Indhold: Den jævne mand må afholde sig fra oprør af fire grunde. #20. 1. Gud vil selv være straffen. #21. 2. Oprør har ingen fornuft. #24. 3. Oprør er forbudt af Gud. #28. 4. Djævelen vil fremme oprør for at modarbejde evangeliet. #30. Hvad skal vi lutherske gøre, hvis øvrigheden ikke vil gribe ind? 1. Du skal bekende din synd. #36. 2. Du skal bede imod det pavelige styre. #38. 3. Du skal lade din mund være Kristi mund. #39. Overfladiske prædikanter. #51. Ikke kalde sig lutheranere. #53. Lignelse om den bundne broder. #62.
Tilbage til oversigten!
| 1 Erlanger-udgavens forord: Die Veranlassung zu dieser Schrift ist nicht bekannt, auch aus ihrem Inhalte nicht zu erschliessen. Nur so viel geht aus derselben hervor, dass Luthern Besorgnisse von Geistlichen wegen eines Aufruhrs zu Ohren gekommen waren. Diese Gelegenheit benutzte er, die Geistlichen zur Besserung zu ermahnen, dem Volke aber das Verbrecherische eines Aufstandes dringend vorzustellen und es auf seine Sünden hinzuweisen, zu deren Erkenntnis es Gott um seinen Beistand anflehen möge. (Se også koestlin4,3#93) | |
| 2 Eine treue
Vermahnung zu allen Christen, sich zu verhüten vor Aufruhr und Empörung.
Jesus. Allen Christen, die diesen Brief lesen oder hören, geb Gott Gnad und Friede, Amen. |
En formaning til alle kristne om at vogte sig for oprør og
opstand.
Jesus. Gud give nåde og fred til alle de kristne, som læser eller hører dette brev. Amen. |
| 3 Es ist von Gottis Gnaden in diesen Jahren das selige Licht der christlichen Wahrheit, durch Papst und die Seine zuvor verdruckt, wieder aufgangen, dadurch ihre manchfältige, schädliche und schändliche Vorfuhrunge, allerlei Missthat und Tyrannei, offentlich an Tag bracht und zu schanden worden ist, dass es sich ansehen lässt, es werde gelangen zu Aufruhur, Pfaffen, Munsch, Bischof, mit ganzem geistlichen Stand erschlagen und (E45) verjagt möchten werden, wu sie nit ein ernstliche, merkliche Besserung selbs furwenden. | Ved Guds nåde er i disse år den kristelige sandheds salige lys igen opgået, det lys, der var undertrykt af paven og hans slæng, og derved er deres mangfoldige, skadelige og skændige forførelse, misgerning og de tyranni bragt åbent for en dag og blevet til skamme, så man må se i øjnene, at det kan komme til oprør, og at præster, munke, biskopper og hele den gejstlige stand kan blive slået ned og jaget på flugt, hvis de ikke selv foretager en særlig alvorlig forbedring. |
| 4 Denn der gemeine Mann, in Bewegung und Vordriess seiner Beschädigung, am Gut, Leib und Seel erlitten, zu hoch vorsucht, und ubir alle Maass von ihn auf alleruntreulichst beschweret, hinfurt solchs nimmer leiden muge noch wölle, und dazu redliche Ursach habe, mit Flegeln und Kolben drein zu schlagen, wie der Karsthanns drauet. | For den jævne mand er blevet prøvet for hårdt, og han er blevet sat i bevægelse og er blevet ærgerlig over, at han har lidt skade på gods, liv og sjæl, og han er over al måde blevet besværet af dem på bedragerisk måde, og derfor kan det godt være, at han ikke mere kan holde dette ud, og egentlig har han jo også god grund til slå til med plejle og køller, som Karsthanns truer med. |
| 5 Wiewol nu ich nit ungerne höre, dass die Geistlichen in solcher Furcht und Sorge stehen, ob sie dadurch wollten in sich selbs schlahen, und ihr wüthenden Tyrannei sänften; und wollt Gott, solch Schrecken und Furcht wäre noch grösser; so dunkt mich doch, ich sei dess gewiss, bin auch ohn alle Sorge einiges zukunftigen Aufruhrisch oder Entporunge, sonderlich der do durch dringe und den ganzen Haufen ubirfalle, aus der Ursach, dass ich nit mag nach soll zweifeln, Gott werde ubir seinem Wort halten, ehe ein einiger Tutel oder Buchstab davon verfalle; wie er selbs sagt Matth. 5,18, und 24,35. | Selv om jeg ikke har noget imod at høre, at de gejstlige lever i en sådan frygt og bekymring, om de dog ikke derved kunne gå i sig selv og bløde deres rasende tyranni op -- og Gud give, at denne skræk og frygt var endnu større -- så synes det mig dog, at jeg er vis på det, og jeg er også uden nogen bekymring om, hvorvidt der kommer et oprør eller en opstand, især om det er én, der trænger igennem og overfalder hele hoben, og jeg er uden bekymring af den grund, at jeg ikke tør eller skal tvivle på, at Gud vil holde med sit ord, før en eneste tøddel eller et eneste bogstav forgår deraf, som han selv siger, Matt 5,18 og 24,35. |
| 6 Derhalben lass ich drauen und schrecken, wer da mag und will, auf dass erfullet werde die Schrift, die do sagt von solchen geistlichen Ubelthätern, Psalm 36,2: Ihre Bosheit ist offenbar worden, dass man ihn feind wird. Item Ps. 14,5: Sie furchten sich, da keine Furcht ist. Item Sprüchw. 28,1: Die Gottlosen fliehen, ob sie schon Niemand jaget. Und 3 Mos 25,36: Es soll sie auch ein rauschend Blatt erschrecken. Und 5 Mos 28,65-67: Gott wird dir geben ein erschrocken Herz, dass dein Leben wird fur dir wehen. Des Morgens wirst du sagen: Wollt Gutt, ich ubirlebet den Abend; des Abends wirst du sagen: Wöllt Gudd, ich ubirlebt den Morgen. | Derfor lader jeg hvem der kan og vil true gøre det, for at skriften kan opfyldes, som om sådanne ugerningsmænd siger, Sl 36,2: Deres ondskab er blevet åbenbar, så man bliver dem fjendsk. Og Sl 14,5: De er bange, skønt der ikke er noget at være bange for. Og Ordspr 28,1: De gudløse flygter, selv om ingen jager dem. Og 3 Mos 25,36: Så lidt som et bævrende blad skal forskrække dem. Og 5 Mos 28,65-67: Gud vil give dig et forskrækket hjerte, så dit liv vil bæve for dig. Om morgenen skal du sige: Gud give, jeg lever til i aften; og om aftenen skal du sige: Gud give, jeg lever til i morgen. |
| 7 Solch Schrecken und Furcht gibt die Schrift allen Gottes Feinden, zum Anfang ihrer Vordammniss. Darumb ist billig und gefället mir wohl, dass solche Plage anfähet in den Papisten, die göttliche Wahrheit vorfolgen und vordammnen. Es soll schier noch bas beissen. (E46) | Den slags skræk og frygt giver skriften til alle Guds fjender som en begyndelse på deres fordømmelse. Derfor er det rimeligt og det gør mig godt, at denne plage begynder hos papisterne, som forfølger og fordømmer den guddommelige sandhed. Det skal simpelthen bide endnu mere. |
| 8 Und dass ich mehr sage: Wenn ich zehen Leibe hätte, und möcht bei Gott so viel Gnade erwerben, dass er sie mit diesen Fuschschwanz des leiblichen Tods oder Aufruhrische casteiet; so wollt ich sie doch alle aus Herzengrund gerne darstrecken fur den elenden Haufen. Ach Herr Gott! es ist nit ein solche linde Straf vor der Thur; es ist ein unsäglicher Ernst und Zorn, dess kein Ende ist, ubir sie schon angangen. | Og for at sige lidt mere om det: Hvis jeg havde ti liv og hos Gud kunne erhverve så megen nåde, at han slog dem ned med denne rævehale af legemlig død eller oprør, så ville jeg dog gerne af hjertet strække mine liv frem mod den elendige hob. Ak Herre Gud! Der er ikke en sådan mild straf for døren, det er en usigelige alvor og vrede, som ikke har ende, og den er allerede opgået over dem. |
| 9 Der Himmel ist eisern; die Erde eheren; es hilft kein Bitten mehr: der Zorn ist, wie St. Paulus von Juden sagt (2 Thess. 2,8) ubir sie kommen endlich. Es ist nit umb ein Aufruhr zu thun fur Gott. Wollt Gott, dieweil dem Haufen nit zu helfen ist, wir möchten doch etlich eraus reissen, und von dem greulichen Schlund und Rachen erretten. | Himlen er af jern, jorden er ubøjelig; der hjælper ingen bøn mere: Vreden er, som Skt Paulus siger om jøderne, endelig kommet over dem. Et oprør spiller ingen rolle for Gud. Gud give, at vi, siden hoben ikke står til at hjælpe, dog måtte kunne rive nogen ud deraf, og redde dem for den gruelige afgrund og hævn. |
| 10 Die Schrift gibt dem Papst und den Seinen gar viel ein ander Ende, denn leiblich Tod und Aufruhr, Dan. 8,25 spricht: Er soll ohn Hand zurknirset werden, das ist, nit mit dem Schwerdt und leidlicher Gewalt. Und St. Paulus 2 Thessal. 2,8 sagt von ihm also: Unser Herr Jesus wird ihn tödten mit dem Geist seines Munds, und wird ihn verstören durch das Erleuchten seiner Zukunft. Die Maler malen auch also Christum auf dem Regenbogen, dass ihm ein Ruthe und Schwerdt aus dem Mund gehet, wilchs ist aus Esaia c. 11,4 genommen, da er spricht: Er wird schlagen die Erden mit der Stangen seins Munds, und mit dem Geist seiner Lippen wird er tödten den Gottlosen. | Men skriften fortæller, at paven og hans slæng får et helt andet endeligt end at dø den legemlige død eller at blive offer for oprør. Dan 8,25 siger nemlig: Han skal tilintetgøres uden hånds medvirken, det vil sige, ikke med sværdet og med legemlig magt. (lutcat05#97) Og Skt. Paulus siger om ham i 2 Thess 2,8: Vor Herre Jesus vil dræbe ham med sin munds ånd, og vil ødelægge ham, når han kommer synligt. Malerne maler også Kristus sådan på regnbuen, at der går et ris og et sværd ud af hans mund. Det er taget fra Es 11,4, hvor han siger: Han vil slå jorden med sin munds kølle og med sine læbers ånd vil han dræbe den gudløse. |
| 11 Dass aber die Maler ein blühenden Ruthen malen, ist nicht recht. Es sollt ein Stab oder Stangen sein, und beide, Stande und Schwerdt allein ubir die eine Seite gehen, ubir die Vordampten. Item Psalm 10,15: Zurknurse den Arm des Gottlosen, ersuche seine Bosheit, so wird seine gottlos Wesen schon nimmer bestehen. | Men når malerne maler et blomstrende ris, er det forkert. Det skal være en stav eller stang, og både stav og sværd skal alene gå over den ene side, over de fordømte. Ligeledes Sl 10,15: Knus den gudløses arm, opsøg hans ondskab, så vil hans gudløse væsen aldrig bestå. |
| 12 Aus diesen Sprüchen lernen wir, dass des Papst endchristlich Regiment mit ihm wird dieser massen vorstöret werden, nämlich dass durch das Wort Christi, (E47) wilchs ist der Geist, Stang und Schwerdt seines Mundis, wird seine Büberei, Trügerei, Tyrannei, Verführerei aufdeckt, und fur aller Welt bloss zu schanden werden. Denn die Lügen und Vorführerei wird alleine damit vorstöret, wenn sie offinbar und erkannt wird. | Af disse skriftsteder lærer vi, at pavens antikristelige regimente vil blive tilintetgjort sammen med ham på denne måde, nemlig at ved Kristi ord, som er ånden, staven og sværdet i hans mund, vil hans slyngelstreger, bedrageri, tyranni og forføreriskhed blive afdækket og til hans skam blotlagt for alverden. For løgn og forførelse vil alene derved, at de bliver gjort åbenbare og bliver erkendt, blive ødelagt. |
| 13 So bald die Lügen erkennet wird, darf sie schon keines Schlags mehr, fällt und verschwindt von ihr selbs mit allen Schanden. Das meinet Psalm 10,15: Suche nur seine Bosheit, so ist sein gottlos Wesen schon dahin. Es darf nit mehr, denn suchen und erkennen. | Så snart løgnen erkendes, er det ikke nødvendigt at bruge slag mere, den falder og forsvinder af sig selv med al mulig skam. Det siger Sl 10,15: Kræv den gudløse til regnskab for hans ondskab, så hører hans gudløse væsen straks op. Men behøver ikke mere end at kræve til regnskab og erkende. |
| 14 Nu ist des Papsts Wesen mit seinen Stiften, Klöstern, hohen Schulen, Gesetzen und Lehrn eitel Lügen, durch eitel Lügen aufbracht, hat auch die Welt nit anders, denn mit Schein und guter Gestalt betrogen, verführet, unterdruckt, an Leib, Gut und Seel vorderbt. Drumb darfs nit mehr, denn nur erkennen und offinbar machen, so fället es dahin, mit Papst, Pfaffen, Munchen, in aller Schand und Schmach. | Nu er pavens væsen med dets stiftelser, klostre, universiteter, love og lære lutter løgn, frembragt gennem lutter løgn, og dette væsen har også bedraget, forført og undertrykt verden med lutter tilsyneladelse og fint udseende og har fordærvet den på legeme, gods og sjæl. Derfor behøver man ikke mere end bare at erkende og gøre åbenbar, så falder det sammen, med paven, præster, munke, i al skændsel og skam. |
| 15 Denn kein Mensch ist so toll, der da folge und nit hasse die offentlichen Lügen und Falschheit. Wenn nun solch Offenbarung der päpstlichen Buberei geschehen ist, und der Geist des Munds Christi im Schwang gehet, dass der Papst mit seinen Lügen nichts mehr gilt und ganz voracht wird; alsdenn wird mit zuplatzen und treffen der jungst Tag, und wie Paulus sagt (2 Thess. 3,8) wird Christus den Papst vollend zustören durch seine Zukunft. | For intet mennesker så dumt, at han vil efterfølge og ikke hade den åbenbare løgn og falskhed. Når nu en sådan afsløring af det pavelige forbrydervæsen er foregået og Kristi munds ånd går i svang, at paven med hans løgne ikke mere gælder noget og bliver ganske til foragt; så vil med garanti den yderste dag indtræffe, og som Paulus siger vil Kristus fuldstændig ødelægge paven ved sin tilsynekomst. |
| 16 In diesem Handel ist diess das allerfeinst, dass der Papst und die Seinen, verstockt, werden solchs nit gläuben, sondern vorlachen, auf dass sie erfüllen den Spruch Pauli (1 Thess. 5,3): Cum dixerint: pax! wenn sie werden sicher sein, und sagen: es hat noch kein Noth, so wird ihn kommen schnell ihr Vorderben. Auf dass nu die Papisten je sich nit bessern und Gnade suchen, sollen sie diess nit glauben, und sagen: Ja, der jungst Tag ist noch fern: bis dass sie im Augenblick, ehr sie sich vorsehen, im Grund des höllischen Feuris liegen ubir einem Haufen. | I disse begivenheder er dette det allersnedigste, at paven og hans slæng bliver forstokkede og ikke vil tro dette, men gør grin med det, så de opfylder Paulus' udsagn fra 1 Thess 5,3: Når de siger fred, når de bliver sikre, og siger: det har ingen nød, så kommer deres fordærv hurtigt over dem. Og for at nu papisterne ikke skal forbedre sig og søge nåde, skal de ikke tro dette, men i stedet sige: Ja, den yderste dag er endnu langt borte, indtil de på et øjeblik, før de får set sig om, ligger i en stor hob nederst i helvedes ild. |
| 17 Als ich nu hab gesagt, dieweil ich gewiss bin aus diesen Sprüchen, dass durch Menschen Hand oder Aufruhr das Papstthum und geistlicher Stand nit wird vorstöret, sondern seine Bosheit so greulich ist, dass ihr (E48) keine Straf gnug ist, denn allein der göttliche Zorn selber, ohn alles Mittel; hab ich noch nie mich bewegen lassen, denen zu wehren, die mit der Hand und Flegel drauen: weiss wohl, dass ihn nit wird dazu kommen: obgleich etliche würden antastet, so wirds doch nit ein gemein Antasten werden. | Som jeg nu har sagt, eftersom jeg er sikker på ud fra disse skriftsteder, at pavedømmet og den gejstlige stand ikke vil blive ødelagt af menneskehånd eller af oprør, men hans ondskab er så gruelig, at ingen straf er stor nok, undtagen den guddommelige vrede selv, uden noget middel til at fremføre den; derfor har jeg endnu ikke kunnet få mig til at forsvare dem, som truer med hånd og plejl. Jeg véd godt, at de ikke vil få noget ud af det. Selv om de så ramte nogle stykker, så ville det dog ikke blive et alment angreb. |
| 18 Sind doch zuvor wohl mehr Pfaffen ohn allen Rumor und Emporung erschlagen, da man sich noch für ihren Bann fürchtet, und der Zorn Gottis noch nit war angangen; aber nu er angangen ist, und man sich nit mehr fur ihm furchtet, sollen sie sich furchten umbsonst: gleichwie sie uns bisher vergeblich mit ihrem falschen Bann haben furchten gemacht, und in unser Furcht ein guten, hoffärtigen Willen gehabt. | Der er dog tidligere uden noget røre og opstand blevet slået flere præster ihjel, da man stadig frygtede for deres band og Guds vrede endnu ikke var trådt frem. Men nu, hvor den er trådt frem, og man ikke mere frygter for den, så vil de være bange for ingenting. Ganske som de indtil nu forgæves prøvede at gøre os bange med deres falske band, og i vores frygt havde en god hoffærdig hensigt. |
| 19 Doch ob ich wohl die Hand nit darzu kommen wird, und derselbigen mir nit noth ist zu wehren, so muss ich doch auch die Herzen ein wenig unterrichten. Und fur das erste, lass ich die weltlich Ubirkeit und Adel itzt anstehen, welche wohl sollten aus Pflicht ihrer ordenlicher Gewalt dazu thun, ein iglicher Furst und Herr in seinem Land. Denn was durch ordenliche Gewalt geschicht, ist nit fur Aufruhr zu halten. | Dog, selv om jeg ikke vil føre hånd imod dem, og det ikke er nødvendigt for mig at forsvare mig overfor dem, så må jeg dog også undervise hjerterne en smule. Og for det første lader jeg den verdslige øvrighed og adelen være, hvad den være vil. De skulle vel af pligt bruge deres ordensmæssige magt dertil, enhver fyrste og herre i sit land. For det, der sker igennem den ordensmæssigt myndighed, regnes ikke for oprør. |
| 20 Aber nu lassen sie es Alles gehen, einer hindert den Andern. Etliche helfen und rechtfertigen dazu des Endchrists Sache. Gott wird sie wohl finden, und ihn geben, nachdem sie ihrer Gewalt und Ubirkeit, zu Rettung oder Vorderben ihrer Unterthan an Leib, Gut und Seel braucht haben. Aber dem gemeinem Mann ist sein Gemüth zu stillen, und zu sagen, dass er sich enthalte auch der Begierden und Wort, so zum Aufruhr sich lenken, und zur Sach nichts furnehmen, ohn Befehl der Ubirkeit, oder Zuthun der Gewalt. Dazu sollen ihn bewegen: | Men som det er nu, lader de alting gå, den ene forhindrer den anden. Nogle hjælper med til antikrists sag og retfærdiggør den. Gud skal nok få fat på dem og give dem gengæld for, alt efter om de har brugt deres magt og øvrighed til redning eller til fordærv for deres undersåtter på legeme, gods og sjæl. Men den jævne mands utilfredshed må stilles, og man må sige ham, at han afholder sig fra begær og ord, der knytter sig sammen med oprør, og ikke foretager sig noget i sagen uden befaling fra øvrigheden, eller gennemfører noget med magt. Følgende fire ting skulle få dem til det: |
| 21 Zum Ersten, dass, wie gesagt, es doch nit zur That kommen wird, und eitel vorgebliche Wort und Gedanken sind, was davon geredt und gedacht wird. Denn, wie gehort ist, Gott will und wird selber hie der Sträfer sein, und sie solcher leichter Straf ganz und gar nit würdig sind. | For det første må man gøre sig klart, at det, som sagt, slet ikke vil komme til handling, og at alle de ord og tanker, man har gjort sig derom, er forgæves talt og tænkt. For, som vi har hørt, Gud vil her selv være straffen, og det kommer han også til at være, for de er slet ikke værdige til en så let straf. |
| 22 Auch so sehen wir, wie die Fursten und Herren so uneins, und sich gar nichts dazu (E49) stellen, als wollten sie den Sachen bessern. Wilchs Alles von Gott vorhänget und geschickt wird, auf dass er allein straf und seinen Zorn ubir sie ausschutte. Wiewohl Fürsten und Herren, wie gesagt ist, domit nichts entschuldigt sind: sie sollten das Ihre dazu thun, und mit dem Schwerdt, das sie tragen, wehren, so viel sie mochten, ob sie Gottis Zorn doch einis Theils zuvorkommen und lindern kunnten. | Og vi ser også, hvordan fyrsterne og herrerne er så uenige, og slet ikke ser ud til at ville forbedre sagerne. Og det er altsammen holdt skjult af Gud og sendt fra ham, for at han alene kan straffe og udgyde sin vrede over dem. Selv om fyrster og herrer, som sagt, dermed ikke er undskyldt. De skulle gøre, hvad de kunne, og med det sværd, de fører, undgå det, så godt de formåede, om de dog ikke kunne komme Guds vrede i nogen grad i forkøbet og mildne den. |
| 23 Gleichwie Moses 2 Mos 32,28 liess drei tausend vom Volk erschlahen, auf dass Gottis Zorn vom Volk wendet wurde. Wie denn auch vom Elia, (1 Kön 18,40) und Pinehas, (4 Mos 25,11) die Schrift sagt. Nit dass man itzt sollt die Pfaffen todten, wilchs ohn Noth ist; sondern nur mit Worten vorbieten, und drob mit Gewalt halten, was sie treiben ubir und wider das Evangelium. Man kann ihn mit Worten und Briefen mehr denn gnug thun, dass wider Hauen noch Stechens bedarf. | Ganske som Moses gjorde i 2 Mos 32,28, hvor han lod tre tusind mand slå ihjel, for at vende Guds vrede bort fra folket. Og som også skriften siger om Elias (1 Kong 18,40) og Pinehas (4 Mos 25,11). Ikke, at man nu skal slå præster ihjel, det er ikke nødvendigt, man skal kun forbyde det med ord og derudover holde fast med magt, hvis de driver på med noget udover og imod evangeliet. Med ord og breve kan man gøre mere end nok imod dem, så man behøver slet ikke at hugge eller stikke. |
| 24 Zum Andern, obs gleich müglich wäre, dass ein Aufruhr wurde, und Gott sie so gnädiglich wollt strafen; so ist doch die Weise kein nutz, brengt auch nimmermehr die Besserung, die man damit sucht. Denn Aufruhr hat kein Vornunft, und gehet gemeinigklich mehr ubir die Unschuldigen, denn ubir die Schuldigen. Darumb ist auch kein Aufruhr recht, wie rechte Sach er immer haben mag, und folget allezeit mehr Schadens denn Besserung daraus, damit erfullet wird das Sprüchwort: Aus Ubel wird Aergers. | For det andet: Selv om det så var muligt, at der opstod et oprør, og Gud ville straffe dem så nådigt, så er dog denne måde ikke til nogen nytte, og den bringer heller ikke den forbedring, som man søger derved. For oprør har ingen fornuft, og går i almindelighed mere ud over de uskyldige end over de skyldige. Derfor er der heller ikke noget oprør, der er retmæssigt, hvor retfærdig en sag det end måtte have, og der følger altid mere skade end gavn deraf, hvorved ordsproget fuldbyrdet: Fra asken i ilden. |
| 25 Derhalben ist die Ubirkeit und das Schwert eingesetzt, zu strafen die Bösen und zu schützen die Frummen, dass Aufruhr vorhutet werde, wie St. Paulus sagt Röm 13,4 und 1 Petr. 2,13f, aber wenn Er Omnes aufstehet, der vormag solch Unterscheiden der Bösen und Frummen wider treffen noch halten, schläget in den Haufen, wie es trifft, und kann nit ohn gross greulich Unrecht zugehen. | Derfor er øvrigheden og sværdet indsat, for at straffe de onde og beskytte de fromme, så at oprør bliver forhindret, som Skt Paulus siger i Rom 13,4 og som det står skrevet i 1 Pet 2,13f. Men når "Hr Omnes" rejser sig, så formår han ikke at hverken ramme eller overholde dette skel mellem onde og gode, han slår ind i hoben, hvem han træffer på, og det kan ikke ske uden stor og gruelig uret. |
| 26 Darumb hab acht auf die Ubirkeit. So lange die nit zugreift und befiehlet, so halt du stille mit Hand, Mund und Herz, und nimm dich nichts an. Kannst du aber die Uberkeit bewegen, dass sie angreife und befehle, so magist du es thun. Will sie nicht, so sollt du auch nit wollen. Fährist du aber fort, so bist du schon ungerecht, und viel ärger, denn das ander Theil. | Derfor, hold øje med øvrigheden. Så længe den ikke griber ind og befaler, så forhold du dig i ro med hånd, mund og hjerte, og foretag dig ikke noget. Men kan du få øvrigheden til at gøre noget, så den angriber og befaler, så må du gøre det. Vil den ikke, så skal heller ikke du ville. Men hvis du gør det alligevel, så har du allerede uret, og er meget værre end den anden part. |
| 27 Ich halt (E50) und wills allezeit halten mit dem Theil, das Aufruhr leidet, wie unrechte Sach es immer habe; und wider sein dem Theil, das Aufruhr macht, wie rechte Sach es immer habe: darumb, dass Aufruhr nit kann ihn unschuldig Blut oder Schaden ergehen. | Jeg holder med og vil altid holde med den part, der begås oprør imod, hvor uretfærdig en sag den så ellers har, og være imod den part, der gør oprør, hvor retfærdig en sag den så ellers har. Og det vil jeg, fordi oprør ikke kan undgå at udgyde uskyldigt blod eller gøre skade. |
| 28 Zum Dritten, so ist Aufruhr von Gott verboten, da er sagt durch Mosen (5 Mos 16,20): Quod iustum est, iuste exequaris: Was recht ist, sollt du mit Recht ausfuhren. Item (5 Mos 32,35): Die Rach ist mein, Ich will gelten. Daher kompt das wahre Sprüchwort: Wer wiederschlägt, der ist unrecht. | For det tredie, så er oprør forbudt af Gud, for han siger gennem Moses i 5 Mos 16,20: Hvad der er retfærdigt, skal du udøve med ret. Ligeledes siger han i 5 Mos 32,35: Hævnen er min, jeg vil gengælde. Deraf kommer det sande ordsprog: Den, der slår igen, har uret. |
| 29 Item: Niemand kan sein eigen Richter sein. Nu ist Aufruhr nicht anders, denn selbs richten und rächen. Das kann Gott nit leiden; darumb ists nit müglich, dass Aufruhr nit sollt die Sach allezeit viel ärger machen, weil sie wider Gott, und Gott nit mit ihr ist. | Ligeledes. Ingen kan være sin egen dommer. Nu er oprør ikke andet end at dømme og hævne sig selv. Det kan Gud ikke lide; derfor er det ikke muligt, at oprør ikke altid skulle gøre sagen meget værre, fordi det er imod Gud og Gud ikke er med det. |
| 30 Zum Vierten, ist in dieser Sach der Aufruhr ein sonderlich gewiss Eingeben des Teufels. Denn dieweil er siehet das helle Licht der Wahrheit, wilches seine Götzen, Papst und Papisten aufdeckt in aller Welt, und er ihm in keinem Weg begegen kann, die Glänz sind ihm in die Augen geschlagen, dass er vollblendet, nit mehr denn lügen, lästern und das närrischst Ding furgeben kann; so gar, dass er auch vorgisst Schein, Farbe und Gleissen, wie er bisher gewohnet hat furzuwenden: als das ausweisen die Lügenmäuler, Papst, Eck, Emser und ihr Gleichen, in ihren Bullen und Schriften; fähret er zu und will Aufruhr anrichten durch die, so sich des Evangelii ruhmen: damit er hoffet, unsere Lehre zu schimpfiren, als sei sie vom Teufel, und nit aus Gott; wie etlich schon auf der Kanzel gloriren, aus dem Spiel, das er zu Erfurt mit den Pfaffen anfing. | For det fjerde er i denne sag det at gøre oprør noget, der med særlig sikkerhed er indgivet af djævelen. For eftersom han ser sandhedens klare lys, som har afsløret hans afguder, paven og papisterne i hele verden, og han ikke kan imødegå den på nogen måde, men lyset derfra stikker ham i øjnene, så han bliver blændet, og altså ikke kan gøre andet end lyve, spotte og komme med de dummeste forklaringer, i den grad, at han endda glemmer illusion, farve og skin, som han er vant til at anvende indtil nu, hvilket løgnehovederne, Paven, Eck, Emser og lignende viser os, så farer han nu løs og vil anstifte oprør gennem dem, der roser sig af evangeliet. Dermed håber han at kunne beskæmme vores lære, som om den var fra djævelen og ikke fra Gud. Og det er der jo allerede nogen, der praler af fra prædikestolen ud fra det spil, som han begyndte i Erfurt med præsterne. |
| 31 Aber es soll ihm, ob Gott will, nit gelingen. Wir mussen den Schimpf von ihm leiden; er soll aber dagegen auch etwas leiden, das ihn reichlich bezahle. Wilche meine Lehre recht lesen und vorstehen, die machen nit Aufruhr, sie habens nit von mir gelernt. Dass aber etlich solchs thun, und sich unsers Namens ruhmen, was konnen wir dazu? Wieviel thun die Papisten unter dem (E51) Namen Christi, das nit allein Christus vorboten hat, sondern auch Christum vorstöret? | Men det skal ikke lykkes ham, om Gud vil. Vi må finde os i beskyldningerne fra ham; men han skal til gengæld også finde sig i noget, som vil betale dem rigeligt tilbage. De, der læser og forstår min lære rigtigt, de gør ikke oprør, det er ikke, hvad de har lært af mig. Men at nogen gør det og roser sig af vores navn med det, hvad kan vi gøre ved det? Hvor meget gør ikke papisterne i Kristi navn, og det har jo ikke alene Kristus forbudt, det ødelægger også Kristus? |
| 32 Sollen wir unsern Chor so rein halten, dass auch St. Peter nit strauchele unter uns, so doch unter den Papisten eitel Judas und Judastuck sind; und wollen dennoch ihr Lehre nit dem Teufel zugeeignet haben. Aber, wie ich sage, der Teufel sucht also Ursach, diese Lehre zu schmähen, wie er kann. Kunnt er etwas Aergers, so thät ers auch. Er ist matt worden; er muss herhalten, ob Gott will, weil er solch lahme, lose, faule Anschläg furnimpt. Es wird und soll ihm zum Aufruhr nit gedeihen, wie er gerne wollt. | Skal vi holde vor forsamling så ren, at selv Skt. Peter ikke ville snuble blandt os, når der dog blandt papisterne er lutter Judasser og Judassind? Og alligevel vil de indrømme, at deres lære er tilegnet djævelen. Men som sagt, djævelen søger på den måde grund til at smæde læren, hvor han kan. Hvis han kunne finde på noget værre, ville han gøre det. Han er blevet træt, han må holde pause, om Gud vil, når han kun kan finde på sådanne bovlamme, ugennemtænkte, dovne anslag. Han vil ikke få held til at gennemføre oprør, hvor gerne han end vil. |
| 33 Darumb bitt ich, wer sich des christlichen Namens will ruhmen, der halt sich wie St. Paulus sagt, 2 Corinth. 6,3, dass wir den Widersachern nit Ursach geben, zu lästern unsere Lehre. Denn wir sehen, wie die Papisten geschickt sind, dass sie den Balken in ihren Augen stehen lassen, und mit ganzem Fleiss suchen und scharren, ob sie ein kleinis Stücklein in unsern Augen finden mugen. | Derfor beder jeg om, at enhver, der vil rose sig af kristennavn, forholder sig sådan som Skt. Paulus siger i 2 Kor 6,3, at vi ikke kommer til at give modstanderne årsag til at spotte vores lære. For vi ser, hvordan papisterne er til sinds at lade bjælken i deres egne øjne være og med stor flid søge og skrabe, om de dog ikke kunne finde en splint i vores øje. (Matt 7,3) |
| 34 Wir sollen ihn nit aufrucken, dass sie fast nichts Guts bei ihn haben. Aber wo unser einer nit eitel Geist und Engel ist, so soll all unser Ding unrecht sein; da freuen sie sich, da hupfen sie, da singen sie, als hätten sie ganz gewonnen. Darumb sollen wir uns hüten vor Ursach ihrer Lästerung, der sie voll, voll, voll stecken: nit umb ihrentwillen, denn sie mussen doch lästern, und das Maul ubirgehen lassen, dess das Herz voll ist, (Matth. 12,34) sollten sie es auch mit Lügen ausrichten, wie mir [wir] sehen, dass sie thun; sondern umb des heiligen Evangelii willen, dass wir seine Schmach vorwahren, und ihn ihr Maul zustopfen, als St. Petrus lehret, dass sie mit keiner Wahrheit uns schänden mugen, so viel uns muglich ist, (1 Pet 3,16). | Den skal vi ikke rykke ud, eftersom de næsten ikke har noget godt hos sig. Men hvis én af vore ikke er lutter ånd eller ikke er en ren engel, så mener de, at alle vore sager er uret; så glæder de sig, så springer og synger de, som havde de vundet helt og holdent. Derfor skal vi være varsomme med at give dem anledning til spot, for spot er de propfulde af. Vi skal ikke gøre det for deres skyld, for de er jo nødt til at spotte, eftersom deres mund må løbe over med det, deres hjerter er fulde af (Matt 12,34), selv ikke hvis de gør det ved at lyve, som vi ser, at de gør; men vi skal gøre det for det hellige evangeliums skyld, så vi beskytter det imod forsmædelse, og tilstopper deres mund, som Skt. Peter lærer, så de ikke kan gøre os til skamme med nogen sandhed, så vidt det står til os. |
| 35 Denn was sie Böses von uns sagen mügen, ziehen sie sobald auf die Lehre; und muss also das heilig Wort Gottis unser Schand tragen, davon wir alle Ehre haben. Aber sie wöllen ihre Lehre ungeschändt haben, ob sie eitel Schand wirken, das edle, zarte, rechtfertige Volk. (E52) | For hvad de kan sige af ondt om os, drager de straks hen på læren, og så må altså det hellige Guds ord bære vores skam, det ord, hvorfra vi har al vor ære. Omvendt mener de, at deres lære ikke bliver til skamme, selv om den virke lutter skændsel. Ak ja, hvilket ædelt, sart, retfærdigt folk! |
| 36 Spricht du aber: Was sollen wir denn thun, so die Uberkeit nicht anfahen will? Sollen wirs noch länger gedulden, und ihren Muthwillen stärken? Antwort: Nein, du sollt der keines thun. Dreierlei sollt du dazu thun. Das Erst: Du sollt erkennen dein Sünd, wilche Gottis strenge Gerechtikeit mit solchem endchristischen Regiment geplaget hat, wie Skt. Paulus 2 Thess 2,11f vorkundiget: Gott wird ihn zusenden irrige Lehre und Regiment, darumb, dass sie die Liebe der Wahrheit nit angenommen haben, damit sie selig werden. | Men så siger du: Hvad skal vi da gøre, hvis øvrigheden ikke vil begynde? Skal vi tåle det længere tid endnu, og styrke deres overmod? Svar: Nej, du skal ikke gøre noget af det. Tre ting skal du gøre ved det. For det første: Du skal erkende din synd. Guds strenge retfærdighed har plaget dig med et sådant antikristeligt styre, som Skt. Paulus forudsagde i 2 Thess 2,11f: Gud vil sende falsk lære og falsk styre over dem, eftersom de ikke har antaget kærlighed til sandheden. På den måde kan de blive salige. |
| 37 Es ist eitel unser Schuld, Alles, was der Papst mit den Seinen an unserm Gut, Leib und Seel gethan hat. Darumb musst du zuvor die Sünd bekennen und ablegen, ehe du der Straf und Plage willt los sein; sonst wirst du wider den Spiess treten, und den Stein, den du uber dich wirfist gen Himmel, wird dir auf den Kopf fallen. | Det er altsammen vores skyld, alt, hvad paven og hans slæng har gjort ved vores gods, vores liv og sjæl. Derfor må du først bekende din synd og ophøre med den, før du kan komme fri af straffen og plagen; ellers vil du stampe imod brodden, og den sten, du kaster op mod himlen, vil falde ned i hovedet på dig. |
| 38 Das Andere: Du sollt demuthiglich bitten wider das päpstlich Regiment; wie da thut und lehret der 10. Psalm (v 12 seqq.) und spricht: Stand auf, Herr Gott, und erhebe deine Hand, vorgiss nit deiner Armen. Warumb lästert der Gottlos dich, Herr Gott, und spricht: Du fragist nicht darnach, du siehest je, und erkennist seine Muhe und Grimm, auf dass du sie ubirgebist in deine Hände. Der Arme ist dir gelassen, dem Waisen wirst du helfen. Zurknurse den Arm des Gottlosen, suche seine Bosheit, so wird sein gottlos Wesen nimmer sein. etc. | Det andet: Du skal ydmygt bede imod det pavelige styre; det gør og det lærer den 10 salme (vers 12ff), hvor det hedder: Rejs dig, herre Gud, hæv din hånd, glem ikke dine fattige. Hvorfor spotter den gudløse dig, herre Gud, og siger: Du spørger ikke derom, du ser hans ulykke og sorg, så du overgiver dem i dine hænder. Den fattige er overladt til dig, den faderløse vil du hjælpe. Knus armen på den gudløse, kræv ham til regnskab for hans ondskab, så vil hans ugudelige væsen høre op. osv. |
| 39 Das Dritte: Dass du deinen Mund lassist sein ein Mund des Geistes Christi, von dem St. Paulus droben saget, (2 Thess. 2,8): Unser Herre Jesus wird ihn tödten mit dem Mund seines Geistes. Das thun wir, so mir getrost furtfahren, wie angefangen ist, des Papst und der Papisten Buberei und Trügerei unter die Leut treiben, mit Reden und mit Schreiben, bis dass er, in aller Welt bloss aufgedeckt, erkennet und zu schanden werde. | Det tredie er, at du skal lade din mund være en mund for Kristi ånd, om hvilken Skt. Paulus ovenfor siger (2 Thess 2,8): Vor herre Jesus vil dræbe ham med sin munds ånd. Det gør vi, når vi fortrøstningsfuldt går videre, som vi er begyndt, og blandt folket driver på med i tale og skrift [at afsløre] pavens og papisternes slyngelstreger og bedrageri, indtil han, fuldstændig afsløret overalt i verden, bliver erkendt som det, han er, og får skam for det. |
| 40 Denn mit Worten muss man ihn zuvor tödten; der Mund Christi muss es thun; damit wird er aus der Menschen Herzen gerissen, und seine Lügen erkennet und vorachtet. Wenn er aber aus dem (E53) Herzen ist, dass sein Dingk nit mehr gilt, so ist er schon vorstöret. Hiemit kann man ihm bas rathen, denn mit hundert Aufruhr. Mit Gewalt werden wir ihm nichts abbrechen, ja mehr ihn stärken, wie es bisher Vielen ergangen ist. | For man må først dræbe ham med ord; Kristi mund må gøre det; derved bliver han revet ud af menneskenes hjerter og hans løgne afsløret og foragtet. Men når han er ude af hjerterne, så hans foreteelser ikke mere gælder, så er han allerede ødelagt. Hermed kan man bedre råde bod på ham end med hundrede oprør. Med magt vil vi ikke bryde ham ned, ja vi vil snarere styrke ham, sådan som det indtil nu er gået for mange. |
| 41 Aber mit dem Licht der Wahrheit, wenn man ihn gegen Christo, und seine Lehre gegen das Evangelium hält, da, da fället [er], und wird zunicht, ohn alle Mühe und Aerbeit. Sich mein Thun an; hab ich nit dem Papst, Bischoffen, Pfaffen, und Munchen allein mit dem Mund, ohn allen Schwertschlag, mehr abbrochen, denn ihm bisher alle Kaiser und Könige und Fürsten mit alle ihr Gewalt haben abbrochen? | Men med sandhedens lys, når man holder ham op imod Kristus og hans lære op imod evangeliet, da, da falder han igennem og bliver tilintetgjort helt uden møje og besvær. Se på, hvad jeg har gjort; har jeg ikke alene med munden nedbrudt paven, biskopperne, præsterne og munkene uden noget sværdslag i langt højere grad, end hidtil nogen kejser eller konge eller fyrste har nedbrudt ham med al deres magt? (invocav2#24) |
| 42 Warumb das? Darumb, dass Daniel c. 8,25 sagt: Dieser König soll ohn Hand vorstöret werden. Und St. Paulus (2 Thess 2,8): Er soll mit dem Mund Christi vorstöret werden. Nu mag ich und ein Iglicher, der Christi Wort redet, frei sich ruhmen, dass sein Mund Christi Mund sei. Ich bin je gewiss, dass mein Wort nit mein, sondern Christi Wort sei; so muss mein Mund auch dess sein, dess Wort er redet. | Hvordan det? Jo, derved, at Daniel siger (Dan 8,25): Denne konge skal ødelægges uden håndens magt. Og Skt. Paulus siger (2 Thess 2,8): Han skal ødelægges med Kristi mund. Nu kan jeg og enhver, der taler Kristi ord, frit ud rose sig af, at hans mund er Kristi mund. Jeg er jo sikker på, at mit ord ikke er mit, men Kristi ord; så må min mund også tilhøre ham, hvis ord den taler. |
| 43 Darumb darfist du nit begehren einer leiblichen Aufruhr. Es hat Christus selbs schon eine angefangen mit seinem Mund, die dem Papst allzuschwere wird sein; derselbige lass uns folgen und fortfahren. Es ist nit unser Werk, das itzt geht in der Welt. Es ist nit müglich, dass ein Mensch sollt solch allein [allein solch ein] Wesen anfahen und fuhren. Es ist auch ohn mein Bedenken und Rathschlagen so ferne kommen: es soll auch ohn meinen Rath wohl hinaus gehen, und die Pforten der Höllen sollens nit hindern. | Derfor må du ikke ønske dig noget legemligt oprør. Kristus selv er begyndt på et oprør med sin mund, og det oprør vil være altfor vanskelig for paven; lad os følge ham og fortsætte. Det er ikke vores gerning, som nu går for sig i verden. Det er ikke muligt, at et menneske alene skulle begynde og gennemføre et sådant væsen. Det er også kommet så vidt uden min omtanke og gode råd. Og det vil også komme til at gå videre uden mine råd, og helvedes porte skal ikke kunne hindre det. |
| 44 Ein ander Mann ists, der das Rädle treibt; den sehen die Papisten nit, und gebens uns schuld; sie sollens aber gar schier innen werden. Der Teufel hat sich lange Zeit fur diesen Jahren gefurcht, und den Braten von ferne gerochen, hat auch viel Prophezeihen dawider lassen ausgehen, der etliche auf mich deuten, das ich mich oft seiner grossen Schalkeit vorwunder. | Det er en anden mand, der driver hjulet rundt; ham ser papisterne ikke; de giver os skylden; men de vil ganske snart blive klar over det. Djævelen har igennem lang tid frygtet for disse år og på lang afstand lugtet stegen; han har også ladet udgå mange profetier derimod, og nogle af dem hentyder til mig, så jeg ofte undrer mig over, at han er så durkdreven. |
| 45 Er hätt mich auch oft gar gerne todtet. Itzt wollt er gerne, dass ein leiblich Aufruhr wurde, (E54) damit dieser geistlich Aufruhr zu schanden und vorhindert wurde. Es will aber und soll ihn nit helfen, ob Gott will. Er muss ohn Hand, und allein mit dem Mund verstoret werden, da hilft nichts vor. | Han har ofte simpelthen villet have mig slået ihjel. Nu vil han gerne have, at der udbryder et legemligt oprør, for at dette åndelige oprør kan blive til skamme og forhindret. Men det vil og skal ikke hjælpe ham, om Gud vil. Han må ødelægges uden hånds hjælp, alene med munden, det er der ikke noget at gøre ved. |
| 46 Siehe nun, treibe und hilf treibe das heilige Evangelium. Lehre, rede, schreib und predige, wie Menschengesetz nichts sein. Wehre und rath, dass Niemand Pfaff, Munch, Nonne werden, und wer drinnen ist, araus gehe. Gib nit mehr Geld zu Bullen, Kerzen, Glocken, Tafeln, Kirchen; sondern sage, dass ein christlich Leben stehe im Glauben und Liebe, und lass uns das noch zwei Jahr treiben, so sollt du wohl sehen, wo Papst, Bischof, Cardinal, Pfaff, Munch, Nonne, Glocken, Thurn, Mess, Vigilien, Kutten, Kappen, Platten, Regel, Statuten, und das ganze Geschwurm und Gewurm päpstlichs Regiments bleibe; wie der Rauch soll es vorschwinden. | Se nu, driv på med evangeliet, hjælp med til at drive på med det. Lær, tal, skriv og prædik om, hvordan menneskelove ingenting er. Forsvar og giv råd om, at ingen skal blive præst, munk eller nonne, og at de, der er i det, skal gå ud. Giv ikke mere penge til buller, lys, klokker, tavler, kirker; sig i stedet, at et kristeligt liv består i tro og kærlighed; og lad os så drive på med det to år endnu, så skal du se, hvad der bliver af pave, biskop, kardinal, præst, munk, nonne, klokker, tårne, messer, vågenætter, kutter, kapper, tonsur, regler, statutter og hele det pavelige styres pumpestok. Det forsvinder som røg. |
| 47 Lehren wir aber das nit, und bringen solch Wahrheit nit unter die Leut, dass ihn solch Ding aus dem Herzen genommen werde; so wird der Papst wohl fur uns bleiben, wenn wir gleich tausend Aufruhr wider ihn anfingen. Siehe, was hats gewirkt allein diess einige Jahr, dass wir haben solche Wahrheit getrieben und geschrieben. | Men lærer vi ikke dette, og bringer vi ikke denne sandhed ud blandt folk, så disse ting bliver fjernet fra deres hjerter, så vil paven blive ved at bestå, om vi så endda gjorde tusinde oprør imod ham. Se, hvad det har udviklet bare på disse få år, at vi har drevet på med og skrevet om denne sandhed. |
| 48 Wie ist den Papisten die Decke su kurz und schmal worden? Die Stationirer klagen, sie mussen schier Hungers sterben. Was will werden, wo solcher Mund Christi noch zwei Jahr mit seinem Geist dreschen wird? Solch Spiel wollt der Teufel mit leiblicher Aufruhr gerne hindern. Aber lasst uns weise sein, Gott danken fur sein heilig Wort, und dieser seligen Aufruhr den Mund frisch dargeben. | Se, hvordan dækket over papisternes gerninger er blevet for kort og for smalt! De, der har med valfartskirkerne at gøre, klager over, at de må dø af sult. Hvad vil der ikke kunne ske, hvis denne Kristi mund tærsker løs med sin ånd i endnu to år! Dette spil vil djævelen gerne forhindre ved at sætte legemligt oprør i værk. Men lad os være kloge, lad os takke Gud for hans hellige ord, og frimodigt tilbyde vores mund til dette salige oprør. |
| 49 Es ist offenbar worden der Papisten Unwissenheit, es ist offenbar worden ihr Gleisnerei, es ist offenbar worden ihr falsche Lügen in ihren Gesetzen und Orden, es ist offenbar worden ihr falsche Tyrannei des Bannes. Kurzumb, es ist Alles aufdeckt, damit sie bisher die Welt bezaubert, erschreckt und vorfuhret haben. Man siehet, dass es eitel Gaukelwerk gewesen sei. Nichts mehr ist bei ihn, das man furcht, ohn allein noch ein (E55) kleiner Behelf weltlicher Gewalt. | Det er blevet klart, at papisterne er uvidende, det er blevet klart, at de er hyklere, det er blevet klart, at de har mange falske løgne i deres love og i deres ordener, det er blevet klart, at de udøver et falsk tyranni med bandet. Kort sagt, det er altsammen afsløret, det, hvormed de fortryllede verden, forskrækkede den og forførte den. Man ser, at det var lutter gøgleri. Der er ikke mere hos dem, man kan frygte, undtagen stadigvæk en lille smule verdslig magt. |
| 50 Aber dieweil der Schein abe ist, und mit lauter Gewalt sie sich schützen mussen, ists nit müglich, dass es lange muge bestehen. Auch was dem Mund Christi uberbleibt, das wird seine Zukunft vortilgen; wie St. Paulus sagt (2 Thess. 2,8). Darumb lasst uns frisch anhalten, das Wort redlich eintreiben, die Menschengesetz austreiben; so tödtet Christus durch uns das Papstthumb. Es singet schon: Eli, Eli; es ist troffen. Schier wirds heissen: exspiravit. | Men eftersom nu illusionen er borte og de derfor må støtte sig til rå magt, er det ikke muligt, at pavedømmet vil kunne bestå lang tid endnu. Og det er også sådan, at hvad Kristi mund lader stå tilbage, det vil dets egen fremtid ødelægge; som Skt. Paulus siger i 2 Thess 2,8. Derfor lad os frimodigt blive ved med at indprente ordet ærligt, med at uddrive menneskelovene, så dræber Kristus gennem os pavedømmet. Man synger allerede Eli Eli, der er ramt plet. Snart vil det hedde. Han har udåndet. |
| 51 Aber hie in diesem Treiben muss ich abermal Etlich vormahnen, die dem heiligen Evangelio einen grossen Abfall und Nachreden machen. Es sind Etlich, so sie ein Blatt oder zwei gelesen, oder ein Predigt gehöret, rips raps ausher wischen, und nichts mehr thun, denn ubirfahren und vorsprechen die Andern mit ihrem Wesen, als die nit evangelisch sein; unangesehen da [dass] zuweilen schlecht einfältige Leut sind, die wohl die Wahrheit lernten, so man sie ihn sagete. | Men når man driver på med det, er der nogle, som jeg igen må formane; de handler så der kommer et stort frafald fra evangeliet og så man bagtaler det. Der er nogle, som, så snart de har læst et blad eller to, eller har hørt en prædiken, tju hej, så visker de ud (?) og gør ikke andet end farer hen over det og taler ilde om andre med deres væsen, som nogle, der ikke er evangeliske; uanset at de blot er enfoldige mennesker, som nok kunne lære sandheden, hvis man fortalte dem den. |
| 52 Das hab ich auch Niemand gelehret, und St. Paulus hat es hart verboten. Sie thuns nur darumb, dass sie wollen etwas Neues wissen, und gut Lutherisch gesehen sein. Aber sie missbrauchen des heiligen Evangelii zu ihrem Muthwillen. Damit wirst du das Evangelium nimmermehr in die Herzen treiben; du wirst sie vielmehr abschrecken, und musst ein schwer Antwort geben, dass du sie also von der Wahrheit getrieben hast. | Det har jeg aldrig lært nogen, og det har Skt. Paulus forbudt. De gør det kun af den grund, at de vil vide nyt og anses for at være gode lutheranere. Men de misbruger det hellige evangelium efter forgodtbefindende. Dermed kommer du aldrig til at drive evangeliet ind i hjerterne; du vil snarere afskrække dem, og må stå alvorligt til regnskab for, at du har drevet dem bort fra sandheden. |
| 53 Nit also, du Narr, höre und lass dir sagen: Zum Ersten, bitt ich, man wollt meines Namen geschweigen, und sich nit Lutherisch, sondern Christen heissen. Was ist Luther? Ist doch die Lehre nicht mein. So bin ich auch fur Niemand gekreuzigt. Sanct Paulus 1 Cor 3,4f willt nit leiden, dass die Christen sich sollten heissen paulisch oder petersch, sondern Christen. Wie käme denn ich armer, stinkender Madensack dazu, dass man die Kinder Christi sollt mit meinem heillosen Namen nennen? | Nej, ikke sådan, din nar! Hør og lad dig sige! For det første anmoder jeg om, at man vil undlade at bruge mit navn, og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min. Og jeg er heller ikke blevet korsfæstet for nogen. Skt. Paulus vil i 1 Kor 3,4f ikke finde sig i, at de kristne skulle hedde paulusfolk eller peterfolk, nej, det skulle kaldes kristne. Hvordan skulle det så komme så vidt med mig usle, stinkende ormesæk, at man skulle kalde Kristi børn med mit navn, som der jo ikke er nogen frelse i? |
| 54 Nit also, lieben Freund, lasst uns tilgen die parteische Namen, und Christen heissen, dess Lehre wir haben. Die Papisten haben billig einen parteischen Namen, dieweil die nit benuget an Christi Lehre und (E56) Namen, wollen auch papistisch sein; so lasst sie päpstisch sein, der ihr Meister ist. Ich bin und will keinis Meister sein. Ich habe mit der Gemeine die einige gemeine Lehre Christi, der allein unser Meister ist, Matth. 23,8. | Nej, ikke sådan, kære ven, lad os droppe partinavnene, og kalde os kristne, det er jo hans lære, vi har. Det er rimeligt nok, at papisterne har et partinavn, for de er ikke tilfredse med Kristi lære og med Kristi navn, de vil selv være papistiske; så lad dem da være papistiske, for paven er jo deres mester. Men jeg er ikke og jeg vil ikke være nogens mester. Jeg har sammen med menigheden den Kristi ene og almindelige lære, og det er ham, der alene er vores mester, Matt. 23,8. |
| 55 Zum Andern: Wenn du das Evangelium willt christlich handeln, so musst du acht auf die Person haben, mit den du redist. Die sind zweierlei. Zum Ersten sind Etlich verstockt, die nit hören wollen; dazu Andere mit ihrem Lügenmaul vorfuhren und vorgiften, als da ist, der Papst, Eck, Emser, Etliche unsere Bischof, Pfaffen und Munch. Mit denselbigen sollt du nichts handeln, sondern dich halten des Spruchs Christi Matth. 7,6: Ihr sollt das Heiligthum nit geben den Hunden, noch die Perlen werfen fur die Säue, auf dass die die nit mit Fussen treten, und die Hund sich umbkehren und euch zureissen. Lasst die Hund und Säu bleiben, es ist doch verloren. | For det andet: Når du vil behandle evangeliet kristeligt, så må du gøre dig klart, hvilken slags person du taler med. Der er to slags. For det første er der nogle, der er forhærdede, som ikke vil høre; desuden der der andre, der med deres løgnemund forfører og forgifter, f. eks. paven, Eck, Emser, nogle af vore biskopper, præster og munke. Dem skal du ikke have noget at gøre med. Her skal du holde dig til Kristi udsagn: I skal ikke give hundene det hellige, eller kaste perler for svin, for at de ikke skal træde dem ned med deres fødder, og hundene vende sig om og sønderrive jer. Lad hundene og lad svinene være, de er dog fortabte. |
| 56 Item Sirach 32,6: Wo nit ist, der dir zuhöret, so sollt du dein Wort nit ausgiessen. Wenn du aber siehest, dass dieselbigen Lügner ihr Lügen und Gift auch in andere Leut schenken, da sollt du sie getrost for den Kopf stossen, und wider sie streiten; gleichwie Paulus stiess den Eliman Apg. 13,10f mit harten, scharpfen Worten, und Christus die Pharisäos nennet Ottengezüchte, (Matth. 23,33). Das sollt du nit umb ihrenwillen thun, denn sie hören nit; sondern umb der willen, die sie vorgiften. Also gebeut St. Paulus Tito (Tit. 2,10f) er soll solch unnutze Plauderer und Seelvorführer härtiglich strafen. | Ligeledes står der skrevet i Siraks bog, 32,6: Hvor der ikke er nogen, der vil høre dig, dèr skal du ikke udgyde dine ord. Men når du ser, at disse løgnere også fylder deres løgn og gift på andre mennesker, så skal du fortrøstningsfuldt støde dem for hovedet og kæmpe imod dem. Sådan stødte også Paulus Elimas med hårde, skarpe ord (Apg 13,10), og Kristus kalder farisæerne øgleyngel. Det skal du ikke gøre for deres skyld, for de hører ikke efter; men for deres skyld, som de forgifter. Sådan påbyder Paulus også overfor Titus, at han skal vende sig imod unyttige sludderhoveder og sjæleforførere. (Tit 2,10) |
| 57 Zum Andern sind Etliche, die solchs zuvor nit mehr gehort haben, und wohl lernen möchten, so mans ihn saget; oder sind so schwach, dass sie es nit leichtlich fassen mügen. Diese soll man nit ubirpoltern noch uberrumpeln, sondern sie freundlich und sanft unterweisen, Grund und Ursach anzeign. Wo sie es aber nit gleich fassen mugen, ein Zeitlang Geduld mit ihn haben. Davon sagt St. Paulus Röm 14,1: Den Schwachen im Glauben sollt ihr annehmen. Item St. (E57) Peter 1 Epist. 3,16: Ihr sollt allezeit bereit zein zur Antwort einen Iglichen, der von euch begehrt Grund und Ursach euer Hoffnung, mit Sanftmuthikeit und Furcht. Da siehest du, dass mit Sänfte und Gottisfurcht wir sollen Unterricht geben unsers Glaubens, so es Jemand begehrt oder darf. | For det andet er der nogle, som ikke tidligere har hørt dette og gerne vil lære om det, hvis man fortæller dem det; eller nogle, der er så svage, at de ikke har let ved at fatte det. Disse skal man ikke overraske eller overrumple, man skal undervise dem venligt og mildt, påvise grunde og hjemmel. Men hvis de ikke fatter det med det samme, skal man en tid lang have tålmodighed med dem. Derom siger Skt. Paulus i Rom 14,1: De svage i troen skal I tage jer af. Ligeledes Skt. Peter i 1 Pet 3,16: I skal altid være parat til at svare enhver, der ønsker begrundelse og hjemmel for jeres håb, og I skal gøre det med sagtmodighed og frygt. Her ser du, at vi skal give undervisning om vores tro med mildhed og gudsfrygt, når nogen ønsker det eller vil have det. |
| 58 Wenn du nur fur diesen Leuten deine grosse Kunst willt erzeigen, und so kurz herfährist, und gibst fur, wie sie nit recht beten, fasten, Mess haben, und willt Fleisch, Eieer, diess und das essen auf den Freitag, und sagist nit daneben mit Sanftmuthikeit und Furcht Ursach und Grund; so kann ein solch einfältig Herz dich nit anders achten, denn dass du ein stolzer, frecher, freveler Mensch seiest, als denn auch wahr ist, und meinet, man solle nit beten, nit Gut thun, Mess sei nichts, und dergleichen. | Hvis du nu vil vise din store kunst overfor sådanne mennesker og går hurtigt frem og fortæller dem, hvordan det ikke er rigtigt, når de beder, faster, holder messe, og når du vil spise kød, æg, dit og dat på en fredag, og ikke tillige med mildhed og frygt angiver hjemmel og begrundelse, så kan et sådant enfoldigt hjerte ikke andet end anse dig for et stolt, frækt, oprørsk menneske, hvilket jo også er sandt, og mene, at man ikke skal bede, at messen ikke betyder noget, og lignende. |
| 59 Wilchs Irrthumbs und anstoss du Ursach und schuldig bist. Daher es denn kommet, dass sie ubel richten und reden dem heiligen Evangelio, und meinen, man hab dich ungeheure Ding gelehret. Was hilft dich nu solch Beleidung deines Nähisten, und Hinderniss des Evangelii? Du hast deinen Muthwillen gekuhlet. So sprechen sie: Ei, ich will in meinem Glauben bleiben, und sperren ihr Herz zu der rechten Wahrheit. | Og så er det dig, der er årsag til og skyld i denne vildfarelse. Deraf kommer det da, at de bedømmer det hellige evangelium til at være noget skidt og taler dårligt om det og mener, at det er nogle uhyrlige ting, man har lært dig. Hvad gavn har du så af en sådan beskyldning fra din næstes side? Det er jo en hindring for evangeliet. Du har fået udløsning for din tilbøjelighed. Det er jo, hvad man siger: Ej, jeg bliver i min tro, og så lukker de deres hjerte for den rette sandhed. |
| 60 Wenn du aber mit Furcht und Sänftmuthikeit (wie St. Petrus lehret,) Ursach zeigist, und sprächist also: Lieber Mensch, Fasten, Eier, Fleisch, Fisch essen ist ein solch Ding, dass nit dran liegt die Selikeit, es mag wohl und ubel geschehen, und nachgelassen werden, allein der Glaube macht selig etc., wie denn hiebei zu sagen ist. Also auch, die Messe wäre wohl gut, wenn sie recht gehalten wurde etc. Mit der Weise kämen sie hinzu, höreten und lereten zuletz, das du kannst. | Men når du med frygt og sagtmodighed (som Skt. Peter lærer det), påviser årsagen og f. eks. siger: Kære ven, at faste, at spise æg, kød, fisk er noget, der intet har med saligheden at gøre, det kan ske på en god måde, det kan ske på en dårlig måde, og man kan helt lade være, det er kun troen, der gør salig, osv, sådan som man kan sige herom, og ligeledes, når du f. eks. siger, at messen kan være god, når den holdes ret, osv. så ville mennesker på den måde komme hen til dig og til sidst høre og lære det, du kan. |
| 61 Aber nu du so frech bist, erhebist dich, dass du etwas wissest, das sie nit wissen; thust als der Pharisäer im Evangelio, (Luc 18,14) und lässist dir Ursach deines Ubermuths seyn, dass sie nit auch dasselb wissen, das du weissist; fällist du in das Urtheil St. Pauli Röm 14,6: Jam non secundum charitatem ambulas, (E58) verachtist deinen Nähisten, dem du doch mit Furcht und Sänftmuthikeit dienen solltist. | Men nu, hvor du er fræk, fremhæver dig selv, at du véd noget, som de ikke véd, så gør du som farisæeren i evangeliet (Luk 18,14) og lader det være grund til dit overmod, at de ikke véd det samme, som du véd, så falder Skt. Paulus' dom i Rom 14,6 over dig, dér, hvor han siger: Men du vandrer ikke efter kærligheden, så foragter du din næste, som du dog skulle tjene med frygt og sagtmodighed. |
| 62 Merk ein Gleichniss. Wenn dein Bruder wäre mit einem Strick umb den Hals fährlich gebunden von seinem Feind, und du Narr wurdist zornig auf den Strick und Feind, liefest zu und rissest den Strick mit grossem Ernst zu dir, oder stächist mit einem Messer darnach; da solltist du wohl deinen Bruder erwurgen oder erstechen, und mehr Schaden thun, denn der Strick und Feind. Wenn du aber ihm helfen willt, musst du also thun: Den Feind magst du hart genug strafen oder schlahen; aber mit dem Strick musst du sänfte und mit Furchten umbgehen, bis du ihn von seinem Hals bringist, dass du deinen Bruder nit erwurgest. | Forstå det med en lignelse: Hvis din broder var bundet på farlig måde af sin fjende med et reb om halsen, og du nar blev gal på rebet og på fjenden, og løb hen og rev rebet til dig med stor kraft eller stak efter det med en kniv; så ville du nok komme til at slå din bror ihjel eller stikke ham ned, eller gøre ham mere skade end rebet og hans fjende. Men hvis du vil hjælpe ham, må du gøre det, at du straffer fjenden hårdt eller slår ham ned; men med rebet må du omgås blidt og varsomt, indtil du får det bort fra hans hals, så du ikke slår din bror ihjel. |
| 63 Also, die Lügner, die verstockten Tyrannen, magst du wohl hart antasten, und frei thun wider ihre Lehre und Werk; denn sie wollen nit hören; aber die Einfältigen, die von ihnen mit Stricken solcher Lehre fährlich gebunden sind, musst du gar viel anders handeln; mit Furcht und Sänfte die Menschenlehre auflösen, Grund und Ursach sagen, und sie also mit der Zeit auch los machen. | Altså, løgnerne, de forstokkede tyranner, dem kan du godt gå hårdt til og føle dig fri overfor deres lære og overfor deres gerninger; for de vil ikke høre; men de enfoldige, som er så farligt bundet med denne læres reb af dem, dem må du behandle helt anderledes; med frygt og omhu løse dem fra denne menneskelige lære, give begrundelse og hjemmel, og så med tiden løse dem derfra. |
| 64 Also thät St. Paulus, da er allen Juden zu Trotz nit wollt Titum lassen beschneiden (Gal. 2,3) und bescheit doch Timotheum. Siehe, also musst du die Hund und Säu anders, denn die Menschen, die Wolf und Lewen anders, denn die schwachen Schaf handeln. Den Wolfen kannst du nit zu hart sein; den schwachen Schafen kannst du nit zu weich seyn. Wir mussen uns doch itzt nit anders halten, denn als lebten wir unter den Heiden, weil wir unter den Papisten leben; ja, sie sind wohl siebenfältige Heiden. | Sådan gjorde Skt. Paulus, da han til trods for jøderne ikke ville lade Titus omskære (Gal 2,3), men alligevel omskar Timotheus. Se, på den måde må du behandle hunde og svin anderledes end mennesker, ulve og løver anderledes end de svage får. Overfor ulvene kan du ikke være for hård, overfor de svage får kan du ikke være for blød. Og vi må nuomstunder forholde os nøjagtig, som levede vi blandt hedninger, fordi vi lever blandt papister; ja de er syv gange værre end hedninger. |
| 65 Darumb sollen wir, wie St. Petrus lehret, (1 Epist. 2,12) ein guten Wandel fuhren unter den Heiden, dass sie uns nicht Ubels mugen nachsagen mit Wahrheit, wie sie gern wollten. Sie hörens gar gern, so du dich dieser Lehre ruhmist, und den schwachen Herzen ärgerlich bist, auf dass sie die ganzen Lehre mugen ärgerlich und schädlich beschreien, weil sie ihr sonst nichts mugen abbrechen, und bekennen mussen, dass sie wahr sei. (E59) | Derfor skal vi, som Skt. Peter lærer os det (1 Pet 2,12) føre en god vandel blandt hedningerne, så der ikke med sandhed kan siges noget ondt om os. De vil gerne høre, at du roser dig af denne lære og er til forargelse for de svage hjerter, så de kan udskrige hele læren som forargelig og skadelig, for ellers kan de ikke bryde med den, men må bekende, at den er sand. |
| 66 Got geb uns allen, dass wir auch leben, wie wir lehren, und die Wort auch in die That bringen. Unser ist viel, die da sagen: Herr, Herr, und loben die Lehre; aber das Thun und Folgen will nit hernach. Das sein diessmal gnug zur neuen Vormahnung, fur Aufruhr und Aergerniss zu behuten, auf dass nit durch uns selbs das heilige Gottis Wort vorunheiligt werde. Amen | Gud give os alle, at også vi lever, som vi lærer, og også fører ordene ud i praksis. Blandt vore er der mange, der siger: Herre, herre, (Matt 7,22) og roser læren; men det at gøre det, det at følge efter, komme ikke bagefter. Lad det være nok denne gang til en ny formaning om at vare sig for oprør og forargelse, at ikke Guds hellige ord gennem os skal blive vanhelliget. Amen. |
| 67 D. 19. Januarii, Anno 1522. | Den 19. Januar 1522. |
Noter: