1 An
Herren Albrechten, Tit. St. Chrysogoni Cardinal, Erzbischofen zu Mainz
und Magdeburg Primaten, Markgrafen zu Brandenburg. |
Til hr Albrecht, titulær kardinal af Skt. Krysogonus, ærkebiskop
i Mainz og primat i Magdeburg, markgreve af Brandenburg. . |
2
Gnade und Friede in Christo unserm Herrn, Amen. (E234) |
Nåde og fred i Kristus, vor Herre. Amen. |
3
Hochwürdigster in Gott, Durchleuchtigster, Hochgeborner Fürst,
gnädigster Herr. Wiewohl ich höre, es sei verboten von E. K.
F. G. Gewaltigen, nicht zu schreiben weder an E. K. F. G. noch die zu Miltenberg,
des Handels haben, so sich daselbst begeben hat. |
Højværdigste i Gud, durchlautigste,
højbårne fyrste, nådigste herre. Selv om jeg har hørt,
at det af Deres kurfyrstelige nådes fuldmægtige er blevet forbudt
at skrive til Deres kurfyrstelige nåde såvelsom til folkene
i Miltenberg, angående det, der er sket dèr ... |
4 Ich thue es von Herzen
ungerne, wenns mit gutem Gewissen könnte nachbleiben, welches ihm
nichts lässet verboten sein, wider und über alle Engel Gewalt. |
[så gør jeg det dog alligevel] men med stor ulyst.
Hvis dog blot jeg med god samvittighed kunne undlade det! For samvittigheden
lader han intet være forbudt, imod og over alle engles magt. |
5 Es ist mir auch herzlich
leid, dass sich nun das dritte Mal unter E. K. F. G. Herrschaft der Samen
hebt; dennoch muss etlichen Gewalt geschehen, obs gleich durch heilige
Leute würde vorgenommen, schweige, so solche Leute das treiben, hinter
E. K. F. G. Wissen, oder reizen E. K. F. G. darzu, die auch nicht so rein
sein, dass sie die Ehebrecherin steinigen würden. |
Det gør mig også ondt af hjertet, at nu for tredie gang
under Deres kurfyrstelige nådes overherredømme sæden
dukker op; alligevel må det ske i kraft af nogens myndighed, selv
om det foretages af hellige mennesker, endsige da, om disse mennesker bedriver
det bag Deres kurfyrstelige nådes viden, eller ophidser Deres kurfyrstelige
nåde dertil, den kurfyrstelige nåde, der dog ikke er så
ren, at den kan stene ægteskabsbrydersken. |
6 Das weiss man jedoch
wohl und gibt das Land und Leute Zeugniss, dass die zu Miltenberg keiner
Aufruhr halben also geplagt sein, sondern allein des Evangelii oder Predigens
halber; und dass solches unter E. K. F. G. durch solche Leute soll geschehen,
ist mir treulich leid. |
Det véd man jo nok og det giver land og folk vidnesbyrd om,
at folkene i Miltenberg ikke plages sådan, fordi de ville gøre
oprør, men alene for evangeliets skyld eller for deres prædikens
skyld; og at den slags skal ske under Deres kurfyrstelige nåde ved
hjælp af sådanne mennesker, gør mig virkelig ondt. |
7 Nun dass ich E.
K. F. G. nicht eine Unlust sei, will ichs so lassen, wiewohl ich gerne
für die arme unschuldige Leute wollte bitten, wo es sein könnte;
das kann aber ich nicht lassen, sintemal den armen Leuten auch verboten
ist, Briefe zu empfahen, dass ich eine öffentliche Trostschrift lasse
ausgehen, damit nicht mein Christus am jüngsten Tage zu mir sage:
Ich bin gefangen gelegen, aber ihr habt mich nicht besuchet. |
Nuvel, skønt jeg ikke er et ubehageligt menneske for Deres kurfyrstelige
nåde, vil jeg dog derfor lade være med det, skønt jeg
gerne ville bede for de stakkels uskyldige mennesker, hvis det kunne ske;
men noget andet kan jeg ikke undlade, eftersom det også er forbudt
for de stakkels mennesker at modtage breve, og det er at lade udgive et
åbent trøstebrev til dem, at ikke min Kristus på den
yderste dag skal sige til mig: Jeg var fange, men I besøgte mig
ikke. (Matt 25,43). |
8 Nun will ich E. K. F.
G. damit schonen, aufs Beste ich mag, denn ich noch immer eine gute Zuversicht
habe, E. K. F. G. sei nicht der Meinung, als etliche Wölfe und Löwen
an E. K. F. G. Hofe sein, und will diesen Brief darumb zuvor an E. K. F.
G. haben lassen gelangen, damit ich nach dem Evangelio E. K. F. G. zuvoran
ermahnet, ob sie vielleicht solches nicht wüsste, und ob ichs nicht
alles gleich würde treffen, und aufs Schönste machen, dass E.
K. F. G. nicht mit mir, sondern mit denenselben Wölfen und Löwen
zu reden habe, die ihres Muthwillens unter E. K. F. G. Namen pflegen. |
Nu vil jeg hermed skåne Deres kurfyrstelige nåde, det bedste
jeg kan, for jeg har endnu stadig det gode håb, at Deres kurfyrstelige
nåde ikke er af den mening, som nogle ulve og løver ved Deres
kurfyrstelige nådes hof, og jeg vil derfor forud lade dette brev
nå frem til Deres kurfyrstelige nåde, for at jeg efter evangeliet
kan formane Deres kurfyrstelige nåde i forvejen, om De måske
ikke vidste dette. Og selv om jeg ikke rammer helt plet og fremstiller
det på smukkeste måde, så er det dog sådan, at
Deres kurfyrstelige nåde ikke skal tale med mig om det, men med disse
ulve og løver, der gør, som de vil, under dække af
Deres kurfyrstelige nådes navn. |
9 Befehl hiemit E.
K. F. G. in Gottes Gnaden, und bitte mir mein nöthiges (E235) Schreiben
gnädiglich zu verstehen. Zu Wittenberg, am 14. Febr. 1524.
Mart. Luther. |
Jeg befaler hermed Deres kurfyrstelige nåde til Guds nåde
og beder om, at Deres kurfyrstelige nåde vil tage mit nødvendigt
brev nådigt op. I Wittenberg, 14. februar 1524.
Mart. Luther. |
10 S |
|
11
Z |
|
12 U |
|
13 S |
|
14
Z |
|
15 D |
|
16
Z |
|
17 W |
|
18 I |
|
19
Z |
|
20 W |
|
21
Z |
|
22
Z |
|
23 E |
|
24 G |
|
25
Z |
|
26 U |
|
27 L |
|
28
Z |
|
29 D |
|
30 S |
|