Luther mod Emser 05

¹ Von dem bleiern Degen Bocks Emsers. 
       Auf dass aber sein Spiess und Degen nit allein stumpf, und widerlegt, sondern auch ganz zunichte werde, will ich anzeigen, dass ihm geschehen sei, wie einem träumend Menschen, der im Schlaf Spiess und Degen findt, und feindlich streitet; wenn er aufwacht, so ists ein Traum gewesen. Das hab ich erfaren, wie alle, die wider mich schreiben und treiben, bringen mit sich ein blodis Herz und vorzagt Gewissen, dass sie sich fur der Schrift furchten, die sie wohl wissen, wie sie ihn unbekannt ist; drumb muhen sie sich fast, ringen und winden sich, wie sie mochten dahin kummen, dass nit noth wäre, mich mit Schriften anzutasten, noch sie mit Schriften geschlagen worden. 

Om bukke-Emsers blykårde. 
       For at hans spyd og kårde ikke alene skal gøre døve og gendrives, men også helt tilintetgøres, vil jeg påvise, at der er sket ham det, som kan ske for et menneske, der gør i søvne, at han finder et spyd og en kårde og strider imod fjenden; så vågner han op, og det var en drøm. Det har jeg erfaret, hvordan alle, der skriver imod mig og angriber mig, med sig har et tosset hjerte og en forsagt samvittighed, så at de er bange for skriften, som de jo nok véd, de ikke ret er hjemme i; derfor er det næsten, som om de gør sig umage med at vende og dreje sig, om de dog ikke kunne nå frem til, at det ikke var nødvendigt at angribe mig med skriftord, eller at de skulle tilbagevises med skriftord. 

²  Da erdenken sie ein neu Lugen, finden Degen und Spiess, und dergleichen Narrnwerk und sprechen: Die Schrift sei so finster, dass wir sie nit mugen vorstehen, ohn der heiligen Väter Auslegung; drumb mussen wir nit dem Text, sondern der Väter Glossen folgen. Und das heisset allhie Emser nit mit der Scheiden, sondern mit der Schneiden hauen. Wenn sie denn nu einen Spruch der Väter wider mich aufbringen, so lauten sie alle Glocken, schlahen alle Drummen, und schreien feindlich, sie haben gewonnen, stopfen beide Ohren und Augen zu, wollen damit die ganze Schrift mir vorstopft und gedämpft haben. 

Så opfinder de en ny løgn, finder på spyd og kårde og den slags narreværk og siger: Skriften er så mørk, at vi ikke kan forstå den uden de hellige fædres udlægning; derfor må vi følge, ikke teksten selv, men fædrenes udlægninger. Og det kalder Emser her ikke at hugge med skeden, men at hugge med æggen. Når de da så fremfører et fædrecitat imod mig, så ringer de med alle klokker, så slår de på tromme og skriger fjendtligt, at de har vundet, tilstopper ører og øjne, og vil dermed have lukket og dæmpet hele skriften for mig. 

³          Wenn ich denn solchen Zag und Flucht des Lichts spur, wie kann ich mich furchten fur den blind Maulworfen, die das Licht scheuen? Sie zwingen damit mich zu denken, dass sie nichts wissen in der Schrift; drumb geschicht ihn wie dem alten Frosch, dem das jung Fröschlin klagt, wie ein gross Thier, ein Ochs wäre kummen, und hätte alle Fröschlin zu todt getreten; da ward der Frosch zornig, und blies sich auf und sprach: Wie nu, bin ich nit auch so gross? Nein liebe Mutter, (E244) sprach das Froschlin, wenn du gleich bersten solltist. Also blasen sich auch auf meine Böck, mit ihrem eignen Athem, Wind und Geist, und wenn ich mit des Ochsen Fuss kumm, das die Schrift von sagt, so tret ich sie, dass sie quäcken. 

       Når jeg sporer en sådan forsagthed og flugt fra lyset, hvordan skulle jeg så kunne være bange for den blinde muldvarp, der skyer lyset? De tvinger mig dermed til at mene, at de intet ved i skriften; derfor går det dem som den gamle frø, til hvem den unge frø beklagede sig over, at der var kommet et stort dyr, en okse, som havde trådt alle frøerne ihjel; da blev frøen vred og blæste sig op og sagde: Hvordan nu, er jeg ikke også så stor? Nej, kære mor, sagde den lille frø, selv om du er ved at revne. Sådan blæser også mine bukke sig op med deres eget åndedræt, vind og ånd, og når jeg kommer med oksens fod, hvorom skriften taler, så træder jeg dem ned, så de kvækker. 

⁴         Dass nu solch Gaukelgeschwätz erkannt werde, frag ich sie wiederumb: Wer hat ihn gesagt, dass die Väter lichter denn die Schrift, und nit auch finsterer sein? Wie wenn ich spräch: sie vorstunden die Väter so wenig als ich die Schrift? Ich kunnt die Ohren sowohl stopfen gegen der Väter Spruch, als sie gegen die Schrift. Damit kummen wir aber nit zur Wahrheit? Hat der Geist in den Vätern geredt, so hat er vielmehr in seiner eigen Schrift geredt. 

      For nu at den slags gøgleriske snak kan erkendes, spørger jeg dem igen: Hvem har sagt til dem, at fædrene er lysere en skriften og ikke i stedet for mørkere? Det er, som ville jeg sige, at de forstår fædrene lige så lidt som jeg forstår skriften. Jeg kunne jo lige så godt tilstoppe mine ører imod fædrenes tale, som de kunne gøre det imod skriften. Men dermed kommer vi ikke frem til sandheden. Hvis ånden har talt i fædrene, så har han da meget mere tale i sit eget skrift. 

⁵  Und wer den Geist nit vorsteht in seiner eigen Schrift; wer will glauben, dass er ihn in einis Andern Schrift vorstehe? Das heisset eben das Schwerdt in den Scheiden fuhren, wenn man es nit bloss in ihm selber, sondern in Menschen Wort und Gloss fasset; da ists alsbald stumpf, und finsterer denn vorhin. Noch wil das Emser nennen mit der Schneiden gehauen. Es schuttert ihm die Haut [Hand] fur dem blossen Schwerdt; es hilft aber nit, er muss mugen [herhalten]. 

Og den, som ikke forstår ånden i hans egen skrift, hvem vil tro på, at han forstår den i en andens skrift? Det kan man da netop kalde at føre sværdet i skeden, når man ikke vil opfatte det blottet i sig selv, men i menneskers ord og fortolkning; så kan det snart blive stumpere og mørkere end før. Alligevel er det det, Emser kalder, at hugge med æggen. Han ryster på hånden overfor det blottede sværd, men det hjælper ikke, han må til det. 

⁶         Drumb ist zu wissen, dass die Schrift ohn alle Glosse ist die Sonne und ganzis Licht, von wilcher alle Lehrer ihr Licht empfahen; und nit wiederumb. Das merkt man dabei, wo die Väter etwas lehren, so trauen sie ihrer Lehre nit, sorgen, sie sei zu finster und ungewiss, und laufen in die Schrift, nehmen einen klaren Spruch daraus, damit sie ihr Ding erleuchten; gleichwie man Licht in ein Latern setzet, wie Ps. 18,28: Herr, du erleuchtist mein Latern. 

       Derfor må man vide, at skriften uden al fortolkning er solen og det hele lys, hvorfra alle lærere modtager deres lys; og ikke omvendt. Det mærker man på den måde, at hvor fædrene lærer noget, så stoler de ikke på deres lære, de er bekymrede for, at den er for mørk og uvis, og løber hen til skriften, tager et klart ord derfra, for at de kan oplyse deres sag; ganske som man sætter et lys i en lygte, som Sl 18,28 siger: Herre, du oplyser min lygte. 

⁷  Desselben gleichen, wenn sie einen Ort der Schrift auslegen, so thun sie es nit mit ihrem eigen Sinn oder Wort (denn wo sie das thun, wie oft geschicht, da irren sie gemeiniglich), sondern bringen einen andern Ort erzu, der klärer ist, und also Schrift mit Schrift erleuchten und auslegen. Wie das meine Bocke wohl finden wurden, wenn sie die Väter recht lesen wurden; aber nu sie uberhin laufen und wider Schrift noch Väter recht ansehn, ists nit Wunder, dass sie nit wissen, was Schrift oder Väter lehren. 

På samme måde, når de udlægger et sted i skriften, så gør de det ikke med deres egne meninger eller ord (for hvis de gør det, hvilket ofte sker, så tager de almindeligvis fejl), men de fremfører et andet sted, som er mere klart, og oplyser og udlægger altså skrift med skrift. Og det ville mine bukke nok finde ud af, hvis de ellers ret ville læse fædrene; men nu, hvor de skøjter hen over det, og hverken ser nøje på skrift eller fædre, er det intet under, at de ikke véd, hvad skriften eller fædrene lærer. 

⁸          Ich kanns nit leiden, dass sie also schmähen und lästern die Schrift und die heiligen Väter; geben der Schrift schuld, sie sei finster, so alle Väter ihr das hellist Licht geben und von ihr nehmen, wie David Psalm 119,103: Dein Wort ist mein Licht. Wiederumb, geben sie den Vätern das Licht, damit sie die Schrift erleuchten; so alle Väter ihr Finsterniss bekennen, und nur Schrift mit Schrift erleuchten. Und das ist auch die rechte Kunst, dass man die Schrift recht und wohl zusammen trage; wilcher Vater das am besten kann, der ist der beste. 

       Jeg kan ikke udholde, at de sådan smæder og spotter skriften og de hellige fædre, giver skriften skyld for at være mørk, skønt dog alle fædrene regner den for det klareste lys og tager deres lys derfra, som David i Sl 110,103: Dit ord er mit lys. Omvendt giver de fædrene det lys, hvormed de oplyser skriften; skønt alle fædre bekender der mørke og kun oplyser skrift med skrift. Og det er også den rette metode, så at man drager skriften ret og godt sammen; den kirkefader, der kan gøre det bedst, er den bedste. 

⁹ Und aller Väter Bucher muss man mit Bescheidenheit lesen, nit ihn gläuben, sondern drauf sehen, ob sie auch klare Spruch fuhren, und die Schrift mit heller Schrift vorklären. Wie sollten sie die Ketzer gestritten hätten? Sie wären fur Narren und unsinnig gehalten; aber do sie so klare Spruch fuhreten, die keiner Glossen durften, dass alle Vornunft damit gefangen ward, do musst ihn weichen der bos Geist selbist mit allen Ketzereien. 

Og alle fædrenes bøger må man læse med tilbageholdenhed, ikke stole på dem, men se på,l om de også føre klart sprog og forklarer skriften med klar skrift. Hvordan skulle de ellers kunne have bekæmpet kætterne? De ville være blevet anset for narre og vanvittige; men hvor de fører så klar tale, at den ikke behøver nogen fortolkning, så at al fornuft bliver fanget dermed, så må den onde ånd selv vige for dem tilligemed alle kætterier. 

¹⁰       Es ist ein ander Studirn in der Schrift, wenn man dunkel Schrift und Figurn auslegt; das wird genennet ein Weidewerk, da man etlich luftige Vorstand, als das Wildpret, sucht und fähet; aber das Studirn, das zum Kriege dienet, ist, dass man in der Schrift bekannt sei, wie Paulus sagt (Tit. 1,9) mächtig und reich mit klaren Spruchen, als mit blossem ausgezognem Schwerdt, ohn alle Glossen und Auslegungen zu streiten; wie die guldne Spiess im Tempel Salomonis bedeutet haben, auf dass der Widerpart mit dem hellen Licht ubirwunden, sehe und bekenne, dass die Spruch Gottis allein sind, und keinis Menschen Ausgegung durfen. Denn wilcher Feind der klaren Schrift nit gläubt, der wird freilich keiner Väter Glossen immer gläuben. 

       Det er et andet studium i skriften, når man udlægger dunkle skriftsteder og figurer; det kaldes en vogtergerning, når man søger og opfanger vildtet; men det studium, der kan tjene én i krigen, det er, at man bliver bekendt med skriften, som Paulus siger, bliver mægtig og rig til at kunne stride med klar tale, som med et blottet, uddraget sværd, uden alle fortolkninger og udlægninger. Som det gyldne spyd i Salomons tempel har betegnet, så at modparten bliver overvundet med det klare lys, ser det og bekender, at talen er Guds alene og ikke behøver nogen menneskelig udlægning. For den fjende, der ikke tror den klare skrift, han vil heller ikke nogensinde tro fædrenes fortolkninger. 

¹¹        Daraus folget, dass man keinem Lehrer glauben soll, und des Emsers Degen nur ein närricht Gedicht (E246) ist; sondern man soll sehen, ob sie klare Schrift fuhren und derselben folgen; auf dass nit mehr, denn das blosse Schwerdt, das Wort Gottis, bei Idermann regiere. Das hat uns St. Paulus gelehret, da er schreibt (1 Thess. 5,20): Vorsucht alle Lehre, und wilche gut ist, die behaltet. 

       Deraf følger, at man ikke skal stole på nogen lærer, og at Emsers kårde kun er en naragtig opdigtelse; men man skal se, om de fremfører klar skrift og følger den; sådan at intet andet end det blottede sværd, Guds ord, hersker hos enhver. For det har Skt. Paulus lært os, hvor han skriver: Prøv al lære og behold den gode. 

¹² Er hat nit gesagt, dass man eins Iglichen Lehre soll halten; sondern alle vorsuchen, und die gute behalten. Emser aber meinet mit seinen Sophisten, wie Eck zu Leipzik auch närrisch furgab, man soll der Väter Lehre nit vorsuchen oder probiren, sondern mit allen Tuteln aufnehmen; obwohl Idermann weiss, dass sie allesampt vielmal geirret haben.

Han har ikke sagt, at man skal beholde enhver lære; men man skal prøve alle, og beholde de gode. Men Emser og hans sofister mener, sådan som Eck i Leipzig også naragtigt havde som ideal, at man ikke skulle prøve eller undersøge fædrenes lære, men godkende den med enhver tøddel, skønt enhver véd, at de allesammen har fejlet mange gange. 

¹³      Sollen wir aber probiren, wie hie St. Paulus sagt, was wollen wir fur ein Probierstein dazu nehmen anders denn die Schrift? So muss sie je klärer und gewisser sein, denn der Väter Lehre. Wie kunnten wir sonst draus probirn und richten, wilch recht oder unrecht wäre? Das will der Bock, als viel gelehrter denn St. Paulus, umbkehren; gibt fur, wir sollen nit dem blossen Text, sondern der Väter Auslegung folgen; und macht die Väter zu Richter und Probirer Gottis und gottlicher Wort. 

        Men hvis vi skal prøve, som Skt. Paulus her siger, hvilken prøvesten skal vi så tage end end skriften? Så må den jo være klarere og sikrere end fædrenes lære. Hvordan skulle vi ellers derudfra kunne prøve og bedømme, hvad der er rigtigt og forkert? Det vil bukken, som er meget mere lærd end Skt. Paulus, vende om; han foregiver, at vi ikke skal følge den blotte tekst, men fædrenes udlægning; og gør således fædrene til dommere og bedømmere af Gud og af det guddommelige ord. 

¹⁴ Damit er beweiset, wie es wahr ist, dass kein Narreit allein ist. Solch Gaukelwerk ist noch nie erhoret worden bei den alten Vätern; es ist ein neuer Fund des Papsts und seiner Secten der hohen Schulen, dass man die Schrift nit bloss, sondern nach der Väter Auslegung fahen will, auf dass sie dem Schwerdt entfliehen mugen. 

Dermed beviser han, hvor sandt det er, at intet narreværk kommer alene. Den slags gøgleri er endnu ikke hørt hos de gamle fædre; det er en ny opfindelse af paven og hans sekt fra de høje skoler, at man vil behandle skriften ikke slet og ret, men efter fædrenes udlægning, så de kan undgå sværdet. 

¹⁵       Und dieweil der Bock ein neuer Philosophus worden ist, muss ich ihm auch sein Aristoteles darbringen, und beweisen, wie gelehret sein Rhadinus drinnen sei. (n15) Aristoteles hat geschrieben, und die Natur lehret es auch die Bauern ohn Aristotele, man muge nit finster und ungewiss Dingk mit finster und ungewiss beweisen, viel weniger das Licht mit der Finsterniss; sondern was finster und ungewiss ist, muss mit Licht und Gewissem erleuchtet werden. 

      Og eftersom bukken er blevet en ny filosof, må jeg også fremføre hans Aristoteles for ham og bevise, hvor lærd hans Rhadinus er deri. Aristoteles har skrevet, og naturen lærer også bønder det uden Aristoteles, at man ikke må bevise mørke og usikre ting med mørke og usikre ting, meget mindre lyset med mørket; men hvad der er mørkt og usikkert, må oplyses med det lyse og sikre. 

¹⁶ Dieweil denn alle Väter ihr Ding mit der Schrift beweisen, ists nit zu glauben, dass sie so toll und unsinnig gewesen sein, (wie aus Emers Philosophia und Degen folgen will,) dass sie die Schrift haben fur einen finstern Nebel gehalten, (wie Emser (E247) schmächt und lästert,) damit sie ihr Lehre klar mächten und erleuchten; sondern sie haben gewisslich die Schrift fur das Häuptlicht und allerklärist und gewissist halten: auf wilch sie sich berufen und vorlassen, als auf die offentlichste und kläriste Lehre, die alle Lehre richten und probirn solle. 

Eftersom nu alle fædre beviser deres sag med skriften, kan man ikke tro, at de har været så dumme og vanvittige (sådan som det vil følge af Emsers filosofi og kårde), at de har regnet skriften for en mørk tåge (sådan som Emser smæder og spotter), hvormed de har gjort deres lære klar og lysende; men de har med sikkerhed regnet skriften skal hovedlyset, for det allerklarest og sikreste, som de beråber sig på og forlader sig på, som på den mest åbenlyse og klare lære, som skal bedømme og prøve alle lærestykker. 

¹⁷        Also hat auch St. Augustinus than, und schreibt, dass er keinem Lehrer glaube, wie heilig und gelehret er sei, er beweise denn seine Lehre mit der Schrift oder heller Vornunft. Aus wilchem wir aber lernen, wie die Väter zu lesen sein, nämlich, dass wir nit achten sollen, was sie sagen, sondern ob sie auch klare Schrift oder Vornunft fuhren. 

       Sådan har også Skt. Augustin gjort, og han skriver, at han ikke tror på nogen lærer, hvor hellig og lærd han end er, før han beviser sin lære med skriften eller med klare fornuftsgrunde. Men deraf kan vi lære, hvordan fædrene skal læses, nemlig sådan, at vi ikke skal tage os af, hvad de siger, men af, om de også fører klar skrift- eller fornufttale. 

¹⁸ Doch ist Emser und des Papsts Secten nit zu vordenken, dass sie solchs zu thun und zu leiden scheuen, und erdichten andere Fundle. Denn wo sie das vorsähen, dass sie sich dringen liessen, mit klaren Schriften ihr Ding zu beweisen, hilf Gott, da wurd sich der Greuel finden, und mochtens nimmer leugnen, dass ihr Secten des Endchrists Regiment wäre, unter dem Namen der Kirchen und Priesterschaft alle Welt vorfuhrend; wie ich einmal, so es Gott gibt, an Tag bringen will. (n18) 

Dog kan man ikke fortænke Emser og pavens sekt i, at de ikke bryder sig om at gøre eller finde sig i den slags og opdigter andre påfund. For hvis de kunne forudse, at de skulle lade sig drive til at bevise deres opfattelse med klar skrift, Gud hjælpe os, hvilken gru man så ville finde, og de ville aldrig kunne fornægte, at deres sekt er antikrists herredømme, der forfører hele verden under kirkens og præsteskabets navn; sådan som jeg engang, hvis Gud giver mig kræfter til det, vil bringe det for en dag. 

¹⁹ Drumb ists ihn fast noth, die Schrift zu lästern und zu schmähen, sie unter die Bänk stossen, und furgeben, sie sei ein finster Nebel, man musse der Väter Auslegung folgen, und das Licht in der Finsterniss suchen. Man soll der Väter Lehre nit weiter brauchen, denn in die Schrift zu kummen, wie sie kummen sein, und alsdenn bei der Schrift allein bleiben. So meinet Emser, sie sollen neben der Schrift, als etwas besonders, auch bleiben, als wäre die Schrift uns nit gnug zur Lehre. 

Derfor er det næsten nødvendigt for dem at spotte og smæde skriften, at støde den under bænken og holde fast på, at den er en dunkel tåge, at man må følge fædrenes udlægning og søger lyset i mørket. Man skal ikke bruge fædrenes udlægning til andet end til at komme ind i skriften, sådan som de er kommet ind i den, og derefter blive ved skriften alene. Men Emser mener, at de skal forblive ved siden af skriften, som noget særligt, som om skriften ikke var nok for os som læregrundlag. 

²⁰        Aber noch weiter zu sehen die ubirwunderlich Kunst des lieben Bocks, so die Schrift ein finster Nebel ist, was unterstehist du denn dich, damit wider mich zu fechten, und gibst fur, mich mit der Schneiden zu treffen? Kannst du aus einem Maul kalt und warm blasen? Ist nu die Schrift zugleich ein finster Nebel und hellis Licht in deinem Kopf? Denn dieweil du unterschiedlich drei Wappen nimpst, das Schwerdt, den Spiess, (E248) den Degen; so kann das Schwerdt nit sein der Spiess noch Degen. 

         Men for at se lidt nøjere på den kære buks overvidunderlige kunst: at skrifen er en dunkel tåge, hvordan understår du dig så i at kæmpe med den imod mig og at foregive, at du rammer mig med æggen? Kan du både blæse og have mel i munden? Er nu skriften på én gang en mørk tåge og et klart lys i dit hoved? For hvis du tager tre forskellige våben i brug, sværdet, spyddet og kården, så kan jo sværdet ikke være spyddet eller kården. 

²¹ Und drumb, wo du das Schwerdt fuhrist, das ist, Gottis Wort, da musst du nit den Degen, das ist, der Väter Auslegung fuhren. Wie bist du so schwind anders Sinns worden, der du sagist: das Wort Gottis sei ein finster Nebel, wir mugen sein nit mit unser Vornunft walten; und du waltist doch sein, wenn du das Schwerdt fuhrist? Ja, ich merk wohl, du hast deine Vornunft ausgezogen, in dem Stuck, dass niemand kann, was du kannst, das ist, dass du keine Vornunft mehr hast, damit du den Vornunftigen ähnlich seiest. Merkist wohl, was ich meine, du edler Bock, wie fursichtig bist du in deinem Schreiben. 

Og derfor, når du fører sværdet, det vil sige, Guds ord, så må du ikke føre kården, det vil sige, fædrenes udlægning. Hvordan kommer du da så hurtigt på andre tanker, når du siger: Guds ord er en mørk tåge, vi må ikke bruge den med vor fornuft; og du bruger den dog, når du fører sværdet? Ja, jeg mærker nok, at du har undtaget din fornuft i det stykke, så at ingen kan, hvad du kan, det vil sige, så at du ikke mere har nogen fornuft, for at du kan ligne de fornuftige. Du mærker nok, hvad jeg mener, du ædle buk, hvor forsigtig er du i dine skriverier. 

²²         Auch folget aus den dreien Wappen, dass du uns mit Menschenworten und Lehren willt geistlich machen. Denn so der Spiess und Degen etwas anders sind, denn das Schwerdt, und das Schwerdt Gottis Wort ist, wilchs allein ist die Wahrheit, so muss der Spiess und Degen Menschen Wort und Lügen sein. Denn was nit Gottis Wort ist, das ist erlogen, Psalm 116,11: Alle Menschen sein Lügner. Drumb hab ich wohl gesagt, dass dein Spiess sei Goliaths Spiess, und dein Degen Joabs Degen. 

      Det følger også af dine tre våben, at du vil gøre os åndelige med menneskeord og -lære. For hvis spyddet og kården er noget andet end sværdet, og sværdet er det Guds ord, som alene er sandhed, så må spyddet og kården være menneskeord og løgn. For hvad der ikke er Guds ord, er løgn, Sl 116,11: Alle mennesker er løgnere. Derfor gjorde jeg ret i at sige, at dit spyd er Goliats spyd og din kårde Joabs kårde.

²³ Soll aber der Degen sein auch Gottis Wort, durch die Väter ausgeleget, und der Spiess auch Gottis Wortis Auslegung, so sein es nit dreierlei Wappen, sondern nur einerlei, nämlich, das Schwerdt, wilchs in allen dreien stickt. Denn bei dir kann wohl ander Ding geschehen, schweig denn ein Schwerdt im Degen stecken. Ich acht, du hast zu Tolpel in die Schul gangen, der Esel hat dir ubirlesen. Ich wollt, du bliebst daheimen mit deinen Träumen und eigen Fundle, und übetist solch leichtfertig Gaukelspiel in deinen Versen, liessest Gottis Wort mit Frieden, wilchs nit leiden kann solch leichtfertige Gedichte. 

Men skal kården også være Guds ord, udlagt gennem fædrene, og spyddet også være Guds ord udlægning, så er der ikke tre slags våben, men kun én slags,nemlig sværdet, som gemmer sig i alle tre. For hos dig kan der godt ske andre ting, f. eks. at et sværd gemmer sig i en kårde. Jeg tænker mig, at du er gået i skole i Dårestrup og at et æsel har overhørt dig. Jeg ville ønske, at du ville blive hjemme med dine drømme og egne påfund, og øve den slags letfærdigt gøglespil i dine vers, og lade Guds ord være i fred, det kan ikke tåle den slags letfærdige digterier. 

²⁴        Wir haben nit mehr, denn ein Wort, das ist Spiess, Schwerdt, Degen und alle Wappen, damit wir mugen streiten gegen die Widerpart, wilchs ist das heilige Gottis Wort. Hiemit siehest du, hoff ich, schier (E249) dein Affenspiel mit den dreien Wappen. Ein andermal nimm solch Ding fur dich, das du mit Schrift oder Vornunft beweisen kannst, so wird deiner Fastnacht weniger gelacht werden. 

       Vi har ikke mere end ét ord, det er spyd, sværd, kårde og alle våben; dermed kan vi stride imod modparten; det våben er det hellige Guds ord. Hermed ser du, håber jeg, at det er det rene gøglespil med de tre våben. En anden gang tag dig så for noget, du kan bevise med skrift eller fornuft, så vil man le mindre af din fastelavnsforklædning. 

²⁵ Von dem Spiess und Degen weiss niemand zu sagen, denn dein Traum. Und also ist dir geantwortet auf alle Lehrer, die du magst fuhren. Es sei gleich dein allererst genennter Aristoteles, dazu Gerson und Scotus. Und hast du nit gnug, nimm ein Kalender fur dich, und mach dit Zahl gross, auf dass man dieweil nit merk, wie du scheuist und fleuist die Schrift, als der Teufel das Kreuz. 

Ingen anden end din drøm véd noget at sige om spyd og kårde. Og sådan kan man svare dig, ligegyldig hvor mange lærere du fører frem, det kan så være ham, du nævner allerførst, Aristoteles, det kan være Gerson eller Scotus. Og har du ikke nok i dem, så tag en kalender, gå helgenlisten efter og få dig et stort antal, for at man ikke skal lægge mærke til, hvordan du skyr og flyr skriften, som djævelen korset. 

²⁶        Sie haben ihn selb, zu befestigen solchen Spiess und Degen einen Grund erdichtet, auf dass sie ja nit bei der Schrift bleiben durfen, und ungelehrter, denn die Laien erfunden wurden. Denn da ists ihn kein Schimpf angelegen, wo man mit der Schrift treiben will; wissen wohl, dass sie mit ihren Gewohnheiten und Menschenlehren bestehn, wie Butter an der Sonnen, und sprechen also: Ja, es ist nit Alles geschrieben in der Schrift, was zu thun ist in der Kirchen, sondern Christus hats den Apostoln und ihren Nachfolgern befohlen zu lehren und ordenen, (emser04#63) wie St. Johannes lautet Johan. 21,25: Viel mehr Zeichen hat Jesus gethan, die nit geschrieben sein in diesem Buch; und sollt man Alles schreiben, ich acht, die Welt wurd die Bucher nit begreifen. Siehe da, die feinen Ausleger der heiligen [Schrift], wie hubsch kunnten sie ihrer Schand ein Quästen und Entschuldigung flechten, aus den Blättern dieses heiligen Feigenbaums und Evangelii. 

       De har opdigtet en begrundelse for sig selv for at fastslå et sådant spyd og en sådan kårde, så at de ikke skal blive stående ved skriften og findes mindre lærde end lægfolket. For det er da ikke nogen spøg for dem, når man vil drive på med skriften; de véd godt, at de med deres traditioner og menneskelære består lige så godt som smør i solen, og derfor siger de: Jamen, ikke alt det, der skal gøres i kirken, er skrevet i skrevet i skriften, nej, Kristus har befalet det til apostlene og deres efterfølgere, så de kan lære og ordne det, sådan som Skt. Johannes siger i Joh 21,25: Mange flere tegn gjorde Jesus, som ikke er skrevet i denne bog; og hvis man skulle nedskrive alt, så tror jeg ikke, verden kunne rumme så mange bøger. Se her, disse fine fortolkere af den hellige skrift, hvor smukt de kan flette deres skam en kvast og undskyldning af bladene på dette hellige figentræ og evangelium. 

²⁷        Fahren daher, gerad als hätten sie es Alles gethan, was in der Schrift steht, und zu wenig geschrieben wäre, so noch niemand (ausgenommen Christus,) ein Tutel der Schrift vollkommlich erfullet hat. Johannes spricht also: Christus Wunderzeichen sein nit alle geschrieben; und sagt nit, es sei nit Alles geschrieben, was wir thun sollen. Ja, er sagt klar bald drauf, was wir thun sollen, und spricht (Joh. 20,31): Diese Zeichen aber sein geschrieben, dass ihr glauben sollt; wilcher Glaub auch ist das Werk, das wir Christum thun sollen, wie (E250) er Joh. 6,29 selb sagt. 

         De farer af sted, ganske som havde de gjort alt det, der står i skriften, og som om der var skrevet for lidt, skønt dog ingen (bortset fra Kristus) har opfyldt en tøddel af skriften til fuldkommenhed. Johannes siger: Kristi undergerninger er ikke alle nedskrevet; han siger ikke, at ikke alt, hvad vi skal gøre, er nedskrevet. Ja, han siger klart kort tid før, hvad vi skal gøre, idet han siger: Men disse tegn er nedskrevet, for at I skal tro; og den tro er også den gerning, som vi skal gøre overfor Kristus, som han selv siger Joh. 6,29. 

²⁸ So kummen diese Ausleger daher, und sagen also: es ist nit Alles geschrieben, was wir thun sollen. Johannes sagt von Christus Zeichen; so deuten sie es auf Menschengesetz und Werk. Christus Wunderzeichen und unser Thun soll ein Ding sein. Dank habt ihr guten Gesellen, ihr wisser der Schrift Auslegung wohl zu geben; und Emser sonderlich, der trifft allhie nit den Buchstaben, häubt [hauet] mich mit der Schneiden des Geistis, gleich als da er bewähret der Heiligen Erhebung, durch den Spruch Psalm 150,1: Laudate Dominum in sanctis ejus. (emser09#82) Dass euch Schriftlästerern einmal Gott gebiete, wie äffet ihr uns so jammerlich. 

Så dukker disse fortolkere op og siger således: Ikke alt, hvad vi skal gøre, er skrevet ned. Johannes taler om Kristi tegn; de tolker det om menneskelove og -gerninger. Kristi undergerninger og vor handling skal være ét og det samme. Tak skal I have, I gode svende, I kan rigtignok udlægge skriften godt; og især Emser, han træffer her overhovedet ikke den bogstavelige betydning, hugger i mig med åndens æg, ganske som hvor han beviser helgenernes ophøjelse ved salmeordet: Pris Herren i hans hellige. Måtte dog Gud engang byde over jer skriftbespottere! Hvor jammerligt I gør nar af den for os! 

²⁹        Und obs schon gesagt wäre von Menschengesetzen und Werken, das nit sein mag, sollt man drumb darnach streben, so viel Bucher zu schreiben, dass die Welt nit begriffe, und eben das auszurichten, das der Apostel will nachgelassen haben? Furwahr, es ist übrig gnug geschrieben in der Schrift, dass ohn Noth wäre, mehr Gebot und Gesetz zu haben; ja, es ist kein Gewalt mehr auf Erden, christlich Gesetz zu machen, wie ich vielmal beweiset habe. 

       Og selv om det så allerede var sagt om menneskelove og menneskergerninger, at de ikke behøver at findes, skal man så af den grund stræbe efter at skrive så mange bøger, at de ikke kan rummes i verden, og derved netop gennemføre det, som apostelen vil have, man skal lade være med? I sandhed, der er skrevet tilstrækkeligt i skriften, så at det er unødvendigt at have flere bud og flere love; ja, der er ikke mere nogen myndighed på jorden, der kan lave en kristen lov: det har jeg ofte bevist. 

³⁰ Und wenn die, so solchs furgeben, aus dem Geist redten, wurden sie ohn Zweifel diesen Spruch St. Johannis nit so lästerlich vorkehren zu ihrem falschen Grund. Wilch Vorkehrung gibt klar Gezeugniss, aus wilchem Geist sie furnehmen, Gesetzmächer zu sein. 

Og hvis de, der fremlægger den slags, talte ud af ånden, ville de uden tvivl ikke fordreje dette udsagn af Skt. Johannes så læsterligt, så det bliver et falsk grundlag for dem. Men denne fordrejning aflægger klart vidnesbyrd om, af hvilken ånd de tager sig for at være lovgivere. 

³¹        Nach einen Spruch haben sie, Joh. 14,26, da Christus am Abendessen sprach: Der heilig Geist, den mein Vater wird senden in meinem Namen, wird euch alle Ding lehren, und euch erinnern, was ich euch gesagt habe. Hie geben sie fur, Christus habs nit Alles im Evangelio lassen schreiben; sehen nit an die klaren Wort Christi, denn er spricht also: der heilig Geist wird euch erinnern, nit was ihr setzen und gebieten sollt, sondern: was ich euch geboten und gesagt habe. (emser10#31) 

       Endnu er skriftsted har de, Joh 14,26, hvor Kristus ved aftensmåltidet siger: Helligånden, som min fader vil sende i mit navn, skal lære jer alle ting, og minde jer om, hvad jeg har sagt jer. Her hævder de, at Kristus ikke har ladet alting skrive i evangeliet; de opdager ikke Kristi klare ord, for han siger jo: Helligånden vil minde jer, ikke om, hvad I skel fastsætte og påbyde, men om, hvad jeg har påbudt og sagt jer. 

³² So muss abermal Christus Gebot heissen so viel als Menschen Gebot. Die Jungern kunntens nit Alles fassen und tragen, was er ihn sagt zu der Zeit; drumb spricht (E251) er: der Geist sollis ihn wiedersagen, was sie davon vorgessen und nit begriffen hätten, (Joh. 16,12) wie denn auch geschehen ist. So gar fleissig hat Christus furkummen und gewehret, dass niemand Menschengesetz aufrichtet in seiner Kirchen, dass er auch zuvor alle Ding hat wollen sagen, obs gleich nit behalten noch vorstanden ward. Noch kehret es des Papsts Secten umb, und wills auf Menschengesetz leiten, was Christus wider Menschengesetz gepredigt hat, wollen dennocht nit Ketzer, sondern aller Christen Meister sein. 

Sådan kommer igen Kristi bud til at være lige så meget som menneskers bud. Disciplene kunne ikke fatte og tåle alt det, som han sagde til dem på den tid, derfor siger han: Helligånden skal gentage det for dem, som de har glemt deraf og ikke havde forstået. Sådan som det jo også skete. Men så omhyggeligt har Kristus kommet vanskeligheden i forkøbet og forhindret, at nogen skulle oprette menneskelove i hans kirke, så at han endda i forvejen ville have alle ting sagt, også selv om det ikke blev husket og forstået. Alligevel vender pavens sekt det om, og vil føre det, som Kristus har prædiket imod menneskelige, hen på menneskelove, men vil bestemt ikke være kætter, men være alle kristnes mester. 

³³        Es stickt des Papsts Secten ob diesem Stuck bis uber die Ohren in der Manichäorum Ketzerei, die gaben auch fur, es wäre der heilig Geist vorsprochen, der mehr lehren sollt, denn in der Schrift stund; wilchs St. Augustinus contra Felicem meisterlich ubirwindet und beweiset, dass es Alles erfullet und geschrieben sei durch die Apostel, was der vorsprochne heiliger Geist sollt lehren. 

        Pavens sekt sidder fast til op over begge ører, hvad angår dette punkt, i manikæernes kætteri. De hævdede også at have fået løfte om Helligånden, der skulle lære mere, end der stod i skriften; hvilket Skt. Augustin i 'imod Felix' mesterligt gendriver og beviser, at alt det, som den lovede Helligånden skal lære, er opfyldt og skrevet ved apostlene. 

³⁴        Item, da Christus sagt zu den Jungern (Luc. 10,16): Wer euch höret, der höret mich, deuten sie auch dahin, dass sie mugen Gesetz machen, wie sie wollen; und treiben uns mit demselben Wort in ihr Gesetz, ja in ihr Geldnetz, so doch Christus nur vom Evangelio redet, wilchs er den Apostoln auflegt zu predigen, und uns zu hören. 

       Ligeledes, når Kristus siger til disciplene: Den, der hører jer, hører mig, så tolker de det derhen, at de har lov til at lave love, som det lyster dem; og med det samme ord driver de os ind i deres love, ja ind i deres pengenet, hvor dog Kristus taler om evangeliet, som han pålægger apostlene at prædike og os at høre. 

³⁵ Also, da er sagt zu Petro (Matth. 16,19): Was du wirst binden, soll gebunden sein, ziehen sie auch daher, der Papst mug Gesetzen machen, wie er will; so Christus die Wort nur saget von den Sunden zu binden und lösen. Also grunden sie alle ihr Ding nit allein mit ihren eigen erdichten Lugen, sondern auch (das unträglich ist,) mit Vorkehrung, Vorgiftung und Schandbrauch des heiligen gottlichen Wortis, und wollen dennoch allein aller Christen Meister sein, Idermann ketzern, der solch ihr Greuel und Lästerung nit anbetet. 

Sådan også, når han siger til Peter: Hvad du binder, skal være bundet, så drager de det også derhen, at paven har lov at lave love, som han vil; skønt Kristus nu siger ordet om at binde og løse synden. På den måde grundlægger de alle deres ting ikke alene på deres egen opdigtede løgne, men også (og det er utåleligt) ved at fordreje, forgifte og misbruge det hellige guddommelige ord. Og alligevel vil de være alle kristnes mestre, forkætre enhver, der ikke tilbeder dette vederstyggelige og bespottelige hos dem. 

³⁶        Darumb ists gar ein greulich, unchristlich Lästern des Emsers, dass er die romischen Gewohnheit und Gesetz will nit weniger gehalten haben, denn als stunden sie in der Schrift; so sie doch nit gemeiner ganzer Christenheit bekundigt noch gehalten sein: dieweil Griechen und Orient auch Christen (obs Emser und Papsts Secten wohl vordreusst,) dieselben nit angenommen; und ob sie schon ganz gemeiner Christenheit wären, dennoch (E252) darumb kein Irrthumb des Glaubens wäre, sie nit halten. 

         Derfor er det en ganske vederstyggelig bespottelse hos Emser, at han vil have den romerske tradition og lov overholdt, ikke mindre end som om det stod i skriften; skønt de dog ikke er bekendtgjort eller overholdt i hele den almindelige kristenhed: for grækerne og orienten er også kristne (selv om det nok ærgrer Emser og pavensekten), og de har ikke antaget dem; og selv om de så udgjorde hele kristenheden, så ville det alligevel ikke være nogen vildfarelse fra troen ikke at overholde dem. 

³⁷ Menschen Gesetz halten, macht keinen Christen; lassen, macht kein Unchristen: wiewohl es nit recht ist, was der Hauf hält und thut, ohn Ursach und muthwillig vorachten; wiederumb auch, tyrannisch und unmenschlich, ja teuflisch ist, ohn Ursach beladen, treiben und dringen mit Menschengesetzen einen Christen, schweig einen ganzen oder grossen Haufen. 

At overholde menneskelov gør ingen til kristen; at lade være gør ingen til ikke-kristen: alligevel er det ikke ret, uden begrundelse og vilkårligt at foragte, hvad hoben overholder og gør; og det er omvendt tyrannisk og umenneskeligt, ja djævelsk uden begrundelse at belaste, drive og tvinge en kristen med menneskelove, endsige da en hel stor hob mennesker. 

³⁸        Drumb liess ich des Papsts und Menschen Gesetze halten, wer do wöllte und mocht, wu es muglich wäre, dass der Glaub und Gottis Wort nit dadurch vordruckt wurd. Das will ich aber nit schweigen, dass man ein Angst, Noth draus macht, und alle die vordampt, Ketzer schilt, die sie nit halten, ob sie schon sonst alle Artikel des Glaubens halten. Wie Emser hie auch bekennet, dass ich keinen Artikel des Glaubens antaste; und dennoch mich nit will lassen Christen sein. (n38) 

        Derfor lader jeg den, der vil og gider, overholde pavens og menneskenes love, hvis det var muligt, at troen og Guds ord ikke derved blev undertrykt. Men det vil jeg ikke fortie, at man gør en angst og en nød ud af det, og fordømmer alle dem og skælder dem ud for kættere, som ikke overholder dem, selv om de ellers overholder alle troens artikler. Sådan som Emser her også bekender, at jeg ikke antaster nogen trosartikel; og alligevel ikke vil lade mig være kristen. 

³⁹ Wir haben in der Tauf nit dem Papst, sondern Christo geschworen und gehuldet; so uns derselb fuhret in kaiserlich, Menschengesetz, Gewalt, Händ, Kerker, Tod und alles Leiden, sein wir schuldig zu folgen. Der Papst hat ihm auch geschworen, nit sein eigen, sondern Christi Wort uns zu lehren und vorgehen. Thut er das nit, so ist er ein Morder und Dieb; wie Joh. 10,1.8 solch Wolfe Christus selbs nennet. Wollen nu etlich seiner Lugen hören. 

I dåben er det ikke paven, men Kristus, vi har svoret til og hyldet; hvis han fører os ind i kejserlige menneskelove, magt, håndgribeligheder, fængsel, død og al slags lidelse, så er vi skyldige at følge ham. Paven har også tilsvoret ham, at han vil lære os og foregå os med et godt eksempel ikke sit eget, men Kristi ord. Gør han ikke det, er han en morder og en tyv; sådan som Kristus i Joh. 10,1 og 8 selv kalder den slags ulve. Lad os nu se på nogle af hans løgne. 

⁴⁰        Zum Ersten leugt er, dass ich der Kirchen den Kopf wolle abhauen und darnach den Korper ärzeneien. (emser04#95) Es hat ihm solch sein eigen Zufall selbs, wie der Spiess und Degen, gefallen. Hab ich doch in demselben Buch nichts von dem Papstthum geschrieben, sondern nur von seiner Besserung und Aergerung. Das ist wahr, in andern Buchern habe ich, durch ihr Treiben und Jagen benothiget, geschrieben, der Papst sei nit aus Gottis Ordnung; hoff, habs auch erhalten, ohn Emsers Dank. (capt#8; pave#22)

       For det første lyver han mig på, at jeg vil afhugge kirkens hoved og derefter drive lægekunst på kroppen. Det er sådan lige noget, han tilfældigvis er kommet i tanker om, ligesom det med spyddet og kården. Jeg har dog ikke i denne bog skrevet noget om (mod) pavedømmet, men om forbedring af det og forargelse ved det. Det er sandt, i andre bøger har jeg, nødsaget til det af deres driven og jagen, skrevet, at paven ikke er ud af Guds ordning; det håber jeg også, jeg har holdt mig til, uden Emsers tak. 

⁴¹ Damit hab ich ihn nit vorworfen, wie der Lugener Emser leugt, und mein Buchle klar beweisen. Hätt ich das gewollet zu der Zeit, warumb sollte ich den Rath geben, Papsts Stand zu reformieren? Damit ich je beweiset habe dazumal, ich wolle ihn bleiben und halten; sonst (E253) musst ich gesagt haben, man sollt ihn nit reformieren, sondern vortilgen. (n41) 

Dermed har jeg ikke forkastet paven, som løgneren Emser påstår, og som min bog klart beviser. Hvis jeg på det tidspunkt havde villet det, hvorfor skulle jeg så give det råd, at pavens tilstand skulle reformeres? Dermed har jeg jo på det tidspunkt bevist, at jeg ville lade ham blive og beholde ham; ellers skulle jeg have sagt, man man ikke skal reformere ham, men tilintetgøre ham. 

⁴²         Auch wenn der Papst schon anderen Bischofen gleich wurd, das fur dem jungsten Tag nit geschehen wird, (denn Christus muss solchen seinen Feind selbs absetzen, wilchen wir nit reformirn kunnten,) wäre drumb der Kirchen nit der Kopf abe, wie Emser leugt. Er meinet, er habs erstritten, dass der Papst der Kirchen Häupt sei; da ist noch weit hin. Christus ist das Häupt der Kirchen, (Eph. 5,23.) der Papst ist vielmal ein Ketzer und Bube, und dass es gar schändlich von Emser lautet, dass er der Kirchen einen Ketzer und Buben zum Häupt gibt, wilchs viel ärger ist, denn so er ihr den Kopf abschlüge. Auch der Papst gemeiniglich stirbt, und dennoch die Kirch nit ohn Häupt lebet. Denn glichwie [gleichwie] sie lebt ohn Unterlass, muss ihr Häupt auch ohn Unterlass leben. 

        Og selv om paven blot blev lig med de andre biskopper, hvilket ikke vil ske på denne side af dommedag (for Kristus må selv afsætte denne hans fjende, ham kan vi ikke reformere), så ville af den grund kirken ikke være uden hoved, som Emser fejlagtig påstår. Han mener, at har bevist, at paven er kirkens hoved; det er langt fra. Kristus er kirkens hoved, paven er snarere en kætter og en slyngel, og at det lyder ganske skændigt for Emser, at han giver kirken en kætter og en slyngel til hoved, ja, det er jo meget værre, end hvis han slog hovedet af kirken. Forøvrigt dør paven i almindelighed, og alligevel lever kirken ikke uden hoved. For ligesom den lever uden afbrydelse, må dens hoved også leve uden afbrydelse. 

⁴³        Emser leugt abermal, dass ich wollt der Laien Händ in der Priester Blut gewaschen werden; eitel Feur sich sucht sein heilige Priesterschaft und christlich Liebe; und wenn ich todt wäre, durft er solch Lugen fur Wahrheit ausgeben, wie denn Huss geschehen ist. (n43) 

         Emser pålyver mig igen, at jeg ville ønske, at lægfolkets hænder kunne vaskes i præsternes blod; idel ild søger sig hans hellige præsteskab og kristelige kærlighed; og når jeg var død, så kunne han udgive den slags løgn for sandhed, sådan som det er sket for Huss. 

⁴⁴ Ich hab also geschrieben wider den Sylvester per contentionem, (n44a) wie der edle Poet und Rhetor wohl weiss. Wenn man Ketzer vorbrennet, warumb nit vielmehr wir Papst und seine Secten mit dem Schwerdt angreifen, und unser Händ in ihrem Blut waschen, wo er das lehret, das Sylvester schreibt, nämlich, dass die heilige Schrift ihr Kraft vom Papst habe. Als mir nu nit gefället, Ketzer brennen, also auch nit einen Christen todten, weiss wohl, das nit evangelisch ist. Ich hab anzeigt, was sie würdig wären, wo Ketzer des Feurs würdig sein. Es ist auch nit noth, euch mit den Schwerdt angreifen. (n44) 

Sådan har jeg skrevet imod Sylvester som en lidenskabelig tale, hvilket den ædle poet og retor nok véd, hvad er. Når man brænder kættere, hvorfor skulle vi så ikke meget snarere angribe paven og hans sekt med sværdet og vaske vore hånder i deres blod, når han lærer det, som Sylvester skriver, nemlig, at den hellige skrift har sin kraft fra paven. Da det nu ikke behager mig at brænde kættere, så går jeg heller ikke med til at slå en kristen ihjel, jeg véd nok, at det ikke er evangelisk. Jeg har påpeget, hvad de fortjente, hvis kættere fortjente ild. Men det er ikke nødvendigt at angribe jer med sværd. 

⁴⁵          Der Adel und weltlich Gewalt kann solchem weiblingen und kindischen Volk wohl mit einem Briefe und Befehl rathen, so er nur eur tyrannisch Spiegelfechten und falschen Bann voracht, euch sagen lässit: Also soll es sein; so musst ihr wohl folgen. Wiewohl als ihr euch dazu stellet mit brennen, bannen, toben und wüthen wider die offentliche Wahrheit, lässit sichs ansehen, als (E254) wollt ihr gern ein Böhemisch Exempel ubir euch erwecken, und die Prophezei erfullen, davon man sagt, wie die Pfaffen sollen erschlagen werden. 

        Adelen og den verdslige magt kan nok råde et sådant kvindeligt og barnligt folk med et brev og en befaling, blot den forarger jeres tyranniske spilfægteri og falske band; den lader siger til jer: "Sådan skal det være"; så må I vel følge trop. Skønt sådan som I anstiller jer med brand, band, sådan som I raser imod den åbenbare sandhed, så ser det ud, som om I gerne ville opvække et bøhmisk eksempel over jer og opfylde den profeti, der fortæller om, hvordan præsterne bliver slået ihjel. 

⁴⁶ Wiederfähret euch derselb Rumor, durft ihr mir nit Schuld geben; fahrt nur fort, ihr seid auf der rechten Bahn. Wo nit zu rathen ist, do ist nit zu helfen. Ihr sollts innen werden gar schier, ob ihr das Spiel also dämpfen werdet, wenns gleich eitel Bischof, Emser, Eck und Päpst regnet und schneiet. Ich hoff, ihr habts vorsehen, dass niemand den Papst vorstoren soll, denn ihr selbs, seine Kreaturen, wie der Prophet sagt (Dan. 12,38.39). (n46) 

Bliver I ramt af den slags uroligheder, så skal I ikke give mig skylden; fortsæt kun, I er på rette vej. Den, der ikke vil lade sig råde, kan ikke hjælpes. I skal ganske sikkert gøre jer klart, om I vil dæmpe spillet således, selv om det regnede og sneede med idel biskopper, Emser'er, Eck'er og paver. Jeg håber, at I har forudset, at ingen skal ødelægge paven, andre end I selv, hans skabninger, som profeten siger. 

⁴⁷         Aber sag mir, lieber Emser, so du darfst schreiben, es sei noth und recht, Ketzer vorbrennen, und meinist, du mackelist allhie dein Händ nit im christlichen Blut; warumb sollts nit auch recht sein, dass man dich, Sylvester, mit Papst und alle euer Secten aufs schändlichst erwurgt, wenn ihr nit allein ketzerisch, sondern Endchristlich, und das alle Teufel nit durfen sagen, durft schreiben, das Evangelium werd vom Papst bestätiget, und sein Macht hang ins Papsts Gewalt, und was der Papst thut, hab die Kirche than? 

       Men sig mig, kære Emser, når du vover at skrive, at det er nødvendigt og retfærdigt at brænde kættere, og når du mener, du herved ikke vasker (?) dine hænder i kristent blod, hvorfor skulle det så ikke også være ret, at man på det skændigste slår dig, Sylvester og paven og alle jeres sekter ihjel, eftersom I ikke blot er kætterske, men antikristne, og vover at skrive det, som alle djævle ikke har vovet sige, at evangeliet bliver bekræftet af paven, og at dets magt afhænger af pavens magt, og at hvad paven gør, det har kirken gjort? 

⁴⁸ Wilcher Ketzer hat je Gottis Wort also in Abgrund auf einmal vordampt und vortilget? Drumb sag ich noch: Haben Ketzer das Feur vordient, so sollt man dich mit dem Papst tausendmal todten. Dennoch will ich nit, dass es geschehe. Eur Richter ist nit ferne, er wird euch wohl und unsäumig finden; lass dir dieweil nit lang sein. Doch wäre mir lieber, du kämist ihm mit Reu und Buss zuvor, das helf dir Gott, Amen. Doch wollt ich, mit Gewalt werden gewehret den romischen Curtisanen, wie andern Dieben und Räubern, wo sie es sonst nit lassen wollen. 

Hvilken kætter har nogensinde på én gang fordømt Guds ord ned i afgrunden og tilintetgjort det? Derfor siger jeg stadig: Hvis kættere har fortjent ild, så skal man tusind gange slå dig ihjel sammen med paven. Alligevel ønsker jeg ikke, at det sker. Jeres dommer er ikke langt borte, han skal nok finde jer uden at tøve; derfor skal du ikke vente, at det varer længe. Dog, jeg ville hellere have, at de stod frem med anger og bod; måtte Gud hjælpe dig dertil, Amen. Dog ønsker jeg, at der med magt blev værget imod de romerske kurtisaner, som mod andre tyve og røvere, hvis de ikke vil undlade deres onde gerninger på anden måde. 

⁴⁹         Dass du auch daher schwirmist, ich schände die Priesterschaft, und gibst fur, St. Paul sei geweihet von den Aposteln, (emser05#53) und St. Peter hab ein Platten getragen, und speiest viel unnützer Wort von dem Weihen und Priesterstand, und das geistlich dreierlei bedeute, spirituale, ecclesiasticum, religiosum, und nit alle Christen geistlich, Spirituales sein, lass ich furüber fliessen, dass ich nit mit dir vorlachet werde. (se f. eks. emser05#10ff). 

        At du også påstår, at jeg skænder præsteskabet, og foregiver, at Skt. Paulus blev indviet af apostlene, og at Skt. Peter har båret en plade, og at du udspyr mange unyttige ord om indvielse og præstestand, og hævder, at åndelig kan betyde tre ting, spirituale, ecclesiasticum, religiosum, og at ikke alle kristne er åndelige, Spirituales, alt det lader jeg passere forbi, for at jeg ikke skal blive til grin sammen med dig. 

⁵⁰ Möchtest du doch wohl (E255) sagen, dass Händ auf das Häupt legen hiess mehr, denn weihen. Wer kann dirs wehren? Wenn du nit mehr denn Lügen furgenommen hast, und wie etlich predigen, St. Bartholomäus hab Rosenkränz und unser Frauen Psalter betet. Ich brauch hier keinen Logica. Geistlich nenn ich spirituales und frumm Christen, ecclesiasticum, religiosum kenne ich nit in diesem Handel. Ich meint, es sollt einmal das blosse Schwerdt mich mit der Schneiden treffen; so ist wider Scheide, noch Schwerdt, noch Mann furhanden. 

Du kunne dog lige så godt have sagt, at det at lægger hænder på betyder mere end at indvi. Hvem kan forhindre dig i det, hvis du ikke har sat dig for at sige andet end løgn? Så kan du prædike, som nogen gør det, at Skt. Bartholomæus havde rosenkrans, og at vor Frue bad salteretn. Her behøver jeg ikke nogen logica. Åndelig kalder jeg spirituales og fromme kristne, ecclesiasticum, religiosum kender jeg ikke noget til i den forbindelse. Jeg troede, at det blottede sværd endelig skulle træffe mig med sin æg; men der var hverken skede, sværd eller mand til stede. 

⁵¹        Dermassen leugist du auch, dass ich alle Laien zu Bischofen, Priester und Geistlich also gemacht habe, dass sie so bald unberufen das Ampt auch thun mugen; schweigist, als frumm du bist, dass ich daneben schreibst: Niemand soll selbs sich Unberufen unterwinden, es wäre denn die äusserste Noth. (n51) Und was soll ich sagen? Ist doch fast eine Lugen an der andern in deinem Buch. 

        På samme måde er det også forkert, når du siger, at jeg har gjort alle lægfolk til biskopper, præster og gejstlige på den måde, at de straks uden at være kaldet kan overtage embedet; du fortier, som det fromme menneske, du er, at jeg lige nedenfor skriver: Ingen skal mase sig frem ukaldet, undtagen i nødstilfælde. Men hvad skal jeg sige? Det er dog næsten løgn på løgn i din bog. 

⁵² Ich furcht, du musst dich zu todt lügen, lästern, hassen und wüthen. Es war vorzeiten wider die Ketzer gut zu schreiben, wilch, ob sie wohl irreten, liessen sie doch als redlich Leut die Lugen anstehen, und trafen zur Sache. Meine Vorfolger lassen die Sache fallen, und geben sich, wie die Buben, nur auf Lügen. Dass nu nit vordrossen sei, eitel deine Lugen zu hören, wollen wir wiederumb etwas Gutis handeln, von dem Buchstaben und Geist, wilchs dein Häuptstück ist in diesem Buch. 

Jeg er bange for, at du kommer til at lyve dig ihjel, spotte, hade, rase dig ihjel. Før i tiden gik det an at skrive mod kætterne, selv om de tog fejl, lod de dog som redelige folk løgnene ligge og gik efter sagen. Mine forfølgere lader sagen ligge og hengiver sig, som slyngler, kun til løgnen. Men eftersom det nu engang bliver for kedeligt at høre idel løgn, så vil vi igen behandle noget godt, nemlig stykket om bogstav og ånd, som er et hovedstykke i din bog. 

⁵³ Von dem Buchstaben und Geist. 
        Sanct Paulus 2. Cor. 3,6 sagt: Der Buchstab todtet, aber der Geist macht lebendig. Das zeugt und deutet mein Emser dahin, dass die Schrift zweierlei Sinn hat: einen äusserlichen; den andern vorborgen. Und die zween Sinn nennet er schriftlich und geistlich Sinn. Der schriftlich soll todten, der geistlich lebendig machen: bauet allhie auf Origenem, Dionysium und etlich mehr, die also gelehret; meinet, er habs fast wohl troffen, durft die helle Schrift nit ansehen. (emser04#60). 

Om bogstaven og ånden
      Skt. Paulus siger 2 Kor 3,6: Bogstaven slår ihjel, men ånden gør levende. Det tyder og tolker min Emser derhen, at skriften har to betydninger: den ene udvendig, den anden skjult. Og de to betydninger kalder han den skriftlige og den åndelige betydning. Den skriftlige skal slå ihjel, den åndelige gøre levende. Her bygger han på Origenes, Dionysius og nogle flere, som lærer sådan, og han mener, at han har truffet det ganske godt; så behøver han ikke at se på den klare skrift. 

⁵⁴ Weil er Menschenlehre hat, also wollt er auch gern, dass ich ihm folget, liesse Schrift fahren, und nähme auf Men- (E256) schenlehre. Das will ich nit thun, wiewohl ich etwa auch in dem Irrthumb gewesen, und will eben in diesem Exempel Ursach geben, und klärlich anzeigen, wie Origenes, Hieronymus, Dionysius und etlich mehr hierinn geirret und gefeihlet haben; und wie Emser auf den Sand bauet, und dass noth sei, der Väter Bucher gegen die Schrift halten, und nach ihrem Licht richten. 

Fordi han selv bygger på menneskelære, ville han også gerne, at jeg fulgte ham og lod skrift være skrift og optog menneskelære. Men det vil jeg ikke gøre, endskønt jeg også engang var i den vildfarelse, ja jeg vil netop tage anledning i dette eksempel og klart påvise, hvordan Origenes, Hieronymys, Dionysius og nogle flere er faret vild og har taget fejl på dette punkt; vise, hvordan Emser bygger på sand, og vise, at det er nødvendigt, at holde fædrenes bøger op imod skriften og rette dem ind efter dens lys. 

⁵⁵        Zum Ersten, wenn ihr Meinung recht wäre, dass der geistlich Sinn lebendig macht, und der schriftliche todtet, so müssten wir bekennen, dass alle Sunder heilig, alle Heiligen Sunder wären. Ja, Christus selbs mit allen Engeln musst zugleich lebendig und todt sein. Das wollen wir so klar machen, dass auch Emser mit allen seinen lügenhaften Kräften nit wehren soll. Und nehmen fur uns aus St. Paulo, Galat. 4,22. Abraham, der hätt zween Sühn, Isaac und Ismael, von zwo Frauen, Sara und Agar; das ist nach dem schriftlichen Sinn und Buchstaben gesagt. 

        For det første, hvis deres mening var ret, at den åndelige betydning gør levende og den skriftlige slår ihjel, så måtte vi bekende, at alle syndere er hellige, og alle helgener syndere. Ja, Kristus selv med alle engle måtte samtidig være levende og død. Det vil vi gøre så klart, at også Emser sammen med alle hans løgnagtige kræfter ikke kan undgå at forstå det. Og vi tager Paulus for os, Gal 4,22, om Abraham, der havde to sønner, Isak og Ismael, med to kvinder, Sara og Hagar; dette siges efter den skriftlige betydning og efter bogstaven. 

⁵⁶ Nu diesen Sinn hat Christus, Gott der heilig Geist und alle Engelen und Heiligen, halten fest drob, es sei also, wie der schriftlich Sinn und Buchstab gibt; und ist auch wahrlich also. Wie nu, Emser? Wo ist denn Origenes? Lieber sprich hie, bist du anders der Mann, der nit mit der Scheiden häubt, und nur mit der Schneiden wundet, dass der Buchstab und schriftlich Sinn todte Christum und den heiligen Geist, mit allen Engln und Heiligen? Was mag Jemand lästerlicher sagen, denn dass die Wahrheit in der ganzen Schrift todtlich und schädlich sei, wie Emser hie tobet? 

Nu har Kristus, Gud Helligånd og alle engle og helgener holdt fast ved den betydning, at det altså var, som den skriftlige betydning og bogstaven fortalte. Og sådan er det jo også virkelig. Hvad nu Emser? Hvor er Origenes blevet af? Kære ven, sig nu noget, du er da ellers en mand, der ikke hugger med skeden, men kun sårer med æggen, den æg, at bogstaven og den skriftlige betydning dræber Kristus og Helligånden, sammen med alle engle og helgener. Hvordan kan nogen sige noget mere bespottende end at sandheden i hele skriften er dødelig og skadelig, sådan som Emser her raser? 

⁵⁷         Wiederumb, dass Abraham sei Christus, die zwo Frauen sei zwei Testament, die zween Sühn sein zweier Testament Volk, wie St. Paulus auslegt (Gal 4,24), das ist der geistlich Sinn (als ihr sagt). Nu haben denselben Sinn nit allein die Heiligen, sondern auch die ärgisten Sunder, ja auch die Teufel in der Hölle. So tritt nu auf den Plan mein Emser, hau mit der Schneiden frisch drein, sage, dass alle Teufel und Buben lebendig und heilig sein, dieweil der Geist lebendig macht. 

       Og videre, at Abraham er Kristus, at de to kvinder er to testamenter, de to sønner er de to testamentes folk, som Skt. Paulus udlægger det, det er den åndelige betydning (som de siger). Nu er det ikke blot helgenerne, der har den mening, men også de værste syndere, ja selv djævlene i helvede. Derfor træd nu frem på arenaen, kære Emser, hug med æggen frisk løs, sig, at alle djævle og slyngler er levende og hellige, eftersom ånden gør levende. 

⁵⁸ Nu bekenne recht, ists nit wahr, wenn (E257) du diess Stuck nimpst Origenis, Dionysii, Hieronymi, und viel mehren, so hast du fast all ihr Kunst genommen. Ist nit hie die Schrift klärer, denn sie allesampt? Womit probir, urtheil, richte, niederlege ich sie allesampt, dass niemand leugnen kann, denn mit demselben Spruch St. Pauli, den sie fur ihren Grund haben? nämlich (2 Cor. 3,6): Der Buchstab todtet, der Geist macht lebendig; was thu ich hier fur Glossen zu? Ist der Text selb nit so klar wider sie, dass Idermann gefangen, muss Ja sagen? 

Bekend ret, er det ikke sandt, at når du tager dette punkt hos Origenes, Dionysius, Hieronymus og mange flere, så har du overtaget næsten al deres kunst. Er skriften ikke her mere klar end alle disse tilsammen? Hvormed prøver, undersøger, bedømmer, fordømmer jeg dem allesammen, så at ingen kan fornægte det, andet end med dette ord af Skt. Paulus, som de regner for deres grundlag? nemlig 2 Kor 3,6: Bogstaven slår ihjel, ånden gør levende? Hvilke fortolkninger føjer jeg her til? Er teksten ikke selv så klar imod dem, at enhver er fanget, enhver må sige ja? 

⁵⁹        Also muss man in der ganzen Schrift handeln, auch in den alten Figurn. Als, dass die Juden keine Sau noch Hasen essen durften, darumb, dass sie Sau und Hase nit wiederkäuet, das war der schriftlich, buchstabischer Sinn. Nu habens also vorstanden und gehalten David, alle heilige Propheten, und Christus mit seinen Jungern selbs: und wo sie die nit hätten also vorstanden und gehalten, so wären sie wider Gott gewesen. Wie hat sie denn der Buchstab nit todtet? 

        Sådan må man gøre i hele skriften, også i de gamle figurer. Såsom dette med, at jøderne ikke måtte spise so eller hare, fordi soen og haren ikke tygger drøv, det var den skriftlige, bogstavelige betydning. Nu har David, alle hellige profeter og Kristus med sine disciple selv forstået og overholdt det således: og hvis de ikke havde forstået og overholdet det således, så ville de have været imod Gud. Hvordan kan det så være, at bogstavet ikke har slået dem ihjel? 

⁶⁰          Wiederumb, dass die Sau bedeute, fleischliche Lehre, oder was man dadurch will auslegen geistlich, mügen wohl vorstehen grosse Todsunder, und die Teufel zuvor fast wohl vorstehen; wie werden sie denn nit lebendig von dem Geist? Wo bist du Mann mit den schneidenden Schwerdt von Leipzik? Lieber, gang hin und schreib noch mehr von mir, wie ich die Ceremonias gelobt habe, sie sein sanctae, justae, bonae, a bono Deo datae. Freilich ists also, wie du itzt selbst siehest und bekennen musst. Hab ich dir nit gesagt, du wüsstist nit ein Tutel,, was Geist und Buchstab sei in der Schrift? Dass du des Deinen wartist, und die Schrift mit Frieden liessest. Nu siehe, was es hilft, viel Lehrer aufbringen, und auf ihre Schrift bauen. 

       Videre, at so betyder kødelig lære, eller hvad man derigennem vil udlægge åndeligt, det kan vel store syndere forstå, og djævelen i hvert fald ganske udmærket forstå; hvorfor bliver de så ikke levendegjort af ånden? Hvor er du, mand, med det skærende sværd fra Leipzig? Kære ven, gå hen og skriv endnu mere om mig, hvordan jeg har rost ceremonierne, de er hellige, retfærdige, gode, givet af den gode Gud. Ganske vist er det sådan, som du nu selv ser og må bekende. Har jeg ikke sagt dig, at du ikke vidste en tøddel om, hvad ånd og bogstav i skriften var? At du passer på dit eget og lader skriften være. Se nu, hvad det hjælper at fremføre mange lærere og bygge på deres skrift. 

⁶¹        Weiter, St. Paulus Röm. 7,4.7 spricht: Das gottlich Gesetz ist geistlich, ich bin aber fleischlich: und nennet einis aus den zehen Geboten, nämlich das Non concupisces, du sollt nit Böses begehren; disputirt daselbs mit reichen Worten und Weisheit, wie dasselb geistlich Gesetz todtet. Was willt du hie thun, Emser? Wo bist du Mann mit dem Spiess, Degen und schneidenden Schwerdt? St. Paulus sagt allhie, das geistlich (E258) Gesetz todtet; du sprichst, der geistlich Sinn macht lebendig. Pfeif auf, lass hören deine Kunst! wilchs ist der schriftlich, und wilchs der geistlich Sinn in diesem Gebot: Non concupisces?

        Videre, Skt. Paulus siver Rom 7,4 og 7: Det guddommelige bud er åndeligt, men jeg er kødelig, og han nævnet ét af de ti bud, nemlig dette: Du må ikke begære (det onde); han disputerer dette ordrigt og vist, hvordan denne åndelige lov slår ihjel. Hvad vil du gøre her, Emser? Hvor er du, mand, med dit spyd, kårde og skærende sværd? Skt. Paulus siger jo her, at den åndelige lov slår ihjel; du siger, at den åndelige betydning gør levende. Blæs op, lad os høre din kunst! Hvor har vi den skriftlige og hvor den åndelige betydning i dette bud: du må ikke begære? 

⁶² Du kannst je nit leugnen, dass hie kein ander Sinn vorstanden werde, denn wilchen diess blosse Buchstaben geben haben; und er redet je von den bosen Lusten des Fleisches: noch heisset St. Paulus das Gesetz geistlich und spricht: es todte; und du sprichst es wäre besser ein poetisch Fabel zu lesen, denn solchen Sinn der Schrift. (emser04#61). 

Du kan jo ikke nægte, at her forstås der ingen anden betydning end den, som disse blotte bogstaver har gengivet; og han taler om kødets onde lyster: alligevel kalder Skt. Paulus loven åndelig og siger, at den slår ihjel, og du siger, at det ville være bedre at læse en poetisk fabel end skriften i den betydning. 

⁶³ So meint St. Paulus; wer einen andern denn diesen schrictlichen Sinn von den bosen Lusten vorstehet, der vorsteht gar nichts in diesem Gebot. Wie fein stimpt Emser mit St. Paulo, wie der Esel mit der Nachtgal. Dermassen muss man von allen Gottis Geboten handeln, sie seien Cerimonien oder andere, klein oder gross, dass gar offenbar ist, wie Emser so erbärmlich hier feihlet, und weniger, denn ein Kind, in der Schrift kann. 

Således mener Skt. Paulus; den, der forstår en anden betydning end denne skriftlige om den onde lyst, han forstår slet intet i dette bud. Hvor fint stemmer Emser ikke overens med Skt. Paulus! Som æslet med nattergalen. På den måde må man handle med alle Guds bud, hvad enten de er ceremoni-bud eller andre bud, små eller store, så det er ganske åbenbart, hvordan Emser her tager så jammerlig fejl og kan mindre end et barn i skriften. 

⁶⁴         Auch langet solch sein irriger, falscher Vorstand zur Schmah der ganzen heiligen Schrift, und seinen eigen grossen Schanden. Ist doch aller Lehrer Fleiss und Muhe nirgend anders hingericht, denn dass man den schriftlichen Sinn erfinde; wilcher auch bei ihn allein gilt, dass auch Augustinus schreibt: Figura nihil probat, das ist, Emsers geistlicher Vorstand gilt nichts; dieser aber der höhiste, beste, stärkiste und kurzumb die ganz Substanz, Wesen und Grund der heiligen Schrift ist also, dass, wo man den abethät, wäre die ganze Schrift schon nichts. 

       Og denne vildledende, falske forståelse af skriften fra hans side fører også til forsmædelse af hele den hellige skrift og til hans egen store skam. Det er dog sådan, at alle læreres flid og møje ikke er rettet imod andet, end at man finder ud af den skriftlige mening; og det er også hos dem sådan, at det alene er den, der tæller, så at også Augustin skriver: Figura nihil probat, det vil sige, Emsers åndelige forståelse tæller ikke; men denne skriftlige mening er den hellige skrifts højeste, bedste, stærkeste ja, kort sagt hele substans, væsen og grund, på den måde, at hvor man fjerner den, ville hele skriften dermed være intet. 

⁶⁵ Aber der geistliche, den Emser aufbläsit, gilt in keinem Hader, hält auch den Stich nit, und ist nichts an ihm gelegen, ob ihn kein Mensch wüsste; wie ich im Buch vom Papstthum beweiset habe. (n65) 

Men den åndelige forståelse, som Emser blæser op, gælder ikke i nogen retssag, holder heller ikke stik og det betyder ikke noget, om intet menneske kendte den; sådan som jeg har bevist det i bogen om pavedømmet. 

⁶⁶ Denn ob Niemand wüsste, dass Aaron geistlich Christus wäre, läge kein Macht dran, man kanns auch nit beweisen. Man muss Aaron lassen schlecht Aaron bleiben im einfältigen Sinn, es sei denn, dass der Geist selb aufs neu anders auslege; wilchs alsdenn ein neu schriftlich Sinn ist, wie St. Paulus zu den Ebräern (Cap. 9. und 10.) aus Aaron Christus macht. (se også pave#113) 

For selv om ingen vidste, at Aaron åndeligt var Kristus, ville det ikke betyde noget, man kan heller ikke bevise det. Man må lade Aaron være slet og ret Aaron i den enfoldige betydning, medmindre da ånden selv på ny udlægger det anderledes; hvilket så er en ny skriftlig betydning, sådan som Skt. Paulus i Hebræerbrevet (kap 9 og 10) gør en Kristus ud af Aaron. 

⁶⁷       Wie bist du denn nu so kühn, Emser, dass du (E259) sagen darist, dieser schriftlich Sinn sei todtlich; blatterst einher, selbs nit wissend, was du sagist, es sei besser ein Fabel Virgilii zu lesen, denn solchen Sinn der Schrift. (n67) Das ist eben die ganz Schrift vordampt, und des Teufels Lügen oder Fabeln dem heiligen Gottis Wort furzogen. Seintemal sie keinen andern Sinn hat, der do gelte, ohn diesen, den du todtlich und zu meiden lehrist. Das heisset mit der Schneiden troffen, und recht Emsers geistlich Auslegung; so soll man den Ketzer Luther treffen. 

       Hvordan kan du da nu være så dristig, Emser, at du tør sige, at denne skriftlige betydning er dødelig; du plaprer løs, uden selv at vide, hvad du siger,om at det er bedre at læse en fabel af Virgil end tage skriften i den betydning. Det er netop at fordømme hele skriften og foretrække djævelens løgne og fabler fremfor den hellige Guds ord. For de har jo ingen anden betydning, som gælder, end den, som du kalder dødelig og lærer, at man skal undgå. Det kaldes at træffe med æggen, og det er rigtig Emsers åndelige udlægning; sådan skal man ramme kætteren Luther. 

⁶⁸ Kehre das Blatt umb, Emser, so wirst du's finden: der Sinn, den du geistlich und lebendig nennist, der ists eben, dass, so man ihm allein anhangt und den schriftlichen fahren lässet, besser wäre, eitel Poeten Fabel dafur gelesen; denn er ist fährlich, und ohn ihn besteht die Schrift, aber ohn jenen kann sie nit bestehn. Darumb ist vorzeiten Origeni recht geschehen, dass man sein Bucher vorbot; er gab sich zu seher auf denselben geistlichen Sinn, der nit noth war, und liess den nöthigen Schriftsinn fahren. Denn damit gaht die Schrift unter, und macht man nimmermehr grundgute Theologen; es muss es der einige rechte Häuptsinn, den die Buchstaben geben, alleine thun. 

Vend bladet om, Emser, så vil du finde det: Den betydning, som du kalder åndelig og levendegørende, den er det netop, om hvilken man kan sige, at hvis man alene hænger fast ved den og lader den skriftlige fare, da var det bedre i stedet at læse idel poet-fabler; for den betydning er farlig, og skriften består uden den; men uden den anden kan skriften ikke bestå. Derfor skete der i gamle dage Origenes hans ret, da man forbød hans bøger; han gav sig for meget af med den åndelige betydning og lod den nødvendigt skriftlige betydning fare. For dermed går skriften under og så kan man aldrig mere skabe ordentlige teologer; det kan alene den eneste rette hovedbetydning, den, som bogstaverne giver, gøre. 

⁶⁹      Der heilig Geist ist der allereinfältigst Schreiber und Reder, der im Himmel und Erden ist, drumb auch seine Wort nit mehr, denn einen einfältigen Sinn haben kunnten, wilchen wir den schriftlichen oder buchstabischen Zungensinn nennen. Dass aber die Ding, durch seine einfältig Wort einfältiglich bedeutet, etwas weiter und ander Ding, und also ein Ding das ander bedeutet, da sein die Wort aus, und hören die Zungen auf. Thun doch das auch alle andere Ding, die nit in der Schrift genennet werden. Seintemal alle Gottis Werk und Creaturn eitel lebendig Zeichen und Wort Gottis sein, wie Augustinus sagt und alle Lehrer. Aber darumb soll man nit sagen, dass die Schrift oder Gottis Wort mehr, denn einen Sinn haben. 

        Helligånden er den allerenfoldigste forfatter og taler, som er i himmel og på jord, derfor kan hans ord heller ikke have mere end én enfoldig betydning, og den kalder vi den skriftlige eller bogstavelige tungebetydning. Men når de ting, der bliver betegnet enfoldigt gennem hans enfoldige ord betegner noget yderligere, betegner en anden ting, så at altså én ting betegner en anden ting, så er ordene ude og tungerne hører op. Det gør dog også alle andre ting, som ikke nævnes i skriften. F. eks. er alle Guds gerninger og skabninger idel levende tegn og ord fra Gud, sådan som Augustin siger og alle lærere. Men derfor skal man ikke sige, at skriften eller Guds ord har mere end én betydning. 

⁷⁰        Dass ein gemalet Bild einen lebendigen Menschen bedeut, ohn Wort und Schrift, soll darumb nit machen, dass du sagist, das Wortlin Bild habe zween Sinn; einen schriftlichen, der das Bild; einen geistlichen, der (E260) den lebendigen Menschen bedeut. 

       At et malet billedet betegner et levende menneske, uden ord og skrift, skal derfor ikke bevirke, at du siger, at ordet 'billede' har to betydninger; én skriftlig, som betegner billedet, én åndelig, som betegner det levende menneske. 

⁷¹ Also, ob wohl die Ding in der Schrift beschrieben, etwas weitere bedeuten, soll nit darumb die Schrift zwiespältigen Sinn haben, sondern den einigen, auf wilchen die Wort lauten, behalten, und darnach den Spaziergeisten Urlaub geben, ausser den Worten die mannichfältige Deutung der anzeigten Dinger zu jagen und suchen; doch dass sie zusehen, und sich selb nit vorjagen noch vorsteigen, wie den Gemsensteiger geschicht, als auch Origeni geschehen ist. Es ist viel gewisser und sicherer an den Worten und einfältigen Sinn bleiben, das ist die rechte Weide und Wohnung aller Geister. 

På samme måde, selv om de ting, der beskrives i skriften, betegner noget mere, skal skriften ikke af den grund have en dobbelt betydning, men beholde den ene, på hvilken ordene lyder, og derefter give spadsereånderne lov til ud over ordene at jage og søge den mangfoldige tydning af de angivne ting, dog at de passer på, og ikke forjager eller forstiger sig, som det sker for gemsejægerne, og som det også er sket for Origenes. Det er meget vissere og sikrere at blive ved ordene og den enfoldige mening, det er den rette græsgang og bolig for alle ånder. 

⁷²        Nu siehe, wie fein Emser mit seiner zwiespältigen Biblie daher fähret, macht, dass keinis nit gewiss bleibet. Da St. Petrus (1 Epist. 2,9) sagt: Wir sein alle Priester; spricht er: es sei gesagt im geistlichen Sinn, nit im schriftlichen Sinn. (emser05#33) Wenn ich dann frag, warumb nit im schriftlichen Sinn? spricht er: darumb, dass der schriftlich Sinn tödte. Vornimpt kein Titel, was er sagt, und siehet nit, wie er selb schändet allererst recht seine Priesterschaft; lehret klärlich, dass sie nit die lebendige, geistliche, sondern die schriftlich, tödtliche, schädlich Priesterschaft sei, dass auch besser wäre ein Poetprister, denn solcher schriftlicher Priester zu sein. 

         Se nu, hvor fint Emser farer løs med sin dobbelte bibel og bevirker, at intet mere er sikkert. Hvor Skt. Peter (1 Pet 2,9) siger: Vi er alle præster, siger han, at det er sagt i åndelig betydning, ikke i skriftlig betydning. Når jeg spørger, hvorfor ikke i skriftlig betydning, siger han: fordi den skriftlige betydning slår ihjel. Han fornemmer ikke en tøddel af, hvad han siger og ser ikke, hvordan han selv som den allerførste rigtig skænder sit præsteskab, idet han klart lærer, at det ikke er det levende, åndelige præsteskab, men de skriftlige døde, skadelige præsteskab, så det også var bedre at være en poetpræst end sådan en skriftlig præst. 

⁷³ Wenn [Denn] was nit Geist ist, das lebet nit, wird auch nit durch geistlich Sinn vorstanden, so muss gewisslich todt, schädlich und ärger denn heidisch, und durch Buchstaben vorstanden sein, soll anders die hohe ubirgeistliche Emsersche Theologia bestehen. Drumb wäre es gut, dass ein Schmidt ein Schmidt blieb, ein Versifex ein Versifex, und liess das geistlich Schwerdt fuhren, die do Kraft und Mark in Fäusten und Armen haben. Es leidet die Schrift nit solch Spalten des Buchstabens und Geistes, wie Emser frevelt, ist nur ein einfältig Priesterthum, und ein einfältiger Sinn darinnen. 

For hvad der ikke er ånd, lever ikke, forstås heller ikke gennem en åndelig betydning, og må derfor med sikkerhed være dødt, skadeligt og værre end hedensk og må forstås gennem bogstaverne, om ellers Emsers høje overåndelige teologi skal bestå. Derfor ville det være godt, om smed blev ved med at være smed, en versemager versemager og lod den føre det åndelige sværd, som havde kraft og marv i næve og arm. Skriften finder sig ikke i den slags opspaltning mellem bogstav og ånd, som Emser i sin frækhed fremfører. Der er kun ét enfoldigt præsteskab og én enfoldig betydning deri. 

⁷⁴        Viel vernünftiger haben hie geirret, die den Buchstaben nennen ein vorblümet vordackt Wort, wie Augustinus auch weiland gethan. Als wenn ich sprech: Emser ist ein grober Esel, und ein einfältiger Mensch; (E261) [wer] den Worten folget, vorstund, dass Emser ein recht Esel wäre, mit langen Ohren und vier Füssen, der wäre durch den Buchstaben betrogen, so ich durch ein solch vorblumet Wort hätt wollen anzeigen, er haben ein groben, unvorständigen Kopf. 

        Meget fornuftigere har de mennesker her faret vild, som kalder bogstaverne et forblommet, fordækt ord, som Augustin også tidligere gjorde. Som hvis jeg ville sige: Emser er et groft æsel, og et enfoldigt menneske, som så hørte ordene, ville tro, at Emser var et rigtigt æsel, med lange ører og fire fødder, så ville han være bedraget gennem bogstaverne, for jeg havde gennem et sådant forblommet ord ville betegne, at han har et stort uforstandigt hoved. 

⁷⁵ Solch Blumen-Wort lehret man die Knaben in den Schulen, und heissen auf Griechsch Schemata, auf Latein Figurae, darumb, dass man damit die Rede vorkleidet und schmuckt, gleichwie man ein Leib mit einem Kleinod ziert. 

Sådanne 'blomster-ord' lærer man drengene i skolerne, og man kalder det på græske schemata, på latin figurae, fordi man dermed udklæder og udsmykker talen, ganske som man pryder et legeme med et smykke. 

⁷⁶        Derselben Blumen ist die Schrift voll, sonderlich in den Propheten. Also nennet Johannes und Christus, Luc. 3,7 die Juden, genimina viperarum, Schlangen Gezichte, und St. Paulus nennet sie Hunde, Philipp. 3,2. Ps. 110,5: Der Thau deiner Kinder wird kummen aus der Mutter der Morgenröth; item v. 2: Gott wird senden aus Zion das Scepter deiner Kraft, das ist gesagt, Christus Kindle werden nit aus eines leiblichen Weibes Bauch oder Mutter geborn, sondern ohn Mannswerk, wie er Thau vom Himmel, aus der Morgenröth der christlichen Kirchen. Item, Christus Matth. 5,13: Ihr seid das Salz der Erden und Licht der Welt. Aber solchen Buchstaben meinet St. Paulus nit. Es gehört in die Grammatik und Kinderschulen. 

       Den slags blomster er skriften fuld af, især hos profeterne. Således kalder Johannes og Kristus jøderne øgleyngel (Luk 3,7) og Skt. Paulus kalder dem hunde (Fil 3,2). Sl 110,5 hedder det: Dine børn kommer som dug fra morgenrødens moderskød; og videre, vers 2: Gud vil sende fra Sion din krafts scepter, det vil sige, Kristi børn bliver ikke født af en legemlig kvindes skød eller af en mor, men uden mands medvirken, som duggen fra himlen, fra den kristne kirkes morgenrøde. Ligeledes, Kristus siger i Matt 5,13: I er jordens salt og verdens lys. Men det ikke den slags bogstaver, Skt Paulus mener (i 2 Kor 3,6). De hører hjemme i grammatikken og barneskolen. 

⁷⁷        Kannst du dich nu demüthigen, und mich nit so gar vorachten, höre mich zu, ich will dir thun, als ich christlicher Pflicht meinem Feind schuldig bin, und mein Gottis Gabe dir nit frembden; will dir dieser Sach eine bessere Unterricht thun, denn du bisher (ahn Ruhm zu reden,) von keinem Lehrer empfangen hast, ausgenommen St. Augustino, ob du den gelesen hättist de Spir. et Lit. 

         Hvis du nu kan ydmyge dig og ikke helt foragte mig, så hør på mig, jeg vil handle overfor dig, på den måde, jeg som kristen har pligt til overfor min fjende, og ikke udelukke dig fra den Guds gave, jeg har fået; jeg vil i denne sag give dig bedre underretning end du hidtil har modtaget af nogen lærer (uden at rose mig selv), bortset fra Skt. Augustin, hvis du da ellers har læst 'de spiritu et litera'. 

⁷⁸ Der andern wird dichs keiner lehren. Allis, was du geistlich Sinn heisset mit Origene und Hieronymo, wirst du in der ganzen Biblien nit einen Buchstaben finden, der mit euch stimme. St. Paulus heisset es mysteria, vorborgene, heimliche Sinn; daher die alterältisten Väter gennet haben Anagoras, remotiores sensus, separatas intelligentias, zuweilen auch allegorias, wie St. Paulus selbs nennet, Gal. 4,24. 

Af de andre er der ingen, der vil kunne lære dig noget. Alt, hvad du med Origenes og Hieronymus  kalder åndelig betydning, vil du i hele bibelen ikke finder et bogstav om, intet stemmer overens med jer. Skt. Paulus kalder det mysterier, skjult, hemmelig betydning; derfor har de gamle kirkefædre kaldet det bekendtgørende, udvidet betydning, særlig forståelse, af og til også billedlig forståelse, som Skt. Paulus selv kalder det Gal 4,24. 

⁷⁹ Aber (E264) da ist noch kein Geist, wiewohl der Geist solchs gibt, als wohl als auch den Buchstaben und alle Güter, wie wir sehen, 1 Cor. 14,2: Der Geist redet die heimlichen Sinn. Doch hie etlich aus Unvorstand haben der Schrift vier Sinn geben, Literalem, Allegoricum, Anagogicum, Tropologicum, dess kein Grund nirgend bestehet. 

Men her er der endnu ikke nogen ånd, selv om ånden udvirker den slags, såvel som også bogstaverne og alle goder, som vi ser 1 Kor 14,2: Ånden taler den hemmelige betydning. Dog her har nogen af uforstand givet skriften fire betydninger, den bogstavelige, den billedlige, den overførte, den tropologiske. Men det har de ikke haft nogen begrundelse for. 

⁸⁰         Darumb ists nit wohl genennet, schriftlich Sinn, weil Paulus den Buchstaben gar viel anders deutet denn sie. Besser thun die, die ihn nennen grammaticum, historicum sensum. Und wäre fein, dass man ihn nennet, der Zungen oder Sprachen Sinn, wie St. Paulus in 1 Corinth. 14,3sqq lautet; darumb, dass er, wie die Zungen oder Sprach laut, also von Idermann vorstanden wird. 

       Derfor er det ikke godt at kalde det skriftlig betydning, fordi Paulus tolker bogstaverne helt anderledes end de gør. Bedre gør de mennesker, som kalder det den grammatiske, historiske betydning. Og det ville være udmærket, om man kaldet det tungernes eller sprogenes betydning, sådan som Skt. Paulus gør 1 Kor 14,3ff; for som tungen eller sproget lyder, sådan bliver det forstået af enhver. 

⁸¹ Denn wilche Sprache oder Zungen höret, dass Abraham zween Sühn von zweien Weiber gehabt, (Gal. 4,24.) der bleibt in demselben Sinn, denkt nit weiter, wenn [denn] die Zung oder Sprach gibt, bis der Geist weiter fähret, und offenet den vorborgen Vorstand von Christo und zweierlei Testament und Volke. 

For den, der hører de sprog eller tunger, at Abraham havde to sønner med to kvinder (Gal 4,24), han forbliver i denne betydning, tænker ikke videre, end tungen eller sproget giver, førend ånden går videre og åbner for den skjulte forståelse om Kristus og to slags testamenter og folk. 

⁸² Das heisset denn mysteria, wie Paulus Ephes. 5,32 mysterium heisset, Christus und die Kirch in einem Fleisch; so doch von Mann und Weib die Schrift und Buchstab lautet, 1 Mos. 2,24. Aber hie ist noth, dass nit ein Iglicher von ihm selb mysteria erdichte, wie etliche than und noch thun; der Geist muss es selber thun, oder aus der Schrift muss man es beweisen, wie ich im Buchle vom Papstthum geschrieben habe. (pave#112) 

Det kaldes så mysterier, sådan som Paulus i Ef. 5,32 kalder det et mysterium, Kristus og kirken som et kød, selv om dog skriften og bogstaven taler om mand og kvinde, 1 Mos 2,24. Men her er det nødvendigt, at ikke enhver selv opdigter mysterier, sådan som nogle har gjort det og stadig gør; ånden må selv gøre det, eller man må bevise det ud fra skriften, sådan som jeg har skrevet om det i min lille bog om pavedømmet. 

⁸³ c       Darumb der Spruch Pauli 2 Corinth. 3,6: Der Buchstabe tödtet, der Geist lebendigt, reimet sich eben sowohl zu diesen zween Sinnen schriftlich und geistlich, als Emsers Kopf sich zu der Philosophia und Theologia reimet. Wie aber und warumb Origenes, Hieronymus und etlich mehr Väter, diesen Spruch auch also zogen und zwungen haben, lass ich itzt anstehen; sie haben wohl mehr Sprüch also zogen, den Juden und Ketzern zu wehren, wie das Idermann (E263) offentlich weiss und seisen kann. 

⁸⁴ cAber das soll man ihn zu gut halten, und darinn nit folgen, wie die unreinen Thier thund, die kein Unterscheid haben in der Väter Werk und Lehre, raffen Allis auf, was sie finden, so lange, bis dass sie ihn folgen nur in den Stucken, da die lieben Väter als Menschen gestrauchelt, und lassen sie fahren, da sie wohl gehandelt haben; wie ich leichtlich beweisen sollt in allen Lehren und Leben, die itzt die allerbesten gehalten sein. 

⁸⁵ cVidere til lutems06! 

⁸⁶ c

⁸⁷ c