Tetzels modskrift 1

¹ Vorlegung gemacht von Brüder Johan Tetzel Prediger Ordens Ketzermeister: wyder eynen vormessen Sermon von tzwentzig irrige Artickeln Bebstlichen ablas und gnade belangende allen cristglaubigen menschen tzuwissen von notten.

² Uff das die Christgleubigenn menschenn durch eine predigeth von tzwentzig yrrigen artickeln, vormessenn gemacht wydder die teyl des Sacraments der busse und warheit des ablas und yn der fasten iungst vorschinen, gedruckt ausgegangenn, welcher prediget Tittel dermassen lautheth: Ein Sermon von dem Ablas und gnade etc. und sich nach disem Tittel also anhebeth: Zum ersten solt yr wissen, das etliche Nawe lerer als Magister Sententiarum etc. und ym tzwentzigistem artickel sich also endeth: Doch goth gebe yn und uns rechten syn, nicht geergerth und vorfurt werden, 

³ hab ich, bruder Johannes Tetzel prediger ordens, ketzermeister etc. den selbigen Sermon der tzwentzig yrrigen artickel mit seynem Titel, anfang und beschlus umbdrucken lossen und vorlege einen yglichen artickel des gnanthen Sermons mit (342) bestendigen grundt der heiligenn schrifft, wy ydermann nochfolgende ermessen wyrdt, unangesehen, das ym Neuntzehenden artickel des gnanthen Sermons geschriben steth: Und loss doctores scolasticos scolasticos seyn, ssy seyn allesampt nicht genung mit yren oponien, das sie eine prediget befestigen solten, worth kein cristlich mensch sich ergern sal. 

⁴ Wen solth der Sermon der tzwentzig yrrige artickel ein schein haben bey den menschen, sso muste tzuvor sein tichter abereumen doctores scolasticos, die alle eintrechtig yn yren schrifften wyder ynen sein: Der heilige Augustinus saget, wen man wider die ketzer disputiren wil, sso thut man das vornemlich durch auctoritates, das ist, der heiligen schrifft, und bewerter (a ijr) doctores spruch gleichformig; 

⁵ als wenn mann christgleubige menschenn underweisenn wyl, geschicht das formlich durch rationes, das ist fornunfftige ursache und lere. Das wissen die ketzer, sso sie einen ketzerischen yrrthum yns volck brengen wollen; der wegen vorwerffen sie tzuvor und vorachtenn alle doctores, die offentlich wydder den selbigen yren yrthum geschryeben, wye auch Wycleff und Johannes Huss gethon; welcher Johannes Huss nicht alleyne dye genungtuhunge vor dye ssunde, sunder auch die sacramentirliche beichte von unnotten gehalden und dem volck eyngebildeth hat. 

⁶ Der wegen das heylige gemein Concilium tzu Costnitz ynen yns fewer geurtheylt. Dieweyl dan yn genantheryrrigen Predigeth der tzwentzigh Artickel sulche wege auchb vorgenummen werden, wan der Meyster vom Hoenszyn (n6) mitsampt sovil thausent Doctorn, der vil in die tzal der lieben heylign geschryben werden, in dem irrigen Sermon voracht, unangesehen, das dye heylige Romische Kirche mit ynen helth in den dryen theylenn der Buss, sie auch nicht getadelth, sunder alle vor bewerlich angenummen, auch nye erhorth ader bewyssen, das sye wydder dye heylige schrifft und vier Doctores yn eynem worth myshelligk geschrieben, sunder vor getrawe ausleger der heyligen schrifft und der althen heyligen Doctorn erkannt. 

⁷ Derwegen offentlich abtzunemen ist, sal auch darvor gehalten werden von allen cristglewbigen menschenn, das dyse nachfolgende Artickel der vormessen prediget vordechtigk, irrigk, gentzlich vorfurisch seyn und der heylichen cristlichen kirchen enthgegen, wy ich den eyn sulchs nochfolgende wydder eynen igklichenn Artickel mith gottis hulff sunderlich und wol ergrundlich beweysen wil. Setze das uff (343) erkenthnus Bebstlicher heyligkeyth, der gantzen cristlichen kirchen und aller Universiteten. (a ijv) 

⁸ EIN SERMON VON DEM ABLAS UND GENAD ETC.

En prædiken om aflad og nåde, osv. 

⁹     Des selbigen erster irriger Artickel lauth wy folgende: Czum ersten solt yr wissen, das etlich new lerer als Magister Sen(tentiarum), S. Thomas und yre folger geben der puss drey teyll, nemlich die rew, die beycht, die gnugthuung; und wie wol diser unterscheid nach yrer meynung schwerlich adder auch gar nichts gegrundet erfundenn wirth yn der heyligen schrifft nach in den alten heiligen christlichen lerern, doch wollen wyr das itzt so lassen bleyben und nach yrer weyss reden. (aflad#1; )

       Denne prædikens første fejlagtige artikel lyder som følgende: 'For det første skal I vide, at nogle nye lærer, såsom Magister Sententiarum, Skt. Thomas og deres tilhængere, inddeler boden i tre dele, nemlig, angeren, bekendelsen og fyldestgørelsen. Og selv om denne opdeling efter deres mening vanskeligt eller slet ikke findes begrunde i den hellige skrift eller hos de gamle hellige kristne lærere, vil vi alligevel for nærværende lade den stå og tale på deres måde'. 

¹⁰     VORLEGUNGE: Disser yrriger Artickel wyrdt der mass cristlich und aus bestendigem grund vorlegeth. 

Gendrivelse: Denne fejlagtige artikel gendrives ud fra fast grund på denne kristelige måde: 

¹¹     Erstlich ist er irrigk unnd ungegrundeth, wen er tzeygeth an, das die drey theyl der busse in der heyligen schrifft und in den alden cristlichen lerern nicht gegrundeth werden, dorinne die warheit gesparth wirdt, wen die heylige schrifft, die alden und nawen heyligen Doctores, der gar vil tawsenth seyn, halden, das der almechtige goth vor die sunde erstatunge und genungthuunge haben wil, wen Christus unser herr gebeuth im Euangelio den sundern: thut gleychwyrdige frucht der busse; das von allen der gantzen welth heyligen Doctoribus von genungsamer busse aussgelegeth und vornummen wyrdt. (aflad#1; #36). 

         For det første tager han fejl og mangler begrundelse, når han siger, at de tre dele af boden ikke grunder sig på den hellige skrift og på de gamle kristne lærere, hvori sandheden befinder sig, når dog den hellige skrift og de gamle og nye hellige doktorer, der udgør mange tusinde, holder på, at den almægtige Gud vil have godtgørelse og fyldestgørelse for synden, når vor Herre Kristus i evangeliet påbød synderne: 'Bær frugt, der er boden værdig'. Og det bliver af hele verdens hellige doktorer udlagt og forstået om den fyldestgørende bod. 

¹²      Derhalbenn auch goth seynen eynigen Sun fur dye sunde der menschen genugtzuthun in die welth gesanth, unangesehenn, das Adam und Eva dye selbigen uffs hochste bereweth, doruber aus dem Paradeis in dye busse (344) geschlagen worden seyn. 

       Derfor har også Gud sendt sin énbårne søn til verden for at gøre fyldest for menneskenes synd, uden at tage hensyn til, at Adam og Eva i højeste grad har angret deres egne synder, hvorfor de til bod var blevet uddrevet af paradis. 

¹³Das aber der here Jhesus Mariam Magdalenam, die Ebrecherin, und den gichtbruchigen menschen ane uffsatzunge eynicherley Busse von allen sunden entbunden hath, thuth gar nichts tzu dem, das got von sunder alleyne die rewe begerth unnd tragung des (a iijr) creutzes, wen Christus hat erkanth, das dye Rewe itzgenanther gnungsam war, dy er auch ynen selbst gab, und entbanth sye durch die gewalth des schlussels excellentie, das ist, der gewalth der ubertreffligkeit. Dieweyl aber die Prister der menschen rewe nicht erkennen, noch innen geben konnen und haben alleyne den schlussen der dienstbarligkeyth. (n13) 

Men at vor Herre Jesus har løst Maria Magdalene, ægteskabsbrydersken og den værkbrudne fra alle synder uden noget påbud om nogen slags bod, kan ikke bevise den sætning, at Gud af syndere alene begærer, at de angrer og bærer deres kors, for Kristus havde erkendt, at de pågældendes anger var tilstrækkelig, den, som han også selv havde givet dem, og han løste dem med nøglemagten på ekcellent måde, det vil sige, med det overordentliges magt. Men når præsterne ikke erkender menneskenes anger, så kan de kun give dem, og så har de alene tjenestens nøgler. 

¹⁴Derhalben wye hoch der mensch dye sunde bereweth, das creutz treget, wu er die beichte ader genungthuunge als theyl des Sacraments der Busse voracht, wyrdth im die pein fur seyn sunde nymmer meher vorgeben. Erbitte das uff erkenthnis des heyligen Bebstlichen stuls, aller cristlichen Universiteten und Doctorn. (n14) 

Derfor, hvor meget end mennesket angrer synden, eller bærer korset, hvis han foragter bekendelsen eller fyldestgørelsen som del af bodssakramentet, så vil lidelsen, som han skal lide for sine synder, aldrig mere blive tilgivet ham. Jeg indskyder det til anerkendelse af den hellige pavelige stol, alle kristne universiteter og doktorer. 

¹⁵ DER ANDER UND DRITH IRRIGE ARTICKEL DES SERMONS lauthen wye volgende: 

Den anden og den tredie fejlagtige artikel i prædikenen lyder som følger: 

¹⁶ Czum andern sagenn sie, der ablas nympt nicht hyn das erst adder ander teyll, das ist die rew adder peycht, sunderun das drit, nemlich die gnugthuung. (aflad#2) 

       For det andet siger de: Afladen fjerne ikke den første eller den anden del, det vil sige, angeren eller bekendelsen, men den tredie del, nemlig fyldestgørelsen. 

¹⁷ Czum Dritten: die gnugthuung wirt weyter geteylet yn drey teyl, das ist Beeten, vasten, almusen, also das beeten begreyff allerley werck der seien eygen als lessen, dichten, horen gottis worth, predigen, leren und der gleichen. Vasten begreyff allerley werck der castyung seins fleischs als wachen, erbeyten, hart lager, cleyder etc. Almussen begreyff allerley gute werck der lieb und barmhertzikeyth gegen den nehisten. (aflad#3) 

      For det tredie: Fyldestgørelsen deles videre i tre dele, nemlig, bøn, faste og almisse; således at 'Bøn' indbefatter alle slags gerninger, som er særlige for sjælen, såsom at læse, at digte, at høre Guds ord, at prædike, at lære og den slags. 'Faste' indbefatter alle slags gerninger med at kastrere sit kød, såsom våge, arbejde, sove på hårdt leje, have hårde klæder på osv. 'Almisse' indbefatter alle slags gode gerning, som kærlighed og barmhjertighed gør imod næsten.

¹⁸    VORLEGUNGE: Die werden der massen cristlich vorlegeth: Erstlich seyndt sye beyde irrigk und gantz vorfurisch, wen in ynen wyrt dye warheyth vorschwygenn, wen im heyligen Concilio tzu constentz ist uffs nawe beschlossen worden, wer ablas vordinen wil, der mus tzu der rewe nach ordenung der heyligen kirchen gebeicht haben, aber nach ordenung der heiligen kirchen ime fursettzen, solchs brengen auch mitte gemeinniglich alle Bebstliche ablas (a iijv) bullen und briffe, welche beychte ym ersten artickel implicite, das ist heymlich, von der warhafftigen Busse teyleth und gesondert wirdt, doch irrisch. Setze das uff erkenthnis Bebstlicher heyligkeit, aller cristlichen Universiteten und Doctorn. 

       Gendrivelse: Disse artikler gendrives kristeligt på denne måde: For det første er de begge fejlagtige og ganske forførende, når sandheden i dem bliver fortiet, for på det hellige koncil i Konstanz er det påny blevet besluttet, at hvem der vil købe aflad, han må efter den hellige kirkes orden have angret og bekendt, og man skal efter den hellige kirkes orden foreholde ham det. Dette står der også i almindelighed i alle pavelige afladsbuller og -breve. Denne bekendelse bliver i den første artikel implicit, det vil sige hemmeligt, adskilt og afsondret fra den sande bod, dog på fejlagtig måde. Jeg sætter det ind under anerkendelse fra den pavelige hellighed, fra alle kristne universiteter og doktorer. 

¹⁹   DER VIERDE ARTICKEL des irrigen sermons lauth wie folgende: 

      Den fjerde artikel i den fejlagtige sermon lyder som følgende: 

²⁰    Czum vierden: Ist bey yn allen ungetzweyffelt, das der ablas hyn nympt die selben werck der gnugthuung vor die sund schuldig tzuthun adder auffgesetzt, dan sso (345) er die selben werck solt all hyn nemen, blieb nichts guttes mher da, das wir thun mochten. (aflad#4) 

       For det fjerde er det hos dem alle utvivlsomt, at afladen fjerner de fyldestgørende gerninger, som man er skyldig at gøre for sin synd, eller som man har fået pålagt for sin synd, for hvis den skulle fjerne disse gerninger helt, blev der ikke mere noget godt tilbage, som vi kunne gøre. 

²¹      VORLEGUNGE: Der wirdt der mass cristlich vorlegeth: Der volkommen ablas nymmeth wegk dye werck der genungthuung der gestalt, wer der volkommenen vorgebung der peyn theylhafftigk wyrdt, der ist entpunden von Bebestlicher gewalt, das er dy werck der genunthuunge in dem dritten Artickel berurth, so yme fur berewte und gebeichte sunde uffgeleget tzu thun nicht schuldigk ist, und dieweil der mensch nach volkommener vorgebunge der sunde und peyn von theuffel nicht mynder auch seynen eygenn fleisch unnd der welth dan fur der vorgebung angefochtenn wyrdt. 

       Gendrivelse: Denne artikel gendrives kristeligt på denne måde: Den fuldkomne aflad fjerner fyldestgørelsens gerninger med hensyn til skikkelsen; den, der bliver delagtig i den fuldkomne tilgivelse af lidelsen, han er afløst af den pavelige magt, så at han ikke er skyldig at gøre de fyldestgørende gerninger, omtalt i den tredie artikel, som han fik pålagt for angrede og bekendte synder. Og det endskønt mennesket efter den fuldkomne tilgivelse af synden og lidelsen i ikke mindre grad bliver anfægtet af djævelen og af sit eget kød og af verden, end før tilgivelsen. 

²² Auch dieweyl im menschen nach vorgebunge der sunde unnd peyn bleybenn bosse gewonheyten und schnelligkeith wydderumb in syndenn tzufallen. Derhalben tzuthun widderstanth dem theuffel, dem fleysch und der welth und tzu dempffen bosse sundtlich gewonheyt, tzuneygung, schnelligkeith widderumb in sunde tzufallen, mus der mensch nach volkommener vorgebung der sunde und peyn von Bussfertigen wercken nicht abstehnn, (n22) dy dem menschen heylssam und tzu seyner geystlichenn schwacheit eyn ertzney sein, auch tzu ewigem leben vordinstlich. 

Og det videre endskønt der i mennesket efter tilgivelsen af synden og lidelsen er onde vaner og tilbøjelighed til igen at falde i synd. Derfor må mennesket for at gøre modstand mod djævelen, kødet og verden og for at dæmpe de onde syndige vaner, sædvaner og tilbøjeligheder til igen at falde i synden efter den fuldkomne tilgivelse af synden og lidelsen ikke undlade bodfærdige gerninger, som er helbredende for mennesket og som er et lægemiddel mod hans åndelige svaghed og som også er fortjenstfulde til det evige liv. 

²³ Es besageth auch keyn (a ivr) Bebestlicher aber Bischoflicher ablas briff, das dy menschen, so sye ablas vordinenn, hynfurth sich gutter werck und der gnugthuung enthalten sollen, welche gutte werck wyr dem ewigen gotthe tzu eren. sso wyr auch nicht gesundigeth hetthen, alleyne von wegen der schopfunge tzuthun schuldig seyn. 

²⁴ Und so wyr auch alle gutte werck alles unsers vormugens gethan haben, sollen wyr sprechen, wyr sein unnutze dyner gottis. (Luk 10,17) Derhalben ist diser Artickel gantz irrisch, vorfurisch unnd allein dem ablas tzu nochteyl erthicht. Erbitthe das uff erkenthnis des heyligen Romischen stuls, aller cristlichen Universiteth und Doctor. 

²⁵     DER FUNFFTE IRRIG ARTICKEL des Sermons lauth wie volgende: 

²⁶     Czum funfften ist bey vielen gewest ein grosse unnd noch unbeschlossene opiny, ab der ablas auch etwas mehr hynneme dan sulche auffgelegte gute werck, nemlich ab er auch die peyne, die gotliche gerechtigkeyt vor die sunde furdert, abneme. (aflad#5) 

      For det femte har der hos mange været en stor og endnu uafgjort meningsudveksling, om afladen også borttager noget mere, end sådanne pådømte gode gerninger, nemlig, om den også borttager den lidelse, som den guddommelige retfærdighed for syndens skyld kræver. 

²⁷      VORLEGUNGE: Der wirdt der mass cristlich vorlegeth: Erstlich ist er gantz irrisch und betriglich, wen der volkommende ablas nympt auch wegk die peyn, dy die gotliche gerechtigkeit fur dy sunde, so sy bereweth unnd gebeicht seyn unnd von Pristerlicher wyrde nicht gnungsam auffgesatzt, erfordert, wen Bebstliche heyligkeith volgeth Sant Peter im stule und Bebstlichem ampt, har auch derhalben wy Sant Peter gewalt und macht, alle sundee tzu entpinden. 

²⁸ Und hath sye aus den worthen des herren. Alles (346) was du auff bynden wyrst uff erden, das sal uff gebunden seyn im hymmel etc. (Matt 16,18) Dyeweyl nun der Babist alle sunde vorgeben kan, so kan er auch durch den ablas alle peyn der sunde vorgeben, wen alle peyn, dy die menschen vor yre sunde tzu leydenn schuldigk seyn, dye werden furnemlich und erstlich von gotthe, wydder den (a ivv) alle todt sunde seyn, dem sunder uffgesatzt und tzuerkant. 

²⁹         Czum andern unnd volgende wirt dy peyn dem sunder uffgesatzt an gottis stadt von Pristerlicher wirde, dye selbige sal mit dem hochsten vleys yn uffsetzunge der busse sich gemess halden der gotlichen gerechtigkeyt, dy dye Capitel der rechte genandt Canones penitentiales ordiniren. 

³⁰ Der wegenn sal nymandt das haldenn fur ein oponion, das der ablas nicht abnheme die peyn, dy gotliche gerechtigkeyt fyr dy berewthen und gebeichten sunden und vom prister nicht genungsam auffgesatzt erforderth, wen dy heilige Romische kirche helth sulchs im brauch. 

³¹ Dortzu alle Cristliche Doctores, der vil tausent seyn und in dem artickel von der Romischen kirchen nye vorworffen. Derhalben der artickel irrigk ist und dye menschen tzuvorfurenn gedenckt. Erbitte das uff erkenthnis des heyligen Romischen stuls, aller Cristlichen universiteten und Doctorn. 

³²     DER SECHSTE IRRIGE ARTICKEL lauth wy volgende: 

³³     Czum Sechsten lass ich yre opiny unvorworffen auff das mal. Das sag ich, das man auss keyner schrifft beweren kan, das gotliche gerechtigkeyth etwas peynn adder gnugthuung begere adder fordere von dem sunder, dan allein seyne hertzlich unnd ware rew adder bekerung mit vorsatz hynfurder, das Creutz Christi tzu tragenn unnd die obgenanten werck (auch von niemant auffgesetzt) tzu ubenn, dan sso spricht er durch Ezechie: 'Wan sich der sunder bekert und thut recht, sso wil ich seyner sunt nit mer gedencken'. (Ez 18,21; 33,14ff) Item also hat er selbst alle die absolvirt, Mariam Magdalenam, den gichtbruchtigen, dye eebrecherine etc und mocht wol gerne horen, wer das anders bewerenn soll, unangesehenn das etliche Doctores sso gedaucht hat. (Br) (aflad#6; )

        For det sjette undlader jeg for nærværende at gendrive deres mening, blot det siger jeg, at man ikke ud fra noget skriftsted kan bevise, at den guddommelige retfærdighed begærer eller fordrer nogen lidelse eller fyldestgørelse af synderen, kun fordres hans inderlige og sande anger eller omvendelse, med det forsæt fremover at bære Kristi kors og gøre de ovenfornævnte gerninger, også selv om ingen pådømmer dem. For således taler han igennem Ezekiel: Når synderen omvender sig og handler ret, så vil jeg ikke mere komme hans synd ihu. Og ligeledes: Sådan har han selv afløst dem alle, Maria Magdalene, den værkbrudne, ægteskabsbrydersken osv. Og jeg vil da gerne høre, hvem der kan bevise det anderledes, uanset, at nogle lærde har haft det til hensigt. 

³⁴      VORLEGUNGE: Der wyrdt der mass aus grundt der heyligen schrifft vorlegeth: 

       Gendrivelse: Denne artikel bliver gendrevet således ud fra den hellige skrift: 

³⁵       Erstlich ist er gantz irrisch, unergrundt und vorfurisch, dem ablas auch tzu nachteyl erthicht, wenn dy heylige schrifft, das alth und nawe testament, tzeygen an, das goth fur dy sunde genungthuunge forderth, das findeth man Deuteronomii am XXV. Capittel. (5 Mos 25,1) 

       For det første er den ganske fejlagtig, uden begrundelse og forførerisk, og også opdigtet til ulempe for afladen, når dog den hellige skrift, det gamle og det ny testamente, viser, at Gud fordrer fyldestgørelse for synden. Man finder det i 5 Mos 25,1. 

³⁶ Des gleichen sagen die (347) alden heiligen Cristlichen lerer, sunderlich der heyligen Gregorius in der XXXII. leyen rede ader Omelia: Der himmelische artzt, unser herre Jhesus Christus, vorordenth eynem itzlichem laster widder wertige ertznei. 

Det samme siger de gamle hellige kristne lærere, især den hellige Gregor i den 23. tale for lægfolk eller homeli. 'Den himmelske læge, vor Herre, Jesus Kristus, har imod enhver last forordnet et dertil svarende lægemiddel'. 

³⁷ Es saget auch der heylige Augustinus: Goth hat nyemandt nachlassunge gethan tzu sundigen und er vorgibt die sunden, die gethan seyn, barmhertiglichen, so bequeme unnd nodthorfftige genungthuung fur dy sunde nicht underlassen wyrdt. 

Den hellige Augustin siger også: 'Gud har ikke givet nogen eftergivelse for at han skal synde og han tilgiver de synder, der er begået, ud af barmhjertighed, så man må ikke undlade at gøre passende og nødvendig fyldest for synderne. 

³⁸ Got vorgab David den Eebruch, idoch must er leyden tzu eyner genungthuunge krigk, vorschmehung an seynen weybern unnd nach der Rewe und beycht den todt an seynem kinde. (2 Sam 12,15) David hatthe auch grosse Rew fur dye sunde der tzelunge seines volcks, idoch muste er got fur die selbige sunde zu der rewe gnungk thun. (2 Sam 24,10) Wen der Engel erschlug yme aus gottis geheysse derhalben sibentzigk thausent man, wie den noch der lenge das buch der konige antzeygeth. 

Gud tilgav David ægteskabsbruddet, alligevel måtte han som fyldestgørelse lide krig, forsmædelse mod hans hustruer og efter angeren og boden sit barns død. David angrede også stort, at han lod holde mandtal over sit folk, alligevel måtte han ud over angeren gøre Gud fyldest for den samme synd, eftersom englen på Guds befaling slog halvfjerds tusind mand for ham, sådan som stadigvæk kongebogen fortæller om det. 

³⁹ Mit dyses sechsten Artickels worthen und antheygung haben (348) vor iaren Wicleff und Johannes Huss dye kettzer auch wollen erhaltenn, das die beichte unnd genungthuunge nicht von nothen seyn, derhalben auch yn etlichen landen den, dy beichtenn, keyne genungthunge uffgelegeth wyrdt vom Prister, sunder er saget ynen: Ghet hyn und habet eyn wyllen, nymmer tzu sundigen. (n39) Welcher artickel irrigk und nicht tzuglewbenn ist. Settze das auff erkentnis Bebstlicher heiligkeit und des heyligen stuls tzu Rome aller Cristlichen Universiteten und Doctorn. 

Med det, der står og det der antydes i denne sjette artikel, har for år tilbage også kætterne Viklef og Johannes Huss villet holde for, at boden og fyldestgørelsen ikke var nødvendige, og derfor får de, der i disse lande vil gøre bod, ikke pådømt nogen fyldestgørelse af præsten, men han siger blot til dem: 'Gå bort og hav det forsæt aldrig mere at synde'. Og den artikel er fejlagtig og ikke til at tro. Sæt op imod den artikel den hellige paves, den hellige romerske stols og alle kristne universiteters og doktorers erkendelse. 

⁴⁰ DER SYBENDE IRRIGE ARTICKEL lauth wy volgende. 

Den syvende fejlagtige artikel lyder som følger: 

⁴¹ Czum Sibenden: Das fyndet man woll, da goth etlich noch seyner gerechtickeyt straffet ader durch peyne dringt tzu der rew, wie im ahct und actzigsten psalm: 'So seyn kindere werden sundigen, wil ich mit der ruthen yre sunde heymsuchen, aber doch meyn barmhertzikeyt nit von ynn wenden. Aber disse peyne steet yn nymands gewalt nach zulassen, dan alleyn gottis, ia er wil sie nit lassen, sunder vorspricht, er wol sie aufflegen. 

For det syvende: Det finder man vel, at Gud efter sin barmhjertighed straffer eller gennem lidelser presser nogen til anger, som i Sl 89,31: Hvis mine børn synder, vil jeg med riset hjemsøge deres synder, men dog ikke vende min barmhjertighed fra dem. Men disse lidelser står det ikke i nogens magt at eftergive, kun i Guds magt, ja, han vil ikke eftergive dem, men lover, at han vil pålægge dem. 

⁴² VORLEGUNG: Der wirt Christlich also vorlegeth: 

Gendrivelse: Denne artikel gendrives kristeligt således: 

⁴³      Erstlich ist er eyn pleuderey und spigelfechten, wen got, der do spricht: So meyne kynder werden sundigen, wil ich yre sunde mit ruthen heymsuchen, idoch meyne barmhertzigkeit nicht von ynen wenden, (Sl 89,33) hath dy volkommenheyt seyner gewalt Sant Peter und eynem igklichen recht erwelten Babst uber die heylige kirche gegeben alsso, das der Babst uber in der heiligen kirchen alle dingk tzuthun macht hat, dye von nothenn seyn der heyligen kirchen unnd dem menschen tzu der seligkeit. 

        For det første er denne artikel sludder og spilfægteri, eftersom den Gud, der siger: 'Hvis mine børn synder, vil jeg hjemsøge deres synder med riset, dog vil jeg ikke vende min barmhjertighed fra den', dog har givet sin magts fuldkommenhed til Skt. Peter og enhver rettelig valgt pave over den hellige kirke, på den måde, at paven har magt til i den hellige kirke at gøre alt, hvad der er nødvendigt for kirken og for menneskene til salighed. 

⁴⁴ Derwegen der Babst gewalt hath nachtzulassen vormittelst des volkommen ablas dy peyn, die goth den (349) sundern fur yre sunde, so sye von ynen bereweth und gebeicht seyn, uffgeleget. Das nu ein mensch enthlediget werde der peyn, dy yme goth fur seyn sunde (so noch der rewe und beychte dye uffgesatzte peyn und busse vom Prister nicht gnung weher) ufflegeth und tzuerkanth hat, dynet dem menschen gantz furderlich tzu der selen seligkeit. 

På den måde har paven magt til gennem den fuldkommne aflad at eftergive den lidelse, som Gud har pålagt synderne for deres synder, når de er angret og bekendt af dem. At således et menneske bliver befriet for den lidelse, som Gud har pålagt og pådømt ham for hans synd (når angeren og bekendelsen ikke i tilstrækkelighed høj grad kan afværge den af præsten pålagte pine og bod), det tjener i høj grad menneskene til deres sjæles salighed. 

⁴⁵ Es ist auch ein grosse barmhertzigkeit gottis, das sein Stadthelder der Babst den menschen von der pein seyner sunde, wy itzt berurth, entbricht vormittelst des ablas. Derhalbenn werden dye worth David one iren Cristlichen unnd warhafftigenn vorstandt in dysen irrigen artickel tzu eynem behelff angetzeyget. (Bijr) Der wegen dyser artickel mit scharffen augen tzu lesen ist und nicht also blindt und tunckel vortzutragen, wen got spricht, das er dy sunde seyner kynder mith der Ruthen heymsuchen wyl, das ist tzu der rewe durch pein dringen, wydder dye selbige peyn dinet der ablas nicht, sunder alleyne widder dye peyn der sunde, dye bereweth und gebeicht sein. 

Det er også en stor barmhjertighed hos Gud, at hans statholder, paven, bryder mennesket løs fra dets synds lidelse, som omtalt, ved hjælp af afladen. Derfor bliver Davids ord uden at de forstås kristeligt og sandt til et hjælpemiddel. Derfor må denne artikel læses med skarpe øjne og det må ikke foredrages på den måde blindt og dunkelt, når Gud siger, at han vil hjemsøge synderne med sit ris, det er: trænge frem til angeren ved hjælp af lidelsen, mod denne lidelse hjælper afladen ikke, den hjælper kun mod syndens lidelse, den synd, der er angret og bekendt. 

⁴⁶ Wen in der heyligen schrifft findet man geschrieben, das goth tzu tzeythen dy menschen peyniget im vordinst tzu tzunemen, als Job, czu tzeythen tzu bewarungk der tugendt als Sant Pauel, czu tzeythen tzu der ere gottis, als den der blindt geboren warth, (Joh 9,3) czu tzeythen tzu eynem anfange der ewigen tzukunfftigen peyn als Herode. 

Af og til finder man i den hellige skrift beskrevet, hvordan Gud til tider bringer menneskene lidelser for at øge deres fortjeneste, f. eks. Job, til tider for at bevare dyden, som i Skt. Paulus' tilfælde, til tider til Guds ære, som i den blindfødtes tilfælde, til tider som en begyndelse til den evige fremtidige lidelse, som Herodes. 

⁴⁷ Solche straffunge unnd peynunge gottis stehet alleyne in gotis gewalt, dem menschen ufftzulegen, idoch dy pein, dy goth dem menschenn ufleget fur seine sunde, sso sie bereweth unnd gebeicht sein und durch den Prister nicht genungsam tzu erkandt, kan der Babst vormittelst des volkommen ablas wol abenemen. Derhalben dyser artickel irrisch und vorfurisch ist. Erbitthe sulchs uff erkenthnis des heilige Bebstlichen stuls, aller Cristlichen Universiteten und Doctorn. 

Den slags straffe og lidelser står det alene i Guds magt at pålægge mennesket, og dog er den lidelse, som Gud pålægger mennesket for hans synd, når den er angret og bekendt og gennem præsten ikke tilstrækkeligt erkendt, af en art, så paven gennem den fuldkomne aflad nok kan tage den bort. Derfor er denne artikel fejlagtig og forførerisk. Man skal søge sin oplysning om dette fra den hellige pavelige stol, fra alle kristne universiteter og doktorer. 

⁴⁸ DER ACHTE IRRISCH ARTICKEL Laudth wye volgende: 

Den ottende fejlagtige artikel lyder som følger: 

⁴⁹ Czum Achtten: Derhalben so kan man der selben dedunckten pein keinen namen geben, weyss auch niemant, was sie ist, sso sie disse straff nith ist, auch die guten obgenanthen werck nith ist. 

For det ottende: Derfor kan man ikke give denne tænkte lidelse noget navn, der er heller ingen, der véd, hvad den er, eftersom den ikke er straf, og heller ikke er identisk med de ovennævnte gode gerninger. 

⁵⁰      VORLEGUNGE: Der wirdt Cristlich also vorleget: 

Gendrivelse: Denne artikel gendrives således kristeligt: 

⁵¹      Erstlich ist er irrisch, wen die pein, die gottis gerechtigkeith dem menschen vor sein sunde, so nicht gnungsam berewt, aber durch den Prister in der beicht nicht gnungsam tzu erkandt ist, ufleget, genandt wirdt eine rachunge gottis (Bijv) und wirdige fruchte der busse, die auch nicht alleine mit einer iglichen rewe, sunder alleine durch wichtige gleichwirdige gnungthuung, wy der heilige Augustin und alle Doctores der Cristenheit sagenn, vorgenugeth wirdt. 

      For det første er den fejlagtig, når den lidelse, som Gud pålægger mennesket for hans synd, den synd, der ikke er tilstrækkelig angret, men gennem præsten i boden ikke tilstrækkelig erkendt, kaldes en hævn fra Gud, og værdige frugter af den bod, som heller ikke alene bliver tilstrækkelig tilgodeset med en hvilkensomhelst anger, men alene gennem den vigtige ligeværdige fyldestgørelse, sådan som den hellige Augustin og alle kristenhedens doktorer siger. 

⁵² Was aber die selbige von gote uffgelegte pein fur sunderliche namen haben werden im fegefewer, ist den bekant, dy sie (350) itzt tzur tzeyth leiden und dy leiden werden (wue sie nicht gar tzum theuffel faren), dy die armen cristglewbigen menschen also iemmerlich forfuren. Erbitthe das uff erkenthnis des heiligen Romischen stuls, aller Cristlichen Universiteten und Doctorn. 

Men hvilket særligt navn denne af Gud pålagte lidelse vil have i skærsilden, det er dem bekendt, som lider den her i tiden og som vil komme til at lide den (hvis de da ikke farer helt ned til djævelen), de, som således jammerligt forfører de stakkels kristne. Bed om oplysning om det hos den romerske stol, alle kristne universiteter og doktorer. 

⁵³      DER NEUNDE IRRISCH ARTICKEL laudt wie folgende: 

⁵⁴     Czum Neunden sag ich, ob die Christeliche kirche noch heuth beschluss und aus ercleret, das der ablas mehr dan die werck der gnungthuung hyn neme, sso were es dennocht tausentmal besser, das keyn christen mensch den ablas loseth ader begeret, sundern das sye lieber die werck theten und die peyn litden. 

      For det niende siger jeg: Selv om den kristne kirke den dag i dag besluttede og erklærede, at afladen borttog mere end fyldestgørelsens gerninger, så ville det alligevel være tusindfold bedre, at intet kristenmenneske løste aflad eller begærede den, men hellere udførte gerningerne og fandt sig i lidelsen. 

⁵⁵ Dan der ablas nit anders ist nach magk werden, dann nachlassung gutter werck und heylsamer pein, die man billicher solt erwelenn dan vorlassedn, wie woll etlich der newen prediger tzweyerley peine erfunden, medicativas satisfactorias, das ist etlich peyn tzur gnugthuung, etlich tzur besserung. 

 For afladen er intet andet, og kan ikke være andet, end eftergivelse af gode gerninger og helbredende lidelse, og den skulle man hellere påtage sig end undgå. Ganske vist har nogle af de nyere prædikanter opfundet en todelt lidelse, en helbredende og en fyldestgørende, det vil sige, nogen lidelse tjener til fyldestgørelse, andre til forbedring. 

⁵⁶ Aber wir haben mehr freyheit tzuvorachten (got lob) sulchs und des gleychen plauderey, dan sie haben tzu ertichten, dan alle peyn, ia als was goth auflegt, ist besserlich unnd tzutreglich den Christen. 

Men vi har gudskelov mere frihed til at foragte dette og den slags vrøvl, end de har til at opfinde det; for al lidelse, ja alt, hvad Gud pålægger os, er til forbedring og passer for de kristne. 

⁵⁷      VORLEGUNGE: Der wirdt Cristlich also vorlegeth: 

     Gendrivelse: Denne artikel gendrives kristeligt således: 

⁵⁸       Er ist vorfurisch, wen die heylige Romische kirche helth und beschleust durch iren brauch und ubungk, das der volkommen ablas nicht alleine die werck der uffgelegten gnungthuung vom Priester, aber vom rechten, sonder auch von (Biijr) gottis gerechtigkeith wegknympt, so die sundenn nicht gnungsam bereweth und die gnungthuung durch den Prister in der beychte nicht gnungsam uffgeleget ist, wen der heilige Augustinus spricht, das die gewonheythen, die gottis volck aber die Cristen yn ubung haben und die aussattzunge der alden fur ein recht tzu halden sein, wiewol in der heyligen schrifft von solchen gewonheythen unnd dingen in sunderheit nichts gesageth wirdt. 

       Den er forførerisk, for den hellige romerske kirke fastholder og afgør gennem sin praksis og udøvelse, at den fuldkomne aflad ikke alene borttager den fyldestgørende gerning, der er pålagt af præsten, men altså af den rette præst, men også den, der er pålagt af Guds retfærdighed, hvis synderne ikke er tilstrækkelig angret og fyldestgørelsen ikke er tilstrækkelig pålagt af præsten i boden, eftersom den hellige Augustin siger, at de sædvaner, som Guds folk, det vil sige de kristne, har i svang, og de gamles påbud skal regnes for en lov, der skal overholdes, selv om der i den hellige skrift intet siges om sådanne sædvaner og om disse ting i særdeleshed. 

⁵⁹ Derhalben von rechts wegen der Babst, dieweyl es der Romische Stul in ubung hath, alle pein wy itzt berurth vormittelst des volkummen ablas wegknemen kan. Dysser irrige artickel tzeyget auch an, das kein mensch den ablas begeren sal, aber auch dem menschen mher abneme, dan dy uffgelegte Busse vom Prister, aber vom rechten. 

Derfor er det også retmæssigt, når paven ved hjælp af den fuldkomne aflad kan borttage alle lidelser, som det nu er omtalt; for det er gængs praksis for den romerske stol. Denne fejlagtige artikel hævder også, at intet menneske skal begære aflad, men den borttager mere fra mennesket end den af præsten pålagte bod, og det med rette. (?)

⁶⁰ Welche worth der christlichen warheyth entgegenn seyn, wen er helts mit dysen worthen dar fuer, das ein mensch ablas haben mochte ane rewe, sonderth (351) auch do durch den ablas von der rewe und vorbrengunge der werck, derwegen ablas gegeben wirdt. Das in warheyt nymmer meher durch Cristliche lere befestiget werden kan, wen die ablas vordienen, sein in warhafftiger rewe und gottis liebe die sye nicht faul und trege lassen bleyben, sonder sye enttzunden gotte tzu dynen og tzuthun grosse guthe werck yme tzu eren, wenn es ist am tage, das Cristliche gothforchtige fromme lewthe und nicht losse und faule menschen mit grossem begir ablas vordynen. 

Disse ord er imod den kristne sandhed, når han med disse ord regner med, at et menneske kan få aflad uden anger, her skelner han også ved hjælp af afladen mellem angeren og fuldførelsen af de gerninger, for hvis skyld afladen bliver givet. Men dette kan i sandhed aldrig bekræftes gennem den kristne lære, for de, der køber aflad, er i sand anger og Guds kærlighed, og den lader dem ikke være dovne og træge, men optænder dem til at tjene Gud og til at gøre store gode gerninger til hans ære, når det bliver klart, at det er kristne, gudfrygtige, fromme mennesker, der begærer at købe aflad, og ikke løse og dovne mennesker. 

⁶¹  Derhablen ist dyser Artickel foll gifts unnd wyl dye menschenn durch seyn furtragen den ablas widderwertigk machen, welcher den armen sondern gantz von nothen und heilsam ist, wen in ausstheylunge des ablas erscheynt unns klerlich die grosse freye mildigkeyt gottis, die sich fuer alle peyn, die dy menschen fuer ire sunde tzu leyden schuldigk, so sie die sunde nicht gnung berewet und dy pein vom Prister nicht gnungsam tzuerkant ist, durch die genungthuunge Jhesu (Biijv) wil lassen vorgnugen, so yn die selbige aus Bebstlicher gewalt als ein genunthuung mithgetheyleth wirdt. 

Derfor er denne artikel fuld af gift, og den vil, når den fremsættes, få menneskene til at regne afladen for modbydelig, skønt den er ganske nødvendig og frelsebringende for de arme syndere, for i afladsuddelingen viser sig klart for os Guds store frie barmhjertighed, som i stedet for alle de lidelser, som menneskene er skyldig at lide for deres synder, når de ikke har angret deres synd tilstrækkeligt og der ikke er pålagt tilstrækkelig lidelse af præsten, vil lade sig stille tilfreds gennem Jesu fyldestgørelse, som bliver meddelt dem ud af pavelig magt som en fyldestgørelse. 

⁶² Es ist auch Cristlich tzuglewben, wu einer ein almus gibth, beth, kirchen besucht, walfart leyst, fasteth ader ander gutthe werck thut, dy mit ablas begnadet seyn, und thuth sie in gleicher liebe gotis, in welcher er sulche werck thete, so sie nicht mit ablas begabt weren, das die selbigen genanthen ablas werck den menschen vil besser und vordinstlicher sein, dan dy andern. Der halben dyser Artickel dye armen menschen iemmerlich gedenckt tzuvorfuren. Erbitthe solchs uff erkenthnis des heiligen Bebstlichen stuls, aller Cristlichen Universiteten und Doctorn. 

Det er også kristelige at tro, at når én giver en almisse, beder, besøger en kirke, påtager sig en valfart, faster eller gør en anden god gerning, som er benådet med aflad, og gør den i den samme kærlighed til Gud, hvori han gør sådanne gerninger, når de ikke er begavet med aflad, det kristeligt at tro, at disse ovennævnte aflads-gerninger for menneskene er meget bedre og mere fortjenstfulde end de andre. Derfor er denne artikel opsat på at forføre de arme mennesker jammerligt. Søg sådant ud fra den hellige pavelige stols, alle kristne universiteters og doktorers erkendelse. 

⁶³     DER CZEHENDT IRRIGK ARTICKEL lauth wye folgende: 

⁶⁴     Czum tzehende: Das ist nichts geredt, das der peyn und werck tzu vil seyn, das der mensch sie nit magk volnbrengen, der kurtz halben seyns lebens, darumb ym noth sey der Ablas. Antwort ich, das das kein grund hab und ein lauter geticht ist, dan got und die heilige kirche legen niemandt meer auff dan ym zu tragen muglich ist, als auch Sant Pawel sagth, das goth nit lest vorsucht werden ymant meer dan er mag tragen (1 Kor 10,13) und es langeth nith wenigk tzu der Christenheityh schmach, das man yr schuldt gibt, die lege auff meer, dan wyr tragen kunnen. 

       For det tiende: Det har ikke sin rigtighed, når man siger, at lidelsen og gerningerne er for mange til, at menneske kan udføre dem på grund af livets korthed; derfor er afladen nødvendig. Jeg svarer, at det ikke har nogen grund og er lutter opspind. For Gud og den hellige kirke lægger ikke mere på nogen, end det er muligt for ham at bære, som også Skt. Paulus siger: At Gud ikke tillader, at nogen prøves ud over, hvad han kan bære. Og det er til ikke ringe skændsel for kristenheden, at man giver kirken skyld for, at den pålægger mere, end vi kan bære.

⁶⁵     VORLEGUNGE: Der wirdt also Cristlich Vorlegeth: Der ablas wirdt nicht gegeben alleine derhalbenn, das des menschen leben seyner kurtz halben dy uff gelegte werck der genunhthuunge nicht vorbrenge magk. Es ist am tage, das der groste sunder mit einer warhafftigen volkommen rewe gottis gerechtigkeyth fur dy peyn alle seyner ssunde magk vorgnugen (wue er anderst die Sacramentirliche beychte und gnugthuung nicht voracht), wen wu dy tzwey dingk voracht werden, so ist alle rewe zu nichte und machtloss. (Bivr) 

     Gendrivelse: Denne artikel bliver kristeligt gendrevet således: Afladen gives ikke alene af den grund, at menneskets liv på grund af sin korthed ikke kan fuldbringe de pålagte gerninger. Det er klart, at den største synder med en sand og fuldkommen anger kan tilfredsstille Guds retfærdighed for lidelsen for alle hans synder (hvis han ellers ikke foragter den sakramentale bod og fyldestgørelse), selv om al anger er tilintetgjort og magtesløs, hvor de to ting foragtes. 

⁶⁶ Derhalben wirdt mit unwarheyt unns Subcommissarien (352) und Predigern der gnaden uff gelegt, das wir got und die Cristenheit schechen, in dem wir sollen sagen, das goth und dy kirche dem menschenn unmuglich ding uff legen, welche wort unerfintlich sein, wen der ablas wirdt tzu tzeythen gegeben von wegen der almussen, tzu tzeythen von wegen personlicher erbeth, als wen man das Creutz widder die unglewbigen und ketzer annimpt, Brucken baweth und wege besserth, tzu tzeythen von wegen der ferligkeyt des lebens, welcher gestaldt ablas vordynen, die uber meher tzum heiligen landen tzihen, wy die heiligen Recht klerlichen besagen. 

Derfor er det med usandhed, at der bebrejdes os subkommissærer og prædikanter, der sælger nåde, da vi skænder kristenheden, derved at vi skulle sige, at Gud og kirken pålægger menneskene umulige ting. Disse ord kan ikke påvises, for afladen gives til tider i stedet for almisser, til tider i stedet for personlig anstrengelse, som når man påtager sig korset imod de vantro og kætterne, bygger broer og forbedre veje, til tider i stedet for livets farlighed, hvilken slags aflad de mennesker fortjener, som drager over havet til det hellige land, sådan som kirkeretten klart bekræfter det. 

⁶⁷ Derhalben wirt der ablas nicht allein gegeben von wegenn der kurtze des lebens der menschen, welcher kurtz halben der mensch uff gelegte busse nicht sall konnenn vorbrengen. Erbitthe das uff erkenthnis des heilige Bebstlichen stuls, aller Cristlichen Universiteten und Doctorn. 

Derfor gives afladen ikke alene på grund af menneskelivets korthed, fordi menneskene ikke skal kunne fuldbringe den pålagte bod på grund af denne korthed. Søg oplysning om det hos den hellige romerske stols, alle kristne universiteters og doktorers erkendelse. 

⁶⁸      DER EYLFFTE ARTICKEL lauth wie folgende: 

Den elvte artikel lyder som følger: 

⁶⁹     Czeum Eylfften: Wan gleich die puss yn geystlichem recht gesetzt itzt nach gingenn, das vor ein ighlich todtsund sieben iar puss auffgelegt were, so must doch die Cristenheit die selben gesetz lassen und nit weyter aufflegen, dan sie einem igklichen tzu tragen weren. Vil weniger nu sie itzt nicht sein, sall man achten, das meer auff gelegt werde dan yderman wol tragen kan. 

       For det elvte: Selv om den bod, der fastsættes i den gejstlige ret, endnu var gyldig, den, at enhver dødssynd får pålagt syv års bod, så måtte dog kristenheden eftergive denne lov, og ikke pålægge mere, end enhver kan bære. Hvor meget mere skal man så ikke nu, hvor loven ikke mere gælder, agte på, at der ikke pålægges mere, end enhver kan bære. 

⁷⁰      VORLEGUNGE: Der wirdt als ein unergrundt vortragen, der mas vorlegeth: Wiewohl die Canones noch dem die busse auffgesatzt von wegen menschlicher gebrechligkeith itzund in gebrauch nicht sein, wirdt doch den menschen do durch meer macht tzu sundigen gegebenn, auch die sunde nicht mit weniger busse, wen die Canones in sich halden, ader ynen in gotlicher annemung gemesse (Bivv) pein durch gottis gerechtigkeit gestrofft. 

Gendrivelse. Denne artikel gendrives som en ubegrundet påstand på denne måde. Selv om de kanonner, som boden bliver opgjort efter på grund af menneskelig svaghed nu ikke er i brug, så bliver der dog derved givet menneskene mere magt til at synde, og synden skal heller ikke straffes med mindre bod, end kanonnerne bestemmer, eller mindre lidelse i den guddommelige tilmåling ved Guds retfærdighed. 

⁷¹ Wen wer die uffgesatzte busse der Canonum nicht helth, der muss etwas anders leyden, das gottis gerechtikeit fuer gleichwirdige fruchte der Busse annimpt. Es muss auch der Priester, sso er denn ssunder entpindth, nicht alleyne dye rewe ansehen, sso er yme busse fuer berewte und gebeichte sunde ufflegen wil, sunder er mus auch dye masse der busse in den Canonibus penitentialibus aussgedruckt woll behertzigen, uff das er gotlicher gerechtigkeit, dye von den Canonibus geordent wirdt, als vil muglich ist, nichts entgegen handeln, wu das heilige Recht besaget, und so er die rewe und die uffgesatzte genungthuunge der rechte bewogenn hath, sal er als dan dem ssunder in der beicht gnungthuung uff legen. 

For den, der ikke overholder de pålagte bodsgerninger fra kanonnerne, han må lide noget andet, som Guds retfærdighed kan antage for ligeværdigt med bodens frugter. Præsten må også, når han løser synderen, ikke alene se på angeren, når han vil pålægge han bod for angrede og bekendte synder, men han må også have lært udenad bodsmåderne i kanonnerne, så at han så vidt muligt ikke handler imod den guddommelige retfærdighed, som er ordnet af kanonnerne, som den hellige ret kræver, og når han har overvejet angeren og de fyldestgørelser som retten kræver, først da skal han pålægge synderen fyldestgørelsen i boden. 

⁷² Der gestalth unnd nicht ires gefallens haben die Prister die gnungthuung uff tzusetzen in der beychte dem sunder fuer berewte sunde. Dye selbige uff legung der busse vom Priester in der beichte dinet dem entpunden sunder (353) dartzu, das er nicht sundiget, wen er nicht helth die busse fuer sein ssunde in rechtenn aussgedruckt. Jdoch setzt der Priester tzu wenigk busse uff, so wil goth die ubermoss alhier aber in ihener welt vom menschen fordern. Weher die menschenn anders lerneth, der forfurth sye. Erbitthe das ufferkenthnis des heiligen Bebstlichen stuls, aller Cristlichen Universiteten und Doctorn. 

Denne skikkelse og ikke bare, hvad der falder dem ind, må præsterne fastsætte fyldestgørelsen i boden for synderne efter for de angrede synder. Denne pålæggelse af bod af præsten i bodshandlingen tjener den afløste synder dertil, at han ikke synder, når han ikke overholder den bod, der i kirkeretten er udtrykt for hans synder. Dog, hvis præsten pålægger for lidt bod, så vil Gud i den anden verden kræve det manglende af mennesket. Hvor menneskene lærer anderledes, dèr forfører de. Søg erkendelse heraf hos den hellige pavelige stol, hos alle kristne universiteter og doktorer. 

⁷³      DER CZWÖLFFTE ARTICKEL Lauth wye volgende: 

Den tolvte artikel lyder som følgende: 

⁷⁴     Czum Czwelfften: Man sagt wol, das der sunder mith der uberigen pein inss fegewer adder tzum ablas geweyset sall werden, aber es wirt wol meer dings an grund und bewerung gesagt. 

     For det tolvte: Man siger vel, at den synder, der har overskydende lidelse, skal henvises til skærsilden eller til afladen, men der bliver sagt mange ting uden begrundelse og bevis. 

⁷⁵      VORLEGUNGE: Der wirdt Cristlich das mas vorlegeth: 

      Gendrivelse: Denne artikel gendrives kristeligt på denne måde: 

⁷⁶       Er ist erstlich gantz irrigk und wirdt vorgetragen an alle (Cr) bewehrunge und getzeugnis der heiligen schrifft, auch an alle erbittunge alles rechtlichen erkenthnis, gleich ab seyn einhalth dem heiligen Euangelio unungemes wer, wy wol sy in warheyt geschyden seyn, als tagk und nacht. Dartzu ist Cristlich und warlich tzu wissen, das der ssunder mit der uberigen pein ins fegefewer ader tzum ablas geweist werden sal, wen die heilige Cristliche kirche unnd gemeinschafft aller althen und nawen Doctorn halten, das goth als barmhertzigk ist, dy schuldt und sunde tzuvorgeben, das er dennoch gerecht bleybet, die ungestrafft nicht tzulassen. 

         Den er for det første ganske fejlagtig og fremføres uden nogensomhelst bevis eller vidnesbyrd fra den hellige skrift, også uden nogensomhelst bekræftelse fra nogensomhelst juridisk erkendelse, ret som om indholdet af den var fri for at være forskellig fra evangeliet, endskønt de to adskiller sig som dag fra nat. Desuden er det kristeligt og sandt at vide, at den synder, der har lidelse tilovers skal henvises til skærsilden eller til aflad, eftersom den hellige kristne kirke sammen med alle gamle og nye doktorer holder på, at Gud, der er barmhjertig, tilgiver skylden og synden, og at han alligevel er retfærdig, så han ikke lader noget gå ustraffet hen. 

⁷⁷ Derhalben, wen ynnerliche rew nicht genungk tzum Rochsal (=Bestrafung) der sunde ist unnd die eusserlich genungthuung wirdt nicht vorbracht und volendeth, als dan wil goth, der die masse unnd tzal der ssunde weyss, die ubermase der bussen unnd gnungthuung, sso sie der mensch hye nicht vorbrengeth, im fegefewer fordern. Es kan auch der mensch, wy Ansshelmus spricht in libro Cur deus homo, alleine durch die guthen werck fur dye sunde genungk thun, die von den menschen nicht konnen geforderth werden, er hetthe den gesundigeth. 

Derfor, når inderlig anger ikke er nok til straf for synden og den ydre fyldestgørelse ikke gennemføres eller ikke bringes til ende, da vil Gud, som kender syndens størrelse og tal, kræve den tiloversblevne del af boden og fyldestgørelsen, som mennesket ikke gennemfører her i livet, i skærsilden. Mennesket kan også, som Anselm siger i bogen 'Hvorfor Gud blev menneske', alene gennem sine gode gerninger gøre fyldest for synden, og det kunne ikke kræves af mennesket, hvis ikke han havde syndet. 

⁷⁸ Angesehen, das die menschen die gutthen werck der geboth gottis von wegen der schopffunge tzuthun schuldig sein, dye auch goth vo den menschen forderth, sso er auch nicht gesundigeth hetthe. Derhalben ist diser tzwelffte Artickel irrisch und vorfurisch. Die weyl die gnungthuunge in dysem leben, aber in ihenner welth gescheen muss. Erbithe das uff erkenthnis des heiligen Bebstlichen stuls unnd aller Cristlicher Universiteten und Doctorn. 

Man må se på, at mennesket er skyldig at udføre de gode gerninger, der påbydes i Guds bud som følge af skabelsen, som Gud fordrer af mennesket, også om han ikke havde syndet. Derfor er denne tolvte artikel fejlagtig og forførerisk, for gyldestgørelsen må enten ske i dette liv eller i den næste verden. Det kan bekræftes ved den hellige pavestols og alle kristne universiteters og doktorers erkendelse. 

⁷⁹       DER DREYTZEHENDT IRRISCH ARTICKEL lawth wy folgende: 

Den trettende fejlagtige artikiel lyder som følger: 

⁸⁰     Czum Dreytzehenden: Es ist ein grosser yrthum, das yemand meyne, er wolle gnungthun vor seyne sund, sso doch got die selben allzeit umbsunst aus unschetzlicher gnad (Cv) vortzeyhet, nichts darfuer begerend, dan hynfurter wol leben. Die Christenheit furdert wol etwas, alsso magk sie und sall auch dasselb nachlassen unnd nicht schweres adder untreglich auff legen. (aflad#16) 

      For det trettende: Det er en stor fejltagelse, når nogen mener, at han vil gøre fyldest for sin synd, eftersom dog Gud altid ud af uskatérlig nåde tilgiver os den, og ikke vil have andet til gengæld, end at vi fremover lever rigtigt. Kristenheden fordrer vel noget, derfor kan og skal den også eftergive denne fordring og ikke pålægge noget tungt og ubærligt. 

⁸¹       VORLEGUNGE: Der wirdt der gestalt Cristlich vorleget: 

        Gendrivelse: Denne artikel bliver kristeligt gendrevet på denne måde: 

⁸²       Erstlich ist er unergrundt und vorfurisch, wen got begerth mitsampt der kirchen wy oben vilfeldigk angetzeyget gnungthuung vor die sunde, also beschlossen die alden und nawen Doctores der heiligen kirchen, der vil tausent seyn, unnd vil von ynen im himmel seligk, die sagenn alle, wie gros die Rew ist; wu der mensch die beicht und genungthuung vorschmehet, so hilfft die rew alleine nicht, wye wol vor keyne todtssunde der mensche ane mitwirckunge der leyden Christi gote genung gethun kan, wue auch Sanctus Augustinus vom thichter dises Artickels weher wol angesehen, sso wer diser yrthum nicht ausgegangenn: 

       For det første er den ubegrundet og forførerisk, eftersom Gud ligesom kirken, som det ovenfor mangfoldigt er fremført, begærer fyldestgørelse for synden, derfor bestemte den hellige kirkes gamle og nye doktorer, som udgør mange tusinde og af hvilke mange er salige i himlen, de siger alle, at hvor stor angeren end er, hvis mennesket forsmår boden og fyldestgørelsen så hjælper angeren alene ikke, selv om mennesket, når det ikke har nogen dødssynd, kan gøre fyldest uden medvirken af Kristi lidelser. Sådan skulle også Augustin af denne artikels opfinder være gennemset noget bedre, så ville denne fejltagelse ikke være opstået. 

⁸³ wen Sanctus Augustinus spricht: Nemini enim dedit laxamentum peccandi  Deus, quamvis miserando deleas iam facta peccato, si non satisfactio congrua negligatur; idoch disen irrigenn Artickel haldeth nicht fuer new, wen Wycleff und Johannes Huss haben den yrthum auch gehalden und sunderlich das die beichte nicht von nothen sey. darynne die gnungthuunge dem menschen uff gelegt wirdt. Und derhalben Johannes Huss tzu Constentz vom gemeynen Concilio gebranth worden ist, Wycleff als ein kettzer gestorben. Erbitthe sulchs uff erkenthnis des heiligen Bebstlichen Stuls, aller Cristlichen Universiteten und Doctorn. 

For den hellige Augustin siger: For Gud eftergiver ingen hans synd, selv om den elendige angrer sin synd, hvis den ikke fornægtes gennem en tilsvarende fyldestgørelse. Men denne artikel kan ikke betragtes som ny, eftersom Viklef og Johannes Hus har holdt på den samme fejlagtige opfattels og især regner med, at boden ikke var nødvendig, hvorved fyldestgørelsen blev pålagt mennesket. Og af den grund er Johannes Huss i Konstanz af et almindeligt koncil blevet brændt, og Viklef er død som en kætter. Dette kan bekræftes ud fra den hellige pavestols og alle kristne universiteters og doktores erkendelse. 

⁸⁴      DER VIERTZEHEND IRRIG ARTICKEL lauth wy folgende: 

      Den fjortende fejlagtige artikel lyder som følger: 

⁸⁵     Czum Viertzehende: Ablas wirdt tzugelassen umb der unvolkommen und faulen Christen willenn, die sich nit wollen kecklich uben yn guten wercken adder unleydlich (C ijr), dan ablas furdert nicht sy tzum bessern, ssundern duldeth und tzu lesseth yre unvolkommen, darumb sol man nit widder das ablas reden, man sall aber auch niemandt dar tzu reden. 

       For det fjortende: Aflad tillades for de ufuldkomne og dovne kristnes skyld, de, som ikke kækt vil øve sig i gode gerninger, eller som ikke kan bære dem, for aflad opfordrer dem ikke til forbedring, men finder sig i og tillader deres ufuldkommenhed. Derfor skal man ikke tale imod afladen, men man skal heller ikke overtale nogen dertil. 

⁸⁶      VORLEGUNGE: Der wirdt der mass Cristlich vorlegeth: 

      Gendrivelse: Denne artikel gendrives kristeligt på denne måde: 

⁸⁷       Wen gleich der mensch allenn ablas vordinth, sso sall er doch von bussfertigen wercken nicht abelassen. Alsso sageth der Babst Jnnocentius, dan nach vorgebung der sunde und aller peyn durch den ablas bleybeth im mensch tzuneygung widderumb tzu sundigen. Die selbige muss der mensch ertzneyenn durch gutthe werck, wyl er auch nach vorgebunge der sunde und pein bey goth vil vordinen und seinen vordinst meren, so mus er die peynlichen gutte werck nicht unterlassen, sunder das Creutze Christi biss uff sein ende tragenn, das nympt der ablas nicht wegk, sunder er entzundt den menschen dartzu und macht den menschen peinliche gutte werck bereyth unnd geneygt tzu thun und nicht fawl. 

       Selv om et menneske købte al aflad, så skal han dog ikke undlade at udføre bodfærdige gerninger. Sådan siger pave Innocens, at der efter tilgivelsen af synden og af al lidelse dog forbliver i mennesket en tilbøjelighed til igen at synde. Denne må mennesket helbrede gennem gode gerninger; hvis han overfor Gud efter tilgivelsen af synden og lidelsen vil fortjene noget og øge sin fortjeneste, så må han ikke undlade de lidelsesfyldte gode gerninger, men bære Kristi kors til sin død; det borttager afladen ikke, men den optænder menneskene dertil og gør menneskene beredt til de lidelsesfyldte gode gerninger og tilbøjelig til at gøre dem og ikke doven. 

⁸⁸ Derhalben ist diser artickel irrigk und ein pleuderey, dan er tzeiget an, das man widder ablas nicht reden sall, welchs doch fast in allen artickeln geschicht, und man sall auch nymandt dartzu reden, das offentlich widder den brauch der heyligen Romischen kirchen ist, die das heylig guldenn iare, so es tzu Rome (355) eintretten sal, ein lange tzeyt vor seynem eyngange vorkundigen und ruchtigk machen lest. 

Derfor er denne artikel fejlagtig og noget vrøvl, for den påstår, at man ikke skal tale imod aflad, men det sker dog i næsten alle artikler, og man skal ikke overtale nogen dertil, hvilket åbent er imod den hellige romerske kirkes brug, den kirke, der lang tid, før det kom, lod det hellige gyldenår, som skulle indtræffe i Rom, forkynde og gøre bekendt. 

⁸⁹ Der Artickel ist auch widder den brauch aller sonderlicher Christlicher kirchen durch die gantze welt, die Bebstlicher und irer eygen Bischoffe ablas alle tzeyth vorkundigenn lassenn. Item das Creutz wirdt angenommen von Christenn widder die kettzer  und unglewbigen, auch tzum theyl von wegen des volkommen ablass, den dy Crewtzer vordienen, dartzu dy menschen mit grossem vleys gebeten und vormanet werden. Derhalben die letzten wort dises artickels angetzeygeth werden widder alle warheyth. Erbitte (Cijv) das uff erkenthnis des heyligen Romischen stuls und aller Christlichen Unitervisiteten und  Doctorn. 

Artiklen er også imod alle særlige kristne kirkers brug udover hele verden, for de lader hele tiden forkynde pavelig aflad og deres egne biskoppers aflad. Ligeledes bliver korset taget op af kristne imod kætterne og de vantro, også delvist på grund af den fuldkomne aflad, som de, der tager korset op, fortjener, og dertil bliver menneskene med stor flid opfordret og formanet. Derfor fremsiges de sidste ord i denne artikel imod al sandhed. Det kan bekræftes ved den hellige romerske stols og alle kristne universiteters og doktores erkendelse. 

⁹⁰ Videre til artikel 15!