Luther mod Emser 06

Auf das überchristliche, übergeistliche und überkünstliche Buch Bocks Emsers zu Leipzig Antwort. 1521: 2
Erl. 27, side 263 til ???.
Indhold: Om 2 Kor 3,6 #1.

Tilbage til lutems05!
1       Nu wollen wir den Spruch von Geist und Buchstaben handeln. St. Paulus an demselben Ort schreibt nit ein Tutel von diesen zweien Sinnen, sondern von zweierlei Predigten oder Predigeramten. Einis ist des Alten Testaments, das ander des Neuen Testaments. Das Alte Testament prediget den Buchstaben; das Neu prediget den Geist.         Nu vil vi behandle ordet om ånd og bogstav. Skt. Paulus skriver på dette sted ikke en tøddel om disse to betydninger, men om to slags prædikner eller prædikenembeder. Det ene er det gamle testamentes, det andet det ny testamentes. Det gamle testamente prædiker bogstaven, det ny prædiker ånden. 
Und dass ich nit, wie Bock Emser, meinen Traum sage, so lasset uns hören die klare eigene Wort des Apostels, wie er von den Dienern oder Predigern des Neuen Testaments sagt, die lauten also 2 Corinth. 3,3sqq: Ihr seid ein Brief Christi, der durch unser Predigt gemacht ist, und geschrieben, nit mit Dinten, sondern mit dem Geist des lebendigen Gottis: nit in steinern Tafeln, sondern in fleischern Tafeln der Herzen.  Og for at jeg ikke, som bukke-Emser, skal fremsige min egen drøm, så lad os høre apostelens egne klare ord, hvordan han taler om det ny testamentes tjenere eller prædikanter! Sådan lyder de (2 Kor 3,3ff): I er et Kristi brev, som er blevet til gennem vor prædiken, og som er skrevet, ikke med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på stentavler, men på hjerternes kødtavler. 
3  Drumb durfen wir keinis frembden Lobebrief an euch. (n3) Wir trauen zu Gott durch Christum: nit dass wir geschickt gnug sein, etwas zu gedenken, von uns selber; sondern unser Geschicklikeit ist von Gott, wilcher uns geschickt hat gemacht, Diener und Prediger zu sein des Neuen Testaments, nit des Buchstaben, sondern des Geistes: denn der Buchstav todtet, der Geist aber macht lebendig etc.  Derfor behøver vi intet fremmed anbefalelsesbrev til jer. Vi stoler på Gud ved Kristus: Ikke, at vi er tilstrækkelig skikkede til at udtænke noget af os selv; men vor egnethed er fra Gud, som har gjort os skikkede til at være tjener og prædikant af det ny testamente, ikke bogstavens, men åndens: for bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende. 
4          Sein das nit klare Wort von Predigeten gesagt? Hie sehen wir klar, dass St. Paulus zwo Tafeln nennet, und zwo Prediget. Moses Tafeln waren steinern, da das Gesetz eingeschrieben ist mit Gottis Fingern, 2 Mos. 24,12, c. 31,18) Christus Tafeln, (oder wie er hie sagt,) Christus Brief sein der Christen Herzen, in wilche nit Buchstaben, wie in Moses Tafeln, sondern der Geist Gottis geschrieben ist, durch des Evan- (E264) gelii Predigt und Apostelampt.         Er det ikke klare ord om prædikenerne? Her ser vi klart, at Skt. Paulus nævner to tavler, og to prædikener. Moses' tavler var af sten; derpå blev loven indskrevet med Guds finger. Kristi tavler, eller som han her siger, Kristi brev er de kristne hjerter, på hvilke der ikke, som på Moses' tavler, er skrevet bogstaver, men Guds ånd, ved evangeliets prædiken og apostelembede. 
5  Was ist nu das Allis gesagt? Der Buchstab ist nit anders, denn das Gottlich Gesetz oder Gebot, wilchs im Alten Testament, durch Mosen geben, und durch Aarons Priesterthum predigt und gelehret ist. Und heisset darumb der Buchstab, dass es geschrieben ist mit Buchstaben in die steinern Tafel und Bucher, und bleibt Buchstab, gibt auch nichts mehr.  Hvad betyder nu alt dette? Bogstaven er ikke andet end Guds lov eller bud, som er givet i det gamle testamente gennem Moses og prædikes og læres gennem Aarons præsteembede. Og det hedder bogstav, fordi det er skrevet med bogstaver på stentavler og i bøger, og det forbliver bogstav, giver heller intet mere. 
6  Denn es wird kein Mensch besser von dem Gesetz, sondern nur ärger; dieweil das Gesetz nit hilft noch Gnade gibt, sondern nur gebeut und fodert, zu thun, das doch der Mensch nit vormag noch gerne thuet. Aber der Geist, die gottliche Gnade, die gibt Stärk und Kräft des Herzen, ja macht einen neuen Menschen, der Lust zu Gottis Geboten gewinnet, und thut Allis mit Freuden, was er soll.  For intet menneske bliver bedre af loven, kun værre; for loven hjælper ikke, giver ikke nåde, men påbyder og fordrer, at man skal gøre det, som menneske dog ikke formår og ikke gerne vil gøre. Men ånden, den guddommelige nåde, den giver styrke og kraft til hjertet, ja, den skaber et nyt menneske, som vinder lyst til Guds bud, og gør alt, hvad det skal, med glæde. 
7           Diesen Geist kann man nu in keine Buchstaben fassen, lässit sich nit schreiben mit Dinten in Stein noch Bucher, wie das Gesetz sich fassen lässit: sondern wird nur in das Herz geschrieben, und ist ein lebendige Schrift des heiligen Geists ohn alle Mittel: darumb nennet sie St. Paulus Christus Brief, nit Moses Tafeln, die nit mit Dinten, sondern mit dem Geist Gottis geschrieben sei.         Denne ånd kan man nu ikke fatte i noget bogstav, den lader sig ikke skrive med blæk på sten eller i bøger, sådan som loven lader sig fatte. Men den bliver kun skrevet i hjertet og er en levende skrift af Helligånden uden noget middel. Derfor kalder Skt. Paulus den Kristi brev, ikke Moses' tavler, som ikke er skrevet med blæk, men med Guds ånd. 
8  Durch diesen Geist oder Gnade thut der Mensch, was das Gesetz fodert, und bezahlet das Gesetz; und also wird et ledig von dem Buchstaben, der ihn todtet, und lebet durch die Gnade des Geistis. Denn Allis, was diese Gnade des lebendige Geistis nit hat, das ist todt, ob schon gleisset das ganze Gesetz halten äusserlich. Darumb gibt der Apostel dem Gesetz, dass es tödte, macht niemand lebendig und behält ewig im Tod, wo die Gnade nit kumpt und erlöset, und machet lebendig.  Ved denne ånd eller ved nåden gør menneske, hvad loven fordrer, og betaler loven; og således bliver han fri for bogstaven, der slår ham ihjel og lever ved åndens nåde. For alt, hvad der ikke har den levende ånds nåde, er dødt, selv om den skinner ved i det ydre at holde hele loven. Derfor giver apostelen loven, at den slår ihjel, ikke gør nogen levende og beholder os til evig tid i døden, hvis nåden ikke kommer og forløser og gør levende. 
9          Das sein nu die zwo Predigt. Des Alten Testaments Priester, Prediger und Predigeten, handeln nit mehr, denn das Gesetz Gottis; ist noch nie offentlich prediget der Geist und Gnade. Aber im Neuen Testament predigt man eitel Gnad und Geist, durch Christus uns geben; sintemal des Neuen Testaments Predigt ist nit anders, denn dass allen Menschen wird (E265) Christus angeboten und furtragen, aus lauter Gottis Barmherzigkeit, solcher Massen, dass Alle, die in ihn glauben sollen, Gottis Gnade und den heiligen Geist empfahen, dadurch alle Sund vorgeben, alle Gesetz erfullet, Gottis Kinder und ewiglich selig werden.          Det er nu de to prædikener. Det gamle testamentes præster, prædikanter og prædikener handler ikke om andet end om Guds lov, endnu er ånden og nåden ikke prædiket offentligt. Men i det ny testamente prædiker man idel nåde og ånd, givet os ved Kristus, eftersom det ny testamentes prædiken ikke er andet, end at Kristus tilbydes og prædikes for alle mennesker, kun ud af Guds barmhjertighed, på den måde, at alle, som skal tro på ham, modtager Guds nåde og Helligånden, hvorved vi får alle vore synder tilgivet, får opfyldt alle love, og bliver Guds børn, ja bliver evigt salige. 
10 Darumb nennet hie St. Paulus des Neuen Testaments Prediget, ministerium spiritus, ein Dienst des Geistes, (2 Cor. 3,6) das ist, ein Predigampt, durch wilchs furtragen und angeboten wird der Geist und Gnade Gottis allen denen, die durchs Gesetz beschweret, tödtet und gnadgierig worden seind; wilchs Gesetz heisset er ministerium literae, ein Dienst des Buchstaben, das ist, ein Predigamt, durch wilchs nit mehr denn der Buchstab oder Gesetz geben wird, daraus kein Leben folget; das Gesetz wird auch damit nit erfullet, und der Mensch kann ihm auch nit gnugthuen.  Derfor kalder Skt. Paulus her det ny testamentes prædiken ministerium spiritus, en åndens tjeneste, det vil sige, et prædikenembede, gennem hvilket prædikes og tilbydes Guds ånd og nåde til alle dem, som er tynget og slået ihjel af loven og blevet tørstige efter nåden; den lov kalder han ministerium literae, en tjeneste for bogstaven, det vil sige, et prædikenembede, ved hvilket der ikke gives mere end bogstaven eller loven, hvoraf der ikke følger noget liv; loven bliver heller ikke opfyldt derved, og mennesket kan heller ikke gøre fyldest for den. 
11 Drumb bleibet es Buchstaben, und im Buchstaben wird nit mehr draus, ohn dass es den Menschen todtet, das ist, es zeigt ihm an, was er thun sollt, und doch nit kann. Drob erkennet er, wie er fur Gott todt und in Ungnaden ist, dess Gebot er nit thut, und doch thun soll.  Derfor forbliver det bogstaver, og i bogstaven kommer der ikke mere ud af det, ikke andet end at det slår mennesket ihjel, det vil sige, det viser ham, hvad han skal gøre og dog ikke kan gøre. Derudfra erkender han, hvordan han for Gud er død og er i unåde, for han overholder ikke hans bud, og dog skulle han gøre det. 
12      Aus diesen ists nu klar, dass des Apostels Wort, da er sagt: der Buchstab todtet, der Geist macht lebendig, mocht man mit andern Worten also reden: Das Gesetz todtet, aber die Gnad Gottis macht lebendig; adder also: Die Gnade gibt Hülf, und thut Allis, was das Gesetz fodert, und von ihm selb nit vormag.         Heraf er det nu klart, at apostelens ord, hvor han siger, at bogstaven slår ihjel, ånden gør levende, kan man udtrykke med andre på følgende måde: Loven slår ihjel, men Guds ånd gør levende. Eller således: Nåden giver hjælp, og gør alt, hvad loven fordrer og ikke kan gøre ved sig selv. 
13 Drumb nennet St. Paulus Gottis Gesetz ein Gesetz des Tods und der Sund, und sagt, Röm 8,2-4: Das Gesetz des lebendigen Geistis in Christo hat mich erlöset von dem Gesetz der Sunden und des Tods. Denn es war dem Gesetz unmöglich, mir zu helfen, ja es ward nur ärger durch des alten Fleisches Bosheit; drumb sandt Gott seinen Suhn in unser Fleisch, und also unser Sund vortilget durch die angenommen Sund Christi in seinem Leiden, dass damit dem Gesetz auch in uns gnug geschäh. (n13 Derfor kalder Skt. Paulus Gud lov for en dødens og syndens lov og siger (Rom 8,2): Den levende ånds lov har i Kristus forløst mig fra syndens og dødens lov. For det var umuligt for loven at hjælpe mig, ja det blev kun værre i kraft af det gamle køds ondskab; derfor sendte Gud sin søn i vort kød og tilintetgjorde således vor synd ved at Kristi synd i hans lidelse blev antaget, så at dermed loven skete fyldest også i os. 
14         Also sehen wir, wie St. Paulus meisterlich lehret (E266) Christum, Gottis Gnade und Neue Testament recht zu vorstehen, dass es nit anders sei, denn, wie Christus sei in unser Sund treten, hat sie in seinem Fleisch am Kreuz tragen und vortilget, auf dass Alle, die in ihn glaubten, durch ihn der Sund auch also los wurden, und Gnade empfingen, hinfurt dem Gesetz Gottis und todtend Buchstaben gnug zu thun, und also ewig lebeten.           Sådan ser vi, hvordan Skt. Paulus mesterligt lærer at forstå Kristus, Guds nåde og det ny testamente ret, at det ikke er andet end at lære om, hvordan Kristus er trådt ind i vore synder, har båret dem i sit kød op på korset og tilintetgjort dem, for at alle, som troede på ham, også således ved ham skulle blive fri for synden og modtage nåde, og derudover gøre Guds lov og dræbende bogstaver fyldest og således leve evigt. 
15 Siehe, das heisst ministerium Spiritus, non literae, Prediget des Geistis, Prediget der Gnaden, Predigt rechts Ablass, (n15) Predigt von Christo, das ist, das Neu Testament; davon viel zu reden wäre, wenn der böse Geist nit hätt durch den Papst die Welt vorblendet, und mit Menschenlehren in Abgrund gefuhret der äussersten Finsterniss.  Se, det kaldes ministerium Spiritus, non literae, åndens prædiken, nådens prædiken, den rette aflads prædiken, prædiken om Kristus, det vil sige, om det ny testamente; herom ville der være meget at sige, hvis ikke den onde ånd gennem paven havde forblændet verden og med menneskelære ført den i det yderste mørkes afgrund. 
16        Nu sehen wir, dass alle Gebot sein tödtlich; dieweil auch gottlich Gebot tödtlich sein: denn Allis, was nit Geist oder Gnade ist, das ist todt. Darumb es gar ein grob Unvorstand ist, dass man die Allegorien, Tropologien und dergleichen, will Geist heissen; so die alle mugen in Buchstaben gefasset werden, und nit lebendig machen: aber die Gnade hat kein Gefäss, denn das Herz.         Nu ser vi, at alle bud slår ihjel; og at derfor også Guds bud slår ihjel: For alt, hvad der ikke er ånd eller nåde, det er dødt. Derfor er det en grov misforståelse, at man vil kalde allegorierne, tropologerne og den slags for ånd; for de må dog alle forstås som bogstaver, og de gør ikke levende; men nåden har intet andet hjemsted end hjertet. 
17  Wie nu nit alle Menschen aufnehmen das Leben dieses Geistis, ja das mehrer Theil lässet ihm solchs Geists Diener umbsonst furtragen und predigen solche reiche Gnade, glauben nit dem Evangelio; also auch nit Alle aufnehmen den Dienst des Buchstaben oder Predig des Gesetzs, wollen sich nit lassen tödten; das ist, Gottis Gesetz vorstehen sie nit; gehen hin, fahen weder Buchstaben noch Geist.  Ligesom det nu ikke er alle mennesker, der modtager denne ånds liv, ja størstedelen lader denne ånds tjener foredrage og prædike forgæves om denne rige nåde, de tror ikke evangeliet, således modtager heller ikke alle bogstavens tjeneste eller lovens prædiken, vil ikke lade sig slå ihjel, det vil sige, Guds lov forstår de ikke; de går omkring, forstår hverken bogstav eller ånd. 
18 Und dass wir Boch Emsers blinden Vorstand weiter dargeben: er meinet, der Buchstab sei zu meiden, und der Tod des Buchstaben zu fliehen; so gaht es denen, die der Väter Bucher allein lesen, und die Schrift liegen lassen, gauklen mit ihren Spiessen und Degen, und machen einen finstern Nebel aus der Schrift, und ein Licht aus der Väter Lehre.  Og for at udfolde bukke-Emsers blinde forståelse lidt mere: Han mener, at man skal undgå bogstaven og fly bogstavens død; sådan går det dem, som alene læser fædrenes bøger og lader skriften ligge, som gøgler med deres spyd og kårde og gør skriften til en mørk tåge og fædrenes lære til et lys. 
19        Der Apostel will nit, dass man den Buchstaben meiden noch seinen Tod fliehen sollen; ja, er klagt am selben Ort, (2 Cor. 3,7) dass den Juden ein Decke (E267) ubir dem Gesetz hange, wie fur dem Antlitz Mosi, 2 Mos. 34,30, dass sie den Buchstaben, seinen Tod und Klarheit nit sehen.          Apostelen vil ikke, at man skal undgå bogstaven eller fly dens død; ja, han klager sammesteds over, at der for jøderne hænger et dække over loven, ligesom der var et dække over Moses' ansigt, så at de ikke ser bogstaven, dens død og klarhed. 
20 Er will dass man den Buchstaben predig und klar mache, die Decke von Moses Angesicht thue. Das geht also zu: Wer das Gesetz Gottis recht vorstehet, und ihm ohn Decken unter die Augen sicht, der findet, dass aller Menschen Werk Sund sein, und nichts Gutis in ihn ist, es komme denn des Geists Gnade in sie.  Han vil, at man prædiker bogstaven og gør den klar, trækker dækket bort fra Moses' ansigt. Det går sålees til: Den, der ret forstår Guds lov og ser den i øjnene uden dække, han finder, at alle menneskers gerninger er synd, og at der ikke er noget godt i dem, hvis ikke åndens nåde kommer ind i dem. 
21 Und das ist auch des Gesetzs End und Meinung, davon Paulus sagt 2 Corinth. 4,4. Sie sahen nit das End Mosi; dann es will Idermann zu Sunder, und alle unser Ding zu Sunden machen, und damit uns unser Jammer, Tod und Vordienst anzeigen, und in unser recht Erkenntniss fuhren, wie St. Paulus Röm. 7,7 sagt: Das Gesetz gibt Erkenntniss der Sund; und Röm. 11,32: Die Schrift beschleusset alle Menschen unter die Sund, dass alle Welt das Maul stopft werd, und wisse, dass fur Gott kein Mensch frumm ist ohn Gnad, ob er gleich Werk des Gesetzs thue.  Og det er også lovens endemål og mening, hvorom Paulus taler 2 Kor 4,4. De så ikke Moses' endemål; for det vil gøre enhver til synder og alle vore sager til synder og dermed påvise for os vor jammer, død og fortjeneste, og føre ind i en ret erkendelse af os selv, som Skt. Paulus siger Rom 7,7: Loven medvirker erkendelse af synden; og Rom 11,32: Skriften indeslutter alle mennesker under synden, for at munden skal lukkes på hele verden og den skal vide, at for Gud erntet menneske fromt uden nåde, selv om han gør lovens gerninger. 
22          Also ists nit muglich, dass der das Evangelium höre, und sich lasse die Gnaden des Geistis lebendig machen, wer nit will zuvor das Gesetz hören, und sich der Buchstaben lassen todten: denn die Gnade wird nit geben, denn allein, wilchen noch ihr dürstet. Das (E268) Leben hilft nur den Todten, die Gnade nur den Sunden, [Sundern] der Geist nur dem Buchstaben, und eins ohn das ander mag niemand haben.           Således er et ikke muligt, at den kan høre evangeliet og lade nåden gøre sig levende, som ikke først vil høre loven og lade bogstaven slå sig ihjel. For nåden gives kun og alene til den, der tørster efter den. Livet hjælper kun de døde, nåden kun synderne, ånden kun bogstaven, og ingen kan få det ene uden det andet. 
23 Drumb dasjene, das Emser den Buchstaben und Tod nennet, ist in der Wahrheit nit anders, denn der Vorhang und schädlich Unvorstand des Buchstaben, und vordammliche Flucht dieses seligen Tods; ja, es noch weit nit so guter Vorstand ist. So gar fern ist der arm blind Mensch von der Schrift, und gibt fur mit dem schneidenden Schwerdt zu treffen. Das heisset, mein ich, sich selb in die Backen gehauen.  Derfor det, som Emser kalder bogstaven og døden, er i sandhed ikke andet end bogstavens forhæng og skadelige misforståelse og en fordømmelig flugt fra denne salige død, ja, det er langt fra så god en forståelse. Så ganske fjern er det arme blinde menneske fra skriften og giver dog udseende af at ramme med sværdets æg. Det kan man da efter min mening kalde at ramme sig selv i kinden. 
24          Es wäre mein treuer Rath, dass solche ungelehrete Köpf ihr Buchmachen liessen anstehen. Denn dieweil sie etlich Väter Sprüch toll einfuhren, machen sie dem armen Volk ein Nasen, dass sie drauf fallen, und fassen solchen Irrthumb, den sie vielleicht nimmermehr fahren lassen; und mugen solch Buchle ohn Schaden nit abgahn: wilcher Vorderben denn schuldig ist fur Gott derselb tolle Buchschreiber.          Det skulle være mit gode råd, at den slags ulærde hoveder skulle lade deres bogmageri ligge. For når de ret tåbeligt indfører nogle udsagn af fædrene, narrer de det arme folk, så de falder derved og antager en sådan vildfarelse, som de måske aldrig mere vil lade fare; og det ville ikke være nogen skade til, om sådanne bøger ikke blev udgivet. Og det fordærv, de anretter, skal den tåbelige bogskriver stå til regnskab for overfor Gud. 
25 Als, wer will Emsern die Gnade geben, dass er solchen Irrthum und Lügen seines Buchle wieder ausrüte, wie er schuldig ist? Es wäre ihm besser gewest, wie Christus sagt, (Matth. 18,6) man hätt ihm ein Möhlstein an seinen Hals gebunden, und ins Meer ersäuft, denn dass er nit allein irrige, schädliche, ärgerliche Lehre schreibt, sondern auch die allerbesten Lehre Christi aufs äusserst lästert, vorgift, und arm Leut davon treibt. (n25 Hvem vil f. eks. give Emser den nåde, at han igen udrydder den vildfarelse og løgn, hans bog har fremkaldt, hvilket han er skyldig at gøre? Det ville være bedre for ham, som Kristus siger, at man havde bundet en møllesten om halsen på ham og han var sænket i havets dyb, end at han skriver denne ikke alene fejlagtige, skadelige og forargelige lære, men også spotter, forgifter og driver det arme folk bort fra Kristi allerbedste lære, så meget han overhovedet formår. 
26        Weh dir Emser! Wenn du hättist geharret, bis dass dich Gott berufen und getrieben hätt, so hätt er auch mit dir gewirkt, seinen Geist dir geben, nutzlich zu schreiben. Aber nu thuest du wie Jeremias (c. 25,21) sagt: Currebant, et non mittebam eos, prophetabant, et non sum locutus eis.         Vé dig, Emser! Hvis du havde holdt ud, til Gud havde kaldt og drevet dig, så ville han også havde handlet med dig, givet dig sin ånd, som kunne hjælpe dig med at skrive. Men nu gør du, som Jeremias siger: De løber, men jeg har ikke sendt dem; de profeterer, men jeg har ikke talt til dem. 
27 Der heissig [hässige] und lugenhaft Geist hat dich trieben; darumb schreibist du auch nit mehr denn Lugen und Irrthumb. Ich kann ihm nit mehr thun, ich warne Idermann fur deinem Gift. Und wenn ich nit derselben Armen gefürcht, ich hätt dich nit würdig geacht, dem ich antworten sollt, wie ich normals than hab. Tu enim ipsa inscitia in his rebus. (E269)  Den hadefulde og løgnagtige ånd har drevet dig; derfor skriver du heller ikke andet end løgn og vildfarelse. Jeg kan ikke gøre mere imod ham, jeg advarer enhver mod din gift. Og hvis jeg ikke havde været bange for, hvad de fattige kunne få ud af det, ville jeg ikke have agtet dig værdig til at jeg skulle svare dig, som jeg ellers normalt har gjort. Du er nemlig uvidenheden selv i disse sager. 
28         Dass wir aber wieder zu dem unsern kummen: Es ist wohl wahr, wo man allein das Gesetz predigt und den Buchstaben treibt, wie im alten Testament geschehen, und nit drauf auch den Geist predigt, do ist Tod ohn Leben, Sund ohn Gnade, Pein ohn Trost: da werden elende, gefangne Gewissen, die zuletzt vorzweifeln und in ihren Sunden sterben müssen, und also durch solche Prediget ewig vordampt werden.         Men for igen at vende tilbage til vor sag: Det er vel sandt, at hvor man alene prædiker loven og driver på bogstaven, som det skete i det gamle testamente, og ikke derpå også prædiker ånden, dèr er der død uden liv, synd uden nåde, pine uden trøst; dèr skabes elendige, fangne samvittigheder, som til sidst fortvivler og må dø i deres synder, og således bliver evig fordømt ved den form for prædiken. 
29 Wie zu unsern Zeiten than haben und noch thun die mördischen Sophisten in ihren Summis und Confessionalibus, darinnen sie die Leut treiben und martern mit ihren Sunden zu bereuen, beichten, büssen und genugthun; darnach gute Werk lehren, und gute Lehre predigen, wie sie sagen, und keinmal den Geist und Christum den betrübten Gewissen furbilden; dass itzt in aller Welt Christus unbekannt, das Evangelium unter Bank liegt, und das ganz Ampt des neuen Testaments geschwiegen ist: und die nur die allerbesten sind, die Mosen und die Gebot vorklären; wilch doch auch fast seltsam sein.  Som de morderiske sofister har gjort og endnu stadig gør i vore dage i deres 'Summa'er' og 'Konfessionalibus', hvori de driver og martrer folk med at angre deres synder, skrifte, gøre bod og gøre fyldest; derefter lærer gode gerninger og prædiker god lære, som de kalder det, og afbilder ånden og Kristus for de bedrøvede samvittigheder; så at nu Kristus er ubekendt i hele verden, evangeliet lagt på hylden, og der hersker tavshed om hele det ny testamentes embede; og det kun er de allerbedste, der forklarer Moses og budene; hvilket dog også er ganske sjældent. 
30 Das mehrer Theil geht mit Narrnwerk umb, und lehren das geistlich Recht, Papst Gesetz, Menschenlehre und ihre Statuten; da hangen sie innen, da bleiben sie innen, lehren täglich, und kummen nimmermehr, dass sie die Wahrheit erkennen, wie St. Paulus sagt (2 Tim. 3,7).  Størstedelen får tiden til at gå med narreværk, og lærer gejstlig ret, pavelove, menneskelære og deres statutter; deri hænger de fast, deri bliver de stikkende, de lærer dagligt og når aldrig frem til at erkende sandheden, som Skt. Paulus siger i 2 Tim 3,7. 
31         So Gottis Gebot, aufs allerbest geprediget und vorkläret, schädlich und vordammlich ist, wie hie St. Paulus sagt, was geben denn die Sophisten und Bock fur, mit Menschenlehren und eigen Gesetzen die Leut frumm machen, und gute Werk mehren? Furwahr, dieweil das Gesetz Allis todtit und vordampt, was nit Gnade und Geist ist, so thun sie nit mehr mit ihren vielen Gesetzen und Werken, denn dass sie dem Gesetz viel zu tödten und zu vordammen geben.          Hvis Guds bud, prædiket og forklaret på allerbedste måde, er skadelige og fordømmende, som Skt. Paulus her siger, hvordan kan så sofisterne og bukken foregive, at de med menneskelære og egne love kan gøre folk fromme og øge de gode gerninger? I sandhed, når loven dræber og fordømmer alt, hvad der ikke er nåde og lov, så gør de med deres mange love og gerninger ikke mere end at de giver loven altfor meget at dræbe og fordømme. 
32 Und also alle ihr Muhe und Arbeit umbsonst vorlieren, und je mehr sie thun, je ärger sie werden; dieweil es unmuglich ist, dem Gesetz Gottis mit Werken und Lehren gnugthun, dem allein der Geist gnug thut. Darumb nennet die Schrift solch ihr Wesen, Aven et Amal, Muth und Erbeit, und denselben vorlornen Haufen, Bethaven, die Kirch (E270) oder Hause der Muhe; item, Amos 7,16 (Esa. 66,3. Hos 5,8) Bethishac, die Kirch der Betrügung, dass unter ihn Idermann durch solch ihr falsche Lehre, Werk und Leben betrogen wird.  Og på den måde taber de al deres nøje og besvær til ingen nytte, og jo mere de gør, des værre bliver de; for det er umuligt at fyldestgøre Guds lov med gerninger og læresætninger, den, som alene ånden gør fyldest. Derfor kalder skriften den slags væsen Aven og Amal, møje og besvær, den fortabte hob mennesker, Bethaven, det vil sige møjens kirke eller hus; eller den kalder det, Amos 7,16, Bithishac, bedragets kirke, så at enhver, der står under dem, skal blive bedraget gennem denne falske lære, gerning og liv hos dem. 
33        Also hab ich gerathen und rathe noch, dass man nit ein Reformation furgebe, wie Emser narret, diese Menschenlehre und geistlich Recht zu bessern; denn es ist unmuglich: sondern dass man es gar vorbrenne, abthue, vortilge und umbkehre, oder je weniger, so viel man kann: und wiederumb, treibe die zwei blosse Ampt des Buchstaben und Geists; wilch nit mugen trieben werden, Menschenlehre bleiben denn dahinten.         Derfor har jeg tilrådet og tilråder stadigvæk, at man ikke lader som om man vil gennemføre en reformation, sådan som Emser snyder, når han siger, han vil forbedre denne menneskelære og den gejstlige ret; for det er umuligt. Nej, man skal ganske opbrænde den, fjerne den, ødelægge den og vende den om, eller gøre i hvert fald så meget man kan med at drive på med de to simple embeder, bogstavens og åndens; men dem kan man ikke drive på med, hvis ikke menneskelære fjernes. 
34 Und billig ist, dass sie weichen dem Gottis Buchstaben und Geist, dieweil sie hinderlich und nachtheilig dazu sein. Wir haben mehr an Buchstaben und Geist zu predigen, wenn [denn] wir vormugen, ob wir gleich von Anbeginn der Welt bis ans End predigeten.  Og det er kun rimeligt, at den viger for Guds bogstav og ånd, når den forhindrer den og er til ulempe for dem. Vi har mere bogstav og ånd at prædike end vi formår, om vi så prædikede fra verdens begyndelse til dens ende. 
35           Und ob wir schon im neuen Testament sind, und des Geists Predigen nur haben sollten; doch, weil wir noch im Fleisch und Blut leben, ists noth, auch den Buchstaben predigen, dass man die Leute zum Ersten durchs Gesetz tödte, und alle ihr Vormessenheit zunichte mache, damit sie sich erkennen geisthünrig [geisthungrig] und gnaddürstig werden, und also zu des Geistes Predigt das Volk bereite.           Og selv om vi så allerede er i det ny testamente og kun skulle have åndens prædiken, så er det dog nødvendigt, fordi vi endnu lever i kød og blod, også at prædike bogstaven, så at man i første række gennem loven slår folk ihjel og gør al deres formastelighed til intet, for at de kan komme til at føle sig åndshungrige og nådetørstende; på den måde må man berede folket til at prædike ånden. 
36 Wie von St. Johannes geschrieben steht, dass er Christo das Volk bereitet mit Predigung der Buss, wilchs war des Buchstaben Ampt, und alsdann sie zu Christo fuhret und sprach (Joh. 1,29.): Sehet da, der ist das Lamm Gottis, das do wegnimpt aller Welt Sund; wilchs war des Geistis Ampt.  Som der står skrevet af Skt. Johannes, at han beredte folket ved at prædike bod, hvilket var bogstavens embede, og derefter første dem til Kristus og sagde: 'Se det Guds lam, som fjernes al verdens synd', hvilket var åndens embede. 
37         Da sein nu zwei Gottis Werk, in der Schrift vielmal gepreiset, dass er todtet und lebendig macht, er wundet und heilet, er vorderbet und hilft; er vordampt und macht selig, er niedert und erhebt [erhöhet], er schändet und ehret, wie das 5. Mos 32,39, 1 Sam 2,6-8, Ps 113,7 und mehr Orten geschrieben.           Her er nu de to guddommelige gerninger, som mange gange prises i skriften, at han døder og gør levende, han sårer og han heler, han fordærver og han hjælper, han fordømmer og han gør salig, han fornedrer og ophøjer, han skænder og han ærer, som det står skrevet 5 Mos 32,39, 1 Sam 2,6-8, Sl 113,7 og flere steder. 
38 Wilche Werk er thut durch diese zwei Ampt: das erste, durch den Buchstaben; das ander, durch den Geist. Der Buchstab macht, dass niemand fur seinem Zorn bleiben kann; der Geist macht, dass niemand fur seiner Gnade vorderben kann.  Og denne gerning udfører han gennem disse to embeder: det første gennem bogstaven, det andet gennem ånden. Bogstaven bevirker, at ingen kan bestå for hans vrede; ånden bevirker, at ingen kan ødelægges for hans nåde. 
39 Ach, das ist so ein reiner Handel, davon (E271) unaufhörlich zu reden wäre; aber Papst und Menschengesetz haben ihn uns vordeckt, und einen eisernen Furhang dafur befestiget, dass Gott erbarm, Amen.  Ak, det er et så rent bytte, derom skulle vi tale uophørligt; men paven og menneskelære har skjult dem for os og ophængt et jerntæppe for det, så Gud må sig forbarme. Amen. 
40        Hieraus vorstehet nu leichtlich Idermann, was St. Paulus meinet, Röm 7,12f da er spricht: Das gottlich Gesetz ist gut, recht, heilig und geistlich, und doch ein tödtender Buchstab; darumb, dass es anzeigt, wie der Mensch sollt billig gut, recht, heilig, geistlich und aller Ding gleich sein, wie das Gesetz ausweiset; so findet sichs anders, dass er bös, ungerecht, sundig, fleischlich ist, und dem Gesetz auf alle Maass ungleich.           Herudfra forstår enhver nu let, hvad Skt. paulus mener i Rom 7,12f, hvor han siger: Den guddommelige lov er god, retfærdig, hellig og åndelig, og dog er den et dødende bogstav; fordi den påpeger, hvordan mennesket med rimelighed skal være godt, retfærdigt, helligt, åndeligt og alt det lig, som loven kræver, derfor findes det at være anderledes, så at mennesket er ondt, uretfærdigt, syndigt, kødeligt og på alle måder ulig loven. 
41 Welch Ungleichheit ihm langet zum ewigen Tod, Zorn und Ungnaden Gottis, der sein Gesetz will (wie billig,) erfullet haben auf den letzten Buchstaben und Tutel (5. Mos. 27,26).  Og denne ulighed fører mennesket til evig død, til Guds vrede og unåde, han, der, som rimeligt er, vil have sin lov opfyldt til det sidste bogstav og til den sidste tøddel. 
42 Also wird der Mensch aus dem Spiegel und Ansehen des Buchstabens oder Gesetzs, ihm selb erkannt, wie er todt und in Ungnaden Gottis ist; wilch Erkenntniss ihn ängstet und treibet, zu suchen den Geist, der ihn auch gut, frumm, heilig und geistlich, dem Gesetz aller Ding gleich mach, und zu Gottis Gnaden bringe.  Derfor bliver mennesket ud fra bogstavens eller lovens spejl og ved at se på det sig selv bevidst, hvordan han er død og befinder sig i Guds unåde; denne erkendelse gør ham bange og driver ham til at søge den ånd, der både kan gøre ham god, from, hellig og åndelig og lig med loven i alle ting, og bringe ham Guds nåde. 
43 So ist ihm denn das Gesetz lieblich, und tödtet ihn der Buchstab nimmer, sondern lebet im Geist, wie das Gesetz fodert; ja darf keines Gesetzs mehr, das ihn lehret, denn er kann es nu auswendig, dieweil nu Allis, was das Gesetz fodert, Natur und Wesen worden ist durch den Geist.  På den måde er nu loven god for ham og bogstaven slår ham aldrig ihjel, men han lever i ånden, sådan som loven fordrer; ja, han behøver ingen lov mere, som kan belære ham, for han kan den nu udenad, eftersom nu alt, hvad loven fordrer, er blevet hans natur og hans væsen i kraft af ånden. 
44          So wollen wir nu diess beschliessen mit dem feinen Spruch St. Augustini Psalm 17. da er hübsch und kurz begreift, was der Buchstab sei, und spricht: Der Buchstab ist nichts anders, denn das Gesetz ohn Gnade. Also mügen wir wiederumb sagen: Dass der Geist sei nit [nichts] anders, denn die Gnade ohn Gesetz.          Derfor vil vi nu afslutte denne del med det fine udsagn af Skt. Augustin, Sl 17, hvor han smukt og kort sammenfatter, hvad bogstaven er, og siger: Bogstaven er ikke andet end loven uden nåde. På samme måde kunne vi også omvendt sige, at ånden ikke er andet end nåden uden lov. 
45 Wo nu der Buchstabe ist, oder Gesetz ohn Gnade, da ist kein Aufhören Gesetz machen, lehren und wirken, und hilft doch nichts, wird niemand davon besser, bleibet Alles todt im Buchstaben.  Hvor nu bogstaven eller loven uden nåde er, dèr kan man ikke ophøre med at lave love, lære love og overholde love, og det hjælper dog intet, ingen bliver bedre af det, alt forbliver dødt i bogstaven. 
46 Wiederumb, wo der Geist Gottis ist, da ist Freiheit, wie St. Paulus sagt (2. Cor 3,17) da darf man keiner Lehre noch Gesetz; und geschicht doch Allis, was geschehen soll: gleich als wer ein gesund gut Gesicht (E272) den darf niemand lehren wie er sehen soll: hat ein frei Gesicht, und mehr, denn ihm alle Lehre dazu helfen oder geben künnten; ist er aber ungesund, da ist die Freiheit aus, da kann man nit Lehre gnug finden, die ihn helfen hüten und bewahren, muss auf ein iglichen Blick ein eigen Sorg und Regel haben, dass er sehe.  Omvendt, hvor Guds ånd er, dèr er der frihed, som Skt. Paulus siger 2 Kor 3,17, dèr behøver man ingen lære og ingen lov; og dog sker alt det, der skal ske: ganske som når én har et godt syn, så behøver ingen lære ham, hvordan han skal se: han har et frit syn og har mere, end al lære kunne hjælpe ham til eller give ham. Men er han usund, så er friheden borte, så kan man ikke finde nok lærestof, som skal hjælpe med at vogte og bevare ham, så må han have en særlig bekymring og en særlig regel knyttet til hvert blik, han sender, at han nu også ser. 
47 Also meint St. Paulus 1. Tim. 1,9: Dem Gerechten ist kein Gesetz geben; denn er hats Allis vom Geist, was das Gesetz fodert. Und das meinet er, da er sagt (2 Cor. 3,6): Gott hat uns gemacht Prediger des Geistis, und nit des Buchstabens; dass im neuen Testament eigentlich soll nur Gnade und nit Gesetz geprediget werden, dass die Menschen recht grundfrumm durch den Geist werden.  Sådan mener Skt. Paulus 1 Tim 1,9: For den retfærdige findes der ingen lov; for han har det altsammen fra ånden, alt det, loven fordrer. Og det er, hvad han mener, når han 2 Kor 3,6 siger: Gud har gjort os til åndens prædikanter og ikke til bogstavens prædikanter; at i det ny testamente er det egentlig nåden og ikke loven, der skal prædikes, så at menneskene ret bliver fromme i bund og grund ved ånden. 
48         Wo bist du nu Goliath Emser mit deinem Spiess und Schwerdt? Du hat diess Schwerdt an dich gürtet; und lässist dir den Kopf damit abhauen. Wie hättist du in der ganzen Biblien mocht einen Spruch finden, der mir so wohl wider dich dienet, als dieser, da du dein Grund und Trost aufsetzest, und rühmist mit der Schneiden zu hauen, so es dir nit dazu kumpt, dass du die Scheide oder Knauf anrührist.            Hvor er du nu, Goliat Emser, med dit spyd og sværd? Du har bundet dig dette sværd om livet; og lader dig hovedet afhugge med det. Hvordan ville du i hele bibelen have fundet et ord, der tjener mig så godt imod dig, som dette her, som du sætter din lid og trøst til, og som du praler af er at hugge med æggen, så det ikke går dig sådan, at du kommer til at røre skeden eller skæftet. 
49 Siehist du nu, wie geistlich du diesen Spruch martirst, und dahin zeuchst, dass der Buchstab heiss schriftlich Sinn, der Geist geistlich Sinn, (emser04#55) und willt, man soll den Buchstaben und Tod fliehen. Wie bist du so ein feiner Fechter! Wie hast du so ein fein Gängle than mit dem beruhmbten Fechter.  Ser du nu, hvor åndeligt du martrer dette udsagn og drager det derhen, hvor bogstaven betyder den skriftlige betydning, ånden den åndelige betydning, og vil, at man skal undgå bogstaverne og døden. Hvor er du dog en fin fægtemester! Hvor har du dog gjort en fin opvisning med den berømte fægter! 
50         Nu weil ich dir das Schwerdt abgürtet hab, und deiner Vormessenheit den Kopf abschlagen, wöllen wir wider (n50) auf deinen Spiess, Degen und ganzen Harnisch kummen (1 Sam 17,51.54) ich hoff, ich will einen todten Goliath wohl ausziehen, und den Kopf empor tragen, Idermann zu schauen geben deine frevel Dräuen und Goliathisch Lästern, (ibid. v. 8sqq). Lass sehen, wo nu der Papst, dein Abgott will bleiben mit seinen Gesetzen, und das ganz Heer dieser Philistiner, mit ihren Menschenlehre.           Men når jeg nu har taget sværdt bort fra din livrem og slået hovedet af din frækhed, vil vi komme tilbage til dit spyd, din kårde og hele din harnisk. Jeg håber, at vil kunne trække en død Goliat ud af harnisken, og løfte hovedet i vejret, så enhver kan se din frække trussel og goliatske spot. Lad os se, hvad der nu bliver af paven, din afgud, med hans love, og hele hæren af filistre, med deres menneskelære. 
51        Ist der Papst mit seinen Bischofen und Priestern ein frummer, treuer Folger und Stuhlerb der Aposteln, so hoff ich, er sei schuldig auch ihr Ampt zu vollfuhren, (E273) und den Geist predigen, lauts dieser Wort Sanct Pauli.           Hvis paven med sine biskopper og præster er en from, trofast efterfølger og arving til apostlene, så håber jeg, at han er skyldig også at udøve deres embede og prædike ånden, ifølge disse ord af Skt. Paulus. 
52 Soll er aber den Geist predigen, so muss er kein Gesetz predigen, sondern Freiheit, auch von Gottis Gesetzen, wie gesagt ist. So frag ich, wo kumpt denn der Papst und Priesterschaft her? die nit allein diesen Geist nimmer predigen, ja auch den Buchstaben nit recht vorklären, sondern ihr eigen Gesetz, geistlich Recht und eitel Menschenlehre, geweihet Salz, Wasser, Vigilien, Messen und was du desselben Gaukelns mehr anzeihist, in alle Welt treiben, Gottis Gesetz vordunkeln, den Furhang Mosi, wilchen die Aposteln haben abthan, wieder furhängen, dazu die Welt in ihr Gesetz gefangen nehmen, christliche Freiheit vortilgen, den Geist vorstören, und die Gnade vorjagen; und fur solch greulich Uebel all unser Geld und Gut nehmen, rauben und stehlen?  Men hvis han skal prædike ånden, så må han ikke prædike nogen lov, men prædike frihed, også frihed fra Guds lov, som før sagt. Så er det, jeg spørger: Hvor kommer da paven og præsteskabet fra? ikke alene prædiker de aldrig denne ånd, ja forklarer ikke engang bogstaverne ret, men de driver på med deres egen lov, den gejstlige ret og idel menneskelære, indviet salt, vand, vigilier, messer og hvad du mere kan opregne af den slags gøgleri, de fordunkler Guds lov, de har genophængt Moses' forhæng, som apostlene havde fjernet, dertil holder de verden fanget i deres love, ødelægger den kristne frihed, tilintetgør ånden og bortjager nåden; og for sådan et grueligt onde røver og stjæler de alle vore penge og tager vort gods. 
53         St. Paulus spricht, dass durch des Geists Predigt auch die Klarheit Mosi, das ist, das Gesetz Gottis werd aufgehaben, dass allein die Klarheit des Geistis leuchte in der Kirchen; so fuhrt uns der Papst nit allein Mosen wieder ein (wilchs noch ein Gnade wäre), sondern deckt ihm das Tuch wieder fur die Augen, ja, mit seinen unzähligen Gesetzen ein steinern Mauer fur ihn bauet, dass itzt wider Buchstab noch Geist erkennet oder predigt wird, sondern eitel Fabeln menschlicher Lehre, da Christus von sagt Matth. 15,8f: Es ist umbsonst, dass sie mir dienen mit Menschengesetzen und Lehren; denn damit kummen sie mir nah mit dem Mund: ihr Herz aber ist fern von mir.          Skt Paulus siger, at når man prædiker ånden bliver også Moses' klarhed, det vil sige, Guds lov, ophævet, så at alene åndens klarhed kommer til at lyse i kirken; derfor indfører paven for os ikke alene Moses igen (hvilket skal være endnu en nåde), men han lægger også igen sløret for hans øjne, ja, med sine utallige love bygger han en stenmur for ham, sådan at nu hverken bogstav eller ånd bliver erkendt eller prædiket, men lutter fabler fra den menneskelære, om hvilken Kristus siger: Det er forgæves, at de tjener mig med menneskelove og menneskelære; for dermed kommer de mig nær med munden; men deres hjerte er fjernt fra mig. (Matt 15,9.8)
54        Wa kumpt nu solcher Papst her mit seiner Priesterschaft? Er ist je nit der Stuhlerb der Aposteln; denn er vorstöret je ihr Ampt und Lehre mit seiner Lehre.           Hvor kommer nu sådan en pave fra med hans præsteskab? Han er jo ikke ikke apostlenes arving; for han ødelægger jo deres embede og lære med sin lære. 
55 St. Paulus steht hie stark und spricht: Wir sein Diener oder Prediger des Geistes, nit des Buchstaben. Wie sagt der Papst? Wir sein Prediger wider des Geists noch Buchstabens, sondern unsers eigen Traum, der nirgend geschrieben ist.  Her står Skt. Paulus stærkt og siger: Vi er åndens tjenere eller prædikanter, ikke bogstavens. Hvad siger Paven? Vi er hverken åndens eller bogstavens prædikanter, men vor egen drøms prædikanter, som ikke står skrevet nogen steder. 
56 Wo kompt er denn her? Ich wil dirs sagen. Christus nennet ihn Matth. 24,15. 23sqq: Wenn ihr sehen werdet den Greuel (E274) in der heiligen Stadt (das ist, den Papst mit seinen eigen Lehren in der Kirchen und Apostel Stuhl sitzen): Wer das lieset, der vorstehe es.  Hvor kommer han da fra? Det skal je sige sig. Kristus nævner ham i Matt 24,15: Når I ser vederstyggeligheden stå i den hellige by (det vil sige, når I ser paven sidde i kirken og apostelens stol med hans egne lære). Den, der læser dette, han må forstå det. 
57 Denn zu der Zeit werden aufstehen viel falscher Lehrer, Propheten und Christen, die werden sagen: hie und da ist Christus, und werden viel vorfuhren, das ist, sie werden Menschenlehre furlegen, damit man Christum hie und da suchet, durch Werk und Ceremonien zu finden meinet; so er sich nur im Herzen, Geist und Glauben, an allen Oertern, allen Zeiten, allen Personen finden lässit.  For på den tid skal der fremstå mange falske lærer, profeter og Kristus'ser, som vil sige: Her eller dèr er Kristus, og de vil forføre mange, det vil sige, de vil fremlægge menneskelære, for at man skal søge Kristus her eller dèr, og for at man skal mene at finde ham gennem gerninger og ceremonier; skønt han kun vil lade sig finde i hjertet, i ånden og i troen, på alle steder, til alle tider og i alle personer. 
58        Und St. Paulus 2 Thess. 2,3.9: Der Mensch, der nur Sund und Vorderben aufbringet, wird durch Wirkung des Teufels erfurkommen. Und Daniel 8,23-25: Es wird am End des römischen Reichs sich erheben ein Künig, dess Stärk wird bestehen in Geberden und Schein (das ist, in Menschenlehren, die nur äusserlich Weiss und Geberde lehren; als da sein Bischof, Pfaffen und Munchen Leben, in ihren Kleidern und äussern Werken und Wesen).         Og Skt. Paulus siger 2 Thess 2,3 og 9: Det menneske, der kun frembringer synd og fordærv, opkommer i kraft af djævelens virken. Og i Daniel 8,23-25 hedder det: Ved slutningen af det romerske rige vil der fremstå en konge, hvis styrke består i fagter og skin (det vil sige, i menneskelære, som kun lære ydre måder og fagter; som f. eks. at biskoppers, præsters og munkes liv skulle bestå i deres klæder og ydre gerninger og væsen). 
59 Der wird wunderlich, gräulich alle Ding vorstoren, wird auch schleunig sein in solchem Trügen, und vorständig auf Menschengesetz zu machen und mehren etc. Davon ein andermal mehr. (n59 Han vil med undere grufuldt ødelægge alle ting, han vil også være snu i den slags bedrag, og med forstand opfinde og udbygge menneskelære, osv. Derom mere en anden gang. 
60        Nu höre, was Gott mehr von deinen Abgott und Menschenlehren sagt, St. Paulus Coloss. 2, (20.21.23): Hüt euch, dass nit Jemand euch betrüge, durch eitel scheinend Lehre, durch Philosophia, durch Menschenlehren, durch Gebote von zeitlichen äusserlichen Dingen, die nit nach Christus Weise lehre.         Hør nu, hvad Gud mere siger om din afgud og om menneskelære: Skt. Paulus siger Kol 2,8: 'Tag jer i vare, at ingen bedrager jer med tom, skinnende lære, med filosofi, med menneskelære, med bud om timelige, ydre ting, som ikke lærer efter Kristi måde. 
61 Was aber die sein, folget und sagt: So ihr mit Christo gestorben seid, was lasset ihr euch denn mit Menschengesetzen fuhren? die euch lehren, das sollt du nit essen, das sallt du nit trinken, das sallt du nit anlegen, das sallt du nit anrühren; wilchs doch Alles zeitlich Ding sein, die sich vorzehren unter der Hand, in wilchem die Menschengebot und Gesetz gahn: und haben ein Schein, als sei es köstlich, weislich geordnet. Und ist doch Aberglauben und falsche närrisch Demuth, nur dahin gericht, dass man dem Korper wehe thue, und ihn vor- (E275) stelle: und darin ist ihr sinnlicher vieglicher Stand benugt, kummen nit weiter.  Men hvem det er, siger han lidt efter, hvor det hedder (v20): Når I er døde med Kristus, hvorfor lader I jer så forføre af menneskelove? som lærer jer, at dette skal du ikke spise, dette skal du ikke drikke, disse klæder skal du ikke tage på, dette skal du ikke berøre; hvilket dog altsammen er timelige ting, som forgår og i hvilke menneskepåbud og love hersker: og de har det skin, at de ser ud, som var de ordnet kosteligt og viist. Og dog er de overtro og falsk naragtig ydmyghed, kun rettet imod, at man skal gøre kroppen ondt og sætte den frem. Og dermed er det slut med deres sanselige, fæagtige tilstand: de kommer ikke videre. 
62         Wo ist hie die Schneide des Bockschen Geistis? Hat hie nit St. Paulus Papst, Bischof, Pfaffen, Munchleben meisterlich an Tag geben? wilchs nur darinn steht, dass, der diess nit isset, der das nit trinkt, der nit Geld anruhret, der das Kleid, die Farb nit trägt, und so fortan ihr Geistlikeit gestellet auf die zeitlichen Ding, die unter Handen vorgahen, nit mehr denn Schein und Farb der Heiligkeit geben, und doch damit Idermann betrügen, und die Welt mit närrischer Demuth unter sich bringen. Das ist der Künig, dess Stärk nur in Geberden, nit in Harnsch noch Schwerdt, noch Wort Gottis bestehet. Daniel 8,26.            Hvad er der her blevet af den bukske ånds æg? Har ikke her Skt. Paulus mesterligt blotlagt paven, biskopperne, præsterne, munkenes liv? Det består jo kun deri, at den ikke spiser det, den ikke drikker det, den ikke rører ved penge, den ikke bærer den klædedragt af den farve, og således fremdeles fastsætter deres åndelige ved hjælp af timelige ting, som forgår og kun giver skin og farve af hellighed, og dog dermed bedrager enhver og bringer verden under sig med naragtig ydmyghed. Det er den konge, hvis styrke kun består i fagter, ikke i harnisk eller sværd, eller i Guds ord, Dan. 8,26. 
63         Item, da sagt Christus von, Matth. 7,15: Sehet euch fur, fur den falschen Lehrern, die zu euch kommen in Schafskleider, und innewendig sein sie reissende Wolf. Was sein Schafskleider, denn solch äusserlich Heiligkeit in Kleidern, Schühen, Platten, Essen, Trinken, Tagen udn Stätten, wilchs Alls zeitlich Ding sein; innwendig aber im Glauben, der ein ewige Heilikeit gibt, und auf ewigen Gütern steht, sein sie gar nichts, ja nur Vorstörer desselben und reissend Wolf, dass auch St. Paulus, 2 Tim 3,7 bekennet und sagt: Sie haben ein Geberde der Frummkeit, und ist nichts dahinten, lehren und lernen immer, kummen doch nimmer zu dem wahren Erkenntnis.          
64 Sollt man nu diess Allis abthun, wie billig, und vorändern, wo wollt das Papstthum bleiben, wilchs allein hierauf steht? Christus muss selbs abethun durch den jungsten Tag, (2 Thess. 2,8) sonst wird nichts draus. Hie sehen wir klar, dass wir die Schafskleider solln fliehen; das sein Menschengesetz und Werk. 
65 c
66 c
67 c
68 c
69 c
70 c
71 c
72 c
73 c
74 c
75 c
76 c
77 c
78 c
79 c
80 c
81 c
82 c
83 c
84 c
85 c
86 c
87 c
88 c
89 c
90 c

Noter:

n3: Denne sætning er frit indføjet af Luther. Måske citerer han efter hukommelsen. Det er dog lidt farligt, skulle man synes.

n13: En sammenstilling af Vulgata-teksten, Lutherbibelens tekst og nærværende tekst ser således ud:
 
lex enim Spiritus vitae in Christo Iesu liberavit me a lege  peccati et mortis Das Gesetz des lebendigen Geistis in Christo hat mich erlöset von dem Gesetz der Sunden und des Tods. 
3. nam quod inpossibile erat legis in quo infirmabatur per  carnem  Denn es war dem Gesetz unmöglich, mir zu helfen, ja es ward nur ärger durch des alten Fleisches Bosheit; 
Deus Filium suum mittens in similitudinem carnis peccati  et de peccato damnavit peccatum in carne drumb sandt Gott seinen Suhn in unser Fleisch, und also unser Sund vortilget durch die angenommen Sund Christi in seinem Leiden, 
4. ut iustificatio legis impleretur in nobis qui non secundum  carnem ambulamus sed secundum Spiritum dass damit dem Gesetz auch in uns gnug geschäh.

Det forekommer mig, at Luther her gør noget, som han ellers yderst sjældent gør, og som også må betragtes som højst uheldigt: han går over fra et direkte citat til en parafrase af teksten uden at gøre det klart, hvor det ene slutter og det andet begynder.

n15: Dette er et meget bemærkelsesværdigt udtryk, vil jeg mene. I hvert fald viser det os, at Luther levede i et tidehverv. Vi, der lever efter denne åndelige omvæltning, har lært, hvilke af middelalderens udtryk der skal forkastes og hvilke ikke. Men Luthers samtid og Luther selv havde jo ikke. For dem stod det hele endnu i høj grad på vippen. Alligevel, i betragtning af, hvordan Luther i disputationen i Leipzig vender sig imod afladen, fordi den er en tilladelse til ikke at gøre gode gerninger, som han siger, er det mærkeligt, at han her tillader sig at kalde sit budskab en prædiken om den rette aflad.

n25: Som det kan ses af celle 24-27, er Luther ikke moderne; han forstår ikke værdien af den frie diskussion; han kan ikke se nødvendigheden af, at andre har samme frihed som han selv til at udtrykke sig. Eller, for at sige det på en anden måde: Han ser den overbevisning, han selv er nået frem til, som den absolutte sandhed; han kan ikke på én gang fastholde den som sandhed og mene, at den til syvende og sidst "kun" er noget, der kan tros. Det ville nok også være for meget forlangt af ham. Vi må glæde os over, at han blev anklaget for at have sagt, at det er imod Helligåndens vilje at brænde kættere (exurge#49). Og så ellers affinde os med, at han f. eks. i celle 26 ikke kan se, at Emser kan påstå at være kaldet i lige så høj grad som han selv er det (emser04#32); og at han i samme celle indirekte påstår om sig selv, at han er drevet af Guds ånd, uden at fortælle, hvordan andre kan indse det.

n50: Der står 'wider', men der må da skulle stå 'wieder' = igen. Luther tager det ikke altid så højtideligt med denne forskel, men Erlangerudgaven plejer at gøre det.

n59. Netop dette stykke fra Danielsbogen udlægger Luther nøjere i sin bog imod Catharinus, som han skrev i begyndelsen af 1521. Han har formentlig allerede, mens han skriver dette, besluttet, at han vil føje en udlægning af Daniels-profetien til sine indvendiger imod Catharinus. Se lutcat02#24.