Brev: Luther til Spalatin den 11. november 1521

Fra A. S. Poulsen: Udvalgte breve af Dr. Martin Luther, København 1921, Bind 1, side 239. (Den latinske tekst kommer muligvis senere).
Indhold:

Tilbage til oversigten!

Omtales Koestlin4,2#45.

¹   P Til Dr. Georg Spalatin, Kristi Discipel, min Ven i Troen.

² 2 Fred og Velsignelse. Næppe har jeg læst noget mere uvelkomment Brev end dit sidste, sasa at jeg ikke alene har opsat, men ogsaa havde besluttet intet at svare Dig.

³         E For det første vil jeg ikke føje mig efter, hvad Du siger, at Kurfyrsten ikke vil tillade, at jeg skriver imod Mainzeren, heller ikke fordi dette kunde forstyrre den offentlige Fred.

⁴ W Hellere vilde jeg forvolde Dig og Kurfyrsten selv og enhver Skabning (240) Ulykke. Thi jeg har staaet Paven, som har skabt Kirkefyrsten i Mainz, imod, hvorfor skulde jeg saa vige tilbage for hans Kreatur?

⁵ W        Men er det smukt og ret, at Du mener, at den offentlige Fred ikke bør forstyrres, og vil finde Dig i, at Guds evige Fred forstyrres ved hans ugudelige og tempelskændende Ugerninger?

⁶   D Ikke saaledes, Spalatin, ikke saaledes, Kurfyrste! Men for Kristi Faars Skyld maa man af al Kraft yde denne gruelige Ulv Modstand, andre til et Exempel.

⁷         S Derfor sender jeg Bogen imod ham, der allerede var færdig, da dit Brev kom. Det har ikke bevæget mig til at ændre noget, uagtet jeg allerede forud havde bedet Melanchthon ændre deri, hvad han fandt for godt.

⁸ A Vogt Dig derfor for at undlade at give ham Bøger eller at fraraade mig Udgivelsen! Det er for mig en afgjort Sag, at jeg ikke vil høre Dig.

⁹ I       Men at jeg og mine Venner maa høre ilde af Modstanderne eller af dem, der i guddommelige Ting tænker altfor verdsligt forsigtigt, burde ikke gøre noget Indtryk paa Dig. Du véd jo, at Kristus og Apostlene ikke har behaget Mennesker.

¹⁰ I Heller ikke har jeg hidtil hørt, at mine Venner er blevet anklaget for nogen Skændsel, men blot for at foragte Ugudelighed og falske Lærdomme.

¹¹ c Forøvrigt mishager det mig, at de unge Mennesker er optraadt, som de har gjort, og har givet Antonius-Legaten en daarlig Modtagelse. (n11)

¹² c Dog, hvem formaar et tøjle Vildskaben til (241) enhver Tid og hos alle og over alt? Vistnok begaas der ogsaa ondt af mine Tilhængere; men husk paa, at ogsaa Disciplene maatte taale den Skam at have Judas Ischariotes i deres Kreds, og daglig bliver der taalt onde i Menighederne.

¹³ c Kun af os alene forlanges det, at ingen Hund maa kny iblandt os. Jeg besværger Dig, haab ikke, at jeg skal affatte Forsvarsskrift imod enhver, som tager Anstød af Wittenberg; thi intet er umuligere.

¹⁴ c       Evangeliet vil ikke synke i Jorden, fordi nogle iblandt vore optræder mindre sømmeligt. Den, der af den Grund løsriver sig fra Ordet, har ikke givet Evangeliet, men blot dets ydre Anseelse sin Tilslutning.

¹⁵ c Den, der følger Ordet for dets egen Skyld, lader sig ikke skille fra det, end ikke af Helvedes Porte. Den, der løsriver sig, faar løsrive sig.

¹⁶ c Hvorfor ser han ikke paa det, som er godt og stærkt hos os, hvorfor just paa det daarlige og svage? Filip og hans Tilhængere kan man jo ikke beskylde for sligt. Hvorfor da fordømme alle for en enkelt Dels Skyld?

¹⁷ c Det er jo ogsaa en ringere Synd at udpibe en ugudelig Prædikant end at godkende hans Lære; denne Synd roses, det andet behandles som en Dødssynd. Og saadanne Dommere, saadanne Uretfærdigheder er Du bange for, saa at Du mener, at Evangeliet kunde synke i Jorden for disse Røgelsesskyer!

¹⁸ c        Afskaffelsen af Messerne tiltræder jeg ved den medfølgende Bog. (n18) Et Trøsteskrift har jeg ikke (242) kunnet affatte, men anser det for unødvendigt, da jeg har behandlet Emnet i min "Tessaradecas" (n18a)

¹⁹ c Hvorfor anbefaler Du ikke denne Bog til Læsning eller endnu bedre, hvorfor ikke strax Evangelierne og Jesu Lidelseshistorie, som dog bringer den allerbedste Trøst?

²⁰ c Jeg kan dog ikke skrive et nyt Trøstebrev til hvert enkelt Tilfælde. Hvad vilde vore Modstandere sige?

²¹ c Tillige haaber jeg, at Filips Trøstebrev vil være tilstrækkeligt, medens jeg formoder, at Sindslidelsen imidlertid har fortaget sig, saa at mit Trøstebrev kom for sent og til ingen Nytte.

²² c Heller ikke er der nogen Fare for Frafald fra Gud, hvis Afværgelse ikke turde opsættes eller forsømmes. Thi da drejede det sig om Sjæles Fortabelse, og da maatte jeg sætte Kræfterne ind.

²³ c         Nu har jeg ogsaa besluttet at angribe Munkeløfterne og at udfri de unge fra Coelibatets Helvede, der er saa urent og fordømt ved Brynde og Besmittelser.

²⁴ c Dels mine egne Fristelser, dels min Harme tilskynder mig til at forfatte et saadant Skrift; Du vil være tilfreds dermed. Thi ikke blot én Satan er med mig eller imod mig, jeg, der er alene og saa ofte ikke er alene.

²⁵ c Lev vel og hils alle Venner! Til Gerbel (n25) havde jeg skrevet før dit sidste Brev, og alt var allerede lukket og forseglet.
Paa St. Martins Dag 1521.
Din Martin Luther.

²⁶ c

²⁷ c

²⁸ c

²⁹ c

³⁰ c

Noter:

n11: Antoniusgaarden i Lichtenberg havde efter Sædvane sendt sit Bud for at indsamle Almisser i Wittenberg; men Studenterne havde paa enhver Maade haanet og mishandlet ham.

n18: "Om Messens Misbrug", opp. var. arg. VI, 113. Se abroganda.

n18a. "Tesseradekas" d. e.: "De Fjorten", Titelen paa et Trøsteskrift for Kurfyrsten under en Sygdom. I Stedet for de sædvanlige "fjorten Nødhjælpere" fremførte Luther heri 7 af Livets Goder og 7 af dets Onder.

n25: Nic. Gerbel, Jurist, en Ven af Luther, som boede i Strassburg.

¹ P	Til Dr. Georg Spalatin, Kristi Discipel, min Ven i Troen.
² 2	Fred og Velsignelse. Næppe har jeg læst noget mere uvelkomment Brev end dit sidste, sasa at jeg ikke alene har opsat, men ogsaa havde besluttet intet at svare Dig.
³ E	For det første vil jeg ikke føje mig efter, hvad Du siger, at Kurfyrsten ikke vil tillade, at jeg skriver imod Mainzeren, heller ikke fordi dette kunde forstyrre den offentlige Fred.
⁴ W	Hellere vilde jeg forvolde Dig og Kurfyrsten selv og enhver Skabning (240) Ulykke. Thi jeg har staaet Paven, som har skabt Kirkefyrsten i Mainz, imod, hvorfor skulde jeg saa vige tilbage for hans Kreatur?
⁵ W	Men er det smukt og ret, at Du mener, at den offentlige Fred ikke bør forstyrres, og vil finde Dig i, at Guds evige Fred forstyrres ved hans ugudelige og tempelskændende Ugerninger?
⁶ D	Ikke saaledes, Spalatin, ikke saaledes, Kurfyrste! Men for Kristi Faars Skyld maa man af al Kraft yde denne gruelige Ulv Modstand, andre til et Exempel.
⁷ S	Derfor sender jeg Bogen imod ham, der allerede var færdig, da dit Brev kom. Det har ikke bevæget mig til at ændre noget, uagtet jeg allerede forud havde bedet Melanchthon ændre deri, hvad han fandt for godt.
⁸ A	Vogt Dig derfor for at undlade at give ham Bøger eller at fraraade mig Udgivelsen! Det er for mig en afgjort Sag, at jeg ikke vil høre Dig.
⁹ I	Men at jeg og mine Venner maa høre ilde af Modstanderne eller af dem, der i guddommelige Ting tænker altfor verdsligt forsigtigt, burde ikke gøre noget Indtryk paa Dig. Du véd jo, at Kristus og Apostlene ikke har behaget Mennesker.
¹⁰ I	Heller ikke har jeg hidtil hørt, at mine Venner er blevet anklaget for nogen Skændsel, men blot for at foragte Ugudelighed og falske Lærdomme.
¹¹ c	Forøvrigt mishager det mig, at de unge Mennesker er optraadt, som de har gjort, og har givet Antonius-Legaten en daarlig Modtagelse. (n11)
¹² c	Dog, hvem formaar et tøjle Vildskaben til (241) enhver Tid og hos alle og over alt? Vistnok begaas der ogsaa ondt af mine Tilhængere; men husk paa, at ogsaa Disciplene maatte taale den Skam at have Judas Ischariotes i deres Kreds, og daglig bliver der taalt onde i Menighederne.
¹³ c	Kun af os alene forlanges det, at ingen Hund maa kny iblandt os. Jeg besværger Dig, haab ikke, at jeg skal affatte Forsvarsskrift imod enhver, som tager Anstød af Wittenberg; thi intet er umuligere.
¹⁴ c	Evangeliet vil ikke synke i Jorden, fordi nogle iblandt vore optræder mindre sømmeligt. Den, der af den Grund løsriver sig fra Ordet, har ikke givet Evangeliet, men blot dets ydre Anseelse sin Tilslutning.
¹⁵ c	Den, der følger Ordet for dets egen Skyld, lader sig ikke skille fra det, end ikke af Helvedes Porte. Den, der løsriver sig, faar løsrive sig.
¹⁶ c	Hvorfor ser han ikke paa det, som er godt og stærkt hos os, hvorfor just paa det daarlige og svage? Filip og hans Tilhængere kan man jo ikke beskylde for sligt. Hvorfor da fordømme alle for en enkelt Dels Skyld?
¹⁷ c	Det er jo ogsaa en ringere Synd at udpibe en ugudelig Prædikant end at godkende hans Lære; denne Synd roses, det andet behandles som en Dødssynd. Og saadanne Dommere, saadanne Uretfærdigheder er Du bange for, saa at Du mener, at Evangeliet kunde synke i Jorden for disse Røgelsesskyer!
¹⁸ c	Afskaffelsen af Messerne tiltræder jeg ved den medfølgende Bog. (n18) Et Trøsteskrift har jeg ikke (242) kunnet affatte, men anser det for unødvendigt, da jeg har behandlet Emnet i min "Tessaradecas" (n18a)
¹⁹ c	Hvorfor anbefaler Du ikke denne Bog til Læsning eller endnu bedre, hvorfor ikke strax Evangelierne og Jesu Lidelseshistorie, som dog bringer den allerbedste Trøst?
²⁰ c	Jeg kan dog ikke skrive et nyt Trøstebrev til hvert enkelt Tilfælde. Hvad vilde vore Modstandere sige?
²¹ c	Tillige haaber jeg, at Filips Trøstebrev vil være tilstrækkeligt, medens jeg formoder, at Sindslidelsen imidlertid har fortaget sig, saa at mit Trøstebrev kom for sent og til ingen Nytte.
²² c	Heller ikke er der nogen Fare for Frafald fra Gud, hvis Afværgelse ikke turde opsættes eller forsømmes. Thi da drejede det sig om Sjæles Fortabelse, og da maatte jeg sætte Kræfterne ind.
²³ c	Nu har jeg ogsaa besluttet at angribe Munkeløfterne og at udfri de unge fra Coelibatets Helvede, der er saa urent og fordømt ved Brynde og Besmittelser.
²⁴ c	Dels mine egne Fristelser, dels min Harme tilskynder mig til at forfatte et saadant Skrift; Du vil være tilfreds dermed. Thi ikke blot én Satan er med mig eller imod mig, jeg, der er alene og saa ofte ikke er alene.
²⁵ c	Lev vel og hils alle Venner! Til Gerbel (n25) havde jeg skrevet før dit sidste Brev, og alt var allerede lukket og forseglet. Paa St. Martins Dag 1521. Din Martin Luther.
²⁶ c
²⁷ c
²⁸ c
²⁹ c
³⁰ c