Pave Hadrian den Sjettes skrivelse, oversat af Luther og forsynet med kommentarer. 1523.

Fra Erl 64, 410-419.
Indhold: Introduktion #1. Pavens skrivelse #6. Luthers efterskrift. #30.

Omtales Koestlin5,6#42.

¹   Papst Adrian VI. Breve, von Luther ins Deutsche übersetzt, mit Glossen und einer Antwort. 1523. Pave Hadrian den Sjettes skrivelse, af Luther oversat til tysk, med forklaringer og med et svar. 1523.

² 2 Timoth. 3, V. 9.
Ihr Thorheit wird Idermann offinbar werden.
Dem ehrbarn und berümpten Burgemeistern und Rath der Stadt Bamberg, unsern lieben Freunden.
2 Tim 3,9.
Deres dårskab vil blive åbenbar for enhver.
Til de ærværdige og berømte borgemestre og råd i byen Bamberg, vore kære venner.

³         Ehrbarn und beruhmbten Herrn, als liebe Brüder! Unser Herr, der Allerheiligste (n3), hat uns befohlen eins seiner Heilikeit Breve, zu euer Gemein gesandt, und hat uns durch seine Briefe geboten, dasselbe E. E. zu ubersenden, und mit derselben verschaffen, dass sie auf dasselb aufs Foderlichst antworten.         Ærværdige og berømte herrer, såvelsom kære brødre! Vor herre, den allerhelligste, har overgivet os én af hans helligheds skrivelser, sendt til jeres samfund, og har gennem sine breve påbudt os at oversende dette til Deres Ærværdigheder, og samtidig sørge for, at De svarer derpå så hurtigt som muligt.

⁴ Weil wir denn hiemit solch Breve zuschicken, vermahnen wir dieselben fleissig, und bitten, sie wollten ihm aufs Eilendist antworten, nachdem sie gegen demselben allerheiligsten Herrn und dem heiligen Apostolischen Stuhl Fleiss und Dienst haben, und uns die Brief zuschicken, dass wir sie durch unsere Boten verschaffen, demselben allerheiligsten Herrn ohn Betrug. Fordi vi nu hermed tilsender jer denne skrivelse, formaner vi jer flittigt og beder om, at de vil svare meget hurtigt, efter at de har udvist flid og tjenstivrighed imod denne allerhelligste herre og den hellige apostolske stol og tilsende os brevene, så vi uden opholdelse gennem vore budbringere kan tilsende dem den allerhelligste herre.

⁵ Damit haben sich wohl Ew. E., wilchen wir uns (E412) ohn Unterlass erbieten und befehlen. Zu Nürnberg 12. Januarii 1523.
E. E. als ein Bruder, Frantz Chiergattus, erwählter Bischoff zu Aprutz, Furst zu Therm, Päpstliche Botschaft. Dermed lev vel, Deres Ærværdigheder, vi tilbyder og befaler os uden ophold til Dem. Nürnberg den 12. januar 1523.
Som en broder for Deres Ærværdigheder, Frantz Chiergattus, valgt biskop i Aprutz, Fyrste i Therm, pavelig budbringer.

⁶   Den lieben Sohnen, Burgermeistern und Rath der Stadt Bamberg.
Adrianus Papst der VI.
       Lieben Sohne, Heil und apostolischen Segen zuvor. Wir kunntens nicht lassen, dass wir uns nicht sollten sehr verwundern, dazu auch betruben, wenn wir ansehen, dass Martinus Luther, ein Deutscher, (wilchen wir nicht künnten leuken, dass er unser Schaaf (n6) sei, wie fast er auch irret,) in solche Unsinnikeit, ja teufeliche Vermessenheit gerathen ist, dass er veracht gemein christliche Lehre und der heiligen Väter Aufsätze, dazu verschmäht der ganzen gemeinen Kirchen Brauch, und wieder in Zweifel stellet alles, was bisher gewohnet ist, und viel neuer widerwärtiger Lehre und neu Ketzerei aufbringen, oder vielmehr die alten erneuert, und sich nicht scheuet einen andern Grund zu legen, denn gelegt ist, und einen andern Glauben zu lehren, denn unser Väter gehalten haben. Til de kære sønner, borgmestre og råd i byen Bamberg sender pave Hadrian den Sjette hilsen.
       Kære sønner! Frelse og apostolisk velsignelse som tilforn. (#30) Vi kunne ikke lade være med at undres meget over, desuden også bedrøves meget over det, når vi betragter, hvordan Martin Luther, en tysker -- og vi kan jo ikke nægte, at han hører til vore får, hvor meget han end farer vild -- er kommet ind i et sådant vanvid, ja djævelsk frækhed, at han foragter den almindelige kristlige lære og de hellige fædres regler, dertil forsmår den almindelige kirkes brug, og igen gør alle tvivlrådige med hensyn til, hvad der hidtil har været tradition, og fremfører mange nye modbydelige lærepunkter og kommer med nye kætterier, eller snarere fornyer de gamle, og ikke viger tilbage fra at lægge en anden grund end den, der er lagt, og lære en anden tro end den, vore fædre har holdt sig til.

⁷ Gerade, als wäre er allein mit dem Heiligen Geist begabt, und er hätte die evangelische Wahrheit nu allererst an der Welt Ende ersehen, und unser Väter fast, sampt der ganzen Sammlung der Gläubigen, sollten so viel hundert Jahr im verdammlichen Irrthum und finsterm Unwissen gelegen sein, die von solchem Luthers-Glauben nichts gewusst, und fur den widerwärtigen, das ist, den gemeinen Glauben, den wir halten, auch bis an den Tid zu fechten bereit gewesen sind. Ganske, som var alene han begavet med Helligånden, og som var han først nu ved verdens ende nået frem til den evangeliske sandhed, og som skulle næsten alle vore fædre og hele forsamlingen af de troende i så mange hundrede år have ligget hen i fordømmelig vildfarelse og i mørk uvidenhed, fordi de ikke har vidst noget om denne Luther-tro, og var parat til at kæmpe indtil døden for den "modbydelige", det vil sige almindelige tro, som vi holder fast ved.

⁸ Es ist wahrlich ein wunderlich Ding, dass in des Menschen Herz ein solch (E413) Vermessenheit hat mügen steigen, dass er sich dunken lässt, er sei klüger denn alle Lehrer der Kirchen und heilige Väter, und die ganze Sammlung der Gläubigen. Det er sandelig en forunderlig ting, at der i et menneskes hjerte har kunnet fremstå en sådan anmasselse, så han om sig selv mener, at han er klogere end alle kirkens lærere og hellige fædre og hele forsamlingen af de troende.

⁹          Aber das dünkt uns noch viel mehr billig zu verwundern, dass derselb Martinus, nachdem er in den Schlund der Hoffart, durch Verhängnis Gottes, umb seiner und unser Sund willen, gefallen ist, nicht einen allein oder wenig, sondern (das wir mit grossem Herzenleid sagen,) unzählige Menschen, beide Mann- und Weibsbild, hat finden mügen in unserm Land der Deutschen, (wilchs doch, seint der Zeit es zu dem Herrn (n9) bekehret ist, allezeit das allergeistlichst gewesen ist, und an dem gemeinen Glauben allerhärtist gehalten hat, dazu im Dienst Gottis und in der Liebe und Gerechtikeit gegen dem Nähisten die allerlauterist Pflegerin gewesen ist,) die seine allernärrischten und schädlichsten Lehre (die zuvor oftmals von der Kirchen, sampt ihren Meistern verdampt sind, wie man weiss,) nicht alleine gedüldiglich horen, sondern auch gerne annehmen wollen;           Men det synes os endnu mere rimeligt at forundres over, at denne Martin, efter at han, ved Guds tilskikkelse, på grund af hans egen og vor synd, er faldet ind i hovmodets skyld, har kunnet finde ikke blot én eller nogle få, men (og det siger vi med stor smerte) utallige mennesker, både mænd og kvinder, i vort land, Tyskland, (det land, der dog fra den tid, da det vendte om til Herren, altid har været det mest åndelige og har holdt allerhårdest fast ved den almindelige tro, og dertil har været den allerreneste til at pleje tjenesten for Gud og kærligheden og retfærdigheden mod næsten) ... han har fundet mennesker, som ikke alene tålmodigt hører, men også gerne vil tilslutte sig hans højst naragtige og overmåde skadelige lære, der, som man véd, mange gange tidligere er blevet fordømt af kirken og dens lærere.

¹⁰ und, das noch mehr ist, auch halstarriglich mit Waffen zu vertheidigen, bereit sind, und seine und der Seinen schädlichsten und voller Gift Bücher, die voll Scheltens, schambar und bübischer Wort, mit Zank und Bitterkeit allenthalben quellen, auch nachdem sie durch apostolischs Urtheils Kraft, und kaiserlich Gebot, oft und an viel Ortern verbrannt sind, dennoch häufig käufen, begierig lesen und gerne hören. (n10) Og hvad mere er, har han fundet mennesker, der er parat til halsstarrigt at forsvare hans lære med våben, og som, på trods af, at hans bøger, der er fulde af gift og af ukyske og forbryderiske skældsord, og overalt sprudler af had og bitterhed, ved den apostoliske doms styrke og ved det kejserlige påbud ofte og mange steder er blevet brændt, alligevel hyppigt køber dem, læser dem med begær og gerne hører om dem.

¹¹        So doch aus dem, dass es solche Bücher sind, wie wir itzt gesagt haben, eim iglichen, der nur ein wenig der Vernunft und Geist Gottis gehorcht, leicht zu verstehen ist, dass derselb Geist Gottis (der da süss, gütig, sanft, Wahrheit und Frieds Liebhaber und Versühner, der Aergerniss aber, Zanks und Zwietrachts Entrichter ist, und die Neuerung fleucht,) gar ferne von solichen Büchern und Meistern gewesen ist;          Derfor: ud fra det, at de bøger findes, som vi her har omtalt, skulle det være let at forstå for enhver, der blot i nogen grad adlyder fornuften og Guds ånd, at denne Guds ånd (som jo er sød, godmodig, mild, ven og forsoner med sandhed og fred, men vil gengælde forargelse, had og strid, og afskyr nyheder) er ganske langt borte fra disse bøger og deres forfattere.

¹² sondern vielmehr der böse Geist, (E414) der Lust hat in dieser Stucken Widerspiel, und dem deutschen Land vergonnet den glücklichen Lauft in dem Wege des Herrn (n12), hat solcher Bücher Meister getrieben, solchs auszuspeien. Wilche sie an ihren Früchten erkannt haben sollten, und sampt ihrer verkahrter Lehre, wie den Tod, geflohen und gescheuet. Men at det snarere er den onde ånd, der har lyst til det modsatte af disse ting, og har været misundelig på Tysklands lykkelige historie på Herrens vej, der har drevet forfatteren til disse bøger til at udspy dette. Det skulle de have erkendt på deres frugter og være flygte fra og har skyet dem som døden med samt deres vildfarne lære.

¹³         Denn was suchen solche Leut, ohn nur Aergernuss? Wozu rathen sie, denn nur zu Widerspenstikeit, Zwietracht, Güter-Beraubung, schlachten und fleischlichem Wesen, und, dass wirs mit eim Wort sagen, zu Verwerfung des heiligen Gehorsams, der besser ist, denn alles Opfer? Und thun dasselb unter dem Schein der Freiheit, so man doch sie findet Knechte des Verderbens.         For hvad søger disse mennesker andet end at vække forargelse? Hvad råder de til, andet end til opsætsighed, strid, ejendomsrøveri, slagsmål og kødeligt væsen, og, hvis vi skal sige det med ét ord, til forkastelse af den hellige lydighed, den, der er bedre end alle ofre? Og det gør de under skin af frihed, selv om man dog finder, at de er slaver af fordærvet.

¹⁴ Aber es ist nicht, lieben Kinder, es ist nicht die Freiheit, die der Herr seinen Auserwähleten im Evangelio verheisst, durch welche wir seinem Gesetz, und seinen Statthaltern auf Erden (wilche er auch, als sich selbs (n14) will gehort haben, weil sie auf Moses Stuhel sitzen, ob sie gleich böse sind,) unterthan sind, dass wir der Sund los werden: Men, kære børn, det er ikke den frihed, som Herren forjætter sine udvalgte i evangeliet, hvorved vi er underdanige under hans lov og hans statholdere på jorden (som han da også vil have, at vi skal høre, som vi hører ham selv, fordi de sidder på Moses' stol, også selv om de er onde), hvilken underdanighed skal føre til, at vi bliver fri for synden.

¹⁵ sondern es ist die Freiheit, die Lucifer sucht, da er dem Allerhohisten wollt gleich sein, dem er unterthan sein sollt, und setzt seinen Stuhel zur Mitternacht, von dannen er gestossen ist in der Höllen Grund. Nej, det er den frihed, som Lucifer søger, den, hvor han vil være den allerhøjeste lig, ham, han skal være underlagt, og han sætter sin stol ved midnat, og derfra skal han stødes ned i helvedes afgrund.

¹⁶ Wilchs Ende auch ohn Zweifel Martino Luther begegen wird, und allen, die ihm anhangen, wo sie nicht aufs Eilendest sich bessern, und wiederzukommen sich fleissen zu der Kirchen Einikeit, von wilcher sie sich verdammlich gescheiden haben, ausser wilcher, als ausser der Arca Noä, Niemand kann selig werden. Den afslutning vil uden tvivl da også møde Martin Luther og alle dem, som knytter sig til ham, hvis de ikke så hurtigt som muligt forbedre sig og beflitter sig på at komme tilbage til den kirkens énhed, fra hvilken de på fordømmelig vis har skilt sig ud, for udenfor den kan ingen blive salig, for at være udenfor den er som at være udenfor Noas ark.

¹⁷        Denn es ist kein Zweifel, dass solche und ihre gleichen die sein, von denen der heilige Apostel Petrus redet, (2. Epist. 2,1), da er verkundigt, dass unter den Gläubigen wurden aufkommen falsche Lehrer, die verdammliche Orden wurden neben einfuhren, und den Gott verleuken, der sie erkauft hat, (E415) und uber ein sich selb schnell Verdammniss fuhren.        For der er ingen tvivl om, at disse mennesker og deres lige er dem, som den hellige apostel Peter taler om (2 Pet 2,1), når han forudsiger, at der blandt de troende vil fremstå falske lærere, som vil indføre fordømmelige ordener ved siden af, og fornægte den Gud, der har løskøbt dem og føre en hurtig fordømmelse ind over sig selv.

¹⁸ Und setzt hernach (V. 2), dass viel ihrem Verderben wurden nachfolgen. Durch wilche (spricht er,) wird der rechte Weg verlästert werden, und durch Geiz mit erdichten Worten werden sie umb euch handtieren, wilcher Urtheil von Langes her sich nicht säumet, und ihr Verdammniss schläft nicht. (n18) Og han fortæller efterfølgende, at mange vil følge deres fordærvelse, og han siger, at gennem dem, vil den rette vej blive bespottet og gennem pengebegær vil de med opdigtede ord herske over jer, og at denne dom for længe siden er fældet over dem, og at deres fordømmelse ikke sover.

¹⁹ Und über ein wenig hernach sprich er (v. 6): Vielmehr aber die, (vernehmet, wird Gott strafen,) die dem Fleische nach, in der unreinen Lust wandeln, und die Hirrschaften verachten, thurstig, hoch von sich halten, furchten sich nicht Orden einzufuhren, und sind Lästerer. Solchs alles, obs nicht diesem eben sei, lassen wir euch richten. (n19) Og lidt efter siger ham: "Og også de mennesker, [nemlig vil Gud straffe] som vandre efter kødet i uren lyst, og foragter øvrighederne, hensynsløse og selvhævdende, som de er, frygter de ikke for at indføre ordener, og de er spottere". Alt dette, om det ikke netop er ham, det drejer sig om, lader vi jer om at bedømme.

²⁰        Darumb, ihr Allerliebsten, vermahen wir euch in unserm Herrn Jesu Christo, und durch seine herzliche Barmherzigkeit bitten und flehen wir euch, die wir euch in unsers Herzen Grund haben, dass ihr euch in jener Irrthum, die euch die päpstliche Vorsichtikeit als mit Finger zeiget hat, (n20), nicht fuhren lasst, sondern vielmehr, als die auserwählten Kinder, und das erworben Volk, in den Fussstapfen eur Väter und aller Heiligen, wilche je die rechte Landstrasse der evangelischen Wahrheit gegangen sind, anhanget, und jener schädliche, treulose, lästerliche, teufeliche, und, dass wirs auf einmal sagen, die Lehre, die zum Tod führet, sampt ihren Meistern, wie die Hölle scheuet, und ihr vergiftige Bücher nicht allein ungelesen, sondern auch nicht zuhoren, die sie lesen oder lehren, lasst, und auch nicht grüsset die Lutherischen, die nicht wollen wieder zurecht kommen. (n20a)          Derfor, I allerkæreste, formaner vi jer i vor Herre Jesus Kristus, og vi beder og bønfalder jer, som vi har i vort hjertes grund, ved hans hjertelige barmhjertighed, at I ikke lader jer føre ind i denne vildfarelse, som den pavelige omhu som med sin finger har påpeget for jer, men snarere, som de udvalgte børn, og det udvalgte folk, knytte jer til jeres fædres og alle de helliges fodspor, de, som har gået den evangeliske sandheds rette vej, og afsky som helvede denne skadelige, troløse, bespottelige djævelske, og for at sige det på én gang: den lære, der fører til døden, og dens ophavsmænd, så I ikke blot lader deres forgiftede bøger være ulæste, men også undlader at høre på dem, der læser dem eller lærer efter dem, og heller ikke hilser på de lutherske, som ikke vil komme tilbage til den rette vej.

²¹       Es soll euch aber nicht bewegen, dass die (E415) Lutherischen der heiligen Schrift Wort unter ihre Lehre mengen. Denn weil ihr wisset, dass sich dess alle Ketzer allezeit geflissen haben, und nie keiner ein neue Lehre hat eingeführet, die er nicht mit Sprüchen der heiligen Schrift zu bestätigen sich unterwunden habe. (n21)           Men lad jer ikke anfægte af, at de lutherske blander den hellige skrifts ord ind i deres lære. For det skal I vide, at alle kættere til alle tider har beflittet sig på netop det, og at ingen nogensinde har indført en ny lære, som han ikke har været så fræk at bekræfte med skriftsteder.

²² Denn gleichwie die, so der Gift Bitterkeit wollen hindern, decken dieselbe mit Honig, oder sonst mit eim guten Geschmack, also schmieren auch diese ihr eigen Gift mit der Süssikeit himmlischer Wort, und gebens zu trinken den schlechten einfältigen Seelen, auf dass sie dieselben also deste leichter vergiften mugen. For ganske som de, der vil forhindre giftens bitterhed i at blive smagt, dækker den med honnung, eller med en anden god smag, sådan oversmører også disse deres egen gift med de himmelske ords sødhed, og de giver det jævne, enfoldige sjæle at drikke, for at de des lettere skal blive forgiftet.

²³         Wiewohl wir kaumet gläuben, dass Jemand so alber sei, so er das Licht göttlichs Angesichts ansehen will, das auf alle Menschen gezeichnet ist, nicht alsobald verstehen müge, dass solche Leut irrige und Lügenlehrer sind, und nicht der Wahrheit, und Neuerung anfahen (n23), nicht, dass sie der Seelen Heil suchten, sintemal sie ihr eigen offentlich verdammen, sondern dass sie nur sagen, was man gern horet, und weg thun, das dem fleischlichen und sinnlichen Menschen zu schwer däucht in dem engen Wege des Herrn, und ihre tödtliche Lehre denselben fleischlichen Menschen (wilcher allezeit die grösste Zahl ist,) deste angenehmer und gläublicher machen, und sie mit ihn in die Schuld ewiger Verdammniss verwickeln, die ihn und andern ungläubigen Kindern bereitet ist.         Selv om vi dårlig nok kan tro, at nogen er så naiv, at han, når han ser det guddommelige ansigts lys, som er tegnet på alle mennesker, ikke med det samme kan forstå, at disse mennesker er vildfarende og lærer løgn og ikke sandhed, og begynder på nye ting, ikke, fordi de søger sjælenes frelse, eftersom deres egne offentligt fordømmer dem, men sådan at de kun siger det, man gerne vil høre, og fjerner det, der forekommer for vanskeligt for det kødelige og sanselige menneske på Herrens snævre vej, og gør deres dødelige lære des mere behagelig og troværdig for disse kødelige mennesker (som altid er de fleste), og vikler dem ind i den evige fordømmelses skyld, soom er beredt dem og alle andre vantro børn.

²⁴        Aber es wird sonder Zweifel diesen Lehrern begegen, das ihren Vorfahren, derselben oder ander Ketzereien Meistern, begegenet ist; wie man weiss, so oft sie ihren hoffärtigen Verstand vermassen zu erheben wider die Erkenntniss Gottis, wilche ein Zeitlang durch Gottis Verhängen, umb der Leut Sund willen, glückselig, und gleich wie die Cedern Libani, erhohet anzusehen war; aber zuletzt hat allzeit Wahrheit die Lügen überwunden, und die Weisheit, die (E417) alle Ding gütig beschickt, hat die Bosheit Schau getragen.         Men uden tvivl vil det samme møde disse lærere, som mødte deres forgængere, ophavsmændene til dette og til andre kætterier. Som man véd, så snart de formastede sig til at hæve deres hovmodige forstand mod erkendelsen af Gud, så kunne de nok en tid lang i kraft af Guds langmodighed for menneskers synders skyld se ud, som var de lyksalige og, som Libanons cedre, burde anses for ophøjede, men til sidst har dog altid sandheden overvundet løgnen, og den visdom, som barmhjertigt beskikker alle ting, har stillet ondskaben til skue.

²⁵        Aber weil wir sehen, wie grossen Schaden solcher vergiftiger Bücher Drucken, Verkäufen und Lesen dem rechten Glauben und Gottisdienst in die Länge und Breite gethan habe, so vermahnen wir euch in dem Herrn, wilchen dieser berümbten Stadt Uberkeit befohlen ist, und in Kraft des heiligen Gehorsams, und bei Drauen des göttlichen Gerichts fodern wir, dass ihr gedenkt an eur gewohnte Gottesfurchtikeit, gegen Gott und seinem Glauben, und an eur furtreffliche Fursichtikeit, dass ihr in allewege verschafft, dass bei euch oder in eur Stadt Gebiet solche gedruckte Bücher hinfurt nicht verkauft, oder die noch nicht gedruckt sind, hinfurt nicht gedruckt werden; sondern wie viel ihr derselben in benannter eur Stadt findet, verbrennen lasset, nach dem Urtheil päpstliches Stuhels und kaiserlichem Gebot.        Men fordi vi ser, hvor store skader trykningen, salget og læsningen af sådanne forgiftede bøger har gjort for den rette tro og gudstjeneste i længden og bredden, så formaner vi jer i Herren, til hvem denne berømte bys øvrighed er befalet, og i kraft af den hellige lydighed, og med trussel om den guddommelige dom kræver vi, at I betænker jeres hidtidige gudfrygtighed overfor Gud og troen på ham, og på den fortræffelige forsigtighed, som I overalt udviser, så at hos jer eller i jeres bys område den slags bøger fremover ikke vil blive solgt, eller de, der endnu ikke er trykt, ikke vil blive trykt; men at I, så mange som I finder i ovennævnte jeres by, vil lade dem brænde, efter den pavelige stols dom og det kejserlige påbud.

²⁶      Wo ihr aber nachlässig sein wurdet, zu bessern eur verkehreten Buchdrucker, wilche, als zu gläuben ist, mit Geld durch die Lutherischen verruckt sind, (ists anders wahr (n26), das wir gehort haben) aufs Willigst der Lutherischen Bücher drucken, und mit nichte drucken wollen die Bücher, die von den rechten Christen, wider sie, für die Wahrheit geschrieben werden:         Men hvis I bliver efterladende med at forbedre jeres forkert vendte bogtrykkere, som -- det må man tro -- er blevet forført med penge af de lutherske, (om det ellers er sandt, hvad vi har hørt) glad og gerne trykker de lutherske bøger og ikke vil trykke de bøger, som er skrevet af rette kristne imod dem, til fordel for sandheden:

²⁷ so verkunden wir euch, dass ihr der gottlichen und schrecklichen Rache nicht entgehen werdet, ob ihr auch die Allerchristlichsten seid. (n27) Denn ihr dürft nicht meinen, dass ihr Gott gnug thut, dass ihr fur euch selb seinen Glauben ganz und unverrückt haltet, wo ihr nicht auch, so viel ihr vermügt, Fleiss thut, dass alles von euch aufs Eilendist weg gethan werde, das eure Brudere ärgern, und in solchen Irrthum zu fuhren geschickt ist. så forkynder vi jer, at I ikke vil undgå den guddommelige og skrækkelige hævn, om I så var de allermest kristelige. For I må ikke tro, at I gør tilstrækkeligt overfor Gud, når blot I selv helt og holdent holder urokkelig fast ved hans tro, hvis I ikke også, så meget I formår, gør jer umage med hurtigst muligt at få fjernet alt det, der kan forarge jeres brødre og er velegnet til at føre dem ud i denne vildfarelse.

²⁸         Denn wer nicht mit dem Herrn ist, der wird beweiset, dass er wider ihn sei. Und wer solchs Ubel nicht austreibet, so er kann, der wird geacht fur Gott, als hab ers zugericht und eingetrieben. Es ist itzt Zeit, dass sich offenbaren die, so unter (E418) euch erwählet und bewährt sind, da ein iglicher unter euch, so er frumm ist, auch von ihm selbs sich soll ein Mauer setzen fur das Haus des Herrn, dass er die Kron der Ehren, wilche verheissen wird denen, die sich redlich halten, von demselbigen Herrn zu erlangen, würdig sei.         For den, der ikke er med Herren, han får at vide, at han er imod ham. Og den, der ikke uddriver dette onde, så vidt han kan, han regnes overfor Gud for én, der har begyndt på det og drevet på med det. Nu er det tid, at de bliver åbenbare, som hos jer er udvalgt og bevaret, eftersom enhver iblandt jer, hvis han er from, også af sig selv skal stille sig op som en mur for Herrens hus, så han kan være værdig til den ærens krone af denne herre, der forjættes dem, der opfører sig retskaffent.

²⁹ Geben zu Rom bei St. Peter, unter dem Fingerring, am letzten Tag Novembris 1522. Unsers Papstthums ersten Jahre.
T. Hezius. Givet i Rom ved Skt. Peter, under fingerringen, den sidste dag i november 1522, i vort pavedømmes første år.
T. Hezius.

³⁰ Martinus Luther.
Allen christlichen Lesern Gnad und Fried in Christo, und keinen päpstlichen Segen zuvor. Martin Luther.
Jeg ønsker, at Guds nåde og fred i Kristus må være med alle kristne læsere, dog uden pavelig velsignelse som tilforn. (#6)

³¹       Das hat noch nie kein Papst gethan, das dieser Papst thut, der das Urtheil aus der Hand gibt, den zu Bamberg, dass sie richten sollen, ob St. Peters Spruch von ihm recht eingefuhrt und ausgelegt sei.          Hvad denne pave gør, han endnu ingen pave gjort: Han giver bedømmelsen fra sig, overlader den til dem fra Bamberg, så det er dem, der skal bedømme, om Skt. Peters ord er rigtigt indført og udlagt af ham. (n31)

³² Und ich bitte auch unterthäniglich, nicht alleine die Christen zu Bamberg, sondern allenthalben, wollten solch begeben Urtheil annehmen, und zwischen mir und dem Papst richten, ob Luther oder der Papst Secten, Stände und neu Orden eingesetzt habe, ausser des gemeinen christlichs Glaubens Stand; Og jeg beder underdanigst ikke alene de kristne i Bamberg, men de kristne overalt, at de ville tage denne afgivne domsret til sig, og dømme mellem mig og paven, om det er Luther eller paven, der har indsat sekter, stænder og nye ordener (n32), ved siden af den kristne tros almindelige stand.

³³ item, ob der Luther oder Papst etwas mehr, denn allein Gotts Wort, lehre: so wird man finden, wer die Lügenmeister, hier von St. Peter genennt, sind, und wie fein der Papst Adrian zu Lowen gelernet hat, die Schrift auslegen. Ligeledes: Om det er Luther eller paven, der lærer mere end Guds ord alene. Så skal man nok finde ud af, hvem det er, der er de løgnemestre, der her nævnes af Skt. Peter, og hvor kønt pave Hadrian fra Løven (n33) har lært at udlægge skriften.

³⁴       Item, ob der Luther, oder die Papisten, durch Geiz mit falschen Worten an den Christen handtieren, und ein frei, unkeusch, unverschämpt Leben führen, und den Hirrschaften nicht unterthan sein wollen; item, ob der Luther oder Papst Könige und Fursten veracht, verbannt, uns ins dritte, vierte, neunte Geschlecht verflucht, und so fortan alles, was St. Peter in eingefuhrtem Spruch sagt.         Ligeledes: Om det er Luther eller papisterne, der regerer over de kristne med pengebegær og falske ord og fører et frit, ukysk, frækt levned, og ikke vil være underlagt øvrighederne. Ligeledes, om det er Luther eller paven, der foragter konger og fyrster, sætter dem i band, forbander dem i tredie, fjerde, niende led, og så videre med alt, hvad Skt. Peter siger i det fremlagte skriftsted. (n34)

³⁵        Aber, Gott sei Lob und Dank! des Papsts und der Papisten Narrheit und Unverstand will ganz erfür (E419) an den Tag kommen, dass sie zu Spott und zu Schanden werden, und sich selb fur Idermann verachtlich machen.          Men, gudskelov! pavens og papisternes naragtighed og uforstand vil ganske tydeligt komme for dagen, så de bliver til spot og skam, og gør sig selv til grin for enhver.

³⁶ Damit Daniel erfullet werde, da er vom Endchrist spricht: Er soll ohn Hand zustöret werden, Daniel 8,25, und Paulus 2. Tim. 3,8f: Aber sie sollens nicht ausfuhren; sondern ihr Unweisheit wird idermann offenbar werden; wie Jannes und Jambres geschach. (n36) Det sker, for at Daniels ord kan gå i opfyldelse, dèr, hvor han taler om antikrist: Han skal tilintetgøres uden hånds hjælp (Dan 8,25) og dèr, hvor Paulus i 2 Tim 2,8f siger: Men de skal ikke udføre det; men deres mangel på visdom skal blive åbenbar for enhver; ligesom det skete med Jannes og Jambres.

³⁷      Ists nicht Sund und Schande, dass der Papst, der uber alle Christen Meister sein will, nicht mehr zu sagen weiss, denn also: Der Luther will alleine klug sein, sollten wir mit so viel unsern Vorfahren geirret haben? Weibisch, kindisch, mönchisch und sophistisch Klagen sind das.         Er det ikke synd og skam, at den pave, der vil være mester over alle kristne, ikke har mere at sige end dette: Luther vil alene være klog, skulle vi og så mange af vore forfædre virkelige været faret vild? Det er kvindagtige, barnagtige, munkeagtige og sofistiske beklagelser.

³⁸ Ein Papst sollte Schrift fuhren, und tapper daher also sagen: Siehe da, hie steht Gottes Wort, also und also hat Luther wider Gottis Wort geredt. Nu aber schweigt er dess gar fein, und spricht: Also und also hat Luther wider langen Brauch, wider Gewohnheit, wider die Lehrer geredt; gerade als stund unser Glaub auf langem Brauch und Gewohnheit und Lehrer Wort. En pave skulle føre skriften i marken og derfor kraftigt sige som følger:Se her, her står Guds ord, sådan og sådan har Luther talt imod Guds ord. Men nu tier han bare kønt om det og siger: sådan og sådan har Luther sagt imod lang tids skik og brug, imod traditionen, imod lærerne; som om vores tro byggede på lang tids skik og brug, på traditionen eller på lærernes ord.

³⁹       Ist Gewohnheit und langer Brauch alleine gnug, warumb glauben wir nicht mit den Juden, Türken und Heiden? Warumb halten wirs nicht mit dem Teufel, der immer gewohnet hat, böse zu sein?          Hvis tradition og lang tids skik og brug er alene er nok, hvorfor tror vi så ikke det samme som jøderne, og tyrkerne og hedningerne? Hvorfor holder vi ikke med djævelen, der altid har haft for skik at være ond?

⁴⁰ Ist aber Gewohnheit alleine nicht gnug; warumb zeigt er nicht an den rechten Grund dieser Gewohnheit? Oder, warumb sollten wir nicht fragen noch Ankunft solcher Gewohnheit, ob sie recht oder nicht recht sei? Unser Gott heisst je nicht Gewohnheit, sondern Wahrheit; und unser Glaube gläubt auch nicht auf Gewohnheit, sondern an die Wahrheit, die Gott selbs ist. Men hvis tradition alene ikke er nok, hvorfor viser han os så ikke den rette begrundelse for denne tradition? Eller: hvorfor skulle vi ikke spørge efter, hvornår dette er blevet tradition, om den er ret eller ikke ret? Vores Gud hedder jo ikke tradition, og vores tro tror heller ikke på tradition, men på den sandhed, som er Gud selv.

⁴¹        Er rühmet auch, dass allezeit die Wahrheit bisher der Lügen obgelegen ist. Wahr ists, dass Wahrheit endlich obliegt, aber gar oft underdruckt wird; denn sie muss zuweilen, gleich wie Christus, sterben, aber doch wieder auferstehen.         Han praler også af, at sandheden altid hidtil har været løgnen overlegen. Sandt er det, at sandheden omsider er overlegen, men den er ganske ofte blevet undertrykt; for den må af og til, ganske som Kristus, dø, men den står dog op igen.

⁴² Also ist unter dem Papstthum die christliche Wahrheit unterdruckt gewesen, wie Daniel 8,12 verkündigt hat, dass zu (E420) des Endchrists Zeiten die Wahrheit solle öffentlich niedergeschlagen werden. (n42) Sådan er den kristelige sandhed blevet undertrykt under pavedømmet, som Dan 8,12 har forudsagt det, at på antikrists tider skal sandheden offentlige blive slået ned.

⁴³ Aber des Unterdrückens ist nu ein Ende. Die Wahrheit hat lange gnug unter der Lügen gelegen, und mit Christo begraben gewesen: nu muss sie einmal wieder erfür, und die päpstliche Lügen wieder unterdrucken, auf dass allhie der Papst, gleich wie Caiphas, wider sich selb weissage, dass die Wahrheit zu dieser Zeit die Lügen solle Schau tragen. Men nu er det slut med denne undertrykkelse. Sandheden har længe nok ligget under for løgnen og været begravet med Kristus: nu må den endelig frem igen, og de pavelige løgne må igen undertrykkes, for her profeterer paven, ganske som Kajfas, imod sig selv, at sandheden ved denne tid skal stille sandheden til skue. (n43)

⁴⁴       Ich meine auch, sie habs redlich angefangen zu thun. Mich dunkt je, das Papstthum mit seinen Schuppen sei der Welt zum Schauspiel worden, mit kleinen Ehren, dass ihre Büberei, heimlich und öffentlich bisher getrieben, auch die Kinder und Lotterbuben singen;         Jeg mener også, at det er på redelig måde, jeg er begyndt på det. Jeg synes jo, at pavedømmet med dets fulde lader er blevet et skuespil for verden med kun lidt ære, og at dets skurkestreger, som de hemmeligt og offentligt hidtil har drevet, dem synger selv børn og driverter om.

⁴⁵ gleichwie es den Abgöttern ging, zu der Apostel und Märterer Zeiten, dass ihn vergolten werde ihr Hohmuch, die zuvor auch den höhisten Königen und Fursten schrecklich (wilche auch aufs Höhist von ihnen veracht,) sind gewesen, nu aber auch den verachtisten und geringsten Menschen veracht und ein Spott sind; Ganske som det gik med afguderne på apostlenes og martyrernes tid, at deres overmod blev gengældt dem, de, som tidligere havde opført sig på det skrækkeligste overfor de højste konger og fyrster (som også var højlig foragtet af dem), de blev nu foragtet og til spot for selv de mest foragtelige og ringe mennesker.

⁴⁶ auf dass der Spruch Isaiä, c. 33,1 erfüllet werde: Weh dir, du Räuber, du wirst wieder beraubt werden; und du Verachter, du wirst wieder veracht werden: wenn du nu ausgeraubt hast, wirst du beraubt werden, und wenn du aus veracht hast, sollt du veracht werden; und wie Christus sagt Matth. 7,2: Mit wilchem Maass ihr messet, wird man euch wieder messen. Således går Es 33,1 i opfyldelse: Vé dig, du røver, du skal selv blive berøvet, og du foragter, du skal selv blive foragtet: når du har røvet færdig, vil du blive berøvet, og når du er færdig med din foragt, skal du selv foragtes. Og det siger også Kristus i Matt 7,2: Det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.

⁴⁷      Und mir ist leid, dass ich solchem Breve so gut Deutsch hab müssen geben; den solch elend barmherzig Kuchenlatin wohl werth wäre eins geringen Deutschs. Aber Gott wundert an dem Endchrist, dass er ihm so gar kein Glück mehr lässit, dass er auch hinfurt weder Sprach noch Kunst mehr kann, und allerdinge zum Kind und Narren worden ist.           Og det gør mig ondt, at jeg har været nødt til at gengive denne skrivelse på et så godt tysk. For ih, du forbarmede, det elendige køkkenlatin skulle have haft et meget ringere tysk. Men Gud gør underværker med antikrist, så han slet ikke lader ham have held til noget mere, så han også fremover hverken kan noget sprog eller nogen kunst og på enhver måde er blevet til et barn og en nar.

⁴⁸ Es ist Schande, dass man solch Latin auch zu den Deutschen schreibt, und solch tölpisch Auslegen der Schrift vernunftigen Leuten thar furgeben. Es ist alles recht und fein papistisch, und münchisch, und Lovonisch.
M. D. xxiij. Det er skændigt, at man skriver til tyskerne på et sådant latin, og vover at fremlægge for fornuftige folk en så idiotisk udlægning af skriften. Men det er altsammen ret og smukt papistisk, munkeagtigt og løvenagtigt. År 1523.

⁴⁹ c

⁵⁰ c

⁵¹ c

Noter:

n3: Luther bemærkning: Christus ist schlecht heilig, der Papst der allerheiligst. (Kristus må nøjes med at være hellig, paven er allerhelligst).

n6: Luther bemærkning: Mir nit des Hirten. (Jeg gi'r pokker i den hyrde).

n9: Luther bemærkning: Dem Papst. (dvs til paven).

n10: Luther bemærkning: Der Papst schilt hie nicht, es sind eitel Zuckerwort des Heil. Geists. (Man må ikke tro, at paven her skælder ud, nej, han taler lutter sukkerord ud af helligånden).

n12: Luther bemærkning: Des Papsts. (dvs på pavens vej)

n14: Luther bemærkning. Das war Zeit, auf dass man o bosen Tyrannen ja fest sitzen lasse (Ja, det ville være skønt, så kunne man lade de onde tyranner sidde fast i sædet).

n18: Luther bemærkning: Wo die mancherlei Orden und der Geiz im geistlichen Stand herkommen, frage man eins iglichen Gewissen. Der Papst wills nicht wissen. (Hvor de mange forskellige ordener og hvor pengebegærligheden i den gejstlige stand er kommet fra, må enhver spørge sin samvittighed om; paven aner det ikke)
RR-note: 2 Pet 2,1-3 DO: Der var dog også falske profeter i folket, ligesom der også blandt jer vil komme falske lærere, som vil indsmugle ødelæggende vranglærdomme og tilmed fornægte den Herre, som købte dem. De nedkalder en brat tilintetgørelse over sig selv, v2 men mange vil følge dem i deres udsvævelser, og sandhedens vej vil komme i vanry på grund af dem. v3 I deres griskhed vil de søge at udnytte jer ved hjælp af opdigtede historier; men dommen over dem er fældet for længe siden, og deres fortabelse slumrer ikke. Vulgata: fuerunt vero et pseudoprophetae in populo sicut et in vobis erunt magistri mendaces qui introducent sectas perditionis et eum qui emit eos Dominum negant superducentes sibi celerem perditionem 2:2 et multi sequentur eorum luxurias per quos via veritatis blasphemabitur 2:3 et in avaritia fictis verbis de vobis negotiabuntur quibus iudicium iam olim non cessat et perditio eorum non dormitat.

n19: Luther bemærkning: Dess thut des Papst Volk gar nichts; das merk wohl, denn hie soll man des Papsts Kunst urtheilen. (Men bedømme det hver især, det er netop, hvad papisterne ikke gør; læg vel mærke til det, for det er her, man skal bedømme pavens kunst).
RR-note: 2 Pet 2,6: DO: Byerne Sodoma og Gomorra dømte han til undergang og lagde dem i aske og gjorde dem dermed til et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter. Vulgata: 2:6 et civitates Sodomorum et Gomorraeorum in cinerem redigens eversione damnavit exemplum eorum qui impie acturi sunt ponens. Det er dog ikke dette vers, paven gengiver, men vers 10, der lyder således DO: især dem, der beherskes af kødet i smudsigt begær og foragter Herrens myndighed. Hensynsløse og selvhævdende, som de er, viger de ikke tilbage for at spotte overjordiske magter. Vulgata: magis autem eos qui post carnem in concupiscentia inmunditiae ambulant dominationemque contemnunt audaces sibi placentes sectas non metuunt blasphemantes.
.
n20: Luther bemærkning: Aber nicht mit Gottes Finger noch Zungen. (Men ikke med Guds finger eller tunge).

n20a: Luther bemærkning: Süsse, süsse, süsse Wort sind das, wilche so der Luther redet, müsst er aus keinem guten Geist reden. (Det er søde, meget søde ord, og hvis det var Luther, der sagde dem, ville man tro, at han ikke talte ud af nogen god ånd).

n21: Luther bemærkning: Darumb sind die Papisten so rein, denn sie mit allem Fleiss sich hüten, dass sie ja nicht viel Schrift, sondern eitel Menschenlehre fuhren. (Derfor er papisterne så rene, for de vogter sig med al flid for ikke at fremføre mange skriftsteder, men kun menneskelære).

n23: Luther bemærkning: Wie fein der Papst die Schrift ausleget, der das gottlich Licht naturlich Vernunft heisst. (Hvor kønt udlægger ikke paven skriften, han, som kalder det guddommelige lys den naturlige fornuft).

n26: Luther bemærkning: Ein schön Artikel päpstlichs Glaubens. (Om det ellers er sandt: Smukt udtryk for pavens tro!)

n27: Luther bemærkning: Siehe, siehe, sollen auch die Christlichsten verdampt sein. (Se lige her, skal nu også de mest kristelige være fordømte?)

n31: Luther tænker på Hadrians bemærkning i #19: "Alt dette, om det ikke netop er ham, det drejer sig om, lader vi jer om at bedømme". Paverne plejer at tale autoritativt, som f. eks. i bullen mod Luther, hvor tingene ikke lægges frem til diskussion, eller i kravet om, at det er paven, der har magt til at udlægge skriften.

n32: Luther oversætter sectas i 2 Pet 2,1 ved "ordener", se #17.

n33: Pave Hadrian var, før han blev pave, kardinal fra Løven. (= Louvain i Belgien). Han skrev en efterskrift til Løven-teologernes afvisning af Luthers lære, se koeln-loeven#56.

n34: Luther har året for brugt 2 Pet 2,1ff som en forudsigelse af pavedømmet, se falsk-stand#53!

n36: RR-note: Dan 8,25: DO: Men han skal blive knust, og det ikke ved menneskehånd! Vulgata: et contra principem principum consurget, et sine manu conteretur. 2 Tim 3,8f: DO: Ligesom Jannes og Jambres trodsede Moses, sådan trodser også disse mennesker sandheden; de har fået deres dømmekraft ødelagt, og deres tro står ikke sin prøve. v9 Men de skal ikke få mere fremgang, for det skal blive klart for alle, hvor vanvittige de er, sådan som det også skete med de to andre. Vulgata: quemadmodum autem Iannes et Mambres restiterunt Mosi ita et hii resistunt veritati homines corrupti mente reprobi circa fidem 3:9 sed ultra non proficient insipientia enim eorum manifesta erit omnibus sicut et illorum fuit.

n42: Dan 8,12: DO. v12 Dets hær blev på forbryderisk vis stillet op for at hindre det daglige offer; det kastede sandheden til jorden og havde held med, hvad det gjorde.

n43: Det kan være Joh 11,49ff, Luther tænker på: DO: Men en af dem, Kajfas, som var ypperstepræst det år, sagde til dem: »I forstår ikke noget som helst. v50 I tænker heller ikke på, at det er bedre for jer, at ét menneske dør for folket, end at hele folket går til grunde.« v51 Det sagde han ikke af sig selv; men som ypperstepræst det år profeterede han, at Jesus skulle dø for folket; v52 og ikke for folket alene, men også for at samle Guds spredte børn til ét.

³¹ Das hat noch nie kein Papst gethan, das dieser Papst thut, der das Urtheil aus der Hand gibt, den zu Bamberg, dass sie richten sollen, ob St. Peters Spruch von ihm recht eingefuhrt und ausgelegt sei.	Hvad denne pave gør, han endnu ingen pave gjort: Han giver bedømmelsen fra sig, overlader den til dem fra Bamberg, så det er dem, der skal bedømme, om Skt. Peters ord er rigtigt indført og udlagt af ham. (n31)
³² Und ich bitte auch unterthäniglich, nicht alleine die Christen zu Bamberg, sondern allenthalben, wollten solch begeben Urtheil annehmen, und zwischen mir und dem Papst richten, ob Luther oder der Papst Secten, Stände und neu Orden eingesetzt habe, ausser des gemeinen christlichs Glaubens Stand;	Og jeg beder underdanigst ikke alene de kristne i Bamberg, men de kristne overalt, at de ville tage denne afgivne domsret til sig, og dømme mellem mig og paven, om det er Luther eller paven, der har indsat sekter, stænder og nye ordener (n32), ved siden af den kristne tros almindelige stand.
³³ item, ob der Luther oder Papst etwas mehr, denn allein Gotts Wort, lehre: so wird man finden, wer die Lügenmeister, hier von St. Peter genennt, sind, und wie fein der Papst Adrian zu Lowen gelernet hat, die Schrift auslegen.	Ligeledes: Om det er Luther eller paven, der lærer mere end Guds ord alene. Så skal man nok finde ud af, hvem det er, der er de løgnemestre, der her nævnes af Skt. Peter, og hvor kønt pave Hadrian fra Løven (n33) har lært at udlægge skriften.
³⁴ Item, ob der Luther, oder die Papisten, durch Geiz mit falschen Worten an den Christen handtieren, und ein frei, unkeusch, unverschämpt Leben führen, und den Hirrschaften nicht unterthan sein wollen; item, ob der Luther oder Papst Könige und Fursten veracht, verbannt, uns ins dritte, vierte, neunte Geschlecht verflucht, und so fortan alles, was St. Peter in eingefuhrtem Spruch sagt.	Ligeledes: Om det er Luther eller papisterne, der regerer over de kristne med pengebegær og falske ord og fører et frit, ukysk, frækt levned, og ikke vil være underlagt øvrighederne. Ligeledes, om det er Luther eller paven, der foragter konger og fyrster, sætter dem i band, forbander dem i tredie, fjerde, niende led, og så videre med alt, hvad Skt. Peter siger i det fremlagte skriftsted. (n34)
³⁵ Aber, Gott sei Lob und Dank! des Papsts und der Papisten Narrheit und Unverstand will ganz erfür (E419) an den Tag kommen, dass sie zu Spott und zu Schanden werden, und sich selb fur Idermann verachtlich machen.	Men, gudskelov! pavens og papisternes naragtighed og uforstand vil ganske tydeligt komme for dagen, så de bliver til spot og skam, og gør sig selv til grin for enhver.
³⁶ Damit Daniel erfullet werde, da er vom Endchrist spricht: Er soll ohn Hand zustöret werden, Daniel 8,25, und Paulus 2. Tim. 3,8f: Aber sie sollens nicht ausfuhren; sondern ihr Unweisheit wird idermann offenbar werden; wie Jannes und Jambres geschach. (n36)	Det sker, for at Daniels ord kan gå i opfyldelse, dèr, hvor han taler om antikrist: Han skal tilintetgøres uden hånds hjælp (Dan 8,25) og dèr, hvor Paulus i 2 Tim 2,8f siger: Men de skal ikke udføre det; men deres mangel på visdom skal blive åbenbar for enhver; ligesom det skete med Jannes og Jambres.
³⁷ Ists nicht Sund und Schande, dass der Papst, der uber alle Christen Meister sein will, nicht mehr zu sagen weiss, denn also: Der Luther will alleine klug sein, sollten wir mit so viel unsern Vorfahren geirret haben? Weibisch, kindisch, mönchisch und sophistisch Klagen sind das.	Er det ikke synd og skam, at den pave, der vil være mester over alle kristne, ikke har mere at sige end dette: Luther vil alene være klog, skulle vi og så mange af vore forfædre virkelige været faret vild? Det er kvindagtige, barnagtige, munkeagtige og sofistiske beklagelser.
³⁸ Ein Papst sollte Schrift fuhren, und tapper daher also sagen: Siehe da, hie steht Gottes Wort, also und also hat Luther wider Gottis Wort geredt. Nu aber schweigt er dess gar fein, und spricht: Also und also hat Luther wider langen Brauch, wider Gewohnheit, wider die Lehrer geredt; gerade als stund unser Glaub auf langem Brauch und Gewohnheit und Lehrer Wort.	En pave skulle føre skriften i marken og derfor kraftigt sige som følger:Se her, her står Guds ord, sådan og sådan har Luther talt imod Guds ord. Men nu tier han bare kønt om det og siger: sådan og sådan har Luther sagt imod lang tids skik og brug, imod traditionen, imod lærerne; som om vores tro byggede på lang tids skik og brug, på traditionen eller på lærernes ord.
³⁹ Ist Gewohnheit und langer Brauch alleine gnug, warumb glauben wir nicht mit den Juden, Türken und Heiden? Warumb halten wirs nicht mit dem Teufel, der immer gewohnet hat, böse zu sein?	Hvis tradition og lang tids skik og brug er alene er nok, hvorfor tror vi så ikke det samme som jøderne, og tyrkerne og hedningerne? Hvorfor holder vi ikke med djævelen, der altid har haft for skik at være ond?
⁴⁰ Ist aber Gewohnheit alleine nicht gnug; warumb zeigt er nicht an den rechten Grund dieser Gewohnheit? Oder, warumb sollten wir nicht fragen noch Ankunft solcher Gewohnheit, ob sie recht oder nicht recht sei? Unser Gott heisst je nicht Gewohnheit, sondern Wahrheit; und unser Glaube gläubt auch nicht auf Gewohnheit, sondern an die Wahrheit, die Gott selbs ist.	Men hvis tradition alene ikke er nok, hvorfor viser han os så ikke den rette begrundelse for denne tradition? Eller: hvorfor skulle vi ikke spørge efter, hvornår dette er blevet tradition, om den er ret eller ikke ret? Vores Gud hedder jo ikke tradition, og vores tro tror heller ikke på tradition, men på den sandhed, som er Gud selv.
⁴¹ Er rühmet auch, dass allezeit die Wahrheit bisher der Lügen obgelegen ist. Wahr ists, dass Wahrheit endlich obliegt, aber gar oft underdruckt wird; denn sie muss zuweilen, gleich wie Christus, sterben, aber doch wieder auferstehen.	Han praler også af, at sandheden altid hidtil har været løgnen overlegen. Sandt er det, at sandheden omsider er overlegen, men den er ganske ofte blevet undertrykt; for den må af og til, ganske som Kristus, dø, men den står dog op igen.
⁴² Also ist unter dem Papstthum die christliche Wahrheit unterdruckt gewesen, wie Daniel 8,12 verkündigt hat, dass zu (E420) des Endchrists Zeiten die Wahrheit solle öffentlich niedergeschlagen werden. (n42)	Sådan er den kristelige sandhed blevet undertrykt under pavedømmet, som Dan 8,12 har forudsagt det, at på antikrists tider skal sandheden offentlige blive slået ned.
⁴³ Aber des Unterdrückens ist nu ein Ende. Die Wahrheit hat lange gnug unter der Lügen gelegen, und mit Christo begraben gewesen: nu muss sie einmal wieder erfür, und die päpstliche Lügen wieder unterdrucken, auf dass allhie der Papst, gleich wie Caiphas, wider sich selb weissage, dass die Wahrheit zu dieser Zeit die Lügen solle Schau tragen.	Men nu er det slut med denne undertrykkelse. Sandheden har længe nok ligget under for løgnen og været begravet med Kristus: nu må den endelig frem igen, og de pavelige løgne må igen undertrykkes, for her profeterer paven, ganske som Kajfas, imod sig selv, at sandheden ved denne tid skal stille sandheden til skue. (n43)
⁴⁴ Ich meine auch, sie habs redlich angefangen zu thun. Mich dunkt je, das Papstthum mit seinen Schuppen sei der Welt zum Schauspiel worden, mit kleinen Ehren, dass ihre Büberei, heimlich und öffentlich bisher getrieben, auch die Kinder und Lotterbuben singen;	Jeg mener også, at det er på redelig måde, jeg er begyndt på det. Jeg synes jo, at pavedømmet med dets fulde lader er blevet et skuespil for verden med kun lidt ære, og at dets skurkestreger, som de hemmeligt og offentligt hidtil har drevet, dem synger selv børn og driverter om.
⁴⁵ gleichwie es den Abgöttern ging, zu der Apostel und Märterer Zeiten, dass ihn vergolten werde ihr Hohmuch, die zuvor auch den höhisten Königen und Fursten schrecklich (wilche auch aufs Höhist von ihnen veracht,) sind gewesen, nu aber auch den verachtisten und geringsten Menschen veracht und ein Spott sind;	Ganske som det gik med afguderne på apostlenes og martyrernes tid, at deres overmod blev gengældt dem, de, som tidligere havde opført sig på det skrækkeligste overfor de højste konger og fyrster (som også var højlig foragtet af dem), de blev nu foragtet og til spot for selv de mest foragtelige og ringe mennesker.
⁴⁶ auf dass der Spruch Isaiä, c. 33,1 erfüllet werde: Weh dir, du Räuber, du wirst wieder beraubt werden; und du Verachter, du wirst wieder veracht werden: wenn du nu ausgeraubt hast, wirst du beraubt werden, und wenn du aus veracht hast, sollt du veracht werden; und wie Christus sagt Matth. 7,2: Mit wilchem Maass ihr messet, wird man euch wieder messen.	Således går Es 33,1 i opfyldelse: Vé dig, du røver, du skal selv blive berøvet, og du foragter, du skal selv blive foragtet: når du har røvet færdig, vil du blive berøvet, og når du er færdig med din foragt, skal du selv foragtes. Og det siger også Kristus i Matt 7,2: Det mål, I måler med, med det skal I selv få tilmålt.
⁴⁷ Und mir ist leid, dass ich solchem Breve so gut Deutsch hab müssen geben; den solch elend barmherzig Kuchenlatin wohl werth wäre eins geringen Deutschs. Aber Gott wundert an dem Endchrist, dass er ihm so gar kein Glück mehr lässit, dass er auch hinfurt weder Sprach noch Kunst mehr kann, und allerdinge zum Kind und Narren worden ist.	Og det gør mig ondt, at jeg har været nødt til at gengive denne skrivelse på et så godt tysk. For ih, du forbarmede, det elendige køkkenlatin skulle have haft et meget ringere tysk. Men Gud gør underværker med antikrist, så han slet ikke lader ham have held til noget mere, så han også fremover hverken kan noget sprog eller nogen kunst og på enhver måde er blevet til et barn og en nar.
⁴⁸ Es ist Schande, dass man solch Latin auch zu den Deutschen schreibt, und solch tölpisch Auslegen der Schrift vernunftigen Leuten thar furgeben. Es ist alles recht und fein papistisch, und münchisch, und Lovonisch. M. D. xxiij.	Det er skændigt, at man skriver til tyskerne på et sådant latin, og vover at fremlægge for fornuftige folk en så idiotisk udlægning af skriften. Men det er altsammen ret og smukt papistisk, munkeagtigt og løvenagtigt. År 1523.
⁴⁹ c
⁵⁰ c
⁵¹ c