Matthæusevangeliet, kapitel 5


Med den græske tekst i første spalte, Vulgatas tekst i anden spalte, Luther-bibelens tekst i tredie spalte, og den nyeste danske oversættelse i fjerde spalte.

Tilbage til oversigten!
 
 
 
1  idwn de touV oclouV anebh eiV to oroV: kai kaqisantoV autou proshlqan autw oi maqhtai autou: videns autem turbas ascendit in montem et cum sedisset 
 accesserunt ad eum discipuli eius
Da er aber das Volk sah, ging er auf einen Berg und setzte sich, und seine Jünger traten zu ihm. Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham.
2  kai anoixaV to stoma autou edidasken autouV legwn, et aperiens os suum docebat eos dicens Und er tat seinen Mund auf, lehrete sie und sprach: Og han tog til orde og lærte dem:
3  makarioi oi ptwcoi tw pneumati, oti autwn estin h basileia twn ouranwn. beati pauperes spiritu quoniam ipsorum est regnum caelorum Selig sind, die da geistlich arm sind; denn das Himmelreich ist ihr. "Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.
4  makarioi oi penqounteV, oti autoi paraklhqhsontai.  beati mites quoniam ipsi possidebunt terram Selig sind, die da Leid tragen; denn sie sollen getröstet werden. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
5  makarioi oi praeiV, oti autoi klhronomhsousin thn ghn. beati qui lugent quoniam ipsi consolabuntur Selig sind die Sanftmütigen; denn sie werden das Erdreich besitzen Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.
makarioi oi peinwnteV kai diywnteV thn dikaiosunhn, oti autoi cortasqhsontai. beati qui esuriunt et sitiunt iustitiam quoniam ipsi saturabuntur Selig sind, die da hungert und dürstet nach der Gerechtigkeit; denn sie sollen satt werden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes.
7  makarioi oi elehmoneV, oti autoi elehqhsontai.  beati misericordes quia ipsi misericordiam consequentur Selig sind die Barmherzigen; denn sie werden Barmherzigkeit erlangen. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.
8  makarioi oi kaqaroi th kardia, oti autoi ton qeon oyontai.  beati mundo corde quoniam ipsi Deum videbunt Selig sind, die reines Herzens sind; denn sie werden GOtt schauen. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.
9  makarioi oi eirhnopoioi, oti autoi uioi qeou klhqhsontai. beati pacifici quoniam filii Dei vocabuntur Selig sind die Friedfertigen; denn sie werden Gottes Kinder heißen. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. 
10  makarioi oi dediwgmenoi eneken dikaiosunhV, oti autwn estin h basileia twn ouranwn. beati qui persecutionem patiuntur propter iustitiam quoniam  ipsorum est regnum caelorum Selig sind, die um Gerechtigkeit willen verfolgt werden; denn das Himmelreich ist ihr. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres.
11  makarioi este otan oneidiswsin umaV kai diwxwsin kai eipwsin pan ponhron kaq umwn [yeudomenoi] eneken emou: beati estis cum maledixerint vobis et persecuti vos fuerint 
 et dixerint omne malum adversum vos mentientes propter me
Selig seid ihr, wenn euch die Menschen um meinetwillen schmähen und verfolgen und reden allerlei Übles wider euch, so sie daran lügen. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på.
12  cairete kai agalliasqe, oti o misqoV umwn poluV en toiV ouranoiV: outwV gar ediwxan touV profhtaV touV pro umwn.  gaudete et exultate quoniam merces vestra copiosa est in 
 caelis sic enim persecuti sunt prophetas qui fuerunt ante vos
Seid fröhlich und getrost, es wird euch im Himmel wohl belohnt werden! Denn also haben sie verfolget die Propheten, die vor euch gewesen sind. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.
13  umeiV este to alaV thV ghV: ean de to alaV mwranqh, en tini alisqhsetai; eiV ouden iscuei eti ei mh blhqen exw katapateisqai upo twn anqrwpwn. vos estis sal terrae quod si sal evanuerit in quo sallietur 
 ad nihilum valet ultra nisi ut mittatur foras et conculcetur ab 
 hominibus
Ihr seid das Salz der Erde. Wo nun das Salz dumm wird, womit soll man salzen? Es ist zu nichts hinfort nütze, denn daß man es hinausschütte und lasse es die Leute zertreten. I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker.
14  umeiV este to fwV tou kosmou. ou dunatai poliV krubhnai epanw orouV keimenh:  vos estis lux mundi non potest civitas abscondi supra  montem posita Ihr seid das Licht der Welt. Es mag die Stadt, die auf einem Berge liegt, nicht verborgen sein. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. 
15  oude kaiousin lucnon kai tiqeasin auton upo ton modion all epi thn lucnian, kai lampei pasin toiV en th oikia. neque accendunt lucernam et ponunt eam sub modio sed super  candelabrum ut luceat omnibus qui in domo sunt Man zündet auch nicht ein Licht an und setzt es unter einen Scheffel, sondern auf einen Leuchter, so leuchtet es denen allen, die im Hause sind. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset.
16  outwV lamyatw to fwV umwn emprosqen twn anqrwpwn, opwV idwsin umwn ta kala erga kai doxaswsin ton patera umwn ton en toiV ouranoiV.   sic luceat lux vestra coram hominibus ut videant vestra 
 bona opera et glorificent Patrem vestrum qui in caelis est 
Also lasset euer Licht leuchten vor den Leuten, daß sie eure guten Werke sehen und euren Vater im Himmel preisen. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.
17  mh nomishte oti hlqon katalusai ton nomon h touV profhtaV: ouk hlqon katalusai alla plhrwsai. nolite putare quoniam veni solvere legem aut prophetas non veni solvere sed adimplere Ihr sollt nicht wähnen, daß ich kommen bin, das Gesetz oder die Propheten aufzulösen. Ich bin nicht kommen aufzulösen, sondern zu erfüllen. Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde.
18  amhn gar legw umin, ewV an parelqh o ouranoV kai h gh, iwta en h mia keraia ou mh parelqh apo tou nomou ewV an panta genhtai. amen quippe dico vobis donec transeat caelum et terra iota unum aut unus apex non praeteribit a lege donec omnia fiant  Denn ich sage euch: Wahrlich, bis daß Himmel und Erde vergehe, wird nicht vergehen der kleinste Buchstabe noch ein Tüttel vom Gesetz, bis daß es alles geschehe. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.
19  oV ean oun lush mian twn entolwn toutwn twn elacistwn kai didaxh outwV touV anqrwpouV, elacistoV klhqhsetai en th basileia twn ouranwn: oV d an poihsh kai didaxh, outoV megaV klhqhsetai en th basileia twn ouranwn. qui ergo solverit unum de mandatis istis inimis et docuerit sic homines minimus vocabitur in regno caelorum qui  autem fecerit et docuerit hic magnus vocabitur in regno caelorum Wer nun eins von diesen kleinsten Geboten auflöset und lehret die Leute also, der wird der Kleinste heißen im Himmelreich; wer es aber tut und lehret, der wird groß heißen im Himmelreich. Den, der bryder blot ét af de mindste bud og lærer mennesker at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget. Men den, der holder det og lærer andre at gøre det, skal kaldes stor i Himmeriget.
20  legw gar umin oti ean mh perisseush umwn h dikaiosunh pleion twn grammatewn kai farisaiwn, ou mh eiselqhte eiV thn basileian twn ouranwn. dico enim vobis quia nisi abundaverit iustitia vestra plus quam scribarum et Pharisaeorum non intrabitis in regnum caelorum Denn ich sage euch: Es sei denn eure Gerechtigkeit besser denn der Schriftgelehrten und Pharisäer, so werdet ihr nicht in das Himmelreich kommen. For jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.
21  hkousate oti erreqh toiV arcaioiV, ou foneuseiV: oV d an foneush, enocoV estai th krisei. audistis quia dictum est antiquis non occides qui autem occiderit reus erit iudicio Ihr habt gehöret, daß zu den Alten gesagt ist: Du sollst nicht töten; wer aber tötet, der soll des Gerichts schuldig sein. I har hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke begå drab,' og: 'Den, der begår drab, skal kendes skyldig af domstolen.' 
22  egw de legw umin oti paV o orgizomenoV tw adelfw autou enocoV estai th krisei: oV d an eiph tw adelfw autou, raka, enocoV estai tw sunedriw: oV d an eiph, mwre, enocoV estai eiV thn geennan tou puroV. ego autem dico vobis quia omnis qui irascitur fratri suo reus erit iudicio qui autem dixerit fratri suo racha reus erit concilio qui autem dixerit fatue reus erit gehennae ignis  Ich aber sage euch: Wer mit seinem Bruder zürnet, der ist des Gerichts schuldig; wer aber zu seinem Bruder sagt: Racha! der ist des Rats schuldig; wer aber sagt: Du Narr! der ist des höllischen Feuers schuldig. Men jeg siger jer: Enhver, som bliver vred på sin broder, skal kendes skyldig af domstolen; den, der siger: Raka! til sin broder, skal kendes skyldig af Det store Råd; den, der siger: Tåbe! skal dømmes til Helvedes ild. 
23  ean oun prosferhV to dwron sou epi to qusiasthrion kakei mnhsqhV oti o adelfoV sou ecei ti kata sou, si ergo offeres munus tuum ad altare et ibi recordatus fueris quia frater tuus habet aliquid adversum te Darum wenn du deine Gabe auf dem Altar opferst und wirst allda eindenken, daß dein Bruder etwas wider dich habe, Når du derfor bringer din gave til alteret og dér kommer i tanker om, at din broder har noget mod dig, 
24  afeV ekei to dwron sou emprosqen tou qusiasthriou, kai upage prwton diallaghqi tw adelfw sou, kai tote elqwn prosfere to dwron sou. relinque ibi munus tuum ante altare et vade prius reconciliare fratri tuo et tunc veniens offers munus tuum  so laß allda vor dem Altar deine Gabe und gehe zuvor hin und versöhne dich mit deinem Bruder und alsdann komm und opfere deine Gabe. så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. 
25  isqi eunown tw antidikw sou tacu ewV otou ei met autou en th odw, mhpote se paradw o antidikoV tw krith, kai o krithV tw uphreth, kai eiV fulakhn blhqhsh: esto consentiens adversario tuo cito dum es in via cum eo 
 ne forte tradat te adversarius iudici et iudex tradat te ministro et in carcerem mittaris
Sei willfertig deinem Widersacher bald, dieweil du noch bei ihm auf dem Wege bist, auf daß dich der Widersacher nicht dermaleinst überantworte dem Richter, und der Richter überantworte dich dem Diener, und werdest in den Kerker geworfen. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel. 
26  amhn legw soi, ou mh exelqhV ekeiqen ewV an apodwV ton escaton kodranthn. amen dico tibi non exies inde donec reddas novissimum  quadrantem Ich sage dir: Wahrlich, du wirst nicht von dannen herauskommen, bis du auch den letzten Heller bezahlest. Sandelig siger jeg dig: Du slipper ikke ud derfra, før du har betalt den sidste øre. 
27  hkousate oti erreqh, ou moiceuseiV. audistis quia dictum est antiquis non moechaberis Ihr habt gehöret, daß zu den Alten gesagt ist: Du sollst nicht ehebrechen. I har hørt, at der er sagt: 'Du må ikke bryde et ægteskab.' 
28  egw de legw umin oti paV o blepwn gunaika proV to epiqumhsai authn hdh emoiceusen authn en th kardia autou. ego autem dico vobis quoniam omnis qui viderit mulierem ad  concupiscendum eam iam moechatus est eam in corde suo Ich aber sage euch: Wer ein Weib ansiehet, ihrer zu begehren, der hat schon mit ihr die Ehe gebrochen in seinem Herzen. Men jeg siger jer: Enhver, som kaster et lystent blik på en andens hustru, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.
29  ei de o ofqalmoV sou o dexioV skandalizei se, exele auton kai bale apo sou: sumferei gar soi ina apolhtai en twn melwn sou kai mh olon to swma sou blhqh eiV geennan. quod si oculus tuus dexter scandalizat te erue eum et proice abs te expedit enim tibi ut pereat unum membrorum tuorum  quam totum corpus tuum mittatur in gehennam Ärgert dich aber dein rechtes Auge; so reiß es aus und wirf's von dir. Es ist dir besser, daß eins deiner Glieder verderbe, und nicht der ganze Leib in die Hölle geworfen werde. Hvis dit højre øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; for du er bedre tjent med, at en af dine lemmer går tabt, end med, at hele dit legeme kastes i Helvede. 
30  kai ei h dexia sou ceir skandalizei se, ekkoyon authn kai bale apo sou: sumferei gar soi ina apolhtai en twn melwn sou kai mh olon to swma sou eiV geennan apelqh. et si dextera manus tua scandalizat te abscide eam et  proice abs te expedit tibi ut pereat unum membrorum tuorum quam  totum corpus tuum eat in gehennam Ärgert dich deine rechte Hand, so haue sie ab, und wirf sie von dir. Es ist dir besser, daß eins deiner Glieder verderbe, und nicht der ganze Leib in die Hölle geworfen werde. Og hvis din højre hånd bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; for du er bedre tjent med at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede.
31  erreqh de, oV an apolush thn gunaika autou, dotw auth apostasion.  dictum est autem quicumque dimiserit uxorem suam det illi  libellum repudii Es ist auch gesagt: Wer sich von seinem Weibe scheidet, der soll ihr geben einen Scheidebrief. Der er sagt: 'Den, der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.' 
32  egw de legw umin oti paV o apoluwn thn gunaika autou parektoV logou porneiaV poiei authn moiceuqhnai, kai oV ean apolelumenhn gamhsh moicatai. ego autem dico vobis quia omnis qui dimiserit uxorem suam excepta fornicationis causa facit eam moechari et qui dimissam duxerit adulterat Ich aber sage euch: Wer sich von seinem Weibe scheidet (es sei denn um Ehebruch), der macht, daß sie die Ehe bricht; und wer eine Abgeschiedene freiet, der bricht die Ehe. Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.
33  palin hkousate oti erreqh toiV arcaioiV, ouk epiorkhseiV, apodwseiV de tw kuriw touV orkouV sou. iterum audistis quia dictum est antiquis non peierabis reddes autem Domino iuramenta tua Ihr habt weiter gehört, daß zu den Alten gesagt ist: Du sollst keinen falschen Eid tun und sollst GOtt deinen Eid halten. I har også hørt, at der er sagt til de gamle: 'Du må ikke sværge falsk,' og: 'Du skal holde, hvad du har svoret Herren.' 
34  egw de legw umin mh omosai olwV: mhte en tw ouranw, oti qronoV estin tou qeou: ego autem dico vobis non iurare omnino neque per caelum quia thronus Dei est Ich aber sage euch, daß ihr allerdinge nicht schwören sollt, weder bei dem Himmel, denn er ist GOttes Stuhl; Men jeg siger jer: I må slet ikke sværge, hverken ved himlen, for den er Guds trone, 
35  mhte en th gh, oti upopodion estin twn podwn autou: mhte eiV ierosoluma, oti poliV estin tou megalou basilewV: neque per terram quia scabillum est pedum eius neque per  Hierosolymam quia civitas est magni Regis noch bei der Erde, denn sie ist seiner Füße Schemel; noch bei Jerusalem, denn sie ist eines großen Königs Stadt. eller ved jorden, for den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, for det er den store konges by.
36  mhte en th kefalh sou omoshV, oti ou dunasai mian trica leukhn poihsai h melainan.  neque per caput tuum iuraveris quia non potes unum capillum album facere aut nigrum Auch sollst du nicht bei deinem Haupt schwören; denn du vermagst nicht ein einiges Haar weiß oder schwarz zu machen. Du må heller ikke sværge ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. 
37  estw de o logoV umwn nai nai, ou ou: to de perisson toutwn ek tou ponhrou estin.  sit autem sermo vester est est non non quod autem his abundantius est a malo est Eure Rede aber sei: Ja, ja; nein, nein; was darüber ist, das ist vom Übel. Men i jeres tale skal et ja være et ja og et nej være et nej. Hvad der er ud over det, er af det onde.
38  hkousate oti erreqh, ofqalmon anti ofqalmou kai odonta anti odontoV.  audistis quia dictum est oculum pro oculo et dentem pro dente Ihr habt gehört, daß da gesagt ist: Auge um Auge, Zahn um Zahn. I har hørt, at der er sagt: 'Øje for øje og tand for tand.' 
39  egw de legw umin mh antisthnai tw ponhrw: all ostiV se rapizei eiV thn dexian siagona [sou], streyon autw kai thn allhn:  ego autem dico vobis non resistere malo sed si quis te percusserit in dextera maxilla tua praebe illi et alteram  Ich aber sage euch, daß ihr nicht widerstreben sollt dem Übel, sondern so dir jemand einen Streich gibt auf deinen rechten Backen, dem biete den andern auch dar. Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.
40  kai tw qelonti soi kriqhnai kai ton citwna sou labein, afeV autw kai to imation:  et ei qui vult tecum iudicio contendere et tunicam tuam tollere remitte ei et pallium Und so jemand mit dir rechten will und deinen Rock nehmen, dem laß auch den Mantel. Og vil nogen ved rettens hjælp tage din kjortel, så lad ham også få kappen. 
41  kai ostiV se aggareusei milion en, upage met autou duo. et quicumque te angariaverit mille passus vade cum illo alia duo Und so dich jemand nötiget eine Meile, so gehe mit ihm zwo. Og vil nogen tvinge dig til at følge ham én mil, så gå to mil med ham. 
42  tw aitounti se doV, kai ton qelonta apo sou danisasqai mh apostrafhV. qui petit a te da ei et volenti mutuari a te ne avertaris  Gib dem, der dich bittet, und wende dich nicht von dem, der dir abborgen will. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig. 
43  hkousate oti erreqh, agaphseiV ton plhsion sou kai mishseiV ton ecqron sou.  audistis quia dictum est diliges proximum tuum et odio habebis inimicum tuum Ihr habt gehört, daß gesagt ist: Du sollst deinen Nächsten lieben und deinen Feind hassen. I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' 
44  egw de legw umin, agapate touV ecqrouV umwn kai proseucesqe uper twn diwkontwn umaV, ego autem dico vobis diligite inimicos vestros benefacite his qui oderunt vos et orate pro persequentibus et calumniantibus vos Ich aber sage euch: Liebet eure Feinde, segnet, die euch fluchen, tut wohl denen, die euch hassen, bittet für die, so euch beleidigen und verfolgen, Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, 
45  opwV genhsqe uioi tou patroV umwn tou en ouranoiV, oti ton hlion autou anatellei epi ponhrouV kai agaqouV kai brecei epi dikaiouV kai adikouV. ut sitis filii Patris vestri qui in caelis est qui solem suum oriri facit super bonos et malos et pluit super iustos et  iniustos auf daß ihr Kinder seid eures Vaters im Himmel Denn er läßt seine Sonne aufgehen über die Bösen und über die Guten und lässet regnen über Gerechte und Ungerechte. for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. 
46  ean gar agaphshte touV agapwntaV umaV, tina misqon ecete; ouci kai oi telwnai to auto poiousin;  si enim diligatis eos qui vos diligunt quam mercedem habebitis nonne et publicani hoc faciunt Denn so ihr liebet, die euch lieben, was werdet ihr für Lohn haben? Tun nicht dasselbe auch die Zöllner? Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. 
47  kai ean aspashsqe touV adelfouV umwn monon, ti perisson poieite; ouci kai oi eqnikoi to auto poiousin; et si salutaveritis fratres vestros tantum quid amplius facitis nonne et ethnici hoc faciunt Und so ihr euch nur zu euren Brüdern freundlich tut, was tut ihr Sonderliches? Tun nicht die Zöllner auch also? Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. 
48  esesqe oun umeiV teleioi wV o pathr umwn o ouranioV teleioV estin. estote ergo vos perfecti sicut et Pater vester caelestis perfectus est Darum sollt ihr vollkommen sein, gleichwie euer Vater im Himmel vollkommen ist. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!

 

Noter: