Emser mod An den Adel 3


taget fra Ludwig Enders: Luther und Emser, bind 1, side 35-52.

Den anden mur: #12. Den tredie mur:  #44.

Luther-citater: #1; #5; #8; #12; #14; #17; #19; #23; #30; #32; #34; #36; #38; #40; #42; #44; #46; #48; #53; #57; #59; #61; #63; #67;

Tilbage til Emser05!
 
1 Luter.
      Das ist eben szo vill gesagt, die hannd sol nichts dartzu thon, ob das oug gros bot leidet, ists nicht vnnaturlich schweyg vnchristelich das ein glid dem andern nith helffen sol. (adel01#38
Luther: 
     Det er jo det samme som at sige, at hånden ikke skal gøre noget fra eller til, hvis øjet lider stor nød. Er det ikke unaturligt, for ikke at sige ukristeligt, at det ene lem ikke skal hjælpe det andet, ikke skal afværge dets fordærv? 
Emszer.
     Es wer wol gethan, wer dem andern hilffe, das wir all frommer vnd besser wurden, Mann findet auch in den Cronicken da Kayszer vnnd Konig den Bepsten tzum offtern mal hilff vnd beystand gethan haben tzu reformierung der Christenlichen kyrchen, Als Pipinus Steffano. Carolus Adriano, Arnolphus Formoso, Otto Joanni, vnd ander mher. 
Emser: 
      Det er udmærket gjort, når én hjælper den anden til, at vi alle kan blive frommere og bedre. Man finder også i historiebøgerne, at kejsere og konger ofte hjælper og yder bistand til paverne, så den kristne kirke kan reformeres. F. eks. hjalp Pipin Stefan, Karl Hadrian, Arnolfus Formosus, Otto Johan, og flere andre. 
3  Wer hat aber ye gehort das helffen vnd straffen eyn ding sey, so doch eins wol das ander wehe thut? Ist nicht ein grosser vnderscheid dem oug mit der hand helffen oder [Eij] mith der hand in das oug schlahen? Das aber Luter nith die hilff meine, sonder die Rut vnd straff, laszt er sich altzu grob mercken, vnd tzuuoraus ists nerrisch tzu horen das er sagt, wo vns die leyen nicht straffen, sollen, sie vns auch weder schuch noch kleyder machen, weder essen, trincken noch tzyns geben,  Men hvem har nogensinde hørt, at det at hjælpe og det at straffe er ét og det samme, eftersom det ene gør godt, det andet ondt? Er der ikke en stor forskel på at hjælpe øjet med hånden og at slå i øjet med hånden? Men at Luther ikke tænker på hjælpen, men på riset og straffen, lader han sig altfor tydeligt mærke med, og forud er det tåbeligt at høre, at han siger, at hvis lægfolk ikke skal straffe os, så skal de heller ikke give os sko eller klæder, mad eller drikke eller skat. 
4  Gleich als geben sie vns die tzins darumb das sie vns straffen oder vnser herren seyn solten, szo doch tzins geben mehr ein dinstbarkeyt ist, dann eyn tzeichen der oberkeit, oder als machten sie vns schuch vnd kleider vmbsust, darfur wyr doch schusternn vnnd schneidernn vnser gelt geben mussen, so wol als ander lewt, dieweyl sie dann ouch wol eym Juden vmb sein gelt arbeiten, warumb solt ynen dann das gegen den pristern gotes verboten werden? Oder warumb vorbeut vns Luter nicht auch wasser feur vnd lufft dieweyl er so gewaltig ist?  Som om de giver os skat for at få lov til at straffe os eller for at de skulle være vore herrer, skønt dog det at give skat mere er en forpligtelse end et tegn på øvrigheden, eller som om de lavede sko og klæder til os gratis, skønt vi dog må give skomagerne og skræderne af vore penge for deres arbejde, ligesom vi må gøre det overfor andre folk, på samme måde som de vel også arbejder for en jøde på grund af de penge, de får af ham, hvorfor skal det så være dem forbudt overfor Guds præster? Eller hvorfor forbyder Luther os ikke også at få vand og ild og luft, når han nu er så gevaldig stærk? 
5  Luter.
      Was machen dann die Romischen schreyber mith yren gesetzen, das sie sich aufztzihen, aus dem werck, weltlicher Christelicher gewalt, das sie nyr frey mogen bös seyn. (adel01#41
Luther: 
      hvad bilder så de romerske skrivere sig ind med deres love? at de unddrager sig den verdslige, kristelige øvrigheds gerning, så de alene frit kan være onde, 
6  Emszer.
       Die freyheit ist den priestern nicht darumb gegeben, das sie vngestrafft bleyben, sonder das sie von nyemandt (37) dann von yren prelaten, vnd von keynem leyen gestrafft werden sollen wie die Chronicken sagen von dem grossen Kayser Constantino, das er ym Concilio Niceno do ym die Bischoff vnd andere prister etzliche clagtzedel vber einander behendigen wolten, tzu ynen gesprochen hab Gehet hyn vnd vrteylet einander vnder euch selber, dann yr in der schrifft goet genent, alein got vorbehalten sint vnd von mir noch keinem menschen geurteilt werden sollen, 
Emser: 
       Friheden er ikke givet præsterne af den grund, at de skal forblive ustraffede, men af den grund, at de kun skal straffes af deres prælater og ikke af nogen lægmand, sådan som historiebøgerne fortæller om den store kejser Konstantin, at han på Nikæa-koncilet, da biskopperne og andre præster ville overrække ham en klageseddel over hinanden, sagde til dem: Tag I og døm jer selv imellem, for I er nævnt i Guds skrift, at præsterne er forbeholdt Gud og ikke skal dømmes af mig eller noget menneske. 
7         Das aber Luther hinden angehangen, die wort Petri von den Lugenhafftigen meistern, die mit falschen worten die lewt ym sack vorkeuffen werden, Damit hat Sant Peter yn vnd sein gleichen gemeint, derhalben er etzliche wort ausz dem selben capitel listiglich vbergangen, als das die selben meister nawe secten auffbringen, dy oberkeit vorachten (adel01#43) vnd den lewten freyheit vorheissen werden tzu sunden, [Eijb] mit welchen worten Sant Peter Lutern so eben getroffen vnd abcontrafeyet hat als ob er mit dem finger auff yn getzeiget het,          Men når Luther tilføjer Peters ord om de løgnagtige lærere, som med falske ord vil sælge folk katten i sækken, så skal han vide, at Skt. Peter tænker på ham og hans lige, for han har listigt sprunget over nogle ord fra det samme kapitel, såsom dem, at disse lærere frembringer nye sekter, foragter øvrigheden og lover folk frihed til at synde, og med disse ord har Skt. Peter truffet og afbildet Luther lige så nøjagtigt, som hvis han havde peget på ham med sin finger. 
8 Luter
     Also mein ich die orste papyrn maur lig darnider, (adel01#44
Luther: 
      På den måde mener jeg, den første papirmur er nedlagt,
9 Emszer
       So meyn ich sie stehe noch vhest vnd vntzerbrochen vnd sey gnug gesagt von der freyheit der geistlichen, vnd das die weltlichen sie tzustraffen kein gewalt haben, Sie werden denn wie Luter hie wider sich selber bekennet, vorhin yr priesterlichen wird entsetzt, vnd also von yrem bischoff in die weltlich hand vberantwurt. (adel01#45
Emser: 
     På den måde mener jeg, at den stadig står fast og er ubrudt. Og lad der nu være sagt nok om de gejstliges frihed, og om at de verdslige ikke har nogen magt til at straffe dem, medmindre de som Luther her vil bekende imod sig selv, at deres præstelige værdighed først skal fratages dem, og at de altså af deres biskop skal overlades til den verdslige hånd. 
10 Ouch ist gnugsam bewert das wir nit al gleych geistlich oder gleichs standes, vnd noch vil weniger al prister, bischoff vnd bepst seyn, sonder wie Paulus saget .i. Corin. vij. sich ein ieder seines standes wie er von Got geruffen, halten sol, Derhalben ouch nit von notten das man von eins yeden payern wegen Interdict legen sol, (adel01#47 Og det også omtalt tilstrækkeligt, at vi ikke alle sammen i lige grad er gejstlige eller af gejstlig stand, endnu mindre da alle præster, biskopper og paver, men at det forholder sig som Paulus siger 1 Kor 7,24, at enhver skal blive i den stand, som han blev kaldet i af Gud. Derfor er det heller ikke nødvendigt, at man skal pålægge interdikt for enhver bondes skyld. 
11 Hiemit ich es ytzo bey diser Maur bleiben lassen wil, der hoffnung das ander anhangend geschwetz sey ym ouch gnugsam vorlegt, Szo ich aber was hie vorgessen, wil ich an eim andern ort wider einbringen. (38)  Her vil jeg nu lade det forblive ved dette angående denne mur i det håb, at det øvrige pladder, han føjer til, har fået tilstrækkeligt svar. Men hvis jeg her skulle have glemt noget, vil jeg tage det frem igen et andet sted. 
12 Luter. 
Die ander maur. Die ander maur ist noch loser vnd vntuchtiger, das sie alein wollen meister in der schrifft sein, ob sie schon yr leben lang nichtzit darynn lernen. (adel01#53
Luther: 
      Den anden mur er løsere og mere uduelig; det er den, at de alene vil være lærere i skriften, selv om de livet igennem ikke har lært noget i den, 
13 Emszer.
      Disze mawer ist szo stark vnd grundtfest, das sie weder Luther noch lucifer vmbstossen wirt, Dann wann ein ytzlicher fantast die schrifft seins gefallens deuten mocht wie er wolt, wurd sie mehr synn kriegen, dann hydra heupter hat, vnd wyr der sachen nymmer eins werden, das aber Luter die tzu Rom so vor vngelert halt macht alleyn seyn hochtrabender geist der in also vorwenet hat, als wer er allein der klugest auff erden. 
Emser: 
      Denne mur er så stærk og grundfæstet, at hverken Luther eller Lucifer kan omstøde den. For hvis enhver fantast kunne tolke skriften efter forgodtbefindende som han ville, så ville skriften opvække mere synd, end Hydra har hoveder, og vi ville aldrig blive enige om sagerne. Men at Luther sådan regner dem i Rom for ulærde, skyldes alene hans højttravende ånd, som i den grad har fordrejet ham, som var han alene den klogeste i verden. 
14 Luter.
      Do her kumpt es das wouil ketzerisch vnd vnchristenlich ia vnnaturliche gesetz stehen ym geistlichen Rechten. (adel01#54
Luther: 
      Deraf kommer det, at der i den gejstlige ret står så mange kætterske og ukristelige, ja unaturlige love. 
15 Emszer. 
      [Eiij] Ich hab ouch als eyn schuler ym geystlichen Rechtenn gelesen, aber so gar vnnaturliche oder vnchristenliche ding darinn nit gefunden So sint vor vns vnd noch heut bey tag gar vil treffenlicher hochgelerter vnnd gotforchtiger menner, Doctores darinn worden, tzu denen sich nit tzuuormuten, das sie die gemelten geistlichen Recht studirt oder offenlich gelesen, Wo sie die ketzerisch oder vnchristenlich vormerckt hetten, 
Emser: 
      Jeg har også som skoleelev læst i den gejstlige ret, men ligefrem unaturlige eller ukristelige ting har jeg ikke fundet deri. Sådan er der før vor tid og også endnu i dag ganske mange fortræffentlige, højlærde og gudfrygtige mænd, der er blevet doktorer deri, og om dem kan man ikke formode, at de ville have studeret eller offentligt forelæst over den gejstlige ret, hvis de havde fundet ud af, at den var kættersk eller ukristelig. 
16 Darumb so kan ich wol gedencken das Lutern in den geistlichen rechten nichtzit so ser in die ougenn stickt, als der titel de hereticis wie man die ketzer straffenn sol, vnd der canon resecande .xxiiij. q. iij. der do saget das man sie wie fawl fleisch abschneiden, vnd als ein reydig schaff hinweg thon sol, das nicht das ander fleisch hinnach fawle, oder von eym reydigem schaff die andernn all verderbt werden, Dann der ketzer Arrius orstlich ouch nur ein klein funcklein gewest tzu Alexandria, Das man es aber nicht bald gedempfft hat, ist sein flam in die gantzen welt auszgeschlagen, (39)  Derfor kan jeg forestille mig, at for Luther er der intet i den gejstlige ret, der stikker ham så meget i øjnene, som kapitlet om kætterne, hvordan man skal straffe kætterne, og kanonnen resecande, kap 34, spørgsmål 3, der siger, at man skal afhugge dem som råddent kød, og skaffe sig af med dem som med et skabet får, at ikke det andet kød skal blive råddent, eller alle de andre får blive fordærvet af det ene skabede får. For kætteren Arius var også i begyndelsen kun en lille flamme i Alexandria. Men da man ikke med det samme slukkede den, slog hans flamme ud i hele verden. 
17 Luter
      Wann ichs nitt gelesen het, wer mirs vngleublich das der teuffel solt tzu Rom solich vngeschickt ding vorwenden, vnd anhang gewinnen, (adel01#55
Luther: 
       Hvis jeg ikke havde læst det, ville jeg ikke have troet, at djævelen skulle fremføre så urimelig ting i Rom og vinde gehør for det. 
18 Emser,
     Es ist nit tzuuorwundern, das der tewffel tzu Rom vil tzuschaffen hat, da so vil volcks ist, nicht alein Christen, soder ouch Juden, vnd Turcken, Aber wan ich nicht ausz eim alten sprichwort gehort het das, was der teuffel fust durch nyemant auszrichten kann, durch ein Monch tzu wegen bringt, Wer mirs vnglaublich gewest, das er durch ein solichen armen elenden monch solich vngeschickt ding vorwenden vnd anhang gewynnen solt
Emser: 
       Man kan ikke undre sig over, at djævelen i Rom har meget at lave, da der er så mange mennesker, ikke alene kristne, men også jøder og tyrker. Men hvis jeg ikke havde hørt det af et gammelt ordsprog, at hvad djævelen ikke kan udrette ved nogens næve, det kan han tilvejebringe ved en munk, så ville det være umuligt for mig at tro, at gennem sådan en arm, elendig munk den slags usømmelige ting skulle fremføres og vinde gehør. 
19 Luter
       Doch das wir nit mit worten wider sie fechten, wollen wir die schrifft herbringen, Sant Paulus spricht .i. Cor. xiiij. so yemandt etwas bessers offenbar wirt, Ob er schon sitzt vnd dem andern tzu horet tzu Gottes wort, so sol der erst der do redt, stilschweygen vnd weychen, (adel01#56
Luther: 
      Dog for at vi ikke skal kæmpe imod dem med ord, vil vi fremføre skriften. Skt. Paulus siger 1. Kor 14,30: Hvis nogen får en bedre åbenbaring, så skal, selv om han sidder ned og hører den anden i Guds ord, den første, der taler, tie stille og vige. 
20 [Eiijb] Emser
        Hie wil Luter aber mit der scheiden fechten vnd die scnheydt das ist den rechten vorstand der schrifft dahinden lassen Dann Paulus setzt dis gebot nicht dem Romischen Bapst, sonder den gelerten in den schulen, Dann als Ambrosius hie saget, szo hielten die Christen tzu der tzei noch schul in den kirchen, vnnd fassen die gelertisten oben an yn stulen, etzlich auff nydern bencken, die andern auff der erden, nach der alten weiss der Juden die in der Synagog ouch von den gesatz disputirten, 
Emser:
      Her vil Luther rigtignok fægte med skeden, og lade æggen, det vil sige skriftens rette forståelse, ligge. For Paulus fremsætter dette bud, ikke for den romerske pave, men for de lærde i skolerne. For som siger Ambrosius om dette sted, så holdt de kristne på den tid endnu skoler i kirkerne, og anbragte de lærdeste øverst på stolene, andre på de lavere bænke, og atter andre på gulvet, efter jødernes gamle skik, som i synagogen også disputerede om loven. 
21 Aber mit dem Bapst hat es ein ander gestalt, vnd geburt ym nit styltzuschweygen, sonder alle ding tzu richten, Derhalben so schon yemandt etwas geoffenbaret wurde, sol man dem so balt nit glauben, es werde dan von dem bapst vnd der kirchen vorhin bewert, als die offenbarung Brigitte, Elizabethe, vnd ander, Also leret vns der heilige Joannes .i. eiusdem .iiij. Ir solt nith eym ytzlichen geist gleuben, sunder sie vorhin beweren ob sie ausz Got seyen, Dann es werden (40) vil falsche propheten in dy welt komen, vnd als Paulus saget .i. Cor. xi. so vorwandelt sich ouch tzu weylen der bosz geist vnder gestalt der engel,  Men med paven har det sig anderledes, og det sømmer sig ikke, at han tier stille, han skal jo dømme alle ting. Derfor, så snart noget er åbenbaret for én, skal man ikke tro på det lige med det samme, ikke før det bliver bekræftet af paven og kirken, som med Birgittes, Elisabeths og andres åbenbaring. Sådan lærer os også den hellige Johannes i sit første brev, kap. 4,1: 'I skal ikke tro enhver ånd, men først undersøge, om de er af Gud; for der vil komme mange falske profeter ind i veden'. Og som Paulus siger 1 Kor. 11, (2 Kor 11,14), så forvandler den onde ånd sig af og til til en engels skikkelse. 
22 Darumb so leret er vns .i. Thessa. v. das wir alle ding beweren vnd aleyn das gut halten oder annhemen sollen, Also mussen wir yn ouch vorstehen des ortes do er spricht so ymandt etwas offenbart wirt sol der erst schweigen vnd ym weichen, Das ist so yemand was in der schrifft offenbaret vnd tzu vor von den bapst oder der kirchen bewert wurd, das ym dann die andern weychen, vnd dem gleubt werden sol den die kirch bewert vnd angenomen hat, Das ist ouch die vrsach das ich den alten bewerten lerer der Christenlichen kirchen liber anhang vnd mher glaubens gib dan Luters nawer vnd falscher auszlegung.  Derfor lærer han os 1 Thess 5,21, at vi skal prøve alle ting og kun holde fast ved eller antage det gode. Sådan må vi også forstå ham på dette sted, hvor han siger: Hvis nogen får en åbenbaring, skal den første tie og vige for ham; det betyder: Hvis noget i skriften bliver åbenbaret for én, og det først bliver prøvet af paven eller kirken, så skal de andre vige for ham, og det, som kirken har undersøgt og antaget, skal man tro. Det er også grunden til, at jeg hellere holder fast ved de gamle prøvede lærere i den kristne kirke og tror dem mere end jeg holder fast ved og tror Luthers nye og falske udlægning. 
23 Luter
      Darumb ists ein freuel erdicht fabel vnnd mogen ouch keinen buchstaben auffbringen, damit sie beweren das des bapsts alein sey die schrifft ausztzulegen, oder yr auszlegung tzu bestetigen, Sie haben ynen die gewalt selbs genomen, 
Luther: 
         Derfor er det en fræk, opdigtet fabel, og de kan ikke fremkomme med bare et bogstav, hvormed de kan bevise den, at det alene er pavens opgave at udlægge skriften, eller bekræfte dens udlægning; det er en myndighed, de selv har tiltaget sig. 
24 Emszer.
     [E4] Disze fabel das nyement die schifft auszlegen soll dann der Bapst, hat Luther selber erticht, dann die Christenliche kirch weret keynem die schrifft aus tzu legen der das tzil der alten Christenlichen lerer nicht vberschreit, Also betzeuget Augustinus epistola lix. ad paulinum, vnd spricht Es ist nutz das vber die finsterheit der heyligen schrifft, die got vns zu vbung (also tunckel vnd vorborgen haben wollen) vilerlei meinungen gefunden werden, So eyn yeder seyn beduncken sagt, Doch das yr aller meynung dem glauben vnd Christenlicher ler nicht entgegen sey, 
Emser: 
       Den fabel, at ingen andre end paven skal udlægge skriften, er én, Luther selv har opdigtet, for den kristne kirke forhindrer ingen i at udlægge skriften, når han ikke går ud over de gamle kristelige læreres mål. Således bevidner Augustin i brev 59 til Paulinus og siger: Det er nyttigt, at der findes mange forskellige meninger om den hellige skrifts dunkelhed, som Gud til vor prøvelse på den måde vil have skal være dunkel og skjult. Derfor må enhver sige sin mening. Dog skal alle deres meninger ikke være imod troen og den kristelige lære. 
25 Der gleichen schreybt auch Gregorius in registro li. iij. cap. ci. also sprechende, in dem vorstand der heyligen schrifft soll nichtzit vorworffen werden, das dem rechten Christenlichen glouben nicht wider ist, Dann gleich wie aus eim einigen gold, einer guldin ketten der ander ring oder ander geschmuck macht, also findenn ouch die auszleger, aus einer schrifft manicherlei vorstand die do al dienen tzu schmuck (41) vnd tzier der braut Christi das ist der heiligen christenlichen kirchen Det samme skriver også Gregorius i registret, bog 3, kap. 101, idet han siger: I forståelsen af den hellige skrift skal intet forkastes, som ikke er imod den rette kristne tro, for ganske som af et stykke guld én laver en gylden kæde, en anden en ring eller et andet smykke, således finder også de, der udlægger skriften, af det samme skriftsted flere forskellige forståelser, som alle tjener til at udsmykke Kristi brud, det vil sige, den hellige kristelige kirke. 
26 Doch so sol keiner sein selbs meynung oder auszlegung vor die best halten, sie werde dan von der Christenlichen kirchen vor gut erkent vnd angenomen Der halben so haben die Christenlichen lerer, so yn was tieffs in der schrifft vorgefallen, dasselbig alwegen dem Romischen stul vorbehalten, Oder so sie gleich was da von geschriben, der Romischen kirchen vnderworffen, als der meisterin vnd regel des gloubens, die ouch Ciprianus lib. iiij. epistola .viij, nennet ein mutter vnd wurtzel der Christenlichen kirchen,  Dog på den måde skal ingen selv regne sin mening eller udlægning for den bedste, førend den bliver godkendt og antaget af den kristelige kirke. Derfor så har de kristelige lærere, hvis de finder noget dybt i skriften, overalt forbeholdt det den romerske stol, eller hvis de med det samme har skrevet noget derom, har de underkastet det under den romerske kirke, eftersom hun er troens mesterinde og regel, den, som Cyprian også i bog 3 epistel 8 kalder en moder og roden for den kristelige kirke. 
27 wolchen gewalt ym der Babst nicht selbs genomen sonder von got hat wir das betzeuget der heylige Ambrosius (vber die wort Christi do er tzu sant Peter saget Luce xviij. Duc in altum, Fhure das schiff in die tieffe) also sprechende, entlichen, wiewol den andern geboten das sie die netz auszlassen solten, so wyrt doch allein Petro gesagt, fuhre du das schiff in die tieffe, das ist in die teuff der disputation. (Luk 5,4)  Den myndighed har paven ikke taget selv, men at den er fra Gud, har vi bevidnet af den hellige Ambrosius (over Kristi ord til Peter, da han siger til ham i Luk 5: Duc in altum, far ud på dybet), hvor han siger således: Endelig, selv om det bliver påbudt de andre, at de skal kaste nettet ud, så bliver det dog alene sagt til Peter, far du med dit skib ud på dybet, det vil sige, ud på disputationens dybder. 
28 Et infra. Dann was sint der Apostel netz anderst, dann bestrickung der wort, fassung der red, vnd hindergeng der disputation damit sie die fisch das ist die menschen also begreiffen das sie inen nicht wider antworden mögen. Darumb so ha [E4b] ben wir hie ein grundt ausz den worten Christi, Ob gleich ein yeder die netz auszlassen, Das ist die schrifft auszlegen, Predigen oder da von disputieren mag, Das dannocht, wo sich einer in dem selben tzu weyt vorteuffte, oder die auszleger vnder einander tzwispeltig wurden, Alein Petrus, welchs schiffe darumb in der teuffe helt, vnd ytzo der Romische bapst als ein ordenlicher nachuolger Petri vnnd stadthalter Christi dasselbig ortern, schiden vnd besteten mag,  Og senere. For hvad er apostlenes net andet end det besnærende ved ordene, opfattelsen af talen, og disputationens bedrag, hvormed fiskene, det vil sige, menneskene, begriber, at de ikke må svare dem imod. Derfor har vi her en grund ud fra Kristi ord, at selv om enhver kaster nettene ud, det vil sige, udlægger skriften, prædiker eller disputerer derudfra, at så alligevel, hvis én fordyber sig for meget deri, eller hvis de, der udlægger skrifter, bliver indbyrdes uenige, kun Peter -- og hans skib holder af den grund ud på dybet -- og idag den romerske pave som Peters ordensmæssige efterfølger og Kristi statholder kan udlægge den, afgøre sagen og bekræfte den. 
29 Dem wir ouch in dem vnd anndern bey Christenlicher pflucht gehorsam tzu leisten schuldig sein, Wie der heilig Gregorius saget, in epistola ad omnes per regnum Italicum et Theutonicorum sic inquiens, Peccatum paganitatis incurrit, quisquis dum Christianum se esse asserit sedi apostolice obedire contemnit. Vnd das ist tzuuorausz von noten in auszlegung der schrifft, dann wo man die ketzer schreiben liesz was sie wolten vnd ynen nicht in die wurffel griff solten sie wol tzu letzt schreyben das Got nich gott wer, (42)  Ham er vi da også i denne og andre sager i kraft af vor kristelige pligt skyldig at yde lydighed, som den hellige Gregorius siger, i brevet til alle ved det italiske og teutoniske kongedomme, hvor han udtaler sig således: Hedenskabets synd opstod, da enhver, skønt han forsikrede, at han var kristen, foragtede lydigheden mod den apostolske stol. Og det skal man i forvejen lægge mærke til ved udlægning af skriften, for hvis man lod kætterne skrive, hvad de ville og ikke skulle gribe dem i opløbet, så ville de vel til sidst skrive, at Gud ikke var gud. 
30 Luter
      Es ist offenbar gnug, das die schlussen nith alein Sant Petro, sonder der gantzen gemeind geben sint, (adel01#58
Luther: 
      ... er det klart nok, at nøglerne ikke blev givet til Skt. Peter alene, men til hele menigheden. 
31 Emszer.
       Sie sint der gantzen gemeind tzu trost vnnd tzu gut geben, das ynen damit allen der himel auffgeschlossen werden sol. Aber nit, das sie ynen selbs auffschliessen, sollen oder mugen, als wenig als sich die schaff, on ein hirtten selbs weyden mogen, Das aber Christus nicht aleyn vor Petrum sonder vor vns all gebeten hab, das konnen wir al wol erleyden vnd hor niemant der das anfecht, 
Emser: 
       De er givet hele menigheden til trøst og til gode, så at dermed for dem alle himlen skal blive åbnet. Men ikke, sådan at de selv skal eller må lukke den op, så lidt som får kan vogte sig selv uden hyrde. Men at Kristus ikke blot har bedt for Peter, men for os alle, det kan vi alle godt finde os i og jeg har ikke hørt nogen, der vil anfægte det. 
32 Luter
       Denck doch bey dir selber Sie mussen bekennen das fromme Christen vnder vns sein, Warumb wolt man den der selben wort vnd forstand vorwerffen (adel01#61
Luther: 
      Tænk dog selv over det! De må indrømme, at der er fromme kristne blandt os, [som har den rette tro, den rette ånd, den rette forståelse, det rette ord og den rette Kristi mening]; hvorfor skulle man så forkaste dette ord og denne forståelse... 
33 Emszer
        Ist doch ein Esel ouch from, man trawet ym aber dannocht nit vbir die silber kamer, sonder stelt yn in ein stall, Also wiewol ich weiss das ouch etzliche leyen in der heiligen schrifft das erfarn sint dann mancher prister oder Doctor [Fi] der Theologey Noch weiszt vns Got nit an die leyen, sonder an die prister Malachie .ij. Die lyppen des pristers bewaren die kunst, vnd sie sollen das gesetz fragen oder lernen ausz seynem mundt, dan er ist ein engel der spitz des herren, 
Emser: 
      Et æsel er jo også fromt, men derfor lader man det dog ikke gå i sølvkammeret, men stiller det i en stald. På lignende måde, selv om jeg véd, at godt véd, at også nogle lægfolk er mere erfarne i den hellige skrift end mange præster eller teologiske doktorer, så henviser Gud os dog ikke til lægfolket, men til præsterne; Mal 2,7: Præsternes læber bevarer kunsten, og de skal spørge til loven og erfare den fra hans mund, for han er en engel, Herrens spids. 
34 Luter
       Es musz ye nicht aleyn der Bapst recht haben, szo der artickel recht ist Ich glewb ein heilige Christenliche kirchen,  (adel01#62)
Luther: 
     Det kan jo ikke kun være paven, der har ret. Den artikel: Jeg tror på en hellig, kristen kirke, må være ret. 
35 Emszer.
       Die weil der bapst das oberste glid ist der Christenlichen kirchen, so darff man (szo man die Christlich kirch geleubt) in bapst nicht sonder gleuben, dann wo die Christenlich kirch, do ist der bapst mit eingetzelt quia vbi totum ibi etiam pars est Darumb so triszhet Luter hie ein ler strou (43) 
Emser: 
      Eftersom paven er det øverste lem på den kristelige kirken, så skal man (hvis man vil tro på den kristelige kirke) ikke specielt tro på paven, for hvor den kristne kirke er, det er paven medindregnet, fordi hvor helheden er, dèr er også delen. Derfor tærsker Luther langhalm her. 
36 Luter
      Vber das so sein wir all priester, wie droben gesagt ist, wie solten wir dann nicht ouch macht haben, tzu schmeken vnnd vrteiln was recht oder vnrecht ym glouben wer einn geistlich mensch richt alle ding etc. (adel01#62)
Luther: 
      Ud over det, så er vi jo alle præster, som ovenfor sagt, [har alle én tro, ét evangelium, én slags sakramente;] hvorfor skulle vi så ikke også have myndighed til at smage og bedømme, hvad der er ret og uret i troen; et åndeligt menneske bedømmer alle ting osv. 
37 Emser
       Es ist nicht ein ytzlich ley ein solich prister, der dy schrifft oder den glouben tzu vrteiln hab, wie ich vorhin gesagt ausz Ambrosio vnd Augustino was sie vor priester, vnnd ausz Origene was yr ampt oder werck sey, Ouch ist nit ein ytzlich ley geistlich (so sher das wortlein geistlich vom spiritalis herfluszt) das er ichtzit tzu richten macht het Wie auch vil geistliche in dem fal nit geistlich sint Darumb so scheynet oder gleysset Luters argument wol, vnnd ist doch yn grundt nichtzit darhinder, 
Emser: 
       Ikke enhver lægmand er en sådan præst, der har til opgave at bedømme skriften eller troen, som jeg før sagde ud fra Ambrosius og Augustin om, hvad slags præster de var, og ud fra Origenes, hvad deres embede eller opgave var. Heller ikke er enhver lægmand gejstlig (for så vidt ordet gejstlig stammer fra spiritalis) så han her skulle have myndighed til at dømme, sådan som også mange gejstlige ikke er gejstlige på den måde. Derfor kan det godt være, at Luthers argument skinner eller glinser meget, der er dog i grunden ikke noget bag det. 
38 Luter
     Ausz disem allem vnnd vilen andern spruchen sollen wir mutig vnd frey werden, (adel01#64)
Luther: 
       Ud fra alle disse og ud fra mange andre skriftsteder skal vi blive frimodige og frie
39 Emszer
      Christus spricht wir sollen von ym Lernen demutig sein Discite a me inquiens quia mitis sum et humilis corde, Mathei .xi. so lernet vns Lutter wir sollen stoltz vnnd mutig sein, Die weil dann Got ouch durch den propheten [Fib] spricht, Vber wen wirt ruhen meyn geist dann alein vber den demutigen vnd fridtsamen, Vnd ich aber bey Luter weder diemut vormerck noch fridtsamkeyt, so musz nicht der geist des herren vber ym schweben sonder ein ander der yn so mutig vnd freydig macht, 
Emser: 
       Kristus siger, at vi skal lære af ham at være ydmyg: Lær af mig, siger han, for jeg er sagtmodig og ydmyd af hjertet, Matt 11,29. Men Luther lærer os, at vi skal være stolte og modige. Men fordi Gud også gennem profeten har sagt: Over hvem vil min ånd hvile? Mon ikke over den ydmyge og fredsstiftende, og fordi jeg hos Luther hverken har fornemmet ydmyghed eller fredsstiftelse, så kan det ikke være Herrens ånd, der svæver over ham, men en anden, der gør ham så modig og frejdig. 
40 Luter
       Must doch vortzyten Abraham seyne Sara horen, vnd der prophet Balaam die Eszlin, (adel01#65)
Luther: 
      I gamle dage måtte dog Abraham adlyde sin Sara, og profeten Bileam æselinden, 
41 Emser
      Die menner mussen noch hewt bey tag tzu weylen yrer weyber predig tzu horen Wann sie liber mit frid (44) schlieffen, so macht die Eszlin den propheten clug das er sich selbs erkennet, vnd Gotts gebot weyter niht widerstrebet, Aber Luter laszt sich sich alle Christenliche lerer nith vberreden das er vnrecht sey ader sich selbs erkennen wolt, 
Emser: 
      Mændene må endnu i dag af og til høre på deres koners prædiken om dagen, hvis de gerne vil sove med fred, og æselinden gør profeten klog, så han erkender sig selv og ikke mere stræber mod Guds bud, men Luther lader sig ikke overtale af alle kristelige lærere, at han har uret, og vil ikke erkende sig selv. 
42 Luter
        Darumb so geburt einem yglichen Christen, das er sich des gloubens annhem, tzuuorstehen vnd vorfechten, vnd alle yrthumb tzuuordamnen, (adel01#65)
Luther: 
      derfor sømmer det sig for enhver kristen, at han tager troen til sig, så han forstår den og kan forsvare den og på den måde fordømme enhver vildfarelse. 
43 Emszer
       Darumb so vorhoff ich das Luter ausz disen seinen eygen worten, mir ouch nit vorargen konde, das ich den glouben wider yn vorfecht, seyn yrthumb vordamme, vnnd dise ander mauer, die er ym anfang so losz vnd vntuchtig hielt, vor ym ouch erhalten hab
Emser: 
       Derfor håber jeg, at Luther ud fra disse hans egne ord ikke vil tage mig det ilde op, at jeg forsvarer troen imod ham og fordømmer hans vildfarelse, og jeg håber, at jeg også har fastholdt denne anden mur imod ham, som han i begyndelsen regnede for så løs og uduelig. 
44 Luter
        Die dritte mauer fellet von yr selber nider, wo dise orste tzwu fallen, (adel01#66)
Luther: 
      Den tredie mur falder sammen af sig selv, når de første to falder sammen.
45 Emszer
       Die dritte mawr. Dise maur haben vil ersteigen wollen, die den hals daruber abgefallen sint, Doch gleich wie Lutter beschliesset, wo die andern tzwu fallen, so falle die von yr selber hynach, Also wil ich a contrario wider yn beschliessen, Die weil die andern tzwu maurn noch nith gefallen, vnd nymmer mher fallen werden mogen, szo bleibt dise ouch wol bestendigk, 
Emser: 
     Den tredie mur. Denne mur er der mange, der har villet kravle op på, hvorved de har brækket halsen. Dog ligesom Luther konkluderer, at hvis de to andre falder sammen, så falder denne bagefter af sig selv, så vil jeg modsætningsvis konkludere imod ham, at fordi de to andre mure endnu ikke er faldet og aldrig nogensinde vil kunne falde, så forbliver også denne stadig intakt. 
46 Luter.
      Sie haben ouch keynen grund der schrifft das aleyn dem [Fij] Bapst gepurt ein concilium tzyberuffen dan alein yr eigen gesetz (adel01#67)
Luther: 
      De har heller ingen anden begrundelse fra skriften for, at det alene sømmer sig for paven at sammenkalde [og bekræfte] et koncil, end deres egne love,
47 Emszer.
        Es beruffet nyemandt die reichteg dann der Keuszer, so ist nichtzit bindig was eyn Rat beschluszt, es werde dann vom Fursten bestet vnd bekrefftiget, Warumb solt dann der Bapst an Gotes stat die macht ouch nicht haben bey den Concilien? Oder warumb solten der geistlichen recht nith (45) gelten darumb das sie die selber gesetzt, so doch ein ytzliche stat macht hat yr selbs eigen recht vnd weych vild tzu setzen tzu dem szo geben die geistlichen recht tzu wo sich ein Bapst forchtet vor eim concilio vnd wolt das nicht beruffen, das als dann die Cardinel das tzu beruffen macht haben, wye das Alexandrinus post alios saget in c. si Papa di. xxxx. 
Emser: 
      Det er kun kejseren, der indkalder til rigsdag, derfor er det, som et råd beslutter, ikke bindende, før det bliver anerkendt og bekræftet af fyrsten. Hvorfor skal paven, der står i Guds sted, ikke også have den magt over koncilerne? Eller hvorfor skulle den gejstlige ret ikke gælde af den grund, at de selv har fastsat den, når dog enhver stat selv fastsætter sin egen ret og véd at tilføje meget til den (?). Ligeledes indrømmer den gejstlige ret, at hvis en pave er bange for et koncil og ikke vil indkalde et, så har kardinalerne myndighed til at gøre det, som Alexandrinus siger post alios i kapitlet Si Papa, distinktion 40. 
48 Luter.
       So lesen wyr actuum quinto das der Apostel concilium nith Sant Peter hat beruffen Sonder all apostel vnd die eltisten. (adel01#68)
Luther: 
       På samme måde læser vi i Apg 15,6, at apostelkoncilet ikke var sammenkaldt af Skt. Peter, men af alle apostlene og de ældste. 
49 Emszer.
        Luter thut der geschrifft hie gewalt. Dann der text nith sagt wer das concilium beruffen hab, Sonder das ein tzweyung tzu Antiochia vnder denn brudern erwachsen sey von wegen der beschneydung. Derhalben sich Paulus vnd Barnabas erhaben vnnd gen Jerusalem kommen die Apostel daselbst rattzufragen wie sie sich in dem halten solten, von welchen sie empfangen, vnd als sie bey einander vorsamelt geweszt, die Apostel vnd eltisten, Haben etzlich pharisey geraten mann sol die Heiden ouch beschneyden, 
Emser: 
      Her øver Luther vold på skriften. For teksten siger ikke, hvem der har indkaldt koncilet, men siger, at der var fremvokset en uenighed blandt brødrene i Antiokia på grund af omskærelsen. Derfor rejste Paulus og Barnabas sig og drog til Jerusalem for at rådspørge apostlene dèr om, hvordan de skulle forhold sig. De blev modtaget af dem, og da de var forsamlede, apostlene og de ældste, var der nogle farisæere, der tilrådte, at man også skulle omskære hedningerne. 
50 Do sey Petrus auffgestanden vnd angefangen tzu reden, wie do selbs der text meldet, vnd darnach Jacobus sant Peters meynung tzugefallen vnd die bekrefftiget mit der schryfft. Dieweil dan in eim itzlichen rat der örstlich redet der den Rat beruffet, als der Burgemeister in eyner stat, Oder eyn Furst an seym hoff So er seine Ret tzu samen vordert, vnnd yn orstlich ertzelet warumb er sie beschickt vnd was die sach sey, Szo ist mhre tzu glouben, Das sant Peter der tzum örsten auff gestanden vnd von der sach beschlieszlich geredt, das concilium ouch tzusamen gefordert hab, Dann das Luter ab auctoritate negatiue sagt, Sant Peter hab es nicht beruffen,  Da rejste Peter sig op og begyndte at tale, som teksten selv dog melder om det, og dernæst tilsluttede Jakob sig Peters mening og understøttede den med skriftbeviser. Og fordi i ethvert råd den, der taler først, er den, der har indkaldt rådet, ligesom borgmesteren i en by, eller en fyrste ved sit hof, når han samler sine rådmænd og først fortæller dem, hvorfor han har sendt bud efter dem og hvad sagen drejer sig om, sådan må man snarere tro, at det var Skt. Peter, han, der først rejste sig og talte beslutsomt om sagen, der havde sammenkaldt koncilet, end man må tro Luther, der ud fra den negative autoritet siger, at Skt. Peter ikke har indkaldt det. 
51 vnd ym [Fijb] fal ob das gleich Jacobus als der bischoff des ortes beruffen, so het er doch das vngetzwiuelt gethan auff beuehl Petri als des obersten, Welches ausz dem erscheynet, das Petrus die ersten stym gehabt, vnd Jacobus erst nach Petro sein meynung dartzu gesagt, Wie der text clerlich auszdruckt,  Og selv om det så også skulle være Jakob, der jo var biskop på stedet, der havde indkaldt det, så ville han dog uden tvivl have gjort det på Peters befaling, da Peter var den øverste, hvilket viser sig derved, at Peter afgiver den første stemme, og Jakob først efter Peter siger sin mening derom, som også teksten klart giver udtryk for. 
52 Darumb so ist der (46) selbs ein Ertzketzer, der sagen darff, wo es sant Peter beruffen het wer es nith ein Christenlich concilium sonder ein ketzerisch conciliabulum gewest, Dann Gerson der beweist, klarlich das Petrus sein primat vnd oberkeit nith von den aposteln sonder von Gott gehabt, Darumb yn dann alle lerer krichisch vnd lateinisch nennen ein fursten der apostel, Warumb solt das dann ein ketzerisch conciliabulum sein, das er alsz der furst der andern beruffen het?  Derfor kan den selv være en ærkekætter, der vover at sige, at hvis Skt. Peter ikke havde indkaldt det, så ville det ikke være et kristeligt koncil, men et kættersk sammenløb, for Gerson beviser klart, at Peter ikke har sit primat og sin øverste status fra apostlene, men fra Gud. Derfor kalder alle de græske og latinske lærere ham en fyrste for apostlene. Hvorfor skulle de da være et kættersk sammenløb, som han har sammenkaldt som leder for de andre? 
53 Luter
       Auch das berumptiste concilium Nicenum, hatt der bischoff tzu Rom noch beruffen noch bestetiget sonder der keyser Constantinus. (adel01#69)
Luther: 
       Heller ikke det berømte Nikæa-koncil har biskoppen i Rom sammenkaldt eller bekræftet, det har kejser Konstantin, 
54 Emser.
         Es ist oben berurt, wolicher gestalt Constantinus bey dem genanten Concilio geweszt, namlich tzu beystand den geistlichen, vnnd nicht vber sie tzurichten oder ausz eigem gewalt etwas dobey tzu vben, des er ouch nith macht gehabt Dann Christus nicht den keiszern, sonder Petro was den heiligen glouben antrifft tzubinden vnd endbinden die schlussen beuolhen hat
Emser: 
      Det er berørt ovenfor, hvilken stilling Konstantin indtog ved det nævnte koncil, nemlig at bistå de gejstlige og ikke at dømme over dem eller udøve noget deri ud af egen myndighed, hvilket han heller ikke har gjort. For Krisths har ikke overgivet nøglerne til at binde og løse, hvad troen angår, til kejseren, men til Peter. 
55 Die ouch das Concilium gehalten sint darumb nicht ketzer gewest, ob gleich der Romisch Babst das selb nicht beruffen hett Das ich dennocht Lutern nith einromen wil Dann die ding dietzmal, vmb manicherley vorvolgung willen der Christen, noch nith allenthalb in der kirchen geordent waren, wie sie sein solten, Ouch so ist tzuuormutten das tzum wenigsten ein Romischer legat dobey gewest sey, von des bapsts wegen demnach ein artickel in dem selben concilio vorleybt, wie wir lesen in Historia Ecclesiastica .lib. x. cap. vi. articulo .vi. Das Rom bey der gewonheit bleiben sol, wie es von alter herkomen,  Derfor  vil jeg heller ikke give Luther ret i, at de mennesker, der har afholdt koncilet, havde været kættere, hvis den romerske pave ikke havde indkaldt det. For på grund af mange slags forfølgelse af de kristne var tingene i kirken dengang endnu slet ikke ordnet, som de skulle; også derfor må man formode, at i det mindste en romersk legat havde været til stede på pavens vegne, ifølge en artikel vedtaget på selve koncilet, som vi læser om i Historie Ecclesiastica, 10. bog, kap 6, artikel 4. At Rom skal forblive ved den sædvane, som fra gammel tid tilkommer det. 
56 Die weil dann die Romische kirch von alter her [Fiij] alle ding, vrteil vnd bestet, vnd tzuuor alle gemeyne concilia bey denen tzum wenigisten des bapsts Legat sein sol c. regula dis. xvij. et per totam eandem distinctionem So were dem ob genanten concilio Niceno, gleich wie dem ewangelio, ouch nicht tzugleuben, Wo es nachmals von dem Romischen stul an stat der gantzen Christenlichen kirchen, nit angenomen vnd bestet wer, Darumb darff Luter nith so ser (47) bochem auff das Nicenisch concilium, vnd musz Rom bleiben lassen Es sey ym lib oder leydt.  Og derfor, fordi den romerske kirke fra gammel tid bedømmer og stadfæster alle ting og det først og fremmest på alle de almindelige konciler, hvor i det mindste pavens legat skal være til stede, kap. regula, distinktion 17 og hele denne distinktion. Derfor ville dette ovenfor nævnte Nikæa-koncil, så lidt som evangeliet, ikke kunne tros, hvis det ikke bagefter var antaget og bekræftet af den romerske stol på hele den kristelige kirkes vegne. Derfor skulle Luther ikke pukke så meget på Nikæa-koncilet; han må lade Rom være, hvad enten han kan lide det eller ej. 
57  Luter. 
        Auch wann ich ansehe die concilia die der Bapst gemacht hat, fint ich nicht sonders das darinnen ist auszgericht. (adel01#70)
Luther: 
       Og hvis jeg betragter de konciler, som paven har sammenkaldt, finder jeg, at der ikke dèr er udrettet noget særligt. 
58 Emszer.
       Wan die Bepst in yren concilien nicht mher aus gericht dann das sie szo mancherley teufelischer ketzerey auszgeroden, szo hetten sie der Christenheit nicht wenig gefrommet Aber ketzerey ist nichtzit szonders bey Lutern, dann er von iuget damit vmb gegangen, vnd das gifft lang vorhin bey ym vorsamelt hat, sust wer ym ouch vnmoglich souil ketzerischer bucher auff ein hauffen herausz tzuschutten. 
Emser: 
      Hvis paverne på deres konciler ikke havde udrettet mere end at de har udryddet mange forskellige djævelske kætterier, så ville de have forbedret kristenheden ikke så lidt. Men kætteri betyder ikke noget særligt for Luther, for han har omgåedes det fra ungdommen af, og giften er igennem lang tid blevet opsamlet hos ham, ellers ville det være ham umuligt at ryste så mange kætterske bøger ud af ærmet på én gang. 
59 Luter. 
        Wer das nicht ein vnnaturlich vornhemen szo ein feur yn der stat auffgieng, vnd yederman solt stilstehen, alleyn darumb das sie nicht die macht des burgermeisters hetten. (adel01#72)
Luther: 
      Ville det ikke være en unaturlig adfærd, hvis der i en by opstod brand, at enhver så stod stille, [og lod det brænde og brænde, hvad der ville brænde,] alene af den grund, at de ikke havde borgmesterens myndighed, 
60 Emszer.
        Disze gleichnis will ich gar mit besserm fug und recht Luthern widerumb heym schieben vnnd auff yn deuten. Dann ich weis got lob ytz kein grosser feur in der Christenheit dann das Luter selbs angetzundet hat, Derhalben wie er selber saget, eyn ytzlicher schuldig wer, dis feur helffen ausztzuleschen, vnd nicht auff den Burgemeyster harren, id est, es solten ym die Bischoff das cantate langest gelegt haben vnd nicht so lang dartzu stilschweigen, noch in diszem fall auff den Bapst harren dem disze ketzerische bucher langsam zukummen, vnd noch langsamer vortolmetscht werden mogen, Es wil aber keyner der katzen die schellen anhengen, vnnd sehen so lang tzu, bis das spil (als tzubesorgen) tzu letst an [Fiijb] ynen auszgehen wyrdt. 
Emser: 
       Denne sammenligning vil jeg med meget bedre føje og ret skyde tilbage til Luther og anvende på ham. For gudskelov véd jeg nu ikke nogen større ild i kristenheden end den, Luther selv har antændt. Derfor, som han selv siger, er enhver skyldig at hjælpe til med at slukke denne ild uden at vente på borgmesteren, det vil sige, biskopperne skulle forlængst have lagt censur på ham og ikke tiet stille så længe eller i dette tilfælde ventet på paven, som kun langsomt får fat på disse kætterske bøger og endnu langsommere får dem oversat. Men ingen af kattene vil hænge bjælden på, og ser til så længe, at spillet til sidst, som det er at befrygte, vil gå dem forbi. 
61 Luter.
       Drumb wo sich der Bapst wolt der gewalt brauchen tzu weren ein frey concilium tzumachen etc. (48) (adel01#74)
Luther: 
      Hvis derfor paven ville bruge sin magt til at forhindre, at der blev sammenkaldt et frit koncil og dermed ville forhindre kirkens forbedring, 
62 Emszer.
       Ich will nicht gleuben das dem Babst so gar entgegen sey ein frey concilium tzu machen wo seyn heyligkeit darumb ersucht wurd, ich acht es aber dafur, das vns vill nutzer wer, die alten (darynn alle ding szo ordenlich vnd wol bedacht, das wir es schwerlich besser machen werden) vhest tzuhalden, Dann nawe mit grosser mhue vnd vnkost anzturichten, Aber Luter thut gleich als etzliche die stets nawe bucher kauffen, vnd doch vor vil doheymen haben, der sie nymmer keins leszen Also dringet er alein auff ein naw concilium, vnd wil doch der alten gat keins halten, bey denen wol so kluge lewt gewest als er ymmer sein magk 
Emser: 
      Jeg vil slet ikke tro, at paven på den måde vil være imod at afholde et frit koncil, hvis man ansøgte hans hellighed derom. Men jeg tror, det vil være mere nyttigt at holde fast ved de gamle (hvor alle ting blev ordentligt og godt betænkt) end at afholde et nye med stor møje og omkostning. Men Luther gør som nogle mennesker, der hele tiden køber nye bøger, skønt de har for mange derhjemme, som de aldrig læser nogen af. Sådan trænger han bare på med et nyt koncil, og vil dog slet ikke overholde noget fra de gamle, på hvilke der har været folk, der var klogere, end han nogensinde bliver. 
63 Luter
       Vnd wo gleich ein wunder tzeichen fur den bapst wider die weltlich gewalt geschehe, Oder yemant ein plag wyder fure, Wie etzlich mal, sie rumen, geschehen sey, sol mann dasselbig nit anderst als durch den teuffel geschehen (adel01#76)
Luther: 
      Og selv om så der skete et mirakel til fordel for paven imod den verdslige myndighed, eller nogen fik en plage ind over sig, som de roser sig af er sket nogle gange, så skal man ikke regne det for andet, end at det sker ved djævelen, 
64 Emszer
        Luter lestert hie Got vnd all sein heiligen die tzum offtern mal nith alein die bepst sonder ouch vil frommer bischoff vnd ander geistlich, wunderbarlich vor weltlicher gewalt beschutzt haben, Doch damit ich nit ein gantze Bibel ausz disem buchlin mach, Wil ich vmb kurtz willen allein eins sagenn, Do der hoffertige Patriarch tzu Constantinopel mit nhamen Joannes, gern das primat vnd bapstumb an yn gebracht, vnd des doch weder fug noch recht, noch einichen grundt der schrifft het, Do beweget er den keyszer Mauricium, das der dem heiligen bapst Gregorio schrieb vnd gebot, das primat vnd bapstumb, dem gemelten Patriarchen, tzuubergeben, vnd sich des tzuenthalten, 
Emser: 
      Her spotter Luther Gud og alle hans hellige, som mange gange på underfuld måde har beskyttet ikke blot paverne, men også mange fromme biskopper og andre gejstlige fra den verdslige magt. Dog, forat jeg ikke skal lave en hel bibel ud af denne lille bog, vil jeg for kortheds skyld kun sige én ting: Da den hoffærdige patriark i Konstantinopel, Johannes, gerne ville have overført primatet og pavedømmet til sig og dog ikke havde hverken føje eller ret dertil, eller kunne opvise noget skriftsted, så fik han kejser Mauritius til at skrive den den hellige pave Gregor og befale ham at overgive primatet og pavedømmet til patriarken og selv frasige sig det. 
65 Do ym nu der heilige Gregorius das nith einromen noch weichen wolt Sonder dartzu antwurt der oberste gewalt wer Petro vnd seynen nachkomen den Romischen bepsten gegeben vnd nith den bischoffen tzu Constantinopel vnderstiendt [F4] yn der keyser mit gewalt dartzu dringen, Vnd bestalt, das Rom ein gantz Jar belagert wurd vnd der bapst mit den seynen grosse not darynn leyden must, Vnd als er sich von (49) solichem vornhemen weder durch beth noch schrifft des bapst abweissen lassen wolt, Ward auff ein tag tzu Constantinopel, do der keyser der tzeit hoff hielt, Von meniglich gesehen, ein monch mit blossem schwert, ob der stad in den lufften schwebende, vnd mit lawter stymm schreyende, mit disen schwert musz der keyszer Mauricius sterben,  Men da nu den hellige Gregor ikke ville indrømme ham det eller vige, men dertil svarede, at den øverste magt var givet til Peter og hans efterfølgere, de romerske paver, og ikke til biskoppen i Konstantinopel, forsøgte kejseren at tvinge ham til det med magt og foranstaltede, at Rom blev belejret et helt år, så at paven og hans folk deri måtte lide stor nød. Og da han ikke hverken gennem bøn eller breve fra paven ville lade sig overtale til at vige fra dette forehavende, blev der en dag i Konstantinopel, hvor kejseren holdt hof på den tid, af alle og enhver set en munk med et blottet sværd, som svævede i luften over byen og med høj røst skreg: Med dette sværd skal kejser Mauritius dø. 
66 Wie er dan bald darnach von sein eigen dinern mit weib vnd kind ermordet vnd erstochen wart wie Platyna schreibt in vita Gregorij primi Wer wil nu so vormessen seyn, vnd sagen das dis wunder zeichen vom teuffel geschehen, vnd nicht ehe, durch das vordinst Gregorij vnd des heyligen sant Peters, der sein schiflein in notten nie vorlassen hat, Ja wann bey Luttern eyn mirackel geschehe, so kunt ich anderst nicht gleuben Dann der teuffel hette das gethan, vnd ym also eyn nasen gedret damit ehr dester kuner wurd die Christenliche kirch ye lennger ye mher tzuuoruolgen.  Og han blev da også kort tid derefter myrdet og stukket ihjel af sine egne tjenere sammen med sin kone og sine børn, som Platyna skriver i 'Gregors liv', første del. Hvem vil nu være så fræk og sige, at dette undertegn er sket fra djævelen, og ikke snarere, at det er sket ved Gregors og den hellige Skt. Peters fortjeneste, der i nøden ikke har forladt sit lille skib? Ja, hvis der skete et mirakel ved Luther, så kunne jeg ikke tro andet, end at djævelen havde gjort det, og altså taget ham ved næsen, for at han kunne blive det mere fræk i at forfølge den kristelige kirke, jo længer, jo mere. 
67 Luter.
      Hiemit, hoff ich, sol das falsche, lugendhafftige schrecken, damit vns nu lange tzeyt die Römer haben schuchter vnd blod gemscht, ernider legen etc. (adel01#79)
Luther: 
        Hermed, håber jeg, vil det falske og løgnagtige skræmmebillede, hvormed romerne nu igennem lang tid har givet os ængstelige og forsagte samvittigheder, være tilintetgjort. 
68 Emszer.
       Hie recapituliert vnd efert Luter wie er die obganantenn drey mauren seynns bedunckens hiemit nidergelegt, vnd dye sach wol auszgericht hab, So las ich mich beduncken sie seyen mechtiglich vor ym erhalten, tzuuor aus die tzwu ersten, wil derhalben entlich tzu rettung der dritten meyn meynunng ouch entschliessen, vnd sag
Emser: 
        Her opsummerer og konkluderer (?) Luther, at han hermed efter sin egen mening har tilintetgjort de tre mure og udrettet sin sag godt. Derfor er det min opfattelse, at de er mægtigt opretholdt overfor ham, især de to første, og jeg vil derfor til sidst for at redde den tredie også opsummere min mening og siger derfor: 
69 So sher der Bapst nicht tzu eynem offentlichen ketzer wyrdt oder so gantz vnchristenlich handelte das es gemeyner Christenheit vnleydlich (ob ehr gleich sust der person halb ausz menschlicher bloedigkeit gebrechenlich, als vnser keiner an sund ist) So hat er volkummen gewalt vber die gantzen Christenheit, Concilia, synodos, Konig, Fursten, Geistlich vnd weltlich nyemants ausgeschlossen oder hindan gesetzt, vnd gepurt niemant dann [F4b] ym ein concilium tzuberuffen, nach gehalten Rat, tzubeschliessen, vnd was do beschlossen, ausz oberkeit seiner macht zu besteten, bekrefftigen, vnd mit geist- (50) lichem tzwang daruber vhest tzuhalten,  Hvis ellers paven ikke er blevet til en offentlig kætter eller handler så ganske ukristeligt, at han er blevet ubærlig for den almindelige kristenhed (omend han iøvrigt, hvad hans person angår, af menneskelig svaghed og gebrækkelighed ligesom vi på ingen måde er uden synd), så har han fuldkommen magt over hele kristenheden, konciler, synoder, konger, fyrster, gejstlige og verdslige uden at nogen er udelukket eller sag bagved, og det sømmer sig ikke for andre end ham at indkalde et koncil, og, efter at det har holdt råd, at afslutte det, og ud fra sin magts øvrighed at bekræfte, konfirmere og med åndelig tvang fastholde det, der er besluttet derpå. 
70 Er richtet auch yederman vnd nyemant mag yne richten, die weil er keyn obern hat, auszgenomen so er tzu ketzer wurd in welchem fall yn ein gemein concilium wider absetzen mocht, Vnd wiewol ich diszen beschlus ausz geistlichen vnd weltlichen rechten, got lob, wol wuste tzu erhalden, Noch dann dieweil Luter die selben Recht vorneynt, vnd dartzu itzo neulich vorbrent hat, will ich ine des mit dem gottlichen mund vbertzeugen, Han kan også dømme enhver, og ingen kan dømme ham, eftersom han ikke har nogen overordnet, bortset fra, hvis han bliver kætter; i det tilfælde kan et almindelig koncil afsætte ham igen, og skønt jeg, gud ske lov, nok skulle vide at opnå denne beslutning ud fra den gejstlige og verdslige ret, så vil jeg alligevel, eftersom Luther jo denne ret og desuden fornylig har afbrændt den, overbevise ham derom med den guddommelige mund. 
71 Dann so vil orstlich den Keyszer oder die weltliche hand belanget, so hat Christus dem von seinem hymelischen vater, aller gewalt er sey geystlich oder weltlich gegeben worden, wie ehr selber sagt Mathi vltimo data est mihi omnis potesta in celo et in terra, den selben gewalt nicht, Augusto oder Tiberio, szonder Petro hinder ym gelassen alles das auff erdenn ist (nichtzit auszgenomen weder Kunig noch Keyszer, weder klein oder gros) tzu binden vnd tzuentbinden, mit der vorheischung was er auff erden bind oder los macht, das solt ouch in hymeln gebunden oder los sein,  For så vidt for det første angår kejseren eller den verdslige hånd, så har Kristus, hvem al magt, hvad enten den er gejstlig eller verdslig, er givet af den himmelske fader, sådan som han selv siger i Matt 28,18: 'Mig er givet al magt i himlen og på jorden', han har ikke efterladt til Augustus eller Tiberius, men til Peter alt, hvad der er jo på jorden (intet er undtaget, hverken konge eller kejser, hverken lille eller stor) at binde og løse med den forjættelse, at hvad han binder eller løser på jorden, det skal også være bundet eller løst i himlen. 
72 vnd wiewol die Christenlich kirch oder ein gemein concilium an der kirchen stadt den selben gewalt ouch hat ausz den worten christi, Do er tzu den Aposteln sprach, Mathei xviij. Alles das yr binden werdet auff erden das sol gebunden sein ym himel, Vnd alles das yr aufflosen werdet auff erden, das sol auch losz sein ym himel szo ist doch ye gewalt nith so volkomen oder gemeyn als sant Peters, vnd erstreckt sich vber den bapst weiter nicht, dan so wie ytzgemelt ein Bapst tzu ketzer wurd oder sust so gar unchristenlichen handelte, das es gemeyner Christenheit vntreglich wer, Das beweisz ich nith mit den Lateinischen doctorn, die Lutter vor des bapsts heuchler helt,  Og selv om den kristne kirke eller et almindeligt koncil i kirkens sted også har denne magt ud fra Kristi ord, hvor han siger til apostlene, Matt 18,18: Alt, hvad I binder på jorden, det skal være bundet i himlen, og alt, hvad I løser på jorden, det skal være løst i himlen, så er dog denne magt ikke så fuldkommen eller så almindelig som Skt. Peters, og den udstrækker sig kun over paven, for så vidt som før omtalt en pave bliver kætter eller på anden måde handler ganske ukristeligt, så at han bliver ubærlig for den almindelige kristenhed. Det vil jeg ikke bevise ud fra de latinske doktorer, for de blev af Luther regner for hyklere, før han regnede paven for en hykler. 
73 Wie ich dem bapst damit ouch nit hofieren wil, Sonder, mit dem kriechischen alten lerer vnd merterer Origene homelia sexta super dicta verba Mathei Do er offentlich bekennet vnd sagt, Wiewol Christus den andern auch macht gegeben hab tzu binden vnnd tzu entbinden, So gepurte sich doch [Gi] das Petro ein hoeher vnd groesser gewalt beuolhen wurd wie dann geschehen, Do Christus tzu ym alein vnd sonderlich gesagt hab, Vnd dir wil ich geben die schlussel des reychs der hymel, Darumb dann gar ein grosser vnder- (51) scheit sey tzwischen ym vnd den andern, dann Petro die schlussel nith aleyn tzu eim hymel sonder tzu vilen gegeben, Claues inquit non vnius coeli sed multorum coelorum. (n73 Ligesom jeg heller ikke vil hovére over paven dermed, men [jeg vil sige det samme som] den græske, gamle lærer og martyr Origenes i sin sjette prædiken over de omtalte matthæusord, hvor han åbent bekender og siger: Endskønt Kristus også har givet de andre magt til binde og løse, så burde det dog være sådan, at Peter fik overladt en højere og større magt, hvilket da også er sket, da Kristus sagt til ham alene og i særdeleshed: Og dig vil jeg give himmerigets nøgler, for at der skal være en større forskel mellem ham og de andre, for Peter fik ikke blot nøglerne til én himmel, men til mange himle; han siger, nøglerne til ikke én himmel, men til mange himle. 
74 Also schreibet auch der heilige Gregorius in registro lib. iiij. epistola .lxxxij. das die andern apostel heypter gewest seien der eintzeln kirchen oder volcker die ein yeder bekort oder regirt hat, Aber Petrus sey das heupt vnd oberste glid vber alle kirchen der gantzen Christenheit. Dergleichen schreibt auch der heylig Jeronymus vber die wort Marci .xiiij. Ostendet vobis cenaculum grande stratum. Das die grosse Eszlobe bedeuth die grosse vorsamlung der gantzen Christenlichen kirchen. Vnd der herr dis hausz sey Petrus dem Christus das beuolhen vnd vortrawt hab damit es vnder eynem einigen hirten oder hauszuater wer,  Sådan skriver også den hellige Gregor i bog 4 af registret, brev 82, at de andre apostle var overhoveder for de enkelte kirker eller folk, hvad nu enhver havde styret eller regeret, men Peter var hoved for og øverste medlem af alle kirker i hele kristenheden. Det samme skriver også den hellige Hieronymus over ordene fra Mark 14,15: 'Han vil vise jer et stort rum ovenpå´, at den store spisesal betyder hele den kristne kirkes store forsamling, og at herren over dette hus er Peter, hvem Kristus har befalet og betroet det til, så det kan stå under én hyrde og én husfader. 
75 Vnnd derhalben gleich wie das gantze hauszgesindt dem hauszuatter also seyen wir al dem Romischen bapst vnterworffen der sein macht vnd oberkeit von Got vnd keinem menschen hat formaliter et subjectiue, Wie Gerson bewert De potestate ecclesiastica consideratione decima, vnd sagt das ouch die gantze Christenliche kirch den gewalt dem bapst nith nhemen,  Og derfor, ligesom alle tjenestefolkene er underkastet husfaderen, sådan er vi alle underkastet den romerske pave, der formalt og subjektivt har sin magt og øvrighed fra Gud og ikke fra noget menneske, sådan som Gerson beviser i 'Om den kirkelige magt', betragtning 10, hvor han siger, at selv hele den kristne kirke ikke kan tage magten fra paven. 
76 (Hoc intelligo extra casum heresis vt d. Alexandrinus in c. sp. pa. dis xxxx) Wie sie ym den ouch nit geben mocht, wo ym den Christus nicht gegeben, het, Nicht deszweniger so haben die Romischen keyser konig vnd fursten des reychs so offt sich ein yrthumb, ketzerey, oder scisma in der kirchen entspunnen oder vberhand genomen hat, dem babst altzeit die handt gereicht, Concilia helffen machen, selbs do bey gewest, vnd den clerum vnd ander geistlich vnd weltlich sachen helffen reformiren,  (Dette forstår jeg, idet jeg ser bort fra tilfældet med kætteri, som Alexandrinus i distinktion 40, i kap. sp. pa.). På samme måde ville de heller ikke kunne give ham den, hvis ikke Kristus havde givet ham den. Ikke desto mindre har de romerske kejsere, konger og fyrster over riget, så snart der opstod en vildfarelse, et kætteri eller et skisma, eller så snart det tog overhånd, altid givet paven en hånd med, hjulpet til med at få konciler i stand, selv været til stede dèr, og hjulpet med at reformere klerus og andre gejstlige og verdslige sager. 
77 Doch nit ausz yrem eigem gewalt sonder als getrew beysteher vnd mithelffer der Christenlichen kirchen Wie der keyser Martianus saget in concilio Chalcedonensi .c. nos ad fidem. xxvi. dis. Wir haben in disem concilio neben vnd bey euch sein wollen, nith vnsern gewalt tzuertzeigen, Sonder euch den glauben helffen handthaben nach dem exem- [Gib] pel des allerchristenlichen keysers Constantini, domit so die warheit erfundenn, das gemeyn volck wolches durch falsche ler vorfurt ist, nith lenger i diser tzwitracht blieb,  Dog har de ikke gjort det ud af egen myndighed, men som den kristne kirkes tro ministre og medhjælpere. Som kejser Martianus sagde det på koncilet i Kalkedon (dist. 26, kap, nos ad fidem): Vi har på dette koncil villet være ved siden af her og hos her, ikke for at vise vor magt, men for at hjælpe jer med at håndhæve troen, efter den allerkristeligste kejser Konstantins eksempel, for at det almindelige folk, der var blevet forført af falsk lære, så snart sandheden var fundet, ikke mere skulle forblive i denne strid. 
78 Wann aber die concilia volendet vnd die sachen gestilt worden, Haben (52) sich weder der bapst des keysers noch der keyser des Bapsts gewalt vndertzogen, sonder ein yeder die seinn, der bapst die geistlichen, Vnnd der kaiszer die weltlichen, regirt, beschutzt, vnd gestrafft, on des andern vorhindrung oder eintrag wie das recht sagt. c. cum ad ventum verum est .xcvi. dis.  Men når koncilet var forbi og sagerne ordnet, har hverken paven unddraget sig kejserens magt eller kejseren pavens, men enhver har regeret sine, paven de gejstlige, og kejseren de verdslige, beskyttet den og straffet dem uden at den anden part greb ind eller blandede sig, som retten siger, den 96. distinktion, kapitlet cum ad ventum verum est. 
79 Hiemit ich dise drey maurn mit eym nawen thouch oder kalg der schrifft, alten brauchs der Christenlichen kirchen vnd bewerter auszlegung der heiligen lerer beworffen, vnd damit den orsten teil dis buchs, von der freyheit macht virdikeit vnd oberkeit des bapsts vnnd der geistlikeit abgeleint haben wil, Der hoffnung seyen sie nu .xvc. Jar also gestanden, Luter werde sie ouch bleyben lassen mussen vnd mit schanden wider von der vilgedachten maurn abtzihen.  Hermed mener jeg nu at have opkastet omkring disse tre mure en ny skriftens dåb eller kalk (?), den kristne kirkes gamle skik, og en omhyggelig gennemgang af de hellige lærere, og dermed afsluttet den første del af denne bog, om pavens og gejstlighedens frihed, magt, værdighed og øvrighed. Med det håb har de nu stået i femten hundrede år. Luther vil nok blive nødt til at lade dem blive stående og med skam igen trække sig tilbage fra de meget omtalte mure. 
80 cVidere til anden del! 
81 c
82 c

Noter:

n73: Det er rigtig nok. Også i Vulgata er forskellen bevaret: det hedder 'in caelis' i Matt 16,19, men 'in caelo' i Matt 18,18.