Erlangerudgaven bind 24, side 126 til 143.
Tilbage til index! Tilbage til assty04!
For hver af de af paven fordømte sætninger findes en henvisning til pavens bulle: Exurge, domine. I denne fil kan man finde links til de steder i Luthers skrifter, hvor de pågældende sætninger forekommer.
Artikel 26: #1; artikel 27: #12; artikel 28: #24; artikel 29: #30; artikel 30: #35; artikel 31: #40; artikel 32: #54; artikel 33: #58; artikel 34: #70; artikel 35: #75; artikel 36: #80; artikel 37: #95; artilkel 38: #105; artikel 39: #106; artikel 40: #107; artikel 41: #112.
| 1 Der sechs und
zwenzigst.
Das Wort Christi zu Petro: Was du aufbindest auf Erden, soll los sein im Himmel, erstrecket sich nit weiter, denn auf die, die Peter gebunden hat. (exurge#42; ass03#60). |
Den seks og tyvende artikel.
Kristi ord til Peter: Hvad du løser på jorden, skal være løst i himlen, udstrækker sig ikke til mere end til det, som Peter har bundet. |
| 2 Wie gern wäre der Papst ein Gott, dass er mocht binden, was Gott loset, und losen, was Gott bindet, auf dass er Christus Wort umbkehret, und also setzet: Was ich bind und los im Himmel, sollt du losen und binden auf Erden; dass unser Gott vortrieben, hinfurt (E127) nichts mehr thun kunnt, denn was der Papst wollt. | Hvor gerne ville ikke paven være en gud, så han kunne binde, hvad Gud løser, og løse, hvad Gud binder, så han kunne vende op og ned på Kristi ord: 'Hvad jeg binder og løser i himlen, skal du løse og binde på jorden'; så ville vor Gud blive afsat og fremtidig ikke kunne gøre andet, end hvad Paven ville. |
| 3 Also ist geschehen zu den Zeiten Johannis Huss, dass der Papst den Engeln im Himmel gebot, der romischen Wallbruder Seelen gen Himmel zu fuhren, die auf der Romfahrt sturben. (n3) Wider solchen schrecklichen Frevel, und mehr denn teuflich Vormessen, sich Johannes Huss legt; und wiewohl das Leben druber liess, dennoch so viel erlanget, dass der Papst dieselb Pfeifen einziehen, und sich des Frevels schämend, bisher enthalten muss. | Sådan skete det i Johan Huss' dage, at paven bød englene i himlen føre de romerske valfartsbrødres sjæle til himlen, de, der var døde på vej til Rom. Og det var imod denne skrækkelige og mere end djævelske gudsbespottelse, at Johan Huss gjorde indsigelse, og selv om han måtte lade sit liv derover, opnåede han dog så meget, at paven stak piben ind på dette punkt, og af skam over sin formastelse indtil nu har holdt sig i skindet. |
| 4 Noch gücket der Schalk herfur, und weil er den Himmel und Höll nit erhalten mocht in seiner Gewalt, und zu hoch gefahren ware, will er dennoch das Fegfeur gefangen nehmen. Und ob er wohl bekennen muss, dass er niemand drinnen binden kann, noch hineinstossen; will er doch drinnen losen und heraus ziehen. | Dog stikker skælmen stadig hovedet frem, og selv om han ikke kan beholde himmel og helvede i sin magt og var faret for højt op, så vil han dog gøre skærsilden til sin. Og selv om han må bekende, at han ikke kan binde nogen til at være der eller støde nogen ned deri, så vil han dog løse folk derinde og drage dem ud. |
| 5 Wenn man fragt, aus was Grund er das thun muge? spricht er: Ich bin Papst. Damit soll er gnug sein. Denn der Spruch Christi druckt klärlich aus, dass sein Gewalt nur auf Erden, nit unter, noch uber der Erden sei, und Binden und Losen gleich gross sein. Denn also lautet die Wort: Was du bindest auf Erden, was du losest auf Erden; dass Binden so weit und breit ist, als das Losen, und wo eins nit hinreicht, da reicht das ander auch nit hin. Drumb bleiben wir bei dem Wort Christi, und vorachten den päpstlichen Frevel. | Når man spørger, med hvilken begrundelse han gør det, siger han: Jeg er pave. Dermed skal det være nok. Men Kristi udtalelse udtrykker klart, at han magt kun findes på jorden, ikke under jorden eller over jorden, og at binde- og løsemagten er lige stor. For sådan lyder ordet: Hvad du binder på jorden, hvad du løser på jorden; så at dette at binde er lige så vidt og bredt, som dette at løse, og hvor den ene ikke slår til, slår den anden heller ikke til. Derfor holder vi os til Kristi ord, og foragter den pavelige bespottelse. |
| 6 Uber das, so brauchen alle Priester dieser Wort Christi, wenn sie absolvirn; und absolvirn nit, denn in Kraft dieselben Wort und Zusagung Christi. So denn einerlei Wort hie sein, was nimpt ihm denn der Papst fur, etwas mehr dadurch zu thun, denn der geringst Priester? Seins einerlei Wort, so ists auch einerlei Kraft. Kann denn der Papst damit ins Fegfeur greifen, so kann auch ein iglicher Priester hinein greifen. | Desforuden bruger alle præster disse ord af Kristus, når de absolverer. Og de absolverer kun i kraft af Kristi ord og tilsagn. Men når det er den samme slags ord, hvordan kan paven så tro, at han udretter mere dermed end den ringeste præst? Hvis det er samme slags ord, så er det også den samme slags kraft. Hvis paven derfor kan gribe ind i skærsilden, så kan også enhver præst gribe ind dèr. |
| 7 Siehe, also gaukelt und fuhret der Papst die ganz Welt, nimpt aus dem gottlichen Wort, was er will, ob es wohl idermann gleich und gemein ist, und gibt fur, aus dem Fass Malmasier trinken, da ander Leut kaumet Wasser aus trinken; Gottes einfältig einiges Wort mit einerlei Kraft gilt ihm Gold, und wills andern nit Kupfer lassen gelten. Hor auf Papst, des Spiels ist gnug. (E128) | Se, sådan narrer paven og driver svindel med hele verden, han tager ud af det guddommelige ord, hvad han vil, selv om det er lige for enhver og almindeligt, og foregiver at drikke Malvasiervin af det fad, som andre folk næppe kan drikke vand af; Guds enfoldige, eneste ord med den ene slags kraft gælder for ham som guld, og så vil han ikke lade det gælde for kobber for andre. Hold op, pave, det er nok med dit spil. |
| 8 Auch ist das ein fährlicher Sinn, dass man solcher Schlussel braucht zur Pein abzulegen. Christus hat sie nit geben, dass St. Peter sollt Gewalt damit haben, etwas zu thun; sondern unserm Glauben sein sie geben: derselb soll sich dran halten, dass ihm die Sund vorgeben werden. Und St. Peter ist ein Knecht darinnen, mag sie uns furhalten; aber er kann nit mehr damit thun, denn so viel wir gläuben. Wenn er tausendmal aufloset Pein und Schuld, so thut er nichts, ich gläub denn dran. | Det er også en farlig opfattelse, at man behøver sådanne nøgler for at befri for pine. Kristus har ikke givet dem, for at Skt. Peter med dem skulle have magt til at gøre noget; men de er givet for vores tro: Den skal holde sig dertil, at synden er den forladt. Og Skt. Peter er en tjener i den henseende, han kan holde nøglerne op for vore øjne; men han kan ikke gøre mere med dem, end så langt vi tror. Selv om han tusinde gange gav afløsning for pine og skyld, så gør han dog kun noget, forsåvidt jeg tror derpå. |
| 9 Der Glaub macht die Schlussel thätig und tuchtig, der Unglaub macht sie unthätig und untuchtig: sonst ist kein Gewalt drinnen, der sich der Papst anmassit, sich und uns betrügen. Kann doch Gott selb den Himmel nit geben dem, der nit gläubt; was sollt denn der Papst mit den Schlusseln thun an dem, der nit gläubt? Aber Pein abzulegen gehoret nit zu den Schlusseln eigentlich. Denn das geschicht offentlich, und ist nit Raum da dem Glauben, wilcher nur unsichtlich Ding gläubt, nämlich Vorgebung der Sund, fur Gottes Augen. | Det er troen, der gør nøglerne virksomme og duelige, vantroen gør dem uvirksomme og uduelige. Ellers er der ingen magt i dem, sådan som paven bilder sig ind for at bedrage sig selv og os. Hvis dog Gud selv ikke kan give himlen til én, der ikke tror, hvordan skulle så paven kunne gøre det med nøglerne overfor én, der ikke tror? Men at ophæve pine hører egentlig ikke med til nøglerne. For det sker i det ydre, og dèr er der ikke plads til troen, som kun tror på usynlige ting, nemlig tilgivelse af synden for Guds øjne. |
| 10 Sie sein auch gewesen, die durch diesen Spruch den romischen Bischof Papst machen, weil Christus sagt: Alles, was du bindest, solle gebunden sein. Aber dieweil all Priester in Kraft derselben Wort absolvirn, mugen sie St. Peters und Papsts nit eigen, sondern mussen gemein sein, also, dass entweder alle Priester Päpste sein, die in Kraft dieser Wort absolvirn, ader niemand absolvirn muge, denn der Papst, soll das Papstthum darinnen geben sein. | Der har også været dem, der har villet gøre den romerske biskop til pave i kraft af dette ord, fordi Kristus siger: Alt, hvad du binder, skal være bundet. Men eftersom det er alle præster, der absolverer i kraft af dette ord, kan de ikke tilhører Skt. Peter og paven specielt, men må tilhøre alle i lige grad, på den måde, at enten er alle præster paver, som absolverer i kraft af dette ord, eller også er det kun paven, der kan absolvere, hvis pavedømmet er oprettet i kraft af dette ord. |
| 11 Und so wenig er mag das Papstthum gemein machen, so wenih mag er die Absolution gemein machen: dieweil es einerlei Wort ist und Ding, Binden und Papstthum, wie sie sagen. Siehe, also vorstellen sie die heiligen Gottes Wort: was gemein ist, soll der Papst eigen sein; was unserm Glauben geben ist, soll sein Gewalt und Tyrannei stärken. | Og i lige så ringe grad som han kan gøre pavedømmet til noget fælles, i lige så ringe grad kan kan gøre absolutionen til noget fælles. For det er den samme slags ord og sag, at binde og at have et pavedømme, som de siger. Se, sådan fordrejer de Guds hellige ord: Hvad der er almindeligt, skal kun tilhører paven; hvad der er givet til vores tro, skal styrke hans magt og tyranni. |
| 12 Der sieben und zwenzigste.
Es ist gewiss, dass der Papst gar nit Macht hat, noch die Kirche, zu setzen Artikel des Glaubens, noch Gebot der Sitten oder guter Werk. (exurge#43; ass03#63) (E129) |
Den syv og tyvende artikel.
Det er givet, at paven eller kirken slet ikke har magt til at oprette nogen trosartikel, eller givet noget bud om sæder og gode gerninger. |
| 13 Nit liebers mocht ich horen, denn wilchs die Artikel des Glaubens und Gebot guter Sitten und guter Werk wären, die der Papst oder Kirche stellen mugen, auf dass wir den heiligen Geist und Christum einmal zur Schul fuhreten, und einen guten Schilling gäben, dass sie so vorgessen und säumig gewesen sein, haben uns nit recht und gnug gelehret den christlichen Glauben und gute Werk. Hochgelehrten Papst-Junger, thut das Maul eur Weisheit auf, und nennet uns dieselben. Wollt ihr? So will ichs sagen. | Hellere end gerne ville jeg høre, hvilke trosartikler og bud og sæder og gode gerninger, det er, som paven eller kirken kan opstille, så vi én gang for alle kan tage Helligånden og Kristus i skole og give dem en ordentlig omgang, at de har været så glemsomme og forsømmelige, så de ikke har givet os ret og tilstrækkelig besked om den kristne tro og de gode gerninger., Højlærde pave-tilhængere, luk jeres kloge gab op og sig os dem. Vil I ikke? Så skal jeg. |
| 14 Christus hat sie vorkundigt Matthäi 24, 15.23: Wenn ihr werdet sehen den Greuel, davon Daniel gesagt hat, dass er steht in der heiligen Stadt, wer das lieset, der vorstehe es wohl. Es werden aufstehen falsche Christen und falsche Propheten, und werden viel vorfuhren und solch Zeichen thun, dass sie in Irrthum fuhren (so es muglich wäre) auch die Auserwähleten; | Kristus har forudsagt dem i Matt 24,15: 'Når I ser vederstyggeligheden, som Daniel har talt om, stå på hellig grund, den, der læser dette, forstå det vel ...' og vers 24: 'Der vil fremstå falske kristusser og falske profeter og de vil føre mange vild og gøre sådanne tegn, at de, om muligt, fører endog de udvalgte i vildfarelse'. |
| 15 und St. Paulus 1 Timoth. 4, 1.2.3: Der Geist sagt offenbar, dass in den letzen Tagen werden ihr viel abtreten vom Glauben, anhangen den irrigen Geisten, und teuflischen Lehren, und Lugen zu lehren, und haben ein Brandzeichen in ihrem Gewissen, vorbieten den ehlichen Stand, und abziehen die Speis, dit Gott geben hat, den Gläubigen zu geniessen. | Og Paulus siger 1 Tim 4,1ff: 'Ånden siger tydeligt, at i de sidste dage vil mange af jer falde fra troen, og knytte sig til vildfarende ånder og djævelske lærere og lære løgnetale og have et brændemærke i deres samvittighed; de vil forbyde ægteskabet og afholde sig fra spiser, som Gud har givet de troende at måtte nyde'. |
| 16 Siehe da, sollt der Papst nit Macht haben, Lehre und Artikel zu setzen, wenns so klar von ihm vorkundit, dass auch sein Geiste, die es ihm einblasen, ausgedruckt sein. Dazu lehret auch St. Paulus Col. 2,8. wie wir solch Lehre horen sollen, und spricht: Sehet euch fur, dass euch nit jemand betrüge durch die eitel Philosophia und trüglichen Schein der Menschenlehre und zeitlichen Geboten, die nit von Christo lehren. | Se her, skulle paven ikke have magt til at oprette lære og artikler, når de så klart er forudsagt om ham, så at endog den ånd, der indblæser ham det, er beskrevet? Desforuden lærer Skt. Paulus Kol 2,8, hvordan vi skal høre den slags lære, idet han siger: 'Se jer for, at ikke nogen bedrager jer med tom filosofi og menneskelærens og de timelige buds bedrageriske skin, som ikke lærer om Kristus. |
| 17 Hie sehen wir, dass wir nur Christum horen sollen, und fliehen die Menschen-Gebot, die wohl scheinen, als wollten sie frumm machen, und ist nur Trügerei und Vorstorung des Glaubens. Und Christus sagt auch Matth. 23,10: Ihr sollt euch keinen Meister nennen auf Erden; es ist nur einer eur Meister, Christus. Auch St. Jacob c. 3,1. vorbeut: Ihr sollt nit viel Meister werden, lieben (E130) Bruder. St. Peter schweigt auch nit, 2 Pet 2,1: Es werden unter euch falsch Lehrer kummen, die nach ihrem eigen Muthwillen lehren. Und derselben Spruch ohn Zahl viel. | Her ser vi, at vi kun skal høre Kristus, og at vi skal fly menneskebud, som ser godt ud, som om de ville gøre from, men dog kun er bedrag og ødelæggelse af troen. Og Kristus siger Matt 23,10: 'I skal ikke kalde nogen på jorden jeres mester; der er kun én, der er jeres mester, Kristus'. Også Skt. Jakob forbyder det i Jak 3,1: 'Ikke mange af jer skal blive mestre, kære brødre'. Skt. Peter tier heller ikke, 2 Pet 2,1: 'Der vil iblandt jer komme falske brødre, som lærer efter deres eget forgodtbefindende'. Og utallige af den slags udsagn. |
| 18 Daher ist kummen, dass neulich zu Rom, furwahr meisterlich, beschlossen ist der heilig Artikel, dass die Seele des Menschen sei unsterblich. Denn es war vorgessen in dem gemeinen Glauben, da wir alle sagen: Ich gläub ein ewigs Leben. Item, es ist auch beschlossen durch Hülf Aristotelis, des grossen Lichts der Natur, dass die Seele sei eine wesentlich Form des Leibes, und derselben seiner Artikel viel mehr, die aufs allerziemlichst wohl anstehen der päpstlichen Kirchen, auf dass sie Menschenträum und Teufelslehre behalte, dieweil sie Christus Lehre und den Glauben mit Fussen tritt und vortilget. | Deraf kommer det, at det fornylig som et mesterstykke er blevet fastslået som en hellig trosartikel, at menneskets sjæl er udødelig. For det var blevet glemt i den almindelige trosbekendelse, hvor vi alle siger: Jeg tror på det evige liv. Ligeledes er det også blevet fastslået ved Aristoteles' hjælp, han, det store naturens lys, at sjælen er kroppens væsentlige form, og meget mere af den slags artikler, som fortræffelig sømmer sig for den pavelige kirke, så de kan beholde menneskedrøm og djævelslære, mens de træder Kristi lære og hans tro under fode og ødelægger den. |
| 19 Doch wollen sehen ihr Grund, daher sie ihn die Gewalt nehmen, Artikel und Gesetz zu machen. Ja, sagen sie, es ist nit alles geschrieben in der Bibila, was noth ist; drumb hats Christus der Kirchen befohlen, als St. Johan. ult. 30. sagt: Viel mehr Zeichen hat Christus than, die nit geschrieben sein i diesem Buch; und (c. 21. v. 15): Wenn mans allis sollt schreiben, acht ich, die Welt kunnt die Bucher nit begreifen, die zu schreiben wären. | Men lad os se på deres begrundelse for at tiltage sig magt til at oprette trosartikler og love. Jo, siger de, alt er ikke skrevet i bibelen, hvad der er nødvendigt, derfor har Kristus overladt det til kirken, som St. Johannes siger Joh 20,30: 'Mange flere tegn gjorde Kristus, som ikke er skrevet i denne bog'; og Joh 21,15: 'Hvis man skulle nedskrive det altsammen, tror jeg ikke, verden kunne rumme de bøger, der så skulle skrives'. |
| 20 Hie lasst uns spuren den hohen Vorstand der papstlichen Secten. Johannes sagt nit von allen Zeichen Christi, sondern von vielen, die er nit geschrieben hab; dazu spricht er, dieselben vielen sein nit in diesem Buch geschrieben: deutet auf sein Buch; damit er nit leugnet, ja bekennet, sie mochten geschrieben sein in den andern Buchern. So deuten unser Lehrer sein Wort auf die ganz Biblien, und muss nu St. Johannis Evangelium die ganz Biblien heissen. | Lad os her efterspore den pavelige sekts dybe forståelse. Johannes siger ikke om alle Kristi tegn, men kun om mange af dem, at han ikke har nedskrevet dem; desforuden siger han, at disse mange ikke står skrevet i denne bog. Han tolker det altså om sin bog. Hvormed han ikke nægter, ja ligefrem bekender, at de godt kan være skrevet i de andre bøger. Men vore lærere tolker hans ord om hele bibelen, så nu må johannesevangeliet gå for at være hele biblen. |
| 21 Aber das ist noch allerfeinst, Johannes sagt: Christus Zeichen sein nit alle geschrieben; so deutens unsern Herrn auf unser Thun und ihr Gesetz, dass die nit alle geschrieben sein; wie dunkt dich? Ich mein, des Papsts Secten kann die Schrift auslegen? Lieber, lasst uns die Meister aller Christen von Rom zu horen. Viel Christus Zeichen in Johannis Buch nit geschrieben, ist so viel gesagt: Es ist nit gnug in der Biblien geschrieben, was wir wissen und thun sollen: der heilig Geist (E131) soll es dem Papst sagen, mehr Gesetz zu geben und lehren. Siehe, nu weiss du, warumb der heilig Geist dem Papst und den Christen geben ist. | Men det allermest storslåede er dog, at når Johannes siger: 'Ikke alle Kristi tegn er nedskrevne', så tyder vore herrer det på vores gerninger og deres love, der ikke alle er nedskrevet. Hvad synes du? Jeg mener, synes du, at pavens sekt kan udlægge skriften? Kære venner, så lad os høre alle kristnes mester fra Rom. 'Mange af Kristi tegn er ikke skrevet i Johannes' bog', det betyder så meget som: 'Der er ikke i tilstrækkelig grad skrevet i bibelen om, hvad vi skal vide og hvad vi skal gøre'. Helligånden skal sige det til paven, hvordan han kan give og lære flere love. Se, nu véd du, hvorfor Helligånden er givet paven og de kristne. |
| 22 St. Paulus und alle Schrift lehret: Dass der heilig Geist geben sei, die Gesetz zurfullen, wenigern, uns davon entbinden und frei machen; wie er sagt 2 Cor. 3,6: Der Buchstab des Gesetz todtet, aber der Geist macht lebendig; und Röm 8,2: Der Geist des Lebens hat mich erloset vom Gesetz, wilchs mir nur Sund und Tod bracht. | Skt. Paulus og hele skriften lærer, at Helligånden er givet for at opfylde lovene, mindske deres antal, løse os fra dem og gøre os frie, som han siger 2 Kor 3,6: 'Lovens bogstav slår ihjel, men ånden gør levende', og Rom 8,2: 'Livets ånd har forløst mig fra loven, som kun bragte mig synd og død'. |
| 23 Aber der Meister aller Christen zu Rom, mit seinen Secten, haben einen andern heiligen Geist, der die Gesetz mehret, Leut anbindet, und gefangen nimpt mit Menschengesetzen. Verzeihe mirs, mein Gott, dass ich deines heilige Geistes Namen daher nenne. Ich weiss nit, was ich denken und sagen soll, wider den unaussprechlichen Greuel des Endchrists zu Rom, der mit deinem Wort nit allein närrisch, sondern auch gleich spottlich fähret, als wäre es Fassnachtschimpf. Ach Gott! wo sein sie, die dich ernstlich bitten, und solchen deinen unbegreiflichen Zorn abwenden? | Men alle kristnes mester i Rom og hans sekt har en anden Helligånd, som gør lovene flere, binder menneskene og tager dem tilfange med menneskelove. Tilgiv mig, min Gud, at jeg nævner din Helligånd i den forbindelse! Jeg véd ikke, hvad jeg skal tænke og sige imod den uudsigelige vederstyggelighed hos antikrist i Rom, som ikke blot omgås dit ord som en nar, men også på bespottende måde, som var det fastelavnsløjer. Ak, Gud, hvor er de mennesker, der alvorligt beder til dig, så denne din ubegribelige vrede kan afvendes? |
| 24 Der acht und zwenzigst.
Wenn der Papst mit einem grossen Anhange der Kirchen so oder sonst hielt, und gleich nit irret, wäre es dennoch nit Sund noch Ketzerei, ein anders halten, sonderlich in den Dingen, die nit noth sein zur Selickeit, bis dass durch ein gemein Concili ein Theil vordampt, das ander bestätigt wurd. (exurge#44; ass03#71) |
Den otte og tyvende artikel.
Når paven og en stor del af kirken mener sådan og sådan og ikke ligeud tager fejl, så er det alligevel ikke synd eller kætteri at mene noget andet, især i de ting, der ikke er nødvendige til salighed, indtil den ene af den er blevet fordømt på et almindeligt koncil, den anden er blevet stadfæstet. |
| 25 Warum wollen sie mir diesen Artikel nit lassen, seintemal er nit saget, denn von unnothigen Dingen zur Selickeit? Haben sie doch zugelassen in unser Frauen Empfängnis, es sei nit Ketzerei noch Irrthumb, dass etlich halten, sie sei in Erbsunden empfangen, ob wohl Concili, Papst und das mehrer Theil anders halten; darumb, dass es unnothig zur Selickeit geachtet wird. | Hvorfor vil de ikke lade mig have ret i denne artikel, eftersom den jo kun handler om ting, der ikke er nødvendige til salighed? De har dog i spørgsmålet om vor frues undfangelse tilladt, at det ikke er kætteri eller vildfarelse, når nogle holder på, at hun er undfanget i arvesynd, selv om konciler, pave og den største del af kirken holder på noget andet; fordi det netop regnes for unødvendigt til salighed. |
| 26 Oder, wie kummen wir armen Christen dazu, dass wir nu gläuben sollen Alles, was der Papst und seine Papisten gedenken, obs wohl nit noth ist zur Selickeit? (E132) Hat die päpstliche Gewalt nu die Macht, dass unnothig Ding mussen nothige Artikel des Glaubens sein, und kann Ketzer machen in Dingen, da kein Noth an liegt? | Eller hvordan er vi stakkels kristne kommet så vidt, at vi nu skal tro på alt, hvad paven og hans papister mener, selv om det drejer sig om ting, der ikke er nødvendige til salighed? Har den pavelige øvrighed nu magt til at bestemme, at unødvendige ting er nødvendige trosartikler, så de kan gøre nogen til kættere i ting, som ikke er nødvendige til salighed? |
| 27 Drumb muss ich den Artikel selbs widerrufen, und zum Feur urtheilen. Ich hab fast närrisch darinn' geredt, dass man dem Papst in unnothigen Sachen muge nit gläuben. Also sollt ich gesagt haben: Wenn der Papst und seine Papisten in einem Concilio so leichtfertig und muthwillig wären, dass sie Zeit und Kost vorloren in unnothigen Sachen, so doch eitel grossmächtige, nothige Sachen zu handeln sein, sollt man nit allein ihn nit folgen, sondern als die Unsinnigen ader Boswicht halten, die aus den nothigen, ernsten Geschäften der elenden Kirchen, so kindisch unnothige Sach mächten. | Derfor må jeg selv tilbagekalde denne artikel og fordømme den til ilden. Jeg har deri næsten tåbeligt sagt, at man i sager, der ikke er nødvendige til salighed, ikke behøver at tro på paven. Jeg skulle have sagt sådan: Hvis paven og hans papister på et koncil ville opfører sig så letfærdigt og selvrådigt, at de spilder tid og penge på unødvendige sager, selv om der dog er en mængde nødvendige sager at behandle, så skal man ikke alene ikke følger dem, men regne dem for vanvittige eller for skurke, fordi de så barnligt laver unødvendige sager ud af den arme kirkes nødvendige, alvorlige forretninger. |
| 28 Was thun sie damit anders, denn als spotten sie die elenden, durftigen Christenheit? Solch Thorheit und Leichtfertigkeit ists aber, dass man vom Ablass, vom Papstthum, von Stuelen und Uberkeiten, leider, in allen diesen letzten Conciliis, und sunst nichts, das zur Noth dienet, handelt. | Hvad andet gør de dermed, end at de spotter den elendige, trængende kristenhed? Men en sådan dumhed og letfærdighed er det jo, når man desværre på alle disse sidste konciler behandler aflad, pavedømme, bispesæder og øvrigheder og ellers ikke noget, der er nødvendigt. |
| 29 Doch thut die Bulla recht, dass sie den Papisten gibt unnothige Geschäfte zu handeln und zu gläuben in ihren Conciliis. Denn solch Spotter der Kirchen sollen von Gottes Zorn in solchen vorkehrten Sinn vorstossen werden, dass sie nothige Sachen nit zu Herzen nehmen, und nur mit unnothigen zu schaffen haben; sie seins nit besser werth. | Dog gør bullen ret i det, når den giver papisterne frelsesunødvendige sager at behandle og at tro på deres konciler. For sådanne kirkebespottere skal af Guds vrede forstødes ind i en sådan forkert mening, at de ikke tager sig frelsesnødvendige sager til hjerte, og kun har med unødvendige sager at bestille; de er ikke bedre værd. |
| 30 Der neun und zwenzigst.
