Indhold: Luthers brev: #1. Albrechts svar (på dansk: taget fra Severinsen 12a#41): #31.

Tilbage til oversigten!

Omtales Koestlin4,2#41. Severinsen 12a#39.
 

1         Es hat ohn Zweifel E. K. F. G. in gutem, frischem Gedächtniss, wie ich an E. K. F. G. zweimal latinisch geschrieben, das erst im Anfang des lugenhaften Ablass, so unter E. K. F. G. Namen ausging, darinnen ich E. K. F. G. treulich warnet, mich aus christlicher Liebe entgegensetzet den wüsten, verfuhrischen, geldsüchtigen Predigern, und den ketzerischen, abgläubigen Buchern.	Uden tvivl har Deres Kurfyrstelige Nåde i frisk erindring, hvordan jeg har tilskrevet Dem to gange. Den første gang var ved begyndelsen af det løgnagtige afladsvæsen, som foregik under Deres Kurfyrstelige Nådes navn. I dette brev advarede jeg troligt Deres Kurfyrstelige Nåde og satte mig af kristelig kærlighed imod de afskyelige, forføreriske, pengegriske prædikanter og de kætterske, overtroiske bøger.
2  Und wiewohl ich hätte mügen den ganzen Sturm, wo mir Unbescheidenheit gefallen, auf E. K. F. G. treiben, als auf den, der solches unter seinem Namen und Wissen handhabet, mit ausgedrucktem Titel auf den ketzerischen Buchern geschrieben; habe ich doch E. K. F. G. und des Hauses zu Brandenburg verschonet, gedacht, E. K. F. G. thät solchs aus Unverstand und (E96) Unerfahrung, durch andere falsche Ohrenbläser verfuhret, an welche ich mich allein gehängt, wie mit mancher Mühe und Fahr, ist E. K. F. G. wohl wissend.	Og selv om jeg, hvis jeg havde været ubeskeden nok til det, kunne have vendt hele stormen hen på Deres Kurfyrstelige Nåde, som den, der med navn og viden stod inde for det, og hvis titel stod trykt på de kætterske bøger, så skånede jeg dog Deres Kurfyrstelige Nåde og huset Brandenburg, for jeg tænkte, at Deres Kurfyrstelige Nåde handlede således af uforstand og manglende erfaring, forført af andre, falske øretudere, og Deres Kurfyrstelige Nåde er nok vidende om, hvordan jeg med megen møje og fare har holdt mig alene til dem.
3         Es hat aber solche meine treue Vermahnung Spott, und bei E. K. F. G. Undank fur Dank erlanget. Habe ich zum andern Mal aufs Unterthänigst geschrieben, mich erboten, Unterricht von E. K. F. G. zu nehmen: ist mir eine harte, unartige, unbischoffliche und unchristliche Antwort worden, die Unterricht mir zu thun, auf höher Gewalt geschoben.	Men for en sådan trofast formaning fra min side har jeg kun høstet spot og fået utak i stedet for tak fra Deres Kurfyrstelige Nådes side. Jeg skrev så for anden gang allerunderdanigst og tilbød at lade mig belære af Deres Kurfyrstelige Nåde. Her fik jeg et hårdt, uartigt, ubiskoppeligt og ukristelige svar, som overlod det til en højere myndighed at give mig belæring.
4  So denn nu die zwo Schriften nichts geholfen, lasse ich dennoch nicht abe, will dem Evangelio nach auch die dritte Warnung an E. K. F. G. auf Deutsch thun, obs helfen wollt, so uberflussiges, unverpflichtes Warnen und Flehen.	Skønt nu således to breve fra mig intet har hjulpet, så holder jeg dog ikke op, jeg vil følge evangeliet og give også en tredie advarsel til Deres Kurfyrstelige Nåde på tysk, om dog dog ikke måtte hjælpe med en så ovenud stor advarsel og bønfaldelse, som jeg ikke er forpligtet på.
5          Es hat itzt E. K. F. G. zu Halle wieder aufgericht den Abgott, der die armen, einfältigen Christen umb Geld und Seele bringet; damit frei offentlich bekannt, wie alle ungeschickte Tadel durch den Tezel geschehen, nicht sein allein, sondern des Bischoffs von Mänz Muthwill gewesen sind, der auch, unangesehen mein Verschonen, ihm das allein zumessen will.	Nu har Deres Kurfyrstelige Nåde igen opstillet denne afgud i Halle, som bringer de stakkels, enfoldige kristne til at miste deres penge og deres sjæle. Dermed bekender De frit og offentligt, at den bebrejdelse, Tetzel har fået, for at være upassende, ikke kun rammer ham, men også rammer biskoppen af Mainz. Det var hans ide, og uanset, at jeg har skånet ham, vil de nu blive tilskrevet ham.
6   Es denkt vielleicht E. K. F. G., ich sei nu von dem Plan, will nu fur mir sicher sein, und durch die Kais. Maj. den Münch wohl dämpfen.	Måske tænker Deres Kurfyrstelige Nåde, at jeg nu er ude af spillet, at De nu kan være i fred for mig og gennem den kejserlige majestæt nok vil kunne lægge en dæmper på munken.
7   Das lasse ich geschehen, aber noch soll E. K. F. G. wissen, dass ich will thun, was christliche Liebe fodert, nicht angesehn auch die höllischen Pforten, schweige den Ungelehrte, Päpste, Cardinäl und Bischoffe.	Det må gå med det, som det kan, men alligevel skal Deres Kurfyrstelige Nåde vide, at jeg vil føre, hvad kristelig kærlighed kræver, og jeg vil ikke tage hensyn til helvedes porte, meget mindre da til ulærde, paver, kardinaler og biskopper.
8  Ich wills weder leiden noch schweigen, dass der Bischoff von Mainz sollte furgeben, er wisse nicht, oder ihm gebuhre nicht, Unterricht zu thun, wenn ein arm Mensch von ihm begehrt, und wolle doch wohl darumb wissen, und frechlich fur und fur fahren, wenn es ihm Geld tragen soll. Mir nicht des Schimpfs, man muss anders davon singen und hören.	Jeg vil hverken finde mig i eller tie til, at biskoppen af Mainz skulle lade som om han intet vidste, eller som om det ikke var hans pligt at give belæring, hvis et stakkels menneske begærede det af ham, og så alligevel nok véd besked og kan fare frækt frem, når det kan give ham penge i kassen. Skammen er ikke min, man må synge og høre om det på anden måde.
9         Ist derhalb an E. K. F. G. mein unterthänige Bitte, E. K. F. G. wollte das arme Volk unverfuhrt und unberaubet lassen, sich einen Bischoff, nicht einen Wolf erzeigen.	Det er derfor min underdanige bøn til Deres Kurfyrstelige Nåde, at Deres Kurfyrstelige Nåde vil lade være med at forføre og røve fra det stakkels folk, og vise sig som en biskop, ikke som en ulv.
10 Es ist lautbar gnug worden, wie Ablass lauter Buberei und Trügerei sei, und allein Christus dem Volk soll prediget werden, dass E. K. F. G. nicht mag durch Unwissenheit entschuldiget werden. (E97)	Det er noksom bekendt, hvordan aflad er lutter kæltringestreger og snyderi, og hvordan alene Kristus skal prædikes for folket, så Deres Kurfyrstelige Nåde kan ikke bruge uvidenhed som en undskyldning.
11         E. K: F. G. wollten eindenken sein des Anfangs, welch ein greulich Feur aus dem kleinen, verachten Funklin worden ist, da alle Welt so sicher fur war, und meinet, der einige arme Bettler wäre dem Papst unmesslich zu geringe, und nehme unmuglich Ding fur.	Deres Kurfyrstelige Nåde kan nok huske begyndelsen, hvordan en gruelig ild kom frem fra den ringe, foragtede gnist, og hvordan hele verden var ganske sikker på, at denne ene stakkels tiggermunk overfor paven var umådelig ringe og tog sig ting for, der var ganske umulige.
12 Noch hat Gott das Urtheul troffen, dem Papst mit alle den Seinen ubrig genug zu schaffen gegeben, wider und uber aller Welt Meinung das Spiel dahin gefuhrt, dass dem Papst schwerlich wiederzubringen ist, wird auch täglich ärger mit ihm, dass man Gottes Werk  hierin zu greifen vermag.	Alligevel fældede Gud dommen, og har givet paven og hele hans slæng nok at se til, og har, imod og over hele verdens mening, ført spillet derhen, at det vil blive svært at få paven på fode igen, og han har sørget for, at det også dag for dag bliver værre med ham, så man nok kan se Guds gerning i det.
13 Derselbig Gott lebet noch, da zweifel nur Niemand an, kann auch die Kunst, das er einem Cardinal von Mainz widerstehe, wenn gleich vier Kaiser ob ihm hielten.	Denne Gud lever endnu, det er der ingen, der skal være i tvivl om, og han forstår sig også på den kunst at modstå en kardinal fra Mainz, om så fire kejsere holdt med ham.
14 Er hat auch sonder Lust, die hohen Cedern zu brechen, und die hochmuthigen, verstockten Pharaones zu demuthigen. Denselbigen, bitte ich, wollt E. K: F. G. nicht versuchen noch verachten, seiner Kunst und Gewalt ist keine Mass.	Han har også en særlig lyst til at brække de høje cedere og ydmyge de hovmodige, forstokkede faraoner. Og jeg beder om, at Deres Kurfyrstelige Nåde ikke vil friste eller foragte denne Gud, for der er ingen grænser for hans kunst og magt.
15          E. K. F. G. denken nur nicht, dass Luther todt sei: er wird auf den Gott, der den Papst demuthiget hat, so frei und frohlich pochen, und ein Spiel mit dem Cardinal von Mänz anfahen, dess sich nicht viel versehen.	Deres Kurfyrstelige Nåde skal nu blot ikke tænke, at Luther er død: Han vil også fremover frit og glad pukke på den Gud, der har ydmyget paven, og påbegynde et spil med kardinalen af Mainz, som ikke mange havde tænkt sig mulig.
16 Thut, lieben Bischoffen, zusammen, Jungherrn muget ihr bleiben, diesen Geist sollet ihr noch nicht schweigen noch täuben; widerfähret euch aber ein Schimpf daraus, dess ihr euch itzt nicht versehet, so will ich euch hiemit verwarnet haben.	Slå jer kun sammen, kære biskopper, I er og bliver verdslige herrer, og denne ånd skal I endnu ikke kunne bringe til tavshed eller kunne gøre sløv. Men hvis I bliver til skamme med hensyn til noget, I ikke havde forudset, så være I hermed advaret.
17        Darumb sei E. K. F. G. endlich und schriftlich angesaget: wo nicht der Abgott wird abgethan, muss ich göttlicher Lehre und christlicher Seligkeit zu gut mir das lassen eine nothige, dringende und unvermeidliche Ursach sein, E. K: F. G.. wie den Papst, offentlich anzutasten, solchem Furnehmen frolich einzureden, allen vorigen Greuel des Tezels auf den Bischoff zu Mainz treiben, und aller Welt anzeigen Unterscheid zwischen einem Bischoff und Wolf.	Derfor skal det hermed endeligt og skriftligt være sagt til Deres Kurfyrstelige Nåde: Hvis ikke afguden fjernes, må jeg for at forsvare den guddommelige lære og den kristne salighed lade det være mig en nødvendig, tvingende og uundgåelig anledning til offentligt at angribe Deres Kurfyrstelige Nåde såvelsom paven, til frimodigt at gøre indsigelse med et sådant forehavende, til at føre al Tetzels tidligere vanvid over på biskoppen af Mainz og til at vise alverden forskellen mellem en biskop og en ulv.
18 Da mag sich E. K. F. G. nach wissen zu ríchten und zu halten. Werde ich veracht, so wird einer kommen, der den Verächter wieder verachte, wie Esaia sagt.	Det kan Deres Kurfyrstelige Nåde vide at rette sig efter og overholde. Hvis jeg bliver foragtet, så vil der komme én, der til gengæld foragter foragteren, som Esajas siger.
19 Ich hab E. K. F. G. gnug vermahnet, es ist hinfort Zeit nach S. Paulus Lehre, die offentliche Ubelthäter fur aller Welt offentlich beruchtigen, (E98) verlachen und strafen, dass die Aergerniss werde von dem Reich Gottes getrieben.	Jeg har formanet Deres Kurfyrstelige Nåde tilstrækkeligt, nu er det tid efter Skt. Paulus' lære overfor alverden at bringe de offentlige misdædere i vanry, at udle dem og anklage dem, så forargelsen drives bort fra Guds rige.
20        Zum andern bitte ich, E. K. F. G. wollten sich enthalten, und die Priester mit Frieden lassen, die sich Unkeuschheit zu meiden in den ehelichen Stand begeben haben oder wollen, nicht sie berauben, das ihnen Gott geben hat.	For det andet beder jeg om, at Deres Kurfyrstelige Nåde vil afstå fra indblanding og lade de præster i fred, som for at undgå ukyskhed er indgået eller vil indgå i ægtestanden, så De ikke berøver dem det, Gud har givet dem.
21 Sintemal E. K. F. G. dess kein Fug, Grund, noch Recht mag anzeigen, und lauter muthwilliger Frevel einem Bischoff nicht geziemet.	For Deres Kurfyrstelige Nåde kan ikke påvise nogen hjemmel, begrundelse eller ret, og det sømmer sig ikke for en biskop at udvise ren og skær tilfældig fræk opførsel.
22 Was hilft doch euch, Bischoffe, dass ihr so frech mit Gewalt fahret, und die Herzen uber euch verbittert, und wollet noch muget weder Ursach noch Recht eurs Thun beweisen?	Hvad hjælper det dog jer biskopper, at I så frækt farer frem med magt og gør hjerter forbitrede imod jer, når I hverken vil eller kan fremvise begrundelse eller ret til det, I gør?
23 Was lasst ihr euch dunken? Seid ihr eitel Giganten und Nimroden von Babylonien worden? Wisset nicht, ihr armen Leute, dass Frevel, Tyrannei, dieweil sie nimmer Schein hat, das gemein Gebet verleurt, nicht mag lange bestehen? Wie eilet ihr zu eurem Unfall als die Unsinnigen, der euch selbs allzu fruhe kommen wird?	Hvad bilder I jer ind? Er I blevet til lutter giganter og nimroder fra Babylon? Véd I ikke, I stakkels mennesker, at frækhed og tyranni ikke kan bestå længe, eftersom det aldrig har skin af at efterligne (?) den almindelige bøn? Hvorfor iler I som vanvittige frem mod jeres ulykke, der altfor tidligt vil komme over jer?
24        E. K: F. G. sehe drauf, wird solchs nicht abgestellt, wird ein Geschrei sich aus dem Evangelio erheben, und sagen, wie fein es den Bischoffen anstünde, dass sie ihre Balken zuvor aus ihren Augen rissen, und billig wäre, dass die Bischoffe zuvor ihre Hurn von sich trieben, ehe sie fromme Eheweiber von ihren Ehemännern scheideten.	Deres Kurfyrstelige Nåde bør betænke, at bliver dette ikke standset, så vil der løfte sig et skrig fra evangeliet og man vil sige, hvor smukt det anstod sig for biskopperne først at tage bjælken ud af deres eget øje, og hvor rimeligt det ville være, at biskopperne først driver horerne ud fra deres egne huse, før de skiller fromme ægtehustruer fra deres ægtemænd.
25        Ich bitte, E. K. F. G. wollten sich selbs behüten, mir Gunst und Raum lassen zu schweigen. Mir ist nicht Lieb noch Lust in E. K. F. G. Schanden und Unehre; aber doch wo nicht Aufhören ist, hart zu schänden, und seine Wahrheit zu unehren, bin ich und alle Christen schuldig, an Gottes Ehre zu halten, obgleich alle Welt, ich schweig ein armer Mensch, ein Cardinal, darob müsste zu Schanden werden.	Jeg beder om, at Deres Kurfyrstelige Nåde vil tage vare på sig selv og give mig muligheden og lejlighed til at tie. Jeg kan ikke lide og har ikke lyst til, at Deres Kurfyrstelige Nåde kommer i skam og vanære; men jeg er dog skyldig, som alle kristne, til, hvis man ikke holder op med at volde skam og vanære hans sandhed, at holde fast ved Guds ære, om så hele verden, for slet ikke at tale om et sølle menneske, der er kardinal, skulle blive til skamme derved.
26 Schweigen werde ich nicht, und ob mirs nicht wurde gelingen, hoffe ich doch, ihr Bischoffe sollt euer Liedlin nicht mit Freuden hinaus singen. Ihr habt noch nicht alle vertilget, die Christus wider euer abgottlich Tyrannei erweckt hat.	Tie vil jeg ikke, og skulle det ikke lykkes mig, håber jeg dog, at I biskopper ikke vil udsynge jeres vise med glæde. I har ikke ødelagt alle dem, som Kristus har opvakt imod jeres ugudelige tyranni.
27        Hierauf bitte und warne ich E. K. F. G. richtige schleunige Antwort, inwendig 14 Tagen, denn nach (E99) bestimpten 14 Tagen wird mein Buchlin wider den Abgott zu Halle ausgehen, wo nicht kommet eine gemeine Antwort.	Herpå beder jeg om og afventer Deres Kurfyrstelige Nådes rigtige og hurtige svar inden 14 dage, for om 14 dage vil min bog imod afguden i Halle blive udgivet. hvis der ikke fremkommer et offentligt svar.
28 Und ob diese Schrift wurde durch E. K. F. G. Rathleute unternommen, dass sie nicht zu Handen käme, will ich mich dess nicht lassen aufhalten. Rathleute sollen treue sein: so soll ein Bischoff seinen Hof ordenen, dass fur ihn komme, was fur ihn kommen soll.	Og selv om dette brev blev opsnappet af Deres Kurfyrstelige Nådes rådgivere, så De ikke fik det i hænde, vil jeg ikke lade mig opholde af det. Rådgivere skal være tro, og sådan skal en biskop administrere sit hof, at det, der skal komme ham i hænde, også gør det.
29 Gott gebe E. K. F. G. seine Gnade zu rechtem Sinn und Willen. Geben in meiner Wüstenei Sonntag nach dem Tag Cathariae 1521.	Gud give Deres Kurfyrstelige Nåde sin nåde til at få det rette sind og den rette vilje. Givet i mit ørkenbo, søndagen efter Catharinas dag 1521.
30 E. K. F. G. williger und unterthäniger      Mart. Luther.	Deres Kurfyrstelige Nåde villige og underdanige Mart. Luther.

31 c	"Kære Hr. Doktor!      Eders Brev, hvis Dato lyder paa Søndag efter Katherine, har jeg modtaget og læst og antaget med Naade og alt godt, fortrøster mig imidlertid helt til, at Aarsagen forlængst er fjernet, som har bevæget Eder til nævnte Skrivelse.
32 c	Og jeg vil, om Gud vil, holde og vise mig saaledes, som det tilkommer en from, gejstlig og kristelig Fyrste, saa vidt Gud forlener mig Naade, Styrke og Fornuft, hvorom jeg ogsaa trolig beder og vil lade bede.
33 c	Thi jeg i mig selv magter intet og bekender mig, at jeg trænger til Guds Naade, som jeg da er et stakkels syndigt Menneske, der kan synde og fejle og daglig synder og fejler, det nægter jeg ikke. Jeg ved vel, at uden Guds Naade er (272) der intet godt ved mig, og jeg er saa vel et unyttigt, stinkende Smuds som nogen anden, om ikke mere.
34 c	Dette har jeg ikke villet tilbageholde som Svar paa Eders Skrivelse i naadig Velvilje, thi til at vise Eder Naade og Godt for Kristi Skyld er jeg villigere end villig. Broderlig og kristelig Straf kan jeg vel taale.
35 c	Haaber, den barmhjertige gode Gud vil heri fremdeles forlene Naade, Styrke og Taalmodighed til at leve efter hans Vilje i dette og andet. Givet i Halle Thomas Apostels Dag Anno 1521. Albertus med eg. Haand."
36 c
37 c
38 c
39 c
40 c
41 c
42 c

Noter:

n