Catharinus mod Luther 21

Fra en genudgivelse af Catharinus fra 1953 for den latinske teksts vedkommende (ved Josef Schweitzer). Min oversættelse for den danske teksts vedkommende.

Catharinus' randbemærkninger er gengivet som noter under betegnelsen m1, m2, osv. Noter (Schweizers og mine) gengives ved n1, n2, osv. Mine kommentarer som k1, k2 osv.

Tilbage til oversigten!

Vil man oprette et link til denne tekst, kan det gøres ret præcist. De små tal i venstre celle angiver bogmærkenummeret på den pågældende celle.

¹ Detectio blasphemiarum ac maiorum imperitiarum, quae denuo in Anacletum sanctum et martyrem effundit: Afsløring af de blasfemier og større uforskammetheder, som han påny retter mod helgenen og martyren Anaclet.

² c

³ "Octavus, (ut finem faciamus horum deplorandorum interpretum scripturae divinae) est iterum Anacletus eadem dist. c. sacrosancta (sic enim ausus est, quisquis fuerit iste barbarissimus Notarius, etiam tanto pontifici tribuere tantam et inscitiam et temeritatem, quantam videbimus): Sacrosancta rhomana ecclesia (quia aliae non sanctae aut non sacrosanctae sunt, etiam si eadem fide, verbo, sacramento, spiritu prorsusque eadem sanctitate sanctificetur) non ab Apostolis, sed ab ipso domino et salvatore primatum obtinuit, sicut beato Petro dicit 'Tu es Petrus &c'." (G22/4b). (R13-03#38)   "For det ottende (at jeg skal komme til ende med disse jammerlige fortolkninger af den hellige skrift) er der igen Anacletus i den samme distinktion kapitel 'sacrosancta' (sådan vover han nemlig, hvem han end er denne barbariske notar, at tillægge et så stort pavedømme en sådan uvidenhed og frækhed, som vi vil få at se): 'Den højhellige romerske kirke (fordi de andre ikke er hellige eller ikke højhellige, også selv om de er helligede ved den samme tro, det samme ord, det samme sakramente, den samme ånd og helt igennem ved den samme hellighed) har ikke opnået primatet fra apostlene, men fra vor Herre og frelser selv, sådan som han sagde til den salige Peter: 'Du er Peter osv'."

⁴ c

⁵ c

⁶ c

⁷ c

⁸ c

⁹ "Eligant autem (ut iterum eadem repetam), utrum voluerint. Petra hoc loco aut significat fidem spiritus aut primatum exterius. Utrunque enim simul nequit significare. "Men for at gentage det: De kan vælge hvad de vil af de to. Enten betyder 'klippe' på dette sted åndens tro eller også betyder det det ydre primat: Det kan nemlig ikke betyde begge dele på én gang.

¹⁰Si fidem, iam omnes ecclesiae super eam sunt aedificatae, quia Christus dicit: super hanc petram aedificabo ecclesiam meam. Ergo cuicunque convenit dici a Christo 'ecclesia mea', ad eandem pertinet petra et Petrus, super quam aedificatur. ita nihil proprium rhomana ecclesia habet, sed omnia sunt communia, quia ubi eadem fides, eadem quoque potestas clavium: fidei enim et petrae datae sunt claves, ut patet. Hvis 'klippe' betyder troen, så er alle kirker bygget på den, fordi Kristus siger: på denne klippe vil jeg bygge min kirke. Ergo passer det på enhver kirke, at der af Kristus siges 'min kirke', og også Peter henvises til den samme klippe, på hvem der bygges. Således har den romerske kirke intet specielt, men alt er fælles, fordi hvor der er den samme tro, er der også den samme nøglemagt: Det er nemlig troen og klippen, der får nøglerne givet, som det fremgår.

¹¹ Si potestam, iam iterum omnes sunt aequales ecclesiae, quia cuicunque dicitur a Christo 'ecclesia mea', simul dicitur 'aedificabo te super petram', id est potestatem. quare quaelibet ecclesia hoc verbo erit omnium prima, quia habet eanden petram, qua rhomana ecclesia gloriatur esse se primam. Ita quoque te vertas, semper occurrit et resistit tibi Christus, dum ecclesiam suam supra petram aedificat nec sinit ulli particulari ecclesiae hanc petram appropriari, ideo nec Petrum. Hvis 'klippe' betyder magten, så er atter alle kirker lige, fordi der til enhver af Kristus siges 'min kirke', og ligesådan siges der 'jeg vil bygge dig på klippen', det vil sige, på magten. Derfor vil enhver kirke ud fra dette ord være den første, rose sig af at være den første, fordi den har den samme klippe, som får den romerske kirke til at rose sig af at være den første. Derfor, hvor du end vender dig hen, altid står Kristus dig i vejen og modstår dig, idet han bygger sin kirke på klippen og ikke ophører med at sammenligne hver enkelt kirke med denne klippe, derfor bliver også Peter sammenlignet dermed.

¹² Vides ergo, quod unicum illud pronomen 'meam' tanquam chrystallus coelestis omnes has decretales infrigidat, ut ante faciem frigoris eius nulla sustinere possit, dum communem petram, communem potestatem, communes claves, communem Petrum et omnia communia facit. Ita iure divino quicquid habet rhomana ecclesia, habet quaelibet ecclesia, quantumlibet parva, quia ad omnes dicit, et Paulus i. Corin. iij. Omnia vestra, sive Paulus sive Apollo sive Cephe sive mundus, omnia vestra, vos autem Christi" (1 Kor 3,22). (R12-03#39). Du ser altså, at dette enestående stedord 'min' som en himmelsk krystal gør alle disse dekreter uduelige, så at for dens kolde åsyn kan de ikke holde stand, idet det gør klippen fælles, magten fælles, nøglerne fælles, Peter og alt andet fælles. Hvad derfor den romerske kirke har efter guddommelig ret, har enhver anden kirke, hvor lille den end er, fordi han taler til alle, og fordi Paulus 1 Kor 3,21ff siger: 'Alt er jeres, hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas eller verden, alt er jeres, men I tilhører Kristus'.

¹³       Idem semper inculcans sic ais: "Petra autem significat fidem spiritus aut primatum exterius". Insufficiens argumentum est. Petra enim Christum Christique vicarium significat et pro Christri vicario ibi accipitur, quia communicata potestate et nomen est communicatum. Haec inviolabilis est omnium doctorum sanctorum expositio, ut supra late est probatum. Fatue deinde loqueris, qui ais: 'Ubi eadem fides, ibi eadem clavium potestas'.         Du indprenter det samme, når du siger: 'Men 'klippe' betyder åndens tro eller det ydre primat'. Det er et utilstrækkeligt argument. 'Klippen' betegner nemlig Kristus og Kristi vikar, og det må her forstås om Kristi vikar, fordi magten overdrages og navnet overdrages. Dette er alle de hellige lærdes ubrydelige forklaring, som det ovenfor er bevist yderligere. Du taler derfor dumt, når du siger: 'Hvor der er den samme tro, dèr er også den samme nøglemagt'.

¹⁴ Nam in laicis et pueris et foeminis maior plerunque fides, et tamen nulla potestas, quod saepe dictum est. Blasphemum etiam, quod praesupponis: 'cuilibet ecclesia a Christo dictum "meam"', quia uni tantum, ut verbi ratio exigit. Dixit enim "meam", non meas. "Meam", Martine, dixit Christus. Vide tu modo, ut hoc verbum "meam" tanquam ignitum Dei verbum exurit hanc tuam haeresim multis damnatam conciliis, decretis et sententiis sanctorum omnium, (69v) quod quaelibet ecclesia habeat Dei verbo, quodcunque Romana habet. (lutcat01#80). For i lægfolk og i børn og i kvinder er der en stor og fuldstændig tro, og dog er der ingen magt, hvilket ofte er sagt. Det er også blasfemisk, hvad du føjer til: 'til enhver kirke er der af Kristus sagt 'min kirke'', for det sagde han kun til én, hvilket kan ses af ordets mening. Han sagde nemlig 'min kirke', ikke 'mine kirker'. 'Min kirke' sagde Kristus, kære Martin. Og her kan du så bare se, hvordan det ord 'min' som en Guds ords ild opbrænder dette dit kætteri, som er fordømt af mange koncilier og dekreter og af alle de helliges meninger, det kætteri, at enhver kirke skulle have Guds ord, i samme grad som den romerske kirke har det.

¹⁵ Nescio postremo, quid faciant verba Pauli ad Corinthios dicentis: 'Omnia vestra, sive Paulus sive Cephas', pro hoc, quod Romana ecclesia sit aequalis caeteris. An forsan vis tu etiam subdere Petrum ac Paulum et simul 'mundum, vitam, mortem, praesentia, futura', (1 Kor 3,22) quae Corinthiorum esse narrantur, ipsis Corinthiis eorumque potestati? Sed i et melius studeto Paulo, si vis aliquo merito dici theologus Paulinus. Sequeris: Til sidst: Jeg véd ikke, hvad disse ord af Paulus fra 1 Kor: 'Alt er jeres, hvad enten det er Paulus eller Kefas' skal udvirke til fordel for det, at den romerske kirke skulle være lige med de øvrige. Mon måske du vil underlægge Peter og Paulus og samtidig 'verden, livet, døden, det forgangne, det kommende', som siges at tilhøre korintherne, under disse korinthere og deres magt? Men gå hen og studér Paulus noget bedre, hvis du på nogen måde med rette vil kunne kaldes en paulinsk teolog. Nu skriver du:

¹⁶        "Esset sane ridiculum, quod omnium ecclesiarum idem est baptismus, eadem eucharistia, eadem confirmatio, idem verbum dei, idem sacerdotium, eadem ponitentiae, unctionis, matrimonii et omnia sacramenta, eadem fides, spes, charitas, gratia, mors, vita, gloria, et una haec temporalis potentia uni tributa esset per verbum dei, quod commune est omnibus". (R13-03#43).        "Det ville sandelig være latterligt, at for alle kirker er det den samme dåb, den samme nadver, den samme konfirmation, det samme Guds ord, det samme præstedømme, den samme bod, salvelse, ægteskab og alle sakramenter, den samme tro, håb, kærlighed, nåde, død, liv, ære, og der så gennem Guds ord var tildelt én af dem denne ene timelige magt, som er fælles for alle".

¹⁷ c

¹⁸ c

¹⁹       "Quare ubicunque praedicatur verbum dei et creditur, ibi est vera fides, petra ista immobilis: ubi autem fides, ibi ecclesia: ubi ecclesia, ibi sponsa Christi: ubi sponsa Christi, ibi omnia quae sunt sponsi. Ita fides omnia secum habet, quae ad fidem sequuntur, claves, sacramenta, potestatem et omnia alia". (R13-03#44).        "Derfor, overalt, hvor Guds ord prædikes og tros, dèr er også den sande tro, denne ubevægelige klippe: men hvor troen er, dèr er kirken; hvor kirken er, dèr er Kristi brud: hvor Kristi brud er, dèr er alt, hvad der hører brudgommen til. Således fører troen alt det med sig, som følger af troen, nøglerne, sakramenterne, magten og alt andet".

²⁰ c

²¹         "Quaero etiam, si soli sunt Petro claves datae, et non universali ecclesiae, cur non vocantur claves Petri? cur non vocantur claves ecclesiae rhomanae? Cur ipsemet pontifex in suis literis vocat eas claves sanctae matris ecclesiae?         "Jeg spørger også: Hvis nøglerne alene er givet Peter og ikke den universelle kirke, hvorfor kaldes de så Peters nøgler? Hvorfor kaldes de ikke den romerske kirkes nøgler? Hvorfor kaldes selv paven i sine breve disse nøgler den hellige moder kirkens nøgler?

²² Aut enim haec vox communis totius ecclesiae iniuriam facit rhomanae ecclesiae in suo privilegio, sibi soli attrahendi claves, aut rhomana ecclesia schisma quaerit, dicens 'Ego sum Cephe', et toti ecclesiae rapit rem, quam ipsamet confitetur communem. Patet ergo testimonio omnium publico, non Petro, sed ecclesiae claves traditas, non rhomanae, sed universali et cuilibet". (R13-03#45). For enten gør nemlig dette ord om hele kirkens fællesejendom uret mod den romerske kirke i dens privilegium, idet det fratager den nøglerne, eller også kræver den romerske kirke en adskillelse, idet den siger: 'Jeg er Kefas', og røver fra hele kirken det, som den selv bekender er fælles. Det fortælles altså ved alles offentlige vidnesbyrd, at nøglerne er overgivet, ikke til Peter, men til kirken, ikke til den romerske, men til den universelle og til hvilkensomhelst kirke".

²³ c

²⁴ c

²⁵         "Praeter haec vide, quam recte per petram intelligant potestatem. Nam cum potestas esse non possit, nisi ecclesia sit prius fundata, quae accipiat potestatem, quomodo ecclesia super potestatem, id est prius aedificatur (W209) super posterius?         "Derudover ser du her, hvor rigtigt det er ved klippen at forstå magten. For eftersom der ikke kan være nogen magt, medmindre den kirke først er grundlagt, som skal modtage magten, hvordan kan kirken så bygges på magten, det vil sige, hvordan kan den i forvejen bygges på noget, der først kommer senere?

²⁶ Denique potestatem non per petram sed per claves Christus intelligit, quas ecclesiae super petram (id est fidem) prius aedificatae tradit, ut clare textus ordo probat. Vides ergo, quam ambitio excaecet oculos mentis, ut clavium potestate non contenta etiam ex petra fidei, quae est ecclesiae substantia, potestatem faciat". (R13-03#46f). Endelig forstår Kristus magten ikke ved klippen, men ved nøglerne, som overleveres kirken hen over klippen (det vil sige: troen), den kirke, der forud er opbygget, som teksten klart beviser ved sin rækkefølge. Du ser altså, hvordan ambition kan gøre sindets øjne blinde, så den ikke er tilfreds med nøglemagten, men også vil gøre magt ud af troens klippe, som er kirkens substans".

²⁷ c

²⁸ c

²⁹ c

³⁰ c        "Quod autem hic Anacletus rhomanam sedem primam vocat et Alexandrinam secundam et Antiochenam tertiam, (G22/4e) seipsum iterum redarguit, non solum quia iste ordo iam diu mutatus est, verum etiam quod sequitur hinc, aut Alexandrinam esse iure divino secundam et Antiochenam tertiam, aut nec rhomanam primam, quia eodem iure oportet esse primam, quo secundam et tertiam. At manifestum est, quod secundam et tertiam suo iure ordinat Rhoma: ergo et seipsam primam suo iure ordinat". (R13-03#48).        "Men når Anacletus her kalder det romerske sæde det første og det alexandrinske det andet og det antiokenske det tredie, så argumenterer han igen imod sig selv, ikke blot fordi denne orden allerede forlængst er blevet ændret, men også fordi heraf følger, enten at det alexandrinske sæde ifølge guddommelig ret var det andet og det antiokenske det tredie, eller også at det romerske aldrig har været det første, fordi det må være det første med samme ret, som den, hvormed de andre er det andet og det tredie. Men det er ganske klart, at det er Rom, der efter sin ret har indordnet de andre som den anden og den tredie. Derfor er det også efter sin egen ret, at den har gjort sig selv til den første".

³¹ c

³² c

³³ c        "Errat etiam in historia, quod Ignatium scribit constitutum a Petro Episcopum Antiochiae sibi successorem (G22/4f), cum in ecclesiastica historia pateat Euodium Petro et Euodio Ignatium successisse. Ideo non est credibile, huius canonis autorem esse Anacletum". (R13-03#49).         "Han tager også fejl i det historiske, fordi han skriver, at Ignatius blev indsat til biskop af Peter som hans efterfølger, skønt det af kirkehistorien fremgår, at Euodius efterfulgte Peter og Ignatius Euodius. Derfor er det ikke troligt, at forfatteren til denne kanon er Anacletus".

³⁴ c

³⁵ c

³⁶ c

³⁷          "Iam audi interim securum affirmatorem, id est temerarium: inter beatos apostolos, inquit, quaedam fuit discretio potestatis, et licet omnes essent apostoli, Petro tamen concessum est a domino et ipsi inter se voluerunt idipsum, ut reliquis apostolis omnibus praeesset. (G22/4g).         "Men nu hører jeg så en sikker vished, det vil sige: frækhed: 'Blandt de salige apostle', siger han, 'var der et vist skel i magt, og selv om alle var apostle, havde Peter dog fået overdraget af Herren, og indbyrdes ville de det samme, at han skulle stå i spidsen for de øvrige apostle'.

³⁸ Obsecro, quae fuit ista discretio potestatis? nunquid Petrus ordinavit apostolos? nunquid misit eos? nunquid confirmavit eos? Ubi legisti, belua, quod a domino concessum est Petro habere discretam potestatem ab aliis? quando hoc ipsi voluerunt?" (R13-03#50). Jamen altså, hvad var det for et skel i magt? Mon Peter ordinerede nogen apostel? Mon han udsendte dem? Mon han konfirmerede dem? Hvor læser du, din klodrian, at det af Herren blev givet Peter at have en særskilt magt fremfor de andre? hvor ville de andre dette?"

³⁹ c

⁴⁰ c

⁴¹        "Quin hic signa: Duplex est primatus, honoris et potestatis. Quod Petrus primus fuit in ordine, nemo negat. Nam et inter cardinales, episcopis, sacerdotes, doctores, principes, etiam si nullus alteri subiectus est, tamen necesse est in conventu aliquem primo loco sedere, cum tamen nihil habeat praecipere illis.        "Dog her skal man lægge mærke til, at primatet er dobbelt: ét efter æren og ét efter magten. At Peter var den første i rækken, er der ingen, der nægter. For også mellem kardinaler, biskopper, præster, doktorer, fyrster, også selv om ikke nogen er undergivet nogen anden, er det dog nødvendigt, når de kommer sammen, at én indtager førstepladsen, selv om han ikke har noget fremfor de andre.

⁴² Ita Petrum fatemur principem apostolorum, primum ecclesiae membrum, caput collegii apostolici et alia quae de eo sancti patres dixerunt. Ita videmus et rhomanos pontifices semper fuisse honoratos ut successores Petri et primo loco habitos. Et in hoc recte et laudabiliter actum est et agitur agendumque est sine querela". (R13-03#52). å den måde indrømmer vi, at Peter var apostlenes førstemand, kirkens første medlem, overhoved over apostelkollegiet, og hvad andet de hellige fædre siger om ham. På den måde ser vi også, at de romerske paver altid har været ærede som Peters efterfølgere og dem, der indtog førstepladsen. Og i det blev der handlet ret, bliver der handlet ret og skal der handles ret uden klage".

⁴³ c

⁴⁴ c

⁴⁵ c

⁴⁶         "Alter autem primatus, potestatis, nunquam fuit Petro datus, quia quilibet apostolorum sine autoritate Petri praedicavit euangelium, episcopos et praesbyteros ordinavit in locis suis: omnes a solo Christo sunt aequaliter missi et immediate. Hunc primatum isti honestissimi canones ambiunt et verbis dei abutuntur in hanc tyrannidem stabiliendam.           "en det andet primat, magtens primat, blev aldrig givet til Peter, for enhver af apostlene prædikede evangeliet, ordinerede biskopper og præster, hvor de var, uden Peters autoritet: alle var udsendt på lige fod og umiddelbart af Kristus alene. Dette primat lusker disse højtærede kanoner rundt efter, og misbruger Guds ord til at stadfæste dette tyranni.

⁴⁷ Nolunt enim ullum Episcopum in toto mundo fieri, nisi pallium et autoritatem Rhomani pontificis (W210) habeat. Et ubi Petrus sese non extulit super apostolos, ibi unius apostoli successor, longe minor suo praedecessore (sicut Episcopus apostolo), non contentus honoris primatu, omnium apostolorum successoribus vult dominari in potestate et violentia. [sed non etiam ipse pascere &c.] De vil nemlig ikke, at der i hele verden skal være nogen, der bliver biskop, hvis han ikke får palliet og autoriteten fra den romerske pave. Og hvor Peter ikke hævede sig op over apostlene, dèr vil denne ene apostelefterfølger (sådan som en biskop over en apostel), ikke være tilfreds med æresprimatet, men vil herske over alle de andre apostelefterfølgere med magt og vold, [men ikke selv vogte osv.]

⁴⁸ Hanc rationem invictam oppono omnibus, qui Rhomano pontifici adulantur super totius mundi dominio, et expecto cum fiducia, quidnam contra possint movere aut gannire. Qua simul fretus tanquam certissima et omnibus notissima veritate, cum fiducia proclamo, quod decreta quaecunque aliter statuunt non modo frigidissima sunt, sed etiam contraria divinae scripturae, euangelio et actibus, epistolis apostolorum, in quibus tam crebre, tam aperte Apostolorum aequalis et in mundo diversa commissa provintia describitur, ut ego non possim satis admirari, esse potuisse unquam tam temerarios adulatores, qui contra haec fulmina scripturae fumum suum terrenum levare auderent, hoc successori Petri episcopo arrogantes, quod nec apostolo Petro praedecessori unquam permissum est. Denne ubesejrede begrundelse sætter jeg op imod alle, som logrer for det romerske pavedømme som et herredømme over hele verden, og jeg forventer med tillid, hvad de kan sætte op eller bjæffe imod det. Da jeg er sikker på det som den sikreste og for alle med indlysende sandhed, påstår jeg tillidsfuldt, at hvilkesomhelst dekreter, der påstår noget andet ikke blot er højst uduelige, men også imod den guddommelige skrift, evangelierne, Apostlenes Gerninger, apostlenes breve, hvori det både hyppigt og klart beskrives, hvordan apostlene på lige fod blev sendt ud i verdens egne, så at jeg ikke kan undre mig nok over, at der nogetsteds kan være så frække smigrere, som vover at løfte sin jordiske røg imod disse skriftens tordenskrald, så de tilraner den biskop, der er Peters efterfølger det, som aldrig nogensinde var tilladt apostelen Peter, deres forgænger.

⁴⁹ Nec tamen mirarer, si id solum arrogarent, nec hoc quererer, sed quod huic arrogantiae repugnantes scripturas maluerint corrumpere quam repugnantibus temporalem hunc potestatis primatum cedere". (R13-03#54-57). Dog ville jeg ikke undre mig, hvis de alene tilranede sig dette, det er heller ikke det, jeg klager over, men at de med en sådan frækhed hellere vil radbrække skriften, end vige for dem, der bekæmper dette magtens timelige primat".

⁵⁰ c

⁵¹         "Sequitur: Et Cephas, id est caput et principium, teneret apostolatus. (G22/4g).         "Så følger: Og Peter, det vil sige hovedet og lederen, indehaver apostolatet.

⁵² Vel hic locus ostendit magis affectu potestatis quam veritatis studio hunc primatum quaesitum. Quomodo enim tot falsis argumentis uterentur, si semel et solidam haberent caussam? multis autem eget mendacium, ut verum appareat. Itaque tam inscius est iste Scenius et poeticus Anacletus, ut Cephan 'caput' interpretetur contra evidentissimum et apostolicum testimonium Iohannis apostoli, qui dicit Iohan. i. Intuitus eum Iesus dixit: Tu es Simon, filius Iohanna, Tu vocaberis Cephas, quod interpretatur Petrus. (Joh 1,42). Dette sted fremviser det omspurgte primat mere af magtbrynde end af lyst til sandheden. For hvorfor skulle de bruges så mange falske argumenter, hvis de havde en enkel og fast sag? Men med mange argumenter udstyrer de løgnen, så den ser ud som sandhed. Men altså, så uvidende er denne skuespiller og digter Anacletus, at han oversætter 'Kefas' med 'hoved' imod apostelen Johannes' klare og apostoliske vidnesbyrd, han, som i Joh 1,42 siger: Da Jesus mødte ham sagde han: Du er Simon, Jonas' søn, du skal kaldes Kefas, hvilket betyder Peter.

⁵³ Pudet me, quod (W211) hoc errore crassisimo tantum negotium struitur, in quo simul indiligentes se fuisse euangelii lectores: ideo non mirum, quod et falsos intellectores se ostendunt. Melius Leo supra, (W198), petram 'soliditatem' intelligens, vocabulum Cephe bene novit. At hic nec euangelium nec Canones recte intelligit. Jeg skammer mig over, at denne grove fejl har opdynget så megen snak, hvori de, der læser evangeliet, har været lige så lede ved det. Derfor er det ikke underligt, at der her også viser sig falske lærere. Så var det da bedre med Leo, tidligere, der ved 'petrus' forstod 'fasthed', for han kendte godt ordet 'Kefas'. Men han her forstår hverken evangeliet eller kanonnerne ret.

⁵⁴ Est autem Cephe, teste Hieronymo, syrum vocabulum significans soliditatem, quam Graecus petrum vel petram, id est saxum vel rupem firmam, transtulit. At noster nugator cephalen graece pro cepha Syriace accepit et tamen inter sacros canones vel primus habetur. (R13-03#61-64). (lutcat01#82) Men 'Kefas' er efter Hieronymus' mening et syrisk ord, der betyder 'fasthed', hvilket på græsk hedder 'petrum' eller 'petram', det vil sige 'klippe' eller 'fast klippeskær'. Men vores vrøvlehoved forstår det græske 'kefalen' som det syriske 'kefas' og regnes dog blandt de hellige kanonner eller som den første".

⁵⁵        Discunt hodie plerique scioli varias linguas, quo abundias maledicant, non quo melius intelligant. Syrum, inquis, vocabulum cephas est. Quid tum? Petra interpretatur. Esto. Erravit ergo (inquis) Anacletus, qui est interpretatus caput. O vere levissimum caput.       Adskillige lærde lærer idag, at der er forskellige sprog, hvormed de kan forbande mere udbredt, ikke hvorved de bedre kan forstå. Du siger, at ordet 'kefas' er syrisk. Hvad så? Det udlægger klippen. Lad det være sådan. Altså siger du tager Anacletus fejl, som har fortolket det som hoved. O hvilket virkelig letløbende hoved.

⁵⁶ Sed audi, si potes. Duplex est interpretatio, praesertim in Scripturis frequens, alia vocis, alia rei iam notae per vocem. Verbi gratia, in proposito cephas petram significat. Haec interpretatio vocis, ad quam veluti notam non respexit hic Anacletus. Men hør nu, hvor du formår. Der er en dobbelt fortolkning, som især er almindelig i skriften, hvor én ting er ordet, noget andet den sag, der betegnes med ordet. Hvad ordet angår, betyder kefas i begyndelsen klippe. Dette er en betydning af ordet, som Anaklet ikke ser på som betydningen.

⁵⁷ Sed quia hoc ipso noto facile dubitare aliquis posset, quidnam importaret haec petra, et cur isto nomine Petrus a Domino dictus esset: ad quod recte et evangelice Anacletus respondens (id quod ab ipso magistro accepit) Cephas, idest caput et principium exposuit. Men fordi én og anden let kunne tvivle i kraft af selve denne betegnelse på, om denne klippe betyder noget, og hvorfor Peter betegnes med dette navn af Herren: Derfor er det ret og evangelisk af Anaclet at svare 'kefas', (hvilket han har lært af læremesteren selv), det betyder 'hoved' og 'leder'.

⁵⁸ Dixerat enim magister de se lapide petra: "Lapidem, quem reprobaverunt aedificantes, hic factus est in caput anguli". (Matt 21,42). Ecce quod se lapidem caput factum appellat. Non igitur graecae vocis figura deceptus Anacletus cephas caput dixit, quod vel ex eo plus quam manifeste apparet, quod non solum dixit caput, sed etiam principium, et manifestum est graecam vocem KEFALEN non principium significare, sed tantum caput, unde clarius luce constat, rem ipsam potius exponere voluisse quam syram vocem latinae voci reddere. Læremesteren sagde nemlig om sig selv, at han var en sten eller en klippe: 'Den sten, som bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnesten'. Se, at han har kaldt sig selv en sten, der er blevet gjort til overhoved. Det var derfor ikke det græske ords udseende, der snød Anaklet, da han sagde, at kefas betyder hoved, hvilket vil viser sig mere end tydeligt, derved at han ikke blot siger 'hoved', men også 'leder', og det er stensikkert, at det græske ord KEFALEN ikke betyder 'leder', men kun 'hoved', hvorved det kommer klarere for dagen, at han snarere har villet forklare sagen selv end gengive det syriske ord med et latinsk ord.

⁵⁹ Verum quid si tibi hoc darem, Martine, quod Anacletus figuram vocis inspiciens ad graecam allusisset interpretationem rei maxime convenientem, cum Hieronymus dicat in lib. de obitu sanctorum: Petrus in Christo ecclesia fundamentum. Cephas corporis Christi princeps et caput est? Quid si et hoc licitum vel tua authoritate contenderem? An erubesces? An tu potius eris inscius, scenicus, poeticus, nugator? Men hvad hvis jeg nu gav dig tilbage med samme mønt, Martin, at Anaklet har set hen til ordets skikkelse og alluderet til den græske fortolkning, som er højst passende for sagen selv, eftersom Hieronymus i bogen om de helliges bortgang siger: 'Peter er i Kristus kirkens fundament. Kefas er Kristi legemes leder og hoved? Hvad hvis jeg kan overbevise dig om, at også dette er tilladt efter din egen autoritet? Mon du så ikke vil rødme? Eller mon du snarere vil være uvidende, skuespiller, digter, vrøvlehoved?

⁶⁰ Nempe in egregiis commentariis tuis ad Galathas verba haec tua sunt: 'Non iniocundae sunt eiusmodi allusiones peregrinarum linguarum, si suo loco veniant, ut si de Roma diceres: Vere Roma tu es, hebraice, quod est superba et excelsa etc.' (n60) For i din udmærkede kommentar til galaterbrevet lyder dine ord således: 'Den slags allusioner på sprogenes pilgrimsvandring er ikke ubehagelige, hvis er velanbragte, som hvis du ville sige om Rom: 'Du er i sandhed en Rom', det vil på hebraisk sige: overmodig og høj'.

⁶¹ Ecce, quia Roma latinam vocem a Romulo factam secundum hebraeam exponis, nec iniucundam hanc allusionem dicis, et ideo neque scenicam neque poeticam. Credo, quia in ore tuo perpetuo maledicere nec scenicum nec poeticum, sed sanctum est, vere autem et evangelice loqui etiam martyri gloriosissimo Anacleto scenicum, poeticum, nugatorium. Parcat tibi Deus. Et tu saltem aliquando nosce te. Sequeris: Se, hvordan du forklarer det latinske ord 'Rom', som stammer fra 'Romulus', ud fra det hebraiske sprog, og siger, at denne allusion ikke er ubehagelig, og derfor hverken er skuespilleragtig eller digterisk. Jeg tror, at i din mund er det at give ondt af sig til stadighed hverken skuespilleragtigt eller digterisk, men helligt, men det at tale sandt og evangelisk også når det er den ærværdige martyr Anaklet, der gør det, skuespilleragtigt, digterisk, forvrøvlet. Gud tilgive dig. Og måtte du omsider engang komme til besindelse. Du fortsætter:

⁶² c Videre til catlut22!

⁶³ c

⁶⁴ c

⁶⁵ c

⁶⁶ c

⁶⁷ c

⁶⁸ c

⁶⁹ c

⁷⁰ c

⁷¹ c

⁷² c

⁷³ c

⁷⁴ c

⁷⁵ c

⁷⁶ c

⁷⁷ c

⁷⁸ c

⁷⁹ c

Noter:

n60: Luthers kommentar til galatherbrevet, 1519, WA 2, 461.

¹ Detectio blasphemiarum ac maiorum imperitiarum, quae denuo in Anacletum sanctum et martyrem effundit:	Afsløring af de blasfemier og større uforskammetheder, som han påny retter mod helgenen og martyren Anaclet.
² c
³ "Octavus, (ut finem faciamus horum deplorandorum interpretum scripturae divinae) est iterum Anacletus eadem dist. c. sacrosancta (sic enim ausus est, quisquis fuerit iste barbarissimus Notarius, etiam tanto pontifici tribuere tantam et inscitiam et temeritatem, quantam videbimus): Sacrosancta rhomana ecclesia (quia aliae non sanctae aut non sacrosanctae sunt, etiam si eadem fide, verbo, sacramento, spiritu prorsusque eadem sanctitate sanctificetur) non ab Apostolis, sed ab ipso domino et salvatore primatum obtinuit, sicut beato Petro dicit 'Tu es Petrus &c'." (G22/4b). (R13-03#38)	"For det ottende (at jeg skal komme til ende med disse jammerlige fortolkninger af den hellige skrift) er der igen Anacletus i den samme distinktion kapitel 'sacrosancta' (sådan vover han nemlig, hvem han end er denne barbariske notar, at tillægge et så stort pavedømme en sådan uvidenhed og frækhed, som vi vil få at se): 'Den højhellige romerske kirke (fordi de andre ikke er hellige eller ikke højhellige, også selv om de er helligede ved den samme tro, det samme ord, det samme sakramente, den samme ånd og helt igennem ved den samme hellighed) har ikke opnået primatet fra apostlene, men fra vor Herre og frelser selv, sådan som han sagde til den salige Peter: 'Du er Peter osv'."
⁴ c
⁵ c
⁶ c
⁷ c
⁸ c
⁹ "Eligant autem (ut iterum eadem repetam), utrum voluerint. Petra hoc loco aut significat fidem spiritus aut primatum exterius. Utrunque enim simul nequit significare.	"Men for at gentage det: De kan vælge hvad de vil af de to. Enten betyder 'klippe' på dette sted åndens tro eller også betyder det det ydre primat: Det kan nemlig ikke betyde begge dele på én gang.
¹⁰Si fidem, iam omnes ecclesiae super eam sunt aedificatae, quia Christus dicit: super hanc petram aedificabo ecclesiam meam. Ergo cuicunque convenit dici a Christo 'ecclesia mea', ad eandem pertinet petra et Petrus, super quam aedificatur. ita nihil proprium rhomana ecclesia habet, sed omnia sunt communia, quia ubi eadem fides, eadem quoque potestas clavium: fidei enim et petrae datae sunt claves, ut patet.	Hvis 'klippe' betyder troen, så er alle kirker bygget på den, fordi Kristus siger: på denne klippe vil jeg bygge min kirke. Ergo passer det på enhver kirke, at der af Kristus siges 'min kirke', og også Peter henvises til den samme klippe, på hvem der bygges. Således har den romerske kirke intet specielt, men alt er fælles, fordi hvor der er den samme tro, er der også den samme nøglemagt: Det er nemlig troen og klippen, der får nøglerne givet, som det fremgår.
¹¹ Si potestam, iam iterum omnes sunt aequales ecclesiae, quia cuicunque dicitur a Christo 'ecclesia mea', simul dicitur 'aedificabo te super petram', id est potestatem. quare quaelibet ecclesia hoc verbo erit omnium prima, quia habet eanden petram, qua rhomana ecclesia gloriatur esse se primam. Ita quoque te vertas, semper occurrit et resistit tibi Christus, dum ecclesiam suam supra petram aedificat nec sinit ulli particulari ecclesiae hanc petram appropriari, ideo nec Petrum.	Hvis 'klippe' betyder magten, så er atter alle kirker lige, fordi der til enhver af Kristus siges 'min kirke', og ligesådan siges der 'jeg vil bygge dig på klippen', det vil sige, på magten. Derfor vil enhver kirke ud fra dette ord være den første, rose sig af at være den første, fordi den har den samme klippe, som får den romerske kirke til at rose sig af at være den første. Derfor, hvor du end vender dig hen, altid står Kristus dig i vejen og modstår dig, idet han bygger sin kirke på klippen og ikke ophører med at sammenligne hver enkelt kirke med denne klippe, derfor bliver også Peter sammenlignet dermed.
¹² Vides ergo, quod unicum illud pronomen 'meam' tanquam chrystallus coelestis omnes has decretales infrigidat, ut ante faciem frigoris eius nulla sustinere possit, dum communem petram, communem potestatem, communes claves, communem Petrum et omnia communia facit. Ita iure divino quicquid habet rhomana ecclesia, habet quaelibet ecclesia, quantumlibet parva, quia ad omnes dicit, et Paulus i. Corin. iij. Omnia vestra, sive Paulus sive Apollo sive Cephe sive mundus, omnia vestra, vos autem Christi" (1 Kor 3,22). (R12-03#39).	Du ser altså, at dette enestående stedord 'min' som en himmelsk krystal gør alle disse dekreter uduelige, så at for dens kolde åsyn kan de ikke holde stand, idet det gør klippen fælles, magten fælles, nøglerne fælles, Peter og alt andet fælles. Hvad derfor den romerske kirke har efter guddommelig ret, har enhver anden kirke, hvor lille den end er, fordi han taler til alle, og fordi Paulus 1 Kor 3,21ff siger: 'Alt er jeres, hvad enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas eller verden, alt er jeres, men I tilhører Kristus'.
¹³ Idem semper inculcans sic ais: "Petra autem significat fidem spiritus aut primatum exterius". Insufficiens argumentum est. Petra enim Christum Christique vicarium significat et pro Christri vicario ibi accipitur, quia communicata potestate et nomen est communicatum. Haec inviolabilis est omnium doctorum sanctorum expositio, ut supra late est probatum. Fatue deinde loqueris, qui ais: 'Ubi eadem fides, ibi eadem clavium potestas'.	Du indprenter det samme, når du siger: 'Men 'klippe' betyder åndens tro eller det ydre primat'. Det er et utilstrækkeligt argument. 'Klippen' betegner nemlig Kristus og Kristi vikar, og det må her forstås om Kristi vikar, fordi magten overdrages og navnet overdrages. Dette er alle de hellige lærdes ubrydelige forklaring, som det ovenfor er bevist yderligere. Du taler derfor dumt, når du siger: 'Hvor der er den samme tro, dèr er også den samme nøglemagt'.
¹⁴ Nam in laicis et pueris et foeminis maior plerunque fides, et tamen nulla potestas, quod saepe dictum est. Blasphemum etiam, quod praesupponis: 'cuilibet ecclesia a Christo dictum "meam"', quia uni tantum, ut verbi ratio exigit. Dixit enim "meam", non meas. "Meam", Martine, dixit Christus. Vide tu modo, ut hoc verbum "meam" tanquam ignitum Dei verbum exurit hanc tuam haeresim multis damnatam conciliis, decretis et sententiis sanctorum omnium, (69v) quod quaelibet ecclesia habeat Dei verbo, quodcunque Romana habet. (lutcat01#80).	For i lægfolk og i børn og i kvinder er der en stor og fuldstændig tro, og dog er der ingen magt, hvilket ofte er sagt. Det er også blasfemisk, hvad du føjer til: 'til enhver kirke er der af Kristus sagt 'min kirke'', for det sagde han kun til én, hvilket kan ses af ordets mening. Han sagde nemlig 'min kirke', ikke 'mine kirker'. 'Min kirke' sagde Kristus, kære Martin. Og her kan du så bare se, hvordan det ord 'min' som en Guds ords ild opbrænder dette dit kætteri, som er fordømt af mange koncilier og dekreter og af alle de helliges meninger, det kætteri, at enhver kirke skulle have Guds ord, i samme grad som den romerske kirke har det.
¹⁵ Nescio postremo, quid faciant verba Pauli ad Corinthios dicentis: 'Omnia vestra, sive Paulus sive Cephas', pro hoc, quod Romana ecclesia sit aequalis caeteris. An forsan vis tu etiam subdere Petrum ac Paulum et simul 'mundum, vitam, mortem, praesentia, futura', (1 Kor 3,22) quae Corinthiorum esse narrantur, ipsis Corinthiis eorumque potestati? Sed i et melius studeto Paulo, si vis aliquo merito dici theologus Paulinus. Sequeris:	Til sidst: Jeg véd ikke, hvad disse ord af Paulus fra 1 Kor: 'Alt er jeres, hvad enten det er Paulus eller Kefas' skal udvirke til fordel for det, at den romerske kirke skulle være lige med de øvrige. Mon måske du vil underlægge Peter og Paulus og samtidig 'verden, livet, døden, det forgangne, det kommende', som siges at tilhøre korintherne, under disse korinthere og deres magt? Men gå hen og studér Paulus noget bedre, hvis du på nogen måde med rette vil kunne kaldes en paulinsk teolog. Nu skriver du:
¹⁶ "Esset sane ridiculum, quod omnium ecclesiarum idem est baptismus, eadem eucharistia, eadem confirmatio, idem verbum dei, idem sacerdotium, eadem ponitentiae, unctionis, matrimonii et omnia sacramenta, eadem fides, spes, charitas, gratia, mors, vita, gloria, et una haec temporalis potentia uni tributa esset per verbum dei, quod commune est omnibus". (R13-03#43).	"Det ville sandelig være latterligt, at for alle kirker er det den samme dåb, den samme nadver, den samme konfirmation, det samme Guds ord, det samme præstedømme, den samme bod, salvelse, ægteskab og alle sakramenter, den samme tro, håb, kærlighed, nåde, død, liv, ære, og der så gennem Guds ord var tildelt én af dem denne ene timelige magt, som er fælles for alle".
¹⁷ c
¹⁸ c
¹⁹ "Quare ubicunque praedicatur verbum dei et creditur, ibi est vera fides, petra ista immobilis: ubi autem fides, ibi ecclesia: ubi ecclesia, ibi sponsa Christi: ubi sponsa Christi, ibi omnia quae sunt sponsi. Ita fides omnia secum habet, quae ad fidem sequuntur, claves, sacramenta, potestatem et omnia alia". (R13-03#44).	"Derfor, overalt, hvor Guds ord prædikes og tros, dèr er også den sande tro, denne ubevægelige klippe: men hvor troen er, dèr er kirken; hvor kirken er, dèr er Kristi brud: hvor Kristi brud er, dèr er alt, hvad der hører brudgommen til. Således fører troen alt det med sig, som følger af troen, nøglerne, sakramenterne, magten og alt andet".
²⁰ c
²¹ "Quaero etiam, si soli sunt Petro claves datae, et non universali ecclesiae, cur non vocantur claves Petri? cur non vocantur claves ecclesiae rhomanae? Cur ipsemet pontifex in suis literis vocat eas claves sanctae matris ecclesiae?	"Jeg spørger også: Hvis nøglerne alene er givet Peter og ikke den universelle kirke, hvorfor kaldes de så Peters nøgler? Hvorfor kaldes de ikke den romerske kirkes nøgler? Hvorfor kaldes selv paven i sine breve disse nøgler den hellige moder kirkens nøgler?
²² Aut enim haec vox communis totius ecclesiae iniuriam facit rhomanae ecclesiae in suo privilegio, sibi soli attrahendi claves, aut rhomana ecclesia schisma quaerit, dicens 'Ego sum Cephe', et toti ecclesiae rapit rem, quam ipsamet confitetur communem. Patet ergo testimonio omnium publico, non Petro, sed ecclesiae claves traditas, non rhomanae, sed universali et cuilibet". (R13-03#45).	For enten gør nemlig dette ord om hele kirkens fællesejendom uret mod den romerske kirke i dens privilegium, idet det fratager den nøglerne, eller også kræver den romerske kirke en adskillelse, idet den siger: 'Jeg er Kefas', og røver fra hele kirken det, som den selv bekender er fælles. Det fortælles altså ved alles offentlige vidnesbyrd, at nøglerne er overgivet, ikke til Peter, men til kirken, ikke til den romerske, men til den universelle og til hvilkensomhelst kirke".
²³ c
²⁴ c
²⁵ "Praeter haec vide, quam recte per petram intelligant potestatem. Nam cum potestas esse non possit, nisi ecclesia sit prius fundata, quae accipiat potestatem, quomodo ecclesia super potestatem, id est prius aedificatur (W209) super posterius?	"Derudover ser du her, hvor rigtigt det er ved klippen at forstå magten. For eftersom der ikke kan være nogen magt, medmindre den kirke først er grundlagt, som skal modtage magten, hvordan kan kirken så bygges på magten, det vil sige, hvordan kan den i forvejen bygges på noget, der først kommer senere?
²⁶ Denique potestatem non per petram sed per claves Christus intelligit, quas ecclesiae super petram (id est fidem) prius aedificatae tradit, ut clare textus ordo probat. Vides ergo, quam ambitio excaecet oculos mentis, ut clavium potestate non contenta etiam ex petra fidei, quae est ecclesiae substantia, potestatem faciat". (R13-03#46f).	Endelig forstår Kristus magten ikke ved klippen, men ved nøglerne, som overleveres kirken hen over klippen (det vil sige: troen), den kirke, der forud er opbygget, som teksten klart beviser ved sin rækkefølge. Du ser altså, hvordan ambition kan gøre sindets øjne blinde, så den ikke er tilfreds med nøglemagten, men også vil gøre magt ud af troens klippe, som er kirkens substans".
²⁷ c
²⁸ c
²⁹ c
³⁰ c "Quod autem hic Anacletus rhomanam sedem primam vocat et Alexandrinam secundam et Antiochenam tertiam, (G22/4e) seipsum iterum redarguit, non solum quia iste ordo iam diu mutatus est, verum etiam quod sequitur hinc, aut Alexandrinam esse iure divino secundam et Antiochenam tertiam, aut nec rhomanam primam, quia eodem iure oportet esse primam, quo secundam et tertiam. At manifestum est, quod secundam et tertiam suo iure ordinat Rhoma: ergo et seipsam primam suo iure ordinat". (R13-03#48).	"Men når Anacletus her kalder det romerske sæde det første og det alexandrinske det andet og det antiokenske det tredie, så argumenterer han igen imod sig selv, ikke blot fordi denne orden allerede forlængst er blevet ændret, men også fordi heraf følger, enten at det alexandrinske sæde ifølge guddommelig ret var det andet og det antiokenske det tredie, eller også at det romerske aldrig har været det første, fordi det må være det første med samme ret, som den, hvormed de andre er det andet og det tredie. Men det er ganske klart, at det er Rom, der efter sin ret har indordnet de andre som den anden og den tredie. Derfor er det også efter sin egen ret, at den har gjort sig selv til den første".

³¹ c
³² c
³³ c "Errat etiam in historia, quod Ignatium scribit constitutum a Petro Episcopum Antiochiae sibi successorem (G22/4f), cum in ecclesiastica historia pateat Euodium Petro et Euodio Ignatium successisse. Ideo non est credibile, huius canonis autorem esse Anacletum". (R13-03#49).	"Han tager også fejl i det historiske, fordi han skriver, at Ignatius blev indsat til biskop af Peter som hans efterfølger, skønt det af kirkehistorien fremgår, at Euodius efterfulgte Peter og Ignatius Euodius. Derfor er det ikke troligt, at forfatteren til denne kanon er Anacletus".
³⁴ c
³⁵ c
³⁶ c
³⁷ "Iam audi interim securum affirmatorem, id est temerarium: inter beatos apostolos, inquit, quaedam fuit discretio potestatis, et licet omnes essent apostoli, Petro tamen concessum est a domino et ipsi inter se voluerunt idipsum, ut reliquis apostolis omnibus praeesset. (G22/4g).	"Men nu hører jeg så en sikker vished, det vil sige: frækhed: 'Blandt de salige apostle', siger han, 'var der et vist skel i magt, og selv om alle var apostle, havde Peter dog fået overdraget af Herren, og indbyrdes ville de det samme, at han skulle stå i spidsen for de øvrige apostle'.
³⁸ Obsecro, quae fuit ista discretio potestatis? nunquid Petrus ordinavit apostolos? nunquid misit eos? nunquid confirmavit eos? Ubi legisti, belua, quod a domino concessum est Petro habere discretam potestatem ab aliis? quando hoc ipsi voluerunt?" (R13-03#50).	Jamen altså, hvad var det for et skel i magt? Mon Peter ordinerede nogen apostel? Mon han udsendte dem? Mon han konfirmerede dem? Hvor læser du, din klodrian, at det af Herren blev givet Peter at have en særskilt magt fremfor de andre? hvor ville de andre dette?"
³⁹ c
⁴⁰ c
⁴¹ "Quin hic signa: Duplex est primatus, honoris et potestatis. Quod Petrus primus fuit in ordine, nemo negat. Nam et inter cardinales, episcopis, sacerdotes, doctores, principes, etiam si nullus alteri subiectus est, tamen necesse est in conventu aliquem primo loco sedere, cum tamen nihil habeat praecipere illis.	"Dog her skal man lægge mærke til, at primatet er dobbelt: ét efter æren og ét efter magten. At Peter var den første i rækken, er der ingen, der nægter. For også mellem kardinaler, biskopper, præster, doktorer, fyrster, også selv om ikke nogen er undergivet nogen anden, er det dog nødvendigt, når de kommer sammen, at én indtager førstepladsen, selv om han ikke har noget fremfor de andre.
⁴² Ita Petrum fatemur principem apostolorum, primum ecclesiae membrum, caput collegii apostolici et alia quae de eo sancti patres dixerunt. Ita videmus et rhomanos pontifices semper fuisse honoratos ut successores Petri et primo loco habitos. Et in hoc recte et laudabiliter actum est et agitur agendumque est sine querela". (R13-03#52).	å den måde indrømmer vi, at Peter var apostlenes førstemand, kirkens første medlem, overhoved over apostelkollegiet, og hvad andet de hellige fædre siger om ham. På den måde ser vi også, at de romerske paver altid har været ærede som Peters efterfølgere og dem, der indtog førstepladsen. Og i det blev der handlet ret, bliver der handlet ret og skal der handles ret uden klage".
⁴³ c
⁴⁴ c
⁴⁵ c
⁴⁶ "Alter autem primatus, potestatis, nunquam fuit Petro datus, quia quilibet apostolorum sine autoritate Petri praedicavit euangelium, episcopos et praesbyteros ordinavit in locis suis: omnes a solo Christo sunt aequaliter missi et immediate. Hunc primatum isti honestissimi canones ambiunt et verbis dei abutuntur in hanc tyrannidem stabiliendam.	"en det andet primat, magtens primat, blev aldrig givet til Peter, for enhver af apostlene prædikede evangeliet, ordinerede biskopper og præster, hvor de var, uden Peters autoritet: alle var udsendt på lige fod og umiddelbart af Kristus alene. Dette primat lusker disse højtærede kanoner rundt efter, og misbruger Guds ord til at stadfæste dette tyranni.
⁴⁷ Nolunt enim ullum Episcopum in toto mundo fieri, nisi pallium et autoritatem Rhomani pontificis (W210) habeat. Et ubi Petrus sese non extulit super apostolos, ibi unius apostoli successor, longe minor suo praedecessore (sicut Episcopus apostolo), non contentus honoris primatu, omnium apostolorum successoribus vult dominari in potestate et violentia. [sed non etiam ipse pascere &c.]	De vil nemlig ikke, at der i hele verden skal være nogen, der bliver biskop, hvis han ikke får palliet og autoriteten fra den romerske pave. Og hvor Peter ikke hævede sig op over apostlene, dèr vil denne ene apostelefterfølger (sådan som en biskop over en apostel), ikke være tilfreds med æresprimatet, men vil herske over alle de andre apostelefterfølgere med magt og vold, [men ikke selv vogte osv.]
⁴⁸ Hanc rationem invictam oppono omnibus, qui Rhomano pontifici adulantur super totius mundi dominio, et expecto cum fiducia, quidnam contra possint movere aut gannire. Qua simul fretus tanquam certissima et omnibus notissima veritate, cum fiducia proclamo, quod decreta quaecunque aliter statuunt non modo frigidissima sunt, sed etiam contraria divinae scripturae, euangelio et actibus, epistolis apostolorum, in quibus tam crebre, tam aperte Apostolorum aequalis et in mundo diversa commissa provintia describitur, ut ego non possim satis admirari, esse potuisse unquam tam temerarios adulatores, qui contra haec fulmina scripturae fumum suum terrenum levare auderent, hoc successori Petri episcopo arrogantes, quod nec apostolo Petro praedecessori unquam permissum est.	Denne ubesejrede begrundelse sætter jeg op imod alle, som logrer for det romerske pavedømme som et herredømme over hele verden, og jeg forventer med tillid, hvad de kan sætte op eller bjæffe imod det. Da jeg er sikker på det som den sikreste og for alle med indlysende sandhed, påstår jeg tillidsfuldt, at hvilkesomhelst dekreter, der påstår noget andet ikke blot er højst uduelige, men også imod den guddommelige skrift, evangelierne, Apostlenes Gerninger, apostlenes breve, hvori det både hyppigt og klart beskrives, hvordan apostlene på lige fod blev sendt ud i verdens egne, så at jeg ikke kan undre mig nok over, at der nogetsteds kan være så frække smigrere, som vover at løfte sin jordiske røg imod disse skriftens tordenskrald, så de tilraner den biskop, der er Peters efterfølger det, som aldrig nogensinde var tilladt apostelen Peter, deres forgænger.
⁴⁹ Nec tamen mirarer, si id solum arrogarent, nec hoc quererer, sed quod huic arrogantiae repugnantes scripturas maluerint corrumpere quam repugnantibus temporalem hunc potestatis primatum cedere". (R13-03#54-57).	Dog ville jeg ikke undre mig, hvis de alene tilranede sig dette, det er heller ikke det, jeg klager over, men at de med en sådan frækhed hellere vil radbrække skriften, end vige for dem, der bekæmper dette magtens timelige primat".
⁵⁰ c
⁵¹ "Sequitur: Et Cephas, id est caput et principium, teneret apostolatus. (G22/4g).	"Så følger: Og Peter, det vil sige hovedet og lederen, indehaver apostolatet.
⁵² Vel hic locus ostendit magis affectu potestatis quam veritatis studio hunc primatum quaesitum. Quomodo enim tot falsis argumentis uterentur, si semel et solidam haberent caussam? multis autem eget mendacium, ut verum appareat. Itaque tam inscius est iste Scenius et poeticus Anacletus, ut Cephan 'caput' interpretetur contra evidentissimum et apostolicum testimonium Iohannis apostoli, qui dicit Iohan. i. Intuitus eum Iesus dixit: Tu es Simon, filius Iohanna, Tu vocaberis Cephas, quod interpretatur Petrus. (Joh 1,42).	Dette sted fremviser det omspurgte primat mere af magtbrynde end af lyst til sandheden. For hvorfor skulle de bruges så mange falske argumenter, hvis de havde en enkel og fast sag? Men med mange argumenter udstyrer de løgnen, så den ser ud som sandhed. Men altså, så uvidende er denne skuespiller og digter Anacletus, at han oversætter 'Kefas' med 'hoved' imod apostelen Johannes' klare og apostoliske vidnesbyrd, han, som i Joh 1,42 siger: Da Jesus mødte ham sagde han: Du er Simon, Jonas' søn, du skal kaldes Kefas, hvilket betyder Peter.
⁵³ Pudet me, quod (W211) hoc errore crassisimo tantum negotium struitur, in quo simul indiligentes se fuisse euangelii lectores: ideo non mirum, quod et falsos intellectores se ostendunt. Melius Leo supra, (W198), petram 'soliditatem' intelligens, vocabulum Cephe bene novit. At hic nec euangelium nec Canones recte intelligit.	Jeg skammer mig over, at denne grove fejl har opdynget så megen snak, hvori de, der læser evangeliet, har været lige så lede ved det. Derfor er det ikke underligt, at der her også viser sig falske lærere. Så var det da bedre med Leo, tidligere, der ved 'petrus' forstod 'fasthed', for han kendte godt ordet 'Kefas'. Men han her forstår hverken evangeliet eller kanonnerne ret.
⁵⁴ Est autem Cephe, teste Hieronymo, syrum vocabulum significans soliditatem, quam Graecus petrum vel petram, id est saxum vel rupem firmam, transtulit. At noster nugator cephalen graece pro cepha Syriace accepit et tamen inter sacros canones vel primus habetur. (R13-03#61-64). (lutcat01#82)	Men 'Kefas' er efter Hieronymus' mening et syrisk ord, der betyder 'fasthed', hvilket på græsk hedder 'petrum' eller 'petram', det vil sige 'klippe' eller 'fast klippeskær'. Men vores vrøvlehoved forstår det græske 'kefalen' som det syriske 'kefas' og regnes dog blandt de hellige kanonner eller som den første".
⁵⁵ Discunt hodie plerique scioli varias linguas, quo abundias maledicant, non quo melius intelligant. Syrum, inquis, vocabulum cephas est. Quid tum? Petra interpretatur. Esto. Erravit ergo (inquis) Anacletus, qui est interpretatus caput. O vere levissimum caput.	Adskillige lærde lærer idag, at der er forskellige sprog, hvormed de kan forbande mere udbredt, ikke hvorved de bedre kan forstå. Du siger, at ordet 'kefas' er syrisk. Hvad så? Det udlægger klippen. Lad det være sådan. Altså siger du tager Anacletus fejl, som har fortolket det som hoved. O hvilket virkelig letløbende hoved.
⁵⁶ Sed audi, si potes. Duplex est interpretatio, praesertim in Scripturis frequens, alia vocis, alia rei iam notae per vocem. Verbi gratia, in proposito cephas petram significat. Haec interpretatio vocis, ad quam veluti notam non respexit hic Anacletus.	Men hør nu, hvor du formår. Der er en dobbelt fortolkning, som især er almindelig i skriften, hvor én ting er ordet, noget andet den sag, der betegnes med ordet. Hvad ordet angår, betyder kefas i begyndelsen klippe. Dette er en betydning af ordet, som Anaklet ikke ser på som betydningen.
⁵⁷ Sed quia hoc ipso noto facile dubitare aliquis posset, quidnam importaret haec petra, et cur isto nomine Petrus a Domino dictus esset: ad quod recte et evangelice Anacletus respondens (id quod ab ipso magistro accepit) Cephas, idest caput et principium exposuit.	Men fordi én og anden let kunne tvivle i kraft af selve denne betegnelse på, om denne klippe betyder noget, og hvorfor Peter betegnes med dette navn af Herren: Derfor er det ret og evangelisk af Anaclet at svare 'kefas', (hvilket han har lært af læremesteren selv), det betyder 'hoved' og 'leder'.
⁵⁸ Dixerat enim magister de se lapide petra: "Lapidem, quem reprobaverunt aedificantes, hic factus est in caput anguli". (Matt 21,42). Ecce quod se lapidem caput factum appellat. Non igitur graecae vocis figura deceptus Anacletus cephas caput dixit, quod vel ex eo plus quam manifeste apparet, quod non solum dixit caput, sed etiam principium, et manifestum est graecam vocem KEFALEN non principium significare, sed tantum caput, unde clarius luce constat, rem ipsam potius exponere voluisse quam syram vocem latinae voci reddere.	Læremesteren sagde nemlig om sig selv, at han var en sten eller en klippe: 'Den sten, som bygmestrene forkastede, er blevet hovedhjørnesten'. Se, at han har kaldt sig selv en sten, der er blevet gjort til overhoved. Det var derfor ikke det græske ords udseende, der snød Anaklet, da han sagde, at kefas betyder hoved, hvilket vil viser sig mere end tydeligt, derved at han ikke blot siger 'hoved', men også 'leder', og det er stensikkert, at det græske ord KEFALEN ikke betyder 'leder', men kun 'hoved', hvorved det kommer klarere for dagen, at han snarere har villet forklare sagen selv end gengive det syriske ord med et latinsk ord.
⁵⁹ Verum quid si tibi hoc darem, Martine, quod Anacletus figuram vocis inspiciens ad graecam allusisset interpretationem rei maxime convenientem, cum Hieronymus dicat in lib. de obitu sanctorum: Petrus in Christo ecclesia fundamentum. Cephas corporis Christi princeps et caput est? Quid si et hoc licitum vel tua authoritate contenderem? An erubesces? An tu potius eris inscius, scenicus, poeticus, nugator?	Men hvad hvis jeg nu gav dig tilbage med samme mønt, Martin, at Anaklet har set hen til ordets skikkelse og alluderet til den græske fortolkning, som er højst passende for sagen selv, eftersom Hieronymus i bogen om de helliges bortgang siger: 'Peter er i Kristus kirkens fundament. Kefas er Kristi legemes leder og hoved? Hvad hvis jeg kan overbevise dig om, at også dette er tilladt efter din egen autoritet? Mon du så ikke vil rødme? Eller mon du snarere vil være uvidende, skuespiller, digter, vrøvlehoved?
⁶⁰ Nempe in egregiis commentariis tuis ad Galathas verba haec tua sunt: 'Non iniocundae sunt eiusmodi allusiones peregrinarum linguarum, si suo loco veniant, ut si de Roma diceres: Vere Roma tu es, hebraice, quod est superba et excelsa etc.' (n60)	For i din udmærkede kommentar til galaterbrevet lyder dine ord således: 'Den slags allusioner på sprogenes pilgrimsvandring er ikke ubehagelige, hvis er velanbragte, som hvis du ville sige om Rom: 'Du er i sandhed en Rom', det vil på hebraisk sige: overmodig og høj'.

⁶¹ Ecce, quia Roma latinam vocem a Romulo factam secundum hebraeam exponis, nec iniucundam hanc allusionem dicis, et ideo neque scenicam neque poeticam. Credo, quia in ore tuo perpetuo maledicere nec scenicum nec poeticum, sed sanctum est, vere autem et evangelice loqui etiam martyri gloriosissimo Anacleto scenicum, poeticum, nugatorium. Parcat tibi Deus. Et tu saltem aliquando nosce te. Sequeris:	Se, hvordan du forklarer det latinske ord 'Rom', som stammer fra 'Romulus', ud fra det hebraiske sprog, og siger, at denne allusion ikke er ubehagelig, og derfor hverken er skuespilleragtig eller digterisk. Jeg tror, at i din mund er det at give ondt af sig til stadighed hverken skuespilleragtigt eller digterisk, men helligt, men det at tale sandt og evangelisk også når det er den ærværdige martyr Anaklet, der gør det, skuespilleragtigt, digterisk, forvrøvlet. Gud tilgive dig. Og måtte du omsider engang komme til besindelse. Du fortsætter:
⁶² c Videre til catlut22!
⁶³ c
⁶⁴ c
⁶⁵ c
⁶⁶ c
⁶⁷ c
⁶⁸ c
⁶⁹ c
⁷⁰ c
⁷¹ c
⁷² c
⁷³ c
⁷⁴ c
⁷⁵ c
⁷⁶ c
⁷⁷ c
⁷⁸ c
⁷⁹ c