Pavens bulle mod Luther



Bulla apostolica contra errores Martini Lutheri et sequacium.

Taget fra Internettet, JALB biblioteket, Emden.
 
1 Bulla apostolica contra errores Martine Lutheri et sequacium.  Apostolsk bulle imod Martin Luthers og hans tilhængeres vildfarelser. 
2 Leo episcopus seruus seruorum dei. Ad perpetuam rei memoriam. Exurge Domine et iudica causam tuam memor esto improperiorum eorum quae ab insipientibus fiunt tota die. (Sl 73,22) (Sl 74,22)  Leo, biskop, Guds tjeneres tjener. Til evigt minde om sagen. Rejs dig, Herre, og døm din egen sag. Husk på dine bebrejdelser mod dem, der er fyldt med dumhed hele dagen. 
3 Inclina aurem tuam ad preces nostras quam insurrexerunt vulpes quaerentes demoliri vineam cuius tu torcular calcasti solus. Et ascensurus ad patrem eius curam, regimen administrationem Petro tanquam capiti et tuo vicario eiusque successoribus instra triumphantis ecclesiae commisisti.  Lån ører til vore bønner, for ræve er fremstået, som søger at ødelægge din vingård, hvis perse du alene har trådt. Da du stod for at stige op til faderen, overdrog du omsorgen, styret og administrationen til Peter som til et overhoved og som til din stedfortræder og til hans efterfølgere som et billede på den triumferende kirke. 
4 Exterminare eam nitit aper de silua et singilaris ferus depasci eam. (Sl 79,14) (Sl 80,14) Exurge Petre et per pastorali cura tibi vt praefert diuinitus commendate intende in causam sanctae Romanae ecclesiae matris omnium ecclesiarum ac fidei magistri, quam tu iubente deo, tuo sanguine consecrasti.  Vildsvinet fra skoven søger at udslette den, og ethvert vildt dyr at opæde den. Rejs dig, Peter, og fuldfør den pastorale omsorg, der som før nævnt er overgivet dig. Tag dig af den hellige romerske kirkes sag, den er jo moder for alle kirker og lærer i troen, som du på Guds befaling har beseglet med dit blod. 
5 Contra quam sicut tu praemonere dignatus es, insurgunt magistri mendaces introducentes sectas perditionis sibi celerem interitum superducentes, quorum lingua ignis est, inquietum malum, plena venone mortifero, qui zelum aiarum habentes, et contentiones, in cordibus suis gloriantur et mendaces sunt aduersus veritatem.  Imod den romerske kirke, sådan du værdigedes at advare om, rejser sig løgnelærere, som indfører fortabelsessekter og pådrager sig en hurtig dom. Deres tunger er ild, et hvileløst onde, fuld af dødbringende gift. De er fulde af bitter stræben, i deres hjerter praler de og lyver imod sandheden. 
6 Exurge tu quoque quaesumus Paule qui etiam tua doctrina et pari martyrio illuminasti et illustrasti. Iam enim surgit Porphyrius qui sicut ille olim sanctos apostolos iniuste momordit, ita hic sanctos pontifices praedecessores nostros contra tuam doctrinam eos non obsecrando sed increpando mordere, lacerare, ac vbi causae suae diffidit ad conuicia accedere non veretur more haereticorum quorum (vt inquit Hieronymus) vltimum praesidium enim vt cum conspiciant causas suas damnatim iri, incipiant virus serpentis linqua diffundere, et cum se victos conspiciant ad contumelias persilire.  Vi bønfalder også dig, Paulus, om at rejse dig, du, som også har oplyst og afbildet din lære med et lige så stort martyrium. For nu rejser sig nemlig en ny Porfyrius, som, ligesom den gamle forkert angreb de hellige apostle, nu angriber de hellige paver, vore forgængere, imod din lære angriber han dem, holder dem ikke hellige, men foragter dem, nedværdiger dem, og når han fortvivler om sin sag, holder han sig ikke tilbage fra at bruge fornærmelser, efter kætternes skik, som Hieronymus siger, 'hvis sidste forsvar jo er, når de ser, at deres sager vil blive fordømt, da at begynde at udspy gift med deres slangetunge, og når de ser, at de er besejrede, da at ty til fornærmelser'. 
7 Nam licet haereses esse ad exercitationem fidelium tu dixeris oportere, eas tamen ne incrementum accipiant, neue vulpeculae coalescant in ipso ortu te intercedente et adiuuante extingui necesse est.  For selv om du har sagt, at der må komme kættere til prøvelse for de troende, så er det dog nødvendigt, at de gennem din forbøn og ved din hjælp bliver udryddet i deres opkomst, at de ikke skal vokse sig store som ulve. 
8 Exurgat denique omnis sanctorum ac reliqua vniuersalis ecclesia, cuius vera sacrarum literarum interpretatione postposita quidam quorum mentem per mendacij excaecauit ex veteri hereticorum instituto apud semetipsos sapientes, scripturas easdem aliter quam spiritus sanctum, flagitet, proprio duntaxat sensu ambitionis auresque popularis causa teste apostolo interpretantur, immo vero torquent et adulterant.  Endelig, lad hele kirken af de hellige og af resten af den universelle kirke rejse sig. Der er nogle, der tilsidesætter kirkens sande fortolkning af de hellige skrifter. Deres sind er blindet af løgnen. Som de gamle kættere plejede at gøre, tror de selv, de er vise, og udlægger de hellige skrifter anderledes end Helligånden gør, kun ud fra deres egen følelse af ambition, og for at kildre folkets ører, som apostelen skriver, ja, de fordrejer og voldfører skriften. 
9 Ita vt iuxta Hieronymum iam non sit euangelium Christi, sed hominis, aut (12) quod peius est, Diaboli. Exurgat inquam praefata ecclesia sancta dei, et vna cum beatissimis apostolis praefatis, apud deum omnipotentem intercedat, vt purgatis ouium suarum erroribus, eliminatisque a fidelium finibus haeresibus vniuersis, ecclesiae suae sanctae pacem et vnitatem conseruare dignetur.  Derfor går det, som Hieronymus siger, at 'det ikke længer er Kristi evangelium, men et menneskes evangelium, eller, hvad værre er, djævelens evangelium'. Lad rejse sig, siger jeg, den føromtalte Guds hellige kirke, så den sammen med de føromtalte salige apostle går i forbøn hos den almægtige Gud, at han vil værdiges at rense sin hjord for vildfarelser, fjerne fra de troendes lande alle kætterier og bevare den hellige fred og énhed. 
10 Dudum siquidem, quod praeanimi angustia, et maerore exprimere vix possumus fide dignorum relatu ac fama publica referente, ad nostrum peruenit auditum, immo vere prohdolor oculis nostris vidimus ac legimus, multos et varios errores, quosdam ita per concilia ac praedecessorum nostrorum constitutiones, damnatos, haeresim etiam Graecorum et Bohemicam expresse continentes, alios vero respectiue, vel haereticos vel falsos, vel scandalosos, vel piarum aurium offensiuos, vel simplicium mentium seductiuos, a falsis fidei cultoribus, qui per superbam curiositatem mundi gloriam cupientes contra apostoli doctrinam, plus sapere volunt quam oporteat.  For vi kan næppe give udtryk for, på grund af frustration og sorg, hvad der allerede længe har nået vore ører ud fra troværdige mænds tale og ud fra offentlige rygter, ja, hvad vi, ak, selv har set og læst med vore øjne: mange og forskelligartede vildfarelser, som er blevet fordømt af konciler og vore forgængeres bestemmelser, også nogle, der indeholdt et udtrykkeligt græsk og bøhmisk kætteri, andre, som enten er kætterske eller falske eller forargelige eller stødende for fromme ører eller forføreriske for enfoldige sjæle. De stammer fra falske trosudtryk, som gennem en hovmodig nysgerrighed søger verdens ære, imod apostelens lære, og vil være mere vise, end man bør være. 
11 quorum garrulitas (vt inquit Hieronymus) sine scripturarum auctoritate, non haberet fidem, nisi viderent peruersam doctrinam etiam diuinis testimonijs, male tamen interpretatis, roborare, a quorum oculis dei timor recessit, humani generis hoste suggerente, nouiter suscitatos, et nuper apud quosdam leuiores in inclyta natione Germanica seminatos.  Deres snakkesalighed er, som Hieronymus siger, uden skriftautoritet, den kan ikke vinde troværdighed, hvis de ikke syntes at støtte denne perverse lære med guddommelige vidnesbyrd, hvor dårlig en fortolkning der end er tale om. Gudsfrygt er veget fra deres øjne. Og på forslag af menneskehedens fjende har de taget disse vildfarelser op igen, og nu fornylig udsået dem blandt nogle lettroende sjæle i den oplyste tyske nation. 
12 Quod eo magis dolemus ibi euenisse, quam eandem nationem, et nos et praedecessores nostri in visceribus semper gesserimus charitatis. Nam post translatum ex Graecis a Romana ecclesia in eosdem Germanos imperium, ijdem praedecessores nostri et nos eiusdem ecclesiae aduocatos defensoresque ex eis semper accepimus.  Så meget mere smerter det os, at det er sket dèr, som vi og vore forgængere altid har omfattet denne nation med stor kærlighed. For efter at kejserdømmet er blevet overført til den tyske nation fra grækerne af den romerske kirke, har vore forgængere og vi altid taget vore fortalere og forsvarere fra dem. 
13  Quosquosdem Germanos, catholicae veritatis vere Germanos, constat haeresum acerrimos oppugnatores semper fuisse, Cuius rei testes sunt laudabiles illae constitutiones Germanorum Imperatorum, per libertate ecclesiae, proquam expellendis exterminandisque ex omnia Germania haereticis, sub grauissimis paenis, etiam amissionis terrarum et dominiorum, contra receptatores l' non expellentes olim editae, et a nostris praedecessoribus confirmatae, quae si hodie seruarentur, et nos et ipsi vtique hac molestia careremus.  Det står fast, at disse tyskere, virkelig søskende til den katolske sandhed, altid har været de mest hårdnakkede modstandere af kætterier. Vidne om dette er de tyske kejseres rosværdige bestemmelser, til kirkens frihed, hvorigennem kætterierne skulle uddrives og udryddes fra hele Tyskland, under de alvorligste straffe, endog kunne man miste land og territorium, hvis man modtog dem og ikke udviste dem, bestemmelser udsendt dengang og bekræftet af vore forgængere. Og hvis disse bestemmelser var blevet overholdt i dag, ville både vi og de klart være fri for denne forstyrrelse. 
14 Testis est in concilio Constantiense Hussitarum ac Vuicleuuistarum, necnon Hieronymi Pragen damnata ac punita perfidia. Testis est totiens contra Bohemos Germanorum sanguis effusus. Testis denique praedictorum errorum (9) seu multorum ex eis per Colonienses et Louanienses Vniuersitates, vt potest agri dominici pijssimas, religiosissimasque cultrices, non minus docta quam vera, ac sancta confutatio, reprobatio et damnatio.  Vidne om det er fordømmelsen og straffen på koncilet i Konstanz for vantro af hussitterne og viclevitterne og af Hieronymus fra Prag. Vidne om det er alt det tyske blod, der er udgydt imod bøhmerne. Og til sidst: Vidne om disse ovennævnte vildfarelser eller mange af dem er den ikke mindre lærde end sande og hellige gendrivelse, bebrejdelse og fordømmelse af dem fra de kølnske og løvenske universiteter, de mest fromme og hengive dyrkere af Herrens mark. 
15 Multa quoque alia allegare possemus qua ne historiam texere videamur praetermittenda censuimus. Pro pastoralis igitur officij diuina gratia nobis iniuncti cura, quam gerimus, pro dictorum errorum virus pestiferum vlterius tolerare seu dissimulare, sine christianae religionis nota atque orthodoxae fidei iniuria nullo modo possumus.  Vi kunne fremføre mange andre ting, men det har vi besluttet at undlade, for ikke at fremstå som nogen der spinder en ende. I kraft derfor af det hyrdeembede, som vi har, og den af den guddommelige nåde os tilstillede omsorg, kan vi på ingen måde længere tolerere eller overse den ødelæggende gift, der udgår fra de  ovennævnte vildfarelser, uden at den kristne religion bliver skadet og den ortodokse tro lider under det. . 
16 Eorum atque errorum aliquos praesentibus duximus inferendos quorum tenor sequitur et est talis.  Nogle af disse vildfarelser har vi besluttet at fremføre i nærværende dokument, og hovedsummen af dem er som følger: 
17 1. Haeretica sententia est, sed vsitata. Sacramenta nouae legis iustificantem gratiam illis dare, qui non ponunt obicem. (res02#93; ass01#41; assty01#31) (koeln-loeven#30) 1. Det er en kættersk opfattelse, skønt meget almindelig, at den nye lovs sakramenter giver nåde til dem, der ikke skyder en slå for. 
18 2. In puero post baptismum negare remanens peccatum, est Paulum et Christum simul conculcare. (t-ecklut#17; ass01#56; assty01#66) 2. At nægte, at der i barnet efter dåben er synd tilbage, er at foragte både Paulus og Kristus. 
19 3. Fomes peccati etiam si nullum adsit actuale peccatum, moratur exeuntem a corpore animam ab ingressu caeli. (res05#64; ass02#12; assty02#29 ) 3. Syndens tønder, også selv om der ikke er nogen aktuel synd til stede, forhindrer sjælen i, når den forlader kroppen, at indgå i himlen. 
20 4. Imperfecta charitas morituri, fert secum necessario magnum timorem, quae se solo satis est facere paenam purgatorij, et impedit intruitum regni. (res04#1; #9; ass02#17; assty02#38) 4. Den døendes ufuldkomne kærlighed bringer nødvendigvis med sig stor frygt, hvilket i sig selv er tilstrækkeligt til at fremkalde skærsildens straf og forhindre indgangen i riget. 
21 5. Tres esse partes paenitentiae Contritionem, confessionem et satisfactionem non est fundatum in sacra scriptura, nec in antiquis sanctis christianis Doctoribus. (aflad#1; ass02#22; assty02#44) 5. At der er tre dele af boden: anger, bekendelse og fyldestgørelse, er ikke funderet på den hellige skrift og ikke på de gamle hellige kristne lærde. 
22 6. Contritio quae paratur per discussionem, collectionem, et detestationem peccatorum qua quis recogitat annos suos in amaritudine animae suae, ponderando peccatorum grauitatem, multitudinem, faeditatem, amissionem aeternae beatitudinis ac aeternae damnationis acquisitionem, haec contritio facit hypocritae imo magis peccatorem. (serm-poenit#4; ass02#32; assty02#59 6. Den anger, der opnås ved diskussion af, erindring af og foragt for synderne, hvor man tænker over sine år i sin sjæls bitterhed, og hvor man overvejer sine synders alvorlighed, mængde, forskrækkelighed, dette, at man mister den evige salighed og opnår den evige fordømmelse, en sådan anger skaber hyklere, og altså større syndere. 
23 7. Verissimum est prouerbium et omni doctrina de contritionibus hucusque data praestantius, de caetero non facere, summa poenitentia, optima poenitentia noua vita. (serm-poenit#17; aflad#48; ass02#49; assty03#1 7. Det er et meget sandt ordsprog, og det er noget, der er langt bedre end enhver lære om angeren, som hidtil er givet, når man siger: 'Ikke at gøre sådan i fremtiden er den højeste bod, et nyt liv er den bedste bod'. 
24 8. Nullo modo praesumas confiteri peccata venialia, sed nec omnia mortalia, quia impossibile est vt omnia mortalia cognoscas. Vnde in primitiua ecclesia solum manifesta mortalia confitebantur, (serm-poenit#33; ass02#54; assty03#20) (koeln-loeven#37f)  8. Du må på ingen måde regne med, at du kan bekende de tilgivelige synder, men heller ikke, at du kan bekende alle dødssynderne, for det er umuligt at kende alle dødssynder. Derfor blev i den ældste kirke kun de håndgribelige dødssynder bekendt. 
25 9. Dum volumus omnia pure confiteri, nihil aliud facimus quam quod misericordiae dei nihil volumus relinquere ignoscendum. (serm-poenit#39; ass02#62; assty03#26 9. Når vi ønsker at bekende alle synder uden undtagelse, så gør vi ikke andet end at vi ikke vil overlade til Guds barmhjertighed at tilgive. 
26 10. Peccata non sunt vlli remissa nisi remittent e sacerdote credat sibi remitti, immo peccatum maneret, nisi remissum crederet. Non enim sufficit remissio peccati et gratiae donatio, sed oportet etiam credere esse remissum. (res02#83; ass02#65; assty03#30) 10. Synderne forlades ingen, medmindre han, når præsten tilgiver dem, tror, at han har fået forladelse, ja synden forbliver, hvis ikke han tror, at de er forladt. For syndernes forladelse og nådens givelse er ikke nok, man bør også tro, de er forladt.
27 11. Nullo modo confidas absolui propter tuam contritionem sed propter verbum christi. Quodcunque solueris etc. hic inquam confide, si sacerdotis obtinueris absolutione et crede fortiter te absolutum et absolutus vere eris quicquid sit de contritione. (serm-poenit#42f; ass02#68; assty03#47) 11. På ingen måde kan du stole på, at du har fået tilgivelse på grund af din anger, nej, det er på grund af Kristi ord: 'Hvadsomhelst du løser osv'. Her siger jeg, tro, hvis du har opnået præstens absolution, og vær stærkt forvisset om, at du er blevet absolveret, så vil du i sandhed være absolveret, hvad der end måtte være af anger. 
28 12. Si per impossibile confessus non esset contritus aut confessor non serio sed ioco absolueret si tamen credit se absolutum verissime est absolutus. (serm-poenit#44; ass02#72; assty03#49) 12. Hvis den, der bekender, ikke havde angret, eller præsten ikke absolverede ham for alvor, men kun for sjov, hvis dog han tror, at han er blevet absolveret, så er han i sandhed absolveret. 
29 13. In sacramento paenitentiae a remissione culpae non plus facit Papa Episcopus quam infimus sacerdos immo vbi non est sacerdos aeque tantum quilibet christianus etiam si mulier aut puer esset. (; ass02#75; assty03#54) 13. I bodens sakramente ud fra eftergivelsen af brøden bevirker paven og biskoppen ikke mere end den laveste præst, ja hvis der ikke er en præst tilstede, kan en hvilkensomhelst kristen gøre lige så meget, også hvis der er tale om en kvinde eller et barn. 
30 14. Nullus debet sacerdoti respondere se esse contritum nec sacerdos requirere. (serm-poenit#30; ass02#79; assty03#68) 14. Ingen bør svare præsten, at han har angret, og præsten skal heller ikke spørge. 
31 15. Magnus est error eorum qui ad sacramenta eucharistie accedunt huic innixi quod sint confessi, quod non sint sibi conscii alicuius peccati mortalis, quod praemiserint orationes suas et preparatoria omnes illi ad iuditium sibi manducant et bibunt, sed si credant et confidant se gratiam ibi consecuturos, haec sola fides facit eos puros et dignos. (; ass03#1; assty03#73) 15. Stor er fejlen hos dem, som nærmer sig nadverens sakramente, idet de støtter sig til det, at de har bekendt, eller at de ikke er sig bevidst, at de har begået nogen dødssynd, eller at de har sendt deres bønner og forberedelser i forvejen; alle disse spiser og drikker sig en dom til, men hvis de tror og stoler på, at de vil opnå nåde, så vil alene denne tro gøre dem rene og værdige. 
32 16. Consultum videtur quod ecclesia in communi consilio (n32) statuerent laicos sub vtraque specie communicandos, nec Bohemi communicantes sub vtraque specie sunt haeretici sed schismatici. (; ass03#4; assty04#1) 16. Det synes tilrådeligt, at kirken på et almindelige koncil bestemmer, at lægfolk skal have nadveren under begge skikkelser, og bøhmerne er ikke kættere, fordi de nyder nadveren under begge skikkelser, men kun skismatikere. 
33 17. Thesauri ecclesiae vnde papa dat indulgentias non sunt merita christi et sanctorum. (95tes#56; 95tes#58; ass03#12; assty04#33 17. Den kirkens skat, hvorfra paven giver afladen, er ikke Kristi og de helliges fortjenester. 
34 18. Indulgentiae sunt piae fraudes fidelium et remissiones bonorum operum et sunt de numero eorum quae licent et non quae expediunt. (Eck-11#55; ass03#17; assty04#41) 18. Aflad er de troendes fromme bedrag og er en eftergivelse af gode gerninger, og den hører til de ting, der er tilladt, og ikke til de ting, der er gavnlige. 
35 19. Indulgentiae his qui veraciter eas consequuntur non valent ad remissionem paenae pro peccatis actualibus debitae propter diuinam iusticiam. (releip05#51ff; ass03#23; assty04#46 19. Aflad er for dem, der i sandhed opnår den, ikke til nogen nytte til eftergivelse af straffen for de aktuelle synder, den straf, der skyldes på grund af den guddommelige retfærdighed. 
36 20. Seducuntur credentes indulgentias esse salutares et ad fructum spiritus vtiles. (95tes#32; ass03#24; assty04#47 20. De mennesker bliver forført, som tror, at afladen er frelsebringende og gavnlig til at opnå åndens frugt. 
37 21. Indulgentiae necessariae sunt solum publicis crimibus et proprie solummodo conceduntur duris et impatientibus. (n37) (res03#66; res03#75; ass03#25; assty04#48) 21. Aflad er alene nødvendig overfor de offentlige overtrædelser og skulle i virkeligheden kun gives til de hårde og utålmodige. 
38 22. Sex generibus hominum indulgentie non sunt vtiles nec necessarie. vt mortuis seu morituris, infirmis, legitime impeditis, his qui non commiseriunt crimina, his qui crimina commiserunt sed non publica, his qui meliora operantur. (res03#65; ass03#26; assty04#49) 22. For seks slags mennesker er afladen hverken gavnlig eller nødvendig, nemlig for de døde og de døende, for de syge, for dem, der er lovlig forhindret, for dem, der ikke har begået overtrædelser, for dem, der vel har begået overtrædelser, men ikke offentlige overtrædelser, for dem, som vil forbedre sig. 
39 23. Excommunicationes sunt tantummodo externae paenae nec priuant hominem communibus spiritualibus ecclesiae orationibus, (; ass03#30; assty04#52) 23. Banlysninger er kun ydre straffe og berøver ikke et menneske de almindelige åndelige bønner i kirken. 
40 24. Docendi sunt christiani plus diligere excommunicationen quam timere. (; ass03#33; assty04#56) 24. De kristne skal lære snarere at elske banlysningen end at frygte den. 
41 25. Romanus pontifex Petri successor non est christi vicarius super omnes totius mundi ecclesias ab ipso christo in beato Petro institutus. (R13-05#3; releip??; ass03#35; assty04#59) 25. Den romerske pave, Peters efterfølger, er ikke Kristi stedfortræder over alle kirker i hele verden, indsat af Kristus selv i den salige Peter. 
42 26. Verbum christi ad Petrum: Quodcunque solueris super terram etc. extenditur duntaxat ad ligata ab ipso Petro. (res02#1; ass03#60; assty05#1) 26. Kristi ord til Peter: 'Hvadsomhelst du løser på jorden osv' udstrækkes ikke til mere end det, der er bundet af Peter. 
43 27. Certum est in manu ecclesiae aut papae prorsus non esse statuere articulos fidei, immo nec leges morum seu bonorum operum. (releip05#39; ass03#63; assty05#12 27. Det er givet, at det slet ikke ligger i kirkens eller pavens hånd at oprette trosartikler, ja heller ikke love for skikke og gode gerninger. 
44 28. Si papa cum magna parte ecclesie, sic sic vel sic sentiret nec etiam erraret adhuc non est peccatum aut haeresis contrarium sentire praesertim in re non necessaria ad salutem donec fuerit per concilium vniuersale, alterum reprobatum alterum approbatum. (res06#78; ass03#71; assty05#24 28. Hvis paven sammen med en stor del af kirken mener dette eller hint, er det ikke en vildfarelse; men det er ikke af den grund synd eller kætteri at mene det modsatte, især ikke i de ting, der ikke er nødvendige til frelse, førend det er forkastet eller godkendt af et universelt koncil. 
45 29. Via nobis facta est eneruandi auctoritatem conciliorum (11) et libere contradicendi eorum gestis et iudicandi eorum decreta, et confidenter confitendi quicquid verum videtur siue probatum fuerit siue reprobatum a quocunque concilio. (releip03#26; releip03#12; ass03#79; assty05#30) 29. Der er åbnet mulighed for os til at svække koncilers autoritet og frit at modsige deres handlinger og bedømme deres dekreter og tillidsfuldt bekende, hvad der synes sandt, hvad enten det er bevist eller ej af et eller andet koncil. 
46 30. Aliqui articuli Io. Huss. condemnati in concilio constantiense sunt christianissimi et euangelici quos nec vniuersalis ecclesia posset damnare. (eck-04#3; ass04#1; assty05#35 30. Nogle artikler af Johannes Huss, der er blevet fordømt på koncilet i Konstanz, er højst kristelige og evangeliske, og de kunne aldrig fordømmes af noget almindeligt koncil. 
47 31. In omni opere bono iustus peccat. (releip04#36; ass04#8; assty05#40 31. Den retfærdige synder i enhver god gerning. 
48 32. Opus bonum optime factum est veniale peccatum. (res09#48; ass04#19; assty05#54) (koeln-loeven#24 32. En god gerning, der gøres på bedste måde, er en tilgivelig synd.
49 33. Haereticos conburi est contra voluntatem spiritus sancti. (res10#80; ass04#23; assty05#58 33. At brænde kættere er imod Helligåndens vilje. 
50 34. Praeliari aduersus turcos est repugnare deo visitanti iniquitates nostras per illos. (res02#15; ass04#30; assty05#70 34. At gå i krig imod tyrkerne er at modsætte sig Gud, der hjemsøger vore uretfærdigheder gennem dem. 
51 35. Nemo est certus se non semper peccare mortaliter propter occultissimum superbiae vicium. (res03#72; ass04#39; assty05#75 35. Ingen er sikker på, om han ikke altid begår dødssynd, på grund af den højst skjulte synd: hovmodet. 
52 36. Liberum arbitrium post peccatum est res de solo titulo et dum facit quod in se est peccat mortaliter. (; ass04#44; assty05#80) 36. Den frie vilje er efter syndefaldet kun et tomt ord, og når man gør, hvad man kan, begår man dødssynd. 
53 37. Purgatorium non potest probari ex sacra scriptura quae est in canone. (eck-08#11; ass04#79; assty05#95) 37. At der er en skærsild, kan ikke bevises ud fra den hellige skrift, som er kanonisk. 
54 38. Animae in purgatorio non sunt securae de earum salute, saltem omnes nec probatum est vllis aut rationibus aut scripturis ipsas esse extra statum merendi aut augendae charitatis. (n54) (t-ecklut#24; eck09#78; ass04#84; assty05#105 38. Sjælene i skærsilden er ikke sikre på deres frelse, i hvert fald ikke dem alle; det er heller ikke bevist ud fra nogen fornuftgrund eller ud fra nogen skriftbegrundelse, at de er ude af stand til at fortjene sig noget eller ude af stand til at øge kærligheden. 
55 39. Animae in purgatorio peccant sine intermissione quamdiu quaerunt requiem et horrent paenas. (res04#61; ass04#85; assty05#106 39. Sjælene i skærsilden synder uafladeligt, når de søger hvile og skrækkes tilbage fra straffene. 
56 40. Animae ex purgatorio liberatae suffragijs viuentium minus beantur quam si per se satisfecissent. (eck-09#32; ass04#86; assty05#107) 40. De sjæle, der bliver befriet fra skærsilden gennem de levendes forbøn, er mindre salige, end hvis de havde gjort fyldest for sig selv. 
57 41. Praelati ecclesiastici et principes seculares non malefacerent si omnes saccos mendicitatis delerent. (; ass04#88; assty05#112) 41. Kirkens prælater og de verdslige fyrster ville ikke handle dårligt, hvis de udryddede alle tiggermunkenes tiggesække. 
58 Quiquidem errores respectiue quam sint pestiferi quam pernitiosi quam piarum aurium et simplicium mentium seductiui, quam denique sint contra omnem charitatem ac s. R. E., matris omnium fidelium et magistrae fidei reuerentiae atque neruum ecclesiasticae disciplinae obedientiam scilicet quae fons est et origo omnium virtutum sine quae facile vnusquisque infidelis esse conuincitur, nemo sane mentis ignorat.  Ingen ved sine fulde fem kan være uvidende om, hvor pestbærende og modbydelige og forførende for fromme ører og enfoldige sjæle disse vildfarelser er, ja, hvor meget de er imod den hellige romerske kirkes hele kærlighed, den, der er moder til alle troende og ærværdig lærer i troen. Og ingen kan være uvidende om, hvor ødelæggende for den kirkelige disciplin, nemlig lydigheden; den er kilden og oprindelsen til alle dyder og uden den kan enhver let overbevises om at være vantro. 
59 Nos igitur in praemissis vtpote grauissimis propensius vt decet procedere necnon huiusmodi pesti morboque canceroso ne in agro dominico tanquam vepris nociua viterius serpat viam precludere cupientes habita super praedicis erroribus et eorum singulis diligenti trutinatione, discussione, ac distracto examine maturaque deliberatione omnibusque rite pensatis ac saepius ventilatis cum venerabilibus fratribus nostris sanctae Romanae ecclesiae Cardinalibus ac regularium ordinum prioribus seu ministris generalibus, pluribusque alijs sacrae theologiae necnon vtriusque iuris, professoribus siue magistris et quibusdem perifissimis  Derfor har vi i de ovennævnte meget vigtige teser gået frem så omhyggeligt som man bør, for at prøve at udelukke, at den slags pest og kræftsygdom skal spredes yderligere på Herrens ager, som som skadeligt tjørn. Vi har derfor afholdt en omhyggelig undersøgelse, diskussion, efterforskning, gennemgang og moden overvejelse over hver enkelt af de forudnævnte vildfarelser, vi har afvejet alt på rette måde og ofte rejst spørgsmålet med vore ærværdige brødre den hellige romerske kirkes kardinaler og med de regulære ordeners priorer eller generalministre, og med mange andre teologi- og juraprofessorer eller lærere, og det de mest lærde. 
60 reperimus eosque errores respectiue (vt profert) aut articulos non esse catholicis nec tanquam tales esse dogmatizandos sed contra catholicae ecclesiae doctrinam siue traditionem atque ab ea veram diuinarum scripturarum receptam interpretationem cuius auctoritati ita acquescendum (12) censuit Augustinus, vt dixerit se Euangelio non fuisse crediturum, nisi ecclesiae catholicae interuenisset auctoritas.  Vi har fundet, at disse vildfarelser eller teser ikke er katolske (som før nævnt) og ikke er nogen, der må læres som sådanne, men er imod den katolske kirkes lære eller tradition og afviger fra den overleverede udlægning af de guddommelige skrifter. Og kirkens autoritet, mente Augustin, skulle antages i den grad, at han sagde, at han ikke kunne tro evangeliet, hvis ikke den katolske kirkes autoritet var gået ind for den. 
61 Nam ex eisdem erroribus, aut eorum aliquo aut aliquibus palam sequitur, eandem ecclesiam, quae Spiritu sancto regit, errare et semper errasse. Quod est vtique contra illud quod christus discipulis suis in ascensione sua (vt in sancto euangelio Matthaei legitur), promisit dicens. Ego vobiscum sum vsque ad consummationem seculi.  For ud fra disse vildfarelser ud fra én af dem eller ud fra flere af dem, følger det klart, at kirken, som er ledet af Helligånden, er i vildfarelse og altid har været i vildfarelse. Og det er fuldstændig imod det, som Kristus forjættede sine disciple ved sin himmelfart (som vi læser det i Matthæus' hellige evangelium) ved at sige: 'Jeg er med jer indtil verdens ende'. 
62 Nec non contra sanctorum Patrum determinationes. Conciliorum quoque et summorum pontificum expressas ordinationes, seu canones, quibus non obtemperasse, omnium haeresum et schismatum, teste Cypriano fomes et causa semper fuit.  Og det er også imod de hellige fædres bestemmelser, og det er imod både koncilernes og pavernes udtrykkelige anvisninger eller kanonner. Og adlyder man ikke disse kanonner, har det ifølge Cyprian altid været begyndelsen og årsagen til alle kætterier og alle skisma. 
63 De eorumdem itaque venerabilium fratrum nostrorum concilio et assensu, ac omnium et singulorum praedictorum matura deliberatione praedicta, auctoritate omnipotentis dei, et beatorum apostolorum Petri et Pauli, et nostra, praefatos omnes et singulos articulos seu errores, tanquam (vt permittit) respectiue haereticos aut scandalosos aut falsos aut piarum aurium offensiuos, aut simplicium mentium seductiuos, et veritati catholicae obuiantes damnamus reprobamus atque omnino reijcimus, Derfor, efter råd og tilslutning fra vore ærværdige brødre, og som sagt efter moden overvejelse over alle teserne og hver enkelt for sig, har vi, ved den almægtige Guds autoritet, og ved de salige apostle Peters og Paulus' autoritet, og ved vor egen autoritet fordømt, vendt os imod og i det hele taget forkastet én og hver af de føromtalte artikler eller vildfarelser som (om man tillader) henholdsvis kættersk eller forargelig eller forkert eller stødende for fromme ører, eller forføreriske for enfoldige sjæle, eller som noget, der bryder den katolske sandhed.
64 ac pro damnatis reprobatis et reiectis ab omnibus vtriusque sexus christi fidelibus haberi debere, harum serie decernimus et declaramus. Inhibentes in virtute sanctae obedientiae ac sub maioris excommunicationis latae sententiae Necnon quoad ecclesiasticas et regulares personas, episcopalium omnium etiam patriarchalium metropolitanarum et aliarum Cathedralium ecclesiarum, monasteriorum quoque et prioratuum etiam conuentualium et quarumcunque dignitatum, aut beneficiorum ecclesiasticorum secularium aut quorumuis ordinum regularium priuationis et inhabilitatis ad illa et alia in posterum obtinenda.  Og vi har bestemt og erklæret, ved at opregne dem, at de skal regnes for fordømte og modsatrettede og forkastede af alle Kristi troende af begge køn. Vi vil standse dem i kraft af den hellige lydighed og under den automatiske ekskommunikations straf. Videre, hvad angår de kirkelige og regulære personer, alle bispedømmernes og patriarkaternes, ærkebispedømmerns og andre kirkelige katedralers personer, også klosternes og prioraternes og konventernes og hvilkesomhelst ærværdigheders personer, eller de kirkelige sækulære velgørere eller hvilkesomhelst regulære ordeners personer, så bør de afholde sig fra og være afskåret fra at anskaffe sig disse eller andre bøger i fremtiden. (?)
65 Quo vero ad conuentus capitula seu domos aut pia loca secularium vel regularium etiam mendicantium, necnon vniuersitatis etiam studiorum generalium, quorumcunque priuilegiorum indultorum a sede apostolica aut eius legatus aut alias quomodolibet habitorum aut obtentorum cuiuscunque tenoris existant, necnon nominis et potestatis studium generale tenendi legendi ac interpraetandi quasuis scientias et facultates et inhabilitatis ad illa et alia in posterum obtinenda, praedicationis quoque officij ac amissionis studij generalis et omnium priuilegiorum eiusdem.  Men hvad angår kapitlernes konventer eller huse eller de fromme sækulare steder eller de regulære ordener eller tiggerordenerne; eller universiteterne og de almindelige studier, hvis privilegier er tilstået af det apostolske sæde eller dets legat eller andre, ligegyldigt på hvilken måde de eksisterer i ligegyldigt hvilken sammenhæng med skikke og påskud, eller de af navn og myndighed har en generel iver efter at holde, læse og fortolke ligegyldigt hvilken viden og lejlighed, så skal også de forbydes at anskaffe sig dem og andre i fremtiden, prædikeembedets og det almindelige studiums fjernelse og alles privilegier overfor den samme. 
66 Quo vero ad seculares, eiusdem excommunicationis necnon amissionis cuiuscunque emphyteosis seu quorumcunque feudorum tam a R. E. quam alias quomodolibet obtentorum ac etiam inhabilitatis ad illa et alia in posterum obtinenda, necnon quoad omnes et singulos superius nominatos, inhibitionis ecclesiasticae sepulturae inhabilitatisque (13) ad omnes et singulos actus legitimos, infamiae ac diffidationis et criminis laesae majestatis, et haereticorum et fautorum eorundem in iure expressis paenis, eo ipsp et absque ulteriori declaratione per omnes et singulos supradictos, si (quod absit) contrafecerint, incurrendis.  Men hvad angår de sækulare
67 A quibus vigore cuiuscunque facultatis et clausularum etiam in confessionalibus quibusuis personis, sub quibusuis verborum formis contentarum, nisi a Romano Pontifice vel alio ab eo ad id in specie facultatem habente, praeterquam in mortis articulo constitute, absolui nequeant. 
68 Omnibus et singulis utriusque sexus Christifidelibus, tam Laicis quam Clericis, Saecularibus et quorumuis Ordinum Regularibus, et aliis quibuscumque personis cuiuscunque status, gradus, vel conditionis existant, et quarumque ecclesiastica vel mundana praefulgeant dignitate, etiam Sanctae  Romanae Ecclesiae Cardinalibus, Patriarchis, Primatibus, Archiepiscopis, Episcopis, Patriacrhalium, Metropolitanarum et aliarum Cathedralium, Collegiatarum, ac inferiorum ecclesiarum Praelatis, clericis, alijsque personis eccleasticis, secularibus, et quorumuis ordinum, etiam mendicantium, regularibus, abbatibus, prioribus, vel ministris generalibus, vel particularibus, fratribus, seu religiosis, exemptis, et non exemptis, Studiorum quoque vniuersitatibus, secularibus, et quorumuis ordinum, etiam mendicantium, regularibus, Necnon Regibus, Imperatoris, Electoribus, Principibus, Ducibus, Marchionibus, Comitibus, Baronibus, Capitaneis, Conductoribus, Domicellis, omnibusque officialibus, Iudicibus, notarijs, ecclesiasticis et secularibus, communitatibus, vniuersitatibus, potentatibus, ciuitatibus, castris, terris, et locis, seu eorum ciuibus, habitatoribus, et incolis, ac quibusuis alijs personis, ecclesiasticis, vel regularibus (vt praefert) per vniuersum orbem vbicunque praesertim in Alemania existentibus, vel pro tempore futures, ne praefatos errores, aut eorum aliquos, peruersamque doctrinam huiusmodi asserere, affirmare, defendere, praedicare, aut illi quomodolibet, publice vel occulte, quovis quaesito ingenio vel colore, tacite vel expresse favere praesumant. 
69 Insuper quia errores praefati, et plures alii continentur in libellis seu scriptis cuiusdam Martini Luther, dictos libellos, et omnia dicti Martini scripta, seu praedicationes in latino, vel quocumque alio idiomate reperiantur, in quibus dicti errores, seu eorum aliquis continentur, similiter damnamus, reprobamus, atque omnino rejicimus (14), et pro omnino damnatis, reprobatis, ac rejectis (ut praefertur) haberi volumus. Mandantes in virtute sanctae obedientiae et sub poenis praedictis eo ipso incurrendis, omnibus et singulis utriusque sexûs Christifidelibus superius nominatis, ne huiusmodi scripta, libellos, praedicationes, seu schedulas, vel in eis contenta capitula, errores, aut articulos supradictos continentia legere, asserere, praedicare, laudare, imprimere, publicare, siue defendere per se vel alium, seu alios directe vel indirecte, tacite vel expresse, publice vel occulte, aut in domibus suis sive aliis publicis vel privatis locis tenere quoquo modo praesumant; quinimmo illa statim post harum publicationem ubicumque fuerint, per ordinaries et alios supradictos diligenter quaesita, publice et solemniter in praesentia cleri et populi sub omnibus et singulis supradictis poenis comburant. Derudover, fordi de omtalte vildfarelser og mange andre er indeholdt i Martin Luthers bøger eller skrifter, fordømmer og modsætter og forkaster vi i det hele taget disse bøger og alle denne Martins skrifter eller prædikener på latin eller på noget andet sprog, i hvilke de omtalte vildfarelser eller nogle af dem findes. Og vi vil, at de skal holdes for fordømte, modstillede og forkastede i det hele taget. Og vi pålægger i den hellige lydigheds navn og under de førnævnte straffe (at pålægges øjeblikkeligt) alle og hver enkelt af begge køn af de førnævnte Kristus-troende, at de ikke læser, tilslutter sig, prædiker, roser, trykker, eller offentliggør den slags skrifter, bøger, prædikener eller pamfletter, eller læser, tilslutter sig, prædiker, roser, trykker eller offentliggør kapitler i dem, som indeholder de ovenfor omtalte vildfarelser eller teser. Heller ikke skal de forsvare dem, hverken personligt eller ved en anden, eller på nogen måde søge at fastholde dem direkte eller indirekte, uudtalt eller udtalt, offentligt eller skjult, i deres eller andres hjem eller på andre offentlige eller private steder. Ja, straks efter offentliggørelsen af dette brev, hvor de end er, skal de opsøges omhyggeligt gennem embedsmænd og andre af de ovenfor nævnte, offentligt og hemmeligt, og i overværelsen af klerus og folket opbrændes under alle de ovenfor nævnte straffe. 
70 Quod vero ad ipsum Martinum attinet, (bone Deus) quid praetermisimus, quid non fecimus, quid paternae charitatis omisimus, ut eum ab hujusmodi erroribus revocaremus? Postquam enim ipsum citavimus, mitius cum eo procedere volentes, illum invitavimus, atque tam per diversos tractatus cum legato nostro habitos, quam per literas nostras hortati fuimus, ut a praedictis erroribus discederet, aut ad nos oblato etiam salvo conductu et pecunia ad iter necessaria, sine metu seu timore aliquo, quem perfecta charitas foras mittere debuit, veniret, ac Salvatoris nostri Apostolique Pauli exemplo, non occulto, sed palam et in facie loqueretur. Men hvad angår Martin selv, gode Gud, hvad har vi overset, hvad har vi ikke gjort, hvilken faderlig kærlighed har vi undladt, at vi kunne kalde ham tilbage fra den slags vildfarelser? For efterat vi havde stævnet ham, vi ville nemlig handle mildt med ham, inviterede vi ham, og det både gennem forskellige forhandlinger, som han havde med vor legat, og gennem vore breve, og opfordrede ham til at afholde sig fra de ovennævnte vildfarelser, eller vi tilbød ham frit lejde og penge, nødvendige til rejsen, så han uden nogen frygt eller angst, den, som den fuldkomne kærlighed burde drive ud, skulle være kommet til os for at tale åbent ansigt til ansigt og ikke skjult, efter vor Frelsers og apostelen Paulus' eksempel. 
71 Quod si fecisset, pro certe (ut arbitramur) ad cor reversus errores suos cognouisset, nec in Romana curia, quam tantopere vanis maliuolorum rumoribus, plusquam oportuit tribuendo vituperat, tot reperisset errata; docuissemusque eum luce clarius, sanctos Romanos Pontifices praedecessores nostros, quos praeter omnem modestiam injuriose lacerat, in suis canonibus, seu constitutionibus, quas mordere nititur, nunquam errasse; quia juxta prophetam, nec in Galaad rhesina, nec medicus deest. (Jer 8,22)  Hvis han havde gjort det, tror vi sikkert og vist, at han ville have vendt om i sit hjerte og erkendt sine vildfarelser, og ikke have fundet så mange fejl i den romerske kurie, som han dadler så stærkt, idet han ud fra tomme rygter fra ondsindede mænd tilskriver den mere, end man bør. Og vi ville have belært ham om, med et klart lys, at de romerske paver, vore forgængere, som han mishandler ud over ethvert mådehold, i deres kanonner eller bestemmelser, som han søger at bide i stykker, aldrig har fejlet; for ifølge profeten mangler der aldrig i Galahad lægende olie eller læge. 
72 Sed obaudivit semper, et praedicta citatione, omnibus et singulis supradictis spretis, venire contempsit, ac usque in praesentem diem contumax, atque animo indurato, censuras vltra annum sustinuit, et quod deterius est, addens mala malis, de citatione huiusmodi notitiam habens, in vocem temerariae appellationis prorupit, ad futurum concilium, contra constitutionem Pij secundi, ac Julij secundi, praedecessorum nostrorum, qua cauetur, taliter appellantes (15) haereticorum paena plectendos (Frustra etiam Consilii auxilium imploravit, qui illi se non credere palam profitetur). Ita ut contra ipsum tanquam de fide notorie suspectum, immo vere haereticum, absque ulterori citatione vel mora, ad condemnationem, et damnationem ejus tanquam haeretici, ac ad omnium et singularum suprascriptarum paenarum et censurarum severitatem procedere possemus. Men han var hele tiden ulydig, foragtede den førnævnte stævning og hver og én af de ovenfor anførte ting, og ville ikke komme, og har indtil i dag været ubøjelig. Og med et forhærdet sind har han været under censur i mere end et år. Og hvad værre er, han har føjet skade til spot, da han erfarede om stævningen, og har brudt alle regler og frækt påkaldt sig et fremtidigt koncil, imod Pius den Andens og Julius den Andens, vore forgængeres, bestemmelse, hvorefter man skulle sørge for, at de, der appellerede på den måde kom til at lide kætternes straf. (Det er forøvrigt også forgæves, at han påkalder et koncils hjælp, eftersom han åbent bekender, at han ikke tror på et koncil). Således at vi imod ham, som imod én, der notorisk er suspekt med hensyn til troen, ja som virkelig er en kætter, uden yderligere stævning eller udsættelse, kan skride til at fordømme og dømme ham som kætter, med den fulde styrke af hver og én af de førnævnte straffe og censurbestemmelser. 
73 Nihilominus de eorundem fratrum nostrorum consilio, Omnipotentis Dei imitantes clementiam, qui non vult mortem peccatoris, sed magis ut convertatur et vivat, omnium injuriarum hactenus nobis et Apostolicqae sedi illatarum obliti, omni qua possumus pietate uti decrevimus, et quantum in nobis est, agere, ut proposita mansuetudinis via ad cor revertatur, et a praedictis recedat erroribus, ut ipsum tanquam filium illum prodigum ad gremium Ecclesiae revertentem benigne recipiamus. Ikke desto mindre har vi velvilligt besluttet efter vore brødres råd, idet vi efterligner den almægtige Guds mildhed, han, som ikke ønsker synderens død, men at han omvender sig og lever, at glemme al den uret, der indtil nu er blevet påført os og det apostolske sæde, og at handle med så stor fromhed, som vi kan og som vi har i os, så at han, gennem denne mildhedens strategi, må vende om af hjertet, og vige tilbage fra de omtalte vildfarelser og som en fortabt søn vende tilbage til kirkens skød. 
74 Ipsum igitur Martinum et quoscumque ei adhaerentes, ejusque receptatores et fautores per viscera misericordiae Dei nostri, et per aspersionem sanguinis Domini nostri Jesu Christi, quo et per quem humani generis redemptio, et sanctae matris Ecclesiae aedificatio facta est, ex tote corde hortamur et obsecramus, ut ipsius Ecclesiae pacem, unitatem et veritatem, pro qua ipse Salvator tam instanter oravit ad patrem, turbare desistant, et a praedictis, tam perniciosis erroribus prorsus abstineant. Inventuri apud nos si effectualiter paruerint, et paruisse per legitima documenta nos certificaverint, paternae charitatis affectum, et apertum mansuetudinis et clementiae fontem. Derfor: af hele vort hjerte opfordrer vi og besværger denne Martin og dem, som er hans tilhængere og velyndere, ved vor Guds nådige barmhjertighed, og ved bestænkelsen med vor Herres Jesu Kristi blod, han, gennem hvem og ved hvem menneskeslægten forløses, og gennem hvem den hellige moder kirken opbygges, at han ophører med at forstyrre denne kirkes fred, énhed og sandhed, for hvilken Frelseren selv bad så indtrængende til Faderen, og at han afholder sig fra de førnævnte skadelige vildfarelser. Hvis de virkelig vil adlyde, og hvis de har godtgjort overfor os gennem legitime dokumenter, at de har adlydt, så vil de hos os finde en faderlig kærlighedsfølelse, og en åben kilde til barmhjertighed og mildhed. 
75 Inhibentes nihilominus eidem Martino ex nunc, ut interim ab omni praedicatione seu praedicationis officio omnino desistat. Alioquin vt ipsum Martinum si forte justitiae et virtutis amor a peccato non retrahat, indulgentiaeque spes ad paenitentiam non reducat, paenarum terror coërceat disciplinae. Eundem Martinum ejusque adhaerentes, complices, fautores, et receptatores tenore praesentium requirimus, et monemus in virtute sanctae obedientiae, sub praedictis omnibus et singulis paenis eo ipso incurrendis districte praecipiendo mandamus, quatenus infra sexaginta dies, quorum viginti pro primo, viginti pro secundo, et reliquos viginti dies pro tertio, et peremptorio termino assignamus, ab affixione praesentium in locis infra scriptis (16) immediate sequentes numerandos. Ipse Martinus, complices, fautores, adhaerentes, et receptatores praedicti a praefatis erroribus, eorumque praedicatione, ac publicatione, et assertione, defensione quoque et librorum seu  scripturarum editione super eisdem, sive eorum aliquo omnino desistant, librosque ac scripturas omnes et singulas praefatos errores seu eorum aliquos quomodolibet continentes comburant, vel comburi faciant.  Vi vil ikke desto mindre lægge bånd på samme Martin fra nu af, så han afholder sig fra at prædike eller fra al prædikenvirksomhed overhovedet. Ellers, hvis måske kærligheden til retfærdighed og dyd ikke holder Martin selv tilbage, og håbet om overbærenhed ikke fører ham tilbage til bod, så må frygten for disciplinens straf tvinge ham. Den samme Martin og hans tilhængere, medløbere, velyndere og modtagere opsøger vi og formaner vi i kraft af den hellige lydighed, under hver og én af de førnævnte straffe, der pålægges øjeblikkelig, idet vi bestemmer, at i løbet af tres dage, hvoraf vi fastsætter tyve for den første, tyve for den anden og de sidste tyve dage for den tredie og udløbende termin, fra den dag, nærværende skrivelse ophænges på de steder, der umiddelbart nedenfor opregnes i det følgende. Martin selv, hans tmedløbere, velyndere, tilhængere og modtagere skal ophøre med de førnævnte vildfarelser, og ophøre med at prædike og offentliggøre dem, holde fast ved den, forsvare dem og udgive bøger eller skrifter om dem eller nogle af dem. Og alle bøger og skrifter, der indeholder alle eller enkelte af de føromtalte vildfarelser eller nogle af dem, på hvilkensomhelst form, skal man brænde eller lade brænde. 
76 Ipse etiam Martinus errores et assertiones hujusmodi omnino revocet, ac de revocatione hujusmodi per publica documenta in forma juris valida in manibus duorum Praelatorum consignata ad nos infra alios similes sexaginta dies transmittenda, vel per ipsummet (si ad nos venire voluerit, quod magis placeret) cum praefato plenissimo salvo conductu, quem ex nunc concedimus deferenda, nos certiores efficiat, ut de ejus vera obedientia nullus dubitationis scrupulus valeat remanere. Og Martin selv skal i det hele taget tilbagekalde den slags vildfarelser og påstande, og om tilbagekaldelsen af den slags sende os et offentligt dokument i en juridisk gyldig form, medunderskrevet af to prælater, inden andre 60 dage, eller selv overlevere det til os (hvis han ville komme til os, hvilket ville være det bedste) med det ovenfor omtalte fuldt frie lejde, som vi fra nu af tilbyder ham. Og han skal overdrage det til os, for at vi kan være sikre på, at der ikke kan være nogen tvivlagtig skrupel om hans sande lydighed. 
77 Alias si (quod absit) Martinus praefatus, complices, fautores, adhaerentes et receptatores praedicti secus egerint, seu praemissa omnia et singula infra terminum praedictum cum effectu non adimpleverint, Apostoli imitantes doctrinam, qui haereticum hominem post primam et secundam correctionem vitandum docuit, ex nunc prout ex tunc, et e converso eundem Martinum, complices, adhaerentes, fautores et receptatores praefatos et eorum quemlibet tanquam aridos palmites in Christo non manentes, sed doctrinam contrariam, Catholicae fidei inimicam, sive scandalosam seu damnatam, in non modicam offensam divinae majestatis, ac universalis Ecclesiae, et fidei Catholicae detrimentum et scandalum dogmatizantes, Claves quoque Ecclesiae vilipendentes, notorios et pertinaces haereticos eadem auctoritate fuisse et esse declarantes, eosdem ut tales harum serie condemnamus, et eos pro talibus haberi ab omnibus utriusque sexus Christi fidelibus supradictis volumus et mandamus. Eosque omnes et singulos omnibus supradictis et alijs contra tales a jure inflictis paenis praesentium tenore subjicimus, et eisdem irretitos fuisse et esse decernimus et declaramus. Ellers, hvis (hvad der ikke burde ske), den førnævnte Martin, hans medløbere, velyndere, tilhængere og modtagere, handler anderledes eller ikke opfylder hver og én af de nævnte ting inden den førnævnte tid, så efterligner vi apostlenes lære, som lærte, at det kætterske menneske efter en første og en anden retledning skulle undgås, så fordømmer vi fra nu af og fremefter på modsat måde samme Martin og hans medløbere, tilhængere, velyndere og modtagere og enhver enkelt af dem som golde grene på Kristus, som ikke kan forblive, fordi de lærer en modsat lære, i modstrid med den katolske tro, som både er foragelig og fordømt, som meget stært støder den guddommelige majestæt og hele kirken, og som formindsker og forarger den katolske tro. Og vi erklærer, idet vi anvender kirkens nøgler ud fra den samme autoritet, at de har været og er notoriske og hårdnakkede kættere. Og vi fordømmer dem og dem, der på den måde følger dem. Og vi vil og bestemmer, at de skal regnes for sådanne kættere af alle krist-troende af begge køn. Vi underkaster hver og én af dem alle de ovenfor nævnte og andre straffe imod dem, der vedholdende øver uret imod os (?), og vi bestemmer og erklærer, at de har været og er fanget i deres tankers garn. 
78 Inhibemus praeterea sub omnibus et singulis praemissis poenis, eo ipso incurrendis, omnibus et singulis christi fidelibus superius nominatis, ne scripta, etiam praefatos errores  non continentia, ab eodem Martino quomodolibet condita vel edita, aut condenda vel edenda, seu eorum aliqua tanquam ab homine orthodoxae fidei inimico, atque ideo vehementer (17) suspecta, et ut ejus memoria omnino deleatur de Christifidelium consortio, legere, asserere, praedicare, laudare, imprimere, publicare, sive defendere, per se vel alium seu alios, directe vel indirecte, tacite vel expresse, publice vel occulte, seu in domibus suis, sive aliis locis publicis vel privatis tenore quoquomodo praesumant. Quinimmo illa comburant, ut praefertur. Desuden forbyder vi under hver og én af de førnævnte straffe, der pålægges øjeblikkelig, hver og én af de krist-troende som er nævnt ovenfor, at de ikke må eje skrifter af denne Martin, heller ikke selv om de ikke indeholder de førnævnte vildfarelser, blot han på nogen måde har grundlagt eller udgivet eller vil grundlægge eller udgive dem, eller nogen af dem, som af et menneske, der er fjendsk imod den ortodokse tro og af den grund særdeles mistænkelig. Og for at hans minde i det hele taget skal forsvinde fra de krist-troendes forsamling, så skal de på enhver måde undlade at lære, tilslutte sig, prædike, rose, trykke, offentliggøre eller forsvare dem, selv eller igennem andre, direkte eller indirekte, uudtalt eller udtalt, offentligt eller skjult eller i hjemmene, hvad enten man har disse bøger på et offentligt sted eller er privat sted. I stedet er det at foretrække, at de brændes. 
79 Monemus insuper omnes et singulos Christifideles supradictos, sub eadem excommunicationis latae sententiae poena, ut haereticos praedictos declaratos et condemnatos, mandatis nostris non obtemperantes, post lapsum termini supradicti evitent et quantum in eis est evitari faciant, nec cum eisdem, vel eorum aliquo commercium aut aliquam conversationem seu communionem habeant, nec eis necessaria ministrent. Vi formaner især hver og én af de ovvennævnte krist-troende, under den samme ekskommunikations-straf, at de efter udløbet af den fastsatte termin undgår de førnævnte erklærede og fordømte kættere, som ikke adlyder vore befalinger, og så vidt muligt lader undgå dem, og ikke har nogen handel med dem eller nogen af dem, ejheller nogen samtale eller omgang med dem, og ikke hjælper dem med deres livsfornødenheder. 
80 Ad majorem praeterea dicti Martini suorumque complicum, fautorum et adhaerentium ac receptatorum praedictorum, sic post lapsum termini praedicti declaratorum haereticorum et condemnatorum confusionem. Universis et singulis utriusque sexus christifidelibus patriarchis, archiepiscopis, episcopis, patriarchalium, metropolitanarum, et aliarum cathedralium, collegiatarum ac inferiorum ecclesiarum praelatis, capitulis, aliisque personis ecclesiastica, saecularibus et quoramvis ordinum, etiam mendicantium (praesertim ejus congregationis cujus dictus Martinus est professus, et in qua degere vel morari dicitur) regularibus exemptis et non exemptis, necnon universis et singulis principibus, quacumque ecclesiastica vel mundana fulgentibus dignitate. Regibus, Imperatoris electoribus, ducibus, marchionibus, comitibus, baronibus, capitaneis, conductoribus, domicellis, communitatibus, universitatibus, potentatibus, civitatibus, terris, castris et locis, seu eorum habitatoribus, civibus et incolis omnibusque aliis et singulis supradictis per universum Orbem, praesertim in eadem Alemania constitutis mandamus, quatenus sub praedictis omnibus et singulis poenis, ipsi vel eorum quilibet, praefatum Martinum, complices, adhaerentes, receptantes et fautores personaliter capiant et captos ad nostram instantiam retineant et ad nos mittant: For at gennemføre en større gendrivelse af den omtalte Martin og hans medløbere, velyndere og tilhænger og modtagere af hans prædikener, skal de, der fastholder de kætterske og fordømte meninger, efter udløbet af den fastsatte tid, behandles således: Hver og én af begge køn af de krist-troende, patriarker, ærkebiskopper, biskopper, i patriarkater, metropoler og andre katedraler, kollegier og de lavere kirkelige prælater, kapitler, og andre kirkelige personer, sækulare og enhver orden, også tiggermunkeordenerne (især den menighed, hvor den omtalte Martin er lærer, og i hvilken han siges at befinde sig eller tøve), de regulære, de undtagne og de ikke-undtagne, hver og én af fyrsterne, hvad enten de har en kirkelig eller en verdslig strålende værdighed, konger, kurfyrster, fyrster, marskaller, grever, baroner, kaptejner, ledere, boliger, forsamlinger, universiteter, potentater, byer, lande, slotte og steder, eller deres indbyggere, borgere og alle andre beboere, og hver og én af de ovennævnte i hele verden, især i det samme Tyskland, alle disse mennesker befaler vi, stadig under alle de ovennævnte straffe, at de selv eller deres folk skal indfange den omtalte Martin, hans medløbere, tilhængere, modtagere og velyndere i egen person, og når de har taget dem til fange, holde dem fast i vort nærvær og sende dem til os. 
81 reportaturi pro tam bono opere a nobis et Sede Apostolica remunerationem, praemiumque condignum vel saltem eos et eorum quemlibet, de Metropolitanis, Cathedralibus, Collegiatis, et aliis ecclesiis, domibus, Monasteriis, Conventibus, Civitatibus, Dominiis, Universitatibus, Communitatibus, Castris, Terris, ac locis respective, tam clerici et regulares (18) quam laici omnes et singuli supradicti omnino expellant. Så vil de føre med sig tilbage fra os og det apostolske sæde en værdig gengæld for en så stor god gerning. Eller også skal de i hvert fald uddrive dem og hvemsomhelst af dem fra deres byer, katedraler, kollegier og andre kirker, fra deres huse, klostre, konventer, byer, herredømmer, universiteter, samfund, slotte, landområder og respektive steder, både kirkelige og ordensmæssige, og verdslige. De skal uddrives hver og én, disse ovenfor nævnte. 
82 civitates vero, Dominia, Terras, Castra, Villas, comitatus, fortilicia, Oppida et loca quaecumque ubilibet consistentia earum et eorum respective Metropolitanas, Cathedrales, Collegiatas et alias ecclesias, Monasteria, Prioratus, Domus, Conventus et loca religiosa vel pia cujuscunque ordinis (vt praefertur) ad quae praefatum Martinum vel aliquem ex praedictis declinare contigerit, quamdiu ibi permanserint et triduo post recessum, ecclesiastico subjicimus interdicto. Men de byer, områder, lande, slotte, gårde, grevskaber, fæstninger, landsbyer og steder, hvorsomhelst de er, hvor de forbliver, og deres respektive metropoler, katedraler, kollegier og andre kirker, kloster, priorater, huse, konventer og religiøse eller fromme steder af hvilkensomhelst orden (som det foretrækkes) hvortil den omtalte Martin eller en eller anden af de omtalte prøver at forblive, underkaster vi kirkeligt interdikt sålænge de forbliver der og tre dage efter, at de har forladt stedet.
83 Et ut praemissa omnibus innotescant, mandamus insuper universis Patriarchis, Archiepiscopis, Episcopis, Patriarchalium, Metropolitanarum et aliarum cathedralium ac collegiatarum ecclesiarum Praelatis, Capitulis aliisque personis ecclesiasticis, saecularibus et quorumvis Ordinum supradictorum regularibus, fratribus religiosis, monachis exemptis et non exemptis supradictis, ubilibet, praesertim in Alemania constitutis. quatenus ipsi vel eorum quilibet sub similibus censuris et poenis eo ipso incurrendis. Martinum omnesque et singulos supradictos qui elapso termimo hujusmodi mandatis seu monitis nostris non paruerint, in eorum ecclesiis, dominicis et aliis festivis diebus, dum inibi major populi multitudo ad divina convenerit, declaratos haereticos et condemnatos publice nuncient faciantque et mandent ab aliis nunciari et ab omnibus arctius evitari. Og for at alt dette kan blive bekendtgjort for alle, befaler vi især alle patriarker, ærkebiskopper, biskopper, patriarkater, metropoler og andre katedraler og kirkekollegiers prælater, kapitler og andre kirkelige personer, sækulare og af en hvilkensomhelst af de ovennævnte ordener, religiøse brødre, munke, undtagne, og ikke-undtagne, som ovenfor, hvor de end er, men især i Tyskland, forsåvidt de selv eller deres under tilsvarende øjeblikkelige straffe: Martin og hver og én af de ovenfor nævnte, som ikke efter den fastsatte frist har adlydt vore bestemmelser eller formaninger, skal, når den store mængde folk kommer sammen til gudstjeneste på søndage og andre festdage, erklæres for kættere og fordømte offentligt og de skal sørge for og befale, at der erklæres kættere af andre og undgås inderligt af alle. 
84 Necnon omnibus Christifidelibus ut eos evitent, pari modo sub praedictis censuris et poenis. Et praesentes literas vel earum transumptum sub forma infrascripta factum in eorum ecclesiis, monasteriis, domibus, conventibus et aliis locis legi, publicare atque affigi faciant. Og de skal befale alle krist-troende, at de undgår dem, ligeledes under den førnævnte tugt og straf. Og dette brev eller ét, der er overført til de nedenfor beskrevne former, skal fremstilles i deres kirker, kloster, huse, konventer og andre lovlige steder, og ophænger og offentliggøres. 
85 Excommunicamus quoque et anathematizamus omnes et singulos cujuscumque status, gradus, conditionis, prae-eminentiae, dignitatis aut excellentiae fuerint, qui quo minus praesentes literae vel earum transumpta, copiae seu exemplaria in suis terris et dominiis legi, affigi et publicari possint, fecerint vel quoquomodo procuraverint per se vel alium seu alios, publice vel occulte, directe vel indirecte, tacite vel expresse. Vi ekskommunikerer og banlyser og hver og én, af hvilkensomhelst status, grad, betingelse, udmærkelse, værdighed eller fortrinlighed de end måtte være, som skulle finde på ikke at ophænge og offentliggøre dette brev eller en kopi eller et eksemplar deraf i sint lande og herredømmer, som lader det forhindre eller på nogen måde sørger for, at en anden eller andre, offentligt eller skjult, direkte eller indirekte, udtalt eller uudtalt forhindrer det. 
86 Postremo quia difficile foret praesentes literas ad singula quaeque loca deferri in quibus necessarium foret. Volumus et apostolica authoritate decernimus, quod earum transumptis manu publici notarii confectis et subscriptis, vel in alma Urbe impressis et sigillo alicujus ecclesiastici Praelati munitis ubique stetur et plena fides adhibeatur, prout originalibus literis staretur et adhiberetur, si forent exhibitae vel ostensae. Til sidst: Eftersom det ville være vanskeligt at udbære nærværende brev til hvert enkelt sted, hvor det ville være nødvendigt, så vil vi og bestemmer med apostolsk autoritet, at når det er overført i hånden til den offentlige notar, afskrevet og underskrevet, eller når det er trykt her i Rom, skal det forsynes med en eller anden kirkelig prælats segl, som man kan stole på, forsåvidt det originale brev forefindes og fremvises, hvis det ville udstilles eller vises. 
87 Et ne praefatus (19) Martinus omnesque alii supradicti, quos praesentes literae quomodolibet concernunt, ignorantiam earundem literarum et in eis contentorum omnium et singulorum praetendere valeant, literas ipsas in Basilicas Principis Apostolorum et Cancellariae Apostolicae, necnon Cathedralium ecclesiarum Brandeburgen., Misnen. et Morspergen. (n87) valuis affigi et publicari debere volumus, decernentes, quod earundem literarum publicatio sic facta, supradictum Martinum omnesque alios et singulos praenominatos, quos literae hujusmodi quomodolibet concernunt, perinde arctent, ac si literae ipsae die affixionis et publicationis hujusmodi eis personaliter lectae et intimatae forent, cum non sit verisimile, quod ea quae tam patenter fiunt debeant apud eos incognita remanere. Og for at ikke den førnævnte Martin og alle de andre, der er nævnt ovenfor, som dette brev på den ene eller den anden måde drejer sig om, skal lade som om de er uvidende om dette brev og om det indhold, der har med hver og én af dem at gøre, så vil vi, at dette brev skal ophænges og offentliggøres i den første apostolske fyrstes og det apostolske kancellis kirke, i katedralen i Brandenburg, i den i Mainz, i den i Merseburg, og vi bestemmer, at dette brevs offentliggørelse sker på en sådan måde, at ovenfor nævnte Martin og alle de andre, hver og én af de forud nævnte, som den slags breve på nogen måde angår, dernæst skal have det forelæst, og hvis muligt have der oplæst for sig personligt og for sig på dagen for ophængningen og offentliggørelsen af dette brev, skønt det ikke er sandsynligt, at det, som sker så åbenlyst, skulle forblive ukendt for nogen. 
88 Non obstantibus constitutionibus et ordinationibus apostolicis, seu si supradictis omnibus et singulis vel eorum alicui aut quibusvis aliis a Sede Apostolica praedicta, vel ab ea potestatem habentibus sub quavis forma, etiam confessionali et cum quibusvis etiam fortissimis clausulis, aut ex quavis causa, seu grandi consideratione, indultum vel concessum existat, quod interdici, suspendi, vel excommunicari non possint per literas Apostolicas, non facientes plenam et expressam ac de verbo ad verbum, non autem per clausulas generales id importantes, de indulto hujusmodi mentionem, ejusdem indulti  tenores, causas et formas, perinde ac si de verbo ad verbum insererentur, ita ut omnino tollatur, praesentibus pro expressis habentes. Idet de apostolske bestemmelser og ordninger ikke står det imod, eller hvis alt det ovenstående eller noget af det for en eller anden eller nogle andre, der har nogen myndighed fra det førnævnte apostolske sæde eller fra det under en eller anden form, også bekendelsesmæssigt og sammen med nogle også stærke klausuler eller af én eller anden grund, eller hvis der eksisterer efter stor overvejelser nogen forhindring eller indrømmelse, så at de ikke kan lægges i interdikt, suspenderes eller ekskommunikeres gennem apostolske brevet, så de ikke fuldt ud og nøjagtig efter ordlyden kan gøre dette, men det ikke er almindelige klausuler, der pålægger dem det, så skal den slags forhindringer nævnes, og de, der er forhindret, skal fastholde holdepunkter, begrundelser og former, dernæst og hvis de bliver ordret indsået, således at den i det hele taget opholdes, så skal de regnes nærværende brev for udtrykkeligt. (????)
89 Nulli ergo omnino hominum liceat hanc paginam nostrae damnationis, reprobationis, rejectionis, decreti, declarationis, inhibitionis, voluntatis, mandati, hortationis, obsecrationis, requisitionis, monitionis, assignationis, concessionis, condemnationis, subjectionis, excommunicationis, et anathematizationis infringere, vel ei ausu temerario contraire. Si quis autem hoc attentare praesumpserit, indignationem Omnipotentis Dei ac Beatorum Petri et Pauli Apostolorum ejus se noverit incursurum. Det skal altså i det hele taget ikke være tilladt noget menneske at svække denne side med vor fordømmelse, bebrejdelse, forkastelse, dekret, erklæring, forhindring, vilje, pålæg, opfordring, indstændige bøn, krav, formaning, henførelse, indfømmelse, fordømmelse, underkastelse, ekskommunikation og forbandelse, eller i frækhed at vove noget modsat. Men hvis nogen prøver at lave den slags, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og de salige apostle Peters og Paulus' vrede. 
90 Dat. Romae apud S. Petrum anno incarnationis Dominicae Milesimo Quingentesimo Vigesimo. XVII. Kls. Julii. Pontificatus Nostri Anno Octavo.

    Visa. R. Milanesius.

    Albergatus.

    Impressum Romae per Iacobum Mazochium

    De Mandato S. D. N. Papae.
Et deinde Antuerpiae per Guilhelmum Vorsterman. 

Givet i Rom hos sankt Peter i år 1520 efter Herrens inkarnation. Den 17. juli. I vort pontificats ottende år. 
 
 
 
 
 
 

Trykt i Rom af Jacobus Mazochius. 

Efter hans højærværdighed pavens mandat. Og dernæst trykt i Antwerpen af Vilhelm Vorstermann. 

Noter:

n32: I JALB-udgaven står der faktisk 'consilio' og ikke 'concilio'. WA har den rette stavemåde.

n37: JALB-udgaven har slået nr 20 og 21 sammen, så der fra nu af forefindes en anden nummerering i dette manuskript. Det når derfor kun frem til 40 sætninger af Luther, der fordømmes. Jeg har valgt, for ikke at forvirre fuldstændig, at følge den nummerering, som WA bruger.

n54: Artiklen er sammensat af adskillige steder fra disputationen med Eck og andre steder fra. Se t-ecklut#24 (#10); eck-08#18;

n87: Merseburg