An Albrecht, Kurfürsten zu Mainz

14. februar 1524


Taget fra Erl 53,233f.

Indhold:

Tilbage til oversigten!

Omtales Koestlin5,7#76.
 
1   An Herren Albrechten, Tit. St. Chrysogoni Cardinal, Erzbischofen zu Mainz und Magdeburg Primaten, Markgrafen zu Brandenburg.  Til hr Albrecht, titulær kardinal af Skt. Krysogonus, ærkebiskop i Mainz og primat i Magdeburg, markgreve af Brandenburg.
       Gnade und Friede in Christo unserm Herrn, Amen. (E234)  Nåde og fred i Kristus, vor Herre. Amen. 
3       Hochwürdigster in Gott, Durchleuchtigster, Hochgeborner Fürst, gnädigster Herr. Wiewohl ich höre, es sei verboten von E. K. F. G. Gewaltigen, nicht zu schreiben weder an E. K. F. G. noch die zu Miltenberg, des Handels haben, so sich daselbst begeben hat.       Højværdigste i Gud, durchlautigste, højbårne fyrste, nådigste herre. Selv om jeg har hørt, at det af Deres kurfyrstelige nådes fuldmægtige er blevet forbudt at skrive til Deres kurfyrstelige nåde såvelsom til folkene i Miltenberg, angående det, der er sket dèr ...
4  Ich thue es von Herzen ungerne, wenns mit gutem Gewissen könnte nachbleiben, welches ihm nichts lässet verboten sein, wider und über alle Engel Gewalt.   [så gør jeg det dog alligevel] men med stor ulyst. Hvis dog blot jeg med god samvittighed kunne undlade det! For samvittigheden lader han intet være forbudt, imod og over alle engles magt. 
5  Es ist mir auch herzlich leid, dass sich nun das dritte Mal unter E. K. F. G. Herrschaft der Samen hebt; dennoch muss etlichen Gewalt geschehen, obs gleich durch heilige Leute würde vorgenommen, schweige, so solche Leute das treiben, hinter E. K. F. G. Wissen, oder reizen E. K. F. G. darzu, die auch nicht so rein sein, dass sie die Ehebrecherin steinigen würden.  Det gør mig også ondt af hjertet, at nu for tredie gang under Deres kurfyrstelige nådes overherredømme sæden dukker op; alligevel må det ske i kraft af nogens myndighed, selv om det foretages af hellige mennesker, endsige da, om disse mennesker bedriver det bag Deres kurfyrstelige nådes viden, eller ophidser Deres kurfyrstelige nåde dertil, den kurfyrstelige nåde, der dog ikke er så ren, at den kan stene ægteskabsbrydersken. 
6   Das weiss man jedoch wohl und gibt das Land und Leute Zeugniss, dass die zu Miltenberg keiner Aufruhr halben also geplagt sein, sondern allein des Evangelii oder Predigens halber; und dass solches unter E. K. F. G. durch solche Leute soll geschehen, ist mir treulich leid.  Det véd man jo nok og det giver land og folk vidnesbyrd om, at folkene i Miltenberg ikke plages sådan, fordi de ville gøre oprør, men alene for evangeliets skyld eller for deres prædikens skyld; og at den slags skal ske under Deres kurfyrstelige nåde ved hjælp af sådanne mennesker, gør mig virkelig ondt. 
7   Nun dass ich E. K. F. G. nicht eine Unlust sei, will ichs so lassen, wiewohl ich gerne für die arme unschuldige Leute wollte bitten, wo es sein könnte; das kann aber ich nicht lassen, sintemal den armen Leuten auch verboten ist, Briefe zu empfahen, dass ich eine öffentliche Trostschrift lasse ausgehen, damit nicht mein Christus am jüngsten Tage zu mir sage: Ich bin gefangen gelegen, aber ihr habt mich nicht besuchet.  Nuvel, skønt jeg ikke er et ubehageligt menneske for Deres kurfyrstelige nåde, vil jeg dog derfor lade være med det, skønt jeg gerne ville bede for de stakkels uskyldige mennesker, hvis det kunne ske; men noget andet kan jeg ikke undlade, eftersom det også er forbudt for de stakkels mennesker at modtage breve, og det er at lade udgive et åbent trøstebrev til dem, at ikke min Kristus på den yderste dag skal sige til mig: Jeg var fange, men I besøgte mig ikke. (Matt 25,43). 
8  Nun will ich E. K. F. G. damit schonen, aufs Beste ich mag, denn ich noch immer eine gute Zuversicht habe, E. K. F. G. sei nicht der Meinung, als etliche Wölfe und Löwen an E. K. F. G. Hofe sein, und will diesen Brief darumb zuvor an E. K. F. G. haben lassen gelangen, damit ich nach dem Evangelio E. K. F. G. zuvoran ermahnet, ob sie vielleicht solches nicht wüsste, und ob ichs nicht alles gleich würde treffen, und aufs Schönste machen, dass E. K. F. G. nicht mit mir, sondern mit denenselben Wölfen und Löwen zu reden habe, die ihres Muthwillens unter E. K. F. G. Namen pflegen.  Nu vil jeg hermed skåne Deres kurfyrstelige nåde, det bedste jeg kan, for jeg har endnu stadig det gode håb, at Deres kurfyrstelige nåde ikke er af den mening, som nogle ulve og løver ved Deres kurfyrstelige nådes hof, og jeg vil derfor forud lade dette brev nå frem til Deres kurfyrstelige nåde, for at jeg efter evangeliet kan formane Deres kurfyrstelige nåde i forvejen, om De måske ikke vidste dette. Og selv om jeg ikke rammer helt plet og fremstiller det på smukkeste måde, så er det dog sådan, at Deres kurfyrstelige nåde ikke skal tale med mig om det, men med disse ulve og løver, der gør, som de vil, under dække af Deres kurfyrstelige nådes navn. 
9   Befehl hiemit E. K. F. G. in Gottes Gnaden, und bitte mir mein nöthiges (E235) Schreiben gnädiglich zu verstehen. Zu Wittenberg, am 14. Febr. 1524.
Mart. Luther. 
Jeg befaler hermed Deres kurfyrstelige nåde til Guds nåde og beder om, at Deres kurfyrstelige nåde vil tage mit nødvendigt brev nådigt op. I Wittenberg, 14. februar 1524.
Mart. Luther. 
10 S
11         Z 
12 U
13
14         Z  
15  D
16        Z   
17  
18
19         Z
20
21         Z  
22        Z  
23 E
24 G
25        Z 
26 U
27 L
28       Z
29 D
30 S

 

Noter: