Predigt am 12. Sonntag nach Trinitatis

¹   Hoc Euangelium proponuit miraculum, quod Ihesus fecit in homine qui fuit surdus et mutus, quia hae 2 plagae sind semper bey ein ander etc. Sicut omnia alia miracula facit, sic etiam illud, scilicet hortatur ad veram fidem et revocat ab incredulitate.

Dette evangelium fortæller om det mirakel, som Jesus foretog på et menneske, som var døv og stum, for disse to onder følges altid ad. Ligesom han gjorde ved alle de andre mirakler, sådan gør han også her, han opfordrer til den sande tro og tilbageviser mistilliden.

²   Est leve miraculum hoc, si conferatur, quod quotidie facit. Indies nascuntur pueri, qui non solum non habent aures etc, sed nec animam etc. et in anno dantur omnia, anima, corpus, lingua etc. Hoc miraculum tam commune, ut amplius non curetur.

Dette er et smukt mirakel, hvis man sammenligner med det, han gør i dag. For i vore dage fødes børnene, så de ikke blot ikke har ører, osv., men heller ikke har sjæl, osv., men på et år får alt dette givet, sjæl, legeme, tunge, osv. Dette mirakel er så almindeligt, at det overhovedet ikke bliver bemærket.

³ Nemo in mundo fere, qui gratias deo, quod ein fein zunge, ohr, qui sunt, qui habuerunt 50 jar ein fein gesicht, qui ex corde etc quot sunt, qui sich des grossen wundern frewen? Hic mirantur, quod illum sanavit etc. Sed quod ipsi audiunt etc non est mirum. Per minora illa miracula excitat, ut intelligamus maxima, quia totus mundus est surdus, quia non intelligit.

Der er jo næsten ingen i verden, der takker Gud, fordi han har en fin tunge og et fint øre, som har og igennem 50 år har haft et fint ansigt. Hvor mange er der, som af hjertet glæder sig over dette store under? Her undrer de sig, fordi han helbreder ham, osv. Men at de selv kan høre, det er ikke underligt. Han udfører dette mirakel i de små, for at vi skal forstå det store mirakel, for hele verden er døv, fordi den ikke forstår.

⁴  Pythagoram dicunt fuisse in heresi, quod stellae currentes sic canunt, ut qui videret et audiret. (N1) Qui non cecus, wird solch wunderhimel sehen, das mocht einer fur freuden sterben. Sic mundus plenus sprach, quisque homo (494) duos oculus etc.

Man siger, at Pythagoras var kætter, fordi de besynger stjerneforløbet, som han så det og hørte det (?). Den, der ikke er blind, vil se en sådan vidunderhimmel, at man måtte dø af glæde. Sådan talte hele verden, ethvert menneske har to øjne, osv.

⁵ Pro his donis debemus deo letari. Sed sicut ipsi non audiunt sonos etc. Ideo lest unser herr Gott zu weilen einen blind sein, sprachlos sein, ut videatur, quantus thesaurus sit, qui potest loqui etc. ut excitare. Sed wird nicht draus, assiduitate viluerunt. Augustinus (n2)

For disse gaver bør vi takke Gud. Men ligesom denne mand hører vi ikke lydene osv. Derfor lader vor Herre Gud af og til én være blind og uden sprog, for at det kan blive klart, hvor stor en skat det er, at man kan tale osv., så man kan bryde ud i jubel. Men der bliver ikke noget af det, for vi regner det ikke for noget (?) jfr Augustin.

⁶  Omnes creaturas ad hoc clamant, ut deo grati simus, ut in fine Euangelii. Nos edler und kostlicher auditum et linquam quam iste in Euangelio, quia ex matre etc. Da sol man frolich sein: gratias ago deo, das du mir so fein ohren etc. Non miramur ut isti etc. Ipsi muli etc. Sed Gott zu schanden etc können brauchen, ut affterrede, proximo schaden thun et deum lestern et seipsum verdamnen. Item non libenter audis verbum veritatis, sed si obtrectatur etc.

Alle skabninger råber til os af den grund, at vi skal takke Gud, jvf slutningen af evangeliet. Vi kan høre og tale mere ædelt og kostbart end manden i evangeliet, fordi han var døvstum fra moders liv. Derfor skal man være glad: jeg takker Gud, at du har givet mig så fine ører osv. Vi må ikke undre os over, at denne mand ikke havde det. De er døve (?). Men for at skænde Gud har de brug for at bagtale og skade næsten og spotte Gud og fordømme sig selv. Derfor hører du ikke sandhedens ord på fri måde, men hører det, som om det bliver pånødet dig.

⁷  Non ideo data, sed ut in fine Euangelii. Sed lingua sol singen und mit freuden dancken. Sic aures serviant proximo mit freuden et deo. Qui sic uteretur, esset in deo letus. Sed diabolus impedit ista omnia, imo invertit, ut abutamur gott zu lestern, proximo zu schaden, nobis in condemnationem.

Men det er ikke givet af den grund, men er givet, som der står i slutningen af evangeliet. Men tungerne skal synge og takke med glæde. Således tjener ørerne næsten og Gud med glæde. Den, der bruger dem sådan, vil være glad i Gud. Men djævelen kommer ind i alt dette, ja, vender det på hovedet, så vi misbruger (tungen) til at spotte Gud, skade næsten og føre os selv i fordømmelse.

⁸  Ideo canit 'Hephethah', thut dich ein mal auff. (n3). Si oculos et aures, so wurde uns das korn anreden: Sis letus in deo, es, trinck et utere me et servi proximo. Ich will dir boden (n4) fullen. Sic vaccae egrediuntur, ingrediuntur, si non mutus, audirem: Letamini, wir bringen buter, kes, esset, trincken, date aliis.

Derfor synger han: 'Effata', luk dig op med det samme. Hvis vi havde øjne og øren, så ville kornet tale til os: Vær glad i Gud, spis, drik og brug mig og tjen din næste. Jeg vil fylde dine lader. Således vandrer køerne omkring, kommer hen til os, og hvis jeg ikke var stum, ville jeg hører dem sige: Glæd jer, vi bringer smør, ost, spis, drik, giv det til andre.

⁹  Sic Gallinae: wollen eier legen. Item aves: leti sitis, wollen vogel hecken. Sic libenter audio grunnire porcos, quia afferunt braten, wurst. Omnes creaturae nobiscum loquuntur. Sic omnes cogitare debent: Ego utar illo, quod dedit deus, et aliis dabo etc.

Således siger hønerne: Vi vil lægge æg. Ligeledes fjerkræet: Vær glade, vi vil opdrætte fjerkræ. Således hører jeg søerne grynte frit, fordi de giver os steg og pølser. Alle skabninger taler til os. Derfor bør alle tænke sådan: jeg bruger det, fordi Gud har givet det, og jeg vil give det til andre. Osv.

¹⁰ Si dabo: non permittit, alioqui wurden leute horen etc. Sed nur mher her und geitz, ut rost dran than, et si proximo vendere modium 1 sk. Sic verderben uns freude mit der sorge und geitz, das wir schenden unsern herr Gott etc.

Hvis jeg vil give: Han [djævelen?, rr] tillader det ikke, ellers ville folk høre, osv. Men så kommer gnieri og griskhed til, og det giver rust på, hvis jeg vil sælge en skæppe til næsten for en skilling. (?) Således fordærver han os glæden med bekymring og griskhed, så at vi spotter vor Herre Gud, osv.

¹¹  Et stellen sich bauren, quasi wollen erhungern. Sed haben lust proximo schaden zu thun, ut isti Ierosolymis. Omnes merito flucht jederman. Bis man den schefel kleiner mache, und steigern. Sic hodie, tantum, ut aliis noceat, und hengen die gifft, pestilentz dran etc. Gross sterben sew etc. Sed non mirum, si unser herr Gott gar lies sterben und nichts geraten. Er kan fur seiner grundlichen gute zu dem nicht komen, das er thet, wie dein sorge und geitz stehet etc. tum videres, wo zu geitz gut.

Bønderne gør sig til, som om de er ved at dø af sult. Men de ønsker at skade næsten, sådan som dem i Jerusalem. Alle mener sig berettiget til at forbande enhver. Indtil man gør skæppen mindre, og priserne stiger. Således i dag, blot på den måde, at han skader andre, og sætter gift og pest derpå, osv. Mange svin dør, osv. Men det er ikke mærkeligt, hvis vor herre Gud lader dem dø og ikke gør noget. Han kan for sin grundlæggende godhed ikke komme til den, så han skulle gøre det, som din bekymring og griskhed står imod, osv., så kan du se, hvad griskhed gør godt for.

¹² Tempore Ioram Elia vivente iiii jar etc. starben so viel leute, et tantum ii geul et non gratias et homines assen ire eigen kinder. Si idem accideret, quid faceremus? Ut maxime essemus digni. Non digni, ut ein vogel horen singen, saw gruntzen. Sumus sicut ps. (Ps 115,41) Simulachra gentium, Os habent etc. Similes illis, qui faciunt ea i. e.habent oculos et non vident etc.

På Jorams tid levede Elias i fire år, osv., da døde der så mange mennesker, og kun to ?? og takkede ikke, og mennesker spiste deres egne børn. Hvis det samme skulle ske med os, hvad ville vi så gøre? Vi ville langtfra være værdige. Vi er ikke værdige til at høre en fugl synge, en so grynte. Vi er, som der står i Sl 115,4, som hedningernes gudebilleder, de har mund, osv. Vi er som dem, vi gør det samme, dvs., vi har øjne, men vi ser ikke osv.

¹³ Das ist itzt burger, bauer. Non serviunt deo, sibi, sed gold, silber, korn, das sie haben, die können nicht horen, sehen, est ein todter got. Si vivus deus, non daret quotannis. In (495) summa ut eorum bona sunt ceca, ita ipsi, quia habent aures et non audiunt, quid deus clamet per suas creaturas.

Det gælder i nutiden borgere og bønder. De tjener ikke Gud selv, men guld, sølv, korn, som de har, men disse ting kan ikke høre eller se, det er en død gud. Hvis Gud lever, ville han ikke give så mange år igennem. Kort sagt, hvis deres goder er blinde, er de det også selv, for de har ører, men hører ikke, hvad Gud råber til dem gennem sine skabninger.

¹⁴  Si dedit agnos, qui afferant vellus, carnem, caseos etc et clamant: sequenti anno item faciam. Ibi non os, quod gratias agit etc. Das wolt das Euangelium gern thun, ut per istum unicum hominem faceret nos omnes audientes et loquentes. Non audimus, etiamsi totus mundus et creaturae clament et deus promittat. Si semel accideret, quod timemus, cogita te meruisse.

Hvis han giver os får, som fremskaffer uld, kød, ost osv., og råber: næste år vil jeg gøre det samme. Men her er der ingen mund, der takker, osv. Det vil evangeliet gerne gøre, så at det gennem dette ene menneske kan gøre os hørende og talende. Vi hører ikke, skønt hele verden og skabningen råber og Gud lover. Hvis der én gang sker noget, vi frygter, så skal du regne med, at du har fortjent det.

¹⁵ Quod impius timet, hoc accidit ei. Sed iustus wird nicht mangel haben, sed in tempore famis ut tempore Eliae, qui etiam erant avari et sua idola adorabant und scharten, kratzten (n5) et nisi hoc facerent, sorgten sie, sie wurden hungert (n6) sterben. Sicut timuerunt, etiam acciderunt, Alls gestorben etc. Sed deus erhielt suos prophetas per Abdiam. Ehe Elias solt sterben, must rab komen etc. ubi corvus, venit ad Sarephtanam etc. Vade, inquit, mach mir kuchen, mich hungert. Quid, bone domine etc. Gehe hin, inquit deus, gehe hin, die sol dich neeren. Tum pugnus plenus farinae, das ol und melh must.

Hvad den gudløse frygter, det sker for ham. Men den retfærdige vil ikke lide mangel, men i hungerens tid få det som Elias, hvor de også var griske og tilbad deres afgudsbilleder og hobede op, skrabede sammen [af gods og guld], og hvis ikke de gjorde det, bekymrede de sig om, at de ville dø af sult. Sådan som de frygtede, sådan gik det dem også, alle døde, osv. Men Gud holdt sine profeter i live gennem Abdias. Før Elias skulle dø, måtte der komme en ravn, osv. hvor ravnen kom til Sarepta. Kom, sagde han, lav mad til mig, jeg er sulten. Hvad, gode herre, osv. Gå hen, sagde Gud, gå hen, disse skal give dig mad. Så var næven fuld af mel, olien og melet slap ikke op. (1 Kong 17)

¹⁶  Hoc est, quod dixit: Iusti non percunt, Sed impiis accidit, ut timent, quod etiam ir brod zu stein wird und wasser zu kiselstein. Man hat sich heur ein bosen jars versehen, und ist gut worden. Si cogitas: Ich meinem nechsten nicht etc. Uber jar wird er wider komen, wil die stad helffen speisen, ists doch unsers herr Gotts gabe, das were im ein freude, deo ein lob, danck, proximo etc.

Dette er, hvad han siger: De retfærdige skal ikke gå til grunde, men de gudløse får det, som de frygter, så endog deres brød bliver til sten og vandet til kiselsten. Man har i dag forsynet sig imod et ondt år, og det er blevet godt. Hvis du tænker: Jeg vil ikke [dele med] min næste, osv. I løbet af et år vil han komme igen, vil hjælpe byen med at samle i lade, det er dog vor herre Guds gave, det ville være ham en glæde, Gud en lov, tak, den næste [en hjælp] osv.

¹⁷ Sed non fit. Praedictur tamen hic, ut audiamus: Scheps, vaccae, arbores, wenn sie bluhen, sprechen: 'Hephathah'. Tamen hoc verbum ist nicht vergebens et Ebraice posuit, ut ansehen fur ein mercklich und daran viel gelegen war q. d. omnes creaturae clamant tibi, ideo operire.

Men det sker ikke. Dog prædikes det her, for at vi skal høre: Får, køer, træer, når de blomstrer, taler: ”Effata”. Dog er det ikke uden mening, at dette ord er anbragt på hebraisk, for det skal anses for en mærkelig ting, og der blev lagt megen vægt på det, fordi alle skabninger råber til dig, derfor luk op.

¹⁸ Ideo aliqui audiunt istam vocem. Additum, quod gemuit, et dicunt, quod vidit futurum, quod lingua sit peccaturus. Sed ideo potius, quod videt diabolum sic obsedisse hominem, ut nullus possit audire etc.

Derfor er der nogle, der hører denne røst. Man må føje til, hvad de klager over og siger, at han vil se ind i fremtiden, at tungen er syndig. Men her må man snarere sige, at han ser, at djævelen i den grad har besat mennesket, at ingen kan høre, osv.

¹⁹ Sicut omnibus piis dolet, quod mundus non videt, et all umbkeren, Gott verachten, schenden et proximum ubersetzen. Die marter, plage mussen sehen und horen, quotannis bringen die scheps jungen. Sic etc. Sic zeigt uns an sein keller, kuchen. Er speiset totum mundum quotidie. Noch sihet man den koch und keller nicht an. Kundet da bey frolich sein etc. hoc sehen, greiffen, sed habentes oculos etc. non videmus.

Ligesom det smerter alle de fromme, at verden ikke ser og alle vender om, men at den foragter Gud, spotter ham og lader hånt om næsten. Den lidelse, den plage må de se og høre, men hvert år føder fårene lam. Således osv. Således viser han os sit forråd, sit køkken. Han forsyner hele verden hver dag. Men alligevel ser man ikke køkkenet og forrådet. Men I kunne da derved være glade, osv., og se og begribe dette, men skønt vi har øjne, osv., ser vi ikke.

²⁰ Ideo dominus propter nos gemit. Sic nos, quod sic excecati, betrubt, verstummet etc. et deus pro sua lob mus undanck, verachtung, blasphemium in ministris. Deinde verderbts dir dein eigen leben. Si etiam iij, 4, 5. misriet, cogitare debemus: wir habens wol verdient, vult omnium aures aperire.

Derfor græder Herren over os. Derfor er vi, der er blindede således, bedrøvede, tavse, osv., og Gud må i stedet for lovsang til sig hører utak, foragt, blasfemi mod præsterne. Derved er det dit eget liv, der fordærves. Selv om der så opstår misvækst tre, fire eller fem år igennem, bør vi tænke: Vi har godt nok fortjent det, han vil åbne alles ører.

²¹  Ideo ist das miraculum da hin gericht, quod parvum, ut maxime illud vulgetur, ut omnes acquirant linguas etc. Ideo besser sich, qui vult. Non wirst erlangen, quod quaeris avaricia. Tu qui vides, bleib bey deiner freude und las mundum das hertzeleid haben (n7). Satis habebis.

Derfor skal miraklet forstås således, at skønt det er ringe, skal det dog udbredes mest muligt, så alle får tunger, osv. Derfor skal den bedre sig, der vil. Du vil ikke nå frem til det, hvis du kræver begærlighed. Se du derfor til, at du forbliver ved din glæde og lader verden have sin egen hjertesorg. Hermed vil du have nok.

²² D

c

²³ H

c

²⁴ N

c

²⁵  E

c

²⁶ C

c

²⁷ A

c

²⁸  E

c

²⁹ D

c