Summaria instructio

¹    Von dem Tezelischen Buch von der Krafft des Ablasses. 

²        Es hat Hr. Hermann von der Hardt in seiner Historia Literaria Reformationis ein Document erhalten und mitgetheilet, welches den Liebhanern der wahren und völligen Kirchen-Historie sehr lieb ist, nemlich Tezels ehedem gedruckte, aber ganz vergessene und verlohrne, Summariam Instruction. pro Sacerdotib. welche mit des Cardinals u. Chur-Fürsten von Mäyntz, als Principal-Ablass-Commissarii Tit. u. Wapen gedruckt worden. 

³  Der Innhalt ist, dass die Krafft des Almosens auff eine gantz absolute Art zum höchsten getrieben ist, und wird sonderlich den Pfarrern, die dem Ablass-Unter Commissario einen Dienst thun solten, vorgeschrieben, wie sie das Werck recht nachdrücklich und beweglich recommendiren sollen. Dieses Buchs gedenckt Lutherus hin und wieder, sonderlich in seinen ersten Brieffen an den gedachten Chur-Fürsten und den Bischoff zu Brandenburg, und am deutlichsten in dem Buch wider Hanns Wurst; meldet auch, dass er dadurch sonderlich bewogen worden, seine theses vom Ablass heraus zu geben. (Se klolut#88) 

⁴  Ich will die Reliqvien dieses Buchs, wie sie dedachter Hr. Professor von der Hardt (vermuthlich aus einem zerrissenen Exemplar) drucken lassen, (jedoch wel sie voller Druck-Fehler waren, die den Verstand hinderten, mit Verbesserung derselben,) hier einrücken. (415) 

⁵  Fragmentum summariae Instructionis Jo. Tezelii pro Sacerdotibus. 

Fragment af den summariske instruktion fra Johannes Tetzel til præsterne. 

⁶         Possunt absolvi et dispensari a quacunque irregularitate contracta, exceptis provenientibus ex homicidio voluntario et bigamia. 

       Afladen kan absolvere og dispensere fra hvilkensomhelst irregularitet, som er pålagt, undtagen de, der stammer fra forsætligt manddrab og bigami. 

⁷        Item, qui aliqua conjunctione, spirituali vel carnali, videlicet in tertio vel quarto gradu consanguinitatis vel affinitatis impediti matrimonium contraxerunt, absolvi et dispensari possunt, et in contracto matrimonio remanere, et denuo si opus fuit contrahere valebunt, prolem susceptam et suscipiendam legitimam fore declarando. Item, de omnibus male oblatis, incertis et etiam certis per usurariam pravitatem quaesitis. 

      Fremdeles, de, som af ét eller andet sammenfald, åndeligt eller kødeligt, nemlig i tredie eller fjerde grad er blodbeslægtede eller tilknyttede hinanden og derfor har indgået et forhindret ægteskab, kan afladen her absolvere og dispensere for, så de kan forblive i deres ægteskab og påny, hvis nødvendigt, gøre det gyldigt, ved at erklære de børn, de har fået, og de børn, de vil få, for legitime. Fremdeles, om alt dcet onde, der bliver forelagt, sikkert såvelsom usikkert, skal I udspørge ved hjælp af rentefejlen (?). 

⁸       Item , de omnibus legatis ad pios usus relictis, compositio et dispensatio fieri potest. 

       Fremdelse, om alle de lovlige ting, der er efterladt til fromt brug, kan der ske forlig og dispensation. 

⁹       Item, multae aliae facultates habentur, quae causa brevitatis omittuntur. 

        Fremdeles er der mange andre lejligheder, hvor afladen gælder, men de udelades for korthedens skyld. 

¹⁰      Idcirco perpendat populus, quod hic est Roma. Ista nunc est Ecclesia sancti Petri et Ecclesiae nunc visitandae erunt loco Ecclesiarum Romae visitandarum. Hi confessores paenitentiarii sunt et possunt sicut summi paenitentiarii in Ecclesia sancti Petri. Deus et sanctus Petrus vocant vos. Disponite ergo ad tantam gratiam consequendam, et pro salute animarum vestrarum, et defunctorum vestrorum. Nolite ergo tardare. Quia qua hora non putatis filius hominis veniet. (Matt 24,44) 

        Derfor skal folket have at vide,a t her er Rom. Denne kirke er nu sankt Peters kirke, og de kirker, der nu skal besøges, svarer til at besøge Roms kirker. Disse er skriftefædrene, og de kan gøre det samme som de højeste skriftefædre i sankt Peters kirke. Gud og sankt Peter kalder ad jer. Disponér altså svarende til den store nåde, der nu kommer! Tag hensyn til jeres sjæles frelse og til jeres afdøde! Tøv ikke! For menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter.

¹¹       Item, murmuratores, detractores, et qualitercunque et quomodocunque, directe vel indirecte, publice vel occulte, hujusmodi negotium impedientes, ipso facto sunt a sanctissimo domino nostro Papa Leone praedicto excommunicati, suntque in indignatione omnipotentis Dei et beatorum Petri et Pauli Apostolorum, a qua excommunicatione absolvi non poterunt, nisi a solo Papa vel ejus commissario, ideo cavete, ne ponatis os in caelum. (416) 

       Fremdeles, de, der knurrer, de, der trækker i den anden retning og direkte eller indirekte, offentligt eller skjult, ligegyldigt hvordan prøver at lægge hindringer i vejen for dette foretagende, de er alene af den grund ekskommunikeret af den højhellige herre, vor fornævnte pave Leo og de befinder sig under den almægtige Guds og de salige apostle Peter og Paulus' vrede, og de kan ikke løses fra denne ekskommunikation, undtagen af paven eller hans kommissær. Derfor pas på, at I ikke taler imod himlen selv!

¹²    Sermo secundus. 

Den anden prædiken. 

¹³      Venerabilis Domine, Rogo ut velitis populo vobis subjecto intimare, ne tantam gratiam, ad salvandas animas concessam, negligere velit. Sciat, quod Sanctus Laurentius omnes thesauros Ecclesiae et corpus suum tradidit ad assandum, Sanctus Bartholomaeus propriam pellem, crudeliter moriendo: Stephanus lapidatus, omnesque martyres caesi et mortui sunt, pro salutae animae.

        Ærværdige herre, jeg beder om, at I vil lade det folk, der er jer underlagt, blive truet, så de ikke vil nægte den store nåde, som er tilstået dem for at frelse deres sjæle. De skal vide, hvordan sankt Laurentius overlod hele sit skatkammer til kirken og sit legeme til at ristes, hvordan sankt Bartolomæus gav sin egen hud hen, for at dø på en grusom måde, hvordan Stefanus blev stenet og alle martyrer blev dræbt og døde for sjælens frelses skyld. 

¹⁴ Et tu non vis cognoscere, quod habes Romam in civitate sive oppido. Ecclesia tua effecta est Ecclesia Sancti Petri de Roma, et sacerdotes tui facti sunt paenitentiarii apostolici. Scilicet Ecclesiae sunt uti illae septem Romae, deputatae pro peccatorum omnium remissione. Altaria illa septem sunt veluti illae, quae sunt in sancto Petro, ubi habetur plenaria remissio. 

Og så vil du ikke erkende, at du har Rom selv lige her i byen eller landsbyen. Din kirke er i virkeligheden sankt Peters kirke i Rom, og dine præster er gjort til pavelige skriftefædre. For kirkerne er nu gjort til disse syv kirker i Rom, som er indrettet, så alle synder kan forlades. Dette alter er som de syv altre, som er i sankt Peters kirke, hvor man får fuld aflad. 

¹⁵ Quid ergo cogitas, quid tardas converti? Cur jam in hoc tempore lacrymas non effundis pro peccatus tuis? Cur jam coram vicariis sanctissimi domini nostri Papae non confiteris? Nunc habes exemplum à Laurentio qui traditos thesauros, quos habebat, amore Dei distribuit, et corpus ad assandum praebuit? Non capis exemplum à Bartholomaeo, Stephano et aliis sanctis, qui mortem crudelissimam animo libenti pro animae salute voluerunt. 

Hvorfor tænker du dig så om, hvorfor tøver du med at vende om? Hvorfor udgyder du ikke i denne stund tårer for dine synder? Hvorfor har du ikke allerede bekendt dine synder for vor højhellige herre, pavens, vikar? Har du ikke nu eksemplet med Laurentius, som overlod det skatkammer, han havde, at uddele af kærlighed til Gud, og overgav sit legeme til at ristes? Bør du ikke efterfølge Bartholomæus' og Stefanus' og de andre helgeners eksempel, som frit ville lide en grusom død for sjælens frelses skyld? 

¹⁶ Et tu non solum thesauros infinitos, verum etiam modicam eleemosynam non proponis. Ipsi praebuerunt corpora ad tormenta, tu vero dilicias et oblectamenta non dedignarus: Tu sacerdos, tu nobilis, tu mercator, tu mulier, tu virgo, tu nupta, tu juvenis, tu senex, intrare Ecclesiam tuam, quae ut dixi est sancti Petri, et visitare crucem sanctissimam, quae pro te elevata est, quae continuo clamat et vocat te: 

Og du vil ikke blot ikke give nogen uendelig stor skat, men heller ikke blot en begrænset barmhjertighedsgave. De tilbød deres legemer til pinsler, men du elsker det og har ikke holdt dig for god til fornøjelser: du præst, du adelsmand, du købmand, du kvinde, du jomfru, tu gifte kone, du teenager, du olding, gå ind i din kirke, der som sagt er lig med sankt Peters kirke og besøg det højhellige kors, som er oprejst for dig, som uafladeligt råber og kalder på dig: 

¹⁷ Verecundiam habes visitare crucem cum una candela: Et non verecundaris visitare tabernam, verecundaris ire ad confessores apostolicos et non ad choreas. Considera, quod tu es in mari furibundo hujus mundi, in tantis tempestatibus et periculis positus, et ignoras, an ad portum pervenire valeas salutis. Scisne quod omnia sint hominum tenui pendentia filo, et omnis vita militia super terram? Militemus ergo sicut Laurentius (417) et alii omnes sancti, pro salute animae, et non pro corpore, quod hodie est et cras non, quod hodie sanum, cras infirmum, hodie vivum, cras mortuum. 

Du skammer dig over at besøge et kors, der kun har ét lys: Men du skammer dig ikke over at besøge kroen; du skammer dig for at gå hen til de pavelige skriftefædre, men du skammer dig ikke over at gå til dans. Betænk, hvordan du befinder dig på denne verdens rasende hav, i så store storme og farer, og du véd ikke, om du vil nå frelst frem til havnen. Véd du ikke, at alt menneskeligt holdes i en tynd tråd, og at hele livet er en kamp på jorden? Lad os derfor stride som Laurentius og alle de andre helgener for sjælens frelse og ikke for legemet, som er i dag og i morgen er borte, som i dag er rask, i morgen sygt, i dag er levende, i morgen dødt. 

¹⁸ Scito, quod quicunque confessus et contritus eleemosynam ad capsam posuerit, juxta consilium confessoris, plenariam omnium peccatorum suorum remissionem habebit, et post confessionem et jubileum habitum, omni die visitando crucem et altaria, conseqvetur indulgentias, sicut visitaret in Ecclesia sancti Petri altaria illa septem, ubi datur plenaria indulgentia. 

Du skal vide, at enhver, der har bekendt og angret sine synder og har lagt en barmhjertighedsgave i kisten, ifølge skriftefaderens råd, vil have den fulde eftergivelse af alle sine synder, og efter bekendelsen og den modtagne jubilæumsaflad, vil han følgelig, hvis han hver dag besøger korset og alteret, have den samme aflad, som hvis han besøgte de syv altre i den hellige Peters kirke, hvor der gives fuld aflad. 

¹⁹ Quid ergo statis otiosi? omnes currite ad salutem animae vestrae. sicut ad bona temporalia, a quibus non cessatis die noctuque. Quaerite dominum dum prope est et dum inveniri potest, (Es 55,6) ut Joannes admonet, operamini dum dies est, venit enim nox, un qua nemo operari poterit. (Joh 9,4) Nam auditis vocem parentum vestrar. et aliorum defuntorum, clamantium et dicentium: Miseremini, miseremini mei saltim etc. Quia manus Domini tetigit me. Quia sumus in durissimis paenis et tormentis, à quibus possetis nos parva eleemosyna redimere: Et non vultis. 

Hvorfor står I stadig uden at røre jer? I må alle løbe hen til jeres sjæles frelse, sådan som I løber hen til de timelige goder, som I ikke ophører med at nyde dag og nat. Søg Herren, mens han er nær og mens han lader sig finde. Eller som Johannes formaner os: Arbejde, mens det er dag, der kommer en nat, da ingen kan arbejde. For hør dog jeres forældres og andre afdødes stemmer, når de råber og siger: Forbarm jer, forbarm jer dog over mig. For Herrens hånd har rørt mig. Derfor er vi i disse hårde straffe og pinsler, fra hvilke I kan løskøbe os med en ringe barmhjertighedsgave. Og I vil ikke. 

²⁰ Aperiatis aures, qvia pater ad filium et mater ad filiam etc. dicentes: Quare sicut deus persequimini me, et carnibus meis saturamini; (Job 19,22) Quasi dicendo: Nos genuimus, aluimus, gubernavimus, bona nostra temporalia relinquendo et estis tam crudeles et duri, quod nunc tanta facilitate nos liberare possetis, non vultis, permittitisque in flammis jacere, gloriam nobis promissam tardanter. 

Luk jeres ører op, for faderen taler til sin søn og moderen til sin datter og siger: 'Hvorfor forfølger I mig som Gud og mætter jer med mit kød'; som om de ville sige: Vi har født jer, vi har opfostret jer, vi har opdraget jer, vi har efterladt jer vore timelige goder og I er så grusomme og hårde, at I nu, skønt I med en sådan lethed kan befri os, ikke vil gøre det, men tillade, at vi kastes i flammer; den hæder, I har lovet os, kommer for sent. 

²¹ Potestis jam habere confessionalia, quorum virtute, in vita et in articulo mortis, et in non reservatis, totiens quotiens habere plenariam remissionem paenarum, pro peccatis debitarum. O vos votivi, o vos usurarii, o raptores, o homicidae, o criminosi. Jam tempus est audiendi Dei vocem, qui non vult mortem peccatoris, sed ut convertatur et vivat. (Ez 33,11) 

Allerede nu kan I have skriftefædre, ved hvis magt I i liv og død, i de ting, der ikke er reserverede, overalt kan have fuld eftergivelse af de straffe, som skyldes for jeres synder. O I edsaflæggere, o I ågerkarle, o I voldtægtsmænd, o I mordere, o I forbrydere. Nu er det tid at høre Guds røst, han, som ikke vil synderens død, men at han omvender sig og lever. 

²² Convertimini ergo Jerusalem, Jerusalem, ad Dominum Deum tuum. O vos oblocutores, contradictores, et impedientes hujusmodi negotium, directe vel indirecte, quomodo statis pessime! estis extra communionem Ecclesiae: Non missae, non sermones, non preces, non sacramenta, (418) non suffragia, vos adjuvant. 

Vend derfor om, Jerusalem, Jerusalem, til Herren din Gud. O I, der taler imod, I modsigere, I der vil forhindre den slags foretagender, direkte eller indirekte, hvorfor stiller I jer så onde an! I er udenfor kirkens fællesskab. Ingen messe, ingen prædiken, ingen bønner, ingen sakramenter, ingen forbønner vil hjælpe jer. 

²³ Non agri, non vineae, non arbores, non animalia reddunt fructum suum, vina et spiritualia arida et sicca fiunt, ut exempla adduci possunt. Nolite tardare. Convertimini ad me in toto corde vestro, et capiatis medicinam, de qua loquitur sapientia: Altissimus creavit medicinam de terra, et vir prudens non abhorrebit eam. (Sir 38,4) 

Mon ikke markerne, mon ikke vingårdene, mon ikke træerne, mon ikke dyrene giver deres frugt fra sig, skulle så vinen og de åndelige sager blive tørre og golde, som der kan fremføres mange eksempler på. Opsæt det ikke. Vend om til mig i jeres hjerte, og tag den medicin, om hvilken vismanden taler: Den højeste skabte en medicin til jorden, og den kloge afskrækkes ikke fra at tage den. 

²⁴ Sermo tertius. 

Den tredie prædiken. 

²⁵        Venerabilis Domine, oro, ut ovibus vestris meo nomine talia facere verba velitis, ut oculos mentis aperire velint, considerare, quantam gratiam et donum in foribus habuerunt et nunc habent. Vere beati oculi, qui vident, quod ipsi vident, (Luk 10,23) advertunt, quod jam habent literas salvi conductus, per quam animam earum poterunt per istam vallem lacrymarum, per istud mare furibundi hujus mundi, ubi tot procellae et tempestates periculaque insunt, ad felicem patriam paradisi perducere. 

        Ærværdige herre, jeg beder om, at I vil lade mig tale sådanne ord i mit navn til jeres får, at de må åbne deres sinds øjne og overveje, hvor stor en nåde og gave de har haft for sig og nu har for sig. I sandhed, salige er de øjne, som ser, hvad de nu ser, og er opmærksomme på, at de nu har breve, der kan føre dem frelst igennem, så de kan få deres sjæl igennem denne tåredal, igennem denne verdens frådende hav, hvor der findes så mange vinde og storme og farer, til det lykkelige fædreland i paradis. 

²⁶ Sciant, quod hominis vita militia super terram. Habemus militare contra carnem, mundum et diabolum, qui semper animam perdere concantur. In peccatis mater nostra nos concepit, (Sl 51,7) heu, quia funes peccatorum complexi sunt nos, et est difficile, et quodammodo impossibile, ad portum pervenire salutis, sine divino adjutorio. 

Lad dem vide, at menneskets liv er en kamp på jorden. Lad os drive kamp imod kødet, verden og djævelen, som altid stræber efter at få sjælen til at gå fortabt. I synd har vor mor undfanget os, se, hvordan syndens fangegarn har omviklet os, og det er vanskeligt, og på en måde umuligt, at nå frelst frem til havnen, uden guddommelig hjælp. 

²⁷ Quia non ex operibus iustitiae, quae fecimus nos, sed per suam sanctam misericordiam salvos nos fecit. Oportet ergo indui armatura Dei. Capitatis literas salvi conductus a vicario Domini nostri JEsu Christi, quibus mediantibus poteritis animam a manibus inimicorum liberare, et ad felicia regna, mediante contritione confessioneque, tutam et securam, sine aliqua paena purgatorii perducere.

For det er ikke gennem retfærdighedsgerninger, at vi frelser os selv, nej, det er ved hans hellige barmhjertighed, at vi bliver frelste. Vi bør derfor iføre os Guds rustning. I får nu de frelsende breve, udstedt af vor Herres Jesu Kristi vikar, og med dem som middel kan I befri jeres sjæle fra jeres fjenders hånd, og, i kraft af angeren og bekendelsen, nå síkkert of frelst frem til det lykkelige rige, uden nogen straf i skærsilden. 

²⁸ Sciant, quod in his literis impressa et sculpta sunt omnia ministeria Christi passionis ibi extenti. Animadvertant, quod pro quolibet peccato mortali oportet per septem annos post confessionem et contritionem paenitere, vel in hac vita vel purgatorio: quot peccata mortalia committuntur in die, quot in hebdomada, quot in mense, quot in anno, quot toto tempore vitae? fere infinita sunt, et infinita (419) paenam habent subire in ardentibus paenis purgatorii. 

Lad dem vide, at i disse afladsbreve er indpresset og afbildet alle Kristi lidelses embeder helt og fuldt til stede. Lad dem være klar over, at for enhver dødssynd bør man bode i syv år efter bekendelsen og angeren, enten i dette liv eller i skærsilden: Hvor mange dødssynder har de mon begået om dagen, om ugen, om måneden, om året ja hele livet igennem? De er næsten uendelige, og de må derfor gennemgå en uendelig straf i skærsildens brændende straffe. 

²⁹ Et cum his literis confessionalibus poteritis semel in vita, in omnibus casibus, quatuor exceptis sedi apostolicae reservatis, habere plenariam omnium paenarum usqve tunc debitarum; Deinde toto tempore vitae poteritis, quandocunque vultis confiteri, in casibus Papae non reservatis, etiam habere similem remissionem, et postea in arcitulo mortis plenariam omnium paenarum et peccatorum indulgentiam, et habere participationem omnium bonorum spiritualium, quae fiunt in militante Ecclesia et in membris ejus. 

Og  igennem disse afladsbreve kan I én gang i livet, i alle tilfælde, undtagen fire, som er reserveret paven, have fuld aflad fra alle de straffe, som I indtil nu skylder; og I kan livet igennem, hvornårsomhelst I vil, bekende, i de tilfælde, som paven ikke har reserveret for sig selv, og også få en lignende til(efter)givelse, og bagefter i dødens situation få fuld aflad for alle straffe og synder, og have delagtighed i alle de åndelige goder, som finder sted i den kæmpende kirke og i dens lemmer. 

³⁰ Nonne cognoscitis, quod si contingat aliquam ire Romam, vel ad alias pericolosas partes, mittant pecunias suas in banco, et ille pro quolibet centum dat quinque aut sex aut decem, ut Romae vel alibi cum literis dicti banci securas rehabeat: 

Mon ikke I må indrømme, at hvis nogen sætter sig for at drage til Rom eller til et andet farligt sted, så sender han sine penge i banken, og den sørger for, at han formedelst fem eller seks eller ti procent kan få dem sikkert tilbage i Rom eller andetsteds ved hjælp af en sådan banks pengebreve. 

³¹ Et vos non vultis pro quarta parte floreni recipere has literas, quarum virtute non pecunias sed animam divinam et immortalem tutam et securam ducere potestis ad patriam paradisi. Ideo consulo, committo, et in quantum ut pastor mando, ut una mecum ac aliis sacerdotibus habeant pretiosum thesaurum recipere, et quam maxime illi, qui in isto sacro Jubileo confessi non fuerunt, quem in futurum acquirere poterunt. Quia posset vobis contingere casus, quod velitis, et minime habere possetis. 

Og så vil I ikke formedelst en fjerdedel floriner købe disse breve, ved hvis kraft I ikke kan få penge tilbage, men føre jeres guddommelige og udødelige sjæl frelst og sikkert frem til paradisets fædreland. Derfor tilråder jeg, opfordrer jeg, og så meget jeg er hyrde, befaler jer, at enhver sammen med mig og de andre præster har at modtage en værdifuld skat, og da især de, som ikke i dette hellige jubilæumsår har bekendt, hvilken skat de kan opnå i det kommende år. (?) Derfor kan der opstå et tilfælde for jer, at I gerne vil, men slet ikke har mulighed for at kunne. 

³²         Item, ex parte sanctissimi Domini nostri Papae sanctissimaeque sedis Apostolicae, ac reverendissimi domini mei legati, omnibus et singulis, qui sacrum jubileum et confessionalia receperunt, ac pro isto parvo tempore recipient, ac praefata fabricae Apostolorum principis manus adjutrices apposuerint, in omnibus precibus, suffragiis, eleemosynis, jejuniis, orationibus, missis, horis canonicis, disciplinis, peregrinationibus, stationibus papalibus, benedictionibus, et ceteris aliis spiritualibus bonis, quae sunt et fieri poterunt in perpetuum in militari Ecclesiae, et in omnibus membris ejus, tam ipsi quam sui parentes, consanguinei et benefactores defuncti, participes et confortes fient in perpetuum, et uti ipsi caritate moti, ita Deus et sancti Petrus et (420) Paulus, et omnes sancti, quorum corpora Romae reqviescunt, in hac valle in pace ejus custodiant, et ad superna regna perducant. 

        Ligeledes på vegne af den højhellige herre, vor pave og det højhellige pavelige sæde og min ærværdige hr legaten kan hver og én, som har modtaget jubilæumsaflad og har været til skrifte, og de, som for kort tid siden har modtaget det, og har fået håndspålæggelse af den føromtalte pavelige fyrstes medhjælpere, blive delagtige og få del i alle bønner, forbønner, barmhjertighedsgerninger, fastegerninger, bønner, messer, tidebønner, afholdenhedsgerninger, pilgrimsrejser, pavelige mellemstationer, velsignelser og de øvrige åndelige goder, som er og kan være i den stadig kæmpende kirke, og i alle dens medlemmer, både de selv og deres forældre, blodbeslægtede og afdøde velgørere til evig tid, og ligesom de selv er bevæget af kærlighed, således vil Gud og den hellige Peter og Paulus og alle helgener, hvis legemer hviler i Rom, bevare dem i fred i denne jammerdal og føre dem frem til de øvre riger. 

³³ Ages praedictis nominibus et meo gratias immortales reverendis, tam secularibus sacerdotibus et praelatis etc. 

Det skal du gøre i de ovenfornævntes navn og i mit navn takket være de ærværdige døde, som gennem så mange århundreder var præster og prælater osv. 

³⁴       Man ersiehet schon aus diesem wenigen, wie unverschämt Tezel gewesen, und dass dessen Vorgesetzte ihn, zum wenigsten mit grosser conivenz, haben also handthieren lassen, wie es die unersättliche Gewinnsucht an die Hand gab. Es dorffte ja Tezel auch in Ehe-Sachen, Legatis und dergleichen Stifftungen, dispensiren, welches keinem Bischoff frey stund. 

³⁵ Man ersiehet auch hieraus, dass in jedweder Kirche, wo der Ablass ausgetheilet worden, sieben Altare haben seyn müssen, welche die sieben Haupt-Kirchen zu Rom (septem montes Babelis Mysticae) vorgestellet: Ingleichen, dass die, so Ablass gesucht, mit einem brennende Licht zu dem auffgeruchteten Ablass-Creutz haben kommen müssen, von welchem Tezel recht ärgerlich sagt: pro re elevata est, Mensch, dieses Cretuz ist vor dich (als eine Versöhnung vor deine Sünden) auffgerichtet. 

³⁶ An das Wort convertatur darff man sich nicht kehren, denn es bedeutet hier nichts als die Ablass-Ceremonien mitmachen und Geld geben. 

³⁷       Der hochverdiente seel. Chemnitius hat uns noch etliche Contenta der Tezelichen Instruction auffgehoben, die man in seinem Examine Concilii Tridentini folgender massem lieset. 

³⁸       Tezelius non tantum pro concione impudentissimis praeconiis, verum etiam sparso libello quodam, quem summariam instructionem nominabat, indulgentiarum merces per Germaniam venales ubique (per ditiones Brandenburgicas) exponit. Capita autem et concionum et scripti eius, sicut ex Lutheri scriptis colligo, haec fuerunt. 

       Tetzel har ikke blot til brug for uvidende afhandshandleres prædikener fremvist afladens fortjenester, men han har også gjort det gennem en lille udbredt bog, som han kaldte summarisk instruks, og han har gjort det ud over hele Tyskland (udgivet i Brandenburg). Men hovedtrækkene af hans prædiken og skrift var følgende, sådan som jeg har indsamlet det af Luthers skrifter.

³⁹ Proconcione despumabant quaestores isti tales exhortationes: En caelum undique aperium jam est, si nunc non intres, quando unquam intrabis? O insentatos et crassi cordis homines, bestiis prope similes, qui non percipitis (421) tantam effusionem gratiarum. En tot potestis redimere animas. O duri, duri, et negligentes: Duodecim denariis patrem extrahere potes, at tam ingratus parenti in tantis paenis non succurris. 

Disse handelsfolk udspyede i deres prædikener følgende opfordringer: Se nu er himlen endelig åben, hvis du ikke træder ind nu, hvornår vil du så indtræde? O I mennesker, ufølsomme og rå på hjertet, næsten lig dyr, I modtager ikke en så stor udgydelse af nåden. Se, hvor mange sjæle I kan udfri. O I hårdnakkede og forsømmende: For tolv denarer kan du uddrage din far, og så utaknemlig er du overfor dine forældre, at du ikke løber dem til undsætning i så store straffe. 

⁴⁰ Ego sane in extremo judicio excusatus sum: Vos videritis. Dico tibi, si unam solam tunicam haberes, hanc quoque exuendam et distrahendam judico, ut tantas gratias obtineres etc. 

Jeg vil sandelig på den yderste dag være undskyldt: I vil komme til at se det. Jeg siger dig, om du så kun havde én eneste kjortel og du tog den af og spredte den ud for dommeren, så at du kunne opnå en sådan nåde osv. (?) 

⁴¹ In oblocutores vero istius gratiae ita detonabant, ut tremens vulgus et caelum mox ruiturum et terram hiaturam formidaret. 

Men når udskælderne af denne nåde i den grad lod det tordne ned, så folket skælvede og snart revnede og jorden frembragte åbninger. 

⁴² Addebant amplificationes: Si quis literas indulgentiarum redimeret, ejus animam securam esse de saluta sua. Et animas in purgatorio existentes, pro quibus indulgentiae redimantur, statim ubi conjectus in cistam nummus tinnierit, ex purgatorio in caelum evolare. 

Og de tilføjede overdrivelser: Hvis nogen købte afladsbreve, så ville hans sjæl være sikker på dens frelse. Og de sjæle, der var i skærsilden og som der blev købt aflad for, de ville, så snart der blev kastet en mønt i kisten, fra skærsilden flyve op mod himlen. 

⁴³ Item, tantas esse illas gratias, ut nullum sit adeo magnum peccatum, etiamsi quis per impossibile matrem Dei violasset, quin per indulgentias solvi posset, et hominem per istas indulgentias liberum fieri ab omni paena et culpa. 

Videre, disse nådegaver var så store, at der ikke var nogen synd så stor, selv hvis nogen, hvad der var umuligt, havde krænket Guds moder, at den ikke kunne afløses gennem afladen, og mennesket gennem denne aflad blive fri fra al straf og brøde. 

⁴⁴ Esse enim istas gratias donum illud Dei inaestimabile, quo homo reconcilietur Deo, et omnes paenae purgatorii deleantur. 

Disse nådegaver er nemlig en Guds gave så uvurdérlig, at mennesket derved bliver forsonet med Gud, og alle straffe i skærsilden udslettes. 

⁴⁵ Nec necessariam esse contritionem his, qui vel animas vel confessionalia redimerent. Verba enim instructionis haec fuerunt: Prima gratia principalis: indulgentiarum est plenaria remissio omnium peccatorum, per quam peccator perfectam remissionem et Dei gratiam denuo consequitur. 

Det er heller ikke nødvendigt med anger for dem, som køber sjæle ud af skærsilden eller køber konfessionalier. For instruktionens ord var følgende: Den første hovednåde er, at denne aflad er fuld eftergivelse af alle synder, og gennem den eftergivelse opnår synderen fuld eftergivelse og Guds nåde påny. 

⁴⁶ Per quam etiam remissionem peccatorum sibi paenae in purgatorio, propter offensam divinae majestatis luendae, plenissime remittuntur et omnino delentur. Item pontificem habere potestatem in purgatorium ad liberandas per viam indulgentiarum animas. 

Gennem denne tilgivelse af synderne kunne man også få fuld eftergivelse og hel ophævelse af straffe, som man i skærsilden brændte for på grund krænkelse af den guddommelige majestæt. Ligeledes havde paven magt i skærsilden til at befri sjæle ved hjælp af afladen. 

⁴⁷ Et tam certam esse fiduciam salutis per literas Veniarum affirmabant, ut suam animam pro illis impignorarent. 

Og de forsikrer, at så sikker er tiltroen til frelse gennem afladsbreve, at de sætter deres sjæl i pant for den. 

⁴⁸ Crucem, quam cum insignibus Papae in Ecclesia erigebant, aeque efficacem esse ac ipsam Christi crucem. 

Og det kors, som er opstillet i kirken med pavens våbenskjold på, er lige så virksomt som selve Kristi kors. 

⁴⁹ Addebant fabulas: In certo quodam loco quinque animarum millia per venias istas redemtas, inter qvas (422) solum tres fuissent damnatae, ideo quod detraxissent indulgentiis. 

De tilføjede en historie: På et bestemt sted blev fem tusind sjæle løskøbt gennem denne aflad, og blandt dem var der kun tre, der blev fordømt, fordi de havde trukket deres aflad tilbage. 

⁵⁰ Finis et conclusio concionum fuit: Impone, impone, impone. Utque non verbis tantum sed exemplo et facto homines excitarent. primi ad cistam in omnium conspectu procedebant, splendido gestu et sonoro tinnitu aliquid in cistam conjicientes; et astantes imponentibus arridebant, omittentibus indignabantur. 

Afslutningen og konklusionen på deres prædiken var: Læg penge i kisten, læg penge i kisten. Men de opfordrede ikke blot mennesker ved deres ord alene, men også ved deres eksempel og gerning. De gik først op til kisten, mens alle så på det, og kastede med en fornem gestus og med en hørlig klang af mønt noget i kisten; og de stillede sig ved siden af kisten og smilte til dem, der kastede noget i, men vrængede af dem, der undlod det. 

⁵¹ Permittebant etiam pauperibus indulgentias illas gratis dari, sed ita, ut primum undecunque pecunias corradere tentarent a bonis fautoribus. 

De tillod også, at man kunne give afladen gratis til de fattige, dog således, at de først prøvede at sammenskrabe penge fra nogen, der var dem gunstigt stemt. 

⁵² Et uxores docebant, etiam invitis maritis, quomodocunque corradere pecuniam ad redimendas indulgentias. 

Og de belærte konerne om, at de godt kunne købe aflad, uden at deres mænd vidste noget om det, hvis de bare kunne få pengene skrabet sammen. 

⁵³ Haec ex scriptis istorum temporum collecta, ipsis verbis, quibus annotata fuerunt, adscripsi. 

Dette er samlet sammen fra den tids skrifter, og jeg har skrevet det op med de samme ord, som de var skrevet ned med. 

⁵⁴ Interea vero, dum imposturae istae magna impudentia Germaniam pervagerentur, audiebantur non murmura tantum, sed manifestae indignationes omnium bonorum. 

Men i mellemtiden, mens de gennemtrængte Tyskland med disse bespottelige frækheder, hørtes der ikke blot knurren, men udtalt forargelse hos alle gode mænd. 

⁵⁵ Defessi enim erant jam omnes in Germania ferendis istis expilationibus, mundinationibus, et infinitis imposturis Romanensium. 

For alle i hele Tyskland var nu godt trætte af at bære disse udplyndringer, disse beskatninger og disse uendelige romerske bespottelser. 

⁵⁶ Vocarunt indulgentias animarum nundinas, et monopolia. Fremebant a nundinatoribus istis indulgentiariis vendi licentiam et impunitatem peccatorum, non de praeteritis tantum, verum etiam post obitum, sicut loquuntur querelae Germanicorum Gravaminum. 

De kaldte afladshandelen sjælenes markedsplads og monopol. Og de larmede op imod disse markedsfolk til afladshandlere og deres tilladelse til at sælge og om straffrihed for syndere, ikke blot de forudgående, men også dem efter døden, sådan lyder tyskernes klageråb. 

⁵⁷ Fingebant ridiculas fabellas, venisse scil. quendam mortuum cum literis veniarum ad infernum, ac pereas petiisse libertatem: Occurrisse vero daemonem quendam, qui cum Bullam legeret, inter manus ipsius prae furore ignis papyrum, membranam, ceram et plumbum consumta, atque ita animam vacuam in profundum praecipitatam, sicut haec narrantur in scriptis illorum tempotum. 

De opfandt også nogle morsomme småhistorier, f. eks. den om, at der kom en afdød ned til helvede med sit afladsbrev og bad om at blive fri for at gå til grunde. Men så kom der en dæmon, som, da han havde læst bullen, tog den i sin hånd og, uden ilds vrede, slugte det hele, papir, membran, voks og bly, og således blev den tomhændede sjæl kastet i dybet. Sådan som de her fortæller i deres skrifter fra dengang. 

⁵⁸       Sonsten erhebt der gedachte Editor dieses Fragments das Tezelische Büchleins allzu hoch, wenn er vorgibt, Lutheri Widerspruch und das Reformations-Werck würde nachgeblieben seyn, wenn dassel- (423) be nicht wäre gedruckt worden. Denn es war das Ablass-Wesen überhaupt, und insgemein alle Greuel des Papstthums, so gross, dass es doch hätte bey der sich vermehrenden Erkänntniss zumj Ausbruch kommem müssen. 

⁵⁹ Löscher slutter af med en kort afskrift fra en afladsinstruktion af Hottingerus fra 1510. 

⁶⁰ c