Denne prædiken findes i to udgaver, én fra 1531 og én
fra 1536. Erlangerudgaven gengiver dem begge, ligesom Weimar-udgaven gør
det. Her opstilles de parallelt, i de to yderste spalter, med 31-udgaven
til venstre. De tilsvarende oversættelser i midten. Begge gengivet
i Weimar-udgaven 34,1 side 50/51.
1 Hochzeitpredigt über Hebr. 13,4.
Erster Abdruck von Anno 1531. |
Bryllupsprædiken over Hebr 13,4. Første tryk fra 1531 |
Bryllupsprædiken over Hebr 13,4. Andet tryk fra 1536. |
Hochzeitpredigt über Hebr 13,4.
Zweiter Abdruck von Anno 1536. |
| 2 Ich will jetzt ein wenig von dem ehelichen
Leben und Stande reden. Dieweil vormals genug davon geschrieben; aber doch
ist's auch der nöthigsten Stücke eins, welches man in der Christenheit
predigen, und das die Christen wissen sollen. |
Jeg vil her tale en smule om det ægteskabelige liv og den ægteskabelige
stand. Selv om der tidligere er skrevet nok om det, så er det dog
også en af de mest nødvendige ting, som man kan prædike
om i kristenheden, og som de kristne skal vide. |
Selv om jeg tidligere ofte har prædiket og skrevet om den ægteskabelige
stand og det ægteskabelige liv, så vil jeg dog nu, til ære
for brylluppet, også sige en smule derom; også fordi det er
det mest nødvendige område at prædike i kristenheden,
og noget, alle kristne skal vide noget om. |
Wiewohl ich vormals oft vom ehelichen Stande und Leben gepredigt und
geschrieben habe, doch will ich jetzt, der Hochzeit zu Ehren, auch ein
wenig davon reden; weil es auch der nöthigsten Stück eines ist,
so man in der Christenheit predigen, und alle Christen wissen sollen. |
| 3 Auf dass man dieselbige Lehre, vom Ehestand,
auch in der Welt bleibe, die unter dem Papstthum so geringe gehalten und
geprediget, da alles Lob und alle Predigt allein auf die Keuschheit und
Jungfrauschaft gangen, gleich als ob alle Welt Keuschheit wäre; |
Det skal man gøre, for at man kan fastholde denne lære
om ægtestanden i verden, den lære, der under pavedømmet
blev agtet så ringe og prædiket så lidt om, eftersom
al ros og al prædiken alene gik på kyskheden og cølibatet,
ganske som om hele verden var kyskhed; |
For det er både den mest almindelige stand og den mest fornemme
stand, hvorigennem alle andre stænder består og opretholdes. |
Denn es auch ist der gemeinste und doch der vornehmste Stand, durch
welchen alle andere Stände bestehen und erhalten werden. |
| 4 so ihr doch gar wenig ist, die mit der Gabe
begabet sind: So wollen vir jetzt den Spruch vor uns nehmen, welcher in
der Epistel zun Hebr. 13,4 geschrieben stehet: |
skønt det dog kun er få, der har fået den gave.
Derfor vil vi nu tage skriftstedet for os, som står skrevet i Hebræerbrevet,
kap 13,4: |
Derfor har også de hellige apostle i deres epistler flittígt
skrevet og formanet derom. Men vi tager her for os det korte skriftsted,
som står i brevet til hebræerne, det trettende kapitel: |
Darum auch die heiligen Apostel in ihren Episteln fleissig davon schreiben
und vermahnen. Wir nehmen aber jetzt vor uns den kurzen Spruch, welcher
in der Epistel zun Hebräern am dreizehenten Capitel geschrieben stehet: |
| 5 "Die Ehe soll ehrlich gehalten werden bei allen,
und das Ehebette unbefleckt. Die Hurer aber und Ehebrecher wird Gott richten". |
"Ægteskabet skal holdes ærefuldt hos alle, og ægtesengen
skal være ubesmittet. Men horerne og ægteskabsbryderne vil
Gud dømme". |
"Ægteskabet skal holdes ærefuldt hos allle, og ægtesengen
skal være ubesmittet. Men horerne og ægteskabsbryderne vil
Gud dømme". |
"Die Ehe soll ehrlich gehalten werden bei allen, und das Ehebette unbefleckt.
Die Hurer aber und Ehebrecher wird Gott richten". |
| 6 Also lehret der Apostel hier nicht die Heiden,
sondern die Christen, die getauft sind, dass sie allesammt also leben,
dass kein unzüchtig Hurenleben unter ihnen sey; sondern dass sie ihren
Stand ehrlich und ihr Bette rein halten. |
Her lærer apostelen ikke hedningerne,
men de kristne, der er døbt, at de allesammen skal leve sådan,
at der ikke er noget utugtigt horeliv iblandt dem; men sådan, at
de holder deres stand ærefuld og deres seng ren. |
Her lærer han ikke hedninger som var han en filosof, han lærer
de døbte kristne, hvordan de skal se på ægtestanden,
hvad de skal regne den for: at de ikke skal agte den så ringe, eller
omgås den så letfærdigt og skændigt; |
Hier lehret er nicht den Heiden als ein Philosophus, sondern die getauften
Christen, wie sie den Ehestand ansehen und halten sollen: dass sie ihn
nicht so gering achten, noch leitfertig und schimpflich damit fahren; |
| 7 Darum das erste, das man an diesen Stande,
wie auch an alle andern Stände, die Gott gestiftet hat, lernen soll,
ist das: |
Derfor er det første, man skal lære i denne stand, som
også i alle andre stænder, som Gud har stiftet, dette: |
sådan har hedningerne gjort, og sådan gør altid
den blinde verden, og det er også hidtil sket i kristenheden, hvor
al pris med magt blev overført til cølibatet, og ægtestanden
derimod blev gjort ganske værdiløs. |
wie die Heiden gethan, und allezeit die blinde Welt thut, auch bisher
in der Christenheit (W53) geschehen, da alles Lob mit Gewalt auf die Jungfrauschaft
gegangen, und der Ehestand dagegen ganz unwerth gemacht; |
| 8 Dass ein jeder wisse (W52) und gewiss dafür
halte, dass der Ehestand von Gott verordnet und gestiftet sey. |
At enhver skal vide og regne det for sikkert, at ægtestanden
er forordnet og indstiftet af Gud. |
Ganske som om hele verden på den måde var ført frem
til kyskhed. Tværtimod blev på den måde i sidste ende
alt opfyldt med skændigt horeri. |
gleich als wäre damit alle Welt zur Keuschheit bracht, so doch
daher endlich alles mit schändlicher Hurerei erfüllet ist; |
| 9 Das ist fast die höchste Kunst im ehelichen
Leben, zu wissen, dass man den Stand lerne ansehen nach seiner höchsten
Ehre, nämlich dass er Gottes Gestifte ist, und Gottes Wort hat. (E270) |
Det er næsten den højeste kunst i det ægteskabelige
liv at vide, at man lærer at anse denne stand efter dens højeste
ære, nemlig at den er Guds indstiftelse og har Guds ord. |
Derimod skal de kristne lære at ære og prise ægtestanden
som en kristelig, salig stand, og opfører sig sådan i ægtestanden,
at der ikke vil forekomme noget horeliv eller horkarleliv hos dem. Og de
to ting kalder han at holde ægtestanden i ære og ægtesengen
ren. Derfor vil vi se på, hvad disse ord vil og hvad de formår. |
sondern dass sie ihn lernen ehren und preisen als einen christlichen,
seligen Stand, und sich also darinnen halten, dass kein Huren- noch Bubenleben
unter ihnen sey. Welche zwei er heisset, den Ehestand ehrlich, und das
Ehebette rein behalten. Darum wollen wir sehen, was diese Worte wollen
und vermögen. |
| 10 Wohl haben die alten Doctores geprediget,
dass der Ehestand der Frucht, Treue und Liebe halben zu loben sey. |
Vel har de gamle doktorer prædiket,
at ægtestanden skal prises på grund af frugten, troskaben og
kærligheden. |
Det første, som man skal lære
ved denne stand (som også ved alle andre stænder), er, at enhver
skal vide og regne sikkert med, at ægtestanden er forordnet og indstiftet
af Gud. Det er næsten den højeste kunst i det ægteskabelige
liv, at man lærer at anse denne stand efter dens højeste ære,
nemlig den ære, at den er Guds indstiftelse, og at den har Guds ord. |
Das erste, so man an diesen Stande (wie auch an allen andern Ständen),
lernen soll, ist das, dass ein jeder wisse und gewiss dafür halte,
dass der Ehestand von Gott geordnet und gestiftet sey. Das ist fast die
höchste Kunst in dem ehelichen Leben, dass man diesen Stand lerne
ansehen nach seiner höchsten (E285) Ehre; nämlich, dass er Gottes
Gestift ist und Gottes Wort hat: |
| 11 Ist aber nicht auch die leibliche Nützung
ein köstlich Ding, dass die erste Tugend des Ehestandes gerühmet
ist, dass sich ein Mann auf sein Weib verlassen darf, sein Leib und Gut
auf dieser Erden dem Weibe tröstlich befehlen, dass es bei ihr als
wohl bewahret sey, als bei ihm? |
Men er ikke også den legemlige nytte en kostelig ting, så
at den første dyd, der prises i ægteskabet, er, at en mand
tør forlade sig på sin kone, at han trøstig tør
befale sit liv og gods på denne jord i sin kones hænder, så
at det hos hende er lige så vel bevaret som hos ham? |
Og det gælder, selv om det ser ud til at være let, og selv
om enhver mener om sig selv, at det kan han selv klare, han behøver
ingen læremester til det. For hvem véd ikke, at ægtestanden
er indstiftet af Gud i paradiset og også blev bekræftet udenfor
paradiset? som Moses viser det 1 Mos 1, 2 og 9. (#17) |
wiewohl es scheinet, als sey es leicht, und sich jedermann lässet
dünken, er könne es selbst, und dürfe keines Meisters dazu.
Denn wer weiss das nicht, dass der Ehestand von Gott im Paradies eingesetzt,
und auch ausserhalb des Paradieses bestätiget ist? wie Moses anzeigt
im 1. Mos. an 1. 2. und 9. |
| 12 Diese Frucht wäre auch wohl eine; aber
wir wollen dieselbige jetzund nicht erzählen, befohlen solches den
Rhetoren. |
Denne frugt kunne man jo nu også godt gøre opmærksom
på; men vi vil her ikke optælle den, det overlader vi til talerne. |
Det har jeg ofte læst og også lært at efterplapre,
men det er en sådan kunst, som jeg endnu ikke evner, og som jeg ikke
må skamme mig over dagligt at blive overhørt i, selv om jeg
er en gammel doktor teol. (#18) |
Ich hab's auch oft gelesen und wohl lernen nachreden; aber es ist eine
solche Kunst, die ich noch nicht kann und mich nicht schämen muss,
ob ich wohl ein alter Doctor bin, täglich daran zu lernen. |
| 13 |
|
Ordene er hurtigt lært, at det er en stand, der er indsat af
Gud, osv., men det er kunsten, hvorom jeg siger, at man skal regne sikkert
med og holde det udenfor al tvivl, og at enhver overalt skal se på
ægtestanden for sig eget og for andres vedkommende sådan, at
det er noget, der er skabt, forordnet, tilskikket og, som man siger, beskåret
ham på den måde. |
Die Worte sind wohl bald gelernet, dass es sey ein Stand von Gott eingesetzt,
etc, aber das ist die Kunst, davon ich sage, dass man solches gewiss und
ungezweifelt dafür halte, und ein jeglicher den Ehestand an
ihm und andern allenthalben also ansehe, dass es von also geschaffen, geordnet,
geschickt, und (wie man sagt), beschert werde. |
| 14 |
|
For den tåbelige verden og jo altså også den kloge
fornuft regner ikke for alvor med det, men mener, at det sker på
slump og ved en tilfældighed, at den ene får denne eller hin;
ganske som disse to også kunne træffe sammen udenfor ægteskabet.
(#19) |
Denn die tolleWelt, und zwar auch die kluge Vernunft, hält es
nicht ernstlich dafür, sondern meinet, es geschehe ohngefähr
und Zufalls also, dass einem diese oder jene zu Theil werde; gleichwie
sonst ausser der Ehe ihrer zwei zusammen gerathen. |
| 15 Christlich und göttlich davon zu reden,
ist das das höchste, dass Gottes Wort an deinem Weibe und an deinem
Manne geschrieben ist. Wenn du dein Weib also ansiehest, als wäre
nur eins und keins mehr auf dieser Welt; und wenn du deinen Mann also ansiehest,
als wäre nur einer, und sonst keiner mehr in der Welt; dass kein König,
ja auch die Sonne nicht schöner scheinen und in deinen Augen leuchten
soll, als eben deine Frau oder dein Mann. |
Når man skal tale kristeligt og
guddommeligt derom, er det det højeste, at Guds ord er skrevet på
din kone og på din mand. Når du ser sådan på din
kone, som var der kun den ene og ikke flere i denne verden; og når
du ser sådan på din mand, som var der kun den ene, og ellers
ikke andre i verden; så at ingen konge, ja heller ikke solen selv
skal skinne kønnere og i dine øjne lyse mere, end netop din
kone eller din mand, [så er det at tænke kristeligt om det]. |
|
|
| 16 Denn allhier hast du Gottes Wort, welches
dir die Frau oder den Mann zuspricht und schenket, spricht: Der Mann soll
dein seyn; die Frau soll dein seyn; das gefället mir so wohl, alle
Engel und Creatur haben Lust und Freude darob. Denn es ist je kein Schmuck
über Gottes Wort, damit du dein Weib ansiehest als ein Gottes Geschenk.
Als kannst du kein blödes Gewissen haben. |
For her har du Guds ord, som tilsiger og skænker dig din kone
eller din mand, idet det siger: Denne mand skal være din; denne kone
skal være din; det behager mig sådan, alle engle og alle skabninger
har lyst og glæde deri. For der er jo ikke noget smykke større
end Guds ord, hvormed du ser på din kone som en Guds foræring.
Derfor kan du ikke have nogen dårlig samvittighed. |
|
|
| 17 Wiewohl es scheinet, als sey es leichtlich
geredt; und wer weiss das nicht, dass der Ehestand von Gott gestiftet und
eingesetzt, im Paradies geschaffen, und auch ausserhalb des Paradieses
bestätiget und gesegnet? wie Moses solches anzeigt 1. Mos. 1. 2. und
9. Capitel. |
Selv om det synes at være noget, der er let at sige! Og hvem
véd ikke, at ægtestanden er stiftet og indsat af Gud, er skabt
i paradiset, og også bekræftet og velsignet udenfor paradiset?
sådan som Moses viser 1 Mos 1, 2 og 9. |
Og det gælder, selv om det ser ud til at
være let, og selv om enhver mener om sig selv, at det kan han selv
klare, han behøver ingen læremester til det. For hvem véd
ikke, at ægtestanden er indstiftet af Gud i paradiset og også
blev bekræftet udenfor paradiset? som Moses viser det 1 Mos 1, 2
og 9. |
wiewohl es scheinet, als sey es leicht, und sich
jedermann lässet dünken, er könne es selbst, und dürfe.
Denn wer weiss das nicht, dass der Ehestand von Gott im Paradies eingesetzt,
und auch ausserhalb des Paradieses bestätiget ist? wie Moses anzeigt
im 1. Mos. an 1. 2. und 9. (#11) |
| 18 Das weiss jedermann wohl. Ich habe auch die
Worte lernen nachreden; aber es ist eine solche Kunst, die ich noch nicht
kann, lerne noch immer daran. |
Det véd vel enhver. Jeg har også lært at efterplapre
ordene; men det er en så stor kunst, at jeg endnu ikke evner det,
jeg lærer stadig på det. |
Det har jeg ofte læst og også lært
at efterplapre, men det er en sådan kunst, som jeg endnu ikke evner,
og som jeg ikke må skamme mig over dagligt at blive overhørt
i, selv om jeg er en gammel doktor teol. |
Ich hab's auch oft gelesen und wohl lernen nachreden;
aber es ist eine solche Kunst, die ich noch nicht kann und mich nicht schämen
muss, ob ich wohl ein alter Doctor bin, täglich daran zu lernen.
(#12) |
| 19 Die Vernunft und Welt hält es nicht
sonderlich dafür, dass der Ehestand ein Gottes Gestift sey: wie auch
die Heiden gemeinet haben, dass es plumpsweise und zufalls also geschehe,
dass einem diese oder jene zu theil werde. |
Fornuften og verden regner ikke i særlig grad med, at ægtestanden
er indstiftet af Gud. Også hedningerne har jo været af den
anskuelse, at det er noget, der sker spontant og tilfældigt, at den
ene får den og den anden får den. |
For den tåbelige verden og jo altså
også den kloge fornuft regner ikke for alvor med det, men mener,
at det sker på slump og ved en tilfældighed, at den ene får
denne eller hin; ganske som disse to også kunne træffe sammen
udenfor ægteskabet. |
Denn die tolleWelt, und zwar auch die kluge Vernunft,
hält es nicht ernstlich dafür, sondern meinet, es geschehe ohngefähr
und Zufalls also, dass einem diese oder jene zu Theil werde; gleichwie
sonst ausser der Ehe ihrer zwei zusammen gerathen. (#14) |
| 20 Denn wenn du willst auf's Beiwohnen sehen,
und die Augen auf's äusserliche Beiwesen kehrest; so ist unter dem
ehelichen Leben und Hurenleben gar kein Unterscheid, (E271) ist sehr nahe
bei einander, und stehet einander fast gleich, dass dieser eine Ehefrau,
jener eine Hure hat, darum, dass einerlei Person, Mann und Weib, auf beiden
Seiten, im ehelichen und Hurenleben bei einander wohnen. |
For når du vil se på det at bo sammen og kun retter blikket
mod den ydre væren sammen, så er der slet ingen forskel på
det ægteskabelige liv og horelivet, de to ting står hinanden
nær, ja er næsten lig hinanden: den ene har en ægtehustru,
den anden en hore, og sådan er det, fordi samme slags personer, mand
og kone, i begge tilfælde, i det ægteskabelige liv og i horelivet,
lever med hinanden. |
|
|
| 21 Daher ist's kommen, dass man so ein Gaukelspiel
aus dem Ehestande gemacht, und allenthalben so leichtfertig davon geredt
hat. Das fleusst alles daher dass es dem Hurenleben so nahe und gleich
siehet. |
Derfor er det kommet dertil, at man har lavet en slags gøglespil
ud af ægtestanden og overalt har talt så letfærdigt om
det. Det kommer altsammen deraf, at ægtestanden ser ud til at være
så ens med og ligedannet med horelivet. |
Derfor er det kommet dertil, at
man har lavet et sådant gøglespil ud af ægtestanden
og overalt har talt så letfærdigt om den. Det bevirker, at
de tænker over den og bedømmer den ud fra det ydre væsen
og tilsynekomst. |
Daher ist' s kommen, dass man so ein Gaukelspiel
aus dem Ehestande gemacht, und allenthalben so leichtfertig davon geredt
hat. Das machet, dass sie allein dem äusserlichen Wesen und Ansehen
nach denket und richtet. |
| 22 Darum ist's die höchste Kunst, die allein
für die Christen gehöret, und die Christen seyn wollen, dass
man (W54) das eheliche Leben von der Hurerei wisse zu unterscheiden; dass
ein Ehemann gewiss sey, und sagen könne: Das Weib hat mir Gott gegeben,
bei der soll ich wohnen. |
Derfor er det den højeste kunst, som alene tilhører de
kristne og dem, der vil være kristne, at man kan skelne mellem det
ægteskabelige liv og horeriet; så at en ægtemand er sikker
og kan sige: Denne kvinde har Gud givet mig, hos hende skal jeg bo. |
For når man retter blikket mod det, så er de to ting (ægteskabet
og horelivet) meget tæt forbundet og de ser ud til at være
så meget lig hinanden, at der på grund af, at de er sammen
og bor sammen, ingen forskel er. |
Denn wenn man dasselbe in die Augen gefasset, so sind die zwei (ehelich
und Hurenleben) sehr nahe beisammen, und siehet eins dem andern so fast
ähnlich, dass des Beiweisens oder Beiwohnens halben kein Unterscheid
ist. |
| 23 Und eine Ehefrau sagen könne: Den Mann
hat mir Gott gegeben, bei dem soll ich wohnen, etc. Wohlan, diese Kunst
ist hoch und vonnöthen zu wissen, die lerne, wer da kann. |
Og en ægtehustru kan sige: Denne mand har Gud givet mig, hos
ham skal jeg bo, osv. Nuvel, denne kunst er høj og nødvendig
at kende, lær den, hvem der kan! |
Derfor er det ikke så let en kunst, at man er i stand til at
skelne mellem det ægteskabelige liv og horeriet, så at en ægtemand
helt sikkert kan sige: Denne kvinde har Gud givet mig, for at jeg skal
blive hos hende, og på samme måde en ægtehustru kan sige:
denne mand har Gud givet mig, med ham skal jeg dele seng og bord, osv. |
Darum ist's nicht so leichte Kunst, dass man das eheliche Leben von
der Hurerei wisse zu unterscheiden, dass ein Ehemann dess gewiss sey, und
sagen könne: Diess Weib hat mir Gott gegeben, dass ich bei ihr bleiben
soll. Desgleichen, eine Ehefrau sagen könne: Den Mann hat mir
Gott gegeben, bei dem soll ich zu Bett und zu Tisch wohnen etc. |
| 24 Desgleichen die Sophisten haben diesen Stand
nur von aussen angesehen, für ein unzüchtig Leben geacht, und
eitel unnütze Ding daraus gemacht. Ueber das haben sie auch gelebt
in einer unzüchtigen Hurenleben, dess Lebens sie wohl gewohnet sind. |
På samme måde har sofisterne kun set på denne stand
udefra, agter den for et utugtigt liv og gjort idel unyttige ting ud af
det. Desuden har de levet i et utugtigt horeliv, og det liv har de vænnet
sig til. |
Dette ville jeg gerne fremfor alt have indpodet i menneskene, så
at man priste deres ægtestand for dem og fremstillede den så
god, som man bare kunne. |
Solches wollte ich gerne vor allen Dingen den Leuten wohl eingebildet
sehen, dass man ihnen ihren Ehestand lobete, und so gut machete, als man
immer könnte. |
| 25 Darum haben sie den Ehestand nicht höher
können preisen: Ja, noch dazu die eheliche Gewissen beschwert und
verletzt, dass sie von diesen Stande geredt haben, als wäre er wie
ein ander gemein, unzüchtig Leben. |
Derfor har de ikke kunne prise ægtestanden højere. Ja,
de har desuden besværet og undertrykt den ægteskabelige samvittighed,
så at de har talt om denne stand, som var den det samme som et andet
gement, utugtigt liv. |
Det er i høj grad fordærvet gennem de åndløse
munke og pavens sofister, som alene ser på det udefra, efter det
ydre væsen og de ydre gerninger, og ikke anser det for anderledes
end et andet utugtigt liv; især fordi de selv har vænnet sig
til kønslivet, ja i den grad har beruset sig i det, at de
ikke kan tænke eller tale noget ærefuldt eller ærbart
derom. |
So gar ist es verderbt durch die geistlosen (E286) Mönche und
Sophisten des Papsts, die es allein von aussen angesehen, nach dem äusserlichen
Wesen und (55) Werken, und nicht anders, denn ander unzüchtig Leben
geachtet; sonderlich weil sie selbst desselben Lebens gewohnet, ja gar
darinnen ersoffen gewesen, dass sie nichts ehrliches noch züchtiges
davon denken noch reden konnten; |
| 26 Denselbigen Jammer will ich jetzt nicht rühren;
wie sie aber auch wiederum von Gott gestraft sind, und wie solche Verachtung
des Ehestandes an ihnen gerochen ist, wissen wir sehr wohl, und sie befinden's
genugsam, dass auch schier die natürliche Liebe zum Weibe oder Mann,
nicht allein zum ehelichen Leben, bei ihnen verloschen ist. Das haben sie
ihnen zu Lohn, die Gott wollten lehren und meistern. |
Denne jammer vil jeg her ikke gøre noget ud af; men hvordan
de til gengæld er blevet straffet af Gud og hvordan denne foragt
for ægtestanden er blevet hævnet på dem, det véd
vi meget godt, og de finder også selv i tilstrækkelig grad
ud af det, at også den naturlige kærlighed til en kvinde eller
en mand, ikke blot til det ægteskabelige liv, hos dem er udslukt.
Det har de som deres løn, de, der ville lære Gud og være
hans mester. |
Og desuden har de helligste blandt dem besværet ægtefolkenes
samvittighed med deres bånd og indskrænkninger om, hvordan
de skulle forholde sig med den ægteskabelige pligt. |
dazu die Heiligsten unter ihnen der Eheleute Gewissen beschweret, mit
ihren Banden und Stricken, wie sie sich mit der ehelichen Pflicht müssten
halten. |
| 27 Ein Christ aber soll die Ehe vom unehelichen
Leben wohl wissen zu unterscheiden. Wodurch? durch Gottes Wort. Denn an
den Ehestand hat Gott sein Wort gehänget, da er spricht 1. Mos. 1,27.28:
"Gott schuf ein Männlein und Fräulein, und gab dem Adam die Eva,
segnete sie und sprach zu ihnen: Seyd fruchtbar (E272) und mehret euch
etc". |
Men en kristen skal vel vide at adskille ægteskabet
fra det uægteskabelige liv. Ved hvad? Ved Guds ord. For det er til
ægtestanden, at Gud har knyttet sit ord, da han sagde, 1 Mos 1,27f:
"Gud skabte dem som mand og kvinde og han gav Eva til Adam, velsignede
dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige, osv" |
Men en kristen skal vide at holde ægteskabet
langt og vidt adskilt fra det uægteskabelige liv. Ved hvad? Ved Guds
ord. For til ægtestanden har Gud knyttet sit ord, idet han 1 Mos
1,27f siger: "Gud skabte dem som mand og kvinde, og gav Eva til Adam, velsignede
dem og sagde til dem: Bliv frugtbare og mangfoldige, osv". |
Ein Christ aber soll die Ehe vom unehelichen Leben wissen weit und
fern zu underscheiden. Wodurch? Durch Gottes Wort. Denn an den Ehestand
hat Gott sein Wort gehängt, da er spricht 1. Mos. 1,27.28: "Gott schuf
ein Männlein und ein Fräulein, und gab dem Adam die Eva, segnete
sie, und sprach zu ihnen: Seyd fruchtbar und mehret euch etc". |
| 28 Wie solcher Segen hernach im 9. Cap. wieder
verneuert ist. Item 1. Mos 2,18.24: "Es ist nicht gut, dass der Mensch
alleine sey; ich will ihm eine Gehülfin um ihn machen. Darum wird
ein Mann seinen Vater und seine Mutter verlassen, und an seinem Weibe hangen,
und werden seyn Zwei Ein Fleisch". |
Og denne velsignelse blev sidenhen fornyet 1 Mos 9. Ligeledes 1. Mos
2,18. 24: "Det er ikke godt for mennesket at være ene, jeg vil gøre
ham en medhjælp til ham. Derfor forlader en mand sin far og mor og
holder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød". |
Og denne velsignelsen blev bagefter igen fornyet, 1 Mos 9. Ligeledes
1 Mos 2,18. 24: "Det er ikke godt for mennesket at være alene, jeg
vil gøre ham en medhjælp. Derfor forlader en mand sin far
og mor og holder sig til sin hustru og de to bliver ét kød". |
wie solcher Segen hernach am 9. Capitel wieder verneuet ist. Item 1.
Mos. c. 2, v. 18.24: "Es ist nicht gut, dass der Mensch allein sey; ich
will ihm eine Gehülfin machen. Darum wird ein Mann seinen Vater und
seine Mutter verlassen, und an seinem Weibe hangen, und werden seyn zwei
ein Fleisch". |
| 29 Item Matt 19,6: "Was Gott zusammen gefügt,
das soll kein Mensch scheiden". Ohne diess Wort wäre der eheliche
Stand auch ein unzüchtig Leben und kein Ehestand. Darum das Vornehmste
im Ehestande ist, dass man könne das Wort darinnen sehen leuchten. |
Ligeledes Matt 19,6: "Hvad Gud har sammenføjet, må et
menneske ikke adskille". Uden disse ord ville ægtestanden også
være et utugtigt liv og ikke nogen ægtestand. Derfor er det
fornemste ved ægtestanden, at man kan se ordet lyse inde i den. |
Ligeledes Matt 19,6: "Hvad Gud har sammenføjet, må et
menneske ikke adskille". Det er det klenodie, som giver ægtestanden
ære, som et guddommeligt værk og indstiftelse. Uden disse ord
ville den ægteskabelige stand også være et utugtigt liv
og ikke nogen ægtestand. Derfor er det det fornemste i ægtestanden,
at man kan se ordet lyse derinde. |
Item Matt 19,6: "Was Gott zusammen gefügt, das soll kein Mensch
scheiden". Das ist das Kleinod, so den Ehestand zu Ehren machet, als ein
göttlich Werk und Stiftung. Ohne diess Wort wäre der eheliche
Stand auch ein unzüchtig Leben, und kein Ehestand. Darum ist diess
das vornehmste im Ehestande, dass man könne das Wort darinnen sehen
leuchten. |
| 30 Dess will ich ein Exempel geben, ob ihr desto
bass konnt fassen. Wenn ich sehe, wie ein Räuber oder Mörder
einem den Kopf abhauet, so ist das Werk eben dem gleich, wo der Fürst
oder Richter einem dem Hals abhauen lässt. |
Det vil jeg oplyse med et eksempel,
om I så ikke kunne forstå det bedre. Når jeg ser, hvordan
en røver eller en morder hugger hovedet af et menneske, så
er denne gerning nøjagtig den samme, som når fyrsten eller
dommeren lader halsen hugge over på et menneske. |
Tag et eksempel på den samme sag:
Når jeg ser, hvordan en røver eller morder hugger hovedet
af et menneske, så er gerningen at se på nøjagtig den
samme, som når fyrsten eller dommeren lader halsen hugge over på
et menneske. |
Dess nimm ein Exempel in gleicher Sache: Wenn ich sehe, wie ein Räuber
oder Mörder einem den Kopf abhauet, so ist das Werk eben dem gleich
anzusehen, so der Fürst oder Richter einem den Hals abhauen lässt. |
| 31 Darum haben sie auch etwa so gepredigt, die
heillosen Tropfen, dass die Obrigkeit soll nicht blutgierig sein; sondern
Barmherzigkeit erzeigen: damit sie das weltliche Schwert gar stumpf gemachet,
dass sich die Leute entsetzt haben, wenn sie über's Blut richten sollten. |
Derfor har de også prædiket noget i den retning, de ufrelste
tosser, at øvrigheden ikke skal være blodtørstig, men
vise barmhjertighed: men dermed har de gjort de verdslige sværd ganske
stumpt, så at mennesker er blevet forskrækkede, når de
skal dømme til døden. |
Derfor har de her prædiket det ind i mennesker, som var det et
farligt embede, og gjort det så grueligt, at de ikke har kunnet udøve
det med god samvittighed; dermed har de gjort det verdslige sværd
ganske stumpt og rustent, så at mennesker er blevet forskrækkede
over at skulle dømme til døden. |
Darum haben sie hier auch also in die Leute gepredigt, als sey es ein
gefährlich Amt, und so greulich gemacht, dass sie es nicht haben mit
gutem Gewissen üben können; damit sie das weltliche Schwert gar
stumpf und rostig gemacht, dass sich die Leute entsetzet haben über
das Blut zu richten. |
| 32 Ich habe selbst viel feine Männer gesehen
und gekannt, wenn sie sollten im Stuhl sitzen, und etwa ein Bluturtheil
fällen, sind sie dafür geflohen, und anderswohin gezogen, dass
sie ja nicht dabei wären, und sich des greulichen Werks theilhaftig
machten. |
Jeg har selv set og kendt mange fine mænd, som, når de
skulle sidde i stolen og måske fælde en dødsdom, er
flygtet bort fra det og draget andetsteds hen, så de ikke var tilstede
ved den og ikke gjorde sig delagtige i den grufulde gerning. |
Jeg har selv set og kendt mange fine, ærbare mænd, som,
når de skulle sidde til doms og måske udtale en dødsdom,
er flygtet derfra og draget andetsteds hen, så de ikke skulle være
til stedet, eller gøre sig delagtig i den grufulde gerning. |
Ich habe selbst viel feine, ehrbare Männer gesehen und gekannt,
wenn sie sollten Gericht sitzen, und etwa ein Bluturtheil sprechen, dass
(287) sie davor flohen und anderswohin zogen, dass sie ja nicht dabei wären,
noch sich des greulichen Werks theilhaftig macheten. |
| 33 Dieser und andere Irrthümer sind alle
daher kommen, dass wir die Stände ohne Gottes Wort, von aussen an
nach dem Werk ansehen, und lassen dieweil Gottes Wort fahren. (W56) |
Denne og andre vildfarelser med er opstået derved, at vi ser
på stænderne uden Guds ord, udefra, efter gerningen, og samtidig
lader Guds ord fare. |
Denne og andre vildfarelser er alle kommet af, at vi se på stænderne
og gerningerne som de er i sig selv, uden Guds ord. |
Dieser und andere Irrthümer sind alle daher kommen, dass wir die
Stände und Werke so blos an ihnen selbst, ohne Gottes Wort, ansehen. |
| 34 Denn, wenn ein Mörder einem dem Kopf
abhauet, thut er nicht recht daran; denn er hat dess keinen Befehl, da
ist kein Gottes Wort; ja, er thut solches wider Gottes Wort und Gebot,
welches ihm verbeut, zu tödten. Darum ist sein Mord eitel Hölle,
Finsterniss und Tod. |
For når en morder hugger hovedet af et menneske, handler han
ikke ret derved; for han har ikke nogen befaling til det, der er ikke noget
Guds, ja, han gør det imod Guds ord og bud, som forbyder at slå
ihjel. Derfor er hans mord idel helvede, mørke og død. |
For når en morder hugger hovedet af et menneske, handler han
ikke ret derved; for han har ingen befaling til det, ejheller noget Guds
ord, ja, han gør det imod Guds ord og bud, som befaler: Du skal
ikke slå ihjel. Derfor er hans mord idel mørke, helvede og
død. |
Denn wenn ein Mörder einem den Kopf abhauet, thut er nicht recht
daran; denn er hat dess keinen Befehl, noch Gottes Wort; ja, er thut solches
wider Gottes Wort und Gebot, welches heisset: Du sollst nicht tödten.
Darum ist sein Mord eitel Finsterniss, Hölle und Tod. |
| 35 Wenn aber der Fürst oder Richter einen
tödtet, da ist unsers Herrn Gottes Wort und Befehl bei, daselbst führest
du das Schwert nicht, sondern Gott: daselbst leuchtet das Schwert, als
wäre es in Gottes Hand, als führete es ein Engel und kein Mensch;
darum, dass Gottes Wort dran hanget, welches gebeut, die Bösen zu
strafen, die Frommen zu (E273) schützen und zu vertheidigen. |
Men når fyrsten eller dommeren slår et menneske ihjel,
så er Herren vor Guds ord og befaling knyttet til det, derfor er
det ikke dig, der fører sværdet, men Gud. Derfor lyser sværdet,
som var det i Guds hånd, som var det en engel og ikke et menneske,
der førte det; og det af den grund, at Guds ord er knyttet til det,
ordet om at straffe de onde og beskytte og forsvare de fromme. |
Men når fyrsten eller dommeren slår én ihjel, så
er Guds ord og befaling knyttet til det. Derfor er det ikke dig, der fører
sværdet, men Gud. Dèr lyser sværdet som i en engels,
ja i Guds hånd, i kraft af ordet, som påbyder at straffe de
onde og beskytte og forsvare de fromme. |
Wenn aber der Fürst oder Richter einen tödtet, da ist Gottes
Wort und Befehl bei. Daselbst führest du das Schwert nicht, sondern
Gott: da leuchtet das Schwert als in einen Engels, ja in Gottes Hand, durch
das Wort, welches gebeut, die Bösen zu strafen, die Frommen zu schützen
und zu vertheidigen. |
| 36 Und gleichwie ein Räuber sündiget,
wenn er mordet, dem solches verboten ist: also sündiget der Richter,
wenn er nicht tödtet, dem zu tödten befohlen ist, Röm. 13,4. |
Og ganske som en røver synder, når han slår ihjel,
fordi det er ham forbudt: sådan synder dommeren, hvis han ikke slår
ihjel, fordi ham er det befalet, Rom 13,4. |
Og ganske som en røver synder, når han myrder, eftersom
det er noget, der ham forbudt: sådan synder dommeren, hvis han ikke
slår ihjel, for at slå ihjel er befalet ham, Rom 13,4. |
Und gleichwie ein Räuber sündiget, wenn er mordet, als dem
solches verboten ist: also sündiget der Richter, wenn er nicht tödtet,
dem zu tödten befohlen ist, Röm. 13,4. (W57) |
| 37 Item, ein Dieb, der einem andern seine Kleider
oder sonst was stiehlet, das ist diesem Werk sehr gleich, so der Richter
oder Stadtknecht umgehet, und nehmen einem ein Pfand; und ist doch zwischen
ihnen ein grosser Underscheid. |
På samme måde: En tyv, der stjæler en anden mands
klæder eller noget andet, det ligner meget den gerning, som dommeren
eller bybetjenten udfører, når de tager pant; og der er dog
en stor forskel på dem. |
På samme måde, når eu tyv bryder ind i et hus og
stjæler et menneskes klæder eller andre ting, så ligner
det meget den gerning, som dommeren eller bybetjenten udfører, når
de kræver bøde eller pant af en borger, og dog er der mellem
de to gerninger en stor forskel. |
Dessgleichen, wenn ein Dieb in eines Haus bricht, und stiehlet ihm
sein Kleid oder anders, das ist diesem Werk sehr gleich, so der Richter
oder Stadtknecht umgehet, und einem Bürger büsset oder pfändet;
und ist doch zwischen den beiden grosser Unterscheid. |
| 38 Der Richter thut's mit Recht, der soll es
nehmen, und hat heilige und Gottes Fäuste. Denn Gottes Wort spricht
zu ihm: Du sollst das Unrecht strafen, die Gerechtigkeit fördern und
handhaben. |
Dommeren gør det med rette, han skal tage det, og han har hellig
hænder eller Guds hænder. For Guds ord taler til ham: Du skal
straffe uretten, kræve og håndhæve retfærdigheden. |
Dommeren går det med rette som én, der skal tage det,
og han har en hellig næve eller Guds næve. For Guds ord siger
til ham: Du skal straffe uretten, kræve og håndhæve retfærdigheden. |
Der Richter thut's mit Recht, als der es nehmen soll, und hat heilige
und Gottes Fäuste. Denn Gottes Wort spricht zu ihm: Du sollst das
Unrecht strafen, die Gerechtigkeit fördern und handhaben. |
| 39 Der Dieb aber hat dess weder Befehl noch
Recht, einem andern das Seine zu nehmen; ja, Gott hat's ihm verboten: Du
sollst nicht stehlen. Darum hat er eitel teufelische, verdammte, verfluchte
Fäuste, und Sündenfäuste, damit er zugreift. |
Men tyven har hverken ret eller befaling til at tage en andens ejendom
fra ham; ja Gud har forbudt ham det: Du må ikke stjæle. Derfor
har han en djævelsk, fordømt, forbandet næve, en syndsnæve,
som han griber til med. |
Men tyven har hverken befaling eller ret til at tage en andens ejendom
fra ham, ja Gud har forbudt ham det: Du må ikke stjæle. Derfor
har han kun en djævelsk, forbandet næve, som han griber til
med. |
Der Dieb aber hat weder Befehl noch Recht, einem andern das Seine zu
nehmen; ja, Gott hat's ihm verboten: Du sollst nicht stehlen. Darum hat
er eitel teuflische, verfluchte Fäuste, damit er zugreift. |
| 40 Also auch, dass ihrer Zwei, Mann und Weib
im unzüchtigen Leben bei einander sind, das scheinet dem ehelichen
Leben gar gleich seyn. Denn sie kleiden einander, gehen und arbeiten mit
einander, sind zu Bett und Tisch den Ehelichen so gleich, dass sich's mit
der Vernunft nicht scheiden lässt. |
Sådan også, når de
to, mand og kvinde, er hos hinanden i et utugtigt liv, det synes at være
fuldstændig lig det ægteskabelige liv. For de klæder
hinanden, går med hinanden, arbejder med hinanden, er i sengen og
ved bordet så meget lig med ægtefolkene, at man med sin fornuft
ikke kan skelne dem fra hinanden. |
Sådan også, når de
to, mand og kvinde, er hos hinanden i et utugtigt liv, det synes at være
ganske lig det ægteskabelige liv. For de klæder hinanden, går
med hinanden, arbejder med hinanden, og er i sengen og ved bordet så
meget lig med ægtefolkene, at man med fornuften ikke kal skelne dem
fra hinanden. |
Also auch, dass ihrer zwei, Mann und Weib, im unzüchtigen Leben
bei einander sind, das scheinet dem ehelichen Leben gar gleich seyn. Denn
sie kleiden einander, gehen und arbeiten mit einander, sind zu Bett und
Tisch den Ehelichen so gleich, dass sich's mit der Vernunft nicht scheiden
lässet. |
| 41 Wie man denn oft gefunden hat, dass ihrer
zwei auf dem Felde in Büschen bei einander gesessen, die man für
ehelich gehalten, und hat doch anders von ihnen erfahren. |
Som man jo ofte har fundet, at to mennesker har siddet sammen på
marken i buskadset, og man regnede med, at de var ægtefolk, men har
dog senere fundet ud af noget andet om dem. |
|
|
| 42 Aber im ehelichen Leben ist Gott mit seinen
Wort, und heiliget das Leben; spricht: Wenn du bei deinem Weibe wohnest,
gehest mit ihr zu Bett und Tisch, so ist's nicht ein Leben, wie Huren und
Buben zusammen kommen; sondern ein heiliges und göttliches Beiwohnen,
das von Gott selbst also geordnet und gestiftet ist; |
Men i det ægteskabelige liv er Gud tilstede med sit ord og han
helliger livet; han siger: Når du bor hos din kone, går i seng
og til bords med hende, så er det ikke et liv, som når horer
og horkarle kommer sammen; men det er et hellige og guddommeligt samliv,
som af Gud selv er anordnet og indstiftet; |
Men i det ægteskabelig liv er Gud der med sit ord, han velsigner
og helliger det, og siger: Når du bor hos din kone, går til
sengs og til bords med hende, så er det ikke et liv, som når
horer og horkarle kommer sammen, men det er et helligt og guddommeligt
samliv, fordi det er anordnet og indstiftet af ham selv. |
Aber im ehelichen Leben ist Gott mit seinen Wort, segnete und heiliget
dasselbige, und spricht: Wenn du bei deinem Weibe wohnest, (288) mit ihr
zu Bette und Tisch gehest, so ist's nicht ein Leben, wie Huren und Buben
zusammen kommen, sondern ein heiliges und göttliches Beiwohnen, als
von ihm selbst also geordnet und gestiftet: |
| 43 gleichwie das andere Hurenleben von ihm verboten
ist. Als hier in diesem Spruch und in den zehen Geboten, 2. Mos. 20,14:
"Du sollst nicht ehebrechen". Item v. 17: "Du sollst nicht begehren deines
Nächsten Weib". |
ganske som det andet horeliv er forbudt af ham. Som her i dette skriftord
og i de ti bud, 2 Mos 20,14: "Du må ikke bryde ægteskabet".
Ligeledes vers 17: "Du må ikke begære din næstes hustru". |
Ganske som det andet horeliv er forbudt af ham; som her i denne epistel,
og i de ti bud: "Du skal ikke bryde ægteskabet, eller begære
din næstes hustru". |
Gleichwie das andere Hurenleben von ihm verboten ist; als hier in dieser
Epistel, und in den zehn Geboten: "Du sollst nicht ehebrechen, noch begehren
deines Nächsten Weib". |
| 44 |
|
Derfor siger jeg, er det at tale kristeligt om ægtestanden at
rose sig af det højeste ved den: at Guds ord er knyttet dertil,
og at det på enhvers ægtefælle står skrevet, at
han skal se på hende, som var hun den eneste, der fandtes på
jorden, og at ingen konge i al hans pragt, ja heller ikke solen selv i
hans øjne kunne skinne og lyse smukkere. |
Darum ist das (sage ich), christlich vom Ehestande zu reden, das höchste
daran zu rühmen, dass Gottes Wort daran gehängt, und an eines
jeglichen Gemahl geschrieben ist, dass er es also ansehe, als wäre
es dasselbe alleine, und sonst keines auf Erden; und kein König in
seinem Schmuck, ja auch die Sonne in seinen Augen nicht schöner scheine
und leuchte. |
| 45 |
|
For her har du det ord, hvorigennem Gud tilsiger og skænker dig
denne kone eller denne mand, idet han siger: Det skal være din mand,
det skal være din kone, det behager mig, og alle engle og alle skabninger
har glæde og lyst derved. |
Denn allhier hast du das Wort, dadurch dir Gott diese Frau oder diesen
Mann zuspricht und schenket, und spricht: Das soll dein Mann, die soll
dein Weib seyn, das gefället mir wohl, und alle Engel und Creaturen
haben Freude und Lust daran. |
| 46 Ach wollte Gott, dass ein jeder in einem
solchen Sinn daher gienge! dass einer von Herzen sagen könnte: Dass
ich mit meinem ehelichen Gemahl allhier sitze und lebe, dess bin ich gewiss,
dass es Gott also wohlgefalle, dass Gott also gestiftet und geordnet hat,
dass mich (E274) Gottes Wort solches heisset. |
Ak, Gud give, at enhver gik ind
i ægteskabet med et sådant sind! så at man kunne sige
af hjertet: At jeg sidder her og lever her med min ægtefælle,
det er jeg sikker på behager Gud, for Gud har indstiftet og forordnet
ægteskabet, så det er Guds ord, der befaler mig det. |
Ak, Gud give, at enhver kunne gå
ind i ægteskabet med et sådant sind, at han af hjertet kunne
sige: at jeg sidder og lever her med min ægtefælle, det er
jeg sikkert på behager Gud, for han har selv indstiftet og forordnet
det, og gennem sit ord befalet mig det. |
Ach wollte Gott, dass ein jeder in solchem Sinn daher gienge, dass
er von Herzen sagen könnte: dass ich mit meinem ehelichen Gemahl allhie
sitze und lebe, dess bin ich gewiss, dass es Gott also wohlgefalle, weil
er's selbst also gestiftet und geordnet hat, und durch sein Wort mich solches
heisset. |
| 47 Ein solches Wort das tröstet denn die
Eheleute wiederum, und machet ein gut Gewissen. Die aber unehelich bei
einander wohnen, können solch gut Gewissen nicht haben. Denn sie sind
wider Gottes Wort, und nicht in Gottes, sondern in's Teufels Namen beisammen.
(W58) |
Et sådant ord, det trøster omvendt ægtefolkene og
skabe en god samvittighed. Men de, der bor uægteskabeligt sammen,
kan ikke have en sådan god samvittighed. For de handler imod Guds
ord og er ikke sammen i Guds, men i djævelens navn. |
For det sådant ord trøster ægtefolkene og skaber
en god samvittighed. Men de, der bor uægteskabeligt hos hinanden,
kan ikke have en sådan god samvittighed; for de har ikke et sådant
Guds ord, ja, de handler imod dette ord, og er ikke sammen i Guds, men
i djævelens navn. |
Denn solch Wort tröstet die Eheleute und macht ein got Gewissen.
Die aber unehelich bei einander wohnen, können solch gut Gewissen
nicht haben: denn sie haben solch Gottes Wort nicht; ja, sie handeln wider
dasselbe Wort, und sind nicht in Gottes, sondern in's Teufels Namen beisammen. |
| 48 Diess ist die rechte güldene Kunst,
die ihrer wenig können; ich kann sie auch noch nicht, wie ich gern
wollte. Denn aus alter Gewohnheit sind unsere Herzen nicht dazu gewöhnet
in diesem Stande, wie auch in andern, allein auf das Wort zu sehen, und
nicht auf das Werk. |
Dette er den rette gyldne kunst, som kun få af jer mestrer; jeg
gør det heller ikke endnu, hvor gerne jeg end ville. For af gammel
vane er vore hjerter ikke vænnet til i denne stand såvelsom
i andre kun at se på ordet og ikke på gerningen. |
Dette ville være den rette gyldne kunst, som kun få af
jer mestrer, og som heller ikke jeg endnu mestrer, hvor gerne jeg end ville.
For det hænger stadig ved os af gammel vane, at vi heri ikke ser
efter ordet, men alene tager gerningen for øje. |
Dies wäre die recht güldene Kunst, die ihrer wenige können,
und ich auch noch nicht kann, wie ich gern wollte. Denn es hänget
uns noch immer an aus alter Gewohnheit, dass wir hierin nicht nach dem
Wort sehen, sondern allein das (59) Werk in die Augen fassen. |
| 49 Wahr ist's, dass unser Fleisch voll böser
Lust ist, die uns zu Sünden reizen. Aber denselbigen muss man nicht
nachfolgen; sondern wenn du Gottes Wort dagegen hältest und ansiehest,
damit dieser Stand gesegnet und gezieret ist, das wird dich wohl erhalten
und wiederum trösten, und wird dir einen heiligen und geistlichen
Stand daraus machen. |
Sandt er det, at vort kød er fuld af ond lyst, som opirrer os
til synd. Men denne må man ikke give efter for; men når du
holder Guds ord op imod det og ser på det, som denne stand er velsignet
og udsmykket med, så vil det opretholde dig og også trøste
dig, og det vil for dig gøre en hellig og gejstlig stand ud af det. |
Vel er det sandt, at vort kød er fuld af ond lyst, som opirrer
os til synd; men denne må man ikke give efter for, ejheller bedømme
denne stand derefter. Men når du holder Guds ord op imod det og ser
den fra det Guds ord, hvormed denne stand er velsignet og smykket, så
vil det opretholde dig og dertil trøste dig, og det vil for dig
gøre en hellige og gejstlig stand ud af det. |
Wohl ist's wahr, dass unser Fleisch voll böser Lust ist, die uns
zu Sünden reizen; aber denselbigen muss man nicht nachfolgen, noch
diesen Stand darnach urtheilen: sondern wenn du Gottes Wort dagegen hältest
und ansiehest, damit dieser Stand gesegnet und gezieret ist, das wird dich
wohl erhalten, und wiederum trösten, und (E289) wird dir einen heiligen
und geistlichen Stand daraus machen. |
| 50 Und geschieht ihm Gewalt und Unrecht, dass
sie es einen weltlichen Stand genannt haben: Es sollte ein göttlicher
und geistlicher Stand heissen. Aber andere, des Papsts, der Mönche
und Nonnen Stände haben müssen geistlich heissen; vielleicht
darum, dass der Teufel, ihr Gott und Stifter, auch ein Geist ist, von welchem
sie erdacht und gemacht sind. |
For der sker denne stand fortræd og uret, når de har kaldt
den en verdslig stand. Den skulle hedde en guddommelige og en gejstlig
stand. Men andre stænder, pavens, munkenes og nonnernes, har måttet
hedde gejstlige; måske af den grund, at djævelen, deres Gud
og stifter, også er en ånd, for ud af den ånd er de udtænkt
og dannet. |
For der sker denne stand fortræd og uret, når de har kaldt
den en verdslig stand. Men andre stænder, pavens, munkenes og nonnernes
stænder, har måttet hedde gejstlige: måske af den grund,
at djævelen, deres Gud og stifter, også er en ånd, den
ånd, nemlig, hvorudaf de er udtænkt og dannet. |
Denn es geschieht ihm Gewalt und Unrecht, dass sie es einen weltlichen
Stand genannt haben. Aber andere, des Papsts, der Mönche und Nonnen
Stände haben müssen geistlich heissen: vielleicht daher, dass
der Teufel, ihr Gott und Stifter, auch ein Geist ist, von welchem sie erdacht
und gemacht sind. |
| 51 Denn wo stehet's geschrieben, dass ein Mönch
eine schwarze oder weisse Kappe tragen soll; diesen Orden oder jene Regel
führen; diess oder das essen? Vom Ehestande aber findet man geschrieben,
dass Gott schaffete ein Männlein und Weiblein, und gab sie zusammen,
befahl ihnen, sie sollten Kinder zeugen, etc. |
For hvor står det skrevet, at en munke skal bære en sort
eller hvid kappe; at han skal følge denne orden eller denne regel;
at han skal spise dit eller dat? Men om ægtestanden finder man skrevet,
at Gud skabte dem som mand og kvinde og gav dem til hinanden, befalede
dem, at de skulle få børn, osv. |
For hvor står der et ord eller et bogstav i skriften om, at en
munke skal bære en sort eller hvid kappe, skal føre en sådan
orden, skal spise dette eller hint, osv.
Men om ægtestanden står
der straks ved skriftens begyndelse, at Gud skabte dem som mand og kvinde,
og gav dem til hinanden, befalede dem, at de skulle blive frugtbare, få
børn, osv. |
Denn wo stehet ein Wort oder Buchstabe davon in der Schrift, dass ein
Mönch eine schwarze oder weisse Kappe tragen, solchen Orden führen,
diess oder das essen soll etc.
Vom Ehestande aber stehet
bald am Anfange der Schrift, dass Gott schuf ein Männlein und Weiblein,
und gab sie zusammen, befahl ihnen, sie sollten fruchtbar seyn, Kinder
zeugen, etc. |
| 52 Dieweil aber nun dieser Stand das Wort hat,
und durch dasselbige Wort geheiliget ist, und in das Wort, als ein Heiligthum
in eine Monstranze, gefasset ist, soll man ihn billig in grossen Ehren,
und für eine Ordnung, die Gott wohlgefället, halten; auf dass
ein jeder Ehemann oder Ehefrau sicher und gewiss sey, er sey in einem rechten,
geistlichen Stande; nicht ausser der Ehe, sondern in der Ehe, nach Gottes
Wort, Segen und Ordnung. |
Men eftersom nu denne stand har ordet
og er helliget ved dette ord og er indfattet i ordet, som en hellig ting
i en monstrans, så skal man rimeligt nok holde den højt i
ære og regne den for en ordning, som har Guds velbehag; for at enhver
ægtemand eller ægtehustru kan være sikker og vis på,
at han befinder sig i en ret, gejstlig stand; det gør han ikke udenfor
ægteskabet, men i ægteskabet, ifølge Guds ord, velsignelse
og forordning. |
Men eftersom nu denne stand har ordet, ja, er indfattet i ordet, som
i en monstrans, så at den er helliget i og ved dette ord, skal man
rimeligt nok holde den højt i ære og regne den for en guddommelig
ordning; for at enhver ægtemand og ægtehustru kan være
sikker og vis på, at han befinder sig i en ret åndelig stand,
der har Guds velbehag, fordi han befindes at være ikke udenfor ægteskabet,
men i ægteskabet, ifølge Guds ord, velsignelse og forordning. |
Dieweil nun dieser Stand das Wort hat, ja, in das Wort, als in eine
Monstranz, gefasset ist, dass er in demselbigen und durch dasselbige geheiliget
wird, soll man ihn billig in grossen Ehren und für eine göttliche
Ordnung halten; auf dass ein jeder Ehemann oder Ehefrau sicher und gewiss
sey, er sey in einem rechten geistlichen Stande, der Gott gefällig
ist, weil er nicht ausser der Ehe, sondern in der Ehe, nach Gottes Wort,
Segen und Ordnung, erfunden wird. |
| 53 Es ist auch diese Predigt nicht allein des
Gewissens halben vonnöthen, dass du dir kein Gewissen darüber
(E275) machest, so du bei deinem Weibe oder bei deinem Manne liegst; denn
Gott hat's also geschaffen und verordnet; sondern dienet auch wider den
Teufel. |
Denne prædiken er nødvendig,
ikke alene for samvittighedens skyld, at du ikke skal gøre dig nogen
samvittighed over, at du ligger hos din hustru eller hos din mand; for
Gud har skabt og forordnet det sådan; den gør også tjeneste
imod djævelen. |
Denne prædiken er ikke alene nødvendig
for samvittighedens skyld, for at du ikke skal gøre dig nogen samvittighed
over, at du på ægteskabelig vis holder dig til din hustru eller
til din mand, for Gud har skabt og forordnet det sådan, og det har
hans velbehag: nej, den gør også tjeneste imod djævelen. |
Es ist auch diese Predigt nicht allein des Gewissens halben vonnöthen,
dass du dir kein Gewissen dürfest darüber machen, so du dich
ehelicher Weise zu deinem Weibe oder zu deinem Manne hältest; denn
Gott hat's also geschaffen und verordnet, und lässt's ihm wohlgefallen:
sondern dienet auch wider den Teufel. |
| 54 Denn, die noch nicht hierinnen sind, die
denken nur, es sey ein Leben der Wollust; die aber darinnen sind, die denken
viel anders. |
For de, der endnu ikke er kommet ind i ægtestanden, de tænker,
at det er et vellystigt liv; men de, der er derinde, de tænker helt
anderledes. |
For de, der ser på ægteskabet udefra og endnu ikke befinder
sig derinde, de tænker, at det er et liv, hvori man kun har vellyst
og gode dage. |
Denn die den Ehestand von aussen ansehen, und noch nicht darinnen sind,
die denken, es sey ein Leben, darinne man nur Wollust und gute Tage habe. |
| 55 Item, die ausserhalb dieses Standes in einem
unzüchtigen Leben sind, die erkennen solch Wort gar nicht, damit dieser
Stand geschmückt und gesegnet wird: sehen ihn allein an nach der äusserlichen
Larve, für ein solch Leben, darinne man nur gute Tage und Wollust
suche. |
Ligeledes: de, der er udenfor denne stand i et utugtigt liv, de erkender
slet ikke det ord, hvormed denne stand bliver smykket og velsignet: de
ser alene på den ud fra den ydre maske, regner den for et sådant
liv, hvori man kan søge gode dage og vellyst. |
Men disse mennesker hr endnu ikke smagt eller erfaret, hvad Guds ord
er, og hvilken kraft Guds velsignelse, de søger alene, ifølge
deres utugtige tanker, efter at de derinde kan få afløb for
deres lyst og have gode dage. Men derefter, når de kommer ind i den
og finder den anderledes, så véd de ikke at skikke sig i det,
fordi de ikke ser eller opdager noget Guds ord derinde. |
Aber solche haben noch nicht geschmeckt noch erfahren, was Gottes Wort
ist, und was der Segen Gottes für Kraft hat, suchen allein, nach ihrer
unzüchtigen Gedanken, dass sie darinnen ihre Lust büssen, und
gute Tage haben möchten: Darnach aber, wenn sie drein kommen, und
anders finden, wissen sie nicht drein zu schicken, weil sie kein Gottes
Wort darinne sehen noch achten. |
| 56 Wenn du dich aber also drein schicken willst,
dass du über des Mannes Hut und über der Frauen Schleier Gottes
Wort leuchten siehest, dass sie ein Gottes Geschöpf und Werk sind,
alsdenn wird sich der Teufel auf beiden Seiten zu dir finden. |
Men når du vil skikke dig sådan derinde, at du ser Guds
ord lyse over mandens hat og over hustruens tørklæde, at de
er en Guds skabning og gerning, så vil alligevel djævelen finde
vej til dig fra begge sider. |
Men når du betragter denne stand ret, ser, hvordan Guds ord lyser
over din hustrus tørklæde eller over din mand hat, så
vil givetvis djævelen finde vej til dig fra alle sider og give dig
anfægtelse nok. |
Wenn du aber den Stand recht ansiehest, wie Gottes Wort über deiner
Frauen Schleier oder deines Mannes Hut (290) leuchtet, so wird sich gewisslich
der Teufel auf allen Seiten zu dir finden, und Anfechtung gnug machen: |
| 57 Suchest du Wollust darinnen, die soll dir
wohl vergehen, und zur Unlust verkehret werden. Denn der Teufel kann es
nicht leiden, dass die Eheleute mit einander freundlich und eins sind. |
Søger du vellyst derinde, så vil den nok fordufte for
dig og blive forvandlet til lede. For djævelen kan ikke lide, at
ægtefolk er venlige overfor hinanden og er enige. |
Først med lede og kedsomhed, så at du ikke længe
forbliver enig med din ægtefælle, så at vellysten og
fornøjelsen snart forgår og forvandles til lede. For han kan
ikke lide, at ægtefolk er venlige overfor hinanden og forbliver enige. |
Erstlich, mit Unlust und Ueberdruss, dass du nicht lange mit deinem
Gemahl eins bleibst, dass dir die Wollust und Kützel wohl vergehen
wird und zur Unlust verkehret werden. Denn er kann es nicht leiden, dass
Eheleute mit einander freundlich und eins bleiben. |
| 58 Darum leidet auch Gott solche Brunst, die
er dem Bräutigam und der Braut eingegeben, und gedacht: Ich muss dem
Narren so eine Kappe anziehen, (W60) dass sie zusammen kommen: denn wo
das nicht wäre, könnte man die Leute nimmer in das Eheliche bringen. |
Derfor kan Gud også godt
lide den brunst, han har indgivet brudgommen og bruden. Han har tænkt:
Jeg må give narren en kappe på, så de kommer sammen.
For hvis det ikke forholdt sig sådan, så ville man aldrig kunne
bringe folk sammen i det ægteskabelige liv. |
Derfor kan Gud også godt lide
den brunst, som brud og brudgom har sammen, og han tænker: Jeg må
give narren en kappe på. For hvis det ikke forholdt sig sådan,
så ville man aldrig kunne bringe folk sammen i det ægteskabelige
liv. |
Darum auch leidet Gott solche Brunst, so Braut und Bräutigam zusammen
haben, und denket: Ich muss dem Narren eine Kappe anziehen. Denn wo das
nicht wäre, könnte man die Leute nimmer in das eheliche Leben
(W61) bringen. |
| 59 Und wo auch solche Brunst und Liebe immer
stets bliebe, so frässe eins das andere vor grosser Liebe; wie man
im Sprüchwort sagt. |
Og når en sådan brunst og kærlighed altid forbliver
aktiv, så vil den ene opæde den anden af stor kærlighed;
som man siger i ordsproget. |
|
|
| 60 Darum so ist der Teufel dem Stande feind,
wie denn auch sonst allem Gottes Wort und Werken, und machet, dass Mann
und Weib oft mit einander aufstützig werden, der Liebe vergessen,
werden über einander ungeduldig, und müssen doch bei einander
bleiben. Darum so wird ihnen die Lust zur Unlust, die Freude in Zorn und
Leid verwandelt. Wie denn auch solches täglich erfahren, die, so es
für Gottes Werk und Ordnung halten. |
Derfor er djævelen en fjende af ægtestanden, som han jo
også ellers er en fjende af alle Guds ord og gerninger, og han bevirker,
at mand og kone ofte kommer op at skændes, glemmer kærligheden,
bliver utålmodige med hinanden og så alligevel må blive
sammen. Derfor bliver lysten i dem forvandlet til ulyst, glæden til
vrede og lede. Hvilket da også de mennesker dagligt erfarer, som
regner ægteskabet for Guds gerning og ordning. |
Derfor er djævelen en fjende af denne stand; som han jo også
ellers hindrer og ødelægger alle Guds ord og gerninger, hvor
han kan, og han udvirker, at mand og kone ofte kommer op at skændes
med hinanden, og desuden bliver utålmodige og bitre overfor hinanden,
så at deres lyst bliver forvandlet til ulyst, deres glæde til
vrede. Hvilket da også de mennesker dagligt erfarer, som ikke har
den nåde, at de kan se på Guds ord og tro det. |
So gar ist der Teufel dem Stande feind; wie denn auch sonst allem Gottes
Wort und Werken, hindert und störet wo er kann, und macht, dass Mann
und Weib oft mit einander stutzig, und darnach ungeduldig und bitter gegen
einander werden, dass ihnen die Lust zur Unlust, die Freude in Zorn und
Leid verwandelt wird. Wie denn auch solches täglich erfahren, die
solche Gnade nicht haben, dass sie Gottes Wort ansehen und glauben. |
| 61 Derohalben sagt die Schrift Sir. 25,1.2.
"dass drei grosse Dinge sind, daob Gott ein sonderlich Wohlgefallen habe,
und die auch bei den Menschen gelobet werden; nämlich, dass Brüder
unter einander eins sind; dass Nachbaren einander freundlich sind; und
dass Mann und Weib sich lieblich mit einander vertragen". |
Derfor siger skriften, Sir. 25,1f,
at "der er tre store ting, hvori Gud har særligt velbehag, og som
også blandt mennesker bliver rost; nemlig, at brødre indbyrdes
er enige; at naboer er venlige overfor hinanden; og at mand og kone kærligt
føjer sig efter hinanden". |
Derfor siger skriften, Sir. 25,1f,
at der er tre skønne ting, som Gud og mennesker har velbehag i,
nemlig, at brødre er enige indbyrdes, at naboer holder af hinanden,
og at mand og kone omgås hinanden vel. |
Derhalben sagt die Schrift Sir. 25,1.2. dass drei schöne Dinge
sind, die Gott und den Menschen wohlgefallen; nämlich, dass Brüder
unter einander eins sind, dass Nachbaren sich lieb haben, und dass Mann
und Weib sich wohl mit einander begehen. |
| 62 Warum (E276) preiset die Schrift die drei
Stücke so hoch? Darum, dass, wo Brüder Friede haben und eins
bleiben, das ist zumal ein seltsamer Vogel. Desgleichen, dass Nachbaren
freundlich mit einander leben, dass einer dem andern vertrauen darf, nicht
neidisch oder hämisch auf einander sind: und dass Eheleute fein friedsam
bei einander wohnen. |
Hvorfor priser skriften disse tre ting så højt? Det gør
den, fordi, hvor brødre holder fred og er enige, der er ofte en
sjælden fugl. På samme måde er det sjældent, at
naboer lever venligt med hinanden, så den ene tør stole på
den anden, så de ikke er misundelige eller skinsyge på hinanden,
og at ægtefolk lever fint og fredeligt med hinanden |
Hvorfor priser skriften disse tre ting så højt? Det gør
den, fordi det ofte er en sjælden fugl, hvor brødre har fred
og forbliver enige på én ejendom; og ligeledes er det sjældent,
at naboer lever venligt med hinanden, at den ene tør stole på
den anden, og ønske ham det bedste; og at ægtefolk bor sammen
i kærlighed og éndrægtighed. |
Warum preiset die Schrift die drei Stücke so hoch? Darum, dass,
wo Brüder Friede haben und in einem Gut eins bleiben, das ist zumal
ein seltsamer Vogel; desgleichen, dass Nachbarn freundlich bei einander
leben, dass einer dem andern vertrauen darf, und sich des besten zu ihm
versehen; und dass Eheleute in Liebe und Eintracht bei einander wohnen. |
| 63 Wer nur den Ehestand von aussen allein ansiehet,
der denkt: Je, ist denn das eine so grosse Kunst, deinem Nachbar freundlich
zu seyn? dein ehelich Gemahl lieben, und dass Brüder mit einander
eins seyn? Sollten Brüder nicht mit einander eins seyn, wer wollte
denn eins seyn? |
Den, der alene ser på ægtestanden udefra, han tænker:
Ok, er det da så stor en kunst, at være venlig mod din nabo?
at elske din ægtefælle, og at brødre er enige med hinanden?
Skulle brødre ikke være enige med hinanden, hvem skulle så
være enige? |
Den, der alene ser på disse ting udefra, han tænker: Ok,
er det da så stor en kunst, at være venlig overfor sin nabo,
at elske sin ægtefælle og at brødre er enige? Skulle
brødre ikke kunne enes, hvem skulle så kunne enes? |
Wer solches allein von aussen ansiehet, der denkt: Je, ist denn das
so grosse Kunst, seinem Nachbarn freundlich zu seyn, sein ehelich Gemahl
lieben, und das Brüder mit einander eins seyn? Sollten Brüder
nicht eins seyn, wer wollte denn eins seyn? |
| 64 Ja, das siehet man wohl, wenn es ein wenig
schäbichts Gut antrifft, das sie zu theilen haben; ehe einer dem andern
etwas nachliess, er übergäbe ehe sonst andere fünfe. |
Ja, det får man at se, når der kommer en lille gnalling
ejendom, som de skal dele; før den ene lod den anden få noget,
ville han hellere give det til andre. |
Ja, det får man nok at se, når der kommer en smule ejendom,
som de skal dele, hvor venligt den ene overgiver det til den anden, og
bliver hans dødsfjende, før han lader ham få noget. |
Ja, das siehet man wohl, wenn es ein wenig Guts antrifft, das sie zu
theilen haben, wie freundlich einer den andern übergiebt, und mördlich
feind wird, ehe er ihm etwas nachliesse. |
| 65 Also erhebt sich oft unter den Schwestern
ein Hader und Zank um eines Bissen Brods, oder um eines Trunks willen,
um ein wenig Spähne oder Strohes willen. Also gehet's auch mit der
Liebe, die wir an unsern Nachbarn erzeigen sollen, dass dieselbige oft
nachbleibet um eines unendlichen Dinges willen, dass vielleicht einer dem
andern ein Huhn gescheucht etc. |
På den måde opstår
der ofte mellem søskende kiv og strid på grund af et stykke
brød eller på grund af en drink eller på grund af en
smule spåner eller strå. Sådan går det også
med den kærlighed, som vi skal vise vores nabo, at den ofte udebliver
på grund af uendelig mange ting, f. eks. at den ene har jaget den
andens høne væk, osv. |
På den måde opstår der ofte kiv og strid mellem søskende
om et stykke brød eller om en drink. Således går det
også ofte mellem naboer, at den ene viser den anden al mulig mistillid
og ond vilje, på grund af en ringe ting, f. eks. at den ene har jaget
den andens høne bort, osv. |
Also erhebt sich oft unter Schwestern Hader und Zank, um einen Bissen
Brods, oder um einen (E291) Trunk. So gehet's auch oft unter Nachbarn,
dass einer dem andern alle Untreue und böse Tücke beweiset, um
eines geringen Dings willen, dass vielleicht einer dem andern ein Huhn
gescheucht etc. etc. |
| 66 Also können Mann und Weib mit andern
Leuten immer besser eins bleiben, denn mit ihnen selbst, und kann zuweilen
eins ein Wort reden, das sich nicht wohl geziemet, das dem andern durch's
Herz gehen möchte. |
Således kan mand og kone altid bedre blive enige med andre mennesker
end enige indbyrdes, og de kan af og til tale et ord, der ikke sømmer
sig, og som kan gå lige ind i hjertet på den anden. |
Således kan mand og kone ikke
lettere blive uenige med nogen end blive uenige indbyrdes, og den ene kan
med et ord (talt ubetænksomt eller i spøg) bevirke, at det
går den anden lige ind i hjertet, så han ikke kan glemme det,
og de derefter begge af den grund skaber idel gift og galde i deres hjerter
mod hinanden. |
Also können Mann und Weib mit niemand leichtlicher uneins werden,
denn mit ihnen selbst, und kann's das eine mit einem Wort (ohngefähr
oder scherzend geredt), versehen, dass es dem andern durch's Herz gehet,
und nicht vergessen kann, und sie darnach beide darob eitel Gift und Galle
in ihrem Herzen wider einander schöpfen. |
| 67 Ursach ist die: dass der Satan nicht Lust
dazu hat, wo Fried und Einigkeit ist. Wenn sie denn nun nicht eins sind,
was kann für Freude und Lust seyn? |
Grunden er den, at Satan ikke har lyst til, at der er fred og enighed.
Når de så ikke er enige, hvilken glæde og lyst er det
så ikke for ham? |
Grunden er den, at Satan ikke har lyst til, at der skal være
fred og enighed, osv. Når de derfor ikke er enige, hvilken glæde
og lyst er det så ikke for ham? |
Ursach ist die, dass der Satan nicht Lust dazu hat, wo Fried und Einigkeit
ist etc. Wenn sie denn nun nicht eins sind, was kann da für Freude
oder Gutes seyn? |
| 68 Darum muss einer wider solche Unlust und
Verdruss gerüstet seyn. Ja, sprichst du, dennoch ist's Gottes Stand,
und Gott hat mich hinein geworfen; es sollte doch je fein friedsam und
stille drinnen seyn. |
Derfor må man være rustet imod en sådan ulyst og
kedsomhed. Ja, siger du, det er dog alligevel Guds stand, og Gud har kastet
mig ind i den; så skulle der jo dog være fredelig og stille
derinde. |
Derfor skal man være rustet imod den djævel, der er en
fjende af denne stand og ikke bryder sig om nogen fred eller enighed, så
at man modstår ham med Guds ord og slår ham tilbage, og altid
siger imod ham: Lad det være med djævelens anfægtelse,
som det være vil, alligevel er dette en guddommelig stand og det
er Gud, der har sat mig ind i den. |
Darum soll man wider denselben Teufel, der diesem Stande feind ist,
und keinen Frieden noch Einigkeit gönnet, gerüstet seyn, dass
man ihm mit Gottes Wort widerstehe, und zurück schlage, und immer
dagegen sage: Es sey mit des Teufels Anfechtung, wie es wolle, dennoch
ist diess ein göttlicher Stand, und Gott hat mich darein gesetzt. |
| 69 Es heisst, patientia, Bruder! Der Stand ist
darum nicht böse, noch zu verachten, (62) ob's wohl nicht allezeit
gleich darinnen zugehet; es kann so rein nicht abgehen, als hätten
es die Tauben erlesen. |
Det vil sige: tålmodighed, broder! Standen er ikke af den grund
ond eller foragtelig, selv om det ikke altid går ret til derinde;
det kan ikke går for sig så rent, som var det duer, der havde
lært det. |
Selv om ikke alt går for sig, som det skal, så hører
der tålmodighed til. Jeg skal og vil ikke af den grund kaste standen
bort eller foragte den. For standen er ikke af den grund ond, selv om det
vel ikke altid går ret for sig derinde. Det kan ikke altsammen være
så rent, som var det duer, der havde lært det. |
Ob es nicht alles zugehet, wie es sollte, da gehöret Patientia
zu. Ich soll und will darum den Stand nicht wegwerfen noch verachten: denn
der Stand ist darum nicht böse, ob's wohl nicht allezeit recht drinnen
zugehet. Es kann nicht alles so rein seyn, als hätten's die Tauben
erlesen. |
| 70 Darum sagt man auch von den Eheleuten, die
sich wohl mit einander vertragen: Das ist eine schöne Ehe. Als wollte
man sagen: Es geräth selten so wohl. |
Derfor siger man også om ægtefolk,
der kommer godt ud af det sammen: Det er et smukt ægteskab. Som ville
man sige: Det går kun sjældent så godt. |
Derfor siger man også om
ægtefolk, der kommer godt ud af det med hinanden: Det er et smukt
ægteskab; som ville man sige: Det er en særlig nåde,
og det går sjældent så godt. |
Daher sagt man auch von Eheleuten, die sich wohl mit einander vertragen:
Das ist eine schöne Ehe; als wollte man sagen: Es ist eine sonderliche
Gnade, und geräth selten so wohl. |
| 71 Dass sich aber etwa zwei Eheleute nicht lieb
zusammen (E277) haben, ist kein Wunder: denn sie trachten und sehen nicht
darnach, wie sie in Gottes Wort gefasset und begriffen sind. |
Men at måske to ægtefolk ikke har det godt sammen, det
er ikke til at undre sig over: for de tragter ikke efter og ser ikke efter,
hvordan de er indfattet og indbegrebet i Guds ord. |
Men at to ægtefolk måske ikke har det godt med hinanden,
er ikke til at undre sig over. For de ser og agter ikke på, hvordan
deres stand er indfattet og indbegrebet i Guds ord. |
Dass sich aber etwa zwei Eheleute nicht lieb (W63) zusammen haben,
ist kein Wunder. Denn sie sehen und achten nicht, wie ihr Stand in Gottes
Wort gefasset und begriffen ist. |
| 72 Denn wo sie solches sehen könnten, wie
sie so mit einem hellen Licht und Sonnenglanz umgeben wären, so gülte
es ihnen alles gleich. Nun aber hat's Gott also gemenget, und den Senf
zum Gebratnen gesetzt, dass ihnen desto bas schmeckte, |
For hvis de ville kunne se, hvordan de var omgivet med et klart lys
og solglans, så ville alt andet være ligegyldigt for dem. Men
nu har Gud blandet det sådan sammen og kommet sennep på stegen,
for at den skal smage dem desto bedre, |
For hvis de ville kunne se, hvordan de var omgærdet af et så
klart lys og solglans, så ville de ikke skændes så ofte,
selv om ikke alt var sukker; men de ville tænke, at Gud har blandet
det sådan sammen og strøet salt på stegen, for at Guds
ord skulle smage dem desto bedre. |
Denn wo sie solches sehen könnten, wie sie mit so hellem Licht
und Sonnenglanz umfangen wären, so würden sie nicht so bald zürnen,
ob es nicht alles Zucker wäre; sondern denken, dass es Gott also gemenget,
und eine Salsen bei dem Braten gesetzt hat, dass ihnen Gottes Wort desto
bas schmecke. |
| 73 und dass ihnen Gott also begegnen möchte,
und sie dasjenige verlassen, das sie unwillig und unlustig machet, und
denken: Da habe ich Gottes Wort, damit mich Gott gezieret und gesegnet;
das soll mir lieber seyn, denn alle Unlust, Unfriede und Zwiedracht. |
og at Gud på den måde ville komme dem imøde, og
de give slip på det, der gør dem uvillige og lede ved hinanden,
og tænke: Dèr har jeg Guds ord, hvormed Gud har prydet og
velsignet mig; det skal være mig kærere end al lede, ufred
og tvedragt. |
Derfor, selv om vrede og modvilje hersker, kan de desto lettere stille
den og lade den fare og tænke: Dèr har jeg Guds ord, dermed
hat Gud prydet og velsignet denne stand, det skal være mig for kært
til, at jeg med ulyst eller på anden måde skulle fordærve
denne skat, og forlede min ægtefælle, som er givet mig af Gud. |
Darum, ob sich Zorn und Widerwillen reget, können sie denselben
desto leichter stillen und fahren lassen, und denken: Da habe ich Gottes
Wort, damit mir (E292) Gott diesen Stand gezieret und gesegnet hat, das
soll mir lieber seyn, denn dass ich mir sollte solchen Schatz durch Unlust
oder sonst verderben, und mein Gemahl, mir von Gott gegeben, verleiten
lassen. |
| 74 Das ist eins, wie sich der Teufel versucht,
alle Unlust und Uneinigkeit in dem Ehestande anzurichten, dass eins dem
andern spinnenfeind wird, übel haushalten, trägt eins hinten
aus, das andere vorn aus. Zerbricht der Mann Krüglein, zerbricht die
Frau Häselein. Da wird denn eine Hölle und der Teufel gar draus;
dess er ihm gar wohl lachen mag. |
Det er det første, hvordan djævelen
forsøger at opvække al mulig ulyst og uenighed i ægtestanden,
så den ene bliver stiktosset på den anden, holder dårligt
hus, og den ene bærer det bagud, den anden forud. Ødelægger
manden kruset, ødelægger konen haren. Så kommer der
et helvede og en djævel ud af det; og det får han sig en god
latter over. |
Det er det første, hvordan djævelen
forsøger at opvække al mulig ulyst og uenighed i ægtestanden,
så den ene bliver stiktosset på den anden. Så bliver
der et helvede og en djævel ud af det, og det ler han over i det
skjulte. For tænk bare ikke, at djævelen eller verden har glæde
eller lyst i, at kærlighed og enighed hersker. |
Das ist eins, wie sich der Teufel versucht, allerlei Unlust und Uneinigkeit
in dem Ehestand anzurichten, dass eines dem andern spinnenfeind werde.
Da wird denn eine Hölle und der Teufel gar draus, dess er ihm in die
Faust lachet. Denn denke nur nicht, dass der Teufel oder die Welt daran
Freude oder Lust habe, wo Liebe und Eintracht ist: |
| 75 Wo aber Eheleute mit einander freundlich
leben, da machet er ihm keine Freude aus; sondern Gott gefället es
wohl, der lacht und ist fröhlich darob. |
Men hvor ægtefolk lever venligt med hinanden, dèr har
han ikke nogen glæde ud af det; men Gud behager det vel, han ler
og er glad over det. |
Men Gud og Helligånden finder behag i det; han ler og er glad
over det. |
Aber Gott und dem heiligen Geiste gefällt es wohl, der lachet
und ist fröhlich darob. |
| 76 Darauf spricht der heilige Paulus 1. Cor.
7,15: "wo es sich ja so begiebt, dass Eheleute uneins werden, die sollen
sich wieder mit einander vereinigen und versöhnen". |
Derom siger den hellige Paulus 1 Kor 7,15: "Men hvis det sker, at ægtefolkene
bliver uenige, så skal de igen forenes og forsones med hinanden". |
Derfor formaner Skt. Paulus og Peter, at hvis det sker, at ægtefolkene
bliver uenige, så skal de igen forenes og forsones med hinanden,
for at deres bønner ikke skal forhindres, osv. |
Darum vermahnet St. Paulus und Petrus, wo es sich ja so begiebt, dass
Eheleute uneins werden, dass sie sich wieder mit einander vereinigen und
versöhnen, auf dass ihr Gebet nicht verhindert werde etc. |
| 77 Desgleichen will St. Petrus in seiner ersten
Epistel 3,7: "dass man dem Weibsbilde, als dem schwächsten Werkzeuge,
verschonen soll, etc, auf dass ihr Gebet nicht verhindert werde". |
Det samme vil Skt. Peter sige i 1 Pet 3,7: "at man skal skåne
kvinden, som det svageste part", osv, at jeres bøn ikke skal forhindres". |
|
|
| 78 Solches haben die lieben Apostel wohl gesehen,
wie der Teufel seinen Saamen unter die Eheleute säet, und wollen die
Leute wiederum mit dem Worte trösten und aufrichten. |
De kære apostle har jo nok set, hvordan djævelen udsår
sin sæd blandt ægtefolk, og de vil så atter trøste
og oprejse folkene med ordet. |
For de kære apostle har jo nok set, hvordan djævelen udsår
sin sæd blandt ægtefolkene, så det er ganske sjældent,
også blandt kristne, at det går for sig uden vrede og modvilje,
og de vil atter trøste og stille folkene tilfreds med ordet. |
Denn die lieben Apostel haben wohl gesehen, wie der Teufel seinen Saamen
unter die Eheleute säet, dass es gar selten, auch unter den Christen,
ohne Zürnen und Widerwillen zugehet, und wollen die Leute wiederum
mit dem Wort trösten und zufrieden stellen. |
| 79 Aber so gehet's, wer ausser dem Ehestande
ist, der meinet, wenn er drein käme, er wollte immerdar lachen und
guter Dinge seyn; nimmer nichts reden, das dem andern verdrüsslich
sey. |
Men sådan går det, den, der står
udenfor ægtestanden, mener, at hvis han kom ind i den, ville han
hele tiden le og have det godt, og aldrig sige noget, som kunne være
den anden imod. |
Men sådan går det: Den,
der er udenfor ægtestanden, mener, at hvis han kom ind i den, ville
han hele tiden le og have det godt, og aldrig siger noget, der skulle gøre
den anden ked af det. |
Aber so gehet's: Wer ausser dem Ehestand ist, der meinet, wenn er drein
käme, er wollte immerdar lachen und guter Dinge, nimmer nichts reden,
das dem andern verdrüsslich seyn sollte. |
| 80 Das wirst du wohl lassen. Du meinest, es sey ein
solch Ding, das sich aus Zufall begebe, das aus deinen Gedanken herkomme.
(64) Nein, es ist Gottes Stand und Ordnung, dass, wer in Ehestand gehet,
der gehet in ein recht Kloster, das voller Anfechtung ist. |
Det bliver der ikke noget af. Du mener, at det noget, der giver sig
af tilfældigheder, noget, der kommer fra dine tanker. Nej, det er
Guds stand og ordning, så at den, der går ind i ægtestanden,
han går ind i et ret kloster, som er fuldt af anfægtelse. |
Det bliver der ikke noget af. Du mener, at det er noget, der sker ved
tilfældet, eller kommer ud fra dine tanker. Nej, det kaldes Guds
stand og ordning, derfor må de anfægtes af djævelen,
så at den, der træder ind i ægtestanden, han går
ind i et ret kloster, som er fuldt af anfægtelse. |
Das wirst du wohl lassen. Du meinest, es sey ein solch Ding, das sich
aus Zufall begebe, oder aus deinen Gedanken herkomme. Nein, es heisst Gottes
Stand und Ordnung, darum muss er vom Teufel angefochten werden, dass, wer
in den Ehestand tritt, der gehet in ein recht Kloster, das voller Anfechtung
ist. |
| 81 Lass sie nun gleich seyn, wie (E278) reich,
wie schöne, wie freundlich sie sey, so wirst du zu schaffen gnug haben,
dass du solche Liebe, solche Freundschaft behaltest. |
Lad nu din hustru være så rig, så smuk, så
venlig hun være vil, du vil få nok at gøre, at du beholder
denne kærlighed og dette venskab. |
Vælg dig blot en hustru efter dit ønske, hvor from, hvor
rig, hvor smuk, hvor venlig hun end er, så vil du få nok at
gøre med at bejolde den ægteskabelige kærlighed og venskab. |
Wähle dir nun eine, nach deinem Wunsch, wie fromm, wie reich,
wie schön, wie freundlich sie seyn kann, so wirst du zu schaffen gnug
haben, dass du die eheliche Liebe und Freundschaft behaltest. |
| 82 Denn es stehet in deiner Hand nicht, und
hast dazu einen starken Feind, welcher heisst der Teufel, der von Herzen
gern siehet, dass man im Hause schnurret und murret, Stuhl, Bänke
und Tische über einander wirft, mit der Frauen die Stube kehret, oder
sonst eine Maultasche giebt. Das ist des Teufels Saitenspiel, dess lacht
er ihm in die Faust hinein; |
For det står ikke i din hånd, og du har desuden en stærk
fjende, som hedder djævelen, der hjertelig gerne ser, at man derhjemme
knurrer og murrer, kaster stole, bænke og borde over hinanden, vender
stuen rundt med sin kone, eller måske giver hende en lussing. Det
er djævelens strengespil, det ler han af i skægget; |
For det står ikke i din hånd, og du har desuden en stærk
fjende i dit hus, som hedder djævelen, der inderlig ugerne ser, at
det går ret til, nej, det ville være hans lyst og strengespil,
når mand og kone uafbrudt knurrer og murrer, kaster stole, bænke
og borde over hinanden; det ler han af i skægget. |
Denn est stehet in deiner Hand nicht, und hast dazu einen starken Feind
in deinem Haus, welcher heisst der Teufel, der von Herzen ungern siehete,
dass es recht zugehe, sondern das wäre seine Lust und Saitenspiel,
dass Mann und Weib ohne Unterlass schnurrete und murrete, Stühle,
Bänke und Tische über einander würfen; dess lachete er ihm
in die Faust hinein. |
| 83 das ist seine Meinung, und das wollte er
gerne haben, dass kein Mann bei seinem Weibe bliebe, und das keine Frau
ihren Mann lieb hätte. |
det er hans mål og det ville han gerne have, at ingen mand blev
hos sin kone, og at ingen kone elskede sin mand. |
For det ville han gerne og det driver han af alle kræfter på
(som den ødelægger af det guddommelige værk og ordning,
han er), at der slet ikke skal være nogen ægtestand tilbage
på jorden, og at der slet ikke skal komme noget godt ud af det. |
Denn (E295) er wollte gerne, und treibet mit allen Kräften dazu,
(als ein Verstörer göttliches Werks und Ordnung,) dass gar kein
Ehestand auf Erden bliebe, noch dass etwas Gutes daraus käme. |
| 84 Darum darfst du das eheliche Leben nicht
von aussen ansehen; denn da siehest du, wie es voller Anfechtung und Betrübniss
ist; sondern nach dem Wort, damit es gezieret und gefasset ist. |
Derfor må du ikke se på det ægteskabelige liv udefra;
for derfra ser du, hvordan det er fuldt af anfægtelse og bedrøvelse;
men du skal se på det efter ordet, som det er prydet med og indrammet
i. |
Derfor må du ikke se på det ægteskabelige liv på
den måde; for så er det fuldt af anfægtelse og bedrøvelse.
Nej, du skal se på det efter ordet, som det er prydet med og indfattet
i. |
Darum (65) musst du das eheliche Leben nicht also ansehen, wie es voller
Anfechtung und Betrübniss ist, sondern nach dem Wort, damit es gezieret
und gefasset ist. |
| 85 Dasselbige Wort wird dir die bittere Wermuth
wohl zu Honig machen, und die Betrübniss wohl wieder in Freude verwandeln. |
Dette ord skal nok lave den bitre vermouth om til honning, og forvandle
bedrøvelsen om til glæde. |
Dette ord skal nok lave den bitre vermouth om til honning og forvandle
bedrøvelsen til glæde. |
Dasselbige wird dir die bittere Wermuth wohl zu Honig machen, und die
Betrübniss wohl wieder in Freude verwandeln. |
| 86 Darnach auf der anderen Seiten, wird er dich
auch mit Lust anfechten. Denn so keusch wirst du nicht seyn; (es wäre
denn dass du eine sonderliche Gnade von Gott hättest;) und so lieb
wirst du dein Weib nimmer haben, dass du ihr nicht müde werdest, oder
eine andere nicht lieber solltest gewinnen. |
Dernæst vil han på
den anden side også anfægte dig med lysten. For så kysk
kan du ikke være (med mindre du har en særlig nåde fra
Gud), og så kær vil du aldrig have din kone, at du ikke bliver
træt af hende, eller ikke hellere ville have en anden. |
Dernæst vil han på den anden
side også anfægte dig med anmasselse og forbudt lyst. For så
kysk vil du ikke være (med mindre du har den en særlig nåde
fra Gud), og så meget vil du ikke kunne holde af din kone, at der
ikke af og til falder dig andre tanker ind, f. eks. at en anden er smukkere
eller elskeligere end din kone. |
Darnach auf der anderen Seite, wird er dich auch mit Vorwitz und verbotener
Lust anfechten. Denn so keusch wirst du nicht seyn, (es wäre denn,
dass du sonderliche Gnade von Gott hättest,) und so lieb wirst du
din Weib nimmer haben, dass dir nicht sollten unterweilen andere Gedanken
einfallen, als sey ein anders schöner oder lieblicher, denn deines. |
| 87 Desgleichen nicht dein Weib wird dich so
lieb nimmer haben, dass ihr nicht darneben ein anderer bass gefallen werde.
Ei, sprichst du, behüte mich Gott! Sollte ich mein Weib nicht lieb
haben? Sollte ich meines Mannes überdrüssig werden? Je behüte
mich Gott auch! |
På samme måde vil din kone aldrig kunne hold så meget
af dig, at ikke en anden end du kunne gå hen og tiltale hende mere.
Ej, siger du, det bevare Gud mig fra! Skulle jeg ikke elske min kone? Skulle
jeg blive træt af min mand? O Gud bevare mig for det! |
Og på samme måde vil din kone aldrig have dig så
kær, at det ikke kan gå sådan, at hun synes bedre om
en anden! Ej, det bevare Gud mig fra, siger du, skulle jeg ikke elske min
kone? Skulle jeg blive træt af min mand? Ja, Gud bevare også
mig. |
Desgleichen auch, dein Weib wird dich so lieb nimmer haben, dass ihr
nicht etwa ein anderer bas gefallen möge. Ei! behüt mich Gott,
(sprichst du) sollt ich mein Weib nicht lieb haben? Sollte ich meines Mannes
überdrüssig werden? Je, Gott behüt mich auch. |
| 88 Siehe aber mit zu, du meinest wohl, dass
man dich äusserlich dafür ansehe, wie du keusch lebest; aber
doch gleichwohl wirst du solche Gedanken, die dich zu Sünden reizen
werden, in deinem Herzen wohl fühlen. |
Men se bare ordentlig efter, du mener vel, at man i det ydre kan se
på dig, hvor kysk du lever; men dog kan du alligevel godt i dit hjerte
føle sådanne tanker, som vil opægge dig til synd. |
Men se ordentlig efter, om du nu også er kysk, du vil alligevel
i dit hjerte føle den slags tanker, opægget af dit kød
eller indblæst af djævelen, og især hvis du vil være
kristen. |
Aber siehe mit zu, ob du schon keusch bist, gleichwohl wirst du solche
Gedanken, von deinem Fleisch erregt, oder vom Teufel eingeblasen, in deinem
Herzen fühlen, und sonderlich so du willst ein Christ seyn. |
| 89 Darum, so du mit Gottes Wort gerüstet
bist, und damit als mit einer güldenen Krone und Purpurrock angezogen,
so bist du gnug geschmückt. |
Derfor, når du er rustet
med Guds ord og iført det som en gylden krone og en purpurkappe,
så er du smykket godt nok. |
Derfor må du herimod igen
være rustet med Guds ord (som siger til dig: Det er dit kød
og dit ben, givet og tilordnet dig af Gud); dermed er hun smykket som klædt
i idel purpur og gyldne klæder og ædelstene fremfor alle på
jorden, så at du ikke kunne vælge eller udse dig nogen bedre. |
Darum musst du hierwider abermal mit Gottes Wort gerüstet seyn,
(welches dir sagt: Das ist dein Fleisch und dein Bein, dir von Gott gegeben
und zugeordnet,) dadurch sie geschmückt ist, als in eitel Purpur und
gülden Stück und Edelsteine, über alle auf Erden, dass du
dir keine bessere wählen noch ersehen möchtest. |
| 90 Alsdenn wird dir der Geist nach Gottes Wort
sagen: Das Weib ist dir gegeben, diese und keine andere sollst du haben.
Also wird auch das Weib sagen: Der Mann ist mein; den, und keinen andern
will ich weder sehen noch hören. (E279) |
På den måde kan ånden ifølge Guds ord sige
til dig: Denne kone er givet dig, hende og ingen anden skal du have. Sådan
kan også konen sige: Denne mand er min; ham vil jeg se og høre
og ingen anden. |
Derved kan du værge dig imod anmasselsen og modstå djævelen,
at du ikke lader nogen være dig mere kær eller behage dig mere
end din kone, selv om hun så også var grim, utiltalende, mærkelig
og uvenlig at se på. |
Also kannst du dem Vorwitz wehren, und dem Teufel widerstehen, dass
du dir keine lasstst lieber seyn noch bas gefallen, denn deine, ob sie
schon greulich, unlustig, wunderlich und unfreundlich anzusehen ist. |
| 91 Wie aber, so das Weib schnurret und murret?
dass du sagen wirst: |
Men hvad så, hvis konen knurrer og murrer? så du vil sige: |
Ellers, hvis du følger dine tanker og djævelens opildninger
(som vil gøre alle andre smukkere og mere elskelige end din kone),
så har du fordærvet denne smukke skat og smykke, foruden den
guddommelige velsignelse og velbehag, så at der derefter kun lyder
dette jammerskrig på begge sider: |
Sonst, wenn du deinen Gedanken und des Teufels Reizungen (welche dir
alle andere schöner und lieblicher machen, denn deine,) folgest, so
hast du dir schon solchen Schatz und Schmuck, sammt dem göttlichen
Segen und Wohlgefallen verderbet, dass darnach nichts denn solches Jammergeschrei
auf beide Seiten gehet: |
| 92 Ei, hat mich der Henker hinter das Weib bracht?
Dass sie diess und jenes ankomme, alle, die mir dazu gerathen und geholfen
haben! Je, hätte ich jene genommen, die ist doch ja so fein freundlich.
Und wird dazu böse Lust mit zuschlagen, wie die Poeten schreiben,
dass die Liebe wüthet und tobet. |
Hvad, har bødlen anbragt mig bag min kone? at hun slipper af
sted med både dette og hint, og tænk alle dem, der rådede
mig til det og hjalp mig med det! (??) Ak, havde jeg bare taget denne anden,
hun er dog så fin og venlig. Og så vil den onde lyst virke
sammen med det, som poeterne skriver: kærligheden syder og raser. |
Er det djævelen, der har ført mig sammen med min mand
eller kone. at hun slipper af sted med både dette og hint, og tænk
alle dem, der rådede mig til det og hjalp mig med det! (??) Havde
jeg dog taget denne eller denne, hun er jo dog så fin og venlig og
huldsalig, osv. Og så virker den onde lyst sammen med dette, som
poeterne skriver, at kærligheden ligefrem syder og raser. |
Hat (294) mich der Teufel zu diesem, oder zu dieser geführet:
dass sie diess und jenes ankomme, alle, die mir dazu gerathen und geholfen
haben. Hätte ich doch diese oder jene, die ist doch ja so fein freundlich
und holdselig etc. Und wird also böse Lust mit zuschlagen, wie die
Poeten schreiben, dass die Liebe ganz wüthet und tobet. |
| 93 Darum sage ich, sehe ein jeglicher mit zu,
dass er bei seinem ehelichen Gemahl bleibe, welche ihm Gott gegeben hat,
und lasse ihm ein anders nicht (66) besser gefallen. Das wirst du aber
nicht thun können, ohn' allein durch Gottes Wort, wenn du dasselbige
vor Augen hast, und dich allezeit darinnen spiegelst. |
Derfor siger jeg: Enhver skal se til,
at han bliver hos sin ægtefælle, som Gud har givet ham og ikke
kommer til at synes bedre om en anden. Men det vil du ikke kunne gøre
uden alene ved Guds ord, når du har det for øje og hele tiden
spejler dig deri. |
Derfor skal enhver se til, at
han holder fast ved ordet og ser på sin ægtefælle ifølge
det, som klædt i det skønneste smykke af Gud. Når du
har det for øje og altid spejler dig deri, |
Darum sehe ein jeglicher zu, dass er bei dem Wort bleibe, und nach
demselben sein Gemahl ansehe, als im schönsten Schmuck, darein sie
Gott gekleidet hat. Wenn du dasselbige vor Augen hast, und dich allezeit
darinnen spiegelst, |
| 94 Alsdenn wird dein Bett eitel gülden
werden, dein Tisch, deine Kammer, dein Haus, und alles an deinem Weibe
lauter gediegen Gold werden. Denn du bist in dem Worte, welches zu dir
sagt: Du sollst ein Ehemann seyn; und du Weib sollst dich zu deinem Ehemanne
halten. Also hat's Gott geordnet. |
Så vil din seng blive fuldstændig gylden, dit bord, dit
kammer, dit hus og alt ved din kone bliver lutter gedigent guld. For du
befinder dig i det ord, som siger til dig: Du skal være en ægtemand,
og du, kone, skal holde dig til din ægtemand. Sådan har Gud
ordnet det. |
så vil din seng, dit bord, dit kammer, dit hus og alt ved din
kone bliver lutter gedigent guld. For derfor hører du, at Gud selv
siger til dig: Du skal være denne kvindes ægtemand, og du kvinde,
skal holde dig til denne som din ægtemand. Sådan har Gud indrettet
det. |
alsdenn wird dir dein Bette, dein Tisch, deine Kammer, dein Haus, und
alles an deinem Weibe, lauter gediegen Gold werden. Denn darum hörest
du, dass Gott selbst zu dir sagt: Du sollst dieses Weibes Ehemann seyn;
und du Weib, sollst dich zu diesem deinem Ehemann halten: Also hat's Gott
geordnet. |
| 95 Wenn du den Ehestand also durch's Wort und
im Wort ansiehest, und so köstlich und theuer achtest, so wird dir
keines andern Weib so wohl gefallen, als deine. |
Når du på den måde ser på ægtestanden
gennem ordet og i ordet og regner den for at være så kostelig
og dyr, så vil ingen anden kvinde behage dig så meget som din
kone. |
Når du ser på din ægtestand på den måde
og regner den for at være så kostelig og dyr, så vil
ingen anden kvinde behage dig så meget som din kone. |
Wenn du deinen Ehestand also ansiehest, und so köstlich und theuer
achtest, so wird dir keines andern Weib so wohl gefallen, als deine. |
| 96 Denn das Wort wird es nicht leiden: ob dich's
auch dünket, dass eine andere mit Worten und Geberden die Allerfreundlichste
und Schönste wäre; dennoch ist sie dir in deinen Augen kohlschwarz
und mit Teufelskoth beschmieret. |
For ordet vil ikke finde sig i det: Selv om du også kom til at
synes, at en anden med hendes ord og gebærder var den allervenligste
og smukkeste, hun er dog i dine øjne kulsort og oversmurt med djævlelort. |
For ordet vil ikke finde sig i det: Selv om du også kom til at
mene, at en anden med hendes ord og gebærder var den allervenligste
og smukkeste, hun er dog i dine øjne imod din kone kulsort og oversmurt
med djævlelort. |
Denn das Wort wird es nicht leiden: ob dich's auch dünket, dass
eine andere mit Worten und Geberden die (W67) Allerfreundlichste und Schönste
wäre, dennoch ist sie dir in deinen Augen gegen deiner kohlschwarz,
und mit Teufelskoth beschmiert. |
| 97 Denn da findest du nicht diesen Schmuck,
Gottes Wort. Deine aber ist dir die Hübschte und Lieblichste, als
die dir Gott mit seinem lieben Wort gezieret hat. |
For hos hende finder du ikke det smykke, der hedder Guds ord. Men din
kone er for dig den smukkeste og kærligste, for hun er den, som Gud
har udsmykket for dig med sit kære ord. |
For hos hende finder du ikke dit smykke, som er Guds ord. Men din kone
er for dig den smukkeste og kærligste, for hun er den, som Gud selv
har udsmykket med sit kære ord. |
Denn da findest du nicht deinen Schmuck, welches ist Gottes Wort. Deine
aber ist dir die hübscheste und lieblichste, als die dir Gott selbst
mit seinem lieben Wort gezieret hat. |
| 98 Aber, wie ich gesagt habe, es ist die höchste
Kunst, diesen Stand in Gottes Wort anzusehen, welches allein beide, den
Stand und die Eheleute, lieblich macht. Und ob sich irgend eine Unlust
erregen würde, so muss sie dennoch untergehen, und als in einem tiefen
Meer verschwinden. |
Men som sagt, det er den højeste
kunst at se på denne stand i Guds ord, som alene gør begge
dele, standen og ægtefolkene, elskelige. Og selv om der skulle opstå
en eller anden ulyst, så må den dog gå under og forsvinde
som i et dybt hav. |
Men som sagt, det er den
højeste kunst at se på denne stand ifølge Guds ord,
som altid gør begge dle, standen og ægtefolkene, elskelige
og borttager al ulyst, vrede og utålmodighed og andre anfægtelser.
Og selv om noget af den slags rører på sig, så må
det alligevel gå under og forsvinde som ned i et dybt hav. |
Aber, wie ich gesagt habe, es ist die höchste Kunst, diesen Stand
nach Gottes Wort anzusehen, welches allein beide, den Stand und die Eheleute,
lieblich machet, und alle Unlust, Zorn und Ungeduld,und andere Anfechtung
wegnimmt. Und ob sich irgend etwas solches reget, so muss es dennoch untergehen,
und als in einem tiefen Meer verschwinden. |
| 99 Denn das Wort ist kräftig und heilig,
und macht alle andere Dinge heilig, wo es erkannt und gefasset wird. |
For ordet er kraftigt og hellige og helliger alle andre ting, når
det erkendes og fattes. |
For ordet er en stærk og hellig ting og gør alle andre
ting hellige, når man erkender og fatter det. |
Denn das Wort ist ein kräftig und heilig Ding, und machet alle
andere Dinge heilig, wo es erkannt und gefasset wird. |
| 100 Wiewohl es der Teufel nicht gerne leidet, dass
sie eheliche Keuschheit halten, und keusch im Ehestande leben; denn er
suchet immer Ursache und Mittel, wie er sie zerreisse, dass die Frau gedenkt:
Je, hätte ich diesen oder jenen jungen Gesellen für meinen unflätigen
(E280) Mann. Und wiederum, der Mann gedenkt: Je hätte ich diese oder
jene hübsche Dirne für mein hässlich Weib etc. |
Og alligevel kan djævelen ikke godt finde sig i, at de overholder
den ægteskabelige kyskhed og lever kysk i ægtestanden; for
han søger altid årsag og middel til at kunne rive dem fra
hinanden, så at hustruen tænker: Ja, bare jeg dog havde denne
eller hin unge fyr i stedet for min svinske mand. Og omvendt manden tænker:
Ja, bare jeg havde denne eller hin kønne tøs i stedet for
min hæslige kone osv. |
Men det er fejlen, at vi ikke altid kan have ordet for øje,
og ofte lader os overile, så at vi glemmer det. Og det ville alligevel
være godt, om vi dog, hvis vi følte os anfægtede, straks
igen vendte om til ordet, før vi lod os overvinde af anfægtelsen.
For man kan ikke forestille sig, at vi ikke skulle føle eller have
nogen anfægtelse. |
Aber daran ist der Mangel, dass wir dasselbe nicht können allezeit
vor Augen haben, und oft uns übereilen lassen, dass wie sein vergessen.
Und wäre noch gut, dass wir doch (so wir uns angefochten fühleten,)
flugs wieder zu dem Wort kehreten, ehe wir uns liessen die Anfechtung überwinden.
(E295) Denn das ist nicht zu denken, dass wir sollten keine Anfechtung
fühlen und haben. |
| 101 |
|
For djævelen holder ikke pause; hvor han ser, at han holder sig
til Guds ord, der søger han alle slags årsag, middel og udvej
for at rive det ud af vore øjne og bringe os derhen, at vi ser og
glor andetstedshen. |
Denn der Teufel lässt nicht ab; wo er siehet, dass man an Gottes
Wort hanget, da suchet er allerlei Ursach, Mittel und Wege, dass er uns
dasselbe aus den Augen reisse, und dahin bringe, dass wir anderswohin sehen
und gaffen. |
| 102 |
|
Når han har bragt det tilveje, så har han snart forbitret
hjertet med både ulyst og utålmodighed, og optænkt det
med en uretmæssig lyst, så at snart enhver mand eller kvinde
synes dig smukkere, venligere, frommere eller på anden måde
falder bedre i sin smag end din egen ægtefælle. |
Wenn er das zuwege gebracht hat, so hat er bald das Herz, beide, mit
Unlust oder Ungeduld, verbittert, und mit unordentlicher Lust entzündet,
dass dich alsdenn ein jeglicher Mann oder Weib dünket schöner,
freundlicher, frömmer seyn, oder sonst besser gefället, denn
dein eigen Gemahl. |
| 103 Und ersiehet der Narr alsdenn eine andere,
ohne Gottes Wort, lässet seine fahren, vergisset derselben, da er
Gottes Wort bei hat. Wie man wohl solche Narren gefunden hat, und noch
immerdar findet, die ihre schönen Weiber verlassen, und sich etwa
an unflätigen, garstige Säcke gehängt haben. Das kommt alles
daher, dass sie ihren Stand nicht besser, denn für eine unzüchtig
Leben ansehen. |
Og så får denne nar jo altså øje på
en anden, uden Guds ord, lader sin kone fare, glemmer hende, som han har
efter Guds ord. Og sådan har man jo fundet sådanne narre, og
finder dem stadigvæk, der forlader deres smukke koner og har holdt
sig til smudsige, stygge sække. Det kommer altsammen deraf, at de
ikke anser deres stand for bedre end et utugtigt liv. |
Deraf kommer det, at man ser så mange af den slags narrer, som
har de smukkeste og frommeste koner og så alligevel holder sammen
med skændige, smudsige, stygge tøser og sække. Det kommer
altsammen deraf, at de ikke har ordet og ikke ser anderledes på deres
stand, end de ellers ser på et utugtig liv. |
Daher es kommt, dass man viel solcher Narren siehet, so die schönsten
und frömmsten Weiber haben, und sich etwa an schändliche, unflätige,
garstige Bälge und Säcke hängen.Das macht alles, dass sie
das Wort nicht haben und ihren Stand nicht anders, denn wie sonst ein unzüchtig
Leben, ansehen. |
| 104 Dazu auch, so ist uns der Satan feind,
das Fleisch vorwitzig, und der Ueberdruss in uns gepflanzet; der höret
nicht auf, weil wir leben: es sey denn, dass du an Gottes Wort hangen bleibst. |
Og endvidere er Satan os fjendtlig
stillet, kødet anmassende og kedsomheden plantet i os; han hører
ikke op, mens vi lever, medmindre du hele tiden holder fast ved Guds ord. |
Og endvidere så er også kødet næsvist og kedsomheden
ligger og er indplantet i os som en natur (så at vi snart bliver
trætte af det, som Gud har givet os, om vi så havde alle ting
på jorden), den hører ikke op, så længe vi lever,
medmindre du hele tiden holder fast ved Guds ord. |
Dazu, so ist auch das Fleisch vorwitzig, und der Ueberdruss in uns
genaturt und gepflanzet, (dass wir bald dess, so uns Gott gegeben, müde
werden, wenn wir auch hätten alles, was auf Erden ist,) der höret
nicht auf, weil wir leben, es sey denn, dass du an Gottes Wort hangen bleibest. |
| 105 Ja, es begiebt sich wohl, dass dir deine
Magd bas gefalle, denn dein eigen Weib, und dass der Frauen der Knecht
bass soll gefallen, denn ihr Mann. Das richtet alles der Teufel an, der
die Menschen also verblendet, dass du Gottes Wort nicht ansiehet, welches
dir diesen Mann, oder diess Weib ausmalet und zueignet, also, dass du für
das Wort und über das Wort keine andere ansehen sollst, ihr zu einem
Gemahl begehren. Denn wer solches thut, der hat schon die Ehe gebrochen;
wie Christus solches auslegt Matth. 5,28. |
Ja, det kan endda være, at din pige falder mere i din smag end
din egen kone, og at karlen behager konen bedre end hendes mand. Alt det
afstedkommer djævelen, der forblænder menneskene i den grad,
at du ikke se hen til Guds ord, som udmaler og tilegner dig denne mand
eller denne kvinde, på den måde at du i stedet for ordet og
udover ordet ikke skal se på nogen anden for at begære hende
som ægtefælle. For den, der gør det, han har allerede
brudt ægteskabet, som Kristus udlægger det Matt 5,28. |
Således hjælper djævelen da med til, at menneskene
i den grad bliver forblændet, at de ikke ser, hvilken fortræffelig
skat de har i ordet, ordet, som udmaler og tilegner enhver sin mand eller
kone, og dertil pryder, velsigner og helliger ham eller hende på
det herligste, for at de ikke skal have nogen grund til at se efter en
anden, sådan at de begærede hende. For den, der gør
det, har allerede brudt sit ægteskab, som Kristus siger Matt 5,28. |
So hilft denn der Teufel dazu, der die Menschen also verblendet, dass
sie nicht sehen, welch ein trefflichen Schatz sie haben an dem Wort, welches
einem jeglichen seinen Mann oder Weib ausmalet und zueignet, dazu aufs
herrlichste zieret, segnet und heiliget, auf dass sie keine Ursache haben,
nach einem andern zu sehen, dermassen, dass sie sollte sein begehren. Denn
wer solches thut, der hat schon die Ehe gebrochen, wie Christus sagt Matth
5,28. |
| 106 Solches will nun hier auch der heilige
Apostel lehren, da er die Christen vermahnet, dass sie ja den Ehestand
lieb und werth halten, und das Bette (68) rein und unbefleckt. Denn solches
(spricht er,) will Gott von euch haben. |
Dette vil nu den hellige apostel også
lære her, hvor han formaner de kristne til at de skal regne ægtestanden
for god og værdifuld og holde sengen ren og ubesmittet. For dette,
siger han, er hvad Gud vil have af jer. |
Dette vil nu her også den hellige apostel lære, idet han
formaner de kristne til at de lærer på den måde at se
på deres ægtestand efter Guds ord og derfor holder ægtestanden
i ære og agtelse, og sengen ren og ubesmittet. For det er, siger
han, hvad Gud vil have af jer. |
Solches will nun hier auch der heilige Apostel lehren, da er die Christen
vermahnet, dass sie ja lernen ihren Ehestand also nach Gottes Wort ansehen,
und darum denselben lieb und werth halten, und das Bette rein und unbefleckt.(W69)
Denn solches (spricht er,) will Gott von euch haben. |
| 107 Werdet ihr's aber besser und anders wollen
machen, wie der Papst mit seinen lieben Geistlichen gethan hat; so will
ich solches an euch ungestrafet nicht lassen. Wie er denn solches redlich
und mit der That an ihnen beweiset hat. |
Men hvis I vil indrette det bedre og anderledes, som paven med hans
kære gejstlige har gjort, så vil jeg ikke lade det være
ustraffet på her. Hvad han jo også har bevist på den
ærligt og med sin gerning. |
Men hvis I vil gøre det bedre og anderledes (sådan som
paven og hans kære gejstlige har gjort det), så vil han ikke
lade det passere ustraffet. |
Werdet ihr's aber besser und anders wollen machen, (wie der Papst mit
seinen lieben Geistlichen gethan hat,) so wird er's an euch ungestraft
nicht lassen. |
| 108 Von diesen Stande wissen die Heiden und
Papisten gar nichts zu predigen; ja, es ist bei ihnen ein fleischlicher
und weltlicher Stand geacht'. Aber ihre falschen und erdichteten Stände
haben müssen geistlose (ei geistliche wollte ich sie) heissen, damit
sie also den Eheleuten böse Gewissen in ihren Stande gemacht, so es
doch sollte umgekehret seyn; wie vormals gesagt ist. |
Om denne stand kan hedninger og papister slet ikke prædike; ja
det regnes hos dem for en kødelig og verdslig stand. Men deres falske
og opdigtede stænder har de måttet kalde åndløse
(hov, åndelige, ville jeg sige), for at de på den måde
kan give ægtefolk en dårlig samvittighed i deres stand, hvor
det dog skulle være omvendt, som tidligere sagt. |
På den måde kan hedninger og papister slet ikke prædike;
ja, det regnes hos dem for en kødelig og verdslig stand, og de har
foragtet den og gjort den fjendtlig, så den kom til at stinke overfor
den falskberømte gejstlige stand, og ingen har kunne have nogen
trøst eller glæde ved sin ægtestand, hvilket dog var
det allernødvendigste, hvis samvittigheden skulle dannes ret. |
Auf diese Weise wissen die Heiden und Papisten von diesem Stande gar
nichts zu predigen; ja, es (296) ist bei ihnen ein fleischlicher und weltlicher
Stand geacht', und haben ihn veracht' und feindselig gemacht, dass er hat
müssen stinken gegen den falschberühmten geistlichen Stand, und
niemand keinen Trost noch Freude an seinem Ehestand hat mögen haben,
welches doch am allernöthigsten wäre, dem Gewissen wohl einzubilden. |
| 109 Dass aber der Apostel hier sagt: "Das eheliche
(E281) Leben soll ehrlich, und das Bette rein gehalten werden", die zwei
Stücke setzt er wider solche oben erzählte Anfechtungen; nämlich,
dass unser Fleisch viel schädliche Wollust und Ueberdruss hat, und
der Vorwitz im Ehestand gross ist. Daraus denn folget, dass mich der Vorwitz
dorthin treibet, Ueberdruss hieher jagt, Wollust anderswohin wirft. |
Men når apostelen her siger: "Det
ægteskabelige liv skal regnes for ærefuldt og sengen holdes
ren", så sætter han disse to ting op imod de ovenfor nævnte
anfægtelser, nemlig, at vort kød har megen skadelig vellyst
og kedsomhed, og at anmasselsen i ægtestanden er stor. For deraf
følger, at anmasselsen driver mig hist, kedsomheden her, og vellysten
kaster mig et tredie sted hen. |
Men nu siger apostelen her: "Det ægteskabelige
liv skal være ærfuldt, og ægtesengen holdes ren"; derved
sætter han de to ting op imod netop de to tidligere nævnte
anfægtelser, nemlig, at vort kød er fuldt af skadelige lyster,
og at de to ting, anmasselsen og kedsomheden, er store i os.Deraf følger,
at kedsomheden jager mig herhen, anmasselsen derhen, og vellysten kaster
mig hen et tredie sted. |
Dass nun der Apostel hier sagt: "Das eheliche Leben soll ehrlich, und
das Ehebette rein gehalten werden; die zwei Stücke setzt er eben wider
die oben erzählten Anfechtungen, nämlich, dass unser Fleisch
voll schädlicher Lüste ist, und beide, der Vorwitz und Ueberdruss
in uns gross ist. Daraus denn folget, dass mich der Ueberdruss hieher jaget,
Vorwitz dorthin treibet, Wollust anderswohin wirft. |
| 110 Und ist solches allhier nicht allein zu
verstehen, dass die Betten und Tücher rein gewaschen werden; sondern
diese Unreinigkeit und Flecken im Ehebette sind Hurerei und Ehebruch. |
Og dette skal her ikke forstås sådan, at sengene og sengelinnedet
skal vaskes rent; men denne urenhed og tilsmudsning af ægtesengen
er horeri og ægteskabsbrud. |
Og dette skal her ikke forstås om, at sengene og sengelinnedet
skal vaskes rent; men den urenhed og disse pletter på ægtesengen
er ikke andet end horeri og ægteskabsbrud, hvilket han da også
selv tyder således bagefter. |
Und ist solches allhier nicht davon zu verstehen, dass die Betten und
Tücher rein gewaschen werden; sondern diese Unreinigkeit und Flecken
im Ehebette sind nichts anders, (wie er's selbst hernach deutet,) denn
Hurerei und Ehebruch. |
| 111 Das sind die rechten Schandflecken, die
das Ehebette verunreinigen, beflecken und verunehren. Denn die ausser diesem
Stande in einem unzüchtigen Leben gehen, als Hurentreiber sind, die
halten diesen Stand für nichts; |
Det er de egentlige pletter, som forurener, tilsmudser og vanærer
ægtesengen. For de, der er udenfor denne stand og går ind i
et utugtigt liv, som de, der besøger horen gør, de regner
ikke denne stand for noget; |
Det er de egentlige pletter, som forurener, tilsmudser og vanærer
ægtesengen. For de, der er udenfor denne stand og lever i et utugtigt
liv, som de, der besøger horen, gør, de regner denne stand
for intet; |
Das sind die rechten Schandflecken, die das Ehebette verunreinigen,
beflecken und verunehren. Denn die ausser diesem Stande in unzüchtigem
Leben gehen, als Hurentreiber sind, die halten diesen Stand für nichts; |
| 112 sondern verlästern und verachten beide,
Gottes Wort und den Stand, wie fromm sie sich auch vor der Welt stellen.
Die aber im Ehestande sind, und halten denselben nicht, sondern brechen
ihn, wider Gottes Gebot und Ordnung, dieselben beflecken und verunreinigen
sich. |
men de spotter og foragter begge dele, Guds ord og standen, hvor fromt
de så ellers anstiller sig overfor verden. Men de, der er i ægtestanden
og ikke overholder den, men bryder den, imod Guds bud og ordning, de tilsmudser
og forurener sig. |
men de foragter og bespotter begge dele, Guds ord og standen, uanset
for fromt de stiller sig an overfor verden. Det samme gør også
de, der er i ægtestanden, og ikke overholder den, men bryder dem,
imod Guds bud og ordning. |
sondern verachten und schänden beide, Gottes Wort, und den Stand,
wie fromm sie sich auch vor der Welt stellen. Desgleichen thun auch die
im Ehestande sind, und halten denselben nicht, sondern brechen ihm, wider
Gottes Gebot und Ordnung. |
| 113 Darum alle, die das eheliche Leben also
anfahen, als sey es ein Stand, der sich ohnegefähr plumpsweise also
begebe, die schänden denselbigen: denn sie sehen nicht, dass die Eheleute
in Gottes Wort gefasset sind. |
Derfor, alle de, der begynder
på det ægteskabelige liv, som var det en stand, der bare tilfældigvis
hænger sådan sammen, de skænder ægtestanden. For
de ser ikke at ægtefolkene er indfattet i Guds ord. |
Og kort sagt, alle
de, der ser sådan på det ægteskabelige liv, som var det
en stand, der sådan næsten tilfældigvis hænger
sådan sammen, de skænder denne stand. For de ser ikke, at ægtefolkene
er indfattet i Guds ord, de kan ikke se deres kone eller deres mand som
iklædt og udsmykket med Guds ord. |
Und Summa, alle, die das eheliche Leben also ansehen, als sey es ein
Stand, der sich ohngefähr plumpsweise also begebe, die schänden
denselbigen. Denn sie sehen nicht, dass die Eheleute in Gottes Wort gefasset
sind, können kein Weib noch Mann ansehen mit Gottes Wort gekleidet
und geschmückt. |
| 114 Darum thun sie dem Ehestande keine Ehre,
sondern legen ihm alle Schande auf; denn sie lassen ihr schändlich,
unzüchtig Leben bas gefallen, denn das göttliche, eheliche Leben. |
Derfor gør de ikke ægtestanden nogen ære, men pålægger
den al mulig skændsel; for de kan bedre lide deres skændige,
utugtige liv, end det guddommelige, ægteskabelige liv. |
Derfor er det for dem ikke nogen ærlig stand, men de lægger
al mulig skændsel på den. For de kan bedre lide deres skændige,
utugtige liv, end det guddommelige og ærlige liv. |
Darum ist es ihnen nicht ein ehrlicher Stand, sondern legen ihm alle
Schande an. Denn sie lassen ihnen ihr schändlich, unzüchtig Leben
bas gefallen, denn das göttliche und ehrliche Leben. |
| 115 Dafür warnet er sie hier, dass sie
ja zusehen, und den Ehestand nicht für ein solch unzüchtig Leben
achten; sondern halten es für gross, herrlich und in allen Ehren,
nämlich also: Wenn ihr verlasset das Hurenleben, und begebet euch
in das eheliche Leben: darnach, wenn ihr darein kommen seyd, dass ihr euch
ja wohl vorsehet, und das Bette nicht besudelt, das ist, dass du Ehefrau
dich zu deinem Manne haltest, und du Ehemann dich an deinem Weibe genügen
lassest. |
Det advarer apostelen dem imod her, at de skal passe på og ikke
regne ægtestanden for et sådan utugtigt liv; men regne den
for stor, herlig og ærefuld, nemlig således: Når I forlader
horelivet og begiver jer ind i det ægteskabelige liv; og derefter,
når I er kommet derind, at I da ser jer vel for, og ikke besudler
sengen, det vil sige, at du, ægtehustru, holder sig til din mand,
og at du, ægtemand, lader dig nøje med din kone. |
Det advarer apostelen dem imod her, så de skal passe på
og leve sådn, at hos den ægtestanden kan regnes for herlig
og holde i ære, som Guds indstiftelse og ordning; nemlig sådan,
at de holder op med horelivet og begiver sig ind i det ægteskabelige
liv. Derefter, når de nu er kommet derind, så skal de se sig
godt for, og holde sengen ren og ubesmittet, det vil sige, ægtehustruen
skal holde sig til sin mand, og ægtemanden skal lade sig nøje
med sin hustru. |
Davor warnet er sie hier, dass sie ja zusehen, und so leben, das bei
ihnen der Ehestand herrlich und in allen Ehren, als Gottes Stiftung und
Ordnung, gehalten werde: nämlich also, dass sie lassen von dem Hurenleben,
und sich begeben in das eheliche Leben. Darnach, wenn sie nun darein kommen
sind, sich wohl vorsehen, und das Bette (297) rein behalten, unbefleckt,
das ist, dass die Ehefrau sich zu ihren Mann halte, und der Ehemann sich
an seinem Weibe genügen lasse. |
| 116 Wo nicht, so ist das Bette geschändet,
Gottes Wort verworfen, aus dem Ehestande getreten, und das Bette verderbt,
und (hätte schier gesagt,) drein gethan. |
Hvis ikke, så er ægtesengen skændet, Guds ord forkastet,
trådt ud af ægtestanden, og ægtesengen fordærvet,
og, jeg havde nær sagt, gået med i købet. |
Hvis ikke, så er det skønne smykke (Guds ord) besudlet
med djævelens lort, og sengen tilsmudset, og, jeg havde nær
sagt, gået med i købet. |
Wo nicht, so ist der schöne Schmuck (Gottes Wort) mit des Teufels
Unflat besudelt, und das Bette befleckt, und (hätte schier gesagt,)
drein gethan. |
| 117 Also siehe, wenn der Teufel mit dem Vorwitz
und Ueberdruss zu dir kommt, sey klug, ergreif Gottes Wort, und denke:
Gott hat mich zu einem (W70) Manne geschaffen, (E282) diese hat er mir
in die Arme gegeben, die soll mein seyn etc. |
Derfor pas på! Når
djævelen kommer med anmasselsen og kedsomheden til dig, så
vær klog, grib Guds ord og sig til dig selv: Gud har skabt mig som
en mand, min kone har han givet mig i armene, hun skal være min,
osv. |
Derfor pas på, at du, når
djævelen kommer til dig med anmasselsen og kedsomheden, er klog og
griber Guds ord og siger til dig selv: Gud har skabt mig som en mand og
sat mig ind i denne stand, denne kvinde har han lagt i armene på
mig, for at hun skal være min, osv. |
Darum siehe, wenn der Teufel mit dem Vorwitz und Ueberdruss zu dir
kommt, dass du klug seyst, und ergreifet Gottes Wort, und denkest: Gott
hat mich zu einem Manne geschaffen, und in diesem Stand gesetzt, diese
hat er mir (W71) in die Arme gegeben, dass sie soll mein seyn etc. |
| 118 Thust du das, so wirst du desto leichter
dein Bette rein behalten. Denn das Wort wird dir eine Furcht und Scheu
machen, dass du dein Eheweib nicht verlasset. Ob sie wohl ungeduldig und
eigensinnig ist, so wird sie dir dennoch um des Worts willen besser gefallen,
denn eine andere mit einem güldenen Schleier, und bist viel höher
geehret und geschmückt, denn so du aller Geschenke und Güter
hättest. |
Gør du det, så vil du så meget lettere kunne holde
sin seng ren. For ordet vil indgive dig en frygt og en angst for at forlade
sin ægtehustru. Selv om hun er utålmodig og egensindig, så
vil hun dog for ordets skyld behage dig mere end en anden med et gyldent
slør, og du er meget højere æret og smykket, end om
du havde alle gaver og al ejendom. |
Gør du det, så kan du lettere holde sin seng ren. For
ordet vil give dig en frygt og angste, ja en følelse af ækelhed
og gru overfor andre, og det vil udsmykke din ægtefælle, så
at hun, selv om nu så var afskyelig og uvenlig, utålmodig og
egensindig, så vil hun dog for ordets skyld være dig kærere
og behage dig mere end en anden, der var udsmykket med idel guld. |
Thust du das, so kannst du desto leichter dein Bette rein behalten.
Denn das Wort wird dir eine Furcht und Scheu, ja einen Ekel und Grauen
machen vor andern, und dein Gemahl schmücken, dass, ob sie gleich
scheuslich und feindselig, ungeduldig und eigensinnig wäre, so wird
sie dir dennoch um des Wortes willen lieber seyn und besser gefallen, denn
eine andere mit eitel Gold geschmückt. |
| 119 Also ein köstlicher Schleier ist's
um einen ehelichen Schleier; und so ein wohlgeschmückter Hut um einen
ehelichen Hut, wer ihn dafür kann halten und ansehen. |
Altså, der er et kosteligt slør rundt om et ægteskabeligt
slør, og der er en veludsmykket hat om en ægteskabelig hat,
for den, der kan regne den for det og anse den for det. |
Altså der er et kosteligt slør rundt om et ægteskabeligt
slør og der er en veludsmykket hat rundt om en ægteskabelig
hat, hvem der ellers kan regne den derfor. Det betyder det da at ære
og prise ægtestanden ret og at holde ægtesengen ren. For der
er jo ingen ære, intet smykke, ingen skønhed og ingen renhed
større end Guds ord. |
Also ein köstlicher Schleier ist's um einen ehelichen Schleier,
und so ein wohlgeschmückter Hut um einen ehelichen Hut, wer ihn dafür
kann halten und ansehen. Dass heisset denn, den Ehestand recht geehret
und gepreiset, und das Ehebett rein gehalten. Denn es ist ja keine Ehre
noch Schmuck, noch Schöne, dazu auch keine Reinigkeit über Gottes
Wort. |
| 120 Dagegen sind nun etliche Klüglinge,
die suchen ihre Auszüge, damit sie ja nicht ehelich werden, und zuletzt
gar in der Hurerei ersaufen; die geben vor, es geschehe dennoch viel Böses
im Ehestande, und werde viel drinnen gesündiget etc. |
Imod det er der nu nogle kloge
hoveder, der siger en udvej, for at de kan undgå at gifte sig og
i sidste ende mæske sig i horeri; de foregiver, at der alligevel
sker meget ondt i ægtestanden og at der syndes meget derinde, osv. |
Imod det er der nu nogle kloge
hoveder, som søger deres udvej, for at de ikke skal gifte sig og
til sidst kan mæske sig helt i horeriet; de siger som så: Der
sker alligevel meget ond i ægtestanden og der syndes meget derinde,
ved vrede, utålmodighed, ond lyst, osv. |
Dagegen sind nun etliche Klüglinge, die suchen ihre Auszüge,
damit sie ja nicht ehelich werden, und zuletzt gar in der Hurerei ersaufen,
die geben vor: Es geschehe dennoch viel Böses im Ehestand, und werde
viel drinnen gesündiget, durch Zorn, Ungeduld, böse Lust etc. |
| 121 Das leugnet niemand nicht, dass es so gar
rein ohne Sünde abgehe. Aber wiederum, gieb du mir irgend einen göttlichen
Stand, der ohne Sünde sey? Mit der Weise so müsste ich nimmermehr
keine Predigt thun, müsste kein Knecht oder Magd dienen, die Obrigkeit
müsste das Schwert nicht brauchen. Kein Edelmann kein Pferd beschreiten? |
Men det er der jo ikke nogen, der påstår, at de går
for sig sådan ganske uden synd. Men omvendt, lad mig se den guddommelige
stand, der er uden synd! På den måde skulle jeg aldrig mere
holde nogen prædiken, ingen karl eller pige skulle gøre tjeneste,
øvrigheden måtte ikke bruge sværdet, ingen adelsmand
sætte sig op på sin hest! (??) |
Men det er der jo ingen, der nægter, at det ikke sådan
går rent for sig, uden synd. Men omvendt, lad du mig se en eller
anden guddommelig stand, der er helt uden synd. På den måde
skulle jeg aldrig mere holde en prædiken, og ingen karl eller pige
skulle gøre tjeneste; øvrigheden måtte aldrig mere
bruge sværdet, ingen adelsmand sætte sig op på sin hest.
(??) |
Das leugnet niemand nicht, dass es nicht so rein ohne Sünde abgehe.
Aber wiederum, gieb du mir irgend einen göttlichen Stand, der gar
ohne Sünde sey. Mit der Weise so müsste ich nimmermehr keine
Predigt thun, und müsste kein Knecht oder Magd dienen; die Obrigkeit
müsste nimmermehr das Schwert brauchen, kein Edelmann kein Pferd beschreiten. |
| 122 Noch nicht, lieber Junker! Wir werden hier
in diesem Leben so rein nimmer seyn, dass wir irgend ein gut Werk ohne
Sünde thäten. Dieser Artikel muss stehen bleiben: Ich glaube
die Vergebung der Sünden. |
Den går ikke, kære ven! Vi bliver her i dette liv aldrig
så rene, at vi kan gøre nogen god gerning uden synd. Denne
artikel må blive stående: Jeg tror på syndernes forladelse. |
Den går ikke, kære ven! Vi vil her i dette liv aldrig bliver
så rene, at vi kan gøre en god gerning uden synd. Denne artikel
må blive stående: Jeg tror å syndernes forladelse. Og
vi må dagligt i fadervor sige: "Forlad os vor skyld" osv. |
Noch nicht, lieber Junker: Wir werden hier in diesem Leben so rein
nimmer seyn, dass wir irgend ein gut Werk ohne Sünde thäten.
Dieser Artikel muss stehen bleiben: Ich glaube (E298) die Vergebung der
Sünden. Und müssen täglich im Vater Unser sprechen: "Vergieb
uns unsere Schuld" etc. |
| 123 Sprichst du abermals, dass sie dennoch
etwan mit einander zürnen, und sündiget also der Ehemann und
Ehefrau? Je, behüte uns Gott, willst du darum den Ehestand verwerfen?
Lieber, mache mir hier keinen Auszug mit diesen Stande. Sünde hin,
Sünde her; willst du einen in die Sünde stecken, so stecke den
andern auch hinein: willst du aber einen heraus ziehen, so ziehe den andern
auch heraus. |
Men siger du igen, at de alligevel skændes
noget med hinanden, og at altså ægtemanden og ægtehustruen
synder? Ja, gudbevares, men vil du af den grund forkaste ægtestanden?
Kære, gør ikke nogen undtagelse med denne stand. Synd mig
her og synd mig dèr! Vil du lade den ene stand sidde fast i synden,
så må du også lade den anden gøre det. Men vil
du drage den ene stand ud af det, så må du også drage
den anden ud. |
Derfor, gør ingen undtagelse med denne stand. Synd mig her,
og synd mig dèr! Vil du stikke den ene stand ind i synden, så
stik også den anden derind; men vil du drage den ene ud, så
drag også den anden ud. |
Darum mache mir keinen Auszug mit diesem Stande: Sünde hin, Sünde
her; willst du den einen Stand in die Sünde stecken, so stecke den
andern auch hinein; willst du aber einen heraus ziehen, so ziehe den andern
auch heraus. |
| 124 Ich will nimmer keine Predigt haben gethan
noch thun, die ich ohne Sünde will gethan haben; ich werde ein Sünder
bleiben, und will den Artikel, Vergebung der Sünden, stehen lassen,
und nicht verleugnen. |
Så har jeg aldrig holdt en prædiken og kommer aldrig til
at holde én, som jeg har holdt uden synd; jeg vil altid være
en synder og vil lade artiklen "syndernes forladelse" blive stående
og ikke fornægte den. |
Jeg har aldrig holdt en prædiken og kommer aldrig til at holde
én, som jeg har holdt uden synd. Jeg forbliver en synder, og vil
lade artiklen "syndernes forladelse" blive stående og ikke fornægte
den. |
Ich will nimmer keine Predigt gethan haben oder noch thun, die ich
ohne Sünde will gethan haben: Ich werde ein Sünder bleiben, und
will den Artikel, Vergebung der Sünden stehen lassen, und nicht verleugnen. |
| 125 Zürnen sie zuweilen mit einander;
das bekennen wir, dass sie daran sündigen: aber dagegen ist die Heiligkeit
viel herrlicher, und die Vergebung so viel (E283) desto grösser, wenn
ich allein darinnem bleibe und nicht herausschreite, und bleibe bei meinem
Stande, dazu mich Gott gerufen hat. |
Skændes de af og til med hinanden, det bekender vi, at derved
synder de. Men på den baggrund er helligheden så meget herligere
og tilgivelsen så meget større. Blot jeg bliver deri og ikke
skrider ud, forbliver i den stand, som Gud har kaldet mig til. |
Skændes de af og til med hinanden, det er jo synd og uret, men
på den baggrund er tilgivelsen af synderne desto større, blot
de forbliver derinde og ikke skrider ud af den, og lever i den stand, som
Gud har kaldet dem til. |
Zürnen sie zuweilen mit einander, das ist ja Sünde und Unrecht;
aber dagegen ist die Vergebung der Sünden desto grösser, wenn
sie allein darinnen bleiben, und nicht heraus schreiten, und in dem Stande
leben, dazu sie Gott berufen hat. |
| 126 Wiewohl es ohne Sünde nicht abgehet,
so ist doch Gottes Wort so gros, dass um desselbigen willen der Stand auch
rein und heilig ist. (fortsættes #151) |
Selv om det ikke går for sig uden synd, så er dog Guds
ord så stort, at standen for dets skyld også er ren og hellig. |
For selv om den ikke finder sted uden synd, så er dog Guds ord
så stort, at standen for ordets skyld er ren og hellig. |
Denn ob er wohl ohne Sünde nicht abgehet, so ist doch Gottes Wort
so gross, dass um desselben willen der Stand auch rein und heilig ist. |
| 127 |
|
Men alligevel vil jeg sige noget mere. Hvis du vil se efter, hvordan
vi alle fra Adam er født i synd, så er hele ægtestanden
(selv om den også overholdes ret og udmærket) syndig og uren;
sådan som også hos hedningerne og de vantro (som ikke har Guds
ord) al deres liv og gøren overfor Gud er synd og fordømmeligt. |
Sonst will ich wohl mehr sagen. Wenn du darnach willst sehen, wie wir
alle von Adam in Sünden geboren sind, so ist der ganze Ehestand (ob
er auch recht und wohl gehalten wird,) sündlich und unrein; wie denn
bei den Heiden und Ungläubigen (so Gottes Wort nicht haben,) alles
Leben und Thun vor Gott Sünde und verdammlicht ist. |
| 128 |
|
Derfor er det her godt at mærke, at han taler sådan om
ægtestanden og taler ud af Guds mund, at den skal være og kaldes
ærefuld og ren hos de kristne (når blot ægteskabsbrud
og horeri undgås). |
Darum ist hier wohl zu merken, dass er also vom Ehestande redet, und
aus Gottes Munde spricht, dass er soll ehrlich und rein seyn und heissen
bei (W73) den Christen (so nur Ehebruch und Hurerei vermieden wird.) |
| 129 |
|
For når man vil se på Adams fald og vores natur, så
ville den overfor Gud ikke være ren og ærefuld. For denne kødelige
brunst og anden syndig tilbøjelighed ville jo ikke have været
tilstedet i paradiset, dèr ville heller intet menneske have behøvet
at være forlegen for eller at skamme sig overfor et andet menneske,
at tildække sig eller smykke sig, men mand og kvinde ville være
kommet sammen uden ond lyst og brunst, og dertil let og uden møje
eller bekymring have avlet og født børn, som man plukket
et æble fra træet. |
Denn wenn man den Fall Adä und unsere Natur wollte ansehen, so
wäre er vor Gott nicht rein und ehrlich. Denn solche fleischliche
Brunst und andere sündliche Neigung wäre ja nicht gewesen in
dem Paradiese, hätte sich auch kein Mensch vor dem andern dürfen
scheuen noch schämen, decken noch schmücken, sondern hätten
Mann und Weib ohne böse Lust und Brunst sich zusammen gehalten, dazu
leichtlich und ohne Mühe oder Sorge Kinder gezeuget und geboren, wie
man einen Apfel vom Baum bricht. |
| 130 |
|
Men nu er det sådan, at ingen mand eller kvinde kan komme sammen
med den anden part uden den skændige brunst. Derfor siger Sl 51,7:
"Se, jeg er avlet af syndig sæd, og min mor har undfanget mig i synd". |
Nun aber ist es also, dass kein Mann oder Weib mit dem andern zusammen
kommt ohn' die schändliche Brunst. Daher Psalm 51,7. spricht: "Siehe,
ich bin aus sündlichem Saamen gezeuget, und (E299) meine Mutter hat
mich in Sünden empfangen". |
| 131 |
|
Og alle de helgener, der har været gift, har også måttet
bekende, at de ikke har været hævet over en sådan ulyst,
så at også Kristus selv af den grund ikke har villet fødes
på naturlig måde af mand og kvinde, men udvalgt en jomfru til
mor, og helliget hendes kød og blod til, at hans fødsel kunne
være en ren, hellig fødsel. |
Und haben's auch alle Heiligen, so im Ehestande gewesen, bekennen müssen,
dass sie solcher Unlust nicht haben mögen überhaben seyn, dass
auch Christus selbst darum nicht hat wollen natürlicher Weise von
Mann und Weib geboren werden, sondern eine Jungfrau zur Mutter erwählet,
und ihr Fleisch und Blut dazu geheiliget, dass seine Geburt eine reine,
heilige Geburt wäre. |
| 132 |
|
Men nu siger apostelen her, at Gud vil have denne stand benådet
på den måde, at den, selv om den af naturen er uren, dog ikke
skal være uren hos dem, der er kristne og har troen; men han vil,
at de fremover skal kaldes en ren ægteseng, ikke i sig selv, eller
ud fra vores natur, men af den grund, at Gud tildækker den med sin
nåde og ikke vil tilregne og den naturlige synd eller urenhed (som
er indplantet i os ved djævelen). |
Nun aber sagt er hier, dass Gott will also diesen Stand begnadet haben,
dass, ob er wohl von Natur unrein ist, doch nicht unrein seyn soll, bei
denen, die da Christen sind, und den Glauben haben; sondern woll hinfort
heissen ein rein Ehebette, nicht von ihm selbst, oder aus unsrer Natur,
sondern daher, dass Gott mit seiner Gnade zudeckt, und die natürliche
Sünde oder Unreinigkeit (durch den Teufel in uns gepflanzt,) nicht
zurechnen will. |
| 133 |
|
Gå altså i gang og rens denne stand ved hans ord, så
at det nu bliver en guddommelig, hellig stand: ikke sådan, at han
fjerner brunsten eller brudekærligheden, eller forbyder den ægteskabelige
gerning (selv om den ikke sker uden synd), sådan som pavens lære
regner denne stand for uren, og lærer, at man ikke skulle kunne tjene
Gud og være gift; men det kalder apostelen at rense den, at Gud af
nåde erklærer den ren og ikke tilregner synden (som er i naturen). |
Fähret also zu, und reiniget diesen Stand mit seinem Wort, dass
es nun ein göttlicher, heiliger Stand wird: nicht also, dass er die
Brunst oder Brautliebe wegnehme, oder eheliche Wercke verbiete, (wiewohl
solche nicht ohne Sünde geschehen,) wie des Papsts Lehre diesen Stand
für unrein gehalten, und gelehret, dass man nicht könnte Gott
dienen, und ehelich seyn; sondern das heisset er gereiniget, dass ihn Gott
aus Gnaden rein spricht, und die Sünde (so in der Natur ist) nicht
zurechnet. |
| 134 |
|
Ganske som han i Apg 10,15
siger til Peter: "Hvad jeg har erklæret ren, skal du ikke gøre
urent". Dèr bliver det, som ellers var urent og forbudt, alene ved
Guds udsagn gjort rent og helligt. |
Gleichwie er Apg. 10,15. zu Petro spricht:
"Was ich gereiniget habe, das mache du nicht unrein." Da wird das, so sonst
unrein und verboten war, allein durch Gottes Sprechen rein und heilig. |
| 135 |
|
Således også her: fordi Gud med sit ord gør denne
stand ren og kalder den en kysk, hellig stand, skal vi også regne
den for ren. |
Also auch hier, weil Gott diesen Stand mit seinen Wort rein macht,
und einen keuschen, heiligen Stand heisst, sollen wir ihn auch für
rein halten. |
| 136 |
|
Dog skal man vide, at denne renhed ikke kommer af naturen, men alene
af nåden, som tildækker og ødelægger den naturlige
urenhed og synd; sådan som den gør med arvesynden i det hele
taget, at de i kraft af frelseren Kristus har syndernes forladelse, og
bliver børn af det evige liv. |
Doch, dass man wisse, dass solche Reinigkeit nicht von Natur, sondern
allein aus Gnaden kommt, welche die natürliche Unreinigkeit und Sünde
zudecket und tilget; wie er denn mit der ganzen Erbsünde thut, dass
sie durch den Heiland Christum Vergebung der Sünde haben, und Kinder
des ewigen Lebens werden. |
| 137 |
|
For skønt denne arvesynd også fremover bliver ved med
at klæbe til vort kød og rører på sig, så
længe vi lever her på jorden, så kaldes dog vi, som er
kristne, rene og hellige, af den grund, at han fører korset henover
os, dertil giver os sin hellige ånd, som begynder at udfeje synden
og fortsætter dermed indtil døden. |
Denn obwohl dieselbige Erbsünde noch immer im Fleisch bleibet
kleben, und sich reget, so lange wir auf (300) Erden leben: doch heissen
wir (so Christen sind,) rein und heilig, darum, dass er das Kreuz drüber
machet, dazu seinen heiligen Geist giebt, der die Sünde anfähet
auszufegen, und immer damit (W74) fortfähret, bis in den Tod. |
| 138 |
|
Altså er vi vel ikke uden synd og har dog den dom fra himlen,
udtalt af Guds mund, at vi er rene og hellige, af den grund, at vi er bedækket
og omgjort med den smukke nådeshimmel (som er Kristus med hans renhed,
retfærdighed og hellighed) udbredt over os, og i dåben indlemmet
i ham, og med troen knytter os til ham. |
Also sind wir wohl nicht ohne Sünde, und haben doch das Urtheil
vom Himmel, durch Gottes Mund gesprochen, dass wir rein und heilig sind,
daher, dass wir mit dem schönen Himmel der Gnaden, (welcher ist Christus
mit seiner Reinigkeit, Gerechtigkeit und Heiligkeit,) über uns ausgebreitet,
bedeckt und umfangen sind, und durch die Taufe ihm eingeleibt, und mit
dem Glauben an ihm hangen. |
| 139 |
|
Sådan, siger nu jeg,
gør han også i ægtestanden: Selv om synden og den onde
lyst løber med i købet, den, som heller ikke helgenerne slipper
for, så dækker han dog sin kjortel ud over ægtefolkene
erklærer dem rene med sit ord. Det er det skønne dække,
lagt ud over brudesengen eller ægtesengen, hvormed det bliver smykket,
og kaldes en smuk, ren, ubesmittet seng. |
Also (sage ich) thut er auch in dem
Ehestande: ob wohl Sünde und böse Lust mitläuft, der auch
die Heiligen nicht ohne sind, doch decket er seinen Mantel über die
Eheleute, und spricht sie rein durch sein Wort. Das ist die schöne
Decke, über das Brautbette oder Ehebette gelegt, damit es geschmückt
wird, und ein schön, rein, unbefleckt Bette heisset. |
| 140 |
|
Derfor formaner apostelen dem, som er i denne stand til, at de også
siger til sig selv, at fordi Gud erklærer denne stand ren og breder
et sådant dække ud over det, så skal de også tænke
på det, og være taknemlig for det, og se til, at de ikke igen
forurener deres ægteseng, der således af Gud er renset, vasket
og smykket, og tilsmudser den med ægteskabsbrud eller horeri. |
Darum vermahnet der Apostel die, so in dem Stande sind, dass sie auch
denken, weil Gott denselben rein spricht, und solche Decke drüber
breitet, dass sie solches erkennen, und dankbar dafür seyn sollen,
und zusehen, dass sie ihr Ehebette, also von Gott gereiniget, gewaschen
und geschmückt, nicht wieder verunreinigen und beflecken mit Ehebruch
oder Hurerei. |
| 141 |
|
For det andet vil han ikke blot have
ægtesengen erklæret ren, men også have ægteskabet
anset for ærefuldt. Hermed er den syndige lyst og andre svagheder
endnu mere tildækkede, så at de ikke alene skal kaldes rene,
men også ærefulde og kostelige, ud fra Guds ord og befaling,
hvorom der ovenfor er sagt mere. |
Zum andern, will er nicht
allein das Ehebette rein gesprochen, sondern auch die Ehe ehrlich gehalten
haben. Hiermit ist die sündliche Lust und andere Gebrechen noch stärker
zugedeckt, dass nicht allein soll rein heissen, sondern auch ehrlich und
köstlich, aus Gottes Wort und Befehl; davon droben weiter gesagt ist. |
| 142 |
|
Det betyder nu, at ikke alene er brud og brudgom lagt til sengs og
tildækket, men de er også smykket på det skønneste,
og ført til kirke på det ærefuldeste. |
Das heisset nun, nicht allein Braut und Bräutigam zu Bette gelegt
und zugedeckt, sondern auch auf's Schönste geschmückt, und auf's
Ehrlichste zur Kirchen geführet. |
| 143 |
|
For her lægger han dem ved
sit smykke (hvilket er meget smukkere end noget gyldent stykke med perler
eller ædelsten) nemlig det fjerde bud: "Du skal ære din far
og din mor" osv; det betyder jo nemlig at ære ægtestanden.
Ligeledes det sjette bud: "Du må ikke bryde ægteskabet", osv. |
Denn hier legt er ihnen an seinen Schmuck
(welcher ist viel schöner denn kein gülden Stück Perlen
noch Edelstein) nämlich, das vierte Gebot: "Du sollst deinen Vater
und Mutter ehren etc". welches heisst ja auch den Ehestand ehren. Item,
das sechste: "Du sollst nicht ehebrechen etc". |
| 144 |
|
Dermed påbyder han dig, at du holder dig til din ægtefælle
og lader dig nøje med det, og han lover dg, at hvis du gør
det, så skal det ikke kaldes synd, men en salig stand og have hans
velbehag. |
Damit er dir gebeut, dass du (301) dich zu deinem Gemahl haltest, und
daran genügen lassest, und verheisset, wo du solches thust, dass es
nicht soll Sünde heissen, sondern ein seliger Stand, und ihm wohlgefallen. |
| 145 |
|
På lignende måde fastsætter han dem i 1 Mos 2 og
forbinder dem så hårdt og fast, at han endog ophæver
retfærdigheden mod forældrene og deres magt, eller i hvert
fald formindsker den, gennem ægtestanden, når han i vers 24
siger: "Derfor forlader en mand sin far og mor og holder sig til sin hustru".
Ligeledes, kort efter faldet velsigner han dem igen, forjætter den
kvindens sæd, iklæder og smykker dem desuden selv. |
Desgleichen 1. Mos. 2. bestätigt und verbindet er ihn so hart
und fest, dass er auch der Eltern Gerechtigkeit und Gewalt aufhebt, oder
je geringert, durch diesen Stand, da er spricht v. 24: "Darum wird en Mensch
Vater und Mutter verlassen, und an seinem Weibe hangen". Item, bald nach
dem Fall segnet er sie wieder, verheisset ihnen den Saamen des Weibes,
kleidet und schmücket sie dazu selbst. |
| 146 |
|
Og vi ser selv for vore øjne, hvordan Gud holder dette elendige
kød og blod, som er født i synd og lever i synd, i ære,
idet han stadigvæk velsigner det og gør det frugtbart, så
at endog alle helgener kommer ud af ægtestanden og hele livet udspringer
deraf. |
Und wir sehen selbst vor Augen, wie Gott diess elende
Fleisch und Blut (so in Sünden geboren wird und lebt,) in der Ehre
behält, dass er's immerdar segnet und fruchtbar machet, dass dennoch
auch alle Heiligen aus dem Ehestand kommen, und diess ganze Leben daraus
entspringet. |
| 147 |
|
Derfor fik også den første moder navnet Eva, som betyder
den levende eller en mor for de levende. Og hvordan kunne han prise denne
stand højere end netop ved at han også i det nye testamente
kalder den ren og hellig? |
Daher auch der ersten Mutter Eva der Name gegeben ist, welcher heisst
Lebendige, oder eine Mutter der Lebendigen. Und wie könnte er ihn
höher preisen, denn eben damit, dass er ihn auch im neuen Testament
rein und heilig heisset? |
| 148 |
|
Derfor skal også vi ære
denne stand og regne den for herlig og ikke gøre som de urene søer,
som ikke tænker eller taler anderledes om den end om deres skændige
horeri og ægteskabsbrud. |
Darum sollen auch wir diesen Stand ehren
und herrlich halten, und nicht thun, wie die unreinen Säue, so nicht
anders davon denken noch reden, denn von ihrer schändlichen Hurerei
und Ehebruch. |
| 149 |
|
Det er skændige svin, der forurener deres egen rede og ligesom
søerne har lyst til med deres urene snude at rode rundt i møget
og vælte sig i deres eget skarn. |
Das sind schändliche Unfläter, die ihr eigen Nest verunreinen,
und als die Säue Lust haben, mit ihrem unsaubern Rüssel im Koth
zu wühlen, und sich in ihrer eigenen Schande zu wälzen. |
| 150 |
|
Men de kristne skal holde denne stand ærefuld og skøn,
sådan som de ser, at Gud selv gør det, og dække og besmykke
det, hvis der skulle være noget urent derinde, ganske som også
Gud ikke regner det for syn, som efter sin natur er synd og urent, men
draget et dække hen over det og gør det smukt og ærefuldt. |
Die Christen aber sollen diesen Stand also ehrlich und schön halten,
wie sie sehen, das Gott selbst thut, und, ob etwas Unreines darin wäre,
decken und schmücken, gleichwie auch Gott, das von Natur Sünde
und unrein ist, nicht für Sünde rechnet, sondern eine Decke drüber
zeucht, und schön und ehrlich machet. |
| 151 Darum, du verhärteter und verstockter
Mensch, darfst du eines Mannes, oder darfst du eines Weibes, warum nimmst
du nicht eine, die dir Gott giebt, und schmückt sie dir mit seinem
Wort, segnet und weihet sie dir? Warum willst du nicht viel lieber das
Geschenke von Gott annehmen, dess du bedarfst, (welches dir Gott gönnet,
daran du ein viel besser Kleinod hättest, denn an der (72) Sonnen; |
Derfor, du forhærdede og forstokkede menneske, behøver
du en mand, behøver du en kone, hvorfor tager du så ikke den,
som Gud giver dig og smykker for dig med sit ord, velsigner og indvier
til dig? Hvorfor vil du ikke meget hellere modtage en gave fra Gud, som
du har brug for (og som Gud under dig, og hvori du har et meget bedre smukke,
end solen; |
Sådan skal vi heller ikke gøre
som de fjendtlige kloge hoveder, som kan rakke ned på og udskælde
denne kære stand, med at der er megen ulyst, ufred, møje og
arbejde derinde, og sige: Gud bevare mig fra denne stand, den, der tager
sig en kone, får en djævel. |
Desgleichen sollen wie auch nicht thun, wie
die feindseligen Klüglinge, so diesen lieben Stand können feindlich
tadeln und schelten, dass viel Unlust, Unfriede, Mühe und Arbeit darinne
sey, und sagen: Behüt mich Gott vor diesem Stande, wer ein Weib nimmt,
der kriegt ein Teufel. |
| 152 ja, welches du mit fröhlichen Herzen,
mit Gottes und aller Engel und Creaturen Wohlgefallen lieb haben möchtest,)
denn einem anderen sein Weib rauben und stehlen, die dir nicht gebühret,
und Gott nicht geschenket hat, da der Teufel ist, und da du verflucht bist?
denn Gott hat sie mit seinem Worte nicht geschmückt; ja, seines Wortes
gar beraubt. |
ja, som du må have kær med et glad hjerte, med Guds og
alle engels og skabningers velbehag), end røve stjæle en andens
kone, som du ingen ret har til og som Gud ikke har givet dig, hvor derimod
djævelen holder til, og ved hvilken du bliver forbandet? For Gud
har ikke smykket hende med sit ord, ja, han har taget sit ord ganske fra
hende. |
Det er på den anden side de giftige hunde, som skænder
denne kære stand med deres spottende mund og med deres giftige tænder
bider den i stykker (ganske som de andre, søerne, forurener den
med deres snude). |
Das sind auf der andern Seiten die giftige Hunde, so diesen lieben
Stand mit ihrem (302) Lästermaul schänden, und mit ihren giftigen
Zähnen zerbeissen (gleichwie ihn jene Säue mit ihrem Rüssel
verunreinen.) |
| 153 Was aber ohne Gottes Wort ist, das heisst
eitel Greuel und Unflat vor Gott. Darum, dieweil du hurest und bubest,
ist's ein gewiss Zeichen, dass du ohne Glauben bist, Gottes Wort nicht
für wahr hältst. |
Men hvad der er uden Guds ord, det betyder i Guds øjne idel
gru og smuds. Derfor, når du horer og lever løssluppent, er
det et sikkert tegn på, at du ikke har nogen tro, at du ikke regner
Guds ord for sandt. |
For djævelen finder altid et stort skin imod denne stand, fordi
han derinde ser begge dele, arvesynden og ulykken, møjen og arbejdet,
som er lagt derind. De to ting kan han drage nytte af, og han ville gerne
dermed for enhver forlede det ægteskabelige liv, ja helt ødelægge
det. |
Denn der Teufel findet allezeit einen grossen Schein wider diesen Stand,
weil er darinne siehet beide, die Erbsünde, und das Unglück,
Mühe und Arbeit, so darauf gelegt ist. Die zwei kann er ihm nutz machen,
und wollte gern damit das eheliche Leben jedermann verleiden, und gar verderben. |
| 154 Denn wenn solches in dir brennet, so wirst
du sagen: Die ist eines andern, gehet mich nicht an, ist schändlich
in meinen Augen; ich will eine andere haben, die mir Gott geben wird: und
nicht mit deiner tollen Vernunft um dich sehen nach eines andern Weib,
darüber Gott zürnet und alle Engel; das keinen Bestand hat, das
Gott dazu hart strafen wird: wie er allhier sagt. |
For når den slags brænder i dig, så skulle du sige:
"Denne tilhører en anden, hun kommer ikke mig ved, det er skændigt
i mine øjne; jeg vil have en anden, som Gud har givet mig" -- og
ikke med din dumme fornuft se dig om efter en anden kone; det bliver Gud
og alle hans engle vred over; det har ingen bestand, det vil Gud desuden
straffe hårdt; som her sagt. |
Derfor må vi hæve denne stand desto højere og prise
den, ære den desto mere, smykke og pynte den; sådan som vi
hører, at Gud selv gør. Lad djævelen bare hele tiden
skænde og spotte med sine søer og hunde, og så kan de
få til løn, hvad deres gud, nemlig djævelen, vil give
dem. |
Darum müssen wir diesen Stand desto höher heben und preisen,
desto mehr ehren, schmücken und zieren; wie wir hören, dass Gott
selbst thut. Lass den Teufel durch seine Säue und Hunde immerhin schänden
und lästern, und zu Lohn nehmen, was ihnen ihr Gott, der Teufel, geben
wird. |
| 155 So geschiet dir denn eben recht. Warum
verachtest du das edle Geschenke, das dir Gott aus Gnaden und Barmherzigkeit
anbeut, gesegnet und geschmücket hat, schlägst es in den Wind,
fragst nicht darnach, ob es Gott gefalle oder nicht: welches ein Zeichen
ist des Unglaubens. |
Derfor sker der dig netop da din ret. Hvorfor foragter du den ædle
gave, som Gud tilbyder dig af nåde og barmhjertighed, som han har
velsignet og smykket, hvorfor slår du det hen i vinden, uden at spørge
efter, om det behager Gud eller ej: det er et tegn på vantro. |
Men du skal lære at se på og regne med ægtestanden
sådan som den ved Guds ord er renset og helliget, og skal æres
som hans værk. Og den, der er i ægtestanden, skal trøste
sig med og takke Gud for, at han lader det være ham til velbehag,
dækker over sengen eller dækkenet (??), og dertil smykker og
priser det så herligt. |
Du aber lerne ihn also ansehen und halten, wie er durch Gottes Wort
gereinigt und geheiligt, und als sein Werk zu ehren ist. Und wer darinne
ist, sich des tröste, und Gott dafür danke, dass er's ihm so
gefallen lässet, das Bette oder Decke drüber decket, dazu so
herrlich und schön schmücket und preiset. |
| 156 Das
sey diessmal der Hochzeit und dem Ehestande zu Ehren gesagt. Darum wollen
wir Gott anrufen, dass er uns seine Gnade verleihe, solches also zu glauben
und zu leben. Amen. |
Lad dette være sagt til ære for
brylluppet og ægtestanden. Derfor vil vi anråbe Gud, at han
vil give os nåde til også at tro dette og leve efter det. Amen. |
Lad dette være nok for denne gang,
det er talt til ære for brylluppet og ægtestanden. Gud forlene
os nåde til at tro dette og til at leve det. Amen. |
Das sey auf diesmal der Hochzeit und dem Ehestande
zu Ehren gesagt. Gott verleihe uns Gnade, solches also zu glauben, und
zu leben, Amen. |
|
|
|
|
|
|
|
|