Indlæg under ”Den fremmede Luther” på min blog

https://ricardtriis.wordpress.com/

1. Den fremmede Luther 1: Luther og den hellige jomfru.

Luther delte Augustins opfattelse af arvesynden som identisk med menneskets begær, men delte også karmelitternes og franciskanernes opfattelse om Maria: at også hun var undfanget uden synd og derfor var syndfri.

2. Den fremmede Luther 2.: To inkompatible metaforer.

Personforholdets metafor og den ontologiske metafor modsiger hinanden. Skriftet mod Latomus er oplysende. Man skal arbejde på at drive synden ud, modsat det ”Synd tappert”, han skriver til Melanchthon nogle måneder senere. Troen kan udtørre kødets udsondringer, hævder Luther.

3. Den fremmede Luther 3: To dårlige traditioner nedgjort.

Den ene tradition: adelen sendte sine sønner og døtre i kirkens tjeneste for at undgå at skulle dele godset. Den anden: Præster kunne med en pengebod få lov til at ”synde” med deres husholderske. Også kvinder er underlagt kønsdriften. Og Luther beskylder biskopperne for at være som bordelværtinder.

4. Den fremmede Luther 4. Luthers erfaringer.

Luther har selv erfaret de vanskeligheder ved cølibatet, som Augustin beskriver. I bryllupsprædikenen fra 1531 kan hans erfaringer fra ægteskabet aflæses, i udgaven fra 1536 er de slørede.

5. Den fremmede Luther 5. Luther for flerkoneri?

Luther gav tilladelse til hertug Filips dobbeltægteskab som en skriftemålsdispensation, der skulle holdes hemmelig og rådede i ”det babyloniske fangenskab” kvinden med en impotent mand til at søge samleje med en anden, med eller uden mandens tilladelse.

6. Den fremmede Luther 6. Gode gerninger kontra gavnlige gerninger.

Vort samfunds selvfølgelige baggrundsforståelse blev ændret af reformationen. Munkenes askese var gode gerninger, mente man dengang, vi i dag mener, at de var overflødige, betydningsløse. Middelalderens tankegang imploderede, der lød et ”men han her jo ikke noget på”, ligesom Sovjetunionen under Gorbatjov. Munkene var ikke fattige. Paven som den konge, der hersker ved skin.

7. Den fremmede Luther 7. To modkørende tog?

En katolsk forsker, Volker Reinhardt, der skriver om reformationen, gør rigtigt opmærksom på, at Cajetans forhør af Luther i oktober 1518 burde have ført til en ægte samtale. Men der var ikke tale om et møde mellem to ligeværdige partnere, så selv om Cajetan havde læst Luther og måske delte hans dictum ”simul justus ac peccator”, var han for bundet af pavens ordre til at kunne samtale. Det var kun pavestolens arrogance, der blev afsløret for Luther.

8. Den fremmede Luther 8. Det omkalfatrende årti.

Om Luthers indflydelse i Danmark før 1536. Franciskanernes vanskeligheder, flugten fra klostrene, kongens registrering af værdigenstande, gråbrødrekrøniken, om prædikener og salmesang, Poul Helgesen, Malmøbogen, Grevens Fejde, m.m.

9. Den fremmede Luther 9. Guds dårskab.

Om martyriet som Guds dårskab, om Luthers martyrvillighed, som Gud dog ikke gjorde brug af, om martyrerne i Bruxelles.

10. Den fremmede Luther 10. Tror du, så har du.

Hvis Guds tilgivelse forstås i økonomiske termer, som Peter Lodberg gjorde, så er troen unødvendig. Luther tænker relationelt, men udtrykker sig ofte i gave-termer. Dog gør han ikke det i stykke 6 i ”Om de gode gerninger”. Og det gør han, når han formaner til frie og glade gerninger.

11. Den fremmede Luther 11. Så fast en borg.

Iben Krogsdahls bovlamme salme på Luther-melodien, min mere krasbørstige salme på samme melodi. Spørgsmål: Hvis vi skal efterfølge Luther i hans kamp mod dem, der vender sig mod evangeliet, skal vi så ikke begive os ud i en åndelig kamp mod islam?

12. Den fremmede Luther 12. Performative ord.

Om forestillingen ”Befri gudstjenesten” i Aarhus domkirke. Luther fra romerbrevsforelæsningen om forskellen mellem en lovholdning og en fri holdning overfor Gud bringes i spil for at vise, at en imam, Sherin Khankan, umulig kan sige det performative ord, der kan dræbe den første og give plads til den anden holdning.

13. Den fremmede Luther 13. Bondeoprøret.

Reaktion på Selch Jensens bog: ”Hvorfor slår vi ihjel?” Han ”glemmer” som så mange andre den kristnes pligt til at nægte at deltage i en angrebskrig. Görnandt, den tyske præst i København, husker det. Vi glemmer også bøndernes vildskab.

14. Den fremmede Luther 14. Historiske ”kendsgerninger”.

Ud fra Anders Klostergaards advarsel om at overse de historiske forskelle på dengang og nu søges familiesproget fastholdt som det, der ikke har forandret sig.

15. Den fremmede Luther 15. Manglende historiebevidsthed.

Her bruger jeg Anders Klostergaards advarsel overfor Frederik Stjernfelt. Han har i et par interview fortalt lidt om de myter, han i en kommende bog vil gøre op med. Jeg frygter, det bliver uhistorisk (hvad det også blev) og bruger ordet om ånderne, der skal tørne sammen som modbevis mod Stjernfelt.

16. Den fremmede Luther 16. Ufuldstændig argumentation.

Imod et foredrag af Jesper Hyldahl, hvor Luthers djævletro og tro på paven som antikrist blev nævnt uden vedhængt forklaring. Her tager jeg påstanden om, at paven er antikrist, frem til nærmere undersøgelse, og hævder – ret alene – at Luther kom i dyb anfægtelse fra februar 1520 til juni 1520, fordi han ikke så andre muligheder end at bruge vold imod paven, indtil han i juni nåede frem til, at lydighedsnægtelse var den korrekte reaktion overfor paven.

17. Den fremmede Luther 17. Poul Helgesen.

Imod en artikel om Kaare Rübner Jørgensens doktorafhandling om Poul Helgesen. Han hævder, at Poul Helgesens ønske om en mild reformation burde have været gennemført i stedet for Luthers store og kirkeadskillende reformation. Jeg hævder, at dette er en umulig tanke, så længe Helgesen anerkender pavemagten.

18. Den fremmede Luther 18. Troen alene?

Ud fra Anders Klostergaards forsøg på at nedgøre troen og opgradere formaningerne bruger jeg her min sprogspilsteori (og nogle Luther-tekster) til at fastholde troens enorme betydning og forklare formaningerne som performative udsagn, der skal overflytte os fra lovens sprogspil til evangeliets.

19. Den fremmede Luther 19. Luther og mystikken.

Her ser jeg nærmere på Luthers forhold til ”Theologia Deutsch”. Det fører mig frem til Romerbrevsforelæsningen af 1515, hvor han gennemgår begrebet ”resignation ad infernum”, og til hans beskrivelse af sine oplevelser i skærsilden i Resolutionerne over de 95 teser.

20. Den fremmede Luther 20. Mig og Stjernfelt.

Selv om Stjernfelt er klar over, at en historisk person kan fremkalde virkninger, der går i en helt anden retning, end han havde påtænkt, bruger han ikke denne viden på Luther, men måler ham med en nutidig målestok. Jeg fremhæver, at afladsteologien og det asketiske gerningsideal forsvandt.

21. Den fremmede Luther 21. Luther, omtalt i ond tro.

Har Stjernfelt nærlæst Luther? Han finder kun de negative ting. Og han mistolker. Luther er skadefro over Münzers skæbne. Såmænd er han ej. Luther er stolt over at have ansvar for Münzers død. Her har både Stjernfelt og Schilling misforstået den pågældende bordtale. Misforståelsen med de underkuede, men gode bønder igen. Forhekselse omtales. Javist, men som noget, der skal bekæmpes med Guds ord. Luthers ord havde virkning på bl.a. John Locke.

22. Den fremmede Luther 22. Forhekselse.

Om ”de servo arbitrio”. Kampen mellem Gud og Satan er en kamp om anskuelserne. Dem er det, der bestemmer, hvad vi gør og ikke gør. Anskuelserne eksemplificeret ved den vestlige skam over os selv. Lylloff. Manglende kritik af islam. Samaritanitis som en moderne forhekselse. Rune Lykkeberg som eksempel på en sådan forhekselse. Vi har en fri vilje indenfor anskuelsens rammer.

23. Den fremmede Luther 23. At læse historien bagfra.

Stjernfelts myter var baggrund for en debat i Deadline. Det gav skævheder. Blandt andet i spørgsmålet om forholdet mellem kirke og stat. Ego: Den katolske kirke har bibeholdt sit krav til staten om at udføre straffen, jf Luthers kætterdom, kravet om tilbageførsel af bortløbne munke og forbudet i Frankrig mod at bortløbne munke og nonner giftede sig. Processen mod Luther og Bartholomæusnatten i Frankrig viser, at forholdet mellem stat og kirke i katolicismen ikke er eftertragtelsesværdigt.

24. Den fremmede Luther 24. Stjernfelteriet breder sig.

Imod tanken om, at Luther krævede samvittighedsfrihed for sig selv i Worms anføres en del af hans forsvarstale. Luther var ikke konfliktsky. Han skelnede mellem troens embede og kærlighedens. Jeg afslutter med et Luther-citat fra 1528, hvor Luther anbefaler at lade døberne tro, hvad de vil, og en beklagelse over det stjernfeltske pindehuggeri, der forhindrer os i at beskæftige os med det virkelig spændende: hvordan det kom til en ”Umwertung aller Werte”.

25. Den fremmede Luther 25. 95 teser.

Et indlæg, der næsten ikke har noget med Luther at gøre. To debattører har dannet 95 teser for at fremme en fælles humanisme mellem jødedom, kristendom og islam. Uhistorisk pjat. Jeg sætter modsætningen mellem islam og kristendom op som en modsætning mellem det frie ord og det påtvungne ord. Og får da også brugt et Luther-citat et par gange.

26. Den fremmede Luther 26. Som at være der selv.

Luther har skiftet standpunkt fra 1528 til 1536. Han anbefaler nu, at døbere henrettes for oprørske tanker og for blasfemi. Spørgsmålet var: Hvornår vil døberforestillingerne føre til tilstande som dem i Münster 1535? Jeg henviser til, at vi står i den samme problematik: Hvornår vil almindelige, fredelige muslimer blive radikaliseret?

27. Den fremmede Luther 27. Supplement påkrævet.

Der er tale om, at en artikel i Kristeligt Dagblad af Jørgen Nybo Rasmussen suppleres med en del oplysninger af mig, blandt andet om en reformation ”fra neden” i både Viborg og Malmø, og om broder Jacobs retlinethed, da han skrev Gråbrødrekrøniken.

28. Den fremmede Luther 28. Fra tidebønner til salmesang.

Ud fra romerbrevsforelæsningen forsøger jeg at mildne lidt på Luthers hårde ord mod tidebønnerne i ”Om munkeløfterne”. Og jeg prøver også at fortælle lidt om salmesangens tilblivelse.





Tidligere Luther-indlæg.

28. november 2016: Luther med et gran salt.

Både Luther og Kierkegaard bliver ofte misforstået. Luther var augustinist, dvs., han mente, at synden var genetisk.

2. december 2016: En anden slags ”synd”.

Mere om Luthers totalsyndighedslære.

1. oktober 2016: Synd tappert.

Den historisk korrekte udlægning af dette lidt mærkelige udsagn.