner, da kejseren befalede dem at kæmpe imod de kristne, ville de ikke gøre det, de kastede deres våben bort og sagde, at hvis han ville kæmpe mod de kristne, behøvede han ikke at udsøge andre, for de selv var til stede og var kristne, rede til at lide, hvad han ville. På samme måde skal du yde tyrken din tjeneste, så du dermed ikke kæmper mod de kristne eller mod Gud, men alene hjælper ham med hans hus og hans gods. 

⁸³         Solchs will auch gesagt und gerathen haben allen (E121) denjenigen, so unter unserm Kaiser, Papst, Fürsten leben, dass sie sich nicht gebrauchen lassen, wider das Evangelion oder wider die Christen zu streiten, oder sie zu verfolgen. 

        Dette vil jeg også have sagt som et råd til alle dem, som lever under vores kejser, paven, fyrsterne, at de ikke skal lade sig bruge til at kæmpe imod evangeliet eller imod de kristne, eller til at forfølge dem. 

⁸⁴ Denn damit werden sie unschuldig Blut auf sich laden, und nichts bessers sein, denn die Türken. Man muss Gott mehr gehorsam sein denn den Menschen. Apostelg. 5,29. So hat Gott keinem Herrn die Oeberkeit dermassen gegeben oder die Leute unterworfen, dass er damit solle wider Gott und sein Wort streben oder fechten. 

For dermed vil de påføre sig uskyldigt blod og er ikke bedre end tyrkerne. Man må adlyde Gud mere end menneskene. Apg 5,29. Således har Gud ikke givet øvrighed til nogen herre på den måde eller underlagt menneskene derunder, så han dermed skulle stræbe eller kæmpe mod Gud og hans ord. 

⁸⁵ Und ist auch in solchem Fall kein Unterthan seiner Oeberkeit ein Haar breit schüldig oder verwandt. Ja, es ist alsdenn schon kein Oeberkeit mehr, wo solchs geschicht; sondern die Unterthanen sind schüldig, der Oeberkeit leiblich zum Besten zu dienen, dass Friede auf Erden erhalten werde, und diess leiblich Leben müge deste sicher sein, und wohl stehen. 

Og også i det tilfælde er der ingen undersåt, der er skyldig eller forpligtet overfor sin øvrighed med så meget som et hår. Ja, der er snarere slet ikke tale om nogen øvrighed mere, hvis dette sker; men undersåtterne er skyldige at tjene øvrigheden til dens legemlige bedste, så at freden bliver bibeholdt på jorden, og dette legemlige liv kan bestå med des større sikkerhed og holdes godt ved lige. 

⁸⁶          Aber Gott, der Vater aller Gnaden und Weisheit, woll uns diese Zeit gnädiglich verkürzen, und uns mit Weisheit und Stärke begaben und bereiten, dass wir dieweil weislich und mannhaftig wandeln, und der Zukunft unsers lieben Herrn Jesu Christi fröhlich warten, und von diesem Jammerthal seliglich scheiden mügen. Dem sei Lob und Dank, Ehre und Preis in Ewigkeit. Amen. 

        Men Gud, al nådes og visdoms fader, han forkorte os denne tid i sin nåde, og begave og berede os med visdom og styrke, så at vi her og nu vandrer med visdom og tapperhed og gladelig venter vor kære Herres Jesu Kristi komme, så vi kan tage afsked med denne jammerdal. Ham være lov og tak, ære og pris i evighed. Amen. 

⁸⁷ c

⁸⁸ c

⁸⁹ c

⁹⁰ c