Luthers resolution over pavens primat.
Som optakt til disputationen med Eck udgav Luther
i maj-juni 1519 en resolution over den tese tretten i hans forrige oplæg
til diskussion, der havde vakt stor opstandelse, fordi den satte spørgsmålstegn
ved pavens fortrinsstilling eller pavens primat. Hvor andre mente, at denne
var guddommeligt indstiftet, hævdede Luther, at paven nok havde en
fortrinsstilling, men at den var indstiftet på normal måde
gennem menneskelig ret, dvs ved dekreter, som man på forskellige
konciler var blevet enige om.
Resolutionen udkom kort før Leipziger-disputationen
gik i gang. Findes i WA 2, 183-241.
Kort oversigt over indholdet af resolutionen: r13-01; (183-192) r13-02; (192-203) r13-03; (203-213) r13-04; (213-225) r13-05. (225-240)
1. Fortale: r13-01#1.
2. De to teser #21.
3. Luthers fundament #30.
4. Anden afdeling. A: skriftbeviser, #48.
B: modbeviser mod dekreterne r13-02#44 og C:
fornuftgrunde
r13-05#1.
Udvidet indholdsoversigt over
resolutionen over pavens primat.
over Luthers resolutioner før disputationen: (Resolutio Lutheriana
super propositione sua decima tertia de potestate papae (per autorem locupleta)).
1. Fortale: r13-01#1. (A-udgavens
fortale: r13-01#17).
2. Ecks tese: r13-01#21. Luthers
tese: r13-01#22. Vi er enige om det ydre,
men ikke om begrundelsen. Smigrerne tillader ikke, at sagen diskuteres
(#25). Ecks tese er et snedigt angreb på
Luther. Som Peters efterfølger må man have troen; og det véd
vi ikke, om paverne har (#28).
3. Luthers første sætning (hans fundament): a: Vi
bør bøje os for pavedømmet som for øvrigheden
(#30), også hvis der ikke var nogen skriftbegrundelse
(#32). b: Vi bør vige for vor modstander
(Matt 5,38) (#35). c: Gud vil undertrykke os
på grund af vor synd gennem mange fyrster (#37).
d: Rom 13 om at underordne sig øvrigheden (#39).
e: 1 Pet 2,13 om at underordne sig enhver menneskelig skabning (#41).
f: Man bør underordne sig for enighedens skyld (#43);
smlgn Unterricht #40.
Ud fra dette fundament tvinges de romerske paver til at lytte og frygte
(#46).
4. Luthers anden afdeling deles i tre, A: skriftbeviser, B: modbeviser mod dekreterne og C: fornuftgrunde.
A. 1. Matt 16,18 (#48). a: En række
dekreter nægter, at det er her, Peter får overdraget pavemagten;
hvorfor må jeg, Luther, så ikke nægte det? (#50).
b: Hieronymus mener, at fremtidsformen 'dabo' viser, at overdragelsen af
nøglerne ikke finder sted Matt 16,18, men Joh 20,22, og i så
fald til alle apostlene (#52f). c: Eftersom
Peter svarer på alles vegne, taler Kristus gennem ham til kirken
og alle apostlene (#54). d: Udlægning
af teksten selv (#59). e: Kristus spørger
alle, tager derfor også Peters svar som et svar fra alle og giver
nøglerne til alle (#62f). f: Peter er
det menneske, der hører Faderen (#65).
g: Man kan tvivle på, om en privatperson har faderens åbenbarelse,
men ikke på, at kirken har den (#67).
h: Den klippe, Jesus vil bygge på, kan ikke være pavemagten,
for Peter kom først til Rom langt senere (tvivlsomt argument) (#69).
i: Matt 16,18 udlægges Matt 18,17 og det bliver klart, at der ved
den virkelige Peter skal forstås de manges énhed i kirken
(#72f). j: Peter sanser ikke, hvad Guds er
(Matt 18,23); dette viser, at 'klippen' ikke er den kødelige Peter,
men kirken (#77f). k: Hvis 'Du er Petrus' skal
henføres til Peter, Roms første biskop, så skal det
andet 'Vig bag mig, Satan', også (#79).
l: Enten er det kun sagt til Peter, eller også er det sagt til alle
apostlene; det er absurd at tro, at det skulle være talt til kun
Peter og hans efterfølgere (#80ff).
m: Paven får nøglerne fra kirken, og når han dør,
efterlader han dem til kirken; derfor har alle kirker nøglemagten
(#83). n: Ligesom Abraham ifølge Rom
4 fik forjættelsen ikke i kraft af, hvad han senere blev til, men
i kraft af, hvad han var, nemlig troende, sådan fik Peter nøglerne
(selv hvis det kun var ham, der fik dem) ud fra, hvad han var: at han havde
fået faderens åbenbarelse, ikke ud fra, hvad han blev til:
biskop i Rom (r13-02#1). o: Retfærdighed
tilregnes Abraham på grund af hans tro, derfor tilregnes retfærdighed
enhver, som tror; ligeledes gives nøglemagten til Peter på
grund af hans bekendelse, og derfor gives den til enhver som bekender,
dvs til kirken (#4). p: Nøglerne kan
kun tilhører den, der nu er, som Peter var dengang, dvs troende
(#6ff).
A. 2.: Joh 21,15f, Vogt mine får. (r13-02#15).
a: Jesus siger ikke 'alle mine får'; de andre apostle har deres hjord
(#16f). b: Paulus er således hedningeapostel
(#21). c: 'At vogte' betyder at prædike
og lære Guds ord, ikke at være overhoved (#23).
d: Kun hvis Peter elsker, får han hyrdeembedet (#24).
e: Ordet forpligter ikke folkene til underkastelse, men hyrderne til at
elske Kristus og vogte hans folk (#28). f:
Man må vær overordnet for at vogte, ja, men fordrej ikke ordet
til at betyde 'at besidde al magt og rigdom' (#31).
g: Når man hverken elsker eller vogter, er det ikke et evangelisk,
men et verdsligt embede, man har (#33). h:
Hvis man skal elske og vogte gennem andre, kræves der et specielt
Kristus-ord (#36). i: Hvis dette ord handler
om paven, har der ikke været nogen pavemagt siden Gregor den Stores
tid (#41).
B. Dekreterne (r13-02#44).
1. Distinktion 19,7 'Ita dominus noster'. a: Leo: Gennem Peter, som
gennem hovedet, flyder Kristi gaver ud til kirkens legeme (#45f).
Luther: Leo burde forstå troen ved Peters faste grundvold, men forstår
vist den romerske pave, og dette er misbrug af ordet (#48).
b: Leo udlægger Sl 19,5 alene om Peter, hvilket er håndgribelig
forkert; den østlige kirke er kirke uden at være det gennem
Peter (#49). c: Leo: Man bryder med Peters
faste grundvold, hvis man ikke retter sig efter den romerske kirke; Luther:
Nej, men man gør det, hvis man ikke tror det, Peter bekender (#53f).
d: Den slags misbrug må tåles (#55).
e: Den romerske kirke kan tage fejl og har ikke patent på skriftudlægning;
den lider ofte af ambitionssyge, som disciplene (Luk 22,24) (#57).
f: Hvis Leo havde ret, ville den orientalske kirke være udelukket
(#59).
2. Distinktion 20, kap 'de libellis' (#60).
a: Leo IV: Den, der ikke antager vore statutter, kan ikke forstå
evangelierne på ret måde. Luther: Du stiller menneskelige statutter
over evangelierne (#60f).
3. Distinktion 21, kap 1: 'Cleros'. (#62).
a: Luther: Jeg regner det ikke for skrevet af en pave; paven er ikke, som
her påstået, imperator. Jeg vil sammenligne med et dekret,
som siger det modsatte, nemlig dis 99/3 (#64).
b: Denne kanon (99/3) siger ting, der er langt værre, end Luther
kunne drømme om, ja, ophæver primatet; Luther indrømmer
paven al magt, diskuterer kun, om hans ret er guddommelig eller menneskelig
(#66f). c: 99/4 skriver Pelagius, at ingen
biskop må kaldes universel, for derved formindskes hans brødres
ære; og 99/5 skriver Gregor, at ingen må kalde ham universel;
og jeg, som kun har kaldt dekreter uduelige, beskyldes for kætteri
(#71ff). d: Siger de, at dette er ophørt
i kraft af sædvane, er det netop det, Luther vil: At pavens primat
eksisterer i kraft af menneskelig ret; var det guddommelig ret, ville Gregor
og Pelagius have begået dødssynd (#77).
4. Distinktion 21, kap 2 'In novo'. (#79).
a: Anaclet siger, at kirkens første præstedømme blev
givet til Peter; hvis det betyder, at den latinske kirke begynder med Peter,
OK; men hvis det betyder, at al præstelig orden kommer fra Peter,
kan dekretet ikke være af Anaclet (#80f).
5. Distinktion 21, kap 3 'Quamvis' (#82).
a: Gelasius: Den romerske kirke er foretrukket fremfor de andre i kraft,
ikke af en synodebeslutning, men i kraft af Herrens egen røst; Luther:
Han kommer med en ny grammatik: 'Dig giver jeg nøgler' betyder 'du
alene får dem, de andre får ingenting' (#82ff).
b: Skal Stefan og østkirkens martyrer regnes for fordømte?
Er kirken bygget på den romerske kirkes magt, hvad er så romerkirken
bygget på? Ingenting. (#85). c: Peter
var den første blandt apostlene, man havde ikke autoritet over dem,
blev sendt af dem til Antiokia (#88).
6. Distinktion 21, kap 4: 'Inferior' (r13-03#1).
a: Nikolaus vil ud fra Es 10,15 bevise, at en laverestående ikke
kan bedømme en højerestående. Luther: Han gør
en gud af paven, han gør de andre biskopper, ikke til mennesker,
men til redskaber (#1f). b: Den romerske kirke er ikke moderen til alle
andre kirker, Rom 15,25f beviser, at Jerusalem var før Rom (#4f).
7. Distinktion 22, kap. 1: 'Omnes' (#7).
a: Nikolaus: Den romerske kirke har indstiftet alle andre, men er selv
funderet på Matt 16,18; Luther: Den ærværdige romerske
kirke med dens mange martyrer kan ikke være ansvarlig for dette vås
(#9). b: 'Min klippe' er ikke kun den romerske
kirke (#12). c: I kurien er det jurister, der
behandler stoffet, ikke teologer, dvs de behandler det alene ud fra magten
(#13). d: Vi tvinges til at tro disse ting
som Helligåndens udsagn, derved godtager vi disse udsagn med større
frygt end de almndelige trossætninger; vi tror, at kirken har det
godt og ser ikke antikrist i templets midte (#14f).
e: Det er en blasfemisk og ugudelig anskuelse, at Peter (kirken) har nogen
jordisk magt, hvilket ikke engang Kristus havde (#16ff).
f: Den romerske kirke er grundlagt ved det ord, hvorved himmel og jord
blev skabt (22/1c). Jamen det er da alle kirker, hvis de i det hele taget
er kirker (#20f). g: Hvis den romerske kirke
er overordnet ved et guddommeligt ord, må de øvrige kirker
være underordnet ved det samme guddommelige ord (#23).
h: Stedordet 'min' betyder enten den romerske kirke alene, eller enhver
kirke (#27ff). i: Det er ikke kætteri
at nægte den romerske kirkes privilegium, men det er kætteri
at forstå et timeligt privilegium ved troens klippe (#36).
j: Ambrosius kalder romerkirken sin moder; sandt nok, for det er den, ligesom
enhver aflæggerkirke har sin oprindelseskirke til moder (#37).
8. Distinktion 22, kap 4: 'Sacrosancta' (#38).
a: Primatet stammer fra Matt 16,18; stedordet 'min' gør alting fælles
(#42). b: Enten er alt fælles, eller
også røver den romerske kirke det, den selv bekender er fælles
(#45). c: Ambition gør sindets øjne
blinde, så man gør magt ud af troens klippe (#47).
d: Den romerske kirke er ikke den første, det er noget, den har
gjort sig selv til (#48). e: Fordi der er historiske
fejl, er det ikke troligt, det er Anacletus, der er forfatteren (#49).
f: Ærens primat er ok, magtens er det ikke (#50-#55).
g: Luther vil bøje sig for paven, men ikke tåle, at de radbrækker
skriften (#57). h: Paven bør ikke blande
sig i ordination af biskopper; det gør han kun af pengesyge (#58).
i: Anaclet tror, at Kefas betyder hoved (#61).
j: Luther håner Anaclet for hans misbrug af Sl 99,6 (#66-#70).
9. Luther tilføjer 'significasti' (som jeg ikke kan finde). (#72).
a: Hvorfor edsaflæggelse til paven? (#73).
b: Kristus løste Peter fra loven og tvangen til ed, men paven binder
den anden til sig ved ed (#77). c: Hvorfor
krævede de foregående paver ikke ed? (#80).
d: Hvis der er betingelse knyttet til det at blive biskop, så er
der knyttet betingelsen 'at elske og vogte' til det at blive pave, og så
har vi i 600 år ingen pave haft (#84).
e: Vi skal love ikke at opfylde Kristi frihed, men at trælle under
paverne (#86). f: Hvis paven mener, at fordi
han ikke kender samvittighederne, er han nødt til at kræve
edsaflæggelse, hvorfor skal han så ikke også kræve
edsaflæggelse på, at den første ed var oprigtig ment?
(r13-04#4). g. Hvorfor skal han ikke hele tiden
aflægge ed? (#9). h: Kan man fastholde
pavens ret til skriftfortolkning, når den er så tilfældig
som påvist? (#10). i: Har man afgivet
sin ret til selv at bedømme og fortolke, da er man i et babylonisk
fangenskab (#11). j: Når Kristus forbyder
at aflægge ed (Matt 5,34), er det kun den unødvendige edsaflæggelse,
han forbyder (#12f). k: Luther: Hvorfor kræves
ikke edsaflæggelse overfor budene, men kun overfor budet om at adlyde
den romerske kirke? (#14f). l: Det onde er
en ond mistanke mod gode brødre (#19).
m: Énheden under det romerske overherredømme er en tvangsénhed
(og dog kommer alle de øvrige kirker sammen om, hvad de ikke har,
og bliver ét i en ikke fælles sag, men i en sag, som tillægges
et eneste menneske), der fordrejer sproget (#24).
n: Paven står over koncilerne. Luther: Gør han? Og om han
gjorde, burde han undlade at benytte denne ret (#25f).
10a: Her er A-udgaven forkortet. (#91f).
Luther vil undlade at tage flere dekreter til behandling. Han vil ikke
forkaste dem, men heller ikke af dem tvinges imod skriften.
10b: I Weimar-udgavens gengivelse får vi fra #26
til #89 en lang og omhyggelig gennemgang af endnu et pavedekret, 'Om øvrigheden
og lydigheden' kapitel 'solitae' (Dette dekret kan jeg heller ikke finde
i Friedbergs Gratianudgave). I dette dekret påtager Innocens den
Tredie sig den opgave at udlægge 1 Pet 2,13ff (I skal underordne
jer.. ) på en måde, så han, paven, bliver undtaget fra
dette krav om underordnelse under den verdslige øvrighed. Luther
skyder alle hans udflugter i sænk én efter én. a.:
I: Man skal lægge mærke til, hvem der taler i skriftstedet
#30.
L: Guds ord tager ikke personhensyn #31. b.:
I: Apostelen skriver til sine underordnede og opfordrer til fortjenstfuld
ydmyghed #32. L: 1. Han gør et bud til
et råd #35. 2. Hvis paven er undtaget
fra kravet om underordnelse, vil de som generalerne sende andre i kamp,
men selv holde sig tilbage #38. c.: I: Hvis
præsterne skulle underordne sig, ville deres autoritet smuldre #44.
L: 1. Kom Kristus ikke for at tjene? #46. 2.
Peter forklarer, hvad han mener med 'enhver menneskelig skabning' #48.
d.: I: Kejseren er kun foresat i det timelige #50.
L: 1. Paven vil her påstå, at hans forståelse skal tros
stik imod Peters åbenlyse ord #51. 2.
Paven har af kejseren fået frihed i kirkelige sager; den frihed kan
kejseren trække tilbage #53. e.: I: Sjælen
står over kroppen; derfor står paven over kejseren #56.
L: 1. Peter underkastede sig under kejseren, det bør paven også
gøre #57f. 2. Alle er underlagt sværdet
#59.
3. Kristus var åndelig, men underordnede sig #60.
4. I at overlevere ordet og sakramenterne står paven over alle; men
i timelige ting, skat, osv, er de underlagt kejseren #61.
f.: I: Der står for Guds skyld. #64. L: Elendige udflugt!
For
Guds skyld betyder, fordi det er Guds vilje #65.
g.: I: Der står
kongen som foresat. #67.
L: Der er intet 'som om' i det, Peter vil fortælle, hvorfor vi skal
underordne os
#68. h.: I: Kejseren har kun
magt over dem, der er under hans jurisdiktion. #70.
L: 1. Du vikler dig ind i en selvmodsigelse #71ff.
2. Sværdets magt kan gives til kirken til kætterforfølgelser
#73.
3. Men kejseren behøver ikke gøre det #75.
i.: I: At præsten står over kongen, ses af Jer 1,10 #76.
L: 1. Man skal regne mere med Peter og Paulus, end med den dunkle profet
#77.
2. Paven skal rette sig efter hele Jer 1,10 #78.
j.: I: Paven er solen, kejseren månen
#80.
L: Dette ords billedtale er: Solen er Kristus, månen kirken #84.
k.: I: Herren sagde til Peter: Vogt mine får; derfor skal enhver
kristen anerkende paven #85. L: Det er nok
at anerkende Paulus eller en hvilkensomhelst præst som hyrde #89.
C: Fornuftbegrundelser r13-05#1. 1. Sandt
nok, pavens magtkrav går længere tilbage end 1100 #2.
Men fra da af begyndte dekreternes mængde og misbruget at vokse frem
#6.
Det er galt, at vi anklages for kætteri, blot fordi vi påviser
romerkirkens magtbrynde #9. Imod Ecks rænkespil
#16.
Hieronymus om primatet (Dist 93/24) #17 til
#24. Hvis Eck har ret, ville Hieronymus være en kætter
#25.
Hvorfor kalder paven sig ikke 'medpresbyter', som Peter gør det
(1 Pet 5,1)? #26. Hvorfor kan jeg ikke bare
får lov at mene som Hieronymus? #28.
Luther vil ikke tvinges til at tale imod skriften, det er alt #30.
Hieronymus siger i sin kommentar til Titus (Dist 95,5), at pavens primat
ikke findes i kraft af guddommelig ret #35.
Dist 95,10: De tvinger os til at lære efter deres dekreter; men de
lærer, at alle biskopper står lige #36.
Hvis pavens primat forfalder, bør det ophæves #37.
Også Cyprian og Augustin regner primatet for en menneskelig ordning
#39.
Cyprian: folket vælger præsten
#40
til #45. Hvis pavens ret er guddommelig, er Cyprian kætter #48.
Gregor den Første har ikke regnet sig alene for Peters efterfølger
#53.
Hvis paven kaldes universel, tages der ære bort fra patriarkerne;
Luther: Er denne pave, Gregor, så ikke kætter? #57.
Luk 22,24ff udlægger Luther, så pavens stræben efter
primatet afsløres som ambition #61 til
#63. Kirken skal undertrykkes, tidligere af hedninger, nu af paver #64.
Mark 10,35ff: Det er ikke mærkeligt, om der er magtstræb blandt
paverne #65. Det samme Mark 9,33; Luk 9,33;
Matt 18,1: Kristus vendte sig imod disciplenes forsøg på at
blive den første, og ville vel derfor ikke indsætte én
af dem til at være den første #66
til #73. Apostlene valgte Jakob til biskop i Jerusalem og Paulus nævner
ham før Peter i Gal 2,9 #73.
D. Historiske grunde og fornuftsbeslutninger #74. 1. Peters prædiken godkendes af Jakob, Apg 15,13 #74. Apostlene ordinerer ikke #75. 2. Gal 2,11: Peter modtager bebrejdelser af Paulus, ergo står paven under enhver, der har en bedre mening end han #76. 3. De første paver bliver vist på plads af de andre bisper #77 til #78. 4. Det var et menneskeligt dekret, nemlig fra kejser Konstantin IV, der satte paven over de andre #79. 5. Paven konfirmerede ikke Cyprian og Augustin og forhindrede ikke deres konciler #80. 6. Paven har ikke indsat patriarkerne #81. 7. Der er kristne udenfor det gamle romerrige, som ikke står under paven #82. 8. Hieronymus beretter, at kirketugt blandt biskopper fandt sted udenom paven #83. 9. Paverne er Peters efterfølgere, de øvrige biskopper de andre apostles efterfølgere #84 til #86. 10. Urkirken var ikke under paven og skulle derfor have været kættere #87. 11. Den jerusalemitiske kirke er den første og moder til alle #88. 12. Nikæa-koncilet stiller biskopperne lige #91. 13. Nikæa-koncilet bestemte, at en biskop skal ordineres af nabobiskopperne #93. 14. Nikæa-koncilet lod den jerusalemistiske biskop, ikke paven, være den, der først afgav sin stemme #94. 15. Peter, Jakob, Johannes = Rom, Compostella, Efesus, en rækkefølge, man aldrig har fulgt #96. 16. Er alle kirker Marias sønner gennem Johannes (Joh 19,26) og tordensønner gennem Jakob og Johannes #98. 17. Ingen kan absolvere paven, hvis han er den øverste ifølge guddommelig ret #99. Luther: Jeg véd ikke, om den kristne tro kan tåle, at der oprettes noget andet overhoved end Kristus #100. Hvad, når paven er død #101. Konklusion: Paven står ikke over biskopperne, og biskopperne står ikke over presbyterne #102.
Webmaster er sognepræst Ricardt Riis, Horsens. (rriis@mail1.stofanet.dk).