Wir haben nu ein Recht uberkommen, zu matten die Macht der Concilii, und widersprechen ihren Händeln, auch zu richten ihr Gesetz, und frei bekennen, was uns recht dunkt, es sei vordampt oder bestätigt von wilchem Concilio es mag. (exurge#45; ass03#79) |
Den ni og tyvende artikel.
Vi har i virkeligheden fået en ret til at afsvække koncilernes magt og gøre indsigelse imod deres handlinger og også til at bedømme deres afgørelser, og frit ud bekende, hvad vi synes er ret, enten det så er fordømt eller bekræftet af et hvilketsomhelst koncil. |
| 31 Diesen Artikel setzen meine Papisten so hässig und giftig, als wollt ich lehren, ein iglicher mocht muthwillig ohn Ursach den Conciliis widerstreben; wilchs mir (E133) nie in Sinn noch Feder gefallen ist: sondern ich hab gesagt: Wo sie etwas wider die Schrift setzen im Concilio, sollt man der Schrift mehr denn dem Concilio gläuben. Die Schrift ist unser Recht und Trotz, damit wir auch einem Engel vom Himmel mugen widerstreben, wie St. Paulus Gal. 1,8. gebeut, schweig einem Papst und Concilio. | Denne sætning sætter mine papister så hadefuldt og giftigt frem, som var det min mening at lære, at enhver efter eget forgodtbefindende uden årsag kunne gøre indsigelse imod koncilerne; men det er aldrig faldet mig ind eller løbet mig i pennen. Det derimod har jeg sagt: Hvor man fastsætteer noget imod skriften på et koncil, skal man tro mere på skriften end på koncilet. Skriften er, hvad vi bygger på og trodser på. Med den har vi lov til at gøre indsigelse imod en engel fra himlen, som Skt. Paulus påbyder Gal 1,8, endsige da en pave og et koncil. |
| 32 Und warumb vordammen sie mich in diesem Artikel? Worumb vordammen sie nit die, die ihn setzen, und ich fur meinen Grund hab eingefuhret, als St. Paulum Gal 1,8: So euch jemand anders lehret, denn ihr gehort habt, ob er gleich ein Engel wäre vom Himmel, der sei vorbannet und vormaledeit. Horet ihrs, Papisten? Einen Engel vormaledeit Paulus, so er anders lehret, denn die Schrift; und ich soll nit Macht haben, einen Menschen vorachten, so er anders lehret? | Og hvorfor fordømmer de mig i denne artikel? Hvorfor fordømmer de ikke dem, der har fastsat den, og som jeg fremfører som min begrundelse, såsom Skt. Paulus Gal 1,8: 'Hvis nogen lærer jer anderledes, end I har hørt, selv om det så var en engel fra himlen, han være forbandet'¨. Hører I det, papister? Paulus forbander en engel, hvis han lærer anderledes end skriften, og jeg skulle ikke have magt til at foragte et menneske, hvis han lærer anderledes? |
| 33 Warumb damnet ihr auch nit Panor. c. Significasti, de Elect., den ich einfuhret, wie er sagt, dass man mehr gläuben soll einem Laien, so er klare Schrift, oder helle Vornunft forlegt, denn Papst und Concilio; wilchs mit ihm halten fast die alle Juristen, sonderlich die besten und gelehrtisten. | Hvorfor fordømmer I ikke også Panormitanus, kapitlet 'Significasti' i om valget, det sted, som jeg har fremført, hvor han siger, at han skal tro mere på en lægmand, når han fremlægger skriftsteder eller klar fornuft, end på paven og koncilet. Og næsten alle jurister holder med han, især de bedste og mest lærde. |
| 34 Und was will folgen aus diesem Artikel, denn dass Menschenlehre uber Gottes Wort sei, und der Papst uber Gott, und alle der Greuel, der daneben mit eingeht; dass auch Lucifer nit so frevel im Himmel gewesen ist, der nit mehr denn Gott gleich zu sein sich vormass. O hilf Gott! ists dahin kummen in der Christenheit solchs zu horen, dass Gott mit seinem Woret soll weichen dem Papst mit seinem Gesetz? Hie wäre es Zeit, hundert Tod zu leiden. | Og hvad vil følge af, at man fordømmer den sætning, andet end at menneskelære kommer til at stå over Guds ord, og paven over Gud, og alle de vederstyggeligheder, der følger deraf. Så ikke engang Lucifer var så bespottelig i himlen, han formastede sig dog kun til at ville være Gud lig. O Gud hjælpe os! Er det virkelig kommet så vidt i kristenheden, at man skal høre den slags, at Gud og hans ord skal vige for paven og hans lov? Her ville det være på tide at lide døden hundrede gange. |
| 35 Der dreissigst.
Etlich Artikel Johannis Huss, zu Costnitz vordampt, sein die allerchristlichsten, wahrhaftigsten und ganz evangelisch, wilchs nit vordammen mocht die ganz Christenheit. (exurge#46; ass04#1) |
Den tredivte artikel.
Nogle af Johan Huss' artikler, som blev fordømt i Konstanz, er så kristelige som nogen og aldeles evangeliske, så hele kristenheden var uden berettigelse til at fordømme dem. |
| 36 Furwahr, ich hab hie fast geirret, und hab auch (E134) zuvor diesen Artikel widerrufen und vordampt, in dem, dass ich gesagt habe, etlich Artikel Johannes Huss etc. Also sag ich itzt: nit etlich allein, sondern alle Artikel Johannis Huss, zu Costnitz vordampt, sein ganz christlich; und bekenne, dass der Papst mit den Seinen als ein rechter Endchrist hie gehandelt, das heilig Evangelium mit Johanne Huss vordampt, und an sein Statt des höllischen Drachen Lehre gesetz hat. Dess erbiete ich mich zu vorantworten, wo ich soll, und wills mit Gottes Hulf wohl beweisen und erhalten. | Ja, sandelig, her har jeg fejlet meget, og har også tidligere tilbagekaldt og fordømt denne artikel, hvori jeg siger, at nogle af Johannes Huss' artikler osv. Sådan siger jeg nu: Ikke blot nogle, men alle Johannes Huss' artikler, der blev fordømt i Konstanz, er fuldt ud kristelige; og jeg bekender, at paven og hans tilhængere her har handlet som den rette antikrist, og fordømt det hellige evangelium sammen med Johannes Huss, og i dets sted sat læren fra helvedes drage. Dette tilbyder jeg at stå til ansvar for, hvor det skal være, og det skal jeg med Guds hjælp nok bevise og fastholde. |
| 37 Es hat auch St. Johannes zu wenig than, und nur angefangen, das Evangelium aufzuwerfen. Ich hab funfmal mehr than, dennoch hab ich Sorg, ich thu ihm auch zu wenig. Johannes Huss leugnet nit, dass der Papst der Ubrist sei in aller Welt: nur das will er, ein boser Papst sei nit ein Glied der heiligen Christenheit, wiewohl man ihn dulden muss, wie einen Tyrannen. | Sankt Johannes (Johannes Huss) har også gjort for lidt ud af det; han har kun begyndt på at bringe evangeliet for dagen. Jeg har gjort fem gange så meget. Alligevel er jeg bange for, at også jeg har gjort for lidt ud af det. Johannes Huss nægter ikke, at paven er den øverste i hele verden. Kun det vil han, at en ond pave ikke skal være medlem af den hellige kristenhed, selv om man må finde sig i ham, som man finder sig i en tyran. |
| 38 Denn alle Glied der heiligen Christenheit mussen heilig sein, oder noch heilig werden. Ich aber, wenn heutigs Tags St. Peter selbs zu Rom sässe, vorneine ich dennoch, dass er Papst wäre aus gottlicher Ordnung uber alle andere Bischoffe. Es ist ein Menschenfund das Papstthum, da Gott nichts von weiss. Es sein alle Kirchen gleich, und ihre Einickeit steht nit in dieser einigen Uberkeit, sondern wie St. Paulus Ephef. 4,5 sagt, in einem Glauben, einer Tauf, einem Herrn Christo, wilch alle gemein und gleich sein allen Pfarren in der Welt. | For alle lemmer på den hellige kristenhed må være hellige eller dog være i færd med at blive det. Men jeg for min del, selv om Skt. Peter i dag selv sad i Rom, ville jeg alligevel benægte, at han skulle være pave efter guddommelig ordning, sat over alle andre bisper. Det er et menneskeligt påfund med pavedømmet, og Gud véd ikke noget om det. Alle kirker er lige, og deres enighed består ikke i denne ene øvrighed, men som Skt. Paulus siger det i Ef 4,5 i én tro, én dåb, én herre, Kristus, som er fælles for alle, og i lige høj grad tilhører alle sogne i verden. |
| 39 Auch die Decretal, sag ich nit, dass sie apocryphe sein, unnothig zu halten, wie Johannes Viglephus sagt: sondern unchristlich, widerstrebend Christo, aus Eingeben des bosen Geistis beschrieben: darumb ich sie auch mit frohlichem Muth vorbrannt habe. (n39) | Om dekretalerne siger jeg ikke som Johannes Wiclif, at de er apokryfe og ikke nødvendige at overholde, men at de er ukristelige, at de står Kristus imod, og er nedskrevet efter den onde ånds indgivelse. Derfor har jeg også brændt dem med et glad sind. |
| 40 Der ein und dreissigst.
Ein frumm Mensch sundigt in allen guten Werken. (exurge#47; ass04#8) |
Den én og tredivte.
Et fromt menneske synder i alle sine gode gerninger. |
| 41 Dieser Artikel vordreusset die grossen Werkheiligen, die ihren Trost auf ihr eigen Gerechtickeit, und nit auf (E135) Gottis Barmherzickeit bauen, das ist, auf den Sand; drumb wirds ihn auch gehen, wie den Haus auf den Sand gebauen, Matth. 7, 26.27. Aber ein frumm Christenmensch soll lernen und wissen, dass alle seine gute Werk untuchtig und nit gnug sein fur Gottes Augen, mit allen lieben Heiligen an seinen Werken vorzagen, und auf die bloss Barmherzickeit Gottes sich mit aller Zuvorsicht und festem Trauen erwägen; drumb wollen wir diesen Artikel wohl grunden und sehen, was die lieben Heiligen darzu sagen. | Denne artikel ærgrer de store gerningshellige, som bygger deres trøst på deres egen retfærdighed, ikke på Guds barmhjertighed, det vil sige, de bygger på sand; derfor vil det også gå dem, som det gik det hus, der blev bygget på sand, Matt 7,26f. Men et fromt kristenmenneske skal lære og vide, at alle hans gode gerninger ikke duer til noget og ikke er nok i Guds øjne, og han skal sammen med alle de kære helgener give afkald på sine gerninger og forlade sig på Guds rene og skære barmhjertighed med al tillid og en fast fortrøstning. Derfor vil vi give denne artikel god skriftbegrundelse og se, hvad de kære helgener siger dertil. |
| 42 Esaias cap. 64,6 sagt also: Wir sein allesampt unrein erfunden, und alle unser Gerechtickeit ist wie ein besudelet, stinkend Tuch. Hie merk, der Prophet nimpt keinen aus, spricht: Allesampt sein wir unrein; und er doch ein heilig Prophet war. Item, so unser Gerechtickeit unrein ist, und stinkt fur Gott, was will die Ungerechtickeit thun? Dazu spricht er, alle Gerechtickeit, schleussit keine aus. Ist nu ein gut Werk ohn Sund, so leugt dieser Prophet; da sei Gott fur. Ist dieser Spruch Esaiä nit klar genug? Worumb vordampt man denn meinen Artikel, der nichts anders sagt, denn dieser Prophet? Doch wir wollen gern mit dem heiligen Propheten vordampt sein. | Sådan siger Es 64,4: 'Vi er allesammen fundet urene, og al vor retfærdighed er som en besudlet, stinkende klud'. Læg her mærke til, at profeten ikke undtager nogen. Han siger: 'vi er alle urene'; og han var dog en hellig profet. Ligeledes: Hvis vor retfærdighed er uren og stinker for Gud, hvad vil så ikke vor uretfærdighed gøre? Desforuden siger han 'al retfærdighed', undtager ikke nogen. Hvis nu en god gerning er uden synd, så lyver denne profet, hvilket Gud forbyde. Er dette sted hos Esajas ikke klart nok? Hvorfor fordømmer man da min artikel, som ikke siger andet end denne profet? Dog, vi vil gerne være fordømt sammen med den hellige profet. |
| 43 Item, Salomon Pred. 7, 21: Es ist keiner so frumm auf Erden, der ein gut Werk thue, und sundige nit. Ich acht, dieser Spruch sei klar gnug, und schier von Wort zu Wort meinen Artikel ausdruckt. Nu, Salomon ist hie vordampt: lasst sehen, sein Vater David muss auch vordampt sein, wilcher sagt Psalm 143,2: Herr, gang mit mir, deinem Diener, nit ins Gericht: denn es wird fur deinem Angesicht kein lebendig Mensch rechtfertig erfunden. | Ligeledes siger Salomon i Præd 7,21: 'Der er ingen på jorden, der er så from, at han gør en god gerning og ikke synder'. Jeg skulle mene, at dette skriftord er klart nok og ord til andet udtrykker det samme som min artikel. Nuvel, Salomon er her blevet fordømt. Lad os se, hvordan også han fader David må fordømmes. Han siger i Sl 143,2: 'Herre, gå ikke i rette med mig, din tjener; for for dig er intet levende mennesker fundet retfærdigt'. |
| 44 Wer ist Gottis Diener, denn wer gute Werke thuet? Wie geht es denn zu, das derselb nit mag leiden Gottis Gericht? Ist doch Gottis Gericht nit unrecht. Wo nu da Werk ganz gut wäre ohn Sund, so wurd es Gottes recht Gericht nit fliehen. So muss von Noth der Feihl am Werk sein, das nit rein ist. Darumb kein lebendig Mensch fur Gott rechfertig ist; sondern alle seiner Barmherzickeit durfen, (E136) auch in ihren guten Werken. Hie solltet ihr Papisten eur Kunst beweisen, nit allein Bullen dichten, sondern zu solchen Spruchen antworten. | Hvem er Guds tjener, undtagen den, der gør gode gerninger? Hvordan går det så til, at en sådan ikke kan udholde Guds dom? Guds dom er dog ikke uretfærdig. Hvis nu gerningen helt var uden synd, så ville den ikke flygte fra Guds dom. Derfor må fejlen med nødvendighed ligge i gerningen, der ikke er ren. Derfor er der intet levende menneske, der overfor Gud er retfærdigt, men alle har brug for hans barmhjertighed, også i deres gode gerninger. Her skulle papisterne bevise deres kunst, ikke alene opdigte buller, men give svar på sådanne skriftord. |
| 45 So hab ich droben in den ersten zween Artikel beweiset, wie alle Heiligen wider ihr sundigs Fleisch streiten, und so viel noch Sunder sein, so lange sie im Fleisch leben, wilchs wider den Geist fichtet, derhalben sie zugleich Gott dienen nach dem Geist, und der Sunden nach dem Fleisch. So denn nu ein frumm Mensch zugleich ist rechtfertig des Geistis halben, und sundig des Fleischis halben; so muss gewisslich das Werk sein, wie die Person, die Frucht, wie der Baum. Und so viel der Geist am Werk hat, so viel es gut ist; so viel aber das Fleisch dran hat, so viel es bose ist. | Jeg har således ovenfor i de to første artikler bevist, hvordan alle hellige kæmper imod deres syndige kød, og er syndere lige så længe som de lever i kødet; det kæmper nemlig imod ånden; derfor tjener de på én gang Gud efter ånden og synden efter kødet. Da nu altså et fromt menneske på én gang er retfærdigt for åndens skyld, og syndigt for kødets skyld, så må ganske givet gerningen være som personen, frugten som træet. Og for så vidt ånden virker, er gerningen god; men for så vidt kødet virker, er den ond. |
| 46 Denn Christus sagt: Ein guter Baum trägt gute Frucht, ein boser Baum trägt bose Frucht. So misset Gott allzeit die Werk nach der Person, wie 1 Mos. 5,4.5. steht: Gott hat angesehen Abel und sein Opfer; aber Cain und sein Opfer hat er nit angesehen. Erst: Abel und Cain, und darnach ihr Opfer. Also hie auch, weil die Person nit ganz rein ist, kann das Werk nimmer ganz rein sein. Wenn der Meister nit ganz gut ist, so kann das Werk auch nimmer ganz gut sein. Es muss je ein iglich Werk seinem Meister ähnlich und gleich sein, wie alle Vornunft und Erfahrung lehret. | For Kristus siger: Et godt træ bærer gode frugter, et slet træ bærer slette frugter. Gud måler altid gerningen efter personen, sådan som der 1 Mos 5,4f står: 'Gud så til Abel og hans offer, men til Kain og hans offer så han ikke. Først: til Abel og Kain, dernæst: til deres offer. Sådan også her: Fordi personen ikke er helt ren, kan gerningen heller aldrig være helt ren. Når mesteren ikke er god, kan værket heller ikke nogensinde blive helt godt. Ethvert værk må jo ligne sin mester og være som sin mester, som al fornuft og al erfaring lærer. |
| 47 Ob sie aber wollten hie sagen, wie sie pflegen: Ja, solch Unreinickeit ist nit Sund, sondern ein Unvollkommenheit und Gebrechen oder Feihl, antwort ich: Freilich ists ein Feihl und Gebrechen; soll aber das nit Sund heissen, sondern nur ein Feihl und Gebrechen. Wer hat aber euch Papisten Gewalt geben, also zureissen Gottis Wort, und solch Unreinickeit des guten Werks Gebrechen, und nit Sund zu nennen? | Men hvis de her ville sige, som de plejer: Ja, en sådan urenhed er ikke synd, men en ufuldkommenhed og gebrækkelighed og fejl, så svarer jeg: Vel er det en fejl og gebrækkelighed; men skal det ikke kaldes synd, men kun fejl og gebrækkelighed. Hvem har givet jer papister magt til sådan at rive Guds ord i stykker, så I kalder en sådan urenhed ved den gode gerning en gebrækkelighed og ikke synd? |
| 48 Wo ist ein Buchstab der Schrift fur euch? Mussen wir euren schlechten Träumen gläuben ohn Schrift, und ihr wollt nit gläuben unsern klaren Schriften? Ists nit idermann kund, dass fur Gott nichts hindert, denn allein die (E137) Sund? wie Esaias sagt c. 59,2: Eur Sund haben euch von eurem Gott gesundert. So dann David sagt (Ps. 145,2.), dass auch Gottes Diener sein Gericht nit leiden mugen, und kein lebend Mensch fur ihm rechtfertig ist, so muss dieser Gebrech gewisslich Sund sein. Und wer do keinen lebenden Menschen rechtfertig lässit, der zählet gewisslich auch die, die in guten Werken gahen, es wäre denn, dass dieselben nit Menschen noch lebend wären. | Hvor er der i skriften så meget som et bogstav, der taler for jer? Skal vi tro jeres dårlige drømme uden skrift, og I vil ikke tro vores klare skriftbevis? Er det ikke klart for enhver, at i gudsforholdet er det kun synden, der er en hindring? som Es 59,2 siger det: 'Jeres synd har adskilt jer fra Gud'. Når David siger, at selv Guds tjenere ikke kan tåle hans dom, og intet levende mennesker er retfærdigt for ham, så må denne gebrækkelighed givetvis være synd. Og den, der ikke laset noget levende menneske være retfærdigt, han regner sikkert også dem med, som lever i gode gerninger, medmindre da disse ikke er mennesker eller ikke er levende. |
| 49 Item, St. Augustin Confess. 9: Weh allem menschlichen Leben, obs gleich das loblichst sei, wo es wurd ohn Barmherzickeit gerichtet. Siehe da, der grosse Ketzer, St. Augustin, wie redet er wider diese heilige Bullen so frech und frevel, dass er nit allein dem guten Leben Sund zuschreibt, sondern das allerbest Leben (wilchs ohn Zweifel in guten Werken gaht), auch vordampt, so nit die Barmherzickeit hilft, als wären es eitel Todsund. | På samme måde siger Augustin i den niende bog af sine bekendelse: 'Ve alt menneskelevned, også det rosværdigste, hvis det skal dømmes uden barmhjertighed'. Se her, den store kætter, Augustin, hvordan han taler imod denne hellige bulle, så frækt og frit, at han ikke alene tilskriver det gode liv synd, men endda fordømmer det allerbedste liv (som uden tvivl leves i gode gerninger), når ikke barmhjertigheden hjælper, som om det var idel dødssynd. |
| 50 O! St. Augustin, furchtest du nit den allerheiligisten Vater Papst? Dazu St. Gregorius von dem heiligen Hiob sagt also: Der heilig Mann Hiob sah wohl, dass alle unser gute Werk eitel Sund sein, so sie Gott richtet; drumb spricht er, (Hiob 9,3): So jemand mit Gott Rechten will, mag er ihm nit einis auf tausend antworten. Wer bist du, Gregori? Solltest du sagen duren, dass alle unser gute Werk eitel Sund sein? Du bist ins Papsts Bann, und ein Ketzer, viel ärger denn Luther, wilcher sagt nur, dass in allen guten Werken Sund sein: und du machst eitel Sund draus. O ich sehe wohl, du willt nit erhaben sein vom allerheiligsten Vater Papst, wilchem du widersprichst, und machst ihn zu einem Ketzer und Endchrist in dieser heiligen Bullen. | O Sankt Augustin, er du ikke bange for den allerhelligste fader Paven? Dertil kommer Sankt Gregor, hvor han udlægger den hellige Job og siger: 'Den hellige mand Job så vel, at alle vore gode gerninger er idel synd, når Gud skulle bedømme dem; derfor siger han: 'Hvis nogen vil gå i rette med Gud, kan han ikke svare ham én ud af tusind'. Hvem er du, Gregor? Skulle du vove at sige, at alle vore gode gerninger er idel synd? Du er i pavens band, du er en kætter, meget værre end Luther, som dog kun siger, at der er synd i alle gode gerninger; du kalder det idel synd. O jeg ser nok, at du ikke vil blive ophøjet af den allerhelligste fader Paven, for du taler imod ham, og gør ham og hans hellige bulle til en kætter og antikrist. |
| 51 Weiter spricht derselb Gregorius Cap. eodem: Wir habens nu vielmal gesagt, dass alle menschliche Gerecitickeit, Unrechtickeit erfunden wird, so sie streng gerichtet wird; drumb spricht Hiob (c. 9. v. 15): Wenn ich gleich etwas Rechtfertigs hätt than, will ich Gott nit antworten, mit ihm zu rechten, sondern ihm flehen, als meinem Richter. Nu ist Gottes Gericht nit falsch noch unrecht, sondern (E138) wahr und gerecht. | Videre siger Gregor i det samme kapitel: 'Vi har nu sagt mange gange, at al menneskelig retfærdighed bliver fundet at være uretfærdighed, hvis den skal bedømmes strengt; derfor siger Job: 'Selv om jeg havde gjort noget retfærdigt, ville jeg ikke kunne svare Gud til, ikke kunne gå i rette med ham, men måtte bede min dommer om nåde'. Nu er Guds dom ikke falsk eller uretfærdig, men sand og retfærdig. |
| 52 So es denn Ungerechtickeit findet in unserer Gerechtickeit, muss dieselb Ungerechtickeit nit erdichtet, sondern wahrhaftig da sein, und nit allein ein Feihl oder Gebrechen, sondern ein vordammlich Sund, die an der Selickeit hindert, so nit die Barmherzickeit furkumpt, und aus lauter Gnaden dieselben Werk annimpt und belohnet. | Hvis den derfor finder uretfærdighed i vor retfærdighed, må denne uretfærdighed ikke være opdigtet, men virkelig findes der, og ikke alene være en fejl eller en gebrækkelighed, men en fordømmelig synd, som hindrer i at nå saligheden, hvis ikke barmhjertigheden kommer i forkøbet, og af lutter nåde tager disse gerninger til sig og belønner dem. |
| 53 Helfen diese Spruch meinem Artikel nit, so helf ihm Gott. So will ich mit Esaia, David, Salomon, Paulo, Augustino, Gregorio je lieber vordampt sein, denn mit dem Papst, allen Bischoffen und Papisten gelobt sein, wenn die Welt gleich eitel Päpst, Papisten und Bischof wäre. O selig, wer uber der Sachen sterben sollt, Amen. | Hjælper disse skriftord ikke min artikel, så må Gud hjælpe den. Så vil jeg hellere være fordømt sammen med Esaias, David, Salomon, Paulus, Augustin, Gregor, end få ros sammen med paven, alle biskopper og papister, om så verden ikke bestod af andet end lutter paver, papister og biskopper. O, den mand er salig, der skal dø for denne sags skyld, Amen! |
| 54 Der zwei und dreissigst.
Ein gut Werk aufs allerbeste gethan, ist dennoch ein tägliche Sund. (exurge#48; ass04#19) |
Den to og tredivte artikel.
En god gerning, gjort på allerbedste måde, er alligevel en tilgivelig synd. |
| 55 Dieser Artikel folget klar aus dem vorgangenen. Denn David spricht nit also: Es wird fur dir kein lebend Mensch würdig belohnet, sondern also: Es wird fur dir kein lebend Mensch rechfertigt. Nu ist 'nit rechfertigt sein' kein anders, denn vordammliche sein. | Denne artikel er en klar følge af den foregående artikel. For David siger ikke: 'Intet levende menneske vil for dig blive værdigt belønnet', men 'Intet levende menneske vil for dig blive retfærdiggjort'. Nu er dette ikke at være retfærdiggjort det samme som at være fordømt. |
| 56 Und Augustinus sagt nit: Weh etlichem guten Leben, sondern: Weh dem allerloblichsten Leben, so es ohn Gnad gerichtet wird. Das Wehe bedeut auch nit, denn Vordampniss. Und St. Gregorius spricht nit: Alle menschlich Gerechtickeit wird unvollkommen, sondern wurd Ungerechtickeit erfunden. Item, sagt nit: alle gute Werk sein sundlich, sondern seind selb Sund. Darumb muss ich diesen Artikel auch widerrufen, und sage also: | Og Augustin siger ikke: 'Vé over nogle former for det gode liv', men 'Vé over det rosværdigste liv, når det leves uden nåde'. Men dette vé betyder ikke andet end fordømmelse. Og Sankt Gregor siger ikke 'Al menneskelig retfærdighed vil blive fundet ufuldkommen', men 'vil blive fundet at være uretfærdighed'. Ligeledes siger han ikke 'Alle gode gerninger er syndige', men 'er i sig selv synd'. Derfor må jeg også tilbagekalde denne sætning og sige følgende: |
| 57 Ein gut Werk, aufs Beste gethan, ist ein täglich Sund nach der Barmherzickeit, und ein Todsund nach dem gestrengen Gericht Gottes. Siehe, wie treibet mich der allerheiligst Vater so zu wonderlichen Widerspruchen durch diesen Bullen, in wilcher er die Schaf Christi also weidet, dass sie ihr Sund, sich selb und Gottis Gericht nit erkennen, und nach seiner Barmherzickeit nit seufzen, sondern mit aufgesetzten Hornern der Hoffart gegen Gott laufen, und in Abgrund der Höllen sich sprengen sollen. Wehe dir, Endchrist. | En god gerning, gjort på allerbedste måde, er en tilgivelig synd ifølge barmhjertigheden og en dødssynd ifølge Guds strenge dom. Se, hvordan den allerhelligste fader driver mig til sådanne vidunderlige modsigelser igennem denne bulle, med hvilken han vogter Kristi får på den måde, at de ikke kommer til erkendelse af deres synd, af sig selv og af Guds dom, og ikke sukker efter hans barmhjertighed, men løber imod Gud med hovmodets opsatte horn og skal komme til at galoppere lige ind i helvedes afgrund. Vi dig, antikrist! |
| 58 Der drei und dreissigst.
Die Ketzer vorbrennen, ist wider den Willen des heiligen Geistes. (exurge#49; ass04#23). |
Den tre og tredivte artikel.
At brænde kættere er imod Helligåndens vilje. |
| 59 Das beweise ich, zum ersten, durch die Erfahrung. Denn bisher vom Anfang hat die Kirch noch nie kein Ketzer vorbrannt, und wirds auch nimmermehr thun, so doch vorzeiten so mancherlei und viel Ketzer waren. | Dette beviser jeg for det første ved erfaringen. For fra begyndelsen og indtil nu har kirken endnu ikke brændt nogen kætter, og den vil heller aldrig gøre det, selv om der tidligere var så mange kætter af allehånde slags. |
| 60 Zum andern, aus ihren eigen Worten. Denn so ein Papst Ketzer wäre oder Bischof, setzen sie ihn nur abe, und vorbrennen ihn nit; wie ihr eigen Recht lehret, das sie aus dem heiligen Geist wolle geflossen haben. Zum dritten, so haben sie je kein Schrift daruber, damit sie des heiligen Geistes Willen mochten anzeigen. | For det andet beviser jeg det af deres egne ord. For hvis en pave eller en biskop skulle være en kætter, afsætter de ham bare, men brænder ham ikke, sådan som deres egen ret lærer, den ret, de regner med er udsprunget af Helligånden. For det tredie har de slet ikke noget skriftord at anføre derom, så de kunne vise, at det var Helligåndens vilje. |
| 61 Sagen sie aber: Johannes Huss und Hieronymus von Prage seind zu Costnitz vorbrennt, antwort ich, dass ich von Ketzern habe geredt. Johannes Huss und Hieronymus, frumm Christen, sein vorbrannt von Ketzern, Abtrünnigen und Endchristen, den Papisten, umb des heiligen Evangelii willen, wie ich droben gesagt. (#3) | Men hvis de siger: Johannes Huss og Hieronymus fra Prag blev brændt i Konstanz, så svarer jeg, at det er kættere, jeg taler om. Johannes Huss og Hieronymus, der var fromme kristne, blev brændt af kættere, afvigere og antikrister, papisterne, for det hellige evangeliums skyld, som jeg sagde ovenfor. |
| 62 Aus wilchem Exempel der Papst und sein Ketzermeister auch etlich andere frumm Christen in andern Ortern vorbrannt haben; wie dann vom Endchrist vorkundigt ist, dass er die Christen soll in die Backofen stossen. Auf die Weise liess Alexander Sextus, der frumm Mann, zu Florenz vorbrennen Hieronmum Savanorola, Predigerordens, mit seinen Brudern. Solch Gottisdienst treibet itzt die heilige Kirche der Papisten, wäre Schad, dass sie etwas Bessers thun sollten. | Ud fra deres eksempel har paven og hans kætterjægere også på andre steder brændt andre fromme kristne, sådan som der jo også om antikrist er blevet forudsagt, at han skal støde de kristne i bageovnen. På den måde lod Alexander den Sjette, den fromme mand, Hieronymus Savanorola, af dominikanerordenen, brænde i Firenze, sammen med hans brødre. Sådan en gudstjeneste bedriver nu papisternes hellige kirke; det ville være synd, om de skulle gøre noget bedre. |
| 63 Nu beschreibt Esaias c. 2,4 und c. 11 v. 6 sqq. die christliche Kirche je ohn Blutvorgiessen, und spricht: Sie werden ihr Schwerdt wandeln in Pflugschar, und ihre Spiess in Sicheln oder Sensen, und werden nit todten noch letzen auf meinem heiligen Berge, das ist, in der Christenheit; und Christus Luc. 9, 54. 55. 56. (E140) da die Junger wollten Feur vom Himmel gebieten uber die Stadt, die ihn nit herbergen wollt, straft er sie und sprach: Wisset ihr nit, wilchs Geists Kinder ihr seind; des Menschen Suhn ist nit kummen, die Leut zu todten, sondern zu behalten. Zu diesen Spruchen sollt Papst und Papisten antworten; so brusten sie sich mit ihrem Frevel, wollen uns zwingen, es sei gnug, dass ihr Sinn und Thun recht sei, obs wohl wider die Schrift sei. | Nu beskriver Esajas i 2,4 og i 11,6 den kristne kirke helt uden blodsudgydelse og siger: 'De skal smede deres sværd om til plovskær og deres spyd om til vingårdsknive eller segle, og der øves ikke drab og der voldes ikke mén på mit hellige bjerg', dvs i kristenheden; og da disciplene vile byde ild fra himlen fare ned over den by, som ikke ville huse dem, irettesatte Kristus dem og sagde: 'Véd I ikke, hvis ånds børn I er? Menneskesønnen er ikke kommet for at dræbe folk, men for at bevare dem'. Dette skriftord skulle paven og papisterne svare på; i stedet for bryster de sig med deres frækhed og vil tvinge os til at lade os nøje med, at deres mening og gerning skal være ret, om det så end er imod skriften. |
| 64 Auch so ist im geistlichen Recht so streng vorboten dem geistlichen Stand, Gewehre und Wapen zu tragen: und vorgeusset doch niemand mehr Christenblut, denn der allerheiligste Vater, der Papst. Der weidet nu die Schaf Christi mit Eisen, Buchsen, Feur, und ist ärger denn der Turk: werret Kunig, Fursten, Land und Städt in einander; ist dennoch darumb kein Ketzer, noch Turk, noch Morder, noch Tyrann, sondern Christus Statthalter, und gibt Ablass, sendet aus Botschaft und Cardinal, umb Krieg wider den Turken. | Således er det også i den gejstlige ret strengt forbudt for den gejstlige stand at bære våben og værge. Og dog er der ingen, der udgyder mere kristenblod, end den allerhelligste fader paven. Han vogter Kristi får med jern, bøsser, ild, og er værre end tyrken. Han sætter konger, fyrster, lande og byer op imod hinanden og er trods det alligevel ikke nogen kætter, tyrk, morder eller tyran, men derimod Kristi statholder, og han giver aflad, udsender legater og kardinaler angående krig mod tyrken. |
| 65 Und sein Papisten entschuldigen ihren Olgotzen und Idolum also: der Papst streitet nit, brennet auch niemand, sitzt in seinem heiligen Stuhl zu Rom und betet, vielleicht Completen; sondern er gebeut dem weltlichen Schwerdt, zu kriegen und zu brennen. | Og hans papister undskylder deres afgudsbillede og idol således: Paven kæmper ikke, han brænder heller ikke nogen, han sidder i sin hellige stol i Rom og beder (måske aftenbøn!); men han befaler det verdslige sværd at føre krig og brænde folk. |
| 66 Das ist gleich wie die Juden thäten, gaben Christum Pilato und den Heiden zu kreuzigen; aber sie, wie die grossen Heiligen, wollten auch nit in Pilatus Haus gehen, (Matth. 27.2. Joh. 18,28) wiewohl sie doch St. Stephan Apg 7,52 Christmorder nennet, und drob starb. Also, dass ich den Papst den grossten Morder nenne, den die Erden von Anbeginn tragen hat, der Leib und Seel mordet, bin ich, Gott Lob! in seiner Heilickeit und seiner Papisten Augen ein Ketzer. | Her handler han som jøderne: De overgav Kristus til Pilatus og til hedningerne, at de kunne korsfæste ham. Men selv ville de, som de store hellige de var, ikke gå ind i Pilatus' hus, selv om dog Sankt Stefan kalder dem Kristus-mordere og døde af den grund. Altså, fordi jeg kalder paven den største morder, som jorden fra sin begyndelse af har båret, fordi jeg kalder ham én, der myrder legeme og sjæl, derfor er jeg, gudskelov, i hans helligheds øjne og i hans papisters øjne en kætter. |
| 67 Also ist nu die letzte Babylon gleich wie die erste; und was die Mutter zu wenig than hat, erfullet die Tochter. Die erste Babylon vortheidingte ihren Glauben auch nur mit Feur, und vorbrannt Christus Grosseväter, wie 1 Mos 11,9 anzeiget wird. Diese Babylon von Rom vorbrennet Christus Kinder. Denn der (E141) bose Geist weiss wohl, so der Papst soll mit Schriften sich vortheidingen, mocht er nit ein Augenblick bleiben, und wurd erfunden aller Ketzerei die recht Grundsupp und Endchrist. | På den måde er nu det sidste Babylon lig med det første; og hvad moderen har forsømt, bringer datteren til udførelse. Det første Babylon forsvarede også sin tro alene med ild og opbrændte Kristi bedsteforældre, som 1 Mos 11,9 fortæller om det. Dette Babylon i Rom opbrænder Kristi børn. For den onde ånd véd nok, at hvis paven skulle forsvare sig med skriftord, kunne han ikke holde stand blot ét øjeblik; så ville man finde ud af, at han er den rette ophavsmand til alt kætteri, og at han er antikrist. |
| 68 Drumb, dass er sich der Schrift erwehre, hat er Feur und Frevelgewalt furgenommen, und ist nu eine Babylon so frumm als die ander, und trotzen mir, warumb ich so zag sei, und nit gen Rom kumme; gerad, als hätt Christus muthwillig zu Annas, Caiphas, Pilatus, Herodes Haus gelaufen, und sich heissen todten. | Derfor, fordi han forsvarer sig imod skriften, har han grebet til ild og gudsbespottelig magt og er nu et Babylon ligeså fromt som det første. De spørger mig hånligt, hvorfor jeg er så fej, at jeg ikke kommer til Rom; som om Kristus frivilligt skulle være løbet hen til Annas, Kajfas, Pilatus og Herodes' huse og lade sig slå ihjel. |
| 69 Ich meinet, es wäre gnug, wenn ich still stund, nit flohe, und ihr wartet, wo ich bin, bis dass sit mich, wie Christum, holeten und fuhreten, wo sie hin wollten; so soll ich ihn nachlaufen, und sie treiben, mich zu todten: so kluglich geben sie alle Ding fur. Warumb sein sie denn nit auch so keck, und losen mir meine Schrift auf; oder kummen zu mir, und bestreiten mich mit ihr hohen Kunst? Ach lass Blinden blind sein. | Jeg mente, det ville være nok, når jeg stod stille og ikke flygtede, blot ventede på dem dèr, hvor jeg var, indtil de hentede mig, som de hentede Kristus, og førte mig derhen, hvor de ville. Nej, jeg skulle være løbet efter dem og have nødet dem til at slå mig ihjel. Hvorfor er de da ikke også så tapre, at de gør det af med mine skriftsteder, eller kommer til mig og tilbageviser mig med deres høje kunst? Ak, lad de blinde være blinde! |
| 70 Der vier und dreissigst.
Wider die Turken streiten, ist nit anders, denn wider Gott streiten, der durch den Turken unser Sund straft. (exurge#50; ass04#30) |
Den fire og tredivte artikel.
At kæmpe mod tyrkerne er ikke andet end at kæmpe mod den Gud, der gennem tyrkerne straffer vor synd. |
| 71 Ach wie schändlich hat uns der Papst mit dem Turkenstreit nu lange Zeit umbfuhret, umbs Geld bracht, und so viel Christen vortilget, und Ungluck angericht. Wenn wollen wie doch einmal des Teufels allerernsthaftigs Affenspiel im Papst erkennen? | Ak, hvor skændigt har nu i lang tid ikke paven haft os i sit garn med tyrkerkrigen, sat os i gæld, ødelagt så mange kristne og bragt os i ulykke! Hvornår vil vi dog omsider erkende det højst alvorlige abespil, som djævelen har for med os igennem paven? |
| 72 Wie ist der feine Kunig Ladislaus zu Hunergn und Polen, mit so viel tausend Christen, vom Papst an den Turken gehetzt und so jämmerlich erschlagen zu Varna, dass er dem Papst folget, und brach den Eid, mit dem Turken zuvor gemacht, aus seinem Geheiss. Denn von Eid brechen lehren, dass der Papst hab Macht, Eid zu brechen, ist kein Ketzerei? Wie sollt der Ketzer mugen werden, der alle Ding mag thun, was er nur will. Item: Was ist an letzen in Hungern fur ein Jammer angericht durch denselben Turkenkrieg, mit romischem Ablass angefangen? Noch mussen wir dem Papst blind bleiben. | Tænk på, hvordan den gode kong Ladislaus af Ungarn og Polen sammen med så mange tusind kristne tidligere af paven blev hidset på tyrkerne og blev slået så jammerligt ved Varna, fordi han fulgte pavens råd og på hans bud brød den ed, han tidligere havde svoret tyrkerne. For når man om edsbrud lærer, at paven har magt til at bryde eder, så er det skam ikke kætteri! For hvordan skulle den kunne blive kætter, der må lige alt det, han vil. Ligeledes: Hvilken elendighed er der ikke fornylig blevet anrettet i Ungarn, atter ved tyrkerkrigen, som blev iværksat ved romerske afladspenge? Men stadigvæk er vi nødt til for paven at forblive blinde. |
| 73 Nu hab ich diesen Artikel nit also gesetzt, dass wider den Turken nit zu streiten sei, wie der heilige (E142) Ketzenmächer, der Papst, mir allhie auflegt; sondern wir sollten zuvor uns bessern, und einen gnädigen Gott machen, nit hinein plumpen, auf Papsts Ablass vorlassen, wie er bisher die Christen vorfuhret und noch immer vorfuhret. Denn, was unter einem ungnädigen Gott streiten sei, auch wider die vordienten Feind, weissen uns wohl die Historien des alten Testaments, sonderlich Josuä 7,4. und Richt. 20,21.25. und viel mehr. | Nu er det ikke min mening med denne artikel, at man ikke skal kæmpe mod tyrken, sådan som den hellige kættermager, paven, næsten tillægger mig; men min mening er, at vi først skal forbedre os, og så os en nådig Gud, ikke kaste os hovedkuls ud i det i tillid til pavens aflad, hvad han hidtil har forført de kristne til og stadig forfører dem til. For hvad det betyder at kæmpe under en unådig Gud, også om det er imod en fjende, som fortjener det, det vise det gamle testamentes historier os, især Josva 7,4 og Dommerbogen 20,21ff og mange andre. |
| 74 Der Papst thut nit mehr mit seinem Kreuz, Ablassausgeben, und Himmelzusagen, denn dass er der Christen Leben in Tod, ihr Seelen in die Hölle fuhret mit grossen Haufen; wie denn dem rechten Endchrist gebuhrt. Gott fragt nit nach Kreuzen, Ablass streiten; er will ein gut Leben haben. Da fleucht der Papst fur mit den Seinen, mehr denn sonst niemand; und will dennoch den Turken fressen. Drumb geht es uns auch so glucklich wider den Turken streiten, dass, wo er vorhin eine Meil gehabt, hat er nu hundert Meil Land. Noch sehen wir nit; so gar hat uns der romisch Blindenfuhrer gefangen. | Paven gør ikke mere med sin korsaflad og tilsagn om himlen, end at han fører de kristnes liv i døden, deres sjæle ned i helvede i store skarer; sådan som det da også bør sig, når han er den sande antikrist. Gud spørger ikke efter at kæmpe under korsaflad, han vil have et godt levned. Men det flygter paven og hans tilhængere fra mere end nogen anden; og alligevel vil han opæde tyrken. Derfor går det også også så lykkeligt med at kæmpe imod tyrken, så, hvor han før havde en mil land, dér har han nu hundrede mil land. Vi slår stadig ikke øjnene op; i den grad har den romerske blindefører fået os i sine garn. |
| 75 Der funf und dreissigst.
Niemand ist gewiss, dass er nit allzeit todtlich sund umb des allerheimlichsten Lasters willen der Hoffart. (exurge#51; ) |
Den fem og tredivte artikel.
Ingen er sikker på, at han ikke altid begår dødssynd, på grund af hovmodets allerhemmeligste last. |
| 76 Dieser Artikel ist klar gnug aus dem ein und zwei und dreissigsten; denn also spricht David (Ps. 143,2.): Herr, gang nit ins Gericht mit deinem Knecht, es wird fur dir kein Mensch nit rechtfertig. Und Gregorius in fine moral.: Wie mugen wir immer selig werden, wenn unser bose Werk lauter bose sin, und unser gute Werk nimmer lauter gut sein? Item, Hiob 9,21: Ob ich gleich frumm wäre, so weiss doch meine Seel nichts drum. | Denne artikel er klar nok ud fra den én og tredivte og to og tredivte artikel. For sådan siger David: 'Herre, gå ikke i rette med din tjener, for for dig er intet menneske retfærdigt'. Og Gregor siger i slutningen af sine moralier: 'Hvordan skulle vi nogensinde kunne blive salige, når vore onde gerninger kun er onde, og vore gode gerninger aldrig kun er gode?' På samme måde hedder det i Job 9,21: Selv om jeg så skulle være from, så ville min sjæl dog ikke vide noget om det'. |
| 77 Item (c. 10,14.15.): Ich hab mich in allen meinen Werken geforcht, denn ich weiss, du schonist keinen Sunder. Darauf spricht St. Gregorius, als sollt der heilig Mann sagen: Was ich offentlich than habe, siehe ich wohl, aber was ich heimlich erlitten hab, weiss ich nit, das ist, die heimlich Hoffart kann niemand (E143) gnugsam erkennen; wie derselb Lehrer vielmal sagt, durch welch alle Werk vorunreinet, Gottes recht Urtheil nit leiden mugen, als auch David sagt, Ps. 19,13: Herr, mach mich rein von meinen heimlichen Sunden, wer kann sie alle erkennen? | Og igen: 'Jeg har ransaget mig selv i alle mine gerninger, for jeg véd, at du ikke skåner nogen synder'. Dette tolker Skt. Gregor sådan, at den hellige mands mening skulle være: 'Hvad jeg har gjort i det ydre, ser jeg nok, men hvad jeg i det indre har haft af begær, véd jeg ikke', det vil sige, ingen kan i tilstrækkelig grad erkende det hemmelige hovmod; sådan som denne lærer ofte siger: Ved det bliver alle gerninger forurenet, så de ikke kan bestå for Guds domstol. Som også David siger, salme 19,13: 'Herre, gør mig ren for mine hemmelige synder, hvem kan erkende dem?' |
| 78 Drumb muss ich den Artikel auch widerrufen, und nu also sagen: Es soll niemand dran zweifeln, dass alle unser gute Werk Todsund sein, so sie nach Gottes Gericht und Ernst geurtheilt, und nit allein aus Gnaden fur gut angenommen werden; auf das bestehe der Spruch St. Pauls (Röm. 11,32. Gal. 3,22.) Rom 3,19: Die Schrift beschleusst uns alle unter der Sund, auf dass alle Welt fur Gott schuldig werd, und erkenne, dass niemand durch gute Werk muge rechtfertigt sein, sondern dass sich Gott uber alle erbarme, und allein aus Gnaden rechtfertige. | Derfor må jeg også tilbagekalde denne artikel, så jeg nu siger følgende: Ingen må tvivle på, at alle vore gode gerninger er dødssynder, hvis de skal bedømmes efter Guds dom og ikke blot af nåde skal antages for gode; dette fastslår Paulus bestemt i Rom 3,19: 'Skriften indeslutter os alle under synd, for at hele verden skal stå strafskyldig overfor Gud og erkende, at ingen kan retfærdiggøres ved gode gerninger, men at Gud forbarmer sig over alle og alene retfærdiggør af nåde'. |
| 79 Das ist die rechte christliche Lehre, dadurch ein Mensch lernet Gott furchten und trauen; daher er denn Gott lieben und loben kann, dass er an ihm selb vorzweifel, und ahn Gottes Gnaden alles Gutes sich vormesse. Solch Lieb, Lob und Furcht Gottes und Glauben gedenkt der Papst mit seinen Papisten zu vortilgen; wie er denn than hat, und täglich thut in aller Welt, wie Michas 2,9. sagt: ihr habt von ihn genummen mein Lob ewiglich. | Det er den rette kristne lære, hvorved et menneske lærer at frygte Gud og sætte sin lid til ham; derudfra kan han så elske Gud og ære ham, så at han fortvivler over sig selv og ikke formaster sig til at kunne gøre noget godt uden Guds nåde. En sådan kærlighed, lov, gudsfrygt og tro stræber paven og hans papister at udrydde; hvad han da også har gjort og daglig gør i hele verden, som Mika 2,9 siger: 'I fratager dem for evigt min ære'. |
| 80 Der sechs und dreissigst.
Der frei Wille, nach dem Fall Adä, oder nach der gethanen Sund, ist ein eiteler Name; und wenn er thut das Seine, so sundigt er todtlich. (exurge#52; ) |
Den seks og tredivte artikel.
Den frie vilje er efter Adams fald eller efter den fuldbyrdede synd et tomt navn; og når den gør, hvad den kan, så begår den dødssynd. |
| 81 Dieser Artikel sollt je klar gnug sein aus den vorigen, dieweil St. Paulus Röm 14,23 sagt: Allis, was nit aus dem Glauben ist, das ist Sund. Wo ist denn die Freiheit, so sie nit mehr denn sundigen kann von ihr selb? Item St. Augustin de Spir. et lit. c. 4. Der frei Will, ohn Gottes Gnade, taug nichts, denn zu sundigen. Was sagist du hie, Papst? Ist das frei, das nirgen zu taug, denn zum Bosen? So mochtist du auch sagen, ein hinkend Mensch sei (E142) gerad, ob er wohl nichts denn hinken kann, und nimmer gerad gahn. | Denne artikel skulle være klar nok ud fra de foregående, eftersom Paulus i Rom 14,23 siger: 'Alt det, der ikke udspringer af tro, er synd'. Hvor er da friheden, når man af sig selv kun kan synde? Ligeledes siger Skt. Augustin i 'om ånd og bogstav', kap. 4: 'Den frie vilje duer uden Guds nåde kun til at synde'. Hvad siger du her, pave? Er det, der kun duer til det onde, frit? Så kunne du også sige, at et halt menneske er lige, selv om han kun kan gå halt og aldrig lige. |
| 82 Das ist eben gesagt, als wenn ich spräch: der Papst ist der Allerheiligst, so ihn doch St. Paulus (2 Thess. 2,3) nennet: hominem peccati et filium perditionis; und Christus, abominationem, ein Häupt aller Sund und Verderbens. Sogar haben die Papisten alle Wort vorkehret, ein neu Sprach aufbracht, alls unterander gemengt, wie die Bauleut zu Babylonien (1 Mos 11,7.8.9.), dass weiss muss schwarz, schwarz muss weiss heissen, mit unsäglichem Schaden der Christenheit. | Det er det samme, som hvis jeg ville sige: 'Paven er den allerhelligste', selv om dog Skt. Paulus kalder ham 'syndens menneske og fortabelsens søn', og Kristus kalder ham 'en vederstyggelighed', et overhoved for al synd og fordærv. I den grad har papisterne fordrejet alle ord og frembragt et nyt sprog, blandet alting sammen, sådan som bygningsfolkene i Babylon, så at hvidt bliver til sort og sort til hvidt, til usigelig skade for kristenheden. |
| 83 St. Paulus 2. Tim. 2,25.26. spricht: unterweise die, die widerstreben der Wahrheit, vielleicht gibt ihn Gott einmal Reu, dass sie die Wahrheit erkennen, und wiederkummen aus den Stricken des Teufels, von wilchem sie gefangen sein nach seinem Willen. Wo ist hie der frei Will, der des Teufels Gefangener ist? nit, dass er nichts thu; sondern, dass er alles nach des Teufels Willen thue. | Skt Paulus siger 2 Tim 2,25f: 'Tilrettevis dem, som står sandheden imod; måske giver Gud den engang anger, så de kan erkende sandheden og igen komme ud af djævelens garn, hvori de er fanget efter hans vilje'. Hvor er her den frie vilje, når den er djævelens fange? Ikke sådan, at den intet gør; men sådan, at den gør alt efter djævelens vilje. |
| 84 Ist das Freiheit, nach des Teufels Willen gefangen sein, dass kein Hulf da ist, Gott gebe denn ihn Reu und Besserung? Wie er auch sagt Joh. 8,33. da die Juden sprachen, sie wären frei; sprach Christus (v. 34. 36): Wer Sund thut, der ist der Sund Knecht, oder eigen der Sund. Wenn euch nu der Sohn erloset, so werdet ihr recht frei. Also wendet St. Augustin das Wortlin frei Wille, cont. Jul. lib. 2. und heisset ihn, servum arbitrium, ein gefangenen Willen. (n84) | Er det frihed, at være fanget efter djævelens vilje, hvor der ikke er nogen hjælp, hvis ikke Gud giver anger og forbedring? Som Kristus også siger det i Joh 8,33, hvor jøderne havde sagt, at de var fri; da sagde han: 'Den, der gør synd, er syndens træl eller syndens livegne. Hvis nu sønnen får jer frigjort, så bliver i rigtig frie'. På samme måde vender Skt. Augustin om på ordet 'fri vilje', og kalder den i bog 2 af værket imod Julian 'servum arbitrium', en trælbunden vilje. |
| 85 Item, Moses 1 Mos. 6,5 und c. 8. v. 21: Alles was des Menschen Herz gedenkt und begehrt, ist nit mehr denn Bos's zu allen Stunden. Horet hie, lieben Papisten, Moses thut hie seinen Mund wohl auf wider euch; was wollt ihr dazu sagen? Ist ein guter Gedank oder Will im Menschen zu einer Stund, so mussen wir Mosen Lugen strafen, der alle Stund, alle Gedanken, alle Begierd des menschlichen Herzen bose schilt. Was ist denn das fur ein Freiheit, die nit mehr denn zum Bosen geneigt ist? Und dass wirs ein End machen: | Videre: Moses siger i 1 Mos 6,5 og 8,21: 'Alt, hvad menneskets hjerte higer og tragter efter, er kun ondt i ethvert øjeblik'. Hør her, kære papister, Moses lukker sin mund godt op imod jer, hvad vil I sige til det? Hvis der er en god tanke eller vilje i mennesket i bare ét øjeblik, så må vi anklage Moses for at lyve, han, som stempler alle det menneskelige hjertes tanker og begæringer som onde i ethvert øjeblik. Hvad er det for en frihed, der kun er tilbøjelig til det onde? Og for at vi skal gøre en ende på sagen: |
| 86 Droben ist mehr denn einmal gesagt: Wie die (E145) frummen, heiligen Menschen, die in Gottis starker Gnad leben, wider ihr Fleisch mit grosser Muhe und Fahr streiten, und das Fleisch mit ganzer Natur wider die Gnad fichtet; ists denn nit ein grosser, blinder Irrthum, dass man lehren dar, der naturlich frei Will mug sich wenden zu dem Geist, ausser der Gnaden die Gnade suchen und begehren: so er so fast fleucht, ja wider sig wuthet, wenn sie gegenwärtik ist? | Ovenfor er det mere end én gang blevet sagt, at de fromme, hellige mennesker, som lever i Guds kraftige nåde, med stor møje og fare kæmper imod deres kød, og at kødet med hele sin natur kæmper imod nåden; er det da ikke en stor, blind vildfarelse, når man tør lære, at den naturlige, frie vilje kan vende sig imod nåden, at den udenfor nåden kan søge og begære nåden: når den bogstavelig flygter, ja raser imod den, når den er til stede? |
| 87 Wilchs Vornunft entsetzt sich nit dafur, dass Geist und Fleisch die grossten zween Feind sein, und soll doch das Fleisch seinen Feind, den Geist, begehren und suchen, so idermann in ihm selb fuhlet, wie alle Kräft wider die Gnade fechten, sie zu vorjagen und vortilgen? Das wäre eben, als wenn jemand spräch: Ein wild, wuthend Thier mag niemand mit Banden zähmen; aber wenn es los ist, zäumet sichs selb und geht willig in die Band. | Må ikke al fornuft oprøres ved at høre, at ånd og kød er de to største fjender, og at kødet dog skal begære og søge sin fjende, ånden, skønt enhver i sig selv føler, hvordan alle kræfter kæmper imod nåden, for at fordrive og ødelægge den? Det ville jo være, ligesom hvis nogen sagde: Et vildt, rasende dyr kan ingen tæmme med bindsel; men når det slippes løs, tæmmer det sig selv og går frivilligt ind i bindslet. |
| 88 Drumb sein solchs Lehre nur zur Schmach und Abbruch gottlicher Gnaden, und zur Stärke der Sunden und Mehrung des Teufels Reich erdacht. Die Schrift nennet den Menschen, er sei ganz Fleisch, 1 Mos 6,5. So ist Fleisch aufs Hohist wider den Geist, Gal. 5,17. Noch tempern sie es unternander, dass der frei Will, der eitel Fleisch ist, soll den Geist suchen. | Derfor er en sådan lære kun udtænkt til skændsel og afbræk for den guddommelige nåde og til styrkelse af synden og fremgang for djævelens rige. Skriften siger om mennesket, at det helt og holdent er kød, 1 Mos 6,5, og at kødet ligger i voldsom strid med ånden, Gal 5,17. Alligevel blander de det sammen, så den frie vilje, der er idel kød, siges at søge ånden. |
| 89 Und zwar des Papsts und der Seinen Leichtfertickeit und Blindheit wäre zu dulden in andern Stucken; aber in diesem Häuptartikel ists zurbarmen, dass sie so unsinnig sein: denn damit vortilgen sie doch allis ganz, was wir von Gott durch Christum haben; dass St. Peter recht davon vorkundigt hat 2 Petr. 2,1: Es werden unter euch falsch Lehrer sein, die ihren Herrn, der sie kauft hat, vorleugnen werden. | Og godt nok kunne man nok tåle pavens og hans tilhængeres letfærdighed på andre områder, men det er dog en ynk, at de, hvad denne hovedartikel angår, er så vanvittige; for dermed ødelægger de dog helt og holdent alt, hvad vi har fået af Gud gennem Kristus; så at Skt. Peter med rette har forudsagt: 'Der vil blandt jer opstå falske lærere, der vil fornægte den Herre, der har købt dem'. |
| 90 Wer ist der Herr, denn Christus, der uns kauft hat mit seinem eigen theuren Blut? (Apg. 20,28). Wer vorleugnet ihn mehr, denn die seiner Gnad zu wenig, und dem freien Willen zu viel geben? Denn dieweil sie das nit wollen lassen Sund und bos sein, das wahrhaftig bos und Sund ist; so lassen sie auch das nit Gnade sein, das Gnade ist, von wilcher die Sund sollt vortrieben werden. Als, (E146) wer nit will krank sein, der lässt auch die Ärznei ihm kein Ärznei sein. | Den herre kan kun være Kristus, der har købt os med sit eget dyre blod. Og hvem fornægter ham mere end dem, der giver hans nåde for lidt, men den frie vilje for meget? For fordi de ikke vil lade det være synd og ondt, der i sandhed er ondt og synd, så lader de heller ikke det være nåde, der er nåde, det, som synden skal fordrives med. Det er på samme måde som med den, der ikke vil erkende, at han er syg, han vil heller ikke erkende at medicinen er medicin. |
| 91 Und ob sie schon recht hätten, wäre es dennoch sicherer, dass sie alles Gut der Gnaden allein, und alles unser Ding Sund sein liessen. Es ist ohn Fährlicheit, so ich auch ein gut Werk fur Gott Sund bekenne, und sein Gnad drob suche, wilche ich nit kann zu viel suchen: aber grausam Fahr ists, so ich ein Gedanken gut bekennete, die nit gut wäre. Dieweil sie denn die fährlichen Weg suchen, folgen und so hart vorfechten, und lassen den sicheren fahren, ja vorfolgen ihn, ists gut zu merken, dass ihr Lehre nit gottlich sei, sondern ganz vordächtig. | Og selv om de så havde ret, ville det alligevel være mere sikkert, at de lod alt godt tilhøre nåden og lod alt vort være synd. Det er uden fare, hvis jeg bekender, at en god gerning overfor Gud er synd, og søger hans nåde derimod; den kan jeg jo ikke søge for meget. Men det er en gruelig fare, hvis jeg bekendte, at en tanke var god, som ikke var god. Fordi de søger, følger og kæmper så hårdt for den farlige vej og lader den sikre vej være, ja, forfølger den, er det godt at mærke sig, at deres lære ikke er guddommelig, men ganske fordægtig. |
| 92 Darumb wollt ich, das Wortlin frei Wille wäre nie erfunden; es steht auch nit in der Schrift, und hiess billiger Eigenwille, der kein nutz ist. Oder, so man es je behalten will, soll man es deuten auf den neu geschaffen Menschen, dass dadurch werd vorstanden der Mensch, der ohn Sunde ist. Derselb ist gewisslich frei, wie Adam im Paradies war, von wilchem auch die Schrift redet, wo sie unser Freiheit ruhret. Die aber in die Sunden liegen, sein unfrei und des Teufels Gefangen. | Derfor kunne jeg ønske mig, at ordet 'fri vilje' aldrig var opfundet. Det står heller ikke i skriften, og skulle snarere hedde egenvilje, og den er ingen nytte til. Eller hvis man vil beholde det, skal man bruge det om det nyskabte menneske, så at der derved forstås det menneske, der er uden synd. Et sådant menneske er helt sikkert fri, som Adam var i Paradis, og det er også et sådant menneske, skriften taler om, når den berører vor frihed. Men de, der ligger i synden, er ufri og er djævelens fanger. |
| 93 Doch weil sie mugen noch frei werden durch die Gnade, magst du sie nennen Freiwillige; wie du ein reichen Mann nennest, der ein Bettler ist, und doch reich werden kann. Aber es ist nit recht noch gut, also wurfeln mit Worten in solchen ernsten, grossen Sachen: denn es ist ein Einfältiger leicht damit betrogen, und solch Lehrer heissen Sophisten. Davon Sir. 34,12. 13: Ich habe mancherlei Ding aus etlicher Wort vornummen, und ist der Worter Brauch seltsam und wild, dadurch ich etwa bin in todtliche Fahr meiner Seelen kummen; aber Gottes Gnade hat mich errett. | Dog fordi de stadig kan blive frie ved nåden, kan du kalde dem skikkede til at blive frie; ligesom du kan kalde en mand rig, der skønt han er tigger, dog kan blive rig. Men det er ikke ret eller godt at spille terninger med ordene på den måde. For en enfoldig bliver let bedraget derved, og den slags lærere kaldes sofister. Derom taler Sir 34,12f: 'Jeg har fornummet mangfoldige ting ud af nogle få ord, og brugen er ordene er sælsom og ustyrlig, derigennem er jeg kommet i dødsfare med min sjæl, men Guds nåde har reddet mig'. |
| 94 Drumb sollt man die Sophisten meiden, und wie die Schrift thut, einfältiglich, klärlich und lauter, sonderlich von den hohen, gottlichen Dingen, reden. Dieser Irrthum vom freien Willen ist ein eigen Artikel des Endchrist; darumb ists nit Wunder, dass er so weit in alle Welt ist getrieben: denn der Endchrist soll die ganz Welt vorfuhren, (E147) wie von ihm geschrieben ist, und gar wenig Christen fur ihm behalten werden. Vae illi! (2 Thess. 2,19. Offenb. 12,9). | Derfor skal man undgå sofisterne, og gøre ligesom skriften: tale enfoldigt, klart og tydeligt, især om de høje guddommelige ting. Denne vildfarelse om den frie vilje er en særlig artikel hos antikrist. Derfor er det intet under, at den er kommet så langt ud i alverden. For antikrist skal forføre hele verden, sådan som der står skrevet om ham, og kun få kristne skal blive bevaret fra ham. Vé dem! |
| 95 Der sieben und dreissigst.
Dass ein Fegfeur sei, kann man nit aus der Schrift beweisen, die do sei bewähret und glaubwürdig. (exurge#53; ) |
Den syv og tredivte artikel.
At der er en skærsild, kan man ikke bevise ud fra den skrift, som er anerkendt og troværdig. |
| 96 Ich hab das Fegfeur noch nie geleuknet, halt es auch noch, wie ich vielmal geschrieben und bekannt; wiewohl ichs in keinem Weg wider aus der Schrift noch Vornunft unwidersprechlich beweisen kann. Ich find wohl in der Schrift, dass Christus, Abraham, Jacob, Moses, Hiob, David, Ezechias, und etlich mehr, im Leben die Hölle vorsuchet haben; und ist nit ungläublich, dass etliche Todten desgleichen leiden. Taulerus sagt auch viel davon. Und kurzlich, mich hab ich beschlossen, es sei ein Fegfeur, kann aber keinen andern also beschliessen. | Jeg har endnu ikke fornægtet skærsilden, holder også stadig fast ved den, sådan som jeg mange gange har skrevet om det og bekendt det, selv om jeg på ingen måde kan bevise det uimodsigeligt ud fra skriften eller ud fra fornuftsgrunde. Jeg kan godt nok se, at Kristus, Abraham, Jakob, Moses, Job, David, Ezekias og nogle flere her i livet har erfaret helvede; og det er ikke utænkeligt, at nogle døde lider på samme måde. Tauler siger også meget derom. Kort sagt: Jeg er nået frem til den anskuelse, at der findes en skærsild, men jeg kan ikke få andre til at nå frem til den anskuelse. |
| 97 Das hab ich nur angefochten, dass sie so uneben Spruch der Schrift drauf fuhren, das gleich schimpflich ist zu horen. Nämlich den Psalm 66,12: Wir sein durch Feur und Wasser gangen; so der ganz Psalm von den Leiden der Heiligen singet, wilche niemand ins Fegfeur ortert. | Hvad jeg har angrebet, er kun, at de fremfører sig uegnede skriftord derfor, så man ligefrem skammer sig ved at høre det, nemlig Sl 66,12: 'Vi er gået gennem ild og vand', skønt hele salmen synger om de helliges lidelser, som ingen tænker sig skal foregå i skærsilden. |
| 98 Item, St. Paulus 1 Cor. 3,13. 14. 15 spricht von dem Feur am jungsten Tag: es werd die guten Werk probirn, und durch dasselb werden etlich selig werden, ob ihr Werk wohl Schaden nehmen, weil sie den Glauben behalten. Von diesem Feur machen sie auch ein Fegfeur; wie sie denn gewohnet sein, die Schrift zu reissen, und draus machen, was sie wollen. | På lignende måde taler Skt. Paulus 1 Kor 3,13ff om ilden på den yderste dag; den vil prøve de gode gerninger, og gennem den vil nogle blive salige, skønt der gerninger tager skade, fordi de bevarer troen. Af denne ild gør de sig også en skærsild, sådan som de plejer at rive skriften i stykker og lave det ud af den, som de vil. |
| 99 Also ist auch der Spruch mit den Haaren herzu zogen, da Christus sagt Matth. 12,32: Wer do redt ein Schmachwort in den heiligen Geist, dem wirds nit vorgeben, wider in dieser noch in jener Welt. Damit Christus will, es soll ihm nimmer vorgeben werden; wie auch Marci 3,29. dieselb Meinung erkläret, und spricht: wer in den heiligen Geist sundigt mit Schmachworten, der hat kein Vergebung ewiglich, sondern ist schuldig an einer ewigen Sund. | Sådan trækker de også de skriftord ved hårene, hvor Kristus siger i Matt. 12,32: 'Den, der taler imod Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet, hverken i denne eller i den kommende verden'. Dermed mener Kristus, at det aldrig skal tilgives ham; sådan som han også i Mark 3,29 forklarer den samme mening og siger: 'Den, der taler et ord imod Helligånden, han har i evighed ingen tilgivelse, men er skyldig i en evig synd'. |
| 100Wiewohl auch St. Gregorius (E148) das Wort Matth. 12. dahin deutet, es werden etlich Sund in jener Welt vorgeben; aber Sanct Marcus lässet solche Auslegung nit bestahn, und gilt mehr denn alle Lehrer. | Det kan godt være, at Skt. Gregor tolker ordet i Matt 12 på den måde, at der er nogle synder, der bliver tilgivet i den kommende verden; men Skt. Markus tillader ikke en sådan udlægning, og han gælder mere end alle lærere. |
| 101 Das allis hab ich darumb gesagt, dass wir wissen, wie niemand schuldig ist mehr zu gläuben, denn in der Schrift gegrundt ist; und die das Fegfeur nit gläuben, drumb nit Ketzer zu schelten sein, so sie sonst die Schrift ganz halten, wie die griechisch Kirch thut. Denn dass ich gläub, Sanct Peter und St. Jacob sein heilig, zwingt mich da Evangeli; dass aber St. Peter zu Rom, und St. Jacob zu Compostel begraben sein, und daselb liegen, ist kein Noth zu gläuben, weil das die Schrift nit meldet. | Alt det har jeg sagt af den grund, at vi skal vide, at ingen er skyldig at tro på mere end hvad der er begrundet i skriften; og de, der ikke tror på skærsilden, skal ikke af den grund udskældes for kættere, hvis de ellers helt holder fast ved skriften, sådan som den græske kirke gør. For skriften tvinger mig til at tro, at Skt. Peter og Skt. Jacob er hellige mænd. Men at Skt. Peter er begravet i Rom, Skt. Jacob i Compostella, og at de stadig ligger der, det er det ikke nødvendigt at tro, fordi skriften ikke fortæller noget om det. |
| 102 Item, dass ich der Heiligen keinen fur heilig hielt, die der Papst erhebt, ist ohn Sund, und die Heiligen zurnen nit drumb; seintemal viel Heiligen im Himmel seind, die wir nit wissen, ob sie etwas sein, schweig denn heilig, und zurnen nichts drumb, halten uns auch drumb nit fur Ketzer. Der Papst mit seiner Secten treibt solch Spiel, dass er nur viel wilder Artikel des Glaubens aufricht, daneben die rechten Artikel der Schrift geschwiegen und vordruckt werden. | Ligeledes: At jeg ikke regner nogen af dem for hellige, som paven ophøjer dertil, er ingen synd, og de hellige bliver ikke vrede af den grund; der er nemlig mange hellige i himlen, om hvem vi ikke véd, om de er noget særligt, endsige da helgener, og de bliver ikke vrede af den grund, regner os heller ikke af den grund for kættere. Paven med hans sekter driver et sådan spil, at han opretter mange vilde trosartikler, og i forhold til dem bliver skriftens rette artikler bragt til tavshed og undertrykt. |
| 103 Dass sie aber aus dem Buch 2 Maccab. 12,43. furwenden, wie Judas Maccabäus Geld zu Jerusalem schickt, zu bitten fur die Erschlagenen im Streit, schleusset nicht. Denn dasselb Buch ist nit unter den Bucher der heiligen Schrift; und wie Sanct Hieronymus sagt, findt man es in der ebräischen Zungen nit, in wilcher doch alle Bucher des alten Testaments funden werden. Auch hat sunst dasselb Buch wenig Glauben. Denn es wider das erst Buch Maccabäorum stimmet, in des Kuniges Antiochus Beschreiben (1 Macc. 6, 4-16. 2 Macc. 1,2ff, c. 9). und hat viel Fabeln mehr, die ihm den Glauben nehmen. | Men når de fra bogen 2 Makk 12,43 fremfører, at Judas Makkabæer sender penge til Jerusalem for at der kan bedes for dem, der var faldet i kampen, så beviser det ikke noget. For denne bog findes ikke blandt den hellige skrifts bøger, og som Sankt Hieronymus siger, har man den ikke på hebraisk, som dog ellers er det sprog, alle det gamle testamentes bøger forefindes på. Også ellers er denne bog kun lidt troværdig. For den stemmer ikke overens med 1. Makkabæerbog i beskrivelsen af Kon Antiokus, og den har mange flere fabler, hvilket berøver den troværdigheden. |
| 104 Und obs schon gulte, wäre dennoch noth in solchem grossen artikel, dass auch zum wenigsten noch ein Spruch aus einem der Häuptbucher ihm zu Hülf käme, auf dass alle Rede bestund in zweer oder dreier Zeugen Mund, (2 Cor. 13,1. Matt. 18,16). Es ist vordächtig, dass auf diesen (E149) Artikel allein in der ganzen Biblien nit sollt mehr, denn ein Spruch erfunden werden, dazu in dem geringsten vorachtisten Buch, so er so gross und so viel an ihm gelegen ist; dass das Papstthum und ganz Priesterschaft hierauf fast gebauen, und alle ihr Gut und Ehr davon haben, und ohn Zweifel das Mehrtheil Hungers sterben wurden, wo das Fegfeur nit wäre. Ei, man sollt unserm Glauben nit so los und schwach Grund geben. | Og selv om dette sted så havde gyldighed, ville det alligevel være nødvendigt i en så stor trosartikel, at i det mindste også en sætning fra én af hovedbøgerne kom dette sted til hjælp, så at enhver tale kunne stå fast på to eller tre vidners udsagn. Det er betænkeligt, at der i hele bibelen ikke kan findes mere end et udsagn, og så er det oven i købet i den ringeste og mindst agtede bog, når det er så betydningsfuldt, og der lægges så megen vægt på det, så at pavedømmet og hele præsteskabet næsten bygger på det og har al deres gods og ære fra det, og at uden tvivl den største del af dem ville dø af sult, hvis der ikke var nogen skærsild. Man skulle virkelig ikke give vor tro en så løs og svag grundvold. |
| 105 Der acht und dreissigst.
Die Seelen im Fegfeur sein nit sicher ihrer Selickeit, von alle zu reden. Es ist auch nit erwunden mit Schrift oder Vornunft, dass sie nit mehr vordienen, noch die Liebe Gottes mehren. (exurge#54; ) |
Den otte og tredivte artikel.
Sjælene i skærsilden er ikke sikre på deres salighed, i hvert fald ikke dem alle. Det er heller ikke påvist med skrift- eller fornuftbeviser, at de ikke kan fortjene sig mere eller øge Guds kærlighed. |
| 106 Der neunt und dreissigst.
Die Seelen im Fegfeur sundigen ohn Unterlass, dieweil sie Ruge suchen und Pein fliehen. (exurge#55; ) |
Den ni og tredivte artikel.
Sjælene i skærsilden synder uafladeligt, fordi de søger ro og flygter fra pinen. |
| 107Der vierzigst.
Die Seelen aus dem Fegfeur erledigt, durch Furbitt der Lebendigen, haben weniger Lohn, denn so sie selb gnug than hätten. (exurge#56; ) |
Den fyrretyvende artikel.
Dette at søge at få sjælene ud af skærsilden gennem forbøn fra de levendes side, har mindre fortjeneste end hvis de selv havde gjort fyldest. |
| 108 Diese drei Artikel hab ich auf Schulrecht nur dispiturt, oft bekennet, es sein mein Gutdunken, ich wisse aber nichts Grunds, noch Gewisses davon anzuzeigen. Und was ich davon halte, mag man lesen in meinen Resolutionibus. | Disse tre artikler har jeg kun diskuteret på skolemæssig manér, og ofte har jeg indrømmet, at det er min private mening, og at jeg ikke véd anvise noget afgørende eller nogen grund derfor. Og hvad jeg mener derom, kan man læse i mine resolutioner. |
| 109Dass aber die Papisten und Bullisten mich darinn vordammen, und kein ander Ursach setzen, denn ihren eigen muthwilligen Dunkel, ohn Schrift und Vornunft aufgeblasen, dazu auf meine Schrift und Vornunft nit antworten, lass ich mich nit anfechten; voracht ihre blosses Vordammen so hoch, als sie mein Grund und Ursach vorachten. Der Papst mit seinen Bullisten wissen weiniger von diesen Dingen, denn der grob Bloch, der do liegt. | Men at papisterne og bullisterne fordømmer mig i disse stykker og ikke giver nogen anden grund dertil, end deres egne tilfældige anskuelse, og dertil ikke svarer på mit skrift og mine begrundelser, det lader jeg ikke anfægte mig; jeg foragter deres nøgne fordømmelse lige så højt, som de foragter mine begrundelse og hjemmel. Paven og hans bullister kender mindre til disse ting, end den rå træklods, som ligger dèr. |
| 110 So ist mein Rat, dass niemand ihm lass den Papst, (E150) neu Artikel setzen; sondern bleibe gern mit St. Augustino unwissend, was die Seelen im Fegfeur machen, und wie es umb sie gethan ist. Ist gnug, dass du wissest, wie sie in grosser, unträglicher Pein sein, und deiner Hülf begehren. | Derfor er det mit råd, at ingen skal lade paven foreskrive sig nye trosartikler; men jeg forbliver gerne sammen med Skt. Augustin uvidende om, hvad sjælene foretager sig i skærsilden, og hvordan det har sig med dem. Det er nok, at du véd, hvordan de er i stor, utålelig pine og begærer din hjælp. |
| 111 Willt du aber je davon disputirn, so lass doch ein Wahn bleiben und gute Meinung, wie ich thue. Mach nit Artikel des Glaubens aus deinen Gedanken, wie der Greuel zu Rom thut, dass nit vielleicht aus deinem Glauben ein Traum werde. Halt dich an die Schrift und Gottis Wort; da ist die Wahrheit, da wirst du sicher sein; da ist Treu und Glaub, ganz, lauter, gnugsam und beständig. | Men vil du endelig disputere derom, så lad det dog aldrig gælde for mere end gætværk og en antagelig mening, sådan som jeg gør. Lav ikke nogen trosartikel ud af dine tanker, sådan som uhyret i Rom gør, for at ikke din tro skal blive forvandlet til indbildning. Hold dig til skriften og Guds ord; dèr ligger sandheden, dèr kan du være sikker; dèr er pålidelighed og troværdighed, helt, fuldstændigt, tilstrækkeligt og varigt. |
| 112Der letzte.
Die geistlichen Prälaten und weltlich Fursten thäten nit ubel, dass sie alle Bettelsäcke auslöscheten. |
Den sidste artikel.
De gejstlige prælater og verdslige fyrster ville ikke gøre noget dårligt, hvis de afskaffede alle tiggerposer. |
| 113 In diesem Artikel ist Johann Eck des Papsts heiliger Geist gewesen, ja in der ganzen Bullen, wilcher wohl so ungern leugt, als selten er schwätzt, auf dass dieser heilig Geist sei gleich wie der Lehrer, und ein Bube wie der ander. Ich hab nit von Prälaten und Fursten gesagt, sondern als ich wollt, es wäre kein Bettelorden. Das sag ich auch noch, und mit mir viel frumm Leut, Amen. | I denne artikel har Johann Eck været pavens hellige ånd, ja, i hele bullen har han været det, og han lyver kun ugerne, ligesom han sjældent vrøvler, for at den hellige ånd kan være ligesom læreren, og den ene skælm som den anden. Jeg har ikke sagt noget om prælater og fyrster, men blot, at jeg kunne ønske mig, at der ikke var nogen tiggermunkeorden. Det siger jeg også stadigvæk, og sammen med mig mange fromme mennesker. Amen. |
Noter:
n3: I september 1519 havde Luther efter disputationen i Leipzig, som bøhmerne fulgte med overmåde stor interesse, modtaget et eksemplar af Huss' De ecclesia. Hvornår han fik den læst, vides ikke, men han har i hvert fald læst den den 14-2 1520, hvor han skriver til Spalatin: "Vi er alle hussitter"; (br140220#9) i en engelsk udgave af Huss' skrift, oversat af David S. Schaff, findes det omtalte angreb på paven på side 121.
n39: Luther brændte kirkeretten sammen med bandbullen imod ham på bålet i Wittenberg foran Elsterporten den 10. december 1520.
n84: Stedet findes i Migne bind VI (??), side 689, contra Julianum, lib. II, cap VIII/23. Dèr står der: 'Sed vos festinatis, et praesumptionem vestram festinando praecipitatis. Hic enim vultis hominem perfici, atque utinam Dei dono, et non libero, vel potius servo propriae voluntatis arbitrio'. 'Men I skal skynde jer, og I kommer i jeres hastværk jeres antagelse i forkøbet. Her vil I nemlig, at mennesket skal blive fuldkomment, og gid I dog havde villet, at det skulle ske ved Guds gave, og ikke ved egenviljens frie eller snarere trælbundne afgørelse'.