Luther til Staupitz 31-3 1518

taget fra WABr I, side 160:

Tilbage til oversigten!

¹ Suo in Christo Patri et Maiori Staupitio. Ihesus. (n1) Martin Luther til sin fader og overordnede i Kristus: Staupitz.

² Salutem. Occupatus plurimis cogor, mi pater in Domino, scribere paucissima. Skønt jeg er optaget af mange ting, kære fader i Herren, vil jeg dog skrive til dig i korthed.

³ Primum valde credo nomen meum apud multos foetere, ita enim boni homines mihi iam diu imponunt, quasi damnaverim rosaria, (n3) coronas, (n3a) psalteriola, alias denique orationes, immo omnia bona opera. (n3b) For det første tror jeg, at mit navn stinker meget hos mange, for mange gode mennesker har allerede længe påstået om mig, at jeg fordømmer rosenkranse, kroner, salmelæsninger og også andre bønner, ja alle gode gerninger.

⁴ Sic et B. Paulo contigit ab iis, qui dicebant eum dicere: 'faciamus mala, ut veniant bona'. (Rom 3,8) Dette overgik også Paulus fra dem, der hævdede, at han sagde: Lad os gøre det onde, for at de gode kan komme deraf.

⁵ Ego sane secutus theologiam Tauleri et eius libelli, quem tu nuper dedisti imprimendum Aurifabro nostro Christianno, doceo, ne homines in aliud quicquiam confidant quam in solum Ihesum Christum, non in orationes et merita vel opera sua. Men jeg for mit vedkommende har fulgt teologien hos Tauler og hans bog, som du fornylig overgav til trykning hos vor Kristian Aurifaber, og det er min opfattelse, at mennesker ikke skal sætte deres lid til andet end alene til Jesus Kristus, ikke til deres egne bønner eller fortjenester eller gerninger.

⁶ Quia non currentibus nobis, sed miserente Deo salvi erimus. (Rom 9,16) For vi bliver ikke frelst ved vore anstrengelser, men ved Guds barmhjertighed.

⁷ Ex istis sermonibus illi venenum sugunt, quid vides seminari ab eis. Af disse prædikener suger de den gift, som du ser bliver udspredt af dem.

⁸ Verum propter famam vel infamiam nec coepi nec dimittam. Deus viderit. Men Gud vil sørge for, at jeg hverken begynder eller ophører ud fra nogle rygter, gode eller dårlige.

⁹ Iidem de scholasticis doctoribus michi conflant odium. Og de vil også hævde, at jeg hader de skolastiske doktorer.

¹⁰Quia illis praefero ecclesiasticos et Bibliam, paene insaniunt prae fervore zeli sui. Blot fordi jeg foretrækker kirkefædrene og bibelen fremfor dem, så bliver de næsten vanvittige i deres optændte iver.

¹¹ Ego scholasticos cum iudicio, non clausis oculis (id est illorum more) lego. Men jeg for mit vedkommende læser skolastikerne med skønsomhed, ikke med lukkede øjne, som de gør det.

¹² Sic praecepit Apostolus: 'omnia probate, quod bonum est, tenete'. (1 Thess 5,21) For sådan foreskriver apostelen: 'Prøv alt, hold jer til det gode'.

¹³ Non reiicio omnia eorum, sed nec omnia probo. Jeg forkaster ikke alt deres, men jeg godkender heller ikke det altsammen.

¹⁴ At sic solent illi locutores ex parte totum facere, ex scintilla incendium et ex musca elephantem. Men sådan plejer disse talere at gøre delen til helheden, at gøre en gnist til en ildebrand og at gøre en mus til en elefant.

¹⁵ Ego tamen Deo propitio larvas illas nihil curo. Men jeg behøver ved Guds nåde ikke at bekymre mig om disse masker.

¹⁶ Verba sunt, verba manebunt. Det er og bliver kun ord.

¹⁷ Si licuit Scoto, Gabriel et similibus dissentire S. Thomae, rursum Thomistis licet toti mundo contradicere, denique tot fere sint inter scholasticos sectae, quot capita, immo quot crines cuiusque capitis, cur mihi non permittunt idem contra eos, quod sibiipsis ius arrogant contra seipsos? Hvis det er tilladt Duns Scotus, Gabriel Biel og andre at være uenig med skt. Thomas, og hvis det er tilladt thomisterne at modsige hele verden, og endelig hvis der er næsten lige så mange sekter blandt skolastikerne som der er hoveder, ja, som der er hår på bare ét hoved, hvorfor skal jeg så ikke også have lov til at være imod dem, når de påberåber sig ret til at være uenig med sig selv?

¹⁸ Sed, si Deus operatur, nemo est, qui avertet. Men hvis Gud virker, er der ingen, der vender sig bort.

¹⁹ Si quiescit, nemo suscitabit. Vale et ora pro me et pro veritate Dei, ubiubi sit. Wittenbergae pridie Kalen. Aprilis 1518. Hvis han tier, er der ingen, der vil opvække. Lev vel og bed for mig og for Guds sandhed, hvor den end er. Wittenberg før den 1. april 1518.

²⁰ Fr. M. Eleuterius Aug. Broder Martin den frie augustinermunk.

²¹ c

Noter:

n1: Kalkoff Zu Luthers römischen Prozess, S. 51, mener, at de tre punkter, som Luther nævner i brevet som anklagepunkter, som "de" har imod ham, svarer til dem, som Augustiner-eremitternes generalvikar G. Venetus har tilsendt Staupitz fra Rom. De tre anklagepunkter er: 1, at han vender sig imod rosenkranse m. m.; (#3) 2, at han mener, at man skal tro, ikke på bønner og fortjenester og gerninger, men på Jesus Kristus, hvilket skulle være indholdet af nogle prædikener, som modstanderne støtter deres anklager på; (#5b-7) 3. at han vender sig imod den skolastiske teologi (Luthers "disputatio contra scholasticam theologiam" fra september 1517 blev formodentlig af ærkebiskop Albrecht sendt med til Rom, sammen med de 95 teser).

n3: WA-note: Kalkoff, Zu Luthers römischen Prozess, S. 51, nimmt an: bei der in der Fastenzeit 1517 vorgetragenen Auslegung des Vaterunsers (Unsere Aufg. Bd. 2, 74).

n3a: WA-note: Kalkoff ebd.: gewisse Gebete in bestimmter Reihenfolge, wie die corona von den sieben Schmerzen Mariä oder der Brigittenrosenkranz.

n3b: WA-note: Nach Kalkoff S. 200 standen hinter diesem Luthern gemachten Vorwurf der Geringschätzung des Rosenkranzes dis Dominikaner. Kurz vorher sei aus dem Leipziger Paulinerkloster die Schrift des Marcus von Weida hervorgegangen: Spiegel hochloblicher Bruderschaft des Rosenkranzes Mariä (im Manuskript vollendet am 21. Dezember 1514, im Druck am 10 März 1515).

¹ Suo in Christo Patri et Maiori Staupitio. Ihesus. (n1)	Martin Luther til sin fader og overordnede i Kristus: Staupitz.
² Salutem. Occupatus plurimis cogor, mi pater in Domino, scribere paucissima.	Skønt jeg er optaget af mange ting, kære fader i Herren, vil jeg dog skrive til dig i korthed.
³ Primum valde credo nomen meum apud multos foetere, ita enim boni homines mihi iam diu imponunt, quasi damnaverim rosaria, (n3) coronas, (n3a) psalteriola, alias denique orationes, immo omnia bona opera. (n3b)	For det første tror jeg, at mit navn stinker meget hos mange, for mange gode mennesker har allerede længe påstået om mig, at jeg fordømmer rosenkranse, kroner, salmelæsninger og også andre bønner, ja alle gode gerninger.
⁴ Sic et B. Paulo contigit ab iis, qui dicebant eum dicere: 'faciamus mala, ut veniant bona'. (Rom 3,8)	Dette overgik også Paulus fra dem, der hævdede, at han sagde: Lad os gøre det onde, for at de gode kan komme deraf.
⁵ Ego sane secutus theologiam Tauleri et eius libelli, quem tu nuper dedisti imprimendum Aurifabro nostro Christianno, doceo, ne homines in aliud quicquiam confidant quam in solum Ihesum Christum, non in orationes et merita vel opera sua.	Men jeg for mit vedkommende har fulgt teologien hos Tauler og hans bog, som du fornylig overgav til trykning hos vor Kristian Aurifaber, og det er min opfattelse, at mennesker ikke skal sætte deres lid til andet end alene til Jesus Kristus, ikke til deres egne bønner eller fortjenester eller gerninger.
⁶ Quia non currentibus nobis, sed miserente Deo salvi erimus. (Rom 9,16)	For vi bliver ikke frelst ved vore anstrengelser, men ved Guds barmhjertighed.
⁷ Ex istis sermonibus illi venenum sugunt, quid vides seminari ab eis.	Af disse prædikener suger de den gift, som du ser bliver udspredt af dem.
⁸ Verum propter famam vel infamiam nec coepi nec dimittam. Deus viderit.	Men Gud vil sørge for, at jeg hverken begynder eller ophører ud fra nogle rygter, gode eller dårlige.
⁹ Iidem de scholasticis doctoribus michi conflant odium.	Og de vil også hævde, at jeg hader de skolastiske doktorer.
¹⁰Quia illis praefero ecclesiasticos et Bibliam, paene insaniunt prae fervore zeli sui.	Blot fordi jeg foretrækker kirkefædrene og bibelen fremfor dem, så bliver de næsten vanvittige i deres optændte iver.
¹¹ Ego scholasticos cum iudicio, non clausis oculis (id est illorum more) lego.	Men jeg for mit vedkommende læser skolastikerne med skønsomhed, ikke med lukkede øjne, som de gør det.
¹² Sic praecepit Apostolus: 'omnia probate, quod bonum est, tenete'. (1 Thess 5,21)	For sådan foreskriver apostelen: 'Prøv alt, hold jer til det gode'.
¹³ Non reiicio omnia eorum, sed nec omnia probo.	Jeg forkaster ikke alt deres, men jeg godkender heller ikke det altsammen.
¹⁴ At sic solent illi locutores ex parte totum facere, ex scintilla incendium et ex musca elephantem.	Men sådan plejer disse talere at gøre delen til helheden, at gøre en gnist til en ildebrand og at gøre en mus til en elefant.
¹⁵ Ego tamen Deo propitio larvas illas nihil curo.	Men jeg behøver ved Guds nåde ikke at bekymre mig om disse masker.
¹⁶ Verba sunt, verba manebunt.	Det er og bliver kun ord.
¹⁷ Si licuit Scoto, Gabriel et similibus dissentire S. Thomae, rursum Thomistis licet toti mundo contradicere, denique tot fere sint inter scholasticos sectae, quot capita, immo quot crines cuiusque capitis, cur mihi non permittunt idem contra eos, quod sibiipsis ius arrogant contra seipsos?	Hvis det er tilladt Duns Scotus, Gabriel Biel og andre at være uenig med skt. Thomas, og hvis det er tilladt thomisterne at modsige hele verden, og endelig hvis der er næsten lige så mange sekter blandt skolastikerne som der er hoveder, ja, som der er hår på bare ét hoved, hvorfor skal jeg så ikke også have lov til at være imod dem, når de påberåber sig ret til at være uenig med sig selv?
¹⁸ Sed, si Deus operatur, nemo est, qui avertet.	Men hvis Gud virker, er der ingen, der vender sig bort.
¹⁹ Si quiescit, nemo suscitabit. Vale et ora pro me et pro veritate Dei, ubiubi sit. Wittenbergae pridie Kalen. Aprilis 1518.	Hvis han tier, er der ingen, der vil opvække. Lev vel og bed for mig og for Guds sandhed, hvor den end er. Wittenberg før den 1. april 1518.
²⁰ Fr. M. Eleuterius Aug.	Broder Martin den frie augustinermunk.
²¹ c