Fra Luthers kirkepostille (1522), prædiken til dagen for Marias undfangelse. (Erl 15,43-55)
Edited by Ricardt Riis, Horsens, Denmark.
 

This is part of a book, called Luther Criticized.
 

The small numbers in each cell tells what is the number of the bookmark of the cell. If you want to make a link to this text, you can specify it with a bookmark.

(46) Om arvesynden.
1 Von der Erbsünde. Om arvesynden About hereditary sin
Erstlich ist zu merken, was die Erbsünde sey, auf dass wir verstehen können, wie die Jungfrau Maria von derselbigen sey gefreiet. Erbsünde, wie alle Doctores einträchtiglich schreiben, ist nichts anders, denn eine Darbung der Erbgerechtigkeit, mit welcher Erbsünde wir im Paradies durch die erste Sünde Adams sind gestraft worden; Først skal man mærke sig, hvad arvesynden er, for at vi kan forstå, hvordan jomfru Maria var befriet for arvesynd. Arvesynd, det er alle doktorer enige om, er ikke andet end en mangel på arveretfærdighed, og med denne arvesynd blev vi straffet i paradis gennem Adams første synd. First we must notice what hereditary sin is, in order that we may understand how the virgin Mary was liberated from hereditary sin. Hereditary sin according to all doctors, is nothing else but lack of hereditary justice. And with this hereditary sin we were punished in Paradise through the first sin of Adam.
3 und heisst darum eine Erbsünde, dass wir sie nicht gethan haben, sondern wir bringen sie mit uns von unsern Eltern her, und wird uns nicht weniger zugerechnet, denn als hätten wir sie selbst gethan.  Og grunden til, at den kaldes arvesynd, er, at vi ikke har udført den, men bringer den med os fra vore forældre, men den tilregnes os, som om vi selv havde udført den. And the reason why it is called hereditary sin is that we have not committed it ourselves, but we bring it with us from our parents; but it is imputed to us no less than had we ourselves committed it.
4 Denn gleichwie ein Sohn die väterlichen Güter, so er nicht gewonnen hat, erblich und mit Recht besitzet; also ist er auch verpflichtet, nach der Art derselbigen erblichen Gerechtigkeit, die Schuld, nach dem Tode seines Vaters gelassen, zu bezahlen, dieweil er die väterlichen Güter besitzt und inne hat. For ligesom en søn arveligt og med rette besidder det fædrene gods, som han endnu ikke har fået del i, sådan er han også forpligtet på, ifølge den samme arveretfærdighed, at betale den gæld, der er efterladt efter hans fars død, fordi han besidder og indehaver det fædrene gods. For just as a son hereditarily and rightly owns the paternal goods, of which he not yet has got his share, he also is obliged, according to the same hereditary justice, to pay the dept, which is left after the death of his father, because he is the owner and administrator of the paternal goods.
5 Denn wer den Nutz will haben, der trägt auch billig den Schaden. Also gehet's hier auch zu mit der Erbsünde, die wir nicht gethan haben, sondern unsere Eltern; die müssen wir auch mit helfen tragen und bezahlen. For den, der vil have nytten, må også billigvis tage skaden med. Sådan er det også med arvesynden, som ikke vi, men vore forældre har gjort, den må vi hjælpe med at bære og betale. For who wants the blessing, he must take also the damage. Likewise it is with hereditary sin: It is not we, but our parent, who have committed it, yet we must help bear it and pay for it.
6 Das ist also zu verstehen: Ehe Adam von dem verbotenen Baun ass, war er gerecht, fromm und heilig von Gott geschaffen, hatte in ihm keine Lust noch Zuneigung zum Bösen, weder zu Hoffart noch zu Zorn, weder zur Unkeuschheit, noch zu keinem Laster, sondern war nur zum Guten geneiget, zur Keuschheit, Sanftmüthigheit, Liebe, Demuth und andern Tugenden, welche er that von der Natur, ohne Unterscheid, und hatte keine Achtung auf etwas anders, derohalben er's thäte; Dette skal forstås således: Før Adam spiste den forbudne frugt, var han af Gud skabt retfærdig, from og hellig, havde i sig ingen lyst eller tilbøjelighed til det onde, hverken til hovmod eller vrede, ukyskhed eller nogen last, men han var kun tilbøjelig til det gode, til kyskhed, sagtmodighed, kærlighed, ydmyghed og andre dyder; og det gjorde han ud af sin natur uden forskel, og han var ikke opmærksom på nogen anden grund til at han skulle gøre det, This is how it is to be understood: Before Adam ate the forbidden fruit, he was by God created just, pious and holy, he had in himself no desire or inclination for the evil, neither for arrogance or wrath, unchastity or any vice, but he was inclined only to the good, to chastity, meekness, love, humility and other virtues, and everything he did from his nature without any difference, and he did not realize any other reason why he should do it;
7 gleichwie wir jetzt natürlich mögen sehen, hören, essen, trinken, gehen, fühlen, reden, und also leicht wäre es uns daselbst gewesen alle Tugend zu halten, wie leicht uns jetzt ankommt, sehen, hören, reden und dergleichen, und es wären uns alle gute Werke lustig und leicht zu (47) thun möglich gewesen, welche wir jetzt ohne gross harte Arbeit, Mühe, Anfechtung, Gefährlichkeit, Sünde und Beschwerniss nicht thun können. ligesom vi nu ud af vores natur kan se, høre, spise, drikke, gå, føle, tale; lige så let ville det dengang have været for os at efterleve alle dyder, som vi nu på naturlig måde kan se, høre, tale og den slags, og det ville have været muligt for os at gøre alle gode gerninger let og utvunget, de gerninger, som vi nu ikke kan udføre uden hårdt arbejde, møje, anfægtelse, fare, synd og besvær. just as we now by our nature is able to see, hear, eat, drink, walk, feel, speak; just as easy it would at that time have been for us to fulfil all virtues, as we are now able to se, hear, speak and that sort of things in a natural way, and it would have been possible for us to do every sort of good works, easy and uncoerced, those works, which we now cannot do without hard work, much labour, temptation, danger, sin and trouble.
8 Denn, wie Adam dazumal war, also wären wir alle, die wie von ihm geboren sind, gewesen. Und derohalben, wie gesagt ist, heisst es auch eine Erbgerechtigkeit, dass sie von Ankunft und von unserm ersten Vater, durch die Geburt, uns wird angeboren: gleichwie einer das Gesicht und Hören möchte erblich nennen. For, som Adam var dengang, sådan ville vi alle have været, alle vi, der er født fra ham. Og derfor hedder det også, som sagt, arveretfærdighed, fordi den fra begyndelsen og fra vores første fader, gennem fødslen er os medfødt; ligesom man kunne kalde dette at kunne se og høre for noget arveligt. For, as Adam was at that time, we would have been all of us, who are born from him. And that is why it is called, as mentioned, hereditary justice, because it from the beginning, from our first father, through birth is innate to us; just as you might call the ability to see and to hear hereditary.
9 Denn wie Sehen und Hören in Adam und Eva ist gewesen; also ist es uns durch die Geburt auch angeboren. Dass aber solche erbliche Gerechtigkeit in unsern ersten Eltern, Adam und Eva, gewesen sey, bezeuget Moses im 1. Buch 2,25, durch diese Worte: "Sie waren beide nacket, der Mensch und sein Weib, und schämeten sich nicht;" wie denn wären gewesen alle Menschen, so von ihnen waren geboren worden, und sie hätten sich auch nacket können enthalten: denn sie fühleten dazumal keine böse Neigung eines zu dem andern, wie jetzt alle Menschen fühlen. For sådan som synet og hørelsen var i Adam og Eva, sådan er det gennem fødslen for os noget medfødt. Og at der har været en sådan arveretfærdighed i vore første forældre, Adam og Eva, bevidner Moses i sin første bog, kap. 2, 25, med disse ord: 'De var begge nøgne, manden og hans hustru, men de bluedes ikke'; og sådan ville alle mennesker have været, som var blevet født af dem: de ville også have kunnet gå nøgne omkring, for de følte ingen ond tilbøjelighed til hinanden, som nu alle mennesker føler. For just as vision and hearing in Adam and Eve was, in the same way it is for us througt birth: It is innate. And Moses testifies in his first Book, chap. 2:25, that there has been such a hereditary justice in our first parents, Adam and Eve, saying: 'They both were naked, man and his wife, but they were not ashamed of each other'; this is how every human being would have been, who had been born from them: They too would have been able to walk around naked, for they did not feel any evil inclination towards each other, as now every man does. 
10 Zum andern, alsbald aber da sie von dem verbotenen Baum assen, und gesündigt hatten, da ist so bald diese erbliche Gerechtigkeit gefallen und verdorben. Da begunnten sich in ihnen böse Lüste zu erregen und zu wachsen; da wurden sie geneigt zu Hoffart, Unkeuschheit, Wollust des Fleisches, und zu allen Sünden, wie wir jetzt sind; denn wie Adam und Eva dazumal waren nach der Uebertretung, also sind alle ihre Kinder. For det andet: Så snart de nu havde spist af den forbudne frugt og havde syndet, så faldt denne arveretfærdighed og blev fordærvet. Da begyndte de at gribes af onde lyster og vokse i dem; da blev de tilbøjelige til hovmod, ukyskhed, kødets vellyst, ja til alle synder, som vi nu er det; for sådan som Adam og Eva var efter deres overtrædelse, sådan er alle deres børn. Secondly: As soon as they had eaten from the forbidden fruit and had sinned, this hereditary justice fell and was corrupted. Then they began to be moved by evil desires, which grew in them; they became inclined toward arrogance, unchastity, fleshly lust, well, inclined toward every sin, as we are now; for like Adam and Eve were after their offence, so are now all their children.
11 Denn gleichwie er da hatte ein Fleisch mit Sünden vergiftet; also haben auch alle seine Kinder, von ihm geboren, gleich ein solch Fleisch, geneiget zu allem Bösen, und die Sünde, die in den Eltern war, wird auch allen ihren Kindern angeboren. Gleicher Weise wie ein aussätziger Vater gebiert aus einer aussätzigen Mutter aussätzige Söhne und Töchter, eben des Fleisches wie die Eltern sind; also werden wir alle in und mit Sünden geboren aus unsern sündigen Eltern. For det er, som om hans kød dengang blev forgiftet af synden; sådan havde også alle hans børn, der er født ud af ham, på samme måde et sådant kød, tilbøjeligt til alt ondt, og den synd, der var i forældrene, er medfødt for alle deres børn. Ligesom en opsætsig far gennem en opsætsig mor føder opsætsige sønner og døtre, af samme kød som forældrene er. Sådan bliver vi alle født i synd og med synd af vore syndige forældre. For just as he at that time had a flesh poisoned with sin, so all his children, born out of him, likewise had such kind of flesh, inclined to all evil, and the sin, that was in the parents, is innate in all their children. Just as a rebellious father through a rebellious mother bears rebellious sons and daughters, from the same flesh as have the parents, so we all are born in sin and with sin from our sinful parents.
12 Daher kommt's, dass alle lebendige Menschen zum Bösen geneiget sind, wie in Mose stehet: "Da der Herr sahe, dass der Menschen Bosheit gross war auf Erden, und alles Dichten und Trachten des Herzens nur böse war immerdar, da (48) reuete es ihn, dass er die Menschen gemacht hatte auf Erden, und bekümmerte ihn in seinem Herzen," 1. Mos 6, 5.6. Deraf kommer det, at alle levende mennesker er tilbøjelige til det onde, som der står i 1. Mosebog: 'Da så Herren, at menneskenes ondskab var stor på jorden, og at al deres hjerters higen og trang kun var ond, og da fortrød han, at han havde skabt menneskene på jorden, og det bekymrede ham i hans hjerte'. This is why every living man is inclined towards the evil, as is written i The First Book of Moses: 'Then the Lord saw that the evilness of men was great on earth, and that all the desire and want of their hearts was nothing but evil, and then He regretted that He had created men on earth, and it worried Him in His heart.' (6:5,6)
13 Und nach der Sündfluth sprach der Herr: "Ich will hinfort nicht mehr die Erde vefluchen um der Menschen willen, denn das Dichten des menschlichen Herzens ist böse von der Jugend auf." 1. Mos. 8,21. Og efter syndfloden sagde Herren: 'Jeg vil aldrig mere forbande jorden for menneskenes skyld, for menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af' (1 Mos 8,21). And after the Flood the Lord said: 'Never more shall I curse the earth because of man, for the desire of man's heart is evil from his youth'. (! Mos 8:21)
14 Daher aus dieser ersten, angeborenen Sünde fliessen so viel Sünden, damit der Mensch beladen ist, als Mord, Ehebruch, Diebstahl und unzählige andere Laster, dass es auch wohl schier darum sollte Originale Peccatum heissen, dass ein Ursprung und Anfang ist aller anderer Sünden; Derfor udflyder fra denne første, medfødte synd alle de synder, som menneskene er belastet med, såsom mord, ægteskabsbrud, tyveri og utallige andre laster, så at det alene af den grund skulle hedde 'den oprindelige synd'; den er jo oprindelsen og begyndelsen til alle andre synder;  Therefor, from this first, innate sin all other sins, with which mankind is burdened, murder, adultery, theft, and countless other vices, so that it if only from this reason should be called 'original sin'; it certainly is the origin and beginning to all other sins;
15 denn alle Sünden kommen her aus der bösen Zuneigung unsers Herzens, wie Christus saget im Matth. 15,19: "Aus dem Herzen kommen arge Gedanken, Mord, Ehebruch, Hurereu, Diberei, falsch Zeugniss, Lästerung." Und an einem andern Ort saget er auch: "Wess das Herze voll ist, dess gehet der Mund über." Matth. 12,34. for alle synder stammer fra vort hjertes onde tilbøjelighed, som Kristus siger i Matt 15,19: 'Fra hjertet stammer onde tanker, mord, ægteskabsbrud, horeri, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser'. Og et andet sted siger han: 'Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med' (Matt 12,34). for all sins comes from the inclination of our heart toward evil, as Christ says in Matthew 15:19: 'From the heart come evil thoughts, murder, adultery, fornication, theft, false testimonies and blasphemies'. And in another place he says: 'For the words that the mouth utters, comes from the overflowing of the heart'. 
16 Aus diesem allen ist nun klar und offenbar, dass die Erbsünde nichts anders ist, denn die ganze Bosheit und Neigung zum Bösen, welche alle Menschen in ihnen fühlen, die da geboren ist zur Hoffart, Zorn, Neid, Unkeuschheit, und andern Lastern mehr; denn also sind Adam und Eva auch gewesen nach der Uebertretung. Af alt dette er det nu klart, at arvesynden ikke er andet end al den ondskab og tilbøjelighed til det onde, som alle mennesker føler i sig, som er født til hovmod, vrede, misundelse, ukyskhed og mange flere andre laster; for sådan var Adam og Eva også efter deres overtrædelse. From all this it now will be clear that hereditary sin is nothing else but all the wickedness and inclination toward evil, which every human being feels inside himself; they are born to arrogance, wrath, envy, unchastity and many more vices; for so were Adam and Eve after their transgression.
17 Zum dritten. Nun aber hat's Gott also geordnet, dass niemand selig soll werden, er sey denn rein von dieser Sünde. Und derohalben hat Gott Gebote gegeben, dadurch er diese Sünde verbeut, und will, dass wir wiederum sollen fromm und gerecht seyn, wie Adam war vor der Sünde. For det tredie: Men nu har Gud indrettet det sådan, at ingen kan blive salig, hvis han ikke bliver renset for denne synd. Og derfor har Gud givet bud, hvorved han forbyder denne synd, og han vil, at vi igen skal blive fromme og retfærdige, sådan som Adam var før synden. Now God has instituted it in a way so that nobody can become saved, unless he is made clean from this sin. And therefor God has given commandments, whereby He forbids this sin, and He will that we again shall become pious and just, such as was Adam before the sin.
18 Dieweil wir aber solches nicht thun können, so hat er Christum, seinen eingeborenen Sohn, für uns in den Tod gegeben, auf dass er uns durch sein Blut von dieser Erbsünde und von allen Sünden, so von der Erbsünde herfliessen, errettete und frei machete.  Men eftersom vi ikke kan gøre dette, har han givet Kristus, sin enbårne søn, hen for os i døden, for at han ved sit blod kan redde og befri os fra denne synd og fra alle de synder, der udspringer fra arvesynden. But because we cannot do this, He has given to us Christ, His only son, to death, that he through his blood may rescue and liberate us from this sin and from all the sins, which rise from hereditary sin.
19 Darum lehret uns Christus, dass wir an ihn glauben sollen, und ihn um Gnade anrufen, durch welche diese Sünde wird gereiniget. Welches nichts anders ist, denn das Evangelium predigen, wie er zu seinen Jüngern sprach: "Gehet hin in alle Welt, (49) prediget das Evangelium allen Creaturen: Wer da glaubet und getauft wird, der wird selig werden; wer aber nicht glaubet, der wird verdammt werden," Marc. 16,16. Derfor lærer Kristus os, at vi skal tro på ham og anråbe ham om nåde, og gennem nåden bliver vi renset for denne synd. Hvilket ikke er andet end at prædike evangeliet, som han sagde til sine disciple: 'Gå ud i al verden, prædik evangeliet for al skabningen: den, der tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den, der ikke tror, skal blive fordømt' Mark 16,16.  That is why Christ teaches us that we shall have faith in him and cry to him for mercy, and through mercy we shall be cleansed from this sin. Which is nothing else but to preach the Gospel, as he said to his disciples: 'Go forth to every part of the world and preach the Gospel to the whole creation: those who believe it and receive baptism will find salvation; those who do not believe will be condemned'. (Marc 16:16)
20 Denn, wenn wir getauft sind und glauben, so empfangen wir Gnade, welche wider die böse Zuneigung in uns streitet, und die Erbsünde austreibet und vertilget; da erheben sich denn in uns gute und ehrliche Begierden, zur Demuth, Keuschheit, Sanft-müthigkeit und zu allen Tugenden, und alsdann geschehen gute Werke auch mit einem lustigen Herzen. For når vi bliver døbt og tror, så modtager vi nåden, som strider mod den onde tilbøjelighed i os og uddriver arvesynden og udsletter den; da fremstår der i os gode og ærlige tilbøjeligheder, til ydmyghed, kyskhed, sagtmodighed, kort sagt til alle dyder, og sådan finder gode gerninger sted endda med et hjerte, der har lyst til det. For when we are baptized and believe, we receive grace, and this grace shall fight against the evil inclination inside us and drive out hereditary sin and annihilate it; then forth will grow in us good and honest inclinations, toward humility, chastity, meekness, in short, toward all virtues, and in this way good works take place in us, even with a heart that desires it itself.
21 Das richtet alles die Gnade an, die wir in der Taufe durch den Glauben in Christum empfangen haben; denn es ist unmöglich, dass solche Gnade in uns sollte müssig seyn, sie muss gute Werke thun. Das saget der Herr Christus gar fein, durch ein hübsches Gleichniss zu seinen Jüngern nach dem Abendmahl, da er also sprach: "Ich bin ein rechter Weinstock, und mein Vater ein Weingärtner, einen jeglichen Reben an mir, der nicht Frucht bringet, wird er abschneiden, und einen jeglichen, der da Frucht bringet, wird er reinigen, dass er mehr Frucht bringe. Det bevirker altsammen den nåde, som vi har modtaget i dåben gennem troen på Kristus; for det er umuligt, at en sådan nåde skulle være uvirksom i os, den må gøre gode gerninger. Det siger den herre Kristus helt fint gennem en smuk lignelse, som han fortæller sine disciple efter aftensmåltidet, da han sagde: 'Jeg er det rette vintræ og min far er vingårdsmanden, enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den skærer han af, og den, der bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. This is all of it worked out by the grace, that we have received in baptism through faith in Christ; it is impossible, that such a grace should be passive in us, it must do good works. This our Lord Christ says to us through an apt parable, which he tells his disciples after the supper, when he said: 'I am the real vine, and my father is the gardener; every barren branch in me he cuts away, and the fruiting branch he cleans, to make it more fruitful still. 
22 Ihr seyd jetzt rein um des Wortes willen, das ich zu euch geredet habe: bleibet in mir und ich in euch. Gleichwie der Rebe kann keine Frucht bringen von ihm selber, er bleibe denn am Weinstock; also auch ihr nicht, ihr bleibet denn in mir. Ich bin der Weinstock; ihr seyd die Reben: wer in mir bleibet, und ich in ihm, der bringet viel Früchte; denn ohne mich könnet ihr nichts thun. Wer nicht in mir bleibet, der wird weggeworfen wie ein Rebe, und verdorret, und man sammelt sie, und wirft sie ins Feuer und verbrennet sie. So ihr in mir bleibet, und meine Worte in euch bleiben, werdet ihr bitten, was ihr wollt, und es wird euch wiederfahren. Darinnen wird mein Vater geehret, dass ihr viel Frucht bringet, und werdet meine Jünger." Joh. 15,1-8. I er rene på grund af det ord, som jeg har talt til jer; bliv i mig, så bliver jeg i jer. Ligesom grenen ikke kan bære frugt, hvis den ikke bliver i vintræet, sådan kan I ikke bære frugt, uden I bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for uden mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, han bliver kastet bort som en gren, og tørrer ind, og man samler dem sammen og kaster dem i ilden og de bliver opbrændt. Når I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så kan I bede om, hvad I vil, og det skal ske jer. Derigennem bliver min fader æret, at I bærer megen frugt, og bliver mine disciple' (Joh 15,1-8).  You have already been cleansed by the word that I spoke to you. Dwell in me, as I in you. No branch can bear fruit in itself but only if it remains united with the vine; no more can you bear fruit, unless you remain united with me. I am the vine, and you the branches. He who dwells in me, as I dwell in him, bears much fruit; for apart from me you can do nothing. He who does not dwell in me is thrown away like a withered branch. The withered branches are heaped together, thrown on the fire and burnt. If you dwell in me and my words dwell in you, ask what you will, and you shall have it. This is my Father's glory, that you may bear fruit in plenty and so be my disciples'. (John 15:1-8)
23 Dass wir aber dess nicht vergessen sollten, hat's Gott also geordnet und geschickt, dass wir den Glauben sprechen, und das Vater Unser beten, auf dass wir uns täglich übeten im Glauben und Gebet, und rufen allezeit an seine Gnade wider die Erbsünde. Men for at vi ikke skal glemme dette, har Gud forordnet og indstiftet det sådan, at vi fremsiger trosbekendelsen og beder Fadervor, for at vi dagligt kan øve os i troen og bønnen, og altid anråbe hans nåde imod arvesynden. But that we shall not forget this, God has ordained and instituted that we should every day say the Creed and pray Our Lord's Prayer, that we should every day make exercize in faith and prayer, and always cry for his grace against the hereditary sin. 
24 Denn so (50) lange als wir hier leben, seyn wir nicht ohne Sünde, es bleiben noch allezeit böse Lüste und Begierden in uns, die uns zu Sünden reizen, wider welche wir streiten und fechten müssen, wie St. Petrus in seiner 1. Epistel 2, 11.12. saget: "Lieben Brüder, ich ermahne euch als die Fremdlinge und Pilgrim, enthaltet euch von den fleischlichen Lüsten, welche wider die Seele streiten. Und führet einen guten Wandel unter den Heiden, auf dass die, so von euch afterreden, als von Uebelthätern, eure gute Werke sehen, und Gott preisen, wenn's nun an den Tag kommen wird". For så længe vi lever her, er vi ikke uden synd, der forbliver altid i os onde lyster og begæringer, som ophidser os til synd, og dem må vi kæmpe og fægte imod, som Peter siger i sit 1. brev 2,11f: 'Kære brødre, jeg formaner jer som fremmede og pilgrimme, at holde jer fra kødets lyster, som fører krig mod sjælen. I skal føre et godt levned blandt hedningerne, for at de, som bagtaler jer som overtrædere, kan se jeres gode gerninger og prise Gud, når det nu kommer for en dag'.  For as long as we live on this earth, we are not without sin; in us there will always remain evil lusts and desires, which excite us to sin, and we will have to fight and fence against it, as Peter says in his 1. letter 2:11: 'Dear Friends, I beg you, as aliens in a foreign land, to abstain from the lusts of the flesh which are at war with the soul. Let all your behaviour be such as even pagans can recognize as good, and then, whereas they malign you as criminals now, they will come to see for themselves that you live good lives, and will give glory to God on the day when he comes to hold assize'. 
25 Derohalben, so müssen wir uns stets üben, und müssen allezeit beten, und wider die Sünde fechten, weil wir hier leben, bis wir sterben; denn da wird allererst das ganze Fleisch getödtet. Derfor må vi stedse øve os, og vi må altid bede og kæmpe mod synden, mens vi lever her, indtil vi dør; for først da er kødet helt dødet. Therefor we always must do exercize, and we must always pray and fight against sin, while we are living here, until we die; for the flesh is not dead until then.
26 Zum vierten. Dieweil die Erbsünde in der Taufe weggenommen wird, warum sagest du denn, dass sie noch da bleibe, und man müsse mit ihr immerdar streiten? Darauf antwortet Augustinus also: Es wird die Erbsünde zwar in der Taufe vergeben, nicht, dass sie nicht mehr da sey, sondern dass sie Gott nicht will mehr zurechnen; For det fjerde. Når arvesynden nu bliver taget bort i dåben, hvorfor siger du da, at den stadig er der, og at man stadigvæk må kæmpe imod den? Derpå svarer Augustin således: 'Ganske vist bliver arvesynden tilgivet i dåben, dog ikke sådan, at den ikke mere er der, men sådan, at Gud ikke mere vil tilregne den';  Forthly. When hereditary sin is taken away in baptism, why then do you say, that it is still there, and that you still have to fight against it? On this question Augustin answers in this way: 'Hereditary sin is forgiven i baptism, right! But not so that it is no longer there, but so, that God will no more impute it'. (Perhaps from the Second Book against Julian, ch. 5/12).
27 gleichwie der Samariter dort im Luca. 10, 34.35. da er dem Verwunderen Oel und Wein in die Wunden goss, machet er ihn nicht so bald gesund, sondern führet ihn in die Herberge, und liess den Wirth erst seiner pflegen, bis er wieder käme. Also werden wohl durch die Taufe alle Sünden weggenommen, so doch dass sie Gott nicht zurechnet; aber darum sind sie nicht hinweg, sondern man muss sie immer zuheilen, wie man denn angefangen hat sie zu heilen. ligesom samaritaneren der i Lukas 10,34f, hvor han gyder olie og vin i den såredes sår, da gør han han ikke rask med det samme, men fører han ind i et herberge og lader værten pleje ham, indtil han kommer tilbage, sådan bliver vel i dåben alle synder taget bort, sådan nemlig, at Gud ikke tilregner dem; men derfor er de ikke borte, men man må fortsætte med at helbrede dem, som man er begyndt på at helbrede dem. Just as the Samaritan, who in Luc 10:34f pours oil and wine in the wounds of the wounded, he does not heale him at once, but leads him to a hospital, and let the host care for him, until he himself comes back. Likewise in baptism all sins are taken away, namely in such a way that God does not count them; but that does not mean they are gone, no, you have to continue to heale them, just as you have begun to heale them.
28 Wenn wir aber nun sterben, da werden sie alle vollkömmlich geheilet seyn. Derohalben, so oft du fühlest, dass du gereizet wirst zur Ungeduld, Hoffart, Unkeuschheit, und zu andern Sünden, so oft sollst du wissen, dass du fühlest tödtliche Pfeile der Erbsünde, welche der Teufel in Adams Fleisch, daher deines geboren ist, geschossen hat, und sollst alsobald gedenken, dass du diesen Pfeilen widerstehest, und bittest den Herrn Jesum, dass diese Sünde nicht ûberhand nehme, und dich überwinde, sondern dass sie durch seine Gnade überwunden werde. Når så vi alle dør, da vil de være fuldkommen helbredt. Derfor, så ofte du føler, at du bliver ophidset til utålmodighed, hovmod, ukyskhed, og andre synder, så ofte skal du vide, da du føler arvesyndens dødelige pile, som djævelen har skudt ind i Adams kød, det kød, hvoraf dit kød er født, og derfor skal du tænke, at du skal modstå disse pile og bede den Herre Jesus, at denne synd ikke må tage overhånd og overvinde dig, men at den må overvindes gennem hans nåde. Then, when we dy they shall be completely healed. Therefor, as often as you feel that you are excited, so that you become impatient, arrogant, unchaste and commit other sins, you shall know, that you feel the deadly arrows of hereditary sin, which the Devil has shot into the flesh of Adam, from whom your flesh is born, and therefor you must be sure, that you shall withstand these arrows, and pray to Lord Jesus, that this sin shall take the lead and conquer you, men that it must be conquered through his grace.
29 Also sagt Paulus zu den Galatern 5, 16.17: (51) "Wandelt im Geiste, so werdet ihr die Lüste des Fleisches nicht vollbringen; denn das Fleisch gelüstet wider den Geist, og den Geist gelüstet wider das Fleisch: dieselbigen sind wider einander, dass ihr nicht thut, was ihr wollet". Und zu den Römern 13,13.14. spricht er also: "Lasset uns ehrbarlich wandeln, als am Tage, nicht in Fressen und Saufen, nicht in Kammern und Geilheit, nicht in Hadern und Eifern, sondern ziehet an den Herrn Jesum Christ, und thut nicht nach des Fleisches Klugheit, seine Lüste zu büssen". Sådan siger Paulus til galaterne (5,16f): 'I skal vandre i ånden, så fuldbringer I ikke kødets lyster; for kødet begærer imod ånden, og ånden imod kødet; de to står hinanden imod, så I ikke gør, hvad I vil'. Og til romerne siger han således (13,13f): 'Lad os vandre ærbart, som ved dag, ikke i svir og druk, ikke løsagtigt og udsvævende, ikke i kiv og strid, men ifør jer den herre Jesus Kristus, og gør ikke efter kødets klogskab, så I adlyder dets lyster'.  Thus says Paul to the Galatians (5:16f): 'You must live in the Spirit, then you will not fulfil the desires of the flesh, for the flesh desires against the Spirit, and the Spirit against the flesh; these two are in conflict with one another so that what you will to do you cannot do'. And to the Romans he says thus: 'Let us live with decency as by day, not in revelling or drunkenness, not in debauchery or vice, not in quarrels or jealousies! But take on the Lord Jesus Christ and do not behave after the wisdom of the flesh, so that you obey its lusts'. (13:13f)
30 Davon magst du auch besehen das ganze siebente Kapitel zun Römern. Der nun also mit seinen Sünden streitet, dem wird nicht allein die Sünde von Gott nicht zugerechnet, wie sehr sie auch noch in ihm lebe; sondern er wird auch eine Krone erlangen, und davon errettet werden. Die aber nicht wider ihre Sünden streiten, sondern bewilligen darein, die fallen gar wiederum in die Erbsünde, und werden, wie sie vor der Taufe sind gewesen. Om dette kan du også se hele det syvende kapitel i romerbrevet. Den altså, som strider imod sine synder, ham bliver ikke blot synden ikke tilregnet, han får også en krone og bliver reddet derfra. Men de, der ikke strider imod synden, men giver den deres tilslutning, de falder atter og atter i arvesynden og bliver sådan, som de var før dåben. This issue is treated in the whole chapter seven in his letter to the Romans. The man who fights against his sins, not only is his sin not imputed to him, he also gets a crown and is rescued from sin. But those, who do not fight against sin, but agree with it, they will fall again and again in hereditary sin and they become as they were before baptism.
31 Zum fünften. Aus diesem entspringet nun eine Frage, mit der man hin und wieder umgehet:Wie es doch zugehe, dass die Eltern in der Erbsünde Kinder gebären, so sie doch getauft sind, und die Erbsünde sey ihnen vergeben?  For det femte. Heraf fremstår et spørgsmål, som man atter og atter stiller sig: hvordan går det dog til, at forældre føder børn med arvesynd, når de dog er døbt og arvesynden er tilgivet dem?  Fifth: From these matters comes a question which is asked over and over again: How come, that parent bear children with hereditary sin, although they themselves are baptized and hereditary sin is forgiven?
32 Darauf antwortet abermahl Augustinus, und sagt ein schön Gleichniss und spricht: Gleicherweise wie ein Körnlein, das man ohne Aehren und Hülsen oder Spreue in den Acker wirft, nicht von sich giebt andere Körnlein, ohne Hülsen, ohne Stengel und ohne Aehren, wie es öffentlich am Tage ist; also zeugen die getauften Eltern keine Kinder ohne die Erbsünde, ob sie, die Eltern, gleich getauft sind, und durch die Taufe von der Erbsünde gefreiet.  Derpå svarer atter Augustin, idet han fortæller en smuk lignelse og siger: 'Ligesom det er med et korn, som man kaster i jorden uden aks og avner, at det ikke vokser op til andre korn uden aks og avner og stængel, hvilket er soleklart; sådan avler de døbte forældre ikke børn uden arvesynd, selv om forældrene er døbt og gennem dåben befriet for arvesynden'. On this question once again Augustin answers, telling a beautiful parable: 'Likewise as with a corn, which is put into the earth without ear and ??, but does not grow into other corn without ear and ?? and stem, which is what everyone knows; in the same way baptized parents do not bear children without hereditary sin, even if the parents are baptized and through baptism deliberated from hereditary sin'. 

(eventuelt fra mar-conc, kap 21).

33 Und sagt auch ein ander Exempel, von dem Oelbaum, wenn man davon eine Frucht pflanzet, so wächst kein guter, sondern ein wilder Oelbaum daraus; also gehet es hier auch zu: obgleich die Eltern durch die Taufe von der Erbsünde errettet sind, so gebären sie doch ihre Kinder mit der Erbsünde.  Og han fortæller også et andet eksempel med et oliventræ, når man sår et frø derfra, så vokser der ikke frem et ædelt, men et vildt oliventræ; sådan går det også for sig her: selv om forældrene gennem deres dåb er reddet fra arvesynden, så føder de dog børn, der har arvesynden i sig. And he also tells another example with an olive tree; when one sows a stone from this tree, up grows not a noble, but a wild olive tree; and in the same way it happens here: even if the parents through their baptism is saved from hereditaty sin, they still bear children, who have hereditary sin inside them.
34 Das ist aber die ganze Ursache; denn das Fleisch der Menschen kann nimmermehr in diesem Leben vollkömmlich zu seiner Reinigkeit kommen, so, dass es ohne Lust und sündliche Begierde wäre; derohalben können die Eltern (52) ohne solche Lust und Begierde nicht Kinder empfahen noch gebären. Og dette er årsagen til det hele: for menneskets kød kan aldrig mere i dette liv blive fuldkommen rent, sådan at det er uden lyst og syndigt begær; derfor kan forældrene ikke undfange og føde børn uden en sådan lyst og et sådant begær. And this is the reason for this whole tragedy: the flesh of human beings in this life can never become completely pure, so that it is without lust and sinful desire; that is why the parents cannot conceive and bear children without this lust and this desire.
35 Daher sagt auch David im 51. Ps. 7: "Siehe, ich bin in Untugend gemacht, und meine Mutter hat mich in Sünden empfangen." Und das ist das, welches St. Augustinus sagt: Die Erbsünde bringet nicht der Stamm oder die Geburt, sondern die Lust; als wollte er sagen: Wenn die Eltern ohne Lust und Begierde könnten empfahen und gebären, so würde kein Kind in Erbsünde geboren. Derfor siger også David i den 51. salme (vers 7): 'Se, jeg er skabt i utugt og min mor har undfanget mig i synd'. Og det er det, som Augustin siger: 'Det er ikke afstamningen eller fødslen, men vellysten, der medfører arvesynd'; som om han ville sige: Hvis forældrene kunne undfange og føde uden lyst og begær, så ville intet barn blive født med arvesynd.  Therefor David in the 51. Psalm (vers 7) says: 'Lo, I am created in adultery and my mother has conceived me in sin'. And this is, what Augustin says: 'It is not because of descent or birth, but because of the lust, that hereditary sin is created'. As if he would say: If the parents could conceive and bear without lust and desire, no child would be born with hereditary sin.
36 Aber Gott der Herr duldet solche Lust und Begierde in den Eltern, um der Ehe willen des menschlichen Geschlechts, sonderlich aber und am vornehmsten um der Taufe und Glaubens willen an Christo. Denn solche Lust kann in diesem Leben nicht ganz und gar hinweg genommen werden; auch muss das menschliche Geschlecht gezeugt und also gemehret werden. Men Gud Herren bærer over med en sådan lyst og et sådant begær i forældrene, for menneskeslægtens ægteskabs skyld og især for dåbens og kristentroens skyld. For en sådan lyst kan i dette liv ikke fuldkommen fjernes; menneskeslægten må jo også avles og formeres på den måde.  But the Lord Gud tolerate such a lust and such a desire in the parents, because of the marriage of mankind and especially because of baptism and the Christian faith. For in this life such a lust cannot be completely destroyed; and mankind must be bred and must be multiplied in this way.
37 Und derohalben prediget man viel von der Jungfrauschaft im neuen Testament, lobet und erhebet sie sehr hoch, so dass, wenn einer nicht wollte, dürfte er solcher Lust nicht, sondern löchete von Stund aus die Erbsünde; aber man siehet es wohl, was es ist. Og derfor prædiker man meget om jomfrudom i det ny testamente, priser og fremhæver den meget højt, så at, hvis én ikke ville det, så skulle han ikke bryde sig om en sådan lyst, men straks opløse arvesynden; men det ser man vel, hvad er. And for this reason there is in the New Testament preached much about virginity, it is praised and accounted very high, so that, if somebody would not succomb to such a lust, be in one stroke dismiss the hereditary sin; but one sees what this kind of thought is worth.
38Zum sechsten. Das ist nu auch die Ursach, warum Christus hat wollen von einer Jungfrau geboren werden, durch den heiligen Geist, ohne Mann; nämlich darum, dass er nicht auch mit der Erbsünde befleckt würde, welche natürlich der menschlichen Geburt von Mann und Weib folget; wie wir gehöret haben. For det sjette. Det er nu grunden til, at Kristus ville fødes af en jomfru ved den Helligånd, uden mand; han ville nemlig ikke besmittes med arvesynden, som på naturlig måde følger den menneskelige fødsel af mand og kvinde; som vi har hørt om det.  Sixth: This is the reason why Christ wanted to be born by a virgin through the Holy Ghost, without man; he would avoid being contaminated with hereditary sin, which sin in a natural way is a consequence of the human birth through man and woman; as we have heard.
39 Daher sagt man alleine von diesem Sohn Mariä, wie Elisabeth zu Maria sprach: "Gebenedeiet ist die Frucht deines Leibes," Luc. 1, 42. Denn die Frucht aller anderer Weiber ist vermaledeiet: denn sie ist in Sünden empfangen, wie gesagt ist; von welcher Vermaledeiung sie nicht entlediget wird, denn wenn sie sich hält zu dieser gebenedeiten Frucht der Jungfrauen Mariä, zu dem Herrn Christo; welches denn geschieht durch die Taufe und den Glauben an denselbigen Christum. Derfor siger man udelukkende om denne Marias søn, som Elisabeth sagde til Maria: 'Velsignet er dit livs frugt!' (Luk 1,42). For alle andre kvinders frugt er forbandet; for den er undfanget i synd, som vi har hørt; og denne forbandelse bliver alle andre kvinders frugt ikke befriet fra, medmindre man holder sig til jomfru Marias velsignede frugt, til den Herre Jesus Kristus; hvilket sker ved dåben og troen på denne Kristus. That is why it is said of no else but of this son of Mary, as Elisabeth said to Mary: 'Blessed be the fruit of your womb!' (Luc 1:42). The fruit of all other women is cursed, for it is conceived in sin, as we have heard; and this curse is not taken away from the fruits of all other women, unless they cling to the blessed fruit of virgin Mary, to the Lord Jesus Christ; which is done through baptism and through faith in this Christ.
40 Denn da wird sie wiedergeboren in eine andere Frucht, und wird eine geistliche Frucht daraus. Darum sprach Christus zu Nicodemo: "Es sey denn, dass jemand von neuem geboren werde, kann er das Reich Gottes sehen," Joh. 3,3. For da bliver man genfødt til en anden frugt og der kommer en åndelig frugt ud af det. Derfor siger Kristus til Nikodemus: 'Den, der ikke bliver født påny, kan ikke se Guds rige', (Joh 3,3).  For then one becomes reborn into another fruit, and out of it comes a spiritual fruit. That is why Christ says to Nicodemus: 'Unless a man is born over again he cannot see the kingdom of God'. (John 3:3)
41 Wie aber (53) dieser Wiedergeburt soll zugehen, und wie sie geistslich geschehen soll, sagte er ihm V. 5. ferner und sprach: "Es sey denn, dass jemand geboren werde aus dem Wasser und Geist, der kann nicht in das Reich Gottes kommen". Men hvordan denne genfødsel skal gå for sig, hvordan den skal ske på åndelig måde, siger han i vers 5: 'Hvis man ikke bliver født af vand og ånd, kan man ikke komme ind i Guds rige'. But how this regeneration is going to happen, how it must take place in a spiritual way, is said in vers 5: 'No one can enter the kingdom of God without being born from water and spirit". (John 3:5).
42 Und um der Ursach Willen auch sagt man, wie der Engel Gabriel zu Maria sprach: "gebenedeiet bist du unter den Weibern," Luc. 1,28. Denn kein Weib ist so heilig, ist auch keine gewesen, wird auch keine kommen, die da die Frucht ihres Leibes gebenedeiet gebäre; sintemal keine ohne Lust und Sünde empfähet.  Af den grund siger man, som englen Gabriel sagde til Maria: 'Velsignet er du blandt kvinder' (Luk 1,28). For ingen kvinde er så hellig, der har ikke været nogen, der vil heller ikke komme nogen, som føder sit livs frugt, og det er velsignet; eftersom ingen undfanger uden lyst og synd. For this reason it is said, as the angel Gabriel said to Mary: 'Blessed are you among women'. (Luc 1:28). For no woman is so holy, there has been no one, neither will there be anyone, who bears the fruit of her womb and it is blessed; no one conceives without lust and sin.
43 Der Spruch Davids bleibt wohl wahr: "Siehe, ich bin in Untugend gemacht, und meine Mutter hat mich in Sünden empfangen;" den Titel müssen führen alle Menschenkinder, den einigen Christum ausgeschlossen. Davids udsagn forbliver vel sandt: 'Se, jeg er skabt i utugt, og min mor har undfanget mig i synd'; den titel må alle menneskebørn føre, kun Kristus er undtaget.  The word of David stays true: 'Lo, I am created in adultery and my mother has conceived me in sin'. This titel is given to all mankind, except Christ.
44 Allhier wird auch der freie Wille darnieder gestossen; den niemand kann durch den freien Willen solcher Lust widerstehen, sintemal sie den Menschen durchfressen hat von der Scheitel bis auf die Fersen. Men her bliver også den frie vilje stødt ned; for ingen kan ved den frie vilje modstå en sådan lyst, eftersom den har opslugt mennesket fra isse til fodsål. But also the concept of free will is here annihilated; for no one can through his free will resist such lust, it has swallen up man from head to feet.
45 Zum siebenten. Dieweil aber die Jungfrau Maria auch von Vater und Mutter natürlich geboren ist, haben ihrer viele wollen sagen, dass sie auch in Erbsünde empfangen sey; doch dieselbigen alle halten das einträchtiglich, dass sie im Mutterleibe geheiliget sey, und dass ihre Eltern ohne Lust und Begierde empfangen haben.  For det syvende. Men eftersom jomfru Maria også er født på naturlig måde af sin far og mor, har mange af doktorerne villet sige, at hun også var undfanget i arvesynd; men alle er de enige om, at hun var blevet helliget i moders liv, og at hendes forældre har undfanget hende uden lyst og begær. Seventh. But as virgin Mary also is born naturally by her father and mother, many scholars would say, that she too was conceived in hereditary sin; but all agree that she had been made holy in her mothers womb, and that her parents have conceived her without lust and desire.
46 Aber etliche haben des Mittels rühmen wollen, und gesagt, dass des Menschen Empfängniss sey zweierlei: eins, welches aus natürlicher Vermischung des Mannes und Weibes herkomme; das andere Empfängniss geschehe denn, wenn der Leib in Mutterleibe ist zugerichtet, und wenn die Seele von Gott, dem Schöpfer, eingegossen werde.  Men nogen har villet gøre noget ud af midlet og har sagt, at menneskets undfangelse er en dobbelt: den ene kommer fra det naturlige samkvem mellem mand og kvinde; den anden undfangelse sker på det tidspunkt, hvor kroppen i moders liv er vokset til, så sjælen bliver indgydt fra Gud, dens skaber. But some have elaborated the means and have said, that man's conception is a dubble one: the first one comes from the natural conduct between man and woman; the second conception takes place at the time when the body in the womb has grown, so that the soul will be infused by God, its creator.
47 Von dem ersten Empfängniss sagen wir hier nicht; es liegt auch nicht viel daran, obgleich die Jungfrau Maria nach gemeiner Weise aller Menschen empfangen sey; so, dass auf diese Weise alleine Christus ausgenommen sey, welcher auch alleine sonderlich auf diese Weise empfangen ist, ohne Zuthun eines Mannes. Vi taler her ikke om den første undfangelse; det betyder heller ikke meget, om jomfru Maria skulle være undfanget på den almindelige for alle mennesker gældende måde; sådan, at hvad den måde angår, er det alene Kristus, der er undtagelsen, som alene af alle er undfanget på denne specielle måde, uden mands medvirken.  Here we do not speak about the first conception; neither does it mean very much, if virgin Mary is conceived on the normal way, valid for all human beings; so that, so far as this method concerns, it is sole Christ, who of all men is conceived in this special way without man's act.
48 Denn es musste so seyn, dass Christus empfangen würde, Gott und Mensch, vollkommen in allen Gliedmassen; und derohalben war es vonnöthen, dass allda das allergeistliche und heiligste Empfängniss wäre. (54)  For sådan måtte det være, at Kristus blev undfanget, Gud og menneske, fuldkommen i alle sine lemmer; og derfor måtte det gå sådan til, at der dèr fandt den alleråndeligste og allerhelligste undfangelse sted. For it had to be this way, that Christ was conceived, God and man, perfect in all his limbs; and therefor it had to happen this way that there the most spiritual and most holy conception took place.
49 Aber in der Jungfrauen Mariä Empfängniss, welcher Leib mit der Zeit , nach andrer Kindlein Gewohlheit, gemacht ist bis zur Eingiessung der Seele, ist nicht vonnöthen gewesen, dass ein solch Empfängniss wäre; denn sie hat können enthalten werden vor der Erbsünde bis auf die Seele.  Men ved jomfru Marias undfangelse, hun, hvis legeme blev dannet som andre børns indtil sjælens indgydelse, har det ikke været nødvendigt, at der fandt en sådan undfangelse sted; for hun har kunnet holdes udenfor arvesynden, indtil sjælen blev indgydt. But by the conception of virgin Mary, whose body was build as every child's body until the infusion of the soul, it was not necessary that such a conception took place; for it was possible to keep her out from hereditary sin, until the soul was infused.
50 Aber was Gott in der andern Empfängniss mit Marien gethan habe, ist uns nicht in der Schrift angezeigt; darum auch hier nicht gewisses zu glauben mag gepredigt werden. Gedanken aber sind zollfrei, mag denken jedermann, was er will; aber doch, dass er keinen Artikel des Glaubens daraus mache. Men hvad Gud har gjort med Maria i den anden undfangelse, det har vi ikke noget om i skriften; derfor kan der her ikke prædikes noget, som man sikkert kan tro. Men tanker er toldfri, enhver må tænke, som han vil; dog må han ikke lave nogen trosartikel ud af det. But what God has done to Mary in the second conception, that we do not know from Scripture; therefor it is impossible here to preach anything which may be safely believed. But everyone may think as he wants; less he should make any confession out of it.
51 Aber das andere Empfängniss, nämlich die Eingiessung der Seele glaubt man mildiglich und seliglich, dass es ohne Erbsündesey zugegangen; so, dass im Eingiessen der Seele sie auch zugleich mit von der Erbsünde sey gereiniget worden, und mit Gottes Gaben gezieret, zu empfahen eine heilige Seele, ihr von Gott eingegossen, und also den ersten Augenblick, da sie anfieng zu leben, war sie ohn alle Sünde. Men den anden undfangelse, indgydelsen af sjælen, tror man mildt og saligt er sket uden arvesynd; så da sjælen blev indgydt, blev hun samtidig renset for arvesynden og prydet med Guds gaver, så hun kunne undfange en hellig sjæl, indgydt hende af Gud, og hun altså fra det første øjeblik, da hun begyndte at leve, var uden al synd. But the second conception, the infusion of the soul, they believe has taken place mildly and sacredly without hereditary sin; so when the soul was infused she was at the same time cleansed for hereditary sin and decorated with the gifts of God, so that she would be able to conceive a holy soul, infused in her by God, which means that from the first moment, when she started to live, she was without any sin.
52 Denn ehe sie lebete, möchte man wohl sagen, dass weder Sünde noch nicht Sünde da sey gewesen, welches allein der Seelen und einem lebendigen Menschen zustehet. For før hun fik liv, må man vel sige, at der hverken var synd eller ikke-synd, hvilket alene tilstedes sjælen og ét levende menneske. For before she got life, you probably have to say that there was neither sin nor non-sin in her; sin is only for the soul and a living human being.
53 Also hält die Jungfrau Maria gleich das Mittel zwischen Christo und andern Menschen. Denn Christus, da er empfangen ward und lebete, ist er gleich denselben Augenblick voller Gnade gewesen. Die andern Menschen sind ohne Gnade, beide, in der ersten und andern Empfängniss. Altså indtager jomfru Maria midterpunktet mellem Kristus og andre mennesker. For da Kristus var blevet undfanget og levede, var han lige fra dette øjeblik fuld af nåde. De andre mennesker er uden nåde både i den første og den anden undfangelse.  That means that virgin Mary has the middle point between Christ and other people. For when Christ had been conceived and lived, he from this very moment was full of grace. The other people is without grace both in the first and in the second conception.
54 Aber die Jungfrau Maria, wiewohl sie dem ersten Empfängniss nach ohne Gnade war, doch nach dem andern Empfängniss war sie voller Gnade, und das nicht unbillig, denn sie ist ein Mittel gewesen zwischen aller Geburt, denn sie ist geboren von Vater und Mutter, sie aber hat geboren ohne Vater, und ist eine Mutter worden, zum Theil eines leiblichen, und zum Theil eines geistlichen Sohnes.  Men selv om jomfru Maria efter den første undfangelse var uden nåde, var hun dog efter den anden undfangelse fuld af nåde, og det er ikke ubilligt, for hun var også et midterpunkt med hensyn til fødsel, for hun er født af far og mor, men har født uden far, og er blevet mor til en delvis legemlig, delvis åndelig søn. But even if virgin Mary according to the first conception was without grace, still she was according to the second conception full of grace, and this is decent, because she according to birth, too, is a middle point: she is born by father and mother, but has given birth without father and has become mother to a son, who is partly bodily, partly spiritual.
55 Denn Christus ist beide, von ihrem Fleisch und von dem heil. Geist empfangen. Christus aber ist ein Vater vieler Kinder, ohne leibliche Vater und ohne leibliche Mutter. Wie nun (55) die Jungfrau Maria recht ist ein Mittel zwischen leiblicher und geistlicher Geburt, ein Ende der leiblichen, und ein Anfang der geistlichen; also hält sie auch recht das Mittel zwischen dem Empfängniss. For Kristus er undfanget ved begge dele, hendes kød og den hellige ånd. Men Kristus er far til mange børn, som ikke har nogen legemlig far eller legemlig mor. Ligesom nu jomfru Maria er et ret midterpunkt mellem en legemlig og en åndelig fødsel, en afslutning på den legemlige, og en begyndelse på den åndelige, sådan er hun også et ret midterpunkt med hensyn til undfangelse. For Christ is conceived through both, through her flesh and the Holy Spirit. But Christ is father to many children, who do not have any bodily father or bodily mother. Just as virgin Mary is a right middle point between a bodily and a spiritual birth, and end to the bodily, and a beginning to the spiritual, so that she is also a right middle point according to conception.
56 Denn wie die andern Menschen empfangen werden in Sünden, beide, an der Seele und am Leibe, Christus aber ohne Sünde, beide, am Leib und Seele; also ist Maria, die Jungfrau, empfangen worden nach dem Leibe wohl ohne Gnade, aber an der Seele voller Gnade. For ligesom de andre mennesker undfanges i synd, både sjæleligt og legemligt, men Kristus bliver det uden synd, både legemligt og sjæleligt; sådan er Maria, jomfruen, vel undfanget uden nåde efter legemet, men efter sjælen fuld af nåde. As other people are conceived in sin, both psychic and bodily, but Christ is conceived without sin, both bodily and psychic; so Mary, the virgin, is conceived without grace according the the body, but full of grace according to the soul.
57 Das wollen nun diese Wort, da der Engel Gabriel zu ihr saget: "Gebenedeiet bist du unter den Weibern". Denn man könnte zu ihr nicht sprechen, gebenedeiet bist du, wenn sie je unter der Vermaledeiung gelegen wäre; es war auch recht und billig, dass diese Person ohne Sünde enthalten würde, von welcher Christus nehmen sollte das Fleisch, das da überwinden sollte alle Sünden. Det betyder nu de ord, som englen Gabriel siger til hende: 'Velsignet være du blandt kvinder!' For man kunne ikke sige til hende, at hun er velsignet, hvis hun var lagt ind under forbandelse; det var også ret og billigt, at den person blev holdt udenfor synden, fra hvem Kristus skulle modtage det kød, der skulle overvinde alle synder. Now, this mean the words, that the angel Gabriel says to her: 'You are blessed among women!' For he could not say to her that she was blessed, if she was under curse; it is also right and decent, that she was kept away from sin, from whom Christ should receive the flesh that should conquer all sins.
58 Denn das heisst eigentlich gebenedeiet, was mit göttlicher Gnade begabet ist, das ist, was da ohne Sünde ist. Davon haben andere viel mehr geschrieben, und schöne Ursachen angezeiget, welche zu lang wären, du zu erzählen. Das sey auf diessmal genug: wollen Gott um Gnade anrufen. For det betyder egentlig 'velsignet': det, som har fået skænket guddommelig nåde, det vil sige: det, som er uden synd. Derom har andre skrevet meget mere, og angivet smukke forklaringer, men det vil blive for langt at fortælle det her. Lad det nu være nok for denne gang. Lad os anråbe Gud om nåde. For this is the real meaning of 'blessed': The one, who has been given divine grace, that is: the one who is without sin. About this others have written much more and given beautiful explanations, but it would take to long time to tell that now. Let this be enough for this time. Let us pray to God for mercy! 
59
60