WA bind 7, side 122 til 122.
Tilbage til index! Tilbage til assertio 2.
For hver af de af paven fordømte sætninger findes en henvisning til pavens bulle: Exurge, domine. I denne fil kan man finde links til de steder i Luthers skrifter, hvor de pågældende sætninger forekommer.
Frem til artikel 15; artikel 16: #4; artikel 17: #12; artikel 18: #17; artikel 19: #23; artikel 20: #24; artikel 21: #25; artikel 22: #26; artikel 23: #30; artikel 24: #33; artikel 25: #35; artikel 26: #60; artikel 27: #63; artikel 28: #71; artikel 29: #79.
| 1 QVINTVS DECIMVS.
Magnus error est eorum, qui ad sacramentum Eucharistiae accedant huic innixi, quod sint confessi, quod non sint sibi conscii alicuius peccati mortalis, quod praemiserint orationes suas et praeparatoria: omnes illi iudicium sibi manducant et bibunt. Sed si credant et confidant, se gratiam ibi consecuturos, Haec sola fides facit eos puros et dignos. (exurge#31; assty03#73) |
Artikel 15.
De mennesker begår en stor fejl, som kommer til nadveren og støtter sig til det, at de har bekendt, at de ikke er sig bevidst nogen dødssynd, at de i forvejen har foretaget deres bønner og forberedelser. Allesammen spiser og drikker de sig en dom til. Men hvis de tror og stoler på, at de her vil opnå nåde, så gør alene denne tro dem rene og værdige. |
| 2 Hic Paulus pro me stat, dicens: 'Nihil mihi conscius sum, sed non in hoc iustificatus sum'. (1 kor 4,4) Ecce omnia reiicit, nisi fidem solam, de qua dicit Roma. iii. 'Iustificans eum qui est ex fide'. (Rom 3,26) Quare adhuc dico, si fidem excludas, omnia quae facis deceptiones sunt et peccata, Rom. xiiii. 'Omne quod non est ex fide peccatum est'. (Rom 14,23) | Her taler Paulus til min fordel, når han siger: 'Jeg er mig intet bevidst, dog derfor er jeg ikke retfærdiggjort'. Se, hvordan han forkaster alt, undtagen troen alene, om hvilken han siger, Rom 3,26: 'For han retfærdiggør den, der er af tro'. Derfor har jeg hele tiden sagt, at hvis du udelader troen, er alt, hvad du gør, snyd og synd, Rom 14,23: 'Alt, hvad der ikke er af tro, er synd'. |
| 3 Cum enim in sacramento quolibet sit verbum promissionis, ut superius diximus, (ass01#46) necessario sequitur, quod non opus ullum, sed fides exigitur, Quanquam verum sit, fidem non esse posse sine sequentibus operibus. Verum impii illi nos operibus tum ante fidem, tum sine fide magnificatis perdere volunt: hos tu lupos devita. Crede primum verbis sacramenti et hac fide purificatus: tum, si libet, praepara, ora et fac quae voles. Oportet enim accedentem ad deum credere, et sine fide impossibile est placere deo, Heb. xi. (Hebr 11,6) Et postulet in fide nihil haesitans, Iacobi i. (Jak 1,6) | Eftersom der nemlig i et hvilketsomhelst sakramente er et forjættelsesord, som vi ovenfor har sagt, følger deraf med nødvendighed, at der ikke kræves nogen gerning, men kræves tro, selv om det er sandt, at troen ikke kan være uden efterfølgende gerninger. Men disse gudløse vil have os til at tabe ved at gøre gerningerne store, dels dem før troen, dels dem uden troen. Undgå disse ulve! Tro først og fremmest på sakramentets ord, så vil du blive renset ved denne tro: og derefter, hvis du kan, forbered dig, bed og gør, hvad du synes. For 'den, der kommer til Gud, må tro, og uden tro er det umuligt at have hans velbehag'. Og 'man skal bede i tro uden at tvivle'. |
| 4 DECIMVS SEXTVS.
Consultum videtur, quod Ecclesia in communi Concilio statueret, laicos sub utraque specie communicandos, nec Boemi (W123) sub utraque specie communicantes sunt haeretici et schismatici. (exurge#32; assty04#1) |
Den sekstende artikel.
Det synes tilrådeligt, at kirken på det almindeligt koncil besluttede, at lægfolk skal kommunikere under begge skikkelser, og bøhmerne er ikke kættere eller skismatikere, fordi de kommunikerer under begge skikkelser. |
| 5 Hunc articulum revocavi libro de captivitate Babylonica (capt#54) et iterum his scriptis revoco et dico, Boemos et Graecos in hac parte nec haereticos nec schismaticos sed Christianissimos et Euangelicissimos esse, quos et his verbis oro et obtestor in domino, ut in ea sententia firmiter permaneant, cum pro se habeant expressum textum Euangelii, longevum et apud Graecos in hunc diem servatum catholicum usum Ecclesiae dei, nec moveantur tyranni illius Romani et Antichristi vastatoriis et impiis decretis, quibus alteram partem sacramenti per vim abstulit iis, quibus Christus ipse donavit, qui cum sacerdotibus imperet utranque speciem sumere, causatus, unum sacramentum esse utranque speciem (id quod verum est), rursus laicis unam prohibens, iterum pro libidine causatus mendatio sibi ipsi contrario, integrum sacramentum unam speciem esse, sic aliud sacramentum laicis et aliud sacerdotibus partitur, sicut et poenitentiae sacramentum superius aliud Papae et aliud totius Ecclesiae finxit. | Denne artikel tilbagekaldte jeg i bogen om det babyloniske fangenskab, og jeg tilbagekalder den atter i dette skrift, og siger, at bøhmerne og grækerne på dette punkt hverken er kættere eller skismatikere, men de mest kristelige og evangeliske, for med disse ord beder og besværger jeg dem i Herren om at forblive fast i denne mening, eftersom de har en udtrykkelig evangelietekst for sig, og eftersom de længe og hos grækerne til denne dag har betjent sig af Guds kirkes katolske brug, og jeg beder dem om, at de ikke lader sig bevæge af dette romerske og antikristelige tyrannis ødelæggende og gudløse dekreter, hvormed de med magt har frataget den ene del af sakramentet fra dem, som Kristus har givet det til, han, som dog har påbudt, at de sammen med præsterne skulle få begge skikkelser med den begrundelse, at det ene sakramente består af to skikkelser, hvilket er sandt, han skulle atter have forhindret lægfolket i at få den ene skikkelse, og det med den fuldstændig vilkårlige begrundelse, hvormed han løgnagtigt skulle modsige sig selv, at det hele sakramente kan indeholdes i den ene skikkelse. Men således deles sakramentet i ét til lægfolket og ét til præsterne, sådan som ovenfor bodens sakramente forestilles som ét til paven og ét andet til hele kirken. |
| 6 Secundo dico, Haereticos et schismaticos esse Papam et omnes qui idolum hoc Romanum adorant, nisi forte laicos et rudes excuset ignorantia, simplex fides et violentia huius Assur captivitas, quia Euangelium Christi plane extinguunt et suum caput sequuntur, suumque sensum statuunt adversus catholicam Ecclesiam dei, ut in multis aliis, ita et in huius sacramenti usu et sacerdotum coelibatu. | For det andet vil jeg sige, at det er paven og alle dem, som beundrer dette romerske afgudsbillede, der er kættere og skismatikere, medmindre man da skal undskylde lægfolket og de uuddannede på grund af deres uvidenhed, deres enfoldige tro og dette voldelige assurske fangenskab, for de har fuldstændig udryddet Kristi evangelium og fulgt deres eget hoved, fastholdt deres mening imod Guds katolske kirke, som i mange andre ting, således også i brugen af dette sakramente og i præstecølibatet. |
| 7 Hi enim sunt haereciti et schismatici, qui terminos quos patres posuerunt transgrediuntur et a communi catholicae Ecclesiae ritu seipsos segregant propriosque ac novos ritus pro mera libidine adversus Euangelium excogitant, id quod facit et fecit Romanus ille Antichristus, nec veretur tamen impudens et blasphemum os suum in coelum ponere et Graecam Ecclesiam arguere schismatis, quod ipse et nullus alius coepit primus et solus. | For de mennesker er kættere og skismatikere, som overskrider de grænser, som fædrene har sat, og selv skiller sig ud fra den almindelige katolske kirkes ritualer og udtænker deres egne nye ritualer fuldstændig vilkårligt imod evangeliet, og sådan handler og handlede netop denne romerske antikrist, og de skammede sig ikke over at sætte denne frække og blasfemiske mund i sky og anklage den græske kirke for at være skismatisk, skønt det var den selv og ingen anden, der først og alene begyndte. |
| 8 Consultum itaque videtur mihi nunc, ut non modo per Concilium sed per quanque diocesin quilibet Episcopus, etiam invito Papa, Christum secutus in Euangelio, rursus utranque speciem laicis daret. Quam diu, rogo, sinimus nos illudi humanis istis figmentis et statutis? An ignoramus, deo magis quam hominibus esse obediendum? Christus utranque dat populo suo, et vicarius suus alteram aufferet? | Det synes mig derfor nu tilrådeligt, at enhver biskop, ikke blot gennem et koncilium, men gennem ethvert stift, også på trods af paven, følger Kristus i evangeliet og atter giver lægfolket begge skikkelser. Hvor længe, spørger jeg, skal vi finde os i, at vi bliver narret af disse menneskelige opfindelser og statutter? Mon ikke vi véd, at Gud skal adlydes mere end mennesker? Kristus gav sit folk begge skikkelser, og hans vikar vil fjerne den ene? |
| 9 Consultum iterum volo, ut quilibet laicus, si speciem alteram impetrare non potest, vi tyrannidis huius impeditus, corde saltem toto optet et gemat (W124) ad deum, quod nostris peccatis merentibus digni facti sumus, quibus impii adversarii veritatis alteram partem sacramenti aufferrent et nos nostro sacramento spoliarent. Nam hoc ego dico, si quis sciens omittat desyderare saltem alteram etiam partem sacramenti, licet neutra necessaria sit, cum fides sola hic sufficiat, impium eum esse et Christum ab eo negari. | Og jeg ønsker videre at tilråde, at enhver lægmand, hvis han ikke kan opnå den anden skikkelse, fordi han er forhindret af denne tyranniske magt, i hvert fald af hele sit hjerte ønsker det og sukker til Gud, fordi vi er gjort værdige ved vore velfortjente synder, på grund af hvilke sandhedens gudløse modstandere har ophævet den ene del af sakramentet og ødelagt vort sakramente. For det siger jeg, hvis nogen med viden undlader at ønske i hvert fald den ene del af sakramentet, selv om ingen af dem er nødvendige, eftersom troen alene her er tilstrækkelig, så er han en ugudelig og Kristus fornægtes af ham. |
| 10 Nec cavillis illorum moveatur, qui garriunt, sub pane omnia accipi. Christus etiam sciebat, sub pane omnia accipi, nihilominus tamen vinum instituit. Sciebat, omnia sola fide percipi, et tamen sacramenta ordinavit. Quo iure servus domini sui mutat ordinationes? Cur sacerdotes non omnia etiam sub pane accipiunt? | Og deres drillerier bevæger mig heller ikke, når de vrøvler om, at man modtager hele sakramentet under brødets skikkelse. Kristus vidste jo også, at man modtager det hele under brødets skikkelse, men ikke desto mindre indstiftede han vinen også. Han vidste, at alting opnås alene ved troen, og dog anordnede han sakramenterne. Med hvilken ret vil en tjener ændre sin herres anordninger? Hvorfor får præsterne så ikke også det hele under brødets skikkelse? |
| 11 Nonne unus panis et unum corpus sumus omnes qui de uno pane et de uno calice participamus, ut Apostolus i. Corint. x. docet apertissime? At Papa laicos ab hoc uno corpore excludere conatur, dum non omnes de uno calice vult participare, resistens tum Christo, tum Paulo et universae Ecclesiae dei, tantum ut mysterium iniquitatis suae operetur filius ille perditionis et homo peccati. | Mon ikke alle vi, der får del i det ene brød og den ene kalk, er ét brød og ét legeme, som apostelen soleklart lærer 1 Kor 10,17? Men paven prøver at udelukke lægfolket fra det ene legeme, idet han ikke vil, at alle skal have del i den ene kalk, og derved handler han imod både Kristus og Paulus og hele Guds universelle kirke, i den grad, at det er denne fortabelsens søn og syndens menneske der udøver sin uretfærdigheds mysterium. |
| 12 DECIMVS SEPTIMVS.
Thesauri Ecclesiae, unde Papa dat Indulgentias, non sunt merita Christi et sanctorum. (exurge#33; assty04#33) |
Den syttende artikel.
Kirkens skat, hvorfra paven giver afladen, er ikke Kristi og de helliges fortjenester. |
| 13 Hunc probavi sic, Quia merita Christi sunt res vivae spirituales et sacrae, quae iustificant cor: 'Qui enim manducat carnem meam et bibit sanguinem meum, vivet ineternum'. (Joh 6,54) Verba et opera Christi omnibus sunt salutaria ad vitam, quicunque ea apprehenderint, nec possunt nisi fide apprehendi: ideo nec ullus hominum habet ea in potestate sua nisi solus ipse. | Denne artikel beviser jeg således: Kristi fortjenester er levende, åndelige og hellige ting, som retfærdiggør hjertet. 'For den, der spiser mit kød og drikker mit blod, skal leve til evig tid'. Kristi ord og gerninger er frelsebringende for alle til livet, hvem end der modtager dem, og de kan kun modtages i tro. Derfor er der heller ikke noget menneske, der har dem i sin magt, kun han selv. |
| 14 Indulgentiae autem sunt remissiones satisfactionis, quae nihil faciunt ad iustificationem: ideo insignis est blasphemia, merita Christi in hoc sordidum opus mortis ponere. Praeter haec, nullis scripturis sua probant, sed sola impia illa extravangante Cle. vi. ex opinionibus Thomae insulsissimis et meris figmentis concepta. | Men afladen er eftergivelse af fyldestgørelser, som intet bevirker til retfærdiggørelse. Derfor er det en udtalt blasfemi at anbringe Kristi fortjenester i denne beskidte dødens gerning. Derudover, de beviser ikke deres påstand med noget skriftsted, men kun med denne gudløse ekstravagant af Clemens den Sjette, som er sammenføjet af nogle af Thomas' tåbelige meninger og lutter opdigt. |
| 15 Ad haec, merita Christi sunt necessaria et praecepta haberi, sicut et fides: sic i. Corint. i. dicit, nobis Christum esse dei virtutem et dei sapientiam, et Ro. v. nos in solo sanguine eius iustificari, et Ro. iii. ipsum positum in propitiatorium in sanguine suo. Sed indulgentiae nec necessariae nec praeceptae sunt, sicut nec fidem habent: ideo nihil faciunt ad salutem prorsus. | Hertil kommer, at Kristi fortjenester skal regnes for nødvendigt og regnes for påbud, ligesom troen. Således siger apostelen i 1 Kor 1,18, at Kristus for os er Guds kraft og Guds visdom, og Rom 5,9, at vi er retfærdiggjorte i hans blod, og Rom 3,25, at han er sat til et sonoffer ved hans blod. Men afladen er hverken nødvendig eller påbudt, sådan som den heller ikke har troen. Derfor gør den intet overhovedet til frelsen. |
| 16 Quod vero dicunt, merita Christi accipi dupliciter, uno modo per modum satisfactionis, alio per modum iustificationis, Respondeo: Quid mihi et istis figmentis? scio, merita Christi etiam accipi hodie per modum pecuniae, Et in quo scelerum abusu non praetexuntur hodie merita Christi? Haec fingendi libidine quidvis e quovis facere licebit, etiam deum ex ipso Satana, quod et faciunt atque fecerunt impii isti indulgentiarii adulatores. (W125) | Men når de siger, at Kristi fortjenester skal modtages gennem to medier, gennem fyldestgørelsens medium og gennem retfærdiggørelsens medium, så svarer jeg: Hvad kommer disse opdigtelser mig ved? Jeg véd, at Kristi fortjenester i dag også modtages gennem pengenes medium, og med hvilket forbryderisk misbrug foregiver de ikke i dag, at det er Kristi fortjenester? Denne opdigtede frihed til at gøre hvadsomhelst ud af hvadsomhelst giver dem endog lov til at gøre en gud ud af Satan, hvilket de både gør og har gjort, disse gudløse afladsbeundrere. |
| 17 DECIMVS OCTAVVS.
Indulgentiae sunt piae fraudes fidelium et remissiones bonorum operum, Et sunt de numero eorum quae licent, et non de numero eorum quae expediunt. (Exurge#34; assty04#41) |
Den attende artikel.
Afladen er de troendes fromme bedrag og er eftergivelse af gode gerninger. Og den hører til de ting, som er tilladt, og ikke til de ting, der er gavnlige. |
| 18 Erravi, fateor, ubi dixi, Indulgentias esse pias fraudes fidelium: sic enim a multis proverbio dici audieram, quos tunc imitabar. Revoco ergo et dico, Indulgentias esse impiissimas sceleratissimorum pontificum fraudes et imposturas, quibus et res et animas fidelium fallunt et perdunt. Sed et hanc propositionem cum praecedente et quattuor sequentibus revocari libro de captivitate Babylonica. (capt#2) | Jeg tilstår, at jeg tog fejl, da jeg sagde, at afladen er de troendes fromme bedrag. Men sådan havde jeg hørt det sagt af mange som et ordsprog, som jeg så dengang efterlignede. Men altså, jeg tilbagekalder og siger, at afladen er det ugudelige pavedømmes ugudelige og frække bedrag, hvormed de bedrager og fører i ulykke både de troendes ejendom og deres sjæle. Men både denne tese og den foregående og de fire følgende har jeg tilbagekaldt i bogen om det babyloniske fangenskab. |
| 19 Probavi enim superius, satisfactionem aut nullam requiri a deo aut prorsus irremissibilem esse ab homine, quam requisierit, (ass02#25) ideo indulgentias istas prorsus nihil esse. Sic enim Adae et Hevae omnibusque nobis imposuit laborem et mortem: sic occidit et percussit multos in scriptura sancta pro peccatis: sed et Psalmo lxxxviii. dicit 'Si peccaverint, visitabo in virga iniquitates eorum'. (Sl 89,33) Ideo merum figmentum est, quicquid de indulgenciis dictum et creditum est. | Jeg beviste nemlig tidligere, at fyldestgørelsen enten ikke kræves af Gud eller også er helt ueftergivelig af det menneske, som havde krævet den. Derfor er denne aflad slet ingen ting. For således pålagde han Adam og Eva og os alle arbejdet og døden. Således dræbte og gennemborede han mange i skriften for deres synd. Men også Sl 89,33 siger: 'Hvis de syndede, hjemsøgte jeg deres uretfærdigheder med riset'. Derfor er det lutter opspind, hvad der siges og tros om afladen. |
| 20 Non enim Papa potest hoc verbum dei tollere. Damnent ergo psalmum istum, tum credam indulgentias aliquid esse. Sed et Haebreos xii. docet Paulus, nos a deo patre disciplinari, et i. Corint. xi. iudicari et corripi a domino, ne damnemur. At sanctissimus ille vicarius dei in terris docet, se posse tollere et remittere quae deus imponit: tam pulchre convenit cum principe et rege suo, sicut Belial cum Christo. | For heller ikke paven kan ophæve dette ord fra Gud. Lad dem altså fordømme denne salme, så skal jeg tro på, at afladen er noget. Men Paulus lærer også i Hebr 12,6, at vi tugtes af Gud som af en far, og i 1 Kor 11, 32, at vi dømmes og opdrages af Herren, at vi ikke skal blive fordømt. Men denne Guds højhellige vikar på jorden lærer, at han kanophæve og eftergive, hvad Gud pålægger: Det passer lige så smukt sammen med hans fyrste og konge, som Belial med Kristus. |
| 21 Si tamen aliquid essent indulgentiae, quid aliud quam remissiones bonorum operum essent? Nonne remittunt satisfactiones? Quid autem sunt satisfactiones nisi bona opera bonaeque passiones? ut etiam hac ratione pestilentiores fuerint indulgentiae, si aliquid essent, quam nunc, dum nihil sunt. Quae fraus sceleratior quam hominibus bona opera remittere et licentiam dare pigritandi sub specie pietatis ad pecunias tantum exugendas? | Og dog, hvis afladen var noget, hvad kunne den så være andet end eftergivelse af gode gerninger? For hvad er fyldestgørelser andet end gode gerninger og gode følelser? Så også af den grund ville afladen være mere pestbringende, hvis den var noget, end nu, hvor den intet er. Hvilket bedrag er mere forbryderisk end det, der eftergiver menneskene deres gode gerninger og giver dem lov til at være dovne under skin af fromhed, altsammen kun for at suge penge ud af dem? |
| 22 Revoco etiam, quod dixi, eas esse de numero eorum quae licent. Hoc enim verum esset, si aliquid essent, Quia quod non est praeceptum nec consultum, prorsus nec expedit nec necessarium est, sed mere licitum et arbitrarium: at tales essent indulgentiae. Nunc autem dico, eas esse de numero eorum, quae fallunt et perdunt, cum sint nihil nisi fraudes scleratorum sanguissugarum populi dei. | Jeg tilbagekalder også det, jeg har sagt, at afladen hører til det, som er tilladt. Hvis det var sandt, ville afladen være noget. Men så ville den hverken være påbudt eller tilrådet, og slet ikke gavne eller være nødvendig, men blot tilladt eller vilkårlig. Men så ville det dog være aflad. Men nu siger, at den hører til blandt de ting, der bedrager og fører i ulykke, eftersom den intet andet er end et forbryderisk bedrag af Guds folks blodsugere. |
| 23 DECIMVS NONVS.
Indulgentiae his, qui veraciter eas consequuntur, non valent ad remissionem poenae pro peccatis actualibus debitae apud divinam iustitiam. (W126) (exurge#35; assty04#46) |
Den nittende artikel.
Aflad er for dem, der i sandhed opnår den, ikke til nogen nytte til eftergivelse af straffen for de aktuelle synder, den straf, der skyldes på grund af den guddommelige retfærdighed. |
| 24 VICESIMVS.
Seducuntur credentes, indulgentias esse salutares et ad fructum spiritus utiles. (exurge#36; assty04#47) |
Den tyvende artikel.
De mennesker bliver forført, som tror, at afladen er frelsebringende og gavnlig til at opnå åndens frugt. |
| 25 VICESIMVS PRIMVS.
Indulgentiae necessariae sunt solum publicis criminibus, et propriae conceduntur duris solummodo et impacientibus. (exurge#37; assty04#48) |
Den én og tyvende artikel.
Aflad er alene nødvendig overfor de offentlige overtrædelser og skulle i virkeligheden kun gives til de hårde og utålmodige. |
| 26 VICESIMVS SECVNDVS.
Sex generibus hominum indulgentiae nec sunt necessariae nec utiles, videlicet mortuis seu morituris, infirmis, legitime impeditis, his qui non commiserunt crimina, his qui crimina commiserunt sed non publica, his qui meliora operantur. (exurge#38; assty04#49) |
Den to og tyvende artikel.
For seks slags mennesker er afladen hverken gavnlig eller nødvendig, nemlig for de døde og de døende, for de syge, for dem, der er lovlig forhindret, for dem, der ikke har begået overtrædelser, for dem, der vel har begået overtrædelser, men ikke offentlige, for dem, som vil forbedre sig. |
| 27 Has propositiones, ut dixi, revocavi antea rogavique et adhuc rogo omnes tum Bibliopolas tum lectores, ut ea, quae de indulgenciis disputata et scripta a me sunt, exurant: nesciebam enim tum, cum ea laborarem, Papam esse Antichristum, qui his et similibus operationibus erroris, Satana imperante, orbem perderet Christianum. | Disse teser har jeg som sagt tilbagekaldt tidligere og jeg har bedt om og jeg beder også nu om at alle boghandlere og alle læsere, vil opbrænde det, jeg har disputeret og skrevet om afladen. For dengang jeg udarbejdede det, vidste jeg ikke, at paven er antikrist, som under Satans herredømme ved disse og lignende vildledende gerninger ville have hele kristenheden til at gå fortabt. |
| 28 Fixa est sententia divina Psal. lxxxviii. 'Visitabo in virga iniquitates eorum', qua indulgentiae, quae virgam iniquitates visitantem impiissime praesumunt remittere, funditus subvertuntur et nihil nisi inane nomen esse monstrantur. Nec curanda hominum reproborum distinctio de cerebro suo conficta de poenis medicativis et satisfactoriis. | Fast står sætningen fra Sl 89,33: 'Jeg vil hjemsøge deres uretfærdigheder med riset', hvorved afladen, som de på gudløs vis mener eftergiver det ris, der hjemsøger deres uretfærdigheder, grundlæggende vendes om og vises at være intet andet end et tomt navn. Og man behøver ikke tage sig af menneskenes dadelværdige skelnen opfundet i deres egne hjerner om helbredende og fyldestgørende straffe. |
| 29 Verba psalmi clare docent, peccata et iniquitates virga visitari, Et nemo nisi insanus queat negare, virgam illam esse poenam pro peccatis inflictam, sive hanc satisfactionis sive alterius negocii dixeris. Non ergo credas, etiam si angelus de coelo aliud docuerit, contra tam manifestam scripturam, nedum si Draco blasphemus de curia Romana aliud fremat. Non remittit homo, aut tollet visitationem huius virgae. | Salmens ord lærer klar, at synden og uretfærdigheden hjemsøges med riset, og kun en vanvittig kan nægte, at dette ris er en straf, der er pålagt for synderne, enten du så vil sige, at det er en straf, der fyldestgør eller har anden opgave. Du skal altså ikke, imod et så klart skriftsted, tro noget sådant, heller ikke selv om en engel fra himlen lærte det, og heller ikke hvis den blasfemiske drage, den romerske kurie, larmer op om noget andet. Mennesket kan ikke eftergive eller ophæve dette rises hjemsøgelse. |
| 30 VICESIMVS TERCIVS.
Excommunicationes sunt tantum poenae externae, nec privant hominem communibus spiritualibus Ecclesiae orationibus. (exurge#39; assty04#52) |
Den tre og tyvende artikel.
Ekskommunikationen er kun en ydre straf, og den berøver ikke mennesket de åndelige goder, der består i kirkens bønner. |
| 31 Hunc satis firmiter probavi in sermone de excommunicatione, etiam per ipsorummet verba, ubi Papa dicit lib. vi. de sen. excom. Medicinalem et non mortalem, non eradicantem esse excommunicationem. At si privaret spiritualibus communibus bonis, certe mortalis esset, quia animam separaret a deo. Ego autem fortioribus nixus sum, quia in potestate hominis non est, (W127) ut quis credat vel non credat. | Denne artikel har jeg bevist tilstrækkelig godt i prædikenen om ekskommunikationen, også gennem deres egne ord, hvor paven i bog 6 om ekskommunikationens mening (?) kalder den helbredende ikke ikke dødelig, og siger, at ekskommunikationen ikke skal udslette nogen. Men hvis den berøvede nogen det almindelige goder, ville den givetvis være dødelig, fordi sjælen blev skilt fra Gud. Men jeg for min del støtter mig stærkere til dette, at det ikke står i menneskets magt, hvem der skal tro og hvem der ikke skal tro. |
| 32 Sola autem fides vel incredulitas copulat vel separat animam Ecclesia dei, sicut Christus dicit Marci. ult. 'Qui crediderit salvus erit, qui non crediderit condemnabitur'. (Mark 16,16) Nullus est fere articulorum, qui manifestioris sit veritatis quam iste, ut ego non possim satis laudare divinam providentiam, quae draconem istum antiquum cum Papa et rabidis papistis suis sic excaecavit, ut in tam claram veritatem etiam a seipsis statutam impingerent, qua vel una caecitate totius huius Bullae autoritatem non modo mihi sed toti orbi merito contemptam reddiderunt. | Men det er alene troen eller vantroen, der forbinder eller adskiller sjælen fra Guds kirke, sådan som Kristus siger Mark 16,16: 'Den, som tror, skal blive frelst, den, der ikke tror, skal blive fordømt'. Der er næsten ikke nogen artikel, som er en klarere sandhed end denne, så at jeg ikke tilstrækkeligt kan prise det guddommelige forsyn, som har gjort den gamle drage, paven og hans vilde papister, så blinde, at de selv i en så klar sandhed støder an mod deres egne bestemmelser, hvorved de ved bare én blindhed med fuld ret gør hele denne bulles autoritet foragtet, ikke blot i min, men i hele verdens opfattelse. |
| 33 VICESIMVS QVARTVS.
Docendi sunt Christiani plus diligere excommunicationem quam timere. (exurge#40; assty04#56) |
Den fire og tyvende artikel.
De kristne bør belæres om mere at elske ekskommunikationen end at frygte dem. |
| 34 Probatur, qua ipse Papa dicit eam esse medicinalem, non mortalem, sed disciplinantem. Sed id quod medicinale et vivificans est nemo debet timere, nisi ii qui hanc Bullam composuerunt, furiosi scilicet, qui medicinam et vitam timere et non amare docent, imo amari damnant et timeri mandant. Neque enim ipsos furiosos videas sic a communi sensu omnium rerum abhorrere, ut vitalia et medicinalia timenda censeant. Verum digna Bulla suis autoribus. Quis non superbiat damnatus ab his perditis et miseris hominibus? | Denne artikel bevises derved, at paven selv siger, at ekskommunikationen er helbredende, ikke dødelig, men lydighedsbringende. Men det, der er helbredende og levendegørende, bør ingen frygte, medmindre de, som har komponeret denne bulle, er så vanvittige, at de lærer, at man skal frygte og ikke elske det helbredende og livet, ja, fordømmer, at man elsker det, og påbyder, at man frygter det. For du ser nemlig heller ikke disse vanvittige afskrækkes således fra den almindelige opfattelse af alle ting, at de mener, man bør frygte det livgivende og helsebringende. Men bullen er sine ophavsmænd værdig. Hvem vil ikke blive hovmodig ved at blive dømt af disse fortabte og elendige mennesker? |
| 35 VICESIMVS QVINTVS.
Romanus pontifex, Petri successor, non est Christi vicarius super omnes totius mundi Ecclesias ab ipso Christo in beato Petro institutus. (exurge#41; assty04#59) |
Den fem og tyvende artikel.
Den romerske pave, Peters efterfølger, er ikke Kristi stedfortræder, indsat i den salige Peter over alle kirker i hele verden af Kristus selv. |
| 36 Hunc facillime probo per experientiam. Nunquam enim fuit super omnes Ecclesias totius mundi Romanus pontifex, sed neque adhuc est neque unquam in futurum erit, ut spero. Quid ergo necesse est multis in hac re digladiari, cum ipse omnium sensus nobis ostendat rei veritatem? Neque enim super Ecclesias Graeciae, Indiae, Persidis, Aegypti et Affricae unquam fuit neque adhuc est, quod cum magna querula et dolore confitentur ipsimet, frustra tam multis studiis in hanc rem consumptis. | Denne artikel beviser jeg let gennem erfaringen. For den romerske pave har aldrig være stillet over alle kirker i hele verden, er det ikke indtil i dag, og vil forhåbentlig ikke være det i fremtiden. Hvorfor skulle det så være nødvendigt at kæmpe meget om den sag, eftersom den selv fremviser for os sagens rette sammenhæng? For den har aldrig været sat over Grækenlands, Indiens, Persiens, Ægyptens og Afrikas kirker og er det ikke endnu, hvilket den selv med store suk og megen ve indrømmer, og så er det forgæves at anvende så megen energi på denne sag. |
| 37 Sed dicent 'de iure, non de facto loquimur, et non quid faciant, sed quid facere deberent Ecclesiae illae rebelles, querimus'. Respondeo: Hoc pro me facit. Si enim iure divino institutus esset hic primatus, esset sine dubio aliquando impletus, cum non praetereat a lege dei unum iota, quod non impleatur, etiam portis inferi non praevalentibus contrarium, et omnia quae deus praecepit sunt ab aliquibus saltem impleta, et quae promisit, sunt simpliciter et semper et ubique impleta. | Men de vil sige: 'Vi taler 'de jure', ikke 'de facto', ikke om, hvad disse oprørske kirker gør, men om, hvad de burde gøre'. Jeg svarer: Jamen, dette giver mig medhold. Hvis nemlig dette primat var indstiftet ved guddommelig ret, så ville det uden tvivl være i nogen grad opfyldt, eftersom ikke et iota af Guds lov skal forgå, før det er opfyldt alt sammen, og modsat skal helvedes porte ikke få bugt med det. Og alt, hvad Gud har foreskrevet, er i hvert fald opfyldt af nogen, og hvad han har forjættet, er opfyldt enkelt og altid og overalt. |
| 38 At primatus iste ne una quidem (W128) hora impletus est unquam. Impossibile autem fuisset eum non impleri, si vel praeceptus vel promissus fuisset. Eligant ergo quod volunt. Deus primatum Petri instituit ac promisit, et nunquam implevit. Ergo mentitus est. Si non mentitus est, nunquam instituit neque promisit. Hanc ratiunculam neque solvunt neque solvent unquam omnes Papistae in unum cahos confusi. | Men dette primat er ikke opfyldt nogetsteds og ikke så meget som én time. Men det ville have været umuligt ikke at opfylde det, hvis det enten havde været et påbud eller en forjættelse. Altså kan de selv vælge. Gud har indstiftet og forjættet Peters primat, og det er aldrig blevet opfyldt. Altså er han en løgner. Hvis han ikke er en løgner, har han aldrig indstiftet det og aldrig forjættet det. Denne lille logiske opgave vil alle papister aldrig kunne løse, om de så blev hældt sammen i en stor gryde. |
| 39 Praeterea quid non audeant praesumere, qui primatum tribuunt Romano Episcopo, si non moventur insuperabili et a seipsis confesso argumento, Quod omnes Apostoli aequales fuerunt Petro et nullum eorum ipse elegit, fecit, confirmavit, misit aut aliquid mandavit? Quid enim facerent, si semel missum aliquem a Petro possent ostendere sicut nos ostendimus Petrum ab aliis missum, Act. viii? (Se r13-02#88) (assty04#86) | Forøvrigt, hvorfor vover de, som tillægger den romerske pave primatet, ikke at antage, hvis de bevæges af et uovervindeligt argument, og det ét, som de selv har bekendt, at alle apostlene var lige med Peter og at han ikke udvalgte, skabte, bekræftede, sendte eller pålagde nogen af de andre noget? Hvilket de nemlig ville gøre, hvis de bare én gang kunne påvise, at nogen var sendt af Peter, sådan som vi har påvist, at Peter blev sendt af de andre, Apg 8,14? |
| 40 Miser ille homo Romanus Episcopus suam ecclesiam Romanam neque regit neque pascit, sed neque potest. Deinde Curiam suam, omnium scelerum lernam, etiam nutrit ac fovet et totius orbis Ecclesias sibi arrogat ad regendum, imo nec suam personam regere iam a multis saeculis potuit. | Dette elendige menneske, den romerske biskop, hverken styrer eller vogter sin kirke, kan heller ikke gøre det. Dernæst nærer og plejer han også sin kurie, alle forbrydelsers lerniske sø, og tiltusker sig herredømme over alle jordens kirker, og dog kan han ikke styre sin egen person, og har i mange århundreder ikke kunnet det. |
| 41 Tam crassas tenebras temeritatis adhuc non palpamus, Et hec figmenta verborum incompositissima adhuc admittimus, vere credentes, eum vere pascere ac regere velle aut posse omnes ecclesias, qui suam proximam etiam vastat. Lupus in suo ovili pastor erit in alienis? | Et så stort frækhedens mørke har vi indtil nu ikke rørt ved, og dette usammenhængende ordopspind har vi hidtil tilladt, idet vi virkelig troede, at han virkelig ville eller kunne vogte og herske over alle kirkerne, han, som får endog sine nærmeste til at ligge øde. Vil han ikke være en ulv i fårestalden overfor fremmede? |
| 42 Unum hoc ego admiror, Cur totus orbis hoc primatu carere non possit, cuius opus et officium nunquam sensit nec unquam sentire potest? Quid enim principatus sine opere, imo contrario opere? Si ecclesia stat sine illius opere et officio, etiam sine ipso primatu stabit, et sine dubio melius stabit: perinde enim est, ac si nullus sit, cuius opus et officium nullum est. | Men det ene undrer jeg mig over, hvorfor kan hele verden ikke være ligeglad med dette primat, hvis gerning og embede den aldrig føler og aldrig kan føle? Hvad er nemlig en leder uden gerning, ja med det modsatte af en gerning? Hvis kirken står endnu uden hans gerning og embede, så vil den også kunne stå uden hans primat, og den vil uden tvivl stå bedre: For den vil stå bedre, jo mindre han er, og den er jo ingenting, hvis arbejde og embede ikke er noget. |
| 43 Quid ergo garriunt miseri, papatum esse oportere ad regendam ecclesiam universalem, ne sit acephala? quando regitur ab illo? Non est acephala, quae capitis sui neque motum neque sensum, immo contrarium experitur? Vae maledictus illis figmentis, quibus tot animas fallunt et perdunt, dicentes 'caput, caput ecclesiae', cum nullum sit capitis uspiam indicium. Quam vere dixit Petrus ii. Pet. ii. 'Et fictis verbis in avaricia de vobis negociabuntur'! | Hvorfor våser da disse elendige, at pavedømmet bør være der til at styre den universelle kirke, at den ikke skal være uden hoved? hvornår styres den af ham? Er ikke den uden hoved, som hverken erfarer sit hoveds bevægelse eller indtryk, ja, erfarer det modsatte? Ve dette forbandede opspind, hvormed de bedrager og bringer til fald så mange sjæle, idet de siger 'hoved, kirkens hoved', skønt der ikke nogetsteds er noget tegn på hoved. Hvor sandt har ikke Peter sagt det 2 Pet 2,3: 'Med opdigtede ord vil de udnytte jer i deres griskhed'! |
| 44 Tamen quo magis pateat operatio Satanae in errore isto, videamus, quibus verborum fallaciis et figmentis eum primatum probaverunt. | Men lad os se, i hvor høj grad Satans virkning viser sig i denne fejl, hvormed de har bevist dette primat med ordbedrag og orddigt. |
| 45 Primum adducunt illud Matth. xvi. 'Tu es Petrus, et super hanc petram edificabo ecclesiam meam, et portae inferi non praevalebunt adversus eam. Et tibi dabo claves regni caelorum. Quodcunque ligaveris super terram etc.' (assty04#66) | Først fremfører de dette Matt 16,18ff: 'Du er Peter, og på denne klippe vil jeg bygge min kirke, og helvedes porte skal ikke få overhånd over den. Og dig vil jeg give himmerigets nøgler. Hvadsomhelst du binder på jorden osv'. |
| 46 Hic per petram intelligunt potestatem Petri seu Papae monarchiam illam, super quam aedificari volunt totam Ecclesiam, id est, ecclesiam subiici huic potestati. Haec adulteratio et depravatio huius verbi Christi et impiisima et intolerabilis est. Quod evidenter monstrabo in hunc modum. (W129) Christus dicit, quod portae inferi non sint praevaliturae unquam adversus hanc sive petram sive Ecclesiam super petram edificatam. Nihil enim refert, sive adversus petram sive adversus Ecclesiam non praevalere intelligantur, immo periculosius est adversus petram quam adversus Ecclesiam praevalere illas, cum ruente petra Ecclesiam super petram sitam necesse quoque sit ruere, non autem econtra. | Her forstår de ved klippen Peters magt eller dette paveherredømme, hvorpå de vil, at hele kirken skal bygge, det vil sige, de vil, at kirken skal være underlagt denne magt. Denne utugt imod og ødelæggelse af dette Kristi ord er både højst ugudelig og utålelig. Hvilket jeg skal bevise soleklart på følgende måde: Kristus siger, at helvedes porte ikke nogensinde skal få overhånd over denne klippe eller den kirke, bygget på klippen. Man kan nemlig ikke se, om det skal forstås sådan, at helvedes porte ikke skal få overhånd over klippen eller over kirken, ja det er farligere at opfatte det sådan, at de får overhånd over klippen end over kirken, eftersom en kirke bygget på en nedstyrtende klippe nødvendigvis også må styrte ned, men ikke omvendt. |
| 47 Cum autem nemo possit negare, Papam et omnem potestatem eius saepius fuisse una cum iis, qui sub eo etiam pertinacissime agunt, sub peccato et impietate pessimoque abusu, ac per hoc portas inferi horribiliter in eos praevaluisse, eosque occupaverint, maxime in hodiernam diem possideant, cum hodie non serviat ea potestas, nisi ad vastationem Ecclesie, ut omnium sensus cognoscit, manifestum est, petram aliud quippiam significare quam potestatem illam portis inferi tam horribiliter subiectam et servientem. | Men eftersom ingen kan nægte, at paven og al hans magt ofte har været ét med dem, som også handler mest hårdnakket under ham, i det mest ugudelige og det værste misbrug under synden, og af disse helvedes porte på forfærdelig måde er blevet overvundet, så de har besat dem, især så de besætter dem i vore dage, eftersom i dag denne magt kun tjener til kirkens ødelæggelse, sådan som det erkendes efter alles mening, eftersom det forholder sig sådan, er det soleklart, at klippen må betegne noget helt andet end denne magt, der så forfærdeligt er underkastet helvedes porte og tjener dem. |
| 48 Quare impiam et intolerabilem blasphemiam esse dico, per petram, qua solus Christus, id est verbum et fides eius insuperabilis, significatur, intelligere potestatem illam monarchiam, Satanae servam et officinam. Sola enim fides in Christum est, quae nullis inferi portis ad ullum peccatum potest subverti. Patet ergo, quam insigni blasphemia multi pontifices in suis Decretis petram detorserunt ad suam potentiam et verbum 'aedificare' ad Ecclesiae externam subiectionem. | Derfor siger jeg, at det er en ugudelig og utålelig blasfemi ved klippen, som alene er Kristus, det vil sige ordet og den uovervindelige tro på ordet,at forstå dette herredømme, Satans tjener og embedsmand. For det er alene troen på Kristus, som ikke ved Helvedes porte kan forvandles til synd. Det ses altså, med hvor stærk en blasfemi mange paver i deres dekreter har fordrejet klippen til deres magt og ordet 'at bygge på' til kirkens ydre underkastelse. |
| 49 Si enim edificantur supra petram, qui Papae Monarchiam colunt, necesse est, ut portae inferi nihil in eos possint. Cum vero portae inferi in nullos homines plus possint quam in eos, qui religiosissime Papae subiecti sunt (sunt enim omnium, quod videmus, sceleratissimi et impiissimi omnium demonum et vitiorum servi), patet, quod nihil minus potestas illa sit quam petra ista et illi nihil minus sint quam edificati super hanc petram. | Hvis nemlig de, der dyrker pavens herredømme, bygger på klippen, så må det nødvendigvis være sådan, at helvedes porte ikke kan gennemføre noget imod dem. Men da helvedes porte ikke formår mere i mennesker end i dem, som på det frommeste er underkastet paven (de er nemlig de mest forbryderiske af alle, som vi ser, og de mest gudløse og mest lastefulde tjenere af alle dæmonerne), så kan man se, at hvad denne magt angår, er der ikke noget, den i mindre grad er end klippen, og hvad disse mennesker angår, er der ikke noget, de i mindre grad er end bygget på denne klippe. |
| 50 Adeste ergo huc, Papa et omnes Papistae in unum, conflate studia vestra omnia in unum, si forte possitis hoc vinculum dissolvere. Saltem haec autoritas contra vos evicta triumphataque est. Nonne haec autoritas hactenus fuit vestrum unicum praesidium? Nonne per omnia Decreta iactata ceu rupes invicta huius potestatis? Prorsus in nullo alio verbo vobis credimus, donec hoc mendacium et hanc blasphemiam dilueritis. Suspecti, inquam, eritis in omnibus aliis, semel deprehensi in tam crassa temeritate depravandi verbi dei. Mitius sane erassetis, si per petram intellexissetis sanctum Petrum, quem aliquot S. patres fundamentum Ecclesiarum, sed propter fidem suam, non propter potentiam externam, dixerunt. | Kom nu her, pave og alle papister tilsammen, opblæs alle jeres anstrengelser, om I kan løse denne lænke. Til sidst vil dog dette skriftsted triumferende sejre over jer. Mon ikke dette skriftsted indtil nu var jeres eneste beskyttelse? Mon ikke skriftstedet ved alle jeres dekreter ligger der som et klippeskær, ubesejret af pavens magt? Vi vil slet ikke tro jer på noget andet ord, førend I har opløst denne løgn og dette blasfemi. Og jeg siger, at jeg har mistanke til jer angående alt andet, når I én gang er grebet i en så stor frækhed i at fordreje Guds ord. I ville have fejlet knap så meget, hvis I ved klippen havde forstået den hellige Peter, ham, som nogle hellige fædre har kaldt kirkens fundament, hvilket de dog har sagt på grund af hans tro, ikke på grund af hans ydre magt. |
| 51 Non enim idem est 'Sanctus Petrus propter fidem verbi Christi' et 'potestas papae sine fide et verbo, superabilis per portas inferi'. Quod si etiam aliquot patres in sententia vestra habeatis, frustra eos iactatis, Quia nos clarum Euangelii (W130) sensum habemus, merito omnibus praeferendum. (assty04#78) Atque ne alienis virtutibus glorier, Ioannis Huss, iniquissime a vobis combusti, haec est victoria in hoc verbo Christi, immo ipsius Christi, ob quem ille exustus est: (assty04#77) non enim ex meo capite sed ex illius libro de Ecclesia scripto et a vobis damnato haec habeo. | For dette udsagn 'Peter er hellig på grund af sin tro på Kristi ord' er ikke lig med dette udsagn 'pavens magt er uden tro og uden ord, større end helvedes porte'. Men selv om I så også havde nogle fædre der var af jeres mening, så ville I prale forgæves af dem, for vi har det klare evangeliums mening, som med rette må foretrækkes fremfor alt andet. Og for at jeg ikke skal prale med en andens dyder, så er det Johan Huss, som I uretfærdigt brændte, der har sejren her ved Kristi ord, ja det er Kristus selv, for det var for hans skyld, han blev brændt. For jeg regner dette for noget, der ikke er udspundet af mit hoved, men er kommet fra den bog, som han skrev om kirken og som blev fordømt af jer. |
| 52 Alteram quoque afferunt autoritatem Ioannis ulti. Dixit Iesus Petro 'Simon, amas me? pasce oves meas' etc. (Joh 21,15ff) (assty04#79) Hic volunt omnes oves Petro et Papae commissas, iterum solita impietate verbum Christi figmentis suis adulterantes. Christus enim amare et pascere exigit. | Så fremfører de et andet skriftsted fra Johannes 21,15ff. Jesus siger til Peter 'Simon, elsker du mig? vogt mine får' osv. Her vil de forstå det sådan, at alle får bliver overgivet Peter og paven, idet de igen med deres sædvanlige gudløshed øver vold mod Kristi ord med deres opdigt. Men Kristus befaler at elske og at vogte. |
| 53 Illi vero impudenter contra os Christi dicunt, non esse necessarium amorem pastori, cum potestas sit ferenda, etiam si in malo sit usu et non amet. Deinde verbum 'pascere' veneno suas glossae exponunt pro eo quod est 'praesidere' et 'superiorem esse'. Et sic verbum Christi extinguunt et contrarium sensum sub eodem proponunt. | Men de siger frækt imod Kristi ord, at det ikke er nødvendigt, at hyrden elsker, eftersom han har en magt at udøve, også selv om han bruger den ondt og ikke elsker. Endvidere udsætter de ordet 'vogte' for deres fortolknings gift og forvandler det til 'præsidere' og 'være overordnet'. Og således udsletter de Kristi ord og sætter den modsatte mening ind i stedet for. |
| 54 Dico ergo: Si potestas mala est ferenda, hoc non docetur a Christo in hoc verbo. Hic non nisi amans Christi Petrus requiritur, qui si amans Christi non fuerit, nihil ad eum verbum istud. Quare sequitur, et Papam non esse Papam, si non amat Christum et eum qui amat, etiam non Papa, esse Papam, si hoc verbo papatus instituitur. Amor, inquam, hic instituitur, non potestas, quae sine amore esse potest. | Jeg siger altså: Hvis en ond magt skal tåles, så læres det ikke af Kristus i dette ord. Her kræves der af Peter ikke andet end kærlighed til Kristus, og hvis han ikke elsker Kristus, har det ikke noget med dette ord at gøre. Deraf følger, både at paven ikke er pave, hvis han ikke elsker Kristus, og at den, der elsker, også selv om det ikke er paven, er pave, hvis noget pavedømme indstiftes med dette ord. Jeg siger, at kærligheden indstiftes her, ikke magten, den kan jo godt være uden kærlighed. |
| 55 Secundo, verbum 'pascere' significat non 'praesidere', sed 'servire': non enim potestatis sed servitutis verbum est, licet et hic suis torsionibus, illusionibus et confusionibus verborum potestatem illam servientem faciant. Verum cum pascere sit Euangelicum Christi praedicare et tractare, Impossibile est, ut papatum significet, cum aliud sit esse Papam, ut videmus, et aliud Euangelii ministerium, ut non possint ambo eodem verbo signíficari, nisi quod modo petra significavit illis papatum et fidem Christi. | For det andet: Ordet 'at vogte' betyder ikke 'at præsidere over', men 'at tjene'. For det er ikke ordets magt, men ordets tjeneste, der er tale om, selv om de også her med deres fordrejninger, bedrag og ordforvirringer gør denne tjeneste til en magt. Men eftersom 'at vogte' er at prædike og behandle Kristi evangelium, er det umuligt, at det kan betegne pavedømme, for det er én ting at være pave, som vi ser, og noget andet at være tjener for evangeliet, så at begge dele ikke kan betegnes med det samme ord, hvis det da ikke skal være på samme måde, som klippen for dem både betegner pavedømmet og troen på Kristus. |
| 56 Eadem ratione concluditur, toties Ecclesiam sine Papatu esse, quoties Papa nec amat nec pascit, id quod et verum est. Nam ubi non est verbum dei, ibi non potest esse Ecclesia, cum per cerbum nascatur, alatur, vivat et servetur. Cum autem Papa multis saeculis nec amaverit nec paverit, ubi mansit papatus et Ecclesia, praesertim cum Ecclesiam sine Papatu, id est, amore et pastu, esse non posse tam fortiter asserant? | Af den samme grund kan man slutte, at ligeså meget som kirken kan være uden pavedømme, lige så meget kan paven undlade at elske og vogte, hvilket også er sandt. For hvor Guds ord ikke er, dèr kan kirken ikke være, eftersom den fødes, næres, lever og tjenes med ordet. Men eftersom paven igennem mange århundreder hverken har elsket eller vogtet, hvordan kan så pavedømmet og kirken forblive, især når de så stærkt holder fast ved, at kirken ikke kan være uden pavedømmet, det vil sige, uden kærlighed og opsyn? |
| 57 verum ad has rationes oculos et aures claudunt, qui tamen, si vicesimam partem huius roboris pro se haberent, caelum et terram clamoribus replerent, cum nec sic vociferari desinant, cum nihil nisi mendacia infirmissima pro se habeant. | men de lukker øjne og ører for disse begrundelser, som dog, hvis de blot har en tyvendedel styrke for sig, opfylder himmel og jord, eftersom de hverken ophører med sådan at opæde, skønt de ikke har andet end de svageste løgneord til at tale til gunst for sig. |
| 58 Reliquum est ergo, Ut sicut Augustinus et ipsimet sentiunt, hunc locum Ioannis nihil ad monarchiam sed ad generalem omnibus pastoribus Ecclesiarum doctrinam pertinere, Et eam Ecclesiam quae sub Papa regitur, quia (W131) sine amore et pastu verbi dei regitur, nihil minus quam Ecclesiam esse, Et ipsum Papam nihil minus quam Pastorem Ecclesiae dei esse, sed Idolum adversarium Christo et Euangelio eius. | Tilbage står altså det, som også Augustin og de selv mener, at dette sted hos Johannes ikke har noget med herredømme at gøre, men har med den almindelige lære for alle kirkens hyrder at gøre, og at den kirke, som styres under paven, fordi den styres uden Guds ords kærlighed og omsorg, er alt andet end en kirke, og at paven selv er alt andet end Guds kirkes hyrde, men et afgudsbillede af modstanderen af Kristus og hans evangelium. |
| 59 Ubi ergo nunc stabit fictitius iste primatus, postquam duo hi loci, quibus nititur principaliter, prorsus contra eum facere convincuntur? Non ego tantillum curo, quod longitudinem temporis, multitudinem et magnitudinem conspirantium mihi obiectant, quod talibus argumentis mundus contra Apostolos quoque usus fuerit, et tamen ab hoc veritatem Euangelii recentem, at paucis et idiotis praedicatam, redarguere non potuerunt. | Hvordan vil altså nu dette opdigtede primat blive stående, efter at de to steder, som det især støttede sig til, overbeviser om at handle fuldstændig imod det? For jeg tager ikke det mindste hensyn til, hvad de indvender imod mig om tidens længde og mængdens og størrelsens overensstemmelse, for sådanne argumenter brugte verden også imod apostlene, og dog kunne de ikke modstå denne evangeliets nye sandhed, som blev prædiket for de få og for de ulærde. |
| 60 VICESIMVS SEXTVS.
Verbum Christi ad Petrum 'Quodcunque solveris super terram etc', extenditur duntaxat ad ligata ab ipso Petro. (exurge#42; assty05#1) |
Den seks og tyvende artikel.
Kristi ord til Peter: 'Hvadsomhelst du løser på jorden' osv gælder kun det, der er bundet af Peter selv. |
| 61 Primum nego, ad solum Petrum hoc Christi verbum esse dictum, neque ego huc unquam dixi. Interrogavit enim omnes discipulos, dicens 'Quem vos me esse dicitis?' Et Petrus omnium persona respondit 'Tu es Christus': ita et in omnium persona accepit claves. Quare notandum, quod sanctitas sanctissimi domini Papae hoc loco mentitur, sicut est moris eius atque stili. | For det første nægter jeg, at dette Kristi ord alene er talt til Peter, og jeg har heller aldrig sagt noget sådant. Kristus spurgte nemlig alle disciplene: 'Hvem siger I, at jeg er?' Og Peter svarede på alles vegne: 'Du er Kristus'. Og således fik han også nøglerne på alles vegne. Derfor skal man lægge mærke til, at den herre pavens højhelligste hellighed på dette sted lyver, sådan som det hører til hans skik og stil. |
| 62 Quod autem potestas solvendi latior sit quam potestas ligandi, aeque mentitur sanctissimus ille: non enim hoc poterit probare ullo modo, Quia sicut Christus dicit 'Quodcunque solveris', ita dicit 'Quodcunque ligaveris', utrobique eodem signo universali utens. quare parem esse utranque potestatem apertissima verba probant Christi, ut nihil moveant, quae sanctissimus in contrarium blasphemat: non enim ei credimus nuda dicenti, multo minus contra apertam veritatem insanienti et blasphemanti. | Men at magten til at løse skulle være større end magten til at binde, er en lignende løgn fra hans store hellighed: Han kan nemlig ikke bevise det på nogen måde, for lige som Kristus siger 'Hvadsomhelst du løser', sådan siger han 'Hvadsomhelst du binder', og han bruger det samme generelle tegn ved begge dele. Derfor beviser Kristi soleklare ord, at begge magter er lige store, og det rører os ikke, at den højhellige blasfemisk siger det modsatte. Vi tror ham nemlig ikke på hans nøgne ord, langt mindre tror vi ham, når han raser og spotter imod den åbenlyse sandhed. |
| 63 VICESIMVS SEPTIMVS.
Certum est, in manu Ecclesiae aut Papae prorsus non esse statuere articulos fidei, imo nec leges morum seu bonorum operum. (Exurge#43; assty05#12) |
Den syv og tyvende artikel.
