Taget fra https://archive.org/details/werkekritischege08luthuoft/page/323
Indhold: Første teserække #1. Anden teserække.
Tilbage til oversigten!
1 IVDICIVM MARTINI LVTHERI DE VOTIS. JHESUS |
Martin Luthers bedømmelse af munkeløfterne. Jesus. |
2 Episcopis et Diaconis Ecclesiae Vuittembergensis de voto religionum disputanibus Martinus Lutherus servus haec mittit. |
Til den wittenbergske menigheds biskopper og diakoner fremsender deres tjener Martin Luther dette, for at de skal diskutere munkenes løfter. |
3 i. Omne quod non est ex fide, peccatum est. (Rom 14,23). ii. Hoc verbum de fide illa unica iustificante dicitur. iii. Fides informis, acquisita, generalis, et quam docent prostibula Papae, somnium est. iiii. De qua nihil in scripturi, nec nos nunc eius meminisse volumus. |
1. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd. 2. Dette ord taler om troen som det eneste, der retfærdiggør. 3. En uformet, en tilegnet, en almindelig tro, og hvad den pavelige skøge ellers lærer, er drømmeforestillinger. 4. Det står der ikke noget om i skriften, og vi for vort vedkommende ville ikke have glemt det. |
4 v. Est autem fides substantia rerum sperandarum, argumentum non apparentium (Hebr 11,1). vi. Hoc est, firma opinio constansque conscientia iustitiae et salutis. vii. Quae nullis prorsus operibus, sed sola miserentis dei gratia paratur. viii. Fides nunquam est praeteritarum rerum, sed semper futurarum. |
5. Men troen er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. (est autem fides sperandorum substantia rerum argumentum non parentum, Vulgata). 6. Det vil sige, en sikker mening og en støt samvittighed om retfærdighed og frelse. 7. Denne tro kan ikke opnås ved nogen gerninger overhovedet, men alene i kraft af den forbarmende Guds nåde. 8. Troen er aldrig en tro på noget, der er sket, men altid på noget, der skal ske. |
5 ix. Idem enim deus eademque misericordia antiquis et nobis futura fuit. x. Errant itaque sophistae Paulinam fidei diffinitionem praeteritis tribuentes. xi. Non enim factis rebus, sed promissionibus dei res facturi creditur. xii. Res enim videntur, non creduntur, factor autem omnium solum creditur. (WA8,324) |
9. For det er den samme Gud, der viste barmhjertighed mod de gamle og i fremtiden vil vise den mod os. 10. Sofisterne tager derfor fejl, når de mener, at den paulinske trosdefinition har med det forbigangne at gøre. 11. For det er ikke det, der er sket, man skal tro på, det er det, som ved Guds forjættelser vil komme til at ske. 12. For de ting, der kan ses, skal man ikke tro på, det skal man derimod alene på ham, der udvirker alt. |
6 xiii. Opus bonum fit aliquando opinione iustitiae et salutis querendae per ipsum. xiiii. Haec opinio universa impietas, infidelitas, et idolatria est. xv. Et peccat in fidem, in promissionem veritatis dei et in totam tabulam primam. xvi. Sequitur, opus huiusmodi impium, sacrilegum et prorsus infidele et gentile esse: |
13. En god gerning sker ifølge nogens opfattelse, når man ved den søger retfærdighed og frelse. 14. Denne opfattelse er helt og holdent ufrom, vantro og afgudsdyrkelse. 15. Og man synder imod troen, imod forjættelsen og Guds sandhed og imod hele den første tavle. 16. Deraf følger, at en sådan gerning er ufrom, blasfemisk og helt og holdent vantro og hedensk. |
7 xvii. Quo non deo vivo et vero, sed idolo et mendacio cordis, id est, daemonibus servitur. xviii. Talia opera parat lex etiam divina, si nondum fuerit spiritualis. xix. Hinc opera legis vocat Paulus, quibus ira et mors debetur. xx. Lex autem facta spiritualis occidit et opera cuncta evacuat et parasceue est gratia. |
17. For den tjener ikke den levende og sande Gud, men hjertets afgud og løgn, det vil sige dæmonerne. 18. Sådanne gerninge lægger selv den guddommelige lov op til, hvis den endnu ikke er blevet forstået åndeligt. 19. Derfor kalder Paulus dem lovgerninger, og de fortjener vrede og død. 20. Men den åndeliggjorte lov slår ihjel, udpiner de dertil hørende gerninger og gør nåden til et rænkespil. (?) |
8 xxi. Gratia vero in occisis et in sabbato facit bona opera. xxii. Peccans in tabulam secundam peccat simul in tabulam primam. xxiii. Ideo plus peccat adulter quam hypocrita, caeteris paribus. xxiiii. Facilius autem cogniscitur adulterium quam hypocrisis, ideo et facilius curatur. |
21. Men nåden skaber gode gerninger i de dræbte og i sabbatten. (?) 22. Den, der synder mod den anden tavle, synder samtidig mod den første tavle. 23. Derfor synder en horkarl mere end en hykler, alt andet lige. 24. For horeriet kan lettere erkendes end hykleriet og derfor kan det også lettere helbredes. |
9 xxv. Ut meretrix abusum auri potest ponere solum, aut simul et aurum: xxvi. Ita impius potest impietate operis ponere solam, aut simul et opus. xxvii. Ut meretrix abusum auri ponere debet, aurum ponere non cogitur: xxviii. Ita impius impietatem operis ponere debet, opus ponere non cogitur. |
25. Ligesom skøgens misbrug for penge kan ses som alene seksuelt misbrug eller som misbrug af både sex og penge: 26. Sådan kan den ufrommes ufromhed ses som kun ufromhed eller som både indre ufromhed og ydre gerning. 27. Ligesom skøgens misbrug for penge bør ses som kun sex-misbrug, så man ikke tager hensyn til pengemisbruget: 28. Sådan bør også den ufrommes ufromhed ses som alene ufromhed, så man ikke tager hensyn til den ydre gerning. |
10 xxix. Votum religionum aut quodcunque omnino quaedam lex est conscientiam natura captivans. xxx. Et vita religiosa aut devotaria non nisi opera legis natura sunt. xxxi. Quaecunque ergo de lege et operibus Paulus sentit, de votis et religiosis sentienda sunt. xxxii. Est itaque vovere virginitatem, coelibatum, religionem et quodlibet sine fide. |
29. Et munkeløfte eller et hvilke som helst løfter i øvrigt bliver en slags lov, der efter sin natur tager samvittigheden til fange. 30. Og munkenes liv eller løftelivet er efter sin natur ikke andet end lovgerninger. 31. Derfor: Hvad end Paulus mener om loven og gerningerne, den mening må man hav om løfterne og munkene. 32. Derfor er det at aflægge løfte om jomfridom, cølibat, munkelig og den slags noget, man gør uden tro. |
11 xxxiii. Tale votum sacrilegum, impium, idolatricum demonibus vovetur. xxxiiii. Vox ita voventium est haec: 'Voveo tibi, deus, totius vitae sacrilegam impietatem'. (WA8,325) xxxv. Tales religiosi sunt similes vel peiores gallis et vestalibus gentium. xxxvi. Imo cum Manasse impio cultores sunt Moloch in valle Ennon. 2. Kön 23,10. |
33. Den slags blasfemiske, ufromme, afguderiske løfter er at aflægge løfter til dæmoner. 34. Derfor siger den, der aflægger løfter: 'Jeg lover dig, Gud, at jeg hele livet vil være blasfemisk og ufrom”, (se evt. LM9-9, note 18). 35. Den slags munke er lig med eller værre end hedningernes gallere og vestalinder. 36. Ja, ligesom Manasse dyrker de ufromt Molok i Hinnoms dal. (Se også 3 Mos 18,21). (se evt. LM9-9, note 20). |
12 xxxvii. Quia vota sua opinione iustitiae et salutis vovent per ipsa parandae. xxxviii. Quam opinionem soli miserenti deo debent et dant eam operibus suis. xxxix. Sic per vota sua opus manuum suarum adorant et colunt pro deo. xl. Fides enim est ea opinio cordie, qua solus unus verus deus colendus est. |
37. For løfterne bereder efter deres mening i sig selv retfærdighed og frelse. 38. Den opfattelse bør de alene have om den Gud, der er barmhjertig, og så har de den om deres gerninger. 39. Således tilbeder og dyrker de deres hænders værk i stedet for Gud gennem deres løfter. 40. For troen er den hjertets overbevisning, hvormed kun den ene og sande Gud bør dyrkes. |
13 xli. Imo infidelitas et perversitas cordis et summa impietas. xlii. Metuendum his infidelitatis temporibus inter mille vix unum pie vovere. xliii. Probabile enim est, non fuisse voturos, si scissent nec iustitiam nec salutem per vota contingere. xliiii. Quorum vox id confitetur dicens: 'Quid alioqui facerem in Monasterio?' |
41. Ja, det er en hjertets mistro og forvendthed og den største ufromhed. 42. Man kan være bange for, at der i disse vantroens tider næppe er én ud af tusinde, der aflægger løfte på from måde. 43. Man må nemlig antage, at de ikke ville aflægge løfte, hvis de vidste, at de hverken kunne opnå retfærdighed eller frelse gennem løftet. (se evt. LM9-9, note 16) 44. Og det tilstår de med deres egne ord, når de siger: ”Hvad skulle jeg ellers gøre i klostret?” (se evt. LM9-9, note 17). |
14 xlv. Omnes tales adversum dominum et Christum eius sacrilega vivunt religionem. xlvi. Unde et rigide punienda sunt eiusmodi vota, nedum rumpenda. xlvii. Et ea Monasteria, ceu Satanae et lustra et prostibula, solo aequanda. xlviii. Nec eos quicquam iuvat, quod sua informi, id est, ficta fide se vovere et vivere iactent. |
45. Alle den slags mennesker lever et blasfemisk klosterliv imod Herren og hans Kristus. 46. Derfor bør også den slags løfter straffes strengt, om ikke helt fjernes. 47. Og klostret selv ligestilles med Satans bordel og prostituerede. 48. Og det hjælper dem ikke noget, at de praler med, at de aflægger løfte og lever ud af deres uformede, dvs., fiktive tro. |
15 xlix. Nec voluntarium illud prodest, quod e natura et libero arbitrio fingunt. l. Est itaque sibi conscius aliquis sese hac sacrilegae opinionis impietate vovisse: li. Hic nihil morari debet Papisticam autoritatem aut vulgi opprobrium, lii. Sed salutis suae rationem praeferat omnibus et votum cum professione relinquat. |
49. Og det gavner heller ikke noget, at det sker frivilligt, for efter deres natur optænker de en fri vilje. 50. Derfor er der nogen, der må vide med sig selv, at han har aflagt løfte efter denne blasfemiske og ufromme opfattelse. 51. Her bør man ikke dvæle ved den pavelige autoritet eller folkets skam, 52. men foretrække begrundelsen med frelsen frem for alle andre ting og forlade både sit løfte og sin munkestand. |
16 liii. Melius est Apostatam esse inferni et impietatis, quam coeli et pietatis, ut Proverb. vi. consulitur. Sprichw. 6,12ff |
53. Det er bedre at være en ufrom udstødt fra helvede end være en from udstødt fra himlen, som Ordspr. 6,12 råder til. Ordspr 6,12: Et ondsindet menneske og en ond mand er han, som fører falsk tale, - Vulgata: homo apostata vir inutilis graditur ore perverso. |
17 liiii. Aut, si volet et potest, votum et religionem teneat, impietatem ponat. lv. Potest enim religiosus abusum voti solum aut simul utrunque ponere. lvi. Abusum voti dicimus hanc ipsam impiam opinionem fidei adversariam. |
54. Eller, om han vil og kan, at overholde løftet og munkelivet, men bygge på ufromheden. 55. For munken kan bygge alene på misbrug af løftet eller på én gang på begge dele. 56. Vi kalder det misbrug af løftet, når man har den ufromme opfattelse, som er modsat troen. |
18 lvii. Imo abusum seu impietatem debet ponere sub maledicti aeterni poena. (WA8,326) lviii. Votum autem seu religionem nova pietatis opinione innovare denuo potest. lix. Quod si denuo innovare et ab integro voveve non volet, liberum esto. lx. Prius enim impietatis votum, ut nihil unquam fuit, ita nihil est nec erit. |
57. Ja, han bør bygge på misbruget eller ufromheden under forbandelse af den evige straf. 58. Men han kan forny løftet eller munkelivet ved at få en ny opfattelse af fromheden. 59. For hvis han ikke vil forny sig igen og aflægge løfte som var det ægte, så er han fri. 60. For det ufromme ved løftet er det først, ligesom det ikke nogensinde har været noget, sådan er de nu ingenting, og vil heller ikke blive noget. |
19 lxi. Ideo nisi novo voto in fide pia voveris, liber es et fuisti ab omni voto. lxii. Nihil enim contra deum, sed omnia pro deo possumus et debemus. lxiii. Certum est Episcopis nostris apostaticis regnantibus fidem dei occubuisse. lxiiii. Horum igitur culpa est perditio tot adulescentulorum et adulescentularum voventium. |
61. Derfor, hvis du ikke aflægger et nyt løfte med en from tro, er du og har du været fri fra alle løfter. 62. For vi kan og bør ikke gøre noget imod Gud, men alt skal vi gøre for Gud. 63. Sikkert er det, at for vore herskende frafaldne biskopper har troen på Gud ligget død. 64. Deres brøde består derfor i fortabelsen af så mange unge mænd og kvinder, som aflægger løfter. |
20 lxv. Quo fit, ut maiorem tales habeant et necessitatem et ius vota sua rumpendi, lxvi. Quia fidem et regnum dei non audierunt a multis illis tyrannis, lxvii. Imo sicut oves a lupis per impiam operum doctrinam ab eis devorati sunt. lxviii. Multo maxime ii etiam extrudendi sunt, qui ventris aut gloriae affectu voverunt. |
65. Derved sker der det, at hovedparten af disse mennesker har både nødvendighed og ret til at ophæve deres løfter. 66. For troen og Guds herredømme har de ikke hørt på grund af disse mange tyranner. 67. Ja, de er som får, der i kraft af lærens ufromme gerninger er blevet opædt af ulve. 68. Meget mere skal også de jages ud, som har aflag løfte for bugens eller ærens skyld. |
21 lxix. Deus opera sui praecepti damnat et omitti mandat, si sine fide fiant. lxx. Multo magis opera votorum damnata et omissa volet, si sine fide fiant. lxxi. Non per haec omnium religiosorum vota aut vitam damnasse volumus, lxxii. Sed sicut Paulus legis usum legitimum, ita nos votorum docemus, (1 Tim 1,8). |
69. Gud fordømmer gerninger, der er gjort efter hans bud og påbyder dem udeladt, hvis de sker uden tro. 70. Meget mere vil han have løfternes gerninger fordømt og udeladt, hvis de sker uden tro. 71. Vi vil ikke herved have alle munkenes løfter og liv fordømt, 72. Men ligesom Paulus lærer den legitime brug af loven, således lærer vi den legitime brug af løfterne. 1 Tim 1,8: Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges, |
22 lxxiii. Novum enim testamentum regnum est libertatis et fidei. lxxiiii. Ideo ut legem et opera eius non patitur, ita nec vota nec religiones eorum. lxxv. Haec tamen libertas non carnis, sed spiritus seu conscientiae est. lxxvi. Vt ergo cum Apostolo sub lege fieri potest, qui non est sub lege, iure huius libertatis: |
73. For det ny testamente er hersker over friheden og troen. 74. Derfor, dèr, hvor loven og dens gerninger ikke kan tåles, dèr kan heller ikke løfterne og deres munkeliv tåles. 75. Men denne frihed er ikke kødets frihed, men åndens og samvittighedens. 76. Ligesom man som apostelen kan leve under loven som én, der ikke er under loven, ifølge denne friheds ret, |
23 lxxvii. Ita ad eandem libertatem pertinet, sese posse perpetuo voto aut cuicunque legi subdere. lxxviii. Talis fuit Bernhardi religio et omnium, qui foeliciter religiosi fuerunt. lxxix. Non enim ut iusti et salvi per hoc vitae genus fierent, vovebant, lxxx. Sed ut iam fide iuste et salvi, libere in istis votis degerent: |
77. Således har det med den samme frihed at gøre, når man kan undergive sig det evige løfte eller en hvilken som helst lov. 78. Således var Berhards munkeliv, og alle andres munkeliv, som levede lykkeligt som munk. 79. De levede nemlig ikke deres munkeliv eller aflagde løfte for at blive retfærdige og frelste, 80. Men de levede frit i disse løfter som nogle, der allerede ved troen var retfærdige og frelste. |
24 lxxxi. Sic tute et vovet et vivit in religionibus, qui fide in illis vivit, (WA8,327) lxxxii. Et non per eam vitam iustus, sanctus et salvus fieri confidit, lxxxiii. Imo cum Apostolo stercora ducit has iustitias et sanctitates propter iustitiam fidei. (Fil 3,8) lxxxiiii. Sacrilegium itaque est ordines religiosorum 'sanctos' appellare. |
81. Således både aflægger man løfte og lever et munkeliv, når man lever i dem i tro. 82. Og ikke regner med, at man ved et sådant liv bliver retfærdig, hellig og frelst. 83. Ja, man skal regne det disse former for retfærdighed og hellighed for skarn på grund af trosretfærdigheden. Fil 3,8: Ja, jeg regner så vist alt for tab på grund af det langt større at kende Kristus Jesus, min Herre. På grund af ham har jeg tabt det alt sammen, og jeg regner det for skarn, for at jeg kan vinde Kristus. 84. Det er derfor blasfemi at kalde munkeordenerne for 'hellige'. |
25 lxxxv. Una religio sancta et sanctificans est, Christianismus seu fides. lxxxvi. Cuius sanctitatis nomen non sine animarum deceptione aliis communicatur. lxxxvii. Fit enim hoc abusu nominis, ut vota plus noceant quam lex et opera eius. lxxxviii. Siquidem lex saltem est pedagogus ad Christum et fidem eius. (Gal 3,24). |
85. Der er én religion, der er hellig og helliggørende, nemlig kristendommen eller troen. 86. Denne hellighedsbetegnelse kan ikke overføres til andre uden bedrag. 87. For så sker der det misbrug af navnet, at løfterne skader mere end deres lov og deres gerninger. 88. Hvis ellers loven i det mindste er en opdrager til Kristus og troen på ham. Gal 3,24: så at loven var vores opdrager, indtil Kristus kom, for at vi kunne blive gjort retfærdige af tro. |
26 lxxxix. At votum hoc modo pedagogus est a Christo et fidem ad legem. xc. Ferenda, imo utilia erant et hac ratione monasteria, si pedagogia essent, xci. Ut pueri ad tempus erudirentur in eis ad Christum et fidei libertatem. xcii. Nunc vero et viri vovent et in perpetuum vovent, ut pueri sint semper. |
89. Men løftet er på den måde en opdrager til Kristus og troen igennem loven. 90. Klostre med den hensigt må tåles, ja er gavnlige, hvis de er opdragere, 91. Så at drenge med tiden kan opdrager i dem til Kristus og til troens frihed. 92. Men som det er nu er det både mænd, der aflægger løfter, og de aflægger om evighed, så de altid vil være drenge. |
27 xciii. Etsi igitur vovendi studium pio fidei usu innoxium esse potest, xciiii. Vitae tamen ipsum genus, sicut legis vita, pugnat Euangelio e Christianismo. xcv. Et mors et mala mundi bono fidei usu innoxia esse possunt, xcvi. Natura tamen sua pugnant adversus pietatem et Ecclesiam. |
93. Skønt altså det at aflægge løfter om et studium til et fromt brug af troen, kan være uskadeligt, 94. Så kæmper dog den slags liv, ligesom lovens liv, imod evangeliet og kristendommen. 95. Både døden og den onde verden kan være uskadelige for en god brug af troen, 96. Dog kæmper de efter deres natur imod fromheden og kirken. |
28 xcvii. Quod ergo Ecclesia sentit de morte et malis mundi, hoc de votis et religionibus sentiendum est. xcviii. Utrobique enim non iusitia, sed libertatis et iustitiae usus et exercitium esse potest. xcix. Is solum error animarum perdendus est, qui vota pro re bona et iusta sequitur. c. Et mors lucrum et votum lucrum est, si utrolibet legitime utaris. |
97. Hvad derfor kirken mener om døden og verdens ondskab, det samme bør man også mene om løfterne og munkelivet. 98. Begge dele kan nemlig være en anvendelse og opøvelse ikke iretfærdighed, men i frihed og retfærdighed. 99. Alene den sjælefejl skal ødelægges, som følger løfterne frem for gode og retfærdige ting. 100. Og døden er en vinding og løftet er en vinding, hvis du bruger de to ting legitimt. |
29 ci. Et mors perditio et votum perditio est, si utrolibet perverse abutaris. cii. Omnia enim sanctis in bonum, impiis vero omnia in malum cooperantur. (Rom 8,28). ciii. At hodie fidem et usum hunc nulli ferme docent religiosi. ciiii. Proinde damnandae et prohibendae erant universae religiones. |
101. Både døden og løftet er en fortabelse, hvis du misbruger de to ting perverst. 102. For alt tjener de hellige til det gode, men for de ufromme samarbejder alt til det onde. Rom 8,28: Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. 103. Men i vore dage er der næsten ingen, der lærer munkene troen og denne brug. 104. Derfor bør alle klostre fordømmes og forbydes. |
30 cv. Imo cum contraria doceant, sunt fugiendae sicut prostibula publica. cvi. Contrarium enim est, docere religiones esse vitam consiliorum ultra praecepta. (WA8,328) cvii. Contrarium est docere Religiones esse status perfectionis. cviii. Contrarium, imo horrendum est, docere Religiones esse supra communem vitam Christianorum. |
105. Ja, når de lærer det modsatte, bør man flygte fra dem som fra en offentlig hore. 106. Og de lærer det modsatte, når de lærer, at munkelivet er et liv, hvor man rettet sig efter rådene ud over budene. 107. Og de lærer det modsatte, når de lærer, at munkenes status er fuldkommenhedens status. 108. Og de lærer det modsatte, ja, de lærer det forfærdelige, når de lærer, at munkene står over de almindelige kristne i deres liv. |
31 cix. Haec cum sint capita doctrinae eorum, nihil sceleratius docetur in orbe. cx. His enim avertunt corda hominum a fide, communi salutis via, ad sua praecipitia. cvi. Ideo eius opinionis vota ceu Satanae ultima opera solvenda et perdenda sunt. cxii. Nec quenquam movere debet, si ordinibus sacris (quos vocant) fuerit illarvatus. |
109. Eftersom dette er deres hoveddoktrin, synes der ikke at være noget mere forbryderisk i verden, 110. For gennem disse ting vender de menneskenes hjerter bort fra troen, fra den almene frelses vej, over mod deres afgrunde. 111. Derfor skal deres opfattelse af løftet eller i sidste ende Satans gerninger opløses og forkastes. 112. Men intet må røres, hvis deres hellige ordener, som de kalder dem, bliver afsløret. (se evt. LM9-9, note 21). |
32 cxiii. Nihil enim ordines illi sacri quam larvae sunt hominum deo ignotae. cxiiii. Caracter presbyteralis non nocebit, nisi rem fictam metuas. cxv. Ministerium verbi et Ecclesiae, id est populi, presbyterum te vere et solum facit. cxvi. Vt fides, ita et charitas excepta est in omni voto et religione. |
113. For disse hellige ordener er intet andet end dække over menneskers uvidenhed om Gud. 114. Den præstelige karakter vil ikke lide skade, med mindre du frygter en fiktiv sag. 115. Ordets og kirkens, dvs. folkets, tjeneste gør dig til en sand og enestående præst. 116. Ligesom troen, sådan er også kærligheden undtaget i ethvert løfte og i munkelivet. |
33 cxvii. Nihil enim possumus adversus fidem, ita nec adversus charitatem. cxviii. Obstabit ergo votum, statutum, regula, ne proximo servire alicui possis. cxix. Hic rumpes vincula illa sicut Samson stuppas Philistinorum. cxx. Franciscanus itaque pecuniam proximo portare aut porrigere recusabit. |
117. For vi kan intet imod troen, således heller ikke imod kærligheden. 118. Derfor vil løfterne, statutterne, reglerne modarbejde, at du kan tjene din næste. 119. Her må du bryde disse lænker, ligesom Samson brød filistrenes hamp. 120. En fransiskaner vil således vægre sig ved at give eller tilbyde penge til sin næste. |
34 cxxi. Hic non modo impius in deum, sed ridicule quoque stultus est. cxxii. Pecuniam proximo non tangit aut fert, cui tamen debet et vitam et omnia. cxxiii. Aut enim Franciscus hoc non voluit, aut humanum quid in ea re passus est. cxxiiii. Eiusdem impietatis est, si parentes, domesticos aut amicos reliqueris, |
121. På den måde er han ufrom overfor Gud, men latterlig og dum. 122. Ikke at give røre eller have penge på sig til sin næste, selv om man har ham at takke for livet og alt andet. 123. For enten ønske Frans ikke dette, eller også er det det menneskelige, der i denne sag lider skade. 124. Det er den samme ufromhed, der er tale om, hvis du forlader din familie eller dine venner, |
35 cxxv. Modo tua opera opus habeant, et tu illis prodesse possis. cxxvi. Impie praetexunt hic obedientiam, ob quam bonum opus intermittendum sit. cxxvii. Non est haec obedientia nisi Satanae, quae obedientiam dei, id est, charitatem omittit. cxxviii. Aut ergo Monasteriis doctores fidei, aut dele ea funditus. |
125. Blot har de brug for dine gerninger, og du kan gavne dem. 126. De dækker sig her ind under lydigheden, på grund af den undlader de den gode gerning. 127. Denne lydighed er ikke andet end en Satans lydighed, som undlader Guds lydighed, som er kærligheden. 128. Altså, enten er de lærere i troen for klostrene, eller også ødelægger de dem fra bunden af. |
36 cxxix. Non potest doctrina et vita votorum sine doctrina fidei non esse vita ad mortem. cxxx. Nec eiusmodi sunt Monasteria, ut medium et neutrum esse quid possint, (WA8,329) cxxxi. Sed simpliciter sunt os inferi patentissimum, si fidei scientia desit. cxxxii. Caetera opera et vitae genera non illaqueant, etiam absente fide, conscientiae fiduciam. |
129. Løfternes lære og liv uden læren om troen kan ikke andet end være et liv til døden. 130. Og klostrene er ikke af den art, at de kan være noget midt imellem eller være neutrale. 131. Men helvedes gab står simpelthen vidt åben, hvis viden om troen mangler. 132. Andre gerninger og andre slags liv lokker ikke, heller ikke, hvis troen er fraværende, samvittigheden til at tro på det. |
37 cxxxiii. Monasticum vero genus, si fides desit, non potest non lactare conscientiam impia fiducia. cxxxiiii. Ecce haec sunt illa tempora novissima et periculosa apud Paulum. (2 Tim 3,1). cxxxv. Hi sunt homines speciem pietatis habentes et virtutem eius abnegantes. (2 Tim 3,5). cxxxvi. Hi sunt lupi intus rapaces sub vestimentis ovium incedentes. (Matt 7,15). |
133. Men den klosterlige livsførelse, hvis troen mangler, kan ikke andet end nære samvittigheden med en ufrom tillid. 134. Se, det er, hvad Paulus mener med de sidste tider og deres farer. 2 Tim 3,1: Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider. 135. Disse er de mennesker, som har fromhedens ydre, men nægter dens kraft. 2 Tim 3,5: i det ydre har de gudsfrygt, men de fornægter dens kraft. Hold dig fra dem! 136. Disse er i deres indre røveriske ulve i uskyldige fårs klædning. Matt 7,15: Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. |
38 cxxxvii. Hi sunt, qui amissa fide docent: 'Ecce hic et ecce illic est Christus'. (Matt 24,23). cxxxviii. Hi sunt pseudochristi, qui etiam electos in errorem ducunt. (Matt 24,24). cxxxix. Hi sunt, quorum operationibus Antichristi regnum firmatum est. |
137. Disse er de mennesker, som fjerner troen og lærer: ”Se her er Kristus, dèr er Kristus”. Matt 24,23: Hvis nogen da siger til jer: Se, her er Kristus! eller: Her er han! så tro det ikke; 138. Disse er falske kristusser, som endog skal føre de udvalgte vild. Matt 24,24: for der skal fremstå falske kristus'er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild. 139. Disse er de mennesker, ved hvis gerninger Antikrists herredømme understøttes. |
39 Haec sic disputari volo, ut certa et vera teneantur. Quae sequuntur, simpliciter propono disputanda et inquirenda. |
Dette ønsker jeg disputeret på den måde, at det skal holdes for sikkert og sandt. Det følgende fremsætter jeg på ligefrem måde, så de kan disputeres og efterforskes. |
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
|
|
|
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
|
c |
Noter: