Luther: brev til Spalatin

den 21. december 1520.


Taget fra Holt: Udvalgte breve af Martin Luther. Bind 1, side 192-194.

Indhold:

Tilbage til oversigten!

Omtales Koestlin4,2#45.
 
1   E Til den lærde og fromme mand, dr., mag. Georg Spalatin etc. . 
        A        Fred og velsignelse. Både har jeg fra Allstedet fået udkast til mit brev og idag fra Kindelbrücken modtaget dit brev, hvori du begærer svar fra mig på, hvad jeg vil gøre uden skade for evangeliet og det offentlige vel, dersom jeg bliver stævnet af kejser Karl, fordi du ser, at modstanderne arbejder derpå af alle kræfter. 
3         I       Bliver jeg stævnet, vil jeg, såvidt det står til mig, endog som syg, lade mig bringe derhen, dersom jeg ikke kan komme rask. Thi det er ikke ret at tvivle om, at jeg kaldes af Herren, dersom kejsseren kalder mig. 
4  W  Fremdeles, dersom de vil bruge magt, hvad jo er sandsynligt (thi de interesserer sig ikke for at få mig stævnet til deres belæring), så må sagen anbefales til Herren. 
5  W Thi han lever og regerer endnu som den samme, der holdt sin hånd over de tre ynglinge i babylonerkongens ovn. 
6   D Vil han ikke bevare, så er mit hoved kun en ringe ting, sammenlignet med Kristus, som blev ihjelslået under den største forhånelse og til forargelse for enhver og til mange menneskers fordærv. 
7         S Thi her er spørgsmålet ikke fare eller redning af et menneskeliv; meget mere må det være vor bekymring, at vi ikke prisgiver evangeliet, for hvilket vi er trådt i skranken, til de ugudeliges spot, ikke giver vore modstandere årsag til at rose sig imod os, som om vi ikke vovede frit at bekende, hvad vi har lært, soom om vi frygtede for at udgyde vort blod derfor. 
8  A For en sådan fejghed og for denne fjendens triumf bevare os Kristus i sin barmhjertighed! Amen!
9  I         Derfor selv om det må ske således, at jordens konger og fyrster rådslår sammen og med hedninger, og folkene knurrer imod Herren og hans salvede, så lærer dog Ånden i den samme salme, at de er salige, som forlader sig på ham. 
10 Og ikke alene dette, men Herren vil også udle og spotte dem. Vi formår jo vistnok ikke at afgøre, hvoraf der kan opstå mest fare for evangeliet og for menneskeheden, af mit liv eller af min død. 
11 Du véd, at Guds sandhed er en forargelsens klippe, sat til fald og oprejsning for mange i Israel. 
12          Men vi har nu den ene pligt tilbage, at vi må bede Herren, at ikke kejser Karl skal besmitte begyndelsen af sin regering ved mit eller nogen andens blod til ugudelighedens forsvar. 
13 Som jeg oftere har sagt, ville jeg hellere omkomme ved romanisternes hånd alene, end at han skulle indblande sine hænder i denne sag. 
14 Du véd, hvilke ulykker der forfulgte kejser Sigismund efter mordet på Huss, så at han derefter ikke havde held til noget, døde uden arvinger, og også hans dattersøn Ladislaus senere omkom, og i et slægtled blev hans navn tilintetgjort, og hvorledes endelig hans dronning Barbara blev dronningernes infami, og andre ting, som jeg tror er dig bekendt. 
15 Men dersom det bør være således, at også jeg overgives ikke alene til præsterne, men også til folkene, så ske Herrens vilje! Amen!
16 c        Her har du så min mening og hensigt. Alt kan du forvente af mig undtagen flugt og tilbagekaldelse. Flygte vil jeg ikke og endnu mindre tilbagekalde. Dertil styrke den Herre Jesus mig! 
17 c Thi ingen af delene ville jeg kunne gøre uden fare for kristendommens og mange menneskers sjælefrelse. 
18 c Jeg tilbagesender eders udkast og vil i sin tid sende kurfyrsten brevet, således som du har rådet mig til. -- 
19 c Jeg har altid ment, at alle mine skrifter nåede hurtigst til hoffet gennem fremmede hænder; derfor modtager du nu alt, hvad der er trykt. 
20 c Thi det trykkes samtidig på tysk og latin. 
21 c Lev vel og vær stærk i Herren!
22 c Wittenberg, Skt. Thomas'  Martyrs (som mange mener) dag 1520.
M. L. 
23 c
24 c
25 c
26 c
27 c
28 c
29 c
30 c

 

Noter: