1 E |
Til den lærde og fromme mand, dr., mag. Georg Spalatin etc. . |
2
A |
Fred og velsignelse. Både
har jeg fra Allstedet fået udkast til mit brev og idag fra Kindelbrücken
modtaget dit brev, hvori du begærer svar fra mig på, hvad jeg
vil gøre uden skade for evangeliet og det offentlige vel, dersom
jeg bliver stævnet af kejser Karl, fordi du ser, at modstanderne
arbejder derpå af alle kræfter. |
3
I |
Bliver jeg stævnet, vil jeg, såvidt
det står til mig, endog som syg, lade mig bringe derhen, dersom jeg
ikke kan komme rask. Thi det er ikke ret at tvivle om, at jeg kaldes af
Herren, dersom kejsseren kalder mig. |
4 W |
Fremdeles, dersom de vil bruge magt, hvad jo er sandsynligt (thi
de interesserer sig ikke for at få mig stævnet til deres belæring),
så må sagen anbefales til Herren. |
5 W |
Thi han lever og regerer endnu som den samme, der holdt sin hånd
over de tre ynglinge i babylonerkongens ovn. |
6 D |
Vil han ikke bevare, så er mit hoved kun en ringe ting, sammenlignet
med Kristus, som blev ihjelslået under den største forhånelse
og til forargelse for enhver og til mange menneskers fordærv. |
7
S |
Thi her er spørgsmålet ikke fare eller redning af et menneskeliv;
meget mere må det være vor bekymring, at vi ikke prisgiver
evangeliet, for hvilket vi er trådt i skranken, til de ugudeliges
spot, ikke giver vore modstandere årsag til at rose sig imod os,
som om vi ikke vovede frit at bekende, hvad vi har lært, soom om
vi frygtede for at udgyde vort blod derfor. |
8 A |
For en sådan fejghed og for denne fjendens triumf bevare os Kristus
i sin barmhjertighed! Amen! |
9 I |
Derfor selv om det må
ske således, at jordens konger og fyrster rådslår sammen
og med hedninger, og folkene knurrer imod Herren og hans salvede, så
lærer dog Ånden i den samme salme, at de er salige, som forlader
sig på ham. |
10 I |
Og ikke alene dette, men Herren vil også udle og spotte dem.
Vi formår jo vistnok ikke at afgøre, hvoraf der kan opstå
mest fare for evangeliet og for menneskeheden, af mit liv eller af min
død. |
11 c |
Du véd, at Guds sandhed er en forargelsens klippe, sat til fald
og oprejsning for mange i Israel. |
12 c |
Men vi har nu den
ene pligt tilbage, at vi må bede Herren, at ikke kejser Karl skal
besmitte begyndelsen af sin regering ved mit eller nogen andens blod til
ugudelighedens forsvar. |
13 c |
Som jeg oftere har sagt, ville jeg hellere omkomme ved romanisternes
hånd alene, end at han skulle indblande sine hænder i denne
sag. |
14 c |
Du véd, hvilke ulykker der forfulgte kejser Sigismund efter
mordet på Huss, så at han derefter ikke havde held til noget,
døde uden arvinger, og også hans dattersøn Ladislaus
senere omkom, og i et slægtled blev hans navn tilintetgjort, og hvorledes
endelig hans dronning Barbara blev dronningernes infami, og andre ting,
som jeg tror er dig bekendt. |
15 c |
Men dersom det bør være således, at også jeg
overgives ikke alene til præsterne, men også til folkene, så
ske Herrens vilje! Amen! |
16 c |
Her har du så min mening
og hensigt. Alt kan du forvente af mig undtagen flugt og tilbagekaldelse.
Flygte vil jeg ikke og endnu mindre tilbagekalde. Dertil styrke den Herre
Jesus mig! |
17 c |
Thi ingen af delene ville jeg kunne gøre uden fare for kristendommens
og mange menneskers sjælefrelse. |
18 c |
Jeg tilbagesender eders udkast og vil i sin tid sende kurfyrsten brevet,
således som du har rådet mig til. -- |
19 c |
Jeg har altid ment, at alle mine skrifter nåede hurtigst til
hoffet gennem fremmede hænder; derfor modtager du nu alt, hvad der
er trykt. |
20 c |
Thi det trykkes samtidig på tysk og latin. |
21 c |
Lev vel og vær stærk i Herren! |
22 c |
Wittenberg, Skt. Thomas' Martyrs (som mange mener) dag 1520.
M. L. |
23 c |
|
24 c |
|
25 c |
|
26 c |
|
27 c |
|
28 c |
|
29 c |
|
30 c |
|