Luthers forsvar for afbrændingen i 1520

Warum des Papsts und seiner Jünger Bücher verbrannt sind


Taget fra Erlanger-udgaven bind 24, side 150-164. (Findes i WA 7, 152 og fremefter).

Indhold:

Tilbage til oversigten!
 
 

1   Jesus.

Allen Liebhabern christlicher Wahrheit sei gewünscht Gnad und Fried von Gott.

Jesus.

Alle de, der elsker den kristne sandhed, ønskes nåde og fred fra Gud.

2   Ich, Martinus Luther, genannt Doctor der heiligen Schrift, Augustiner zu Wittenberg, füg männichlich zu wissen, dass durch mein Willen, Rath und Zuthat, auf Montag nach St. Nicolai im 1520. Jahr vorbrennet sein die Bücher des Papst zu Rom und etlich seiner Jungern. So jemand sich dess verwundern, wie ich mich wohl vorsehe, fragen wurd, aus was Ursach und Befehl ich das than habe, der lass ihm hiemit geantwort sein.

Jeg, Martin Luther, udnævnt til doktor i den hellige skrift, augustinermunk i Wittenberg, ønsker, at enhver skal vide, at det skete med min vilje, råd og tilskyndelse, at der mandagen efter Sankt Nikolai i 1520 blev foretaget en afbrænding af bøger af den romerske pave og nogle af hans tilhængere. Hvis der er nogen, der undrer sig over det, hvad jeg forudser, der er, så de vil spørge, af hvad årsag og med hvilken ret jeg har gjort det, så kan de her få svar.

3 Zum ersten ists ein alt herkummer Brauch, vorgiftig bos Bucher zu verbrennen; wie wir lesen im Actis Apostolorum 19,19, da sie vor funf tausend Pfennig Bucher vorbrannten, nach der Lehre St. Pauli.

For det første er det en gammel almindelig skik at afbrænde bøger, der er giftigt onde. Som vi læser det i Apg 19,19, hvor de opbrændte for 50.000 sølvpenge bøger, efter at have hørt Paulus' lære.

4  Zum andern, so bin ich je unwirdig ein getaufter Christen, darzu ein geschworner Doctor der heiligen Schrift, ubir das ein täglicher Prediger, dem seines Namens, Stands, Eidis und Ampts halben gebuhrt, falsch, vorfuhrische, unchristliche Lehre zu vortilgen, oder je wehren. Und wiewohl viel mehr in gleicher Pflicht sein, die doch dasselb nit thun wollen oder mochten, vielleicht aus Unforstand oder gebrechlicher Forcht, wäre ich dennoch nit damit entschuldigt, so mein Gewissen gnugsam vorständigt (E153) und mein Geist muthig gnug von Gotts Gnaden erweckt, jemands Exempel liess mich aufhalten.

For det andet, så er jeg jo en uværdig, døbt kristen, desuden en edssvoren doktor i den hellige skrift, og derudover en daglig prædikant, som i kraft af mit navn, min stand, min ed og mit embede er forpligtet til at ødelægge eller i hvert fald værge mig imod falsk, forførerisk og ukristen lære. Og selv om der er mange flere, der har denne pligt, men som blot ikke vil eller kan gøre det, måske af uforstand eller sygelig frygt, så ville jeg dog ikke dermed være undskyldt, for min samvittighed er oplyst tilstrækkeligt, og min ånd tilstrækkeligt opvakt til mod i kraft af Guds nåde, så andres eksempel ville holde mig tilbage.

5 Zum dritten, hätt ich mich solches Werks dennoch nit unternommen, wo ich nit hätt erfahren und gesehen, dass der Papst und die päpstlichen Verfuhrer nit allein irreten und vorfuhreten, sondern nach vielen vorgebens von mir geschehenen Unterrichtungen in ihrem unchristlichen Irrthum ud Seelvorderben also gar verstockt und vorhartet seind, dass sie nit allein nit wollen sich weisen noch lehren lassen, sondern blindhin mit vorstopften Ohren und Augen die evangelische Lehre vordammen und vorbrennen, ihr endchristliche, teufeliche Lehre zu bestätigen und erhalten.

For det tredje ville jeg ikke have påtaget mig en sådan gerning, hvis jeg ikke havde erfaret og set, at paven og de pavelige forførere ikke blot tog fejl og forførte, men selv efter mange forgæves forsøg på undervisning fra min side blev så forstokket og forhærdet i deres ukristelige vildfarelse og sjælefordærv, at de ikke alene ikke ville lade sig advare eller belære, men blindt med tilstoppede ører og øjne fordømmer og afbrænder den evangeliske lære for at stadfæste og opretholde deres antikristelige, djævelske lære.

6  Zum vierten, ich glaub auch nit, dass die dess Befehl haben von dem Papst Leo dem Zehenden, so viel es an seiner Person liegt, ich erfahr es dennoch anders; wilchem, ich auch hoff, solch von mir vorbrannten (wiewohl seiner Vorfahren) Bucher selbs nit gefallen, und ob sie ihm gefielen, mir darumb nichts dran gelegen. Ich weiss auch, und hab dess gewisse Kundschaft, dass die Cöllner und Lovener, wilch sich ruhmen, sie haben Kayserlicher Majestat Urlaub und Befehl, mein Buchle zu vorbrannen, der Wahrheit sparen: denn sie solch Furnehmen, mit vielen tausend Gulden werth Geschenk, von etliche Amptleuten erkauft haben.

For det fjerde: Jeg tror heller ikke, at de har befaling til dette fra pave Leo den Tiende, for så vidt angår hans person, det erfarer jeg alligevel anderledes; for han har selv, det håber jeg, ikke fundet behag i de bøger, jeg har brændt (selv om det er hans forgængeres), og selv om han havde, har jeg ikke taget mig af det. Jeg véd også, og derom har jeg sikkert kendskab, at universiteterne i Køln og Louvain sparer på sandheden, selv om de praler med, at de har den kejserlige majestæts tilladelse og befaling til at afbrænde mine bøger: for de har købt bøger til dette forehavende af nogle embedsmænd ud fra en gave på mange tusind gylden.

7  Zum fünften, dieweil dann durch ihr solch Buchervorbrennen der Wahrheit ein gross Nachtheil, und bei dem schlechten, gemeinen Volk ein Wahn dadurch erfolgen mocht, zu vieler Seelen Vorderben, hab ich durch Anregen (wie ich hoff) des Geistes, dieselben zu stärken und erhalten, der Widersacher Bucher widerumb vorbrennet, angesehen ihr unhofliche Besserung.

For det femte, eftersom der nu ved denne deres bogafbrænding er sket en stor ulempe for sandheden, så der hos det jævne, almindelige folk kunne opstå en vildfarelse til fordærv for mange sjæle, har jeg efter åndens tilskyndelse – hvilket jeg håber – for at styrke og opholde det jævne folk til gengæld afbrændt modstandernes bøger, for man kan ikke håbe på, at de forbedrer sig.

8  Darumb wollt ein iglicher sich nit lassen bewegen die hohen Titel, Namen und Geschrei des päpstlichen Stands, des geistlichen Rechts, des langwährigen Brauchs dieser vorbrannten Bucher; sondern hor zu, und sehe zuvor an, was der Papst in seinen Buchern gelehret, und was in dem heiligen, geistlichn Recht vorgift und greulich Lehre stehn, und was wir bisher (E154) haben angesehen an Statt der Wahrheit; und richte alsdann frei, ob ich rechtlich oder unrechtlich diese Bucher vorbrennet hab.

Derfor skal enhver ikke lade sig lokke af den pavelige stands eller den gejstlige rets høje titler, navne og råberi, eller den langvarige brug af disse opbrændte bøger; men hør nu efter og se først lidt på, hvad paven har lært i sine bøger, og hvad det er for en forgiftet og gruelig lære, der står i den hellige, gejstlige ret, og hvad vi hidtil har regnet med i stedet for sandheden; så kan du bagefter frit dømme, om jeg havde ret eller uret i at brænde disse bøger af.

Artikel und Irrthumb in des geistlichen Rechts und päpstlichen Buchern, darum sie billig vorbrennen und zu meiden sein.

Artikler og vildfarelser i den gejstlige ret og i de pavelige bøger, hvorfor det er rimeligt at brænde dem og undgå dem.

10 Der I.

Der Papst und die Seinen sein nit schuldig, Gottes Gebot unterthan und gehorsam zu sein.

Diese greuliche Lehre schreibt er klärlich in dem Capitel: Solite, de majoritate et obedientia, da er St. Peters Wort, der do sagt (1 Epist. 2,13): Ihr sollt aller Ubirkeit unterthan sein, also auslegt: St. Peter hab nit sich noch sein Nachfolger, sondern seine Unterthanen damit gemeint.

Første artikel.

Paven og hans tilhængere er ikke skyldige at være underdanige og lydige imod Guds bud.

Denne grufulde lærer skriver han klart i kapitlet: Solite, de majoritate et obedientia, hvor han udlægger Sankt Peters ord i 1 Pet 2,13: ”I skal underordne jer enhver øvrighed” således: Sankt Peter har ikke dermed tænkt på sig selv eller sin efterfølger, men på alle sine underordnede.

11  Der II.

Es ist nit ein Gebot, sondern ein Rath St. Peters, da er lehret, alle Christen sollten den Kunigen unterthan sein, ibidem.

Anden artikel.

Sankt Peter påbyder ikke, men giver et råd, når han lærer, at alle kristne skal være underordnet kongen, samme sted.

12 Der III.

Die Sonne bedeute päpstliche, der Monat die weltliche Gewalt in der Christenheit, ibidem.

Tredje artikel.

Solen betyder den pavelige, månen den verdslige magt i kristenheden, samme sted.

13 Der IV.

Der Papst und sein Stuhl sein nit schuldig, unterthan zu sein christlichen Conciliis und Ordningen, Cap. Significasti de elect.

Fjerde artikel:

Paven og hans stol er ikke skyldig at være underordnet de kristne konciler og ordninger, Cap. Significasti de elect.

14  Der V.

Der Papst hab in seinem Herzen vollen Gewalt ubir alle Rechte. In Prolo. Sexti.

Femte artikel:

Paven har i sit hjerte fuldt herredømme over alle rettigheder. In Prolo. Sexti.

15 Der VI.

Daraus folget, dass der Papst Macht habe, alle Concilia und alle Ordnung zu reissen, wandeln und setzen, wie er denn täglich thut, damit kein Macht noch Nutz ubirbleibt den Concilien und christlichen Ordnungen. (E155)

Sjette artikel:

Deraf følger, at paven har magt til at iturive, forandre og fastsætte alle koncilier og alle ordninger, hvilket han da også dagligt gør, og derfor bliver der ingen magt tilbage til koncilerne og de kristelige ordninger.

16  Der VII.

Der Papst habe Recht, zu fodern Eid und Pflicht von Bischoffen für ihre Mäntel, c. Significasti; Contra illud: Gratis accepistis, gratis date. (Matt 10,8).

Syvende artikel:

Paven har ret til at kræve ed og betaling af biskopperne for deres bispekåbe, c. Significasti; imod det står Matt 10,8: ”I har modtaget det for intet, giv det for intet”.

17 Der VIII.

Wenn der Papst so bose wäre, dass er unzählig Menschen mit grossen Haufen zum Teufel führet, durft ihn dennoch niemand drum strafen; Dist. 40, Si Papa.

Dieser Artikel, wo er allein wäre, sollt er gnug Ursach sein, alle Papsts Bucher zu vorbrennen. Was sollten sie nit teufelich, unchristlich furnehmen, wenn sie solch greulich Dingk unvorschampt halten und lehren? Sieh da, Christenmensch, was dich geistlich Recht lehre.

Ottende artikel:

Hvis paven var så ond, at han førte utallige mennesker med store hobe til djævelen, må alligevel ingen anklage ham for det, Dist. 40, Si Papa.

Denne artikel, skulle, hvis den stod alene, være nok begrundelse for at afbrænde alle pavens bøger. Hvad vil de ikke tage sig for af djævelske og ukristelige ting, hvis de uforskammet fastholdt og lærte den slags grufulde ting? Se her, du kristne, hvad den gejstlige ret lærer dig.

18 Der IX.

Nähst Gott liegt die Seligkeit der ganzen Christenheit an dem Papst, ibidem,Contra illud: Credo ecclesiam sacram etc. So mussten alle Christen vorderben, so oft der Papst bos ist.

Niende artikel.

Næst efter Gud afhænger hele kristenhedens salighed af paven, sammesteds, imod dette: ”Jeg tror på den hellige kirke osv. Hvis det var sandt, måtte alle kristne gå fortabt, hver gang paven er ond.

19  Der X.

Den Papst mag niemand urtheilen auf Erden, auch niemand sein Urtheil richten; sondern er soll alle Menschen richten auf Erden. 9. q. 3. c. Cuncta.

Dieser Artikel ist der Hauptartikel, und dass er ja wohl einsässe, ist er gar durch vier Capitel, und nahend durchs ganz geistlich Recht, immer an und angezogen; dass wohl scheinet, wie das geistlich Recht nur darumb sei erdichtet, dass der Papst frei mocht thun und lassen, was er wollt, Urlaub zu Sunden, und Hinderniss zum Guten geben. Besteht dieser Artikel, so liegt Christus und sein Wort darnieder. Besteht er aber nit, so liegt das ganz geistlich Recht mit dem Papst und Stuel darnieder.

Tiende artikel.

Ingen på jorden må dømme paven, heller ikke må nogen gå i rette med hans dom; men han skal dømme alle mennesker på jorden, 9. q. 3. c. Cuncta.

Denne artikel er hovedartiklen, og for at den rigtig kan trænge ind, breder den sig ud over fire kapitler og går næsten gennem hele en gejstlige ret, der henvises stadig til den og den bliver hele tiden trukket frem; så det faktisk ser ud til, at den gejstlige ret kun er opdigtet med det formål, at paven frit kan gøre og undlade, hvad han vil, så han kan give tilladelse til synder og hindring for det gode. Står denne artikel fast, så er Kristus og hans ord ingenting, men står den ikke fast, så er hele den gejstlige ret med samt paven og hans stol ingenting.

20 Nu bestehet er je nit; dann St. Peter gebeut 1 Epistl. 5,5: Ihr sollet alle gegenander demuthig sein; (E156) und St. Pauel (Phil. 2,3) Röm 12,10: Ein iglicher halt den andern hoher als sich; und Christus vielmal sagt: Wer er Grössist sein will, der sei der Geringist (Luc. 22,26). Dermassen strafet St. Paulus St. Petrum, Gal. 2,11, dass er nit recht wandelt nach dem Evangelio; und Apg. 8,14 wart St. Peter mit St. Johann ausgesandt von den andern Aposteln, als ein Unterthäniger. Darumb ists und mag nit wahr sein, dass der Papst niemand unterworfen, noch zu richten sein: dieweil er der Ubirst sein will. Und das geistlich Recht, weil dies sein Grund und ganzs Wesen ist, strebt es in allen Stucken wider das Evangelium.

Men nu står den jo ikke fast; Sankt Peter påbyder 1 Pet 5,5: I skal alle være ydmyge overfor hinanden; og Sankt Paulus siger Rom 12,10: Enhver skal regne den anden højere end sig selv; og Kristus siger mange gange: Den, der vil være den største, skal være den ringeste (Luk 22,26). På samme måde går Sankt Paulus i rette med Sankt Peter, Gal 2,11, fordi han ikke vandrer ret efter evangeliet; og i Apg 8,14 blev Sankt Peter sammen med Sankt Johannes udsendt af de andre apostle som en underordnet. Derfor er det ikke sandt og kan ikke være sandt, at paven ikke er underlagt nogen, eller ikke må dømmes, fordi han vil være den øverste. Og fordi dette er grundlaget for den gejstlige ret og er hele dens væsen, derfor handler den i alle stykker imod evangeliet.

21  Es ist wohl wahr, dass weltlich Gewalt ihren Unterern nit soll unterthan sein. Aber Christus kehret und wandelt das, und spricht: Ihr soll nit sein, wie die weltlichen Ubirherrin; und will, dass seines Volks Ubersten sollen idermann unterthan sein, und von ihn Gericht leiden. Wie er sagt Luc. 22,25.26: Die Fursten der Heiden sein gewaltig ubir sie; ihr sollet aber nit so sein; sondern wer unter euch will der Ubirst sein, soll der Untirst sein. Wie mag er aber Unterer sein, wenn er niemand ubir sich will richten lassen?

Det er ganske rigtigt sandt, at den verdslige magt ikke skal være underordnet sine undersåtter. Men Kristus vender om på det og ændrer det og siger: I skal ikke være, som de verdslige overhoveder; og han vil, at den øverste for hans folk skal være underordnet enhver og finde sig i tilrettevisning fra ham. Sådan som han siger Luk 22,25.26: Hedningernes fyrster hersker over dem; men hos jer skal det ikke være sådan; men den af jer, der vil være den øverste, skal være den underste. Men hvordan kan han være underordnet, når han ikke vil lade nogen dømme over sig?

22 Will man Christus Wort zwingen (wie etlich thun), er soll im Herzen sich den Untersten achten, nicht äusserlich also erzeigen; so muss man auch sagen, dass er im Herzen soll sich den Ubirsten halten, und nit äusserlich sich also erzeigen; und also entweder beides geistlich im Herzn halten, oder beides äusserlich erzeigen, dass Christus Wort bestehen mügen.

Vil man fordreje Kristi ord (sådan som der er nogen, der gør) derhen, at han skal anse sig for den underste i hjertet, og altså ikke vise det i det ydre; så må man også sige, at han i hjertet skal regne sig for den øverste og ikke i det ydre lade dette vise sig; så må altså, hvis Kristi ord skal bestå, enten begge dele forstås om den åndelige holdning i hjertet, eller begge dele forstås om det ydre.

23 Dies ist der Artikel, da alle Unglück auskummen ist in alle Welt. Darumb das geistlich Recht, als ein vorgiftig Ding, billig zu vortilgen und zu meiden ist. Dann daraus erfolget, wie dann erfolget ist offentlich idermann, dass man keinem Bosen wehren, kein Gutis fodern kann, und wir zusehens müssen das Evangelium und Glauben lassen undergahn. (E157)

Det er fra denne artikel, at alle ulykker er kommet ud i hele verden. Derfor er det rimeligt at ødelægge og undgå den gejstlige ret som en forgiftet ting. For deraf følger, at det nu er offentligt kendt for enhver, da man ikke kan værge sig mod det onde, ikke kan kræve noget godt, og at vi kun kan se til, mens evangeliet og troen går under.

24 Der XI.

Der romische Stuhl gibt wohl Macht und Recht allen Rechten; aber er ist keinem unterthan 25. q. 1. Das ist so viel gesagt: Was er will, das ist recht; doch ist er der keines schuldig zu halten. Eben wie Christus Matth. 23,4 sagt von den judischen Pharisäen: Sie laden schwere Burden auf der Menschen Ruckn; aber sie wollens nit mit einem Finger anruhren. Dawider sagt St. Pauel Galat. 5,1: Steht in eur Freiheit, und seid nit unterthan Menschengesetzen.

Elvte artikel.

Den romerske stol giver magt og ret til alle rettigheder; men den er ikke underlagt nogen 25. q. 1. Det betyder så meget som at hvad paven vil, det er ret; dog er han ikke skyldig at overholde noget af det. Netop det som Kristus i Matt 23,4 har sagt om de jødiske farisæere: De lægger tunge byrder på menneskenes rygge; men de vil ikke røre dem med en finger. Derimod siger Sankt Paulus Gal 5,1: Stå fast på jeres frihed og vær ikke underlagt menneskelove.

25  Der XII.

Der Fels, da Christus Matth. 16,18 seine Kirchen auf bawet, heissit der romische Stuel, dist. 10, cum proximis suis; so doch allein Christus derselb Fels ist, 1. Cor. 10,4.

Tolvte artikel.

Den klippe, hvorpå Kristus Matt 16,18 bygger sin kirke, kaldes den romerske stol dist. 10, cum proximis suis; selv om dog alene Kristus er denne klippe, 1 Kor 10,4.

26 Der XIII.

Dass die Schlüssel sein allein St.Petro geben, so doch Matth. 16,19. 18,18 Christus sie der ganzen Gemein gibt.

Trettende artikel.

(Paven påstår), at nøglerne alene er givet til Sankt Peter, selv om dog Kristus ifølge Matt 16,19 og Matt 18,18 giver dem til hele menigheden.

27 Der XIV.

Dass Christus Priesterthum sei von ihm auf St. Petrum vorsetzt, de constit. c. translatio. Dawider sagt David Ps. 110,4 und Paulus zu den Ebräern, (c 7,17) dass Christus ein einiger, ewiger Priester sei, wilchs Priesterthum nimmermehr vorsetzt werde.

Fjortende artikel.

(Paven påstår) at Kristi præstedømme fra ham er overført til Sankt Peter, de constit. c. translatio. Derimod siger David i Sl 110,4 og Paulus i Hebr 7,17, at Kristus er en eneste, evig præst, og at hans præstedømme aldrig vil blive overført.

28  Der XV.

Dass der Papst Gewalt hab, Gesetz zu machen ubir die christliche Kirche, 25. q. 1. ideo permittente. Dawider St. Paulus sagt Galat. 5,13: Ihr seid in ein Freiheit von Gott berufen.

Femtende artikel.

(Paven påstår), at paven har magt til at lave love over den kristne kirke 25. q. 1. ideo permittente. Imod det siger Sankt Paulus: I er af Gud kaldet til frihed.

29 Der XVI.

Dass der den Spruch (Matth. 16,19) Quocunque ligaveris etc. dahin deutet, dass er Gewalt hab, die ganz Christenheit mit seinem muthwilligen Gesetzen zu beschweren; so doch Christus damit nit anders will, (E158) denn die Sünder zur Straf und Busse treiben, und gar nichts die andern Unschuldigen mit Gesetzen beladen; wie die Wort klar lauten.

Sekstende artikel.

(Paven påstår), at stedet Matt 16,19: Hvad I binder, osv., skal forstås derhen, at han har magt til besvære hele kristenheden med sine overgivne love; skønt dog Kristus ikke vil andet dermed end drive synderne til straf og bud og overhovedet ikke belaste de andre uskyldige med love; sådan som det klart fremgår af teksten.

30 Der XVII.

Dass er bei Bann und Sund gebeut, etlich Tag nit Fleisch, Eier, Butter, diess und das zu essen; so er doch dess kein Gewalt hat, und nur freundlich darzu vormahnen sollt, einis iglichen frei Willen und unbedrungen lassen.

Syttende artikel.

(Paven påstår), at han under band og synd kan påbyde, at man nogle dage ikke må spise kød, æg, smør og dette og hint; selv om han dog ikke har nogen magt til det, og kun venligt skal formane dertil og lade det være op til den enkeltes forgodtbefindende og lade det være utvunget.

31 Der XVIII.

Dass er dem ganzen Priesterstand die Ehe vorboten hat, dadurch viel Sund ohn Ursach gemehret, wider Gottes Gebot und christliche Freiheit.

Attende artikel.

At han har forbudt ægteskabet for hele præstestanden, og derigennem uden grund øget synden, imod Guds bud og den kristelige frihed.

32 Der XIX.

Dass der Papst Nicolaus der Dritt oder Viert in seinem endchristlichen Decretal unter vielen bosen Stucken setzt: Christus hab mit den Schlüsseln St. Petro und seinen Nachkommend geben Gewalt des himmlischen und irdischen Reichs; so idermann wohl weiss, wie Christus das irdischen Reich floch (Joh 6,15) und alle Priester, die Schlussel haben, doch nit alle Kaiser sein ubir himmlisch und irdisch Reich.

Nittende artikel.

At pave Nikolaj den Tredje eller Fjerde i sin anti-kristelige dekretal blandt mange andre onde stykker fastsætter: Kristus har med nøglerne givet Sankt Peter og hans efterkommere magt over det himmelske og jordiske rige; skønt enhver vel véd, at Kristus flygtede fra det jordiske rige og at alle præster, som har nøglemagten, dog ikke alle er kejser over det himmelske og jordiske rige.

33 Der XX.

Dass er die grosse unchristlich Lugen, dass Kaiser Constantinus ihm Rom, Land, Reich und Gewalt geben hab auf Erden, für wahr hält und fodert; dawider Christus sagt Matth. 6,19: Ihr sollet nit Schätz sammlen auf Erden; item v. 24: Ihr mügt nit zugleich dem Gut und Gott dienen.

Tyvende artikel.

At han regner den store ukristelige løgn, at kejser Konstantin har givet ham Rom, land, rige og magt på jorden, for sand og gør krav på det. Derimod siger Kristus Matt 6,19: I skal ikke samle jer skatte på jorden; og også vers 24: I kan ikke tjene både Gud og mammon. Se note!

34 Der XXI.

Dass er sich ruhmet, er sei des romischen Reichs Erb, de sent. et re ind. c. Pastoralis; so es idermann wohl weiss, dass geistlich Ampt und weltlich Regiment sich mit einander nit leiden. Und St. Paulus (E159) gebeut (Tit. 1,9) ein Bischof soll des Wort Gottes warten.

Enogtyvende artikel.

At han praler af, at han er romerrigets arvtager, de sent. et re ind. c. Pastoralis; selv om enhver nok véd, at det åndelige embede og det verdslige regimente ikke falder sammen. Og Sankt Paulus påbyder i Titus 1,9, at en biskop skal værne Guds ord.

35 Der XXII.

Dass er lehret, es sei billig, dass sich ein Christen mit Gewalt gegen Gewalt schütze; wider und ubir Christum, Matth. 5,40: Wer dir den Rock nimpt, dem lass auch den Mantel.

Toogtyvende artikel.

At paven lærer, at det er rimeligt, at en kristen beskytter sig med vold imod vold; det er imod og stiller sig over Kristus, Matt 5,40: Hvis nogen vil tage din kjortel, så lad ham også få kappen.

36 Der XXIII.

Dass die Unteren mügen ungehorsam sein ihren Ubirherren, und die Kunige er entsetzen müg; wie das an vielen Orten er setzt und oft gethan, wider und ubir Gott.

Treogtyvende artikel.

At de underordnede må være ulydige mod deres overordnede, og at han må afsætte konger; sådan som paven på mange steder gør og ofte har gjort, imod Gud og over Gud.

37 Der XXIV.

Dass er auch alle Eid, Bund und Pflicht, zwischen hohen und niedern Ständen geschehen, zureissen Macht haben will, wider und ubir Gott, der gebeut, idermann soll dem andern Glauben halten.

Fireogtyvende artikel.

At paven også mener at have magt til at ophæve eder, aftaler og forpligtelser, som er aftalt mellem højere og lavere stænder, imod og over Gud, som påbyder, at enhver skal møde den anden med tillid.

38 Der XXV.

Der Papst hab Macht, die Gelübd, Gott gethan, abzulegen und wandeln, de vot. et vot. redempt. Das auch wider und ubir Gott ist.

Femogtyvende artikel.

Paven har magt til at ophæve og ændre de løfter, der er aflagt overfor Gud, de vot. et vot. Redempt. Det er også imod og over Gud.

39 Der XXVI.

Wer sein Gelübd vorzeucht zu erfüllen, aus des Papsts Gebot, der ist nicht schuldig an des Gelübdis Vorbrechen. Ibidem. Das ist so viel gesagt: der Papst ist ubir Gott.

Seksogtyvende artikel.

Den, der foretrækker at overholde sit løfte ud over pavens bud, han er ikke skyldig, hvis han bryder løftet. Sammesteds. Det betyder så meget som at paven står over Gud.

40 Der XXVII.

Es muge keiner Gott dienen, der ehlich ist; so doch Abraham und viel Heiligen ehlich gewesen, und Gott die Ehe selbst eingesetzt, ohn Zweifel. Also steigt der Endchrist auch uber Gott. (E160)

Syvogtyvende artikel.

Ingen, der lever i ægteskab, må tjene Gud; selv om dog Abraham og mange hellige var ægtefolk, og Gud selv har indstiftet ægteskabet, uden tvivl. På den måde rejser antikrist sig også over Gud.

41 Der XXVIII.

Dass er sein unnutz Gesetz gleich macht den Evangeliis und heiligen Schrift; wie das im Decret vielmal er anzeucht.

Otteogtyvende artikel.

At han sætter sin overflødige lov lige med evangelierne og den hellige skrift; sådan som han antyder det mange gange i dekreterne.

42 Der XXIX.

Dass der Papst Macht habe, die heiligen Schrift noch seinem eigen Willen zu deuten und zu fuhren, und niemand lassen dieselben anders, denn er will, deuten; damit er sich ubir Gottes Wort setzt, und dasselb zureisset und vortilget. So doch St. Pauel 1 Cor 14,30 sagt: Der Uberer soll des Unteren Erleuchtung weichen.

Niogtyvende artikel.

At paven har magt til at tyde og anføre den hellige skrift efter sin egen vilje og ikke vil lade nogen anden tyde den anderledes, end han vil; dermed sætter han sig over Guds ord og river det til sig og ødelægger det. Selv om dog Sankt Paulus i 1 Kor 14,30 siger: Den overordnede skal vige for den underordnedes oplysning.

43 Der XXX.

Dass nit der Papst von der Schrift, sondern die Schrift von ihm habe glaubwürdign Bestand, Kraft und Ehre; wilchs der Häuptartikel ist, darumb er, als ein rechter Endchrist, vordient, dass ihn Christus vom Himmel selbst mit seinem Regiment zurstors; wie Paulus vorkundigt hat.

Tredivete artikel.

At paven ikke har troværdig bestand, kraft og ære fra skriften, men skriften har det fra ham; dette er hovedartiklen, og derfor fortjener han som en ret antikrist, at Kristus fra himlen selv ødelægger ham og hans styre; som Paulus har forkyndt det.

44 In diesen und dergleichen Artikel, der unzählich viel mehr sein, doch alle dahin gericht, dass der Papst ubir Gott und Menschen sei, und er allein niemand, sondern idermann ihm, auch Gott und die Engel unterthan sei, dass sie auch selb sagen, seine Junger: Der Papst sei ein wunderlich Ding, er sei nit Gott, sei auch nit Mensch (vielleicht der Teufel selbst), wird nu erfüllet der Spruch St. Pauli (2 Thess. 2,3ff) da er sagt: es wird herfur kommen ein Mensch der Sünden, und ein Kind des Vorderbens, der wird widerstreben, und sich erheben uber Alles, was ein Gott geehret og geheissen wird, durch Wirkung des bosen Geistes etc.

I disse og lignende artikler, som der er utallig mange flere af, men som dog alle henviser til, at paven står over Gud og mennesker, og at han alene ikke er underordnet nogen, men enhver er underordnet ham, også Gud og englene, sådan som de, hans tilhængere, også selv siger: Paven er en forunderlig ting, han er ikke Gud, han er heller ikke et menneske (måske er han djævelen selv), alt det opfylder nu Sankt Paulus' ord i 2 Thess 2,3ff, hvor han siger: Der vil fremover komme et syndens menneske og en fordærvelsens søn, der kæmper imod og hæver sig op over alt, hvad der æres og kaldes Gud, i kraft af den onde ånds virkning, osv.

45 Dass er ihn nennet ein Mensch der Sünd, und Kind des Vorderbens, meinet er nit sein Person allein, denn das wäre kleiner Schad, sonderen dass sein Regiment nit anders sei, denn Sünde und Vorderben, und er nur regieren wird, alle Welt zu Sund und Hölle zu fuhren. Wie dann aus solchen Artikel wohl zu merken, und am Tag (E161) ist, dass von dem Papst nichts dann Sünd und Vorderben in die Welt kummen ist, und noch täglich mehr kumpt.

Når han kalder ham syndens mennesker og fordærvelsens søn, mener han ikke hans person alene, for det var kun en ringe skade, men at hans styre ikke er andet end synd og fordærv, og at han kun vil herske for at føre hele verden til synd og helvede. Og af disse artikler skal man mærke sig, for det ligger klart fremme, at der fra paven ikke er kommet andet end synd og fordærv ind i verden, og at der endnu dagligt kommer mere.

46 Es haben sie selbst, die das geistlich Recht halten, wiewohl im Winkel, bekennet, dass es stink noch eitel Geiz und Gewalt. Das ist auch wahr; und wer nit lügen will, muss das bekennen. Dann, willt du wissen mit kurzen Worten, was im geistlichen Recht steht, so hore zu: Es ist Summa Summarum: der Papst ist ein Gott auf Erden, ubir alle himmlische, erdisch, geistslich und weltlich, und ist alles sein eigen. Denn niemand darf sagen: Was thust du?

Det har de, der overholder den gejstlige ret, selv bekendt, omend gedulgt, at der stadig stinker af lutter pengebegær og magt. Det er også sandt; og den, der ikke vil lyve, må bekende det. Derfor, vil du vide, hvad der kort sagt står i den gejstlige ret, så hør her: Dette er summen af det hele: Paven er en gud på jorden, over alle himmelske, jordiske, gejstlige og verdslige, og det er altsammen hans eget. For ingen må sige: Hvad er det, du gør?

47 Dass nu dem Papst niemand, oder wenig Leut, solch sein Greuel durfen sagen, ist nit Wunder; denn es vorkündigt ist, er werd alle die vorbrennen lassen, die ihm widerstreben, und werd Anhang aller Künig und Fürsten haben.

At nu ingen, eller kun få, tør sige fortælle paven de grufulde ting, han har for, er ikke mærkeligt; for det er forkyndt, at han vil kaste alle dem på båleet, som sætter sig imod ham, og det vil få tilslutning fra alle konger og fyrster.

48 Wenn des Endchrists Vorfuhrung so grob wäre, dass sie jedermann mochte merken, oder so geringe, dass die Künige und grossen Hannsen nit die Fürnehmsten drinnen wären, hätten die Propheten und Apostel vergebens so viel und so ernsthaftig davon geschreien und geschrieben.

Hvis antikrists forførelse var så grov, at enhver kunne mærke den, eller så ringe, at konger og store pampere ikke var de fornemste derinde, så ville profeterne og apostlene have råbt og skrevet så meget og så alvorlige ting forgæves.

49 Da Christus auf Erden ging, sprachen viel Leut, die sein Wort horeten und sein Werk sahen, wider die, die ihn nit wollten lassen Christum sein: Wenn Christus schon kompt, wie mag er mehr Wunder thun, denn dieser thut? Also mummelt man izt auch. Wenn der Endchrist schon kompt, was mag er mehr Boses thun, denn des Papsts Regiment than hat, und täglich thut? Ist es doch nit gläublich, wenn sein Regiment aus (E162) Gott wäre, dass er sollt also viel verderben und Sund draus kummen, und den bosen Geist so gar gewaltig regieren lassen. Noch glauben wir nicht, bis dass wir verloren sein und allzulängsam den Endchrist erkennen.

Da Kristus vandrede på jorden, sagde mange mennesker, som hørte hans ordog så hans gerninger, imod dem, som ikke ville indrømme, at han var Kristus: Hvis Kristus snart kommer, hvordan skulle han da kunne gøre flere undere end denne? Sådan mumler man også nu. Hvis antikrist snart kommer, hvordan skulle han så kunne gøre mere ondt end pavens styre har gjort og dagligt gør? Det er dog ikke sandsynligt, hvis hans styre var fra Gud, at han skulle fordærve så mange, og at der skulle komme synd ud af det, og at han skulle lade den onde ånd herske så vældigt. Men det tror vi ikke, før vi er fortabte og har været altfor langsomme til at erkende antikrist.

50 Gleichwie von Anbeginn aller Creaturn das grost Ubel ist allzeit kummen von den Besten. Denn in dem ubirsten Chor der Engel, da Gott am grossten gewirkt hat, sündiget Lucifer und thät grosse Schaden; darnach 1 Mos 6,4 wuchsen die Riesen und Tyrannen von niemand, denn von den heiligen Gottis Kindern. Und Christus, Gottis Suhn, ward nit gekreuzigt, denn in der heiligen Stadt Jerusalem, da er am allermeisten geehert war, und viel Wunder than hat; und von niemand, denn von den Fürsten und ubirsten Priestern und Allergelehrtesten, Allerheiligsten.

Ganske som fra begyndelsen på alle skabninger det største onde altid er kommet fra de bedste. For i englenes øverste kor, hvor Gud havde udvirket mest, syndede Lucifer og gjort stor skade. Derefter voksede ifølge 1 Mos 6,4 kæmperne og tyrannerne ud fra netop de hellige Guds børn. Og Kristus, Guds søn, blev netop korsfæstet i den hellige by, Jerusalem, hvor han var allermest æret og havde gjort mange undere; og det var just af fyrsterne og ypperstepræsterne og de allerlærdeste og allerhelligste, at han blev korsfæstet.

51 Und Judas musst auch keinen geringen, sondern den Apostelstand bestätigen: also hat Gott auch kein Stadt auf Erden mit so viel Gnaden und Heiligen gebenedeiet, als Roma, und ihr mehr than, denn keiner ander. Drumb muss sie auch ihn zum Dank, wie Jerusalem, den grosten Schaden thun, und der Welt geben den rechten schädlichen Endchrist, der mehr Schaden thut, denn Christus vorhin Gutes than hat. Und also gaht es auch gewisslich, und das muss alles unter dem Namen und Schein Christi und Gottes zugahen, dass es niemand glaubt, bis dass er selb kumme und erleuchte solch Finsterniss mit den Licht seiner Zukunft, wie St. Paul sagt.

Og Judas måtte også beklæde, ikke den ringeste stand, men apostelstanden: sådan har Gud også velsignet ingen anden by på jorden med så megen nåde og med så mange hellige som Rom, og gjort mere mod den end mod andre. Derfor må den også af taknemlighed mod ham ligesom Jerusalem gøre størst skade og give verden den rette skadelige antikrist, som gør mere skade, end Kristus tidligere gjorde godt. Og sådan går det også givetvis til, og det må altsammen ske under Kristi og Guds navn og skin, så at ingen tror, før han selv kommer og oplyser dette mørke med hans tilsynekomsts lys, som Sankt Paulus siger. (2 Thess 2,8).

52 Der Artikel sei diesmal gnug. Ist aber jemand des Papst Verwandter und lustig, der unterwind sich, die selben zu schützen und vorfechten, so will ich sie ihm wohl klärer ausstreichen, und derselben viel mehr aufbringen. Es sollen diese ein Anfangk des Ernsts sein; denn ich bisher doch nur geschertzt und gespielt hab mit des Papst Sach. Ich habs in Gottis Namen anfangen; hoff, es sei an der Zeit, dass es auch in demselben ohn mich sich selb ausfuhre. Hiebei will ich alle die Artikel, die durch des Endchrists Boten, jetzt von Rom, in der (E163) letzten Bullen vordampt und vorbrennet sein, als die do christlich und wahr sein, begriffen, und so viel Artikel dem Papst aufgelegt, die do endchristlich und unchristlich sein, so viel meiner Artikel vordampt sein.

Lad det være nok med artikler for denne gang. Men hvis nogen af pavens tilhængere har lyst til at fordriste sig til at gå ind for og forsvare dem, så vil jeg godt udbrede dem klarere og fremkomme med flere artikler. Disse skal være begyndelsen til det alvorlige; for hidtil har jeg dog blot drillet og narret med pavens sag. Jeg er begyndt i Guds navn; jeg håber, at det er ved den tid, hvor det også kører videre med dem af sig selv uden mig. Hermed vil jeg have indbefattet alle de artikler, som i den sidste bulle ved antikrists budbringere nu fra Rom er blevet fordømt og brændt, som artikler, der var sande og kristelige, og påføre paven lige så mange antikristelige og ukristelige artikler, som han har fordømt af mine artikler.

53 Durfen sie mein Artikel, da mehr Evangeli und gegründter heiligen Schrift innen ist, (das ich ohn Ruhm mit Wahrheit sagen und beweisen will,) denn in allen Papsts Bucher, vorbrennen; so verbrenn ich viel billiger ihre unchristlich Rechtsbücher, drinnen nichts Gutis ist. Und ob etwas Gutis drinnen wäre, wie dann ich von dem Decret muss bekennen, so ists doch alles dahin gezogen, dass es Schaden thun soll, und den Papst stärken in seinem endchristlichen Regiment; darzu desselben keines nimmer wird gehalten, für übrigem Fleiss, allein was bos und schädlich, das drinnen ist, zu halten.

Hvis de har lov til at brænde mine artikler, hvori der var mere evangelium og som var bedre begrundet i den hellige skrift (hvilket jeg siger i sandhed uden praleri, og hvilket jeg vil bevise), end i alle pavens bøger, så opbrænder jeg med meget større ret deres ukristelige retsbøger, hvori der ikke er noget godt. Og selv om der var noget godt deri, hvad jeg dog må bekende om dekretet, så er det dog altsammen tolket på den måe, at det skal gøre skade og vil styrke paven i hans antikristelige styre; dertil kommer, at det gode deri ikke bliver overholdt, for de har altfor travlt med at overholde det, der er ondt og skadeligt deri.

54 Ich lass einem iglichen sein Gutdunkel; mich bewegt das am meisten, dass der Papst noch nie keinmal hat mit Schrift oder Vornunft widerlegt einen, der wider ihn geredt, geschrieben oder gethan hat, sondern allzeit mit Gewalt, Bannen, durch Künig, Fürsten, und sonst Anhänger, oder mit Listen und falschen Worten vordruckt, vorjagt, vorbrannt, oder sunst erwürgt; dess ich ihn mit allen Historien ubirzeugen will. Hat auch darumb noch nit kein Richt noch Urtheil leiden wollen, allzeit gepleret, er sei ubir alle Schrift, Gericht und Gewalt.

Jeg overlader det til enhvers bedømmelse; mig bevæger det mest, at paven endnu aldrig har gendrevet med skrift eller fornuft nogen, der har talt, skrevet eller handlet imod ham, men alene har undertrykt, bortjaget, brændt eller på anden måde dræbt sådanne, altid med magt, band, ved hjælp af konger, fyrster og andre tilhængere; hvilket jeg vil overbevise ham om med mange historier. Og han har af den grund heller ikke hidtil villet tåle nogen domstol eller dom, men altid hævdet, at han stod over skriften, domsmagten og magten.

55 Nu ists je wahr, dass die Wahrheit und Gerechtickeit nit scheuet das Gericht, ja nit liebers hat, denn Licht und Richt, lässit sich gern ansehen und probirn. Die Apostel gaben Apostelg. 4,19 das Urtheil ihren Feinden, und sprachen: Richtet ihr selb, ab es billig sei, euch mehr, denn Gott horsam zu sein; so gewiss war die Wahrheit.

Nu er det jo sandt, at sandheden og retfærdigheden ikke skyer domstolen, ja, intet hellere vil end lys og ret, og gerne lader sig belyse og efterprøve. Apostlene gav i Apg 4,19 den dom over deres fjender og sagde: Døm selv, om det er rimeligt at adlyde jer mere end Gud; så sikker var sandheden.

56 Aber der Papst will idermann die Augen blenden, niemand richten lassen, sondern allein richten idermann; sogar ungewiss und furchtsam ist er seiner Sach und Händel. Und dies sein Gemenkel im Finster und Scheu des Lichtes macht, dass, wenn der Papst eitel Engel wäre, künnt ich ihm dennoch nicht glabnen. Ein idermann billig hasset das finster Geschäfte, und liebt das Licht. Amen. (E164)

Men paven vil blænde øjnene på enhver, vil ikke tillade nogen at dømme, men alene dømme enhver; så uvis og frygtsom er han på sin sag og på det, han gør. Og denne blanden tingene sammen i mørke og frygt for lyset gør, at jeg, selv om paven var ganske engleagtig, dog ikke kunne tro ham. Det er kun rimeligt, at enhver hader mørkets gerninger og elsker lyset. Amen.

57 In diesem allen erbiete ich mich, stehn zu Recht, für jedermann.

Somson Richt. 15,11.

Sicut fecerunt mihi, sic feci eis.

I alt dette tilbyder jeg mig, jeg vil aflægge regnskab for enhver.

Samson i Dom 15,11: Som de har gjort mod mig, har jeg gjort mod dem.

58 n

59 n

 

60 n

61 Angående ”Konstantins gavebrev”, se Peter Severinsen her. Se Luthers reaktion derpå her.

62 n

63 n

64 n

65 n

66 n

67 n

 

68 n

69 n

70 n

71 n

72 n

73 n

74 n

75 n

76 n

77 n

78 n

79 n

80 n

81 n

82 n

83 n

84 n

85 n

86 n

87 n

88 n

89 n

90 n

91 n

92 n

93 n

94 n

95 n

96 n

97 n

98 n

99 n

100 n

101 n

102 n

103 n

104 n

105 n

106 n

107 n

108 n

109 n

110 n

111 n

112c

c

113c

c

114 c

c

115 c

c

116 c

c

117 c

c

118 c

c

119 c

c

120c

c

Noter: