Gendøberne

¹   Erstlich ist zu mercken, das jnn dieser frage nicht geredt wird von der Predicanten ampt. Denn die Prediger und Diener des Euangelij füren das schwert nicht, Darumb sollen sie keine leibliche gewalt uben, sondern allein mit rechter leer und predigt wider die jrthum fechten.

For det første skal man lægge mærke til, at der i dette spørgsmål ikke tales om prædikeembedet. For prædikanterne og evangeliets tjenere fører ikke sværdet, derfor skal de ikke udøve nogen legemlig magt, men alene kæmpe mod vildfarelsen med den rette lære og prædiken.

²   Wo sie aber jnn ein ander ampt greiffen und das schwert füren wollen, wie Müntzer that, und wie zu Münster geschehen ist, ist solches unrecht und auffrhur, Sondern hie ist die frage von weltlicher Oberkeit, ob dieselbige schuldig sey der Widertreuffer unrechte leer und der gleichen mit leiblicher gewalt zu wehren und zu straffen.

Men hvis de vil gribe ind i et andet embede og føre sværdet, som Müntzer gjorde, og som det er sket i Münster, så er noget sådant uret og oprør. Nej, her er der tale om verdslig øvrighed, om denne er skyldig at forhindre og straffe gendøbernes forkerte lære og den slags med legemlig magt.

³ Zum andern, ehe man die straff fürnimpt, sol erstlich den verfürten leuten Christlicher klarer unterricht und vermanung geschehen, das sie von jren jrthumen abstehen wollen. Wo sie solchs thun, ist es Christlich, das man jnen gnade erzeige, Wo sie aber halstarrig sind, und nicht da von abstehen wollen, da ist straff von nöten. (W10)

For det andet, før man går over til at straffe, skal man først lade de forførte mennesker modtage en kristeligt klarere undervisning og formaning, om de mon ikke vil fragå deres vildfarelser. Hvis de gør det, er det kristeligt, at man viser dem nåde. Men hvis de er stædige og ikke vil afstå derfra, da må der straf til.

⁴  Zum dritten, das ist offentlich, das Oberkeit schuldig ist auffrhur und zerstörung des leiblichen Regiments zu wehren und auffrhürissche mit dem schwert zu straffen, Wie Paulus spricht: Wer wider die Oberkeit thut, der sol gestrafft werden. (Röm 13,2).

For det tredje, det er soleklart, at øvrigheden er skyldig at forhindre oprør og straffe ødelæggelse af det legemlige styre med sværdet. Som Paulus siger: 'Den, der handler imod øvrigheden, skal straffes'. (Rom 13,2)

⁵  Nu haben die Widerteuffer zweyerlei Artickel, Etlich belangen jnn sonderheit das eusserlich leiblich Regiment, als nemlich, das sie halten, Christen sollen das ampt nicht haben, welches das schwert füret, Item: Christen sollen keine Oberkeit haben, on allein die diener des Euangelij, Item: Christen sollen nicht schweren, Item: Christen sollen nicht eigenthum haben, Item: Christen mögen jre Eheliche weiber verlassen, so sie nicht wöllen die Widertauff annemen.

Nu har gendøberne to slags artikler. Nogle har især med det ydre legemlige regimente at gøre, som f.eks., at de regner med, at kristne ikke skal indehave det embede, der fører sværdet, ligeledes: kristne skal ikke have nogen øvrighed, andet end evangeliets tjeneste. Ligeledes: Kristne skal ikke sværge. Ligeledes: Kristne skal ikke have nogen ejendom. Ligeledes: Kristne har lov til at forlade deres ægtehustruer, hvis de ikke vil lade sig gendøbe.

⁶  Diese und der gleichen Artickel findet man gemeinklich bey allen Widerteuffern. Nu ist offentlich, das diese Artickel on mittel ein zerstörung sind des eusserlichen leiblichen Regiments, Oberkeit, Eidpflicht, Eigenthum der güter, Ehestands etc. Denn so diese artickel und leer durch aus jnn gmein gehen solt, wilche zerstörung, mord und raub würde draus folgen?

Disse artikler og andre af den slags finder man i almindelighed hos alle gendøbere. Nu er det klart, at disse artikler utvivlsomt er en ødelæggelse af det ydre, legemlige regimente, af øvrigheden, af pligten til at aflægge ed, af ejendomsbesiddelse, af ægtestanden osv. For hvis disse artikler og denne lære helt igennem skulle blive almindelig, hvilken ødelæggelse, mord og røveri ville så ikke følge af det!

⁷  Darumb ist on zweivel die Oberkeit schuldig, diese Artickel als auffrhürisch zu wehren, Und sol die halstarrigen, es sind Widertreuffer oder andere, welche solche Artickel, einen oder mehr, halten, mit leiblicher gewalt und nach gelegenheit der umbstende auch mit dem schwert straffen, Denn diese Artickel sind nicht allein geistlich sachen, Sondern sind on mittel und an sich selbs ein offentliche zerstörung der leiblichen Regiment.

Derfor er der ikke tvivl om, at øvrigheden er skyldig at værge sig imod disse artikler, fordi de er oprørske, og overfor disse stædige mennesker bruge legemlig magt og efter omstændighederne straffe dem med sværdet, hvad enten det nu er gendøbere eller andre, som fastholder én eller flere af den slags artikler, for disse artikler er ikke alene åndelige anliggender, men er utvivlsomt i sig selv en åbenlys ødelæggelse af det legemlige regimente.

⁸  Und ist nicht zu achten, das die Widerteuffer dagegen sagen: Wir wollen niemand nicht thun. Denn so jr leer solt uberhand nemen, so were ja Oberkeit, Eid, Eigenthum etc. auffgehaben.

Og man skal ikke tage sig af, at gendøberne imod dette siger: Vi vil ikke gøre nogen noget. For hvis deres lære skulle tage overhånd, så ville jo øvrighed, ed, ejendom, osv. blive ophævet.

⁹  Die weil nu die heilig Schrifft klar leret, das bemelte Artickel der Widerteuffer unrecht und Teufflich sind, und klar und offentlich ist, das sie on mittel zerstörung sind weltlicher Regiment, ist kein zweivel: die Oberkeit ist schüldig solcher falschen und auffrhürischen leer zu wehren, Und nach krafft jres ampts die straff lindern oder scherffen nach jren bedencken.

Eftersom nu den hellige skrift klart lærer, at gendøbernes omtalte artikler er forkerte og djævelske, og det er klart og åbenlyst, at de uden tvivl er en ødelæggelse af det verdslige regimente, er der ingen tvivl: Øvrigheden er skyldig at beskytte imod en sådan falsk og oprørsk lære og efter deres embedes magt at lindre eller skærpe straffen, som de nu synes.

¹⁰ Das man nu dagegen spricht: Oberkeit kan niemand den glauben geben, darumb sol sie niemand umb des glaubens willen zu straffen haben – Darauff sind viel bestendiger antwort, doch wollen wir allein dieses antworten: Oberkeit straffet nicht von wegen der meinung und opinion im hertzen, (W11) sondern von wegen der eusserlichen unrechten rede und leer, da durch andere auch verfüret werden. Darumb, wie die Oberkeit ander auffrhürische rede und drewung, da durch auffrhur wircklich erreget werden, zu straffen schuldig ist, Also ist sie auch schuldig, diese auffrhürische reden und leer zu straffen, als da durch die leut wircklich beweget werden, zerstörung anzurichten, so viel an jnen ist. Denn sie wollen, es sol kein Oberkeit, kein eid, kein eigenthun sein.

At man nu derimod siger: Øvrigheden kan ikke give nogen troen, derfor skal de ikke straffe nogen for hans tros skyld – imod det er der mange faste svar, men vi vil dog alene svare dette: Øvrigheden straffer ikke på grund af hjertets mening og opfattelse, men på grund af den ydre forkerte tale og lære, hvorigennem også andre kan blive forført. Derfor, ligesom øvrigheden er skyldig at straffe også anden oprørsk tale og trussel, hvorved der virkelig bliver opildnet til oprør, sådan er den også skyldig at straffe denne oprørske tale og lære som én, hvorved folk virkelig bliver draget hen imod at anrette ødelæggelse, så meget det står til dem. For de ønsker, at der ikke skal være nogen øvrighed, ingen ed, ingen ejendom.

¹¹  Und ob sie gleich mit heucheley etliche diese Artickel ferben und entschüldigen, So ist doch dieses im grund jr meinung. Denn unser gemüt ist auch nicht, das man die Widerteuffer mit subtilen fragen gefahren solt, Sondern man sol den rechten klaren grund jnn jrer leer suchen und mercken, und auff heucheley nicht betriegen lassen.

Og selv om de farver og undskylder nogle af disse artikler med hykleri, så er dog dette i grunden deres mening. For det er heller ikke vores mening, at man skal behandle gendøberne med subtile spørgsmål, men man skal opsøge og mærke sig den rette klare grund i deres lære og ikke lade sig narre af hykleri.

¹² Etlich können sich etwas schmücken, aber im grund befindet man, das bemelte jrthum jnn jn stecken, und das jre scheinnende heiligkeit allein heucheley ist, und ein Teufflisch gespenst. Denn Paulus leret klar, (1 Tim 4,1ff) Das die vom Teuffel sind, so solche jrrige Artickel vom leiblichen Regiment halten, und sie fur newe heiligkeit furgeben.

Nogle af dem kan udpynte sig noget, men i grunden finder man, at de omtalte vildfarelser stikker i dem, og at deres skinnende hellighed alene er hykleri og skyldes en djævelsk ånd. For Paulus lærer klart, at de mennesker er af djævelen, som holder på den slags fejlagtige artikler om det legemlige regimente, og lader som om de fører til ny hellighed.

¹³ Darumb las sich Christliche Oberkeit nicht erschrecken die scheinnende und heuchlische heiligkeit oder gedult solcher geister, sondern sehe an die jrrige Artickel, die ein zeugnis sind jnn den halstarrigen, das ein Teuffliche Sect sey.

Derfor skal den kristne øvrighed ikke lade sig forskrække af den skinnende og hykleriske hellighed eller tålmodighed hos sådanne ånder, men se på de fejlagtige artikler, som er et vidnesbyrd imod de stædige, at der er tale om en djævelsk sekt.

¹⁴  Das sey gnug von den auffrhürischen Artickeln, Denn es ist nicht schwer zu verstehen, das jnn diesen Artickeln der Oberkeit gebür, jr ampt zu gebrauchen, das Regiment zu erhalten. Die zu Münster haben auch gehalten, Es mus ein leiblich Königreich vor dem jüngsten tage werden, darinn eitel Heilige sind etc. Item haben viel weiber genomen. Solche jrthum sind auffrhürisch und sollen mit ernst geweret werden.

Lad det være nok om de oprørske artikler. For det er ikke svært at forstå, at det i disse artikler påhviler øvrigheden at bruge sit embede til at opretholde regimentet. De [døbere], der var i Münster har også påstået, at der skulle fremstå et legemligt kongerige før den yderste dag, hvori der var lutter hellige, osv. Ligeledes har de taget sig flere hustruer. Den slags vildfarelse er oprørske og skal forhindres seriøst.

¹⁵ Zum andern haben die Widerteuffer Artickel, die geistlich sachen belangen, als die Kindertauff, Erbsund, erleuchtung auser und wider Gottes wort, Etlich, als die zu Münster, haben auch fürgeben, Christus habe sein leib nicht von Maria leib genomen.

For det andet har gendøberne artikler, som har med åndelige ting at gøre, f.eks. barnedåb, arvesynd, oplysning udover og imod Guds ord, nogle, som dem i Münster, har også påstået, at Kristus ikke har taget sit legeme fra Marias legeme.

¹⁶  Item, das keine vergebung sey nach der todsund etc. Von solchen geistlichen Artickeln ist das auch unser antwort: Wie die weltlich Oberkeit schuldig ist, offentliche Gottes lesterung, blasphemias und periuria, zu wehren und zu straffen, Also ist sie auch schuldig, offentliche falsche leer, unrechten Gottsdienst und ketzereien jnn eigen gebieten und an personen, darüber sie zu gebieten hat, zu wehren und zu straffen, Und dieses gebeut Gott im andern gebot, da er spricht: Wer Gottes namen unehret, der sol (W12) nicht ungestrafft bleiben.

Ligeledes, at der ikke er nogen tilgivelse efter dødssynden, osv. Om den slags åndelige artikler er det også vort svar: Ligesom den verdslige øvrighed er skyldig at forhindre og straffe offentlig gudsbespottelse, blasfemi og mened, sådan er den også forpligtet til at forhindre og straffe offentlig falsk lære, forkert gudstjeneste og kætterier i dens egne områder og angående personer, som den har myndighed over. Og dette påbyder Gud i det andet bud, hvor han siger: Den, der fratager Guds navn ære, han skal ikke forblive ustraffet.

¹⁷ Iderman ist schuldig nach seinem stand und ampt, Gottes lesterung zu verhüten und zu wehren. Und krafft dieses gebots haben Fürsten und Oberkeiten macht und bevelh unrechte Gottes dienst abzuthun, Und dagegen rechte leer und rechte Gottes dienst auff zurichten, Also auch leret sie dieses gebot offentliche falsche leer zu wehren und die halstarrigen zu straffen. Da zu dienet auch der text Levit 24,16: 'Wer Gott lestert, der sol getödtet werden'.

Enhver er efter sin stand og sit embede forpligtet til at vogte og afværge gudsbespottelse. Og i kraft af dette bud har fyrster og øvrigheder magt og befaling til at fjerne uretmæssige gudstjenester og derimod oprette den rette lære og de rette gudstjenester. På den måde lærer dette bud dem at forhindre offentlig falsk lære og straffe de stædige. Dertil tjener også teksten fra 3 Mos 24,16: ”Den, der spotter Gud, skal slås ihjel”.

¹⁸    Es sol aber die Oberkeit zuvor sich bestendiglich und recht unterrichten lassen, damit sie gewis sey und niemand unrecht thue. Denn das ist nicht recht, allein nach gewonheit richten wider Gottes wort, und wider der alten und reinen kirchen verstand und leer. Gewonheit ist ein grosser Tyrann, Darumb mus man ursach aus Gottes wort und der alten reinen Kirchen verstand suchen.

Men øvrigheden skal først omhyggeligt og ret lade sig undervise, for at den kan være sikker og ikke gør nogen uret. For det er ikke retfærdigt alene at dømme efter, hvad man plejer, imod Guds ord og imod den gamle og rene kirkes forståelse og lære. ”Plejer” er en stor tyran. Derfor må man søge forståelse fra Guds ord og den gamle, rene kirke.

¹⁹  Denn man sol keine leer annemen, die nicht zeugnis hat von der alten reinen Kirchen, die weil leichtlich zu verstehen, das die alte Kirch hat alle Artikel des glaubens haben müssen, Nemlich alles, so zur seligkeit nötig ist, Derhalben ist der Potestat schüldig, das er sich gründlich aus Gottes wort und der alten Kirchen leer unterrichten las.

For man skal ikke antage nogen lære, som ikke har vidnesbyrd fra den gamle, rene kirke, hvilket er let at forstå, for den gamle kirke må have haft alle troens artikler, nemlig alt, hvad der er fornødent til salighed. Af den grund af magthaveren forpligtet til grundigt at lade sig undervise ud fra Guds ord og den gamle kirkes lære.

²⁰ Nu sind etliche Artickel der Widerteuffer, da mercklich an gelegen ist. Denn welche zerrüttung solte folgen, so man die kinder nicht teuffen solt. Was würde endlich anders daraus, denn ein offentlich Heidnisch wesen?

Nu er der nogle artikler hos gendøberne, som man må lægge særlig mærke til. For hvilken opløsning ville det ikke føre til, hvis man ikke skulle døbe børnene. Hvad ville i sidste ende komme ud af det, andet end et åbenbart hedensk samfund?

²¹  Item die Kindertauff ist so gegründet, das die Widerteuffer die selbigen umbzustossen keinen rechten grund haben.

Ligeledes står barnedåben så grundfast, at gendøberne ikke har nogen retmæssig grund til at omstøde den.

²² Item, das sie sagen, Kinder bedürffen der vergebung der sunden nicht, Erbsund sey nichts, solchs sind offentliche und seer schedliche jrthum.

Ligeledes: Når de siger, at børn ikke har brug for syndstilgivelse, og at arvesynden ikke er noget, så er dette en åbenlys og meget skadelig vildfarelse.

²³ Uber das sundern sich die Widerteuffer von der Kirchen, auch an denen orten, da reine Christliche leer ist, und die misbreuch und Abgötterey abgethan sind, und richten ein eigen Ministerium, kirch und versammlung an, welches auch wider Gottes befelh ist. Denn wo die leer recht ist, und nicht Abgötterey jnn den kirchen geübet wird, sind alle menschen schüldig fur Gott, das sie bey dem ordentlichen, offentlichen Ministerio bleiben, und keine sünderung anrichten, Und wer jnn solchem fall sünderung und newe Ministeria anrichtet, der thut gewislich wider Gott, Wie vor zeiten die Donatisten auch ein Widertauff und sünderung anrichten und keine ursach hatten, denn allein diese: Es weren Priester und leut jnn der andern Kirchen, die weren nicht from, sie (W13) wolten eine kirche machen, die gantz rein were.

Derudover skiller gendøberne sig ud fra kirken, også på de steder, hvor der er ren kristelig lære, og hvor misbruget og afgudsdyrkelsen er afskaffet, og opretter deres eget præsteskab, kirke og forsamling, hvilket også er imod Guds befaling. For hvor læren er ret og der ikke øves afguderi i kirken, er alle mennesker overfor Gud forpligtet til at blive ved det ordensmæssige, offentlige præsteskab og ikke oprette noget skel, og den, der i et sådant tilfælde opretter skel og nye præsteskaber, han handler med sikkerhed imod Gud, sådan som i gamle dage donatisterne også oprettede en gendåb og en udskillelse og ikke havde nogen anden grund til det end denne: at der var præster og mennesker i den anden kirke, som ikke var fromme, de ville lave en kirke, der var helt ren.

²⁴ Solches haben wir von etliche Widerteuffern gehört: Warumb sie sünderung machen, auch von denen Kirchen, da sie die leer und Gottes dienst nicht straffen könten? Sagten sie: Wir fürten ein böse leben, seien geitzig, etc., sie wolten aber ein reine Kirche machen.

Den slags har vi hørt fra nogle gendøbere: Hvorfor vil de skille sig ud, også fra de kirker, hvor de ikke kunne indvende noget imod læren og gudstjenesten? Hertil siger de, at vi førte et ondt levned, var gerrige, osv., men de ville lave en ren kirke.

²⁵  Auff diesen fall ist das gesetz in Codice gemacht, durch Honorium und Theodosium, darinn stehet, Das man die Widerteuffer tödten sol. Denn trennung und newe Ministeria anrichten, allein von wegen der andern bösen siten, ist gewislich wider Gott. Und die weil es seer ergerlich und zu ewigem unfrid ursach gibt, sol die weltlich Oberkeit solchs mit ernst wehren und straffen.

Med henblik på et sådant tilfælde er loven i samlingen lavet, ved Honorius og Theodosius, hvori der står, at man skal slå gendøberne ihjel. For at oprette adskillelse og nye præsteskaber alene af den grund, at de andre er onde, er med sikkerhed imod Gud. Og eftersom det er meget forargeligt og giver anledning til evig ufred, skal den verdslige øvrighed med stor alvor forhindre og straffe den slags.

²⁶ Etlich disputirn, Weltlich Oberkeit sol gantz nicht mit geistlichen sachen zuthun haben. Das ist viel zu weitleufftig geredt. Das ist war: beide empter, das Predig ampt und weltlich Regiment sind unterschieden. Gleich wohl sollen sie beide zu Gottes lobe dienen, Fürsten sollen nicht allein den untherthan jre güter und leiblich leben schützen, sondern das fürnemst ampt ist, Gottes ehr foddern, Gotteslesterung und Abgötterey wehren.

Nogle argumenterer for, at den verdslige øvrighed slet ikke skal have noget med åndelige anliggender at gøre. Det er alt for vidtløftigt. Det er sandt, at der er forskel på de to embeder, prædikeembedet og det verdslige regimente. Alligevel skal de begge tjene til Guds pris, fyrster skal ikke alene beskytte undersåtternes gods og legemlige liv, men det fornemste embede består i at fremme Guds ære og forhindre gudsbespottelse og afguderi.

²⁷ Darumb auch die Könige im alten Testament, und nicht allein die Jüdischen Könige, sondern auch die Heidnischen bekerten König die, so falschen Propheten und Abgötterey anrichten, tödten liessen. Solche exempel gehören jnn der Fürsten ampt, Wie auch Paulus leret: Das Gesetz ist gut, die Gottslesterer zu straffen etc. (Röm 13,3).

Derfor var det også, at kongerne i Det gamle Testamente – og ikke blot de jødiske konger, men også de hedenske, omvendte konger – lod dem, som anrettede falske profeter og afguderi, dræbe. Den slags eksempler hører ind under fyrstens embede, som også Paulus lærer: Loven er god til at straffe gudsbespotterne osv. (Rom 13,3).

²⁸  Die weltlich Oberkeit sol nicht allein dem menschen dienen zu leiblicher Wolfart, sondern zu föderst zu Gottes ehre. Denn sie ist Gottes dienerin, den sol sie erkennen, und mit jren ampt preisen. Psalmo 2: Et nunc, Reges, intelligite. (Ps 2,10).

Den verdslige øvrighed skal ikke alene tjene menneskene til legemligt velfærd, men har til opgave at fremme Guds ære. For den er Guds tjenerinde, ham skal den erkende og ham skal de prise med deres embede. Sl 2,10: Og nu, I konger, forstå!

²⁹ Das aber dagegen angezogen werden diese wort vom unkraut: Lassts beides wachsen, (Matth 13,30), Das ist nicht zu weltlicher Oberkeit geredt, sondern zum Predig ampt, das sie unter schein jres ampts keinen leiblichen gewalt uben sollen. Aus diesem allem ist nu klar, das weltliche Oberkeit schuldig ist, Gottes lesterung, falsche leer, ketzereien zu wehren und die anhenger am leib zu straffen.

Men at man derimod fremfører disse ord om ukrudtet: Lad begge dele vokse (Matt 13,30) [er forkert], det er ikke talt til den verdslige øvrighed, men til prædikeembedet, at det ikke skal udøve nogen legemlig magt under dække af sit embede. Af alt dette er det nu klart, at den verdslige øvrighed er forpligtet til at forhindre gudsbespottelse, falsk lære og kætteri og straffe tilhængerne [af noget sådant] på livet.

³⁰ Wo nu die Widerteuffe Artickel haben wider das weltlich Regiment, so ist dest leichter zu richten. Denn es ist nicht zweivel: im selbigen fall sollen die halstarrigen als auffrhürische gestrafft werden. Wo aber jmand allein artickel hette von Geistlichen sachen, als von Kindertaufe, Erbsünd und unnötiger sünderung, die weil diese Artickel auch wichtig sind, - Denn es ist nicht wenig daran gelegen, die kinder aus der Christenheit zu werffen und jnn einen (W14) ungewissen stand setzen, ja zu verdammnis bringen, Item zwey völcker unter uns selb anrichten, getauffte und ungetauffte, Die weil man doch sihet und greiffet, das grobe falsche Artickel jnn der Widerteuffer Sect sind, - Schliessen wir, das jnn diesem fall die halstarrigen auch mögen getödt werden.

Hvor nu gendøbernes artikler indeholder noget imod det verdslige regimente, er det så meget lettere at dømme. For der er ingen tvivl om, at i den slags tilfælde skal de stædige straffe som oprørske. Men hvis nogen alene havde artikler om åndelige anliggender, som for eksempel barnedåb, arvesynd og unødvendig udskillelse, så drager vi den slutning – for det er ikke ubetydeligt, hvad der ligger i at smide børnene ud af kristenheden og sætte dem ind i en usikker tilstand, ja bringe dem til fordømmelse, og ligeledes at oprette to folk iblandt os, døbte og udøbte, når man dog ser og begriber, at der er store, falske artikler i gendøbersekten – vi drager den slutning, at de stædige i dette tilfælde også skal dræbes.

³¹ Darüber, wo beiderley jrthum, von Weltlichen und Geistlichen sachen, jnn Widerteuffern gefunden werden, und sie nicht da von abstehen, ist der Richter dest sicherer und sol mit ernst straffen.

Derudover, hvor begge slags vildfarelse, både angående verdslige og åndelige anliggender, bliver fundet, og de ikke afstår derfra, er dommeren desto sikrere, og så skal han straffe alvorligt.

³² Es sol aber allzeit die mas gehalten werden, das man erstlich die leut unterrichten las und vermane, von jrthumb abzustehen. Item der Richter sol auch unterschied halten: Etliche sind gar aus einfalt verfüret und sind nicht trotzig, mit denen sol man nicht eilen, Auch mag man sie linder straffen, als mit verweisung, oder jnn gefengnis behalten, das sie nicht schaden thun.

Men man skal altid fastholde det mådehold, at man alvorligt lader menneskene undervise og formane til at afstå fra deres vildfarelse. Ligeledes skal dommeren også gøre forskel: Der er nogle, der er blevet forført af ren og skær enfoldighed, de er ikke trodsige, med dem skal man ikke have for travlt. Dem kan man også straffe mildere, f.eks. med landsforvisning, eller man kan fængsle dem, så de ikke gør skade.

³³ Etliche sind anfenger und trotzig, da sol der Richter auch ein ernst erzeigen, Und haben sie jrthum vom weltlichen Regiment, so darff man sich zu solchen nicht anders versehen, denn das sie auch mit einem Münsterischen Regiment schwanger gehen. Darumb straff er sie als auffrhürer.

Nogle er ophavsmænd og trodsige, her skal dommeren også udvise alvor, og har de vildfarelser angående det verdslige regimente, så må man overfor sådanne ikke forvente andet, end at de også går svanger med et münstersk regimente. Derfor skal dommeren straffe dem som oprørere.

³⁴ Item, so wir Gottes ehre hoch achten, sollen wir auch mit ernst wehren, das nicht Gottes lesterung und schedliche jrthum ausgebreitet werden.

Ligeledes, hvis vi agter Guds ære højt, skal vi også alvorligt forhindre, at gudsbespottelse og skadelige vildfarelser udbredes.

³⁵ Und zu unterricht und bestetigung des gewissens jnn uns ist dieses wol zu mercken: Wir sollen allzeit etliche klare Artickel mercken, darin die Sect gröblich und mercklich jrret. Da bey sollen wir wissen, das die halstarrigen vom Teuffel verblendet sind, Und das gewis ist, das sie keinen guten geist haben, ob sie gleich einen grossen schein haben.

Og til undervisning og til bekræftelse på samvittigheden i os skal vi mærke os dette: Vi skal altid understrege nogle klare artikler, hvori sekten farer groft og mærkbart vild. Derigennem skal vi vide, at de stædige er forblændet af djævelen, og at det er sikkert, at de ikke har nogen god ånd, selv om de har et stort skin.

³⁶ Denn man weiss wol, das die falschen Propheten schaff kleider, das ist, etliche gute schein, haben. (Matth 7,15f). Aber an den früchten sol man sie kennen lernen. Nu ist der gewissest prob an diesen früchten, Nemlich, so man halstarriglich falsche Artickel wider klar und offentlich Gottes wort verteidiget.

For man véd jo nok, at de falske profeter er iført fåreklæder, det vil sige: ser godt ud. Men på frugterne skal man lære dem at kende. Nu er der den allersikreste prøve på disse frugter, nemlig, at man forsvarer stædigt falske artikler imod Guds klare og offentlige ord.

³⁷ Damit kan der Richter sein gewissen unterweisen und sich stercken, Denn also weis er, das die Sect aus dem Teuffel ist. Darumb weis er, das man der Sect wehren mus, ob gleich etwa elende person darunter hin gehen, der sich zu erbarmen, noch weis er, das man dem samen wehren mus.

Dermed kan dommeren undervise sin samvittighed og styrke sig, for på den måde véd han, at sekten er af djævelen. Derfor véd han, at man må værge sig mod sekten, selv om nogle elendige personer i den proces går til grunde, som man skulle forbarme sig over, alligevel véd han, at man skal beskytte sig imod denne sæd.

³⁸ Und jnn summa: verstendige Examinatores wissen sich hierin wol zu halten. Dazu verstehen sie auch wol, das unter dieser Widertauff viel greulicher jrthum stecken. Denn eusserliche ungeberde und Barbarey, nicht eigens haben, nicht Regiment haben, solche ding ist jr heiligkeit.

Og kort sagt: Forstandige undersøgere vil nok vide, hvordan de skal forholde sig her. Desuden forstår de også godt, at der under dette gendøberi stikker megen endnu mere gruelig vildfarelse. For ydre uanstændig opførsel og barbari, ikke at ville eje noget, ikke have øvrighed, den slags ting består deres hellighed i.

³⁹ Dabey ist zu verstehen, das sie weit von Chrito sind und den rechten verstand von Christo nicht haben. (W15)

Derigennem må man forstå, at de er langt borte fra Kristus og ikke har den rette forståelse af Kristus.

⁴⁰ Wie auch ein verstendiger Prediger andere Stende von jrem beruff unterrichtet. Als wie er ein Hausmutter leret, das kinder geberen Gott wol gefelt, etc., Also sol er auch die weltlich Oberkeit unterrichten, wie sie zu Gottes ehre dienen und offentliche Gotteslesterung wehren sol.

Sådan lærer også en forstandig prædikant andre stænder om deres kaldelse. Ligesom han lærer en husmoder, at det at føde børn er gudvelbehageligt, osv, sådan skal han også undervise den verdslige øvrighed, hvordan den skal tjene til Guds ære og forhindre offentlig gudsbespottelse.

⁴¹ c

c

⁴² c

c

⁴³ c

c

⁴⁴ c

c

⁴⁵ c

c

⁴⁶ c

c

⁴⁷ c

c

⁴⁸ c

c

⁴⁹ c

c

⁵⁰ c

c

⁵¹ c

c

⁵² c

c

⁵³ c

c

⁵⁴ c

c

⁵⁵ c

c

⁵⁶ c 

⁵⁷ n

⁵⁸ n

⁵⁹ n

⁶⁰ n

⁶¹ n

⁶² n

⁶³ n

⁶⁴ n

⁶⁵ n

⁶⁶ n

⁶⁷ n

⁶⁸ n

⁶⁹ n

⁷⁰ n

⁷¹ n

⁷² n

⁷³ n

⁷⁴ n

⁷⁵ n

⁷⁶ n

⁷⁷ n

⁷⁸ n

⁷⁹ n

⁸⁰ n

⁸¹ n

⁸² n

⁸³ n

⁸⁴ n

⁸⁵ n

⁸⁶ n

⁸⁷ n

⁸⁸ n

⁸⁹ n

⁹⁰ n

⁹¹ n

⁹² n

⁹³ n

⁹⁴ n

⁹⁵ n

⁹⁶ n

⁹⁷ n

⁹⁸ n

⁹⁹ n

¹⁰⁰ n

¹⁰¹ n

¹⁰² n

¹⁰³ n

¹⁰⁴ n

¹⁰⁵ n

¹⁰⁶ n

¹⁰⁷ n

¹⁰⁸ n

¹⁰⁹ n

¹¹⁰ n

¹¹¹ n

¹¹²c

c

¹¹³c

c

¹¹⁴ c

c

¹¹⁵ c

c

¹¹⁶ c

c

¹¹⁷ c

c

¹¹⁸ c

c

¹¹⁹ c

c

¹²⁰c

c