Emser mod An den Adel 5


taget fra Ludwig Enders: Luther und Emser, bind 1, side 72 til .

Tredie del: Fra art 14: Præsteægteskabet #1.

Luther-citater: #14. #24.

Tilbage til Emser07!
1 Auff dem viertzenden artickel von den gelubden der prister vnd yren meyden oder bey schlefferin Antwurt
        In disem artickel find ich nahet souil lugen, souil wort vnd dartzu nith schlechte sonder vnchristenliche grobe lugen, tzu vorderst die erst, do er saget, das die pfarrer nith gedrungen werden sollen, on ein ehelich weyb tzubleiben sonder mogen eins haben, wy sant Pauel schreibt .i. Timo. iij. vnd Ti. i. das ein bischoff ein man seyn sol, nur eins ehelichen weybs wolches kinder gehorsam vnd tzuchtig sein etc. (adel03#55
Svar på den fjortende artikel om præsternes løfter og deres piger eller bislåpersker. 
       I denne artikel finder jeg næsten ligeså mange løgne, som der er ord, og dertil er det ikke bare slette, men ukristelige grove løgne, først og fremmest den første, hvor han siger, at præsterne ikke skal være tvunget til at forblive uden ægtehustru, men har lov at have én, som Skt. Paulus skriver 1 Tim 3,2 og Tit. 1,6, at en biskop skal være en mand, kun have én ægtehustru, og at hans børn skal være lydige og tugtige, osv, 
In dem er dem heiligen Paulo seine wort felschlichen vorkert, damit er seiner lügen ein gestalt mach wie dan ouch gemelten spruch Pauli etzliche ketzer vor tausent yaren vorkeren wollen, vnd so hart daruber gehalten das sie keynen haben weyhen lassen, er hette dan vorhin weyb vnd kind, Sie haben esz aber nith mogen beharten, Sonder sint von den Christenlichen lerern kriechischen vnnd Lateinischen, die vns den vorstand Pauli des orts anderst auszgelegt mechtiglich tzu ruck triben, vnd vor ketzer erklert worden, von wolchen der heilig Jeronymus in epistola que incipit Multa in orbe monstra wider den ketzer Vigilantium also schreibt,  idet han fordrejer den hellige Paulus' ord på falsk måde, for at han kan give sine løgne en form, sådan som også for tusind år siden nogle kættere ville fordrejer Paulus' ord. De holdt så hårdt på det, at de ikke ville indvi nogen til præst, hvis han ikke først havde kone og børn, men de kunne ikke holde fast ved det, men de mægtigt drevet tilbage af de kristelige lærere, både græske og latinske, som udlagde Paulus' mening på dette sted for os på anden måde. Så blev de erklæret for kættere. Om dem skriver den hellige Hieronymus i det brev, der begynder Multa in orbe monstra, imod kætteren Vigilantius således: 
3  pfu der schanden sagt man doch wie das der ketzer auch etzliche bischoff auff sein seyten gebracht habe, wo man sie anderst bischoff nennen sol, die do kein diacken ader (73) prister wyhen wollen, sie sehen dan yre weiber mit schwangern leyb oder die kinder auff den armen tragen, So doch die kirchen in orient vnd egypten, sampt dem bepstlichen stul, alein die tzu clericen aufnhemen, die iunckfrawen sein, oder sich furhin der weiber, auch der ehelichen enthalten vnd keusch leben wollen hec ille.  Fy for en skam siger man dig, når kætterne endog har fået nogle biskopper over på deres side, hvis man ellers skal kalde dem biskopper, når de ikke vil indvi nogen diakon eller præst, før de ser deres koner med svanger mave eller med børn på armene, selv om dog kirkerne i orienten og Ægypten samt dem under den pavelige stol alene optager dem til kleriker, som er jomfruer eller som i forvejen har afholdt sig fra kvinder også ægtehustruer og vil leve kysk. Såvidt Hieronymus. 
4  Derhalben so ist der spruch Pauli do er schreibt ein bischoff sol sein ein man nur eins ehelichen weibs, vnd gehorsame tzuchtige kinder haben, weder also tzuuorstehen wie yn Vigilantius gedewt hat, noch also wie yn Luter ytzo vnd vor ym Wickleff vnd [I4b] Husz deuten haben wollen, namlich das einer der do bereit ein pfarrer oder bischof sey, nith gedrungen werden sol on ein eheweib tzu bleiben, vnd eine haben mog, Sonder als der heilig Chrisostomus vnd die andern Christenlichen lerer auszlegen, das er tzuuor, ehe dan er prister oder bischoff worden, nith mher dan eine gehabt, vnnd seine kinder wol getzogen hab.  Derfor skal man hverken forstå Paulis' ord, hvor han skriver, at en biskop skal være én kvindes mand og have lydige, tugtige børn, som Vigilantius har tydet dem eller sådan som Luther idag og Wickleff tidligere ville have dem tydet, nemlig sådan, at én, der gerne ville være præst eller biskop, ikke skulle tvinges til at forblive uden ægtehustru og godt måtte tage sig én, men sådan som den hellige Chrysostomus og de andre kristelige lærere udlægger det, at han forud for at han blev præst eller biskop ikke har haft mere end én, og at han har opdraget sine børn godt. 
5           Derhalben so ist hie tzu mercken, das die apostel ym anfang der kirchen (do noch weder praffen noch bistumb gestifft waren, vnd die geistlichen kein sonder einkomen oder enthalt hetten) nith alweg haben iunge oder ledige gesellen finden mogen, die do geistlich werden wolten, sonder ouch ausz der not betagte vnd eheliche menner dartzu nhemen vnd weyhen mussen, doch anderst nith, dan die, so wie Paulus sagt alein ein weib gehabt oder noch hetten, vnd sampt yren kindern eins guten leumden oder geruchtes weren.          Derfor skal man her lægge mærke til, at apostlene ved kirkens begyndelse (da der endnu ikke var oprettet præsteembeder eller bispedømmer og de gejstlige ikke havde nogen særlig indkomst eller indtægt) ikke altid har kunnet finde unge eller ugifte mænd, som ville være gejstlige, men også af nødvendighed måtte tage ældre mænd og ægtemænd dertil og indvi dem, dog ikke anderledes end at de, som Paulus siger, kun har haft én kone eller endnu havde det, og at deres børn havde et godt omdømme eller et godt ry. 
6           Wiewol sie nu die selben ym anfang nith so baldt mit gebotten dartzu gedrungen, sich yrer weiber vnnd ehelicher werck tzuenthalten, Noch dan so rieten sie ynen das gar getreulichen, ausz vil vrsachen, erstlich durch yr selbst eygen exempel, dan sie wie der heilig Jeronymus schreibt contra Jouiniamum li. i. ca. xvi. sich yrer weiber selbs ouch enthilten, wiewol er an eim andern ort sagt das keiner ausz den zwelffen ein weib gehabt dan Petrus, Die er ouch mit dem schiff vorlassen hab         Selv om de nu i begyndelsen ikke har tvunget disse så hårdt med bud til at afholde sig fra deres koner og de ægteskabelige gerninger, så tilråder de dem det alligevel ganske troværdigt af mange årsager, for det første gennem deres eget eksempel, for de har selv, som den hellige Hieronymus skriver imod Jovinianus, første bog kap 16, afholdt sig fra deres koner, selv om han et andet sted siger, at ingen af de tolv har haft en kone, undtagen Peter, han forlod hende dog med skibet (?). 
7  Czum andern das Christus tzu der keuszheit selbs ouch geraten Mathei .xix. do der die lobet vor die andern al, die sich selbs keusch halten vmb des reychs der hymel willen, Czum dritten ouch die (74) prister ym alten testament so die wuch an sie kam, das sie in der kirchen dinen solten, die selben zeit yr heuszer vnd weiber vorlassen, vnd tag vnd nacht ym tempel bleiben musten bis ir amptt ein endt het, Dann der Herr kein befleckten oder vnreynen zu seinem dinst haben wil, wie wir lesen, Mundamini qui fertis vasa domini Esaie .lij. ausz diszem Rat Christi vnd der heiligen apostel vortzigen sich gar vil yrer weiber der werck halben vmb gottes willen, wiewol sie nith dar- [Ki] tzu vorbunden waren, ym anfang der kirchen bis auff das grosse concilium Nicenum vngeferlich dreihundert vnd viertzig iar nach der gepurt Christi,  For det andet, at Kristus selv også har rådet til kyskhed, Matt. 19,12, hvor han fremfor alle de andre roser dem, der holder sig selv kysk for himmerigets skyld. For det tredie skulle også præsterne i det gamle testamente, når turen kom til dem, og de skulle gøre tjeneste i kirken, på samme tid forlade deres huse og deres koner, og dag og nat forblive i templet, indtil deres embedsperiode var slut. For Herren vil ikke have nogen beplettet eller uren til sin tjeneste, som vi læser: Rens jer, I, som bærer Herrens kar' Es 52,11. Ud fra dette råd fra Kristus og de hellige apostle har ganske mange draget sig tilbage fra deres kvinder, hvad den ægteskabelige gerning angår, for Guds skyld, selv om de ikke var forpligtede til det. Sådan var det fra kirkens begyndelse indtil det store Nikæa-koncil, omtrent tre hundrede og fyrre år efter Kristi fødsel. 
8  Wie wol nu in dem selben concilio von der keuscheit der prister vil gehandelt vnd von alen bischoffen beschlossen ward, das alle priester hinfuro keuszheit geloben vnd halten solten, das sie ouch alein muter oder schwester vnd kein vordechtig weib in yren heusern halten solten,  Selv om der nu på dette koncil blev behandlet meget om præsternes kyskhed og det af alle biskopper blev besluttet, at alle præster fremover skulle love kyskhed og overholde det, så de alene måtte have deres mor eller søster og ikke nogen fordægtig kvinde i deres huse, 
9 So blib doch dieser punct von den die bereyt eheweiber genomen vnd bey ynen hetten, ausz dem rat Paphnutij anstehen, bis auff den bapst Siricium vngeferlich .xxxx. iar darnach wie wir haben in c. Nicena dis. xxxi. welcher ausz der handlung gemelten conciliums vnd (als die Christenlichen lerer sagen) ausz eingebung des heiligen geystes ein gemein gebot durch die gantzen christenheit auszgehen liesz, das alle priester oder diacken die do ehelich waren, sich ehelicher werck mit yren weibern furthin enthilten, oder wo sie anderst gefunden, solten sie yres amptes vnd aller ehren entsetzt werden, welchs statut darnach durch den bapst Innocentium c. proposuisti dis. lxxxij vnd daneben ouch der Subdiacken halben durch den heiligen bapst Gregorium c. ante triennium dis. xxxi. vornawt worden.  så forblev dog dette punkt om dem, der allerede havde taget sig ægtehustruer og stadig havde dem hos sig, efter Pafnutius' råd ved magt, indtil pave Siricius omtrent 40 år senere, sådan som vi har det i kapitlet 'Nicena' distinktion 31, som ud fra omtalte koncils forhandlinger og (som de kristne lærere siger) ved indgivelse af Helligånden lod udgå et almindeligt bud om, at alle præster eller diakoner, som var i ægteskab, fremover skulle unddrage sig det ægteskabelige samkvem med deres koner, eller, hvis de blev befundet anderledes, skulle de fratages deres embede og al ære, hvilken statut derefter blev fornyet ved pave Innocentius, kapitel 'proposuisti', distinktion 82 og desuden også, hvad subdiakonerne angår af den hellige pave Gregorius, kapitlet 'ante triennium', distinktion 31. 
10        Wiewol nu die prister sich der weiber vngern vorzigen, vnd dem bapst das er sie dartzu dringen wolt, ein lange tzeit widerstrebten, Dan ich find in historien das noch vor vier hundert iaren vngeferlich in dem schweren scisma tzwischen dem bapst Gregorio .vij. vnd keiszer Henrichen dem vierden die teutschen bischoff vnd prister dem keiszer mherenteils darumb angehangen vnnd den bapst helffen voruolgen, das er ynen die weiber vnd beyschlefferin bey grossen peinen vorboten het         Ganske vist unddrog præsterne sig kun ugerne deres koner og modstod derfor længe paven, fordi han ville tvinge dem til det, for historien fortæller mig, at endnu for fire hundrede år siden, omtrent ved den tid, da det tunge skisma mellem pave Gregor den Syvendee og kejser Henrik den Fjerde fandt sted, sluttede den største del af de tyske biskopper og præster sig til kejseren og hjalp ham med at forfølge paven, fordi han til stor pine havde forbudt dem at have koner eller friller. 
11 Dan sie auff yrem vnkeuschen leben (75) also vorstarret waren, das gemeyn priesterschaft Mentzer bistumbs wy Lampertus in annalibus suis schreibt yren ertzbischoff, der sie gen erfurt auff ein tag vorsamelt vnd des bapstes gebot vorkundet (eyntweder die weiber oder die lehen vnd pfrunden zuuorlassen) vber das Rathausz hinab geworffen haben wolten, wer er nith da vor gewarnet worden,  For de var så forhærdede i deres ukyske liv, at det almindelige præsteskab i Mainz' bispedømme, sådan som Lampertus skriver i sine annaler, ville have smidt deres ærkebiskop ned fra rådhuset, hvis han ikke var blevet advaret om det, da han en dag havde kaldt dem sammen i Erfurt for at forkynde dem pavens forbud (enten måtte de forlade deres koner eller også måtte de forlade deres len og præbender). 
12 Nicht deszweniger haben die bepst, nith alein [Kib] ausz eignem zwang, sonder ouch ausz beschlus vil christenlicher concilien als Chartagenensis Laodicensis Toletani, Gangrensis vnd ander mehr, die sach endtlich behartet vnd darzu gebracht, Das in der gantzen Christenlichen kirchen (vor den kriechen wil ich hernach sagen) keiner, der ein eheweib hat prister diacken oder Subdiack werden mag Er vnd sie geloben dann beide ewige keuszheit, Welchs der bapst vnd die concilia, nith ausz dem teuffel wie Luter saget, Sonder ausz dem heiligen geist (wie der canon Erubescant xxxij. dis.) vnd ausz dem alten herkommen vnd exempel der apostel (wie der canon sagt, Cum in praeterito. lxxxiiij dis.) genomen haben, vnd das sey gesagt auff den spruch Pauli von denen die ym anfang der kirchen oder ein tzeitlang darnach eheweiber gehabt, tzuuor vnd ehe dann sie geweycht worden sint,  Ikke desto mindre har paverne endelig afsluttet sagen, ikke blot ud af egen tvang, men også ud fra beslutninger, taget af mange kristelige konciler, f. eks. Chartagensis, Laodicensis Toletani, Gangrensis og flere andre, og de har bragt sagen derhen, at der i hele den kristne kirke (om den græske vil jeg tale sidenhen) ikke er nogen, der har en kone, som kan blive præst, diakon eller subdiakon, uden at både han og hun aflægger løfte om evig kyskhed. Og det har paven og koncilerne taget ikke fra djævelen, som Luther siger, men fra Helligånden (som kanonnen 'Erubescant', dist. 32, siger) og fra gammel tradition og apostlenes eksempel (som kanonnen 'Cum in praeterito', dist. 84 siger), og dette er sagt på baggrund af Paulus' udsagn om dem, som i kirkens begyndelse eller en tid derefter i forvejen, og før de blev præsteviet, havde ægtehustruer. 
13       Das aber Luter sagt es mogen ouch die so ytzo pfarrer vnd prister sint weiber haben vnd sollen nith gedrungen werden on weiber zu bleiben, (adel03#60) das ist ein ketzerische lugen vnd nye erfaren, das eyner der bereyt prister gewest ein weyb hete nemen mogen, Dann es ist ein Christenlicher beschlus aller doctorn der Theologi libro quarto sententiarum dis. 37. vnd der Canonisten in canone Diaconus .xxvij. dis. das ein yeder der do eyne annhemet ausz der heiligen weyhung die man nennet ordines Maiores, inhabilis, das ist vntougenlich wirt sich furter tzuuorehelichen, vnd ob er ein weib mit der that nheme, heimlich oder offenlich, damitt sein stand vnd lehen vorwurckt hat, vnd nicht desz weniger dy selbig ehe manchtlosz vnd anbindig ist, wie wir lesen in dem gemelten canon Diaconus, et c. presbiter, xxviij dis. hiemit so wil ich disse lügen fliegen lassen vnd ein andere, her fur tzyhen. (76)         Men når Luther siger, at også de, der nu er sognepræster og præster må have koner og ikke skal tvinges til at forblive uden koner, så er det en kættersk løgn, og det er aldrig erfaret, at én, der allerede er præst, må tage en kone, for det er en kristen beslutning fra alle teologiske doktorer (bog 4 af sentenserne, dist. 37, og i kanonisternes kanon dist. 27, kap 'Diaconus') at enhver, der tager sig en kone, ud fra den hellige indvielse, som man kalder den store orden, er uegnet, det vil sige uduelig til yderligere at gifte sig, og at han, hvis man tager sig en kone gennem sin gerning, hemmelig eller offentlig, dermed har fortabt sin stand og sit len, og at ikke desto mindre dette ægteskab er magtesløst og ude af stand til at binde ham, som vi læser i den omtalte kanon 'Diaconus', og i kapitlet 'presbiter' dist. 28. Hermed vil jeg lade denne løgn fare, og fremover fremdrage en anden. 
14 Luter
        Dann bischoff vnd pfarrer ist ein ding, bey sanct Pauel wie das ouch sant Jeronymus bewert, aber die bischoff die ytzt sein, weist die schrifft nichtzt von, sonder sein von christenlicher gemein ordnung gesetzt, das eyner vber vil pfarr regire. (adel03#56
Luther: 
       For biskop og præst er ét og det samme hos Skt. Paulus, hvilket også Skt. Hieronymus beviser. Men de biskopper, der findes nu, kender skriften intet til, men de er indsat efter almindelig kristelig ordning, at én skal herske over mange præster. 
15 Emszer.
         Czweyerley lugen hat Luter hie aber tzusamen geflickt [Kij] Dann erstlich, wiewol nach der meynung Pauli vnd Jeronymi bischoff vnd pfarrer vortzeiten, in dem ein ding gewest, das die bischoff, dennach den mheren teil eyner nitt mher dan ein stadt vnder ym het, die pfar ampt selber auszrichteten als predigen, teuffen, meszlesen, das volck berichten vnd der gleichen, wie noch ein yeder bischoff ein pfarrer ist seynes gantzen bistumbs vnd alles das thon mag das ein pfarrer thut an seyner stat, So sint sie doch nith ein ding, also, das ouch herwiderumb ein yeder pfarrer ein bischoff sey, oder alles das thon mag, das ein bischoff thut, wy luter auch an andern orten saget, Es sey kein vnderscheidt, vnd hab ein yeder prister souil macht als bapst oder bischoff (adel01#30
Emser: 
        To slags løgn har Luther her flikket sammen. For det første: Selv om i gamle dage ifølge Paulus' og Hieronymus' mening biskop og præst var én og det samme i den henseende, at biskopperne, af hvilke størstedelen ikke havde mere end én by under sig, selv udførte præstegerningen, såsom at prædike, at døbe, at læse messe, at berette folket og den slags, ligesom jo stadigvæk en biskop i hele sit bispedømme er en præst og kan gøre alt, hvad en præst gør i hans sted, så er de dog ikke ét og det samme på den måde, at også omvendt enhver præst kan være en biskop, eller har lov til at gøre alt det, en biskop gør, som Luther siger andetsteds, at der ikke er nogen forskel, og at enhver præst har lige så megen magt som pave eller biskop. 
16 Dann der heilig Dionisius der tzu den tzeiten der apostel gelebt, vnd die ding alle von seynem meister dem heiligen paulo erfaren vnd beschriben hat, macht gar ein grossen vnderscheidt, in der kleydung in der salbung, in der macht, ampt vnd standes halben, Welchs alles von den aposteln ausz dem alten testament, do diser vnderscheidt tzwischen den obersten vnd den andern schlechten prister ouch gewest, genomen ist, wie Origenes betzeuget homelia .vi. super leuiticum, vnd Augustinus questione .xix. super eodem, So weyhen aleyn die bischoff oder obersten prister, den kresam ebt, ebtissin, kirchen, altar, prister vnd alle clerick, Wie das der brauch der Christenlichen kirchen von Christo bis auff den hutigen tag hergebracht vnd wir lesen dis. lxviij. c. quamuis,  For den hellige Dionysius, der levede på apostlenes tid og har lært og beskrevet alle ting fra sin mester, den hellige Paulus, opsætter en stor forskel [på præst og biskop], i klæder, i salvelse, i myndighed, i embedet og med hensyn til standen, hvilket altsammen af apostlene er taget fra det gamle testamente, hvor der også var denne forskel mellem den øverste og de andre almindelige præster, sådan som Origenes bevidner det, Homelia 6 over 3. Mosebog, og Augustin i spørgsmål 19, 'super eodem'. Således er det alene biskoppen eller den øverste præst, der indvier og salver abbeder, abbedisser, kirker, altre, præster og alle klerikere, sådan som den kristelige skik er blevet overleveret fra Kristus og indtil den dag o dag, og sådan som vi læser det i dist. 68 kapitlet quamvis. 
17 Luter kan mir aber nith ein buchstaben antzeigen, das ye kein pfarrer oder schlechter prister ein andern seins gleichen, ich schweige ein bischoff geweicht oder tzu weyhen macht gehabt het, Darum esz ein pur lauter lugen ist das bischoff vnnd pfarrer ein ding (77) sey, tzuuoran in dem fal daryn esz luter meint, das ist das ein pfarrer gleich szo mechtigk vnd so vil gewaltes hab als bapst oder bischoff, sonder sint die pfarrer allein der bischoff helffer oder stahthalter, vnd dannocht nith in allen dingen sonder mitt eynem gemessen bescheid, deren Sacrament vnd ampt so ynen beuolhen sint Luther kan ikke med så meget som et bogstav påvise, at enhver sognepræst eller simpel præst er indviet til at være lig med enhver anden, for ikke at tale om en biskop, eller har magt til at indvi. Derfor er det ren og skær løgn, da biskop og præst er ét og det samme, i hvert fald det det tilfælde, som Luther tænker på, det vil sige, at en præst er lige så mægtig og har lige så megen myndighed som en pave eller en biskop, men præsterne er alene biskoppernes hjælpere eller statholdere, og alligevel ikke i alle ting, men med en ufuldstændig fuldmagt over sakramentet og embedet, der er overladt dem. 
18 Dann es ist nith moglich, so weit sich die bischofflichen gebiet ytzo auszbreytten, Dass einu bischoff ann [Kijb] allen orten sein oder die ding alle selbs auszrichten mog, wo er anderst seynem standt vnnd den andern bischofflichen ampten gnug thon wil, Derhalben so schreibt Paulus .i. cor. i. mit allen die do anruffen den namen vnsers hern Jesu Christi in allen yren vnd vnsern steten, vber welches Jeronymus in annotationibus sagt. In allen yren vnd vnsern steten, das ist souil geredt das die prister das volck das ynen beuolhen wirt, regiren, nit alein vor sich selbst sonder ouch an stadt der apostel oder itzt der bischoff, die mher aufseher vnd vetter dann regirer gnent werden, welchs Paulus antzeiget, do er sagt .i. cor. iiij. vnd ob ir .x. tausent lermeister het, so habt yr doch nith vil vetter,  For det er ikke muligt, når nu de biskoppelige områder er så vidtstrakte, da en biskop kan være på alle steder eller selv kan udrette alt, hvis han ellers vil gøre tilstrækkeligt i sin stand og i de andre biskoppelige opdrag. Derfor skriver Paulus 1 Kor 1,2: 'sammen med alle dem, der påkalder vor heerres Jesu Kristi navn på deres sted og på vores sted'. Om det siger Hieronymus i 'annotationerne': På alle deres og vores steder, det betyder så meget som at præsterne skal styre det folk, der er dem betroet, ikke alene for deres egen skyld, men også i apostlenes sted eller nu i biskoppernes sted, de kaldes jo i højere grad opsynsmænd og fædre, hvilket Paulus giver udtryk for, hvor han 1 Kor 4,15 siger: Selv om I har ti tusind læremestre, så har I dog ikke mang fædre. 
19 Dan wie vill in eim bistumb pfarrer sint, so hat doch das gantze bistumb nith mher dan ein vater, das ist ein bischoff welchs ampt tzuuorderst ist vns tzu geperen durch die heiligen sacrament wy Paulus ouch da selbst sagt in Christo Jesu hab ich euch geporen durch das euangelium, Das aber die pfarrer mit geperen, mit tewfen, mitt predigen, thond sie als mithelfer, ausz beuelh vnnd an stadt der bischoff wie ytzgesagt, Derhalben ouch kein prister kein pfarr annhemen oder regiren mag, es werdt ym dan von dem bischoff vorhin beuolhen vnd nachgelassen.  For hvor mange præster der end er i et bispedømme, så har dog helt bispedømmet ikke mere end én fader, det vil sige, én biskop, hvis opgave først er at føde os gennem de hellige sakramenter, som Paulus også her selv siger: Jeg har født jer i Kristus Jesus ved evangeliet. Men at præsterne føder med, døber med, prædiker med, det gør de som medhjælpere, på befaling fra og i stedet for biskoppen som før sagt. Derfor kan heller ingen præste antage nogen sognepræst eller styre ham, undtagen det først befales og tillades ham af biskoppen. 
20        Czum andern ist es ouch nith war, das die schrifft nichtzit wis von disen bischoffen so ytzo sint (#14) dann es sein gleich bischoff yres ampts vnd standes halben wie ym anfang der kirchen gewest, das es aber der guter halb ein andere gestalt mit ynen hatt, das nhemet oder gibet dem bischofflichen stand gar nichtzit, vnnd haben die heiligen Apostel sampt yren nachkomen bepst vnd bischoffen von anfang der kirchen allweg gelt vnd grosse schetz gehabt die ynen gegeben worden vor sich selber tzugebrauchen vnd (78) andern dy des notturfftig mit tzu teiln actuum .ij. et .iiij. wie wir ouch leszen von sant Laurentio, das er nach dem tod des heiligen bapstes Sixti die schetz der kirchen auszgeteilt,        For det andet er det heller ikke sandt, at skriften ikke kender noget til de biskopper, som findes i vore dage, for de er lige så meget biskopper i embede og stand som de var det i begyndelsen af kirken, men at det, hvad godsejendom angår, har sig anderledes, det hverken tager eller giver noget til den biskoppelige stand, og de hellige apostle og deres efterkommere paverne og biskopperne har fra kirkens begyndelse altid haft penge og store skatte, som blev givet dem til eget brug og til at uddele til andre, hvis de var nødlidende, Apg 2 og 4. Sådan læser vi også om Skt. Laurentius, at han efter den hellige pave Sixtus' død uddelte kirkens skat. 
21 So hette der heilige Nicolaus den armen leutten ouch keinn golt in yr haus werffen konnen, wo er nichyt golt vnd gelt gehabt Dyweil aber vortzeiten do man ynen das gelt alles in die hend [Kiij] gab, etzlich ausz barmhertzihkeit (die kein masz hett) dasselbig alles auff ein mal vmb gottes willen, Die andern yren freunden oder ander sachen halb hinweg gaben vnd vorteten, das darnach sie vnd die in das gegeben hetten mangel leyden vnd der gots dienst fallen must, Hat die christlich kirch mit tzeytigem rat vorordent c. videntes et praecedente xij. q. i. das man ynen vor das gelt (damit sie das nith auf ein mal vorthon, vnnd was man stifft dester langwiriger bestendig bleib) ligende grundt vnd guter, vnnd yerliche tzins vnd renth gemacht Die sie nith mogen vorkeuffen noch vorandern oder mher da von auffheben dann die yerliche nutzung, welche sie dannocht vorpflucht sint, souil ynen yerlich daran vberbleibet, notturfftigen armen leuten mittzuteilen, Sed hic iam queritur inter dispensatores vt fidelis quis inueniatur. (1 Kor 4,2)  Og derfor ville den hellige Nikolaus heller ikke have kunnet kaste guld ind i husene til de fattige mennesker, hvis han ikke havde haft guld eller penge. Men eftersom man før i tiden, da man gav den alle pengene i hænderne, nogle af barmhjertighed (som ikke kendte nogen måde), men altsammen på én gang for Guds skyld, de andre gav eller donerede for deres venners skyld eller af andre årsager, så at bagefter de selv og dem, de havde givet til, led mangel og gudstjenesten måtte aflyses, så gjorde den kristne kirke det, at den med timelig vedberåd hu forordnede (i kapitel videntes et praecendente 12, spørgsmål 1), at man først skulle sørge for penge til jord og gods (for at de ikke på én gang blev bortødslet, og man havde noget til desto bedre at holde stifterne vedlige) og betale årlig rente og landgilde. Og de penge måtte de ikke sælge eller ændre eller hæve mere af, end det årlige afkast, som de stadig var forpligtet på, hvad der blev til overs pr år, kunne de uddele til værdigt trængende menneske. For det kræves af husholdere, at de skal findes tro. 
22          Die schrifft nennet ouch die Bischoff vnd thut meldung von inen, an vil orthen nemlich psal. cviij. sein Bistumb wird nemen eyn ander, (n22) So sagt Paulus 1. timoth. iij. welcher eyn Bistum beger der beger ein gut werck So schreybet Gotefridus in expositione sua praeclara super Paulus i. Cor. xij. vber die wort Got hat seiner kirchenn gegeben etzliche Apostel, das sint itzo (sagt er) die Bischoff yre nachkomen, Etzlich propheten die tzukunfftige ding sagen, Etzliche regirer als die pfarrer die man ouch auff den hutigen tag nennet Rectores ecclesiarum, Etzliche mithelffer als die andern gemeynen pristern die do helffen mesz leszen predigen, beichthoren touffen vnd was ein ieder kan oder vormag, welcher keiner vorgebens in der kirchen sonder all einn geistlichenn corper machen,        Skriften nævner også biskopperne og melder om dem på mange steder, nemlig Sl 109,8, lad en anden overtage hans bispedømme. Og sådan siger Paulus 1 Tim 3,1: Den, der begærer et bispedømme, begærer et godt arbejde. Og således skriver Gotfred i hans højst klare forklaringer over Paulus 1 Kor 12,27 over ordet om, at Gud har givet sin kirke nogle som apostle, det er, siger han, i dag biskopperne, deres efterfølgere, nogle som profeter, der kan tale om kommende ting, nogle som ledere, f. eks. præsterne, som man i vore dage kalder kirkens rektorer, nogle som medhjælpere f. eks. de andre almindelige præster, som hjælper med at læse messe, prædike, høre skriftemål, døbe og hvad enhver nu kan og formår, og det er altsammen ikke forgæves i kirken, men alle udgør ét åndeligt legeme. 
23 cWie kan dann Luter sagen das die schryfft nichtzit von den Bischoffen wisse, die itzo sint, wiewol, ob wyr ouch gar kein schrifft von ynen hetten, Der alte brauch der Christenlichen kirchen, von der tzeit (79) der Apostel bis auff disen tag, Lutern billich erinnern solt, bischofliche hochwird nicht so gar von der ersten einsetzung ausztzuschliessen, dan ab sie gleich nicht also volkomenn oder heilig alls Martinus oder Nicolaus (wie sie dann auch tzu der selben tzeyt nith alle gleich gewest) Szo sint sie doch dannocht rechte [Kiijb] warhafftige bischoff haben gleich den standt, namen, gewalt vnd macht in der christenlichen kirchen tzu binden vnd tzu entbinden den yr vorfarn die heiligen apostel gehabt haben, welcher nachkomen vnd stadthalter sie sein .xxi. dis. in nouo. xxxv. dis. ecclesie. et lxviij. dis, quorum vices.  Hvordan kan da Luther sige, at skriften intet kender til de biskopper, der findes nu? Selv om, hvis vi slet ikke havde haft nogen skrift om dem, så ville dog den gamle tradition i den kristne kirke, fra apostlenes tid til denne dag, med rimelighed minde Luther om, at biskoppelig højærværdighed slet ikke kan udelukkes fra den første indstiftelse, for selv om de ikke er lige så fuldkomne som Martinus eller Nicolaus (og det har de da dengang ikke alle været), så er de dog rette, sande biskopper, har ganske den samme stand, det samme navn, den samme myndighed og magt i den kristne kirke til at binde og løse, som deres forfædre, de hellige apostle, har haft, for deres efterkommere og statholdere er de. Dist 21, in novo. dist. 35 ecclesie og dist 68. quorum vices. 
24 Luter
       Also lernen wir ausz dem apostel klerlich, das in der christenheit solt also tzughan das ein yeglich stadt ausz der gemein, ein gelerten frommen burger erwelet dem selben das pfarr ampt befilhe, vnd in von der gemein erneret etc. (adel03#57
Luther: 
      Sådan lærer vi af apostelen klart, at i kristenheden skal det gå sådan til, at enhver by af menigheden skal udvælge en lærd, from borger, overdrage ham prædikenembedet og ernærede ham af menigheden, 
25 Emszer
       Disen pickardischen grubenheimerischen punct hab ich ym in dem ersten teil gnugsam vorlegit, (emser05#10) vnd clag hie nichtzit mher, dann das Luter so ein vnuerschempte lugen auf den heiligen Paulum thon magk, der doch an keynem ort den leyen sondern den bischoffen Tito Timotheo vnd andern wie obermeldt beuolhn die stedt mit pristern zubesetzen, Luter kan ouch mit keinem buchstaben antzeigen, das die leyen ye den geringsten clerick ich schweig ein priester (als ein pfarrer sein muss) gemacht oder tzu machen gehabt hetten, er wol vns dann an die Pickart weissen bey denen pfarrer vnd Sawhirten ein ding ist, 
Emser: 
      Dette pighardiske punkt, der hører hjemme i undergrunden, har jeg gendrevet tilstrækkeligt i første del. Her vil jeg ikke klage over andet end at Luther vover at påstå, at den hellige Paulus skulle være kommet med en så uforskammet løgn. Paulus har dog ikke nogetsteds befalet lægfolket, men biskopperne Titus, Timotheus og andre, som nævnt ovenfor, at de besætte byerne med præster. Luther kan heller ikke med noget bogstav bevise, at lægfolk har gjort eller har haft myndighed til at gøre den ringeste kleriker, endsige da en præsteviet person (og en sådan må jo en sognepræst være), hvis han da ikke vil henvise os til pigharderne, hos hvem sognepræster og svinehyrder er ét og det samme. 
26 Luter
        Do ist nu der Romisch stul ausz eigen frevel dreyn gefallen, vnd ein gemein gebot darausz gemacht, vorboten dem pristerstandt ehelich tzu sein, das hat yn der teuffel geheissen, wie sant Pauel .i. Timoth. iiij. vorkundigt Es werden komen lerer die tewfels ler lringen, vnd vorbiten ehelich tzu werden etc. (adel03#58)
Luther: 
       Så faldt det den romerske stol ind af egen frækhed at lave et bud derudaf, og de forbød præsterne at gifte sig; det er djævelen, der har befalet dem det, som Skt. Paulus forudsiger 1 Tim 4,3: Der skal komme lærere, der bringer djævlelære og forbyder at gifte sig osv. 
27 Emszer
       Hie stecken aber drey oder vier lugen auff eym hauffen, (80) Dann die weil erstlich, der heilig Dionysius in libro de ecclesiastica Jerarchia capitulo quinto bey den tzeyten der Apostel geschriben hat, Das die tzufierung vnd niderbiegung vor dem gotlichen altar der ihenen dy sich weyen lassen, ad ordines Maiores, bedeut das sie inen fursetzen tzu prysterlicher volkomenheit, Dem hochsten Got, nicht alein mit worten sonder ausz gantzem vorstant vnd herzen eyn keysch [K4] rein leben tzufuren, 
Emser: 
       Her fremkommer der tre eller fire løgne på én gang. For for det første af den grund, at den hellige Dionysius i bogen om det kirkelige hierarki, kapitel 5 fra apostlenes tid har skrevet, at det, at de, der skal indvies til den større orden, føres hen foran det guddommelige alter, og dèr skal knæle ned, betyder, at de overfor den højest Gud sætter sig for at ville leve i præstelig fuldkommenhed, at de ikke alene med ord, men af deres hele forstand og hjerte, vil føre et kysk, rent liv. 
28 Wie das ouch, das grosse concilium Nicenum, do doch wie Lutter selber bekennet kein Bapst bey geweszt, beschlossen hat, vnd wie ich obenangetzeygt, eyn gemeyner beschlus ist der gantzen Christenlichen kirchen, das von anfang der kirchen, kein prister oder diacken eynn weyb nhemen mogen, Sonder so bald durch empfahung der weich inhabilis dartzu worden, Wie kan dann der vorlogen Monch, sagen das dy Romischen bepst ausz eigen freuel ein gebot daraus gemacht haben? Oder was kan man gutz hiraus leszen dann alein eyn vorstockten vorfluchten neyd vnd gram wider den heiligen Romischen stul den er an keinem blat vngestochert bleiben laszt.  Sådan som også det store Nikæa-koncil, hvor Luther selv indrømmer, at der ikke var nogen pave til stede, har besluttet, og som ovenfor anført er det en almindelig beslutning for hele den kristne kirke, at fra kirkens begyndelse har ingen præst eller diakon måttet tage sig en hustru, men er så snart han har fået indvielsen blevet inhabil dertil. Hvordan kan da denne forløjede munk sige, at de romerske paver har gjort et bud ud af det af egen frækhed? Eller hvad godt kan man læse ud heraf, andet end en forstokket, forbandet misundelse mod den hellige romerske stol, som han på intet blad lader være uden at stikle til den. 
29         Czum andern die weill Got durch Moysen, den pristern des alten testaments drowen lassen, wo sie die heilygen ding mit vnreinen befleckten henden anruren, wurden, sie des todes sterben mussen, vnnd durch den Propheten Malachie ij. saget, er wol die befleckte, vnreine brot die sie ym opfern nicht von inen annhemen, vnd der canon Erubescant xxxij. dis. meldet das aus dem vrteil des heiligen geistes den pristern keuscheit eingebunden sey, wie kan dann der ketzer sagen, das der teuffel den Bepsten eingegeben hab, den pristern tzuuorbieten ehelich tzu seyn? Ja man finde der narren mer, die wo sie neben den geystlichen pfrunden vnd gutern auch Eheweyber haben mochten, alle prister werden vnd keiner mher arbeiten wolt.            For det andet, fordi Gud gennem Moses har ladet præsterne true med, at hvis de rørte de hellige ting med urene, tilsmudsede hænder, så skulle de lide døden, og igennem profeten Malakias, kap 2, siger han, at han ikke vil modtage de tilsmudsede, urene brød, som de ofrer til ham, og kanonnen Erubescant, dist. 32 melder, at præsterne efter Helligåndens dom er bundet til at leve i kyskhed, hvordan kan så denne kætter sige, at djævelen har indgivet paverne at forbyde præsterne at leve i ægteskab? Ja, man vil nok finde mange af den slags narrer, for hvis præsterne ved siden af den gejstlige præbende og det gejstlige gods også måtte have ægtehustruer, så ville alle være præster og ingen ville mere arbejde. 
30         Czum dritten so will Luter Paulus hie aber felschlich glosirn vnd den spruch do er saget wie etzlich vorbieten wurden Ehelich tzu werden auff den Bapst deuten, Der nyemant tzwinget on ein weib tzubleiben, dann die so sich durch empfahung der weich freywillig darein geben. Derhalben diszer spruch Pauli nicht hie her tzutziehen, Wie in Lutter bey dem har tzihet, szonder auff die ketzer, (81) Jouinianum, Faustum, vnd ander die den Ehelichen stand in der gemein gar vnd gantz verdamen wolten, Wolchen Augustinus vnd Jeronymus yr ketzerey gnugsam vorleget vnd beweyst haben (Wie ouch Paulus selber schreybet) das der Ehelich stand one sund, vnd in der gemeyn nicht tzuuorbieten ist, [K4b] Wolches sie aber von den leyen vnd nicht den geweichten gemeint haben wie yre bucher klerlich auszweisen.         For det tredie vil Luther her udlægge Paulus forkert og tyde det sted, hvor han siger, hvordan nogle vil forbyde ægteskab, om paven. Men han tvinger ingen til at leve uden kone, andet end dem, som ved at modtage indvielsen frivilligt går ind under det. Derfor kan man ikke trække dette ord herhen, sådan som Luther trækker det ved året, men det må forstås om kætterne Jovinianus og Faustus, og andre, som ville fordømme ægtestanden i det hele taget i menigheden. Dem har Augustin og Hieronymus i tilstrækkelig grad tilbagevist, og de har bevist (som også Paulus selv skriver), at ægtestanden er uden synd og ikke må forbydes i menigheden. Men de forstod det om lægfolket og ikke om den indviede stand, sådan som deres bøger klart udviser det. 
31 Luter.
        Do durch leider so vil yamers erstanden, das nicht tzuertzelen ist, vnd hat dadurch vrsach geben der kriechischen kirchen sich abtzusundern etc. (adel03#59
Luther: 
       Derigennem er der desværre opstået så megen jammer, at det ikke er til at sige, og derigennem er der givet den græske kirke årsag til at skille sig ud, 
32 Emszer.
        Ich find in der schrifft wol, das den lewten vil plag vnd iamers erstanden ist ausz der vnkeuscheit als den siben Mennern Sare, Raguelis tochter Thobie .vi. Den tzweien alten vnkeuschen Richtern mit Susanne Danielis .xiij. Sodome vnd Gomorre sampt den andern stedten. Genesis .xix. 
Emser: 
      Jeg finder ganske rigtigt i skriften, at der er opstået megen plage og jammer ud fra ukyskheden, såsom de syv mænd til Sara, Rakels datter, Tobits bog 6,; de to gamle ukyske dommere med Susanne, Daniels bog kap. 13.; Sodoma og Gomorra, 1 Mos 19, og andre steder. 
33 Ich findt aber nyndert das es Got ye entgegen gewest, oder die lewt gestrafft hab, vmd der ksyscheit willen, Das du aber das mit den kriechen beweysen wilt, do kerest du gleych dem wagen das hinder herfur, Dann darumb das die kriechen das gebot voracht die kirchen tzertrent, vnd sich selbs abgesondert, haben sie, wie die Christenlichen lerer schreyben, tzuuoran Bonauentura (dem ich gar vil mher gleub dann dir) orstlich das keyserthumb, darnach ouch den glauben vorloren, das sie ytzo mheren teils dem turcken dinen mussen,  Men jeg finder intetsteds, at det nogensinde har været imod Gud, eller at han har straffet folkene, for de var kyske. Men når du vil bevise det med grækerne, så vender du vognen med bagenden forrest. For det er jo fordi grækerne har foragtet budet, har adskilt kirken og udsondret sig selv, at de, som de kristne lærere skriver, først og fremmest Bonaventure, som jeg tror mere på end på dig, har mistet først kejserdømmet, derefter også troen, så de nu for største delen må tjene tyrkerne. 
34 Czum dritten haben sie ouch seydher der selben tzeit kein gelerten man mher gehabt, der was sonders geschriben het, als die alten Origenes, Chrisostimus, Athanasius, Nazianzenus vnd ein michel teil, die al mit dem Romischen stul keuscheit gelobet, geraten, vnnd so hart daruber gehalten das Origenes vnd etzlich ander ynen selber auszgeschnitten haben, vnd darumb so bleib nu doheymen mit deynen krichen, die (nit alein der vnkeuscheit halben, sonder das sie gleich wie du, ouch gern in keller fallen gern sect parthey vnd schismata machen wie (82) Paulus selber von ynen geschrieben hat) (1 Kor 1,10ff) deynes geblutes vil bey yn haben For det tredie har de også siden den tid ikke mere haft nogen lærd mand, der har skrevet noget særligt, sådan som de gamle har gjort, Origenes, Chrysostomus, Athanasius, Gregor af Nazianz og enkelte andre, der alle, i lighed med den romerske stol, har rost kyskheden, tilrådet den, ja, holdt så hårdt på den, at Origenes og nogle andre har kastreret sig selv. Så derfor kan du godt blive hjemme med dine grækere, som har meget af dit blod i sig (ikke alene, hvad ukyskheden angår, men også på den måde, at de ganske som du, også gerne falder i kælderen og danner sekter, partier og skismer, som Paulus selv har skrevet om dem). 
35 Luter
        Ich las hie anstehen, bapst, bischoff, stiffpfaffen vnd monch, die Gott nicht eyngesetzt hat, Ich wil reden von dem pfarrer standt, (adel03#62
Luther: Jeg vil her ikke tale om pave, biskop, stiftelsespræster og munke, som Gud ikke har indstiftet. [Hvis de har pålagt sig selv en byrde, så må de også selv bære den. Nej,] jeg vil tale om den præstestand, [som Gud har indsat]
36 Emszer.
      [Li] Hie ist die orste lugen das Got bischoff vnd bepst nicht eingesetzt hab, so doch Paulus saget actuum .xx. sehet euch eben vor, vor euch vnd ewr volk, vber welchs euch der heilige geist gesatzt hat tzu bischoffen etc. Wo nu der heilig geist die bischoff vber das volck setzt, so mus entweder der heilig geist nith Got sein, oder Luter liegen, das Gott die bischoff nith eingesetzt hab, 
Emser: 
        Her er den første løgn, da Gud ikke har indsat biskopper og paver, skønt dog Paulus i Apg 20,28 siger: Se jer dog for, for jer og jeres folk, over hvilket Helligånden har sat jer som biskopper osv. Hvis Helligånden ikke har indsat biskopperne over folket, så må enten Helligånden ikke være Gud eller Luther lyve, når han siger, at Gud ikke har indsat biskopperne. 
37 Es liget ouch macht daran ob gleich Paulus die wort ouch tzu den andern pristern geredt hat, als dann tzu mal die Eltisten al vor ym vorsamelt waren, Dann in der schrifft werden die bischoff offt prister vnd, herwiderumb die prister bischoff genant wie ouch Jeronymus saget ab Rusticum, sie sint aber darumb nith ein ding, sonder haben gar ein weyt vnderscheidt wie ich oben gnugsam vorklert hab. (#15 Der ligger heller ingen vægt på, om Paulus samtidig har tale disse ord til de andre præster, eftersom alle de ældste var forsamlede foran ham, for i skriften bliver biskopperne ofte kaldt præster og omvendt præsterne ofte kaldt biskopper, som også Hieronymus siger til Rusticus, men de er ikke af den grund ét og det samme, men der er stor forskel på dem, som jeg ovenfor har forklaret tilstrækkelig klart. 
38         So sint die Thumhern, oder stiftpfaffen (als er sie nennet) ouch nit vom teuffel herkomen, Sonder gleych wy Moises sibentzig ausz den alten bey ym het die ym das volck halfen regiren vnd ausz den beuelh Gotes mit ym auff den bergk Sinay auffstigen Exodi .xxiiij. Also sint die Cardinel dem bapst, vnd die Thumhern den bischoffen an die seyten vorordent, domit sie mit yren Rat hilff vnd beystand, die sachen der Christenlichen kirchen vnd yrer stifft (tzuuoran die gross vnd wichtig sint) dester statlicher handeln vnd regiren mogen, Von den monchen wo die herkomen, ist vor gesagt, (emser07#69       Således er domherrerne, eller stiftpræsterne, som han kalder dem, heller ikke kommet fra djævelen, men ligesom havde halvfjerds af de gamle hos sig, der hjalp ham med at styre folket og på Guds befaling steg med ham op på Sinai bjerg, 2 Mos 24,1, sådan er kardinalerne forordnet til at stå ved pavens side, og domherrerne ved biskoppernes side, så at de hjælper og bistår dem med deres råd, så at de kan behandle og styre den kristne kirkes og deres stifts sager desto stateligere. Om munkene, hvor de kommer fra, er der talt tidligere. 
39        Das aber Luter meynt den pfarrern solten billicher weyber tzugelassen werden dann den anndern Dartzu sag ich, das ynen solchs vil weniger gepurt, dann den andern, Vrsach, das sie mher dann die andern mit den heiligen Sacramenten vmbgehen, vnd alle stund bereit sein mussen, Wann man sie dartzu vorder oder beruffe, Dieweil dann (83) Paulus ouch den leyen gesagt das sie sich tzu der tzeit des gebetes oder dinst Gotes, yrer weiber enthalten sollen .i. Cor. vij.         Men når Luther mener, at sognepræsterne med større rimelig skal have lov til at have koner end de andre, så svarer jeg, at det sømmer sig for dem meget mindre end for de andre. Grunden er, at de omgås med de hellige sakramenter mere end de andre og hvert øjeblik må være parat, når man kræver eller kalder på dem. Derfor har Paulus da også sagt til lægmændene, at de når de vil bede eller forrette gudstjeneste, skal afholde sig fra deres koner, 1 Kor 7,5. 
40 Wie ouch die prister ym alten testament thon musten, Vnd aber die pfarrer teglich nith aleyn mit dem gebet sonder ouch mit der heiligen mesz vnd den sacramenten vmbgehen, so mussen oder sollen sie ouch teglich von weybern reyn vnd vnbefleckt sein, Vnnd das ist eben die vrsach Origenis homelia [Lib] xxiiij. super numeros, do er spricht, die weil die prister schuldig dem hern teglich vnd on vnderlas tzu opfern ein reynes gebeth, vnd tzu seinem dinst ewig vorbunden, so sollen sie ouch billich tzu ewiger keuscheit vnd reynikeit vorpflucht sein, wolches vns die apostel, Ob sie es gleich wol ym anfang nith so baldt geboten, nicht deszweniger in yren schrifften gnugsam tzuuorstehen geben haben. hec ille.  Sådan skulle også præsterne i det gamle testamente gøre. Men sognepræsterne skal dagligt ikke blot omgås bønnerne, men også den hellige messe og sakramenterne, og så må eller skal de også daglig være rene og ubesmittede af deres koner. Og netop det er årsagen, som Origenes nævner i sin prædiken over 4 Mos, hvor han siger, at fordi præsterne er skyldige dagligt og uden afbrydelse at ofre Herren en ren bøn og er evigt forbundet til hans tjeneste, så er det også rimeligt, at de er forpligtet til evig kyskhed og renhed. Og selv om apostlene straks i begyndelsen ikke påbød det så strengt, så har de ikke desto mindre i deres skrifter i tilstrækkelig grad givet os at forstå det. Såvidt Origenes. 
41 Luter
       Weiter Rat ich wer sich hinfurt weyhen lasset, tzur praff oder ouch sust, Das er dem bischoff in keynen weg gerede keuscheit tzu halten vnd halt ym entgegen, das er solich gelubd tzu vordern gar kein gewalt hab. (adel03#64
Luther: 
       Videre tilråder jeg, at den, der fremover lader sig vie til præst eller til noget andet, han skal på ingen måde love biskoppen at overholde kyskhed; og han kan holde op imod ham, at han slet ikke har nogen ret til at kræve et sådant løfte
42 Emszer.
       O du tewfelischer ratgeb vnd gifftige schlang, wer gibet dir solche ret ein, wider deyn muter die heilige Christeliche kirchen, dann Asmodeus der teuffel der vnkeuscheit, dann so du Scotum so wol gelesen als du dich romest, hettest du vngetzweyfelt bey ym gefunden .li. iiij. sententiarum. dis. xxxvij. questione vnica, Das eyner der ein weyhen ex ordinibus Sacris emphahet, oder an sich nhemet, darnach kein weib tzu der ehe nhemen kan, 
Emser: 
      O du djævelske rådgiver og giftige slange, hvem indgiver dig den slags råd imod din mor, den hellige kristne kirke, hvem andre end Asmodeus, ukyskhedens djævel, for hvis du havde læst Scotus lige så meget som du praler af det, så ville du uden tvivl hos ham havde fundet (det står i bog 4 af sententiariet, dist. 37, spørgsmål unica), at én, der modtager en indvielse fra de hellige ordener, eller tager den på sig, derefter ikke kan tage sig en hustru til ægte, 
43 Nith darumb das, das gelobd der keuscheit dem heiligen orden essentialiter wesenlich oder selbstendig anhange, dann dy orientischen lassen sich weyhen vnd thon kein gelubd, Sonder darumb das dy christeliche kirch, von anfang, einen ytzlichen der, der selbigen weych eyne annhemet, vntougelichen gemacht sich darnach tzuuorehelichen,  ikke af den grund, at løftet om kyskhed i særlig grad eller væsentligt eller i sig selv hænger sammen med den hellige orden, for de orientalske lader sig indvi og aflægger ikke noget løfte, men af den grund, at den kristne kirke fra begyndelsen gjorde enhver, der antog denne indvielse, uduelig til noget fremtidigt ægteskab. 
44 Es sol ouch niemant die kirchen darumb beschuldigen oder sprechen, das sie yn damit ann seiner freiheit oder rechten vorkurtze, Dann die (83) Christenliche kirche, tzwinget niemandt sich tzu weihenlassen, szo hat sie yr gebot vorhin gnugsam vorkundigt, Derhalben welcher darnach ein weih [weib] annhemet, der beclage nith die ordnung der kirchen, sonder sich selber hec ille. Horest du, du giffte schlang, das deyn rat ein nullitet vnnd thorheit ist, Dann ob der bischoff das gelubd ouch nymmer vorderte vnd eyner der sich weyhen laszt, ad ordines maiores, auch gar nichtzit gelobte, noch kan oder mag er kein weib nhe- [Lij] menn von wegen des heiligen ordens denn er tzuuor frey vnd vngetzwungen angenomen,  Der er heller ikke nogen, der skal bagtale kirken eller sige, at den dermed indskrænker deres frihed eller ret, for den kristne kirke tvinger ingen til at lade sig ordinere, og den har i forvejen forkyndt sit bud tilstrækkelig tydeligt, og den, der derfor bagefter tager sig en hustru, han skal ikke anklage kirken, men sig selv. Såvidt Scotus. Hører du, du giftige slange, at dit råd ikke kan lade sig gøre og er dumt. For selv om biskoppen ikke engang fordrede løftet og én lod sig ordinere til den højere stand, heller ikke aflagde løfte om nogetsomhelst, så kan eller må han ikke tage sig nogen kone på grund af den hellige orden, som han tidligere frit og utvungent tilsluttede sig. 
45 Ob du nu Scotum vorwerffen woltest, als du pflegest, so hor den canonem Diaconus .xxvii. dis. also lautende, Wo ein diacken so man in weyhen wil tzuuor protestirte, er konde nith keuscheit halten, sol man yn nith ordinirn, Schweiget er aber gar still dartzu, laszt sich weyhenn, vnnd wil darnach orst einn weyb nhemen, so sol er seins ampts entfrombdet werden vnd sich des clericates mussigen, hec ibi.  Og hvis du nu forkaster Scotus, som du plejer at gøre, så hør kanonnen 'Diaconus' dist. 27, der lyder sådan: Hvis en diakon, når man vil ordinere ham, protesterer, at han ikke kan overholde kyskheden, så skal man ikke ordinere ham, men hvis han tier stille med det og lader sig ordinere, og først derefter vil taget sig en kone, så skal han afsættes fra sit embede, og ikke mere tilhøre klerikerne, såvidt dette sted. 
46 In welchem canon Der heilige bapst Martinus dem falschen rat Martini Luters ausz gotlicher vorsehenheit lang vorkomen vnd erklert, ob ouch eyner in empfahung der heiligen weyhung gantz stilschwig, vnd kein gelubd der keuscheit vorhiesse, noch musz er sich eintweder der weych oder weybs nhemens vortzeyhen. Darum yr liben frundt vnd bruder, die sich hinfuro weyhen lassen wollen, gedenckt nith das yr mit dissem iudas Rat vorkomen, oder den heyligen geist betriegen mögt, Sonder volget eintweder der Christenlichen kirchen vnd fusztritten der lieben alten vetter, Oder so yr euch nith getrawet tzuenthalten, So lasset lieber die weich faren, dann yr ym ehelichen stand vil eher selig werden mogt dann dye prister, die sich mit vnehelichen weybern selber schwerlich vordammen.  I denne kanon er den hellige pave Martin i kraft af guddommeligt forsyn kommet Martin Luthers falske råd i forkøbet og har forklaret, at selv om én, der modtog den hellige ordination, helt tav stille og ikke aflagde noget løfte om kyskhed, så må han alligevel enten trække sig tilbage fra ordinationen eller konen. Derfor, kære venner og brødre, I, som fremover vil lade jer ordinere, tænk ikke på at tage forbehold med dette Judas-råd, eller på at bedrage Helligånden, men følg enten den kristne kirke og de kære gamle fædres fodspor, eller, hvis I ikke tror, at I kan være afholdende, så lad hellere ordinationen fare, for I vil snarere kunne blive salige i ægtestanden, end de præster vil blive det, som svarlig fordømmer sig selv med uægteskablige kvinder. 
47 cLuter.
      Musz man aber oder wil sagen, wie etzlich thon quantum fragilitas humana permittit so dewte ein ytzlicher die selben wort frey negatiue, id est non promitto castitagem den fragilitas humana non permittit, caste viuere etc. (85) (adel03#65
Luther: 
       Men hvis man må eller vil sige, som nogle gør: Såvidt menneskelig svaghed tillader, så skal man frit tolke disse ord i negativ retning, det vil sige: jeg har ikke lovet cølibat; for 'den menneskelige svaghed' tillader ikke at, man lever i cølibat,
48 Emszer
       Danck hab meyn Theologus, das ist der Christenliche man des gleichen als etzliche sagen in vierhundert iaren nit gewesen der die prister leret den bischoffen die weych abtzuliegen, Die weiber yr menner tzubetriegen, Vnd die iungen gesellen yren vetern das gelt ausz dem beutel tzu stelen vnd den freyen weibern geben, Die weil niemant keusch leben kan, Ja du bist nith ein doctor der Theologei sonder einn meister der buberey vnd hurerey, Dann wann es vnmoglich [Lijb] einem menschen keusch tzu bleiben, Wie sint dann so vil tzarte Junckfrawen keusch bliben, die doch von natur bloder dann die menner? 
Emser: 
      Hav tak, kære teolog, her har vi den kristne mand, hvis lige, som nogle siger, man ikke har set i fire hundrede år, som lærer præsterne at lade biskoppernes ordination ligge, lære konerne at bedrage deres mænd, og de unge fyre at stjæle penge ud fra deres fædres lomme og give det til de frie kvinder, eftersom ingen kan leve kysk. Ja, du er ikke doktor i teologi, men i skurkeri og horeri. For hvis det er umuligt for et menneske at forblive kysk, hvordan det så være, at så mange sarte jomfruer er forblevet kyske, de skulle dog ifølge deres natur være svagere end mændene? 
49 Oder warumb hat Christus vnd die Apostel vns das geraten, denen doch wol bewust gewest das wir nith engel sonder fleisch vnd blut seyen, Das du aber merckest, das es nith vnmoglich, wo man sich mit ernst darumb annhemen wil, So hor was der heilig Chrisostomus der nith ein romanist sonder ein kriech gewest da von sagt, super epistolam ad hebreos .xvij. do er also spricht,  Eller hvorfor har Kristus og apostlene tilrådet os det, de skulle dog vel have været klar over, at vi ikke er engle, men kød og blod. Men for at du kan mærke, at det ikke er umuligt, hvis man for alvor tager opgaven på sig, så hør, hvad den hellige Chrysostomus, som ikke var romanist, men græker, siger derom, 'Om hebræerbrevet', 17, hvor han siger: 
50 Man musz nith sagen Ich kans nit halten, vnd den schopffer beschuldigen, Dann hat er vns so blod geschaffen, das wir es nith halten konnen, so ist die schuldt sein, Warumb sagen dann etzlich wir vormogen es nith. Die doch billicher sprechen, wir wollen nit. dann wan sie aleyn wolten sie vormochten es wol. Wiewol der wil on das werck, ouch nit gnug ist. Die weil wir dan Got tzu eynem helffer vnd mirarbeiter haben, so sehen wir aleyn das wir den willen dartzu geben vnd daneben, das werck frisch angreiffen, vnd vns vmb die sach muhen so ist vns nichtzit vnmoglich hec ille.  Man må ikke sige: Jeg kan ikke overholde det, og anklage skaberen. For har han skabt os så svage, at vi ikke kan overholde det, så er det hans skyld. Hvorfor siger da nogle, at vi ikke formår det? Det skulle dog snarere sige, vi vil ikke overholde det. For hvis de bare ville, så kunne de også godt, selv om viljen uden gerningen heller ikke er nok. Men fordi vi nu har Gud som hjælper og medarbejder, så skal vi alene tage os af, at vi har viljen dertil og dertil gå frisk til gerningen, og anstrenge os for sagen, så er der intet, der er os umuligt. Såvidt Chrysostomus. 
51 Dergleichen schreiben ouch Augustinus li. ij. de adulterinis coniugijs, Ambrosius de virginitate, vnd Eraszmus von Roterdam in seinem Christenlichen Riter gar mit hoflichen worten, wolchen ye mher tzu gleuben dann Lutern der so ein vormessene lugenn von ym schreiben darff es sey eim menschen nith moglich keusch tzu leben, das doch vil heiden moglich gewest, die von Christo kein hilff noch beystand gehabt,  Det samme skriver også Augustin i sin anden bog 'de atulterinis coniugiis', Ambrosius 'de virginitate' og Erasmus af Rotterdam i sin bog om den kristne ridder med høviske ord, og det må man tro mere end Luther, der skriver en så fræk løgn om ham, at det ikke er muligt for et menneske at leve kysk, hvilket dog har været muligt for mange hedninger, der ikke fik hjælp eller bistand fra Kristus. 
52 Derhalben so wil ich nith glouben das sant Vlrich die epistel gemacht hab, die man nawlich in seynem namen gedruckt, vns als sie sagen i holand gefunden hat, angesehen orstlich sein heilig (86) keusch leben, Czum andernn, das der stilus oder gedicht vnsern getzeyten enlicher ist dan sant Vlrichs tzeyten,  Czum dritten das man sie vngetzweiuelt vor langest in seim stifft tzu Augspurg ehe gefunden het dann in holandt, Czum vierden das einer lugen gleich ist das sant Gregorius auf ein mal mher dan sechs tausent kinder heupter in eim tuch gefunden haben sol. wie die epistel meldet, dann wo wolten den pristern souil kin- [Liij] der herkomen sein,  Derfor vil jeg ikke tro, at Skt. Ulrich har skrevet det brev, som man for nylig har trykt i hans navn, og som de siger er fundet i Holland, når man ser på, først hans hellige kyske liv, for det andet, at stilen eller skrivemåden mere ligner vor tid end Skt. Ulriks tid, for det tredie, at man uden tvivl for længe siden ville have fundet, snarere i hans stift i Augsburg end i Holland, for det fjerde, at en løgn, der ligner den, er, at Skt. Gregorius på én gang skulle have fundet mere end seks tusind barnehoveder i et klæde, som epistlen melder, for hvordan skulle præsterne have fået fat i så mange børn. 
53 Doch ob gleich sant Vlrich die epistel gemacht het, er von denen geschriben die tzuuor weiber genomen ehe sie prister worden, das man die selbig tzur keuscheit nith dringen solt, vnd nith von denen die bereit geweycht vnd durch empfahung der weych keuscheit tzuhalten gewilliget vnd angenomen hetten, damit wil ich die selb epistel ouch vorantwurt haben,  Dog, selv om Skt. Ulrich har skrevet brevet, så skriver han om dem, der har taget sig hustruer før de blev præster, at man ikke skal tvinge dem til kyskhed, og ikke om dem, som allerede er ordineret og ved modtagelsen af præstevielsen har indvilget i at overholde kyskheden og antaget den. Dermed vil jeg også have svaret på dette brev. 
54 Luter. 
       Man findt manchen frommen pfarrer, dem sust nyemandt kein tadel geben mag, dann das ehr gebrechlich ist, vnd mit einem weyb tzu schanden worden, Welche doch beyde alszo gesynnet sein, in yres hertzen grund, das sie gern wolten immer bey einander bleiben, in rechter Ehelicher treu, wann sie nur das mochten mit guttem gewissen thon, ob sie ouch gleich die schand musten offentlich tragen. Dise tzwey sein gewiszlich vor Got ehelich. (adel03#67
Luther: 
      Man finder mangen from præst, som ellers ikke giver anledning til nogen dadel, bortset fra at han er svag og er blevet til skam med en kvinde; men de er begge sådan sindet i deres hjerters grund, at de gerne vil blive hos hinanden til stadighed i en ret ægteskabelig troskab, hvis de kun kunne gøre det med god samvittighed; omend de må bære deres skam offentligt, de to er med sikkerhed i Guds øjne ægtefolk. 
55 Emszer.
        Das ist gewiszlich erlogen, Dann wo dem also, so weren (mit tzucht tzu reden) alle huren vnd buben ehelich, wolche all tzu mal also gesynnet sein das sie ausz yrs hertzen grund gern wolten ymmer bey einander bleyben, vnd fragten nicht darnach es wer schand oder sund, wie man singet In eternum domine huren vnd buben scheyden sich nymmer mer, Vnd das nicht alein in rechter Ehelicher trew, sonder noch will mit grossern trawen, Dann mancher thut oder leidet von eyner bubin wegen, das er von seins Ehelichen gemalhes wegen nymmer mer thet oder duldet, Wie sich des Juno beclager vbern Jupiter, in Hercule furente, 
Emser: 
       Det er med sikkerhed løgn. For hvis det var tilfældet, så ville, med tugt at melde, alle horer og horkarle være ægtefolk, for de er altid sådan sindet, at de i deres hjerters grund gerne altid ville forblive hos hinanden, og de spurgte ikke efter, om det var skammeligt eller om det var synd, som man synger: I evighed, herre, horer og horkarle skilles aldrig ad. Og det ikke alene i ret ægteskabelig trofasthed, men med vilje med stor tillid, for mangen én handler imod eller finder sig i noget fra en hores side, som han aldrig mere villegøre eller finde sig i fra sin ægtehustrus side. Sådan beklager Juno sig over Jupiter, i 'Hercules furentis', 
56 Es macht sie aber weder die traw noch die lieb die sie also vnordenlicher weisz tzusamen tragen, vor Got (87) eheliche, die weil sie wider die ordnung der christenlichen kirchen tzu hauffen komen vnd in sunden bey einander vorharren, tzuuoran die prister mit yren beyschlefferin, wolchen die heiligen apostel selbs ein canonem gesetzt haben, das ein prister der sich ausserhalbs der ehe mit weibern vormische, seins ampts entsetzt werden sol, wie wir lesen .c. presbiter. lxxxij. dis. Wiewol das concilium doselbst dispensirt, mit denen die gnugsame busz dar- [Liijb] rumb vnd die weiber von yn thon. Men hverken troskaben eller den kærlighed, som de på uordentlig måde sammen bærer, gør dem ægtefolk overfor Gud, fordi de kommer sammen imod den kristne kirnes orden og fremturer i synd sammen med hinanden, især præsterne med deres friller, om hvilke de hellige apostle selv har skrevet en kanon, at en præst, der kommer sammen med kvinder udenfor ægteskabet, skal afsættes fra sit embede, som vi læser det kap. presbyter, dist. 82, selv om koncilet selv dispenserer overfor dem, der har gjort tilstrækkelig bod og har forskudt deres hustruer. 
57  Nu wil Luter nit das sie die von yn thon oder rew vnd leyd daruber haben sollen sonder billichet ynen yr boszheit, vorwenet vnnd sterckt sie auff ein falsche ehe, Derhalben ich nith vnbillich in meyner vorred gesagt, Das er der meister einer ist von denen der Apostel geschriben, dasz sie tzu disen letsten tzeiten, sund frey erloben, den gehorsam der Christenlichen kirchen ab werffen, vnd das volck yemerlich betriegen vorraten vnd vorkauffen wurden .ij. Petri .ij. (emser04#40 Nu vil Luther ikke, at de skal forskyde dem eller have anger eller smerte derover, men han billiger deres ondskab, forkæler og bestyrker dem i deres falske ægteskab. Derfor var det ikke urimeligt, at jeg i min fortale sagt, at han er én af de lærere, om hvilke apostelen har skrevet, at de i disse sidste dage frit tillader synden, afkaster lydigheden mod den kristne kirke, og jammerligt bedrager folket, så det bedrages og bortsælges. (2 Pet. 2,14f). 
58 Dann es kan ein yeder abnhemen, wo das den pfaffen erleubt, so must es ye den leyhn ouch nith vorboten werden, tzuuoran do tzwey ledige bey einander woneten ausserhalb der ehe, dadurch der ehelich stand voracht, vnd ein yeder liber frey dann mit dem band der ehe vorhafft sein wurd, ausz wolchem gut tzu mercken ob Luters naw vnd frombde ler, oder der alten scholastici des heiligen Thome, Bonauenture, vnd der andern christenlicher vnd der erbarkeit mher gemesz sey,  For det kan enhver tage ved lære af, når det er tilladet præsterne, så kan det ikke være forbudt enhver lægmand, først og fremmest, at to ugifte lever sammen uden at være gift, hvorved ægtestanden foragtes, og enhver hellere vil være fri end bundet med ægteskabets bånd. Heraf kan man godt finde ud af, om Luthers nye og fromme lære, eller den gamle skolastiske lære fra den hellige Thomas, Bonaventura og de andre lærere, er mest kristelige og mest i overensstemmelse med ærbarheden. 
59 Luter
        Vnd hie sag ich, das, woe die so gesynt sein, vnd also in ein leben komen, das sie nur yr gewissen frisch erredten, er nhem sie tzum ehelichen weib, behalte sie, vnd leb sust redlich mit yr, wie ein ehelich man, vnangesehen ob das der Bapst, wil oder nith wil, Es sey wider geistlich oder fleischlich gesetz etc. (adel03#68
Luther: 
       Og her siger jeg, at, hvor de er sådan sindet og er kommet ind i et sådant liv, at de frimodigt skal redde deres samvittighed, så han tager hende til ægte, beholder hende og iøvrigt lever redeligt sammen med hende som en ægtemand, uanset, om paven vil eller ej, og uanset om det er imod gejstlige eller kødelige love. 
60 Emszer
        Ach du Armer blinder mensch, wie fallest du von eyner sund in die ander, ye lenger ye teuffer, vnd steygt deyn bosheit wie ein wachsender bach, der sich ausz mherungk der wasser ye lenger ye weiter auszgeusset, Vorhin hast du den geistlichen geraten wie sie die bischoff betrigen vnd (88) ynen dye weich abligen sollen, ytzo lerest du geistlich vnnd weltlich nith aleyn die bischoff sonder auch den bapst vnd die christenlichen kirchen tzubetriegen vnd das sacrament der heyligen ehe dieplichen ab tzu stelen
Emser: 
       Ak, du arme, blinde menneske, du falder dog fra den ene synd over i den anden, jo længere, des dybere, og din ondskab stiger, som en voksende bæk, som ud fra den stadige vandtilførsel udgyder jo længere, jo mere. Før rådede du de gejstlige om, hvordan de skulle bedrage biskopperne og aflyve sig indvielsen, nu lærer du, hvordan de skal bedrage gejstligt og verdsligt, ikke blot biskopperne, men også paven og den kristne kirke, og hvordan de hemmeligt skal frastjæle det hellige ægteskabs sakramente. (?)
61 In welichem du ouch sonder zweiuel wider Got der den ehelichen stand selber auffgesatzt schwerlich sundigest Dann sundiget Anania vnnd Saphyra in den heiligen geist, das sie den aposteln ein wenig tzeitlicher guter ab tzogen, Wie vil schwer sundigest [L4] du wider Got, dem du so Vill selen abtzihen wilt, durch deyn falsche ler Heri synder du også svarligt og tvivler imod Gud, der selv har oprettet den ægteskabelige stand. For synder Ananias og Safira imod Helligånden, fordi de overfor apostlene har lagt en smule timeligt gods til side, (Apg 5,1-11) hvor meget alvorligere synder så ikke du imod Gud, som du vil drage så mange sjæle bort fra med din falske lære. 
62  Ja du lerest nith gewissen tzuerredten, sonder lose gewissen tzu machen Nicht auffrecht vnd offentlich zu handeln szonder dieplich vnd heimlich tzu dem sacrament der heiligen ehe tzu greyffen (wie die ketzer al ir sachen in winckeln auszrichten wollen) das doch die christenlich kirch verboten vnd nith vmb sust die hochtzeiten vorhin dreymal offentlich auszruffen, vnd darnach mit aller herligkeit pfeyfen lauten und wirtschafften voltzihen laszt, dann was erlich ist mag wol an das licht komen, vnd darff sich vor niemant schemen, wer aber nit tzu der rechten thut sonder hinden ein wil gehn, Der ist ein dieb vnd ein schalck wie Christus sagt Jo. x.  Ja, du lærer ikke at redde samvittigheder, men at gøre samvittighederne løse, du lærer ikke at handle opret og offentligt, men i det skjulte og hemmeligt at gribe til det hellige ægteskabs sakramente (sådan som kætterne vil udrette alle deres sager i det skjulte), hvilket dog den kristne kirke har forbudt og ikke omsonst forud for bryllupperne annoncerer tre gange offentligt, og derefter med al herlighed lader piberne lyde og festlighederne udføre, for hvad der er ærligt, må vel komme for lyset og behøver ikke skamme sig for nogen, men den, der ikke gør det rette, men vil gå ind ad bagdøren, han er en tyv og en skalk, som Kristus siger, Joh 10,1. 
63 Das du aber hiemit nicht aleyn den bapst oder die christenlichen kirchen sonder ouch Gott selber vorachtest so hor wie Paulus spricht .i. Thess. iiij. Ir wisset was ich euch vor gebot geben hab durch den Herren Jhesum, Dann das ist der wil gotes, namlich ewer heiligung, das ir euch enthalt von vnkeuscheit, vnd ewer itzlicher sein gefesz, das ist sein corper, besitz in heilikeit vnd ern, Dann got hat vns nicht geruffen tzu vnreynikeit, sonder tzu heiligung Darumb wer dise ding voracht der vorachtet nith ein menschen, sonder Got, hec Paulus ad litteram, (n63 Men for at du kan blive klar over, at du hermed ikke alene forargter paven eller den kristne kirke, men Gud selv, så hør, hvad Paulus siger 1 Thess 4,2-4. 7f: 'I véd, hvilke bud jeg har givet jer ved Jesus Kristus, for det er Guds vilje, nemlig jeres helligelse, at I afholder jer fra ukyskhed, og enhver besidder sit kar (det er sit legeme) i hellighed og ære, ... for Gud har ikke kaldet os til urenhed, men til helligelse. Derfor, den, der foragter disse ting, foragter ikke et menneske, men Gud. Såvidt Paulus, ordret gengivet. 
64 Horest du, du vnreyner doctor, das man in disem fal nith aleyn den bapst sonder got voracht, Der den ehelichen stand selber auffgesatzt hat, nith das er in der finsternisz geschehen sol, sonder offentlich am tag als ein werck des lichts, vnd wiewol christus gesagt Mathei .xix. was Gott tzusamen gefuget hab sol der mensch nith scheiden (adel03#73) So sagt er doch nith von denen die der teuffel durch vnehelich fleischlich begird vnnd lieb heimlich tzusamen kuppelt, als die prister vnd yre beyschlefferin, vnd alle die so sich (89) ausserhalb eyner offentlichen Christenlichen ehe vormischen, von wolchen der apostel saget das yr keiner das reych gottes eingehen oder besitzen wirt, Gal. v. Hører du, du urene dokter, at man i dette tilfælde ikke blot foragter paven, men Gud, som selv har indstiftet ægtestanden, ikke for at det skal ske i mørke, men det skal ske offentligt ved dagslys som en lysets gerning, og selv om Kristus har sagt (Matt 19,6), at hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille, så siger han det dog ikke om dem, som djævelen hemmeligt har koblet sammen gennem uægteskabeligt, kødeligt begær og kærlighed, som præsterne og deres friller, og alle dem, som kommer sammen udenfor et offentligt, kristent ægteskab. Om dem siger apostelen, at af dem skal ingen indgå i Guds rige eller blive arving til det. Gal 5,19ff. 
65       Derhalben so wil ich hie alle meine mitbruder getrulich vorwarnt haben, das sie sich eben vorsehn vnd hutten vor deyner ketzerischen ler, domit sie nith dort das himelreych, [L4b] vnd hie yre geistlichen lehen mutwillig vorschertzen, Dann das die so bereyt geweyhet sint weder weyber nhemen noch haben mogen, ist oben gnugsam bewert,          Derfor så vil jeg her have, at alle mine medbrødre troligt skal være advaret, så de tager sig i agt og passer på overfor din kætterske lære, hvorved de hisset ikke opnår himmeriget, og her forskertser deres gejstlige indtægt, for at de, der frivilligt er blevet ordineret, hverken må tage sig eller have koner, er tilstrækkelig bevist ovenfor. 
66 Ob aber einer so durstig, vnd sich deyner ler nach, mit der that, vorehelichte heimlich oder offentlich, mitt seyner kochin oder andern, der merck was ym neben vorlust seiner armen sel, ouch tzeitlichs schadens vnd vnrates darausz volgen mag, dann orstlich committirt er ein nulli, vnnd ist dy selb ehe vnbindig muss ouch die so er genomen widerfaren lassen, text et glo. in ver. dimittere. c. i. extra de cle. coniug. ad idem qui cler. vel ro. ca. i. et ij.  Men hvis én er så tørstig, så han følger din lære med sin gerning og hemmeligt eller offentligt gifter sig med sin kokkepige eller med en anden, så  skal han bide mærke i, hvilke timelige skader og tab der kan følge deraf, ud over, at hans arme sjæl går fortabt, for for det første indgår han i noget, der intet er, dette ægteskab har ingen bindende karakter, og han må også igen lade den pige fare, som han har taget på denne måde, se tekst og forklaring til 'in ver. dimittere', kap. 1 'extra de cle. coniug. ad idem qui cler. vel ro., kap. 1 og 2. 
67 Czum andern so vorwurckt er damit sein geistlich lehn, ampt vnd standt des er entsetzt werden soll c. diaconus .xxvij. dis. et c. presbiter xxviij. dis. Czum dritten so felt er so bald mit der that in den schweren ban vnnd ist de facto excommunicatus clementina Eos de consang. et assi. List er dann daruber mesz so wirt er ouch tzum vierden irregularis, Darumb so sehet euch eben vor yr lieben bruder, das euch nith, so euch Luter vorwent er wol euch helffen, mher entholffen werd, von ewern pfrunden, stenden, seel ehr vnd gut, dann es ist nye keinem wol gelungen, der die gebot Gotes vnd der Cristenlichen kirchen vorachtet hat  For det andet så forskertser han dermed sit gejstlige len, embede og stand, som han skal afsættes fra, kapitlet diaconus dist. 27, og kap. presbiter dist. 28. For det tredie ifalder han med det samme med sin gerning det tunge ban og de facto ekskommunikeret. Clementing eos de consang. et assi. Hvis han derudover læser messe, så bliver han også for det fjerde en irregulær. Derfor, kære brødre, se jer godt for, at I ikke, når Luther forsikrer jer, at han vil hjælpe jer, snarere skal blive hjulpet af med jeres præbende, stand, sjælsære og gods, for der er ingen, der er sluppet godt fra at foragte Guds og den kristne kirkes bud. 
68 Ob es aber gut wer das die christenliche kirch, den pristern hinfurt weyber erloubte, oder ob sie des in der gemein macht het (dann mit eintzel personen mag etwan ausz vrsach dispensirt sein) das bedarff eins weitern bedenckens vnd hohern vorstandes dann ich hab, dann das man sagen wil es haben ouch die prister ym alten testament weiber gehabt, das ist nichtzit geredt dann was waren die Judischen sacrament, dy die selben prister handelten, gegen vnsern Sacramenten dem fronleichnam, oder bocks blut gegen dem blut Christi?  Men om det ville være godt, at den kristne kirke fremover ville tillade præsterne at tage sig hustruer, eller om de i menighederne ville have myndighed til det (for med enkeltpersoner kan der ud fra en begrundelse dispenseres) det kræver en yderligere undersøgelse og en større forståelse end jeg er i besiddelse af, for når man siger, at også præsterne i det gamle testamente havde hustruer, så har det ikke noget at betyde, for hvad var de jødiske sakramenter, som disse præster havde med at gøre, imod vort sakramente med Kristi legem, eller hvad er bukkes blod mod Kristi blod? 
69 Dartzu so mocht ausz dem gantzen iudischen volck keyner prister werden, dann aleyn ausz dem geschlecht Leui. (90) Derhalben damit dasselbig geschlecht nith absturbe so lang bis der recht prister Christus geborn wurd, musten sie wol weiber nhemen, Die weil aber itzo bey vns Christen das pristerthumb nith mher auff die fleischlich geburt oder aleyn auff ein geschlecht, Sonder auff die geistlich geburt des tou- [Mi] ffes gestalt ist vnd ausz allen geschlechten, volckern vnd getzungen ein yeder, der do sust dartzu geschickt vnnd lust dar tzu hat ein prister werden mag, so ist nith von noten das wir priester weiber haben, vnd stirbt das pristerthumb (das hinfurt nith mher erblich ist) darumb nith ledig, Wie ym alten testament geschehen wer wo sie nith weiber gehabt hetten, doch so wil ich disse ding alle (als die mir tzu hoch sint) einem tzukunfftigen concilio (sich weyter darumb tzubekommern) heimgestalt haben.  Desuden måtte ingen anden blive præst af hele det jødiske folk end dem af Levi stamme. Derfor, for at denne stamme ikke uddøde, indtil den rette præst, Kristus, var født, havde de lov til at tage sig hustruer. Men eftersom nu hos os kristne præstedømmet ikke mere er indstiftet på den kødelige fødsel eller alene på én stamme, men på den åndelige fødsel i dåben, og fordi enhver fra alle stammer, folk og tungemål kan blive præst, om han ellers er skikket dertil og har lyst dertil, så er det ikke nødvendigt, at vi præster har hustruer, og præstedømmet (der fremover ikke mere er arveligt) uddør ikke af den grund, sådan som det ville være sket i det gamle testamente, hvis de ikke havde haft hustruer. Dog vil jeg lade alle disse ting, som er mig for høje, hjemfalde til et fremtidigt koncil, så kan det bekymre sig yderligere derom. 
70 Luter
       Wer den glouben hat solichs tzu wagen der volge mir nur frisch, ich wil yn nith vorfuren. (adel03#70
Luther: 
      Den, der har troen til at vove den slags ting, han skal kun frimodigt følge mig, jeg vil ikke forføre ham.
71 Emszer
       Ey nu volge dir der wietende teuffel ann meyner stadt, Mir ist ausz grundt meines hertzen bitterlich leidt das ich ausz torheit meiner iuget gefallen vnd nith tzu vor abgestelt hab, das doch abgestelt sein musz es stehe kurtz oder lang, es sey vns lib oder leid, thuen es gern oder vngern, Solt ich mich dan erst in weiter ferlicheit geben, Das wil ich mit der hulff gotes nymmer mher thon, ouch keinem nymmer mher raten Es wurde dann von der Christenlichen kirchen geortert vnnd tzugelassen, (n71) daruber volge dir wer do wil, ich hab meyner pristerlichen vnd christenlichen pflucht gnug gethon, das ich sie getraulich da vor gewarnet hab. 
Emser: 
        Ej, lad den rasende djævel følge dig til min by. Det gør mig indtil mit hjertes inderste bitterlig ked af det, at jeg faldt i min ungdoms dårskab og ikke for længe siden afstod fra det, der dog måtte afstås fra, var det kort eller langt, var det kært eller ej, blev det gjort gerne eller ugerne. Skulle jeg så nu begive mig ind i yderligere farer, det vil jeg med Guds hjælp aldrig mere gøre, og heller ikke nogensinde råde nogen til, hvis det da ikke af den kristne kirke blev forordnet og tilladt. Men følg dig, hvem der vil, jeg har i tilstrækkelig grad gjort min præstelige og kristne pligt, derved at jeg troligt har advaret derimod. 
72 qui derinde perit sibi pereat quoniam volens sciensque perit: et relicto verbo vite hereticorum blateramenta sequitur, auersusque a montibus eternis montes suspicit coagulatos ac induratos Endtlich, tzuuorlegung der losen argument vnd vrsachen so Luter tzu sterck seiner falschen ler hie angetzeiget, also lautende, (91)  Den, der derefter vil gå fortabt, lad ham gå fortabt, eftersom han gør det med vilje og viden. Han lader livets ord ligge og følger kætternes vrøvl. Han vender sig bort fra de evige bjerge og søger hen til de stivnede og forhærdede bjerge. Og til sidst citerer jeg, for at fremlægge de løse argumenter og begrundelser, som Luther her optegner for at styrke sin lære. De lyder sådan: 
73 Luter
       Es kan ye nith ein ieglicher pfarrer eins weibs mangeln nit alein der gebrechlicheit Sonder vil mehr des hauszhalten halben (adel03#71
Luther: 
       Det er jo ikke enhver præst, der kan undvære en kvinde, ikke alene på grund af svagheden, men også på grund af husholdningen.
74 Emszer
        Es konnen weder pfarrer noch ander prister, die tzum teil von wegen ires gesindes, tzum teil von kranckheit wegen ires leibs hauszhalten mussen, der weiber wart vnd pfleg geraten, Es sol sie ouch, dy weil sie nith offentlich mit der [Mib] that begriffen, als wan sie kinder miteinander hetten, nyemant darumb vordencken, dann was do heimlich vnd nit offenbarlich ist, hat die kirch nith tzurichten, sonder wirt aleyn Got vorbehalten wie der canon erubescant, von dem meldet .xxxij. dis. 
Emser: 
       Det kan hverken sognepræster eller andre præster, som dels på grund af deres tyende, dels på grund af deres legemes svaghed må have en husholderske, altså give sig ind under kvinders omsorg og pleje. Det er der heller ingen, der skal fortænke dem i, sålænge de ikke offentligt giver sig af med gerningen, såsom når de får børn med hinanden, for hvad der er hemmeligt og ikke åbenbart, det har kirken ikke noget at dømme for, men det er alene forbeholdt Gud, som kanonnen 'erubescant' dist. 32 melder om det. 
75 Derhalben so mogen die leyen nicht sprechen (wo anderst kein offenbar tzeichen vorhanden) das ynen die prister ergernis geben mit yren kochin, sonder nhemen sie ynen die ergernis selber, vnd richten das, das in tzu richten nith tzustendig sonder vorboten ist luce vi. Das aber luter denn Bapst hye beschuldiget er thu gleich als einer der strou vnd feur tzusamen legte, vnd wolt vorbieten, sie sollen nith mit inen fallen. (adel03#71) Also mocht er ouch woll Gott beschuldigen, das er leib vnd sell tzusamen gefugt vnd vns dannocht vorbotten nith tzusundigen, so doch das fleisch der sel nith weniger vrsach gibet tzu sunden, dann ein weib eim man,  Derfor må lægfolk ikke sige (hvis der ikke er noget tydeligt tegn forhånden) at deres præster giver dem forargelse med deres kokkepige, men de giver selv anledning til forargelse, når de dømmer det, det ikke tilkommer dem at dømme, men er dem forbudt, Luk 6,37. Men når Luther her anklager paven for, at han handler som én, der lægger strå og ild sammen og vil forbyde dem at falde i synd med hinanden, så skulle han ligesåvel anklage Gud for, at han har føjet legeme og sjæl sammen og alligevel forbudt os at synde, eftersom jo kødet ikke giver sjælen mindre årsag til at synde, end en kvinde en mand. 
76 Es beschuldigen ouch die Corinthier Paulum vnd barnabam das sie weiber mit ynen vber land fureten, wolchem Paulus antwurt .i. Cor. ix. Sollen wir dann nit macht haben sie mit vns tzufuren als Petrus vnd ander, Vber welche wort Jeronymus sagt in libro annotationum das es nith yre eheweiber sonder ander matronen waren dy inen von wegen der grossen wunderwerck nach uolgeten vnd yn dineten,  Korintherne anklager også Paulus og Barnabas for at de fører kvinder med sig rundt omkring, og det svarer Paulus på 1 Kor 9,5: Har vi ikke ret til at føre hende med os ligesom Peter og de andre. Om dette ord siger Hieronymus i 'liber annotationum', at det ikke var deres hustruer, men andre kvinder, som fulgte og tjente dem på grund af de store anstrengelser. 
77 Darumb so ist es nith naw das weiber den pristern dinen, Wo aber einer mitt seiner dinerin beruchtiget wirt vnd die sach offentlich an tag kommet, das sie es nith lougnen mogen, sollen die prelaten straffen, aber nith vmb gelts willen, sonder wie das con- (92) cilium Basiliense auszweiset sessione vicesima, vngetzweifelt wo dem nachgegangen, es wurden nith souil prister weib vnnd kinder haben vnd vil ergernis ausz dem mittel hinweg genomen.  Derfor er det ikke noget nyt, at kvinder tjener præsterne. Men hvis én bliver besnæret af sin tjenerinde og sagen kommer offentligt frem, så de ikke kan nægte det, så skal prælaterne straffe, men ikke ved hjælp af penge, men som Basel-koncilet foreskriver i den tyvende session, utvivlsomt fordi de slutter, at der ikke ville være så mange præster, der har kone og børn og megen forargelse fjernes (?). 
78        Czum andern das Luter sagt der bapst hab es nith macht tzu vorbieten, als wenig als essen, trincken, vnnd den naturlichen auszgang, (adel03#72) das ist ein stinckende gleichnis vnd Luter hie gar ein grober lerer, Dann er machet kein vnderschidt vnder den dingen die an vnserm freyen willen han- [Mij] gen als keuscheit, gehorsam, vnd alle ander tugenten, vnd den dingen darzu vns die not dringet, dy weder gehorsam gebot noch gesetz erleyden kan,           For det andet siger Luther, at paven ikke har magt til at fbrbyde det, lige så lidt som til at forbyde, at man må spise, drikke og have den naturlige afgang. Det er en stinkende sammenligning og Luther er her en meget grov lærer. For han gør ikke forskel mellem de ting, som er lagt hen til vores fri vilje, såsom kyskhed, lydighed, og alle andre dyder, og de ting, som nøden tvinger os til, som hverken kan tåle lydighed, bud eller lov. 
79 Darumb so wil ich dis stinckend argument faren lassen, dann ich oben gnugsam beweiszt das es nith aleyn des bapstes sonder ouch der gantzen christenlichen kirchen gebot ist, wer nu dem gewalt der kirchen widerstehet, der widerstehet ouch der ordnung gotes wie sant Pauel spricht Ro. xiij.  Derfor vil jeg lade dette stinkende argument fare, for jeg har ovenfor i tilstrækkelig grad bevist, at det ikke blot er pavens bud, men hele den kristne kirkes bud. Den nu, der modsætter sig kirkens magt, han modsætter sig også Guds ordning, som Skt. Paulus siger Rom 13,1ff. 
80         Das dritte argument darin er sagt, wo ein ehelich stand angefangen wurde, des bapsts gesetz nith mher gelten, mochte sein, wann der bapst vnd die bischoff das nachlieszen vnd dartzu stilschwigen quia error cui non resistitur approbatur. lxxxiij. dis. error Ich wil mich aber nicht vorsehen das es geschehen werd.         Det tredie argument er dèr, hvor han siger, at når den ægteskabelige stand er begyndt, så gælder pavens lov ikke mere. Måske, hvis paven og biskopperne lod det stå og tav stille dertil, [ville det være sandt], for en fejl, som man ikke vender sig imod, godkender man, dist. 83, kap. error. Men jeg vil gøre mit til, at det ikke sker. 
81 Also meyn ich Luter hab sich wol geloszt, vnd sey gelogen gnug auff ein artickel. Noch find ich orst am endt drey die aller schandtlichsten lugen, das ich mich mit henden vnd mit fiessen dar vor segnen mocht, ausz wolchen die orst,  Derfor mener jeg, at Luther har sagt nok og løjet nok i én artikel. Men alligevel finder jeg først i slutningen tre af de allerskændigste løgne, som jeg vil modsætte mig med hænder og fødder, af hvilken den første er følgende: 
82 Luter
      Es ist noch nie gutes vnnd wird nymmer mher ausz dem Bapstumb, vnd seinen gesetzen komen. (adel03#72
Luther: 
      Der er endnu ikke kommet noget godt ud af pavedømmet og dets love. Og der vil aldrig komme det. 
83 Emszer.
         Wann vns Teutschen nichtzit ausz dem Bapstumb komen wer, dann der gloub Christi, tzu dem vns dye Romischen Bepst, wie oben ym andern teyll gemelt ist, (emser07#14) gebracht haben, So must eintweder der geloub Christi falsch vnnd nichtzit gutes darin sein, Odder Luter liegen, das nichtzit gutes von dem Bapstumb komen wer, Aber von des babsts gesetzen das die den mheren teil ouch nutz vnd (93) gut seyen wil ich an eym andern ort klar gnug beweiszen. 
Emser: 
        Hvis der ikke var kommet andet til os tyskere fra pavedømmet end Kristi tro, og det er jo, som ovenfor fortalt, den romerske pave, der har bragt os hen til den, så må enten Kristi tro være falsk, så der ikke er noget godt deri, eller Luther må lyve, når han siger, at der intet godt er kommet fra pavedømmet. Men om pavens love, at størstedelen af den også er nyttige og gode, det vil jeg bevise andetsteds klart nok. 
84 Luter.
       Was soll ich vill sagen, seyn doch in dem gantzen geistlichen Bapst gesetz, nicht tzwu tzwilen, die einen frummen christen mochten vnterweiszen, Darumb nicht besser wer man machte ein roten hauffen daraus (adel03#74
Luther: 
       Hvorfor skal jeg sige mere? Der er dog i hele den pavelige gejstlige lov ikke to linier, der kan undervise en from kristen, og desværre er der så mange vildledende, farlige love, så man ikke kunne gøre noget bedre end at lave et bål deraf.
85 Emszer.
      Wan wyr kein andere vnterweiszung hetten dann des hei [Mijb] ligen Bapst Gregorij gesetz, gebot vnd ordnungen konden wyr nicht alein ein menschen sonder die gantzen welt gnugsam daraus leren was ynen tzu der seligkeit noth wer, Wo bleiben dann die gebot, gesetz vnd schrifften Petri, Clementis, Anacleti, Syricij, Syluestri, Sixti, Julij, Innocentij vnd der andern die nichtzit anders dann lebendige heiligen gewest vnnd vmb den namen Christi die Cron der marter empfangenn haben. 
Emser: 
        Hvis vi ikke havde anden undervisning end den hellige pave Gregors love, bud og ordninger, så kunne vi derudfra i tilstrækkelig grad lære ikke blot et menneske, men hele verden, hvad der var nødvendig til salighed. Hvad ville der så blive af skrifterne fra Peter, Clemens, Anacletus, Syricus, Sylvester, Sixtus, Julius, Innocens og de andre, der ikke var andet end levende helgener og for Kristi navns skyld har modtaget martyrkronen. 
86 Es ist aber gar ein alt sprichworth, Was ein monch gedencken, darff, er auch thon, Derhalben die weil Luter lang bey ym gedacht, das ym tzu seiner sach dinstlich wer das die geistlichen recht gedilckt wierden, wie er dan hie offentlich von ym schreybet, es were nicht besser man machte ein roten hauffen daraus, So hat er sich iungst am tzehenden tag Decemb. desselben ouch vnderstandenn vnd die heyligen recht mit seiner eignen hand in das fewr geworffen, vnd demnach er sie vorhin kalt genent hat, itzo widerumb erwermet, (t-ecklut#28 Men der er et gammelt ordsprog: Hvad en munk tænker, må han også gøre'. Derfor eftersom Luther længe ved sig selv har tænkt, at det ville være tjenligt for hans sag, at den gejstlige ret helt blev udryddet, som han her offentlige skriver om den, at der ikke kunne ske den noget bedre, end at man lavede et bål af den, sådan har han her fornylig, den 10. december, vovet med sin egen hånd at kaste den gejstlige ret i ilden, og skønt han tidligere kaldte den kold, har han dog nu varmet sig ved den. 
87 derhalb ich hoff es werd ym noch heis gnug dabey werden, vnd will ytzo nicht mher dann von seinen lugen sagen, das er in dem buchlin darinn er vrsach antzeigt warumb er gemelte geistliche recht verbrent hab, selber bekennet das vil gutes in dem decret sey, vnnd hie sagt er, es seyen nicht tzwu tzweiln in dem gantzen geistlichen bebst gesetzen, die ein fromen Christen menschen vnderweisen mochten, damit er souil heiliger Bepst schmehet vnnd felschlich anlieget,  Derfor håber jeg stadig, at det vil blive varmt nok for ham derved og i denne omgang vil jeg ikke sige andet om hans løgne, end at han i en lille bog, hvori han fortæller om grunden til, at han brændte omtalte gejstlige ret, selv bekender, at der er meget godt i dekretet, og her siger han, at der ikke er to linier i hele den gejstlige paveret, som kan undervise en from kristen, hvorved han smæder og falskeligt anklager så mange hellige paver. 
88 Wie er auch in ytz gemelten buchlin vil vrsachen auff die heiligen recht erdicht vnd erlogen hat, das in dem capitel solite oder in dem canon Si papa vnd etzlichen andern die meinung begriffen sey wie er sie deuten vnd auszlegen wil, Aber tzu (94) setzen vnd nith tzubekennen das gleich in souil tausent capitel vnd canonen, etwas das nit allenthalben wol bedacht, den schreibern entpfallen, So wer es doch vnbillich vnd vnchristenlich das man darumb die bucher alle vnd souil heilsamer ler vnd gebot, nicht aleyn der bepst sonder ouch der heiligen apostel so spotlich vorbrennen solt, vnd musten, so man vmb wenig yrthumbs willen die bucher so bald vorbrennen solt, Ouch die bucher Cipriani Origenis Augustini Jeronymi vnd kurtzlich na- [Miij] het alle bucher in der welt vorbrent werden, darumb so ist es ein lauter freuel vnd mutwill, darumb er ouch sein lon mit der tzeit empfahen wirt, Die drit lugen laut also.  Sådan har han også i føromtalte lille bog opdigtet og påløjet den gejstlige ret mange begrundelser, så at han i kapitlet 'solite' eller i kanonnen 'Si papa' og nogle andre vil have meningen tydet, som han vil udlægge den, men når man fastsætter og ikke bekender det samme i så mange tusind kapitler og kanonner, som noget, der ikke er særlig velbetænkt, eller som noget, der er faldet skriverne ind, så ville det dog være urimeligt og ukristeligt, at man af den grund så spotsk skulle opbrænde alle bøgerne og så megen frelsebringende lære og bud, ikke alene fra paverne, men også fra de hellige apostle. Hvis man for en lille fejltagelselses skyld så hurtigt ville opbrænde bøger, så skulle man også opbrænde Cyprians, Origenes', Augustins, Hieronymus' og kort sagt næsten alle bøger i verden. Og derfor er det fra hans side den rene frækhed og frimodighed, og derfor vil han også til sin tid få sin løn. Den tredie løgn lyder således: 
89 Luter
       Dann Christus hat vns frey gemacht von aller menschen gesetzen, tzuuor wo sie wider Got (adel03#76
Luther: 
      For Kristus har gjort os frie fra alle menneskelove, især når de er imod Gud 
90 Emszer
       Was wider Gott ist vor sich selbs machtlosz ob ouch christus nye geborn wer, Das aber Paulus meynung sey Gal. quinto oder anderschwo, das vns Christus von aller menschen gesetz frey gemacht wie Luter vorgibt, ist schandtlicht auff Paulum gelogen vnd mit der scheyden nith mit dem schwert gefochten, Dann er do selbest von keiner andern dinstarbeit oder freyheit saget dann der sunden wie er ouch spricht Ro. vi. yr seyt gefreyet von der sund aber nith des weniger knecht worden der gerechttikeit. 
Emser: 
       Hvad der er imod Gud, er i sig selv magtesløst, også selv om Kristus aldrig var født. Men at Paulus' mening i Gal 5,1 eller andetsteds skulle være den, at Kristus har gjort os fri fra alle menneskelige love, som Luther foregiver, er skændigt at lyve Paulus noget på, det er at fægte med skeden og ikke med sværdet, for han taler selv ikke om noget andet trællearbejde eller nogen anden frihed end den under synden eller fra synden, som han også siger Rom 6,18: I er fri fra synden, men ikke desto mindre blevet trælle under retfærdigheden. 
 91 Derhalben wiewol er dy galather,an der ytzgenanten stel Gal. v. frey sagt von der auszwendigen beschneidung, so weist er sie doch so bald wider an die inwendige beschneidung der synden, Dann es waren ouch do tzumal etzliche falsche lerer, die ynen die freyheit altzu weit gurten wolten, vnd rietten ynen sie solten vnd dorfften nichtzit fasten, wenig betten, niemant vnderthenig sein sonder essen trincken vnd ein guten mut haben, Dann christus het sie gefreyt von allen gesetzen oder geboten, Wider welche Paulus doselbst also spricht wolte got das sie abgeschidten wurden, die euch also betruben vnd vorfuren, vmb wolchs sie ouch ir vrteil vnd lon empfahen werden, Aber ir solt ynen nith volgen (95) dann yr Rat ist nit ausz dem der euch geruffen hat, dann yr seyt wol geruffen tzu der freyheit, Aber doch also das yr euch der selben freyheit nith miszbrauchent, tzu den wercken des fleisch,  Derfor, selv om han i på ovennævnte sted, Gal 5,1, siger, at galaterne er frie for den udvendige omskærelse, så viser han dem dog straks hen til den indvendige omskærelse mod synden. For der var også dengang nogle falske lærere, som ville udspænde friheden altfor vidt for dem og rådede dem til ikke at faste, kun at bede lidt, ikke at være nogen underdanig, men spise, drikke og være ved godt mod, for Kristus havde befriet dem fra alle love eller bud. Mod dem siger Paulus sammesteds således: Gid de ville kastrere sig selv, de, der således bedrager og forfører jer. Derfor skal de også modtage deres dom og løn, men I skal ikke følge dem, for deres råd kommer ikke fra den, der har kaldet jer, for I er ganske vist kaldet til frihed, men dog på den måde, at I ikke skal misbruge friheden til kødets gerninger. (Gal 5,12) 
 92 Vnd domit wir nicht gedechten, das kein ander werck wer des fleisch dann vnkeuscheit ertzelet er sie nacheinander vnd spricht Es ist wol offenbar solchs werck des fleisch sint als namlich vnkeuscheit, vnreynikeit vnschamheit, vberflissikeit, abgoterey, tzouberey, veyndtschafften, getzanck, hasz, tzorn krieg vneinigkeit, secten oder partheyen, neyd, todtschleg, [Miijb] trunckenheit, quaserey, vnd der gleichen, dann alle die disen dingen nachgehen, deren wirt keiner in himel komen, hec Paulus.  Og for at vi ikke skal tro, at der ikke er andre kødets gerninger end ukyskhed, opregner han dem, den ene efter den anden, og siger: Den slags kødets gerninger er åbenbare, nemlig ukyskhed, urenhed, skamløshed, udsvævelser, afguderi, trolddom, fjendskaber, kiv, had, vrede, strid, uenighed, sekter eller partier, misundelse, drab, drukkenskab, svir og den slags. For alle, der begår disse ting, af dem vil ingen komme i himlen. Såvidt Paulus. (Gal 5,19-21) 
 93 Die weil nu der bapsts vnd der kirchen gebot sich aleyn darauff tzihen, das dis vnd der gleich laster vormidten vnd ouch den ihenen denen man sust nith steuren kan, vorboten werden, Warumb sagt dan Luter Christus hab vns von allen menschlichen gesetzen frey gemacht, So er doch selber nicht frey da von sein wollen sonder mit seynem eigem mund gesprochen hat, er sey nith komen das gesetz aufftzulosen sonder tzuerfullen, So spricht ouch Paulus Ro. 13. das ein ytzlich sel (n93) oder mensch vnderworffen seyn sol dem obern gewalt, vnd sagt Petrus .i. eiusdem .ii. Ir solt vnderworffen sein aller menschlichen creatur, es sey dem konig, als dem fortreffenden, oder den fursten als die von got gesandt, vnd ewern prelaten sie seyen bosz oder gut, (n93a Eftersom nu pavens og kirkens bud alene sigter på, at man kan undgå disse og lignende laster og også forbyde dem, man ikke kan styre, hvorfor siger så Luther, at Kristus har gjortt os fri fra alle menneskelige love, når dog han selv ikke ville være fri for dem, men med sin egen mund har sagt, at han ikke er kommet for at ophæve loven, men for at opfylde den (Matt 5,17). Sådan siger også Paulus i Rom 13,1 at enhver sjæl eller ethvert menneske skal være underlagt øvrighedens magt, og Peter siger (1 Pet 2,13): I skal underordne jer al menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som den magthaveren, eller fyrsten som den, der er sendt af Gud, eller jeres prælater, hvad enten de er onde eller gode. 
 94 Aber die freyheit do Luter auff dringet nennet sant Pauel ein vrsach tzu sunden, Darumb so merckt yr lieben Teuschen wie luter vber ein kome, mit den aposteln, gleich wie der winder vnd der Sommer, dann sie leren vns wir sollen allem menschen tzuuor ausz die ein gewalt tragen, gehorsam vnd vndertenig sein, so sagt er wir sollen semper frey sein von aller menschen gesetz, reym dich buntschuch,  Men den frihed, som Luther trænger på med, kalder Skt. Paulus en årsag til synd. Derfor mærk jer, kære tyskere, hvordan Luther stemmer overens med apostlene, ganske som vinter med sommer, for de lærer os, at vi skal være lydige og underdanige overfor alle mennesker, især dem, der har myndighed, men han siger, at vi altid skal være fri for alle menneskelige love. Få du selv det til at passe. 
 95 Doch so wil ich disen lugenhafftigen artickel hiemit ouch auff ein ort gesetzt haben, Wer do wil der mach Summa summarum vnd tzele die lugen al, so wirt er finden das ich ym anfang recht gesagtt hab es sein in disem artickel nahet souil lugen souil wort darinn begriffen sint, (#1 Dog vil jeg hermed også have sat denne løgnagtige artikel på plads. Den, der vil, kan lave en opgørelse og tælle løgnene sammen, han skal nok finde, at det, jeg sagde i begyndelsen, var sandt, at der i denne artikel er næsten lige så mange løgne som der er ord. 

Noter:

n22. I Vulgata Sl 108,8 står der ganske rigtigt: 'fiant dies eius pauci et episcopatum eius accipiat alter'.

n63: Vulgata læser: 4:4 ut abstineatis vos a fornicatione ut sciat unusquisque vestrum suum vas possidere in sanctificatione et honore 4:5 non in passione desiderii sicut et gentes quae ignorant Deum. Det springende punkt er, hvad man skal forstå ved dette 'vas', 'kar'. Jeg tør ikke sige, om der på Luthers tid var fast tradition for at oversætte det ved 'legeme'. Men dette, at Emser føler sig nødsaget til forklarende at føje det til, (hvorved hans oversættelse jo netop ikke bliver ordret) kunne tyde på, enten, at han godt véd, at hans tilføjelse er lidt tvivlsom, eller at han er klar over, at Luther vil oversætte anderledes. Ud fra 1 Pet 3,7: " I mænd skal ligeså være hensynsfulde i samlivet med kvinden som den svagere part" (latin: det svagere kar), kan det ses, at betydningen 'hustru' ikke er ukendt i det ny testamente.

n71: Luther har i sit svar på Emsers første epistel drillet Emser, ikke med, at han havde en maitresse, men med, at denne var bøhmisk. (lutems01#32). Her synes Emser at vedgå, at han har haft en sådan, omend det ikke kan ses, om hun var bøhmisk eller ej.

n93. I Vulgata Rom 13,1 hedder det: 'omnis anima potestatibus sublimioribus subdita sit'.

n93a: Emsers oversættelse er ikke nøjagtig. Der står intet om prælater, og på dette sted heller ikke noget om, at man skal gøre det, hvad enten de er onde eller gode.