Luther til Melanchthon

8-5, 8-5, 12-5, 26-5 og 13-7


Taget fra https://archive.org/details/supplwerkebriefwecr0302luthuoft/page/330

lig med WAB 1520-22

Indhold: Brev af 8. maj 1521 #1. Brev af 8. maj #12. Brev af 12. maj #21. Brev af 26. maj #52.

Til brev af 13. juli, se her.

Tilbage til oversigten!
 
 

1   Nr 405

Luther an Melanchthon

[Wartburg, c. 8. Mai 1521]

Oversættelse fra ”Udvalgte Breve af dr. Martin Luther” ved A. S. Poulsen, 1921, side 222ff:


2   Adressat soll über seinen Aufenthaltsort und darüber, ob Freunde oder Feinde ihn verwahren, Dunkel verbreiten. Priester und Mönche fürchten, dass infolge es Verschwindens Luthers das Volk sich gegen sie empöre.

Manchet: Den 12. Maj skrev Luther til Amsdorf, at han allerede have skrevet til alle Wittenbergensere, men igen revet brevet i Stykker, fordi det endnu ikke var uden Fare at lade Breve afgaa. Af disse Breve er vel det efterfølgende et. Af det Begyndelse fremgaar, at det stammer fra den første Tid paa Wartburg. Den umiddelbart følgende Formaning til at holde hans Opholdssted hemmeligt viser, at Brevet ikke kan være bestemt for Spalatin, til hvem en sådan Formaning ville være ganske overflødig. Adressaten maa søges i Wittenberg og kan ved Siden af Amsdorf, der nævnes i en af de første Linier, kun være Melanchthon.

3 Adressat und Datierung: Die Jenauer Hs. und danach Buddens bringen unsern Brief als an Spalatin gerichtet und mit der Bemerkung am Schluss: 'Hucusque scriptura in hac scheda et autographo D. Lutheri dignisci et legi poterat. Reliqua quae fuerunt annexa his superioribus, adeo fuerunt obliterata, ut nemo ea legere valuerit'. Enders 3,147,1 wendet ein: an Spalatin könne der Brief nicht gerichtet sein, da die Mahnung zur Geheinhaltung von Luthers Aufenhalt Spalatin gegenüber unnötig gewesen wäre. Nun handelt es sich freilich im Anfang unsres Briefes genau genommen um eine doppelte Aufforderung: Adressat und Gen. sollen 1. über Luther Aufenthaltsort und darüber, ob Freunde oder Feinde ihn verwahren, Dunkel verbreiten, 2. darüber schweigen. Die erste Mahnung wäre Spalatin (und den kurfürstlichen Räten in Worms) gegenüber nicht unangebracht gewesen, wohl aber die zweite. Und so möchte ich doch Enders beistimmen und besonders wegen des 'praeter te et Ansdorfium' in Melanchthon den Adressaten sehen. Enders vermutet weiter, dass unser Brief ein Bruchstück sei von den Briefen, betreffs deren Luther am 12. Mai an Amsdorf schreibt (s. u. S. 334,ff): 'Scripseram nuper ad vos omnes ...sed … discerpsi penitus, quod nondum esset tutum literas emittere.' Freilich steht Enders' Vermutung entgegen, dass Luther diese Briefe ganz zerrissen haben will, während nach jener Schlussbemerking im Original der Rest unsres Briefes ausgestrichen und unleserlich gemacht worden war. Es ist mir aber sehr zweifelhaft, dass dem Abschreiber das Original vorgelegen haben soll. Wer sollte es an sich genommen haben? Der Schlosshauptmann Hans von Berlepsch? Und wenn das Original auch so ausgesehen hätte, wie es jene Schlussbemerkung uns vor Augen hält, d. h. gegen das Ende hin durchgestrichen, könnte unser Brief doch recht wohl zu denen gehören, betreffs deren Luther am 12. Mai angibt, dass er sie vernichtet habe; das 'discerpsi penitus' galt vielleicht nur von dem vernichteten Briefe an Amsdorf. So möchte ich doch auch der weiteren Vermutung von Enders beistimmen und demzufolge unsern Brief datieren: ein paar Tage nach der Ankunft Luthers auf der Wartburg und ein paar Tage (nuper!) vor dem 12. Mai d. h. c. 8. Mai.


4  Handschriftlich: 1. Jena Bos q 25 b, 268a. Drucke: 2. Buddeus p. 18 (nach 1). 3 de Wette 2,12, (nach 2). 4 Enders 3, 146 (nach 3). Wir folgen 1.


5 Vix impetravi, ut has mitterem, ita timetur, ne qua via reveletur, ubi sim. Quamobrem et vos 1) curate, si pro gloria Christi ista fieri creditis, ut dubium vel maneat vel fiat, sintne amici an inimici, qui me servant, et silete. Neque enim necessarium est scire alios praeter te et Amsdorfium quidquam, nisi me adhuc vivere. Quis scit, quid eo silentii consilio Deus (WAB 331) operaturus sit in sublimibus istis 2). Sacerdotes et monachi, qui me libero insanierunt, nunc me captivo ita formidant, ut incipiant mitigare, quae in me despuerunt. Molem vulgi imminentis ferre non possunt, nec qua arte evadant, sciunt. Vide manum potentis Iacob 3), quid operetur nobis tacentibus, patientibus, orantibus. Nonne verum est illud Mosi 4): Vos tacebitis, et Dominus pugnabit pro vobis? Scripsti Romanista quidam Galeritas Moguntinensi 5): Lutherum, ut voluimus, amisimus, sed ita vulgus commotum est, ut suspicer, nos vitam vix redempturos, nisi accensis candelis undique eum requiramus et revocemus. Iocatus est, sed quid, si serium ducat is iocus? Loquimini super cubilia vestra, et tacete etc. 6)

Kun med nød og næppe har jeg faaet Lov at afsende dette Brev, saa bange er man for, at det paa nogen Maade skal afsløres, hvor jeg opholder mig. Derfor maa ogsaa I, dersom I tror, at dette sker for Kristi Æres Skyld, drage Omsorg for, at det forbliver eller bliver tvivlsomt, om det er Venner eller Uvenner, der holder mig i Forvaring, og I maa tie. Thi det er ikke nødvendigt, at andre end Du og Amsdorf véd noget udover dette, at jeg er i Live endnu. Hvem véd, hvad Gud i disse høje Anliggender vil virke gennem dette Tausheds Raad. Præsterne og Munkene, som rasede, mens jeg var i Frihed, frygter mig nu, da jeg er Fange, i den Grad, at de begynder at formilde, hvad de vanvittigt har sagt mig paa. De kan ikke bære Vægten af Mængdens Trusler, og de véd heller ikke, paa hvad Maade de skal undslippe. Se ”Jakobs vældige Haand” (1 Mos 49,24), hvad den udvirker, medens vi tier, taaler, beder. Mon det ikke er sandt, det som Moses siger: ”I skal tie, og Herren skal kæmpe for Eder” (2 Mos 14,14). En vis Romanist har skrevet til Kardinal Albrecht af Mainz: ”Luther har vi mistet, som vi ønskede; men Mængden er saa ophidset, at jeg har en Anelse om, at vi næppe slipper med Livet, dersom vi ikke med tændte Fakler søger ham overalt og faar ham kaldt tilbage”. Det var hans Spøg. Men hvad nu, dersom den Spøg bliver til Alvor? ”Taler paa Eders Leje, og tier” osv.

6  Note 1: ”auch Ihr”, wie hier auf der Wartburg diejenigen, die fürchten, es möchte durch Briefe mein Aufenthaltsord entdeckt werden, d. h. der Schlosshauptmann.


7  Note 2: Walch 2: ”in diesen Höhen”. Vielmehr:: ”an diesen Übermütigen” (Jes 5,14f).

Es 5,14: Derfor åbner dødsriget sit svælg,
spærrer det op på vid gab,
og ned styrter både de fornemme og den larmende hob,
det lystigt buldrende slæng.

8  Note 3: 1 Mos 49,24.

men hans bue er fast og stærk,
hans hænder og arme er smidige.
Det kommer fra Jakobs Mægtige,
fra Hyrden, Israels Sten,

Note 4: 2 Mos 14,14

Herren vil føre krig for jer, og I kan tie stille!«

10 Note 5: Albrecht von Mainz, s. o. S. 236,15.


11  Note 6: Walch 2 zitiert dazu Ps 4,5 vg_ 'quae dicitis in cordibus vestris, in cubilibus vestris compungimini'. Aber liegt ein Schriftzitat vor? ”Redet über die eigentlichen Sitz eures Übels und schweigt im übrigen”?

Sl 4,5: Bliv blot vrede, men synd ikke!
Tænk efter på jeres leje, og vær stille! Sela


12 Nr. 406. Luther an Melanchthon. (?)

[Wartburg, c. 8. Mai 1521]

c

13 Unwille über das Pfaffenstürmen in Erfurt.

Uvilje mod angrebet på præsterne i Erfurt. Se http://www.martinluther.dk/koestlin4,3.html#4

14  Datierung: Fest steht, dass unser Brief vor dem an Spalatin vom 14. Mai (unsre Nr. 410) geschrieben ist. Während Luther dort genauere Kunde hat über den Tumult in Erfurt in der Nacht vom 1./2. Mai (s. u. S. 336), ist hier nur eben ein dunkles Gerücht davon zu ihm gedrungen. Das 'Scriberem Lango, sed nondum possum' rückt unsern Brief in zeitliche Nähe des vorhergehenden. Man möchte geradezu vermuten, das uns hier ein zweites Bruchstück erhalten sei aus einem frühesten Briefe, den Luther an Melanchthon von der Wartburg aus geschrieben, alsbald aber zerrissen hat.


15 Handschriftlich: 1. Gotha A 402, 142b. Drucke 2. Aurifaber 1, 329. 3. Stropel-Raanner p. 15. 4. de Wette 2,7. 5. Enders 3,158. Wir folgen 2.


16  Audio Erfurdiae in sacerdotum domus vim fieri, quod miror permitti et dissimulari a senatu, tum taceri a Lango nostro 1). Nam etsi bonum est, incessabiles illos impios coerceri, modus tamen iste euangelio nostro parit et infamiam et iustam repulsam. Scriberem Lango, sed nondum possum. (WAB 332)

Jeg hører fra Erfurt, at der i præsternes hus har forekommet vold. Jeg undrer mig over, at det tillades og hemmeligholdes af byrådet, dengang der blev tiet af vores Lang. (?) For selv om det er godt, at man angriber disse ufromme og tvinger dem, står dog denne metode frem som var den i overensstemmelse med vort evangelium og giver det vanry og fornægter dets retfærdighed (?).

17 Vehementer enim me offendit ista gratia hominum 2) in nos, ex qua liquido videmus, nondum esse nos dignos coram Deo verbi sui ministros, et Satanam in nostra studia ludere et ridere. O quam metuo, ne ficus illa sit parabolica, quae ante diem iudicii praedicitur Matthaei 21. producere tantum 3), nec ad fructum pervenire: veritas est quidem, folia et verba tamen sunt, dum non ita facimus, sicut docemus.

For denne menneskers nåde imod os støder mig meget, for ud fra den forekommer vi flydende, som om vi endnu ikke var værdige præster overfor Guds ord, og som om Satan leger med og gør grin med vores iver. O, hvor jeg er bange for, om ikke det er det figentræ i lignelsen, som det hos Matt 21 forudsiges om, at det forud for dommedag kun skal sætte knop, men ikke bringe frugt: det er i hvert fald sandt, at bladene og ordet er til stede, men at de ikke gør, som vi lærer.

18 Note 1: Wie kann Luther in den ersten Wartburgtagen Nachricht von Lang erwarten?


19  Note 2: jene Gefälligkeit der Menschen = der Erfurter Studenten?


20 Note 3: Walch 2: ”von dem Matth 21 (dazu Anm.: Vielmehr Luc 13,6ff) vorhergesagt wird, dass er vor dem Tage des Gerichts nur ausschlage aber nicht zur Frucht komme”. Ich glaube, dass nach 'producere tantum' einzufügen ist: 'folia' (Vgl. Matth 21,19 und Luther an Adam Kraft vom 28. Juli 1522, Enders 3, 437, 12ff)

Walch: ”om hvilket det i Matt 21 forudsiges, at det forud for dommedag kun kommer med blomster, men ikke giver frugt”. Sml Matt 21,19: ”Og da han fik øje på et figentræ ved vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end blade på det. Så sagde han til det: »Du skal aldrig i evighed mere bære frugt!« Og i det samme visnede figentræet”.

21  Nr. 207: Luther an Melanchthon.

Wartburg, 12. Mai 1521.

Oversættelse: A. S. Poulsen.

22 Nur widerwillig sei er vom Schauplatz verschwunden. Kläglicher Zustand der Kirche. Spalatin schreibe aus Worms, dass ein grausames Edikt gegen ihn (Luther) und seine Bücher vorbereitet werde, und dass der Kaiser bestürmt worden sei, dem Könige von Dänemark zu schreiben, er möchte nicht den Überrest der lutherischen Ketzerei aufnehmen. Hartmuth von Cronberg habe dem Kaiser seinen Jahresgehalt aufgekündigt. Er (Luther) leide an Verstopfung. Erzherzog Ferdinand und Matthäus Lang aus Worms am 30. April abgereit.

Luther ønsker at vide, hvad M. tager sig til, og hvad han mener om hans Indvilligelse i at forsvinde for en Tid. Klager over Kirkens Tilstand og opfordrer M. til fortsat Kamp. Et kejserligt Edikt om Tilintetgørelse af Luthers Skrifter. Hans Sygdom.

23 Handschriftlich: 1 Jena Bos q. 25b,117b. 2 Jena Bos q 24r, 81b. 3. Gotha A 402,142a (nur S. 332,6-333,19). Drucke: 4. Aurifaber 1,324. 5. Strobel-Ranner p.16. 6. Schütze 2,206. 7. de Wette 2,1. 8. Enders 3,148. Wir folgen 4.


24 Philippo Melanchthoni, Euangelistae Wittembergensiss Ecclesiae, suo in Christo charissimo fratri.

Ihesus.

Til min kæreste Broder i Kristus, Philip Melanchthon, Evangelieforkynder for Wittenbergs Menighed.

Jesus.

25  Salutem. Tu vero quid interim facis, mi Philippe? An non pro me oras, ut secessus iste, quam invitus admisi 1), operetur aliquid maius in gloriam Dei? 2) Atque adeo, quomodo tibi placeat, scire cupio. Verebar ego, ne aciem deserere viderer, nec tamen patebat via, qua volentibus et consulentibus resisterem. Nihil magis opto, quam furoribus adversariorum occurrere obiecto iugulo. 3)

Fred og Velsignelse. Hvad mon dog Du, min kære Philip, tager Dig til? Mon Du beder for mig, at denne Adskillelse og Ensomhed, som jeg kun modstræbende er gaaet ind paa, maa udrette noget større til Guds Ære? Og jeg ønsker i høj Grad at vide, hvad Du synes om den. Jeg frygtede for, at det skulde se ud, som om jeg unddrog mig Kampen, og dog var ingen Udvej for mig til at modstaa deres Vilje og Raad. Intet ønsker jeg mere end at møde mine Modstandere og byde dem min Strube til.

26 Ego hic sedens tota die faciem ecclesiae ante me constituo, et illud video ps. 88 4): 'Numquid vane constituisti omnes filios hominum?' Deus, quam horrendum irae Dei spectrum est abominabile illud Romani Anti- (WAB 333) christi regnum! Ac meam duritiam detestor, qui non totus in lacrimas resolvor, ut et ego fontibus lacrimarum flerem interfectos filios populi mei 5). Sed non est, qui surgat et teneat Deum 6), aut opponat sese murum pro domo Israel 7), in hoc die novissimo irae eius. O dignum regnum Papae fine et faece saeculorum! Deus misereatur nostri!

Jeg sidder her hele Dagen og stiller mig Kirkens Aasyn for Øje og ser Ordene i Salme 89,48: ”Mon Du har skabt alle Menneskenes Børn til Forfængelighed?” Gud, hvilket grufuldt Billede af din Vrede er dette den romerske Antikrists afskyelige Rige! Og jeg afskyr min Haardhed, at jeg ikke opløses helt i Taarer, saa at ogsaa jeg med mine Taarers Kilder kunne begræde mit Folks dræbte Sønner. Men der er ingen, som rejser sig og griber Gud eller stiller sig som en Mur foran Israels Hus paa denne hans Vredes sidste Dag. O dette Paverige, værdigt for de sidste og usleste Tider! Gud forbarme sig over os!

27 Quare tu verbi minister interim insta, et munito muros et turres Hierusalem, donec et te invadant. Vocationem tuam et dona agnoscis. Ego pro te unice oro, si quid potest (sicut non dubito) oratio mea. Tu ergo mutuum redde, et portemus invicem onus istud. 8) Nos soli adhuc stamus in acie; te quaerent post me.

Fordi du i mellemtiden er indsat som ordets tjener, så må du befæste Jerusalems mure og tårne, før de angriber dig. Din kaldelse og gave skal du anerkende. Jeg for min del beder meget for dig, hvis da min bøn formår noget, hvad jeg ikke tvivler på. Så må du også gøre gengæld, for så bærer vi denne byrde sammen. Vi har hidtil stået i slagordenen alene; de vil kræve dig efter mig. (min oversættelse).

28  Spalatinus scribit 9) edictumtam saevum cudi 10), ut sub conscientiae periculo sint exploraturi orbem super meis libellis, ut cito interitum sibi comparent. Gaudet Roboam Dresdensis 11), valde anhelus exsequi talia. Caesarem etiam impetitum, ut Regi Daciae scriberet, ne reliquias Lutheranae haereseos recipiat. 12) Et cantant illud 13): 'Quando morietur et peribit nomen eius?'

Spalatin skriver, at der trykkes et Edikt saa grumt, at man med Fare for Samvittigheden skal gennemforske Verden for at finde mine Bøger, for at de kan hurtigt blive tilintetgjort. Roboam i Dresden, som puster og stønner af Iver for at udføre saadanne Ting, glæder sig over, at det ogsaa er blevet krævet af Kejseren, at han skulde skrive til den danske Konge, for at han ikke skulde modtage det lutherske Kætteris Efterladenskaber, og de synger dette Vers (Sl 41,6): ”Naar skal han dø, og hans Navn gaa til Grunde?”

29 Hartmannus Cronenbergius renuntiavit Caesari stipendium 200 aureorum nummorum 14), nolens servire ei, qui impios istos audiat. Fore credo, ut edictum istud nusquam saeviat, nisi sub Roboam isto et altero vicino vestro 15), quos gloria vexat inanis. Deus vivit et regnat in saecula saecolorum, Amen.

Hartmann Kronberg har givet Afkald paa sine 200 Gylden fra Kejseren og vil ikke tjene en Herre, der lytter til disse ugudelige. Jeg tror ikke, at dette Edikt vil komme til at rase nogetsteds undtagen under denne Roboam og Eders anden Nabo, hvem den forfængelige Ære plager. Gud lever og regerer i Evigheders Evigheder. Amen.

30 Dominus percussit me in posteriora gravi dolore; tam dura sunt excrementa, ut multa vi usque ad sudorem extrudere cogar; et quo diutius differo, magis durescunt. Heri quarto die excrevi semel, unde nec tota nocte dormivi, nec adhuc pacem habeo. Ora quaeso pro me. Nam intolerabile fiet hoc malum, si promoveat, ut coepit.

I den senere Tid har Herren rystet mig med svære Smerter stammende fra haardt Liv, som volder mig det største Besvær og truer mig med at blive værre og værre. I fire Dage har Ondet varet; hele Natten har været søvnløs, og endnu har jeg ikke faaet Ro. Jeg beder Dig, gaa i Forbøn for mig! Thi denne Lidelse bliver uudholdelig, dersom den tager til, som den har begyndt.

31 Cardinalis Salisburgensis comes ivit Ferdinando ad sponsam Inspruckii 16) vigilia Philippi et Iacobi, id est, quarto die recessus nostri. 17). Dicitur Fernando comes is displicuisse, sed et Caesari, ut Spalatinus scribit. Sed tu ipse lege literas eius 18). Fac ut omnia scribas, quae apud vos aguntur et ut omnia habent, ac vale cum carne tua. Dominica Exaudi 1521, in regione avium.

T. Martinus Lutherus.

Kardinalen af Salzburg er rejst som Ferdinands Ledsager til dennes Brud i Innsbruck fjerde Dagen efter vor Afrejse fra Worms. Denne Ledsager siges at have mishaget Ferdinand og Kejseren med, som Spalatin skriver. Men læs Du selv hans Brev! Du maa skrive til mig om alt, hvad der foretages hos Eder, og hvorledes alt staar til, og lev saa vel ogsaa legemligt 19). Søndagen Exaudi 1521, i Fuglenes egn.

Din Martin Luther.

32 Note 1: S. o. S.


33 Note 1: S. o. S. 305.5ff


34 Note 2: S. o. S. 330,2.


35 Note 3: S. o. S. 305,6f


36 Note 4: V. 48.

Sl. 89,48: ”Tænk dog på, at min livstid er kort,
at du har skabt alle mennesker til intethed”.

37 Note 5: Wie Jeremias 9,1. Vulgata: quis dabit capiti meo aquam et oculis meis fontem lacrimarum et plorabo die et nocte interfectos filiae populi mei

Jer 9,1: ”Gid der var et herberg for vejfarende i ørkenen,
      så ville jeg forlade mit folk og gå fra dem,
      for de er alle horkarle, en samling troløse.”

38 Note 6: Jes 64,7

Es 64,7: ”Men, Herre, du er jo vor fader;
      vi er ler, og du har formet os,
      vi er alle sammen dine hænders værk”.

39 Note 7: Ez 22,30.13,5

Ez 22,30: ”Jeg søgte én iblandt dem til at rejse gærde eller stille sig i murbruddet foran mig til værn for landet, for at det ikke skulle gå til grunde; men jeg fandt ingen.”

Ez 13.5: ”I har hverken stillet jer op i murbruddene eller rejst gærde om Israels hus, så det kunne holde stand i krigen på Herrens dag”.

40 Note 8: Gal 6,2.

Gal 6,2: ”Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov.”

41 Note 9: Luther hat diesen Brief Spalatins an demselben 12. Mai erhalten (s. u. S 335,8), an dem er unsern und die folgenden Briefe nach Wittenberg geschrieben hat. Spalatins Brief kann frühestens am 2. Mai geschrieben sein. Das grausame Edikt nämlich, vom dem Spalatin geschrieben hat, dass es geschmiedet werde, ist das Dekret, mit dessen Abfassung Aleander am 1. Mai von Kaiser und Rat beauftragt wurde,das er am 2. Mai früh dem Kaiser und seinem Geheimen Rat vorlegte und von diesem zur Prüfung an den deutschen Hofrat weitergegeben (WAB 334) wurde, was Aleaner gar nicht gefallen wollte, ”da von dessen Mitgliedern einige Lutheraner sind, andere im Solde des Sachsen stehen” (Kalhoff, Aleanderpeschen S. 207).


42 Note 10: Melanchthon gab gleich nach Empfang unsres Briefes diese Nachricht an Link weiter (CR 1, 390): 'Dicitur parari postscriptio horrenda, sed hoc ipso fortasse nervus rumpetur ut solet'.


43 Note 11: So nennt Luther den Herzog Georg von Sachsen wegen seines Übermuts: er werde den Bogen überspannen und sich dadurch ins Verderben stürzen (1 Kön 12,13ff).

1 Kong 12,13f. ”Kongen svarede folket hårdt; han forkastede det råd, de gamle havde givet, v14  og sagde til dem efter de unges råd: »Har min far lagt et tungt åg på jer, vil jeg gøre det tungere; har min far tugtet jer med svøber, vil jeg tugte jer med skorpioner!« ”

44 Note 12: S. o. S. 284,7. Am 5. Mai schrieb Aleander nach Rom (Kalhoff, S. 209): Melanchthon sei doch nicht dem Rufe König Christians II. nach Dänemark gefolgt, der Kurfürst habe ihn durch Bitten und Gehaltserhöhung zum Bleiben bestimmt.


45 Note 13: Ps.40,6vg.

Sl. 41,6f: ”Mine fjender taler ondt imod mig:
Gid han snart vil dø og hans navn forsvinde!”

46 Note 14: Das wird wohl auch in Spalatins Briefe gestanden haben. Kück, Die Schriften Hartmuths von Cronberg 1899,S. XVI,1 meint, der Zusammenhang zeige, dass das Wormser Edikt Cronberg zur Aufkündigung des ihmvom Kaiser ausgesetzten Jahresgehalts veranlasst habe. Aber ob Cronberg schon von jener Entwurf Aleanders Kenntnis erhalten und gleich daraufhin dem Kaiser gekündigt hat?


47 Note 15: Joachim I. von Brandenburg, den Luther u. S. 335,13 mit Benhadad von Syrien vegleicht.


48 Note 16: Nach Hauthaler, Mitteilungen der Gesellschaft für Salzburger Landeskunde 35 (1895), S. 162 begleitete Matthäus Lang den Erzherzog Ferdinand nach Linz, wo er dessen Ehe mit Anne von Ungarn einsegnete. Am 15. Juni kam er endlich wieder nach Salzburg zurück, das er im Mai 1520 verlassen hatte. In Innsbruck war Ferdinand nach dem Itinerar Forschungen zur deutschen Geschichte I, 384 erst am 8. November.


49 Note 17: = am 30. April, dem 4. Tage nach Luthers Abreise von Worms. Vgl. Reichstagsakten S. 883f, 894f 500.


50 Note 18: Luther legte also schliesslich Spalatins Brief bei. Amsdorf sollte ihn bei Melanchthon einsehen (s. u. S. 334,10).


51 c

Note 19: Modsat A. S. Poulsen tror jeg, at 'carne' er en betegnelse for Melanchthons kone, Katharina. De blev gift den 27. november 1520.

52 Nr 413. Luther an Melanchthon,

Wartburg, 26. Mai 1521.


53 Hat vergessen, was er in einem schon längst versiegelten Brief (den er jetzt erst beilegt) geschrieben hat, will aber auf Melanchthons Brief von frischem antworten. Antilatomus, Auslegung des 67. Psalms. Lupinus' Tod. Wer ist Franciscus Faber Silesius? Die Hauptverfasser des Ludus in Emseranum caprum sind zu erraten. Das Passional Christi und Antichristi gefällt Luther sehr. Ökolampads und Luthers Schriften von der Beichte. Bernhardis Heirat. Warum sind Deine loci, soweit gedruckt, nicht mitgekommen? Wer vertritt mich auf der Kanzel? Um mich keine Sorge! Jakob Propst har an Dir genug. Drohender (WAB 347) (Bauern-)aufruhr in Deutschland. Murner schweigt, Emser wird eine komische Figur. Albrecht von Mainz bedroht, Chièvres todkrank, Marliano tot. Auch der Pfarrer von Hersfald hat geheiratet. Grüsse.


54 Handschriftlich: 1. Jena Bos q 24r, 84a. 2. Jena Bos q 25a,272i. Drucke: 3. Aurifaber 1, 329b. 4. de Wette 2,8. 5. Enders 3,161. Wir folgen 1 und 2.


55 Philippo Melanchthoni, Theologi, Ecclesiae Wittembergensis, Doctori, in Christo fratri charissimo.

Ihesus.

Til Philip Melanchthon, teologen, den wittenbergskekirkes doktor, min kære broder i Kristus.

Jesus.

56 Salutem. Quid his literis iamdudum signatis scripserim 1), oblitus sum, mi Philippe, tamen ad tuas istas respondere denuo volui. Ad Iacobum Latomum 2) invitus respondei, quod iam animum composuerim quietis studiis 3), et video tamen necessarium, ut ego ipse respondeam; accedit taedium legendi eius tam prolixi et male scripti. Statueram enarrationes Epistolarum et Euangeliorum vernacula donare, sed vos non misistis Postillas istas excusas. 4)

Kære Philip! Jeg har glemt, hvad jeg skrev i det brev, der nu er forseglet, dog vil jeg på ny svare på det brev, du skrev. Jeg har ikke megen lyst til at svare Jacob Latomus, for jeg har mere lyst til stille studier, og dog synes jeg, det er nødvendigt, at jeg selv svarer. For det er kedeligt at læse hans lange og dårlige værk. Jeg har sat mig for at udlægge brevene og evangelierne på tysk, men I har ikke sendt mig disse postiller.

57 Mitto Psalmum in istis feriis cantatum 5), quem si voletis, et otiosi fuerint typi 6), interim edere, inscriptum cui volueritis, potestis. Hunc enim prae otio, carens libris laboravit. Sin aliter visum communicate amicis et Christanno Aurifabro 7) legendum, aut Amsfordio dabis.

Jeg sender den salme, som blev sunget ved vores store fest, og hvis I vil og pressen er ledig, kan I udgive den, og I kan tilskrive den, hvem I vil. For den skrev jeg som tidsfordriv, jeg har jo ikke nogen bøger at arbejde med. Hvis I synes anderledes, så fordel den til vennerne og Christian Aurifaber, eller overlad den til Amsdorf.

58 Faveo D. Lupino 8) felicem ex ista vita egressum, in qua utinam et nos non viveremus. Tanta est ira Dei, quam quotidie magis ac magis speculor otiosus, ut dubitem, an praeter infantes aliquem servet adultum a Satanae isto regno, adeo nos dereliquit Deus noster. Commovit me tamen eius decessus non parum, videns illud Isaiae 9): ¨Iustus perit, et non est qui cogitet; et viri misericordiae tolluntur, et nemo considerat'.

Jeg under D. Lupino, at han lykkeligt har forladt dette liv, jeg ville ønske, at vi ikke levede i det. Så stor er Guds vrede, som jeg dagligt ser bliver større og større, uden at jeg kan gøre noget, så at jeg tvivler på, om der udover spædbørnene vil blive bevaret nogen voksen fra dette Satans rige, i den grad har vor Gud opgivet os. Dog berører hans død mig ikke så lidt, når jeg ser dette ord fra Esaias: ”Den retfærdige går til grunde og der er ingen, der tænker på ham; og mænd opgiver barmhjertighed, og ingen agter på det”.

59 Vellem scire, quis iste Franciscus Faber Silesius 10) sit, heroicum caput. Nam Ludus in Emseranum caprum 11) satis indicat autores suos primarios. Passionale antitheton 12) mire placet. Ioh. Schwertfeger spero fore tibi succenturiatum 13). Sermonem de confessione antevertit Oecolampadius noster, edito libro de confessionis facilitate 14), satis libero, futurus et ipse Antichristo et suis militibus nova vexatio. Quem nisi sperassem a Spalatino ad vos missum vel mittendum, una cum epistolis Hutteni invectivis 15) ad pileos istos et galeritas upupas Wormatiae scriptis 16) misissem ipse; tamen et ipse aliquid addam, si possum, in eandem sententiam vernacule.

Jeg gad vidst, hvem denne Franciskus Faber Silesius er, et heroisk hoved. For ”legen mod Emsers gedebuk” påviser tilstrækkelige, at forfatterne er udmærkede. Den antitetiske passional synes jeg godt om. Johannes Schwertfeger håber jeg vil blive en medhjælper for dig. Vores Økolampadius går foran med prædikenen om konfessionen, idet han har udgivet en bog om konfessionens lethed, tilstrækkelig fri, som vil blive selv Antikrist og hans hær en ny rystelse. Hvis jeg ikke turde håbe på, at Spalatin har sendt den til jer eller bør sende den sammen med Huttens ”invective breve” skrevet til disse høje herrer og fjerprydede huer i Worms, ville jeg selv have sendt den; men jeg ville også selv tilføje noget, hvis jeg kunne, i samme mening på tysk.

60 Cameracensis novus maritis 16) mihi mirabilis, qui nihil metuit, atque adeo sic festinavit in tumultu isto; regat eum Dominus et misceat ei oblectamenta lactucis suis, 17) quod et sine precibus meis fiet. Displicet mihi, tuam Methodum 18), quatenus excusa est, non una venisse. Opto scire, quis regnet suggestum meum 19), an Amsdorfius adhuc stertat et otietur, quid etiam D. Carlstadius agat. Dominus servet et augeat tibi, quod scribis de litterariae rei felicitate, Amen. (WAB 348).

At provst Bernhard i Kemberg fornylig har giftet sig, er mig forunderligt, han, som intet frygter, og i den grad har travlt i denne tumult; måtte Herren lede ham og iblande ham nogle fornøjelser i hans bitre urter, hvilket også kan ske uden mine bønner. Jeg er utilfreds med, at din ”Loci” ikke er udkommet endnu, for så vidt det kan undskyldes (?). Jeg kunne lide at vide, hvem der skal tage sig af mit forslag, om Amsdorf stadig sover og ikke foretager sig noget, og hvad doktor Karlstads laver. Herren tjene og øge for dig, hvad du skriver om lykken ved litterære arbejder. Amen.

61 De me plane nolo vos quicquam esse sollicitos. Si personam spectes, omnia bene habent, nisi quod ani molestia nondum cessit 20), et prior spiritus ac fidei infirmitas perseverat; h de anacwrhsiV mou prorsus nihil 21), et qui in tractando verbo nunquam mea voluntate versatus sum 22), ita cum magna cordis pace exclusus sum. Atque haec ita habent, quod ad me pertinet.

Om mig selv vil jeg slet ikke, at I skal være bekymrede. Hvis du ser hen til personen, forholder alt sammen sig godt, bortset fra at sjælens elendighed endnu ikke ophører, og den første åndens og troens svaghed varer ved; min ”landflygtighed” betyder slet ikke noget, og jeg, som aldrig ud fra min egen beslutning havde forkyndt ordet, jeg er nu med stor fred i hjertet udelukket fra det. Og sådan går det dem, som holder sig til mig.

62 Caeterum pro verbi gloria et aliorum et mea mutua confirmatione mallem inter carbones vivos 23) ardere, quam solus semivivus, atque utinam non mortuus, putere. Verum quis scit, et an eo consilio plus promovere velit Christus, 24) non in hac tantum, sed in omnibus causis? Toties de fide et spe rerum non apparentium 25) locuti sumus; age, semel vel in modico eius doctrinae periculum faciamus, quando id vocante Deo, non nobis tentantibus ita contingit. Ego etiam si peream, nihil peribit euangelio, in quo tu nunc me superas, et succedis Helisaeus Heliam duplo spiritu 26), quem tibi Dominus Ihesus impartiat clementer, Amen.

For øvrigt vil jeg hellere brænde til ordets ære og til andres og min gensidige bekræftelse mellem levende trækul, end som halvdød mene, at godt man ikke er død. Men hvem véd, om måske Kristus vil fremme sin sag ved denne begivenhed, ikke blot i denne, men i alle sager? Vi har mange gange talt om troen og håbet om ting, der ikke har vist sig; men se nu, engang må vi vel på en måde komme i fare ved læren om ham, når det sker således, på Guds kaldelse, ikke ved vores forsøg. Og selv hvis jeg går til grunde, evangeliet vil ikke gå til grunde; i det går står du nu over mig, og vil efterfølge mig som Elisa Elias i dobbelt forstand, du, som Herren Jesus vil give dygtighed til det, Amen.

63 Proinde vide, ne contristemini, sed canticum Domini in nocte mandatum 27) canite, concinam et ego, tantum pro verbo solliciti simus. Qui ignorat, ignoret; qui perit, pereat, dum nostrum officium illis non defuisse queri possint 28). Sinite Lipsenses gloriari, quia haec est hora eorum 29); nos exire oportet de terra nostra, de cognatione nostra, de domo patris nostri 30), et mutuo ad tempus separari in terram, quam ignoramus; interim illi suum N. N. 31) adorent et iactent. Iacobo Flemminchen 32) satis est te videre, et uti ne nimio felix sit, omnia quae vellet videns. 33)

Se derefter til, at I ikke bliver nedbøjede, men synger for Herren den sang, der er givet os til i denne aften, så vil jeg synge sammen med jer, kun må vi være bekymrede for ordet. Den, der er uvidende, lad ham være uvidende; den, der går fortabt, lad ham gå fortabt, når de blot ikke kan beklage sig over, at de ikke har modtaget vores tjeneste. Lad dem i Leipzig holde op med at prale, for det er også deres time; vi bør fra vores land, fra vores kendte steder, fra vore fædres hus, og alle med tiden adskilles fra hinanden til et land, vi ikke kender; så længe kan disse beundre og prale af denne N. N. Om Jakob Flamlænder er det nok, at du holder øje med ham, og sørger for, at han ikke bliver alt for lykkelig, så du ser efter alt det, han gerne vil. (??)

64 Non deposui spem ad vos redeundi, sic tamen, ut faciat Deus, quod bonum est in oculis suis 34). Si Papa omnes aggredietur, qui mecum sentiunt, sine tumultu non erit Germania; et quo citius id tentaverit, hoc citius et ipse et sui peribunt, et ego revertar. Deus suscitat spiritus multorum atque adeo et vulgi corda, ut mihi verisimile non sit, posse rem istam vi compesci, aut si compesci coeperit, decuplo maior erit. Habet Germania valde multos Karsthansen. 35)

Jeg har ikke opgivet håbet om at vende tilbage til jer, dog således, at Gud vil lade det ske, som er godt i hans øjne. Hvis paven angriber alle dem, der mener som jeg, vil Tyskland ikke undgå tumult; og jo hurtigere han forsøger på det, des hurtigere vil også han selv og hans tilhængere gå til grunde, og jeg vende tilbage. Må Gud støtte de manges ånd og også i den grad folkets hjerte, at det ikke skal forekomme mig usandsynligt, at denne sag kan tæmmes med magt, eller hvis man begynder at tæmme, ???. Måtte Tyskland få mange småbønder. (præstefjendtlige bønder).

65 Murner tacet 36); quid Caper 37) ille facturus sit, nescio, fortassis secundus Ortwinus 38) futurus. Unum non credo tibi, nempe quod scribis, vos errare sine pastore. 39) Hoc enim esset omnium tristissimum et acerbissimum auditu. Donec enim tu, Amsdorfius et alii adestis, sine pastore non estis. Noli sic loqui, ne Deus irascatur et ingrati inveniamur. O utinam omnes ecclesiae saltem collegiatae 40) haberent quartam vestri partem in verbo verbique ministris. Agite gratias Domino, qui illuminavit vos? Ecce verbosus fui.

Murner siger ikke noget; hvad Emser vil gøre, véd jeg ikke, måske vil han være en anden Otuimus. Der er én ting, jeg ikke tror om dig, nemlig det du skriver, at I vil fare vild uden hyrde. Det er noget af det mest triste og bitre jeg har hørt. For så længe du, Amsdorf og de andre er til stede, er I ikke uden hyrde. Lad være med at tale sådan, at ikke Gud skal blive vred og finde jer utaknemlige. O gid blot alle flerpræsters menigheder ville have bare en fjerdedel af, hvad I har i ordet og ordets tjenere. Tak Gud, som har oplyst jer? Se, hvor ordrig jeg har været.

66 Fertur Galerita Moguntinus 41) hostes in se iuratos habere 1800 42), et D. Schifer 43) febri gravi laborare, alii mortuum dicunt. Cecidit Episcopus quidam, hoc est, periit Wormatiae, insigniter Luthero infensus. 44) Plura non habeo,cum sim eremita, anachorita, vereque monachus, sed neque rasura neque veste; equitem videres, ac ipse vix agnosceres. (WAB 349)

Galerus Moguntinus må finde sig i, at 1800 fjender har sammensvoret sig imod ham, og at doktor Schifer kæmper med en alvorlig feber, nogle siger, at han er død. En vis biskop er død, det vil sige, han døde i Worms, påfaldende fjendtlig overfor Luther. Mere har jeg ikke at fortælle, eftersom jer er eremit, anakorit, i sandhed en ”ensom”, men uden tonsur og uden munkedragt; du vil få en ridder at se, og du vil næppe kunne kende ham.

67 Dic Amsdorfio, etiam pastorem Hirsfeldensem 45), optimum virum, fama volante, duxisse uxorem, ne vos soli habeatis Praepositum vestrum neogamum 46); deinde, ut ferat, illum sibi esse in Petri Lupini locum praerogatum. 47) O filii Adam! Sed bene, quod integer et liber eius spiritus causa ei est tanti damni, illi contra alius spiritus tanti lucri causa! Occulta sunt nostra merita, sed distributa. Praemia tandem manifestant consilia cordium. Pro Praeposito Cameracensi metuo, ne expellatur, atque tunc duplo egeat ventre 48), et quotquot inde ventres processerint. Sed fidem si habet, Dominus vivit, pastor omnium, per quem nec ales esurit. 49)

Sig til Amsdorf, at også præsten fra Hersfeld, en udmærket mand, ifølge rygtet har giftet sig, så det ikke kun er jer, der skal have en provst, der er nygift. Og sig ham også, at han må finde sig i, at han, der kom i Petrus Lupinus' sted, er foretrukket frem for ham. O Adams børn! Men det er godt, at hans ånd er ægte og fri og er årsag til så stor en fordømmelse, men de imod en andens ånd lukrerer på så stor en sag. Vores fortjeneste er skjult, men spredt. Men belønningen står ikke desto mindre fast ved hjerternes råd. Jeg kan frygte for provsten i Kemberg, at han ikke afskediges og så må forsørge to mennesker (maver), så meget der nu fortæres i maverne. Men hvis han har tro, så lever Herren, hyrde for alle, gennem hvem end ikke fuglene sulter.

68 Tu enim salutabis et hortaberis, et te quoque volo cum omnibus gaudere et gloriari, in qua re mihi non dicam quam gratificemini, ac Deo quoque placebitis, Satanamet Satanae squamas uretis. Tristitia vestre mihi malum maximum, gaudium vestrum et meum est. Atque ita in Domino valete, cui me commendate, ut confido, et ego quantum possum, vestri non sum immemor. Servate ecclesiam Domini, in qua vos posuit Spiritus sanctus episcopos 50), non episcoporum simulachra. 51).

Men du skal være hilset og opmuntret, og for dig ønsker jeg, at du sammen med alle glæder og fryder dig, i hvilken sag jeg ikke kan siger mig det, hvor benådede, og hvor gudvelbehagelige I er, og hvor satanagtigt I brænder Satans panser. Jeres nedtrykthed er for mig et stort onde, jeres glæde er også min glæde. Og må I på den måde vandre i Herren, ham, som I overgiver mig til, så at jeg kan stole på, at jeg, så meget jeg kan, husker på jer. I tjener Herrens kirke, i hvilken Helligånden har sat jer som biskopper, og det ikke fup-biskopper.

69 Omnes ex nomine meo salutabis, estis enim multi (M. Eisleben 52) non salutabis, nec das fette Flemmichen 53), iis enim scribo): Ioh. Schwertfeger, Petrum Suauenium, 54), et totam ecclesiam tuam domesticam, Hencirum Zutphaniensem 55), et omnes fratres, Priori 56) scripsi, Meister Lucas Maler 57) und Christian Goldschmidt 58), D. Esch et quotquot occurerint. En tibi pro necessitate studenda. 70) Iterum vale. Inter volueres de ramis suave cantates Deumque totis viribus laudantes die ac noctu. Dominica Trinitatis 1521.

MartinoV o soV.

Hils alle i mit navn, I er jo mange (Agricola skal du ikke hilse, heller ikke Jakob Propst, dem skriver jeg til): Johannes Schwertfeger, Petrus Swawe, og hele menigheden i dit hjem, Henrik von Zütphen, og alle brødrene, prioren har jeg skrevet til, mester Lucas Cranach, og Christian Goldschmidt, Doktor Esch og så mange som I træffer på. Du har opgaver, som du nødvendigvis må tage dig af. Igen lev vel. Blandt fuglene på grenene, som med deres søde sange priser Gud af alle kræfter dag og nat. Trinitatis søndag 1521.

Din Martin.

70 Note 1: Der Brief vom 12. Mai kann nicht gemeint sein, so dass dann alle die an diesem Tage geschriebenen Briefe nach Wittenberg erst jetzt abgegangen wären. Denn der ”schon längst versiegelte”, aber eben liegen gebliebene Brief hat schon eine Antwort enthalten auf einen vorausgegangenen verlorenen Brief Melanchthons, den Luther jetzt denuo beantwortet. Der Inhalt des Melanchthonbriefes ist z. T. zu erschliessen aus u. S. 348, 37,67.

71 Note 2: Am 6. März (an Spalatin, s. o. S. 276,7) wusste Luther vom Hörensagen von dieser Streitschrift. Jetzt hatte Luther wohl die am 8. Mai erschienene Schrift von Melanchthon zugleich mit dessen Briefe zugeschickt erhalten (Unsre Ausg. Bd. 8, 39).

Se evt. Luthers svar til Latomus her.

72 Note 3: Nach o. S. 377,32f las (WAB 350) Luther die griechische und hebraische Bibel und hatte er die Schrift von der Beicht und die Fortsetzung der Psalmenerklärung und der Postille in Arbeit.

73 Note 4: Die Enarrationes waren am 7. März im Druck fertig geworden, doch hielt der Drucker mit dem Verkauf bis zur Frankfurter Fastenmesse zurück. Mit einer einfachen Übersetzung der lateinischen gedruckten Adventspredigten wollte Luther seine neue deutsche Postille eröffnen.

74 Note 5: Zu Himmelfahrt (9. Mai) sang man in der Messe als Versiculus nach der Epistel Ps. 67,18 vg., 10 Tage danach zu Pfingsten bildeten die Eingangsworte desselben Psalms den Introitus. Über Luthers ”deutsche Auslegung des 67. Psalms”, vgl. Unsre Ausg. Bd. 8,1ff, 9,801f.

75 Note 6: Die Pressen.

76 Note 7: Über Christian Düring s. o. S. 306,9. Er sollte wohl für die ”Auslegung” als Verleger interessiert werden.

77 Note 8: Er war am 1. Mai gestorben (Suppl. Melanchthoniana VI 1, 141,3).

78 Note 9: 57,1.

79 Note 10: Über Franz Faber (Köckritz aus Ottmachau) vgl. Ztschr. d. Vereins f. Gesch. Schlesiens 26,240ff, 41, 158f. Geboren am 3. Oktober 1497, in Neisse von Valentin Krautwald, in Breslau von Laurentius Corvinus unterrichtet, S. 1510 in Krakau als Franciscus Vincencii di Nissa, S. 1520 in Leipzig als Franciscus Faber Silesius poëta insignis immatrikuliert; hier tratl er mit Versen gegen Lee und einem Epos Bohemia hervor, das die wilden, verheerenden Züge der Böhmen unter Ziska behandelt; er widmete das Gedicht dem Leipziger Rat, der ihm dafür zu Neujahr 1521 10 Gulden spenete (Wustmann, Der Wirt von Auerbachs Keller 1902, S. 46f). Wenn Luther sich jetzt nahc ihm erkundigte, so geschah das, weil er Fabers Sylva de incendia Lutheranorum kennen gelernt hatte. (Simon Fagellus Villaticus hat in der 1. Ausgabe seiner Opuscola 1535 fol. O 8* Faber wegen seiner Bohemia gerühmt; in der 2. Ausgabe fehlt das Gedicht, wohl weil Fag, unterdes erfahren hatte, dass Faber Lutheraner war; vg. Neues Archiv f. Sächs. Gesch. 24,338f). 1526-42 war Faber erst Schöppenschreiber, dann Stadtschreiber in Schweidnitz, 1542 bis zu seinem Tode 1565 Stadtschreiber in Breslau.

80 Note 11: LVDVS IN CARPRVM EMSERANVM VVITTEMBERGAE MDXXI. 4ff. forskellige henvisninger.

Se evt Emsers angreb på Luthers assertio her.

81 Note 12. Passional Christi und Antichristi, Unsre Ausg, Bd 9, 677ff.

82 Note 13: ”wird Dir vermutlich als Mithelfer gedient haben”. Schw. hat wahrscheinlich die Stellen aus dem kanonischen Recht unter die Papstbilder gesetzt.

83 Note 14: Quod non sit onerisa Christianis confessio, paradoxon Iohannis Oecolampadii, Augsburg Grimm und Wirsung, 20. April 1521 (Unsre Ausg S. 131; Stachelin, Oekolampad-Bibliographie S. 24, nr 38). Spalatin hatte Luthern das Buch gesandt oder die Zusendung veranlasst (s. u. S. 354,20). Aleander war das Werk am 5. Mai ”soeben überbracht” worden (Kalkoff, Aleanderpeschen, 2, S. 209f.). Bernhard Adelmann an Capito, Augsburg 3. März 1521 (Thurnhofer, Adelmann, S. 146): Scripsit [Oecolampadius] hisce diesbus paradoxon, quod non sit onerosa Christianis confessio; nemini credidissem tantam eruditionem in eo fuisse”.

84 Note 15: Über Huttens invectiva in cardinales, episcopos et sacerdotes Lutherum Wormiae oppugnantes vgl Strauss, Hutten 1927, S. 376ff, Kalkoff, Hutten und die Reformation 1920, S. 30. 336. 338ff. u. ö.

85 Note 16: Bartholomäus Bernhardi von Feldkirch, Propst in Kemberg, vgl. Suppl.Mel. VI, 1, 146.

86 Note 17: 2 Mos 12,8.

2 Mos 12,8. ”De skal spise kødet samme nat; de skal spise det stegt med usyrede brød og bitre urter til.”

87 Note 18: Der Druck der Originalausgabe der loci (in 8o) hatte Anfang April begonnen (Suppl Mel. I 1, XVIII).

88 Note 19: S. o. S. 336,13f.

89 Note 20: S. o. S. 333,34ff

90 Note 21: Walch 2: ”Mein Leben in der Zurückgezogenheit ist gar nichts”, anacwrhsiV = secessus o. S. 332,5. Also wohl: ”Mein Verschwinden vom Schauplatz hat gar nicht zu bedeuten”.

91 Note 22: Vgl an Spalatin 31. Juli (u S.368,7): 'non ambio neque chathedram neque suggestum.'

92 Note 23: vivus? Freilich z. B. lucerna viva bei Horaz.

93 Note 24: S. o. S. 322, 5f.

94 Note 25: Hebr 11,1.

Hebr 11,1: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses”.

95 Note 26: 2 Kön. (WAB 351) 2,9. S. o. S. 167,4.

2 Kong 2,9: ”Da de var kommet over, sagde Elias til Elisa: »Sig mig, hvad jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort fra dig.« Elisa svarede: »Lad mig få to dele af din ånd!«”

96 Note 27: Ps. 41,9vg.

Sl 42,9f: ”Om dagen sender Herren sin godhed,
om natten lovsynger jeg ham
og beder til den levende Gud.

v10  Jeg siger til Gud, min klippe:
Hvorfor har du glemt mig?
Hvorfor skal jeg vandre i sorg
plaget af fjenden?”

97 Note 28: Walch 2: ”wenn sie sich nur nicht beklagen können, dass ihnen unser Dienst gefehlt habe”.

98 Note 29: Luk. 22,53.

Luk 22,53: ”Dag efter dag har jeg været sammen med jer på tempelpladsen, uden at I løftede en hånd imod mig; men dette er jeres time, og mørket har magten.«”

99 Note 30: 1 Mos. 12,1.

1 Mos 12,1: ”Herren sagde til Abram: »Forlad dit land og din slægt og din fars hus, og drag til det land, jeg vil vise dig.”

100 Note31: Herzog Georg von Sachsen.

101 Note 32: Jakob Propst (s Bd. 1,5114).. Flemmichen = Flamländer. Am 13. Mai wurde er in Wittenberg zum bacc. Biblicus, am 12. Juli zum Licentiaten promoviert (vgl. Meine Beiträge zur Reformationsgesch. 1, 33; arge, Karlstadt, 1, 285, 476).

102 Note 33: ”und dass er nur nicht allzu glücklich sei” (Ausdruck der Besorgnis)? Oder Wunsch? Walch 2 wird visne angenommen: ”und willst Du dann nicht, dass er überglücklich sei, indem er alles sieht, was er gern wollte?” De Wette schlägt vor, vide zu lesen ”und sieh zu, dass er nicht allzu glücklich ist ...”

103 Note 34: 1 Sam 3,18.

1 Sam 3,18: ” Så fortalte Samuel ham det hele og skjulte ingenting for ham; og Eli sagde: »Han er Herren, han gør, hvad han vil.«”

104 Note 35: = den Pfaffen feindliche Bauern. Karsthans bedeutet eigentlich den mühselig mit dem Karst sich nährenden Bauern. Die gegen Murner gerichtete Flugschrift, deren Titel nur aus diesem Wort besteht, ist bald nach Neujahr bei Joh. Präss in Strassburg erschienen. Herausgegeben von H. Burckhardt, Flugschriftenaus den ersten Jahren der Reformation 4,1ff., dessen Vermutung aber, dass Vadian der Verfasser sei, hinfällig ist (Vgl T. Schiess, Hat Vadian deutsche Flugschriften verfasst? Festgabe des Zwinglivereins f. H. Escher 1927, S. 66ff). Der ”Neu Karsthans” ist von Lazarus Schürer in Schlettstadt gedrucktundauf der Franfurter Herbstmesse erschienen (ZKG 18, 125). Nach seinem letzten Herausgber Ernst Lehmann von Butzer und schon zwischen Sequestrationsmandat und Wormser Edikt, genauer vor Anfang Mai verfasst. Beides recht angreifbafe Vermutungen. Wahrscheinlich ist der geschichtliche Karsthans (vgl über in J. Frank, ADB 15, 431ff, und G. Bossert, Blätter f.würtemberg. Kirchengesch. 2,8ff. 17ff. 25ff), der Wanderprediger Hans Maurer, der Verfasser (Schottenloher, Der Münchner Buchdrucker Hans Schobser 1925, S. 140ff).

105 Note 36: Seit seiner Entgegnung auf Luthers Schrift an den Adel vom 24. Dezember 1520 hatte Murner nicht wieder von sich hören lassen.

106 Note 37: Emser.

107 Note 38: Ortuimus Gratius, der Hauptheld der Epistolae obscurorum virorum.

108 Note 39: Matth 9,36.

Matt 9,36: ”Da han så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde.”

109 Note 40: Kollegiatkirchen eig. Alle Kirchen, an denen mehrer Geistliche wirken, im engeren Sinne solche Kirchen mit mehreren Geistlichen, die nicht Hauptkirchen des Bischofs am Bischofssitze (Dom- oder Kathedralkirchen) sind.

110 Note 41: S. o. S. 236,15 Galerus Moguntinus.

111 Note 42: In der Nacht vom 19/20 April wurde an das Rathaus in Worms ein Zettel angeschlagen, unterzeichnet: ”Bundschuh, Bundschuh, Bundschuh”, in dem ”400 Edle, die geschworen haben, den gerechten Luther nicht zu verlassen”, Fürsten und Herren Romanisten und zuvor dem Bischof von Mainz ihre ernstliche Feindschaft ankündigten (Reichstagsakten S. 559,2: Kalkoff, Aleanderpeschen 2, S. 182; Unsre Ausg. Bd 7. 842,1).

112 Note 43: Der ”allmächtige Minister” Wilhelm de Croy, Herr von Chièvres, vgl Kalkoff, Aleanderdepechen 2, S. 11; ders. Briefe, Depeschen und Berichte über Luther, S. 22ff., 68ff. Am 8. Mai schrieb Aleander nach Rom, dass Ch. schon drei Tage ununterbrochen das Fieber gehabt habe, am 14., dass er schon aufgegeben gewesen wäre, aber gerettet gelten könne, am 18. dass er heute den 13. Tag seines Fiebers úberstanen hätte, am 26., dass er seit 6-7 Tagen aufgegeben sei (Kalkoff, Aleanderdepeschen 2, S. 215. 228. 244. 256). Ch starb in der Nacht vom 27/28 Mai: Reichtagsakten S. 948,2 dazu Buzer an Beatus Rhenanus, Worms 23. Mai 1521osv.osv . (visnok uinteressant).


113Note 44: Aloisius Marlianus starb in der Nacht von 10/11 Mai.


114 Note 45: Der Pfarrer von Hersfeld Heinrich Fuchs.


115 Note 46: Bartholomäus Bernhardi, Propst in Kemberg (S 350,16)? Er wird aber dann als Praepositus Cameracensis angeführt, als wenn von ihm nicht nicht die Rede gewesen wäre.


116 Note 47: Walch 2: ”sodann (sage ihm), dass er (WAB 352) leide, dass ihm jener an des Petrus Lupinus Stelle vorgezogen worden sei”. + andre forslag.


117 Note 48: ”und dann an zwei Magen darbt” (für seine Person und für sein Weib).


118 Note 49: Matth 6,26.

Matt 6,26: ”Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de?”

119 Note 50: Apg. 20,28.

Apg 20,28: ”Tag vare på jer selv og på hele hjorden; i den har Helligånden sat jer som tilsynsmænd, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod.”

120Note 51: ”nicht als Puppenbischöfe”.


121 Note 52: Agricola.


122 Note 53: Jakob Propst, s. o. S. 351 32.


123 Note 54: en lang fortælling om Peter Swawe.


124 Note 55: Über Heinrich von Zütphen, der im Sommer 1520 zum 2. Male nach Wittenberg gekommen war und am 12. Januar 1521 bacc. Bibl. Geworden war, vgl Unsre Ausg Bd 18, 215.


125 Note 56: Helt.


126 Note 57: Cranach.


127 Note 58: Düring, s. o. S. 347,14.


128 Note 59: S. o. S. 143,5


129 Note 60: Diese Lesart gibt immer noch einen leidlicheren Sinn (”Da hast Du Aufgaben – die vielen Grüsse – um die Du Dich notwendigerweise ernstlich bemühen musst”) als die andere. Walch 2 übersetzt: ”Sieh doch das schändliche Papier an, das ich aus Not habe nehmen müssen!” Aber tibi möchte man lieber mit pudendum verbinden, und papyrius ist Adjektiv!