Wider den falschgenannten geistlichen Stand des Papstes und der Bischöfe. 1522 (2)


Fra Erl 28, 167-202.

Indhold:

Tilbage til oversigten!

Omtales Koestlin5,6#46.
 
1   Von den papisten Bischoffen.
       Ob ich die Bischoffe nicht handeln als Bischoffe, soll mir niemand missreden; sie halten sich selbs nicht als Bischoff: und ich noch zuviel thue, dass ich sie Bischoffe nenne, welches ein alter, heiliger, ehrlicher Name ist. Ich sollt sie nur Wölfe und Seelmörder nennen. Ein Bischoff soll in der Biblien gelehret sein, studieren Tag und Nacht, selber predigen seinem Volk, und die Armen, Kranken, Dürftigen besuchen, ihnen geben und helfen. 
Om de pavelige biskopper.
       Ingen skal tage mig det ilde op, om jeg ikke behandler biskopperne som biskopper. De regner ikke sig selv for biskopper. Og jeg gør altfor meget, når jeg kalder dem biskopper, for det er et gammelt, helligt, ærligt navn. Jeg burde kun kalde dem ulve og sjælemordere. En biskop skal være lærd i bibelen, studere dag og nat, selv prædike for sit folk, og besøge fattige, syge, trængende, give dem penge og hjælpe dem. 
So rauben sie, wie ein Dieb, den frommen Leuten ihr Gut mit Lügen und Trügen. Darumb will ich die Wölfe allhie beschreiben, und etliche ihre Tugend anzeigen, dafur jedermann zu warnen. (E168) Ich will sie noch nicht in eigner Person, oder weltlichs Stands und Wesens halben antasten, sondern umb ihres wölfischen Regiments willen.   I stedet for røver de, som en tyv, gods fra fromme folk med løgn og bedrag. Derfor vil jeg her beskrive ulvene og påvise nogle af deres dyder, og advare enhver imod dem. Jeg vil endnu ikke angribe dem på deres egen person eller for deres verdslige stands og væsens skyld, men gøre det på grund af deres ulveagtige regimente. 
3         Dess hab ich alles ein gut Exempel an S. Paulo, der Apostg. 23,3 den öbersten Priester Anania öffentlich im Gericht straft, und sprach: Gott wird dich wieder schlahen, du ubertünchte Wand; du sitzest und richtest mich nach dem Gesetz, und lässest mich schlahen wider das Gesetz. Da nennet er den öbersten Priester eine Wand, die uberkälket ist, das ist, ein Larve, der da scheinet das er nicht ist, und wünschet ihm Straf, thut ihm ganz kein Ehre, als einem öbersten Priester.          Det har jeg et godt eksempel på i Skt. Paulus, som i Apg 23,3 offentligt anklager ypperstepræsten Ananias i rådet og sagde: Gud vil slå dig til gengæld, du kalkede væg, du sidder og dømmer mig efter loven, og lader mig slå imod loven. Her kalder han ypperstepræsten en væg, der er overkalket, det vil sige, en maske, der ser ud til at være noget, han ikke er, og han ønsker en straf over ham, men viser ham ikke den ære, en ypperstepræst skal have. 
4  Da ihn aber etliche darumb straften und sprachen: Flucht du dem öbersten Priester? antwortet er: Lieben Brüder, ich hab nicht gewusst, dass er öberster Priester sei. Apostg. 23,5. Wie er das meine, ist gut zu merken. Wenn er hätt geachtet, dass ubel gethan wäre, dass er ihm also wünschet, hätt er gewisslich Gnade und Vergebung gebeten vom öbersten Priester, und hätt es wiederrufen; das thut er nicht.  Men da nogen anklagede ham for det og sagde: Forbander du ypperstepræsten? svarer han: Kære brødre, jeg vidste ikke, at det var ypperstepræsten. Apg 23,5. Hvordan han forstår det, er det godt at lægge mærke til. Hvis han havde været klar over, at han handlede forkert ved at ønske sådan for ham, så havde han med sikkerhed bedt om nåde og tilgivelse fra ypperstepræsten, og havde tilbagekaldt det; men det gør han ikke. 
5         So ists auch nicht zu vermuthen, dass er nicht sollte gewusst haben, dass der Oeberpriester wäre. Wie ist gläublich, dass er sollt fur Gericht bracht werden, und niemand sollt ihm gesagt haben: Paule, du wirst fur den öbersten Priester kommen? Item, siehe, dort sitzt der öberst Priester, so man doch in solchen öffentlichen Händeln gar fleissig forschet, und zeigt die Personen. Und ob er schon nicht hätte gewusst, dass er der öberst Priester war, so sahe er dennoch wohl, dass er oben an sasse, und bekennet, dass er an Richters statt fasse, und befahl ihn zu schlahen.          Derfor kan man heller ikke formode, at han ikke skulle have vidst, at det var ypperstepræsten. Hvordan er det troligt, at han skulle blive bragt for retten og ingen skulle have sagt ham: Paulus, du bliver stillet for ypperstepræsten? Eller måske: Se, der sidder ypperstepræsten, når man dog i sådanne offentlige foretagender ret tit omgås og udpeger personerne. Og selv om han så ikke havde vidst, at det var ypperstepræsten, så så han dog alligevel, at han sad foroven, og indrømmer, at han sidder i en dommers sted, da han befaler nogen at slå ham. 
6   So sollt er billig der Oberkeit verschonet haben, die er selb bekennet. Darumb muss sein Wort dahin lauten: Lieben Brüder, ich weiss nicht, dass er öberste Priester ist, das ist, er solts sein, er ists aber nicht: Ich halt ihn auch nicht dafur, wie es S. Augustinus auslegt. So denn S. Paulus den Priester, der aus dem Gesetz Mosi geordnet war, also antastet, was sollt ich scheuen, die gemalete Bischoff und Larven anzutasten, die (E169) vom Papst kommen, ohn allen Befehl Gottes und der Menschen?   Så skulle han jo rimeligt nok have skånet øvrigheden, den, han selv indrømmer, at man skal ære. Derfor må hans ord tolkes, som om han sagde: Kære brødre, jeg véd ikke, da han er ypperstepræst, det vil sige, han skal være det, men han er det ikke: jeg regner ham heller ikke for ypperstepræst, sådan som Skt. Augustin udlægger det. Når da Skt. Paulus på den måde angriber den præst, der er forordnet efter Moseloven, hvorfor skal jeg så være bange for at angribe de malede biskopper og tomme masker, som kommer fra paven, uden befaling fra Gud eller mennesker? 
7       Die erst Tugend der Bischoff.
          Sie lassen predigen an statt göttlichs Worts des Papsts Bullen und Ablass. Wie ein unchristlich, wölfisch, verführisch Stück das sei, beweiset sich daraus, dass wider Gottes erst Gebot ist, da er geboten hat, man soll nicht mehr denn sein göttlich Wort predigen, und ihm allein die Ehre lassen, dass er unser Gott, Lehrer und Meister sei, wie er spricht durch Esaiam 48, 17: Ich bin dein Gott, und lehre dich, was dir nütz ist. 
Biskoppernes første dyd.
       I stedet for Guds ord lader de prædike pavens buller og aflad. Hvilken ukristelig, ulveagtig, forførerisk sag det er, det beviser sig derved, at det er imod Guds første bud, hvor han har påbudt, at man ikke skal prædike andet end hans guddommelige ord, og alene lade ham få æren, så at han er vores Gud, lærer og mester, som han siger gennem Esajas, 48,17: Jeg er din Gud, og jeg lærer dig, hvad der gavner. 
8  Und Christus Matth. 23,8: Ihr sollt euch nicht lassen Lehrer heissen auf Erden, es ist nur ein euer Meister Christus. Auch spricht er Matth. 15,9: Sie dienen mir umbsonst, mit ihren Menschenlehren und Geboten. Darumb ist gewisslich alle Menschenlehre ein Potze und Götz an Gottes statt gesetzt, und Abgötterei, die das Volk zum Verdammniss führet.  Og Kristus siger Matt. 23,8: I skal ikke lade jer kalde lærere her på jorden, for én er jeres mester, Kristus. Og han siger også Matt 15,9: De tjener mig forgæves med deres menneskelære og bud. Derfor er med sikkerhed al menneskelære en afgud, der er sat i Guds sted, og noget afguderi, som fører folk til fordømmelse. 
9  Nu mag je niemand leugnen, dass Bullen und Ablass nicht Gottes Wort sein, auch nichts davon in der Schrift stehet; muss auch bekennen, dass diese Sprüch und viele ander mehr klärlich verdammnen alles, was nicht Gottes Wort ist. Und Gott selbs urtheilt, es sei alles vergeblich, verführisch, abgöttisch Ding, das aufs höhest zu meiden ist, bei seiner göttlichen Ungnaden und ewigem Tod.  Nu kan jo ingen nægte, at buller og aflad ikke er Guds ord, heller ikke står der noget om det i skriften; og man må også indrømme, at dette Jesus-ord og mange andre klart fordømmer alt, hvad der ikke er Guds ord. Og Gud selv dømmer, at det altsammen er en forgæves, forførerisk, afguderisk sag, som i høj grad skal undgås, hvis ikke man vil falde i unåde hos Gud og sendes til evig død. 
10        Aber dieweil unser Junkern eiserne Stirn und Eheren Nachen haben, wöllen solchs nicht hören, lassen ihnen auch nicht sagen, fahren fort; und sie selbst sollten ihr Leib und Leben wider Menschenlehre setzen, und ihr Blut williglich vergiessen, umb des lauteren Gottes Wort, und der armen Seelen Heil willen, uber welche sich die Bischoff fälschlich rühmen; denken nur ihrem wölfischem Grimm nach, die Seelen zu morden, in Gottes Ungnade und zur Hölle treiben, von Gottes Wort auf Menschen Lugen zu führen: müssen wir die Augen aufthun, und die Wölfe unter den Bischoffhüten desto fleissiger meiden.           Men eftersom vore junkere har en jernpande og en kobbernakke og ikke vil høre den slags, og heller ikke lade sig sige, men fortsætter, på trods af, at de selv skulle sætte deres liv ind imod menneskelære, og frivilligt udgyde deres blod, at Guds ord kunne holdes rent og de arme sjæle opnå frelse, og det roser biskopperne sig jo af, selv om det er forkert, og eftersom de kun tænker ifølge deres ulveagtige ondskab på at myrde sjælene og drive dem ud i Guds unåde og ned i helvede, at føre dem fra Guds ord hen til menneskers løgn, eftersom det er sådan, må vi lukke vore øjne op og så meget omhyggeligere undgå de ulve, der har iført sig bispehuer. 
11        Darum bitt und warne ich, alle fromme Christen (E170) wollten Gottes Gnaden und Ungnaden zu Herzen nehmen, und wie ihr mit einem leiblichen Priapo oder Abgott wolltet fahren: also fahret auch mit den Bullen des Balaam und Seelmörders zu Rom. Denket, wie grosse Dienst ihr Gotte thut, so ihr die Abgötter zubrecht, und seinen gottlichen Namen von der Abgötterei heiliget.          Derfor beder og advarer jeg alle fromme kristne, at de vil tage Guds nåde og unåde til hjerte, og ligesom I ville gå frem overfor en legemlig Priapus, sådan skal I også gå frem overfor Bileams og den romerske sjælemorders buller. Tænk på, hvor stor en tjeneste I gør Gud, når I bryder afguderne i stykker og helliger hans hellige navn ved at slå afguderiet ned. 
12 Darumb wer nur mag und kann, der zureisse und vertilge solche Bullen: so doch, dass ers mit gutem Gewissen und Verstand thue. Es ist der beste Gottesdienst, Abgötter zu vertilgen, wie das Moses im 5 Buch so oft gebeut. Also zubrach Gideon den Baal, Richter 8,27. und König Asa den Priapum, 2 Chronik. 14,3. und sind hoch daob gelobt, und von Gott wieder zu grossen Ehre gesetzt. Es ist doch itzt die Zeit, dass sich die Schaf mehr fur den Hirten hüten müssen, denn fur den Wölfen.  Derfor, den der evner og kan, han skal rive sådanne buller i stykker og ødelægge dem, hvis han altså kan gøre det med god samvittighed og forståelse. Det er den bedste gudstjeneste at ødelægge afguder, som Moses så ofte påbyder det i 5 Mos. Således ødelagde Gideon Baal, Dom 8,27, og kong Asa Priapus, 2 Krøn 14,3, (n12) og de blev i høj grad rost derfor og af Gud igen indsat i stor ære. Det er dog nu en tid, hvor fårene må vogte sig mere for hyrderne end for ulvene. 
13 Die ander Tugend.
         Christus spricht: Matth. 10,8: Ihr habts umbsonst; darumb sollt ihrs auch umbsonst geben. Wider diesen klaren Spruch Christi, als hätt ihn ein Narre gesagt, fahren meine Wölf zu, und lassen nicht allein Lügen und Menschenlehre predigen, sondern mit unverschampter Stirn nehmen und foddern sie Geld dafur; so sind sie doch schuldig, bei Christus Ungnaden, umbsonst zu geben alle geistliche Güter. Wenn nu des Ablass gleich etwas und gut wäre, sollte es dennoch umbsonst jedermann geben werden, lauts der Wort Christi. Wie vielmehr ist das ein schändlich Untugend, Geld für Lügen und Schaden nehmen. 
Den anden dyd.
         Kristus siger i Matt 10,8: I har fået det for intet, derfor skal I også give det for intet. Imod dette klare udsagn af Kristus, som var det en nar, der havde talt, farer mine ulve frem og lader ikke alene prædike løgn og menneskelære, men tager og fordrer oven i købet ganske uforskammet penge for det; skønt de dog er skyldige til, hvis de ikke vil komme i unåde hos Kristus, at give alle åndelige goder fra sig for intet. Hvis nu afladen havde været noget og været noget godt, den skulle alligevel have være givet til enhver uden betaling, ifølge Kristi ord. Hvor meget mere er det da ikke skændig udyd at tage penge for løgn og skade. 
14         Auch spricht St. Paul 1 Tim 6,8: Wenn wir Speise und Kleider haben, sollen wir uns benügen lassen. Hat aber dieser Balaam nicht Güter gnug alleine zu Rom, dass er ein mächtiger König sein davon kunnt? Schweig was ihm alle Schinderei in der ganzen Christenheit tragen, lässt ihm alle Sach am Geld, und nichts an der Seelen Heil gelegen sein.           Skt. Paulus skriver også i 1 Tim 6,8: Når vi har mad og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men har disse Bileammer ikke gods nok alene i Rom til, at en mægtig konge kunne eksistere for det? For ikke at tale om, hvad alt plageriet i hele kristenheden kaster af sig til paven, det gør, at for ham handler alle sager om penge, ikke om sjælenes frelse. 
15 Beide St. Peter und St. Paulus lehren: Ein Bischoff soll unter (E171) andern Tugenden auch die haben, dass er nicht sei schändlichs Geniess süchtig, will haben, dass sein Nahrung sei redlich, und mit ehrbarem Thun erworben, den andern zu gutem Exempel: und er selb Sanct Paulus war ein Handwerksmann, ein Teppichsticker, ernähret sich auch selb mit seiner Hand, und schämet sich nichts, dass er ein Apostel war, höher denn alle Bischoff, treib dennoch sein Handwerk, wo er hin kam.  Både Skt. Peter og Skt. Paulus lærer: En biskop skal blandt andre dyder også have den, at han ikke stræber efter skændig nydelse, de vil have, at hans næring skal være redelig og erhvervet på ordentlig måde til et godt eksempel for de andre. Selv var Sankt Paulus håndværker, han var teltmager, ernærede sig også med sit eget arbejde, og skammede sig ikke over, at han var apostel, højere end alle biskopper, alligevel drev han sit håndværk, hvor han kom hen. 
16 Ist aber das nicht ein schändlicher Geniess, dass man mit Bullen und Ablass Geld sucht, gibt Lügen umb der Armen Schweiss und Erbeit? Uber das sind vielmehr schändlicher Weise an den Bischoffen Geld zu gewinnen, davon ein andermal, wenn sie nu zornig werden.  Men er det ikke en skændig nydelse, at man søger penge med buller og aflad, udgiver løgne og indkasserer de fattiges sved og arbejde? Udover det er der mange andre skændige måder for biskopperne at vinde penge på. Men derom mere en anden gang, når de nu bliver vrede. 
17       Sie sagen: Ein Fürst muss mehr haben, denn Speise und Kleider, dass er seinen fürstlichen Stand fürstlich halten müge. Das lasse ich geschehen. St. Paulus redet nicht von Fürsten, sondern von Bischoffen; weiss auch nicht, woher die fürstlichen Bischoffe kommen.          De siger: En fyrste må have mere end mad og klæder for at opretholde sin fyrstelige stand på fyrstelig måde. Det går jeg med til. Skt. Paulus taler ikke om fyrster, men om biskopper, han véd heller ikke, hvor de fyrstelige biskopper kommer fra. 
18 Fürsten sind es, und nicht Bischoff, trügen doch die Welt mit der Bischofflarven und Namen. St. Paulus wird darumb sein Wort nicht leugnen noch lenken nach den Fürsten, sondern die Fürsten werden sich nach ihm lenken müssen, oder werden nicht Bischoff, sondern Larven bleiben ewiglich.  De er fyrster, ikke biskopper, og bedrager dog verden med deres bispemasker og bispenavne. Skt. Paulus vil ikke af den grund trække sine ord tilbage eller rette dem til efter fyrsterne, nej, det er fyrsterne, der må rette sig til efter ham, ellers bliver de ikke biskopper, men må være tomme masker til evig tid. 
19         Ich muss das Exempel hie erzählen, dass einmal uber Land reit ein grosser Bischoff fürstlich daher, wie sie pflegen, mehr denn die weltlichen Fürsten. Da stund ein Hirte, sperret das Maul auf, und sahe das Prangen an. Fraget ihn der Bischoff, was er sich so wunderte, und das Maul offen hätte. Sprach er, mich wundert, ob St. Martin auch also geritten habe.           Jeg må her fortælle et eksempel: Engang red en stor biskop fyrsteligt frem gennem landet, som de plejer at gøre, prægtigere end de verdslige fyrster. Da stod der en hyrde, spærrede munden om og kikkede på al pragten. Biskoppen spurgte ham, hvad han undrede sig over, hvorfor han stod og måbede. Jo, sagde han, jeg spekulerer på, om Skt. Martin også red sådan. 
20 Antwort der Bischoff: Ja, St. Martin war ein schlecht Mann. Ich bin ein Fürst. Sprach der Hirt, ob ich Macht habe ein Wort zu fragen? Antwortet der Bischoff: Ja, frage her. Sprach der Hirt: Wenn nu der Teufel den Fürsten hinführt, wo wird der Bischoff bleiben? Da schämet sich der fürstlich Bischoff, und reit davon. Also auch St. Paullus war ein schlechter Handwerksmann, darumb ging er und predigt, kunnt wohl Apostel sein, aber Bischoff hätt er nicht mügen sein. O ira furoris Dei. (E172)  Biskoppen svarede: Tja, nu var Skt. Martin jo en jævn mand. Jeg er en fyrste. Hyrden spurgte om han måtte have lov at stille et spørgsmål. Biskoppen svarede. Ja, spørg løs! Så sagde hyrden: Når nu djævelen tager fyrsten, hvad vil der så blive af biskoppen? Da skammede den fyrstelige biskop sig og red derfra. Sådan var også Skt. Paulus en jævn håndværker, derfor gik han omkring og prædikede, han kunne nok være apostel, men biskop ville han ikke kunne være blevet. Åh, hvilken Guds rasende vrede!
21       Die dritte Tugend.
           Sie lassen predigen in den Ablassbullen, die zu Rom sind ausgangen, dass die Leut mügen unrecht Gut behalten, wo sie ein Theil desselbigen ihnen geben, und die Ausbeut auch an sie lassen gelangen. (adel04#51) Ich weiss nicht, was ich hie sagen soll, ob ich den Papst mit den Seinen grosse grobe Eselsköpf, oder gar toll und unsinnig halten soll, dass sie so unverschampte, schändliche Büberei öffentlich dürfen furgeben und predigen lassen. 
        Den tredje dyd.
         De lader prædike i de afladsbuller, der er udgået fra Rom, at folk godt må beholde uretmæssigt gods, hvis de giver dem en del deraf, og lader udbyttet gå til dem. Jeg véd ikke, hvad jeg her skal sige, om jeg skal regne paven og hans slæng for store, grove æselshoveder, eller for slet og ret rasende og vanvittige, når de offentligt fremfører og lader prædike sådan noget uforskammet, skændigt, forbryderisk snak. 
22 Gott hat geboten: Du sollt nicht stehlen, das ist, kein frembd unrecht Gut haben noch behalten. Diesem Gebot gehen sie trotzlich und dürstig unter seine Augen, tretens mit Füssen, lehren und sagen: Man müge wohl unrecht Gut behalten, wenn es der Papst erläubt.  Gud har påbudt: Du må ikke stjæle, det vil sige, du må ikke have eller beholde fremmed gods eller uretmæssigt gods. Dette bud går de trodsigt og havesygt under øjne, nedtræder det med fødderne, idet de lærer: Man kan godt beholde uretmæssigt gods, når paven giver tilladelse til det. 
23 Was ist das anders gesagt, denn du magst wohl stehlen, und Gott hat gelogen oder genarret, da er sagt: Du sollt nicht stehlen? Siehe, also muss unser gütiger Gott den Kindern der Vermaledeiung und verdampten Larven, Lügen und Narr sein, stossen ihm sein Gebot zurück wieder in seinen Hals, und lehren die Leut, Diebe, Räuber, Wucherer, Trüger und Beschädiger sein.  Hvad er det andet end at sige, at du godt må stjæle, og at Gud har løjet eller narret os, når han siger: Du må ikke stjæle? Se, sådan må vor gode Gud overfor forbandelsens børn, de fordømte tomme masker, være en løgner og en nar, de støder budet tilbage i hans hals, og lærer folk at være tyve, røvere, ågerkarle, bedragere og beskadigere. 
24        Sage du Papst, wo hast du her die Gewalt, dass unrecht Gut dein sei? Gott selb, der alle Ding geschaffen hat, will es nicht annehmen noch billigen; und du Gottes höheste Lästerer, fährest uber Gott, anmassest dich höher Gewalt, denn Gott selbs, lehrest die Leut Gottes Gebot zureissen, Dieberei, Räuberei, Wucher, und alle unnatürliche Werk treiben.             Sig mig, pave, hvorfra har du magt til at gøre uretmæssigt gods til dit? Gud selv, der har skabt alle ting, vil ikke gå med til det eller billige det; og du, den største gudsbespotter, sætter dig over Gud, anmasser dig en højere magt end Gud selv, lærer mennesker at iturive Guds bud, driver tyveri, røveri, åger, og alle unaturlige gerninger. 
25 Also soll sie Gott stürzen, die das Evangelium verdammnen, unverurtheilte Bücher verbrennen, kaiserlich Geleit brechen, und nur mit dem Kopf wider Gott laufen, und alle seine Werk anfechten, dass sie in den verkehrten Sinn gerathen, öffentlich zu predigen göttlicher Gebot Ubertretung.  På den måde kommer de til at nedstyrte Gud, de, der fordømmer evangeliet, brænder bøger, der ikke er fordømt, bryder kejserligt frit lejde, og lige baduds med hovedet løber mod Gud og gør alle hans gerninger tvivlsomme, så de kommer ind i den forkerte mening, at de offentligt prædiker, at Guds bud må overtrædes. 
26        O wie reichlich und uberig ist das Evangelium gerochen, wie hat sie Gott so wohl bezahlet, mit ihrem eigen unsinnigen, blinden, verkehreten, verstockten (E173) Sinn. Hie wäre es Zeit, nicht allein alle päpstliche Ablassbullen, sondern auch die Thür und Ort, daran sie hangen, umb grosser Gotteslästerung willen zu Pulver machen. Lieber Mensch, lasse dich solch grobe, arme Köpf mit ihrem tollen unsinnigen Predigen nicht irren; gedenk, dass Gott geboten hat, nicht allein, dass du nicht sollt stehlen, sondern sollt auch nicht begehren deines Nähesten Guts; gläub sicherlich, er wird sein Wort nicht widerrufen.            Åh, hvor rigeligt og overflødigt er evangeliet her ikke tålt, hvor godt har Gud ikke givet dem igen, med deres egne vanvittige, blinde, forkerte, forstokkede mening. Her ville det være tid at gøre ikke alene alle pavelige afladsbuller, men også de porte og steder, hvor de hænger, til støv på grund af den store gudsbespottelse. Kære menneske, lad dig ikke føre vild af disse store, elendige hoveder med deres rasende, vanvittige prædiken; betænk, at Gud har påbudt, ikke alene, at du ikke må stjæle, men også, at du ikke må begære din næstes gods; du kan være sikker på, at han ikke vil trække sit ord tilbage. 
27 Wie ists denn müglich, dass dir iedermand [jemand] helfen mügen, dass du deines Nähesten Gut habest und besitzest? Er spricht auch Esa. 61,8: Ich bin ein Gott, der da liebet das Recht, und bin feind dem Opfer, das vom Raube kompt. Noch lehren dich deine Wölfe, nicht allein vom Raube opfern, sondern auch den Raub behalten. Siehe, wie führen sie dich mit ihrem Gotteslästern in Gottes Zorn und Abgrund der Höllen, lassen sich dennoch Bischoff und geistliche Seelregierer nennen. Hüt dich, hüt dich, lieber Mensch.  Hvordan skulle det være muligt, at nogen kunne hjælpe dig med at beholde og eje din næstes gods? Han siger i Es 61,8: Jeg er en Gud, der elsker ret, og er en fjende af offer, der kommer fra rov. Alligevel lærer dine ulve dig, at du ikke blot skal ofre af dit røvede gods, men også beholde det. Se, hvordan de med deres gudsbespottelse fører dig ind i Guds vrede og ned i Helvedes afgrund, og alligevel lader sig kalde biskopper og sjæleherskere. Vogt dig, vogt dig, kære menneske. 
28        Ich armer Mensch, wenn ich sehe solch uberschwenglich, unsägliche Blindheit unser Bischoffslarven, fället mir oft ein, dass ich auch schweigen wölle, und gehen lassen, was da gehet. Denn es mich oft ansiehet, als ein verzweifelte Sach, der gar nicht zu helfen sei, so gar haben sie es in Grund bracht, die vermaledeieten Larven, und alle Welt verschlämmet, der jüngste Tag und sein Zorn dringet daher.           Jeg arme menneske, når jeg ser denne overordentlige, uudsigelige blindhed hos vore falske biskopper, så får jeg ofte den tanke, at også jeg helst ville tie og lade det gå, som det gå kan. For det ser ofte ud til for mig, at det er en fortvivlet sag, som man slet ikke kan rette op på, i den grad har de nedbrudt det til grunden, de forbandede tomme hylstre og vanrøgtet hele verden, at den yderste dag og dens vrede trænger sig på. 
29 Aber wiederumb lässt mich nicht rugen noch schweigen, das jämmerlich, erbärmlich Verderben der elenden Seelen, die so greulich von den Larven erwürget werden, ob ich doch etlichen helfen und rathen möcht. Hast du unrecht Gut, so gedenk nur, dass du sein nichts behaltest, du wirst Gottes Gebot nicht ändern. Wohl fein wäre es, dass du deines Nähesten Gunst und Willen dazu bekommen möchtest. Denn freilich ein iglicher dem andern schuldig ist nachzulassen, ob er seines Guts etwas hätte, das er nicht mit guter Weise ihm künnt wieder statten. Davon mag man anderswo mehr lesen.  Men omvendt lader det mig ikke i ro og det får mig til ikke at tie, at de elendige sjæle er udsat for et så jammerligt fordærv, at man må sig forbarme. De bliver så grueligt slået ihjel af de tomme hylstre, at jeg siger til mig selv: Bare jeg kunne hjælpe og råde nogle af dem! Har du uretmæssigt gods, så vær betænksom på, at du ikke beholder noget af det. Du kan ikke lave om på Guds bud. Det ville være godt, om du desuden komme opnå din næstes gunst og velvilje. For ganske vist er enhver skyldig at eftergive den anden, hvis han har noget af hans gods, som han ikke på en god måde kan få igen. Derom kan man andetsteds læse mere. 
30        Nu siehe obs nicht noth wäre dem Papst, Bischoff (E174) Pfaffen, dass man sie zur Schule führete, und lehret sie, wie die jungen Kinder, die zehen Gebot lesen, dass sie wüssten, wie sie nicht stehlen, noch ihres Nähesten Gut begehren sollten, vielweniger ander Leut lehren stehlen, rauben und wuchern. Sie sind Bischoff; aber nicht der Christen, sondern der Diebe, Räuber und Wucherer: ja Häuptdiebe, Häupträuber, und Häuptwucherer; wie das jedermann aus vorigem klärlich erkennen und bekennen muss.           Se nu, om det ikke ville være nødvendigt at sætte paven, biskopperne og præsterne på skolebænken, så man kunne lære dem, som man lærer børnene det, at læse de ti bud, så de kunne blive klar over, hvordan de ikke må stjæle eller begære deres næstes gods, langt mindre lære andre mennesker at stjæle, røve og ågre. De er biskopper, men ikke for de kristne, men for tyvene, røverne, ågerkarlene; ja de er ærketyve, ærkerøvere, ærkeågerkarle, sådan som enhver ud fra det foregående må erkende det og bekende det. 
31 Ein Wunderzeichen göttlichs Zorns ists, dass menschliche Vernunft sich bereden hat lassen, dass solch Dieberei, Räuberei, und göttlichs Gebot Vertilgung, durch den Papst getrieben, nicht unrecht sei. Und ungläublich wäre es, dass jemand leiden und schweigen sollt, wo nicht die Erfahrung uns zwinge, solchs zu sehen täglich. Wer kann doch billigen, dass unrecht Gut recht Gut werde? Säu, Pferd, Stein und Holz ist nicht so wahnsinnig, als wir sind unter dem Papst worden.  Et undertegn fra den guddommelige vrede er det, at den menneskelige fornuft har ladet sig overtale til, at den slags tyveri, røveri, den slags ødelæggelse af Guds bud, ikke er uret, når de udføres af paven. Og man skulle ikke tro, at nogen kunne finde sig i det og tie dertil, hvis ikke erfaringen tvang os til dagligt at se sådanne ting. Hvem kan dog gå med til, at uretmæssigt gods bliver retmæssigt? Svin, heste, sten og træ er ikke så vanvittige, som vi er blevet under paven. 
32        Sie sagen, der Papst ist der Oberst in der Christenheit, darumb soll er verschaffen alle unrechte Güter, die man nicht weiss wo sie hin sollen. Antwort: Wo ist das geschrieben? Zu Rom im Rauchloch. Warumb sollt nicht ein iglicher selb sein unrecht Gut verschaffen, wo er hin möcht, wenn er den rechten Herrn nicht finden künnt? Was darf er eins andern, schweig des Papsts dazu?          De siger, at paven er den øverste i kristenheden, derfor skal han tage sig af alt uretmæssigt gods, som man ikke véd, hvor skal hen. Svar: Hvor står det skrevet? Det står skrevet i Rom i røghullet. Hvorfor skulle ikke enhver selv kunne tage sig af det uretmæssige gods, hvad han ville gøre ved det, hvis han ikke kunne finde den rette herre? Hvad skal man med andre, endsige da en pave til det arbejde? 
33 Es ist ein grob subtile Lügen, auf dass der Papst ein Häupt würde uber die Diebe, Räuber und Wucherer, und mehr stehlen, rauben, nehmen künnt, denn alle Menschen auf Erden, und der Oeberst würde in Dieberei, Räuberei und Plackerei. Wenn er der Oeberst in der Christenheit wäre, soll er, wie die Apostel thäten, auch der rechten Guter Geschäft von sich werfen, und dem Gebet und Predigen allein anhangen fur allen andern, Apost. 4,34.35. verglichen c. 6,2-4.  Det er en grov, subtil løgn, hvorved paven kunne blive overhoved over tyvene, røverne og ågerkarlene, og stjæle, røve og fratage mere, end alle mennesker på jorden, og hvorved han kunne blive den øverste i tyveri, røveri og lapperi. Hvis han ville være den øverste i kristenheden, så skulle han, som apostlene gjorde det, også give fra sig beskæftigelsen med retmæssigt gods, og alene have med bøn og prædiken for alle andre at gøre, Apg 4,34f, sammenlignet med Apg 6,2-4. 
34 Nu beladet er sich auch mit dem Diebstahl, Räuberei, und allen unrechtem Gut. Ists nicht ein feiner Folger der Apostel? Warumb nimpt er sich nicht auch an der rechten Güter aller Christen, weil er der Oeberst ist, und verschafft auch dieselbigen, auf dass sie müssig giengen, und der allerheiligst Vater sie versorget? Narren sollt man solch (E175) Affenspiel furtragen, nicht vernünftigen Menschen, schweig den Christen.  Men nu pålægger han sig også at tage sig af tyveri, røveri, og alt uretmæssigt gods. Er han ikke en køn efterfølger af apostlene? Hvorfor tager han sig ikke også af alle de kristnes retmæssige gods, når han nu er den øverste, og ernærer dem, så de kunne gå ledige, fordi den allerhelligste fader forsørger dem? Ja, narrer skal man holde den slags gøgl for næsen af, ikke fornuftige mennesker, og da slet ikke kristne. 
35         Die vierte Tugend des Papsts.
         In allen Ablassbullen verspricht er Vergebung der Sünden, allen denen, die bereuet und gebeichtet haben. 
Pavens fjerde dyd.
       I alle afladsbuller lover han [paven] tilgivelse af synderne til alle dem, som har angret og skriftet. 
36        Das ist die ärgest, vergift und schädlichst Verführung, die aus dem Häuptverführer Papst und seinen Larven kompt. Christus Matth. 9,2 sprach nicht zu dem Gichtbrüchtigen: Lege Geld in den Kasten, so sind dir deine Sünde vergeben, sondern also sagt er: Sei getrost, und trau fest: so sind dir deine Sünde vergeben.           Det er den værste, den mest forgiftede, den mest skadelige forførelse, som kommer ud fra hovedforføreren paven og hans tomme hylstre. Kristus sagde i Matt 9,2 ikke til den værkbrudne: Læg penge i kisten, så er dine synder dig forladt, men sådan sagde han: Vær frimodig, og tro fast: så er dine synder dig forladt. (n36
37 Von diesem seligen Glauben und Trauen auf Gottes blosse Gnaden, welche allein Vergebung der Sünden erlangt, reissen die Wölfe und verdampte Larven das arme Volk, und führen es auf Bullen, Papier, und Geld einlegen, dass die einfältigen Herzen sollen lernen, nicht auf Gottes Gnade, sondern auf ihr eigen Werk bauen.  Disse ulve og fordømte tomme hylstre river folket bort fra denne salig tro og tillid til Guds blotte nåde, den, som alene når frem til syndernes forladelse, og fører det hen til at tro på buller, på papir, og på at lægge penge i kisten, så de enfoldige hjerter kommer til at lære at bygge, ikke på Guds nåde, men på deres egne gerninger. 
38 Es ist greulicher das verflucht Furgeben solcher Bullen, denn jemand erdenken mag; denn das erst Häuptgebot Gottes wird hiemit straks verdampt und vertilget, welchs da lehret, allein auf Gottes Gnaden sich vertrösten. So lehren sie auf Papier und Wachs, das ist auf ihr nichtige, verfluchte Lügen sich vertrösten.  Det, disse buller sådan foregiver, er værre, end nogen kan forestille sig; for Guds første hovedbud bliver hermed øjeblikkelig fordømt og ødelagt, det bud, der lærer, at man alene skal fortrøste sig til Guds nåde. Således lærer de at fortrøste sig til papir og voks, det vil sige, til deres intetsigende, forbandede løgne. 
39        Und zwar unser ungnädigen Herrn, wenn sie Bischoff wären, wurden sie ohn Zweifel solchen christlichen Glauben selbs lehren und lehren lassen. Aber nu sie ungelehrte, päpstliche Larven sein, die nur die Wahrheit zu vertilgen, wie auch ihr Creator, erschaffen sein, stehet es ihnen auch nicht anders wohl an, denn dass sie auch Larven, Narrheit, und Gift umb Gelds willen predigen lassen.          Og nu ville nok vore unådige herrer, hvis de var virkelige biskopper, uden tvivl selv lære og lade andre lære denne kristne tro. Men nu, hvor de er ulærde, pavelige tomme hylstre, som kun er skabt til, som den, der har skabt dem, at ødelægge sandheden, nu kan de ikke få sig selv til andet end også de at lade prædike tomhed, naragtighed og gift for penges skyld. 
40        Ich bitt abermal umb Gottes willen, niemand wölle achten, dass ich den Sachen zu viel thue. Es thut mir je billig wehe und allen frommen Christen, dass wir sehen und hören müssen, solche unverschampt öffentlich, wüthende Gotteslästerung und Zustörung (E176) seiner Gebot.          Jeg beder igen for Guds skyld, at ingen vil regne med, at jeg gør for meget ud af sagerne. Det gør rimelig nok ondt på mig og på alle fromme kristne, at vi skal se og høre en sådan uforskammet, offentlig, rasende bespottelse af Gud og ødelæggelse af hans bud. 
41 Sie haben allein an diesem Stück verdienet, dass ich sie noch viel anderst antastet. Es ist alles, was ich thue, tausendmal zu wenig. St. Paulus darf sich selb und Engel vermaledeien, so sie etwas neben dem Evangelio predigeten. Was sollt er thun diesen unsinnigen Papsts Creaturn, und Bischoffslarven, die nicht neben, sondern frech und frevelich wider Gottes Wort lehren? Halts nur niemand dafur, dass wider Bischoffe oder geistlichen Stand geredt sei, was wider sie geredt wird, oder wider geistliche Oberkeit geschehe, was wider sie geschieht.  Blot har de på dette punkt kun fortjent, at jeg skulle anklage dem helt anderledes. Alt, hvad jeg gør, er tusind gange for lidt. Skt. Paulus vover at forbande sig selv og en engel, hvis de prædiker noget udover evangeliet. Hvad skal han da gøre med disse vanvittige paveskabninger og udstoppede biskopper, som lærer, ikke udover, men frækt og uforskammet imod Guds ord? Blot skal ingen regne med, at det, der tales imod dem, er talt imod biskopperne og den gejstlige stand, eller at det, der sker med dem, sker med den gejstlige øvrighed. 
42 Es sind nicht Bischöffe; es sind ungelehrte Götzen und Potzen, Larven und Maulaffen, die nicht so viel können, dass sie wüssten, was ein Bischoff heisse, schweige, was eins Bischoffsampt sei. Wölf, Tyrannen, Seelmörder, und des Endchrists Apostel sind sie, die Welt zu verderben.  De er ikke biskopper, de er ulærde afguder og afgudsbilleder, tomme hylstre og måbemennesker, der ikke formår så meget, at de kan vise, hvad det vil sige at være biskop, endsige da, hvad en biskops embede er. Ulve, tyranner, sjælemordere, og antikrists apostle, det er, hvad de er, disse mennesker, der ødelægger verden. 
43        Und dass ichs heraus schütte: so soll jedermann wissen, dass die Bischoff, die itzt uber viel Städt regieren, nicht christliche Bischoff, nach göttlicher Ordnung sind, sondern aus teufelicher Ordnung und menschlichem Frevel, sind auch gewisslich des Teufels Boten und Statthalter. Das will ich redlich und wohl beweisen, dass weder sie selb, noch jemand soll leugnen können.         Og for at sige det ligeud: Så skal enhver vide, at de biskopper, der nuomstunder hersker over mange byer, ikke er kristne biskopper, efter guddommelige ordning, men er biskopper efter djævelsk ordning og menneskelig frækhed, og de er også med sikkerhed djævelens budbringere og statholdere. Det vil jeg bevise ærligt og fuldt ud, så hverken de selv eller nogen anden skal kunne benægte det. 
44         Zum ersten schreibt St. Paulus Titum 1,5.6. Du sollt in einer iglichen Stadt einen Aeltesten setzen, der ein unsträflich Mann sei, und habe nur ein Weib. Denn es muss ein Bischoff sein ein unsträflich Mann, als der da ist Gottes Schaffner.           For det første skriver Paulus i Tit 1,5f: Du skal i enhver by indsætte en ældste, en ustraffelig mand, en kvindes mand. For en biskop må være ustraffelig, eftersom han er Guds forvalter. 
45 Hie meine ich, dass niemand müge leugnen, wie Bischoff und der Aeltest sei Ein Ding bei St. Paulo, dieweil er sagt, Titus solle ein Aeltesten setzen in einer iglichen Stadt, der da sei unsträflich. Darumb dass ein Bischoff müsse unsträflich sein, nennet denselben Aeltesten einen Bischoff.  Her mener jeg, at ingen kan nægte, hvordan biskop og ældste er ét og det samme hos Skt. Paulus, eftersom han siger, at Titus skal indsætte en ældste i enhver by, som er ustraffelig. Derfor må en biskop være ustraffelig, og denne ældste kalder han en biskop. 
46 So ists offenbar aus diesem Text, dass Paulus will ein solchen Mann durch ein Bischoffen verstehen, der ein tapferer, alter, redlicher Mann sei, der (E177) ein züchtig ehelich Weib und fromme Kinder hab, der solle die Kirchen mit Predigen und Sacramenten versorgen; darumb muss er gelehret und ganz unsträflich sein. Lieber, ist jemand so grob oder so muthwillig, der etwas hierin nicht verstehen oder leugnen mag?  Så det er åbenbart ud fra denne tekst, at Paulus ved en biskop vil forstå en sådan mand, der er tapper, gammel, redelig, en mand, der har en dygtig ægtehustru og fromme børn, en mand, der skal sørge for kirken med prædiken og sakramenter; derfor må han være lærd og helt ustraffelig. Kære ven, er nogen så grov og egensindig, at der er noget heri, han ikke forstår eller kan benægte? 
47        Weiter frage ich, ob St. Paulus Wort und Ordenung aus Gottes Wort und Ordenung seien oder nicht? Ich acht, dass der Papst selb mit allenTeufeln, wiewohl er alle Gottes Wort unterdruckt, dennoch nicht leugnen müge oder darf, dass St. Paulus Wort Gottes Wort, und seine Ordnung des heiligen Geistes Ordnung sei.          Videre spørger jeg, om Skt. Paulus ord og ordning kommer fra Guds ord og ordning eller ej? Jeg mener, at paven selv med alle djævle, selv om han undertrykker alle Guds ord, alligevel ikke kan eller tør nægte, at Skt. Paulus' ord er Guds ord og hans ordning Helligåndens ordning. 
48 Denn er leugnet nicht Gottes Wort, sondern thut nur alles, was dawider ist, unter Gottes Wort Schein und Deckel. Ists nu Gottes Wort und des heiligen Geistes Ordnung, alles was Paulus sagt und setzet, so folget daraus, zum ersten, dass alles, was wider sein Wort und Ordnung ist, gewisslich wieder Gott und den heiligen Geist ist.  For han fornægter ikke Guds ord, men gør kun alt, hvad der er imod det, under skin og dække af, at det er Guds ord. Er det nu Guds ord og Helligåndens ordning, alt, hvad Paulus siger og fastsætter, så følger deraf, for det førte, at alt, hvad der er imod hans ord og ordning, givetvis er imod Gud og Helligånden. 
49 Ists wider Gott und seinen Geist, so ists gewisslich aus dem Teufel. Ich mein, das sei auch alles klar gnug. Oder zweifelt jemand daran? Wie kan Gott wider sich selb sein? So Christus sagt, Luc. 11, v. 18. dass auch Satan nicht wider sich selb ist.  Og er det imod Gud og hans Ånd, så er det givetvis fra djævelen. Jeg mener, at alt dette er klart nok. Eller tvivler nogen på det? Hvordan kan Gud være imod sig selv? Når dog Kristus siger, Luk 11,8, at selv Satan ikke er imod sig selv. 
50       Zum andern folget, dass alle Christen schuldig sind, bei Gottes Ungnaden, und ihrer Seelen Seligkeit, dass sie ob Gottes Wort und Ordnung halten, die St. Paulus lehret und setzt. Wiederumb zureissen, verstören, vertilgen alle Teufelsordnung, die dawider aufgericht sind, sollen auch drob lassen Leib, Leben, Gut, Ehre, Freund und alle Ding, oder so sie es nicht mügen vertilgen, doch meiden und fliehen, als den Teufel selbs.          For det andet følger, at alle kristne er skyldige -- de kommer i unåde hos Gud og mister deres sjæls salighed, hvis de ikke gør det -- at de regner det, som Skt. Paulus her lærer og fastsætter for Guds ord og ordning. Og omvendt ituriver, ødelægger, tilintetgør alle djævelske ordninger, som er oprettet derimod, ja, de skulle af den grund lade liv og lemmer, gods, ære, venner og alle ting, eller, hvis de ikke kan tilintetgøre det, at de dog undgår og skyr det som djævelen selv. 
51 Ist das nicht auch klar gnug? Denn uber Gottes Wort und Gebot soll man alles thun und lassen, dass sein Wille geschehe im Himmel und Erden uber alle Ding: und des Teufels Ordnung solle man verstören oder meiden fur allen Dingen. Nu höret zu, ihr Bischoffs- ja Teufelslarven, D. Luther will euch auch eine Bulle und Reformation lesen, die euch nicht wohl lauten wird. (E178)  Er det ikke også klart nok? For i kraft af Guds ord og bud skal man gøre alt og undlade alt, så at hans vilje kan ske i himlen og på jorden fremfor alle ting. Og djævelens ordning skal man ødelægge eller undgå fremfor alle ting. Hør nu bare, kære udstoppede biskopper eller ditto djævle, nu vil Dr. Luther også læse jer en bulle og en reformation, som ikke vil lyde godt i jeres øren. 
52     D. Luthers Bulle und Reformation.
       Alle, die dazu thun, Leib, Gut und Ehre dran setzen, dass die Bissthum verstöret, und der Bischoff Regiment vertilget werde, das sind liebe Gottes kinder, und rechte Christen, halten uber Gottes Gebot, und streiten wider des Teufels Ordnung: oder so sie das nicht vermügen, doch dasselb Regiment verdammnen und meiden. 
        Dr. Luthers bulle og reformation.
      Alle, som medvirker til, ved at sætte liv, gods og ære ind for det, at bispedømmerne ødelægges og biskopsregimentet bliver tilintetgjort, er Guds kære børn og rette kristne, overholder Guds bud og kæmper imod djævelens ordning: eller hvis de ikke formår det, at de dog fordømmer og undgår dette regimente. 
53 Wiederumb alle, die da halten uber der Bischoff Regiment, und sind ihnen unterthan, mit willigem Gehorsam, die sind des Teufels eigen Diener, und streiten wider Gottes Ordnung und Gesetz.  Omvendt: alle, som holder med biskoppernes regimente og er underlagt dem med frivillig lydighed, de er selve djævelens tjenere og kæmper imod Guds ordning og lov. 
54         Das beweise ich gründlich und fest also: St. Paulus spricht hie zu Tito: Er solle in einer iglichen Stadt ein Bischoff setzen, der da ehelich und unsträflich sei. Diess ist Gottes Ordnung, und Wille, und Meinung, ohn allen Zweifel. Dawider streiten nu diese itzige päpstliche Bischoffe, die haben aus allen Städten die Bischoffe abegethan, und sich selb uber viel Städte Bischoff gemacht.          Det beviser jeg grundigt og uigendriveligt sådan: Skt. Paulus siger her til Titus, at han i enhver by skal indsætte biskopper, som skal være ægtefolk og ustraffelige. Dette er Guds ordning og vilje og hensigt, uden al tvivl. Derimod kæmper nu disse vor tids pavelige biskopper, som i alle byer har fjernet biskopperne og gjort sig selv til biskop over mange byer. 
55 Nu stehet hie St. Paulus, ja der heilig Geist fest und stark, sagt: Ein igliche Stadt soll einen Bischoff haben; und die müssen alsdenn auch gleich sein. Denn St. Paulus sagt von einer iglichen Stadt, und macht einen Bischoff wie den andern.  Nu står her Skt. Paulus, ja Helligånden fast og stærk og siger, at enhver by skal have en biskop; og de må følgelig stå lige. For Skt. Paulus taler om hver by for sig, og gør den ene biskop lig den anden. 
56 Wohlan, nu auf ihr Larven, seid freudig und muthig, da stehet ihr wider St. Paulus, wider den heiligen Geist, und er auch wider euch; was wollt ihr nu sagen? Seid ihr stumme worden? Ihr habt hie euer Urtheil, dass alle Welt schuldig ist, euch mit eurem Regiment zu vertilgen. Wer es mit euch hält, der ist in Gottes Ungnaden; wer euch verstöret, der ist in Gottes Hulden.  Velan, rejs jer nu, I tomme hylstre, vær frimodig og tapper, her står I imod Skt. Paulus, imod Helligånden, og han også mod jer; hvad vil I nu sige? Er I blevet stumme? Her har I jeres dom, at hele verden er skyldig at tilintetgøre jer og jeres regimente. Den, der holder med jer, er faldet i unåde hos Gud; den, der ødelægger jer, har Guds gunst. 
57         Diess Verstören aber und Vertilgen will ich in keinem Weg verstanden haben, dass man mit der Faust und Schwerdt dazu thue, (denn solcher Straf sind die nicht werth, ist auch damit nichts ausgericht); sondern wie Dan. 8, 25. lehret: Ohn Hand soll der Endchrist zustöret werden, (lutcat05#97) dass jedermann mit Gottes Wort dawider rede, lehre und halte, bis er zu schanden werde, und von ihm selbs verlassen und verachtet, zufalle. (E179) Das ist ein recht christlich Verstören, daran alles zu setzen ist.          Men denne ødelæggelse og tilintetgørelse vil jeg ikke på nogen måde skal forstås sådan, at man gør noget dertil med hånden eller sværdet (for den slags straf er de ikke værd, og der opnås heller ikke noget ved det); nej, det skal gå, som Dan 8,25 lærer: Uden hånd skal antikrist ødelægges, sådan at enhver med Guds ord taler derimod, lærer imod ham, ikke holder med ham, indtil han bliver til skamme og forladt og foragtet af ham selv falder sammen. Det er en ret kristelig ødelæggelse, og her må man sætte alt ind. 
58          Ich will euch aber, lieben Larven, ein guten Rath geben: Lieber dinget etwa ein Lügenmaul, der ein Büchlin schreibe von zweierlei Bischoff; gleichwie jener von zweierlei Priestern. (emser05#19) Denn so St. Petrus Spruch, da er zu allen Christen sagt 1 Petr. 2,9: Ihr seid ein königlich Priesterthum, kann den Verstand geben, dass er leiblich beschorne und geschmierte Priester bedeute; dass also alle Christen, zu den es gesagt ist, Mann, Weib, Kind, Jung und Alt, Platten- und Oeleprister sind: warumb sollt nicht auch jemand dem Spruch St. Pauli ein solche Nasen stillen künnen, (wo er anders so wohl lügen und lästern künnt als jener,) dass er auch von zweierlei Bischoffen zu verstehen wäre;          Men, kære hylstre, jeg vil give jer et godt råd: I skulle tage og leje en løgnemund, der kunne skrive en bog om to slags biskopper, ligesom hin om to slags præster. For hvis Skt. Peters udsagn, hvor han siger til alle kristne i 1 Pet 2,9: I er et kongelige præstedømme, kan gives den betydning, at det betyder de legemligt raserede og olieviede præster; så at altså de kristne, som det er sagt til, mand, kvinde, barn, ung og gammel, alle er tonsur- og oliepræster: hvorfor skulle så ikke nogen kunne stille Skt. Paulus' udsagn sådan på bagbenene, at også det skal forstås om to slags biskopper, hvis man ellers kunne lyve og spotte så godt som dem. 
59 also, dass geistliche Bischoffe wären alle Pfarrherr oder Prediger in Städten oder Dörfern, ob sie schon keinen Mantel noch Rock von Rom erkauft hätten: wiederumb leibliche Bischoffe, die wäret ihr, die ihr gnädige Fürsten und Herrn seid, auf hübschen Hengsten reitet, mit spitzigen Hüten und schönen Handschuchen.  Så at altså de gejstlige biskopper ville være alle præster eller prædikanter i byerne eller landsbyerne, selv om de ikke havde købt nogen kappe eller frakke fra Rom: og så omvendt de legemlige biskopper, det skulle være jer, I nådige fyrster og herrer, som rider på smukke heste og går med spidse huer og kønne handsker. 
60       Und ob St. Paulus solche zarte Glosse nicht leiden wollt, weil er einer iglichen Stadt einen oder mehr Bischoff gibt: so müsst man ihn treffen mit der Schneiden, und nicht mit der Scheiden des geistlichen Schwerdts, (emser04#62) und frisch zu ihm einhauen, ins Maul schlagen, wie Ananias thät, und sagen: Ey, durch das Wort (Stadt) meinet St. Paulus ein Land, so weit der Sprengel begreifet.           Og selv om så Skt. Paulus ikke bryder sig om den slags tynde fortolkninger, fordi han giver enhver by én eller flere biskopper, så må man ramme ham med det åndelige sværds æg, og ikke med dets skede, og rask væk hugge ind på ham, slå ham på munden, som Ananias gjorde (Apg 23,2) og sige: Ej, med ordet "by" mener Skt. Paulus et land, så langt som jurisdiktionen går. 
61 Denn so der Papst Macht hat, den Verstand zu verändern; warumb sollt er nicht viel mehr Macht haben, die Wort zu deuten, wie er will? Nomina enim significant ad placitum. Darumb, wenn ein solcher trefflicher Papist wollt, müsst ihm doch wohl Stadt ein Garten, und Esel einen Menschen heissen.  For når paven har magt til at ændre betydningen, hvorfor skulle han så ikke meget snarere have magt til at tolke ordene, som han vil. Ordene betyder nemlig lige hvad man vil. Derfor, når en sådan fortræffelig pave vil, må for ham vel en by kaldes "en have", og et æsel "et menneske". 
62        Möcht mir jemand hie sagen: Du hast bisher den Papst verworfen, willt nu auch Bischoff und den geistlichen Stand verwerfen; solls denn alles umbgekehret sein? Antwort ich: Sei du selbs unser Richter, und fälle das Urtheil, ob ichs umbkehre, wenn ich göttlich Wort und Ordnung herfur ziehe, oder ob sie es (E180) umbkehren, die ihr Ordnung herfur ziehen, und Gottes Ordnung vertilgen?          Så vil én måske sige til mig: Hidtil har du forkastet paven, vil du nu også forkaste biskopperne og den gejstlige stand; skal det da altsammen være omvendt? Jeg svarer: Vær du selv vores dommer, og fæld dom over, om jeg vender tingene om, når jeg fremdrager Guds ord og ordning, eller om det er dem, der vender det om, når de fremhæver deres ordning og ødelægger Guds? 
63 Sage, ists billig, dass sie Gott sein Ordnung verkehren, oder, dass ich ihr Teufels Frevel Ordnung verkehre? Siehe nicht auf das Werk, sondern auf den Grund und Ursach des Werks. Niemand soll darauf sehen, was da sei, das wider Gottes Wort gehet, auch nicht achten, was folgen oder nicht folgen mag; sondern allein auf Gottes Wort sehen, es treffe, folge, thue, was da treffen, folgen, thun immer mag, wenn es gleich eitel Engel wären.  Sig, om det er rimeligt, at Gud skal vende sin ordning om, eller rimeligt, at jeg vender deres frække djævelske ordning om? Se ikke på gerningen, men på begrundelsen og hjemmelen til gerningen. Ingen skal se på, hvad det er, der går imod Guds ord, eller tænke over, hvad følgerne kan være eller ikke være, men kun på Guds ord, så må der ske, så må der følge, så må man gøre, hvad der bare må ske, følge og gøres, om det så var lutter engle, der gjorde det. 
64         Spricht du abermal: Es sind ja zu grosse, hohe, viel gelehrte Leut drinnen, da du anstössest. Antwort ich: Christus, Petrus, Paulus, und die Propheten, haben verkündigt, dass kein grösser Unglück auf Erden kommen sollt, denn des Endchrists, und letztes Ubel. Meinst du, dass solche Wort von Gänsfedern und Baumblättern gesagt sind? Gottes Wort redet allzeit von grossen Dingen, wider grosse Häupter, wider viel Leut.         Men siger du så igen: Der er jo store, høje, meget lærde mennesker derinde, dem støder du, så svarer jeg: Kristus, Peter, Paulus og profeterne har forkyndt, at der ikke skal komme nogen ulykke på jorden, der er større end antikrist og de sidste tider. Mener du, at disse ord er sagt om gåsefjer og træers blade? Guds ord taler altid om store ting, imod store overhoveder, imod mange mennesker. 
65 Es ist auf alle Seiten gross, da er von sagt. Wie vielmehr müssens grosse Leut sein, die diess Ubel thun? Davon er so hart und greulich redet, dass er meinet Matth. 24,22: Es werde kein Mensch selig, wo die Tage nicht verkürzt würden; und trauet schier keinen Glauben zu finden, wenn er kommen will: Luc. 18,8. Und die Auserwähleten sollen verführet werden. Lieber, tracht diesen Worten nach, es sind nicht Tabernen Wort, so wirst du finden, dass es grosse Leut sein müssen, die das Ubel sollen ausrichten, wie denn itzt Papst, Bischoff und ihr Haufe ist.  Det er på alle måder stort, det, han taler om. Hvor meget mere må det da ikke være store folk, der øver dette onde? Derom taler han så hårdt og gruopvækkende, at han i Matt 24,22 kan mene: intet menneske ville blive saligt, hvis ikke de dage bleve kortet af; og han tror ligefrem ikke, at han vil finde troen på jorden, når han kommer igen, Luk 18,8. Og de udvalgte skal blive vildledt. Kære ven, gå disse ord efter, det er ikke krostueord, så finder du ud af, at det må være store folk, som udretter den slags onde ting, som nuomstunder paven, biskopperne og deres slæng er store. 
66 Summa summarum, was liegt dran, wie gross, viel, hohe und gelehrt sie sind, wenn es offenbar ist, dass sie wider Gott sind? Ist nicht Gott grösser und mehr, denn alle Ding? Der Türk ist auch gross und mächtig; dennoch ist er wider Gott.  Kort sagt, hvad betyder det, hvor store, hvor mange, hvor høje og hvor lærde de er, når det er åbenbart, at de er imod Gud? Er Gud ikke større og mere end alle ting? Tyrken er også stor og mægtig; alligevel er han imod Gud. 
67         Sprichst du weiter: Ja, sind doch etlich heilige Bischoff uber viel Städte gewesen. Antwort ich: Alle berufene heilige Bischoff sind gemeiniglich nur in einer Stadt Bischoff gewest, als Cyprianus, Hilarius, Ambrosius, Augustinus, Irenäus, etc. die haben des Apostels Ordnung gehalten.Wohl findt man, dass etliche, (E181) als St. Bonifacius ist gewesen, wie Titus St. Paulo war, haben andere Bischoffe eingesetzt in Städten, wie Titus thät; aber sind darumb nicht uber viel Städte Bischoff gewesen.           Så siger du videre: Ja, men der er dog nogle hellige biskopper, der har været biskop over mange byer. Jeg svarer: Alle kaldede, hellige biskopper var i almindelighed kun biskop over én by, som Cyprian, Hilarius, Ambrosius, Augustin, Irenæus, osv. de har overholdt apostlenes ordning. Ganske vist finder man, at der har været nogle, f. eks. Bonifacius, der, som Titus i forhold til Skt. Paulus, har indsat andre biskopper i byerne, som Titus gjorde, men de var ikke af den grund biskopper over flere byer. 
68 Und wenn sie es gleich gethan hätten, sollte darumb ihr Exempel mehr gelten, denn Gottes Wort? Ist Gott nicht mehr, denn seine Heiligen? Wie oft haben die Heiligen geirret und gesündigt? Gott erhielt Daniel unter den Löwen Dan. 3. v. 26. und die drei Männer, Anania, Azaria, Misael im Feurofen zu Babylonien, sollt er nicht auch sein Auserwähleten, ob sie verführet würden, wie Christus sagt, mügen erhalten mitten in des Teufels Ordnung? Es ist nicht auf der Heiligen That, Exempel und Wort, sondern allein auf Gottes Wort zu bauen, welcher allein der ist, der nicht lügen noch irren kann.  Og selv om de så havde gjort det, skal så deres eksempel gælde for mere end Guds ord? Er Gud ikke mere end hans helgener? Hvor ofte har helgenerne ikke taget fejl og syndet? Gud opholdt Daniel blandt løverne (Dan 3,26), og de tre mænd, Anania, Azaria, Misael i ildovnen i Babylonien, skulle han så ikke kunne opholde sine udvalgte midt i djævelens ordning, om de også blev forført, som Kristus siger? (Dan 3,1-30; Mark 13,22) (n68) Det er ikke helgenernes gerning, eksempel og ord, men alene Guds ord, vi skal bygge på, for det er kun det, der ikke kan tage lyve eller tage fejl. 
69         Zum andern, lasst uns mehr hören St. Paulum von dieser göttlichen Ordnung. Apostgesch. 20, 17 u. f. spricht St. Lucas: Paulus, der liess von Epheso foddern die Aeltesten der Kirchen gen Mileto; da sie kamen, sprach er zu ihnen v. 28: Habt achten auf euch, und die ganzen Heerd, darein euch gesetzt hat der heilig Geist zu Bischoffen, dass ihr weiden sollt die Kirch Gottes, die er mit seinem Blut erworben hat.          For det andet, lad os høre Skt. Paulus lidt mere om denne guddommelige ordning. Apg 20,17ff siger Skt. Lukas: Paulus lod de ældste i kirken fra Efesus kalde til Milet; da de kom, sagde han til dem (v. 28): "Tag vare på jer selv og hele hjorden, i den har Helligånden sat jer som biskopper, for at I kan være hyrder for Guds kirke, som han har vundet sig med sit eget blod".
70 Was will hie werden? Ephesus war nur eine Stadt, und Sanct Paulus nennet ihr Aeltesten allesampt Bischoffe? Er muss der Papisten Schutzbüchlin, dazu de Decretal nicht gesehen haben; wo sollt er sonst so kühne sein, dass er eine Stadt viel Bischoffe gebe, und alle Aeltesten einer Stadt Bischoffe nennet, die doch nicht Fürsten waren und giengen zu Fussen? Wie sollt jemand ein Bischoff sein, so er nicht hohe Hengst reitet, und sich nicht gnädiger Herr nenne lässet? Welchs alleine gnugsam ist, Bischoff zu machen.  Hvad skal det betyde? Efesus var kun én by, og Sankt Paulus kalder alle de ældste for biskopper? Han har nok ikke set papisternes beskyttelsesbøger eller dekretalerne; hvordan skulle han ellers kunne være så frimodig, at han giver én by flere biskopper, og kalder alle de ældste i én by for biskopper, når de dog ikke var fyrster og gik på deres fødder? Hvordan skulle nogen kunne være biskop, når han ikke red på den høje hest og lod sig kalde nådigherre? For det alene er jo nok til at gøre én til biskop. 
71         Aber man siehet hie, dass St. Paulus alle die Bischoffe nennet, die dem Volk das Wort und Sacrament reichen, als itzt de Pfarrherr und Capellan. Darumb ich acht, so sie auf die Dorf gehen zu predigen, oder die Dorf eigen Pfarrherr haben, allzumal Bischoffstand besitzen. Wiederumb die hohen Reuter (E182) und gnädigen Herrn nichts von bischofflichem Tand [Stande] haben, denn den blossen Namen und die Kleider; gleich, als wenn ein Maler ein Bischoffsbild malet, und schrieb drüber: Hie stehet Bischoff Götz der grobe Klotz.             Men man ser her, at Skt. Paulus kalder alle dem biskopper, der rækker folket ordet og sakramenterne, sådan som nuomstunder præsterne og kapellanerne gør det. Derfor er det min overbevisning, at de, der går ud og prædiker i en landsby, eller de landsbyer, der har deres egen præst, har en bispestand fuldt ud. Omvendt, har de høje ryttere og nådigherrer intet af den biskoppelige stand, udover det blotte navn og klæderne; ganske, som hvis en maler ville male et billede af en biskop, og nedenunder skrev: Her står biskop Afgud, den grove klods. 
72 Eben solche Bischoff sind sie auch, ohn dass sie auch die Pfarrherr und Capellan unterdruckt, ihnen die Ehe verboten, das Evangelium beraubt, und das arm Volk nur zur Höllen bracht haben, die Kinder der Vermaledeiung und heillosen Larven. Darumb sehen wir auch, dass von Bischoffhöfen itzt kein christlich Stück kompt, dass auch weltliche Fürsten Höfe schier möchten Klöster geachtet werden, gegen der Bischoffen Höfe.  Netop sådanne biskopper er også de, bortset fra, at de også har undertrykt præsterne og kapellanerne, har forbudt dem ægteskab, har berøvet dem evangeliet og bragt det stakkels folk lukt i helvede, disse børn af forbandelsen, disse tomme hylstre, hvori der ikke er frelse. Derfor ser vi også, at der ikke nuomstunder kommer nogetsomhelst kristeligt fra bispegårdene, at selv verdslige fyrsters gårde kun kan regnes for klostre imod bispernes gårde. 
73 Es gehet nicht das Evangelium von ihnen, sondern eitel Fledermäuse, Citation, Bannbrief, Marterbrief, Geldbrief, Bullen und Lügen, da sie jedermann mit schänden und schinden. Gleich wie sie Bischoff sind, so ist auch ihre Lehre: Dass man einem Esel eine Lawenhaut anzöge, so ist er doch ein Esel; das weisen seine Ohren und Gesang.  Det er ikke evangeliet, der går ud fra dem, det er lutter flagermus, stævninger, bandbreve, martyrbreve, pengebreve, buller og løgn, hvormed de skænder og vender sig imod alle. På samme måde, på hvilken de er biskopper, er deres lære: Hvis man giver et æsel en løvehud på, så er det dog stadigvæk et æsel: de røber dets ører og dets skryden. 
74        Zum dritten schreibt St. Paulus zu den Philippern also c. 1. v. 1.2: Paulus und Timotheus, Diener Jesu Christi, allen Heiligen in Christo, die da sind zu Philippen mit Bischoffen und Diaken, Gnad und Fried von Gott, unserm Vater, und Jesu Christo, unserm Herrn. etc.          For det tredie skriver Skt. Paulus til filipperne: Paulus og Timotheus, Jesu Kristi tjenere, sender hilsen til alle de hellige i Kristus, som er i Filippi, med biskopper og diakoner: nåde og fred fra Gud, vor Fader, og Jesus Kristus, vor herre osv. (Fil 1,1f) (n74
75        Siehe da, Philippen war auch nur Eine Stadt, und er grüsset alle Gläubigen sampt ihren Bischoffen: das sind gewisslich die Aeltesten, wie er in allen andern Städten einzusetzen pflegt. Das ist nu der dritte Spruch St. Pauli, der göttlichen Ordenung, dass allein die sollen Bischoff heissen und sein, die des Volks warten mit Predigen und Sacramenten, als der Pfarrherren mit ihren Capellan, wenn sie fur Bischoffshengst und Bischoffreuter künnten zukommen.          Se her, Filippi var kun én by, og han hilser alle de troende sammen med deres biskopper. Det var sikkert og vist de ældste, som han plejede at indsætte i alle byer. Det er nu det tredie udsagn fra Skt. Paulus om den guddommelige ordning, at kun de skulle kaldes og være biskopper, som betjener folket med prædiken og sakrament, som sognepræster og kapellaner, hvis de ellers kunne komme til for bispeheste og bisperyttere. 
76 Das weiset auch der Name, Episcopus, ab epi und skopein (epi und skopin) attendere, superintendere, warten und wachen aufs Volk, wie ein Wächter oder Hüter auf eine Stadt; dass Episcopus oder Bischoff auf griechisch eigentlich heisst auf deutsch ein Wächter, ein (E183) Hüter, Zuseher.  Det viser også ordet "episcopus", af epi og skopein, attendere, superintendere, at betjene og våge over folket, som en vægter eller beskytter over en by, så Episcopus eller biskop på græsk hedder egentlig på tysk en vægter, en vogter, en tilsynsmand. 
77 Und in der Ebraischen Sprach heisst er Visitator a visitando, ein Heimsucher, der zu den Leuten gehet, und siehet, was ihnen gebricht, als Christus Luc. 19,44 sagt: Du hast nicht erkennen wollt die Zeit deiner Heimsuchung, das wir sprechen, deines Bischoffthums, Episcopes.  Og på det hebraiske sprog hedder det en hjemsøger, som går hen til folk og ser, hvad der er i vejen med dem, som Kristus siger Luk 19,44: Du har ikke villet kende tiden for din hjemsøgelse, som vi siger, tiden for dit bispedømme, din Episcopes. (n77
78 Aber Bischoff Götz hat ein ander Weise erfunden, sitzt auf einem seiden Polster, lässet die Leut fur seinen Official und Fleischbank uber zehen Meil Wegs laden, martert sie daselbs, wie es ihm gut dunkt. O das verlorne Volk und Haufe des ewigen Zorns!  Men biskop Afgud har fundet en anden måde, han sidder på et silkepolster, han får folk til at komme til sin official og til sin kødbank mere end ti mils vej, piner dem dermed, som han synes for godt. Åh, hvilket fortabt folk, hvilken fortabt hob, fortabt til den evige vrede!
79         Weil denn offenbar ist aus diesen dreien Sprüchen, dass die Bischoffe nicht allein Larven und Götzen, sondern auch ein vermaledeiet Volk fur Gott ist, das da wider Gottes Ordnung sich erhaben, das Evangelium zu vertilgen, und die Seelen zu verderben: sollt ein iglich Christen dazu helfen mit Leib und Gut, dass ihr Tyrannei veracht, ein Ende nehme; und fröhlich thun alles, was ihnen nur wider ist, gleich als dem Teufel selbs; ihren Gehorsam, als Teufelsgehorsam mit Füssen treten, und daran sein, dass in iglicher Stadt ein oder mehr frumme eheliche Mann Pfarrher oder Bischoff würden;         Fordi det nu er klart ud fra disse skriftsteder, at biskopperne ikke alene er tomme hylstre og afguder, men også er et forbandet folk overfor Gud, som har ophøjet sig imod Guds ordning for at ødelægge evangeliet og fordærve sjælene, derfor skal enhver kristen med liv og gods hjælpe med til, at deres tyranni bliver foragtet og får ende; og med glæde gøre alt, hvad der er imod dem, ganske som var det imod djævelen selv; og de skal træde lydighed imod dem ned med fødderne, som den djævelslydighed, det er, og sørge for, at der i enhver by kom til at være én eller flere fromme, gifte mænd som præster eller biskopper. 
80 und die, so itzt Pfarherr sein, weil die dem Teufel, und nicht Gott Gehorsam geleistet haben mit Zusagen der Keuscheit, solchen Gehorsam widerrufen: nicht anders, denn als wenn jemand sonst sein Verbündniss mit dem Teufel widerrief; und nur zu Trotz dem Teufel, und Leid den Bischoffgötzen, ehelich werden, auf dass die göttlich Ordnung, durch St. Paul eingesetzt, wider die verdampten Larven möcht wieder aufgericht werden. Das sei mein, D. Luthers, Bulla, die da gibt Gottes Gnaden zu Lohn alle, die sie halten und ihr folgen, Amen.  Og de, som nu er præster, skal, fordi det er overfor djævelen og ikke overfor Gud, at de har vist lydighed ved at love kyskhed, tilbagekalde denne lydighed, på samme måde, som når enhver anden tilbagekalder sit forbund med djævelen; og de skal, bare for at trodse djævelen og ærgre bispeafguderne, gifte sig, for at den guddommelige ordning, som er indstiftet af Skt. Paulus, igen kunne oprettes imod de fordømte tomme hylstre. Lad det være min, Dr. Luthers, bulle, som giver Guds nåde til løn for alle, som overholder og følger den, Amen. 
81         Dass aber nicht allein St. Paulus Ordnung sei, denn ich höre sagen, meine Dechant und Dumherrn zu Magdeburg haben gesagt zu dem vertrieben Prediger: Was Paulus? Paulus? der Papst hat mehr Gewalt von Christo, denn St. Paulus: wöllen wir auch solchen redlichen christlichen Leuten zu Liebe hören, was Petrus selbs und Christus dazu sage.         Men fordi dette ikke alene er Skt. Paulus' ordning -- for jeg høre nogen sige, at mine dekaner og domherrer i Magdeburg har sagt til den prædikant, de drev bort: Hvad med Paulus? Paulus? paven har fået mere magt fra Kristus end Skt. Paulus -- derfor vil vi også af hensyn til disse ærlige kristelige mennesker høre, hvad selve Peter og Kristus siger derom. 
82 1 Pet. 5. v. 1-4. saget Sanct Petrus zu allen Christen also: Die Aeltesten, (E184) die unter euch sind, bitt ich, der Mitältest, dass ihr weidet die Heerd Christi, die unter euch ist: und seid ihre Bischoffe; nicht gezwungen, sondern willig; nicht aus schändliche Geniss Sucht, sondern aus freiem Herzen; nicht, als wäret ihr Herrn, uber sie, als uber euer Erbgut, sondern seid ein Ebenbild der Heerde: Und wenn da kommen wird der Erzhirte, werdet ihr empfahen die unverrücklichen Kron der Ehre.  I 1 Pet 5,1-4 siger Skt. Peter til alle kristne: De ældste, som er iblandt jer, beder jeg, som deres medældste, at I røgter Kristi hjord, som er under jer, så I er deres biskopper; ikke tvunget, men villigt; ikke for skændig vindings skyld, men af et frit hjerte; ikke, som var I herrer over dem, som over jeres arvegods, men I skal være hjordens forbillede: Og når så overhyrden kommer, vil I modtage ærens uforgængelige krone. 
83         Hie siehest du, dass Sanct Petrus, gleich wie St. Paulus, die Aeltesten und Bischoffe ein Ding nennet, nemlich, die das Volk lehren, und macht sie alle gleich, spricht, sie sollen nicht achten, dass sie als Herrn sein uber ihre Güter, nennet sich selb einen Mitältesten, will alle Pfarrherr und Prediger ihm gleich, und sich denselbigen wiederumb gleich haben. Was mügen hie unsere Götzen zu sagen, die nicht allein Herrn, sondern auch Tyrannen uber unser Leib, Seel und Gut sich selb erheben, und niemand gleich sein wöllen.          Her ser du, at Skt. Peter, ganske som Skt. Paulus, kalder ældste og biskopper det samme, nemlig, dem, der lærer folket, og han gør dem alle lige, siger, at de ikke skal tænke over, at de sidder som herrer over deres gods, kalder sig selv en medældste, vil, at alle præster og prædikanter skal være hans lige, og stiller sig omvendt lige med dem. Hvad vil mon vore afguder sige hertil, de, som ikke alene vil hæve sig selv op som herrer, men endda som tyranner over vores krop, sjæl og gods, og ikke vil være nogens ligemænd. 
84        Zum Beschluss: Christus selb Luc. 22, v. 25.26. höre, was er sagt: Die Könige der Heiden sind ihre Herrn, und die da Gewalt uber sie haben, nennet man gnädige Herrn: ihr aber nicht also; sondern der Grösseste unter euch soll sein wie der Jüngest.          Til sidst: Christus selv, hør, hvad han siger i Luk 22,25f: Hedningernes konger er deres herrer og har magt over dem, og man kalder dem nådige herrer; sådan skal det ikke være blandt jer; men den største blandt jer skal være som den mindste. 
85        Höret hie, ihr Larven, ihr künnt nicht leugnen, dass euer Regiment äusserlich und weltlich oben schwebt, mehr, denn keiner Könige und Fürsten; denn ihr regiert uber Leib, Seel und Gut, nicht durch Gottes Wort, welchs da thut der geringst Prediger, wie droben vom Jeremia gesagt ist, sondern durch äusserlich Wesen und Werk, wie die weltlichen Fürsten.          Hør her, I tomme hylstre, I kan ikke nægte, at jeres regimente er ydre og verdsligt og svæver over det hele, mere end nogen konge eller fyrste; for I hersker over liv, sjæl og gods, ikke ved Guds ord, hvilket den ringeste prædikant gør, som Jeremias sagde det ovenfor (1#24), men gennem det ydre væsen og gerning, som de verdslige fyrster. 
86 Sagt mir nu, wie reimet sich euer Ding zu diesem Wort: Ihr aber nicht also? Was heisset: Nicht also? Es heisst, der itzigen Bischoffen Stand, der sollt nicht also sein, wenn er christlich sein sollt. Er gehe, wie er gehe, so nennet euch Christus selb: Nicht also. Lass sehen, was ihr zu dem Nicht also müget sagen. Vielleicht werdet ihr sagen: Nicht also heisse Ja also, und lehren, dass der Papst auch mehr Gewalt habe, denn Christus selbs. (E185) Sig mig nu, hvordan passer jeres forhold med dette ord: Sådan skal det ikke være hos jer? Hvad betyder: Ikke sådan? Det betyder, at den nuværende bispestand, den skal ikke være sådan, hvis den skal være kristelig. Det kan gå for sig, hvordan det vil, Kristus selv kalder jer: Ikke sådan. Lad os se, hvad I vil sige til dette: Ikke sådan. Måske vil I sige: Ikke sådan, det betyder netop sådan, og måske vil I lære, at paven også har mere magt end Kristus selv. 
87         Wie du nu wolltest meiden deinen Feind, wenn er unter deines lieben Bruders Larven käme; also meide diese Seelmörder auch, die unter Bischoffslarven und Hirtennamen kommen. St. Paulus hat es verkündigt, 2 Cor. 11, v. 13. 14. 15. dass gleichwie der Teufel an sich nimpt ein Larven des Engels des Lichtes: also nehmen auch diese Teufelsapostel an sich die Larven und Namen der Apostel und Diener Christi. Aber aus ihren Werken und Lehren kennen wir sie; denn sie predigen von Geld einlegen, und nicht vom Evangelio, ganz ohn alle Scheu und Schaam.           Ligesom du nu ville undgå din fjende, hvis han kom til dig i din kære brors skikkelse, sådan skal du også undgå disse sjælemordere, som kommer under biskopsmaske og hyrdenavn. Skt. Paulus har forudsagt det, 2 Kor 11,13-15, at ligesom djævelen påtager sig skikkelse af en lysets engel, sådan tager også disse djævelsapostle på sig skikkelse og navn af apostle og Kristi tjenere. Men af deres gerninger og af deres lære kender vi dem; for de prædiker om at lægge penge i kassen, og ikke om evangeliet, ganske unden nogen sky eller skam. 
88      Die fünfte Tugend der Bullen zu Rom.
        Er gibt fur, die Gelübde zu wandeln, umb Gelds willen; doch ausgezogen die Gelübd, zu St. Jacob, gen Rom, Jerusalem, und der Keuscheit. 
        Den femte dyd ved bullerne fra Rom.
        Han foregiver at kunne ændre løfter, når han får penge for det; dog er løfter om pilgrimsrejser til Skt. Jakob, til Rom og Jerusalem undtaget. Ligeledes kyskhedsløftet. 
89         Ich hab zuvor viel von den Gelübden geschrieben, das itzt nicht noth ist wieder zu holen. Wenn ich hie frage den blinden Kopf, den Papst, was fur Ursach er habe, dass er müge etlich Gelübd, und nicht alle Gelübd, zureissen: so antwortet er nichts anders, denn dass etlich Dinge, die gelobt werden, gross sind, als de Keuscheit; etlich aber klein, als Wasser und Brod essen am Freitag.           Jeg har tidligere skrevet meget om løfterne; det er det ikke her nødvendigt at gentage. Når jeg her spørger det blinde hovede, paven, hvilken hjemmel han har til at måtte ophæve nogle, men ikke alle løfter, så svarer han kun, at nogle af de ting, der aflægges løfter om, er store, f. eks. kyskheden; andre små, f. eks. at leve af vand og brød om fredagen. 
90 Darumb müge er der kleinen, und nicht der grossen Ding Gelübd wandeln. Wie gar blind und grob Hirn ist das Larvenvolk, dass die Gelübd nicht nach Gottes Geboten, sondern nach den Werken uertheilet und scheidet? Sage mir, ists nicht also wohl ein Eid, wenn du uber dreien Pfenningen schwörest, als wenn du uber tausend Gülden schwörest? Ists ein gleich Eid, warumb sollts denn nicht gleich halten im Kleinen, als im Grossen? Sollts darumb nicht halten, dass tausend Gülden zu viel wäre zu geben? Toll und unsinnig ist das Larvenvolk.  Derfor kan kan ændre løfter om små ting, men ikke om store ting. Hvor blind og grovhjernet er ikke dette folk af tomme hylstre, at de bedømmer og gør skel mellem løfterne ikke efter Guds bud, men efter gerningerne? Sig mig, er det ikke ligesåvel en ed, når du svæger på tre pfenninger, som når du sværger på over tusind gylden? Er det på samme måde en ed, hvorfor skal den, der handler om små ting, da ikke holdes, ligesåvel som den om de store ting? Skulle man lade være at holde det, fordi det ville være altfor meget at give tusind gylden ud? Rasende og vanvittige er dette hylsterfolk. 
91         Darumb halt du feste, mach nicht Unterscheid der Gelübde aus Unterscheid der Ding oder Werk. Ein Gelübd ist wie das ander, die Ding seien gross oder klein. Denn Gottes Gebot unterscheidet nichts, spricht schlechs: Alles, was du gelobest, sollt du halten; spricht nicht, das Gross magst du lassen, und das (E186) Kleine halten, oder wiederumb. Darumb gläub nur nicht den Verführern, in ihrem Wechsel der Gelübden. Sie mügen keines wandeln, oder mügen sie eines wandeln, so magst du und jedermann dasselb auch und alle Gelübd wandeln. Gelübd wandeln mag nicht anders sein, denn diess Gebot Gottes aufheben: Halt, was du gelobest. Mag das in einem Stuck aufgehaben werden, so ists gar aufgehaben in allen Stücken. Es ist ein einfältig Gebot uber alle Gelübd.              Derfor hold du løftet omhyggeligt, gør ingen forskel på løfterne eller forskel på tingene eller gerningerne. Det ene løfte er som det andet, hvad enten tingene er små eller store. For Guds bud gør ikke forskel, det siger ligeud: Alt, hvad du har lovet, skal du holde; de siger ikke, det store kan du lade være med at holde, men det ringe skal du holde, eller omvendt. Tro derfor ikke disse forførere, når de gør forskel på løfter. Hvad enten de ikke kan ændre nogen løfter, eller de kan ændre nogen, så kan du og enhver anden gøre det samme og ændre alle løfter. At ændre løfter kan ikke være andet end at ophæve dette bud fra Gud: Hold, hvad du har lovet. Hvis det kan ophæves ét sted, så er det ophævet alle steder. Det er et enfoldigt bud, der gælder alle løfter. 
92        Denn wo das gelten soll, dass in einem Gebot Gottes der Papst die Macht hätte, zu wandeln in kleinen Werken, so möcht er das auch in allen andern thun. Daraus wollt denn folgen, dass er in dem ersten Gebot möcht erläuben, Gott nicht aus ganzem Herzen zu lieben, in den kleinen Werken, als da ist Essen und Trinken, Gehen und Stehen.            For hvis det skulle gælde, at paven havde magt til at ændre et bud fra Gud, når der er tale om små gerninger, så ville han også kunne gøre det i alle andre. Deraf ville så følge, at han i det første bud skulle have lov til at tillade, at man ikke elskede Gud af hele sit hjerte, i de små gerninger, f. eks. spisen og drikken, gåen og ståen. 
93 Möcht auch erläuben, einen Abgott zu ehren mit äusserlichen Werken. Item, möcht erläuben den Ehebruch zu thun mit einem geringen Weibe.. Und solcher Greuel unzählich wollten folgen, so man ein Gottesgebot in einem Stück wandeln und zureissen kunnt. Also siehest du, dass die Larven nichts anders thun, denn umb Gelds willen nur Gottes Gebot zureissen. Darumb hut dich fur dem Balaam. Er mag dir kein Gelübd wandeln, oder ist eines zu wandeln, so kannst du die allesampt selbs, ohn Geld ausgeben, wandeln.  Og han ville også have lov til at tillade, at man ærede en afgud med ydre gerninger. Ligeledes måtte han kunne tillade ægteskabsbrud med en ringe kvinde. Og utallige af den slags forfærdeligheder ville være følgen, hvis man kunne ændre og tilintetgøre et Guds bud på noget punkt. Således ser du, at de tomme hylstre ikke gør andet end at de for penge river Guds bud itu. Derfor skal du vogte dig for Bileam. Han kan ikke ændre noget løfte for dig, eller hvis han kan ændre et, så kan du selv ændre dem alle sammen, uden at spilde penge på det. 
94       Von Gelübden.
        Hie wäre nu viel von zu sagen, aber die Zeit leides es nicht, ein andermal wöllen wir weiter davon reden. Itzt sei das aufs kürzest gnug. 
        Zum ersten sind etliche Gelübde den Menschen gethan; die halten so lange, der sie fodert, oder fordern billig mag, dem sie gethan sind. Von denen reden wir hie gar nichts. 
        Om løfter.
       Herom ville der nu være meget at sige, men tiden tillader det ikke. En anden gang vil vi tale mere derom. For øjeblikket vil følgende være nok i al korthed.
         For det første er der løfter, aflagt overfor mennesker; dem skal man holde, så længe den, overfor hvem de er aflagt, har krav på, at de holdes, eller med rimelighed har krav på det. Om dem taler vi overhovedet ikke her. 
95         Zum andern, sind Gelübde Gott oder seinen Heiligen gethan; die geschehen auf zweierlei Weise. Einmal wider Gott und sein Gebot, die sind ganz und gar nichts zu halten; welche aber nicht wider sein Gebot sind, die sind zu halten. Hie ist nu der grösste (E187) Knote, welche die Gelübde sind, die wider Gott und sein Gebot geschehen. Hie muss man die zehen Gebot eben ansehen, und wöllen an den untersten anfahen.         For det andet er deer løfter aflagt overfor Gud og helgenerne. De kan aflægges på to måder. Enten så man aflægger dem imod Gud og hans bud; disse løfter skal man overhovedet ikke overholde; men de, der ikke er imod Guds bud, dem skal man holde. Her ligger nu den store knude i spørgsmålet om, hvilke løfter det er, der er imod Gud og hans bud. Her må man se på de ti bud, og vi vil begynde med de sidste. 
96        Wenn du gelobest deines Nähesten Gut zu begehren, sein Weib zu begehren, falsch Gezeugniss wider ihn zu geben, sein Gut zu stehlen oder zu beschädigen, sein Weib schänden, seinen Leib tödten; und endlich, wenn du gelobest, ihm kein Liebe noch Guts zu erzeigen: so siehest du klar, dass solch Gelübd Sünde sei, und bei Gottes Ungnaden zu meiden; das muss je jedermann bekennen.           Hvis du aflægger løfte om at begære din næstes gods, om at begære hans kone, om at aflægge falsk vidnesbyrd imod ham, om at stjæle eller beskadige hans gods, om at skænde hans kone, om at slå hans legeme ihjel; og endelig, hvis du aflægger løfte om, ikke at vise ham nogen kærlighed eller noget godt, så indser du klart, at den slags løfter er syndige og skal undgås, hvis man ikke vil opnå unåde hos Gud. Det må da enhver indrømme. 
97 Weiter: Wenn du gelobest, Vater und Mutter ungehorsam zu sein, und nicht thun, was sie wöllen, ists nicht auch wider Gottes Gebot? Warumb sind wie denn so blind, und halten solch Ungehorsams Gelübd? Sind nicht wider diess Gebot, wenn sich ein Tochter verlobt einem Knaben wider Vater und Mutter Willen?  Videre: Hvis du aflægger løfte om at være ulydig mod far og mor og ikke gøre, hvad de vil, er det så ikke også imod Guds bud? Hvorfor er vi da så blinde, at vi overholder løfter om en sådan ulydighed? Er det ikke imod Guds bud, når en datter forlover sig med en dreng imod far og mors vilje? 
98       Ists nicht wider diess Gebot, wenn Tochter oder Sohn gelobt, Pfaff, Münch, oder Nonnen zu werden wider Vater und Mutter Willen? Hat nicht Gott selb 4 Mos. 30. solche Gelübde aufgehaben, und diess Gebot also ausgelegt? Item, wenn ein Mann oder Weib gelobt, wallen zu gehen zu St. Jacob, diess oder das zu thun; und das Weib mag des Mannes nicht entbehren: sage mir, ists nicht wider Gottes Gebot, der den Mann verbunden hat, Weib und Kind versorgen, und nicht lassen?          Er det ikke imod dette bud, når datter eller søn aflægger løfte om at blive præst, munk eller nonne imod fars og mors vilje? Har ikke Gud selv i 4 Mos 30 ophævet den slags løfter og udlagt dette bud således? Ligeledes, når en mand elle rkvinde aflægger løfte om at gå på pilgrimsfærd til Skt. Jakob eller om at gøre dette eller hint, og konen ikke kan undvære sin mand, sig mig, er det ikke imod Guds bud, som har givet manden den opgave at sørge for kone og barn og ikke lade dem i stikken? 
99 Noch macht die Papstlarve diese Gelübd so hart, dass er sie ausnimpt in den Bullen, so er sie alle sollt zureissen und vertilgen. Aber dem Papst gebührt, das zu verbieten, was Gott gebeut; wiederumb gebieten, was Gott verbeut; und zureissen, was Gott macht: wie möcht er sonst Papst sein?  Alligevel holder pavehylstret så fast på disse løfter, at han undtager dem i de buller, hvor han skulle rive dem i stykker og tilintetgøre dem. Men det sømmer sig for paven at forbyde det, Gud påbyder, og omvendt påbyde det, Gud forbyder, og at ødelægge det, Gud laver. Hvordan kunne han ellers være pave? 
100       Herr Gott, dass die larvische Larven nur fur sich selbst irreten, und Böses thäten, wollten wir sie doch so herzlich gerne dulden und tragen mit allen Ehren! Aber nu sie nicht mehr, denn nur Seel morden, und Gottes Wort vertilgen: ist je kein Schweigen noch Leiden mehr zu fodern. Sage mir nur niemand hie von Geduld und Ehre. Vermaledeiet sei Geduld, die hier (E188) schweigt! Vermaledeiet sei hie Ehre, die da weicht, und solchen mördischen Larven Raum lässet uber die armen Seelen!         Herregud, hvis disse bedrageriske tomme hylstre kun vildførte sig selv og kun gjorde ond for sig selv, så ville vi hjertelig gerne tåle dem og finde os i dem med al ære! Men nu, hvor de ikke gør andet end myrde sjæle og ødelægge Guds ord: nu kan man ikke mere kræve, at vi tier og finder os i det. Her skal ingen komme og tale om tålmodighed og ære. Forbandet være den tålmodighed, der her tier! Forbandet være her den ære, der viger og lader sådanne morderiske hylstre få rum og magt over de stakkels sjæle! 
101         Aber weiter: lasst uns auf der Münche und Klöstergelubd kommen; da werden allererst den Larven die Ohren kreissen, und die Zähen knirschen. Sage mir, wenn ein Pfaff, Münch oder Nonnen Gotte gelobt, den geistlichen Stand oder Orden zu halten, im Unglauben, oder auf jüdischen Glauben; wie viel wäre derselbige besser, der der da gelobt seines Nähesten Weib zu beschlafen? Wäre das nicht den christlichen Glauben verleugnet, und ärger Sünde, denn drei Ehebrüch? Wie viel meinst du aber, dass itzt Pfaffen, Münch, Nonnen werden, die nicht den christlichen Glauben drob verleugnen, und gleich im jüdischen Glauben geistlich sind? Dunkt dich das seltsam? Höre zu ein wenig.         Men videre: Lad os komme frem til munkene og klosterløfterne; her får først rigtig vore hylstres ører véer, så de skærer tænder. Sig mig, når en præst, munk eller nonne aflægger løfte til Gud om at overholde den gejstlige stand eller orden, og gør det i vantro eller i en jødisk tro; hvor meget bedre ville han så være end én, der aflagde løfte om at sove hos sin næstes kone? Ville det ikke være at fornægte den kristne tro, og således være værre end tre ægteskabsbrud? Men hvor meget mener du, at nuomstunder præst, munk eller nonne bliver til, når de ikke fornægter den kristne tro af den grund, og alligevel er åndelig i den jødiske tro? Lyder det mærkeligt for dig? Så hør bare engang!
102        Christlicher Glaub ist der, so man gläubt, durch kein Werk, sondern allein durch Christum, als unsern Mittler und Barmherzigkeit, uns lauter umbsonst gegeben, rechtfertig und selig zu werden, Gal. 1, v. 4. Also, dass der Mensch an ihm selbs, und allem seinen Thun verzage, bloss hange an Christus Verdienst allein. Jüdischer Glaube ist, durch Werk und selbst thun, Gottes Gnade erlangen, Sünde büssen, und selig werden, Rom. 10,3. Damit muss Christus ausgeschlossen werden, als der nicht noth, oder je nicht gross noth sei.            Kristelig tro er at tro på, at man bliver retfærdig og salig, ikke ved nogen gerning men alene gennem Kristus, vor midler og vor barmhjertighed, Gal. 1,4. At alså mennesket må se bort fra sig selv og alle sine gerninger og alene binde sig til Kristi fortjeneste. Jødisk tro er, at opnå Guds nåde og gøre bod for sin synd gennem gerning og det, man selv gør, Rom 10,3. Derfor må Kristus være udelukket, som den, der ikke er brug for, eller i hvert fald ikke særlig meget brug for. 
103          Nu siehe, ob nicht das mehrer Theil Pfaffen, Münch und Nonnen in solchem jüdischen Glauben anfahen ihr geistlich Leben? Denn sie sagen, durch das strenge Leben wöllen sie ihre Sünd büssen, und selig weden, geben das den Werken und geistlichem Stand, das allein Christo und dem Glauben eigent. Was ist denn das anders, denn Christum verleugnen, und im Unglauben geistlich werden? das ist, aus rechten Christen Jüden und Heiden werden. Gleichwie St. Petrus sagt 2 Petr.2,20: Dass die zuvor recht entflogen sind dem Irrthum und Sünden, werden hiedurch verführet, dass sie im Irrthum müssen leben.          Se nu, om ikke størstedelen af præsterne, munkene og nonnerne begynder deres åndelige liv med en sådan jødisk tro? De siger jo, at de vil bøde for deres synd og bliver salige gennem det strenge liv, de giver det til gerningerne og den gejstlige stand, som alene tilhører Kristus og troen. Hvad er det andet end at fornægte Kristus og blive gejstlig i vantro? det vil sige, fra at være rette kristne at blive jøder og hedninger. Ganske som Skt. Peter siger 2 Pet 2,20: At de, der tidligere på ret måde flygtede fra vildfarelse og synd, herigennem bliver forført, så de må leve i vildfarelse. 
104          Dass sie aber Jüden und Heiden sind, bekennen sie selber, wenn sie sagen: warumb sollt ich Pfaff, (E189) Münch, Nonne werden, und mich also marteren im Orden, wenn ich nicht dadurch fromm, rein, und selig sollt werden? Hörest du nicht, dass diese Wort sind Wort eines jüdischen Glaubens, da Christus kein Raum noch Werk innen hat? Und das sie an Christo gewarten sollten, gewarten sie an ihrem Orden und Werken. Darumb ists gewiss, dass alle Stift und Klöster, darinnen der Meinung geistliche Leute sind, dass der Stand sie frumm und selig mache; sind viel ärger, denn die gemeinen Frauenhäuser, Tabernen und Mordgruben; und Gott auch verhängt zum Wahrzeichen, dass sie gemeiniglich alle unkeusch sind.          Men at de er jøder og hedninger, bekender de selv, når de siger: Hvorfor skulle jeg blive præst, munk eller nonne, og pine mig selv i ordenen, hvis jeg ikke derigennem ville blive from, ren og salig? Kan du ikke godt høre, at disse ord er ord af en jødisk tro, hvor Kristus ikke har rum eller gerning? Og det, de skulle vente at få af Kristus, venter de at få af deres orden og af deres gerninger. Derfor er det givet, at alle stiftelser og klostre, hvori de gejstlige mennesker er af den mening, at deres stand gør dem fromme og salige, er meget værre, end de alminde bordeller, kroer og mordhuler, og Gud har også sat som vartegn derover, at de sædvanligvis alle er ukyske. 
105 Und dieweil sie durch solchen Judenglauben verrucken die Keuschheit christlichs Glaubens, müssen sie zu Lohn auch die leibliche Keuscheit verrucken; wie St. Petrus sagt 2 Petr. 2,18: dass sie reizen zu Begierden der Unzucht, durch ihr gross Furgeben.  Og fordi de ved denne jødetro misforstår den kristne tros kyskhed, så må de til løn derfor også misforstå den legemlige kyskhed; som Skt. Peter siger 2 Pet 2,18: at de opægger til utugtigt begær gennem deres store idealer. 
106         Also sind alle Orden und geistliche Gelübde gemeiniglich wider das erste, ander und dritte Gebot Gottes, dass sie fur allen Dingen sollten zurissen, nachgelassen und aufgehaben werden. Und allen Geistlichen treulich zu rathen ist, dass sie entweder den jüdischen Glauben ablegen, und im Christen Glauben ihr geistlich Leben von neues anfahen, oder lassen liegen, Platten und Kappen, Klöster und Altar; und werden frei was sie wöllen, nicht anders, denn wie sie thun wollten, wo sie bei Weibern in Unehe lägen. Denn da müssen sie die Weiber entweder lassen, oder ehelichen.           Altså er alle ordener og gejstlige løfter i almindelighed imod det første, det andet og det tredie bud, så at de fremfor alt skal iturives, undlades at holde og ophæves. Og alle de gejstlige skal man troligt råde til, at de enten aflægger den jødiske tro og begynder påny med deres åndelige liv i den kriste tro, eller lader tonsur og kappe, kloster og alter ligge, og bliver fri til det, de egentlig vil, på samme måde som de ville gøre, hvis de lå i med kvinder i uægteskabelig stand. For da måtte de enten forlade kvinderne eller gifte sig med dem. 
107         Siehe, das ist die Geistlichkeit Baal, davon ich ein eigen Büchlin geschrieben hab, und mit gnugsamer Schrift und Grund die geistliche Gelübd aufgehaben, dass ich hoff, es soll einem guten Gewissen und redlicher Vernunft daran benügen, und sich nicht so erbärmlich in geistlichen Ständen fangen, betrügen und verderben lassen. Ob ich aber den ungelehrten Larven nicht gnug thue, und sie zürnen werden, dass ich die Pfaffen, Münch und Nonnen los mache, die Klöster und Stift verderbe, da liegt mir nichts an.          Se, det er gejstlighedens Baal, derom jeg har skrevet i en særlig lille bog, og ophævet de gejstlige løfter med tilstrækkelige skriftbeviser og fornuftgrunde, så jeg håber, det må være nok for en god samvittighed og en redelig fornuft, så de ikke så gudsjammerligt lader sig fange, bedrage og fordærve  i den gejstlige stand. Men om jeg måske ikke gør nok for de ulærde tomme hylstre og kommer til at ophidse dem, fordi jeg løsgør præster, munke og nonner og fordærver klostre og stiftelser, hvad kan jeg gøre for det? 
108 Wer kann den Larven gnug thun, die nicht ehe hören wöllen, man (E190) sage ihnen denn, wie Salomon sagt Sprüchw. 18,2: was in ihrem Narrenherzen liegt? Wiederumb, wenn man sie umb Schrift und Grund ihres Dings fragt, thun sie nicht mehr, denn weisen uns ihren rothen Carnalhut, und Bischof-Larven. Siehest du nicht, dass ich ein Carnal bin? Sollt ich auch gelehret sein dazu, und dir Schrift und Grund zeigen? Was ist das vonnöthen? Wir haben nicht allein den Heiligen Geist, sondern auch den allerheiligsten Geist, nemlich des Papsts Geist, der nicht allein heilig ist, wie Christus, sondern der allerheiligest.  Hvem kan gøre nok for disse tomme hylstre, som ikke vil høre, undtagen man siger dem det, der ligger i deres narrehjerter, som Salomon siger, Ordsp 18,2. (n108) Omvendt, hvis man spørger dem om skriftbegrundelse og fornuftsbegrundelse for deres sager, så gør de ikke andet, end at henvise os til deres røde kardinalhat og det tomme bispehylster. Ser du ikke, at jeg er kardinal? Skal jeg også desuden være lærd og henvise dig til skriftbevise og fornuftsgrund? Hvorfor skulle det være nødvendigt? Vi har ikke alene Den Hellige Ånd, vi har den Allerhelligste Ånd, nemlig pavens ånd, der ikke alene er hellig, som Kristus, men er den allerhelligste. 
109         Ich mag nicht mehr von den tollen, vermaledeieten, päpstlichen Bullen sagen, bis dass sich das zarte reine Volk bass rege.Itzt sei gnug, dass jedermann wisse, wie er schuldig sei, bei seiner Seelen Heil und göttlicher Ungnaden, solch römische Ablassbullen verbrennen, schänden und vertilgen; dazu die Larven, die sie aufrichten, nicht allein verachten, als die ungelehrte, grobe Köpfe, sondern auch, als die reissende Wölfe und höllische Seelmörder zu meiden, nach der Lehre, beider, St. Peter 2 Ep. 2,1.2.3. und St. Pauli Apostg. 20,29.           Jeg gider ikke sige mere om de tåbelige, forbandede pavelige buller, før det sarte, rene folk opfører sig bedre. Her må det være nok, at enhver skal vise, hvordan han har pligt til, hvis ikke han vil miste sin sjæls frelse og opnå Guds unåde, at brænde, skænde og ødelægge disse romerske afladsbuller; og dertil pligt til, at ikke blot at foragte de tomme hylstre, som opretter dem, som de ulærde, grove hoveder, de er, men også at undgå dem som vilde ulve og helvedes sjælemordere, ifølge både Skt. Peters og Skt. Paulus' lære, 2 Pet 2,1-3 og Apg 20,29. 
110        Zuletzt, ist es nicht ein Jammer, dass die Bischoff von Gottes Ungnaden, meine ungnädige Herrn, die armen Priester fahen, die sich in den ehelichen Stand begeben? Was will hie werden? Ladet auf euch, lieben Larven, ladet auf euch! ihr habt schon das gemein Gebet verloren. Ein bübisch, hürisch Leben führet ihr; im Blut und Schweiss der Armen mastet ihr euer Wollust und Prangen; mit Lügen und Trügen raubet ihr jedermann sein Gut; mit Bannen und Tyrannen martert ihr die Welt an Seel, Leib und Gut; das Evangelium predigt ihr nicht, und thun nicht allein kein geistlich bischofflich Ampt, sondern wehret und verbietet auch andern zu predigen, verjagt und verfolget sie; und seid doch dieweil nicht mehr denn hässige, hässliche, feindselige Larven, welche fur unträglichen Bürden, Tyranneien, Untugenden, Schanden und Lastern, die Welt nimmer kann noch will tragen.            Til sidst, er det ikke en jammer, at biskoppernbe af Guds unåde, mine unådige herrer, sætter de arme præster i fængsel, soom begiver sig ind i den ægteskabelige stand? Hvad skal der komme ud af det? Kære tomme hylstre, det går I skylden for, bestemt! I har allerede mistet den almindelige forbøn. I fører et forbryderisk horeliv. I mæsker jeres vellyst og pragt i de fattiges blod og sved; med løgn og bedrag røver I enhvers ejendom; med band og tyranni martrer I verden på sjæl, legeme og gods; evangeliet prædiker i ikke, og ikke alene udøver I ikke noget biskoppeligt embede, men I forhindrer og forbyder også andre at prædike, I forjager og forfølger dem; og så er I alligevel samtidig ikke andet end hadefulde, hæslige, fjendtlige hylstre, som verden hverken kan eller vil holde ud på grund af de ubærlige byrder, utugten, skammen og lasterne. 
111         Lieben Larven, helft doch dazu, häufet euer Verdienst, legt getrost auf die Wage, dass wir euer schier loss werden. Bei Leibe denkt ja nicht, wie ihr mit (E191) Liebe, Sänfte, Zucht und Güte, möchtet Gunst bei dem Volk verdienen. Fuhrt nur furt, lieben Larven, ihr seid auf der rechten Bahn. Denn also thäten auch eure Väter, die Jüden, da sie Christum ertödtet, sein Wort verboten, seine Apostel verjagt hatten, kunnten sie nicht sanft schlafen, sie mussten auch die Römer auf sich laden, die sie auswurzelten und vertilgeten. Wie wollt es euch anders anstehen zu thun, denn als den rechten Kindern solcher Väter?            Kære hylstre, hjælp dog med, ophob jeres fortjeneste, læg fortrøstningsfuldt mere på vægten, så vi helt bliver fri for jer. Tænk i hvert fald ikke på, hvordan I kan fortjene gunst hos folket med kærlighed, blidhed, tugt og godhed. Drag kun videre, kære hylstre, I er på rette vej. For således gjorde også jeres fædre, jøderne; da de dræbte Kristus, forbød hans ord, forjagede hans apostle, kunne de ikke sove godt om natten, de måtte også få romerne imod sig, så de udryddede og tilintetgjorde dem. Hvordan skulle det anstå sig for jer at gøre anderledes, end at handle som de ægte børn af sådanne fædre? 
112          Wenn ich nu fraget, aus was Grund die armen Priester gefangen und tribulirt werden umb der Ehe willen? Wo ihnen das Gott verboten habe? Oder wie sündigen sie daran? Acht ich, sie werden mit ihren schönen Hüten, und langen Schwänzen herfur treten, und sprechen: Es stehet in des Allerheiligsten Decretal. Das werden die Ursach sein, die solch Hochgelehrte, Hochwürdige Leut von ihrem Thun wissen zu geben. Der allerheiligest Vater Papst, und seine hochwürdigeste Bullen verzeihen mirs, ich hätt der Larven schier gespottet, in ihrem solchen tapfern geistlichen Furnehmen.           Når jeg nu spørger, af hvad grund de stakkels præster er sat i fængsel og generes for deres ægteskabs skyld? Hvor har Gud forbudt dem det? Eller hvordan synder de derved? Så tror jeg, at de ville træde frem med deres smukke huer og lange haler og sige: Det står i den allerhelligste decretal. Det vil være den begrundelse, som de højlærde, højværdige mennesker véd at give om deres gerninger. Den allerhelligste fader, paven, og hans højværdigste buller må undskyld mig for, at jeg simpelthen spotter hylstrene i dette tapre gejstlige forehavende. 
113         Hier rath, Rather gut. Warumb sehen die gemeinen Frauenwirth nicht gern, dass junge Knaben ehelich werden? Ohn Zweifel, dass ihnen am Zinse abgehet. Haben doch die Bischoff schier in allen Stiften ein grosser Theil ihrer jährlicher Zins von eitel Pfaffenhurn. Denn wer ein Hürlin will haben, der muss ein Jahr ein Gülden davon dem Bischoff geben, und ist unter ihnen ein Sprüchwort: Keusche Pfaffen sind dem Bischoff nicht zuträglich, und sind denselbigen auch feind.          Giv dog gode råd her, gode rådgiver! Hvorfor ser de almindelige bordelværtinder ikke gerne, at de unge drenge gifter sig? Uden tvivl, fordi de derved mister indtægt. Og biskopperne har dog i næsten alle stifter en stor del af deres årlige indtægt fra lutter præstefriller. For den, der vil have en frille, han må pr år give biskoppen en gylden, og der er et ordsprog iblandt dem: Kyske præster kan biskoppen ikke lide, og de er også fjendtligt indstillet overfor dem. (n113)?
114 Wie mag ein reicher Frauenkrämer sein in der Welt, denn ein Bischoff? Wer wollt nu die geistlichen Väter verdenken, dass sie Hurerei zulassen umb Geld, und lebendige Frauenbälge verkäufen, und die ehelichen Weiber verbieten, die ihnen nicht Geld tragen? Nahrung ist mancherlei. Ein Kaufmann hat Würz und Tuch feil; die Bischoff müssen Hurnfleisch feil haben, wie sollten sie sich sonst ernähren?  Hvordan kan der være nogen kvindehandler i verden, der er rigere end en biskop? Hvem kan nu, når de åndelige fædre tillader horeri for penge og sælger levende ludere, fortænke de åndelige fædre i at de forbyder gifte kvinder: de kan jo ikke give penge i kassen hos dem! Næringsvejene er mangfoldige. En købmand har pølse og tøj til salg; biskopperne har luderkød til salg, hvordan skulle de ellers tjene penge? 
115      Uber das alles, wenn einem Pfaffen seine Magd fället uber den Schüsselkorb, und bricht in zwei Stück, dass man ein Theil muss zur Taufe tragen, so wächst (E192) der Zinse uber den jährigen Gülden, und hat der Bischoff aber Ursach, seine Barmherzigkeit zu erzeigen, und verkäuft dem armen Pfaffen nu eine Mutter. Selig sind hid die Bäuche, die da Kinder tragen. Ob die Brüste auch selig sind, die da säugen, da sehe der Vater zu; der geistliche Bischoff hat seines von dem Bauch zweimal erlanget. Sind das nicht edle theure Frauenbäuche, die man zweimal des Jahrs käufen muss, und die zweimal den geistlichen Herrn schwanger werden mit Geld?           Ud over alt det følgende: Når der for en præst sker det, at hans pige falder over madkurven og går i to stykker, så man må bære den ene del til dåben, så vokser afgiften ud over den ene gylden om året, og så har biskoppen igen en anledning til at vise sin barmhjertighed og han sælger nu en mor til den stakkels præst. Salige er de moderliv, der er med barn. Om de bryster også er salige, som dier, ja, de må faderen om; den åndelige biskop har to gange fået sin del fra moderlivet. Er det ikke nogle ædle, dyre moderliv, som man må købe to gange om året, og som to gange gør den åndelige herre svanger med penge?
116        Lieber, lasse dir dieser Ursach nicht schlecht sein, zu bewegen solche heilige geustliche Leute, dass sie nicht zulassen Eheweiber den armen Pfaffen. Sollten sie nicht Huren lieber haben, denn fromme, eheliche Weiber? Ein schädlich schändlich Ding ist ein Eheweib, das docn nicht einen Heller trägt, den Hochwürdigen in Gott Vätern und Herrn.            Kære ven, lad dette ikke være dig en begrundelse til at prøve at få disse hellige åndelige mennesker til at tillade de stakkels præster at gifte sig. Skulle de ikke holde mere af præstefriller end af fromme ægteskabelige koner? En præstekone er dig en skadelig, skændig ting, som ikke bidrager med så meget som en skilling til de højærværdige fædre og herrer i Gud. 
117        Verzeihe mir meinen Scherz, lieber Mensch, der nicht aus einemn scherzend, sondern ganz ängstlichem Herzen gehet, uber diese hohe unsinnigen und tiefblinden Larven, die doch so gar sind, durch Gottes Zorn, aller Sinn, Witz, und Vernunft beraubt, dass Säu, Ochsen und Esel klüger denn sie sind; dennoch sind sie geistliche Regenten. Das heisst die Welt strafen mit Narren und Kindern, wie Esaias sagt c. 3,4: Meinst du aber, dass sie ander Ursach und Grund mügen aufbringen, denn die genannten, denn den leidigen Geiz und Geldsucht?            Kære ven, tilgiv mig min spøg, den kommer dog ikke ud af et spøgende, men ud af et bekymret hjerte, bekymret over disse høje, vanvittige og stærblinde hylstre, som dog i så høj grad i kraft af Guds vrede er berøvet al sans, vid og fornuft, at svin, okser og æsler er klogere end dem; alligevel er de åndelige herskere. Det er det, der hedder at straffe verden med narre og børn, som Esajas siger kap 3,4 (n117): Eller mener du, de kan fremvise nogen andet motiv eller begrundelse end det, vi har nævnt, altså end den lede havesyge og pengebegærlighed? 
118       Wenn sie gleich noch gröber, denn grobe Esel wären, so mügen sie je nicht sagen, dass Gott die Ehe verboten habe den Priestern. Ja St. Paulus hat sie eingesetzt den Priestern, da er sagt: Ein Priester oder Bischoff soll nur ein Weib haben, und unterthänige züchtige Kinder, 1 Timoth. 3,3.4. und Tit. 1,6. Höret ihr es, ihr Larven und Maulaffen? Ich meine euch, die ihr Wölfe seid, die ihr tyrannisirt uber das unschuldige Blut. Gebt Antwort. Was wollt oder müget ihr his zu Sanct Paulus Spruch sagen: Ein Priester soll nicht mehr denn ein Weib haben? Was wollt ihr hie ein Weib deuten? Ein Pfaffenhure, welcher Bauch ihr zweimal im Jahr verkäuft?          Selv om de så var meget grovere end de grove æsler, så ville de jo ikke kunne sige, at Gud har forbudt præsterne at gifte sig. Ja, Skt. Paulus har indstiftet [ægteskabet] for præsterne, eftersom han siger: En præst eller biskop skal kun have én hustru, og underdanige tugtige børn, 1 Tim. 3,3f og Tit 1,6. Hører I det, I hylstre og måbefolk? De er jer, jeg mener, I ulve, som tyranniseret det uskyldige blod. Svar nu! Hvad vil eller kan I her siger til Skt. Paulus' udsagn: En præst skal ikke have mere end én hustru? Hvordan vil I her tolke "én hustru!? I vil måske mene, der er tale om præstefrille, hvis underliv bliver solgt to gange pr år?
119 Sanct (E193) Paulus meinet nur Ein Weib, dass er nicht zwei oder mehr Weiber habe, wie im Alten Testamente Gesetz und Gewohnheit war. Wenn denn nu ein Priester diesem göttlichen Spruch wollt folgen; wer seid ihr blutdürftige Larven, die ihr ihm wollt wehren? Wo ist euer Grund? Was bringet ihr dawider auf? Was erhebt ihr euch uber Gott und seine Wort? Soll man euch ungelehrete Esel uber Gott anbeten?  Skt. Paulus mener "kun én hustru", så han ikke kan have to eller flere hustruer, sådan som det i det gamle testamente var lov og tradition. Når da nu en præst vil følge dette guddommelige udsagn, hvem er da I blodtørstige hylstre, at I vil forhindre ham i det? Hvor er jeres begrundelse? Hvad kan I sige imod det? Hvorfor hæver I jer op over Gud og hans ord? Skal man tilbede ulærde æsler i stedet for Gud? 
120        Der Papst hat es verboten. Was soll ich sagen? Lieben Esel, wenn der Papst geböte, nicht ehren Vater und Mutter, (wie er denn thut,) und alle Gottes Gebot vertilget, solltet ihr nicht die sein, die sich ihm mit Leib und Leben umb Gottes Worts willen entgegen setzen? Habt ihr nicht gelesen St. Peters Spruch, Apostg. 5,29. Man muss Gott mehr gehorsam sein, denn den Menschen? So wisset ihr, dass alle Menschengebot, wenn sie gleich gut und nützlich wären, sollen sie dennoch aufhören, und nicht mehr binden, wenn sie unträglich werden; das lehret euch euer eigen fleischlich Recht.          Paven har forbudet det. Hvad skal jeg sige: Kære æsler, hvis paven bød, at man ikke skulle ære far og mor (hvad han jo faktisk gør) og hvis han tilintetgjorde alle Guds bud, skulle I så ikke være dem, der satte sig imod ham med liv og sjæl for Guds ords skyld? Har I ikke læst Skt. Peters ord (Apg 5,29): Man skal adlyde Gud mere end mennesker? Så véd I jo godt, at alle menneskebud, selv om de kan være gode og nyttige, alligevel skal ophøre og ikke være bindende mere, hvis de bliver ubærlige; det lærer jeres egen kødelige ret. 
121 Nu sehet ihr, dass allen Priestern unmüglich ist das verflucht Menschengesetz der verboten Ehe. Noch treibt ihr grossen unsättigen Frauenwirthe, die armen Seelen mit Gewalt zu sünden, umb euers verdampten Geizs willen. Sehet und greift, dass sie es nicht halten mügen, und sollens doch halten ihn alle Noth. O ihr Seelmörder, wie jämmerlich mackelt ihr euer Händ in dem unschuldigen Blut; welch' ein Rechenschaft werdet ihr müssen geben fur diese Tyrannei.  Nu ser I, at den forbandede menneskelige lov om ægteskabet, der er forbudt [præster] er umulig for alle præster. Alligevel driver I jeres store umættelige bordelvirksomhed og får med magt de stakkels sjæle til at synde for jeres fordømte begærligheds skyld. Se dog og forstå, at de ikke kan overholde det, og alligevel skal overholde det, uden at det på nogen måde er nødvendigt. Åh, I sjælemordere, hvor jammerligt tilsøler I ikke jeres hænder med det uskyldige blod! Hvilket regnskab vil I ikke skulle aflægge for dette tyranni! 
122         Nu aber ist je offenbar, dass solche Menschengebot von der verboten Priesteerehe nicht Menschen, sondern Teufelsgebot sind; das beweisen drei Sprüch St. Pauli, die zween an Titum und Timotheum, droben erzählet: Ein Priester soll nur ein Weib haben 1 Tim. 4, 1.3. Diess ist Gottes Wort und Ordnung durch St. Paulum. Darumb ists nicht müglich, dass es sollt jemand anders den des Teufels sein, was dawider oder anders geboten oder gesetzt ist. Denn Gott redet nicht wider sich selb; lügenstraft auch seinen Mund nicht: wie das alle Schrift und Vernunft muss (E194) bekennen.           Men nu er det jo klart, at sådanne menneskebud om, at præsteægteskab er forbudt, ikke er menneske-, men djævelsbud; det beviser Skt. Paulus' tre udsagn, de to til Titus og Timotheus, som citeret ovenfor: En præst skal nu have én hustru, 1 Tim 4,1-3. Dette er Guds ord og ordning igennem Skt. Paulus. Derfor er det ikke muligt, at det kan være nogen anden end djævelen, som påbyder eller opstiller regler imod det eller anderledes end det. For Gud taler ikke imod sig selv, anklager heller ikke sin mund for løgn, sådan som hele skriften og fornuften må bekende.
123 So muss auch alle Vernunft bekennen, dass solch Papsts Gesetz je wider diese göttliche Ordnung Pauli ist. Ist diess alles nicht auch klar genug, ihr stummen und blinden Larven? Was kunnt ihr hiezu mucken? Schämen sich nicht schier euer eisern Stirn und grobe Köpf, dass ihr zu halten des Teufels Gebot, wider göttlich Ordnung, öffentlich dringet und zwingt?  Således må også al fornuft bekende, at denne pavens lov jo er imod denne guddommelige ordning fra Paulus. Er alt dette ikke også klart nok, I stumme og blinde hylstre? Hvad kunne I indvende herimod? Må ikke jeres jernpander og grove hoveder simpelthen skamme sig over, at I offentligt truer og tvinger til, imod den guddommelige ordning, at overholder djævelens bud. 
124        Der dritte Spruch ist 1 Timoth. 4, v. 1.2.3. Es werden kommen Lehrer in Gleissnerei, die da lehren Teufelslehren, verbieten die Ehe und Speise, die Gott geschaffen hat. Siehe, da nennet ers selb Teufelslehre, die Ehe verbieten. Und redet hie nicht, wie das Lügenmaul zu Dresden sagt, von den Tatianern. Die Tatianer verboten nicht die Ehe, sondern verdampten sie, als sündlich Ding. Aber St. Paulus sagt hie von denen, die sie nur verbieten, und nicht verdammnen, oder sündlich achten.            Det tredie bibelsted er 1 Tim 4,1-3: Der vil komme lærere med hykleri, som lærer djævelslære, forbyder ægteskab og mad, som Gud har skabt. Se, her kalder han det selv djævelsk lære, at forbyde ægteskab. Og han taler her ikke, som løgnemunden fra Dresden siger, om Tatianerne. Tatianerne forbød ikke ægteskabet, de fordømte det som synd. Men Skt. Paulus taler her om dem, der kun forbyder det, ikke fordømmer det eller regner det for synd. (emser08#30
125 Gleichwie die Speise verbieten sie auch, und doch nicht sündlich achten: also thut der Papst, sagt nicht, wie die Tatianer, dass Ehe böse oder Sünde sei; item, nicht, dass Fleisch, Eier, Milch, böse oder Sünde sei; sondern verbeut sie nur zum Schein der Geistlichkeit, wie hie St. Paulus sagt: Dass sie in Gleissnerei reden aus Teufelslehren.  På samme måde forbyder det også mad og regner det dog ikke for syndigt: sådan gør også paven, han siger ikke, som Tatianerne, at ægteskabet er ondt eller er synd; ligeledes heller ikke, at kød, æg, mælk er ondt eller er synd; nej, han forbyder det til skin for gejstligheden, som Skt. Paulus her siger: at de i deres hykleri taler ud fra djævlelære. 
126        Weil denn hie drei mächtige starke Sprüch stehen, und unwidersprechlich uberzeugen, dass die verboten Ehe sei teufelich Ding wider Gottes Ordnung gesetzt: sollen die Priester gut Gewissen haben, sich fröhlich hierauf verlassen und erwegen; und wer sonst nicht Lust hätte, ein Weib zu nehmen, sollt nur zu Leid und Trotz dem Teufel und seiner Lehre eines nehmen. Und ihr Larven, wenn ihr nicht des Teufels und seiner Lehre Apostel wolltet sein, solltet ihr ihnen dazu helfen.           Fordi der nu her er tre stærke bibelord, der uimodsigeligt overbeviser om, at det at forbyde ægteskab er en djævelsk ting, der er sat op imod Guds ordning, så skal præsterne have god samvittighed, glad forlade sig herpå og vove sig ud i det. Og selv om der skulle være én, der ikke ellers har lyst til at tage sig en kone, så skulle han tage sig én, bare for at ærgre djævelen og trodse ham og hans lære. Og I hylstre, når I ikke vil være djævelens og hans læres apostle, så skulle I hjælpe dem med det. 
127        So aber jemand anfichtet, dass er in seiner Weihung Keuscheit gelobt hat, ist gnugsam droben gesagt, dass alle Gelübd wider Gottes Gebot und Ordnung nichts, und bei Gottes Ungnaden zu lassen sind. Nu ist je solch Gelübd auf Teufelslehre wider Gottes Gebot und Ordnung geschehen, wie klärlich aus dem vorigen verstanden wird. Auch so gereden die Priester nicht Gotte, sondern dem Papst, an des Teufels statt und Menschenlehren, ihr Keuscheit. Darumb habens (E195) auch Menschen wieder nachzulassen, dass solchs Gereden in keinem Weg an Gott gelanget. Derhalben ganz kein Fahr darauf stehet, wenn ein Priester ein Weib nimpt, allein die Larven machen Fahr draus.              Hvis nu nogen skulle blive anfægtet over, at han, da han blev viet til præst, lovede kyskhed, så er det ovenfor sagt tilstrækkeligt, at alle løfter, der er imod Guds bud og ordning, intet er, og at man, hvis man ikke vil komme i unåde hos Gud, skal undlade at overholde dem. Nu er jo et sådant løfte aflagt ud fra en djævelslære, der er imod Guds bud og ordning, som det klart forstås af det foregående. Og det er jo også sådan, at præsterne aflægger løfte, ikke overfor Gud, men overfor paven, i djævelens sted, og efter menneskelære, om deres kyskhed. Derfor er det også menneskers opgave igen at lade hånt om dem, så den slags løfter på ingen måde har noget med Gud at gøre. Derfor er der slet ikke nogen fare forbundet med, at en præst tager sig en kone, det er kun hylstrene, der gør en fare ud af det. 
128        Wiederumb die Hurerei, das eitel Fahr ist, verkäufen sie umb Geld, und strafen niemand darumb. Sind es nicht feine holdselige Larven? Sie kreuzigen Christum, und lassen Barrabam los. Wehe, wehe, wehe ihnen! Ich kann nicht mehr, ich warne sie, und alle, die es mit ihnen halten, dass sie sich fursehen. Gott wird nicht schimpfen lassen mit seinem Wort.            Omvendt med horeriet, det er lutter fare, men det sælger de for penge og straffer inden for det. Er de ikke nogle kønne hulde hylstre? De korsfæster Kristus og lader Barabbas gå. Vé, vé, vé over dem! Jeg kan ikke mere, jeg advarer dem og alle dem, der holder med dem: I skal se jer for. Gud vil ikke tillade nogen at skælde ud på hans ord. 
129         Und siehe des Teufels Bosheit, gleichwie er mit seinem Rumpeln und Poltern die Leut betrogen hat, dass sie meinen, die Seelen wandel und suchen Hülfe in den Häusern, hat damit aus der Messe ein Jahrmarkt gemacht: also hat er auch viel greuliche fälschliche Exempel von Pfaffenköchin angericht, bis dass ers dahin bracht hat, dass ein gemein Rede ist: Welch Weib einmal mit einen Pfaffen sündigt, der ist nimmer zu rathen, muss ewiglich verloren sein. Daraus sie denn gefallen in Verzweifelung, und getrost aufgeladen ohn alle Hoffnung der Besserung, dass kein böser Weibesvolk ist worden, denn die Pfaffenmägd. Das wollt er haben.           Og se på djævelens ondskab: ganske som han med sin buldren og larmen har bedraget mennesker, så de mener, at sjælene går rundt og søger hjælp i husene, og på den måde har gjort et gedemarked ud af messen, sådan har han også anrettet mange gruelige falske eksempler på præstehusholdersker, indtil han har bragt det derhen, at det er blevet almindelig tale: Den  kvinde, der éngang har syndet med en præst, hende kan man ikke råde, hun hun for evigt gå fortabt. Derved er de da faldet i fortvivlelse, og det hele har man roligt læsset over på dem uden noget håb om forbedring, så at der ikke er fremstået nogen kvindfolk, værre end præstefrillerne. Sådan ville djævelen have det. 
130         Auf die Schalkheit des Teufels hat niemand Achtung gehabt, hats jedermann lassen gehen, und die Seelen also lassen verzweifeln, und über die Masse sich frei in die Schanz geben. Das hat ihm gedienet dazu, dass sein Gebot von der Keuscheit desto heiliger gehalten, und Gottes Gebot nur desto höher verachtet wird. Ach Herr Gott, der Blindheit, der Sicherheit, der Unwissenheit Papsts und der Bischoff! Es sind doch Larven, und bleiben Larven, leider mit allzu grossem Vortheil des Teufels, und Nachtheil der armen elenden Seelen.        Ingen har lagt mærke til djævelens snuhed, enhver har ladet det gå, og ladet sjælene fortvivle og over al måde frit sat livet på spil (?). Det tjente ham dertil, at hans bud om kyskhed blev regnet for så meget mere helligt, og Guds bud kun foragtet desto mere. Ak, Herre Gud, hvilken blindhed, sikkerhed, uvidenhed hos paven og biskopperne! De er og bliver dog tomme hylstre, desværre til altfor stor fordel for djævelen, og til ulempe for de arme elendige sjæle. 
131          Hie will ichs itzt lassen zum Anfang, bis ich sehe, wie sich die Larven dazu stellen wöllen. Ich hoffe, sie werdens mit Frevel wöllen wehren, und in die Aschen blasen. Da helf ihnen Gott zu, durch Verdienst ihres (E196) schändliches, schädliches, larvisches Wesen und Regiment. Amen.        Her vil jeg lade det være nok til en begyndelse, indtil jeg ser, hvordan hylstrene vil stille sig til det. Jeg håber, de vil forsvare sig med frækhed og blæse i asken. Dertil hjælpe dem Gud, ved den fortjeneste de får af deres skændige skadelige, hykleriske væsen og regimente. Amen. 
132         Ich bitt auch die, so da wollen die Larven mit Schrift antasten, dass sie das offentlich und redlich thun, nach der Regel des Evangelii und Lehre St. Pauli, und schreiben ihren Namen an das Blatt, und bieten sich nur frisch zu Recht, wie ich thue. Denn wir haben das Vortheil, dass die Larven ungelehret sind berufen in aller Welt, und nu vor jedermann zu Schanden stehen, als die das Licht scheuen, Recht nicht leiden mügen, auf den Plan nit treten wollen. Damit liegt hernieder ihr Gleissen, und sie schmückt kein Schein mehr, also, dass man sie nicht bass kann martern, denn so man ihnen mit Recht trotz, und anbeut Grund und Ursach zu hören.           Jeg beder også dem, som vil angribe hylstrene med skriftord, at de gør det offentligt og redeligt, efter evangeliets regel og Skt. Paulus' lære, og skriver deres navn på skriftet, og frimodigt byder sig til til rettergang, sådan som jeg gør. For vi har den fordel, at hylstrene er kaldede som ulærde i hele verden, og nu står til skamme for enhver som nogle, der skyer lyset og ikke bryder sig om rettergang, ikke vil træde frem på arenaen. Dermed er deres hykleri afsløret, og der er ikke mere nogen illusion, der besmykker dem, på den måde, at man ikke kan pine dem bedre, end ved at trodse dem med rettergang, og tilbyde at høre begrundelse og hjemmel. 
133 Da müssen sie sich in ihrem Herzen und Gewissen schämen, dass sie verstummen, und nichts für sich aufbringen mügen. Fahren sie aber mit freveler Gewalt, welche ihnen noch allein ubrig ist ein kleine Zeit, ist ihr Unglimpf und Spott so viel grösser, und kommen dadurch zu ihrer Verachtung, und endlich zur Niederung desto ehe, dass es nur gut ist unserm Theil, so sie nur, als die tollen Larven, getrost freveln und wältigen.  Så må de skamme sig i deres hjerter og samvittigheder, så de tier stille og ikke kan bringe noget frem til fordel for sig. Men hvis de går frem med fræk magtanvendelse, og det er det eneste, de har mulighed for endnu nogen tid, så er deres hårdhed og spot så meget større og de kommer derved i foragt, og til sidst til fornedrelse så meget des tidligere som det kun er godt for vores parti, at de bare, som de rasende hylstre de er, frimodigt farer frem og bruger magt. 
134       Auf dass wir aber nach der Lehre St. Pauli, nicht alleine die Gewissen schlagen und strafen, sondern auch Oele neben den Wein in die Wunden giessen, ob vielleicht bei etlichen gutherzigen Bischoffen diese Sprüch gewirket, und ihr Herz erschreckt hätten, müssen wir ihren Fragen zuvor kommen und ihnen antworten: Wie sie denn thun sollen, dass sie selig werden, und ihnen solcher Stand müge unfährlich sein.           Men for at vi efter Skt. Paulus' lære ikke alene kan slå og angribe samvittighederne, men også foruden olie komme vin i sårene, om måske dette skriftord skulle virke hos nogle godhjertede biskopper, så deres hjerte blev forskrækket, så må vi også komme deres spørgsmål i forkøbet og besvare det: Hvordan de da skal gøre, for at blive salige og for at deres stand kan være ufarlig for dem. 
135        Hie ist freilich kein ander Rath noch Trost, denn dass ein Bischoff (wo er selbs nicht geschickt ist,) schaffe gelehrete Männer, die in seinem Bissthum hin und her das Evangelium lauter und rein predigen an seiner Statt, und halte uber denselben, setze daran alles, was ans Evangelium zu setzen Christus lehret. Also lesen wir, dass St. Valerius, Bischoff zu Hippon, liess fur sich predigen St. Augustin, ehe er Bischoff ward, und (E197) hielt uber ihm; welchs auch der Brauch war in vielen griechischen Landen, dass Priester fur ihre Bischoff in ihrer Gegenwärtigkeit predigten. Dazu soll ein solcher Bischoff mit Beten, Dienst und Hülf an den Armen erstatten, was er mit Predigten nicht ausricht. Wo ein Bischoff in solchem Wesen nicht erfunden wird, der denke nur nicht, dass er im Stande der Seligkeit sein müge.         Her er ganske vist ikke noget andet råd eller nogen anden trøst end den, at en biskop (hvis han ikke selv er skikket til det) får fat på lærde mænd, der kan prædike evangeliet rent og skært rundt omkring i hans bispedømme i hans sted, og sætter alt det ind på det, som Kristus lærer man skal sætte ind på evangeliet. Således læser vi, at Skt. Valerius, biskop i Hippo, lod Skt. Augustin prædike for sig, før han blev biskop og støttede ham; og det var også skik i mange græske områder, at præster prædikede for deres biskopper, mens de hørte på. Dertil skal en sådan biskop gøre gengæld for, hvad han ikke udretter med sin prædiken, med bøn, tjeneste og hjælp til de fattige. Hvis en biskop ikke findes at have et sådan væsen, så skal han ikke bilde sig ind, at han kan være i salighedens stand. 
136        So sprichst du: Ja, wo wollt bei solchem Wesen ein fürstlicher Stand bleiben, als itzt die Bischoffe sind? Antwort ich: Wir reden nicht, wie man Fürst, sondern wie man Bischoff und selig sein soll. Wer hat die Bischoff zu Fürsten gemacht? Christus hat ihnen verboten, sie sollen nicht Fürsten sein, da er sie von Fürsten sondert, und spricht: Die weltlichen Fürsten sind Herrn, und uben Gewalt uber ihre Unterthan; Ihr aber sollt nicht also sein Luc. 22,26. Diese Wort wird der Fürst aller Fürsten, umb deines Fürstenthums willen, nicht widerrufen noch fallen lassen. Lasse du Bissthum und Fürstenthum fahren, kannst du nicht bischofflich drinnen fahren; warumb willt du deine Seele ewiglich verderben umb zeitlicher Ehre willen? Kann doch der kaum erhalten werden, der im rechten guten seligen Stand ist; wie willt du denn dich vermessen, zu bleiben in einem verdammlichen Stand? Was hülfs, spricht Christus, ob du die ganze Welt gewinnest, und deiner Seelen Schaden thätest? Matth. 16,26.         Så siger du: Ja, hvis det skal være på den måde, hvad bliver der så af den fyrstelige stand, som biskopper nuomstunder har? Jeg svarer: Vi taler ikke om, hvordan man kan være fyrste, men hvordan man kan være biskop og blive salig. Hvem har gjort biskopperne til fyrster? Kristus har forbudt dem at være fyrster, da han udsondrede dem fra fyrsterne og sagde: De verdslige fyrster er herskere og udøver magt over deres undersåtter. Men sådan skal det ikke være hos jer. (Luk 22,26). Disse ord vil fyrsternes fyrste ikke tilbagekalde eller lade falde for dit fyrstendømmes skyld. Du må lade bispedømme og fyrstendømme fare, hvis du ikke kan opfører dig biskoppeligt i det. Hvorfor vil du fordærve sin sjæl evigt for timelig æres skyld? Det er dog sådan, at det menneske, der er i en god salighedsstand, næppe nok kan holde ud; hvordan vil så du formaste dig til at forblive i en stand, der må fordømmes? Hvad hjælper det, siger Kristus, om du vinder den hele verden, men gør skade på din sjæl? Matt 16,26. 
137          Wie wollten aber die Fürsten und der Adel ihre Kinder und Freund versorgen, wenn die Bissthum und Stifte nicht wären? Da siehe unser Bliindheit in deutschen Landen. Wenn dir ein Baur deinen Sohn erwürget oder schlüge, oder macht dir deine Tochter zu Schanden, da wäre Wunden und Waffen, da solltest du wohl toben und rasen, und wenn du ein Land verderben künntest, so thätest du es; so gar gross Unrecht meinst du, dass dir geschehen wäre. Aber lieber thue die Augen auf, und siehe doch, ob deines Kinds oder Freunds grösser Mörder und Feind sein müge, (E198) denn du bist? Du hilfest ihm zum Bissthum, da du gewiss bist, dass er des Teufels sein muss, und ein solchen Stand führen, darinn er nicht kan selig werden: das weissest du. Sage mir, ob du nicht ärger an ihm thust, denn ob du tausend Schwerdt durch sein Herz stächest?           Men hvordan ville fyrsterne og adelen sørge for deres børn og venner, hvis der ikke længere var noget, der hed bispedømmer og stiftelser? Her kan du se vores blindhed i Tyskland. Hvis en bonde slår din søn eller dræber ham eller påfører din datter en skændsel, så ville der komme sår og våben, så skulle du nok rase og fare op, og hvis du kunne ødelægge et land, så ville du gøre det; så stor en uret mener du er overgået dig. Men kære, luk nu øjnene op og se, om ikke du selv er dit barns og vens største morder og fjende. Du hjælper ham til at få et bispedømme, selv om du er vis på, at han så kommer til at høre djævelen til, og vil komme ind i en stand, hvor han ikke kan blive salig; det véd du. Sig mig, om du ikke er værre ved ham med det, end hvis du havde gennemstukket hans hjerte med tusind sværd. 
138          Wenn er in solchen Stand gerathen wäre, Unfalls halben, so solltest du ihn mit Leib und Gut heraus reissen, wäre anders ein gut Ader in dir, ob du gleich nur ein Brod hättest, das du mit ihm theilen künntest. Was thust du aber? Auf dass dein Fürstenthum, deine Güter nicht zutrennet, nicht geringer werden, so stössest du ihn von dir in der Höllen Abgrund, und fragest nicht darnach, dass dein Fleisch und Blut ewiglich verderbe, dass du nur reich und gross bleibest.          Hvis det var ved en ulykke, at han var gerådet i denne tilstand, så ville du have revet ham ud med liv og gods som indsats, om ellers du havde hjerte i livet, om du så kun havde et eneste brød, du kunne dele med ham. Men hvad gør du nu? For at dit fyrstendømme, dine godser, ikke skal blive delt op, ikke blive mindre, så støder du ham fra dig ned i helvedes afgrund og er ligeglad med, om dit eget kød og blod evigt går til grunde, blot du kan forblive rig og stor. 
139 Siehe, das ist der Brauch itzt im ganzen deutschen Land; zu solchem greulichen Seelmord und Würgen muss man alle Glocken läuten, Te Deum laudamus singen, Kerzen und Fahnen tragen, und allen Pracht erzeigen, dass es gleich ist den unsinnigen Königen Israel, die ihre Kinder dem Abgott Moloch verbrannten, mit grossem Schall und Getöne, dass sie der Kinder Schreien und Jammer ja nicht höreten.  Se, sådan gør man over hele Tyskland; ved den slags gruelige sjælemord og drab må man lade alle klokker lyde, synge Te Deum og bære faner og fremvise al pragt, så det er som de vanvittige konger i Israel, der brændte deres børn for afguden Molok, med store larm og støj, så de ikke hørte børnenes skrig og jammer. 
140        Also thut man auch mit Töchtern und Schwestern; die reizt man, ja man stösset sie ins Kloster, sie wöllen, oder wöllen nicht, allein dass der Stamm und Stand nicht verderbe und arm werde, wo man sie sollt aussetzen zu gleichem Stand, wiewohl es nichts hilft. Denn Gott plagt uns doch, das itzt Fürstenthum und Adel verarmet, welchs vielleicht nicht geschähe, wenn sie es nicht mit solchem greulichen Mord an ihrem Fleisch und Blut verschuldet hätten. Das unschuldige Blut schreiet uber sie; das höret Gott, und rächet es.          Sådan gør man også med døtre og søster; dem presser man, ja man støder dem ind i klostrene, hvad enten de vil eller ej. Blot ætten og standen ikke bliver fordærvet og fattig, hvis man skulle give dem samme stand, selv om det ikke hjælper. For Gud plager os alligevel, så nu fyrstendømme og adel er blevet forarmet, og det ville måske ikke være sket, hvis de ikke havde forskyldt sig i et så grueligt mord på deres eget kød og blod. Det uskyldige blod skriger over dem, og Gud hører det, og hævner. 
141         Nu siehe des Jammers ein Theil. Es ist der mehrer Theil Dirnen in Klöstern, die frisch und gesund sind, und von Gott geschaffen, dass sie Weiber sein und Kinder tragen sollen, vermügen auch nicht den Stand zu halten williglich; denn Keuscheit ist ein Gnad uber die Natur, wenn sie gleich rein wäre. Dazu Gott sein Gesetz (da er Mann und Weib schuf) nicht will so gemein nachgelassen haben, und mit Wunderzeichen (E199) stätiglich aufheben, sondern Jungfrauschaft soll seltsam sein fur ihm. Wenn du nu ein Tochter hättest oder Freundin, die in solchen Stand gefallen wäre, solltest du, wenn du redlich und fromm wärest, ihr heraus helfen, ob du alle dein Gut, Leib und Leben daran setzen müsstest.            Se nu en del af denne jammer. Den største del af de piger, der er i klostrene, er friske og sunde, og af Gud skabt til at blive kvinder og føde børn, og de formår heller ikke at overholde standen i fri lydighed; for kyskhed er en nåde, der går ud over naturen, hvis den endda så var ren. Dertil kommer, at Gud ikke i så stor udstrækning vil gøre undtagelser fra sin lov (dengang han skabte mand og kvinde) og sikkert ophæve den med undergerninger, men vil have, at jomfrudom skal være en sjælden ting for ham. Hvis du havde en datter eller en veninde, der var faldet i en sådan stand, så skulle du, hvis du var redelig og from, hjælpe hende ud derfra, om du så måtte risikere al din ejendom, dit liv og dit helbred. 
142        Aber nu thust du also umb deines elenden Gutes willen, stössest sie dem Teufel in den Rachen, ohn ihren Willen. Was folget denn daraus? Höre zu, ich hab mein Tag kein Nonne Beicht gehöret, aber ich wills doch treffen nach der heiligen Schrift, wie es mit ihnen gehe, und weiss, ich will nicht lügen. Ein Dirne, wo nicht die hohe seltsame Gnade da ist, kann sie eins Mannes eben so wenig gerathen, als essen, trinken, schlafen, und andere natürliche Nothdurft.           Men nu gør du det for din elendige ejendoms skyld, at du støder hende ind i djævelens gab, uden hendes vilje. Hvad følger da deraf? Hør nu efter, jeg i mine dage ikke hørt nogen nonne aflægge skriftemål, men jeg skal nok ramme rigtigt efter den hellige skrift, hvordan de har det, og jeg véd, at jeg ikke vil lyve. En pige, som ikke har denne høje sjældne nådegave, kan lige så lidt undvære en mand, som hun kan undvære at spise, at drikke, at sove og at forrette andre naturlige nødvendigheder. 
143 Wiederumb auch aso, ein Mann kann eines Weibs nicht gerathen. Ursach ist die: Es ist eben so tief eingepflanzt der Natur, Kinder zeugen, als essen und trinken. Darumb hat Gott dem Leib die Geliede, Odern, Flüsse, und alles was dazu dienet, geben und eingesetzt. Wer nu diesem wehren will, und nicht lassen gehen, wie Natur will und muss, was thut der anders, denn er will wehren, dass Natur nicht Natur sei, dass Feuer nicht brenne, Wasser nicht netze, der Mensch nicht esse noch trinke, noch schlafe.  Omvendt på samme måde, kan en mand ikke undvære en kvinde. Årsagen er denne: dette at avle børn er lige så dybt indplantet i naturen som at spise og drikke. Derfor har Gud givet og indsat de lemmer på kroppen, de lugte, de udsondringer og alt hvad der tjener dertil. Den, der nu vil hindre disse ting, og ikke lade det gå, som naturen vil gå og må gå, hvad gør han andet, end forsøge at forhindre, at naturen er natur, at ild brænder, at vand gør vådt, at mennesket spiser, drikker og sover. 
144       Aus dem schliesse ich nu, dass solche Nonnen in Klöstern müssen unwillig keusch sein, und ungerne Männer entbehren. Sind sie aber unwillig drinnen, so verlieren sie diess und jenes Leben, müssen auf Erden die Hölle haben, und dort auch. Siehe, da bringst du sie hin, um deines verfluchten Guts willen. Das ist die Frucht etlicher toller, unsinniger Fürsten, die so tyrannisch hart halten ob den verschlossenen Klöstern, wöllen der Natur wehren, haben gut sagen dazu: Sie liegen bei Weibern, wenn sie wöllen, und geben ihrer Natur Luft und Raum gnug; aber der arm Hauf muss in seiner Höllen drob verderben.           Heraf slutter jeg nu, as sådanne nonner i klostrene må være ufrivilligt kyske og kun nødig undværer mænd. Men hvis der imod deres vilje, at de er derinde, så mister de både dette og hint liv, så må de på jorden have et helvede, og også have et bagefter. Se, her bringer du det hen for dit forbandede gods' skyld. Det er frugten hos nogle rasende, vanvittige fyrster, der holder så tyrannisk hårdt fast på de lukkede klostre, som vil forhindre naturen, så må nok kunne sige om dem: De ligger med en kvinde, hvornår de vil og giver deres egen natur luft og mulighed i rigelig grad; men den stakkels hob må af den grund gå til grunde i deres helvede. 
145         Weiter, wo unwillige Keuscheit ist, da lässet die Natur ihr Werk nicht, das Fleisch samet sich, wie es Gott geschaffen hat, so gehen die Odern auch ihrer Art nach. Da hebt sich denn das Fliessen, und die heimliche Sünde, (E200) die St. Paulus, 1 Cor 6,9 nennet, Unreinigkeit und Weicheit. Und dass ichs grob heraus sage umb der elenden Noth willen, fleussete es nicht in das Fleisch, so fleusset es ins Hemd. Solchs schämet sich denn das Volk zu klagen und bekennen. Darnach folget denn, dass sie im Herzen dich und Gott lästern, verfluchen ihren Stand, und sind feind allen, die ihnen dazu geholfen haben, und nehme wohl ein solche ein Hirtenknaben zur Ehe in solcher Noth, die sonst vielleicht kaum einen Grafen genommen hätte. Siehe, das wollt der Teufel haben, da er dich lehret die Natur dämpfen, zwingen, die ungezwungen sein will.            Videre: Hvor der er ufrivillig kyskhed, der undlader naturen ikke at gøre sin gerning, kødet vil være sammen, og som Gud har skabt det, sådan går lugtene efter deres art. Så hæver udsondringerne sig og de hemmelige synder som Skt. Paulus i 1 Kor 6,9 kalder urenhed og blødhed. (n145) Og  -- at jeg skal tale lige ud af posen af hensyn til den elendige nødvendighed -- hvis det ikke flyder ind i kødet, så flyder det ud i skjorten. Dette skammer folk sig over at klage over og bekende. Derefter følger så det, at de i deres hjerte spotter dig og Gud, forbander deres stand og er fjendtlige mod alle, som har hjulpet dem derind, og en sådan kvinde ville vel tage en hyrdedreng til ægte i denne nød, hun, som ellers måske knap nok ville have taget en greve. Se, det er, hvad djævelen vil have, når han lærer dig at dæmpe og tvinge den natur, der vil være utvunget. 
146        Wie wöllen wir denn den Sachen thun, die Güter leiden nicht gleiche Austheilung? Antwort. Warumb thut man nicht, wie im Volk Israel geschahe? Da nur einer immer König blieb. Seinen Brüdern gab man etwas, und liesse sie den andern im Volk gleich sein. Mussens denn alle Fürsten und Edel bleiben, die Fürsten und Edle geborn sind? Was schadt es, ein Fürst nähme ein Bürgerin, und liesse ihm benügen an eins ziemlichen Bürgers Gut? Wiederumb ein Edle Magd nähe auch einen Bürger. Es wirds doch die Länge nicht tragen, eitel Adel mit Adel heirathen. Ob wir fur der Welt ungleich sind, so sind wir doch fur Gott alle gleich, Adams Kinder, Gottes Creatur, und ist je ein Mensch des andern werth.           Hvordan skal vi da løse det problem, at godserne ikke tåler at blive delt? Svar: Hvorfor gør man ikke, som det skete i Israels folk? Dengang var der kun én, der blev konge. Hans brødre gav man noget og lod dem være lige med de andre i folket. Er det da nødvendigt, at alle de, der er født som fyrster og adelsmænd, bliver ved med at være fyrster og adelsmænd? Hvad skader det, om en fyrste tog en borgerkvinde og lod sig nøje med en sømmelig borgers gods? Omvendt at en adelskvinde tog en borger til mand. Det kan dog i længden ikke gå an, at adelsfolk kun gifter sig med adelsfolk. Selv om vi i verden er ulige, så er vi dog for Gud alle lige, Adams børn, Guds skabninger, og ethvert menneske er det andet værd. 
147        Und siehe, so dein Kind oder Freundin itzt im Kloster wohl gerne nähme, was ihr werden künnt, in solcher Angst und Noth, dass sie nur in einen seligen Stand möcht kommen, warumb hilfest du denn ihr nicht dazu, ehe denn sie in solchen Jammer kompt, und gibst ihr, was Gott gibt, es sei Edel oder Unedel? Ach Herr Gott, wie wenig sorgen wir fur die elenden Seelen, und sind so gar im Geiz ersoffen.            Og se, når dit barn eller din veninde nu i sit kloster gerne ville tage den, hun bare kunne få fat i, så stor angst og nød er hun i, så hun kun kan komme ind i én salig stand, hvorfor hjælper du hende da ikke dertil, førend hun kommer i en sådan jammer og giver hende, hvad Gud giver, hvad enten det er en adelsmand eller ej? Ak, Herre Gud, hvor lidt tager vi os ikke af de elendige sjæle, så ganske druknet vi er i pengebegær. 
148         Also sage ich nu, dass besser ist, Bissthum und alle Höhe fahren lassen, und ein armer Bürger oder Bauer sein, denn bischofflich Ampt nicht treiben, oder nicht schaffen, dass getrieben werde. Denn da wird kein Mittel noch Entschuldigung sich finden lassen. Gottes Wort muss bleiben, und nicht allein bischofflicher  (E201) Stand, sondern auch Himmel und Erde vergehen; da magst du dich nach richten.          Derfor siger jeg nu, at det er bedre at lade bispedømme og al højhed fare og være en fattig borger eller bonde end ikke at varetage sit biskoppelige embede eller sørge for at det bliver varetaget. For det kan der ikke findes noget middel imod eller nogen undskyldning for. Guds ord må forblive og det er ikke alene den biskoppelige stand, men også himmel og jord, der forgår; det kan du rette dig efter. 
149         Will es aber der Papst und die Seinen nicht leiden (wie er denn itzt thut,) das Evangelium predigen, so hast du aber desto mehr Ursach, das Bissthum oder Stand zu lassen. Man muss Gott mehr gehorchen, denn den Menschen. Darfst nicht denken, dass du deinem bischofflichen Stand damit gnut thuest, und entschuldigt seiest, wenn du umbher ziehest und predigst, wie neulich ein Bischoff gethan hat.          Men vil paven og hans slæng ikke finde sig i at man prædiker evangeliet (sådan som han for øjeblikket ikke vil det) så har du jo så meget mere grund til at forlade bispedømmet og bispestanden. Man må adlyde Gud mere end mennesker. Du må ikke tro, at du kan gøre nok i din biskoppelige stand eller kan være undskyldt, hvis du drager omkring og prædiker, som fornylig en biskop har gjort det. 
150         Die elenden Leut haben das Evangelium geschwiegen und ihre Seelen fur das Volk zu Pfand setzen wöllen, und damit die Gewissen führen. Ich spreche zu solchem Bischoff: setz deine Seele in einen ledigen Winkel; wenn sie der Teufel wegholet, wo bleib ich, wenn ich mich drauf verlassen hätt? Ich will einen solchen Bischoff haben, der nicht seine Seele mir zum Grund lege, die ich nicht weiss, wess sie ist; sondern der mir das lauter Evangelium predige, und Christus Seele fur mich und mir zum Grund lege. Da bin ich gewiss, wo ich bleibe.          De elendige mennesker har fortiet evangeliet og villet sætte deres sjæle i pant overfor folk og dermed føre samvittighederne. Jeg siger til en sådan biskop: Sæt din sjæl hen i en tom krog; når djævelen henter den, hvad så med mig, hvis jeg havde forladt mig på den? Jeg vil have en sådan biskop, som ikke sætter sin sjæl op som mit grundlag, for jeg véd ikke, hvem der ejer den; nej, han skal prædike for mig det rene evangelium, og lægge Kristi sjæl til grund for mig. Så véd jeg, hvor jeg står.
151         Denn ich rede itzt nicht von den päpstischen Bischoffen, was die thun sollen; sie leidens auch nicht, sondern ob irgend einer wäre,der ein christlich Bischoff zu sein begehrt, sein selbs Seele, sampt seines Volks zu bewahren: der soll umbher ziehen, nicht Menschenlehre, sondern Gottes Wort lauter predigen oder predigen lassen. Von den Larven aber und Bischoffsgötzen ist droben gnug gesagt. Gott gebe uns seine Gnade, und sende wieder in seine Erndten rechte Erbeiter, und straf die Mörder, und zünde ihre Stadt an, die seine Knechte und seinen Sohn aus dem Weinberge stossen und tödten ohn Unterlass. Amen.          For jeg taler her ikke om de papistiske biskopper, hvad de skal gøre; de finder sig heller ikke i det, nej, men hvis der var én, der ville være en kristen biskop og ville bevare sin egen sjæl såvelsom sit folks sjæl: han skal drage omkring og i renhed prædike eller lader prædike Guds ord. Men om hylstrene og biskopsafguderne er der ovenfor sagt nok. Gud give os sin n¨de og igen sende gode arbejdere til sin høst, og straffe de mordere og sætte ild til deres by, de, som uafladeligt støder hans tjenere og hans søn ud af vingården og slår dem ihjel. Amen. 

Noter:

n12:  Der står ikke noget om Priapus i hverken DO eller Vulgata i 2 krøn 2,14. Luther "indlæser" den romerske gud Priapus i det gamle testamente, som mange tidligere kristne teologer med ham, se falsk-stand#77.

n36:  Luther citerer åbenbart efter hukommelsen. DO til Matt 9,2 har: Og se, der kom nogle til ham med en lam, der lå på en seng. Da Jesus så deres tro, sagde han til den lamme: »Vær frimodig, søn, dine synder tilgives dig.« Så dette, "og tro fast" er noget, Luther for egen regning har indføjet.

n68:  Luther gengiver navnene på de tre mænd forkert. Ifølge Vulgata er navnene: Sidrach, Misach, et Abdenago. Ifølge DO: Shadrak, Meshak og Abed-Nego. Måske han støtter sig til sin hukommelse.

n74:  DO: Fra Paulus og Timotheus, Kristi Jesu tjenere. Til alle de hellige i Kristus Jesus, jer der bor i Filippi, samt tilsynsmænd og menighedstjenere. v2  Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! Vulgata: 1:1 Paulus et Timotheus servi Iesu Christi omnibus sanctis in  Christo Iesu qui sunt Philippis cum episcopis et diaconis  1:2 gratia vobis et pax a Deo Patre nostro et Domino Iesu  Christo.

n77:  Luther har kikket i det græske Ny Testamente: DO har i Luk 19,44b: fordi du ikke kendte din besøgelsestid. Vulgata: eo quod non cognoveris tempus visitationis tuae. Den græske tekst: anq wn ouk egnwV ton kaiton thV episkophV sou

n108:  Vulgata har til Ordsp 18,.2: non recipit stultus verba prudentiae nisi ea dixeris quae  versantur in corde eius. DO: En tåbe bryder sig ikke om forstandighed,
men kun om at få egne meninger frem.

n113:  Denne ordning, hvorefter præsters overtrædelse af cølibatsbudet kunne sones med en pengebøde, omtales også i con18#15, altså i dansk reformationshistorie.

n117:  DO Es 3,4: Jeg giver dem drenge som ledere, lømler skal herske over dem

n145:  Det er en meget forsigtig oversættelse, Luther her præsterer: DO 1 Kor 6,5: Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, Vulgata: 6:9 an nescitis quia iniqui regnum Dei non possidebunt nolite errare neque fornicarii neque idolis servientes neque adulteri Græsk tekst: h ouk oidate oti adikoi qeou basileian ou klhronomhsousin mh planasqe oute pornoi oute eidwlolatrai oute moicoi oute malakoi oute arsenokoitai.