Det er sikkert, at det slet ikke ligger i kirkens eller pavens hånd at fastsætte trosartikler eller give love om skikke og gode gerninger. |
| 64 Probo hunc sic: i. Corint. iii. 'Fundamentum aliud nemo potest ponere praeter id quod positum est, quod est Iesus Christus'. (1 Kor 3,11). Hic habes fundamentum ab Apostolis positum. At omnis articulus fidei est pars huius fundamenti, quare poni alius articulus quam positus est nullus potest, Superaedificari autem potest, ut idem dicit. Et ideo Papa debet nobiscum poni et super aedificari, non autem ponere: omnia enim credenda sunt in scripturis exposita plene. | Denne artikel beviser jeg således: 1 Kor 3,11: 'Ingen kan lægge noget andet fundament end det, der er lagt, nemlig Jesus Kristus'. Her har du det fundament, der er lagt af apostlene. Men enhver trosartikel er en del af dette fundament; derfor kan der ikke fremlægges nogen anden artikel end den, der er lagt. Men man kan opbygges på den, som Paulus siger sammesteds (1 Kor 3,12f). Og derfor kan paven sammen med os fremlægges og opbygges, men han kan ikke fremlægge. Man bør nemlig tro på, at alt er fuldt ud fremlagt i skriften. |
| 65 Permitto tamen, quod Papa condat articulos suae fidei et suis fidelibus, quales sunt, panem et vinum transsubstantiari in sacramento, Essentiam dei (W132) nec generare nec generari, Animam esse formam substantialem corporis humani, Se esse Imperatorem mundi et regem coeli et deum terrenum, Animam esse immortalen, Et omnia illa infinita portenta in Romano sterquilinio Decretorum, ut, qualis est eius fides, tale sit Euangelium, tales et fideles, talis et Ecclesia, et habeant similem labra lactucam et dignum patella sit operculum. | Men jeg går dog med til, at paven kan skabe artikler for sin tro og for sine troende, for eksempel, at brød og vin forvandles i sakramentet, at Guds essens hverken kan føde eller fødes, at sjælen er det menneskelige legemes substantielle form, at paven er verdens kejser og himlens konge og en jordisk gud, at sjælen er udødelig, og alle de uendelige misfostre fra de romerske dekreters mødding, så det kommer til at gå sådan, at som hans tro er, sådan er også hans evangelium, hans troende, hans kirke, så de kan have læber, der er i overensstemmelse med deres laktuk, (?) og deres gerning kan svare til deres offerskål. |
| 66 Nos vero, qui non Papani sed Christiani sumus, scimus, quod nihil est fidei et bonorum morum, quod non abunde in literis sacris sit expositum, ut neque ius neque locus sit alia statuendi ullis hominibus. | Men vi, der ikke er pavelige, men kristelige, vi véd, at der ikke er nogen af troens eller moralens sager, som ikke er fremlagt til overflod i skriften, så vi hverken har ret til eller brug for at fastsætte andet for nogen mennesker. |
| 67 Porro cerimonias potuit Ecclesia ordinare, sed eae in arbitrio sunt omnium fidelium, sicut dicit i. Corint. vii. 'Empti estis precio, nolite fieri servi hominum', (1 Kor 7,23) et Col. ii. 'Videte, ne quis vos decipiat per inanem philosophiam et fallaciam secundum traditionem hominum, secundum elementa huius mundi, et non secundum Christum'. (Kol 2,8) | Men kirken kan fastsætte ceremonier, men den slags ligger i alle de troendes magt, sådan som Paulus siger 1 Kor 7,23: 'I er købt for en pris, bliv ikke menneskers slaver', og Kol 2,8: 'Se til, at ingen narrer jer med tom filosofi og bedragerisk tale efter menneskers tradition, efter denne verdens magter og ikke efter Kristus'. |
| 68 Concedo ergo, Papam habere potestatem condendi leges, Sicut Assur Nimbrod habuit, ut esset robustus venator in terra coram domino, ut extinguat libertatem Christianam. Probatur haec potestas per illud Christi Matt. xxiiii. Videte, ne quis vos seducat: multi enim venient in nomine meo dicentes 'ego sum Christus', et seducent multos. (Matt 24,4f). Et iterum: Cum videritis abominationem stantem in loco sancto, quae dicta est a Daniele propheta (qui legit intelligat: Surgent enim pseudo prophetae et pseudo Christi et seducent multos) Tunc, si dixerint 'Ecce hic aut illic est Christus', nolite credere: dabunt enim signa et prodigia, ut in errorem ducant, si fieri potest, etiam electos. Ecce praedixi vobis. (Matt 24,23ff). | Jeg vil altså godt indrømme, at paven har magt til at fastsætte love, ligesom Assur Nimrod havde det, så han kunne blive en stor jæger i landet overfor Herren, så han kunne udrydde den kristne frihed. (1 Mos 10,9) Denne magt bevises ved det, Kristus siger Matt 24,4f: 'Se til, at ingen skal ledes jer vild. For mange skal komme i mit navn og sige: Jeg er Kristus, og forføre mange'. Og igen: 'Når I ser vederstyggeligheden stå på det hellige sted, som er forudsagt af profeten Daniel (den, der læser det, han skal forstå: For der skal fremstå falske profeter og falske kristusser og de skal føre mange vild), da, hvis de siger 'se, her er Kristus', så tro dem ikke: for de skal gøre tegn og undere, for om muligt at føre endog de udvalgte vild. Se, jeg har forudsagt jer det'. |
| 69 Et i. Tim. iiii. 'Spiritus manifeste dicit, quia in novissimis temporibus discedent quidam a fide attendentes spiritibus erroris et doctrinis daemoniorum in hypocrisi loquentium mendacium et cauteriatam habentium suam conscientiam, prohibentium nubere et abstinere a cibis, quos deus creavit ad percipiendum cum gratiarum actione fidelibus et his qui cognoverunt veritatem'. (1 Tim 4,1ff). | Og den bevises ud fra 1 Tim 4,1ff: 'Ånden har klart sagt, at i de sidste dage skal nogle skille sig ud fra troen, idet det holder sig til vildfarende ånder og dæmoners lære og taler løgnetale og er brændemærkede i deres samvittighed. De forbyder ægteskab og afholder sig fra spiser, som Gud har skabt til at kunne modtages med taknemlighed af de troende og af dem, der erkender sandheden'. |
| 70 Ecce non solum hic probatur potestas papisticarum doctrinarum et legum, sed etiam admonitio nostri, ut ab iis pseudo magistris caveamus, qui cerimoniis hic et illic Christum ostentantibus nos a fide syncaera alienant. Nam et Daniel. viii. praedixit, Antichristum fore regem impudentem facie, hoc est, sicut Hebreus habet, Potentem speciebus, pompis et cerimoniis externorum operum, extincto interim spiritu fidei, sicut videmus impletum tot religionibus, ordinibus, collegiis, ritibus, vestibus, gestibus, edificiis, statutis, regulis, observantiis, ut numerum nominum eorum vix recites, quorum nullus Euangelium curat, donec irrita facta sint omnia mandata dei, praesertim (E133) princeps iusticie fides Christi propter traditiones has hominum impiorum. Et haec quidem milites fecerunt, Et haec regno Antichristi conveniebant. | Se, her bevises ikke alene de pavelige doktriners og loves magt, men vi opfordres også til at vogte os for disse løgnelærere, som ved at påvise Kristus i disse og hine ceremonier fremmedgør os fra den alvorlige tro. For også i Dan 8,23f blev det forudsagt, at antikrist ville blive en konge med et skin af uforskammethed, det vil sige, som det lyder på hebraisk, han vil være mægtig i arter, pomp og ydre gerningers ceremonier, men indadtil vil han udrydde troens ånd, sådan som vi ser det fuldbyrdet med så mange munke, munkeordener, kollegier, riter, klæder, gester, bygninger, statutter, regler og bestemmelser, så at deres tals navn næppe kan gengives, blot er der ingen af dem, der kerer sig om evangeliet, førend alle Guds bud er gjort til latter, især hovedsagen, Kristi trosretfærdighed, på grund af sådanne traditioner fra ugudelige mennesker. Og dette udgør hæren, og dette svarer til antikrists rige. |
| 71 VICESIMVS OCTAVVS.
Si Papa cum magna parte Ecclesiae sic vel sic sentiret, nec etiam erraret, adhuc non est peccatum aut heresis contrarium sentire, praesertim in re non necessaria ad salutem, donec fuerit per Concilium universale alterum reprobatum, alterum approbatum. (exurge#44; assty05#24) |
Den otte og tyvende artikel.
Hvis paven sammen med en stor del af kirken mener dette eller hint, er det ikke en vildfarelse; men det er ikke af den grund synd eller kætteri at mene det modsatte, især ikke i de ting, der ikke er nødvendige til frelse, førend det er forkastet eller godkendt af et universelt koncil. |
| 72 Haec in indulgentiis dixi, minus tunc rerum peritus. Stulte enim dixi: quare articulum damno ipsemet, cum enim in eo quaestio de rebus non necessariis ad salutem versetur, non debui Papae aut Concilio tribuere tantum potestatis, ut e non necessaria re necessariam facere possent. | Dette sagde jeg om afladen, dengang var jeg nemlig ikke så klog på disse ting. For det var dumt, hvad jeg sagde: Derfor fordømmer jeg selv denne artikel, fordi det i den er spørgsmålet om ting, der ikke er nødvendige til frelse, og jeg burde ikke have tillagt paven eller koncilet så megen magt, at de af det, der ikke er nødvendigt, kan skabe noget, der er nødvendigt. |
| 73 Sed sic debui dicere, sicut et nunc dico: Si Papa et Concilium sic desiperent, ut in rebus non necessariis ad salutem determinandis tempus et studia perderent, habendi et contemnendi essent pro fatuis et insanis cum omnibus suis determinationibus larvalibus, cum tam multa sine necessaria ad salutem, quae sola tractari oporteat. | Men sådan burde jeg have sagt, og det siger jeg så nu: Hvis paven og koncilet handler så ubesindigt, at de spilder tid og anstrengelser på at bestemme noget i sager, der ikke er nødvendige til frelse, så bør man regne det for tåbelige og vanvittige ting og fordømme det sammen med alle deres spøgelsesagtige bestemmelser, eftersom alt dette meget ikke er nødvendigt til frelse, og det er jo den alene, der bør behandles. |
| 74 Talis autem fatuitas est, quod de indulgentiis, de primatu Papae, de transsubstantiatione panis et infinitis aliis nugis ad rem nihil pertinentibus sepius in conciliis determinaverunt, de quibus Paulus 1. ad Timo. iiii. Stultas autem et aniles fabulas devita'. (1 Tim 4,7). | Men den slags tåbelighed er det, når de ofte på koncilerne fastslår noget om afladen, om pavens primat, om brødets transsubstantiation og uendelig mange andre af den slags ligegyldige ting, der intet har med sagen at gøre. Om dem har Paulus sagt: 'Men afvis dumme og tomme kællingehistorier'. |
| 75 Laudo ergo egregiam Bullam istam, quae Papae et Concilio tribuit negocium rerum non necessariarum ad salutem: neque enim digni sunt alio negotio, quam ut statuant, definiant, servent aliena, impertinentia et non necessaria ad salutem. Quid enim illis et saluti? Sed et Bulla ipsa, ut proles imitetur parentes suos, fere non laborat nisi in articulis ad rem prorsus nihil pertinentibus. | Derfor roser jeg denne udmærkede bulle, som giver paven og koncilet ret over de ting, der ikke er nødvendige til frelse og heller ikke er værdige til nogen anden behandling, end at stadfæste, definere og tjene det fremmede, det uvedkommende og til frelsen unødvendige. For hvad har dette med frelsen at gøre? Men også bullen selv arbejder, som det afkom, der ligner sine forældre, næsten kun med artikler, der slet ikke har noget med sagen at gøre. |
| 76 Cum ergo e non necessariis necessaria faciant et haec neglectis interim fidei documentis pro articulis obtrudant populi dei, non intelligimus adhuc eos, operante Satana, operationibus erroris Ecclesiam vastare? Quid enim potest esse nisi error, quod, cum necessarium non sit, necessarium arbitrio hominum efficitur? ut hominum spem edificent super arenam, ut credant necessarium, quod necessarium non est. O vos impiissimi animarum seductores, quam scelerate illuditis populo dei! | Når altså de af noget ikke-nødvendigt skaber noget nødvendigt, som de prakker Guds folk på samtidig med at de forsømmer troens dokumenter for deres artikler, kan vi så forstå det anderledes, end at de ved Satans virke ødelægger kirken med deres vildledende gerninger? Hvad kan nemlig det være anden end en vildfarelse, det, som skønt det ikke er nødvendigt, ved menneskers vilkårlighed gøres nødvendigt? Så de opbygger menneskers håb på sand, så de anser det for nødvendigt, som ikke er nødvendigt. O I ugudelige sjæleforførere, hvor forbryderisk narrer I ikke Guds folk! |
| 77 Igitur sive Papa sive pars sive Concilium sic aut sic sentiat, nemini debet esse preiudicium, sed abundet quisque in sensu suo in eis rebus, quae necessariae non sunt ad salutem. In libertatem enim vocati sumus, ut non sit necesse credere verum, quod alius homo sentit vel dicit, contenti eis credere, quae in scripturis docti sumus. | Derfor hvad enten paven eller en del af kirken eller et koncil mener sådan eller sådan, så bør det ikke være nogen rettesnor for nogen, men enhver skal fuldt ud forblive ved sin egen mening i de ting, som ikke er nødvendige til frelse. For vi blev kaldet til frihed, så det ikke er nødvendigt at tro, at det er sandt, hvad et andet menneske mener eller siger; vi skal lade os nøje med at tro, hvad vi bliver belært om i skriften. |
| 78 Si vero Papa poterit ullo iota probare, se habere ius condendi etiam minimam legis literam, nedum articulos (W134) fidei statuendi, libenter haec revocabo. Usum et praesumptionem, quibus hactenus praevaluit, non curo, Scripturas sanctas quaero, quandoquidem omnia, quae in ecclesia fiunt, e scripturis sanctis autoritatem et exemplum habere debent. Sicut dicit Deutrom. iiii. 'Non additis ad verbum quod loquor vobis, nec aufferetis ex eo', Et Malach. ii. 'Legem dei requirent ex ore sacerdotis, quia angelus domini exercituum est'. | Men hvis paven med bare et eneste iota kan bevise, at han har ret til fastsætte selv det mindste lovens bogstav eller oprette en trosartikel, så vil jeg gerne tilbagekalde dette. For jeg tager mig ikke af den brug og præcedens, som hidtil har været gældende, nej, jeg spørger efter den hellige skrift, eftersom alt, hvad der sker i kirken, bør have sin autoritet og sit eksempel fra den hellige skrift. Sådan siges det i 5 Mos 4,2: 'Føj ikke noget til de ord, jeg taler til jer, og træk ikke noget fra'. Og i Mal 2,7 hedder det: 'De søger Guds lov af præstens mund, fordi han er Hærskarers Herres sendebud'. |
| 79 VICESIMVS NONVS.
Via nobis facta est enervandi autoritatem conciliorum et libere contradicendi eorum gestis et iudicandi eorum decreta et confidenter confitendi, quicquid verum videtur, sive probatum, sive reprobatum fuerit a quocunque Concilio. (exurge#45; assty05#30) |
Den ni og tyvende artikel.
Der er åbnet mulighed for os til at svække koncilers autoritet og frit at modsige deres handlinger og bedømme deres dekreter og tillidsfuldt bekende, hvad der synes sandt, hvad enten det er bevist eller ej af et eller andet koncil. |
| 80 Quam maligniter et insidiose sanctissimus ille Christi vicarius captat mea verba! Sic enim ponit hunc articulum, ac si ego voluerim Conciliis resisti pro cuiusvis libidine. Ego enim docui Conciliis dissentire et resistere, si quando contraria vel scripturae vel sibi ipsis statuissent. Scripturam, inquam, volo iudicem esse Conciliorum. | Hvor ondsindet og lumsk er det ikke, at denne højhellige Kristi vikar forstår mine ord! For han sætter denne artikel op, som om jeg ville modstå koncilerne, bare fordi jeg havde lyst til det. Nej, jeg har lært, at man skal være uenig med og modstå koncilerne, når de bestemmer noget, der er imod skriften eller imod dem selv. Jeg siger altså, at ifølge min mening er det skriften, der skal være koncilernes dommer. |
| 81 Quod dixi propter concilia illa novissima, in quibus nihil definitum est iuxta scripturae, sed omnia secundum mera hominum statuta et somnia, si qua optima statuta sunt, ut potius hominum conciliabula quam Ecclesiae concilia dicere possis. Nam quid Constantiae statutum sit, videbimus infra. | Og det har jeg sagt på grund af disse sidste konciler, på hvilke der ikke blev besluttet noget med skriften som rettesnor, men alting blev beslutter efter kun menneskelige bestemmelser og drømmerier, når det blev bestemt bedst, så man snarere kan kalde dem menneskeråd end kirkekonciler. For hvad der blev besluttet på Konstanz-konciler, skal vi se om lidt. |
| 82 Quod si etiam nunc dicerem cuilibet pro libidine licere Conciliis resistere, recte dicerem, quia articulo praecedente confitetur sanctissimus vicarius dei, se in Conciliis determinare ea, quae non necessaria sunt ad salutem, eaque posse vertere in necessaria: ideo non solum resisti ei licebit, sed etiam sicut delyrum aut morionem rideri a morionibus oportet, ut qui in rebus sacris tanta vel levitate vel amentia etiam iocari et nugari tum audeat ipse tum cogat alios. | Men selv om jeg så nu ville sige, at det stod enhver frit for at modstå koncilerne, så ville jeg dog tale ret, fordi den højhellige Guds vikar i den foregående artikel bekender, at han på koncilerne kan bestemme over det, der ikke er nødvendigt til frelse, og vende det til noget, der er nødvendigt til frelse. Derfor ikke blot må man stå det imod, men man bør også le af det som af noget vanvittigt og latterligt, der er blevet fremsat af en nar, ja, man må le af, at nogen i de hellige sager med en sådan lethed eller sindsforvirring vover at lege og spotte med det og oven i købet tvinger andre til det. |
| 83 Adduxi autem pro mea sententia Panormitanum de elect. c. Significasti, dicentem, plus esse credendum uni privato fideli quam toti Concilio aut Papae, si meliorem autoritatem vel rationem habeat. (n83) Cur hunc non damnavit sanctissimus Christi vicarius? Quid in meis verbis odiose criminatur, quae aliunde pendent? si uni privato plus credendum est quam Concilio in aliquo casu, nonne autoritas Conciliorum quoque subiecta est eidem privato fideli? | Men jeg tilføjede Panormitanus til støtte for min opfattelse, 'om valget', kapitlet 'Significasti', hvor han siger, at man skal tro mere på én troende end på hele koncilet eller paven, hvis han fremlægger en bedre autoritet eller en bedre begrundelse. Hvorfor har den højhellige Kristi vikar ikke fordømt ham? Hvorfor anklager han det i mine ord for at være tvivlsomt, som andetsteds får lov at blive stående? Hvis man skal tro mere på én enkeltperson end på et koncil i ét tilfælde, mon så ikke koncilernes autoritet også er blevet underlagt denne ene troende enkeltperson? |
| 84 Sed finge Panormitanum hoc non dixisse, quid ad Paulum dicemus, qui Gal. i. dicit 'Si angelus de coelo aliud Euangelisaverit, anathema sit'? (Gal 1,8). Vide hic, sanctissime Papa, Paulus anathema iubet esse, etiam si Angelus de coelo aliud docuerit. En quanto magis anathema esse debet, (W135) si Papa de terra vel Concilium de inferno aliud docuerint. | Men lad os bare tænke os, at Panormitanus ikke havde sagt dette, hvad skal vi så sige til Paulus, som Gal 1,8 siger: 'Hvis en engel fra himlen forkyndte evangeliet anderledes, skal han være forbandet'? Se her, højhellige pave, Paulus befaler, at man skal bandlyse én, også selv om det er en engel fra himlen, der lærer noget andet. Jamen, så meget mere bør man da lyse i band, hvis det er paven fra jorden eller et koncil fra helvede, der lærer noget andet. |
| 85 Idem i. Corin. xiiii. 'Quod si sedenti revelatum fuerit, prior taceat'. Nonne et hic Apostolus docenti et maiori obstruit os, ubi sedenti et inferiori aliquid fuerit revelatum, et plane maiorem subiicit minori? Quid ergo sibi arrogat Papa et Concilium contra haec scripturae sanctae exempla et documenta? | Det samme siger han i 1 Kor 14,30: 'Hvis én, der sidder der, får en åbenbaring, skal den første tie stille'. Mon ikke også her Paulus lukker munden på læreren og den øverste, når der bliver åbenbaret noget til den, der sidder ned og er lavere, så han lige ud underlægger den større under den mindre? Hvorfor formaster altså paven og koncilet sig imod disse eksempler og bevisligheder fra den hellige skrift? |
| 86 Paulus etiam reprehendit Petrum Gal. ii. et Iacobus Act. xv. mutavit Petri sententiam. Nec ipsi Apostoli in suo Concilio quicquam statuerunt de sola praesumptione spiritus, sed per scripturas sua probaverunt. At nos incomparabiliter minores, statim ut nobis quicquam rectum visum fuerit, Concilii titulo in articulum fidei vertimus. | Paulus kommer også med bebrejdelser til Peter i Gal 2,11f. Og Jakob forandrer i Apg 15,13f Peters dom. Og heller ikke gjorde apostlene det i deres koncil, at de besluttede noget alene efter åndens indgivelse, men de beviste det ud fra skriften. Men vi, der uden sammenligning er mindre, vender det straks, når vi har besluttet noget, som synes os ret, i koncilets navn til en trosartikel. |
| 87 Frem til artikel 30! |
Noter:
n83: Der er tale om Nicolaus de Tudeschis, som kaldes Panormitanus, fordi han endte som ærkebiskop i Palermo. Se Acta Augustana (act-a01#34)! Se også Luthers resolution over artikel 13 (r13-03#72), herunder Catharnius' svar (catlut22#27), og disputationen med Eck (eck05#42)!