Luther: brev til Staupitz

den 9. februar 1521.

Taget fra Holt: Udvalgte breve af Martin Luther, side 200-202.

Indhold:

Omtales Koestlin3,17#64.

¹   E Til den ærværdige og udmærkede mand, Johan Staupitz, magister i Th., Augustiner-Eremit, min foresatte i Herren. (n1)

²        A         Fred og velsignelse. Det forbavser mig, ærværdige fader, at mine breve og bøger endnu ikke er nået til Jer, således som jeg ser af Jeres breve.

³         I Jeg selv, som prædiker for andre, fortjener tilvisse dadel, fordi min færden mellem mennesker river mig således med og fremmedgør mig for mig selv.

⁴ W Men i hvilken ånd jeg indtil nu behandler Guds ord, det ser I af, hvad jeg sender.

⁵ W I Worms er der endnu intet foretaget imod mig, uagtet papisterne i vildt raseri planlægger ondt imod mig.

⁶   D Spalatin skriver, at der er så megen stemning for evangeliet, at han håber, man ikke vil dømme mig, uden at jeg er forhørt og overbevist.

⁷         S          Emser har i Leipzig skrevet en skamløs bog imod mig, som fra ende til anden kun er fuld af én stor løgn imod mig. Jeg tvinges til at svare på dette misforster for hertug Georgs skyld, hvem disse tåbeligheder gør end mere stivsindet.

⁸ A        Ikke ugerne hører jeg, at pave Leo også angriber Eder. Således vil også I, som hidtil har forkyndt korset så godt, fremstille det for verden til eksempel.

⁹ I Thi jeg ønsker ikke, at denne ulv skal give sig tilstreds med Eders svar, eftersom I indrømmer ham mere, end ret og billigt er.

¹⁰ I Thi han vil tyde det således, som om I i det hele fornægter mig og alt mit, efter at I har erklæret at ville underlægge Eder ham som Dommer.

¹¹ c Derfor, når Kristus elsker Eder, så må han tvinge Eder til at tilbagekalde dette skrift, fordi paven i sin bulle har fordømt alt, hvad I hidtil har lært og troet om Guds barmhjertighed.

¹² c          Da I ikke var uvidende herom, så synes det mig, at I ikke uden at støde an imod Kristus kan tilkalde den som dommer, hvem I ser rase imod nådens ord i vildt fjendskab mod Kristus.

¹³ c Dette burde I have bekendt åbent og overbevist ham om denne ugudelighed.

¹⁴ c Thi nu er det ikke tid til at frygte, men at lade sin røst høre højt, nu da vor herre Jesus Kristus dømmes, fratages alt og bespottes.

¹⁵ c I samme grad som I formaner mig til ydmyghed, må jeg formane Eder til at holde hovedet højt. Thi er jeg for hovmodig, så er I for ydmyg.

¹⁶ c         Det er i sandhed en alvorlig sag. Vi ser, at Kristus lider. Hidtil var det måske ret at tie ydmygt og stille; men nu, da vor kæreste frelser selv, som har givet sig hen for os, gøres til spot for hele verden, skal vi nu ikke kæmpe, skal vi nu ikke sætte livet ind?

¹⁷ c Min kære fader, faren er større, end mange mener. Her gælder nu evangeliets ord: "Den, som bekender mig for menneskene, vil også jeg bekende for min Fader; den, som skammer sig ved mig, vil også jeg skamme mig ved". (Matt 10,32f)

¹⁸ c         Lad mig også findes at være stolt, gerrig, en ægteskabsbryder, en morder, en modpave og skyldig i alle laster, når man kun ikke kan skylde mig for ugudelig tavshed, imens Herren lider og siger: "Jeg kan ikke flygte, og der er ingen, som antager sig min sjæl. Jeg skuer tilhøjre, men ingen vil kende mig".

¹⁹ c Thi jeg håber, at jeg for bekendelsens skyld frikendes for alle mine synder.

²⁰ c Derfor har jeg også tillidsfuldt løftet mine horn imod denne romerske afgud og sande antikrist.

²¹ c Ikke et fredens ord, men et sværdets ord er Kristi ord. Men skal jeg blinde undervise en seende?

²² c          Jeg drister mig til at skrive så tillidsfuld, fordi jeg er meget bange for, at I skal stille Eder imellem Kristus og Paven, medens I dog ser, at imellem dem er der den stærkeste strid.

²³ c Men lad os bede, at den Herre Jesus med sin munds ånde vil snart nedstyrte denne fortabelsens søn.

²⁴ c Vil I ikke følge mig på denne vej, så får I gå og lade Eder rive med uden mig! Jeg vil ved Kristi nåde ikke tie for dette uhyre med hans uhyrligheder.

²⁵ c         I sandhed, Eders underkastelse har bedrøvet mig dybt. Den har vist mig en ganske anden end den Staupitz, der så modig forkyndte nåden og korset.

²⁶ c Dersom I havde gjort dette før offentliggørelsen af denne bulle og før denne forhånelse af Kristus, ville det ikke have bedrøvet mig.

²⁷ c         Hutten og mange andre skriver kraftigt til mit forsvar, og daglig fremkommer der sange, som vil gøre dette babel liden glæde.

²⁸ c Vor kurfyrste handler ligeså klogt og troende som udholdende, og det er på hans bud, at jeg udgiver dette forsvar på begge sprog.

²⁹ c         Philip hilser Eder og nedbeder en modigere ånd over Eder. Jeg beder Eder hilse lægen, Dr. Ludvig, som har skrevet til mig med megen lærdom. Jeg har ingen tid til at skrive til ham, da jeg tvinges til at holde tre presser gående i trykkeriet. Lev vel i Herren, og bed for mig!

³⁰ c Wittenberg, Skt. Apolonias Dag 1521.
Din søn M. L.

Noter:

n1: Luther skriver til Staupitz, fordi han har hørt, at Staupitz er faldet fra. Staupitz havde trukket sig tilbage fra Luther, søgt tilflugt i Salzburg, men blev dog afkrævet en erklæring imod Luther. (koestlin3,16#30) En sådan ville han meget nødig afgive og vendte sig i sin kvide mod Link. Luther skrev til ham den 14. januar 1521. Men han afgav dog erklæringen, hvori han underkastede sig pavens dom (sml #12) (koestlin3,17#63) og da Luther hørte det, skrev han dette brev til ham.

¹ E	Til den ærværdige og udmærkede mand, Johan Staupitz, magister i Th., Augustiner-Eremit, min foresatte i Herren. (n1)
² A	Fred og velsignelse. Det forbavser mig, ærværdige fader, at mine breve og bøger endnu ikke er nået til Jer, således som jeg ser af Jeres breve.
³ I	Jeg selv, som prædiker for andre, fortjener tilvisse dadel, fordi min færden mellem mennesker river mig således med og fremmedgør mig for mig selv.
⁴ W	Men i hvilken ånd jeg indtil nu behandler Guds ord, det ser I af, hvad jeg sender.
⁵ W	I Worms er der endnu intet foretaget imod mig, uagtet papisterne i vildt raseri planlægger ondt imod mig.
⁶ D	Spalatin skriver, at der er så megen stemning for evangeliet, at han håber, man ikke vil dømme mig, uden at jeg er forhørt og overbevist.
⁷ S	Emser har i Leipzig skrevet en skamløs bog imod mig, som fra ende til anden kun er fuld af én stor løgn imod mig. Jeg tvinges til at svare på dette misforster for hertug Georgs skyld, hvem disse tåbeligheder gør end mere stivsindet.
⁸ A	Ikke ugerne hører jeg, at pave Leo også angriber Eder. Således vil også I, som hidtil har forkyndt korset så godt, fremstille det for verden til eksempel.
⁹ I	Thi jeg ønsker ikke, at denne ulv skal give sig tilstreds med Eders svar, eftersom I indrømmer ham mere, end ret og billigt er.
¹⁰ I	Thi han vil tyde det således, som om I i det hele fornægter mig og alt mit, efter at I har erklæret at ville underlægge Eder ham som Dommer.
¹¹ c	Derfor, når Kristus elsker Eder, så må han tvinge Eder til at tilbagekalde dette skrift, fordi paven i sin bulle har fordømt alt, hvad I hidtil har lært og troet om Guds barmhjertighed.
¹² c	Da I ikke var uvidende herom, så synes det mig, at I ikke uden at støde an imod Kristus kan tilkalde den som dommer, hvem I ser rase imod nådens ord i vildt fjendskab mod Kristus.
¹³ c	Dette burde I have bekendt åbent og overbevist ham om denne ugudelighed.
¹⁴ c	Thi nu er det ikke tid til at frygte, men at lade sin røst høre højt, nu da vor herre Jesus Kristus dømmes, fratages alt og bespottes.
¹⁵ c	I samme grad som I formaner mig til ydmyghed, må jeg formane Eder til at holde hovedet højt. Thi er jeg for hovmodig, så er I for ydmyg.
¹⁶ c	Det er i sandhed en alvorlig sag. Vi ser, at Kristus lider. Hidtil var det måske ret at tie ydmygt og stille; men nu, da vor kæreste frelser selv, som har givet sig hen for os, gøres til spot for hele verden, skal vi nu ikke kæmpe, skal vi nu ikke sætte livet ind?
¹⁷ c	Min kære fader, faren er større, end mange mener. Her gælder nu evangeliets ord: "Den, som bekender mig for menneskene, vil også jeg bekende for min Fader; den, som skammer sig ved mig, vil også jeg skamme mig ved". (Matt 10,32f)
¹⁸ c	Lad mig også findes at være stolt, gerrig, en ægteskabsbryder, en morder, en modpave og skyldig i alle laster, når man kun ikke kan skylde mig for ugudelig tavshed, imens Herren lider og siger: "Jeg kan ikke flygte, og der er ingen, som antager sig min sjæl. Jeg skuer tilhøjre, men ingen vil kende mig".
¹⁹ c	Thi jeg håber, at jeg for bekendelsens skyld frikendes for alle mine synder.
²⁰ c	Derfor har jeg også tillidsfuldt løftet mine horn imod denne romerske afgud og sande antikrist.
²¹ c	Ikke et fredens ord, men et sværdets ord er Kristi ord. Men skal jeg blinde undervise en seende?
²² c	Jeg drister mig til at skrive så tillidsfuld, fordi jeg er meget bange for, at I skal stille Eder imellem Kristus og Paven, medens I dog ser, at imellem dem er der den stærkeste strid.
²³ c	Men lad os bede, at den Herre Jesus med sin munds ånde vil snart nedstyrte denne fortabelsens søn.
²⁴ c	Vil I ikke følge mig på denne vej, så får I gå og lade Eder rive med uden mig! Jeg vil ved Kristi nåde ikke tie for dette uhyre med hans uhyrligheder.
²⁵ c	I sandhed, Eders underkastelse har bedrøvet mig dybt. Den har vist mig en ganske anden end den Staupitz, der så modig forkyndte nåden og korset.
²⁶ c	Dersom I havde gjort dette før offentliggørelsen af denne bulle og før denne forhånelse af Kristus, ville det ikke have bedrøvet mig.
²⁷ c	Hutten og mange andre skriver kraftigt til mit forsvar, og daglig fremkommer der sange, som vil gøre dette babel liden glæde.
²⁸ c	Vor kurfyrste handler ligeså klogt og troende som udholdende, og det er på hans bud, at jeg udgiver dette forsvar på begge sprog.
²⁹ c	Philip hilser Eder og nedbeder en modigere ånd over Eder. Jeg beder Eder hilse lægen, Dr. Ludvig, som har skrevet til mig med megen lærdom. Jeg har ingen tid til at skrive til ham, da jeg tvinges til at holde tre presser gående i trykkeriet. Lev vel i Herren, og bed for mig!
³⁰ c	Wittenberg, Skt. Apolonias Dag 1521. Din søn M. L.