Tilbage til oversigten!
1 Disputatio excellentium. D. doctorum Iohannes Ecij et Andreae Carolstadij qua cepta est Lipsiae XXVI. Iunij. An. M.D:XIX: | |
2 Disputatio secunda. D. Doctorum IohannisEccij et Andreae Carolostadij qua cepit XV. Iulij. | |
3 Disputatio eiusdem. D. Iohannis Eccij et D. Martinus Lutheri Augustiani qua cepit. IIII. Iulij. (02) | |
4 AD LECTOREM.
Habes hic, lector quisquis es. Disputationem illam celebrem quam Lipsiae vidimus et audiuimus inter insignes viros. D. Iohannes Eckium. Andream Carlstadium et Martinum Lutherum habitam. Erunt fortasse, qui nollent editam: alij vero et damnent excusam, quod communi consilio. partes vtrinqua conuenisse dicuntur: ne qua via: disputatio eiusmodi disseminaretur |
TIL LÆSEREN
Her har du, kære læser, hvem du end er, den berømte disputation, som vi så og hørte blev afholdt i Leipzig mellem de betydningsfulde mænd, hr Johannes Eck, Andreas Karlstadt og Martin Luther. Der er nok dem, der ille vil, at den skal udgives. Men andre vil endog fordømme den undskyldning, at efter fælles rådslagning siger man, at de to parter var blevet enige ikke at udbrede disputationen på denne måde. |
5 Verum in his sermonibus nihil mouearis: lector. Si enim serio voluissent ocultatum iri hoc pelagus et cahos verborum. non vtique permississent. publico conspectu: a quouis libitum esset. excipi et in literas referri. Nam cum plus triginta exemplaria sint illic excepta et in diuersas orbis potes emissa. satis palam est. voluisse omnia inuulgari: nisi forte Notariorum (qui adhoc ipsum seorsim disignati erant) exemplaria. his legibus suis subiacere curarint | Men du skal ikke lade dig røre af den slags udtalelser. For hvis de alvorligt havde villet at denne vandmasse og dette kaos af ord skulle gå i glemmebogen, så ville de slet ikke have tilladt disputationen. |
6 Nos siquid vtilitatis in ea pio lectori afferre possemus. solliciti fuimus. sunt in ea sane pleraque talia: quae hucusque aut non nouimus aut non ausi sumus nosse. Quae si bene cedunt quid veritatis sint allatura. viderunt ij. quorum interest. libertatis certe non nihil paritura sperantur. qua de rebys Ecclesiae et christianissimo: audentius et loqui et audire contingere putatur. | |
7 Quamquam multa quique sint in hac sylua: quae extra propositum dicta sint. noluimus tamen quicquid inminuere. Sed simplici fide. vt dicta et gesta sunt. plene omnia reddere. porro nostrae opis non ignari nec inmemores. neutri partium: quicque arrogare aut derogare possumus. nec iudicium tentare quo solet vel allicei vel retrahi lectoris affectus. | |
8 Relinquimus autem omnia in omnium et singulorum iudicio quod ve varium futurum non dubitamus. ita vt optimum quodque preualeat optamus. ad laudem dei et comuni rei Christianae incrementum. Vale lector pie: et pie legas quae pie minstrantur a nobis quod facies. si nostrum studium boni consulas. (2a) | |
9 XXvij die Junij hora secunda
1519
Protestatio Carolostadij per respondentem sibi a latere |
Den 27. juni klokken 2, 1519: Karlstadts erklæring gennem den, der skal svare for sig fra det skjulte (?). |
10 Primo illud testamur et vbique testatur esse volumus nusque ab ecclesia Catholica ad latum digitum nos velle discerede quod si eiusmodi quid deprehendatur non dedita opera sed humana insticia elapsum. Jam nunc pro recantato habere volumus Hec eruditorum iuditio preimus nece publicarum scholarum auctoritati preiudicamus. | |
11 Maneat incolume suum cuique iudicium. dummodo scripturas. non per nebulam. sed ex integro tractat Sacris autem scripturis hunc honorem impendimus quod nihil sine ijs aut afferere aud recipere volumus. in ceteris autem que non liquide hunc doceri possunt. Solis ecclesiasticis primas damus Hec ab ijs discedimus que in epistola ad D. Eckium que est. Nisi sanctissimum in Cbro patrê. testati sumus. sed ea nunc quoque perinde vt antea testamur. | |
12 Protestatio Eckij.
Inuocauit auxilium Protestor pro simplicitate theologica. Sicut hoc onus ad laudem dei. ecclesie honorem. animarum salutem. et ad veritatis diludicationem. suscepu Ita non est animus mihi quidque dicere vel asserere quod vel sacre scripture vel sancte matri ecclesie esset aduersum |
|
13 Paratum corrigi et emendari. a sede apostolica. et ab ijs quorum iuditio hanc nostram disceptationem. iuxta conuentionem heri factam. sumus subiecturi. de quo protestor vt super. | |
14Scopus Disputationis. Liberum
arbitrium
Co^n. xi. risit Eccius Clariss: doctor quo vna summa contentionis est nostrae propo. 14. vbi vertit materia quod liberum arbitrium se habeat ad opus bonum et meritorium A quo dependent alia precedentia et sequentia Intendo ergo probare illud esse conueniens sacre scripture sanctis patrib: fidei Christiane lib: ar: voluntatem humanam hre causalitatem actiuam vim productiuam. elicitiuam. operis meritorij Non excludendo gratis et spâle adiutorium dei. adeo quod oppositum sit plane descendere in heresim Manicheorum |
Disputationens emne: Den frie vilje.
