Forord til koranudgave på latin

1543

Og:

Forord til broder Richardus' bog 'Libellus de ritu et moribus Turcorum 1530, se her.


Taget fra WA 53,569-573 https://archive.org/stream/werkekritischege53luthuoft#page/569/mode/1up

og fra WA 30/2, 205-209 https://archive.org/stream/p2werkekritischege30luth#page/205/mode/1up

Indhold:

Tilbage til oversigten!
 
 

1   Martini Lutheri Doctoris Theologiae et Ecclesiastis ecclesiae Wittenbergensis in ALCORANUM Praefatio.

Forord til koranen af Martin Luther, doktor i teologi og præst ved kirken i Wittenberg.

2   Edita sunt a multis mediocria volumina, quae continent Iudaeorum huius aetatis ritus, opiniones et mores, hanc ipsam ob causam, ut mendacia prolata et patefacti errores ac furores facilius refutari possint.

Der er mange, der har udgivet små traktater, som beskriver denne tids jøders riter, meninger og skikke, af den grund, at de lettere kan tilbagevise deres bevislige løgne, fastslåede fejltagelser og vildfarelser.

3 Nec dubium est, pias mentes eum conferunt testimonia prophetica ad illorum deliria et blasphemias, magnopere confirmari fide et amore veritatis Euangelicae et incendi odio Iudaicae perversitatis.

Der er heller ikke tvivl om, at når fromme folk sammenligner profeternes vidnesbyrd med disse folks indbildninger og blasfemier, så bliver de i høj grad styrket i troen på og kærligheden til den evangeliske sandhed og optændt af had mod den jødiske perversitet.

4  Quis enim aut mediocris cogitet, tantum esse insulsissimarum calumniarum, tantum amentiae et sceleris in Iudaicis opinionibus et ritibus, quantum re ipsa deprehenditur, cum a doctis et bonis viris eorum Eleusinia proferuntur, ut a Lyrano 1), Burgensi 2) et Margarita 3).

1) Nicolaus von Lyra. 2) Salomo Levi aus Burgos (1353-1430). 3) Antonius Margaritha: Der ganz jüdisch Glaub.

For hvem af de bare nogenlunde velbegavede ville ikke tænke på, hvor megen smagløs sladder, hvor megen sindssyge og forbrydelser der er i de jødiske meninger og riter, noget, man kan forstå ud fra det faktum, at deres elysiske mysterier er blevet fremdraget af lærde og gode mænd, som Lyra, Burgensis og Margarita.

5 Ut autem Diabolus primum in paradiso miseram Evam suis mendacijs dementatam a Deo avulsit, ita certum est postrea a Diabolo furores omnium gentium ortos esse contra veram Dei doctrinam.

For ligesom djævelen i begyndelsen førte den stakkels Eva bort fra Gud med sine løgne og gjorde hende mentalt forstyrret, således er det givet, at sidenhen alle folks rasen er oprejst af djævelen mod den sande lære om Gud.

6  Quod omnes gentes mactarunt humanas hostias, ut exempla extant non solum veterum Graecorum et Romanorum, sed etiam recentiorum, ut Imperatoris Severi, quod Aegyptij feles, Arabum populi canes, Lampsaceni priapum, denique (W570) alij alia monstra coluerunt, quod stupra in Cypro et Thebis Aegyptijs et alibi tanquam sacri ritus fiebant: Haec omnia certum est accedisse Diabolo caecas hominum mentes impellente, primum ut ostenderet se Dei hostem esse, deinde ut imbecilli hominum naturae superbe illuderet.

For det faktum, at alle folkeslag foretog menneskeofringer, hvilket der er talrige eksempler på ikke blot hos de gamle grækere og romere, men også hos nyere folkeslag, som med kejser Severus, og deri, at egypterne dyrkede katte, de arabiske folk hunde, lampsacenierne Priapus, og andre folk det ene monster efter det andet; deri, at det, der var forfærdeligt på Cypern og i Theben, for egyptere og andre blev opfattet som en hellig ritus: alt dette er bestemt opstået ved, at djævelen har påført menneskers sind blindhed, i første omgang, så han kan vise, at han er Guds fjende, i næste omgang, så han kan narre menneskers svage natur.

7  Ita a Diabolo et Iudaeorum furores orti sunt, cum post resurrectionem Christi seditiones excitarunt, cum deleta urbe Ierosolyma iterum moverunt bellum duce Ben Cosban, cum Iuliani tempore rursus extruere templum coeperunt.

Det var også djævelen, der fik jøderne til at rase, da de efter Kristi opstandelse opfordrede til strid, da de efter Jerusalems ødelæggelse igen gik i krig under Bar Kochba, og da de under Julian (den Frafaldne) igen begyndte at opbygge templet.

8  Nec minor est insania, quod, cum non possint arma capere, sedent in suis lustris et maledicunt filio Dei et comminiscuntur fatuas et venenatas corruptelas propheticorum testimoniorum, fingunt crudeles ritus, lacerant sua et infantium corpora, somniant suas quasdam spes de imperio mundi contra manifesta testimonia prophetarum.

Ikke mindre vanvittigt er det, at de, da de ikke kan gribe til våben, sidder midt i deres helligdomme og forbander Guds søn og sammenblander sindssvage og forgiftede fordrejninger af de profetiske vidnesbyrd, opfinder grusomme riter, ødelægger deres egne og deres børns kroppe, og drømmer om et eller andet håb om verdensherredømmet imod de soleklare profetiske vidnesbyrd.

Ac vellet quidem Diabolus imposturas suas non retegi, non proferri in lucem, non taxari.

Og djævelen ønsker sig, at deres frækheder ikke blev afsløret, draget frem i lyser eller censureret.

10 Sed ut gentium errores Apostoli damnarunt, ita nunc Ecclesia Dei errores omnium hostium Euangelij confutare debete, ut gloria Dei et filij eius Iesu Christi celebretur adversus diabolum et eius organa.

Men ligesom apostlene fordømte hedningernes fejltagelser, således skal Guds kirke nu gendrive alle evangeliets fjender, at Guds og hans søns, Jesu Kristi, herlighed må blive tilbedt imod djævelen og hans hjælpere.

11  Cum penderet in cruce filius Dei, universa rerum natura novis et terribilibus exemplis testabatur Deo curae esse hanc necem, et minabatur non tantum Iudaeis, sed toti mundo omnium temporum contemnenti filium Dei.

Da Guds søn hang på korset, bevidnede hele naturens ting med nye og forfærdelige eksempler, at dette drab betød noget for Gud, og truede ikke blot jøderne, men hele verden til alle tider, hvis den foragtede Guds søn.

12 Etsi autem pauci movebantur, tamen extare Deus testimonium voluit.

Men skønt kun få blev bevæget, ville Gud dog at budskabet skulle udbredes.

13 Ita etsi postrema haec aetas mundi oppressa ingenti multitudine idolorum Iudaicorum, Mahometi et Papisticorum, tamen nos vocem Euangelij sonemus et testemur Iesum Christum crucifixum et resuscitatum, quem Apostoli nobis monstrant, vere esse filium Dei et salvatorem, et omnium errores execremur, qui cum Euangelio pugnant.

Derfor, skønt verden her i de sidste tider er undertrykt af en stor mængde jødiske, muhammedanske og papistiske afgudsdyrkelser, skal vi dog lade evangeliets røst lyde og bevidne, at Jesus Kristus er korsfæstet og opstanden, han, som apostlene viser for os, at han virkelig er Guds søn og vor frelser, og forbande alle deres fejl, som kæmper imod evangeliet.

14  Ego igitur ut contra Iudaeorum et Papistarum idola scripsi et scribam pro dono mihi concesso, ita et pestiferas Mahometi opiniones confutare coepi et confutabo prolixius.

Og jeg for min del vil da også, ligesom jeg har skrevet og vil skrive imod jøderne og papisterne så meget, jeg kan, begynde at gendrive Muhammeds pestbærende anskuelser, hvad jeg også vil gøre fremover i højere grad.

15 Sed id acturo prodest etiam inspicere ipsum scriptum Mahometi. Ideo optavi, ut viderem integrum Alcorani codicem.

Men skal jeg gøre det, gavner det også at se nøjere på selve Muhammeds skrift. Derfor har jeg ønsket,at jeg kunne få et uforfalsket koranmanuskript at se.

16  Nec dubito quin, cum alij pij et docti legent, magis execraturi sint et errores et nomen Mahometi.

Og jeg er ikke i tvivl om, at når andre fromme og lærde mennesker læser den, vil Muhammeds fejltagelser og hans navn i det hele taget blive forbandet.

17 Ut enim Iudaeorum vanitas, vel amentia potius, magis deprehensa est prolatis eorum arcanis, ita prolato Mahometi libro pij omnes collatis omnibus partibus magis deprehendent insaniam et Diaboli virus et facilius refutare poterunt. Haec me causa movit, ut extare librum optarim.

For ligesom jødernes forfængelighed, eller snarere vanvid, bedre bliver afsløret, når deres hemmelige ting bliver lagt frem, således vil alle fromme, når Muhammeds bog bliver lagt frem, samlet i alle dele, bedre kunne afsløre vanviddet og djævelens gift og lettere kunne gendrive den. Det er grunden til, at jeg har ønsket, at denne bog kunne udgives.

18    Quod autem aliqui metuunt, hac lectione imbecilles animos quasi contagio laedi et a Christo avelli, his hoc respondeo.

Men når nogle frygter, at det at læse denne bog vil kunne såre svage sjæle som med en infektion og drive dem bort fra Kristus, så vil jeg svare dem således:

19  Nemo tam sit infirmus in Ecclesia Dei, qui non hanc sententiam ita habeat infixam animo, ut tam certam ducat, quam certo scit se vivere, dum vigent sensus et motus corporis sui, quam certo scit diem esse, cum videt solem supra terram vehi in (W571) medio coelo, quod videlicet impossibile sit ullam religionem ac doctrinam de Dei cultu et invocatione veram esse, quae prorsus abjicit scripta prophetica et apostolica.

Lad os håbe, at der ikke er nogen i Guds kirke, der er så svag, at han ikke har den mening siddende fast i sin sjæl, at lige så sikkert, som det er, at han lever, så længe hans sanser og legemes bevægelser er kraftige, lige så sikkert som han véd, at det er dag, når han ser solen oppe på himlen drage hen over jorden, lige så sikkert er det umuligt, at nogen religion eller lære om Guds dyrkelse og påkaldelse kan være sand, hvis den fuldstændig forkaster de profetiske og apostolske skrifter.

20 Una est Ecclesia perpetua inde usque ab Adam, cui se certis et mirandis testimonijs patefecit Deus in hoc ipso verbo, quod tradidit prophetis et Apostolis.

Der er en evig kirke lige fra Adam, for hvem Gud åbenbarede sig med sikre og mirakuløse vidnesbyrd i det ord, som han gav profeter og apostle.

21  Et toties mandat, ut in ea doctrina agnoscatur, et ut omnes alias opiniones de ipso reijciantur.

Og mange gange fastslog han, at han kan kendes i denne lære, og at alle andre opfattelser af ham skal forkastes.

22 Ad hanc unam doctrinam nos alligat, sicut clare dicitur Esaiae cap. 59(24): 'Hoc est foedus meum, dicit Dominus, Spiritus meus est in te, et verba mea, quae posui in ore tuo, non recedant de ore tuo nec de ore seminis tui in sempiternum.'

Til denne ene lære knytter Gud os, sådan som det klart siges i Es 59,21: ”Dette er min pagt (med dem), siger Herren: Min ånd, som er over dig, og mine ord, som jeg har lagt i din mund, skal aldrig forsvinde fra din mund eller dine børns mund eller dine børnebørns mund fra nu af og til evig tid, (siger Herren).'

23 Et Christus inquit: 'Si manseritis in me, et verba mea manserint in vobis, quicquid petetis, fiet vobis' (Joh 15,7).

Og Kristus siger: 'Hvis I forbliver i mig, og mine ord forbliver i jer, så skal hvad som helst, I beder om, gives jer.'

24 Et Paulus inquit, Ecclesiam extructam esse super fundamentum Apostolorum et Prophetarum. (Ef 2,20).

Og Paulus siger, at kirken er bygget på apostles og profeters grundvold.

25  Constantissime igitur omnes omnium gentium opiniones de Deo, quae vel ignorant vel reijciunt prophetas et Apostolos, damnandae sunt.

Derfor skal alle folkeslags opfattelser af Gud, som er uvidende om eller forkaster profeterne og apostlene, til stadighed forkastes.

26 Fatetur autem Mahometus se excogitare novam opinionem dissentientem a prophetis et apostolis.

Men Muhammed tilstår selv, at han fastsætter en ny lære, som afviger fra profeterne og apostlene.

27 Quare ut Aegyptiorum opiniones, qui feles, Arabum, qui canes colebant, constanter repudias, ita Mahometi figmentum detesteris, quia palam fatetur ipse, se non amplecti prophetarum et Apostolorum doctrinam.

Derfor, ligesom man hele tiden skal tilbagevise egypterne, som tilbad katte, araberne, som tilbad hunde, således bør man afsky Muhammeds opfindelser, for han tilstår hele tiden selv, at han ikke opfylder profeternes og apostlenes lære.

28  Si qui tam imperiti sunt, ut non habeant infixam hanc animo sententiam, solam eam religionem veram esse, quae prima est a Deo tradita certis testimonijs, per prophetas et Apostolos, hi etiam si non legent scriptum Mahometi, sed vel audient Turcos, vel videbunt, quomodo se communient contra eorum opiniones?

Hvis der nu er nogle, der er så ulærde, at de ikke har denne faste opfattelse i sjælen, at alene den religion kan være sand, som fra først af blev overleveret af Gud gennem sikre vidnesbyrd ved profeter og apostle, hvis de nu heller ikke læser Muhammeds skrift eller hører eller ser tyrkerne, hvordan skulle de så bevæbne sig mod deres anskuelser?

29 Immo turpis et impia ignavia est, si non quotidie in precibus se ipsi de hac sententia admonent, seiungunt se a Iudaeis, Turcis, ethnicis et invocatione, si non cogitant, solum hunc vere esse Deum aeternum, conditorem omnium rerum et conservatorem, exaudientem nos et donaturum vitam aeternam, qui se patefecit in scriptis propheticis et apostolicis, qui filium suum misit ac victimam pro nobis esse voluit.

Ja, det vil tværtimod være en dum og ufrom uvidenhed, hvis de ikke dagligt med bønner formaner sig til denne opfattelse, udskiller sig fra jøderne, tyrkerne og hedningerne i deres bønner, hvis de ikke mener, at alene denne er den sande Gud, han, som har skabt og opretholdt alle ting, han, som hører os og giver os evigt liv, han, som har åbenbaret sig i de profetiske og apostoliske skrifter, han, som sendte sin søn og ville gøre ham til et offer til bedste for os.

30 Haec qui non cogitant in invocatione, agnoscant hunc stuporem non leve peccatum esse.

De, som ikke tænker over dette i deres bønner, vil erkende, at denne dumhed ikke er nogen ringe synd.

31 Et quia pauci recte invocant, ideo poenas dat Ecclesia suae inscitiae ac negligentiae.

Og fordi kun få påkalder på rette måde, derfor giver [Gud] straffe til kirken for dens uvidenhed og ligegladhed.

32 Sed cum iam in conspectu sint poenae, nos admoneant, ut in invocatione nos seiungamus (ut dixi) a Turcis, a Iudaeis, ab ethnicis, et vere Deum aeternum conditorem rerum, patrem domini nostri Iesu Christi crucifixi pro nobis et resuscitati invocemus.

Men eftersom straffene nu kan erkendes, så advarer de os om, at vi i vore bønner skal skille os ud fra tyrkerne, jøderne og hedningerne (som jeg sagde), og i sandhed påkalde Gud, den evige skaber af alle ting, far til vor Herres Jesu Kristi, som blev korsfæstet og opstod til bedste for os.

33 Sed haec alias copiosius dicam. Daniel et alij captivi traduxerunt regem Babylonicum et alios multos ad agnitionen veram Dei. (Dan 2,47. 3,28f)

Men dette skal jeg et andet sted tale noget mere udførligt om. Daniel og andre fanger omvendte Babylons konge og mange andre til sand erkendelse af Gud.

34 Gothii, Heneti, Franci victores a captivis ad Deum conversi sunt. Ita nunc quoque Deus fortassis aliquos ex Turcis vocabit ex illis tenebris per captivos doctos, aut certe oppressos in Illyrico, in Graecia, in Asia Christianos ineruditos per eos vult confirmari, qui lecto hoc libro firmius propugnare Euangelium poterunt.

Gotherne, hunnerne, frankerne blev, skønt de sejrede, omvendt af deres fanger til Gud. Derfor vil Gud måske også nu kalde nogen af tyrkerne ud fra deres mørke gennem lærde fanger, eller han vil bestyrke de ulærde kristne, som er undertrykt i Illyrien, Grækenland og Asien gennem dem, som ved at læse denne bog mere fast kan kæmpe for evangeliet.

35 Magnas confirmationes continent hae antitheses: Ut Ecclesia Dei est perpetua, ita doctrinam Ecclesiae oportet esse perpetuam.

Følgende antiteser indeholder store bestyrkelser: Ligesom Guds kirke er evig, således må kirkens læresætninger også være evige.

36 At hoc figmentum Mahomiti esse novum hic liber testatur.

Men at Muhammeds opfindelser er nye, bevidner denne bog.

37 Ecclesia Dei necessario (W572) amplectitus Prophetas et Apostolos: at Mahometus horum doctrinam reijcit.

Guds kirke må nødvendigvis indeslutte profeterne og apostlene: Men Muhammed forkaster deres lære.

38 In Ecclesia Dei inde usque ab initio semper tradita est haec vox Evangelij, quod filium Dei victimam fieri pro peccatis aeternus Pater voluerit: at Mahometus hanc victiman et placationem ridet.

I Guds kirke er fra begyndelsen indtil nu altid overleveret denne evangeliets røst, at den evige fader har villet, at Guds søn skulle blive et offer for synden: Men Muhammed gør nar af dette offer og forsoning.

39 In Ecclesia semper extitit doctrina de causis infirmitatis humanae, calamitatum et mortis, videlicet de peccato propagato post lapsum primorum parentum.

I kirken har læren om årsagen til den menneskelige svaghed, elendighed og død altid været gældende, nemlig synden, som føres videre efter vore urfædres fald.

40 Haec Mahometus, tanquam Epicureus, inanes fabulas esse ducit.

Dette opfatter Muhammed som tomme fabler, som var han Epicuræer.

41 Denique multas alias antitheses liber ipse offeret, quarum collation pios valde erudiet.

Endelig giver bogen anledning til mange andre antiteser, men de fromme vil nok ikke opbygges meget, hvis jeg opregnede dem.

42 Non de ocio cogitandum est, nobis praesertim, qui in Ecclesia docemus.

Dette må ikke anses for noget ligegyldigt, især ikke af os, der skal lære i kirken.

43 Pugnandum est nobis undique cum diaboli agminibus. Hac nostra aetate quam varios hostes vidimus?

Vi må overalt kæmpe mod djævelens tropper. Hvor mange forskellige fjender har vi ikke set i vores tidsalder?

44 Defensores idolorum Papae, Iudaeos, monstra Anabaptistatum multiplicia, Servetos et alos.

Papisterne, der forsvarer afguder, jøderne, gendøbernes mangfoldige monstre, Servetus og andre.

45 Praeparemus etiam nos contra Mahometum. Quid autem de rebus ignotis poterimus dicere?

Lad os også forberede os mod Muhammed. Men hvad kan vi sige om ting, vi er uvidende om?

46 Quare doctis prodest legere scripta hostium, ut acrius ea refutare, concutere et evertere, ut sanare aliquos aut certe nostros firmioribus argumentis communire possint. (W

Derfor vil det være til gavn for de lærde at læse fjendens skrifter, så de mere nøjagtigt kan gendrive dem, slå dem i stykker og overvinde dem, så de kan helbrede andre eller helt sikkert armere vore med mere faste argumenter.

47 Forord til broder Richardus' bog: Libellus de ritu et moribus Turcorum, 1530.

Martinus Lutherus lectori pio.


48 Gratiam et pacem in Christo. Hunc libellum de religione et moribus Turcorum oblatum libenter accepi et non sine consilio, ut mihi videor, sano edere constitui.

Nåde og fred i Kristus. Det var med glæde, jeg modtog denne lille bog om tyrkernes religion og skikke, og det synes mig ikke ubegrundet, at jeg har besluttet at udgive den.

49 Hactenus enim cum vehementer cuperem nosse religionem et more Mahometistarum, nihil offerebatur quam quaedam confutatio Alkorani et item Cribratio Alkorani N. de Cusa; Alkoranum vero etiam num frustra cupio legere.

Skønt jeg indtil nu ivrigt har stræbt efter at kende muhammedanernes religion og skik, har jeg ikke kunnet få fat på andet end en gendrivelse af koranen og ligeledes en kritik af koranen af Nicolaus de Cusa; men koranen selv har jeg forgæves søgt at få at læse.

50 Videbatur sane tam ille Confutator quam Cribator pio studio Christianos simpliciores velle a Mahometo absterrere et in Fide Christi retinere.

Det ser ud til, at forfatterne af både gendrivelsen og kritikken har villet afskrække de troskyldige kristne fra Muhammed og bevare dem i troen på Kristus.

51 Sed dum nimio student quaeque turpissima et absurdissima ex Alcorano excerpere, quae ad odium faciunt et ad invidiam movere possint vulgum, et bona, quae in eo sunt, vel transeunt non confutata vel occulunt, factum est, ut parum fidei et autoritatis invenerint, quasi vel odio illorum vel impotentia confutandi sua vulgarint.

Men eftersom de kun stræber efter at fremdrage noget dumt og absurd fra koranen, noget, der kan fremkalde had og bevæge folket til modvilje, og samtidig springer over uden gendrivelse eller skjuler det gode, der måtte være i den, sker der det, at de finder liden tiltro og autoritet, som om de forringede deres værk ved enten at hade tyrkerne eller ved kun at have ringe evne til at modsige dem.

52 Hic autem vir, quisquis fuerit huius libri autor, videtur summa fide causam agere, qua fide et apud me magnam autoritatem consecutus est, ut ei fortiter credam tanquam synceriter vera narranti.

Men denne bogs forfatter, hvem han end var, synes at behandle sagen med den største troværdighed, hvorved han også hos mig har fremkaldt en høj grad af tiltro, så jeg tror, at han fortæller ligeså oprigtigt som sandt.

53 Et quamquam modica et parva sunt, quae narrat, et plura et maiora desiderem, tamen ea ipsa modica et parva fideliter ostendit. Sic enim ea narrat, ut non solum mala eorum recitet, sed etiam optima eorum iuxta opponat, eaque sic praedicat, ut nostros homines illorum collatione arguat et vituperet.

Og skønt det kun er moderate og få ting, han fortæller, og jeg kunne have ønsket mig flere og større ting, fremviser han dog disse moderate og få ting på en troværdig måde. For han fortæller dem på den måde, at han ikke blot gengiver deres onde ting, men også ved siden af fremviser deres bedste sider, og fortæller om dem på en sådan måde, at han ved en sammenligning med dem kan bebrejde og dadle vore egne folk.

54 Nec tamen ea probat tanquam pie facta, sed animose et fortiter, quantum pro illo tempore fieri potuit, confutat. Haec sunt sane certa signa candidi et synceri pectoris nihil scribentis ex odio, sed ex amore veritatis omnia narrantis.

Og dog går han ikke ind for disse ting, hvor fromme de end ser ud, men tilbageviser dem stærkt og kraftigt, så meget han kunne det på den tid. Dette er sandelig et sikkert tegn på et ligefremt og oprigtigt hjerte, som intet skriver ud af had, men fortæller alt ud af kærlighed til sandheden.

55 Qui enim hostem vituperat tantum et solum turpia et absurda eius criminatur, honesta vero et laudabilia eius tacet, is magis nocet causae quam prosit.

Men den, der kun bebrejder fjenden noget og alene nedgør hans dumme og absurde sider, men tier om hans sande og rosværdige sider, han snarere skader end gavner sagen.

56 Quid enim facilius quam palam turpia et inhonesta (quae seipsa confutant) criminari? At bona honestaque specie detracta confutare hoc est causae prodesse, hoc (W206) est scandala tollere et angelum lucis mentita spoliare et sua propria turpitudine et rapina lucis odiosum reddere.

For hvad er nemlig lettere end overalt at nedgøre det dumme og uægte (som gendriver sig selv)? Men at gendrive de gode og ægte sider, som man ikke kan se, det er at gavne sagen, det er at fjerne anstødsstenen og at udsætte løgnebudbringerne for lys og at gengive deres egen dumhed og deres udslukkelse af lyset som had.

57 Itaque ex hoc libro videmus Turcorum seu Mahmethi religionem caeremonijs, pene dixerim et moribus, esse multo speciosiorem quam nostrorum, etiam religiosorum et omnium clericorum.

Derfor ser vi af denne bog, at tyrkernes eller Muhammeds religion er meget mere pragtfuld i ceremonier – jeg havde nær sagt: i skikke – end vores, også selv om vi medregner munkenes og alle præsternes ceremonier.

58 Nam ea modestia et simplicitas victus, vestitus, aedium et omnium rerum, ut hic liber indicat, item ieiunia et preces, conventus generales vulgi apud nostros non videtur uspiam, imo impossibile est vulgus nostrum ad ea persuaderi.

For den beskedenhed og enkelhed i deres mad, klæder, bygninger og alt andet, og også i faste og bønner og almindelige folkeforsamlinger, som denne bog påpeger, ses ingen steder hos os, ja, det er umuligt at overtale vore folk til dette.

59 Deinde miracula et monstra abstinentiae et disciplinae in religiosis ipsorum quem non pudefacerent monachorum, sive sit Chartusianus (qui volunt optimi videre) sive Benedictinus?

Desforuden, hvilken munk, hvad enten det er en cartusianer (de, som vil synes de bedste) eller en benediktiner, vil ikke blive gjort til skamme af den mirakuløse og fantastiske afholdenhed og disciplin blandt deres munke?

60 Umbrae sunt nostri religiosi ad illos collati, et vulgus nostrum plane prophanum ad illorum vulgus comparatum. Nec ipsi vere Christiani, nec Christus ipse, nec Apostoli, neque Prophetae tantam speciem unquam praestiterunt.

En skygge kun er vore munke sammenlignet med dem, og vore folk er fuldstændig profane sammenlignet med deres folk. Ikke engang de sande kristne, ikke Kristus selv, ikke apostlene, ikke profeterne har nogetsteds præsteret den slags.

61 Atque hoc est, quod multi tam facile a Christi Fide deficiunt ad Mahometum et ei tam pertinaciter adhaerent. Ego plane credo nullum Papistam, monachum, clerum aut eorum fidei sotium, si inter Turcos triduo agerent, in sua fide mansurum.

Og deraf kommer det, at mange meget let falder bort fra troen på Kristus og så stærkt knytter sig til Muhammed. Jeg for min del tror virkelig, at ingen papist, munk, klerk eller nogen, der stod lige med dem i troen, ville være i stand til at forblive i troen, hvis de skulle tilbringe tre dage hos tyrkerne.

62 Loquor de iis, qui serio fidem Papae volunt et optimi inter eos sunt. Caetera turba et maior eorum pars, presertim Itali, quia porci sunt de grege Epicuri, nihil prorsus credentes, securi sunt ab omni haeresi et errore fortesque et invicti in sua fide Epicurea tam contra Christum quam contra Mahometum et contra ipsum suum met Papam.

Jeg taler om dem, som tager pavetroen alvorligt og vil være blandt de bedste. Den øvrige flok og den største del af dem, især italienerne, som er svin fra Epikurs hjord, tror ikke på noget overhovedet, er sikre mod alt kætteri og fejltagelse og stærke og ubesejrede i deres epikuræiske tro, armerede lige så meget imod Kristus som imod Muhammed, og imod deres egen pave.

63 Atque hoc consilio hunc librum edimus et in faciem adversantium Euangelio protrudimus, ut stulta sua opinione confusi re ipsa experiantur et manibus proprijs palpent hoc, quod Euangelium docet, verum esse, Nempe Christianam religionem longe aliud et sublimius aliquid esse quam caeremonias speciosas, rasuram, cucullos, pallorem vultus, ieiunia, festa, horas Canonicas et universam illam faciem Ecclesiae Romanae per orbem.

Og af denne grund udgiver vi denne bog og kaster den i ansigtet på evangeliets modstandere, for at de selv, tilbageviste som de er i deres dumme anskuelser, kan erfare og med deres hænder røre ved det, evangeliet lærer, at det er sandt, nemlig at den kristne religion er noget helt andet og langt mere sublimt end særlige ceremonier, tonsur, kutter, pallier, faste, fester, kanoniske tider og hele det skuespil, som den romerske kirke spiller i hele verden.

64 Nam in his omnibus superant longissime Turci, qui tamen Christum et negant et ardentissime persequuntur, non minus quam nostri Papistae eundem negant et persequuntur.

For i alt dette overgår tyrkerne dem langt, de, som både nægter Kristus og hårdnakket forfølger ham, ikke mindre end vore papister nægter ham og forfølger ham.

65 Deinde et hoc palpent esse verum, Scilicet Christianam religionem longe aliud esse quam bonos mores seu bona opera. Nam in his quoque ostendit is liber Turcos longe superiores esse Christianis nostris.

Til sidst: måtte de engang fatte, at det er sandt, at den kristne religion er noget helt andet end gode skikke eller gode gerninger. For denne bog påviser, at i disse ting er tyrkerne langt foran vore kristne.

66 Ite nunc, Tyranni et Pontifices, et propter Fidem Christi, id est propter caeremonias vestras, occidite, exurite, suffocate, proscribite et pleno impetu (W207) insanite, cum hic videatis vestrarum caerimoniarum claritatem non esse claritatem propter excellentem claritatem Turcorum.

Forsvind nu, tyranner og paver, og handl på grund af tro på Kristus – dvs. på grund af jeres ceremonier – så I slår ihjel, opbrænder, drukner, dødsdømmer med hele jeres vanvids kraft, eftersom I her ser, at jeres ceremoniers herlighed ikke er herlighed ved siden af tyrkernes overvældende herlighed.

67 Et vestros mores ad illorum collatos plane abominationes esse. Itaque pro Apologia quadam Euangelij nostri simul hunc librum edimus.

 Og jeres skikke er sammenlignet med deres en forbandelse. Derfor er det også som en slags forsvar for evangeliet, at vi udgiver denne bog.

68 Nunc enim video, quid causae fuerit, quod a Papistis sic occuleretur religio Turcica, Cur solum turpia ipsorum narrarint, Scilicet quod senserunt, id quod res est, si ad disputandum de religione veniatur, totus Papatus cum omnibus suis caderet nec possent fidem suam tueri et fidem Mahometi confutare, cum ea confutare oporteret, quae ipsimet maxime probant et quibus maxime nituntur, et ea tueri, quae illi maxime probant et quibus maxime nituntur.

For nu ser jeg, hvad grunden var til, at den tyrkiske religion i den grad holdtes skjult af papisterne, hvorfor det kun var deres dumheder, de fortalte, de mærkede jo, hvad der også er sandt, at hvis det kom til en disputation om religion, ville hele pavedømmet med alle sine tilhængere falde igennem, og de ville ikke kunne forsvare deres tro og gendrive Muhammeds tro, eftersom de ville være nødt til at gendrive de ting, som de selv i højeste grad tilslutter sig og som de mest stræber efter, og forsvare de ting, som Muhammeds tilhængere mest tilslutter sig og mest stræber efter.

69 Sunt, fateor, plurima apud Turcos in speciem quoque turpia et absurda, fortasse et interim plura creverunt, nec modo per omnia tales nunc Turci sunt, quales hic liber fingit ante captam Constantinopolim, id est ante 70 annos editus, sicut solent omnia cum tempore in peius prolabi.

Der er, indrømmer jeg, hos tyrkerne mange dumme og absurde ting at se, og måske flere er opstået i mellemtiden. Det siger jeg ikke blot, fordi de nuværende tyrkere er af samme art som dem, denne bog beskriver før Konstantinopels fald, det vil sige for 70 år siden, men også fordi alting plejer at blive værre med tiden.

70 Sed haec mala pulchre teguntur specie tam efficaci et valida cerenomiarum, bonorum morum et falsorum miraculorum. Nam quid non fuit apud nostros quoque turpitudinis et in tot monstris libidinum, avaritiae, ambitionis, superbiae, invidiae, discordiae, blasphemiae, mendaciorum, vanitatis, impietatis, ut Sodomam et Gomorram viceremus?

Men disse onde ting dækkes smukt af et skin af effektive og stærke ceremonier, gode skikke og falske mirakler. For hvad har der ikke også været hos os af dumheder og skrækkeligheder, bestående af vellyst, griskhed, ambitioner, overmod, misundelse, stridigheder, blasfemi, løgn, forfængelighed, ufromhed, så vi kunne have overgået Sodoma og Gomorra?

71 et tamen haec tecta fuerunt infirmiore specie caeremoniarum, quam Turcorum est, ut ea omnia non viderentur et ipsi nihilominus Sancti haberentur. Quanto minus movebunt Turcos sua turpia tam religiosis caeremonijs ornata!

Og dog er dette blevet dækket af et svagere skin af ceremonier end hos tyrkerne, så deres ikke skulle ses, og vi selv ikke desto mindre regnes for helgener. Hvor meget mindre vil ikke deres laster røre tyrkerne, skønt de er iklædte religiøse ceremonier!

72 Proinde hunc librum etiam hoc altero consilio edimus, ut scandalum Mahometicum praeveniremus. Cum enim in vicino nunc Turcam et suam religionem habeamus, monendi sunt nostri, ne specie religionis illorum et facie morum commoti aut vilitate nostrae fidei ac morum difformitate offensi negent Christum suum et Mahometum sequantur, Sed discant religionem Christi aliud esse quam caeremonias et mores Atque Fidem Christi prorsus nihil discernere, utrae ceremoniae, mores et leges sint meliores aut deteriores, Sed omnes in unam massam contusas dictat ad iusticiam nec esse satis nec eis esse opus.

Til sidst: Der er endnu en grund til, at jeg offentliggør denne bog: Jeg vil komme den muhammedanske forargelse i forkøbet. Eftersom vi nu har Tyrken og hans religion i vor nærhed, bør vore folk advares, at de ikke, enten tilskyndet af deres religions glans og deres skikkes skin eller forarget over vores tros billighed og vore skikkes opløste form nægter deres Kristus og følger Muhammed. Lad dem hellere lære, at Kristi religion er noget andet end ceremonier og skikke, og at tro på Kristus ikke har noget at gøre med at skelne mellem, hvilke ceremonier, skikke og love der er bedre eller dårligere, men erklærer, at de alle, taget som en helhed, ikke er nok til retfærdighed og heller ikke nødvendige.

73 Haec nisi discamus, periculum est, ne plurimi ex nostris Turci fiant, alioqui proclives ad multo minus speciosos errores.

Hvis vi ikke lærer det, er der fare for, at mange af vore bliver tyrker, for de udsættes jo for fejltagelser, der er meget mindre splendide.

74 Et quamvis hic autor Turcorum absurda et turpia satis exagitet, deinde eorum speciosa scandala (quibus et ipse motus aliquando lapsus est, uti fatetur) satis candide et recte confutet, Tamen videmus illo tempore non ita valuisse in publico nostra summa praesidia et robustissima arma, quae sunt articuli de Christo, Scilicet quod Christus sit filius Dei, mortuus pro nostris peccatis, resuscitatus ad vitam nostram, quod Fide in illum iusti et peccatis remissis salve sumus etc.

Og skønt denne forfatter ret grundigt fortæller om tyrkernes absurditeter og dumheder, og åbenhjertigt og retmæssigt gendriver deres særlige forargeligheder (som han indrømmer, at han engang var lige ved at falde for), så ser vi dog, at på den tid var vores største fæstninger og stærkeste våben ikke så værdifulde i det offentlige. Disse forsvarsvåben er artiklerne om Kristus, at Kristus er Guds søn, død for vore synder, opstået til vort liv, at vi ved tro på ham bliver retfærdige og ved syndernes forladelse frelste, osv.

75 Haec sunt tonitrua, quae destruunt, non modo Mahomethum, sed et portas inferi. Mahometh enim negat Christum esse filium Dei, Negat ipsum mortuum pro nostris peccatis, Negat ipsum resurrexisse ad vitam nostram, negat Fide in illum remitti peccata et nos iustificari, Negat ipsum (W208) iudicem venturum super vivos et mortuos, licet resurrectionem mortuorum et diem iudicij credat, Negat Spiritum sanctum, Negat eius dona. His et similibus articulis et munienda conscientia contra caeremonias Mahomethi. His machinis Alkoranus eius confutandus est.

Dette er de tordenskrald, som ødelægger ikke blot Muhammed, men helvedes porte. For Muhammed nægter, at Kristus er Guds søn, han nægter, at han er død for vore synder, han nægter, at han er opstået til vort liv, han nægter, at ved tro på ham tilgives vore synder, og vi bliver retfærdiggjorte, han nægter, at han kommer som dommer over levende og døde, selv om han tror på de dødes opstandelse og dommedagen, han nægter hans gaver. Ved disse og lignende artikler må samvittighederne armeres mod Muhammeds ceremonier. Med disse våben må koranen gendrives.

76 Nam si iam dictos articulos quis neget, Quid illi prosit, etiam si Angelorum religionem habeat, etiam si bis sit Turcorum religiosus? Contra, si quis hos articulos teneat, Quid illi noceat, si neque tam multa ieiunet, oret, vigilet, abstineat neque victu, vestitu, gestu, re familiari tam modestus sit?

For hvis nogen nægter disse artikler, hvad ville det så gavne dem, om de havde englenes religion, også om de var dobbelt så religiøse som tyrkerne? Omvendt: hvis nogen holder fast ved disse artikler, hvad ville det så skade ham, hvis han slet ikke fastede, bad og vågede så meget eller ikke afholdt sig fra mad, klæder, riter, familieliv på ligeså moderat måde?

77 Sint Turci, sint Papistae his rebus clari, At simul vera Fide vacui et iuxta alijs criminibus turpissimis oppleti sunt et coram Deo abominabiles et apud homines odibiles.

Lad kun tyrkerne, lad kun papisterne være strålende i den slags ting, samtidig er de jo tomme for den sande tro og i lige høj grad opfyldt med de mest forfærdelige overtrædelser, der er forkastelige overfor Gud og hadefulde blandt mennesker.

78 Sed venia huic danda est autori, qui communi vitio seculi maiora non attigit et quae attigit stilo usitato sui temporis formavit, Laudandus vero ob insignem zelum, candorem et diligentiam, quibus, quantum potuit, praestitit fideliter.

Men man må give forfatteren den anerkendelse, at skønt hans bog ikke undgår de almindelige fejl på hans tid, og er skrevet i den sædvanlige stil fra den tid, så skal han dog roses på grund af den ædle iver, renhed og omhu, hvormed han, så godt han kan, gør sig troværdig.

79 Plura forte dicam, siquando mihi ipse Mahomethus Alcoranusque suus in manus venerit. Spero enim Euangelion nostrum tanta luce fulgens etiam impetum facturum esse ante indicij diem in ipsum Mahomethum abominabilem prophetam, quod faciat Dominus noster Iesus Christus cito, Cui sit gloria aeterna. Amen.

Måske jeg vil sige mere, hvis jeg engang får fingre i Muhammed og hans koran. Jeg håber nemlig, at vort evangelium, der lyser med et så stort lys, før dommedag vil foretage et angreb på Muhammed selv, den forbandede profet. Måtte vor Herre Jesus Kristus gøre det snart. Ham være ære i evighed. Amen.

80 n

81 n

82 n

83 n

84 n

85 n

86 n

87 n

88 n

89 n

90 n

91 n

92 n

93 n

94 n

95 n

96 n

97 n

98 n

99 n

100 n

101 n

102 n

103 n

104 n

105 n

106 n

107 n

108 n

109 n

110 n

111 n

112c

c

113c

c

114 c

c

115 c

c

116 c

c

117 c

c

118 c

c

119 c

c

120c

c

Noter: