Tilbage til oversigten!
Omtales Koestlin3,6#18.
1 Reverendo Patri Wenceslao Sinistro, Theologo dextro, Augustiniano Nurmbergensi Ecclesiastae, sibi in Christo suspiciendo M[aiori]. | Til den ærværdige fader, Wenceslaus Kejtet, den ukejtede teolog, Augustinergejstlig i Nürnberg, der i Kristus modtages som en overordnet. |
2 Dedi et do literas ad te, Wenceslae P[ater], sed tam rari, deinde incerti quoque nuntii, ut dubitem, an quoque accipias; nunc isto me confido ad te quam certissime [citissime] venire. | Jeg har afsendt brevet til dig, og jeg afsender ét nu, fader Wenceslaus. Men budbringerne er så sjældne og også så upålidelige, at jeg tvivler på, at du har modtaget dem; men nu stoler jeg på denne, at han så hurtigt som muligt vil nå frem til dig. |
3 Pervenit ad me fama de tribus Brevibus apostolicis Carolo Miltitio datis contra me. Id enim ex literis tuis M. Caspar acceptum proprio nuntio indicavit, nimio pro me sollicitus. | Jeg har hørt et rygte om, at der er udsendt tre pavelige erklæringer imod mig og at de er overgivet til Karl Miltitz. Det har magister Kaspar forstået på dit brev, og han i sin altfor store bekymring for mig givet mig besked om det ved et særligt bud. |
4 Mitto ecce Acta mea, acutius quam speraverit D. Legatus edita; sed longe maiora parturit mihi iam calamus. (n4) | Her sender jeg dig mine Augsburger-Akter, der nok er faldt skarpere ud, end hr legaten havde håbet; men jeg har langt større litterære planer. |
5 Nescio, unde veniant istae meditationes; res ista necdum habet initium suum meo judicio, tantum abest, ut finem sperare possint Romani proceres. | Jeg véd ikke, hvorfor jeg har disse overvejelser; efter min mening er sagen endnu ikke rigtig begyndt, det er så langt fra, at de høje herrer i Rom kan håbe på dens afslutning. |
6 Mittam ad te nugas meas, ut videas, an recte divinem Antichristum illum verum et intentatum [intentem] a Paulo in Romana curia regnare; peiorem Turcis esse Romam hodie puto me demonstrare posse. | Jeg sender mine narrestreger til dig, så du kan se, om det er med rette, at jeg aner, at den sande antikrist, som Paulus truer med (2 Thess 2,4), hersker i den romerske kurie; jeg mener at kunne påvise, at Rom idag er værre end tyrkerne. |
7 Edidit impressor noster Apellationem meam ad concilium, multa et magna displicentia mea; sed actum est. | Vor bogtrykker har allerede udgivet min appellation til et koncil, i allerhøjeste grad imod mig ønske. Men sket er sket. |
8 Volui impressum apud me servare, Deus autem alia cogitat. Latratores illi mire contra me latrant ubique, sed nihil proficiunt. | Jeg ville have den hos mig i trykt tilstand. Men Gud ville det anderledes. Disse skrighalse gøer imod mig overalt, men udretter intet. |
9 Orationem Dominicam sub incudem revocavi vernacule edendam. (n9) Mitto et alias nugas meas, scilicet, responsiones ad literas D. Legati (n9a), sed hac fide, ut haec omnia, postquam legeris, Reverendo Patri Vicario mittas. | Mit skrift om "Fadervor" har jeg kaldt tilbage, skønt det var sat i gang, fordi det skal udgives på tysk. Jeg sender dig også andre af mine narrestreger, nemlig mit svar på hr legatens brev, (se caj-lut#18) i den hensigt, at du efter at have læst det vil sende det hele til den ærværdige fader, vor ordensvikar. |
10 Expecto homicidas meos ex Urbe vel undecunque. Censuras miror differri. Dominus praepositus Cameracensis animam reddidit in peste, sed tam quieta et suavi morte, ut nunquam de alicuius morte fuerim magis gavisus; omnia christianissime et dixit et egit usque in finem, plenus fide et fiducia cupivit dissolvi. Benedictus Deus. | Jeg venter, at mine mordere kommer fra Rom eller fra ét eller andet andet sted. Det er mærkeligt, at bandlysningen udsættes. Hr provsten i Kemberg opgav ånden under pesten, men han fik en så rolig og sød død, at jeg aldrig har glædet mig mere over nogens død. Lige til det sidste var han i ord og gerning en ægte kristen. Fuld af tro og fortrøstning ønskede han selv at dø. Lovet være Gud! |
11 In locum eius suffectus est M. Bartholomaeus Feldkirchius, Rector Universitatis nostrae. | I hans sted er indtrådt universitets rektor, magisger Bartholomæus Feldkirchen. |
12 Nihil aliud novi apud nos. Studium nostrum more formicarum fervet. Vale et saluta salutandos omnes, praesertim D. praedicatorem Sebaldinum et alium Magistrum, maxime autem Pirckheimerum et Albertum Dürer, D. Christophrum Scheurlum. | Ellers er der ikke noget nyt herfra. Der studeres ved universitetet med myreflid. Farvel og hils alle dem, der skal hilses, især præsten ved Skt. Sebaldus og den anden præst, men mest Pirckheimer og Albrecht Dürer og dr. Christoffer Scheurl. |
13 D. Eccius scribit, sibi non ubique placere nec ubique displicere responsionem meam contra Sylvestrum; sed tamen addit unum prudentissimum et verum verbum, scilicet, scire se, non magni apud me referre suum iudicium, nam vere nihil apud me fit suum consilium. | Dr. Eck skriver, at mit svar til Sylvester hverken behager eller mishager ham helt. Men dertil føjer han dog ét klogt og sandt ord, det nemlig, at han véd, at hans bedømmelse ikke betyder meget for mig, og det er sandt, for i virkeligheden betyder hans råd intet for mig. |
14 Ea, quae ad Augustam mitto, spero curabis reddenda. Vale iterum. Raptim. Sabbatho Dominicae 3. Adventus 1518. | Det, jeg sender til Augsburg, håber jeg, du vil søger for bliver befordret videre. Igen farvel. I hast! 3. søndag i advent 1518. |
15 Princeps primo fuisset contentus me non esse in loco, postea voluit omnino, ut manerem. Quid nunc cogitet, editis Actis et Appellatione, nescio. | I begyndelsen ville fyrsten have været tilfreds med at jeg ikke var her i byen, bagefter ville han endelig have, at jeg skulle blive her. Hvad han nu tænker, nu, hvor Acta Augustana og Appellationen er blevet udgivet, véd jeg ikke. |
16 Distulit enim ipse diu, ne ederentur; sed et cum iam cuderentur, voluit, ut supprimerentur, quod fieri neque meo studio potuit. | Selv forhalede han nemlig udgivelsen længe, ja, også da de var i trykken, ville han, at de skulle holdes tilbage, hvilket dog ikke kunne ske, heller ikke, om jeg havde lagt mig i selen for det. |
17 Agit iam conventum in Ihenis de responso dando de pecuniis Legato contra Turcam. Appellationem nescio an expediat, ut multis communices, quamquam apud nos invulgata ubique sit. | For tiden forhandler han i Jena om, hvilket svar man skal give legaten angående pengehjælpen til kampen mod tyrkerne. Jeg véd ikke, om det er tjenligt, at du gør mange opmærksom på appellationen, skønt den hos os er udbredt overalt. |
18 c | |
19 c | |
20 c | |
21 c | |
22 c | |
23 c | |
24 c | |
25 c | |
26 c | |
27 c | |
28 c | |
29 c | |
30 c |
Noter:
n4: WA mener ud fra et brev til Spalatin den 9. december og ét til Staupitz den 1. september, at Luther påbegyndte et stridsskrift imod paven. Det skulle være dette skrift, Luther hentyder til med "nugas meas" i #6. Men det blev aldrig fuldført og gik tabt. I dette skrift skulle der altså stå noget om antikrist, og derudfra skulle Link kunne bedømme, om det er med rette, Luther aner, at han hersker i kurien. Man kan dog måske også mene at "nugas meas" hentyder til Acta Augustana.
n9: WA-note: Mit der deutschen Bearbeitung seiner in den Fasten 1517 gehaltenen Predigten über das Vater-Unser, die Joh. Agricola mit einer Widmung vom 13. Januar 1518 hatte ausgehen lasssen, war Luther unzufrieden.
n9a: WA mener, at der er tale om det svar, Luther gav til Cajetan den 14. oktober 1518, nu en del af Acta Augustana. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det ikke kan være det svar, Luther skrev via sin kurfyrste på Cajetans brev af 25. oktober 1518. Det svar, WA omtaler, er jo ikke et svar på et brev fra legaten, hvilket det skal være.