Gebetbüchlein 1520, b



eller: 'Kurze Form der zehen Gebote, des Glaubens und des Vater Unsers. 1520'

taget fra Erlangerudgaven, bind 22, side 15-32.

oversat af Ricardt Riis.  .
 
 
 
 
1      Jesus.
        Der Glauben theilet sich in drei Häuptstück, nach dem die drei Person der heiligen gottlichen Dreifaltikeit drein erzählet werden: das erst dem Vater, das ander dem Suhn, das dritt dem heiligen Geist zuzueigen. Dann das ist der höchst Artikel im Glauben, darinnnen die andern alle hangen. 		 Jesus.
       Troen deler sig i tre hovedstykker, og efter den bliver de tre personer i den hellige trefoldighed nævnt. Det første stykke er tilegnet Faderen, det anden sønnen, det tredie Helligånden. For det er den største artikel i troen, hvoraf alle de andre afhænger. 
 2       Hie ist zu merken, dass zweierlei Weis glaubt wird: zum Ersten von Gott, das ist, wenn ich glaub, dass wahr sei, was man von Gott sagt. Gleich als wenn ich glaub, dass wahr sei, was man vom Turken, Teufel, Höll sagt; dieser Glaube ist mehr ein Wissenschaft oder Merkung, dann ein Glaub.           Her skal man lægge mærke, at man kan tro på to måder: For det første kan man tro om Gud, det vil sige, når jeg tror, at det er sandt, hvad man siger om Gud. Ligesom når jeg tror, at det er sandt, hvad man siger om tyrkerne, om djævelen, om helvede. Denne tro er mere en videnskab eller kendetegn end det er en tro. 
3         Zum Andern, wird in Gott geglaubt, das ist, wenn ich nit allein glaub, dass wahr sei, was von Gott gesagt wird; sondern setze mein Trau in Ihn, begeb und erwäge mich mit ihm zu handeln, und glaub ohn allen Zweifel, er werd mir also sein und thun, wie man von ihm sagt. Auf wilch Weis ich nit glaubte dem Turken oder Menschen, wie hoch man sein Lob preisete. Dann ich glaub leichtlich, dass ein Mann frumm sei, ich wags drumb nit, auf ihn zu bauen.           For det andet tror man på Gud, det vil sige, når jeg ikke alene tror, at det er sandt, hvad der siges om Gud, men sætter min lid til ham, begynder og vover at omgås ham, og uden al tvivl tror, at han vil være imod mig og handle imod mig, som man siger om ham. På den måde tror jeg ikke på tyrken eller på et menneske, ligegyldigt hvor højst man lovpriser det. For jeg kan let tro, at en mand er from, men derfor vover jeg ikke at bygge noget på ham. 
4          Solcher Glaub, der es wagt auf Gott, wie von ihm gesagt wird, es sei im Leben oder Sterben, der macht allein einen Christenmenschen, und erlanget von Gott Alles, was er will. Der mag kein böse, falsches Herz haben; dann das ist ein lebendiger Glaub, und der wird geboten in dem ersten Gebot, das do sagt: Ich bin dein Gott, du sollt kein ander Gotter haben.          Sådan en tro, der vover på Gud, som det siges om den, hvad enten det er i liv eller i død, den alene gør et kristenmenneske, og den får fra Gud alt, hvad den vil. Den kan ikke have noget ondt, falsk hjerte; for det er en levende tro og den påbydes i det første bud, som siger: Jeg er din Gud, du skal ikke have andre guder. 
5         Drumb ist das Wortlin, in, fast wohl gesetz, und mit Fleiss wahrzunehmen, dass wir nit sagen: ich glaub (E16) Gott dem Vater, oder von dem Vater, sondern in Gott den Vater, in Jesum Christum, in den heiligen Geist: und den Glauben soll man Niemand geben, dann allein Gott. Darumb wird die Gottheit Jesu Christi und des heiligen Geistes damit bekannt, dass wir in Ihn, gleichwie in den Vater glauben. Und wie es ein gleich Glaub ist in alle drei Person, so sein die drei Person auch Ein Gott.           Derfor er det lille ord 'på' ganske velanbragt, og vi må med flid være opmærksom på, at vi ikke siger: Jeg tror Gud Fader, eller jeg tror om Faderen, men jeg tror på Gud fader, på Jesus Kristus, på Helligånden. Og den tro skal man kun have på Gud. Derfor Jesu Kristi og Helligåndens guddommelighed bekendt derved, at vi tror på dem, ligesom vi tror på Faderen. Og ligesom det er den samme tro på alle tre personer, således er de tre personer også én Gud. 
6  Das erst Theil des Glaubens.

      Ich glaub in Gott Vater, allmächtigen Schopfer Himmels und der Erden. 

 Den første del af troen.

        Jeg tror på Gud Fader, himlens og jordens almægtige skaber. 
7          Das ist, ich vorsag dem bösen Geist, aller Abgotterei, aller Zäuberei und Missglauben.        Det betyder, jeg forsager den onde ånd, alt afguderi, al trolddomskunst og vantro. 
8       Ich setz mein Trauen auf kein Menschen auf Erden, auch nit auch mich selbs, nach auf mein Gewalt, Kunst, Gut, Frummkeit, oder was ich haben mag.         Jeg sætter ikke min lid til noget menneske på jorden, heller ikke til mig selv eller til min magt, kunst, ejendom, fromhed eller hvad jeg måtte have. 
9       Ich setz mein Trau auf kein Creatur, sie sei im Himmel oder auf Erden.         Jeg sætter ikke min lid til nogen skabning, hverken i himlen eller på jorden. 
10       Ich erwäge und setz mein Träu allein auf den blossen unsichtbaren, unbegreiflichen einigen Gott, der Himmel und Erden erschaffen hat, und allein ubir alle Creature ist; wiederumb entsetze ich mich nit ob aller Bösheit des Teufels und seiner Gesellschaft; dann mein Gott uber sie alle ist.           Jeg vover og sætter alene min lid til den rene, usynlige, ubegribelige, ene Gud, som har skabt himmel og jord og alene er over alle skabninger; omvendt er jeg ikke bange for al ondskab fra djævelens og hans kumpaners side, for min Gud er over dem alle. 
11       Ich glaub nichts desteweniger in Gott, ob ich von allen Menschen vorlassen oder vorfolget wäre.        Om jeg var forladt eller forfulgt af alle menneske, ville jeg dog ikke desto mindre alligevel tro på Gud. 
12       Ich glaub nichts desteweniger, ob ich arm, unvorständig, ungelehret, voracht bin, oder alles Dings mangel.          Om jeg er fattig, uforstandig, ulærd, foragtet eller mangler alt, jeg tror ikke destomindre alligevel.
13       Ich glaub nichts desteweniger, ob ich ein Sunder bin. Dann dieser mein Glaub soll und muss schweben uber Alles, was do ist und nit ist, uber Sund und Tugend und uber Alles, auf dass er in Gott lauterlich und rein sich halte, wie mich das erste Gebot dringt.         Om jeg er en synder, jeg tror ikke desto mindre alligevel. For denne min tro må og skal svæve over alt, hvad der er og ikke er, over synd og dyd og over alt, for at den rent og purt kan holde sig til Gud, sådan som det første bud vil have mig til det. 
14       Ich begehre auch kein Zeichen von ihm, ihn zu vorsuchen.          Jeg begærer heller ikke noget tegn af ham for at sætte ham på prøve. 
15       Ich trau beständiglich in ihm, wie lang er vorzeucht, und setze ihm kein Ziel, Zeit, Maass oder Weise; (E17) sondern stell es Alles heim seinem gottlichen Willen in einem freien, richtigen Glauben.         Jeg stoler bestandig på ham, hvor længe han end tøver, og opstiller ham ikke noget mål, nogen tid, noget middel eller måde; men sætter det altsammen hen til hans guddommelige vilje med en fri, sand tro. 
16        So er dann allmächtig ist, was mag mir gebrechen, dass er mir nit geben und thun muge?         For når han er almægtig, hvad kan det så skade mig, at han måske ikke giver mig det eller gør det imod mig? 
17        So er Schöpfer Himmel und Erden ist, und aller Ding ein Herr; wer will mir Etwas nehmen oder schaden? Ja, wie wollen mir nit alle Dingk zu gut kommen und dienen, wenn der mir Gut gann, dem sie alle gehorsam und unterthan sein?          Eftersom han er skaberen af himmel og jord og herre over alle ting, hvem kan så taget noget fra mig eller skade mig? Ja, hvordan kan det undgås, at alle ting kommer mig til gode og tjener mig, når han, som de alle adlyder og er underdanige, under mig det godt? 
18        Dieweil er dann Gott ist, so mag er und weiss, wie ers machen mit mir soll aufs Beste. Dieweil er Vater ist, so will ers auch thun, und thut es herzlich gern.          Fordi han derfor er Gud, så kan han gøre det og véd, hvordan han skal gøre det bedste for mig. Og fordi han er fader, så vil han også gøre det, og gør det hjertelig gerne. 
19        Dieweil ich daran nit zweifel, und setz mein Trau also in ihn, so bin ich gewiss sein Kind, Diener und Erbe ewiglich, und wird mir geschechen, wie ich glaub.         Fordi jeg ikke tvivler derpå, og således sætter min lid til ham, så er jeg visselig hans barn, hans tjener og evige arving, og det vil ske mig, som jeg tror. 
20 Das ander Theil. 

       Und in Jesum Christum, seinen einigen Suhn, unsern Herrn, der empfangen ist von dem heiligen Geist, geboren von der Jungfrauen Maria, gelitten unter Pontio Pilato, gekreuzigt, gestorben und begraben, niedergestiegen zu der Hölle, an dritten Tag auferstanden von den Todten, aufgestiegen zum Himmel, sitzend zur Rechten Gottis, des allmächtigen Vater, von dannen er zukünftig ist, zu richten die Lebendigen und die Todten. 

 Den anden del.

       Og på Jesus Kristus, hans énbårne søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begraven, nedfaren til dødsriget, på tredie dag opstanden fra de døde, opfaren til himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. 
21        Das ist, ich glaub nit allein, dass Jesus Christus wahrhaftiger, einiger Gottis Suhn ist, in einer ewigen gottlichen, Natur und Wesen, von Ewikeit, immer geboren; sondern auch, dass ihm von dem Vater alle Ding unterworfen sein. Und nach der Menscheit mein, und aller Ding ein Herr gesetzt ist, die er mit dem Vater nach der Gottheit geschaffen hat.           Det vil sige, jeg tror ikke alene, at Jesus Kristus er Guds sande, énbårne søn, i en evig, guddommelig natur og væsen, født til stadighed fra evighed; men jeg tror også, at alle ting af Faderen er underlagt ham. Og at han efter sin menneskelighed er indsat som min og alle de tings herre, som han sammen med faderen har skabt efter sin guddommelighed. 
22       Ich glaub, dass in den Vater glauben und zu dem Vater Niemand kummen mag wider durch Kunst, Werk, Vornunft, noch Alles, das man nennen kann im Himmel und auf Erden, dann allein in und durch Jesum (E18) Christum, seinen einen Suhn, das ist, durch Glauben in seinen Namen und Hirrschaft.          Jeg tror, at ingen kan tro på faderen og komme til faderen, hverken gennem kunst, gerninger, fornuft eller alt, hvad man kan nævne i himmel og på jord, uden alene i og ved Jesus Kristus, hans énbårne søn, det vil sige, ved tro på hans navn og hans herredømme. 
23  (Der empfangen ist von dem heiligen Geist)
       Ich glaub festiglich, dass er mir zu gut empfangen ist von dem heiligen Geist, ohn alles menschlichs und fleischlichs Werk, ohn leiblichen Vater oder Mannssaamen. Auf dass er mein und Aller, die in ihn glauben, sundlich, fleischlich, unreine vordamplich Empfängnis reinigte und geistlich machete durch gnädige Willen seins und des allmächtigen Vaters. 		 (Som er undfanget ved Helligånden)
      Jeg tror fast på, at han, mig til gode, er undfanget ved Helligånden, uden nogen menneskelig og kødelig gerning, uden legemlig far eller nogen mandssæd. For at han kunne rense og åndeliggøre min syndige, kødelige, urene, fordømmelige undfangelse og alle deres undfangelse, der tror på ham, ved sin egen og hans almægtige faders vilje. 
24 (Geboren von der Jungfrauen Maria)
        Ich glaub, dass er mir geboren ist von der reinen Jungfrauen Marien, ohn alle Schaden ihrer leiblichen und geistlichen Jungfrauschaft, auf dass er noch Ordning väterlicher Barmherzikeit meine sundlich und vordampte Geburt, und aller seiner Glaubigen, gebenedeit, unschädlich und rein machte. 		 (Født af jomfru Maria)
        Jeg tror, at han er født for mig af den rene jomfru Maria, uden nogen skade på hendes legemlige og åndelige jomfruskab, for at han efter den faderlige barmhjertigheds forordning skulle gøre min og alle hans troendes syndige og fordømte fødsel velsignet, uskadelig og ren. 
25  (Gelitten unter Pontio Pilato)
       Ich glaub, dass er sein Leiden und Kreuz fur meine und aller Glaubigen Sunde getragen hat, und dadurch alle Leiden und Kreuz gesegnet, und nit allein unschädlich, sondern auch heilsam und hoch vordienstlich gemacht hat. 		 (Pint under Pontius Pilatus)
       Jeg tror, at han har båret sine lidelser og sit kors for min og alle troendes synder, og derigennem velsignet alle lidelser og alle kors, og ikke alene gjort dem uskadelige, men også frelsebringende og højst fortjenstfulde. 
26 (Gekreuzigt, gestorben und begraben)
       Ich glaub, dass er gestorben und begraben ist, meiner Sund und aller seiner Glaubigen ganz zu todten und begraben. Darzu den leiblichen Tod erwurgt, und ganz unschädlich, nutzlich, heilsam gemacht hat. 		 (Korsfæstet, død og begraven)
        Jeg tror, at han er død og begravet for fuldstændig at døde og begrave min og alle hans troendes synd. Dertil har han dræbt den legemlige død og gjort den ganske uskadelig, nyttig og frelsebringende. 
27 (Niedergefahren zur Hölle)
        Ich glaub, dass er zu der Hölle niedergestiegen ist, den Teufel und alle seine Gewalt, List und Bosheit, mir und seinen Glaubigen zu dämpfen und gefangen zu nehmen, dass mir der Teufel hinfurt nit schaden kann, und mich von der Hölle Pein erlöset, dieselben auch unschädlich und vordienstlich gemacht. 		 (Nedfaren til dødsriget)
         Jeg tror, at han er nedfaret til dødsriget for for mig og alle hans troende at nedslå djævelen og tage ham og al hans magt, list og ondskab til fange, så at djævelen fremover ikke kan skade mig, og at han har udløst mig fra helvedes pine, og gjort også den uskadelig og fortjenstfuld. 
28 (Am dritten Tage auferstehen von den Todten)
       Ich glaub, dass er sei auferstanden am dritten Tag von den Todten, mir und alle seine Glaubigen ein neus Leben zu geben, und also mit ihm in Gnaden und Geist erwecket hat, hinfort nimmer zu sundigen, sondern ihm allein zu dienen, in allerlei Gnaden und Tugenden. 		 (På tredie dag opstået fra de døde)
         Jeg tror, at han er opstanden på den tredie dag fra de døde, for at give mig og alle hans troende et nyt liv, og således har opvakt mig med ham i nåde og ånd, så jeg aldrig mere skal synde, men alene tjene ham i al nåde og dyd. 
29 (Aufgefahren gen Himmel, sitzend zur rechten Hand Gottes etc)
       Ich glaub, dass er aufgestiegen sei zu Himmel, und von dem Vater empfangen Gewalt und Ehre ubir alle Engele und Creaturen, und also sitzet zu der rechten Hand Gottis, das ist, er ist ein Kunig und Herr ubir alle Gottis Guter im Himmel, Höll und Erden. Derhalben er helfen kann mir und alle Glaubigen, in allen unsern Nöthen, wider alle unser Widersacher und Feind. 		 (Opfaren til himmels, siddende ved Guds højre hånd, osv)
       Jeg tror, at han er opsteget til himlen, og fra faderen har modtaget magt og ære over alle engle og skabninger, og derfor sidder ved Guds højre hånd, det vil sige, han er en konge og herre over alle Guds goder i himlen, i helvede og på jorden. Derfor kan han hjælpe mig og alle sine troende i al vor nød, imod alle vore modstandere og fjender. 
30 (Von dannen er kommen wird, zu richten die Lebendigen und die Todten)
        Ich glaub, dass er wieder von dannen vom Himmel kummen wird an jungsten Tag, zu richten Lebendigen, die dann erfunden werden, und Todten, die indess verstorben sein. Und alle Menschen, alle Engele und Teufel fur sein Gerichtsstuhl kummen mussen, und ihn leiblich sehen, mich und alle seine Glaubigen zu erlösen von dem leiblichen Tod und allen Gebrechen, und zu strafen ewiglich unser Feind und Widersacher, und von ihrer Gewalt ewiglich zu erlösen. 		 (Hvorfra han skal komme at dømme levende og døde)
        Jeg tror, at han kommer igen derfra, fra himlen, på den yderste dag, for at dømme dem, der lever til den tid, og dem, der er døde i mellemtiden. Og alle Mennesker, alle engle og djævle skal stilles for hans domstol og se ham legemlig, for at udløse mig og alle hans troende fra den legemlige død og fra alle gebrækkeligheder, og for evigt at straffe vor fjende og modstander, og udløse os fra deres magt evigt.
31 Das dritte Theil. 
       Ich glaub in den heiligen Geist, eine heilige christliche Kirche, ein Gemeinschaft der Heiligen, eine Vorgebung der Sund, Auferstehung des Fleisches, und ein ewiges Leben. Amen. (E20) 		 Den tredie del.
       Jeg tror på Helligånden, en hellig, kristen kirke, et fællesskab af hellige, en tilgivelse af synd, kødets opstandelse og et evigt liv. Amen. 
32       Das ist, ich glaub nit allein, dass der heilig Geist ein wahrhaftiger Gott ist mit dem Vater und Suhn, sondern auch in und zu dem Vater, durch Christum und sein Leben, Leiden, Sterben, und Alles, was von ihm gesagt ist, Niemand kummen noch etwas desselben erlangen mag, ohn des heiligen Geistes Werk, mit wilchem der Vater und der Suhn, mich und alle die Seinen ruhret, wecket, rufet, zeucht durch und in Christo lebendig, heilig und geistlich macht, und also zum Vater bringt. Dann er est das, damit der Vater durch Christum und in Christo Alles wirkt und lebendig macht.          Det vil sige, jeg tror ikke alene på, at Helligånden er sand Gud sammen med faderen og sønnen, men jeg tror også på og til faderen ved Kristus og hans liv, lidelse og død, og på, at ingen kan komme frem til eller nå frem til alt, hvad der er sagt om ham uden Helligåndens gerning, med hvilken faderen og sønnen rører, vækker, kalder og avler mig og alle sine og gør os levende, hellige og åndelige gennem og i Kristus, og således bringer os til faderen. For han er den, hvormed faderen ved Kristus og i Kristus virker og levendegør alt. 
33 (Eine heilige, christliche Kirche)
         Ich glaub, dass do sei auf Erden, so weit die Welt ist, nit mehr dann eine heilige, gemeine, christliche Kirche, wilche nicht anders ist, dann die Gemeine oder Sammlung der Heiligen, der frummen, glaubigen Menschen auf Erden, wilche durch denselben heiligen Geist vorsammlet, erhaltet und regieret wird, und täglich in den Sacramenten und Wort Gottis gemehret. 		 (En hellig, kristen kirke)
      Jeg tror på, at der her på jorden, ud over hele verden, ikke er mere end én hellig, almindelig, kristen kirke, som ikke er andet end menigheden eller forsamlingen af hellige, af fromme, troende mennesker på jorden, som ved denne hellige ånd forsamles, opholdes og styres og dagligt formeres ved sakramenterne og Guds ord. 
34        Ich glaub, dass Niemand kann selig werden, der nit in dieser Gemeine erfunden wird, einträchtlich mit ihr haltend, in einem Glauben, Wort, Sacramenten, Hoffnung und Lieb; und kein Jude, Ketzer, Heid oder Sunder mit ihr selig werde, es sei dann, dass er sich mit ihr vorsuhne, voreinige und ihr gleichformig werde in allen Dingen.          Jeg tror, at ingen kan blive salig, som ikke findes i denne menighed og holder endrægtigt sammen med den i én tro, ord, sakramente, håb og kærlighed; og at ingen jøde, kætter, hedning eller synder bliver salig sammen med kirken, hvis ikke de forsoner og forener sig med den og blive ét med den i alle ting. 
35 (Die Gemeine der Heiligen)
          Ich glaub, dass in dieser Gemeine oder Christenheit alle Ding gemein seind, und eins iglichen Guter des andern eigen, und Niemand nichts eigen sei. Darumb mir und einem iglichen Glaubigen alle Gebet und gute Werk der ganzen Gemeine zu Hulf kummen, beistehn und stärken mussen zu aller Zeit im Leben und Sterben. Und also ein Iglicher des andern Burden trägt, wie St. Paulus (zun Galat. 6,2) lehret. 		 (De helliges fællesskab)
       Jeg tror, at i denne menighed eller kristenhed er alle ting fælles, og at enhvers goder tilhører den anden, og at der ingen er, der ikke har del i noget. Derfor må hele menighedens bønner og gode gerninger komme mig og enhver troende til hjælp, bistå mig og styrke mig til enhver tid i livet og i døden. Så på den måde enhver bærer den andens byrde, som Paulus lærer i Gal 6,2. 
36 (Vergebung der Sunden)
          Ich glaub, dass do sein in derselben Gemeine, und sonst nirgend, Vorgebund der Sund, dass ausser derselben (E21) nit helf, wie viel und gross die gute Werk immer sein mugen, zur Sund Vorgebung. 		 (Syndernes forladelse)
         Jeg tror, at der i denne menighed og ellers intetsteds er forladelse af synd, så at udenfor denne kirke er der intet, der hjælper, hvor mange og store de gode gerninger end måtte være, til syndsforladelse. 
37 Aber inner derselben nit schade, wie viel, gross und oft gesundiget werden mag, zur Vorgebung der Sunde, wilche bleibt, wo und wie lange dieselben einige Gemeine bleibt. Wilcher Christus die Schlussel gibt, und spricht Matth. 18,18: Was ihr werdet aufbinden auf Erden, soll aufgebunden sein in dem Himmel. Desselben gleichen zu dem enzelen Petro, an Statt und Bedeutung der enzlen einigen Kirchen, Matth. 16,19: Was du wirst aufbinden, etc.  Men indenfor kirken gør det ingen skade, hvor meget, hvor stort og hvor ofte der bliver syndet, til syndsforladelse, for den forbliver, hvor og sålænge denne ene menighed forbliver. Den giver Kristus nøglerne til, når han Matt 18,18 siger: Hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. På samme måde til Peter alene, i den eneste ene kirkes sted og betydning, Matt 16,19: Hvad du løser osv. 
38 (Auferstehung des Fleisches)
        Ich glaub, dass do zukunftig ist ein Auferstehung der Todten, in wilcher durch denselben heiligen Geist wird wieder auferweckt werden alles Fleisch, das ist, alle Menschen noch dem Leib oder Fleisch, frumm und bösen, also, dass eben dasselb Fleisch, das gestorben, begraben, vorwesen und mancher Weis umbkummen ist, wiederkummen soll und lebendig werden. 		 (Kødets opstandelse)
        Jeg tror, at der således i fremtiden finder en dødeopstandelse sted, i hvilken ved den samme hellige ånd alt kød igen vil blive opvakt, det vil sige, alle mennesker efter legemet eller kødet, fromme og onde, således, at netop det kød, som døde, blev begravet, forrådnede og på mange måder er kommet bort, skal komme sammen igen og blive levende. 
39 (Und ein ewiges Leben)
           Ich glaub, dass noch der Auferstehung sein wird ein ewiges Leben der Heiligen, und ewiges Sterben der Sunder. Und zweifel on dem allen nit, der Vater durch den Suhn Jesum Christum, unsern Herrn, mit und in dem heiligen Geist, werd mir diese Stuck alle lassen geschehen; das heisst Amen, das ist, es ist treulich und gewiss wahre. 		 (Og et evigt liv)
        Jeg tror, at der efter opstandelsen vil være et evigt liv for de hellige, og en evig død for synderne. Og jeg tvivler uden alt dette ikke på, at faderen ved sønnen Jesus Kristus, vor Herre, med og i den hellige ånd, vil lade alt dette ske for mig; det kaldes Amen, det betyder: det er sandfærdigt og visselig sandt.
40 (Kurze Form, wie das Vater Unser zu beten)
Vorrede und Bereitung zu bitten die sieben Bitt von Gott. 
         Vater Unser, der du bist im Himmel.		 (Kort form for, hvordan man skal bede Fadervor)
Fortale og forberedelse til at bede de syv bønner fra Gud. 
        Fader vor, du, som er i himlen. 
41        Die Meinung.
        O allmächtiger Gott, dieweil du durch dein grundlos Barmherzikeit uns nit allein zugelassen, sondern auch geboten und gelehret hat, durch deinen einigen (E22) lieben Suhn, unsern Herren Jesum Christum, dass wir durch sein Vordienst und Mittel, dich einen Vater achten und nennen sollen; so du doch billig nach aller Gerechtikeit ein gestrenger Richter sein muchtist uber uns Sunder, die wir soviel und schwerlich wider deinen gottlichen, allerbesten Willen gethan, und dich erzurnet haben: 		       Meningen er:
      O almægtige Gud, eftersom du af den grundløse barmhjertighed ikke blot har tilladt os, men også påbudt os og lært os, gennem din énbårne søn, vor Herre Jesus Kristus, at vi på grund af hans fortjeneste og i kraft af ham må regne dig for en fader og kalde dig fader; skønt du dog rimeligt og efter al retfærdighed skulle være en streng dommer over os syndere, som har handlet så meget og så alvorligt imod din guddommelige, allerbedste vilje og gjort dig vred: 
42 so gib uns durch dieselb Barmherzikeit in unser Herz ein trostliche Zuvorsicht deiner väterlichen Lieb, und lass uns empfinden den allerlieblichsten Schmack und Sussikeit der kindlichen Sicherheit, dass wir mit Freuden dich einen Vater nennen können, lieben, und anrufen mugen in allen unsern Nothen.  så giv os ved den samme barmhjertighed i vore hjerter en fortrøstningsfuld tillid til din faderlige kærlighed, og lad os mærke den allerkærligste smag og sødme af den barnlige sikkerhed, så at vi med glæde kan kalde dig en fader, elske og anråbe dig i al nød. 
43 Behut uns, dass wir dein Kinder bleiben, und nit vorschulden, dass wir aus dir, allerliebsten Vater, einen erschrecklichen Richter, und uns selb aus Kinder zu Feinden machen.  Bevar os, at vi forbliver dine børn, og ikke giver anledning til, at vi af dig, allerkæreste fader, gør en forfærdelig dommer og forvandler os selv fra børn af dig til fjender af dig. 
44         Du willt auch, dass wir nit allein Vater, sundern ingemein unser Vater dich anrufen, und also einträchtlich fur allesamt bitten. Darumb gib uns ein einträchtliche, brüderliche Liebe, dass wir uns allsampt, wahrhaftige Bruder und Schwester erkennen und achten, und dich einen gemeinen unsern lieben Vater fur alle und Idermann bitten, als ein Kind fur das ander gegen seinem Vater thut.           Du vil også, at vi ikke for os selv kalder dig fader, men i fællesskab anråber dig som fader, og altså beder én for alle. Giv os derfor en éndrægtig, broderlig kærlighed, så vi anerkender og agter os allesammen for sande brødre og søstre, og beder til dig, vor fælles kære fader for alle og enhver, som et barn gør det for de andre overfor sin far. 
45         Lass Niemand unter uns das Sein suchen, aber des Andern fur dir vorgessen; sundern abgethan allen Hass, Neid und Zwietracht, uns als die wahren frummen Gottis Kinder untereinander lieben, und also einträchtlich sagen mugen, nit mein Vater; sundern, unser Vater.          Lad ingen iblandt os søge sit eget, eller over dig glemme de andres behov; men tilintetgør alt had, nid og strid, så vil elsker hinanden som sande, fromme Guds børn, og således éndrægtigt må sige, ikke 'min far', men 'vor far'. 
46         Auch dieweil du nit ein leiblicher Vater bist, der auf der Erden ist, sundern der du im Himmel bist ein geistlicher Vater, der nit stirbt und ungewiss ist, und ihm selb nit helfen mag, wie der irdenisch und leiblisch Vater; damit du uns anzeigist, wie ubermässig du ein besser Vater bist, und lehrest zeitlich Vaterschaft, Vaterland, Freund, Gut, Fleisch und Blut fur dir voracthen: (E23)           Også fordi du ikke er en legemlig fader, der er på jorden, men i himlen er en åndelig fader, der ikke dør og er usikker og ikke kan hjælpe sig selv, som den jordiske og legemlige fader, hvorved du viser os, hvor utrolig meget bedre en fader du er og lærer os at foragte timeligt faderskab, fædreland, venner, gods, kød og blod til bedste for dig: 
47        So gib uns, o Vater, dass wir auch dein himmlisch Kind sein mugen, lehre uns der Seelen und des himmelischen Erbtheils allein wahrnehmen, dass uns das zeitliche Vaterland und irdische Erbgut nit betrüge, umbfange, hindere, und ganz zu irdischen Kindern mache, dass wir mit rechtem wahren Grund mugen sagen: O himmelischer Vater unser, und wir wahrhaftig dein himmlischen Kinder sein.         derfor giv os, kære fader, at vi så også må være dine himmelske børn, lær os alene at tage vare på sjælene og den himmelske arv, så de timelige fædreland og den jordiske arvedel ikke bedrager os, snyder os, hindrer os, og gør os til ganske jordiske børn, men gør, at vi af den rette, sande hjertensgrund må kunne sige: Kære himmelske fader, så vi i sandhed er dine himmelske børn. 
48 Die 1. Bitt.
       Geheiliget werde dein Name. 
       Die Meinung ist: 		 Den første bøn.
       Helliget vorde dit navn.
       Meningen er: 
49         O allmächtiger Gott, lieber himmelischer Vater, dein heiliger Namen wird auf diesem elenden Jammerthal, leider, so mannigfältig vorunheiliget, belästert und geschmächt, wird vielen Dingen zugeeiget, da dein Ehre nit an ist, wird auch in vielen Stucken und zu Sunden missbraucht, dass auch das schändlich Leben wohl ein Schand und Unehr deins heiligen Namens mocht heissen.          O almægtige Gud, kære himmelske fader, dit hellige navn bliver i denne elendige jammerdal, ak, så mangefold gjort uhelligt, spottet og smædet. Det bliver tillagt mange ting, som ikke har med din ære at gøre, det bliver også brugt til mange ting også til synder, så at også den skændige livsførelse kan kaldes en skam og vanære af dit hellige navn. 
50        So gib uns dein gottlich Gnade, dass wir uns vor alle dem behuten, das nit zu Ehr und Lob deines heiligen Namens reicht. Hilf, dass alle Zäuberei und falsche Segen abgethan werden. Hilf, dass allerlei Beschwören des Teufels ader Creaturen durch deinen Namen aufhöre. Hilf, dass alle Missglauben und Ubirglauben ausgewurzelt werden. Hilf, dass alle Ketzerei, falsche Lehre, die sich in Schein deins Namen dargeben, zunicht werden. Hilf, dass aller falscher Schein der Wahrheit, Frummkeit, Heilikeit, Niemand betrüge.         Derfor, giv os din guddommelige nåde, så at vi vogter os for alt det, som ikke tjener til dit hellige navns ære og pris. Hjælp os, at al trolddom og falsk velsignelse bliver fjernet. Hjælp os, at al slags besværgelse af djævelen eller af nogen skabning i dit navn ophører. Hjælp os, at al vantro og overtro bliver rykket op med rode. Hjælp os, at alt kætteri, al falsk lære, som fremføres under dække af dit navn, bliver tilintetgjort. Hjælp os, at ingen bedrages af det falske skin af sandhed, fromhed og hellighed. 
51        Hilf, dass Niemand bei deinem Namen schwöre, lüge ader trüge. Behut uns vor allem falschen Trost, unter deinen Namen erdichtet. Behut uns vor aller geistlicher Hoffart und eiteler Ehr zeitlichs Ruhms ader Namens. Hilf, dass wir in allen unsern Nothen und Gebrechen deinen heiligen Namen mugen anrufen. Hilf, dass wir in der Angst unsers Gewissen und an letzten Sterben deinen Namen nit vorgessen. Hilf, dass wir in allen unsern Gutern, Worten und Werken dich allein (E24) loben und ehren; nit uns davon ein Namen geben oder suchen, sondern dir allein, dess alle Ding allein seind. Behut uns vor dem schändlichen Laster der Undankbarkeit.          Hjælp os, at ingen sværger, lyver eller bedrager ved dit navn. Beskærm os fra al falsk trøst, som opdigtes i dit navn. Bevar os fra alt åndeligt hovmod og den tomme ære ved timelige berømmelse eller et timeligt navn. Hjælp os, at vi i al vor nød og svaghed må anråbe dit navn. Hjælp os, at vi i vor samvittighedsangst og i vor sidste stund ikke glemmer dit navn. Hjælp os, at vi med alle vore goder, ord og gerninger alene priser og ærer dig, ikke giver eller søger os selv et navn derfra, men giver det til dig alene, hvem alle ting tilhører. Bevar os fra utaknemlighedens skændige last. 
52         Hilf, dass aus unsern guten Werken und Leben alle Andere gereizt werden, nit uns, sondern dich in uns zu loben und deinen Namen ehren. Hilf, dass aus unsern Bösen Werken oder Gebrechen Niemand geärgert werd, dein Namen zu unehren, oder dein Lob nachzulassen. Behut uns, dass wir nichts begehren, wider zeitlich noch ewig, das nit deines Namens Ehre und Lob sei; und so wir solchs werden bitten, wolltest unser Thorheit nit erhören. Hilf, dass unser Leben also sei, dass wir als wahrhaftig Kinder Gottis erfunden werden, dass dein vaterlicher Name nit umbsunst oder falschlich uber uns genennt werde, Amen.          Hjælp os, at ved vore gode gerninger alle andre bliver opægget til at prise, ikke os, men dig i os, og ære dit navn. Hjælp os, at ingen ved vore onde gerninger og ved vor svaghed bliver forledt til at vanære dit navn eller undlade at prise dig. Bevar os fra at begære noget, timeligt eller evigt, som ikke er til ære og pris for dit navn; og hvis vi beder om noget sådant, at du så ikke vil høre på vor tåbelighed. Hjælp os, at vort liv er af den art, at vi kan findes som sande Guds børn, så at dit faderlige navn ikke forgæves eller falsk er blevet nævnet over os. Amen. 
53       Und in das Gebet hören alle Psalmen und Gebet, da man Gott innen lobet, ehret, singet, danket, und das ganze Alleluja.        Og med til den bøn hører alle salmer og bønner, hvori man lover, ærer, synger for og takker Gud, og det hele halleluja. 
54 Die 2. Bitt. 
      Zukomme dein Reich. 
      Die Meinung: 		 Den anden bøn.
       Komme dit rige.
      Meningen er: 
55        Diess elend Leben ist ein Reich aller Sund und Bösheit, darinne ein Herre ist der bös Geist, aller Bösheit und Sund ein Anfang und Hauptschalk.         Dette elendige liv er et rige med al synd og ondskab, hvori herren er den onde ånd, al ondskabs og synds begyndelse og hovedophavsmand. 
56        Dein Reich aber ist ein Reich aller Gnaden und Tugend, darinne ein Herre ist Jesus Christus, dein lieber Suhn, aller Gnaden und Tugend ein Haupt und Anfang.         Men dit rige er et rige med al nåde og dyd, hvori Herren er Jesus Kristus, din kære søn, hoved og begyndelse til al nåde og dyd. 
57       Darumb so hilf und gnade uns, lieber Vater. Gib uns fur allen Dingen ein rechten beständigen Glauben in Christo, ein unerschrockene Hoffnung in dein Barmherzikeit, wider alle Blodikeit unsers sundlichen Gewissen, eine grundgutige Liebe zu dir und allen Menschen. Behut uns vor Unglauben und Vorzweifeln, und endlichem Neid.         Derfor, hjælp os og benåd os, kære fader. Giv os fremfor alt en ret, bestandig tro på Kristus, en uforfærdet forhåbning til din barmhjertighed imod al vor syndige samvittigheds tåbelighed, en helt igennem god kærlighed til dig og til alle mennesker. Bevar os fra vantro og fortvivlelse og timelig misundelse. 
58        Hilf uns von der unflätigen Lust der Unkeuscheit, und gib uns eine Liebe zu der Jungkfrauschaft und (E25) allerlei Keuscheit. Hilf uns aus der Zwietracht, Krieg, und Unfried, und lass zukummen deins Reichs Tugend, den Fried und Einikeit und stille Ruge.          Hjælp os mod ukyskhedens fæle lyst, og giv os kærlighed til cølibatet og al slags kyskhed. Hjælp os ud af uenighed, krig og ufred, og lad dit riges dyd, fred, enighed og stille ro komme til os. 
59 Hilf uns, dass nit Zorn oder ander Bitterkeit in uns sein Reich ubirkomme, sondern durch dein Gnade in uns regiere einfältige Sussikeit und bruderliche Treu und allerlei Freundschaft, Mildikeit, Sanftmüthikeit. Hilf, dass nit unordige Betrubniss und Schwermuthikeit in uns sei, sonder lass zukommen die Freud und Lust in deiner Gnade und Barmherzikeit.  Hjælp os, at ikke vrede eller anden bitterhed i os får magt over hans rige, men at ved din nåde enfoldig sødme og broderlig troskab hersker blandt os sammen med al venskab, mildhed og langmodighed. Hjælp os, at det ikke må være forkert bedrøvelse og tungsind i os, men lad glæden og lysten til din nåde og barmhjertighed komme til os. 
60        Und endlich, dass alle Sunde von uns gewandt werden, und wir deiner Gnaden, aller Tugend und guter Werk voll, mugen dein Reich werden, dass alle unsere Herz, Muth und Sinn mit allen Kräften inwendig und auswendig dir deinen Geboten und Willen unterthäniglich dienen, und sich allein von dir regieren lassen, nit ihn selbs noch dem Fleisch, Welt oder Teufel folgen.          Og hjælp os endelig, at alle synder må blive vendt bort fra os, og vi, fulde af din nåde, af al dyd og alle gode gerninger, må blive dit rige, så at hele vort hjerte, mod og sind af alle kræfter indvendigt og udvendigt underdanigt tjener dig i dine bud og i din vilje, og alene lader sig beherske af dig, og ikke følger sig selv eller kødet, verden eller djævelen. 
61         Hilf, dass solch din Reich angefangen in uns zunehme, und täglich sich bessere und mehre, dass uns nit uberfalle die listige Bösheit, die Tragheit zu Gottis Dienste, auf dass wir nit wieder zurucke fallen; sondern gib uns ein ernsten Fursatz und Vormugen, nit allein anzuheben frumm sein, sondern vielmehr kecklich darinnen fortgehen und vollebringen, wie der Prophet sagt: Erleuscht mein Augen, dass ich nit entschlaf, oder faul werde im angefangen guten Leben, und der Feind mein also wiederumb gewaltig werde. (Sl 13,4f)           Hjælp os, at det rige, der således er begyndt i os, må tiltage og daglig blive bedre og større, så den listige ondskab ikke må komme over os: trægheden til Guds tjeneste, så at vi ikke igen falder tilbage; men giv os et alvorligt forsæt og evne til ikke alene at begynde at være from, men snarere kækt gå frem deri og fuldkomme det, som profeten siger: Oplys mine øjne, så jeg ikke falder i søvn eller bliver doven i det gode liv, jeg har begyndt, og fjenden således igen bliver mig overmægtig. 
62         Hilf, dass wir also beständig bleiben, und dass dein zukunftig Reich dieses angefangen dein Reich beschliess und vollende. Hilf uns aus diesem sundlichen, fährlichen Leben; hilf uns jenes Leben begehren, und diesem feind werden. Hilf uns den Tod nit furchten, sondern begehren. Wend von uns die Lieb und Anhangen dieses Lebens, auf dass also dein Reich in uns allerding vollnbracht werde.          Hjælp os, at vi på den måde forbliver bestandige, så at dit kommende rige, der nu er begyndt, må afsluttes og fuldendes. Hjælp os ud af dette syndige, farlige liv; hjælp os at begære det kommende liv og være fjendtligsindet mod dette liv. Hjælp os til ikke at frygte døden, men begære den. Vend os bort fra kærlighed til dette liv og tilknytning til det, så at på den mådedit rige i os i hvert fald fuldkommes. 
63       Und in diese Bitt gehören alle Psalmen, Vers und Gebet, da man Gnad und Tugend von Gott bittet. (E26)         Og med til denne bøn hører alle salmer, vers og bønner, hvor man beder om nåde og dyd fra Gud. 
64 Die 3. Bitt.
       Dein Wille geschehe als im Himmel und auf Erden.
        Meinung. 		 Den tredje bøn. 
        Ske vin vilje, som i himlen således også på jorden. 
      Meningen er: 
65        Unser Wille, gegen deinen Willen geachtet, ist nimmer gut, sondern allzeit bös; Dein Wille aber ist allzeit der beste, uberaus auf das höchste zu lieben und zu begehren. Darumb erbarme dich unser, o lieber Vater, und lass nit nach unserm Willen etwas geschehen. Gib und lehre uns recht grundliche Geduld haben, wenn unser Wille gebrochen wird oder vorhindert.          Vores vilje, regnet imod din vilje, er aldrig god, men altid ond; men din vilje er altid den bedste, altid skal den elskes og begæres mest. Derfor forbarm dig over os, kære fader, og lad ikke noget ske imod din vilje. Giv og og lær os at have en ret, fast tålmodighed, når vores vilje bliver brudt eller forhindret. 
66 Hilf, so jemand etwas redt, schweigt, thut oder lässt, das unserm Willen wider ist, dass wir nit drumb zornig und bös werden, nit fluchen, nit klagen, nit schreien, nit richten, nicht vordammen, nit widersprechen etc. Hilf, dass wir unsern Widersachern und Vorhindern unsers Willens demuthiglichen weichen, und unsern also fahren lassen. Dass wir sie loben, gebenedeien, wohlthun, als denen, die deinen gottlichen allerbesten Willen wider unsern Willen vollnbringen.  Hjælp os til, hvis nogen siger noget, tier med noget, gør noget eller undlader noget, som er imod vores vilje, ikke derover at blive vredladen eller ond, ikke at bande, klage, skrige, dømme eller fordømme, ikke at modsige det osv. Hjælp os, at vi ydmygt viger for vore modstandere og dem, der forhindrer vores vilje, og således lader vor vilje fare. Så at vi priser dem, velsigner dem, gør vel imod dem, som mod nogen, som fuldfører din guddommelige, allerbedste vilje i stedet for vores vilje. 
67         Gib uns Gnade, dass wir allerlei Krankeit, Armuth, Schmach, Leiden und Widerwärtikeit willig tragen, und erkennen, dass dasselb dein gottlicher Wille sei, unsern Willen zu kreuzigen. Hilf uns, dass wir auch Unrecht gerne leiden, und behut uns vor der Rach. Lass uns nit Bös mit Bös bezahlen, Gewalt mit Gewalt vortreiben, sondern in solchem deinem Willen, der uns dasselb zufugt, Wohlgefallen haben, dich loben und dir danken.         Giv os nåde til, at vi villigt bærer al slags sygdom, fattigdom, forsmædelse, lidelse og viderværdighed, og erkender, at dette er din guddommelige vilje, og at det sker for at korsfæste vor vilje. Hjælp os til, at vi også gerne lider uret, og bevar os fra hævn. Lad os ikke betale ondt med ondt, fordrive magt med magt, men have velbehag i denne din vilje, der tilføjer os dette, prise og takke dig. 
68 Lass uns nicht dem Teufel oder bösen Menschen zurechnen, wann uns etwas wider unsern Willen begegent; sondern allein deinem gottlichen Willen, der solchs Alles ordinet zu unsers Willens Hinderniss; und zu mehrer Selikeit in deinem Reich.  Lad os ikke tilskrive djævelen eller onde mennesker det, når der sker os noget imod vor vilje, men alene din guddommelige vilje, der fastsætter alt sådant for at hindre vor vilje og for at øge saligheden i dit rige. 
69        Hilf uns, dass wir willig und fröhlich sterben, und den Tod in deinem Willen gerne aufnehmen, dass wir nit mit Ungeduld oder Vorzagung dir ungehorsam werden. Hilf, dass wir alle unser Glied, Augen, Zungen, Herzen, Händ und Füss nit ihrer Begierden noch Willen gelassen werden, sondern in deinem Willen gefangen, (E27) gestockt und gebrochen werden. Behut uns vor allem bösen, spenstigen, hartmüthigen, halstarrgen, eigensinnigen und eigen Willen.         Hjælp os til, at vi glad og gerne dør og gerne påtager os døden i din vilje, så at vi ikke med utålmodighed eller fornægtelse bliver ulydig imod dig. Hjælp os, at vi ikke retter os efter vore lemmer, øjne, tunge, hjerte, hænder eller fødder, eller deres begæringer eller vilje, men lader dem blive fanget, standset og brudt i din vilje. Bevar os fra al ond, hård, hårdnakket, halsstarrig, egensindig egenvilje. 
70       Gib uns ein rechten Gehorsam, ein vollkommene, ledige Gelassenheit in allen Dingen, geistlich, weltlich, ewiglich und zeitlich. Behut uns vor dem grausamen Laster des Nachredens, Vorleumden, Afterreden, Frevel Richten, Vordammnen, Vorsprechen anderer Menschen. O das grosse Ungluck, und die schwere Plage solcher Zungen wende ferne von uns; sondern lerne uns, dass, wann wir etwas sehen oder hören sträflich und uns missfällig von Andern, dass wir dasselb schweigen, zudecken, dir allein klagen, und deinem Willen heimgeben, und also allen unsern Schuldigern herzlich vorgeben, Mitleiden mit ihn haben.          Giv os en ret lydighed, en fuldkommen, fri villighed i alle ting, åndelige og verdslige, evige og timelige. Bevar os fra bagtalelsens grusomme last, fra at fordømme, beklikke, bespotte, dømme og belyve andre mennesker. O fjern fra os den store ulykke og tunge plage ved sådanne tunger, og lær os i stedet, at vi, når vi ser eller hører noget om andre, der skal irettesættes eller er dårligt, så tier med det, dækker over det og alene klager til dig og overlader det til din vilje, og således af hjertet tilgiver alle vore skyldnere, og har medlidenhed med dem. 
71       Lerne uns erkennen, dass uns Niemand Schaden thun mag, er thu ihm dann selbs vorhin tausendmal mehr Schaden fur deinen Augen, auf dass wir dadurch mehr gut Barmherzikeit ubir ihn, dann zu Zorn bewegt werden, mehr ihn zu jammern, dann zu rächnen. Hilf uns, dass wir uns nit freuen, wann es ubel geht denen, die unsern Willen nit gethan, oder Leide gethan, oder sonst misfallen in ihrem Leben, auch dass wir uns nit betruben, wenn es ihn wohlgeht.           Lær os at erkende, at ingen kan gøre os skade, uden at han gør sig selv tusind gange mere skade i dine øjne, så at vi derved bevæges til at have mere barmhjertighed med ham end vred imod ham, til mere at beklage ham end hævne os på ham. Hjælp os til, at vi ikke glæder os, når de går ilde for dem, som ikke har udført vores vilje eller har gjort os skade eller på anden måde har ulykke i deres liv. Og hjælp os også til ikke at ærgre os, når det går dem godt. 
72        Und in diese Bitt gehören alle Psalmen, Vers und Gebet, do man wider die Sund und Feind innen bittet.           Med til denne bøn hører alle salmer, vers og bønner, hvor man beder imod synden og den indre fjende. 
73 Die 4. Bitt.
       Unser täglich Brod gib uns heut.
         Die Meinung: 		 Den fjerde bøn.
       Giv os i dag vort daglige brød.
        Meningen er: 
74       Das Brod ist unser Herr Jesus Christus, der die Seel speiset und tröstet. Darumb, o himmlischer Vater! gib Gnade, dass Christi Leben, Wort, Werk und Leiden uns und aller Welt geprediget, bekannt und behalten werde. Hilf, dass wir sein Wort und Werk in allem Leben fur ein kräftig Exempel und Spiegel aller Tugend haben. Hilf, dass wir in Leiden und (E28) Widerwärtikeiten uns durch und in seinem Leiden und Kreuz stärken und trosten mugen. Hilf, dass wir unsern Tod durch seinen Tod in festem Glauben ubirwinden, und also kecklich dem lieben Furgänger in jenes Leben folgen.          Brødet er vor Herre, Jesus Kristus, som bespiser og trøster sjælen. Derfor, kære himmelske fader, giv nåde til, at Kristi liv, ord, gerning og lidelse bliver prædiket, gjort bekendt og opretholdt for os og for hele verden. Hjælp os, at vi i alt vort liv regner hans ord og gerning for et stærkt eksempel og et spejl for al dyd. Hjælp os, at vi i lidelse og modgang må styrke og trøste os ved hans lidelse og kors. Hjælp os, at vi ved hans død i en fast tro må overvinde vor død og således kækt følge vor kære førstegrøde ind til det andet liv. 
75        Gib Gnade, dass alle Prediger dein Wort und Christum in aller Welt nutzbarlich und seliglich predigen; hilf, dass Alle, die dein Wort predigen hören, dass sie Christum lehren, und daran sich redlich bessern. Du wolltest auch gnädiglich alle frembde Prediget und Lehre, do Christus nit erlernet wird, aus der heiligen Kirchen treiben. Erbarme dich aller Bischoffen, Priestern, Geistlichen, und aller Ubirkeit, dass sie durch deine Gnad erleucht, uns recht lehren und fuhren mit Worten und guten Exempel. Behut alle Schwachglaubigen, dass sie sich nit ärgern ob dem bösen Exempel der Ubirkeit.          Giv nåde til, at alle prædikanter prædiker dit ord til nytte og salighed. Hjælp med til, at alle, der hører dit ord prædiket, lærer Kristus og derved af et ærligt sind forbedrer sig. Ville du dog også nådigt drive alle fremmede prædikener og lære, hvor Kristus ikke bliver lært, ud af kirken. Forbarm dig over alle biskopper, præster, gejstlige og al øvrighed, at de må oplyses ved din nåde, lære og lede os ret med ord og gode eksempler. Bevar alle lidettroende, at de ikke forarger sig over øvrighedens dårlige eksempel. 
76       Behut uns vor ketzerischen und abtrünnigen Lehrern, dass wir in einem täglichen Brod, in täglicher Lehre und Wort Christi eins bleiben. Lehre uns durch deine Gnade, Christi Leiden recht betrachten, herzlich fassen, und seliglich in unser Leben bilden. Lass uns des heiligen, wahren Leichnams Christi an unserm letzten Ende nit beraubt werden. Hilf, dass alle Priester das hochwürdig Sacrament würdiglich und seliglich, zu der ganzen Christenheit Besserung, handeln und brauchen. Hilf, dass wir und alle Christen das heilige Sacrament zu seiner Zeit mit Gnaden seliglich empfahen.          Bevar os fra kætterske og afvigende lærere, så vi forbliver ét i det daglige brød, i Kristi daglige lære og ord. Lær os ved din nåde ret at betragte Kristi lidelse, at fatte dem med hjertet og saligt danne den i vort liv. Lad os ved vort livs ende ikke blive berøvet Kristi sande legem. Hjælp til, at alle præster omgås og bruger det højværdige sakramente værdigt og saligt, til hele kristenhedens forbedring. Hjælp os, at vi og alle kristne til rette tid modtager det hellige sakramente saligt med nåde. 
77      Und Summa Summarum, gib uns unser täglich Brod, dass Christus in uns und wir in ihm ewiglich bleiben, und den Namen, dass wir von ihm Christen heissen, würdiglich tragen.         Kort sagt, giv os vort daglige brød, så at Kristus evig må forblive i os og vi i ham, og så værdigt må bære det navn, at vi efter han kaldes kristne. 
78       In diese Bitt gehoren alle Gebet oder Psalmen, da man fur die Ubirkeit bittet, sonderlich wider die falschen Lehrer, fur die Juden, Ketzer und alle irrigen Menschen, auch fur alle betrubte und trostlose leidende Menschen. (E29)        Med til denne bøn hører alle bønner eller salmer, hvor man beder for øvrigheden, især imod falske lærere, for jøderne, kætterne og alle vildfarende mennesker, også for alle bedrøvede og trøstesløst lidende mennesker. 
79 Die 5. Bitt.
          Und vorlass uns unsere Schulde, als wir vorlassen unsern Schuldigern.
         Die Meinung. 		 Den femte bøn.
       Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. 
       Meningen er: 
80         Diese Bitte hat ein Anhang und ein Bedingung, dass wir zuvorn sollen unsern Schuldegern vergeben; wann das geschehen ist, so mugen wir dann sagen: Vorgib uns unsere Schulde. Und das ist oben in der dritten Bitt gebeten, dass Gottis Wille geschehe; der will, dass man Alles geduldig leiden soll, und nit Bös vor Bös geben, nit Rache suchen; sondern Gut vor Böse geben, als unser Vater thut im Himmel, (Matth. 5,45) der sein Sonne lässt aufgehen ubir die Frummen und Bösen, und lässt regen uber die ihm danken und die ihm nit danken.          Denne bøn har et efterspil og en betingelse, nemlig, at vi først skal tilgive vore skyldnere; når det er sket, så kan vi sige: Forlad os vor skyld. Og det har vi bedt om ovenfor i den tredie bøn, at Guds vilje må ske. Den vil, at man skal tåle alt tålmodigt, og ikke give ondt for ondt, ikke søge hævn, men give godt for ondt, ligesom vor himmelske fader, som lader sin sol gå op over fromme og onde, og lader det regne over taknemlige og utaknemlige. 
81 Drumb bitten wir, o Vater, trost uns unser Gewissen, itzt und an unserm letzten Ende, wilchs fur unsern Sunden und deinem Gericht greulich erschrickt und erschrecken wird. Gib unsern Herzen deinen Fried, dass wir deins Gerichts mit Freuden erwarten mugen. Gang nit mit uns in die Schärpfe deins Gerichts, dann do wird kein Mensch rechtfertig erfunden (Ps. 145,2).  Derfor beder vi, kære fader, trøst os i vor samvittighed, nu og i vor sidste stund, den samvittighed, som vil blive grusomt oprevet og oprive os grusomt på grund af vore synder og din dom. Giv vore hjerter din fred, at vi kan afvente din dom med glæde. Gå ikke i rette med os efter din doms skarphed, for så vil intet menneske findes retfærdigt. 
82 Lerne uns, lieber Vater, nicht auf unser gute Werk oder Vordienst uns vorlassen oder trosten; sondern allein auf deine grundlose Barmherzikeit lauter und fest uns wagen und ergeben. Desselben gleichen, lass uns auch nit vorzagen umb unserns sträflichs, sundigen Lebens willen; sonder dein Barmherzikeit höher, breiter, stärker achten, dann all unser Leben.  Lær os, kære fader, ikke at forlade os på eller trøste os med vore gode gerninger eller vor fortjeneste, men muntert og tillidsfuldt vove os i lag med og give os over alene til din grundløse barmhjertighed. Og på lignende måde, las os heller ikke fortvivle på grund af vort strafværdige, syndige liv, men regne din barmhjertighed for at være højere, bredere og stærkere end hele vort liv. 
83        Hilf allen Menschen, die in Todsnöthen und in der Anfechtung solcher Vorzweifelung geängstet sein, und sonderlich dem N. oder dem N. Erbarme dich auch aller armen Seelen im Fegfeur, sonderlich N. und N., vorgib ihn und uns allen unsere Schulde, tröste sie, und nimm sie zu Gnaden.         Hjælp alle mennesker, som er bange i dødsnød og i anfægtelse over en sådan fortvivlelse, og især N. og N. Forbarm dig også over alle stakkels sjæle i skærsilden, især N. og N. Tilgiv dem og os alle vor skyld, trøst dem, og tag dem til nåde. 
84       Gib uns deine Gute vor unser Bösheit, wie du uns geboten hast zu thun. Stille den grausamen (E30) Afterreder, Anklager und Grossmacher unser Sunde, den bösen Geist, itzt und an unserm Ende, und in allen Aengsten des Gewissen, dieweil wir auch Afterreden und der Menschen Sund gross zu machen, uns enthalten. Richte nit uns nach Anklage des Teufels und unsers elenden Gewissen, und erhöre nit die Stimme unser Feinde, die uns Tag und Nacht fur dir schuldigen; gleich als wir nit hören wollen die Afterreder und Vorklager der Ander.         Giv os dine goder i stedet for vor ondskab, sådan som du har befalet os at gøre. Gør den grusomme bagtaler, anklager og syndsforstærker tavs, den onde ånd, nu og i vor sidste stund, og i al vor samvittighedsangst, ligesom vi afholder os fra bagtalelse og syndsforstærkelse overfor andre mennesker. Døm os ikke efter djævelens og vor arme samvittigheds anklage, og hør ikke på vor fjendes stemme, som dag og nat anklager os for dig, ligesom vi ikke vil høre dem, der bagtaler og anklager andre. 
85        Nimm von uns die schwere Last aller Sunde und Gewissen, auf dass wir mit leichtem, fröhlichen Herzen in ganzer Zuvorsicht deiner Barmherzikeit leben und sterben, leiden und thun mugen.          Borttag fra os al vor synds og samvittigheds tunge byrde, så at vi med let, glad hjerte kan leve og dø, lide og handle i fuldkommen tillid til din barmhjertighed. 
86      Und in diese Bitt gehoren alle Psalm und Gebet, die umb Sund die Barmherzikeit Gottes anrufen.           Med til denne bøn hører alle salmer og bønner, som anråber om Guds barmhjertighed over vor synd. 
87 Die 6. Bitt. 
         Und nit einfure uns in Vorsuchungen. 
         Die Meinung. 		 Den sjette bøn. 
       Og led os ikke i fristelse
       Meningen er: 
88      Drei Vorsuchung oder Anfechtung haben wir: das Fleisch, die Welt, den Teufel. Drumb bitten wir: Lieber Vater, gib uns Gnade, dass wir des Fleisches Lust zwingen. Hilf, dass wir seinem ubringen Essen und Trinken, Schlafen, Faullenzen, Mussiggang widerstreben. Hilf, dass wir dasselb mit Fasten, mässigem Futter, Kleider, Lager, Wachen, und Aebeiten, dienstbar und zu guten Werken geschickt machen.        Vi har tre fristelser eller anfægtelser: Kødet, verden og djævelen. Derfor beder vi: Kære fader, giv os nåde til, at vi tvinger kødets lyst. Hjælp os, at vi modvirker dens overflødige spisen og drikken, soven, dagdriveri og lediggang. Hjælp os, at vi gør kødet skikket til tjeneste og gode gerninger med faste, mådehold i mad, klæder og leje, med vågen og arbejde. 
89 Hilf uns, dass wir seine böse Neigung zur Unkeuscheit und alle seine Begierde und Reizen mugen mit Christo aus Kreuz schlagen und todten, dass wir keiner seiner Anfechtung bewilligen und folgen. Hilf, so wir sehen ein schon Mensch, Bild oder andere Creature, dass das nit ein Anfechtung, sondern uns ein Ursach sei, Keuscheit zu lieben, und dich in deinen Creaturen zu loben. Hilf, so wir etwas Susses horen, etwas Lieblichs empfinden, dass nit darinnen Lust, sondern dein Lob und Ehre gesucht werde von uns. (E31)  Hjælp os, at vi med Kristus må kunne opslå på korset og ihjelslå kødets onde tilbøjelighed til ukyskhed og alle dets begæringer og ophidselser, så at vi ikke giver vor tilslutning og efterfølger nogen af dets anfægtelser. Hjælp os, når vi ser et smukt menneske, et billede eller en anden skabning, at det ikke bliver en anfægtelse for os, men en årsag til at vi elsker kyskhed og priser dig i dine skabninger. Hjælp os, hvis vi hører noget sødt, sanser noget skønt, at der ikke må være lyst deri, men din pris og ære må søges af os. 
90        Behut uns vor dem grossen Laster des Geizs und Begierden der Reichthumer dieser Welt. Behut uns, dass wir nit die Ehr und Gewalt dieser Welt suchen, oder in dieselb Neigung vorwilligen. Behut uns, dass der Welt untreu, falscher Schein und Reizung uns nit bewege, ihr zu folgen. Behut uns, dass wir nit von dem Bosen und Widerwärtikeiten der Welt zu Ungeduld, Rache, Zorn, oder andere Untugend, gezogen werden.           Bevar os fra den store last, der hedder gerrighed og begær efter denne verdens rigdom. Bevar os, at vi ikke søger denne verdens ære og magt eller giver vor tilslutning til denne tilbøjelighed. Bevar os, så at verdens utro, falske skin og opæggelse ikke får os til at følge den. Bevar os, at vi ikke af verdens ondskab og modgang bliver forledt til utålmodighed, hævn, vrede eller andre udyder. 
 91 Hilf, dass wir der Welt Lügen, Trügen, Vorheissen, Untreu, und alles ihrem Gut und Bösem absagen, vorsagen, (wie wir dann in der Tauf geredt haben,) und darinne feste bestehen, und täglich mehr und mehr zunehmen.  Hjælp os, at vi afsiger og forsager det, vi allerede har gjort i dåben, nemlig verdens løgn og bedrag, dens forjættelser og utroskab og alle dens goder og onder, står fast deri og daglig bliver mere og mere sikre deri. 
 92       Behut uns vor des Teufels Eingeben, dass wir nit in Hoffart, und unser eigen Wohlgefallen und anderer Vorachtunge bewilligen, umb Reichthumb, Adel, Gewalt, Kunst, Gestalt, oder anderer deiner Guter willen. Behut uns, dass wir nit in Hass und Neid fallen, aus irgend einer Ursachen. Behut uns, dass wir nit folgen der Anfechtung des Glaubens, der Vorzweifelung, itzt und an unserm letzten Ende.           Bevar os fra djævelens indgivelser, så at vi ikke giver vor tilslutning til hovmod og vort eget velbefindende og andres foragt, på grund af rigdom, adel, magt, kunst, indretning eller andre af dine goder. Bevar os, at vi ikke falder i had og misundelse af en eller anden årsag. Bevar os, at vi ikke retter os efter troens anfægtelse, fortvivlelsen, nu og i vor sidste stund. 
 93         Lass dir befohlen sein, himmelischer Vater Alle, die wider diese grosse mannigfältige Anfechtung streiten und arbeiten. Stärke, die do noch stehen; hilf wieder auf denen, die gefallen seind und liegen darnieder. Und gib uns allen deine Gnade, dass wir in solchem elenden, unsichern Leben mit so viel Feinde ohn Unterlass umbgeben, mit einem ritterlichen, festen Glauben beständiglichen fechten, und die ewigen Kron erlangen.         Kære himmelske fader, lad alle, der strider og anstrenger sig imod disse store mangfoldige anfægtelser være dig befalet. Styrk dem, der endnu står op. Hjælp dem op igen, der er faldet og ligger ned. Og giv os alle din nåde, så at vi i dette elendige, usikre liv, der hele tiden er omgivet af så mange fjender, altid kæmper med en ridderlig, fast tro og opnår den evige krone. 
 94  Der 7. Bitt.
        Sondern erlose uns von dem Ubel.
        Die Meinung.		 Den syvende bøn.
       Men fri os fra det onde.
        Meningen er: 
 95        Diese Bitt bittet vor alles Böses der Pein und Strafe; wie dann die heilige Kirche thut in den Litaneien. Erlose uns, o Vater, von deinem ewigen Zorn und er höllischen Pein. Erlose uns von deinem gestrengen Urtheil, im Tod und am jungsten Tage. (E32) Erlose uns von dem schnellen gähende Tod.          Denne bøn beder vi imod al pines og strafs ondt; sådan som den hellige kirke gør i litanierne. Forløs os, kære fader, fra din evige vrede og helvedes pine. Forløs os fra din strenge dom, i døden og på den yderste dag. Forløs os fra den hurtige, pludselige død. 
 96  Behut uns vor Wasser und Feur, vor Blitzen und Hagel. Behut uns vor Kriegen und Blutvorgiessen. Behut uns vor deinen grossen Plagen, Pestilenz, Franzosen und andrer schwere Krankheit. Behut uns vor allem Ubel und Nothen des Leibs; so doch, dass in diesen allen, deins Namens Ehre, deins Reichs Mehrunge, und gottlicher Wille sei, Amen.  Bevar os fra vand og ild, fra lyn og hagl. Bevar os fra krig og blodudgydelse. Bevar os fra dine store plager, pest, fransk syge og andre alvorlige sygdomme. Bevar os fra alt ond og al nød til legemet; på den måde vil det dog gå sådan, at i alt dette sker dit navns ære, dit riges udbredelse og din guddommelige vilje. Amen. 
 97            Amen. 
       Hilf Gott, dass alle diese Bitt wir ungezweifelt erlangen, und lass uns nit daran zweifeln, du habst und wirst uns hierinnen erhören, dass es Ja, und nit Nein oder Zweifel sei. So sprechen wir fröhlich Amen, das ist wahr und gewiss, Amen. 		        Amen.
       Hjælp os, Gud, at vi i alle disse bønner når frem til troens vished, og lad os ikke tvivle på, at du har hørt os og vil høre os heri, så dit svar er ja og ikke nej eller tvivl. Så siger vi glad amen, det er sandt og sikkert, amen. 

Noter: