Erlangerudgaven bind 24, side 106 til 126.
Tilbage til index! Tilbage til assty03!
For hver af de af paven fordømte sætninger findes en henvisning til pavens bulle: Exurge, domine. I denne fil kan man finde links til de steder i Luthers skrifter, hvor de pågældende sætninger forekommer.
Artikel 17: #33; artikel 18: #41; artikel 19: #46; artikel 20: #47; artikel 21: #48; artikel 22: #49; artikel 23: #52; artikel 24: #56; artikel 25: #59.
1 Der sechzehende.
Es wäre gut, dass die Kirch in einem gemeinen Concilio ordnete, den Laien beider Gestalt des Sacraments zu geben; und die Böhemen, beider Gestalt niessend, sein nit Ketzer noch zwiespaltig. (exurge#32; ass03#4) |
Den sekstende artikel.
Det ville være godt, at kirken på et almindeligt koncil forordnede, at man måtte give lægfolk begge sakramentets skikkelser; og at bøhmerne ikke er kættere eller skismatikere, fordi de nyder begge skikkelser. |
2 Den Artikel gewinnet St. Paulus dem Papst (E107) leichtlich abe, und will dennoch von seiner Heilickeit unvorbannet sein, und gibt nichts auf die Bulla; ja, er vorbannet Papst, Bullen und alle seine Folger auf einen Haufen, da er spricht Gal. 1,8: Wer euch anders prediget, denn ihr gelehret seid im Evangelio, wenn es gleich ein Engel wäre vom Himmel, der sei vorbannet und maledeiet. Hor, Papst, das gilt dir. Christus im Evangelio Matthäi, Marci, Lucä, im letzten Abendessen, hat beide Gestalt eingesetzt und alle geben, und zu allen gesagt: Das sollt ihr thun, so oft ihrs thut, mein darbei zu gedenken. | Den artikel får Skt. Paulus let paven til at give efter overfor, og det uden at sættes i band af hans hellighed; han giver slet ikke noget for bullen, ja han sætter paven, bullen og hele pavens slæng i band, når han i Gal 1,8 siger: 'Den, der prædiker anderledes for jer, end I har hørt i evangeliet, om det så var en engel fra himlen, han være forbandet og fordømt'. Hør, pave, det gælder dig. Kristus har ifølge Matthæus-, Markus og Lukasevangelierne ved den sidste nadver indstiftet begge skikkelser og givet dem til alle og har sagt til alle: 'Det skal I gøre, så ofte I gør det, til min ihukommelse'. |
3 Nu lehret der Papst uns anders, und gibt nur ein Gestalt und das halb Sacrament; drumb ist er gewisslich vormaledeiet und vorbannet von Sanct Paulus. Wenn du Papst, mit allen den Deinen, diess Nusslin aufbeissest, und dich nit vorbannet noch vormaledeiet fur Gott beweisen kannst, will ich alles widerrufen, was ich mein Lebenlang geschrieben hab, und sagen, dass du ein Papst seiest. | Nu lærer paven os noget andet og giver os kun den ene skikkelse og det halve sakramente; derfor er han med sikkerhed fordømt og forbandet af Skt. Paulus. Hvis du, kære pave, med alle dine tilhængere, kan knække denne nød, og kan bevise, at du ikke er forbandet eller fordømt overfor Gud, så vil jeg tilbagekalde alt, hvad jeg har skrevet i hele mit liv, og sige, at du er en ret pave. |
4 Thuest du das nit, so halt mirs nit fur ubel, dass ich dich den Endchrist schelte, den Paulus vorbannet und vormaledeiet, als den, der seines Herrn Ordnung ändert, seinem Evangelio widerstrebt, und dasselb umkehret. Du vormagst je dawider nichts reden, noch aufbringen, das weisst du; warumb treibest du denn deinen Muthwillen wider so offnen klaren Text des Evangelii? Lieber, heiss und auch das Vater Unser leugnen. | Gør du det ikke, så tag mig det ikke ilde op, at jeg skælder dig ud for at være den antikrist, som Paulus forbander og fordømmer som den, der ændrer sin Herres ordning, bekæmper hans evangelium og forvender det. Du formår jo ikke at sige noget derimod eller bringe noget frem imod det, det véd du, hvorfor handler du så efter forgodtbefindende imod en så åben og klar tekst i evangeliet? Kære, du befaler os vel også snart at fornægte fadervor! |
5 Sie sagen, Christus hab nur den Aposteln und Priestern beide Gestalt geben, und ihn befohlen die Ordnung, eine ader beide Gestalt den Laien zu geben. So frag ich, wo steht der Befehlch beschriben? Ich halt, im finster Rauchloch; es ist ein muthwillig Lugen und erdichte Glossen. Denn Christus, da er den Kilch gab, thät er das Wortlin, alle, darzu, und sprach: Trinkt alle daraus. Wilch er nit thät, da er da Brod gab: ohn Zweifel, dass er dem romischen Frevel und Ketzerei hat wollen zuvor kummen, gesehen, dass sie wurden dermaleins den Kilch berauben seinen Christen, und das Evangelium bass leiden mocht, dass sie (E108) das Brod vorsagten, dieweil er nit sagt: esset das alle; sondern: trinkt daraus alle. O wie sollten sie schreien und toben, wo das Wortlin, alle bei dem Brod und nit bei dem Kilch gesagt wäre, es wurd sie niemand halten kunnten. Noch wollen sie mit klarem Text, so offentlich beschlossen, ungefangen und ungehalten sein. | De påstår, at Kristus kun gav apostlene og præsterne begge skikkelser, og gav befaling til den ordning, at lægfolket kan man give enten den ene eller begge skikkelser. Så spørger jeg: Hvor står denb befaling nedskrivet? Jeg gætter på, den står i det blå; det er en bevidst løgn og en opdigtet fortolkning. For da Kristus gav dem kalken, tilføjede han det lille ord 'alle' dertil og sagt: Drik alle heraf. Det gjorde han ikke, da han gav dem brødet: Uden tvivl, fordi han ville komme den romerske frækhed og det romerske kætteri i forkøbet, idet han forudså, at de engang ville berøve hans kristne kalken, og evangeliet bedre kunne tåle, at de gav afkald på brødet, eftersom han ikke siger: det skal I alle spise, men: drik alle heraf. O hvor de ville larme og råbe op, dersom det lille ord 'alle' stod ved brødet og ikke ved kalken, ingen ville kunne standse dem. De vil jo på ingen måde indrømme, at de er fanget og bragt til standsning med denne klare tekst, der er almen forståelig. |
6 Die Kirch sing auch in dem Hymno: Verbum supernum; Er hat seinen Jungern geben unter zweien Gestalt sein Fleisch und Blut, auf dass er den ganzen Menschen speiset, wilcher von zweien Naturn gemacht ist. Ist die Kirch in diesen Gesang recht, so sollen je beide Gestalt geben werden allen Christen; seintemal nit allein die Priester, sondern auch die Laien Menschen sein von zweien Naturen, wilchen diese Speis ganz, und ganzen Menschen zugesungen wird. | Kirken synger også i salmen 'Verbum supernum': Han gav sine disciple under to skikkelser sit legeme og blod, for at det hele menneske skulle bespises, det menneske, der er skabt af to naturer'. Hvis kirken har ret i denne salme, så skal da begge skikkelser gives til alle kristne, eftersom ikke alene præsterne, men også lægfolket er mennesker af to naturer, og om dem bliver der sunget, at denne spise tilhører dem helt, og gør det som hele mennesker. |
7 Doch wollen stärker Grund setzen. St. Paulus 1 Cor. 10,17: Wir sein ein Brod und ein Leib, alle, die wir von einem Brod und von einem Kelch Theil haben. Hie frag ich: ob die Laien auch Christen sein und Glied des christlichen Korpers, davon hie St. Paulus sagt: Wir sein alle ein Leib? Ich hoff, man musse Ja sagen. Worumb will sie denn der Papst absondern, und allein die Priester lassen Christen sein, so er nit will alle von einem Brod und von einem Kilch lassen Theil haben? wie Sanct Paulus hie sagt, dass sie alle, die zu dem Leibe gehoren, von einem Brod und von einem Kelch sollen Theil haben, wie sie es vormugen, und nit vorhindert werden, davon hernach mehr. | Men vi fremfører en stærke begrundelse. Skt. Paulus siger 1 Kor 10,17: 'Vi er ét brød og ét legeme, alle vi, der har del i det ene brød og den ene kalk'. Her spørger jeg, om lægfolk også er kristne og er en del af det kristne legeme, som Paulus her taler om: Vi er alle ét legeme? Jeg håber, man ser sig nødsaget til at sige ja. Hvorfor vil da paven udskille dem og alene lade præsterne være kristne, eftersom han ikke vil lade alle have del i det ene brød og den ene kalk? Svarende til, hvad Sankt Paulus her siger, at alle de, der hører til legemet, skal have del i det ene brød og den ene kalk, såvidt de formår det og ikke er forhindret, hvorom mere senere. |
8 Darnach 1 Cor. 11,23-25 sagt er nit zu den Priestern, sondern zu allen Christen derselben Stadt: Ich hab von dem Herrn empfangen, das ich auch euch gelehret habe (spricht nit, das ich auch eur Priester allein gelehret habe): Der Herr Jesus, in der Nacht, da er vorrathen ward, nahm er das Brod und dankt Gott, brachs und sprach: Nehmet hin und esset, das ist mein Leib, der fur euch geben wird; das thut, mein dabei zu gedenken. Desselben gleichen den Kilch, da er gessen hatte, und sprach: Das ist der Kilch, ein neu (E109) Testament in meinem Blut; das thut, so oft ihr trinkt, zu mein Gedächtnis etc'. | Videre siger han i 1 Kor 11,23-25, ikke kun til præsterne, men til alle Kristne i denne by: 'Jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg også her lært jer (han siger ikke, hvad jeg også har lært jer præster alene): Herren Jesus, i den nat, da han blev forrådt, tog han brødet og takkede Gud, brød det og sagde: Tag det og spis det, det er mit legeme, som gives for jer; gør dette til min ihukommelse. Ligeledes tog han også kalken, da han havde spist, og sagde: Dette er kalken, en ny pagt i mit blod; gør dette, så ofte I drikker den, til min ihukommelse osv'. |
9 Hie siehest du, was der Apostel von dem Herren empfangen, und den Corinthern geben hat, wie er sagt: Nämlich, beide Gestalt, mit so klaren ausgedruckten Worten, dass mich wundert, wie die Schismatici, Partheischen, romischen Christen und halb Sacramenter nit roth ader bleich dafur werden. | Her ser du, hvad apostelen har modtaget fra Herren og overleveret korintherne, nemlig begge skikkelser, som han siger det med så klare, udtrykkelige ord, at det undrer mig, hvordan de skismatiske, partiske, romerske kristne, disse halvsakramenterer, ikke rødmer eller blegner derover. |
10 Er sagt weiter: So oft ihr esset diess Brod, und trinkt diesen Kilch, sollt ihr vorkundigen den Tod des Herrn, so lange bis er kommet, spricht nit: So oft ihr Priester allein esset und trinkt; sondern redt zu ihn allen. Spricht auch nit, dass sie das alles thun sollen, bis der Papst kumme und ordinir es anders; sondern, so lange bis der Herr selbs kumme am jungsten Tag. | Han siger videre: 'Så ofte I spiser dette brød og drikker denne kalk, skal I forkynde Herrens død, indtil han kommer'. Han siger ikke: Så ofte I præster alene spiser og drikker, nej, han taler til dem alle. Han siger heller ikke, at de skal gøre alt dette, indtil paven kommer og ordinerer noget andet, men: indtil Herren selv kommer på den yderste dag. |
11 Mehr v. 27: Wilcher diess Brod isset, und diesen Kilch trinkt unwürdig, der ist schuldig an dem Leib und Blut des Herrn. Spricht nit: Welche Priester; sondern ingemein: welcher unter euch allen; spricht auch nit: er ist schuldig allein des Leibs; sondern auch, des Bluts Christi; setzt immer beide zusammen, Essen und Trinken, Brod und Kilch. | Senere i vers 27 hedder det: 'Den, der spiser af dette brød og drikker denne kalk på uværdig måde, han er skyldig overfor Herrens legeme og blod'. Han siger ikke: 'den præst', men i almindelighed: 'den iblandt jer alle'; han siger heller ikke: 'han er kun skyldig overfor legemet'; men også 'overfor Kristi blod'; han sætter hele tiden de to sammen, at spise og drikke, brødet og kalken. |
12 Item v. 28: Der Mensch prufe sich selb, und also esse er von diesem Brod, und trinke von diesem Kilch. Er spricht nit: Allein der Priester prufe sich selb; sondern, ein iglicher Mensch, der do Christen zu Corinthen ist. Denn er schreibt je diess Epistel nit den Heiden; spricht auch nit: Der Mensch esse allein von Brod, und trink nit den Kilch; wie der Papst uns lehret und ledigt von unserm eigen Sacrament. | Ligeledes vers 27: 'Enhver prøve sig selv, og så skal han spise af dette brød og drikke af denne kalk'. Han siger ikke: 'Kun præsten skal prøve sig selv', men: 'ethvert menneske, der er kristen i Korinth'. For han skriver jo ikke dette brev til hedningerne; siger heller ikke: 'Enhver skal alene spise af brødet, og ikke drikke kalken'; sådan som paven lærer os, hvorved han tager vort eget sakramente fra os. |
13 Item v. 29: Wer do isset und trinkt unwürdig, der isset und trinkt ihm das Gericht, als der des Herrn Leib nit achtet. Abermal ist das zu allen gesagt, und Trinken an das Essen gebunden; wilche der Papst sondert und nit gross achtet. | Ligeledes vers 29: 'Den, som spiser og drikker uværdigt, han spiser og drikker sig en dom til, fordi han ikke agter på Herrens legeme'. Igen siges det til alle, og det at spise og det at drikke er sat sammen; men der adskiller paven uden videre. |
14 Am letzten spricht er v. 30: Darumb seind ihr viel unter euch krank und schwach und gestorben, dass ihr unwürdig esset und trinkt. Ich mein solch Straf und (E110) Plage sei nit uber die Priester allein gangen, dieweil er sagt: Viel unter euch sein krank; hätt sonst gesagt: viel euer Priester sein krank etc. | Til sidst siger han vers 30: 'Derfor er der mange iblandt jer, der er syge og svage og døde, for I spiser og drikker uværdigt'. Jeg skulle mene, at en sådan straf og plage ikke kun er overgået præsterne, når han siger: 'Mange iblandt jer er syge'. Ellers ville han have sagt: 'Mange iblandt jer præster er syge osv'. |
15 Was mag nu der romisch Vorkehrer wider diese gewaltige Spruch St. Pauli aufbringen? Dazu steht ihm wider der langwährende Brauch der ganz Christenheit in aller Welt, der auch noch bei den Griechen währet, wilche auch Rom selbs nit hat darumb durfen Ketzer oder Abtrünniger schelten. | Hvad kan nu den romerske omtolker fremføre imod disse stærke udtalelser fra Skt. Paulus? Desuden har han hele kristenhedens langvarige brug imod sig. Den brug er endnu bevaret hos grækerne, og Rom selv har ikke vovet af den grund at stemple dem som kættere eller skismatikere. |
16 Warumb sollt ich denn leiden, dass die Böhemen oder jemand anders drob Ketzer gescholten wurden, ob sie beider Gestalt niessen? wie Christus und St. Paulus lehret, und alle Welt, ohn der Papst, im Brauch hat. Dazu ists zu Basel im Concili beschlossen, dass sie recht thun. (n16) Was dampt denn diese Bulle auch ihr eigen Concili? | Hvorfor skulle jeg så finde mig i, at bøhmerne eller nogen anden bliver stemplet som kættere af den grund, at de nyder begge skikkelser, sådan som Kristus og Skt. Paulus lærer, og hele verden, bortset fra paven, bruger. Desuden er det i Basel på koncilet besluttet, at de handler ret. Hvordan kan så denne bulle fordømme deres eget koncil? |
17 Drumb hab ich diesen Artikel widerrufen und noch itzt widerruf, als den ich viel zu mild und sanft gesetzt habe, und sage nu also: Die Griechen und Böhemen sein in diesem Stuck nit Ketzer noch Parteische, sondern die allerchristlichsten und besten Folger des Evangelii auf Erden. | Derfor har jeg tilbagekaldt denne artikel og gør det også her, fordi jeg har givet den en altfor mild og blid form. Nu siger jeg som følger: Grækerne og bøhmerne er i dette stykke ikke kættere eller skismatiske, men er de allerkristeligste og allerbedste efterfølgere af evangeliet på jorden. |
18 Und bitte sie durch Christum, unsern Herrn, mit diesen Schriften, dass sie ja bleiben beständig in ihrer Meinung, und lassen sich nicht irren des romischen Tyrannen und Endchrists vorkehrete, frevele Gesetzte, welcher aus lauter Muthwillen eine Gestalt und das halbe Sacrament nimpt von den Christen, wilchen es Christus selbs und alle Apostel geben, und die Kirch lange Zeit gebraucht hat in aller Welt. | Og jeg beder dem med dette skrift ved Kristus, vor Herre, at de forbliver bestandig i deres mening og ikke lader sig vildføre af den romerske tyrans og antikrists forkerte, gudsbespottelige love, som af ren og skær vilkårlighed fratager de kristne den ene skikkelse og det halve sakramente, skønt Kristus selv og alle apostlene har givet det, og kirken igennem lang tid har brugt det i hele verden. |
19 Er gebeut den Priestern, beide Gestalt zu nehmen, und gibt die Ursach: Es leide sich nit, eine zu nehmen; seintemal beide Gestalt, ein ganz voll Sacrament sind, das nit zu theilen ist. Wiederumb, da er den Laien vorbeut eine Gestalt, gibt aber Ursach, eine Gestalt sei ein ganz voll Sacrament; und wurfelt also mit Gottes Worten und Sacramenten, wie ein Gaukeler. | Han påbyder præsterne at nyde begge skikkelser og giver som begrundelse, at de ikke sømmer sig, kun at nyde den ene skikkelse, eftersom begge skikkelser udgør et fuldt sakramente, som ikke må deles. Omvendt, når han forbyder lægfolk den ene skikkelse, giver han som begrundelse, at én skikkelse er et helt sakramente, og sådan kaster han terninger med Guds ord og sakramenter som en gøgler. |
20 Es ist ihm ganz und nit ganz, wenn und wo er will, darf ihm selbs frei widersprechen, und auf beide Seiten lügen und trügen. Also haben die Priester nu ein ander Sacrament, denn die Laien, gleichwie er droben auch andere Schlussel und Sacrament der Buss ihm zueigent, denn alle Christenheit hat. (E111) | For ham er det helt og ikke helt, hvornår og hvor han vil; han kan frit modsige sig selv og lyve og bedrage til begge sider. Sådan har præsterne nu et andet sakramente end lægfolket, ganske som han ovenfor også tilegner sig en anden nøglemagt og et andet bodssakramente, end hele kristenheden har. |
21 Zum andern, sag ich: Dass der Papst und alle sein wissentliche Vorwandten in diesem Stuck Ketzer, Abtrünnige, vorbannet und vormaledeiet sein, darumb, dass sie anders lehren, denn das Evangelium innen hat, und folgen ihrem eigen Kopf, wider den gemeinen Brauch der ganzen Christenheit. Denn das heissen Ketzer und Abtrünniger, wilch ubertreten die Lehre ihrer Väter, und sondern sich selb von gemeiner Weise und Brauch der ganzen Christenheit, und erdichten neu Weis und Maasse, aus lauter Muthwillen, ohn Ursach, wider das heilig Evangelium. | For det andet siger jeg, at paven og alle de, der med vidende og vilje gør fælles sag med ham i dette stykke, er kættere, skismatikere, forbandede og fordømte, af den grund, at de lærer anderledes, end hvad der står i evangeliet, og følger deres eget hovede, om hele kristenhedens almindelige brug. For de mennesker kalder man kættere og skismatikere, som overtræder deres fædres lære og afsondrer sig fra den almindelige måde og brug i hele kristenheden og opdigter nye former og måder af lutter vilkårlighed, uden begrundelse, imod det hellige evangelium. |
22 Das thut der Endchrist zu Rom in diesem und viel mehr Stucken; noch erhebt er sein unvorschampts Lastermaul in den Himmel, und lastert die griechschen Kirchen, dass sie zwiespaltig und abtrünnig sei, so er der erst und allein ist aller Abtrinnung und Parteien Häupt, Ursach und Anheber; wie das am Tag ist und alle Historien beweisen. | Dette gør antikrist i Rom i dette stykke og i mange andre stykker; alligevel opløfter han sin uforskammede og gudsbespottende mund imod himlen og beskylder den græske kirke for at have skabt kirkespaltning og splittelse, selv om han er den første og eneste hovedårsag og ophavsmand til al splittelse og partivæsen, som det ligger klart for dagen og hele historien viser. |
23 Doch will ich hie den armen Haufen ausgenummen und entschuldigt haben, wilcher kein Schuld dran hat, dass er nur ein Gestalt empfahet. Der Papst und sein Anhänger sein allein schuldig; die mein ich auch allein. Denn zugleich, ob jemand der Tauf begehret, und der Papst sie ihm vorbote und frevelich nähme, wurd sein Glaub und Begierd fur Gott angenommen, als wäre er getauft; seintemal an ihm nit gelegen ist die Hinderniss. | Dog vil jeg godt her holde den brede masse udenfor og undskylde dem. De har ingen skyld i, at de kun får den ene skikkelse. Paven og hans tilhængere er alene skyldige, og det er også alene dem, jeg sigter til. For på samme måde, hvis nogen begærede dåben, og paven forbød ham den og gudsbespotteligt tog den fra ham, så ville hans tro og begæring blive antaget hos Gud, som om han var døbt, eftersom hindringen ikke skyldtes ham, |
24 Doch wäre der Papst ein Ketzer und Unchristen, der die Tauf ihm vorhielte. Mussen wir doch auch leiden, dass der Papst und die Seinen nit predigen, das sie doch mit viel hoher Pflicht uns schuldig sein, und wir drumb nit mit ihnen Unrecht thun, sondern nur Unrecht leiden. | Men paven ville være en kætter og en ukristen, som forholdt ham dåben. Sådan må vi også finde os i, at paven og hans tilhængere ikke prædiker, hvilket de dog efter en langt højere pligt var skyldig at gøre imod os, så vi ikke af den grund begår uret imod dem, men kun lider uret. |
25 Also, wiewohl der Papst uns schuldig ist, beide Gestalt zu geben, so ers doch nit thut, und uns beraubt, leiden wir solch seine Gewalt und Unrecht; bleiben dennoch fur Gott frumm Christen, und uberkummen doch des ganzen Sacraments Frucht durch unsern Glauben und Andacht. Wie mussten wir thun, wenn er oder der Turk uns alle beid Gestalt nähme? Wie thun itzt, die gefangen liegen, Kranken und junge Kindle? (E112) die allesampt keine Gestalt empfahen kunnten, und dennoch alle die Frucht des Sacraments behalten? Also haben vorzeiten etlich heilig Väter, viel Jahr lang in der Wustenei, nit zum Sacrament gangen. | På samme måde, skønt paven skylder os at give os begge skikkelse, når han dog ikke gør det og berøver os den, finder vi os i hans magt og uret; men vi forbliver dog overfor Gud fromme kristne og får dog hele sakramentets frugt gennem vor tro og andagt. Hvad skulle vi gøre, hvis han eller tyrken tog begge skikkelser fra os? Ja, hvad gør de, der er i fangenskab, de syge og de små børn? Ingen af dem kan få sakramentet i nogen skikkelse, og alligevel beholder de sakramentets frugt. Sådan har også tidligere nogle hellige fædre levet mange år i ørkenen og ikke gået til alters. |
26 Ich rede aber nur von denen, die beide Gestalt begehren; den sollt man sie geben, und nit wehren; denn der Papst ist nit ein Herr, sondern ein Knecht des Sacraments, schuldig zu reichen, wenn und wer es haben will, gleichwie die Tauf und Buss etc. Christus hat auch niemand dazu drungen. | Men jeg taler kun om dem, der begærer begge skikkelser, dem skal man give dem til og ikke undslå sig; for paven er ikke herre over sakramentet, men sakramentets tjener, han er skyldig at række det nårsomhelst og til hvemsomhelst der vil have det, ligesom dåben og boden, osv. Kristus har heller ikke tvunget nogen dertil. |
27 Denn er spricht nit: das sollt ihr thun; sondern also: Wenn ihr das thut, so gedenkt mein, hat nit geboten, dass wirs thun. Er hats aber frei gelassen, wenn wirs thun wollen. Diese Freiheit fäht und hält der Papst innen; wiederumb, dringt er dazu im Jahr einmal, das doch Christus nit thut: dass je sein Wesen mit Gebot und Vorbot wider Christum gahe; wie es gebuhrt einem rechten Widerchrist zu thun. | For han siger ikke: 'det skal I gøre', men: 'når I gør det, så gør det til min ihukommelse', han har ikke påbudt, at vi skal gøre det. Men han har ladet det være frit, hvornår vi vil gøre det. Denne frihed tager paven til fange, den holder han tilbage; til gengæld tvinger han dertil én gang om året, hvilket Kristus dog ikke gør. I det hele taget er hans væsen med påbud og forbud imod Kristus, sådan som det sømmer sig for den sande antikrist. |
28 Das sag ich darumb, nit dass ich wolle jemand mit Frevel hie handeln wider des Papst Tyrannei: denn Tyrannei und Unrecht sollen wir leiden, thut uns auch nit Schaden; sondern dass ein jedermann der Sachen ein Vorstand und Unterricht habe, und sehe, wie Christus und Papst sich gleichen, und wie es gehen oder nit gehen sollt in der Christenheit, dass nit jemand sich in des Papsts Sund, Irrthum und Vorderben menge, ihn rechtfertige, und wie seine Buben thun, sein Unrecht fur Recht halte oder preise; sondern gleich als wenn uns imand nähm Leib und Leben, sollen wirs leiden geduldiglich, und Gott unser Schuld bekennen; doch dem nit recht geben, noch loben dazu, als hätt er wohl than. | Dette siger jeg ikke af den grund, at jeg vil, at enhver skal formaste sig til at handle imod pavens tyranni. For tyranni og uret skal vi finde os i, det gør os heller ikke skade. Men jeg siger det, for at enhver skal få forståelse og oplysning i sagen, så han kan se, hvordan en sammenligning mellem Kristus og paven falder ud, og hvordan det skal gå til og ikke gå til i kristenheden, så at ingen gør fælles sag med pavens synd, vildfarelse og fordærv, så man ikke retfærdiggør det og som hans håndlangere regner uret for ret og priser det. Nej, ligesom hvis én berøver os liv og lemmer, skal vi tålmodigt finde os i det og bekende Gud vor skyld. Dog uden at give dem ret i det, uden at rose ham, som havde han handlet ret. |
29 Also, ob uns wohl der Papst das Evangelium und Sacrament entzeuchet und nimpt, sollen wir leiden, und Gott unser Sund bekennen, der den Papst also ein Plage lässet sein uber uns. Wir habens wohl vordienet, dass der Endchrist uber uns regiere. Doch sollten wir ihn nit dazu loben und rechtfertigen, als thu er wohl dran, und Sanctissimum dazu heissen: sondern (E113) gegen ihn offentlich sein teuflich, ketzrische Tyrannei bekennen und strafen; wie Christus die Juden unrecht strafet, und doch dasselb Unrecht von ihn litt. | Selv om altså paven unddrager og fratager os evangeliet og sakramentet, skal vi finde os i det og bekender Gud vor synd, han, som lader paven være en sådan plage over os. Vi har nok fortjent, at antikrist regerer over os. Blot skal vi ikke ikke rose og retfærdiggøre ham for det, som var det noget, han gjorde vel med og kalde ham den allerhelligste. Derimod skal vi offentligt træde op imod ham og kundgøre og revse hans djævelske, kætterske tyranni; sådan som Kristus revsede uretten fra jødernes side, men alligevel tålte denne uret af dem. |
30 Zu beschliessen, ändere ich diesen Artikel, und sag: Es wäre gut, dass nit allein in einem gemeinen Concilio, sondern ein iglich Bischof in seinem Bisthum wiederumb ordenete, beide Gestalt und das ganz Sacrament den Laien zu geben, und folget also dem Evangelio, ohn des Papsts Dank. Denn ein Bischof ist schuldig, sich gegen den Wolf zu setzen fur die Schäfe Christi, die ihm Christus befohlen hat, und soll das Evangelium handhaben mit Leib und Leben, dieweil er an Statt Christi sitzt. | Til sidst ændrer jeg denne artikel og siger: Det ville være godt, at ikke alene et almindelige koncil, men også enhver biskop i sit stift igen anordnede, at begge stikkelser og det hele sakramente skulle gives lægfolk; således skulle han følge evangeliet uden at spørge paven om lov. For en biskop er skyldig at sætte sig imod ulven for Kristi får, som Kristus har betroet ham, og han skal håndhæve evangeliet med liv og lemmer, fordi han sidder i Kristi sted. |
31 Wo aber das nit sein mag, rath ich einem iglichen Christenlaien, dass er gedenk, wie sein Herr Christus beide Gestalt in einem Sacrament gesetzt, und demnach sie alle beid im Herzen begehre und glaube. Und also das heilig Sacrament halb leiblich, halb geistlich empfahe, dieweil diese fährlich Zeit des Endchrists nicht weiter zulässet. Er klage auch an Gott, dass wir umb unser Sund willen beraubt sein unsers eigen Gutis und Sacraments, das uns Christus geben, und sein Widerchrist genummen hat. | Men hvor det ikke kan lade sig gøre, råder jeg enhver kristen lægmand til at tænke på, hvordan hans herre Kristus har indsat begge skikkelser til ét sakramente, og til derfor at begære og tro på begge skikkelser i sit hjerte. På den måde modtager han altså sakramentet halvt legemligt, halvt åndeligt, fordi denne farlige antikristens tid ikke tillader mere. Han skal også klage til Gud over, at vi for vor synds skyld er blevet berøvet vort eget gode og sakramente, som Kristus har givet os, og som hans modkrist har taget fra os. |
32 Denn so jemand vorachtet, beide Gestalt zum wenigsten begehren, der ist kein Christen. Lass sich nit bewegen ihr Geschwätz, da sie sagen: Es werd unter dem Brod das ganz Sacrament empfangen. Christus wüsst auch wohl, dass allis unter einer Gestalt, ja allein im Glauben ohn das Sacrament empfangen wurd; dennocht hat er nit vorgebens beide Gestalt eingesetzt. | For hvis nogen er ligeglad med i det mindste at begære begge skikkelser, så er han ingen kristen. Han skal ikke lade sig bevæge af deres snak, når de siger: Under brødets skikkelse modtager man hele sakramentet. Kristus vidste vel også, at det altsammen modtages under én skikkelse, ja alene i troen uden sakramentet; alligevel er det jo ikke for sjov, han har indstiftet begge skikkelser. |
33 Der siebenzehend.
Die Schätz der Kirchen, davon der Papst Ablass giebt, sein nit die Vordienst Christi und der Heiligen. (exurge#33; ass03#12) |
Den syttende artikel.
Kirkens skat, hvorfra paven giver aflad, er ikke Kristi og de helliges fortjenester. |
34 Der Papst und seine Heuchler, auf dass sie das Ablass kostlich theur machten fur dem armen Volk, und der Welt Schatz zu sich rissen, erdichten, und zur allergrossten Schmach Christi lehren sie, Christus Vordienst (E114) sei der Schatz des Ablass. Wenn man aber fragt, wo sie dess in der Schrift Grund haben, blasen sie sich auf, und brusten sich mit ihrer Gewalt, und sagen: Ists nit gnug, dass wirs sagen? Dawider sag ich diesen Artikel, und kann ihn in die Schrift grunden. | For at paven og hans hyklere kan gøre afladen dyr og kostbar for det arme folk og rive verdens skatte til sig opdigter og lærer de til Kristi allerstørste forsmædelse, at Kristi fortjeneste er afladens skat. Men hvis man spørger, hvor i skriften de har begrundelsen for det, blæser de sig op og bryster sig af deres magt og siger: Er det ikke nok, at vi siger det? Det taler jeg imod i denne artikel, og jeg kan begrunde det med skriften. |
35 Er sagt selbs Joh. 6,51., dass er sei das lebendig Brod vom Himmel, wer davon isset, der lebet ewiglich. So sagt Esaias 53,4., dass er unser Sund tragen habe. Und ist kein Christenmensch so gering, der nit wiss, dass Christus Vordienst und Leiden unser Sund ablege und uns selig mache, gläuben allesampt, er sei fur unser Sund gestorben; daraus klar wird, dass Christus Leiden und Vordienst ein lebendiger Schatz ist, und gibt ewigs Leben alle, die sein theilhaftig werden. | Han siger selv, Joh 6,51, at han er det levende brød fra himlen; den, der spiser deraf, skal leve til evig tid. Og Es 53,4 siger, at han har båret vor synd. Og der er ikke noget kristenmenneske så ringe, at de ikke véd, at Kristi fortjeneste og lidelse fjerner vores synd og gør os salige, og vi tror alle, at han er død for vore synder. Hvoraf det bliver klart, at Kristi lidelse og fortjeneste er en levende skat, der giver evigt liv til alle, der blive delagtig i den. |
36 Nu mussen sie alle selb bekennen, dass Ablass nit Leben gibt, und ist ein todt Ding, davon niemand gebessert, schweig dann lebendig wird. Es nimpt nit die Sund abe, sondern die Straf der Sund. Nu ist niemand so närrisch (ausgenummen der Papst und seine Schmeichler), der do halt, dass Ablegung oder Nachlassung der Straf jemand bessere; sondern Auflegung der Straf mag wohl jemand bessern, wie alle Vornunft, Erfahrung, Schrift und Wahrheit lehren. | Nu må de alle selv erkende, at aflad ikke giver liv. Den er en død ting, som ingen bliver bedre af, endsige da bliver levende af. Den borttager ikke synden, men syndens straf. Nu er ingen så dum (undtagen paven og hans spytslikkere), at han regner med, at fjernelse eller undladelse af straf gør nogen bedre; snarere skulle pålæggelse af straf vel gøre nogen bedre, sådan som al fornuft, erfaring, skrift og sandhed lærer. |
37 Darumb reimet sich Ablass und Christus Vordienst zusammen, wie das Leben und der Tod, wie Tag und Nacht, wie Christus und Belial, wie der Papst und ein Christenmann, und hat auch seinen rechten Namen. Denn Ablass heisset so viel als abelassen, ader nachlassen: es lässit ab alles Gut, und lässit zu alles Ungluck; lässit die Sund ungestraft; ja, legt abe die Straf der Sund, die doch Gott auflegt und fodert, und so viel an ihm ist, lässet es Sund frei gehen, und wehret ihn nit, ja, schutzt und hilft ihn; dieweil es alle Straf abelässit, und lässit Geld dafur geben und nehmen. | Derfor rimer aflad og Kristi fortjenester sig med hinanden som liv med død, dag med nat, Kristus med Belial, paven med et kristenmenneske. Afladen har også sit rette navn. For aflad betyder så meget som at aflade eller undlade: Den undlader alt det gode, og tillader alt ulykke; den lader synden være ustraffet; ja, den ophæver syndens straf, som Gud dog pålægger og fordrer, og så vidt det står til den, lader den synden gå fri, og angriber den ikke, ja, beskytter og hjælper den, fordi den ophæver al straf og lader det ske mod penges given og modtagen. |
38 Umb wilchs willen Sanct Paulus zu den Thessal. den Papst nennet einen Menschen der Sunden, und Kind des Vorderben, (2 Thess 2,5) darumb, dass er Sund zulässit und fodert, und damit alle Welt zum Teufel fuhret mit ihm, durch sein lugenhaft, betrüglich Ablass. (E115) | Af den grund kalder Sankt Paulus 2 Thess 2,5 paven syndens menneske og fordærvelsens søn, derfor nemlig, at han tillader og kræver synd og derved fører hele verden til djævelen sammen med sig selv, ved sin løgnagtige, bedrageriske aflad. |
39 So sie mit dieser Wahrheit fur den Kopf gestossen, nit haben was sie antworten, erdichten sie ein solchen Traum: die Vordienst Christi mugen auf zweierlei Weis gebraucht werden: einmal, wie itzt gesagt, dass sie lebendig machen; zum andern, dass sie auch gnugthun fur unser Sund. Da antwort ich: Ja, sie werden auch wohl mehrmal gebraucht. Man braucht sie das mehrmal, Geld damit zu losen, hohe Ständ und Ehre zurlangen, Wohllust und gute Tag zu haben, die Welt in Krieg, Blut und alle Jammer zu fuhren. | Når du nu får stukket denne sandhed i næsen og ikke véd, hvad de skal svare, så opdigter de en sådan drøm: Kristi fortjenester kan bruges på to måder: én måde, som her anført, så de gør levende; en anden måde, så at de gør fyldest for vor synd. Her svarer jeg: Ja, de kan vel bruges på flere måder. Man bruger den flere gange til at skaffe penge med, til at nå frem til en høj stand og ære, til at få vellyst og gode dage, til at føre verden i krig, i blod og al jammer. |
40 Und was ist itzt zu Rom und der ganzen romischen Kirchen in einem schändlichern Brauch, denn Christus Namen und sein Vordienst? Der Papst mit allen seinen Buben wäre längis ein Bettler, wenn er nit hätt Christum zu vorkäufen, und allen seinen Tucken furzuschlahen. Es muss alles itzt Christus Namen decken, was des Endchrists Regiment in der Welt vorderbet; wie er selb vorkundigt hat, Matth. 24,5: Es werden ihr viel kummen in meinem Namen, und viel vorfuhren. Also kumpt das Ablass und seine Gaukler auch in dem Namen Christi und seiner Vordienst, und vorfuhret die ganze Welt, dass auch die Auserwähleten kaumet sicher von ihm sein. | Ja, hvad er der, som man i Rom og i hele den romerske kirke gør en skændigere brug af end Kristi navn og hans fortjeneste? Paven ville forlængt have været en tigger sammen med alle sine håndlangere, hvis ikke han havde Kristus at sælge ud af, Kristus at bruge som skalkeskjul for alle sine skarnsstreger. Kristi navn må nu dække over, hvad antikrists regimente laver af fordærv i verden. Som Kristus selv har forudsagt, Matt 24,5: Der skal komme mange i mit navn og forføre mange. Sådan kommer afladen og dens gøglere også i Kristi navn og med hans fortjeneste og forfører hele verden, så at også de udvalgte knap nok er sikre for ham. |
41 Der achtzehend.
Ablass ist ein gottlicher Betrug der Christen, und Nachlassung guter Werk, und von der Dinger Zahl, die zugelassen und nit forderlich sein. (Exurge#34; ass03#17) |
Den attende artikel.
Aflad er et fromt bedrag overfor de kristne. Den er eftergivelse af gode gerninger, og hører til de ting, der er tilladt, men ikke krævet. |
42 Etlich, die des Ablass's Untucht erkenneten, und doch dem Sundlehrer zu Rom nit dorften widerstreiten, haben ein Sprüchwort gehabt und gesagt: das Ablass sei ein gottlich Betrügen; das ist, ob es wohl nichts wäre, und das Volk betruge, so es doch ein Ursach ist, Geld in Kasten zu geben, wilchs ein gut Werk geachtet ward, wäre es wohl ein Trügerei, doch zum guten gottlichen Werk. Diesen hab ich zu der Zeit folget, und auch also gesagt; denn ich wüsset zu der Zeit kein Bessers. (E116) | Nogle, som indså afladens udyd og dog ikke turde kæmpe imod syndelæreren i Rom, lavede et ordsprog og sagde: Afladen er et guddommeligt bedrag. Det vil sige: Selv om de ikke var noget, og bedrog folket, så var det dog en årsag til at give penge i kassen, hvilket blev holdt for at være en god gerning; altså, var det end et bedrag, det var det dog til en god guddommelig gerning. Deres opfattelse har jeg i sin tid fulgt og også sagt sådan; for jeg vidste dengang ikke bedre. |
43 Nu aber mir der heilig Vater Papst einen Widerspruch zu thun gebeut, und diesen Artikel vordampt, will ich gehorsam sein und sage: Ich bekenne mein Irrthum, der Artikel ist nit wahr; und sag nu also: Ablass ist nit ein gottliche Trügerei, sondern ein höllisch, teufelich, endchristlich Trügerei, Dieberei, Räuberei, dadurch der romisch Nimrod (n43) und Sundlehrer aller Welt Sund und Hölle vorkäuft, und alle ihr Geld umb solchen unsäglichen Schaden, aussäugt und abeleckert. | Men da nu den hellige fader paven befaler mig at foretage en tilbagekaldelse og fordømmer denne artikel, så vil jeg være lydig og sige: Jeg bekender min vildfarelse. Artiklen er ikke sand. Og nu siger jeg: Aflad er ikke et guddommeligt bedrag, men et helvedes, djævelsk, antikristeligt bedrag, et tyveri, et røveri, hvorved den romerske Nimrod og syndelærer sælger al verdens synd og helvede og udsuger og fralokker dem alle deres penge som betaling for dette ulyksalige tab. |
44 Ist der Widerspruch nit gnug, so will ich ihn ein andermal bessern; und beweis ihn also: Gott spricht Ps. 89,33: Ich will ihr Sund heimsuchen mit der Ruthen, und ihr Untugend strafen mit Menschenschlägen. Und St. Paulus 1 Cor. 11,31: Wenn wir uns selbs strafen, so wird uns Gott nit strafen. Wenn er uns aber straft, so zuchtiget er uns, dass wir nit mit dieser Welt vordampt werden. | Er tilbagekaldelsen ikke grundig nok, vil jeg forbedre den en anden gang. Jeg beviser den sådan: Gud siger i Sl 89,33: 'Jeg vil hjemsøge deres synd med riset og straffe deres overtrædelse med menneskeslag'. Og Skt. Paulus siger 1 Kor 11,31: 'Når vi straffer os selv, vil Gud ikke straffe os. Men når han straffer os, tugter han os, så at vi ikke skal blive fordømt sammen med denne verden'. |
45 Hie siehest du, dass die Sund muss gestraft sein, es thu Gott, Mensch oder wir selb, sollen wir anders nit vordampt werden mit dieser Welt. Noch will der Papst den klaren Spruchen die Augen blenden, und alle Sund ungestraft haben durch sein Ablass, auf dass wir mit der Welt vordampt werden sollen; wie hie St. Paulus sagt. Und solchen Greuel will er mit Christus Vordienst decken und vorkäufen, und Christus Vordienst muss ihm wider solch offentlich Gottis Wort dienen. O Papst, o Papst, lass einmal gnug sein. | Her ser du, at synden må straffes, hvad enten det er Gud, mennesket, eller os selv, der gør det, hvis ellers vi ikke skal blive fordømt sammen med denne verden. Paven vil rigtignok blænde vore øjne for det klare udsagn og regne al synd for ustraffet gennem sin aflad, for at vi skal blive fordømt sammen med verden, som Skt. Paulus her siger. Og denne skændsel vil han dække med Kristi fortjeneste og sælge den, og Kristi fortjeneste bruger han til at sætte op imod et sådant åbenlyst Guds ord. O pave, o pave, lad det dog omsider være nok! |
46 Der neunzehende.
Ablass dienit nit, abzulegen die Straf oder Pein, so gottlich Gerechtickeit fodert fur de gethanen Sund. (exurge#35; ass03#23) |
Den nittende artikel.
Man kan ikke med aflad ophæve den straf eller den pine, som Guds retfærdighed kræver for de begåede synder. |
47 Der zwenzigste.
Sie werden vorführet, wilch do gläuben, dass Ablass selig mache, und der Seelen nutz sei. (exurge36; ass03#24) |
Den tyvende artikel.
De, der tror, at afladen gør salig og er til nogen nytte for sjælene, bliver vildledt. |
48 Der ein und zwenzigste.
Ablass ist allein noth den offentlichen Todsundern, und (E117) wird forliehen eigentlich nur den Faulen und Weichlingen. (exurge#37; ass03#25) |
Den én og tyvende artikel.
Aflad er alene nødvendig for dem, der har begået offentlige dødssynder og bliver egentlig kun givet til de dovne og blødagtige. |
49 Der zwei und zwenzigste.
Ablass ist sechserlei Menschen weder nutz, noch noth: den Todten, den Kranken, den, die redlich vorhindert, die nit Todsund haben, die nit offentlich Todsund haben, die etwas bessers thun. (exurge#38; ass03#26) |
Den to og tyvende artikel.
Der er seks slags mennesker, som afladen ikke nytter noget for og ikke er nødvendig for; de døde, de syge, de gyldigt forhindrede, de, som ikke har begået dødssynd, de, som ikke har begået en offentlig dødssynd, og de, som gør noget, der er bedre end aflad. |
50 In Ehren der heiligen, hochgelahrte Bulle widerruf ich alles, was ich je vom Ablass gelehret habe, und ist mir aus ganz meinem Herz leid, was ich je Gutis von ihm gesagt habe. Lass dich nit anfechten, lieber Mensch, dass der Papst hie furgibt, Ablass sei der Seelen nutz, und mach sie selig; das ist vorhin nie gehort worden, auch von ihn selbs nit: der alte Drache aus Abgrund der Höllen redt in dieser Bullen. | Til ære for den hellige, højlærde bulle tilbagekalder jeg alt, hvad jeg overhovedet har lært om afladen, og det, at jeg har sagt noget godt om den, fortryder jeg af hele mit hjerte. Lad dig ikke anfægte, kære menneske, over, at paven her lader som om afladen er til nytte for sjælene og gør dem salige. Det er aldrig tidligere hørt, heller ikke fra deres side. Den gamle drage fra helvedes afgrund taler i denne bulle. |
51 Lasst uns darauf bleiben, dass Ablass nicht ist, wie es der Papst gibt. Denn, wie gesagt ist, kein Sund bleibt ungestraft. Wenn nu ein Engel anders sagt vom Himmel, so soll man doch nit gläuben. (Gal 1,8) Und ist meinen Buchern recht geschehen, dass sie vorbrannt sein, so ists gewisslich darumb geschehen, dass ich dem Papst und den Seinen in dem Ablass zu viel geben und gedirnet habe, und ich selb solch Lehre zum Feur urtheile. | Lad os blive ved det, at afladen ikke er, hvad paven giver den ud for. For som sagt, ingen synd forbliver ustraffet. Hvis nu en engel fra himlen siger noget andet, så skal man dog ikke tro det. Og hvis der er sket mine bøger deres ret derved, at de er blevet brændt, så er det givetvis sket af den grund, at jeg har indrømmet paven og hans tilhængere for meget i afladsspørgsmålet og været dem for følgagtig; jeg dømmer også selv en sådan lære til bålet. |
52 Der drei und zwenzigste.
Der Bann ist nur ein äusserlich Straf, beraubt den Menschen nit des gemeinen Gebets der Christenheit. (exurge#39; ass03#30) |
Den tre og tyvende artikel.
Bandlysningen er kun en ydre straf og berøver ikke et menneske kristenhedens almindelige forbøn. |
53 Siehe da, wie strebt der Papst, Gott zu seyn. In vorigen Artikeln hat er ihm selb die Gewalt genummen, die Seelen durch Ablass selig zu machen; in diesem nimpt er Gewalt, die Seelen zu vordammen, durch den Bann: wilchs beide Werk sein allein der hohen, gottlichen Majestät, und kein Creatur vormag. Das hat St. Paulus von ihm vorkundigt: Er wird sitzen und regieren in der Kirchen Gottis, und sich dargeben (E118) als sei er Gott, wird widerstreben und sich erheben uber alles, was Gott ist. (2 Thess 2,4). | Se her, hvordan paven stræber efter at være Gud. I den forrige artikel har han selv påtaget sig magt til at gøre sjælene salige gennem aflad. I denne artikel påtager han sig magt til at fordømme sjælene gennem bandet. Men begge de to handlinger tilkommer alene den høje, guddommelige majestæt. Ingen skabning formår det. Det har Skt. Paulus forudsagt om ham: 'Han skal tage sæde som regent i Guds kirke og give sig ud for at være Gud, han skal modstå og hæve sig op over alt, hvad der hedder Gud'. |
54 Diesen Artikel hab ich in Sermon von dem Bann gnugsam bewähret, und sag noch kurzlich: Ein christlich Wesen steht im Glauben, wilchen wider Papst noch Teufel geben oder nehmen kann. Wo der bleibt, da ist alle Ding unschädlich, auch der Tod und Höll, auch die gethane Sund, wie St. Paulus Röm 8,28 sagt: Alle Ding wirken das Beste den Gläubigen oder Christen. | Denne artikel har jeg forsvaret tilstrækkeligt i sermonen om bandet, og her sig jeg blot i al korthed: Kristendom består i troen, og den kan hverken pave eller djævel give eller tage bort. Så længe den er der, er der intet, der gør skade, hverken død eller helvede, heller ikke den begåede synd, som Skt. Paulus siger Rom 8,28: 'Alle ting udvirker det bedste for de troende eller de kristne'. |
55 Drumb kann der Bann nit mehr sein, denn ein äusserliche Straf, das ist, ein Absonderung von der Gemeine aus der Kirchen und Sacramenten. Auch sagt der Papst selb in seinen Rechten, (wie er es vorsehen hat, dass er einmal was Gutis lehret,) dass der Bann sei ein Arznei, und nit ein Vorstorung; so muss er je nit Schaden thun innerlich, sondern helfen und bessern. | Derfor kan bandlysningen kun være en ydre straf, det vil sige, en udskillelse fra fællesskabet, fra kirken og sakramenterne. Paven selv siger også i sine retsregler (som havde han besluttet sig til for en gangs skyld at lære noget godt), at bandlysningen er en slags lægemiddel og ikke en ødelæggelse; derfor kan det ikke gøre skade indadtil, men må hjælpe og forbedre. |
56 Der vier und zwenzigste.
Man soll die Christen lehren, dass sie den Bann mehr lieben, denn furchten. (exurge#40; ass03#33) |
Den fire og tyvende artikel.
Man skal lære de kristne mere at elske bandlysningen end at frygte den. |
57 Das ist darumb vordampt, dass der Papst mocht Gott bleiben, und sich idermann fur ihm furchtet, mehr, denn fur der hohen, wahren Majestät. Doch ist der Artikel aus dem vorigen schon beweiset; dieweil der Bann ein Straf ist der Sund, und Arznei der Seelen, soll, der ihn vordienet, williglich und gerne tragen. | Dette er blevet fordømt, for at paven kan forblive Gud, og enhver være bange for ham, mere end for den høje, sande majestæt. Dog er artiklen allerede bevist ud fra den forrige: Eftersom bandlysningen er en straf for synden og et lægemiddel for sjælene, skal den, der fortjener den, villigt og gerne bære den. |
58 Wiewohl er sich furchten soll fur Sund, damit er den Bann vordiene; wie ein Kind soll furchten, ubel zu thun: so es aber ubel thut, die Straf gerne leiden, und die Ruthen kussen. Will doch Gott, dass wir den Tod gerne leiden, und alle Leiden lieben; wie vielmehr sollen wir diesen Fuchsschwanz und Mutterruthen lieben und gerne haben. Ausgenummen der Papst und sein Kirche, die furchten sich billig fur ihrem eigen Stahren im Auge; wie geschrieben steht (Ordsp 28,1). Die unchristlichen Sunder furchten sich, und niemand jagt sie. (E119) | Selv om han skal være bange for den synd, hvormed han har gjort sig fortjent til bandlysningen, ligesom et barn skal være bange for at gøre noget galt, så skal han dog, hvis han gør noget ondt, gerne tåle straffen og kysse riset. Det er dog Guds vilje, at vi gerne tåler døden og elsker al lidelse; hvor meget mere skal vi da elske og holde af denne legetøjssvøbe, dette moderlige ris. Dette gælder dog ikke paven og hans kirke. De frygter, som rimeligt er, deres egen skygge, som skrevet står: 'De ukristelige syndere er bange, skønt ingen er efter dem'. |
59 Der funf und zwenzigste.
Der romisch Bischof, St. Petri Nachkommling, ist nit Christus Statthalter von Christo vorordnet uber alle Kirchen der ganzen Welt. (exurge#41; ass03#35) |
Artikel 25:
Den romerske biskop, sankt Peters efterfølger, er ikke Kristi statholder, indsat af Kristus over alle kirker i hele verden. |
60 Das ist auch der Häuptpunct einer, der das h. Evangelium vortilget, und fur Christum einen Olgotzen in die Christenheit gesetzt hat; dawider ich diesen Artikel gesetzt und noch setze, und beweis ihn also: | Dette er også ét af hovedpunkterne, hvorved det hellige evangelium er blevet tilintetgjort og hvorved der i stedet for Kristus er blevet opstillet et gudebillede i kristenheden. Op imod det har jeg stillet denne artikel og stiller den endnu, og beviser den således: |
61 Zum ersten, seintemal alles, was in der Kirchen geschicht, mit klaren, offentlichen Spruchen der Schrift ist vorkundigt, ists je ein Wunder, dass von dem Papstthum nichts offentlich in der ganzen Biblien erfunden wird, so sie doch das Papstthum fast das Grossist, Nothigist, Sonderlichst in der Kirchen wollen gehalten haben fur allen Dingen. | For det første: Eftersom alt, hvad der sker i kirken, er forudsagt med klare åbenlyse skriftord, er det jo egentlig mærkeligt, at der ikke kan findes noget åbenlyst i hele bibelen om pavedømmet, skønt de vil have pavedømmet anset for det største, det mest nødvendige og det mest bemærkelsesværdige i kirkerne, fremfor andre ting. |
62 Es ist je vordächtig und boses Wahns würdig, dass viel geringer Ding in der Schrift so vielmal, so klar, so stark gegrund't ist; und diesem grossen Dinge kann niemand auf den heitigen Tag ein einigen klaren Grund anzeigen. Es ist so klar im Evangelio, dass St. Petrus ein Fischer und Apostel ist, (Mark 1,16) wilchs sie gegen dem Papstthum gering halten; aber kein Buchstab, der do spräche: St. Peter ist uber alle Kirchen der Welt. | Det er dog fordægtigt og giver anledning til en grim mistanke, at meget ringere ting er grundet på skriften så mange gang og så stærkt, og så kan ingen indtil denne dag anvise bare én klar begrundelse for denne store ting. Det er således klart ud fra evangeliet, at Skt. Peter var fisker og apostel, men det regner de for en ringe ting i sammenligning med pavedømmet. Men der er ikke et bogstav, der siger som så: Skt Peter står over alle verdens kirker. |
63 Ich bedinge aber allhie, dass ich diesen Artikel nit darumb halte, dass ich den Papst wolle vorwerfen. Er hab Gewalt wie gross er will, da liegt mir nit an, kann sie ihm wohl gonnen; das will ich aber nit leiden noch schweigen: Zum ersten, dass sie das heilig Gottes Wort martern, zwingen und schänden, auf diese Gewalt zu bestätigen. | Men her tager jeg det forbehold, at jeg ikke fastholder denne artikel, fordi jeg vil forkaste paven. Han kan have så stor magt, han have vil, det er jeg ligeglad med, jeg kan endog godt unde ham det; men det vil jeg ikke tåle eller tie til: For det første, at de martrer, tvinger og skænder Guds ord, for at stadfæste denne magt. |
64 Zum andern, dass sie schelten, lästern, vorfluchen die Griechen und alle, die nit unter dem Papst sein, als wären sie nit Christen. Gerade als wäre der Christenstand an den Papst und Rom gebunden, so ihn St. Paulus und Christus nur an den Glauben und Gottis Wort gebunden haben. Davon niemand wenigers weiss noch hat, denn der Papst mit den Seinen; und will dennoch ohn Glauben und Gottes Wort (E120) nit allein Christen, sondern aller Christen Gott sein, und alle die vordamnen, die ihn nit anbeten, ob sie wohl Glauben und Evangelii haben aufs allerbeste. | For det andet, at de håner, spotter og forbander grækerne og alle dem, som ikke er under paven, som om de ikke var kristne. Som om det at være kristen var bundet til paven og til Rom, skønt dog Skt Paulus og Christus kun har bundet det til troen og Guds ord. Men om det véd ingen mindre og det har ingen mindre af end paven og hans tilhængere. Alligevel vil han uden troen og uden Guds ord ikke alene være kristen, men også være alle kristnes gud, og han vil fordømme alle dem, som ikke tilbeder ham, selv om de har troen og evangeliet i allerhøjeste grad. |
65 Auch wenn der Papst vornunftig wäre, sollt ihm lieb sein, dass er der Muhe weniger hätte, und nit aller Welt Händel auf sich lude: es ist je unmuglich, dass die ganze Welt an einen Ort gebunden sei und ihr Geschäft da ausrichte. Doch wollen sehen, wie sie die heiligen Gottes Wort marteren und schänden, ihre erlogene Gewalt zu bestätigen. | Men hvis bare paven var lidt fornuftig, ville det være ham kært, at han skulle have mindre at bestille, og at han ikke tog alverdens forretninger på sig. Det er jo umuligt, at hele verden skulle være bundet til ét sted og have sine sager afgjort dèr. Men vi vil se på, hvordan de piner og skænder det hellige Guds ord for at opretholde deres opdigtede magt. |
66 Christus spricht Matth. 16,18.19 zu St. Petro: Du bist Petrus (das ist, ein Fels), und auf den Fels will ich bauen meine Kirchen, und dir will ich die Schlussel des Himmelreichs geben, was du wirst aufbinden auf Erden, soll los sein im Himmel. (ass03#45) Allhie deuten sie den Fels St. Petrum, und geben fur, es sei die päpstliche Gawalt, darauf Christus sein Kirchen baue, also, dass alle Kirchen des Papsts Gewalt solln unterthan sein. Und dem Papst unterthan sein, heisset nu bei diesen Meistern, die Kirch auf den Fels gebauet. Die Gloss hat Christus viel Jahr leiden musst uber seine Wort. | Kristus siger Matt 16,18 til Skt Peter: 'Du er Peter (det vil sige, en klippe), og på den klippe vil jeg bygge min kirke, og jeg vil give dig himmerigets nøgler; hvad du løser på jorden, skal være løst i himlen'. Her tyder de klippen som Skt Peter, og foregiver, at det er en pavelige magt, hvorpå Kristus vil bygge sin kirke, altså, at alle kirker skal være underlagt pavens magt. Og at være underlagt pavens magt betyder nu hos disse mestre at bygge kirken på klippen. Den fortolkning af sine ord har Kristus måttet lide under igennem mange år. |
67 Nun dass wir die Lugen und Schalkheit offentlich an Tag bringen und schaamroth machen, wollen wir die Wort Christi ansehen. So der Kirchen Bau auf den Fels nit anders ist, denn dem Papst unterthan sein, wie sie sagen: so folget, dass die Kirch mag erbauet sein und bestahn ohn Glaub, ohn Evangelii, und ohn alle Sacramenten. Denn was gebauet ist, das ist gebauet, darf nicht mehr zum Bauen. | Velan, for at bringe løgnen og skalkagtigheden åbenlyst frem i dagen og gøre dem forlegne vil vi se nærmere på Kristi ord. Eftersom dette at bygge kirken på klippen ikke betyder andet end at være underlagt paven, sådan som de siger, så følger deraf, at kirken kan bygges og bestå uden tro, uden evangelium og uden noget sakramente. For hvad der er bygget, det er bygget og det behøver ikke mere for at være bygget. |
68 Dieweil denn Papsts Gewalt und Gehorsam ein ander Ding ist, denn Glaub, Sacrament und Evangelii, und die Kirch doch dadurch gebauet wird, ists offenbar, dass zu ihrem Bau gnug ist Papsts Gewalt und Gehorsam, und nit noth der Glaub oder etwas anders; sonderlich dieweil Papst und seine Gewalt mit seinen Unterthanen, gemeiniklich ohn Glauben, Evangelii und Sacrament leben, ja vorachten, wie die Heiden; und doch Fels, Bau und Kirch bleibet, wie sie sagen. | Eftersom nu altså pavens magt og lydigheden imod paven er noget andet end tro, sakramente og evangelium, og kirken dog skal være bygget derpå, er det klart, at for at bygge kirke er pavens magt og lydighed overfor paven nok, og at man ikke har brug for troen eller noget andet. Og det understreges af, at paven med sin magt sammen med sine undergivne i almindelighed lever uden tro, uden evangelium og uden sakramente, ja foragter det som hedningerne, og alligevel bliver ved med at være klippe, bygning og kirke, efter hvad de siger. |
69 Siehe da, das heisset (E121) Christus Wort glossirt. Wer will wehren, dass nit ein ander sage, der Fels und Bau der Kirchen heisse ein Esel und Kuhe, oder was ihm träumet, so die Päpstlichen Macht haben, aus Christus Worten zu machen, was sie wollen? | Se nu, det kan man da kalde at fortolke Kristi ord. Hvem kan undgå, at en anden én siger, at klippen og bygningen af kirken skal kaldes et æsel eller en ko, eller hvad han selv fremdrømmer, hvis altså de pavelige har magt til at få det ud af Kristi ord, som de vil? |
70 Weiter, Christus spricht von demselben Fels und seiner Kirchen an demselben Ort: Und die Pforten der Höllen sollen nichts dawider vermugen. (Matt 16,18) Hie spricht Christus klar, dass wider seinen Fels, Bau und Kirchen die Teufel nicht vormugen. So denn der Fels päpstliche Gewalt ist, und der Bau Gehorsam derselben, wie gaht es denn zu, dass derselb Bau und Gehorsam gefallen ist, und die Pforten der Höllen wider sie vormocht, dass die ganz Christenheit ist vom Papst abgefallen, als die Griechen, Böhemen, Africa und der ganz Orient? | Videre siger Kristus om denne klippe og hans kirke på det samme sted: 'Og Helvedes porte skal ikke få magt over den'. Her siger Kristus klart, at djævlene intet formår imod hans klippe, hans bygning, hans kirke. Hvis klippen nu er pavemagten, og dette, at der bygges på klippen er, at man er lydig mod pavemagten, hvordan går det så til, at dette byggeri og denne lydighed er faldet, og at Helvedes porte formår det imod den, at hele kristenheden falder fra paven, sådan som grækerne, bøhmerne, Afrika og hele orienten er faldet fra ham? |
71 Ja, sie sein noch nie drauf gebauen gewesen. So dann allhie Christus zusagt, der nit lügen kann, dass die Pforten der Hölle nichts vormugen sollen wider seinen Bau, und doch niemand leuken kann den Abfall im Orienten: so folget, dass Christus wahr sagt, und der Papst leuget, und der Bau nit sei Gehorsam seiner Gewalt, sondern ein anders, dem die höllischen Pforten nichts abbrechen kunnten. | Ja, de er aldrig nogensinde blevet bygget på ham. Når derfor den Kristus, der ikke kan lyve, her lover, at Helvedes porte ikke skal formå noget imod hans byggeri, og dog ingen kan nægte, at der har fundet frafald sted i orienten, så følger, at Kristus taler sandt, og at paven lyver, og at dette at bygge ikke er identisk med lydighed imod hans magt, men er identisk med lydighed imod en andens magt, som Helvedes porte ikke kan bryde ned. |
72 Man darf auch nit sagen, dass sie darumb nit mehr Christen sein, weil sie nit dem Papst gehorsam, und nit auf ihn gebauen sein. Seintemal der Papst und sie alle wollen dennoch Christen sein, ob sie schon Gott nit ein Tuttel gehorsam sein, und mehrtheils ohn Glauben leben. Aber sie habens mit ihrem Lügen bisher erstritten, dass die Ketzer sein, die es in diesem Stuck nit mit ihn halten, und sie selb gute Christen sein, ob sie in keinem Stuck mit Gott und Christo halten. Also ässen und närren sie die Welt, heissen Christen und Ketzer, was sie wollen. | Man har heller ikke ret til at sige, at de af den grund ikke mere er kristne, at de ikke er lydig imod paven, og ikke er bygget på ham, eftersom paven og alle de andre vil være kristne, selv om de ikke er en tøddel lydig imod Gud og for de flestes vedkommende lever uden tro. Men de har indtil nu med deres løgn udvirket, at de mennesker er kættere, som i dette stykke ikke holder med dem, og at de selv er gode kristne, selv om de ikke i noget stykke holder med Gud og Kristus. Sådan spotter og narrer de verden, kalder hvem de vil kristne og kættere. |
73 Aber das lassen wir fahren, und nehmen fur uns den rechten Vorstand dieser Wort. Dass die Pforten der Höllen nichts wider diesen Bau vormugen, muss das heissen, dass der Teufel kein Gewalt druber habe. Wilchs denn geschicht, so der Bau im festen Glauben, und ohn (E122) Sund bestehet. Denn wo der Glaub fället, oder Sund sein, da regiert der Teufel, und vormag wider den Bau. | Men nok om det. Vi tager frem for os den rette forståelse af disse ord. At Helvedes porte ikke skal få overhånd over denne bygning, må betyde, at djævelen ingen magt skal have over den. Og det sker, når der bygges i en fast tro og uden synd. For hvor troen falder eller hvor der er synd, dèr regerer djævelen og får overhånd over dette byggeri. |
74 Also lehret uns St. Peter, dass wir sollen streiten in einem starken Glauben wider den Teufel, wilcher wider den Glauben fichten am stärkisten. (1 Pet 5,9) Daraus folget, dass dieser Fels ist Christus selbs, wie ihn St. Paulus nennet 1 Cor. 10,4 und der Bau ist die gläubige Kirche, da kein Sund innen ist; und bauen ist nit anders, denn glaubig und sundlos werden, wie auch St. Petrus 1 Pet 2,5 lehret, dass wir auf Christum, den Fels, sollen uns bauen lassen ein geistlich Gebäue. | Ligeledes lærer Skt. Peter os, at vi i en stærk tro skal kæmpe imod djævelen, han, som på det stærkeste kæmper imod troen. Deraf følger, at denne klippe er Kristus selv, hvilket Skt Paulus kalder ham 1 Kor 10,4, og at bygningen er den troende kirke, hvori der ikke findes nogen synd; og at dette at bygge ikke er anders, end at blive troende og syndfri, sådan som også Skt Peter i 1 Pet 2,5 lærer, at vi skal lade os opbygge på Kristus, klippen, til et åndeligt bygningsværk. |
75 Dieweil denn Papst und seine Gewalt, dazu die ihm gehorsam sein, in Sunden und greulichem Missbrauch gahn, und des Teufels Unterthan, wie idermann siehet; so muss erdichtet und erlogen sein, dass der Fels und Bau (die Christus uber die höllischen Pforten setzt,) heisse päpstliche Gewalt und Regiment, die ihm der Teufel unterworfen hat. Es wäre unmuglich, dass päpstlich Gewalt etwas Boses thät, wenn sie durch den Fels in Christus Worten bedeut wäre. Denn Christus leugt nit. So siehet man fur Augen, dass päpstlich Gewalt gaht ins Teufels Gewalt und thut ubel, hat auch vielmal ubel than. | Da nu paven og hans magt og dertil de, der er lydige imod ham, lever i synd og i gruelige misbrug, og er djævelens undersåtter, som enhver ser det, så må det være digt og løgn, at klippen og det at bygge på den (som Kristus sætter over Helvedes porte) skulle betyde den pavelige magt og det pavelige styre, som djævelen har lagt ind under ham. Det ville være umuligt, at den pavelige magt gjorde noget ondt, hvis den blev betegnet med klippen i Kristi ord. For Kristus lyver ikke. På den måde ser man for sine øjne, at den pavelige magt geråder ind i djævelens magt og øver ondt, og også har gjort meget ondt. |
76 Herzu nu alle ihr Päpstlichen auf einen Haufen, beisset das Nusslen auf: der Spruch ist euch abelaufen, das Schloss ist erubert, da fällit, da liegt Papst mit Grund und Boden; denn dieser Spruch Christi ist der einige Grund gewesen, darauf sich das Papstthum hat vorlassen und erhaben so viel Jahr, und ist nu klärlich erfunden sein Lugen und Falscheit. Haben wir nit mehr in diesem Streit vom Papst erlanget, so haben wir doch diesen Spruch frei und ledig gemacht; ja, hiemit ist der Krieg gar gewonnen, dem Papstthum der Kopf abgeschlagen, weil dieser Spruch stärker wider ihn gaht, denn fur ihn. | Træd nu frem, alle I pavelige i en stor flok og knæk denne lille nød! Skriftsproget er løbet af med jer, slottet er erobret, her falder, her ligger paven med hele sin grundvold. For dette skriftsprog af Kristus var den eneste grund, som pavedømmet har stolet på og som det har hævet sig op ved igennem så mange år, og det har nu klart vist sig at være hans løgn og falskhed. Har vi ikke opnået andet i denne strid med paven, så har vi dog gjort dette skriftord frit og ubesat; ja, hermed er krigen fuldstændig vundet, hovedet på pavedømmet hugget af, fordi dette ord taler stærkere imod det end for det. |
77 Wer nu einmal leuget, der ist gewisslich nit aus Gott, und vordächtig in allen Dingen. Dieweil denn der Papst in diesen Häuptstuck und Grundspruch ein Lugener erfunden, der Gottes Wort vorkehret, (E123) und die Welt betrogen hat mit einem falschen Regiment, ists gewisslich wahr, das St. Paulus von ihm sagt, des Endchrists Eingang soll geschehen durch Wirkung des bosen Geistes, der nur mit Lügen und falscher Auslegung der Schrift eingehet. (2 Thess 2,9) Da liegst du, lieber Papst; wenn du dich hieraus redlich errettist, und die Lugen zur Wahrheit machist, will ich sagen, du seiest von Gott Papst gemacht. Dieses allis hat Joannes Huss gethan, und nit Luther, wie geschrieben steht: Condemnat justus mortuus impios vivos. (Visd 4,6). (ass03#51) | Den, der har løjet én gang, han er med sikkerhed ikke fra Gud, og han er fordægtig i alle ting. Eftersom nu paven er befundet at være en løgner i dette hovedstykke og dette grundskriftsprog, en løgner, som har bedraget verden med sit falske styre, så er det med sikkerhed sandt, det, som Paulus siger om ham, at antikrist skal komme gennem den onde ånd, som kun kommer med løgn og falsk udlægning af skriften. Dèr ligger du, kære pave. Hvis du med retskaffenhed kan redde dig ud herfra og gøre løgnene til sandhed, vil jeg sige, at du af Gud er gjort til pave. Alt dette har Johan Huss gjort, ikke Luther, som der står skrevet: 'Den retfærdige, som er død, dømmer de ugudelige, som lever'. |
78 Es hilft nit, dass man will etliche heilige Väter anziehen, die St. Petrum haben den Fels ein Fundament der Kirchen genennet. Zum ersten darumb, Christus Wort gehn fur aller Heiligen Wort, die vielmal geirret, Christus aber noch nie geirret hat. (ass03#51) Zum andern, hat kein Heilige noch nie gesagt, dass der Papst dieser Fels heisse. So haben sie St. Petern nit umb der Gewalt, sondern umbs Glaubens willen einen Fels geheissen; in wilchem, so ihm der Papst folget, wollen wir ihn auch einen Fels heissen, dass der Fels, Glaube, bleibe, und nit Gewalt werde. Wo er aber nit gläubig ist, soll er nit ein Fels genennet sein. | Det hjælper ikke, at man vil anføre nogle hellige fædre, som har kaldt Skt. Peter klippen, kirkens fundament. For det første af den grund, at Kristi ord går forud for alle helliges ord; de har mange gange taget fejl, Kristus har endnu aldrig taget fejl. For det andet har ingen hellig endnu nogensinde sagt, at denne klippe betyder paven, men de har kaldt Peter en klippe, ikke på grund af magten, men på grund af hans tro. Hvis paven følger ham i den, vil vi også kalde ham en klippe, så at klippen, troen, forbliver og ikke bliver til en magt. Men når han ikke er troende, skal han ikke kaldes en klippe. |
79 Noch einen Grundspruch fuhren sie, Joh. ult. 15. 16. 7. da Christus zu Petro sagt dreimal: Petre, hast du mich lieb? Und Petrus antwort dreimal: Ja, Herr, ich hab dich lieb. Da sprach Christus auch dreimal: weide mir meine Schaf. (ass03#52) Hieraus wollen sie den Papst uber alle Christen setzen; aber es ist noch kein klarer Spruch da, der solch gross Dingk beweise, und dieser ist noch gar finster. Und (wie gesagt,) nit zu vormuthen ist, dass Gott ein solch gross Ding, als sie das Papstthum machen, sollt nit doch mit einem einigen klaren Spruch eingesetzt haben. Nu stosset dieser Spruch auch das Papstthum zu Boden. Das ist leichtlich zu merken. | Også et andet grundskriftsprog anfører de, Joh 21,15ff, hvor Kristus tre gange siger til Peter: Peter, har du mig kær? og hvor Peter tre gange svarer: Ja, Herre, jeg har dig kær. Og så sagde Kristus også tre gange: Vogt mine får. Herudfra vil de sætte paven over alle kristne; men der er endnu ikke fremkommet noget klart skriftsprog, som kan bevise en så stor sag, og dette skriftsprog er ganske dunkelt. Og man kan som sagt ikke formode, at Gud ikke med et eneste klart skriftsted skulle have indstiftet en så stor ting, som de jo mener, at pavedømmet er. Nu støder også dette skriftsted pavedømmet til jorden. Det er let at indse. |
80 Denn Christus fodert hie von St. Petro dreimal die Lieb, ehe er ihm die Schaf befiehlet; damit er klärlich anzeigt, wo nit Liebe ist, da gehort das Schafweiden nit hin. Dieweil denn Papst und Papstthum (E124) ahn Lieb ist, kanns nit sein, dass Schafweiden sollt Papstthum heissen. Darumb ist erlogen und vorkehrete Gloss, dass sie das Wortlin, weiden, deuten auf das lieblos Regiment und Gewalt des Papstthumbs. Wenn man das gestatten will, dass Christus Wort also zurissen und vorstellet werden, mocht ich wohl sagen, dass des Turken Regiment hiess auch Schaf weiden. So sie aber bleiben in ihrem rechten Sinn, so muss Liebe da sein, oder ist kein Weiden da: wer will hie furuber? | For Kristus fordrer her kærlighed af Skt. Peter, tre gange, før han vil overlade fårene til ham. Dermed viser han klart, at hvor der ikke er kærlighed, dèr hører fårevogtningen ikke hjemme. Eftersom derfor paven og pavedømmet er uden kærlighed, kan det ikke være tilfældet, at fårevogtningen skulle betyde pavedømmet. Derfor er det en forløjet og fordrejet fortolkning, når de tolker ordet 'vogte' som pavedømmests kærlighedsløse styre og magt. Hvis man ville tillade, at Kristi ord blev således revet i stykker og fordrejet, kunne jeg lige så godt sige, at tyrkerherredømmet skulle kaldes at vogte får. Men hvis de vil beholde den rette mening, så må der være kærlighed til stede, ellers er der ingen vogtergerning. Hvem kan komme udenom det? |
81 Auch hat sie das der bos Geist gelehret, dass das Wortlin, weiden, heiss obenan sitzen; wo wollen sie den Vorstand bewähren? Mussen wie gläuben und Gnuge dran haben, dass sie daher sich brusten und russeln, wir habens also gedeutet, schweig und red nit anders? Nu ich will weiter. Das Wort, weiden, ist so hoch geistlich, dass, ob der Papst schon heilig wäre als St. Peter, und sein geistlich Recht lehret und hielte aufs allerfleissigst, wäre er dennoch nit ein Weider. | Også det har den onde ånd lært dem, at ordet 'vogte' skal betyde 'være overhoved'. Hvordan vil de forsvare den opfattelse? Er vi nødt til at tro på og have nok i, at de bryster sig af det og gaber op: vi har tolket det sådan, ti stille og vov ikke at sige noget andet? Nuvel, jeg går videre. Ordet 'at vogte' er et ord af så høj åndelig karat, at selv om paven var lige så hellig som Skt. Peter og lærte og overholdt sin gejstlige ret så flittigt som tænkes kunne, så ville han alligevel ikke være en vogter. |
82 Weiden heisst, die Lehre geben, da die Seele von lebt, wilche ist der Glaub und Evangeli. Wenn das der Papst treiben sollt, musst er all Augenblick des Tods warten, und sein Seel fur die Schaf setzen. Also dass St. Augustin recht hat ausgelegt: Weiden heisse allhie, das Leben fur die Schaf geben umb des Evangeliumbs willen; darumb auch Christus bald drauf die Weidung selbs auslegt (Joh 21,28) und Petro die Marter vorkundigt, die er uber dem Weiden und Schafen leiden musste: wilchs ohn Liebe nit muglich war zu thun. | At vogte betyder at meddele den lære, som sjælen lever af, hvilket er troen og evangeliet. Hvis paven skulle give sig af med det, måtte han i hvert øjeblik være rede til døden og sætte sin sjæl ind for fårene. Så at Skt. Augustin får ret i sin udlægning, at det at vogte her betyder at give sit liv for fårene for evangeliets skyld. Således udlægger Kristus også selv dette at vogte kort efter og forudsiger Peters martyrdød, som han skulle lide, fordi han vogtede. Hvilket ikke var muligt at gøre uden kærlighed. |
83 Derhalben ists je vordriesslich, dass man die hohe geistlich, starke, kostliche Wort Christi so schändlich martert, und zeucht sie auf den mussigen, prachlichen, lustreichen Gewalt des Papstthumbs; und wenn sie es schon aufs beste ziehen, dringen sie es aufs des Papsts Gesetzen, damit die Schaf mehr vorgiftet, denn geweidet werden. Darumb lassen wir hie Christus Meinung sein wie sie St. Augustin auch hält: Es sei in Petro allen Predigern Lehre gemeine geben, dass sie je nit predigen, sie lieben denn Christum, und bereit sein, das Leben fur die Schaf zu setzen. (E125) | Derfor er det en kedelig sag, at man så skændigt piner Kristi højst åndelige, stærke, dyrebare ord og lader dem gå på pavedømmets dovne, pragtlystne og nydelsessyge magt. Og når de udlægger det på den meste måde, så lader de det gå på pavens love, hvormed fårene snarere bliver forgiftet end vogtet. Derfor lader vi her Kristi udlægning stå, den som også Skt. Augustin holder fast ved: Det er i Peter givet alle prædikanter i almindelighed som en lære, at de ikke må prædike, hvis de ikke har kærlighed til Kristus og er beredt til at sætte livet til for fårene. |
84 Und wo weiden hiess, ein Papst sein, so musst die Kirche so oft ahn Papst sein, so oft er nit liebt noch prediget; das ist auch wahr. Denn wo das Evangelium nit gaht, da ist kein Kirche; und diess Papstthumb ist der Kirchen eben so nutz, als das funft Rad am Wagen, ja ganz schädlich: davon ich mehr ein andermal. Auch wo lieben und weiden Papstthum hies, kunnt man nit wehren, es mussten so viel Päpst sein, so viel Lieber und Weider wären; wilchs auch wahr ist. Denn wer do liebt und weidet, der ist ein Papst. | Og hvis 'at vogte' betød 'at være pave', så måtte kirken være uden pave lige så ofte som han ikke elskede eller prædikede. Sådan forholder det sig også, for hvor evangeliet ikke er i gang og gænge, dèr er der ingen kirke, og dette pavedømme er lige så meget til nytte for kirken som det femte hjul er det for vognen, det vil sige: det er skadeligt. Derom vil jeg sige mere en anden gang. Det er også sådan, at hvis dette at elske og at vogte er lige med at have pavedømme, så kan man ikke undgå, at der er lige så mange paver, som der er mennesker, der elsker og vogter. Og sådan forholder det sig også. For den, der elsker og vogter, han er en pave. |
85 Also gehn auf alle Weis die Wort Gottes wider den Papst, wilche er fur sich zeucht, und hilft nit, dass sie sagen, der Papst weide nit durch sich selbs, sondern durch Andere; warumb ist er nit auch ein Papst durch Andere? Heisset weiden ein Papst, so kann er eben sowohl Papst sein, als weiden durch Andere. Kann er aber jenis nit, so kann er diess auch nit, und muss durch sich selbs weiden; oder mag nit durch sich selbs Papst sein: das Wort, weiden, lässit sich nit so melken und treiben. | Sådan går på enhver måde Guds ord imod paven, de ord, han tyder om sig selv, og det hjælper ikke, at de siger, at paven ikke vogter i egen person, men gennem andre; hvorfor er han så ikke også pave gennem andre? Hvis det at vogte betyder at være pave, så kan han lige så godt være pave gennem andre som vogte gennem andre. Men hvis han ikke kan det ene, så kan han heller ikke det andet, og må selv tage for af at vogte; eller også kan han ikke ved sig selv være pave; ordet 'at vogte' lader sig ikke sådan presse og sno. |
86 Nu will ich beweisen, dass St. Petrus unter den andern Aposteln, und nit uber sie sei. Apg. 8.14. lesen wir, dass die Apostel und Aeltisten haben St. Petrum und Joannes ausgesandt gen Samarien, die Christen zu stärken. So denn St. Petrus ein unterthäniger Bot ist der Andern, was gibt fur sein Nachfolger, ja Vorfolger, der Papst, dass er will niemand unterthan sein? (ass03#39) | Nu vil jeg bevise, at Skt. Peter hører til blandt de andre apostle og ikke står over dem. I Apg 8,14 læser vi, at apostlene og de ældste udsendte Peter og Johannes til Samaria for at styrke de kristne. Når nu Skt. Peter vil være et underordnet bud for de andre, hvad skal det så sige, at hans efterfølger eller forfølger, paven, ikke vil være underordnet nogen? |
87 Wäre St. Peter aus gottlicher Ordnung der Ubirst gewesen, sollt er gesessen haben, und, wie der Papst itzt thut, gebieten und senden, nit sich senden lassen; sollt ehe drob zehen Tod litten haben, ehe er wider Gottes Ordnung sich hätt lassen niedern; wie die Päpst thun, die ehe alle Welt im Blut schwemmend machen, ehe sie ihr Ubirkeit lassen. | Hvis Skt. Peter havde været den øverste efter guddommelig ordning, så skulle han have siddet øverst, og ligesom paven gør det nu, have påbudt og udsendt i stedet for at lade sig udsende; ja, han skulle hellere have lidt døden ti gange af den grund, end han imod Guds ordning skulle have ladet sig være underordnet; sådan som paverne gør, de, som hellere vil lade hele verden svømme i blod end opgive deres overhøjhed. |
88 Das Stuck ist noch nicht aufloset, es stosset sie auch fur den Kopf, dass sie schwindeln, nit wissen drauf zu antworten; doch nit schweigen, gaukeln dort her von den Arianern, dass der heilig Geist drumb nit kleiner ist, denn der Vater, ob er wohl gesandt ist von ihm. Sehen aber nit das, das sich hieher reimet, wie das Papstthum in die Kirchen, der heilig Geist wird nit in seiner Person gesendet, wie St. Peter, sondern er (E126) sendet sich selb mit Gott dem Vater und Suhn, das ist, er offenbart sich in der Tauben, Wolken und gläubigen Herzen, wie der Sapiens sagt, und Augustin auslegt. (n88) | Sagen er endnu ikke afgjort. Det støder dem også sådan for hovedet, at de svimler derved og ikke véd, hvad de skal svare derpå. Men de kan alligevel ikke tie stille; de fabler om arianerne, at Helligånden ikke af den grund er ringere end Faderen, skønt den er udsendt af ham. Men de ser ikke, at dette har lige så meget med kirken at gøre, som pavedømmet med kirken. Helligånden bliver ikke sendt personligt, som Skt. Peter, men den sender sig selv sammen med Gud Fader og Gud Søn, det vil sige, han åbenbarer sig i duen, skyerne og i de troende hjerter, som vismandens siger efter Augustins udlægning. |
89 Drumb mussen allhie des Papsts Secten stehen und bekennen, dass der Papst ist nit der Ubirst, sondern gleich, adder unter den andern ist, wo er gottlich und nit teuflich regieren will. Es ist wider Gott und sein heiligs Wort, dass er sich eigener frevel Gewalt uber alle erhebt; so ers nur leiden sollt, wenn wir ihn erhuben. | Derfor tvinges pavens tilhængere til at gøre holdt her og bekende, at paven ikke er den øverste, men er ligestillet med eller under de andre, hvis han vil regere efter Guds og ikke efter djævelens orden. Det er imod Gud og hans hellige ord, at han ophøjer sig over alle med sin formastelige magt, så han kun er tilfreds, når vi ophøjer ham. |
90 So schleusst je die Schrift auch klärlich, dass St. Peter keinen Apostel noch nie gemacht, gesandt oder geboten hat, also, dass er auch St. Matthiam nit kunnt machen mit Zuthun aller Aposteln, sondern erworben ihn von Himmel. Damit Christus festiglich bewährt, dass die Apostel alle gleich von ihm selbs allein gemacht, auch alle Bischof gleich machen sollten, und nit in die Einickeit der Gewalt und Uberkeit, wie des Papsts Secten uns betreugt; sondern des Glaubens, der Tauf, der Liebe und Geistis, sich voreinigen, und ein Volg sein sollten, wie St. Paulus Ephes. 4,4.5 lehret. | Sådan tilkendegiver skriften også klart, at Skt. Peter aldrig har udnævnt, sendt eller givet befaling til nogen apostel, så at han end ikke kunne udnævne Matthias med alle apostlenes hjælp, men fik det givet fra himlen. Dermed bevidner Kristus stærkt, at alle apostlene i lige høj grad alene er udnævnt af ham, så at også alle biskopper skulle være lige og stå sammen ikke i magtens og øvrighedens enighed, sådan som pavens tilhængere bedragerisk fortæller os, men i troens, dåbens, kærlighedens og åndens enighed, så de skulle være ét folk, sådan som Skt. Paulus lærer i Ef 4,4f. |
91 O wie sollten sie sturmen, wo sie finden mochten, dass St. Peter einen Apostel gesandt hätte, wie wir finden, dass er gesandt ist. Noch soll das Unser nit gelten, und ihr Fabel dennoch recht sein. Hiemit, meine ich, sei gnug beweiset, wie das Papstthum nit allein ohn einigen Grund der Schrift schwebt, sondern auch wider die Schrift tobet. | O hvor de ville triumfere, hvis de kunne påvise, at Skt. Peter havde udsendt en apostel, sådan som vi kan påvise, at han er blevet udsendt. Alligevel skal vores opfattelse ikke have gyldighed, men deres fabel være ret. Hermed mener jeg, at det i tilstrækkelig grad er bevist, hvordan pavedømmet ikke alene svæver i luften uden nogen samstemmende begrundelse i skriften, men også driver sit spil imod skriften. |
Videre til artikel 26!
Noter:
n16: På koncilet i Basel (1431-49) indrømmede man bl. a. hussitterne ret til lægmandskalken.
n43: Nimrod nævnes 1 Mos 10,8ff som den, der grundlagde Babylon. Formodentlig derfor kalder Luther pavedømmet Nimrod. Det gør han også i begyndelsen af 'De captivitate', se capt#7.