Kap. 1; kap. 2: kap. 3; kap. 4; kap. 5; kap. 6; kap. 7; kap. 8; kap. 9; kap. 10; kap. 11; kap. 12; kap. 13; kap. 14; kap. 15; kap. 16.
| 1 pauloV douloV ihsou cristou klhtoV apostoloV afwrismenoV eiV euaggelion qeou | Paulus servus Christi Iesu vocatus apostolus segregatus in evangelium Dei | PAulus ein Knecht Jhesu Christi / beruffen zum Apostel / ausgesondert zu predigen das Euangelium Gottes / | Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, |
| 2 o proephggeilato dia twn profhtwn autou en grafaiV agiaiV | quod ante promiserat per prophetas suos in scripturis sanctis | Welchs er zuuor verheissen hat / durch seine Propheten / in der heiligen Schrifft / | som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter, |
| 3 peri tou uiou autou tou genomenou ek spermatoV dauid kata sarka | de Filio suo qui factus est ex semine David secundum carnem | von seinem Son / der geboren ist von dem samen Dauid nach dem Fleisch / | evangeliet om hans søn, Jesus Kristus, vor Herre, som menneske kommet af Davids slægt, |
| 4 tou orisqentoV uiou qeou en dunamei kata pneuma agiwsunhV ex anastasewV nekrwn ihsou cristou tou kuriou hmwn | qui praedestinatus est Filius Dei in virtute secundum Spiritum sanctificationis ex resurrectione mortuorum Iesu Christi Domini nostri | vnd krefftiglich erweiset ein Son Gottes / nach dem Geist (1) / der da heiliget / Sint der zeit er aufferstanden ist von den Todten / nemlich / Jhesus Christ vnser HErr / | i kraft af helligheds ånd stadfæstet som Guds søn med magt og vælde, da han opstod fra de døde. |
| 5 di ou elabomen carin kai apostolhn eiV upakohn pistewV en pasin toiV eqnesin uper tou onomatoV autou | per quem accepimus gratiam et apostolatum ad oboediendum fidei in omnibus gentibus pro nomine eius | Durch welchen wir haben empfangen Gnade vnd Apostelampt vnter alle Heiden / den gehorsam des Glaubens auff zurichten / vnter seinem Namen / | Af ham har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, hans navn til ære. |
| 6 en oiV este kai umeiV klhtoi ihsou cristou | in quibus estis et vos vocati Iesu Christi | Welcher jr zum teil auch seid / die da beruffen sind von Jhesu Christo. | Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus. |
| 7 pasin toiV ousin en rwmh agaphtoiV qeou klhtoiV agioiV cariV umin kai eirhnh apo qeou patroV hmwn kai kuriou ihsou cristou | omnibus qui sunt Romae dilectis Dei vocatis sanctis gratia vobis et pax a Deo Patre nostro et Domino Iesu Christo | ALlen die zu Rom sind / den liebesten Gottes / vnd beruffenen Heiligen. GNAde sey mit euch vnd Friede / von Gott vnserm Vater / vnd dem HErrn Jhesu Christo. | Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige.
Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! |
| 8 prwton men eucaristw tw qew mou dia ihsou cristou peri pantwn umwn oti h pistiV umwn kataggelletai en olw tw kosmw | primum quidem gratias ago Deo meo per Iesum Christum pro omnibus vobis quia fides vestra adnuntiatur in universo mundo | AVffs erst / Dancke ich meinem Gott / durch Jhesum Christ / ewer aller halben / Das man von ewrem glauben in aller Welt saget. | Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi der i hele verden forkyndes om jeres tro. |
| 9 martuV gar mou estin o qeoV w latreuw en tw pneumati mou en tw euaggeliw tou uiou autou wV adialeiptwV mneian umwn poioumai | testis enim mihi est Deus cui servio in spiritu meo in evangelio Filii eius quod sine intermissione memoriam vestri facio | Denn Gott ist mein Zeuge (welchem ich diene in meinem Geist / am Euangelio von seinem Son) Das ich on vnterlas ewer gedencke / | Gud, som jeg i min ånd tjener med evangeliet om hans søn, er mit vidne på, at jeg uophørligt nævner jer i mine bønner |
| 10 pantote epi twn proseucwn mou deomenoV ei pwV hdh pote euodwqhsomai en tw qelhmati tou qeou elqein proV umaV | semper in orationibus meis obsecrans si quo modo tandem aliquando prosperum iter habeam in voluntate Dei veniendi ad vos | vnd alle zeit in meinem gebet flehe / Ob sichs ein mal zutragen wolt / das ich zu euch keme / durch Gottes willen. | og altid beder om, at det med Guds vilje dog endelig må lykkes mig at komme til jer. |
| 11 epipoqw gar idein umaV ina ti metadw carisma umin pneumatikon eiV to sthricqhnai umaV | desidero enim videre vos ut aliquid inpertiar gratiae vobis spiritalis ad confirmandos vos | Denn mich verlanget euch zu sehen / Auff das ich euch mitteile etwas geistlicher Gabe / euch zu stercken | For jeg længes efter at se jer, for at jeg kan give jer af Åndens gaver, så at I kan blive styrket, |
| 12 touto de estin sumparaklhqhnai en umin dia thV en allhloiV pistewV umwn te kai emou | id est simul consolari in vobis per eam quae invicem est fidem vestram atque meam | (Das ist) Das ich sampt euch getröstet würde / durch ewren vnd meinen glauben / den wir vnternander haben. | eller rettere: så at vi sammen kan opmuntres ved vor fælles tro, jeres og min. |
| 13 ou qelw de umaV agnoein adelfoi oti pollakiV proeqemhn elqein proV umaV kai ekwluqhn acri tou deuro ina tina karpon scw kai en umin kaqwV kai en toiV loipoiV eqnesin | nolo autem vos ignorare fratres quia saepe proposui venire ad vos et prohibitus sum usque adhuc ut aliquem fructum habeam et in vobis sicut et in ceteris gentibus | JCH wil euch aber nicht verhalten / lieben Brüder / das ich mir offt habe furgesetzt / zu euch zu komen / Bin aber verhindert bis her / Das ich auch vnter euch Frucht schaffete / gleich wie vnter andern Heiden. | Og det skal I vide, brødre, at jeg tit har sat mig for at komme, men hidtil er jeg blevet forhindret. Jeg ville nemlig gerne høste nogen frugt også hos jer ligesom blandt de andre folkeslag. |
| 14 ellhsin te kai barbaroiV sofoiV te kai anohtoiV ofeilethV eimi | Graecis ac barbaris sapientibus et insipientibus debitor sum | Jch bin ein Schüldener / beide der Griechen vnd der Vngriechen / beide der Weisen vnd der Vnweisen / | Både grækere og barbarer, både vise og uforstandige er jeg forpligtet over for. |
| 15 outwV to kat eme proqumon kai umin toiV en rwmh euaggelisasqai | ita quod in me promptum est et vobis qui Romae estis evangelizare | Darumb / so viel an mir ist / bin ich geneiget / auch euch zu Rom das Euangelium zu predigen. | Derfor min iver efter også at forkynde evangeliet for jer i Rom. |
| 16 ou gar epaiscunomai to euaggelion dunamiV gar qeou estin eiV swthrian panti tw pisteuonti ioudaiw te prwton kai ellhni | non enim erubesco evangelium virtus enim Dei est in salutem omni credenti Iudaeo primum et Graeco | Denn ich scheme mich des Euangelij von Christo nicht / Denn es ist eine Krafft Gottes / die da selig machet / alle / die daran gleuben / die Jüden furnemlich vnd auch die Griechen. | For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. |
| 17 dikaiosunh gar qeou en autw apokaluptetai ek pistewV eiV pistin kaqwV gegraptai o de dikaioV ek pistewV zhsetai | iustitia enim Dei in eo revelatur ex fide in fidem sicut scriptum est iustus autem ex fide vivit | Sintemal darinnen offenbaret wird die Gerechtigkeit / die fur Gott gilt / welche kompt aus glauben (2) in glauben / Wie denn geschrieben stehet / Der Gerechte wird seines Glaubens leben. Aba. 2. | For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.« |
| 18 apokaluptetai gar orgh qeou ap ouranou epi pasan asebeian kai adikian anqrwpwn twn thn alhqeian en adikia katecontwn | revelatur enim ira Dei de caelo super omnem impietatem et iniustitiam hominum eorum qui veritatem in iniustitiam detinent | Denn gottes zorn vom himel wird offenbart (3) vber alles gottloses wesen vnd vngerechtigkeit der Menschen / die die Warheit in vngerechtigkeit auffhalten. | For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. |
| 19 dioti to gnwston tou qeou faneron estin en autoiV o qeoV gar autoiV efanerwsen | quia quod notum est Dei manifestum est in illis Deus enim illis manifestavit | Denn das man weis / das Gott sey / ist jnen offenbar / Denn Gott hat es jnen offenbart / | Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. |
| 20 ta gar aorata autou apo ktisewV kosmou toiV poihmasin nooumena kaqoratai h te aidioV autou dunamiV kai qeiothV eiV to einai autouV anapologhtouV | invisibilia enim ipsius a creatura mundi per ea quae facta sunt intellecta conspiciuntur sempiterna quoque eius virtus et divinitas ut sint inexcusabiles | damit / das Gottes vnsichtbares wesen / das ist / seine ewige Krafft vnd Gottheit / wird ersehen / so man des warnimpt / an den Wercken / nemlich / an der schepffung der welt. Also / das sie keine entschüldigung haben / | For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. |
| 21 dioti gnonteV ton qeon ouc wV qeon edoxasan h hucaristhsan all emataiwqhsan en toiV dialogismoiV autwn kai eskotisqh h asunetoV autwn kardia | quia cum cognovissent Deum non sicut Deum glorificaverunt aut gratias egerunt sed evanuerunt in cogitationibus suis et obscuratum est insipiens cor eorum | Die weil sie wusten / das ein Gott ist / vnd haben jn nicht gepreiset als einen Gott / noch gedancket / Sondern sind in jrem Tichten (4) eitel worden / vnd jr vnuerstendiges Hertz ist verfinstert. | For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte. |
| 22 faskonteV einai sofoi emwranqhsan | dicentes enim se esse sapientes stulti facti sunt | Da sie sich fur Weise hielten / Sind sie zu Narren worden / | De hævdede at være vise, men blev tåber, |
| 23 kai hllaxan thn doxan tou afqartou qeou en omoiwmati eikonoV fqartou anqrwpou kai peteinwn kai tetrapodwn kai erpetwn | et mutaverunt gloriam incorruptibilis Dei in similitudinem imaginis corruptibilis hominis et volucrum et quadrupedum et serpentium | Vnd haben verwandelt die Herrligkeit des vnuergenglichen Gottes / in ein Bilde gleich dem vergenglichen Menschen / vnd der Vogel / vnd der vierfüssigen vnd der kriechenden Thiere. | og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr. |
| 24 dio paredwken autouV o qeoV en taiV epiqumiaiV twn kardiwn autwn eiV akaqarsian tou atimazesqai ta swmata autwn en autoiV | propter quod tradidit illos Deus in desideria cordis eorum in inmunditiam ut contumeliis adficiant corpora sua in semet ipsis | DArumb hat sie auch Gott dahin gegeben in jrer Hertzen gelüste / in vnreinigkeit / zu schenden jre eigene Leibe an jnen selbs. | Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. |
| 25 oitineV methllaxan thn alhqeian tou qeou en tw yeudei kai esebasqhsan kai elatreusan th ktisei para ton ktisanta oV estin euloghtoV eiV touV aiwnaV amhn | qui commutaverunt veritatem Dei in mendacio et coluerunt et servierunt creaturae potius quam creatori qui est benedictus in saecula amen | Die Gottes warheit (5) haben verwandelt in die Lügen / vnd haben geehret vnd gedienet dem Geschepffe mehr denn dem Schepffer / der da gelobet ist in ewigkeit / Amen. | De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen. |
| 26 dia touto paredwken autouV o qeoV eiV paqh atimiaV ai te gar qhleiai autwn methllaxan thn fusikhn crhsin eiV thn para fusin | propterea tradidit illos Deus in passiones ignominiae nam feminae eorum inmutaverunt naturalem usum in eum usum qui est contra naturam | Darumb hat sie Gott auch dahin gegeben in schendliche lüste / Denn jre Weiber haben verwandelt den natürlichen brauch in den vnnatürlichen. | Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, |
| 27 omoiwV te kai oi arseneV afenteV thn fusikhn crhsin thV qhleiaV exekauqhsan en th orexei autwn eiV allhlouV arseneV en arsesin thn aschmosunhn katergazomenoi kai thn antimisqian hn edei thV planhV autwn en eautoiV apolambanonteV | similiter autem et masculi relicto naturali usu feminae exarserunt in desideriis suis in invicem masculi in masculos turpitudinem operantes et mercedem quam oportuit erroris sui in semet ipsis recipientes | Desselbigen gleichen auch die Man haben verlassen den naturlichen brauch des Weibes / vnd sind an einander erhitzet in jren Lüsten / vnd haben Man mit Man schande gewircket / vnd den Lohn jres jrthumbs (wie es denn sein solte) an jnen selbs empfangen. | og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente. |
| 28 kai kaqwV ouk edokimasan ton qeon ecein en epignwsei paredwken autouV o qeoV eiV adokimon noun poiein ta mh kaqhkonta | et sicut non probaverunt Deum habere in notitia tradidit eos Deus in reprobum sensum ut faciant quae non conveniunt | Vnd gleich wie sie nicht geacht haben / das sie Gott erkenneten / hat sie Gott auch da hin gegeben in verkereten sinn / zu thun / das nicht taug / | Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig: |
| 29 peplhrwmenouV pash adikia ponhria pleonexia kakia mestouV fqonou fonou eridoV dolou kakohqeiaV yiquristaV | repletos omni iniquitate malitia fornicatione avaritia nequitia plenos invidia homicidio contentione dolo malignitate susurrones | Vol alles Vngerechten / Hurerey / Schalckheit / Geitzes / Bosheit / vol Hasses / Mordes / Hadders / Lists / Gifftig / Ohrenbleser / | De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, |
| 30 katalalouV qeostugeiV ubristaV uperhfanouV alazonaV efeuretaV kakwn goneusin apeiqeiV | detractores Deo odibiles contumeliosos superbos elatos inventores malorum parentibus non oboedientes | Verleumbder / Gottes verechter (6) / Freueler / Hoffertig / Rhumretig (7) / Schedliche (8) / den Eltern vngehorsam / | de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre; |
| 31 asunetouV asunqetouV astorgouV anelehmonaV | insipientes inconpositos sine affectione absque foedere sine misericordia | Vnuernünfftige (9) / Trewlose / Störrig (10) / Vnuersünlich (11) / Vnbarmhertzig. | de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. |
| 32 oitineV to dikaiwma tou qeou epignonteV oti oi ta toiauta prassonteV axioi qanatou eisin ou monon auta poiousin alla kai suneudokousin toiV prassousin | qui cum iustitiam Dei cognovissent non intellexerunt quoniam qui talia agunt digni sunt morte non solum ea faciunt sed et consentiunt facientibus | Die Gottes gerechtigkeit wissen (das die solchs thun / des Todes wirdig sind) Thun sie es nicht allein / sondern haben auch gefallen an denen / die es thun. | De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Der geist Gottes
ist gegeben nach Christus auf fahrt / von da an heiliget er die Christen
vnd verkleret Christum in aller welt das er Gottes son sey mit aller macht
/ in worten / wundern / vnd zeichen.
(2) Aus dem angefangen schwachen glauben / fort
in den starcken. Denn der Glaube feiret nicht.
(3) Es wird vom Himel offenbart / (sonst wüste
alle Welt dauon nichts) das kein Mensch from sey fur Gott / sondern alle
sampt / Gottlos / sünder / vngerecht / das ist / Kinder des zorns
/ Vt Jnfra Cap. 3 Non est iustus etc. Vnd wenn sie schon von Gott etwas
wissen oder hören sind sie doch so böse / das sie jm weder dancken
noch dienen. Da her sie auch müssen zur straffe in allerley Laster
fallen etc.
(4) Wo nicht glaube ist / da fellet die Vernunfft
von einem auffs ander / bis sie gar verblendet wird in jrem tichten / Wie
denn allen weisen vnd spitzigen Köpffen geschicht.
(5) Das ist / aus dem rechten Gott haben sie
Götzen gemacht.
(6) Sind die rechten Epicurer / die da leben
/ als sey kein Gott.
(7) Die viel rhümen / vnd gerhümet
wollen sein / als weren sie etwas sonderlichs / vnd sinds doch nicht.
(8) Die tag vnd nacht trachten andern Leuten
schaden vnd leid zuthun / sind auch geschickt vnd geschwind / solche practiken
zu finden.
(9) Das man heisst / Ein groben man / Hans
vnuernunfft mit dem Kopff hin durch etc.
(10) Vnbrüderlich / Wülfisch / Hündisch
/ die weder lust noch lieb zu weiber / Kinder / Brüder / schwester
ja Eltern haben.
(11) Die nicht vergeben künnen / nicht
zuuersünen sind.
| 1 dio anapologhtoV ei w anqrwpe paV o krinwn en w gar krineiV ton eteron seauton katakrineiV ta gar auta prasseiV o krinwn | propter quod inexcusabilis es o homo omnis qui iudicas in quo enim iudicas alterum te ipsum condemnas eadem enim agis qui iudicas | DARumb / o Mensch / kanstu dich nicht entschüldigen / wer du bist / der da richtet. Denn worinne du einen andern richtest / verdamstu dich selbs / Sintemal du eben dasselbige thust / das du richtest. | Derfor har du ingen undskyldning, du menneske, som dømmer, hvem du så er. For med din dom over andre fordømmer du dig selv; du, der dømmer, gør jo selv det samme. |
| 2 oidamen de oti to krima tou qeou estin kata alhqeian epi touV ta toiauta prassontaV | scimus enim quoniam iudicium Dei est secundum veritatem in eos qui talia agunt | Denn wir wissen / das Gottes vrteil ist recht vber die / so solchs thun. | Og vi ved, at Guds dom med rette rammer dem, der lever sådan. |
| 3 logizh de touto w anqrwpe o krinwn touV ta toiauta prassontaV kai poiwn auta oti su ekfeuxh to krima tou qeou | existimas autem hoc o homo qui iudicas eos qui talia agunt et facis ea quia tu effugies iudicium Dei | Denckestu aber / o Mensch / der du richtest die / so solches thun / vnd thust auch dasselbige / das du dem vrteil Gottes entrinnen werdest? | Men du, menneske, som dømmer dem, der handler sådan, og som selv gør det samme – tror du, at du vil kunne flygte fra Guds dom? |
| 4 h tou ploutou thV crhstothtoV autou kai thV anochV kai thV makroqumiaV katafroneiV agnown oti to crhston tou qeou eiV metanoian se agei | an divitias bonitatis eius et patientiae et longanimitatis contemnis ignorans quoniam benignitas Dei ad paenitentiam te adducit | Oder verachtestu den reichthum seiner güte / gedult vnd langmütigkeit (1)? Weissestu nicht / das dich Gottes güte zur Busse leitet? | Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? |
| 5 kata de thn sklhrothta sou kai ametanohton kardian qhsaurizeiV seautw orghn en hmera orghV kai apokaluyewV dikaiokrisiaV tou qeou | secundum duritiam autem tuam et inpaenitens cor thesaurizas tibi iram in die irae et revelationis iusti iudicii Dei | DV aber nach deinem verstockten vnd vnbusfertigen Hertzen / heuffest dir selbst den zorn auff den tag des zorns vnd der offenbarung des gerechten gerichtes Gottes / | Med dit hårde og ubodfærdige hjerte samler du dig vrede på vredens dag, da Guds retfærdige dom skal åbenbares. |
| 6 oV apodwsei ekastw kata ta erga autou | qui reddet unicuique secundum opera eius | Welcher geben wird einem jglichen nach seinen wercken / | Han vil gengælde enhver efter hans gerninger: |
| 7 toiV men kaq upomonhn ergou agaqou doxan kai timhn kai afqarsian zhtousin zwhn aiwnion | his quidem qui secundum patientiam boni operis gloriam et honorem et incorruptionem quaerentibus vitam aeternam | nemlich / Preis vnd ehre / vnd vnuergenglichs wesen / denen / die mit gedult in guten wercken trachten nach dem ewigen Leben / | Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv; |
| 8 toiV de ex eriqeiaV kai apeiqousin th alhqeia peiqomenoiV de th adikia orgh kai qumoV | his autem qui ex contentione et qui non adquiescunt veritati credunt autem iniquitati ira et indignatio | Aber denen / die da zenckisch sind / vnd der warheit nicht gehorchen / gehorchen aber dem vngerechten / Vngnade vnd zorn / | og over dem, der søger deres eget og er ulydige mod sandheden, men lydige mod uretten, kommer vrede og harme. |
| 9 qliyiV kai stenocwria epi pasan yuchn anqrwpou tou katergazomenou to kakon ioudaiou te prwton kai ellhnoV | tribulatio et angustia in omnem animam hominis operantis malum Iudaei primum et Graeci | trübsal vnd angst / vber alle Seelen der Menschen / die da böses thun / fürnemlich der Jüden vnd auch der Griechen. | Nød og angst rammer hvert menneske, som gør det onde, både jøde, først, og græker; |
| 10 doxa de kai timh kai eirhnh panti tw ergazomenw to agaqon ioudaiw te prwton kai ellhni | gloria autem et honor et pax omni operanti bonum Iudaeo primum et Graeco | Preis aber / vnd ehre vnd friede / allen denen / die da gutes thun / furnemlich den Jüden vnd auch den Griechen. | herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode, både jøde, først, og græker. |
| 11 ou gar estin proswpolhmyia para tw qew | non est enim personarum acceptio apud Deum | denn es ist kein ansehen der person fur Gott / | For Gud gør ikke forskel på nogen. |
| 12 osoi gar anomwV hmarton anomwV kai apolountai kai osoi en nomw hmarton dia nomou kriqhsontai | quicumque enim sine lege peccaverunt sine lege et peribunt et quicumque in lege peccaverunt per legem iudicabuntur | Welche on Gesetz gesündiget haben / Die werden auch on Gesetz verloren werden / Vnd welche am Gesetz gesündiget haben / die werden durchs Gesetz verurteilet werden. | De, som har syndet uden loven, vil også gå fortabt uden loven. Og de, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven. |
| 13 ou gar oi akroatai nomou dikaioi para tw qew all oi poihtai nomou dikaiwqhsontai | non enim auditores legis iusti sunt apud Deum sed factores legis iustificabuntur | Sintemal fur Gott nicht die das Gesetz hören / gerecht sind / Sondern die das Gesetze thun / werden gerecht sein. | For det er ikke dem, som hører loven, der er retfærdige for Gud, men de, som gør loven, vil blive gjort retfærdige. |
| 14 otan gar eqnh ta mh nomon econta fusei ta tou nomou poiwsin outoi nomon mh econteV eautoiV eisin nomoV | cum enim gentes quae legem non habent naturaliter quae legis sunt faciunt eiusmodi legem non habentes ipsi sibi sunt lex | Denn so die Heiden / die das Gesetz nicht haben / vnd doch von natur (2) thun des Gesetzes werck / dieselbigen / dieweil sie das Gesetze nicht haben / sind sie jnen selbs ein Gesetz / | For når hedningerne, der ikke har loven, af naturen gør, hvad loven siger, så er de, uden at have en lov, deres egen lov. |
| 15 oitineV endeiknuntai to ergon tou nomou grapton en taiV kardiaiV autwn summarturoushV autwn thV suneidhsewV kai metaxu allhlwn twn logismwn kathgorountwn h kai apologoumenwn | qui ostendunt opus legis scriptum in cordibus suis testimonium reddente illis conscientia ipsorum et inter se invicem cogitationum accusantium aut etiam defendentium | damit / das sie beweisen / des Gesetzes werck sey beschrieben in jrem hertzen / Sintemal jr Gewissen sie bezeuget / da zu auch die gedancken / die sich vnternander verklagen oder entschüldigen / | De viser, at de har den gerning, som loven kræver, skrevet i deres hjerte, og deres samvittighed optræder som vidne, og deres tanker anklager eller forsvarer hinanden – |
| 16 en h hmera krinei o qeoV ta krupta twn anqrwpwn kata to euaggelion mou dia cristou ihsou | in die cum iudicabit Deus occulta hominum secundum evangelium meum per Iesum Christum | auff den tag / da Gott das verborgen der Menschen / durch Jhesum Christ / richten wird / lauts meines Euangelij. | på den dag, da Gud dømmer det, som skjuler sig i mennesker, efter mit evangelium ved Kristus Jesus. |
| 17 ei de su ioudaioV eponomazh kai epanapauh nomw kai kaucasai en qew | si autem tu Iudaeus cognominaris et requiescis in lege et gloriaris in Deo | SJhe aber zu / Du heissest ein Jüde / vnd verlessest dich auffs Gesetz / vnd rhümest dich Gottes / | Men du, som kalder dig jøde og sætter din lid til loven og er stolt af Gud, |
| 18 kai ginwskeiV to qelhma kai dokimazeiV ta diaferonta kathcoumenoV ek tou nomou | et nosti voluntatem et probas utiliora instructus per legem | vnd weissest seinen willen / Vnd weil du aus dem Gesetze vnterrichtet bist / prüfestu was das beste zu thun sey / | du, som kender hans vilje og kan afgøre, hvad der er væsentligt, fordi du er oplært ud fra loven, |
| 19pepoiqaV te seauton odhgon einai tuflwn fwV twn en skotei | confidis te ipsum ducem esse caecorum lumen eorum qui in tenebris sunt | vnd vermissest dich zu sein ein Leiter der blinden / ein Liecht dere / die im finsternis sind / | du, som tiltror dig selv at være vejleder for blinde, lys for dem i mørke, |
| 20 paideuthn afronwn didaskalon nhpiwn econta thn morfwsin thV gnwsewV kai thV alhqeiaV en tw nomw | eruditorem insipientium magistrum infantium habentem formam scientiae et veritatis in lege | ein Züchtiger der törichten / ein Lerer der einfeltigen / hast die forme / was zu wissen vnd recht ist im Gesetz. | opdrager for uforstandige og lærer for umyndige, fordi du i loven ejer det fuldkomne udtryk for kundskab og sandhed |
| 21 o oun didaskwn eteron seauton ou didaskeiV o khrusswn mh kleptein klepteiV | qui ergo alium doces te ipsum non doces qui praedicas non furandum furaris | Nu lerestu andere / Vnd lerest dich selber nicht / Du predigest / man solle nicht stelen / Vnd du stilest / | – du, som belærer andre, du belærer ikke dig selv! Du, som prædiker, at man ikke må stjæle, du stjæler selv! |
| 22 o legwn mh moiceuein moiceueiV o bdelussomenoV ta eidwla ierosuleiV | qui dicis non moechandum moecharis qui abominaris idola sacrilegium facis | Du sprichst / man solle nicht ehebrechen / Vnd du brichest die ehe / Dir grewelt fur den Götzen / Vnd raubest (3) Gott was sein ist / | Du, som siger, at man ikke må bryde et ægteskab, du gør det selv! Du, som afskyr afguderne, du begår selv tempelran! |
| 23 oV en nomw kaucasai dia thV parabasewV tou nomou ton qeon atimazeiV | qui in lege gloriaris per praevaricationem legis Deum inhonoras | Du rhümest dich des Gesetzes / Vnd schendet Gott durch vbertrettung des Gesetzes. | Du, som er stolt af loven, du vanærer selv Gud ved at overtræde loven! |
| 24 to gar onoma tou qeou di umaV blasfhmeitai en toiV eqnesin kaqwV gegraptai | nomen enim Dei per vos blasphematur inter gentes sicut scriptum est | Denn ewrent halben wird Gottes namen gelestert vnter den Heiden / als geschrieben stehet. Jesa. 52; Ezech. 36. | For »på grund af jer bliver Guds navn spottet blandt folkene,« som der står skrevet. |
| 25 peritomh men gar wfelei ean nomon prasshV ean de parabathV nomou hV h peritomh sou akrobustia gegonen | circumcisio quidem prodest si legem observes si autem praevaricator legis sis circumcisio tua praeputium facta est | DJe Beschneitung ist wol nutz / wenn du das Gesetz heltest. Heltestu aber das Gesetz nicht / so ist deine Beschneitung schon ein Vorhaut worden. | Vel gavner omskærelse, hvis du holder loven, men overtræder du loven, er du trods din omskærelse blevet som en uomskåret. |
| 26 ean oun h akrobustia ta dikaiwmata tou nomou fulassh ouc h akrobustia autou eiV peritomhn logisqhsetai | si igitur praeputium iustitias legis custodiat nonne praeputium illius in circumcisionem reputabitur | So nu die Vorhaut (4) das recht im Gesetz helt / meinestu nicht / das seine Vorhaut werde fur eine Beschneitung gerechnet? | Hvis derfor en uomskåret holder lovens forskrifter, skal han så ikke anses for en omskåret, selv om han ikke er det? |
| 27 kai krinei h ek fusewV akrobustia ton nomon telousa se ton dia grammatoV kai peritomhV parabathn nomou | et iudicabit quod ex natura est praeputium legem consummans te qui per litteram et circumcisionem praevaricator legis es | Vnd wird also das von natur eine Vorhaut ist / vnd das Gesetz volbringet / dich richten / der du vnter dem Buchstaben vnd Beschneitung bist / vnd das Gesetz vbertrittest. | Og den, der i det ydre er uomskåret, men som opfylder loven, skal dømme dig, som overtræder loven, skønt du har lovens bogstav og er omskåret. |
| 28 ou gar o en tw fanerw ioudaioV estin oude h en tw fanerw en sarki peritomh | non enim qui in manifesto Iudaeus est neque quae in manifesto in carne circumcisio | Denn das ist nicht ein Jüde / der auswendig ein Jüde ist / Auch ist das nicht eine Beschneitung / die auswendig im fleisch geschicht / | For jøde er man ikke i det ydre, og omskærelse er ikke det, som ses på kroppen. |
| 29 all o en tw kruptw ioudaioV kai peritomh kardiaV en pneumati ou grammati ou o epainoV ouk ex anqrwpwn all ek tou qeou | sed qui in abscondito Iudaeus et circumcisio cordis in spiritu non littera cuius laus non ex hominibus sed ex Deo est | Sondern das ist ein Jüde / der inwendig verborgen ist / vnd die Beschneitung des hertzen ist eine Beschneitung / die im Geist vnd nicht im Buchstaben geschicht / Welches lob ist nicht aus den Menschen / sondern aus Gott. | Jøde er man i det indre, og omskåret er den, som er det i sit hjerte, i Ånden, ikke efter bogstaven. Hans ros kommer fra Gud, ikke fra mennesker. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Auff latinisch tardus
jra / vnd ist dem Ebreischen nachgeredt / Arich Appaim. Vnd ist eine Tugent
eigentlich die langsam zürnet vnd straffet das vnrecht. Aber Gedult
ist / die das vbel tregt an gut / leib vnd ehre / ob es gleich mit recht
geschehe. Güte ist die leibliche wolthat vnternander / vnd freundliches
wesen.
(2) Das natürliche Gesetz ist / Was du wilt
dir gethan vnd vberhaben sein von einem andern / das thu vnd vberhebe du
auch einen andern. Darinnen das gantze Gesetz Mosi begriffen ist / wie
Christus sagt / Math. 7 An welchem Gesetz die Heiden auch nicht mehr denn
das eusserliche werck thun / wie die Jüden an Moses Gesetz. Vnd das
verklagen vnd entschüldigen ist / das eine sünde grösser
ist / denn die andere / wider das Gesetz.
(3) Du bist ein Gottesdieb / Denn Gottes ist die
Ehre die nemen jm alle Werckheiligen.
(4) So heisset Paulus die Heiden / darumb /
das sie vnbeschnitten sind. Geist heisset / was Gott im menschen vber die
natur wircket. Buchstab heisset / alles thun der natur on Geist.
| 1 ti oun to perisson tou ioudaiou h tiV h wfeleia thV peritomhV | quid ergo amplius est Iudaeo aut quae utilitas circumcisionis | WAS haben denn die Jüden vorteils? Oder was nützet die Beschneitung? | Hvilket fortrin har jøden så, eller hvad gavner omskærelsen? |
| 2 polu kata panta tropon prwton men gar oti episteuqhsan ta logia tou qeou | multum per omnem modum primum quidem quia credita sunt illis eloquia Dei | Zwar fast viel. Zum ersten / Jnen ist vertrawet / was Gott geredt hat. | Meget på alle måder! Først og fremmest, at de har fået Guds ord betroet. |
| 3 ti gar ei hpisthsan tineV mh h apistia autwn thn pistin tou qeou katarghsei | quid enim si quidam illorum non crediderunt numquid incredulitas illorum fidem Dei evacuabit absit | Das aber etliche nicht gleuben an dasselbige / was ligt daran? Solt jrer vnglaube Gottes glaube auffheben? | Hvad så, når nogle af dem var troløse? Vil deres troløshed så ophæve Guds trofasthed? |
| 4 mh genoito ginesqw de o qeoV alhqhV paV de anqrwpoV yeusthV kaqaper gegraptai opwV an dikaiwqhV en toiV logoiV sou kai nikhseiV en tw krinesqai se | est autem Deus verax omnis autem homo mendax sicut scriptum est ut iustificeris in sermonibus tuis et vincas cum iudicaris | Das sey ferne. Es bleibe viel mehr also / Das Gott sey warhafftig / Vnd alle Menschen falsch (1). Wie geschrieben stehet / Auff das du gerecht seiest in deinen worten / vnd vberwindest / wenn du gerichtet wirst. Psal. 116; Psal. 51. | Aldeles ikke! Gud må være sanddru og hvert menneske en
løgner – som der står skrevet:
Så du skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer. |
| 5 ei de h adikia hmwn qeou dikaiosunhn sunisthsin ti eroumen mh adikoV o qeoV o epiferwn thn orghn kata anqrwpon legw | si autem iniquitas nostra iustitiam Dei commendat quid dicemus numquid iniquus Deus qui infert iram secundum hominem dico | JSts aber also / das vnser vngerechtigkeit Gottes gerechtigkeit preiset / was wollen wir sagen? Jst denn Gott auch vngerecht / das er darüber zürnet? (Jch rede also auff Menschen weise) | Men når vores uretfærdighed stadfæster Guds retfærdighed, hvad skal vi så sige? At Gud, menneskelig talt, er uretfærdig, når han rammer med sin vrede? |
| 6 mh genoito epei pwV krinei o qeoV ton kosmon | absit alioquin quomodo iudicabit Deus mundum | Das sey ferne. Wie köndte sonst Gott die welt richten? | Aldeles ikke! For hvordan skulle Gud ellers kunne dømme verden? |
| 7 ei de h alhqeia tou qeou en tw emw yeusmati eperisseusen eiV thn doxan autou ti eti kagw wV amartwloV krinomai | si enim veritas Dei in meo mendacio abundavit in gloriam ipsius quid adhuc et ego tamquam peccator iudicor | Denn so die warheit Gottes durch meine Lügen / herrlicher wird (2) zu seinem preis / Warumb solt ich denn noch als ein Sünder gerichtet werden? | Men når nu Guds sanddruhed bliver endnu større ved min løgnagtighed, ham til ære, hvorfor dømmes jeg så stadig som synder? |
| 8 kai mh kaqwV blasfhmoumeqa kai kaqwV fasin tineV hmaV legein oti poihswmen ta kaka ina elqh ta agaqa wn to krima endikon estin | et non sicut blasphemamur et sicut aiunt nos quidam dicere faciamus mala ut veniant bona quorum damnatio iusta est | Vnd nicht viel mehr also thun (wie wir gelestert werden / vnd wie etliche sprechen / das wir sagen sollen) Lasset vns vbel thun / auff das gutes daraus kome? Welcher verdamnis ist gantz recht. | Og skulle vi så gøre det onde, for at det gode kan komme, sådan som nogle bagtaler os for og påstår, at vi siger? De får den dom, de fortjener! |
| 9 ti oun proecomeqa ou pantwV prohtiasameqa gar ioudaiouV te kai ellhnaV pantaV uf amartian einai | quid igitur praecellimus eos nequaquam causati enim sumus Iudaeos et Graecos omnes sub peccato esse | WAs sagen wir denn nu? Haben wir einen vorteil? Gar keinen. Denn wir haben droben beweiset / das beide Jüden vnd Griechen alle vnter der sünde sind / | Har vi så nogen fordel? Overhovedet ikke! Vi har jo allerede anklaget både jøder og grækere for alle at være under synd |
| 10 kaqwV gegraptai oti ouk estin dikaioV oude eiV | sicut scriptum est quia non est iustus quisquam | Wie denn geschrieben stehet / Da ist nicht der gerecht sey / auch nicht einer / | – som der står skrevet:
Der er ingen retfærdig, ikke en eneste. |
| 11 ouk estin suniwn ouk estin ekzhtwn ton qeon | non est intellegens non est requirens Deum | da ist nicht der verstendig sey / da ist nicht / der nach Gott frage. | Der er ingen forstandig,
ingen, der søger Gud. |
| 12 panteV exeklinan ama hcrewqhsan ouk estin poiwn crhstothta ouk estin ewV enoV | omnes declinaverunt simul inutiles facti sunt non est qui faciat bonum non est usque ad unum | Sie sind alle abgewichen / vnd alle sampt vntüchtig worden / Da ist nicht der gutes thu / auch nicht einer. | De er alle kommet på afveje,
alle er fordærvede; ingen gør godt, ikke en eneste. |
| 13 tafoV anewgmenoV o larugx autwn taiV glwssaiV autwn edoliousan ioV aspidwn upo ta ceilh autwn | sepulchrum patens est guttur eorum linguis suis dolose agebant venenum aspidum sub labiis eorum | Jr Schlund ist ein offen grab / mit jren Zungen handeln sie trüglich / Otterngifft ist vnter jren Lippen. | Deres strube er en åben grav,
med deres tunger taler de svig; der er slangegift under deres læber, |
| 14 wn to stoma araV kai pikriaV gemei | quorum os maledictione et amaritudine plenum est | Jr mund ist vol fluchens vnd bitterkeit / | deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. |
| 15 oxeiV oi podeV autwn ekceai aima | veloces pedes eorum ad effundendum sanguinem | Jr füsse sind eilend blut zuuergiessen. | De er rappe på fødderne til at udgyde blod. |
| 16 suntrimma kai talaipwria en taiV odoiV autwn | contritio et infelicitas in viis eorum | Jn jren wegen ist eitel vnfal vnd hertzleid / | Vold og ulykke er på deres veje; |
| 17 kai odon eirhnhV ouk egnwsan | et viam pacis non cognoverunt | vnd den weg des Friedes wissen sie nicht / | fredens vej kender de ikke. |
| 18 ouk estin foboV qeou apenanti twn ofqalmwn autwn | non est timor Dei ante oculos eorum | Es ist keine furcht Gottes fur jren augen. Psal. 14; Psal. 5; Psal. 140; Psal. 10; Prou. 1; Jesa. 59; Psal. 36. | Gudsfrygt har de ikke for øje. |
| 19 oidamen de oti osa o nomoV legei toiV en tw nomw lalei ina pan stoma fragh kai upodikoV genhtai paV o kosmoV tw qew | scimus autem quoniam quaecumque lex loquitur his qui in lege sunt loquitur ut omne os obstruatur et subditus fiat omnis mundus Deo | WJr wissen aber das / was das Gesetz saget / das saget es denen / die vnter dem Gesetz sind / Auff das aller Mund verstopffet werde / vnd alle welt Gott schüldig sey / | Og vi ved, at alt, hvad loven siger, taler den til dem, der er under loven, for at hver mund skal lukkes og hele verden stå strafskyldig over for Gud. |
| 20 dioti ex ergwn nomou ou dikaiwqhsetai pasa sarx enwpion autou dia gar nomou epignwsiV amartiaV | quia ex operibus legis non iustificabitur omnis caro coram illo per legem enim cognitio peccati | Darumb / das kein Fleisch durch des Gesetzes werck fur jm gerecht sein mag. Denn durch das Gesetze kompt erkentnis der Sünde. | For af lovgerninger bliver intet menneske retfærdigt over for ham; det, der kommer ved loven, er jo syndserkendelse. |
| 21 nuni de cwriV nomou dikaiosunh qeou pefanerwtai marturoumenh upo tou nomou kai twn profhtwn | nunc autem sine lege iustitia Dei manifestata est testificata a lege et prophetis | NV aber ist on zuthun des gesetzes / die Gerechtigkeit / die fur Gott gilt / offenbaret vnd bezeuget / durch das Gesetz vnd die Propheten. | Men nu er Guds retfærdighed åbenbaret uden lov, bevidnet af loven og profeterne, |
| 22 dikaiosunh de qeou dia pistewV ihsou cristou eiV pantaV touV pisteuontaV ou gar estin diastolh | iustitia autem Dei per fidem Iesu Christi super omnes qui credunt non enim est distinctio | Jch sage aber von solcher gerechtigkeit fur Gott / die da kompt durch den glauben an Jhesum Christ / zu allen vnd auff alle / die da gleuben. | Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel; |
| 23 panteV gar hmarton kai usterountai thV doxhV tou qeou | omnes enim peccaverunt et egent gloriam Dei | DEnn es ist hie kein vnterscheid / Sie sind allzumal Sünder (3) / vnd mangeln des Rhumes / den sie an Gott haben sollen / | for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, |
| 24 dikaioumenoi dwrean th autou cariti dia thV apolutrwsewV thV en cristw ihsou | iustificati gratis per gratiam ipsius per redemptionem quae est in Christo Iesu | Vnd werden on verdienst gerecht aus seiner Gnade / durch die Erlösung / so durch Christo Jhesu geschehen ist / | og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. |
| 25 on proeqeto o qeoV ilasthrion dia pistewV en tw autou aimati eiV endeixin thV dikaiosunhV autou dia thn paresin twn progegonotwn amarthmatwn | quem proposuit Deus propitiationem per fidem in sanguine ipsius ad ostensionem iustitiae suae propter remissionem praecedentium delictorum | Welchen Gott hat furgestellet zu einem Gnadenstuel / durch den glauben in seinem Blut / Da mit er die Gerechtigkeit / die fur jm gilt / darbiete / in dem / das er SVNDE VERGJBT / welche bis an her (4) blieben war / vnter göttlicher gedult / | Ham gjorde Gud ved hans blod til et sonoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, |
| 26 en th anoch tou qeou proV thn endeixin thV dikaiosunhV autou en tw nun kairw eiV to einai auton dikaion kai dikaiounta ton ek pistewV ihsou | in sustentatione Dei ad ostensionem iustitiae eius in hoc tempore ut sit ipse iustus et iustificans eum qui ex fide est Iesu | Auff das er zu diesen zeiten darböte die Gerechtigkeit / die fur jm gilt / Auff das er allein Gerecht sey / vng gerecht mache den / der da ist des glaubens an Jhesu. | dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus. |
| 27 pou oun h kauchsiV exekleisqh dia poiou nomou twn ergwn ouci alla dia nomou pistewV | ubi est ergo gloriatio exclusa est per quam legem factorum non sed per legem fidei | Wo bleibt nu der Rhum? Er ist aus / Durch welch Gesetz? durch der werck gesetz? Nicht also / Sondern durch des glaubens gesetz. | Hvad bliver der så af vores stolthed? Den er udelukket! Ved hvilken lov? Ved gerningernes? Nej, ved troens lov! |
| 28 logizomeqa gar dikaiousqai pistei anqrwpon cwriV ergwn nomou | arbitramur enim iustificari hominem per fidem sine operibus legis | So halten wir es nu / Das der Mensch gerecht werde / on des Gesetzes werck / alleine durch den Glauben. | For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger. |
| 29 h ioudaiwn o qeoV monon ouci kai eqnwn nai kai eqnwn | an Iudaeorum Deus tantum nonne et gentium immo et gentium | Oder ist Gott alleine der Jüden Gott? Jst er nicht auch der Heiden Gott? Ja freilich auch der Heiden Gott. | Eller er Gud måske kun jødernes Gud og ikke også hedningernes? Jo, også hedningernes, |
| 30 eiper eiV o qeoV oV dikaiwsei peritomhn ek pistewV kai akrobustian dia thV pistewV | quoniam quidem unus Deus qui iustificabit circumcisionem ex fide et praeputium per fidem | Sintemal es ist ein einiger Gott / der da gerecht machet die Beschneitung aus dem glauben / vnd die Vorhaut durch den glauben. | så sandt som Gud er én og gør den omskårne retfærdig af tro og den uomskårne retfærdig ved den samme tro. |
| 31 nomon oun katargoumen dia thV pistewV mh genoito alla nomon istanomen | legem ergo destruimus per fidem absit sed legem statuimus | Wie? Heben wir denn das Gesetz auff / durch den glauben? Das sey ferne / sondern wir richten das Gesetz auff (5). | Sætter vi så loven ud af kraft ved troen? Aldeles ikke! Vi gør loven gældende. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Gott helt gewis
/ Wer aber auff Menschen trawet / der feilet.
(2)Dauid spricht Dir allein habe ich gesündigt
vnd vbel fur dir gethan / Auff das du gerecht seiest / in deinen worten
/ vnd vberwindest wenn du gerichtet wirst etc. Das lautet / als solte man
sünde thun / auff das Gott gerecht sey / wie hie S. Paulus auch anzeiget
/ Vnd ist doch nicht also. Sondern wir sollen die sünde erkennen /
die vns Gott schuld gibt / auff das er also in seinem Gesetze warhafftig
vnd gerecht bekennet werde. Aber vber diesem erkentnis zancken die Werckheiligen
mit Gott vnd wollen jre werck nicht sünde sein lassen / vnd mus also
Gott jr Lügener vnd in seinen worten gerichtet sein. So wil nu S.
Paulus / Das nicht die sünde Gott preisen (Sonst were es besser sündigen
denn gutes thun) sondern der sünden bekenntnis preiset Gott vnd seine
gnade.Also bleibt Gott warhafftig / vnd alle Menschen lügenhafftig
/ die solches nicht bekennen wollen / vnd jr vnglaube macht Gottes glaube
nicht zu nicht / Denn er gewinnet doch / vnd bleibet warhafftig.
(3) Merck dis / da er saget (Sie sind alle
sünder etc.) Jst das Heubtstück vnd der Mittelplatz dieser Epist.
vnd der gantzen Schrifft / nemlich / Das alles sünde ist / was nicht
durch das blut Christi erlöset / im glauben gerecht wird. Darumb fasse
diesen Text wol / denn hie ligt darnider aller werck verdienst vnd rhum
/ wie er selbst hie saget / vnd bleibet al lein lauter Gottes gnade vnd
ehre.
(4) Die sünde kundte weder Gesetz noch
kein gut werck wegnemen / Es muste Christus vnd die Vergebung thun.
(5) Der Glaube erfüllet alle Gesetze /
die werck erfüllen kein titel des Gesetzes.
| 1 ti oun eroumen abraam ton propatora hmwn kata sarka | quid ergo dicemus invenisse Abraham patrem nostrum secundum carnem | WAS sagen wir denn von vnserm vater Abraham / das er funden habe nach dem fleisch? | Hvad skal vi da sige om Abraham, vort folks stamfader? Hvad opnåede han? |
| 2 ei gar abraam ex ergwn edikaiwqh ecei kauchma all ou proV qeon | si enim Abraham ex operibus iustificatus est habet gloriam sed non apud Deum | Das sagen wir / Jst Abraham durch die Werck gerecht / so hat er wol rhum / Aber nicht fur Gott. | Hvis det var af gerninger, Abraham blev gjort retfærdig, har han noget at være stolt af; dog ikke over for Gud. |
| 3 ti gar h grafh legei episteusen de abraam tw qew kai elogisqh autw eiV dikaiosunhn | quid enim scriptura dicit credidit Abraham Deo et reputatum est illi ad iustitiam | Was saget aber die schrifft? Abraham hat Gott gegleubet / vnd das ist jm zur Gerechtigkeit gerechnet. | For hvad siger Skriften? »Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til retfærdighed.« |
| 4 tw de ergazomenw o misqoV ou logizetai kata carin alla kata ofeilhma | ei autem qui operatur merces non inputatur secundum gratiam sed secundum debitum | DEm aber / der mit wercken vmbgehet / wird der Lohn nicht aus gnade zugerechnet / sondern aus pflicht. | Den, der arbejder, får ikke løn som en nådesbevisning, men efter fortjeneste. |
| 5 tw de mh ergazomenw pisteuonti de epi ton dikaiounta ton asebh logizetai h pistiV autou eiV dikaiosunhn | ei vero qui non operatur credenti autem in eum qui iustificat impium reputatur fides eius ad iustitiam | Dem aber / der nicht mit wercken vmbgehet / Gleubet aber an den / der die Gottlosen gerecht macht / dem wird sein glaube gerechnet zur gerechtigkeit. | Den derimod, der ikke arbejder, men tror på ham, som gør den ugudelige retfærdig, ham regnes hans tro til retfærdighed. |
| 6 kaqaper kai dauid legei ton makarismon tou anqrwpou w o qeoV logizetai dikaiosunhn cwriV ergwn | sicut et David dicit beatitudinem hominis cui Deus accepto fert iustitiam sine operibus | NAch welcher weise auch Dauid sagt / Das die seligkeit sey allein des Menschen / welchem Gott zurechenet die gerechtigkeit / on zuthun der werck / da er spricht / | Sådan priser David også det menneske saligt, som Gud tilregner retfærdighed uden gerninger: |
| 7 makarioi wn afeqhsan ai anomiai kai wn epekalufqhsan ai amartiai | beati quorum remissae sunt iniquitates et quorum tecta sunt peccata | Selig sind die / welchen jre vngerechtigkeit vergeben sind / Vnd Welchen jre sünde bedecket sind | Lykkelige de, hvis overtrædelser er tilgivet,
og hvis synder er blevet skjult; |
| 8 makarioV anhr ou ou mh logishtai kurioV amartian | beatus vir cui non inputabit Dominus peccatum | Selig ist der Man / welchem Gott keine sünde zurechnet (1). Psal. 32. | lykkeligt det menneske,
som Herren ikke tilregner synd. |
| 9 o makarismoV oun outoV epi thn peritomhn h kai epi thn akrobustian legomen gar elogisqh tw abraam h pistiV eiV dikaiosunhn | beatitudo ergo haec in circumcisione an etiam in praeputio dicimus enim quia reputata est Abrahae fides ad iustitiam | NV diese seligkeit / gehet sie vber die beschneitung / oder vber die Vorhaut? Wir müssen je sagen / das Abraham sey sein glaube zur gerechtigkeit gerechnet. | Gælder denne saligprisning nu kun de omskårne eller også de uomskårne? Vi siger jo: »Troen blev regnet Abraham til retfærdighed.« |
| 10 pwV oun elogisqh en peritomh onti h en akrobustia ouk en peritomh all en akrobustia | quomodo ergo reputata est in circumcisione an in praeputio non in circumcisione sed in praeputio | Wie ist er jm denn zugerechnet? Jn der Beschneitung / oder in der Vorhaut? On zweiuel nicht in der Beschneitung / sondern in der Vorhaut (2). | Hvordan blev den tilregnet ham? Efter at han var blevet omskåret, eller mens han endnu var uomskåret? Ikke som omskåret, men som uomskåret! |
| 11 kai shmeion elaben peritomhV sfragida thV dikaiosunhV thV pistewV thV en th akrobustia eiV to einai auton patera pantwn twn pisteuontwn di akrobustiaV eiV to logisqhnai autoiV thn dikaiosunhn | et signum accepit circumcisionis signaculum iustitiae fidei quae est in praeputio ut sit pater omnium credentium per praeputium ut reputetur et illis ad iustitiam | Das zeichen aber in der Beschneitung empfieng er zum Siegel der gerechtigkeit des glaubens / welchen er noch in der Vorhaut hatte / Auff das er würde ein Vater aller / die da gleuben in der Vorhaut / das den selbigen solches auch gerechnet werde zur gerechtigkeit / | Omskærelsen fik han som et tegn og som et segl på den retfærdighed ved tro, som han havde, inden han blev omskåret, for at han skulle være fader til alle de uomskårne, som tror, for at retfærdigheden også skal tilregnes dem; |
| 12 kai patera peritomhV toiV ouk ek peritomhV monon alla kai toiV stoicousin toiV icnesin thV en akrobustia pistewV tou patroV hmwn abraam | et sit pater circumcisionis non his tantum qui sunt ex circumcisione sed et his qui sectantur vestigia quae est in praeputio fidei patris nostri Abrahae | Vnd würde auch ein Vater der beschneitung / Nicht alleine dere / die von der Beschneitung sind / Sondern auch dere / die wandeln in den fusstapffen des glaubens / welcher war in der Vorhaut vnsers vaters Abrahams. | men han blev også fader til de omskårne, når de ikke kun har omskærelsen, men også går i sporene af den tro, som vor fader Abraham havde, før han blev omskåret. |
| 13 ou gar dia nomou h epaggelia tw abraam h tw spermati autou to klhronomon auton einai kosmou alla dia dikaiosunhV pistewV | non enim per legem promissio Abrahae aut semini eius ut heres esset mundi sed per iustitiam fidei | DEnn die verheissung / Das er solte sein der welt Erbe / ist nicht geschehen Abraham oder seinem Samen durchs Gesetz / sondern durch die gerechtigkeit des glaubens. | For det var ikke ved loven, at Abraham eller hans efterkommere fik løftet om at skulle arve verden, men ved retfærdighed af tro. |
| 14 ei gar oi ek nomou klhronomoi kekenwtai h pistiV kai kathrghtai h epaggelia | si enim qui ex lege heredes sunt exinanita est fides abolita est promissio | Denn wo die vom Gesetz Erben sind / So ist der Glaube nichts / vnd die Verheissung ist abe. | Hvis det er dem, som har loven, der er arvinger, er troen gjort til intet og løftet sat ud af kraft; |
| 15 o gar nomoV orghn katergazetai ou de ouk estin nomoV oude parabasiV | lex enim iram operatur ubi enim non est lex nec praevaricatio | Sintemal das Gesetz richtet nur zorn an. Denn wo das Gesetz nicht ist / da ist auch keine vbertrettung. | for loven fremkalder vrede, men hvor der ingen lov er, er der heller ingen overtrædelse. |
| 16 dia touto ek pistewV ina kata carin eiV to einai bebaian thn epaggelian panti tw spermati ou tw ek tou nomou monon alla kai tw ek pistewV abraam oV estin pathr pantwn hmwn | ideo ex fide ut secundum gratiam ut firma sit promissio omni semini non ei qui ex lege est solum sed et ei qui ex fide est Abrahae qui est pater omnium nostrum | Derhalben mus die Gerechtigkeit durch den glauben komen / Auff das sie sey aus gnaden / vnd die Verheissung fest bleibe / allem Samen (3) / Nicht dem alleine / der vnter dem Gesetz ist / sondern auch dem / der des glaubens Abraham ist / welcher ist vnser aller Vater. | Derfor var det af tro, for at det kunne være af nåde, så at løftet kunne stå fast for alle hans efterkommere, ikke kun dem, som har loven, men også dem, som har Abrahams tro. Han er fader til os alle, |
| 17 kaqwV gegraptai oti patera pollwn eqnwn teqeika se katenanti ou episteusen qeou tou zwopoiountoV touV nekrouV kai kalountoV ta mh onta wV onta | sicut scriptum est quia patrem multarum gentium posui te ante Deum cui credidit qui vivificat mortuos et vocat quae non sunt tamquam ea quae sunt | Wie geschrieben stehet / Jch habe dich gesetzt zum Vater vieler Heiden / fur Gott / dem du gleubet hast / Der da lebendig machet die Todten / vnd ruffet dem das nicht ist / das es sey. Gen. 17. | sådan som der står skrevet: »Jeg gør dig til fader til mange folkeslag,« fader over for Gud, som han troede på, Gud, som gør de døde levende og kalder på det, der ikke er til, så det bliver til. |
| 18 oV par elpida ep elpidi episteusen eiV to genesqai auton patera pollwn eqnwn kata to eirhmenon outwV estai to sperma sou | qui contra spem in spem credidit ut fieret pater multarum gentium secundum quod dictum est sic erit semen tuum | VND der hat gegleubet auff Hoffnung / da nichts zu hoffen war / Auff das er würde ein Vater vieler Heiden. Wie denn zu jm gesagt ist / Also sol dein Same (4) sein. | Med håb imod håb troede han, at han skulle blive fader til en mængde folkeslag, som det var sagt ham: »Så mange skal dine efterkommere blive.« |
| 19 kai mh asqenhsaV th pistei katenohsen to eautou swma hdh nenekrwmenon ekatontaethV pou uparcwn kai thn nekrwsin thV mhtraV sarraV | et non infirmatus fide consideravit corpus suum emortuum cum fere centum annorum esset et emortuam vulvam Sarrae | Vnd er ward nicht schwach im glauben / sahe auch nicht an seinen eigen Leib / welcher schon erstorben war / weil er fast hundert jerig war / Auch nicht den erstorben Leib der Sara. | Og uden at blive svag i troen så han, at hans krop allerede var uden livskraft – han var næsten hundrede år gammel – og at Saras moderliv var dødt; |
| 20 eiV de thn epaggelian tou qeou ou diekriqh th apistia all enedunamwqh th pistei douV doxan tw qew | in repromissione etiam Dei non haesitavit diffidentia sed confortatus est fide dans gloriam Deo | Denn er zweiuelt nicht an der verheissung Gottes durch vnglauben / Sondern ward starck im glauben / vnd gab Gott die Ehre / | og han tvivlede ikke i vantro på Guds løfte, han blev tværtimod styrket i troen og gav Gud æren |
| 21 kai plhroforhqeiV oti o ephggeltai dunatoV estin kai poihsai | plenissime sciens quia quaecumque promisit potens est et facere | vnd wuste auffs allergewissest / das / was Gott verheisset das kan er auch thun. | og var fuldt overbevist om, at det, som Gud har lovet, har han også magt til at gøre. |
| 22 dio kai elogisqh autw eiV dikaiosunhn | ideo et reputatum est illi ad iustitiam | Darumb ists jm auch zur Gerechtigkeit gerechnet. Gen. 15. | Og derfor blev det regnet ham til retfærdighed. |
| 23 ouk egrafh de di auton monon oti elogisqh autw | non est autem scriptum tantum propter ipsum quia reputatum est illi | DAS ist aber nicht geschrieben allein vmb seinen willen / das jm zugerechnet ist / | Men ikke for hans skyld alene står der skrevet, at det blev tilregnet ham; |
| 24 alla kai di hmaV oiV mellei logizesqai toiV pisteuousin epi ton egeiranta ihsoun ton kurion hmwn ek nekrwn | sed et propter nos quibus reputabitur credentibus in eum qui suscitavit Iesum Dominum nostrum a mortuis | Sondern auch vmb vnsern willen / welchen es sol zugerechnet werden / So wir gleuben an den / der vnsern HErrn Jhesum aufferwecket hat / von den Todten / | det gælder også os, som det skal tilregnes, os, som tror på Gud, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde, |
| 25 oV paredoqh dia ta paraptwmata hmwn kai hgerqh dia thn dikaiwsin hmwn | qui traditus est propter delicta nostra et resurrexit propter iustificationem nostram | Welcher ist vmb vnser Sünde willen da hin gegeben / Vnd vmb vnser Gerechtigkeit willen aufferwecket. | ham, som blev givet hen for vore overtrædelser og blev oprejst til retfærdighed for os. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Hie erweiset er mit zweien
Exempeln / das verdienst nichts sey / sondern allein Gottes gnade.
(2) Denn Abraham gleubet vnd ward gelobet für
gerecht / ehe denn er beschnitten ward / Gen xv Das je die Gnade vor dem
werck sein müsse.
(3) Beide der Jüden vnd Heiden / Denn
die gleubigen Heiden sind so wol Abrahams samen / als die Jüden.
(4) Wer Gott gleubet der gibt jm seine Ehre / als
das er warhafftig / allmechtig / weise / gut sey. Also erfüllet der
glaube die ersten drey Gebot / vnd macht den Menschen gerecht fur Gott
/ Das ist denn der rechte Gottesdienst.
| 1 dikaiwqenteV oun ek pistewV eirhnhn ecwmen proV ton qeon dia tou kuriou hmwn ihsou cristou | iustificati igitur ex fide pacem habeamus ad Deum per Dominum nostrum Iesum Christum | NV wir denn sind gerecht worden durch den glauben / So haben wir Friede mit Gott / durch vnsern HErrn Jhesu Christ / | Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus. |
| 2 di ou kai thn prosagwghn eschkamen th pistei eiV thn carin tauthn en h esthkamen kai kaucwmeqa ep elpidi thV doxhV tou qeou | per quem et accessum habemus fide in gratiam istam in qua stamus et gloriamur in spe gloriae filiorum Dei | Durch welchen wir auch einen Zugang haben im glauben / zu dieser gnade / darinnen wir stehen / vnd rhümen vns der Hoffnung der zukünfftigen Herrligkeit / die Gott geben sol. | Ved ham har vi i troen fået adgang til den nåde, som vi står i, og vi er stolte af håbet om Guds herlighed. |
| 3 ou monon de alla kai kaucwmeqa en taiV qliyesin eidoteV oti h qliyiV upomonhn katergazetai | non solum autem sed et gloriamur in tribulationibus scientes quod tribulatio patientiam operatur | Nicht allein aber das / Sondern wir rhümen vns auch der Trübsaln / die weil wir wissen / Das trübsal gedult bringet / | Og ikke alene det; vi er også stolte af vore trængsler, fordi vi ved, at trængslen skaber udholdenhed, |
| 4 h de upomonh dokimhn h de dokimh elpida | patientia autem probationem probatio vero spem | Gedult aber bringet erfarung / Erfarung (1) aber bringet hoffnung | udholdenheden fasthed, og fastheden håb. |
| 5 h de elpiV ou kataiscunei oti h agaph tou qeou ekkecutai en taiV kardiaiV hmwn dia pneumatoV agiou tou doqentoV hmin | spes autem non confundit quia caritas Dei diffusa est in cordibus nostris per Spiritum Sanctum qui datus est nobis | Hoffnung aber lesst nicht zu schanden werden. Denn die liebe Gottes ist ausgegossen in vnser hertz durch den heiligen Geist / welcher vns gegeben ist. | Og det håb gør ikke til skamme, for Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os. |
| 6 ei ge cristoV ontwn hmwn asqenwn eti kata kairon uper asebwn apeqanen | ut quid enim Christus cum adhuc infirmi essemus secundum tempus pro impiis mortuus est | DEnn auch Christus / da wir noch schwach waren nach der zeit / ist fur vns Gottlosen gestorben. | For mens vi endnu var svage, døde Kristus for ugudelige, da tiden var inde. |
| 7 moliV gar uper dikaiou tiV apoqaneitai uper gar tou agaqou taca tiV kai tolma apoqanein | vix enim pro iusto quis moritur nam pro bono forsitan quis et audeat mori | Nu stirbet kaum jemand vmb des Rechtes willen. Vmb etwas Gutes willen thürste vieleicht jemand sterben. | Der er næppe nogen, som vil gå i døden for en retfærdig; måske vil man vove livet for en, som er god; |
| 8 sunisthsin de thn eautou agaphn eiV hmaV o qeoV oti eti amartwlwn ontwn hmwn cristoV uper hmwn apeqanen | commendat autem suam caritatem Deus in nos quoniam cum adhuc peccatores essemus | Darumb preiset Gott seine Liebe gegen vns / das Christus fur vns gestorben ist / da wir noch Sünder waren. | men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. |
| 9 pollw oun mallon dikaiwqenteV nun en tw aimati autou swqhsomeqa di autou apo thV orghV | Christus pro nobis mortuus est multo igitur magis iustificati nunc in sanguine ipsius salvi erimus ab ira per ipsum | So werden wir je viel mehr durch jn behalten werden fur dem zorn / nach dem wir durch sein Blut gerecht worden sind. | Så meget mere skal vi, der nu er blevet gjort retfærdige i kraft af hans blod, ved ham frelses fra vreden. |
| 10 ei gar ecqroi onteV kathllaghmen tw qew dia tou qanatou tou uiou autou pollw mallon katallagenteV swqhsomeqa en th zwh autou | si enim cum inimici essemus reconciliati sumus Deo per mortem Filii eius multo magis reconciliati salvi erimus in vita ipsius | DEnn so wir Gott versünet sind / durch den Tod seines Sons / Da wir noch Feinde waren / Viel mehr werden wir selig werden durch sein Leben / so wir nu versünet sind? | For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever. |
| 11 ou monon de alla kai kaucwmenoi en tw qew dia tou kuriou hmwn ihsou cristou di ou nun thn katallaghn elabomen | non solum autem sed et gloriamur in Deo per Dominum nostrum Iesum Christum per quem nunc reconciliationem accepimus | Nicht allein aber das / sondern wir rhümen vns auch Gottes (2) / durch vnsern HErrn Jhesum Christ / durch welchen wir nu die Versünung empfangen haben. | Og ikke alene det, vi har også vores stolthed i Gud ved vor Herre Jesus Kristus; ved ham har vi nu fået forligelsen. |
| 12 dia touto wsper di enoV anqrwpou h amartia eiV ton kosmon eishlqen kai dia thV amartiaV o qanatoV kai outwV eiV pantaV anqrwpouV o qanatoV dihlqen ef w panteV hmarton | propterea sicut per unum hominem in hunc mundum peccatum intravit et per peccatum mors et ita in omnes homines mors pertransiit in quo omnes peccaverunt | Derhalben / wie durch einen menschen die Sünde ist komen in die Welt / vnd der Tod durch die sünde / vnd ist also der Tod zu allen Menschen durch gedrungen / die weil sie alle gesündiget haben. | Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. |
| 13 acri gar nomou amartia hn en kosmw amartia de ouk ellogatai mh ontoV nomou | usque ad legem enim peccatum erat in mundo peccatum autem non inputatur cum lex non est | Denn die Sünde war wol in der Welt / bis auff das Gesetz / Aber wo kein Gesetz ist / da achtet man der sunde nicht. | For vel fandtes der synd i verden før loven, men synd kan ikke opregnes, når der ikke er nogen lov; |
| 14 alla ebasileusen o qanatoV apo adam mecri mwusewV kai epi touV mh amarthsantaV epi tw omoiwmati thV parabasewV adam oV estin tupoV tou mellontoV | sed regnavit mors ab Adam usque ad Mosen etiam in eos qui non peccaverunt in similitudinem praevaricationis Adae qui est forma futuri | Sondern der Tod herrschete von Adam an bis auff Mosen / auch vber die / die nicht gesündigt haben / mit gleicher vbertrettung / wie Adam / welcher ist ein Bilde (3) / des / der zukünfftig war. | men døden herskede fra Adam til Moses også over dem, der ikke havde syndet ved en lignende overtrædelse som Adam. Han er et billede på ham, der skulle komme; |
| 15 all ouc wV to paraptwma outwV kai to carisma ei gar tw tou enoV paraptwmati oi polloi apeqanon pollw mallon h cariV tou qeou kai h dwrea en cariti th tou enoV anqrwpou ihsou cristou eiV touV pollouV eperisseusen | sed non sicut delictum ita et donum si enim unius delicto multi mortui sunt multo magis gratia Dei et donum in gratiam unius hominis Iesu Christi in plures abundavit | Aber nicht helt sichs mit der gabe / wie mit der Sünde. Denn so an eines sünde viel gestorben sind / So ist viel mehr Gottes gnade vnd gabe vielen reichlich widerfaren / durch Jhesum Christ / der der einige Mensch / in gnaden war. | men det forholder sig ikke med nådegaven som med faldet; for døde de mange på grund af den enes fald, er Guds nåde og gave så meget mere kommet de mange rigeligt til gode ved nåden i det ene menneske, Jesus Kristus. |
| 16 kai ouc wV di enoV amarthsantoV to dwrhma to men gar krima ex enoV eiV katakrima to de carisma ek pollwn paraptwmatwn eiV dikaiwma | et non sicut per unum peccantem ita et donum nam iudicium ex uno in condemnationem gratia autem ex multis delictis in iustificationem | VND nicht ist die Gabe alleine vber eine sünde / wie durch des einigen Sünders einige sünde / alles Verderben. Denn das vrteil ist komen aus einer sünde zur verdamnis / Die Gabe aber hilfft / auch aus vielen sünden zur gerechtigkeit. | Og med gaven forholder det sig ikke som med følgerne af den enes synd; for dommen blev på grund af den ene til fordømmelse, men nådegaven, givet på grund af manges overtrædelser, er blevet til retfærdighed. |
| 17 ei gar tw tou enoV paraptwmati o qanatoV ebasileusen dia tou enoV pollw mallon oi thn perisseian thV caritoV kai thV dwreaV thV dikaiosunhV lambanonteV en zwh basileusousin dia tou enoV ihsou cristou | si enim in unius delicto mors regnavit per unum multo magis abundantiam gratiae et donationis et iustitiae accipientes in vita regnabunt per unum Iesum Christum | Denn so vmb des einigen sünde willen der Tod geherrschet hat durch den einen (4) / Viel mehr werden die / so da empfahen die fülle der Gnade vnd der Gaben zur gerechtigkeit herrschen im Leben / durch einen Jhesu Christ. Joh. 1. | Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste, Jesus Kristus. |
| 18 ara oun wV di enoV paraptwmatoV eiV pantaV anqrwpouV eiV katakrima outwV kai di enoV dikaiwmatoV eiV pantaV anqrwpouV eiV dikaiwsin zwhV | igitur sicut per unius delictum in omnes homines in condemnationem sic et per unius iustitiam in omnes homines in iustificationem vitae | WJe nu durch eines Sünde die verdamnis vber alle Menschen komen
ist / Also ist auch durch eines Gerechtigkeit die rechtfertigung des Lebens
vber alle Menschen komen (5).
|
Altså: Ligesom en enkelts fald blev til fordømmelse for alle mennesker, sådan er en enkelts retfærdige gerning også blevet til retfærdighed og liv for alle mennesker. |
| 19 wsper gar dia thV parakohV tou enoV anqrwpou amartwloi katestaqhsan oi polloi outwV kai dia thV upakohV tou enoV dikaioi katastaqhsontai oi polloi | sicut enim per inoboedientiam unius hominis peccatores constituti sunt multi ita et per unius oboeditionem iusti constituentur multi | Denn gleich wie durch eines Menschen vngehorsam viel Sünder worden sind / Also auch durch eines Gehorsam werden viel Gerechten. | For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed. |
| 20 nomoV de pareishlqen ina pleonash to paraptwma ou de epleonasen h amartia upereperisseusen h cariV | lex autem subintravit ut abundaret delictum ubi autem abundavit delictum superabundavit gratia | DAs Gesetz aber ist neben ein komen / auff das die Sünde mechtiger würde. Wo aber die Sünde mechtig worden ist / Da ist doch die Gnade viel mechtiger worden / | Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større, |
| 21 ina wsper ebasileusen h amartia en tw qanatw outwV kai h cariV basileush dia dikaiosunhV eiV zwhn aiwnion dia ihsou cristou tou kuriou hmwn | ut sicut regnavit peccatum in morte ita et gratia regnet per iustitiam in vitam aeternam per Iesum Christum Dominum nostrum | Auff das gleich wie die Sünde geherrschet hat zu dem Tode / Also auch herrsche die Gnade durch die gerechtigkeit zum ewigen Leben / durch Jhesum Christ. | for at nåden, ligesom synden har hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Erfarung ist / wenn
einer wol versucht ist / vnd kan dauon reden / als einer der dabey gewesen
ist.
(2) Das Gott vnser sey / vnd wir sein seien
/ vnd alle Güter gemein von jm vnd mit jm haben / in aller zuuersicht.
(3) Wie Adam vns mit frembder sünde /
on vnser schuld verderbet hat. Also hat vns Christus mit frembder Gnade
/ on vnser verdienst / selig ge macht.
(4) Merck / das er hie von der Erbsunde redet
/ welche komen ist aus Adams vngehorsam / Da her alles sundlich ist / was
an vns ist.
(5) Wie Adams sünde vnser eigen worden
ist. Also ist Christus gerechtigkeit vnser eigen worden.
| 1 ti oun eroumen epimenwmen th amartia ina h cariV pleonash | quid ergo dicemus permanebimus in peccato ut gratia abundet | WAs wollen wir hie zu sagen? Sollen wir denn in der Sünde beharren / auff das die Gnade deste mechtiger werde? | Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? |
| 2 mh genoito oitineV apeqanomen th amartia pwV eti zhsomen en auth | absit qui enim mortui sumus peccato quomodo adhuc vivemus in illo | Das sey ferne. Wie solten wir in sünden wollen leben / der wir abgestorben sind? | Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? |
| 3 h agnoeite oti osoi ebaptisqhmen eiV criston ihsoun eiV ton qanaton autou ebaptisqhmen | an ignoratis quia quicumque baptizati sumus in Christo Iesu in morte ipsius baptizati sumus | Wisset jr nicht / Das alle / die wir in Jhesum Christ getaufft sind / die sind in seinen Tod (1) getaufft? | Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? |
| 4 sunetafhmen oun autw dia tou baptismatoV eiV ton qanaton ina wsper hgerqh cristoV ek nekrwn dia thV doxhV tou patroV outwV kai hmeiV en kainothti zwhV peripathswmen | consepulti enim sumus cum illo per baptismum in mortem ut quomodo surrexit Christus a mortuis per gloriam Patris ita et nos in novitate vitae ambulemus | So sind wir je mit jm begraben durch die Tauffe in den Tod / Auff das / gleich wie Christus ist aufferweckt von den Todten / durch die Herrligkeit des Vaters / Also sollen auch wir in einem newen Leben wandeln. | Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. |
| 5 ei gar sumfutoi gegonamen tw omoiwmati tou qanatou autou alla kai thV anastasewV esomeqa | si enim conplantati facti sumus similitudini mortis eius simul et resurrectionis erimus | So wir aber sampt jm gepflantzet werden zu gleichem Tode / So werden wir auch der Aufferstehung gleich sein / | For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. |
| 6 touto ginwskonteV oti o palaioV hmwn anqrwpoV sunestaurwqh ina katarghqh to swma thV amartiaV tou mhketi douleuein hmaV th amartia | hoc scientes quia vetus homo noster simul crucifixus est ut destruatur corpus peccati ut ultra non serviamus peccato | Die weil wir wissen / Das vnser alter Mensch sampt jm gecreutziget ist / Auff das der sündliche Leib auffhöre / das wir hinfurt der sunde nicht dienen. | Vi ved, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet sammen med ham, for at det legeme, som ligger under for synden, skulle tilintetgøres, så vi ikke mere er trælle for synden; |
| 7 o gar apoqanwn dedikaiwtai apo thV amartiaV | qui enim mortuus est iustificatus est a peccato | Denn wer gestorben ist / der ist gerechtfertiget von der sunden. | den, der er død, er jo frigjort fra synden. |
| 8 ei de apeqanomen sun cristw pisteuomen oti kai suzhsomen autw | si autem mortui sumus cum Christo credimus quia simul etiam vivemus cum Christo | SJnd wir aber mit Christo gestorben / so gleuben wir / das wir auch mit jm leben werden. | Men er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. |
| 9 eidoteV oti cristoV egerqeiV ek nekrwn ouketi apoqnhskei qanatoV autou ouketi kurieuei | scientes quod Christus surgens ex mortuis iam non moritur mors illi ultra non dominabitur | Vnd wissen / Das Christus von den den Todten erwecket / hinfurt nicht stirbet / der Tod wird hinfurt vber jn nicht herrschen. | Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere. |
| 10 o gar apeqanen th amartia apeqanen efapax o de zh zh tw qew | quod enim mortuus est peccato mortuus est semel quod autem vivit vivit Deo | Denn das er gestorben ist / das er der Sünde gestorben / zu einem mal / Das er aber lebet / das lebet er Gotte. | For den død, han døde, døde han fra synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. |
| 11 outwV kai umeiV logizesqe eautouV einai nekrouV men th amartia zwntaV de tw qew en cristw ihsou | ita et vos existimate vos mortuos quidem esse peccato viventes autem Deo in Christo Iesu | Also auch jr / haltet euch da fur / das jr der Sünde gestorben seid / vnd lebet Gotte / in Christo Jhesu vnserm HErrn. | Sådan skal også I se på jer selv: I er døde for synden, men levende for Gud i Kristus Jesus. |
| 12 mh oun basileuetw h amartia en tw qnhtw umwn swmati eiV to upakouein taiV epiqumiaiV autou | non ergo regnet peccatum in vestro mortali corpore ut oboediatis concupiscentiis eius | SO lasset nu die Sünde nicht herrschen in ewrem sterblichen Leibe / jm gehorsam zu leisten in seinen lüsten (2). | Lad derfor ikke synden herske i jeres dødelige legeme, så I adlyder dets lyster. |
| 13 mhde paristanete ta melh umwn opla adikiaV th amartia alla parasthsate eautouV tw qew wsei ek nekrwn zwntaV kai ta melh umwn opla dikaiosunhV tw qew | sed neque exhibeatis membra vestra arma iniquitatis peccato sed exhibete vos Deo tamquam ex mortuis viventes et membra vestra arma iustitiae Deo | Auch begebet nicht der sünden ewre Glieder zu Waffen der vngerechtigkeit / Sondern begebet euch selbs Gotte / als die da aus den Todten lebendig sind / vnd ewre glieder Gotte zu Waffen der gerechtigkeit. | Stil heller ikke jeres lemmer til rådighed for synden som redskaber for uretfærdighed, men stil jer selv til rådighed for Gud som levende, der før var døde, så I bruger jeres lemmer for Gud, som redskaber for retfærdighed. |
| 14 amartia gar umwn ou kurieusei ou gar este upo nomon alla upo carin | peccatum enim vobis non dominabitur non enim sub lege estis sed sub gratia | Denn die sünde wird nicht herrschen können vber euch / Sintemal jr nicht vnter dem Gesetze seid / Sondern vnter der Gnade. | Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden. |
| 15 ti oun amarthswmen oti ouk esmen upo nomon alla upo carin mh genoito | quid ergo peccavimus quoniam non sumus sub lege sed sub gratia absit | WJe nu? Sollen wir sündigen / die weil wir nicht vnter dem Gesetz / sondern vnter der Gnade sind? Das sey ferne. | Hvad da? Skal vi synde, fordi vi ikke er under loven, men under nåden? Aldeles ikke! |
| 16 ouk oidate oti w paristanete eautouV doulouV eiV upakohn douloi este w upakouete htoi amartiaV eiV qanaton h upakohV eiV dikaiosunhn | nescitis quoniam cui exhibetis vos servos ad oboediendum servi estis eius cui oboeditis sive peccati sive oboeditionis ad iustitiam | Wisset jr nicht / welchen jr euch begebet zu Knechten / in gehorsam / des Knechte seid jr / dem jr gehorsam seid / Es sey der Sünde zum Tode / Oder dem Gehorsam zur Gerechtigkeit? | Ved I ikke, at den, I stiller jer til rådighed for som trælle og viser lydighed, må I også være trælle for og vise lydighed, hvad enten det er synden, og det fører til død, eller det er lydigheden, og det fører til retfærdighed? |
| 17 cariV de tw qew oti hte douloi thV amartiaV uphkousate de ek kardiaV eiV on paredoqhte tupon didachV | gratias autem Deo quod fuistis servi peccati oboedistis autem ex corde in eam formam doctrinae in qua traditi estis | Gott sey aber gedancket / Das jr Knechte der Sünde gewesen seid / Aber nu gehorsam worden von hertzen / dem Furbilde der lere / welchem jr ergeben seid. | Men Gud ske tak for, at I, der var syndens trælle, er blevet lydige af hjertet imod den lære, I blev indført i! |
| 18 eleuqerwqenteV de apo thV amartiaV edoulwqhte th dikaiosunh | liberati autem a peccato servi facti estis iustitiae | Denn nu jr frey worden seid von der Sünde / seid jr Knechte worden der Gerechtigkeit. | Befriet fra synden er I blevet trælle for retfærdigheden |
| 19 anqrwpinon legw dia thn asqeneian thV sarkoV umwn wsper gar paresthsate ta melh umwn doula th akaqarsia kai th anomia eiV thn anomian outwV nun parasthsate ta melh umwn doula th dikaiosunh eiV agiasmon | humanum dico propter infirmitatem carnis vestrae sicut enim exhibuistis membra vestra servire inmunditiae et iniquitati ad iniquitatem ita nunc exhibete membra vestra servire iustitiae in sanctificationem | JCH mus menschlich dauon reden / vmb der schwacheit willen ewers Fleisches. Gleich wie jr ewre Glieder begeben habet zu dienste der Vnreinigkeit / vnd von einer Vngerechtigkeit zu der andern / Also begebet auch nu ewre Glieder zu dienste der Gerechtigkeit / das sie heilig werden. | – jeg bruger et udtryk fra dagliglivet, fordi I er skrøbelige mennesker. For ligesom I lod jeres lemmer trælle for urenheden og lovløsheden, så I blev lovløse, skal I nu lade dem trælle for retfærdigheden, så I helliges. |
| 20 ote gar douloi hte thV amartiaV eleuqeroi hte th dikaiosunh | cum enim servi essetis peccati liberi fuistis iustitiae | Denn da jr der Sünde Knechte wartet / da wartet jr frey von der Gerechtigkeit / | Dengang I var syndens trælle, var I frie over for retfærdigheden. |
| 21 tina oun karpon eicete tote ef oiV nun epaiscunesqe to gar teloV ekeinwn qanatoV | quem ergo fructum habuistis tunc in quibus nunc erubescitis nam finis illorum mors est | Was hattet jr nu zu der zeit fur Frucht? welchs jr euch jtzt schemet / Denn das ende desselbigen / ist der Tod. | Hvad fik I da? Frugter, som I nu skammer jer over; de ender jo med død. |
| 22 nuni de eleuqerwqenteV apo thV amartiaV doulwqenteV de tw qew ecete ton karpon umwn eiV agiasmon to de teloV zwhn aiwnion | nunc vero liberati a peccato servi autem facti Deo habetis fructum vestrum in sanctificationem finem vero vitam aeternam | Nu jr aber seid von der Sünde frey / vnd Gottes Knechte worden / habt jr ewre Frucht / das jr heilig werdet / Das ende aber das ewige Leben. | Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. |
| 23 ta gar oywnia thV amartiaV qanatoV to de carisma tou qeou zwh aiwnioV en cristw ihsou tw kuriw hmwn | stipendia enim peccati mors gratia autem Dei vita aeterna in Christo Iesu Domino nostro | Denn der Tod ist der Sünden sold / Aber die gabe Gottes ist das ewige Leben / in Christo Jhesu vnserm HErrn. | For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das wir auch (wie
er) sterben / Denn wir sterben der sunde nicht gar abe / das Fleisch sterbe
denn auch leiblich.
(2) Mercke / die Heiligen haben noch böse
lüste im fleisch / den sie nicht folgen. So lange die gnade regiert
/ bleibet das Gewissen frey vnd zwingt die sünde im fleisch. Aber
on gnade regiert sie / vnd das Gesetz verdampt das Gewissen.
| 1 h agnoeite adelfoi ginwskousin gar nomon lalw oti o nomoV kurieuei tou anqrwpou ef oson cronon zh | an ignoratis fratres scientibus enim legem loquor quia lex in homine dominatur quanto tempore vivit | WJsset jr nicht / lieben Brüder (Denn ich rede mit denen / die das Gesetz / wissen) das das Gesetz herrschet vber den Menschen / so lange er lebet? | Ved I ikke, brødre – jeg taler jo til mennesker, der kender loven – at loven kun er herre over et menneske, så længe det lever? |
| 2 h gar upandroV gunh tw zwnti andri dedetai nomw ean de apoqanh o anhr kathrghtai apo tou nomou tou androV | nam quae sub viro est mulier vivente viro alligata est legi si autem mortuus fuerit vir soluta est a lege viri | Denn ein Weib / das vnter dem Manne ist / die weil der Man lebet / ist sie verbunden an das Gesetz / So aber der Man stirbet / so ist sie los vom Gesetz / das den man betrifft. | En gift kvinde er ved lov bundet til sin mand, så længe han lever; men dør han, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham. |
| 3 ara oun zwntoV tou androV moicaliV crhmatisei ean genhtai andri eterw ean de apoqanh o anhr eleuqera estin apo tou nomou tou mh einai authn moicalida genomenhn andri eterw | igitur vivente viro vocabitur adultera si fuerit cum alio viro si autem mortuus fuerit vir eius liberata est a lege ut non sit adultera si fuerit cum alio viro | Wo sie nu bey einem andern Manne ist / weil der man lebet / wird sie eine Ehebrecherin geheissen. So aber der Man stirbet / ist sie frey vom Gesetz / das sie nicht eine Ehebrecherin ist / wo sie bey einem andern Manne ist. | Hun vil altså stå som ægteskabsbryder, hvis hun bliver en andens, mens hendes mand er i live; men dør han, er hun fri fra loven, så at hun ikke er ægteskabsbryder ved at blive en andens |
| 4 wste adelfoi mou kai umeiV eqanatwqhte tw nomw dia tou swmatoV tou cristou eiV to genesqai umaV eterw tw ek nekrwn egerqenti ina karpoforhswmen tw qew | itaque fratres mei et vos mortificati estis legi per corpus Christi ut sitis alterius qui ex mortuis resurrexit ut fructificaremus Deo | ALSo auch / meine Brüder / Jr seid getödtet dem Gesetz (1) / durch den leib Christi / das jr bey einem andern seid / nemlich bey dem / der von den Todten aufferwecket ist / auff das wir Gott frucht bringen. | Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud. |
| 5 ote gar hmen en th sarki ta paqhmata twn amartiwn ta dia tou nomou enhrgeito en toiV melesin hmwn eiV to karpoforhsai tw qanatw | cum enim essemus in carne passiones peccatorum quae per legem erant operabantur in membris nostris ut fructificarent morti | Denn da wir im Fleisch waren / da waren die sündlichen Lüste (welche durchs Gesetz sich erregeten) krefftig in vnsern Gliedern / dem Tode frucht zubringen. | For dengang vi var i kødet, var de syndige lidenskaber, som loven kalder frem, virksomme i vore lemmer, så at vi bar frugt til døden. |
| 6 nuni de kathrghqhmen apo tou nomou apoqanonteV en w kateicomeqa wste douleuein hmaV en kainothti pneumatoV kai ou palaiothti grammatoV | nunc autem soluti sumus a lege morientes in quo detinebamur ita ut serviamus in novitate spiritus et non in vetustate litterae | Nu aber sind wir vom Gesetz los / vnd jm abgestorben / das vns gefangen hielt / Also / das wir dienen sollen im newen wesen des Geistes / vnd nicht im alten wesen des Buchstabens. | Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle. |
| 7 ti oun eroumen o nomoV amartia mh genoito alla thn amartian ouk egnwn ei mh dia nomou thn te gar epiqumian ouk hdein ei mh o nomoV elegen ouk epiqumhseiV | quid ergo dicemus lex peccatum est absit sed peccatum non cognovi nisi per legem nam concupiscentiam nesciebam nisi lex diceret non concupisces | WAs wollen wir denn nu sagen? Jst das Gesetz sunde? Das sey ferne. Aber die sunde erkandte ich nicht / on durchs Gesetz. Denn ich wuste nichts von der Lust / wo das Gesetz nicht hette gesagt / Las dich nicht gelüsten. | Skal vi da sige, at loven er synd? Aldeles ikke! Men synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde: »Du må ikke begære!« |
| 8 aformhn de labousa h amartia dia thV entolhV kateirgasato en emoi pasan epiqumian cwriV gar nomou amartia nekra | occasione autem accepta peccatum per mandatum operatum est in me omnem concupiscentiam sine lege enim peccatum mortuum erat | Da nam aber die Sünde vrsach am Gebot / vnd erreget in mir allerley Lust. Denn on das Gesetz war die Sünde tod. | Men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. |
| 9 egw de ezwn cwriV nomou pote elqoushV de thV entolhV h amartia anezhsen egw de apeqanon | ego autem vivebam sine lege aliquando sed cum venisset mandatum peccatum revixit | Jch aber lebete etwa on Gesetze. Da aber das Gebot kam / ward die Sünde wider lebendig / | Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, |
| 10 kai eureqh moi h entolh h eiV zwhn auth eiV qanaton | ego autem mortuus sum et inventum est mihi mandatum quod erat ad vitam hoc esse ad mortem | Jch aber starb. Vnd es befand sich / das das Gebot mir zum Tode reichet / das mir doch zum Leben gegeben war. | og jeg døde. Budet, som skulle have ført til liv, viste sig at blive min død. |
| 11 h gar amartia aformhn labousa dia thV entolhV exhpathsen me kai di authV apekteinen | nam peccatum occasione accepta per mandatum seduxit me et per illud occidit | Denn die Sünde nam vrsache am Gebot / vnd betrog mich / vnd tödtet mich durch dasselbige Gebot. | For med budet fik synden et påskud og forledte mig og dræbte mig med det. |
| 12 wste o men nomoV agioV kai h entolh agia kai dikaia kai agaqh | itaque lex quidem sancta et mandatum sanctum et iustum et bonum | Das Gesetz ist je heilig / vnd das Gebot heilig / recht vnd gut. | Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. |
| 13 to oun agaqon emoi egeneto qanatoV mh genoito alla h amartia ina fanh amartia dia tou agaqou moi katergazomenh qanaton ina genhtai kaq uperbolhn amartwloV h amartia dia thV entolhV | quod ergo bonum est mihi factum est mors absit sed peccatum ut appareat peccatum per bonum mihi operatum est mortem ut fiat supra modum peccans peccatum per mandatum | JSt denn / das da gut ist / mir ein Tod worden? Das sey ferne. Aber die Sünde / auff das sie erscheine / wie sie sünde ist / hat sie mir durch das gute den Tod gewircket / Auff das die Sünde würde vber aus sündig / durchs Gebot. | Blev dette gode da min død? Aldeles ikke! Men det blev synden, for at den kunne fremtræde som synd, og den brugte det gode til at volde min død, for at synden ved at bruge budet skulle vise sig at være syndig ud over alle grænser. |
| 14 oidamen gar oti o nomoV pneumatikoV estin egw de sarkinoV eimi pepramenoV upo thn amartian | scimus enim quod lex spiritalis est ego autem carnalis sum venundatus sub peccato | Denn wir wissen / das das Gesetz geistlich ist / Jch bin aber fleischlich / vnter die Sünde verkaufft. | Vi ved, at loven er af ånd. Men jeg er af kød, solgt til at være under synden. |
| 15 o gar katergazomai ou ginwskw ou gar o qelw touto prassw all o misw touto poiw | quod enim operor non intellego non enim quod volo hoc ago sed quod odi illud facio | Denn ich weis nicht / was ich thu / Denn ich thu nicht das ich wil / sondern das ich hasse / das thu ich. | For jeg forstår ikke mine handlinger. Det, jeg vil, det gør jeg ikke, og det, jeg hader, det gør jeg. |
| 16 ei de o ou qelw touto poiw sumfhmi tw nomw oti kaloV | si autem quod nolo illud facio consentio legi quoniam bona | So ich aber das thu / das ich nicht wil / so willige ich / das das Gesetz gut sey. | Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. |
| 17 nuni de ouketi egw katergazomai auto alla h enoikousa en emoi amartia | nunc autem iam non ego operor illud sed quod habitat in me peccatum | So thu nu ich dasselbige nicht / sondern die sünde / die in mir wonet. | Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. |
| 18 oida gar oti ouk oikei en emoi tout estin en th sarki mou agaqon to gar qelein parakeitai moi to de katergazesqai to kalon ou | scio enim quia non habitat in me hoc est in carne mea bonum nam velle adiacet mihi perficere autem bonum non invenio | Denn ich weis / das in mir / das ist / in meinem Fleische wonet nichts guts. Wollen habe ich wol / Aber volnbringen das gute finde ich nicht. | Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. |
| 19 ou gar o qelw poiw agaqon alla o ou qelw kakon touto prassw | non enim quod volo bonum hoc facio sed quod nolo malum hoc ago | Denn das Gute das ich wil / das thu ich nicht / Sondern das Böse / das ich nicht wil / das thu ich. | For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. |
| 20 ei de o ou qelw touto poiw ouketi egw katergazomai auto alla h oikousa en emoi amartia | si autem quod nolo illud facio non ego operor illud sed quod habitat in me peccatum | So ich aber thu / das ich nicht wil / so thu ich dasselbige nicht / sondern die Sünde / die in mir wonet (2). | Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig. |
| 21 euriskw ara ton nomon tw qelonti emoi poiein to kalon oti emoi to kakon parakeitai | invenio igitur legem volenti mihi facere bonum quoniam mihi malum adiacet | SO finde ich mir nu ein Gesetz / der ich wil das gute thun / das mir das böse anhanget. | Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. |
| 22 sunhdomai gar tw nomw tou qeou kata ton esw anqrwpon | condelector enim legi Dei secundum interiorem hominem | Denn ich habe lust an Gottes gesetz / nach dem inwendigen (3) Menschen. | For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov. |
| 23 blepw de eteron nomon en toiV melesin mou antistrateuomenon tw nomw tou nooV mou kai aicmalwtizonta me en tw nomw thV amartiaV tw onti en toiV melesin mou | video autem aliam legem in membris meis repugnantem legi mentis meae et captivantem me in lege peccati quae est in membris meis | Jch sehe aber ein ander Gesetz in meinen Gliedern / das da widerstreittet dem Gesetz in meinem gemüte / vnd nimpt mich gefangen in der Sünden gesetz / welches ist in meinen gliedern. | Men jeg ser en anden lov i mine lemmer, og den ligger i strid med loven i mit sind og holder mig som fange i syndens lov, som er i mine lemmer. |
| 24 talaipwroV egw anqrwpoV tiV me rusetai ek tou swmatoV tou qanatou toutou | infelix ego homo quis me liberabit de corpore mortis huius | Jch elender Mensch / wer wird mich erlösen von dem leibe dieses todes (4)? | Jeg elendige menneske! Hvem skal fri mig fra dette dødsens legeme? |
| 25 cariV de tw qew dia ihsou cristou tou kuriou hmwn ara oun autoV egw tw men noi douleuw nomw qeou th de sarki nomw amartiaV | gratia Dei per Iesum Christum Dominum nostrum igitur ego ipse mente servio legi Dei carne autem legi peccati | Jch dancke Gott durch Jhesum Christ vnsern HErrn. So diene ich nu mit dem gemüte dem gesetz Gottes / Aber mit dem fleische dem Gesetze der sünden. | Men Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Der alte Mensch hat das
Gewissen mit sünden zu eigen / wie ein Man sein Weib. Aber wenn der
alt Mensch stirbt durch die Gnade / wird das Gewissen frey von sünden
/ das jm auch das Gesetz nicht mehr die sünd auffrücken vnd den
alten Menschen vnterthenig machen kan.
(2) Thun heisset hie nicht das werck volnbringen
/ sondern die lüste fülen / das sie sich regen. Volnbringen aber
ist / on lust leben gantz rein / das geschicht nicht in diesem Leben.
(3) Jnwendiger mensch / heisst hie der geist
aus gnaden geboren / welcher in den Heiligen streitet wider den eusserlichen
/ das ist / vernunfft / sinn vnd alles / was natur am Menschen ist.
(4) Tod heisset er hie den jamer vnd die mühe
in dem streit mit der sünde. Wie Exo. 8 Pharao spricht / Nim diesen
Tod (das waren die Hewschrecken / von mir.
| 1 ouden ara nun katakrima toiV en cristw ihsou | nihil ergo nunc damnationis est his qui sunt in Christo Iesu qui non secundum carnem ambulant | SO ist nu nichts verdamlichs (1) an denen / die in Christo Jhesu sind / die nicht nach dem Fleisch wandeln / sondern nach dem Geist. | Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. |
| 2 o gar nomoV tou pneumatoV thV zwhV en cristw ihsou hleuqerwsen se apo tou nomou thV amartiaV kai tou qanatou | lex enim Spiritus vitae in Christo Iesu liberavit me a lege peccati et mortis | Denn das gesetz des Geistes / der da lebendig machet in Christo Jhesu / hat mich frey gemacht von dem Gesetz der sünden vnd des todes. | For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. |
| 3 to gar adunaton tou nomou en w hsqenei dia thV sarkoV o qeoV ton eautou uion pemyaV en omoiwmati sarkoV amartiaV kai peri amartiaV katekrinen thn amartian en th sarki | nam quod inpossibile erat legis in quo infirmabatur per carnem Deus Filium suum mittens in similitudinem carnis peccati et de peccato damnavit peccatum in carne | Denn das dem Gesetz vmmüglich war (Sintemal es durch das Fleisch geschwechet ward) Das that Gott / vnd sandte seinen Son in der gestalt des sündlichen Fleisches / vnd verdampte die Sünde im Fleisch durch Sünde / | Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, |
| 4 ina to dikaiwma tou nomou plhrwqh en hmin toiV mh kata sarka peripatousin alla kata pneuma | ut iustificatio legis impleretur in nobis qui non secundum carnem ambulamus sed secundum Spiritum | Auff das die gerechtigkeit vom Gesetz erfoddert / in vns erfüllet würde / Die wir nu nicht nach dem Fleische wandeln / sondern nach dem Geist. | for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden. |
| 5 oi gar kata sarka onteV ta thV sarkoV fronousin oi de kata pneuma ta tou pneumatoV | qui enim secundum carnem sunt quae carnis sunt sapiunt qui vero secundum Spiritum quae sunt Spiritus sentiunt | DEnn die da fleischlich sind / die sind fleischlich gesinnet / Die aber geistlich sind / die sind geistlich gesinnet. | De kødelige vil det kødelige, og de åndelige vil det åndelige. |
| 6 to gar fronhma thV sarkoV qanatoV to de fronhma tou pneumatoV zwh kai eirhnh | nam prudentia carnis mors prudentia autem Spiritus vita et pax | Aber fleischlich (2) gesinnet sein / ist der Tod / Vnd geistlich gesinnet sein / ist leben vnd friede. | Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred. |
| 7 dioti to fronhma thV sarkoV ecqra eiV qeon tw gar nomw tou qeou ouc upotassetai oude gar dunatai | quoniam sapientia carnis inimicitia est in Deum legi enim Dei non subicitur nec enim potest | Denn fleischlich gesinnet sein / ist eine Feindschafft wider Gott / Sintemal es dem gesetze Gottes nicht vnterthan ist / denn er vermag es auch nicht. | For det, kødet vil, er fjendskab med Gud; det underordner sig ikke Guds lov og kan det heller ikke. |
| 8 oi de en sarki onteV qew aresai ou dunantai | qui autem in carne sunt Deo placere non possunt | Die aber fleischlich sind / mügen Gotte nicht gefallen. | De, som er i kødet, kan ikke være Gud til behag. |
| 9 umeiV de ouk este en sarki alla en pneumati eiper pneuma qeou oikei en umin ei de tiV pneuma cristou ouk ecei outoV ouk estin autou | vos autem in carne non estis sed in Spiritu si tamen Spiritus Dei habitat in vobis si quis autem Spiritum Christi non habet hic non est eius | Jr aber seid nicht fleischlich / sondern geistlich / So anders Gottes geist in euch wonet. Wer aber Christus geist nicht hat / Der ist nicht sein. | Men I er ikke i kødet, I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. Den, der ikke har Kristi ånd, hører ikke ham til. |
| 10 ei de cristoV en umin to men swma nekron dia amartian to de pneuma zwh dia dikaiosunhn | si autem Christus in vobis est corpus quidem mortuum est propter peccatum spiritus vero vita propter iustificationem | So aber Christus in euch ist / So ist der Leib zwar tod vmb der Sünde willen / Der Geist aber ist das Leben / vmb der Gerechtigkeit willen. | Men når Kristus er i jer, er legemet ganske vist dødt på grund af synd, men ånden har liv på grund af retfærdighed. |
| 11 ei de to pneuma tou egeirantoV ton ihsoun ek nekrwn oikei en umin o egeiraV ek nekrwn criston ihsoun zwopoihsei kai ta qnhta swmata umwn dia tou enoikountoV autou pneumatoV en umin | quod si Spiritus eius qui suscitavit Iesum a mortuis habitat in vobis qui suscitavit Iesum Christum a mortuis vivificabit et mortalia corpora vestra propter inhabitantem Spiritum eius in vobis | So nu der Geist / des / der Jhesum von den Todten aufferwecket hat / in euch wonet / So wird auch derselbige der Christum von den Todten aufferwecket hat / ewre sterbliche Leibe lebendig machen / vmb des willen / das sein Geist in euch wonet. | Og når hans ånd, han som oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, som oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, som bor i jer. |
| 12 ara oun adelfoi ofeiletai esmen ou th sarki tou kata sarka zhn | ergo fratres debitores sumus non carni ut secundum carnem vivamus | SO sind wir nu / lieben Brüder / Schüldener / nicht dem Fleisch / das wir nach dem Fleisch leben / | Brødre, så skylder vi da ikke kødet at leve i lydighed mod det. |
| 13 ei gar kata sarka zhte mellete apoqnhskein ei de pneumati taV praxeiV tou swmatoV qanatoute zhsesqe | si enim secundum carnem vixeritis moriemini si autem Spiritu facta carnis mortificatis vivetis | Denn wo jr nach dem Fleisch lebet / so werdet jr sterben müssen. Wo jr aber durch den Geist des fleisches Gescheffte tödtet / so werdet jr leben. | Hvis I lever i lydighed mod kødet, skal I dø, men hvis I ved Åndens hjælp dræber legemets gerninger, skal I leve. |
| 14 osoi gar pneumati qeou agontai outoi uioi qeou eisin | quicumque enim Spiritu Dei aguntur hii filii sunt Dei | Denn welche der geist Gottes treibet / die sind Gottes kinder. | For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. |
| 15 ou gar elabete pneuma douleiaV palin eiV fobon alla elabete pneuma uioqesiaV en w krazomen abba o pathr | non enim accepistis spiritum servitutis iterum in timore sed accepistis Spiritum adoptionis filiorum in quo clamamus Abba Pater | Denn jr habt nicht einen knechtlichen Geist empfangen / das jr euch aber mal fürchten müstet / Sondern jr habt einen kindlichen Geist empfangen / Durch welchen wir ruffen / Abba lieber vater. | I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! |
| 16 auto to pneuma summarturei tw pneumati hmwn oti esmen tekna qeou | ipse Spiritus testimonium reddit spiritui nostro quod sumus filii Dei | Derselbige Geist gibt zeugnis vnserm geist / das wir Gotteskinder sind. | Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. |
| 17 ei de tekna kai klhronomoi klhronomoi men qeou sugklhronomoi de cristou eiper sumpascomen ina kai sundoxasqwmen | si autem filii et heredes heredes quidem Dei coheredes autem Christi si tamen conpatimur ut et conglorificemur | Sind wir denn Kinder / so sind wir auch Erben / nemlich / Gottes erben / vnd miterben Christi / So wir anders mit leiden / Auff das wir auch mit zur Herrligkeit erhaben werden. | Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. |
| 18 logizomai gar oti ouk axia ta paqhmata tou nun kairou proV thn mellousan doxan apokalufqhnai eiV hmaV | existimo enim quod non sunt condignae passiones huius temporis ad futuram gloriam quae revelabitur in nobis | Denn ich halte es dafur / Das dieser zeit leiden der Herrligkeit nicht werd sey / die an vns sol offenbaret werden. | Jeg mener nemlig, at lidelserne i den tid, der nu er inde, er for intet at regne mod den herlighed, som skal åbenbares på os. |
| 19 h gar apokaradokia thV ktisewV thn apokaluyin twn uiwn tou qeou apekdecetai | nam expectatio creaturae revelationem filiorum Dei expectat | Denn das engstliche harren der Creatur wartet auff die offenbarung der kinder Gottes. | For skabningen venter med længsel på, at Guds børn skal åbenbares. |
| 20 th gar mataiothti h ktisiV upetagh ouc ekousa alla dia ton upotaxanta ef elpidi | vanitati enim creatura subiecta est non volens sed propter eum qui subiecit in spem | Sintemal die Creatur vnterworffen ist der Eitelkeit / on jren willen / Sondern vmb des willen / der sie vnterworffen hat auff die Hoffnung. | Skabningen blev jo underlagt tomheden, ikke fordi den selv ville, men på grund af ham, der gjorde det, og med det håb, |
| 21 oti kai auth h ktisiV eleuqerwqhsetai apo thV douleiaV thV fqoraV eiV thn eleuqerian thV doxhV twn teknwn tou qeou | quia et ipsa creatura liberabitur a servitute corruptionis in libertatem gloriae filiorum Dei | Denn auch die Creatur frey werden wird von dem Dienst des vergenglichen wesens / zu der herrlichen Freiheit der kinder Gottes. | at også skabningen selv vil blive befriet fra trældommen under forgængeligheden og nå til den frihed, som Guds børn får i herligheden. |
| 22 oidamen gar oti pasa h ktisiV sustenazei kai sunwdinei acri tou nun | scimus enim quod omnis creatura ingemescit et parturit usque adhuc | Denn wir wissen / das alle Creatur sehnet sich mit vns / vnd engstet (3) sich noch jmer dar. | Vi ved, at hele skabningen endnu sukker og vånder sig sammen. |
| 23 ou monon de alla kai autoi thn aparchn tou pneumatoV econteV hmeiV kai autoi en eautoiV stenazomen uioqesian apekdecomenoi thn apolutrwsin tou swmatoV hmwn | non solum autem illa sed et nos ipsi primitias Spiritus habentes et ipsi intra nos gemimus adoptionem filiorum expectantes redemptionem corporis nostri | NJcht alleine aber sie / Sondern auch wir selbs / die wir haben des Geistes erstling / sehnen vns auch bey vns selbs / nach der Kindschafft / vnd warten auff vnsers Leibes erlösung. | Og ikke alene det: også vi, der har Ånden som førstegrøde, sukker selv i forventning om barnekår, vort legemes forløsning. |
| 24 th gar elpidi eswqhmen elpiV de blepomenh ouk estin elpiV o gar blepei tiV elpizei | spe enim salvi facti sumus spes autem quae videtur non est spes nam quod videt quis quid sperat | Denn wir sind wol selig / Doch in der hoffnung. Die Hoffnung aber / die man sihet / ist nicht hoffnung / Denn wie kan man des hoffen / das man sihet? | Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? |
| 25 ei de o ou blepomen elpizomen di upomonhV apekdecomeqa | si autem quod non videmus speramus per patientiam expectamus | So wir aber des hoffen / das wir nicht sehen / So warten wir sein durch gedult. | Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. |
| 26 wsautwV de kai to pneuma sunantilambanetai th asqeneia hmwn to gar ti proseuxwmeqa kaqo dei ouk oidamen alla auto to pneuma uperentugcanei stenagmoiV alalhtoiV | similiter autem et Spiritus adiuvat infirmitatem nostram nam quid oremus sicut oportet nescimus sed ipse Spiritus postulat pro nobis gemitibus inenarrabilibus | DEsselbigen gleichen auch der Geist hilfft vnser schwacheit auff. Denn wir wissen nicht / was wir beten sollen / wie sichs gebürt / Sondern der Geist selbs vertrit vns auffs beste / mit vnaussprechlichem seufftzen. | Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, |
| 27 o de eraunwn taV kardiaV oiden ti to fronhma tou pneumatoV oti kata qeon entugcanei uper agiwn | qui autem scrutatur corda scit quid desideret Spiritus quia secundum Deum postulat pro sanctis | Der aber die hertzen forschet / der weis / was des Geistes sinn sey / Denn er vertrit die Heiligen nach dem das Gott gefellet. | og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje. |
| 28 oidamen de oti toiV agapwsin ton qeon panta sunergei o qeoV eiV agaqon toiV kata proqesin klhtoiV ousin | scimus autem quoniam diligentibus Deum omnia cooperantur in bonum his qui secundum propositum vocati sunt sancti | Wir wissen aber / das denen / die Gott lieben / alle ding zum besten dienen / die nach dem Fursatz beruffen sind. | Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. |
| 29 oti ouV proegnw kai prowrisen summorfouV thV eikonoV tou uiou autou eiV to einai auton prwtotokon en polloiV adelfoiV | nam quos praescivit et praedestinavit conformes fieri imaginis Filii eius ut sit ipse primogenitus in multis fratribus | Denn welche er zuuor versehen hat / die hat er auch verordnet / das sie gleich sein solten dem Ebenbilde seines Sons / Auff das derselbige der Erstgeborne sey vnter vielen Brüdern. | For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. |
| 30 ouV de prowrisen toutouV kai ekalesen kai ouV ekalesen toutouV kai edikaiwsen ouV de edikaiwsen toutouV kai edoxasen | quos autem praedestinavit hos et vocavit et quos vocavit hos et iustificavit quos autem iustificavit illos et glorificavit | Welche er aber verordnet hat / die hat er auch beruffen. Welche er aber beruffen hat / die hat er auch gerecht gemacht. Welche er aber hat gerecht gemacht / die hat er auch herrlich gemacht. | Og dem, som han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem, han har gjort retfærdige, har han også herliggjort. |
| 31 ti oun eroumen proV tauta ei o qeoV uper hmwn tiV kaq hmwn | quid ergo dicemus ad haec si Deus pro nobis quis contra nos | WAs wollen wir denn weiter sagen? Jst Gott fur vns / Wer mag wider vns sein? | Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os? |
| 32 oV ge tou idiou uiou ouk efeisato alla uper hmwn pantwn paredwken auton pwV ouci kai sun autw ta panta hmin carisetai | qui etiam Filio suo non pepercit sed pro nobis omnibus tradidit illum quomodo non etiam cum illo omnia nobis donabit | Welcher auch seines eigen Sons nicht hat verschonet / Sondern hat jn fur vns alle da hin gegeben / Wie solt er vns mit jm nicht alles schencken? | Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os alt? |
| 33 tiV egkalesei kata eklektwn qeou qeoV o dikaiwn | quis accusabit adversus electos Dei Deus qui iustificat | Wer wil die ausserweleten Gottes beschüldigen? Gott ist hie / der da gerecht machet. | Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud gør retfærdig. |
| 34 tiV o katakrinwn cristoV ihsouV o apoqanwn mallon de egerqeiV ek nekrwn oV estin en dexia tou qeou oV kai entugcanei uper hmwn | quis est qui condemnet Christus Iesus qui mortuus est immo qui resurrexit qui et est ad dexteram Dei qui etiam interpellat pro nobis | Wer wil verdamnen? Christus ist hie / der gestorben ist / Ja viel mehr / der auch aufferwecket ist / welcher ist zur rechten Gottes / vnd vertrit vns. | Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. |
| 35 tiV hmaV cwrisei apo thV agaphV tou cristou qliyiV h stenocwria h diwgmoV h limoV h gumnothV h kindunoV h macaira | quis nos separabit a caritate Christi tribulatio an angustia an persecutio an fames an nuditas an periculum an gladius | WEr wil vns scheiden von der liebe Gottes? Trübsal oder angst? oder verfolgung? oder hunger? oder blösse? oder ferligkeit? oder schwert? | Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? Nød eller angst? Forfølgelse, sult eller nøgenhed? Fare eller sværd? – |
| 36 kaqwV gegraptai oti eneken sou qanatoumeqa olhn thn hmeran elogisqhmen wV probata sfaghV | sicut scriptum est quia propter te mortificamur tota die aestimati sumus ut oves occisionis | Wie geschrieben stehet / Vmb deinen willen werden wir getödtet den gantzen tag / Wir sind geachtet fur Schlachtschafe. | som der står skrevet:
På grund af dig dræbes vi dagen lang, vi regnes for slagtefår. |
| 37 all en toutoiV pasin upernikwmen dia tou agaphsantoV hmaV | sed in his omnibus superamus propter eum qui dilexit nos | Aber in dem allen vberwinden wir weit / vmb des willen / der vns geliebet hat. | Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. |
| 38 pepeismai gar oti oute qanatoV oute zwh oute aggeloi oute arcai oute enestwta oute mellonta oute dunameiV | certus sum enim quia neque mors neque vita neque angeli neque principatus neque instantia neque futura neque fortitudines | Denn ich bin gewis / Das weder Tod noch Leben / weder Engel noch Fürstenthum / noch gewalt / weder gegenwertiges noch zukünfftiges / | For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter |
| 39 oute uywma oute baqoV oute tiV ktisiV etera dunhsetai hmaV cwrisai apo thV agaphV tou qeou thV en cristw ihsou tw kuriw hmwn | neque altitudo neque profundum neque creatura alia poterit nos separare a caritate Dei quae est in Christo Iesu Domino nostro | weder hohes noch tieffes noch keine andere Creatur / mag vns scheiden von der liebe Gottes / die in Christo Jhesu ist vnserm HErrn. Psal. 44. | eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Ob wol noch sunde
im fleisch wütet so verdampt es doch nicht / Darumb / das der Geist
gerecht ist / vnd da wider streitet. Wo derselbige nicht ist / da wird
das Gesetz durchs Fleisch geschwecht vnd vbertretten / Das vmmüglich
ist / das dem Menschen das Gesetz helffen solte / denn nur zur sünde
vnd tode. Darumb sandte Gott seinen Son / vnd lud auff jn vnser sünde
/ vnd halff vns also das Gesetz erfüllen / durch seinen Geist.
(2) Fleischlich gesinnet sein ist / Das man
nichts nach Gott fraget / oder sein nicht achtet / vnd nichts dauon verstehet.
(3) Wie ein Weib in Kindsnöten.
| 1 alhqeian legw en cristw ou yeudomai summarturoushV moi thV suneidhsewV mou en pneumati agiw | veritatem dico in Christo non mentior testimonium mihi perhibente conscientia mea in Spiritu Sancto | JCH sage die warheit in Christo / vnd liege nicht / Des mir zeugnis gibt mein gewissen / in dem heiligen Geist / | Jeg taler sandt i Kristus, jeg lyver ikke, og min samvittighed kan i Helligånden bevidne, |
| 2 oti luph moi estin megalh kai adialeiptoV odunh th kardia mou | quoniam tristitia est mihi magna et continuus dolor cordi meo | Das ich grosse traurigkeit vnd schmertzen on vnterlas in meinem hertzen habe. | at jeg har en stor sorg, der altid piner mit hjerte. |
| 3 hucomhn gar anaqema einai autoV egw apo tou cristou uper twn adelfwn mou twn suggenwn mou kata sarka | optabam enim ipse ego anathema esse a Christo pro fratribus meis qui sunt cognati mei secundum carnem | Jch habe gewündschet verbannet zu sein von Christo / fur meine Brüder / die meine Gefreundte sind nach dem Fleisch / | Jeg ville ønske, at jeg selv var forbandet og skilt fra Kristus, hvis det kunne hjælpe mine brødre og landsmænd. |
| 4 oitineV eisin israhlitai wn h uioqesia kai h doxa kai ai diaqhkai kai h nomoqesia kai h latreia kai ai epaggeliai | qui sunt Israhelitae quorum adoptio est filiorum et gloria et testamenta et legislatio et obsequium et promissa | die da sind von Jsrael / Welchen gehört die Kindschafft / vnd die Herrligkeit / vnd der Bund / vnd das Gesetz / vnd der Gottesdienst / vnd die Verheissung / | De er jo israelitter, de har førstefødselsretten og herligheden og pagterne og loven og tempeltjenesten og løfterne; |
| 5 wn oi patereV kai ex wn o cristoV to kata sarka o wn epi pantwn qeoV euloghtoV eiV touV aiwnaV amhn | quorum patres et ex quibus Christus secundum carnem qui est super omnia Deus benedictus in saecula amen | welcher auch sind die Veter / aus welchen Christus her kompt nach dem Fleische / Der da ist Gott vber alles / gelobet in ewigkeit / Amen. | de har fædrene, og fra dem er Kristus kommet som menneske – han, som er over alt og alle, Gud, være lovet til evig tid! Amen. |
| 6 ouc oion de oti ekpeptwken o logoV tou qeou ou gar panteV oi ex israhl outoi israhl | non autem quod exciderit verbum Dei non enim omnes qui ex Israhel hii sunt Israhel | ABer nicht sage ich solchs / das Gottes wort darumb aus sey. Denn es sind nicht alle Jsraeliter die von Jsrael sind / | Dog ikke sådan at forstå, at Guds ord er slået fejl. Det er ikke alle, som kommer fra Israel, der er Israel, |
| 7 oud oti eisin sperma abraam panteV tekna all en isaak klhqhsetai soi sperma | neque quia semen sunt Abrahae omnes filii sed in Isaac vocabitur tibi semen | auch nicht alle die Abrahams samen sind / sind darumb auch Kinder / Sondern in Jsaac sol dir der Samen genennet sein. | og det er heller ikke alle Abrahams efterkommere, der er hans børn – det hedder jo: »Det er efter Isak, dine efterkommere skal have navn.« |
| 8 tout estin ou ta tekna thV sarkoV tauta tekna tou qeou alla ta tekna thV epaggeliaV logizetai eiV sperma | id est non qui filii carnis hii filii Dei sed qui filii sunt promissionis aestimantur in semine | Das ist / Nicht sind das Gotteskinder / die nach dem Fleisch kinder sind / Sondern die Kinder der Verheissung werden fur Samen gerechnet. | Det betyder, at det ikke er hans kødelige børn, der er Guds børn, men det er de børn, som løftet handler om, der regnes for hans efterkommere. |
| 9 epaggeliaV gar o logoV outoV kata ton kairon touton eleusomai kai estai th sarra uioV | promissionis enim verbum hoc est secundum hoc tempus veniam et erit Sarrae filius | Denn dis ist ein wort der Verheissung / da er spricht / Vmb diese zeit wil ich komen / vnd Sara sol einen Son haben. Gen. 21; Gen. 18. | For det var et løfte, han fik: »Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage, og så har Sara en søn.« |
| 10 ou monon de alla kai rebekka ex enoV koithn ecousa isaak tou patroV hmwn | non solum autem sed et Rebecca ex uno concubitum habens Isaac patre nostro | NJcht allein aber ists mit dem also / sondern auch da Rebecca von dem einigen Jsaac vnserm Vater schwanger ward / | Men ikke nok med det; sådan også, da Rebekka skulle have børn med én mand, vor fader Isak: |
| 11 mhpw gar gennhqentwn mhde praxantwn ti agaqon h faulon ina h kat ekloghn proqesiV tou qeou menh 9.12 ouk ex ergwn all ek tou kalountoV | cum enim nondum nati fuissent aut aliquid egissent bonum aut malum ut secundum electionem propositum Dei maneret | ehe die Kinder geboren waren vnd weder guts noch böses gethan hatten / Auff das der fursatz Gottes bestünde / nach der wale / ward zu jr gesagt / | Endnu inden de var født, endsige havde gjort noget godt eller ondt, blev der – for at Guds beslutning om udvælgelse skulle stå fast, |
| 12 erreqh auth oti o meizwn douleusei tw elassoni | non ex operibus sed ex vocante dictum est ei quia maior serviet minori | Nicht aus verdienst der werck / sondern aus gnade des Beruffers / also / Der Grössest sol dienstbar werden dem Kleinen / | ikke på grund af gerninger, men fordi han selv kalder – sagt til hende: »Den ældste skal trælle for den yngste.« |
| 13 kaqaper gegraptai ton iakwb hgaphsa ton de hsau emishsa | sicut scriptum est Iacob dilexi Esau autem odio habui | Wie denn geschrieben stehet / Jacob habe ich geliebet / Aber Esau habe ich gehasset. Gen. 25; Mal. 1. | Der står jo skrevet: »Jeg elskede Jakob, men hadede Esau.« |
| 14 ti oun eroumen mh adikia para tw qew mh genoito | quid ergo dicemus numquid iniquitas apud Deum absit | WAS wollen wir denn hie sagen? Jst denn Gott vngerecht? Das sey ferne. | Hvad skal vi nu sige? Er der nogen uret hos Gud? Aldeles ikke! |
| 15 tw mwusei gar legei elehsw on an elew kai oiktirhsw on an oiktirw | Mosi enim dicit miserebor cuius misereor et misericordiam praestabo cuius miserebor | Denn er spricht zu Mose / Welchem ich gnedig bin / dem bin ich gnedig / Vnd welches ich mich erbarme / des erbarme ich mich. | Han siger jo til Moses: »Jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil.« |
| 16 ara oun ou tou qelontoV oude tou trecontoV alla tou elewntoV qeou | igitur non volentis neque currentis sed miserentis Dei | So ligt es nu nicht an jemands wollen oder lauffen / sondern an Gottes erbarmen. | Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed. |
| 17 legei gar h grafh tw faraw oti eiV auto touto exhgeira se opwV endeixwmai en soi thn dunamin mou kai opwV diaggelh to onoma mou en pash th gh | dicit enim scriptura Pharaoni quia in hoc ipsum excitavi te ut ostendam in te virtutem meam et ut adnuntietur nomen meum in universa terra | Denn die Schrifft sagt zum Pharao / Eben darumb hab ich dich erweckt / das ich an dir meine Macht erzeige / Auff das mein Name verkündiget werde in allen Landen. | Skriften siger jo til Farao: »Jeg har ladet dig fremstå netop for at vise min magt på dig, og for at mit navn kan blive forkyndt over hele jorden.« |
| 18 ara oun on qelei eleei on de qelei sklhrunei | ergo cuius vult miseretur et quem vult indurat | So erbarmet er sich nu / welches er wil / Vnd verstocket welchen er wil. Exo. 33; Exo. 9. | Så forbarmer han sig altså, over hvem han vil, og forhærder, hvem han vil. |
| 19 ereiV moi oun ti eti memfetai tw gar boulhmati autou tiV anqesthken | dicis itaque mihi quid adhuc queritur voluntati enim eius quis resistit | SO sagestu zu mir. Was schüldiget er denn vns? Wer kan seinem willen widerstehen? | Nu vil du sige: Hvad har han så mere at bebrejde os? For hvem kan stå hans vilje imod? |
| 20 w anqrwpe menounge su tiV ei o antapokrinomenoV tw qew mh erei to plasma tw plasanti ti me epoihsaV outwV | o homo tu quis es qui respondeas Deo numquid dicit figmentum ei qui se finxit quid me fecisti sic | Ja lieber Mensch / wer bistu denn / das du mit Gott rechten wilt? Spricht auch ein Werck zu seinem Meister / Warumb machstu mich also? | Menneske! Hvem er du da, siden du går i rette med Gud? Kan det, der er formet, sige til ham, der formede det: Hvorfor har du lavet mig sådan? |
| 21 h ouk ecei exousian o kerameuV tou phlou ek tou autou furamatoV poihsai o men eiV timhn skeuoV o de eiV atimian | an non habet potestatem figulus luti ex eadem massa facere aliud quidem vas in honorem aliud vero in contumeliam | Hat nicht ein Töpffer macht / aus einem Klumpen zu machen / ein Fas zu ehren / vnd das ander zu vnehren? | Er pottemageren ikke herre over sit ler, så at han af den samme masse kan lave fornemme kar og kar til dagligt brug? |
| 22 ei de qelwn o qeoV endeixasqai thn orghn kai gnwrisai to dunaton autou hnegken en pollh makroqumia skeuh orghV kathrtismena eiV apwleian | quod si volens Deus ostendere iram et notam facere potentiam suam sustinuit in multa patientia vasa irae aptata in interitum | Derhalben da Gott wolte zorn erzeigen / vnd kund thun seine Macht / Hat er mit grosser gedult getragen die Gefesse des zorns / die da zugerichtet sind zur verdamnis / | Og hvad nu, om Gud, der vil vise sin vrede og åbenbare sin magt, i stor langmodighed har båret over med de kar, som var genstand for hans vrede og bestemt til ødelæggelse, |
| 23 ina gnwrish ton plouton thV doxhV autou epi skeuh eleouV a prohtoimasen eiV doxan | ut ostenderet divitias gloriae suae in vasa misericordiae quae praeparavit in gloriam | Auff das er kundthete den reichthum seiner Herrligkeit / an den Gefessen der barmhertzigkeit / die er bereitet hat zur Herrligkeit. | og gjort det for at åbenbare, hvor rig hans herlighed er over de kar, som han har forbarmet sig over, og som han forud havde bestemt til herlighed? |
| 24 ouV kai ekalesen hmaV ou monon ex ioudaiwn alla kai ex eqnwn | quos et vocavit nos non solum ex Iudaeis sed etiam ex gentibus | WElche er beruffen hat / nemlich vns / Nicht alleine aus den Jüden / sondern auch aus den Heiden. | Dertil kaldte han også os, ikke kun blandt jøder, men også blandt hedninger |
| 25 wV kai en tw wshe legei kalesw ton ou laon mou laon mou kai thn ouk hgaphmenhn hgaphmenhn | sicut in Osee dicit vocabo non plebem meam plebem meam et non misericordiam consecutam misericordiam consecutam | Wie er denn auch durch Osee spricht / Jch wil das mein Volck heissen / das nicht mein Volck war / Vnd meine Liebe / die nicht die liebe war. | – som det hedder hos Hoseas:
Jeg vil kalde Ikke-Mit-Folk Mit-Folk, og kalde Ikke-Elsket Elsket; |
| 26 kai estai en tw topw ou erreqh autoiV ou laoV mou umeiV ekei klhqhsontai uioi qeou zwntoV | et erit in loco ubi dictum est eis non plebs mea vos ibi vocabuntur filii Dei vivi | Vnd sol geschehen / An dem Ort / da zu jnen gesagt ward / Jr seid nicht mein Volck / Sollen sie Kinder des lebendigen Gottes genennet werden. Osee. 2. | og dér, hvor det lød til dem:
I er ikke mit folk, dér skal de kaldes den levende Guds børn. |
| 27 hsaiaV de krazei uper tou israhl ean h o ariqmoV twn uiwn israhl wV h ammoV thV qalasshV to upoleimma swqhsetai | Esaias autem clamat pro Israhel si fuerit numerus filiorum Israhel tamquam harena maris reliquiae salvae fient | JSaias aber schreitet fur Jsrael / Wenn die zal der Kinder von Jsrael würde sein / wie der sand am Meer / So wird doch das Vbrige selig werden. | Men om Israel råber Esajas: »Selv om Israels børn er talrige som havets sand, skal kun en rest frelses; |
| 28 logon gar suntelwn kai suntemnwn poihsei kurioV epi thV ghV | verbum enim consummans et brevians in aequitate quia verbum breviatum faciet Dominus super terram | Denn es wird ein verderben vnd steuren geschehen zur Gerechtigkeit / Vnd der HERr wird dasselbige steuren (1) thun auff Erden. | for Herren har besluttet at gøre regnskabet op på jorden.« |
| 29 kai kaqwV proeirhken hsaiaV ei mh kurioV sabawq egkatelipen hmin sperma wV sodoma an egenhqhmen kai wV gomorra an wmoiwqhmen | et sicut praedixit Esaias nisi Dominus Sabaoth reliquisset nobis semen sicut Sodoma facti essemus et sicut Gomorra similes fuissemus | Vnd wie Jsaias dauor sagt / Wenn vns nicht der HErr Zebaoth hette lassen Samen vberbleiben / So weren wir / wie Sodoma worden / vnd gleich wie Gomorra. Jesa. 10; Jesa. 1. | Som Esajas også forud har sagt:
Havde ikke Hærskarers Herre levnet os efterkommere, var vi blevet som Sodoma og havde lignet Gomorra. |
| 30 ti oun eroumen oti eqnh ta mh diwkonta dikaiosunhn katelaben dikaiosunhn dikaiosunhn de thn ek pistewV | quid ergo dicemus quod gentes quae non sectabantur iustitiam adprehenderunt iustitiam iustitiam autem quae ex fide est | WAS wollen wir nu hie sagen? Das wollen wir sagen. Die Heiden / die nicht haben nach der Gerechtigkeit gestanden / haben die Gerechtigkeit erlanget / Jch sage aber von der Gerechtigkeit / die aus dem glauben kompt. | Hvad skal vi så sige? Jo, at hedninger, som ikke stræbte efter retfærdighed, opnåede retfærdighed, men vel at mærke retfærdighed af tro. |
| 31 israhl de diwkwn nomon dikaiosunhV eiV nomon ouk efqasen | Israhel vero sectans legem iustitiae in legem iustitiae non pervenit | Jsrael aber hat dem Gesetz der gerechtigkeit nachgestanden / vnd hat das Gesetz der gerechtigkeit nicht vberkomen. | Israel derimod, som stræbte efter en lov, der kunne føre til retfærdighed, nåede ikke til en sådan lov. |
| 32 dia ti oti ouk ek pistewV all wV ex ergwn prosekoyan tw liqw tou proskommatoV | quare quia non ex fide sed quasi ex operibus offenderunt in lapidem offensionis | Warumb das? Darumb / das sie es nicht aus dem glauben / sondern als aus den wercken des Gesetzes süchen. Denn sie haben sich gestossen an den Stein des anlauffens (2) / | Og hvorfor ikke? Fordi de ikke søgte den af tro, men som om den kunne fås af gerninger. De stødte an mod anstødsstenen, |
| 33 kaqwV gegraptai idou tiqhmi en siwn liqon proskommatoV kai petran skandalou kai o pisteuwn ep autw ou kataiscunqhsetai | sicut scriptum est ecce pono in Sion lapidem offensionis et petram scandali et omnis qui credit in eum non confundetur | Wie geschrieben stehet / Sihe da / Jch lege in Zion einen Stein des anlauffens / vnd einen Fels der ergernis / Vnd wer an Jn gleubet / der sol nicht zu schanden werden. Jesa. 28. | som der står skrevet:
Se, i Zion lægger jeg en anstødssten, en klippe til at snuble over. Den, der tror på ham, skal ikke blive til skamme. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Ob wol das mehrer
teil da hin fellet / vnd vngleubig bleibet / wird er sie doch nicht alle
lassen also fallen / sondern die vbrigen erhalten / vnd durch sie / sein
Wort vnd gnade deste reichlicher ausbreiten / da durch sie gerecht vnd
herrlich werden.
(2) Christus macht on werck gerecht / dem gleuben
sie nicht / Also stossen sie sich an jm vnd ergern sich.
| 1 adelfoi h men eudokia thV emhV kardiaV kai h dehsiV proV ton qeon uper autwn eiV swthrian | fratres voluntas quidem cordis mei et obsecratio ad Deum fit pro illis in salutem | LIeben Brüder / meines hertzen wundsch ist / vnd flehe auch Gott fur Jsrael / das sie selig werden. | Brødre, af hele mit hjerte ønsker jeg og beder til Gud om, at de må frelses. |
| 2 marturw gar autoiV oti zhlon qeou ecousin all ou kat epignwsin | testimonium enim perhibeo illis quod aemulationem Dei habent sed non secundum scientiam | Denn ich gebe jnen des zeugnis / das sie eiuern vmb Gott / Aber mit vnuerstand. | For det vidnesbyrd må jeg give dem, at de har nidkærhed for Gud, men uden forstand. |
| 3 agnoounteV gar thn tou qeou dikaiosunhn kai thn idian zhtounteV sthsai th dikaiosunh tou qeou ouc upetaghsan | ignorantes enim Dei iustitiam et suam quaerentes statuere iustitiae Dei non sunt subiecti | Denn sie erkennen die Gerechtigkeit nicht / die fur Gott gilt / vnd trachten jre eigene Gerechtigkeit auffzurichten / vnd sind also der gerechtigkeit die fur Gott gilt / nicht vnterthan. | De kender jo ikke Guds retfærdighed, men søger at hævde deres egen, og derfor har de ikke underordnet sig under Guds retfærdighed. |
| 4 teloV gar nomou cristoV eiV dikaiosunhn panti tw pisteuonti | finis enim legis Christus ad iustitiam omni credenti | Denn Christus ist des Gesetzes ende / Wer an Den gleubet / der ist gerecht. | For Kristus er enden på loven til retfærdighed for enhver, som tror. |
| 5 mwushV gar grafei oti thn dikaiosunhn thn ek nomou o poihsaV anqrwpoV zhsetai en auth | Moses enim scripsit quoniam iustitiam quae ex lege est qui fecerit homo vivet in ea | MOses schreibt wol von der gerechtigkeit / die aus dem Gesetz kompt / Welcher Mensch dis thut / der wird drinnen Leben (1). | Om den retfærdighed, som kommer af loven, skriver Moses: »Det menneske, der holder budene, skal leve ved dem.« |
| 6 h de ek pistewV dikaiosunh outwV legei mh eiphV en th kardia sou tiV anabhsetai eiV ton ouranon tout estin criston katagagein | quae autem ex fide est iustitia sic dicit ne dixeris in corde tuo quis ascendit in caelum id est Christum deducere | Aber die Gerechtigkeit aus dem glauben / spricht also / Sprich nicht in deinem Hertzen / Wer wil hin auff gen Himel faren (2) (Das ist nicht anders / denn Christum her ab holen) | Men den retfærdighed, som kommer af tro, siger således: »Sig ikke i dit hjerte: Hvem vil stige op til himlen?« nemlig for at hente Kristus ned, |
| 7 h tiV katabhsetai eiV thn abusson tout estin criston ek nekrwn anagagein | aut quis descendit in abyssum hoc est Christum ex mortuis revocare | Oder / wer wil hin ab in die Tieffe faren? (Das ist nicht anders / denn Christum von den Todten holen) | eller: »Hvem vil stige ned i afgrunden?« nemlig for at hente Kristus op fra de døde. |
| 8 alla ti legei egguV sou to rhma estin en tw stomati sou kai en th kardia sou tout estin to rhma thV pistewV o khrussomen | sed quid dicit prope est verbum in ore tuo et in corde tuo hoc est verbum fidei quod praedicamus | Aber was sagt sie? Das wort ist dir nahe / nemlich in deinem Munde / vnd in deinem Hertzen. Dis ist das wort vom glauben / das wir predigen. Leu. 18; Deut. 30. | Nej, hvad siger den? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte,« og det ord er troens ord, som vi prædiker. |
| 9 oti ean omologhshV to rhma en tw stomati sou oti kurioV ihsouV kai pisteushV en th kardia sou oti o qeoV auton hgeiren ek nekrwn swqhsh | quia si confitearis in ore tuo Dominum Iesum et in corde tuo credideris quod Deus illum excitavit ex mortuis salvus eris | DEnn so du mit deinem munde bekennest Jhesum / das Er der HErr sey / vnd gleubest in deinem hertzen / das Jn Gott von den Todten aufferwecket hat / so wirstu selig. | For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. |
| 10 kardia gar pisteuetai eiV dikaiosunhn stomati de omologeitai eiV swthrian | corde enim creditur ad iustitiam ore autem confessio fit in salutem | Denn so man von Hertzen gleubet / so wird man gerecht / Vnd so man mit dem Munde bekennet / so wird man selig. | For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse, |
| 11 legei gar h grafh paV o pisteuwn ep autw ou kataiscunqhsetai | dicit enim scriptura omnis qui credit in illum non confundetur | Denn die Schrifft spricht / Wer an Jn gleubet / wird nicht zu schanden werden. | for Skriften siger: »Ingen, som tror på ham, skal blive til skamme.« |
| 12 ou gar estin diastolh ioudaiou te kai ellhnoV o gar autoV kurioV pantwn ploutwn eiV pantaV touV epikaloumenouV auton | non enim est distinctio Iudaei et Graeci nam idem Dominus omnium dives in omnes qui invocant illum | Es ist hie kein vnterscheid vnter Jüden vnd Griechen / Es ist aller zu mal ein HERR / reich vber alle / die jn anruffen. | Der er ingen forskel på jøder og grækere; alle har den samme Herre, rig nok for alle, som påkalder ham, |
| 13 paV gar oV an epikaleshtai to onoma kuriou swqhsetai | omnis enim quicumque invocaverit nomen Domini salvus erit | Denn wer den Namen des HERRN wird anruffen / sol selig werden. Jesa. 28; Joel. 2. | for »enhver, som påkalder Herrens navn, skal frelses«. |
| 14 pwV oun epikaleswntai eiV on ouk episteusan pwV de pisteuswsin ou ouk hkousan pwV de akouswsin cwriV khrussontoV | quomodo ergo invocabunt in quem non crediderunt aut quomodo credent ei quem non audierunt quomodo autem audient sine praedicante | WJe sollen sie aber anruffen / an den sie nicht gleuben? Wie sollen sie aber gleuben / von dem sie nichts gehört haben? Wie sollen sie aber hören on Prediger? | Men hvordan skal de påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? Hvordan skal de tro på ham, som de ikke har hørt om? Hvordan skal de høre, uden at nogen prædiker? |
| 15 pwV de khruxwsin ean mh apostalwsin kaqaper gegraptai wV wraioi oi podeV twn euaggelizomenwn agaqa | quomodo vero praedicabunt nisi mittantur sicut scriptum est quam speciosi pedes evangelizantium pacem evangelizantium bona | Wie sollen sie aber predigen / wo sie nicht gesand werden? Wie denn geschrieben stehet / Wie lieblich sind die Füsse dere / die den Friede verkündigen / die das Gute verkündigen. | Og hvordan skal nogen prædike uden at være udsendt? – som der står skrevet: »Hvor herligt lyder fodtrinene af dem, der bringer godt budskab!« |
| 16 all ou panteV uphkousan tw euaggeliw hsaiaV gar legei kurie tiV episteusen th akoh hmwn | sed non omnes oboedierunt evangelio Esaias enim dicit Domine quis credidit auditui nostro | Aber sie sind nicht alle dem Euangelio gehorsam. Denn Jsaias spricht / HERR / Wer gleubet vnserm predigen? | Dog var det ikke alle, der adlød budskabet; for Esajas siger: »Herre, hvem troede på det, de hørte af os?« |
| 17 ara h pistiV ex akohV h de akoh dia rhmatoV cristou | ergo fides ex auditu auditus autem per verbum Christi | So kompt der glaube aus der predigt / Das predigen aber durch das wort Gottes. | Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord. |
| 18 alla legw mh ouk hkousan menounge eiV pasan thn ghn exhlqen o fqoggoV autwn kai eiV ta perata thV oikoumenhV ta rhmata autwn | sed dico numquid non audierunt et quidem in omnem terram exiit sonus eorum et in fines orbis terrae verba eorum | Jch sage aber / Haben sie es nicht gehöret? Zwar es ist je in alle Land ausgegangen jrer schall / vnd in alle Welt jre wort. Jesa. 52; Jesa. 53; Psal. 19. | Men, spørger jeg, har de da ikke hørt? Jovist:
Deres røst er nået ud over hele jorden, deres ord til verdens ende. |
| 19 alla legw mh israhl ouk egnw prwtoV mwushV legei egw parazhlwsw umaV ep ouk eqnei ep eqnei asunetw parorgiw umaV | sed dico numquid Israhel non cognovit primus Moses dicit ego ad aemulationem vos adducam in non gentem in gentem insipientem in iram vos mittam | JCh sage aber / Hat es Jsrael nicht erkand? Der erste Moses spricht / Jch wil euch eiuern machen vber dem / das nicht mein Volck ist / vnd vber einem vnuerstendigen volck wil ich euch erzürnen. | Men har Israel da ikke forstået? spørger jeg. Allerede
Moses siger:
Jeg vil ægge jeres vrede mod noget, der ikke er et folk, vække jeres trods mod et uforstandigt folk. |
| 20 hsaiaV de apotolma kai legei eureqhn toiV eme mh zhtousin emfanhV egenomhn toiV eme mh eperwtwsin | Esaias autem audet et dicit inventus sum non quaerentibus me palam apparui his qui me non interrogabant | Jsaias aber darff wol so sagen / Jch bin erfünden von denen / die mich nicht gesucht haben / vnd bin erschienen denen / die nicht nach mir gefragt haben. | Og Esajas går så vidt, at han siger:
Jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig, jeg viste mig for dem, der ikke spurgte efter mig. |
| 21 proV de ton israhl legei olhn thn hmeran exepetasa taV ceiraV mou proV laon apeiqounta kai antilegonta | ad Israhel autem dicit tota die expandi manus meas ad populum non credentem et contradicentem | Zu Jsrael aber spricht er / Den gantzen tag habe ich meine Hende ausgestrecket / zu dem Volck / das jm nicht sagen lesset / vnd widerspricht. Deut. 32; Jesa. 65. | Men om Israel siger han:
Dagen lang rakte jeg hænderne ud imod et ulydigt og genstridigt folk. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist / Er meidet
durch eusserliche werck die eusserliche straffe des Gesetzes. Aber das
ist nichts fur Gott.
(2) Wer nicht gleubt das Christus gestorben
vnd aufferstanden ist / vns von sünden gerecht zu machen / der pricht
/ Wer ist gen Himel gefaren / vnd in die Tieffe gefaren? Das thun aber
die so mit wercken vnd nicht mit glauben wollen gerecht werden / ob sie
wol mit dem munde auch also sagen / aber nicht im hertzen. Emphasis est
in verbo / im hertzen.
| 1 legw oun mh apwsato o qeoV ton laon autou mh genoito kai gar egw israhlithV eimi ek spermatoV abraam fulhV beniamin | dico ergo numquid reppulit Deus populum suum absit nam et ego Israhelita sum ex semine Abraham tribu Beniamin | SO sage ich nu / Hat denn Gott sein Volck verstossen? Das sey ferne. Denn ich bin auch ein Jsraeliter / von dem samen Abraham / aus dem geschlecht BenJamin. | Jeg spørger nu: Har Gud da forkastet sit folk? Aldeles ikke! Jeg er jo selv israelit, af Abrahams slægt, af Benjamins stamme. |
| 2 ouk apwsato o qeoV ton laon autou on proegnw h ouk oidate en hlia ti legei h grafh wV entugcanei tw qew kata tou israhl | non reppulit Deus plebem suam quam praesciit an nescitis in Helia quid dicit scriptura quemadmodum interpellat Deum adversus Israhel | Gott hat sein Volck nicht verstossen / welchs er zuuor versehen (1) hat. ODer wisset jr nicht / was die schrifft saget von Elia? Wie er trit fur Gott wider Jsrael / vnd spricht / | Gud har ikke forkastet sit folk, som han først har vedkendt sig. I ved jo, hvad Skriften siger i stykket om Elias, hvordan han træder frem for Gud og anklager Israel: |
| 3 kurie touV profhtaV sou apekteinan ta qusiasthria sou kateskayan kagw upeleifqhn monoV kai zhtousin thn yuchn mou | Domine prophetas tuos occiderunt altaria tua suffoderunt et ego relictus sum solus et quaerunt animam meam | HERR / Sie haben deine Propheten getödtet / vnd haben deine Altar ausgegraben / Vnd ich bin allein vberblieben / vnd sie stehen mir nach meinem Leben. | »Herre, dine profeter har de dræbt, og dine altre har de revet ned; jeg er den eneste, der er tilbage, og mig stræber de efter livet.« |
| 4 alla ti legei autw o crhmatismoV katelipon emautw eptakisciliouV andraV oitineV ouk ekamyan gonu th baal | sed quid dicit illi responsum divinum reliqui mihi septem milia virorum qui non curvaverunt genu Baal | Aber was sagt jm das göttliche antwort? Jch hab mir lassen vberbleiben sieben tausent Man / die nicht haben jre knie gebeuget fur dem Baal. | Men hvordan lyder guddomssvaret til ham? »Jeg har stadig syv tusind mænd tilbage, der ikke har bøjet knæ for Ba'al.« |
| 5 outwV oun kai en tw nun kairw leimma kat ekloghn caritoV gegonen | sic ergo et in hoc tempore reliquiae secundum electionem gratiae factae sunt | Also gehets auch jtzt zu dieser zeit / mit diesen Verbliebenen / nach der Walh der gnaden. | Sådan er der også i vor tid blevet en rest tilbage, som er udvalgt af nåde. |
| 6 ei de cariti ouketi ex ergwn epei h cariV ouketi ginetai cariV | si autem gratia non ex operibus alioquin gratia iam non est gratia | Jsts aber aus gnaden / so ists nicht aus verdienst der werck / Sonst würde gnade nicht gnade sein. Jsts aber aus verdienst der werck / so ist die gnade nichts / Sonst were verdienst nicht verdienst. 3. Reg. 19. | Og er det ved nåde, er det ikke længere af gerninger; ellers ville nåden jo ikke længere være nåde. |
| 7 ti oun o epizhtei israhl touto ouk epetucen h de eklogh epetucen oi de loipoi epwrwqhsan | quid ergo quod quaerebat Israhel hoc non est consecutus electio autem consecuta est ceteri vero excaecati sunt | WJe denn nu? Das Jsrael suchet / das erlanget er nicht / die Walh (2) aber erlanget es / Die andern sind verstockt. | Hvad kan vi da slutte heraf? At det, som Israel stræber efter, har det ikke opnået, men de udvalgte har opnået det. De andre blev forhærdet |
| 8 kaqaper gegraptai edwken autoiV o qeoV pneuma katanuxewV ofqalmouV tou mh blepein kai wta tou mh akouein ewV thV shmeron hmeraV | sicut scriptum est dedit illis Deus spiritum conpunctionis oculos ut non videant et aures ut non audiant usque in hodiernum diem | Wie geschrieben stehet / Gott hat jnen gegeben einen erbitterten Geist / Augen das sie nicht sehen / vnd Ohren das sie nicht hören / bis auff den heutigen tag. | – som der står skrevet: »Gud har givet dem en søvnens ånd, øjne, som ikke ser, og ører, som ikke hører, indtil den dag i dag.« |
| 9 kai dauid legei genhqhtw h trapeza autwn eiV pagida kai eiV qhran kai eiV skandalon kai eiV antapodoma autoiV | et David dicit fiat mensa eorum in laqueum et in captionem et in scandalum et in retributionem illis | Vnd Dauid spricht / Las jren Tisch zu einem Strick werden / vnd zu einer Berückung / vnd zum Ergernis / vnd jnen zur Vergeltung. | Og David siger:
Lad deres bord blive en fælde og en snare, så de snubler og må undgælde. |
| 10 skotisqhtwsan oi ofqalmoi autwn tou mh blepein kai ton nwton autwn dia pantoV sugkamyon | obscurentur oculi eorum ne videant et dorsum illorum semper incurva | Verblende jre Augen / das sie nicht sehen / vnd beuge jren Rücken alle zeit. Jesa. 6; Psal. 69. | Lad det blive sort for deres øjne, så de ikke kan se,
lad altid deres ryg være bøjet. |
| 11 legw oun mh eptaisan ina peswsin mh genoito alla tw autwn paraptwmati h swthria toiV eqnesin eiV to parazhlwsai autouV | dico ergo numquid sic offenderunt ut caderent absit sed illorum delicto salus gentibus ut illos aemulentur | SO sage ich nu / Sind sie darumb angelauffen / das sie fallen solten? Das sey ferne. Sondern aus jrem Fall ist den Heiden das heil widerfaren / Auff das sie denen nach eiuern solten. | Jeg spørger nu: Snublede de, for at de skulle falde? Aldeles ikke! Men ved deres fald kom frelsen til hedningerne for at ægge dem til misundelse. |
| 12 ei de to paraptwma autwn ploutoV kosmou kai to htthma autwn ploutoV eqnwn posw mallon to plhrwma autwn | quod si delictum illorum divitiae sunt mundi et deminutio eorum divitiae gentium quanto magis plenitudo eorum | Denn so jrer Fall der Welt reichthum ist / vnd jr Schade ist der Heiden reichthum / Wie viel mehr wenn jr zal vol würde. | Og betød deres fald rigdom for verden og deres nederlag rigdom for hedningerne, hvor meget mere vil det så ikke betyde, når de kommer fuldtalligt ind. |
| 13 umin de legw toiV eqnesin ef oson men oun eimi egw eqnwn apostoloV thn diakonian mou doxazw | vobis enim dico gentibus quamdiu quidem ego sum gentium apostolus ministerium meum honorificabo | Mit euch Heiden rede ich / Denn die weil ich der Heiden Apostel bin / wil ich mein Ampt preisen / | Men til jer hedninger vil jeg sige: Jeg sætter netop min tjeneste som hedningeapostel højt, |
| 14 ei pwV parazhlwsw mou thn sarka kai swsw tinaV ex autwn | si quo modo ad aemulandum provocem carnem meam et salvos faciam aliquos ex illis | Ob ich möchte die / so mein Fleisch sind / zu eiuern reitzen / vnd jrer etliche selig machen. | om jeg dog kunne ægge mine landsmænd til misundelse og frelse nogle af dem. |
| 15 ei gar h apobolh autwn katallagh kosmou tiV h proslhmyiV ei mh zwh ek nekrwn | si enim amissio eorum reconciliatio est mundi quae adsumptio nisi vita ex mortuis | Denn so jrer verlust der Welt versünung ist / Was were das anders / denn das Leben von den Todten nemen (3)? | For har det ført til forligelse for verden, at de blev forkastet, kan det så være andet end liv af døde, at de bliver modtaget? |
| 16 ei de h aparch agia kai to furama kai ei h riza agia kai oi kladoi | quod si delibatio sancta est et massa et si radix sancta et rami | Jst der Anbruch heilig / so ist auch der Teig heilig / Vnd so die Wurtzel heilig ist / so sind auch die Zweige heilig. | Er førstegrøden hellig, er dejen det også. Er roden hellig, er grenene det også. |
| 17 ei de tineV twn kladwn exeklasqhsan su de agrielaioV wn enekentrisqhV en autoiV kai sugkoinwnoV thV rizhV thV piothtoV thV elaiaV egenou | quod si aliqui ex ramis fracti sunt tu autem cum oleaster esses insertus es in illis et socius radicis et pinguidinis olivae factus es | OB aber nu etliche von den Zweigen zubrochen sind / Vnd du / da du ein wil der Olbawm warest / bist vnter sie gepfropffet / vnd teilhafftig worden der wurtzel vnd des saffts im Olbawm / | Men når nogle af grenene blev brækket af, og du, som er en gren af et vildt oliventræ, er blevet podet ind blandt grenene og også får af saften fra det ægte træs rod, |
| 18 mh katakaucw twn kladwn ei de katakaucasai ou su thn rizan bastazeiV alla h riza se | noli gloriari adversus ramos quod si gloriaris non tu radicem portas sed radix te | So rhüme dich nicht wider die Zweige. Rhümestu dich aber wider sie / So soltu wissen / das du die wurtzel nicht tregest / sondern die wurtzel treget dich. | så skal du ikke hovere over de andre grene; og hvis du gør det, så husk på, at det ikke er dig, der bærer roden, men roden, der bærer dig. |
| 19 ereiV oun exeklasqhsan kladoi ina egw egkentrisqw | dices ergo fracti sunt rami ut ego inserar | So sprichstu / die Zweige sind zubrochen / das ich hin ein gepfropffet würde. | Du vil måske sige: Der blev brækket grene af, for at jeg kunne blive podet ind. |
| 20 kalwV th apistia exeklasqhsan su de th pistei esthkaV mh uyhla fronei alla fobou | bene propter incredulitatem fracti sunt tu autem fide stas noli altum sapere sed time | Jst wol geredt. Sie sind zubrochen / vmb jres vnglaubens willen / Du stehest aber durch den glauben. Sey nicht stoltz / sondern fürchte dich / | Javel, de blev brækket af på grund af vantro, men det skyldes troen, at du fik din plads. Vær ikke overmodig, men frygt! |
| 21 ei gar o qeoV twn kata fusin kladwn ouk efeisato oude sou feisetai | si enim Deus naturalibus ramis non pepercit ne forte nec tibi parcat | Hat Gott der natürlichen Zweige nicht verschonet / Das er vieleicht dein auch nicht verschone. | For når Gud ikke skånede de naturlige grene, vil han heller ikke skåne dig. |
| 22 ide oun crhstothta kai apotomian qeou epi men touV pesontaV apotomia epi de se crhstothV qeou ean epimenhV th crhstothti epei kai su ekkophsh | vide ergo bonitatem et severitatem Dei in eos quidem qui ceciderunt severitatem in te autem bonitatem Dei si permanseris in bonitate alioquin et tu excideris | DArumb schaw die güte vnd den ernst Gottes / Den ernst an denen / die gefallen sind / Die güte aber an dir / So ferne du an der güte bleibest / Sonst wirstu auch abgehawen werden. | Dér ser du Guds godhed og strenghed: hans strenghed imod dem, der faldt, hans godhed imod dig, hvis du bliver ved hans godhed; ellers bliver du også hugget af. |
| 23 kakeinoi de ean mh epimenwsin th apistia egkentrisqhsontai dunatoV gar estin o qeoV palin egkentrisai autouV | sed et illi si non permanserint in incredulitate inserentur potens est enim Deus iterum inserere illos | Vnd jene / so sie nicht bleiben in dem vnglauben / werden sie eingepfropffet werden / Gott kan sie wol wider einpfropffen. | Men også de andre vil blive podet ind, hvis de ikke bliver ved i deres vantro. For Gud har magt til at pode dem ind igen. |
| 24 ei gar su ek thV kata fusin exekophV agrielaiou kai para fusin enekentrisqhV eiV kallielaion posw mallon outoi oi kata fusin egkentrisqhsontai th idia elaia | nam si tu ex naturali excisus es oleastro et contra naturam insertus es in bonam olivam quanto magis hii secundum naturam inserentur suae olivae | Denn so du aus dem Olbawm der von natur wilde war / bist ausgehawen / vnd wider die natur / in den guten Olbawm gepfropffet / Wie viel mehr werden die natürlichen eingepfropffet / in jren eigen Olbawm? | For når du blev hugget af fra et vildt oliventræ, som du af naturen hørte til, og mod naturens orden blev podet ind på et ædelt oliventræ, hvor meget snarere vil så ikke de ægte grene blive podet ind på deres eget træ. |
| 25 ou gar qelw umaV agnoein adelfoi to musthrion touto ina mh hte en eautoiV fronimoi oti pwrwsiV apo merouV tw israhl gegonen acriV ou to plhrwma twn eqnwn eiselqh | nolo enim vos ignorare fratres mysterium hoc ut non sitis vobis ipsis sapientes quia caecitas ex parte contigit in Israhel donec plenitudo gentium intraret | JCH wil euch nicht verhalten / lieben Brüder / dieses Geheimnis / auff das jr nicht stoltz seid. Blindheit ist Jsrael eins teils widerfaren / So lange / bis die fülle der Heiden eingegangen sey / | Brødre, for at I ikke skal stole på jeres egen klogskab, vil jeg have, at I skal kende denne hemmelighed: Der hviler forhærdelse over en del af Israel, indtil hedningerne fuldtalligt kommer ind; |
| 26 kai outwV paV israhl swqhsetai kaqwV gegraptai hxei ek siwn o ruomenoV apostreyei asebeiaV apo iakwb | et sic omnis Israhel salvus fieret sicut scriptum est veniet ex Sion qui eripiat avertet impietates ab Iacob | vnd also das gantze Jsrael selig werde. Wie geschrieben stehet / Es wird komen aus Zion / der da erlöse / vnd abwende das gottlose wesen von Jacob. | så skal hele Israel frelses – som der står skrevet:
Befrieren skal komme fra Zion, han fjerner ugudelighed fra Jakob. |
| 27 kai auth autoiV h par emou diaqhkh otan afelwmai taV amartiaV autwn | et hoc illis a me testamentum cum abstulero peccata eorum | Vnd dis ist mein Testament mit jnen / wenn ich jre sünde werde wegnemen. | Dette er min pagt med dem,
når jeg tager deres synder bort. |
| 28 kata men to euaggelion ecqroi di umaV kata de thn ekloghn agaphtoi dia touV pateraV | secundum evangelium quidem inimici propter vos secundum electionem autem carissimi propter patres | Nach dem Euangelio halte ich sie fur Feinde / vmb ewren willen / Aber nach der Walh habe ich sie lieb / vmb der Veter willen. Jesa. 59. | I forhold til evangeliet er de fjender, og det er de for jeres skyld; men i forhold til udvælgelsen er de elskede, og det er de for fædrenes skyld. |
| 29 ametamelhta gar ta carismata kai h klhsiV tou qeou | sine paenitentia enim sunt dona et vocatio Dei | GOttes gaben vnd beruffung / mögen jn nicht gerewen (4). | For sine nådegaver og sit kald fortryder Gud ikke. |
| 30 wsper gar umeiV pote hpeiqhsate tw qew nun de hlehqhte th toutwn apeiqeia | sicut enim aliquando et vos non credidistis Deo nunc autem misericordiam consecuti estis propter illorum incredulitatem | Denn gleicher weise / wie auch jr weiland nicht habt gegleubet an Gott / Nu aber habt jr barmhertzigkeit vberkomen / vber jrem vnglauben / | For ligesom I engang var ulydige mod Gud, men nu har fundet barmhjertighed som følge af deres ulydighed, |
| 31 outwV kai outoi nun hpeiqhsan tw umeterw eleei ina kai autoi nun elehqwsin | ita et isti nunc non crediderunt in vestram misericordiam ut et ipsi misericordiam consequantur | Also auch jene haben jtzt nicht wolt gleuben an die barmhertzigkeit / die euch widerfaren ist / Auff das sie auch barmhertzigkeit vberkomen. | sådan er de nu også blevet ulydige som følge af den barmhjertighed, som er vist jer, for at også de kan finde barmhjertighed. |
| 32 sunekleisen gar o qeoV touV pantaV eiV apeiqeian ina touV pantaV elehsh | conclusit enim Deus omnia in incredulitatem ut omnium misereatur | Denn Gott hats alles beschlossen (5) vnter dem vnglauben / Auff das er sich aller erbarme. Gal. 3. | For Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed. |
| 33 w baqoV ploutou kai sofiaV kai gnwsewV qeou wV anexeraunhta ta krimata autou kai anexicniastoi ai odoi autou | o altitudo divitiarum sapientiae et scientiae Dei quam inconprehensibilia sunt iudicia eius et investigabiles viae eius | O welch ein tieffe des reichthums / beide der weisheit vnd erkentnis Gottes / Wie gar vnbegreifflich sind seine gerichte / vnd vnerforschlich seine wege. | O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab! Hvor uransagelige er hans domme, og hvor usporlige hans veje! |
| 34 tiV gar egnw noun kuriou h tiV sumbouloV autou egeneto | quis enim cognovit sensum Domini aut quis consiliarius eius fuit | Denn wer hat des HERRN sinn erkand? Oder wer ist sein Ratgeber gewesen? | For »hvem kender Herrens tanker, eller hvem kan være hans rådgiver? |
| 35 h tiV proedwken autw kai antapodoqhsetai autw | aut quis prior dedit illi et retribuetur ei | Oder wer hat jm was zuuor gegeben / das jm werde wider vergolten? | Hvem har givet ham noget først, så han må gøre gengæld?« |
| 36 oti ex autou kai di autou kai eiV auton ta panta autw h doxa eiV touV aiwnaV amhn | quoniam ex ipso et per ipsum et in ipso omnia ipsi gloria in saecula amen | Denn von jm / vnd durch jn / vnd in jm / sind alle ding / Jm sey Ehre in ewigkeit / AMEN. Jesa. 40. | Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Es ist nicht alles Gottes
volck / was Gottes volck heisset / darumb wird es auch nicht alles verstossen
/ ob das mehrer teil auch verstossen wird.
(2) Die Walh / Das ist / die erwelet sind
im volck Gottes.
(3) Von den Todten das leben holen / ist nichts
/ Wie solt denn der Heiden Leben da her komen / das die Jüden gefallen
vnd tod sind? Viel mehr sollen die todten Jüden von der Heiden Exempel
zum Leben gereitzt werden / vt sup. Vt illos emulentur etc.
(4) Das ist / Sie sind vnwanckelbar / vnd
er endert sie nicht.
(5) Merck diesen Heubtspruch / der alle werck
vnd menschliche Gerechtigkeit verdampt / vnd allein Gottes barmhertzigkeit
hebet / durch den glauben zu erlangen.
| 1 parakalw oun umaV adelfoi dia twn oiktirmwn tou qeou parasthsai ta swmata umwn qusian zwsan agian tw qew euareston thn logikhn latreian umwn | obsecro itaque vos fratres per misericordiam Dei ut exhibeatis corpora vestra hostiam viventem sanctam Deo placentem rationabile obsequium vestrum | JCH ermane euch / lieben Brüder / durch die Barmhertzigkeit Gottes / Das jre ewre Leibe begebet zum Opffer / das da lebendig / heilig / vnd Gott wolgefellig sey / welchs sey ewer vernünfftiger (1) Gottesdienst. | Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. |
| 2 kai mh suschmatizesqe tw aiwni toutw alla metamorfousqe th anakainwsei tou nooV eiV to dokimazein umaV ti to qelhma tou qeou to agaqon kai euareston kai teleion | et nolite conformari huic saeculo sed reformamini in novitate sensus vestri ut probetis quae sit voluntas Dei bona et placens et perfecta | Vnd stellet euch nicht dieser Welt gleich / sondern verendert euch durch vernewerung ewers sinnes / Auff das jr prüfen möget / welchs da sey der gute / der wolgefellige / vnd der volkomene Gottes wille. | Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne. |
| 3 legw gar dia thV caritoV thV doqeishV moi panti tw onti en umin mh uperfronein par o dei fronein alla fronein eiV to swfronein ekastw wV o qeoV emerisen metron pistewV | dico enim per gratiam quae data est mihi omnibus qui sunt inter vos non plus sapere quam oportet sapere sed sapere ad sobrietatem unicuique sicut Deus divisit mensuram fidei | DEnn ich sage durch die Gnade / die mir gegeben ist / jederman vnter euch / Das niemand weiter von jm halte / denn sichs gebürt zu halten / Sondern das er von jm messiglich halte / ein jglicher nach dem Gott ausgeteilet hat / das mas des glaubens. | I kraft af den nåde, jeg har fået, siger jeg til hver eneste af jer: Hav ikke højere tanker om jer selv, end I bør have, men brug jeres forstand med omtanke, enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham. |
| 4 kaqaper gar en eni swmati polla melh ecomen ta de melh panta ou thn authn ecei praxin | sicut enim in uno corpore multa membra habemus omnia autem membra non eundem actum habent | Denn gleicher weise als wir in einem Leibe viel Glieder haben / aber alle glieder nicht einerley Geschefft haben / | For ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, |
| 5 outwV oi polloi en swma esmen en cristw to de kaq eiV allhlwn melh | ita multi unum corpus sumus in Christo singuli autem alter alterius membra | Also sind wir viele ein Leib in Christo / Aber vnternander ist einer des andern Glied / | således er vi alle ét legeme i Kristus, og hver især hinandens lemmer. |
| 6 econteV de carismata kata thn carin thn doqeisan hmin diafora eite profhteian kata thn analogian thV pistewV | habentes autem donationes secundum gratiam quae data est nobis differentes sive prophetiam secundum rationem fidei | Vnd haben mancherley Gaben nach der gnade / die vns gegeben ist. | Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; |
| 7 eite diakonian en th diakonia eite o didaskwn en th didaskalia | sive ministerium in ministrando sive qui docet in doctrina | Hat jemand Weissagung / so sey sie dem glauben ehnlich (2). Hat jemand ein Ampt / so warte er des ampts. Leret (3) jemand / so warte er der lere. | den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; |
| 8 eite o parakalwn en th paraklhsei o metadidouV en aplothti o proistamenoV en spoudh o elewn en ilarothti | qui exhortatur in exhortando qui tribuit in simplicitate qui praeest in sollicitudine qui miseretur in hilaritate | Ermanet jemand / so warte er des ermanens. Gibt jemand / so gebe er einfeltiglich. Regieret jemand / so sey er sorgfeltig. Vbet jemand Barmhertzigkeit / so thu ers mit lust. 1. Cor. 12. | den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne. |
| 9 h agaph anupokritoV apostugounteV to ponhron kollwmenoi tw agaqw | dilectio sine simulatione odientes malum adherentes bono | DJe Liebe sey nicht falsch. Hasset das arge / Hanget dem guten an. | Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. |
| 10 th filadelfia eiV allhlouV filostorgoi th timh allhlouV prohgoumenoi | caritatem fraternitatis invicem diligentes honore invicem praevenientes | Die brüderliche Liebe vnternander sey hertzlich. Einer kome dem andern mit Ehrerbietung zuuor. | Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. |
| 11 th spoudh mh oknhroi tw pneumati zeonteV tw kuriw douleuonteV | sollicitudine non pigri spiritu ferventes Domino servientes | Seid nicht trege / was jr thun solt. Seid brünstig im geiste. Schicket euch in die zeit. | Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. |
| 12 th elpidi caironteV th qliyei upomenonteV th proseuch proskarterounteV | spe gaudentes in tribulatione patientes orationi instantes | Seid frölich in hoffnung / Gedültig in trübsal / Haltet an am gebet. | Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. |
| 13 taiV creiaiV twn agiwn koinwnounteV thn filoxenian diwkonteV | necessitatibus sanctorum communicantes hospitalitatem sectantes | Nemet euch der Heiligen notdurfft an. Herberget gerne. | Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. |
| 14 eulogeite touV diwkontaV eulogeite kai mh katarasqe | benedicite persequentibus benedicite et nolite maledicere | Segenet die euch verfolgen / Segenet vnd fluchet nicht. | Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. |
| 15 cairein meta cairontwn klaiein meta klaiontwn | gaudere cum gaudentibus flere cum flentibus | Frewet euch mit den Frölichen / vnd weinet mit den Weinenden. | Glæd jer med de glade, græd med de grædende. |
| 16 to auto eiV allhlouV fronounteV mh ta uyhla fronounteV alla toiV tapeinoiV sunapagomenoi mh ginesqe fronimoi par eautoiV | id ipsum invicem sentientes non alta sapientes sed humilibus consentientes nolite esse prudentes apud vosmet ipsos | Habt einerley sinn vnternander. Trachtet nicht nach hohen dingen / sondern haltet euch herunter zu den Nidrigen. | Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave, og stol ikke på jeres egen klogskab. |
| 17 mhdeni kakon anti kakou apodidonteV pronooumenoi kala enwpion pantwn anqrwpwn | nulli malum pro malo reddentes providentes bona non tantum coram Deo sed etiam coram omnibus hominibus | Haltet euch nicht selbs fur Klug. VErgeltet niemand böses mit bösem. Vleissiget euch der ehrbarkeit gegen jederman / | Gengæld ingen ondt med ondt; tænk på, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. |
| 18 ei dunaton to ex umwn meta pantwn anqrwpwn eirhneuonteV | si fieri potest quod ex vobis est cum omnibus hominibus pacem habentes | Jst es müglich / so viel an euch ist / so habt mit allen Menschen friede. | Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, så vidt det står til jer. |
| 19 mh eautouV ekdikounteV agaphtoi alla dote topon th orgh gegraptai gar emoi ekdikhsiV egw antapodwsw legei kurioV | non vosmet ipsos defendentes carissimi sed date locum irae scriptum est enim mihi vindictam ego retribuam dicit Dominus | Rechet euch selber nicht / meine Liebesten / sondern gebet raum dem zorn (Gottes) Denn es stehet geschrieben / Die Rache ist mein / Jch wil vergelten / spricht der HERR. | Tag ikke retten i egen hånd, mine kære, men giv plads for Guds vrede, for som der står skrevet: »Hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,« siger Herren. |
| 20 alla ean peina o ecqroV sou ywmize auton ean diya potize auton touto gar poiwn anqrakaV puroV swreuseiV epi thn kefalhn autou | sed si esurierit inimicus tuus ciba illum si sitit potum da illi hoc enim faciens carbones ignis congeres super caput eius | So nu deinen Feind hungert / so speise jn / Dürstet jn / so trencke jn / Wenn du das thust / so wirstu fewrige Kolen (4) auff sein Heubt samlen. | Men »hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved.« |
| 21 mh nikw upo tou kakou alla nika en tw agaqw to kakon | noli vinci a malo sed vince in bono malum | Las dich nicht das böse vberwinden / Sondern vberwinde das böse mit gutem. Deut. 32; Prou. 21. | Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode. |
Noter til Lutherbiblen: (1) S. Paulus heisset hie
alle Opffer / Werck / Gottesdienst / vnuernünfftig / wenn sie on glauben
vnd Gottes erkentnis geschehen.
(2) Alle Weissagung die auff werck / vnd nicht
lauter auff Christum füret / als den einigen Trost / wie köstlich
sie ist / so ist sie doch dem glauben nicht ehnlich / Als da sind die offenbarung
der Poltergeister / die Messen / Walfarten / fasten vnd Heiligen dienst
suchen
(3) Man leret die es nicht wissen vnd ermanet
die es zuuor wissen.
(4) Fewer auff das Heubt legen ist / das der
Feind durch Wolthat / vber sich selbs erzürnet / das er vns so vbel
gethan hat.
| 1 pasa yuch exousiaiV uperecousaiV upotassesqw ou gar estin exousia ei mh upo qeou ai de ousai upo qeou tetagmenai eisin | omnis anima potestatibus sublimioribus subdita sit non est enim potestas nisi a Deo quae autem sunt a Deo ordinatae sunt | JEderman sey vnterthan der Oberkeit / die gewalt vber jn hat. Denn es ist keine Oberkeit / on von Gott / Wo aber Oberkeit ist / die ist von Gott verordnet. | Alle skal underordne sig under de myndigheder, som står over dem, for der findes ingen myndighed, som ikke er fra Gud, og de, som findes, er forordnet af Gud. |
| 2 wste o antitassomenoV th exousia th tou qeou diatagh anqesthken oi de anqesthkoteV eautoiV krima lhmyontai | itaque qui resistit potestati Dei ordinationi resistit qui autem resistunt ipsi sibi damnationem adquirunt | Wer sich nu wider die Oberkeit setzet / Der widerstrebet Gottes ordnung / Die aber widerstreben / werden vber sich ein Vrteil empfahen. | Den, som sætter sig op imod dem, der har en myndighed, står derfor Guds ordning imod, og de, der gør det, vil pådrage sig dom. |
| 3 oi gar arconteV ouk eisin foboV tw agaqw ergw alla tw kakw qeleiV de mh fobeisqai thn exousian to agaqon poiei kai exeiV epainon ex authV | nam principes non sunt timori boni operis sed mali vis autem non timere potestatem bonum fac et habebis laudem ex illa | Denn die Gewaltigen sind nicht den guten wercken / Sondern den bösen zu fürchten. Wiltu dich aber nicht fürchten fur der Oberkeit / so thue gutes / so wirstu lob von derselbigen haben / | De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde. Vil du slippe for at frygte myndighederne, så gør det gode, og du vil blive rost af dem; |
| 4 qeou gar diakonoV estin soi eiV to agaqon ean de to kakon poihV fobou ou gar eikh thn macairan forei qeou gar diakonoV estin ekdikoV eiV orghn tw to kakon prassonti | Dei enim minister est tibi in bonum si autem male feceris time non enim sine causa gladium portat Dei enim minister est vindex in iram ei qui malum agit | Denn sie ist Gottes Dienerin / dir zu gut. Thustu aber böses / so fürchte dich / Denn sie tregt das Schwert nicht vmb sonst / Sie ist Gottes Dienerin / eine Racherin zur straffe vber den / der böses thut. | for de er Guds tjenere til dit eget bedste. Men gør du det onde, må du frygte. Ikke for ingenting bærer myndighederne sværd; de er Guds tjenere og skal lade vreden ramme dem, der gør det onde. |
| 5 dio anagkh upotassesqai ou monon dia thn orghn alla kai dia thn suneidhsin | ideo necessitate subditi estote non solum propter iram sed et propter conscientiam | So seid nu aus not vnterthan / nicht alleine vmb der straffe willen / Sondern auch vmb des Gewissens (1) willen. | Derfor skal man underordne sig, ikke kun for vredens, men også for samvittighedens skyld. |
| 6 dia touto gar kai forouV teleite leitourgoi gar qeou eisin eiV auto touto proskarterounteV | ideo enim et tributa praestatis ministri enim Dei sunt in hoc ipsum servientes | Derhalben müsset jr auch Schos geben (2) / Denn sie sind Gottes diener / die solchen schutz sollen hand haben. | Derfor betaler I jo også skat, og de styrende er Guds tjenere, når de tager vare på det. |
| 7 apodote pasin taV ofeilaV tw ton foron ton foron tw to teloV to teloV tw ton fobon ton fobon tw thn timhn thn timhn | reddite omnibus debita cui tributum tributum cui vectigal vectigal cui timorem timorem cui honorem honorem | SO gebet nu jederman / was jr schüldig seid / Schos / dem der schos gebürt / Zol / dem der zol gebürt / Furcht / dem die furcht gebürt / Ehre / dem die ehre gebürt. | Giv alle, hvad I skylder dem: den, der har krav på skat, skat; den, der har krav på told, told; den, I skylder frygt, frygt; den, I skylder ære, ære. |
| 8 mhdeni mhden ofeilete ei mh to allhlouV agapan o gar agapwn ton eteron nomon peplhrwken | nemini quicquam debeatis nisi ut invicem diligatis qui enim diligit proximum legem implevit | Seid niemand nichts schüldig / denn das jr euch vnternander liebet / Denn wer den andern liebet / der hat das Gesetz erfüllet. | Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. |
| 9 to gar ou moiceuseiV ou foneuseiV ou kleyeiV ouk epiqumhseiV kai ei tiV etera entolh en tw logw toutw anakefalaioutai en tw agaphseiV ton plhsion sou wV seauton | nam non adulterabis non occides non furaberis non concupisces et si quod est aliud mandatum in hoc verbo instauratur diliges proximum tuum tamquam te ipsum | Denn das da gesagt ist / Du solt nicht ehebrechen / Du solt nicht tödten / Du solt nicht stelen / Du solt nicht falsch gezeugnis geben / Dich sol nichts gelüsten. Vnd so ein anders Gebot mehr ist / das wird in diesem wort verfasset / Du solt deinen Nehesten lieben / als dich selbs. | Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« |
| 10 h agaph tw plhsion kakon ouk ergazetai plhrwma oun nomou h agaph | dilectio proximo malum non operatur plenitudo ergo legis est dilectio | Die Liebe thut dem Nehesten nichts böses. So ist nu die Liebe des Gesetzes erfüllung. Exod. 20; Leu. 19. | Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde. |
| 11 kai touto eidoteV ton kairon oti wra hdh umaV ex upnou egerqhnai nun gar egguteron hmwn h swthria h ote episteusamen | et hoc scientes tempus quia hora est iam nos de somno surgere nunc enim propior est nostra salus quam cum credidimus | VND weil wir solches wissen / nemlich die zeit / das die stunde da ist / auff zu stehen vom Schlaff (Sintemal vnser Heil jtzt neher ist / denn da wirs gleubten) | I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro. |
| 12 h nux proekoyen h de hmera hggiken apoqwmeqa oun ta erga tou skotouV enduswmeqa de ta opla tou fwtoV | nox praecessit dies autem adpropiavit abiciamus ergo opera tenebrarum et induamur arma lucis | Die nacht ist vergangen / der Tag aber her bey komen. So lasset vns ablegen die werck der Finsternis / vnd anlegen die waffen des Liechtes. | Natten er fremrykket, dagen er nær. Lad os da aflægge mørkets gerninger og tage lysets rustning på. |
| 13 wV en hmera euschmonwV peripathswmen mh kwmoiV kai meqaiV mh koitaiV kai aselgeiaiV mh eridi kai zhlw | sicut in die honeste ambulemus non in comesationibus et ebrietatibus non in cubilibus et inpudicitiis non in contentione et aemulatione | Lasset vns ehrbarlich wandeln / als am tage / Nicht in fressen vnd sauffen / nicht in kamern vnd vnzucht / nicht in hadder vnd neid / | Lad os leve sømmeligt, som det hører dagen til, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og misundelse, |
| 14 alla endusasqe ton kurion ihsoun criston kai thV sarkoV pronoian mh poieisqe eiV epiqumiaV | sed induite Dominum Iesum Christum et carnis curam ne feceritis in desideriis | Sondern ziehet an den HErrn Jhesu Christ. Vnd wartet (3) des Leibes / Doch also / das er nicht geil werde. | men iklæd jer Herren Jesus Kristus, og vær ikke optaget af det kødelige, så det vækker begær. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Weltliche gewalt ist
vmb zeitliches Friedes willen / darumb ist das Gewissen aus pflichtiger
liebe schüldig / derselbigen vnterthan zu sein.
(2) Sehet wie gut es ist / schos geben / vnd
gehorchen / das jr damit helffet die Frumen schützen / vnd die Bösen
straffen / Darumb lassets euch nicht verdriessen.
(3) Das ist / martert den Leib nicht vber
macht mit vntreglicher Heiligkeit / wachens / fastens / frirens / wie die
Heuchler thun.
| 1 ton de asqenounta th pistei proslambanesqe mh eiV diakriseiV dialogismwn | infirmum autem in fide adsumite non in disceptationibus cogitationum | DEn Schwachen im glauben nemet auff / vnd verwirret (1) die gewissen nicht. | Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger. |
| 2 oV men pisteuei fagein panta o de asqenwn lacana esqiei | alius enim credit manducare omnia qui autem infirmus est holus manducat | Einer gleubet / er möge allerley essen / Welcher aber schwach ist / der isset Kraut. | Den enes tro tillader ham at spise hvad som helst, den svage spiser kun grønsager. |
| 3 o esqiwn ton mh esqionta mh exouqeneitw o de mh esqiwn ton esqionta mh krinetw o qeoV gar auton proselabeto | is qui manducat non manducantem non spernat et qui non manducat manducantem non iudicet Deus enim illum adsumpsit | Welcher isset / der verachte den nicht / der da nicht isset / Vnd welcher nicht isset / der richte den nicht / der da isset / Denn Gott hat jn auffgenomen. | Den, der spiser, må ikke foragte den, der ikke spiser, og den, der ikke spiser, må ikke dømme den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. |
| 4 su tiV ei o krinwn allotrion oikethn tw idiw kuriw sthkei h piptei staqhsetai de dunatei gar o kurioV sthsai auton | tu quis es qui iudices alienum servum suo domino stat aut cadit stabit autem potens est enim Deus statuere illum | Wer bistu / das du einen frembden Knecht richtest? Er stehet oder fellet seinem HErrn / Er mag aber wol auffgerichtet werden / Denn Gott kan jn wol auffrichten. | Hvem er du, som dømmer en andens tjener? Det er en sag for hans egen herre, om han står eller falder; og han bliver stående, for Herren har magt til at holde ham oppe. |
| 5 oV men gar krinei hmeran par hmeran oV de krinei pasan hmeran ekastoV en tw idiw noi plhroforeisqw | nam alius iudicat diem plus inter diem alius iudicat omnem diem unusquisque in suo sensu abundet | EJner helt einen Tag fur den andern / Der ander aber helt alle tage gleich. Ein jglicher sey in seiner meinung gewis (2). | Én regner den ene dag for vigtigere end andre dage, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. |
| 6 o fronwn thn hmeran kuriw fronei kai o esqiwn kuriw esqiei eucaristei gar tw qew kai o mh esqiwn kuriw ouk esqiei kai eucaristei tw qew | qui sapit diem Domino sapit et qui manducat Domino manducat gratias enim agit Deo et qui non manducat Domino non manducat et gratias agit Deo | Welcher auff die tage helt / der thuts dem HErrn / Vnd welcher nichts drauff helt / der thuts auch dem HErrn. Welcher isset / der isset dem HErrn / denn er dancket Gott / Welcher nicht isset / der isset dem HErrn nicht / vnd dancket Gott. | Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren. Den, der spiser, gør det for Herren; han siger jo Gud tak. Og den, der ikke spiser, gør det for Herren og siger også Gud tak. |
| 7 oudeiV gar hmwn eautw zh kai oudeiV eautw apoqnhskei | nemo enim nostrum sibi vivit et nemo sibi moritur | Denn vnser keiner lebet jm selber / vnd keiner stirbet jm selber. | For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; |
| 8 ean te gar zwmen tw kuriw zwmen ean te apoqnhskwmen tw kuriw apoqnhskomen ean te oun zwmen ean te apoqnhskwmen tou kuriou esmen | sive enim vivimus Domino vivimus sive morimur Domino morimur sive ergo vivimus sive morimur Domini sumus | Leben wir / so leben wir dem HErrn / Sterben wir / so sterben wir dem HErrn. Darumb / wir leben oder sterben / so sind wir des HErrn. | for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. |
| 9 eiV touto gar cristoV apeqanen kai ezhsen ina kai nekrwn kai zwntwn kurieush | in hoc enim Christus et mortuus est et revixit ut et mortuorum et vivorum dominetur | Denn dazu ist Christus auch gestorben vnd aufferstanden / vnd wider lebendig worden / das er vber Todte vnd Lebendige HErr sey. | Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. |
| 10 su de ti krineiV ton adelfon sou h kai su ti exouqeneiV ton adelfon sou panteV gar parasthsomeqa tw bhmati tou qeou | tu autem quid iudicas fratrem tuum aut tu quare spernis fratrem tuum omnes enim stabimus ante tribunal Dei | DV aber / was richtestu deinen Bruder? Oder du ander / was verachtestu deinen Bruder? Wir werden alle fur den richtstuel Christi dargestellet werden / | Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, |
| 11 gegraptai gar zw egw legei kurioV oti emoi kamyei pan gonu kai pasa glwssa exomologhsetai tw qew | scriptum est enim vivo ego dicit Dominus quoniam mihi flectet omne genu et omnis lingua confitebitur Deo | Nach dem geschrieben stehet / So war als ich lebe / spricht der HERr / mir (3) sollen alle Knie gebeuget werden / vnd alle Zungen sollen Gott bekennen. | for der står skrevet:
Så sandt jeg lever, siger Herren: For mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal bekende Gud. |
| 12 ara oun ekastoV hmwn peri eautou logon dwsei tw qew | itaque unusquisque nostrum pro se rationem reddet Deo | So wird nu ein jglicher fur sich selbs Gotte rechenschafft geben. | Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud. |
| 13 mhketi oun allhlouV krinwmen alla touto krinate mallon to mh tiqenai proskomma tw adelfw h skandalon | non ergo amplius invicem iudicemus sed hoc iudicate magis ne ponatis offendiculum fratri vel scandalum | Darumb lasset vns nicht mehr einer den andern richten / sondern das richtet viel mehr / das niemand seinem Bruder einen anstos oder ergernis darstelle. | Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. |
| 14 oida kai pepeismai en kuriw ihsou oti ouden koinon di eautou ei mh tw logizomenw ti koinon einai ekeinw koinon | scio et confido in Domino Iesu quia nihil commune per ipsum nisi ei qui existimat quid commune esse illi commune est | JCH weis vnd bins gewis / in dem HErrn Jhesu / das nichts gemein (4) ist an jm selbs / On der es rechnet fur gemein / dem selbigen ists gemein. | Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. |
| 15 ei gar dia brwma o adelfoV sou lupeitai ouketi kata agaphn peripateiV mh tw brwmati sou ekeinon apollue uper ou cristoV apeqanen | si enim propter cibum frater tuus contristatur iam non secundum caritatem ambulas noli cibo tuo illum perdere pro quo Christus mortuus est | So aber dein Bruder vber deiner Speise betrübet wird / so wandelstu schon nicht nach der liebe. Lieber / verderbe den nicht mit deiner Speise / vmb welches willen Christus gestorben ist. | For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. |
| 16 mh blasfhmeisqw oun umwn to agaqon | non ergo blasphemetur bonum nostrum | Darumb schaffet / Das ewer Schatz (5) nicht verlestert werde. | Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. |
| 17 ou gar estin h basileia tou qeou brwsiV kai posiV alla dikaiosunh kai eirhnh kai cara en pneumati agiw | non est regnum Dei esca et potus sed iustitia et pax et gaudium in Spiritu Sancto | Denn das reich Gottes ist nicht essen vnd trincken / Sondern gerechtigkeit vnd friede / vnd freude in dem heiligen Geiste / | For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. |
| 18 o gar en toutw douleuwn tw cristw euarestoV tw qew kai dokimoV toiV anqrwpoiV | qui enim in hoc servit Christo placet Deo et probatus est hominibus | Wer darinnen Christo dienet / der ist Gott gefellig / vnd den Menschen werd. | Den, der tjener Kristus sådan, er Gud til behag og bliver agtet af mennesker. |
| 19 ara oun ta thV eirhnhV diwkwmen kai ta thV oikodomhV thV eiV allhlouV | itaque quae pacis sunt sectemur et quae aedificationis sunt in invicem | DArumb lasset vns dem nachstreben / das zum Friede dienet / vnd was zur Besserung vnternander dienet. | Lad os derfor stræbe efter det, der tjener freden og den indbyrdes opbyggelse. |
| 20 mh eneken brwmatoV katalue to ergon tou qeou panta men kaqara alla kakon tw anqrwpw tw dia proskommatoV esqionti | noli propter escam destruere opus Dei omnia quidem munda sunt sed malum est homini qui per offendiculum manducat | Lieber / verstöre nicht vmb der Speise willen Gottes werck. Es ist zwar alles rein / Aber es ist nicht gut / dem / der es isset mit einem anstos seines Gewissens. | Ødelæg ikke Guds værk på grund af mad. Alt er rent, men for den, der tager anstød af at spise det, bliver det noget ondt. |
| 21 kalon to mh fagein krea mhde piein oinon mhde en w o adelfoV sou proskoptei | bonum est non manducare carnem et non bibere vinum neque in quo frater tuus offendit aut scandalizatur aut infirmatur | Es ist viel besser / du essest kein Fleisch / vnd trinckest keinen wein / oder das / dar an sich dein Bruder stösset / oder ergert oder schwach wird. | Det rigtige er at lade være med at spise kød eller drikke vin eller gøre noget, som din broder tager anstød af. |
| 22 su pistin hn eceiV kata seauton ece enwpion tou qeou makarioV o mh krinwn eauton en w dokimazei | tu fidem habes penes temet ipsum habe coram Deo beatus qui non iudicat semet ipsum in eo quo probat | Hastu den glauben / So habe jn bey dir selbs / fur Gott. Selig ist der jm selbs kein Gewissen machet / in dem / das er annimpt. | Den tro, du har, skal være en sag mellem Gud og dig, og salig er den, der ikke dømmer sig selv med det valg, han træffer. |
| 23 o de diakrinomenoV ean fagh katakekritai oti ouk ek pistewV pan de o ouk ek pistewV amartia estin | qui autem discernit si manducaverit damnatus est quia non ex fide omne autem quod non ex fide peccatum est | Wer aber darüber zweiuelt / vnd isset doch / Der ist verdampt / Denn es gehet nicht aus dem glauben (6). Was aber nicht aus dem glauben gehet / das ist sünde. | Men den, der har sine tvivl og så spiser alligevel, han er domfældt, fordi han ikke gør det af tro. Alt, hvad der ikke er af tro, er synd. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Zweierley Christen sind
/ Etliche starck im glauben / Etliche schwach. Jene verachten die schwachen
allzufrech / Diese ergern sich an den starcken allzu leichtlich. So sollen
sie nu beide sich nach der Liebe richten / das keiner den andern beledige
noch richte / sondern thun vnd lassen / wie es dem andern nutz vnd not
ist.
(2) Das ist / Er wancke vnd zweiuele nicht
in seinem Gewissen / sondern sey sicher / das fur Gott keine sünde
sey / Er esse oder esse nicht.
(3) So mus Christus rechter Gott sein / weil
solches sol fur seinem Richtstuel geschehen.
(4) Jst eben so viel / als vnrein / Als das
da nicht geweihet oder geheiliget ist.
(5) Das Euangelium ist vnser Schatz / Das
derselbige verlestert wird / machen die / so der Christlichen freiheit
frech brauchen / den Schwachen zum ergernis.
(6) Mercke / Dis ist ein gemeiner Heubtspruch wider
alle werck / on glauben gethan. Vnd hüte dich fur falscher glosen
/ so hie ertichtet sind von vielen Lerern.
| 1 ofeilomen de hmeiV oi dunatoi ta asqenhmata twn adunatwn bastazein kai mh eautoiV areskein | debemus autem nos firmiores inbecillitates infirmorum sustinere et non nobis placere | WJR aber / die wir Starck sind / sollen der Schwachen (1) gebrechligkeit tragen / vnd nicht gefallen an vns selber haben. | Vi, som er stærke, skylder at bære de svages svagheder og ikke tænke på os selv. |
| 2 ekastoV hmwn tw plhsion aresketw eiV to agaqon proV oikodomhn | unusquisque vestrum proximo suo placeat in bonum ad aedificationem | Es stelle sich aber ein jglicher vnter vns also / das er seinem Nehesten gefalle / zum gut zur besserung. | Vi skal hver især tænke på vor næstes gavn og opbyggelse. |
| 3 kai gar o cristoV ouc eautw hresen alla kaqwV gegraptai oi oneidismoi twn oneidizontwn se epepesan ep eme | etenim Christus non sibi placuit sed sicut scriptum est inproperia inproperantium tibi ceciderunt super me | Denn auch Christus nicht an jm selber gefallen hatte / Sondern / wie geschrieben stehet / Die schmache dere / die dich schmehen / sind vber mich gefallen. | For heller ikke Kristus tænkte på sig selv, men som der står skrevet: »Mig har spotten ramt fra dem, der spotter dig.« |
| 4 osa gar proegrafh panta eiV thn hmeteran didaskalian egrafh ina dia thV upomonhV kai dia thV paraklhsewV twn grafwn thn elpida ecwmen | quaecumque enim scripta sunt ad nostram doctrinam scripta sunt ut per patientiam et consolationem scripturarum spem habeamus | Was aber vor hin geschrieben ist / das ist vns zur Lere geschrieben / Auff das wir durch gedult vnd trost der Schrifft hoffnung haben. | Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet. |
| 5 o de qeoV thV upomonhV kai thV paraklhsewV dwh umin to auto fronein en allhloiV kata criston ihsoun | Deus autem patientiae et solacii det vobis id ipsum sapere in alterutrum secundum Iesum Christum | Gott aber der Gedult vnd des Trostes / gebe euch / das jr einerley gesinnet seid vnternander / nach Jhesu Christ / | Udholdenhedens og trøstens Gud give jer ét og samme sind, sådan som Kristus Jesus vil det, |
| 6 ina omoqumadon en eni stomati doxazhte ton qeon kai patera tou kuriou hmwn ihsou cristou | ut unianimes uno ore honorificetis Deum et Patrem Domini nostri Iesu Christi | Auff das jr einmütiglich / mit einem munde lobet Gott vnd den Vater vnsers HErrn Jhesu Christi. | så I enigt med én mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader! |
| 7 dio proslambanesqe allhlouV kaqwV kai o cristoV proselabeto hmaV eiV doxan tou qeou | propter quod suscipite invicem sicut et Christus suscepit vos in honorem Dei | Darumb nemet euch vnternander auff / Gleich wie euch Christus hat auffgenomen zu Gottes lobe. Psal. 69. | Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære. |
| 8 legw gar criston diakonon gegenhsqai peritomhV uper alhqeiaV qeou eiV to bebaiwsai taV epaggeliaV twn paterwn | dico enim Christum Iesum ministrum fuisse circumcisionis propter veritatem Dei ad confirmandas promissiones patrum | JCh sage aber (2) / Das Jhesus Christus sey ein Diener (3) gewesen der Beschneitung / vmb der warheit willen Gottes / zu bestetigen die verheissung den Vetern geschehen / | Hvad jeg siger, er, at Kristus er blevet tjener for de omskårne for at vise, at Gud har talt sandt, og for at stadfæste løfterne til fædrene, |
| 9 ta de eqnh uper eleouV doxasai ton qeon kaqwV gegraptai dia touto exomologhsomai soi en eqnesin kai tw onomati sou yalw | gentes autem super misericordiam honorare Deum sicut scriptum est propter hoc confitebor tibi in gentibus et nomini tuo cantabo | Das die Heiden aber Gott loben / vmb der Barmhertzigkeit willen / Wie geschrieben stehet / Darumb wil ich dich loben vnter den Heiden / vnd deinem Namen singen. | men hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed – som der
står skrevet:
Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, jeg vil lovsynge dit navn. |
| 10 kai palin legei eufranqhte eqnh meta tou laou autou | et iterum dicit laetamini gentes cum plebe eius | Vnd abermal spricht er / Frewet euch jr Heiden mit seinem Volck. | Igen hedder det:
Glæd jer, I folkeslag, sammen med hans folk! |
| 11 kai palin aineite panta ta eqnh ton kurion kai epainesatwsan auton panteV oi laoi | et iterum laudate omnes gentes Dominum et magnificate eum omnes populi | Vnd abermal / Lobet den HERRN alle Heiden / vnd preiset jn alle Völcker. | Og igen:
Lovpris Herren, alle folkeslag! Lovsyng ham, alle folk! |
| 12 kai palin hsaiaV legei estai h riza tou iessai kai o anistamenoV arcein eqnwn ep autw eqnh elpiousin | et rursus Esaias ait erit radix Iesse et qui exsurget regere gentes in eo gentes sperabunt | Vnd abermal spricht Jsaias / Es wird sein die Wurtzel Jesse / vnd der aufferstehen wird zu herrschen vber die Heiden / auff Den werden die Heiden hoffen. | Og igen siger Esajas:
Isajs rodskud skal komme, han, som rejser sig for at herske over folkeslagene; på ham skal folkene håbe. |
| 13 o de qeoV thV elpidoV plhrwsai umaV pashV caraV kai eirhnhV en tw pisteuein eiV to perisseuein umaV en th elpidi en dunamei pneumatoV agiou | Deus autem spei repleat vos omni gaudio et pace in credendo ut abundetis in spe in virtute Spiritus Sancti | Gott aber der Hoffnung / erfülle euch mit aller freude vnd friede / im Glauben / Das jr völlige hoffnung habt / durch die krafft des heiligen Geistes. Psal. 18; Deut. 32; Psal. 117; Jesa. 11. | Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft! |
| 14 pepeismai de adelfoi mou kai autoV egw peri umwn oti kai autoi mestoi este agaqwsunhV peplhrwmenoi pashV thV gnwsewV dunamenoi kai allhlouV nouqetein | certus sum autem fratres mei et ego ipse de vobis quoniam et ipsi pleni estis dilectione repleti omni scientia ita ut possitis alterutrum monere | JCH weis aber fast wol von euch / lieben Brüder / das jr selber vol gütigkeit seid / erfüllet mit aller Erkentnis / das jr euch vnternander könnet ermanen (4). | Mine brødre, jeg tvivler ikke på, at I er fulde af godhed og fornøden indsigt, så I også kan vejlede hinanden. |
| 15 tolmhroterwV de egraya umin apo merouV wV epanamimnhskwn umaV dia thn carin thn doqeisan moi apo tou qeou | audacius autem scripsi vobis fratres ex parte tamquam in memoriam vos reducens propter gratiam quae data est mihi a Deo | Jch habs aber dennoch gewagt / vnd euch etwas wollen schreiben / lieben Brüder / euch zu erinnern / vmb der gnade willen / die mir von Gott gegeben ist / | Alligevel har jeg, til dels ret dristigt, skrevet til jer for at påminde jer i kraft af den nåde, som Gud har givet mig: |
| 16 eiV to einai me leitourgon cristou ihsou eiV ta eqnh ierourgounta to euaggelion tou qeou ina genhtai h prosfora twn eqnwn euprosdektoV hgiasmenh en pneumati agiw | ut sim minister Christi Iesu in gentibus sanctificans evangelium Dei ut fiat oblatio gentium accepta sanctificata in Spiritu Sancto | Das ich sol ein Diener Christi vnter die Heiden / zu opffern das Euangelium Gottes / Auff das die Heiden ein Opffer werden / Gott angeneme / geheiliget durch den heiligen Geist. | at være Kristi Jesu tjener blandt folkeslagene, præst for Guds evangelium, så at folkeslagene kan blive et kærkomment offer, helliget ved Helligånden. |
| 17 ecw oun thn kauchsin en cristw ihsou ta proV ton qeon | habeo igitur gloriam in Christo Iesu ad Deum | DArumb kan ich mich rhümen / in Jhesu Christ / das ich Gott diene (5). | Derfor kan jeg have min stolthed i Kristus Jesus over for Gud. |
| 18 ou gar tolmhsw ti lalein wn ou kateirgasato cristoV di emou eiV upakohn eqnwn logw kai ergw | non enim audeo aliquid loqui eorum quae per me non effecit Christus in oboedientiam gentium verbo et factis | Denn ich thürste nicht etwas reden / wo dasselbige Christus nicht durch mich wirckete / die Heiden zum gehorsam zu bringen / durch wort vnd werck / | For jeg vil ikke driste mig til at tale om andet end det, som Kristus har gjort gennem mig for at føre folkeslagene til lydighed, i ord og gerning, |
| 19 en dunamei shmeiwn kai teratwn en dunamei pneumatoV agiou wste me apo ierousalhm kai kuklw mecri tou illurikou peplhrwkenai to euaggelion tou cristou | in virtute signorum et prodigiorum in virtute Spiritus Sancti ita ut ab Hierusalem per circuitum usque in Illyricum repleverim evangelium Christi | durch krafft der Zeichen vnd Wunder / vnd durch krafft des geistes Gottes / Also / das ich von Jerusalem an vnd vmbher bis an Jllyricum / alles mit dem Euangelio Christi erfüllet habe. | ved kraften i tegn og undere, ved Guds ånds kraft. Så har jeg da fuldført forkyndelsen af evangeliet om Kristus fra Jerusalem og vejen rundt helt til Illyrien. |
| 20 outwV de filotimoumenon euaggelizesqai ouc opou wnomasqh cristoV ina mh ep allotrion qemelion oikodomw | sic autem hoc praedicavi evangelium non ubi nominatus est Christus ne super alienum fundamentum aedificarem | Vnd mich sonderlich geuliessen / das Euangelium zu predigen / wo Christus name nicht bekand (6) war / Auff das ich nicht auff einen frembden grund bawete / | Blot har jeg sat en ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor Kristi navn ikke tidligere har lydt, for ikke at bygge, hvor andre har lagt grunden, |
| 21 alla kaqwV gegraptai oyontai oiV ouk anhggelh peri autou kai oi ouk akhkoasin sunhsousin | sed sicut scriptum est quibus non est adnuntiatum de eo videbunt et qui non audierunt intellegent | Sondern wie geschrieben stehet / Welchen nicht ist von jm verkündiget / die sollens sehen / Vnd welche nicht gehöret haben / sollens verstehen. Jesa. 52. | men – som der står skrevet –
de, som ikke har fået fortalt om ham, skal se, og de, som ikke har hørt, skal indse. |
| 22 dio kai enekoptomhn ta polla tou elqein proV umaV | propter quod et inpediebar plurimum venire ad vos | Das ist auch die Sache / darumb ich viel mal verhindert bin zu euch zu komen. | Det er også grunden til, at jeg gang på gang er blevet forhindret i at komme til jer; |
| 23 nuni de mhketi topon ecwn en toiV klimasin toutoiV epipoqian de ecwn tou elqein proV umaV apo ikanwn etwn | nunc vero ulterius locum non habens in his regionibus cupiditatem autem habens veniendi ad vos ex multis iam annis | Nu ich aber nicht mehr raum habe in diesen Lendern / habe aber verlangen zu euch zu komen / von vielen jaren her / | men nu, da jeg ikke længere har noget virkefelt under disse himmelstrøg og i flere år har længtes efter at besøge jer, vil jeg gøre det, |
| 24 wV an poreuwmai eiV thn spanian elpizw gar diaporeuomenoV qeasasqai umaV kai uf umwn propemfqhnai ekei ean umwn prwton apo merouV emplhsqw | cum in Hispaniam proficisci coepero spero quod praeteriens videam vos et a vobis deducar illuc si vobis primum ex parte fruitus fuero | wenn ich reisen werde in Hispanian / wil ich zu euch komen. Denn ich hoffe das ich da durch reisen vnd euch sehen werde / vnd von euch dort hin geleitet werden müge / So doch / das ich zuuor mich ein wenig mit euch ergetze. | når jeg rejser til Spanien. Jeg håber nemlig at få jer at se på gennemrejse og blive hjulpet videre derhen af jer, når jeg først i nogen måde har fået stillet min længsel efter jer. |
| 25 nuni de poreuomai eiV ierousalhm diakonwn toiV agioiV | nunc igitur proficiscar in Hierusalem ministrare sanctis | NV aber fare ich hin gen Jerusalem / den Heiligen zu dienst (7). | Men nu rejser jeg til Jerusalem med hjælp til de hellige. |
| 26 eudokhsan gar makedonia kai acaia koinwnian tina poihsasqai eiV touV ptwcouV twn agiwn twn en ierousalhm | probaverunt enim Macedonia et Achaia conlationem aliquam facere in pauperes sanctorum qui sunt in Hierusalem | Denn die aus Macedonia / vnd Achaia haben williglich eine gemeine Stewer zusamen gelegt / den armen Heiligen zu Jerusalem / | Makedonien og Akaja har nemlig besluttet, at de vil samle ind til en fællesgave til de fattige blandt de hellige i Jerusalem. |
| 27 eudokhsan gar kai ofeiletai eisin autwn ei gar toiV pneumatikoiV autwn ekoinwnhsan ta eqnh ofeilousin kai en toiV sarkikoiV leitourghsai autoiV | placuit enim eis et debitores sunt eorum nam si spiritalium eorum participes facti sunt gentiles debent et in carnalibus ministrare eis | Sie habens williglich gethan / vnd sind auch jre Schüldener. Denn so die Heiden sind jrer geistlichen Güter teilhafftig worden / Jsts billich das sie jnen auch in leiblichen Gütern dienst beweisen. | De har besluttet det, og de står også i gæld til dem; for når de som hedninger har fået del i deres åndelige goder, skylder de også at hjælpe dem med materielle goder. |
| 28 touto oun epitelesaV kai sfragisamenoV autoiV ton karpon touton apeleusomai di umwn eiV spanian | hoc igitur cum consummavero et adsignavero eis fructum hunc proficiscar per vos in Hispaniam | Wenn ich nu solches ausgerichtet / vnd jnen diese Frucht versigelt (8) habe / wil ich durch euch in Hispanian ziehen. | Når jeg så har fuldført det og sikret dem denne høst, vil jeg rejse til Spanien og besøge jer på vejen. |
| 29 oida de oti ercomenoV proV umaV en plhrwmati eulogiaV cristou eleusomai | scio autem quoniam veniens ad vos in abundantia benedictionis Christi veniam | Jch weis aber / wenn ich zu euch kome / das ich mit vollem segen des Euangelij Christi komen werde. | Og jeg ved, at når jeg kommer, vil jeg komme med Kristi velsignelse i hele dens fylde. |
| 30 parakalw de umaV adelfoi dia tou kuriou hmwn ihsou cristou kai dia thV agaphV tou pneumatoV sunagwnisasqai moi en taiV proseucaiV uper emou proV ton qeon | obsecro igitur vos fratres per Dominum nostrum Iesum Christum et per caritatem Spiritus ut adiuvetis me in orationibus pro me ad Deum | JCh ermane euch aber / lieben Brüder durch vnsern HErrn Jhesu Christ vnd durch die liebe des Geistes / Das jr mir helffet kempffen / mit beten fur mich zu Gott / | Jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesus Kristus og ved Åndens kærlighed, til at kæmpe sammen med mig i jeres bønner for mig til Gud, |
| 31 ina rusqw apo twn apeiqountwn en th ioudaia kai h diakonia mou h eiV ierousalhm euprosdektoV toiV agioiV genhtai | ut liberer ab infidelibus qui sunt in Iudaea et obsequii mei oblatio accepta fiat in Hierosolyma sanctis | Auff das ich erretet werde von den Vngleubigen in Judea / Vnd das mein
Dienst / den ich gen Jerusalem thu / angeneme werde den Heiligen /
|
for at jeg kan reddes fra dem i Judæa, der vægrer sig ved at tro, og for at den hjælp, jeg har med til Jerusalem, kan blive vel modtaget af de hellige. |
| 32 ina en cara elqwn proV umaV dia qelhmatoV qeou sunanapauswmai umin | ut veniam ad vos in gaudio per voluntatem Dei et refrigerer vobiscum | Auff das ich mit freuden zu euch kome / durch den willen Gottes / vnd mich mit euch erquicke. | Så kan jeg, om Gud vil, komme til jer med glæde og finde ro hos jer. |
| 33 o de qeoV thV eirhnhV meta pantwn umwn amhn | Deus autem pacis sit cum omnibus vobis amen | Der Gott aber des Friedes sey mit euch allen / AMEN. | Fredens Gud være med jer alle! Amen. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Dis Ca. redet von den
Gebrechlichen am leben / Als die in öffentliche sünde oder feil
fallen. Das man die auch tragen vnd nicht verwerffen sol / bis sie stercker
werden / Gleich wie das vorige Cap. die schwachen Gewissen leret zu handeln.
(2) Summa summarum dieser Epistel. Beide Jüden
vnd Heiden sollen selig werden etc.
(3) Das ist / Apostel / Prediger / Bote /
zu den Jüden / vnd nicht zu den Heiden persönlich gesand.
(4) Das ist / Ob jr meines schreibens nicht
bedürffet / so treibet mich doch mein Ampt / das ich von Gottes gnade
habe / euch vnd jederman zu leren vnd ermanen.
(5) Das ist / das ich sein Priester bin.
(6) Weil jr zuuor geleret seid / hab ich deste
weniger geeilet zu euch / weil sonst raum war / da Christus noch nicht
gepredigt war.
(7) Merck die Apostolische art / wie höfflich
vnd seuberlich suchet S. Paulus diese stewre bey den Römern.
(8) Das ist / trewlich vnd wol verwaret vberantwortet.
| 1 sunisthmi de umin foibhn thn adelfhn hmwn ousan kai diakonon thV ekklhsiaV thV en kegcreaiV | commendo autem vobis Phoebem sororem nostram quae est in ministerio ecclesiae quae est Cenchris | Jch befehl euch vnser Schwester Pheben / welche ist am dienste der Gemeine zu Kenchrea / | Jeg anbefaler vor søster Føbe til jer; hun er menighedstjener i Kenkreæ. |
| 2 ina prosdexhsqe authn en kuriw axiwV twn agiwn kai parasthte auth en w an umwn crhzh pragmati kai gar auth prostatiV pollwn egenhqh kai emou autou | ut eam suscipiatis in Domino digne sanctis et adsistatis ei in quocumque negotio vestri indiguerit etenim ipsa quoque adstitit multis et mihi ipsi | Das jr sie auffnemet in dem HErrn / wie sichs zimet den Heiligen / Vnd thut jr beystand in allem Gescheffte / darinnen sie ewer bedarff / Denn sie hat auch vielen beystand gethan / auch mir selbs. | Tag imod hende i Herrens navn, som det hører sig til mellem de hellige, og hjælp hende med alt, hvad hun kan få brug for fra jer. Hun har selv stået mange bi, også mig. |
| 3 aspasasqe priskan kai akulan touV sunergouV mou en cristw ihsou | salutate Priscam et Aquilam adiutores meos in Christo Iesu | GRüsset die Priscan vnd den Aquilan / meine gehülffen in Christo Jhesu / | Hils Priska og Akvila, mine medarbejdere i Kristus Jesus. |
| 4 oitineV uper thV yuchV mou ton eautwn trachlon upeqhkan oiV ouk egw monoV eucaristw alla kai pasai ai ekklhsiai twn eqnwn | qui pro anima mea suas cervices subposuerunt quibus non solus ego gratias ago sed et cunctae ecclesiae gentium | welche haben fur mein Leben jre helse dargegeben / Welchen nicht allein ich dancke / sondern alle Gemeine vnter den Heiden / | De har vovet halsen for at redde mit liv, og ikke alene jeg, men også alle hedningemenighederne takker dem. |
| 5 kai thn kat oikon autwn ekklhsian aspasasqe epaineton ton agaphton mou oV estin aparch thV asiaV eiV criston | et domesticam eorum ecclesiam salutate Ephaenetum dilectum mihi qui est primitivus Asiae in Christo | Auch grüsset die Gemeine in jrem Hause. Grüsset Epenetum / meinen liebesten / welcher ist der Erstling vnter den aus Achaia in Christo. | Hils også menigheden i deres hus. Hils min kære Epainetos, provinsen Asiens førstegrøde til Kristus. |
| 6 aspasasqe marian htiV polla ekopiasen eiV umaV | salutate Mariam quae multum laboravit in vobis | Grüsset Mariam / welche viel mühe vnd erbeit mit vns gehabt hat. | Hils Maria, som har gjort et stort arbejde for jer. |
| 7 aspasasqe andronikon kai iounian touV suggeneiV mou kai sunaicmalwtouV mou oitineV eisin epishmoi en toiV apostoloiV oi kai pro emou gegonan en cristw | salutate Andronicum et Iuniam cognatos et concaptivos meos qui sunt nobiles in apostolis qui et ante me fuerunt in Christo | Grüsset den Andronicum vnd den Junian meine gefreundte / vnd meine Mitgefangene / welche sind berümpte Apostel / vnd fur mir gewesen in Christo. | Hils Andronikos og Junias, mine landsmænd og medfanger. De nyder megen anseelse blandt apostlene, og de har tilmed været i Kristus før mig. |
| 8 aspasasqe ampliaton ton agaphton mou en kuriw | salutate Ampliatum dilectissimum mihi in Domino | Grüsset Amplian meinen lieben in dem HErrn. | Hils Ampliatus, min kære broder i Herren. |
| 9 aspasasqe ourbanon ton sunergon hmwn en cristw kai stacun ton agaphton mou | salutate Urbanum adiutorem nostrum in Christo et Stachyn dilectum meum | Grüsset Vrban vnsern Gehülffen in Christo / vnd Stachyn meinen lieben. | Hils Urbanus, vores medarbejder i Kristus, og min kære Stakys. |
| 10 aspasasqe apellhn ton dokimon en cristw aspasasqe touV ek twn aristoboulou | salutate Apellen probum in Christo | Grüsset Apellen den bewerten in Christo. Grüsset die da sind von Aristobuli gesinde. | Hils Apelles, der har stået sin prøve i Kristus. Hils dem hos Aristobul. |
| 11 aspasasqe hrwdiwna ton suggenh mou aspasasqe touV ek twn narkissou touV ontaV en kuriw | salutate eos qui sunt ex Aristoboli salutate Herodionem cognatum meum salutate eos qui sunt ex Narcissi qui sunt in Domino | Grüsset Herodionem meinen gefreundten. Grüsset die da sind von Narcissus gesinde / in dem HErrn. | Hils Herodion, min landsmand. Hils dem hos Narkissos, som er i Herren. |
| 12 aspasasqe trufainan kai trufwsan taV kopiwsaV en kuriw aspasasqe persida thn agaphthn htiV polla ekopiasen en kuriw | salutate Tryfenam et Tryfosam quae laborant in Domino salutate Persidam
carissimam quae multum laboravit in Domino
|
Grüsset die Tryphena / vnd die Tryphosa welche in dem HErrn geerbeitet haben. Grüsset die Persida meine liebe / welche in dem HErrn viel geerbeitet hat. | Hils Tryfæna og Tryfosa, som har arbejdet i Herren. Hils min kære Persis, som har arbejdet så meget i Herren. |
| 13 aspasasqe roufon ton eklekton en kuriw kai thn mhtera autou kai emou | salutate Rufum electum in Domino et matrem eius et meam | Grüsset Ruffum den ausserweleten in dem HErrn / vnd seine vnd meine Mutter. | Hils Rufus, den udvalgte i Herren, og hans mor, som også er en mor for mig. |
| 14 aspasasqe asugkriton flegonta ermhn patroban erman kai touV sun autoiV adelfouV | salutate Asyncritum Flegonta Hermen Patrobam Hermam et qui cum eis sunt fratres | Grüsset Asyncritum vnd Phlegonten / Herman / Patroban / Hermen / vnd die Brüder bey jnen. | Hils Asynkritos, Flegon, Hermes, Patrobas, Hermas og brødrene hos dem. |
| 15 aspasasqe filologon kai ioulian nhrea kai thn adelfhn autou kai olumpan kai touV sun autoiV pantaV agiouV | salutate Filologum et Iuliam Nereum et sororem eius et Olympiadem et omnes qui cum eis sunt sanctos | Grüsset Philologum vnd die Julian / Nereum vnd seine Schwester / vnd Olympan / vnd alle Heiligen bey jnen. | Hils Filologos og Julia, Nereus og hans søster, og Olympas, og alle de hellige hos dem. |
| 16 aspasasqe allhlouV en filhmati agiw aspazontai umaV ai ekklhsiai pasai tou cristou | salutate invicem in osculo sancto salutant vos omnes ecclesiae Christi | Grüsset euch vnternander mit dem heiligen Kus. Es grüssen euch die gemeinen Christi. | Hils hinanden med helligt kys. Alle Kristi menigheder hilser jer. |
| 17 parakalw de umaV adelfoi skopein touV taV dicostasiaV kai ta skandala para thn didachn hn umeiV emaqete poiountaV kai ekklinete ap autwn | rogo autem vos fratres ut observetis eos qui dissensiones et offendicula praeter doctrinam quam vos didicistis faciunt et declinate ab illis | JCH ermane aber euch / lieben Brüder / Das jr auffsehet / auff die da Zurtrennung vnd Ergernis anrichten / neben der Lere / die jr gelernet habt / vnd weichet von denselbigen (1). | Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem! |
| 18 oi gar toioutoi tw kuriw hmwn cristw ou douleuousin alla th eautwn koilia kai dia thV crhstologiaV kai eulogiaV exapatwsin taV kardiaV twn akakwn | huiusmodi enim Christo Domino nostro non serviunt sed suo ventri et per dulces sermones et benedictiones seducunt corda innocentium | Denn solche dienen nicht dem HErrn Jhesu Christo / sondern jrem Bauche / Vnd durch süsse wort vnd prechtige Rede / verfüren sie die vnschüldigen Hertzen. | Den slags mennesker tjener ikke vor Herre Kristus, men deres egen bug, og med søde og indsmigrende ord forleder de troskyldige mennesker. |
| 19 h gar umwn upakoh eiV pantaV afiketo ef umin oun cairw qelw de umaV sofouV men einai eiV to agaqon akeraiouV de eiV to kakon | vestra enim oboedientia in omnem locum divulgata est gaudeo igitur in vobis sed volo vos sapientes esse in bono et simplices in malo | Denn ewer gehorsam ist vnter jederman auskomen. Derhalben frewe ich mich vber euch. Jch wil aber / das jr weise seid auffs gute / aber einfeltig auffs böse. | Men jeres lydighed er kommet alle for øre, så jer glæder jeg mig over. Jeg vil ønske, at I må have visdom til at gøre det gode og være for uskyldige til at gøre det onde. |
| 20 o de qeoV thV eirhnhV suntriyei ton satanan upo touV podaV umwn en tacei h cariV tou kuriou hmwn ihsou meq umwn | Deus autem pacis conteret Satanan sub pedibus vestris velociter gratia Domini nostri Iesu Christi vobiscum | Aber der Gott des friedes zutrette den Satan vnter ewre Füsse in kürtzen. Die gnade vnsers HErrn Jhesu Christi sey mit euch. | Men fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder. Vor Herre Jesu nåde være med jer! |
| 21 aspazetai umaV timoqeoV o sunergoV mou kai loukioV kai iaswn kai swsipatroV oi suggeneiV mou | salutat vos Timotheus adiutor meus et Lucius et Iason et Sosipater cognati mei | ES grüssen euch Timotheus mein gehülffe / vnd Lucius / vnd Jason / vnd Sosipater / meine gefreundten. | Hilsen fra min medarbejder Timotheus og fra mine landsmænd Lukius, Jason og Sosipatros. |
| 22 aspazomai umaV egw tertioV o grayaV thn epistolhn en kuriw | saluto vos ego Tertius qui scripsi epistulam in Domino | Jch Tertius grüsse euch / der ich diesen Brieff geschrieben habe / in dem HErrn. | Jeg, Tertius, som har nedskrevet dette brev, hilser jer i Herrens navn. |
| 23 aspazetai umaV gaioV o xenoV mou kai olhV thV ekklhsiaV aspazetai umaV erastoV o oikonomoV thV polewV kai kouartoV o adelfoV | salutat vos Gaius hospes meus et universae ecclesiae salutat vos Erastus arcarius civitatis et Quartus frater | Es grüsset euch Gaius / mein vnd der gantzen Gemeine wirt Es grüsset euch Erastus der stad Rendmeister / vnd Quartus der Bruder. | Hilsen fra Gajus, min og hele menighedens vært. Hilsen fra Erastos, byens regnskabsfører, og fra vor broder Kvartus. |
| 24 mangler | mangler | Die Gnade vnsers HErrn Jhesu Christi sey mit euch allen / AMEN. | Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle! Amen. |
| 25 tw de dunamenw umaV sthrixai kata to euaggelion mou kai to khrugma ihsou cristou kata apokaluyin musthriou cronoiV aiwnioiV sesighmenou | ei autem qui potens est vos confirmare iuxta evangelium meum et praedicationem Iesu Christi secundum revelationem mysterii temporibus aeternis taciti | DEm aber / der euch stercken kan / lauts meines Euangelij vnd predigt von Jhesu Christ / Durch welche das Geheimnis offenbaret ist / das von der Welt her verschwiegen gewesen ist / | Ham, som formår at styrke jer med mit evangelium og Jesu Kristi budskab, med åbenbaringen af den hemmelighed, der har været hyllet i tavshed i evige tider, |
| 26 fanerwqentoV de nun dia te grafwn profhtikwn kat epitaghn tou aiwniou qeou eiV upakohn pistewV eiV panta ta eqnh gnwrisqentoV | quod nunc patefactum est per scripturas prophetarum secundum praeceptum aeterni Dei ad oboeditionem fidei in cunctis gentibus cognito | Nu aber offenbaret / auch kund gemacht durch der Propheten schrifft / aus befelh des ewigen Gottes / den gehorsam des glaubens auffzurichten / vnter allen Heiden / | men som nu er bragt for dagen og gennem profetiske skrifter på den evige Guds befaling gjort kendt for alle folkeslag for at føre dem til troslydighed – |
| 27 monw sofw qew dia ihsou cristou w h doxa eiV touV aiwnaV amhn | mangler | Demselbigen Gott / der alleine weise ist / sey Ehre / durch Jhesu Christ / in ewigkeit / AMEN. An die Römer. Gesand von Corintho / durch Pheben / die am Dienst war der gemeine zu Kenchrea. | ham, den eneste, vise Gud være ære ved Jesus Kristus til evig tid! Amen |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist wider allerley Menschenlere gesagt.