Eck:
|
15 Et pro illo. primo adduco textum sacre scripture adductum in defensionem conclusion9. Eccle: 15. Deus ab initio constituit hominem et reliquit illum in manu consilij sui adiecit mandata et praecepta. Si volueris mandata conseruare Conseruabunt te et in perpetuum fidem placitam seruare Apposuit tibi aquam et ignem ad quod volueris porrige manum tuam. Ante homines vita et mors bonum et malum quod placuerit ei dabit ei | (E) For det første vil jeg til fordel for dette fremdrage den tekst fra den hellige skrift, der er fremført til forsvar for konklusion 9: Sir 15,14: "Gud skabte fra begyndelsen mennesket og overlod ham til sin hånds råd. Han forelagde ham budene og bestemmelserne. Hvis du vil holde budene, vil de bevare dig og til evig tid bevare din tro velbehagelig. Han forelagde dig vand og ild, ræk din hånd ud til hvad du vil. Foran menneskene ligger liv og død, godt og ondt, hvad han foretrækker, det skal gives ham. |
16 Quoniam multa sapientia dei et fortis in potentia videns omnes sine intermissione. Hic sapiens potestatem liberi ar: nobis expositam et ponderando verbum si volueris aperte tribuit et exponit electionem volitionem a libero ar: elicitam Hec valet quod dominus D. in sua defensionem respondendo dicit Me nodum et solutionem sim contuxisse et scripturam meo sensui repugnantem assumpsisse: quia sapiens loquatur de homine ab initio constituto et scriptura dicat fecit deus hominem rectum | (E) For stor er Guds visdom, og stærk er han i sin magt, han ser alle uden afbrydelse". Her har vismanden fremlagt for os den frie viljes magt og han lægger klart vægt på ordet: "Hvis du vil" og han forklarer den viljesmæssige valgproces, der foretages af den frie vilje. Her kommer det ind, som hr doktoren siger i sit forsvar, hvor han svarer: Jeg er ligeglad med knuden og løsningen og han har efter min mening vovet at lade skriften bekæmpe sig selv; for vismanden taler om mennesket, som det var skabt fra begyndelsen, og skriften siger: Gud skabte mennesket ret. |
17 Si rectum. et cum prima gratia Illa inquam euasio non euacuat autoritatem inductam Quoniam etsi meminerit Sapiens homines ab initio constituti tamen nemo arbitretur Sapientem primum post tot secula alloquutum Adam Si volueris etc. (#21?) Quin sermonem suum ad homines tum p^nres et posteros direxisse Quod verba in calce innuunt videns omnes sine intermissione: de hinc Quod b Hiero: ad Demetriadem virg: statim post initium illud sapientis dictum ad sue tempestatis homines refert. | (E) Men hvis det er skabt ret og har den første nåde, så siger jeg, at denne udvej ikke udtømmende forklarer det fremførte skriftsted. For skønt vismanden nok kan huske, at menneskene fra begyndelsen blev skabt, så er der dog ingen, der tror, at vismanden først efter så mange århundreder tillægger Adam dette: Hvis du vil osv. Derfor må hans ord have været rettet mod mennesker, der levede senere. At disse ord vinker som en spore ser alle uden undtagelse: Derom skriver den salige Hieronymus i sit brev til jomfruen Demetriades: at straks efter begyndelsen henvender dette vismandens ord sig om menneskene på det pågældende tidspunkt. |
18 Addo quod Sanctorum prima sententia inter initium liberi arbi: et eius progressum parum refert. nisi quod ab initio erat integrum et illesum. in processu vero peccati macula est vulneratum iuxta diui Ambrosij de vocatione gentium s^nam (#25) et Claudicans factum iuxta Augusti: li. 3. Hyponosticon. 3. Pelagi. Quod apertissime Bernhardus de li: arb: testat mihi Colum: 8. Arbitrij vtique ait libertatem Adam tamen post peccatum quod ante semper tenuit inconcussam et in sequenti Columna. Voluntas sicut in bono. ita etiam in malo (3) eque perdurat (#22) | (E) Jeg tilføjer, at de helliges første mening i lige grad henviser til den frie viljes begyndelse og dens senere virke. Bortset fra, at den i begyndelsen var hel og uskadet, men i dens videre virke såret af syndens mangel, ifølge den guddommelige Ambrosius i "om hedningernes kaldelse". Og der blev gjort en ende på det, ifølge Augustins 3. bog af Hyponosticon, 3. Pelagianer. Hvilket Bernhard bevidner særdeles klart om den frie vilje, i min udgave spalte 8: Adam havde dog i det hele taget viljens frihed efter synden, fordi han tidligere altid havde holdt sig urokket. Og i den følgende spalte: Som viljen holder ud i det gode, sådan gør den også ligeså meget i det onde. |
19 Clarius hoc b. Hiero: l. 3. aduersus Pelagi: explicat vbi Atticus ad Critobulum ait hoc est quod in principio dixeram in nostra esse positum potentatem vel peccare vel non peccare et vel ad bonum vel ad malum manum extendere Ut liberum seruetur arbitrium (.limitat in fine.) Sed hoc pro modo et tempore et conditione humane fragilitatis. (#24) | (E) Tydeligere har den salige Hieronymus sagt det i bog 3. imod Pelagianerne: Han forklarer, hvordan Atticus siger til Critobulus: Dette er, hvad jeg sagde i begyndelsen, at der i os er anbragt en magt til enten at synde eller ikke at synde, til enten at række sin hånd ud til det gode eller til det onde, eftersom det tjener den frie vilje. (det er begrænset mod slutningen). Men dette efter måde og tid og den menneskelige svagheds betingelse. |
20 Responsio Carolostadij
Auctoritas ecclesiastici 15. loquitur de primo homine et de toto humano genere. Nam secundum Aposto: per vnum hominem intrauit peccatum in omnes homines (Rom 5,12) Sicut ergo peccatum intrauit per vnum hominem ita iustitia fuisset collata toti humano generi si primus homo stetisset in ea rectitudine qua creatus fuit et liberum fuisset cuilibet extendere manum ad bonum vt ad malum prout textus aperte dicit Dicit ab initio formauit, et fecit hominem rectum et deinde sequitur et reliquit illum in manu consilij. gratia enim agit manum et extendit. Quemadmodum Paulus dicit Quod ij qui sunt filij dei aguntur spi. sancto (Rom 8,14) et Johannes in sua Canonica dicit Omnis qui facit iustitiam ex deo natus est. (1 Joh 2,29) (#26) |
Karlstadts svar:
Skriftstedet Sir 15,14 taler om det første menneske og hele den menneskelige slægt. For ifølge apostelen heddet det: "Gennem ét menneske trængte synden igennem til alle mennesker". Ligesom altså synden trængte igennem ved ét menneske, således ville retfærdighed være blevet tildelt hele menneskeslægten, hvis det første menneske var blevet stående i denne retlinethed, hvori han var blevet skabt, og han ville frit have kunnet udrække sin hånd til det gode såvelsom til det onde, for teksten siger jo klart, den siger: i begyndelsen formede og skabte han mennesket ret, og derefter siger den: og han overlod ham til sin hånds råd. For nåden er det, der fører hånden og udrækker den. Derfor siger også Paulus, at de, der er Guds børn, føres af Helligånden, og Johannes siger i sit brev: Enhver der gør retfærdighed, er født af Gud. |
21 Secundo Miror egregium. d. Doctorem tempora distiguere in spi: sanct: quantum ad veritatem et iusticiam pertinet quasi spi: sanctus vno tempore loquatur veritatem quam postea infringat et refero me ad priora dicta. (#17?) (#27) | (C) For det andet undrer jeg mig over, at den udmærkede hr doktor skelner mellem tider i Helligånden, for så vidt angår sandhed og retfærdighed, som om Helligånden til én tid kan tale en sandhed, som han bagefter ødelægger. Jeg henviser til de først sagte. |
22 Ad Bernhardum dico quod auctoritas sua non est ad propositum. (#18) quia Conclusio loquitur de libertate a peccato Dictum autem assumptum per d. Doctorem loquitur de libertate in volitionibus et quod hoc verum sit sunt hec verba Bern. corruit autem de posse non peccare in non posse non peccare Verba Augustini sunt inducentis hanc auctori: Deus ab initio etc. (Sir 15,14) | (C) Angående Bernhard vil jeg sige, at stedet fra ham ikke har noget med det forelagte at gøre. For tesen taler om frihed fra synden, men den udtalelse fra ham, som hr. doktoren har fremlagt, taler om frihed i viljesafgørelserne, og skønt det er sandt, at dette er Bernhards ord, så ødelægger han Augustins ord om, at mennesket går over fra at kunne undlade at synde til ikke at kunne undlade at synde, når de indføres i dette skriftsted: Gud skabte fra begyndelsen osv. |
23 Ipsa est prima gratia. qua primus homo stare potuisset si seruare mandata domini voluisset Hac ergo per inobedientiam desolatus homo. iudicio iusto factus est serpenti. i. diabolo (.cui maluit obedire quam deo.) captiuus et ideo scriptum est a quo enim quis superatus est huc et seruus addictus est .2. Petri .2. et iterum Omnis qui facit peccatum seruus est peccati etc. (Joh 8,34) | (C) Disse omhandler den første nåde, hvorved det første menneske ville have kunnet stå fast, hvis det havde villet overholde Herrens bud. Men dette er altså det ved ulydigheden forladte menneske, hvad det blev gjort til ved slangens retfærdige dom, det vil sige, ved djævelen (som han hellere ville adlyde end han ville adlyde Gud), og han blev taget til fange og derfor står der skrevet: Det, man ligger under for, af det er man slave. (2 Pet 2,19) Og et andet sted: Enhver der gør synd, er syndens slave. |
24 Ad Hiero. dico. quod Hiero: nusquam tam rudis fuit in sacris litteris vt cogitaret saltem hominem lapsum sine gratia posse cauere peccatum Immo omnes neruos extendit contra Pelagianos et probat bona opera. bona merita. non esse in potestate hominis. (#19) | (C) Angående Hieronymus vil jeg sige, at Hieronymus aldrig var så uvidende i den hellige skrift, at han mente, at mennesket efter faldet uden nådens hjælp kunne vogte sig for synden. Tværtimod anstrengte han alle sine kræfter imod pelagianerne og beviste, at gode gerninger eller gode fortjenester står det ikke i menneskets magt at udføre. |
25 Ad Ambrosium (#18) dico Quod Ambrosius li. i. c. 2. dicit quod liberum arb: absque gratia seu voluntas ipsa vaga incerta inconstans est que nihil ex se ipsa facere potest quod deo acceptum est. quemadmodum ecclesia etiam tam cecinit sine tuo numine. nihil est in homine nihil est innoxium. hoc est voluntas absque gratia spi. sancti nihil potest facere quod deo gratum est et acceptum sed quidquid facit illud est nociuum. | (C) Angående Ambrosius vil jeg sige, at Ambrosius i den første bog, kap. 2, siger, at den frie vilje uden nåden er en slags vag, usikker, usammenhængende viljestilbøjelighed, som ikke kan gøre noget i sig selv, som er acceptabelt for Gud. På den måde blænder kirken også uden dit vink. Intet er der i mennesket, intet er uskyldigt. Det vil sige: viljen uden Helligåndens nåde kan intet gøre, som er nådigt og antageligt for Gud, men hvad den end gør, det er skadeligt. |
26 Repugnat Eckius solutionem
replicans
Primo Quia si loquit sapiens de homine primo et per primum hominem loquitur generi humano habeo intentum cuiusmodi sit natura libe: arb: in nobis. hoc ad primum (#20) (#32) |
Eck imødegår denne fortolkning og svarer:
For det første: Hvis vismanden taler om det første menneske, og gennem det første menneske om menneskeslægten, så er jeg spændt på, af hvad art den frie vilje er i os. Så vidt det første. |
27 Quo ad secundum quod spi: san: non habeat diuersas veritates pro diuersis temporibus huic repugno quo ad monitiones quo ad precepta et mandata deum pro diuersis temporibus varia immo pugnantia dedisse precepta. (#21) sicut Circuncisionem in veteri lege statuit necessariam. in tempore gratie clamabat apostolus si circumcidimini Christus nihil vobis proderit (Gal 5,2) (#32) | (E) Hvad det andet angår, at Helligånden ikke har forskellige sandheder til forskellige tider: det vender jeg mig imod; både hvad angår formaninger og hvad angår love og bud har Gud givet forskellige bud, der oven i købet strider imod hinanden. F. eks. fastsætter han i det gamle testamente omskærelsen som nødvendig. I nådens tid erklærede apostelen, at hvis I lader jeg omskære, vil Kristus ikke gavne jer. |
28 Quale hoc dictum est admonitorium quod ad mortuos in nullam vtilitatem sapiens referre potuit sicut nec hoc domini preceptum Euntes in mundum vniuersum predicate etc. (Mark 16,15) ad mortuos se extendebat. (#49) | (E) Derfor er dette (Sir 15,14) sagt til formaning, for vismanden kan ikke hentyde til de døde til ingen nytte, ligesom heller ikke Herrens befaling: Gå ud i alverden og prædik osv, udstrækker sig til de døde. |
29 Tertio, quod deinceps clarissi: Doctor pro sui defensione adduxit Omnino nihil faciunt ad institutum Non enim induxi sapientis dictum ad hoc vt li: arbit. posset in bonum sine gratia que fuit damnatissima Pelagianorum heresis Nam in hac re sicut Christianus et fidei christane tenax libenter ei subscribo | (E) For det tredie: Dernæst påstår den oplyste doktor til sit forsvar, at dette overhovedet intet gør fra eller til angående tesen. For jeg har ikke indført vismandens ord af den grund, at den frie vilje skulle kunne noget i retning af det gode uden nåden, hvilket var pelagianernes højst fordømmelige kætteri. For i denne sag underskriver jeg gerne dette som en kristen og som én, der vil fastholde den kristne tro. |
30 Verum hoc erat propositi nostri et hoc Saxum voluebamus vt liberum arbi: vis nostra romnalis adiuta gratia naturali virtute productiua elicitatiua non fraudaretur Hoc est Quod voluntas non haberet se mere passiue ad bonum. nec liberum arbitrium esset res (3a) de solo titulo post peccatum sed potius cooperaretur deo sua gratia adiuuante et pro illo est textus sacri euangelij Matth: 25. Ubi seruus ille ait domine Quinque talenta tradidisti mihi Ecce alia quinque superlucratus sum Nam si lib: arbi: se haberet mere passiue ad bonum iam seruus ille reddens deo gratiam merito fassus fuisset se decem accepisse. sed quia quinque dono a deo quinque vero comperauerat suis meritis et gratia dei cooperante in genere fatetur absque superbia sc. 5. superlucratum | (E) Men det var vor tese og denne klippe ville vi, at vor frie vilje skulle være en kraft, der med hjælp fra nåden og den naturlige kraft kunne være en produktiv og udvælgende kraft, der ikke bedrages. Det vil sige: at viljen ikke forholder sig kun passivt til det gode; at viljen heller ikke efter syndefaldet er et blot og bart navn, men snarere samarbejder med Gud og hjælper hans bistående nåde, og til fordel for dette er der en tekst i det hellige matthæusevangelium kap 25,20 hvor tjeneren sagde til herren: Fem talenter gav du mig; se jeg har tjent fem talenter til. For hvis den frie vilje kun forholder sig passivt til det gode, så skulle den tjener med rette havde sagt Gud tak, idet han måtte tilstå, at han havde fået de ti talenter. Men fordi han fik de fem som gave af Gud, men i kraft af sine egne fortjenester og Guds nåde i samarbejde må tilstå uden overmod, at han samarbejdede, det vil sige, de fem havde han tjent ekstra. |
31 Nam super haec talenta. b. quoque Hila: restatur intelligi merita iustorum .de. 3. gratie. diximus. Augustinum vel Ambrosium non inductos per me tanquam prefatam auctoritatem in locis allegatis intelligam. pro causalitate libertur arbi. sed volui ex mente Bernhardi Hiero: August: et Ambrosium vt concors esset tam sanctorum patrum sententia liberum arb: (#18) post peccatum non fuisse de solo titulo sed remansisse in concussum Quamuis vulneratum secundum Ambrosium. claudicans secundum August: et per modo humane fragilitatis secundum Hieronimum. Placet enim etiam mihi libe: arbi: sine gratia nihil posse facere deo vel gratum vel acceptum | (E) For om disse talenter mangler jeg også at sige, at Hilarius forstår dem om de retfærdiges fortjenester, om de 3 g. Augustin eller Ambrosius, som ikke indført af mig som den førnævnte autoritet om de omhandlede steder, har jeg forstået som nogle, der er til fordel for, at den frie vilje skulle være årsagen, men jeg ønskede ud fra Bernhards sind at forstå Hieronymus, Augustin og Ambrosius, så at så hellige fædres opfattelse af den frie vilje kunne være den samme. Efter synden var det ikke sådan, at den kun var et tomt navn, men den forblev i virksomhed, skønt den var såret ifølge Ambrosius, haltende ifølge Augustin og arbejdende efter menneskelig svaghed ifølge Hieronymus. Det er nemlig også min opfattelse, at den frie vilje uden nåden intet kan gøre overfor Gud |
32 Responsio Carolostadij
Ad primum quando d. Docto: dicit se habere intentum per solutionem meam (#26) Respondeo per verbum nego. Ad secundum quando egre: d. Doctor inducit aliquas auctoritates quibus intendit probare quod spi: sanct: vel veritas spi: sancti sit variata tanper vt preceptum de Circumcisione etc. (#27) Dico aliud esse variari remedia instituta pro morbis aliud veritatem ipsam euanescere quandoquidem hodie verum est quod valuit Circumcisio patrum ergo ista repugnantia est absque iuditio producta. |
Karlstadts svar:
Til det første: Når hr doktoren siger, at han er spændt på, hvordan jeg vil løse det, så svarer jeg: det nægter jeg efter ordlyden. (?) Til det andet: Når den udmærkede hr doktor indfører nogle andre skriftsteder, hvormed han vil bevise, at Helligånden eller Helligåndens sandhed er forskellig, f. eks. ligesom budet om omskærelse osv, så siger jeg: Én ting er forskellige lægemidler indstiftet mod vore sygdomme, noget andet er, at sandheden selv forsvinder, eftersom det i dag er sandt, at fædrenes omskærelse var noget værd. Altså er der en modstrid bortset fra den fremførte bedømmelse. |
33 Ad tertium dico quod auctoritas ista non probat hominem concessa gratia habere specialem quandam actiuitatem et naturalem a gratia distincta Nec obstat auctoritas de quinque talentis que secundum corticem habet quandam speciem propositi domini Doct. sed pro medulla verbum serui illius si bene loquutus est sic intelligitur | (C) |
34 Non ego incratus sum sed gratia dei mecum et ita domine similes auctoritates intelligi. Nam quod vno loco non dicitur propterea non negatur Et dubia debent definiri per aperta testimonia ergo ea que dominus Doctor induxit pro .3. dicto non ledunt nos multum. | |
35
Postremo quando dicit lib: arbi: non solum titulum habere sed etiam rem
Dico veram libertatem facit ipse qui vere liber est Christus dominus noster.
Ad quartum dico Quod tam August: quam Ambro: dicunt bona merita tota esse dei et non experte nostra quantum ad actiuitatem sed nostra fieri pro collationem gratie. |
|
36 Ecckij Contra.
De primo quod dixistis per verbum nego et ego quoque possim negare sed non satisficeret disputationem. Ad secundum quod ista solutio non eneruat propositum meum Hec enim ego induxi veritatem fieri falsitatem sed admonitionem illam a sapiente factam non mortuis quorum nulla fuisset vtilitas |
|
37 Immo constanter volo illam .esse. fuisse. et futuram veritatem theologicam qua explicatur quo modo deus reliquerit hominem in manu consilij sui ad bonum et ad malum etc. Ego tertio dico quod ista solutio non bene sonat in auribus meis Nescio quid alij indicent dicere cum hesitatione si seruus ille benedixerit quem tamen dominus commendat .ait. intra in gaudium domini tui. quod item sua eruditio fatetur aucto: itaque inductam bene facere secundum corticem sed non secundum medulla quam expressit ista expositione | |
38 Ecce alia quinque non que ego lucratus sum sed gratia dei mecum Quidquid sit de expositione affirmatius pro negatiuam suscipio tamen hanc declarationem Omnis seruus a domino laudatus ab humilitate Apostoli non dissenserit Ceterum sed et hec medulla meo suppedita in instituto si enim gratia dei cum servo illo lucrata est. facile datur intelligi vrtiusque operatio quam primum conuincitur ex vocula associatiua qui mecum disputat dieputat operatur operatur vel non. | |
39 Secundo diuus ille Hiero: hoc pacto sniam recepit apostolicam. ait enim super illo prima ad Chorin: 15. Abundantur etc. dicit. b. Hiero: nec se sine gratia in Euan- (4) gelio laborasse ne contra id quod superius dixerat sibi aliquid dare videretur. Nec gratis sine se vt liberum seruaret arbi: testis est apertissimus. et sacre scripture luculentus interpres et gratis laborasse et apostolum. quare lib: arb: sua non frustratur actiuitate. | For det andet: Den guddommelige Hieronymus har opfattet det apostoliske ord sådan; han siger nemlig om dette 1 Kor 15, |
40 Ad quartum dixit se Eckius responsurum postero die quem hora iam erat adiecit. Carosta: hac ratione se obmisisse auctoritates e sacris non adductas quia sequenti die locus augumentandi sibi debebatur Respondit Eckius nisi responderet. se abiturum victum. | |
41 XXviij: Junij. hora. 7.
antemeridiana
Dominus doctor Eckius admittit quod Carolstadius respondeat. |
|
42 Responsio Carolostadij.
Ad primum respondeo pro aduerbium non. et lectorem ad prius dicta remitto ceterum quod dominus Eckius de auctoritate Ecclesiast: 15. que est si volueris mandata conseruare. Conseruabunt te. pleraque inculcat. elegans responsio est apud Augusti: de gratia et lib: arbi: c. 15. per gratiam (inquit) sit tam magna voluntas vt possit implere diuina mandata que voluerit |
|
43 Ad hoc enim valet quod scriptum est Si volueris conseruabis mandata .et. c. 16. denique ait idem August: ipse idem qui dixit Si volueris conseruabis mandata in eodem libro. c. 22. dicit (Sir 22,33) Quis dabit ori meo Custodiam et super labia mea signaculum certum Ac forte cadam ab eo et lingua mea perdat me Cum gratia verum sit quod dixit si volueris conseruabis mandata. quare nam querit ori suo dari custodiam | "Som vil sætte vagt for min mund og et sikkert segl for mine læber. Men måske falder jeg fra det og min tunge bringer mig i fordærv". Når men medindregner nåden, er det sandt, hvad han siger: 'Hvis du vil holde budene'. For han beder jo om, at der må gives en vagt for hans mund. |
44 Et paulo inferius idem August: ait si volueris conseruabis mandata certum est nos mandata seruare si volumus sed quia preparatur voluntas a domino ab illo petendum est vt velimus. quantum sufficit vt volendo faciamus. certum est nos velle cum volumus sed ille facit vt velimus bonum de quo dictum est a domino gressus hominis dirigentur et viam eius volet Psal: 36 Qui operatur in nobis velle et operari pro bona voluntate Phillip: 2. | Og lidt senere siger den samme Augustin: Hvis du vil, kan du holde budene, det er givet, at vi kan holde budene, hvis vi vil, men viljen beredes af Herren, og af ham må vi beder om, at vi kan ville. I så høj grad slår det til, at vi handler villende. Det er sikkert, at vi vil, når vi vil. Men det er ham, der bevirker, at vi vil det gode. Det tales der om af Herren, når det i Sl 37,23 hedder: Af Herren styres menneskets gang, og han vej vil han. Og i Fil 2,13: Han, som virker i jer at ville og arbejde for hans gode vilje. |
45 peruideat ergo diligenter dominus Doctor cum deus inspiret bonum velle bonumque operari Ne lib. arbi: malis scripturarum glossis precipitet et hominibus adhuc rudibus non in lege christi formatis superbie tumorem pro scientia theologica incuciat. [inculcat] | Hr doktoren skulle altså se sig lidt bedre for, eftersom det er Gud, der ånder ind i os at ville og virke det gode, at han ikke kommer til at nedstyrte den frie vilje gennem dårlige skriftfortolkninger og overmodigt pånøder rå mennesker, der hidtil ikke er dannet ud fra Kristi lov, en opblæsthed med hensyn til teologisk viden. |
46 Ego quidem dico Christum propterea venisse vt lib: arbi. diabolo mancipatum e faucibus eius eriperet. ob id nimirum Christus qui peccatum non nouit factus est peccatum vt nos efficeremur iustitia dei in deo (2 Kor 5,21) | Men jeg for mit vedkommende siger, at Kristus er kommet for at udrive den frie vilje, der er solgt til djævelen, af hans svælg. For af den grund blev Kristus, som ikke kendte til synd, gjort til synd, at vi skulle udøve Guds retfærdighed i ham. |
47 Quod Paulus dicit .2. Corin: 5. quoniam lib: arbi: nullam iustitiam facere potest nisi Christus assumat prius peccata libe: arbi: et ipsum transferat in regnum lucis vt sit solus Christus bonus in bonis. in iustificatis iustus. sanctificatio in sanctificatis et in redemptis redemptio | Som Paulus siger det 2 Kor 5,21. Derfor kan den frie vilje ikke øve nogen retfærdighed, hvis ikke Kristus først påtager sig den frie viljes synd og overfører den i lysets rige, så at alene Kristus er god i de gode, retfærdig i de retfærdiggjorte, helliggjort i de helliggjorte, og forløst i de forløste. |
48 Atque quispiam gloriam suam querere audeat quod Paulus .1. ad Cor .1. scribit dicens Ex ipso autem vos estis in Christo Jesu qui factus est nobis sapientia a deo et iustitia et sanctificatio et redemptio vt veluti scriptum est qui gloriatur in domino glorietur Hieremie .9. hec et vera theologorum scientia nihil scire nisi Christi virtutem et nostram infirmitatem. tunc enim recte virtus in infirmitate perficitur Et sola gratia nobis sufficit .2. Corin: 12. Postremo auctoritas si volueris non habet vmbram sacramenti quod cessauit. | Men enhver, der vil søge sin egen ære, skal lytte til, hvad Paulus skriver 1 Kor 1,30, hvor det hedder: "Men ud fra ham er I i Kristus Jesus, som for os blev gjort til Guds visdom og retfærdighed og helliggørelse og forløsning, sådan som der står skrevet: den, der roser sig, skal rose sig i Herren" (Jer 9,22). Dette er også den sande teologiske viden, ikke at vide af andet end Kristi dyd og vor svaghed. For da fuldføres kraften i svagheden, og alene hans nåde er os nok. (2 Kor 12,9). Til sidst: skriftstedet 'hvis du vil' har ikke sakramentets skygge at hvile i. |
49 Ad secundum de mutatione veritatum dico quod dominus Doct: diuerticula querit et me nititur aliorsum trahere quo se causamque suam in cuniculis recondere et latebris tegere queat. satis enim dixi quod gratia extendit manum consilij nostra ad bonum Ipse autem nulla auctoritate eadem verba sepius regerit. (#27) | Til det andet om ændring af sandhederne, vil jeg sige, at hr doktoren udfinder småting og søger at trække mig andetsteds hen, hvorved han kan putte sig selv og sin sag ned i minegangene og gemme sig i et musehul. Jeg har nemlig tilstrækkelig tydeligt sagt, at nåden udrækker vor beslutnings hånd til det gode. Men han har ofte herset med disse ord uden skriftsted. |
50 Ad tertium quando egregius dominus Doc. dicit sibi displicere et auribus suis esse molestum quod dixi de seruo respondente Ecce domine alia quinque superlucratus sum etc. Respondeo nec me ex definito r^ndisse quod aures ledat Nec ad propositum nostrum huiusmodi ambiguitas pertinet. vellem tamen quod dominus Eckius accuratius loquentium personas dispiceret et quod August: ad Orostum c. 9. admonet diligenter attenderet. quis in sacris literis loquatur quod autem obstrepit de expositione affirmatie per negatiuam Mea nihil refert nisi quod illiusmodi obiectiones tractatorib: expo- (4a) nibilium et paruorum logicaltum committantur. | Angående det tredie: Når den udmærkede hr doktor siger, at det mishager ham og hans ører bliver ødelagt ved at jeg sagde om den tjener, der svarede: Se, herre, jeg har tjent fem talenter til osv., så svarer jeg, at jeg ikke kan gøre for, at han ud fra definitionen tager skade på sine ører. Og denne tvetydighed har heller ikke på nogen måde noget med vores tese at gøre. Dog kunne jeg ønske, at hr Eck kunne være lidt mere nøjagtig med at nævne de personer, han hentyder til i sin tale, og jeg kunne ønske, at han lidt mere omhyggeligt havde lyttet til den formaning, Augustin giver til Orostus i kap. 9: om den, der udtaler sig om den hellige skrift og overdøver den positive udtalelse med negative. Det har ikke noget med mig at gøre, udover at den slags indvendinger forbindes med fordrejning af teserne og ringe taleevne. (??) |
51 quod autem voculam istam mecum expendit et libero arbi: operationem adhuc aliquam propriam quam gratia non faciat tribuit satis notum est intellectorib: diui Pauli quod misere torqueat auctoritatem eius contra manifestam diui apostoli intentionem qui omnem actionem quam gratia non efficit ablegauit cum dixit Non ego sed gratia dei mecum (1 Kor 15,10) hoc est. non sum ego qui spetialem actiuitatem vt aiunt scholastici sed gratia est que omnem largitur operationem | Men at han anfører denne bagtalelse til fordel for mig og den frie vilje, er en handling, der indtil nu er hans egen, som han ikke mener nåden gør, (?) det er tilstrækkeligt bekendt ud fra det, der forstås hos den guddomelige Paulus, som han på dårlig måde fordrejer imod den guddommelige apostels klare hensigt, han som fjerner enhver handling, som nåden ikke udfører, når han siger: Ikke jeg, men Guds nåde, som er med mig, det vil sige: det er ikke mig, der har foretaget lige netop denne handling, sådan som skolastikerne siger, men det er nåden, som skænker enhver handling. |
52 Que vires vniuersas administrat que me pellit. me agit. gratia enim eius sum id quod sum. et gratia eius in me vacua non fuit (1 Kor 15,10) hoc est Quidquid operatus sum totum hoc prestitit gratia Omnes bonas actiones dei gratia mihi concessit. quod clarius .2. ad Corin: 4. habemus thesaurum istum in vasis fictilibus. hoc est in vasis carneis et infirmis habemus quidquid ad gratiam pertinet. | Det er nåden, som styrer alle kræfterne, som drager mig. For ved hans nåde er jeg jo det jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves, det vil sige, hvad jeg har gjort, det er det helt og holdent nåden, der har udført. Alle gode handlinger er det Guds nåde, der har overladt mig at gøre. Hvilket han siger mere klart 2 Kor 4,7: Vi har denne skat i lerkar. Det vil sige, i kødelige og svage kar, hvilket hentyder til nåden. |
53 perpendat autem dominus Doct: quod diuus Paulus nos vasa gratie vocat et suspiciat quod sequtur (. quare habeamus thesaurum Christi in vasis fictilibus.) vt sublimitas ait sit virtutis dei et non ex nobis Quid egemus testimonio? cur tricis inuoluimur? cur ambiguis suspendimur? Quando manifeste scriptura totum quod subloime est virtuti dei non nostre facultati reputat | Men hr doktoren skulle tænke på, at den guddommelige Paulus kalder os nådens kar og lægge mærke til det, der følger (derfor har vi Kristi skat i lerkar) for at, siger han, det skal være af Guds overvældende kraft, ikke af os. Hvad skal vi med vidnesbyrd? Hvorfor skal vi indvikle os i snak? Hvorfor skal vi opholdes af tvetydigheder? Når skriften udtrykkelig tilskriver alt, hvad der er overvældende, til Guds kraft og ikke til vor evne. |
54 Charitas enim sola in nobis. et nobiscum omnia suffert omnia credit. Omnia sperat. omnia sustinet Omnia operatur .1. ad Co: 12 Hoc est gratia facit nos pacientes credulos et operatores. ipsa facit introitum nostrum ipsa quoque facit exitum nostrum Huic sententie accedit quod Johan: baptista humiliter et veraciter dixit. Non potest homo accipere quidquid nisi fuerit ei datum de celo Johan: 3. (Joh 3,27) Adhuc tamen dominus meus Eckius vult agere et actionem spetialem libero arb: adscribere. | For kærligheden er alene i os. Og samme med os lider den alt, tror alt, håber alt, udholder alt, virker alt, 1 Kor 12 (13,7). Det vil sige: Nåden gør os passive troende og handlende. Den udvirker selv vor indgang og den udvirker også selv vor udgang. Det er ud fra en sådan opfattelse, at Johannes Døber ydmygt og sandt siger: Et menneske kan ikke intet tage, medmindre det gives ham fra himlen. Alligevel vil min hr Eck handle og tilskrive sin særlige handlen den frie vilje. |
55 quantum ad opera gratie pertinet quantum audit domini percursorem fateri hominem non posse accipere quidquid nisi fuerit ei datum de celo. Sed eant productores operarum bonorum. quoniam baptista domini non potest recipere nisi desuper concedatur Hoc est quod eleganter Ambrosius l. 2. c. 9. de vocatione omnium gentium dicit ipsa enim gratia inquit hoc omni g^ne medendi atque auxiliandi agit vt in eo quem vocat primam sibi receptricem et famulam bonorum suorum operaret voluntatem Ecce dicit gratiam efficere voluntatem receptricem. donorum gratie. Et quicquid ad bonum opus pertinet quod Johannes dicebat his verbis nemo potest accipere etc. | Lige så meget hører hen under nådens gerninger, som man hører, at herrens gennemgang indrømmer, menneske ikke kan modtage noget, medmindre det gives ham fra himlen. Kom nu an, I frembringere af gode gerninger: Når Herrens døber ikke kan modtage modtaget noget, hvis ikke han får det ovenfra. Dette er, hvad Ambrosius på elegant måde siger i sin anden bog kap 9 om alle hedningers kaldelse, han siger: For nåden selv udfører alt dette ved at helbrede og hjælpe, så den i ham, som den kalder, først gør ham til modtager og slave for hans gode gaver, og så fremkalder viljen. Se, siger han, hvordan nåden fremkalder viljen til at modtage nådens gaver. Det er, hvad der har med den gode gerning at gøre, som Johannes omtalte med ordene: Ingen kan modtage osv. |
56 Secundo dicit quod gratia preparat voluntatem famulam bonorum dei At dominus meus Eccius facit voluntatem reginam cum dicit voluntatem homine spetialem actiuitatem et naturalem concurrentem in bonis meritis. Per ista reor vltime inductioni ex Hie: satisfieri q: idem Hie: l. 1. aduersus Pelagianos columna 12. memoratam auctoritatem Johannis nemo potest accipere quicquid etc auxilio dei coaptat et plures alias auctoritates meo proposito congruentes contexit. | For det andet siger han, at nåden forbereder viljen til at være en slave for Guds gode gaver. Men min hr Eck gør viljen til en dronning, når han siger, at menneskets vilje får den specielle og den naturlige aktivitet til at løbe sammen til gode fortjenester. Herigennem tror jeg, at han ved i den sidste fremførelse fra Hieronymus |
57 Ad quartum placet mihi quod egregius dominus doct. exspectet mea argumenta quib: vt in domino spero et confido viriliter et strennue contendam bona | |
58 c | |
59 c | |
60 c |
61 c | |
62 c | |
63 c | |
64 c | |
65 c | |
66 c | |
67 c | |
68 c | |
69 c | |
70 c | |
71 c | |
72 c | |
73 c | |
74 c | |
75 c | |
76 c | |
77 c | |
78 c | |
79 c | |
80 c | |
81 c | |
82 c | |
83 c | |
84 c | |
85 c | |
86 c | |
87 c | |
88 c | |
89 c | |
90 c |
Noter: