An den christlichen Adel 5

deutscher Nation von des christlichen Standes Besserung.

taget fra Erl. 21, side 344 til 360. Udgivet i begyndelsen af august 1520.

Indhold: 25: Om universiteterne, #1. 26: Om det hellige romerske rige #28. 27: Om verdslige fejl #52. Afslutning: #74.
 
1        Zum Fünf und Zwanzigsten, die Universitäten dorften auch wohl einer guten starken Reformation; ich muss es sagen, es vordriess, wem es will. Ist doch allis, was das Papstthum hat eingesetzt und ordinirt, nur gericht auf Sund und Irrthum zu mehren. Was sein die Universitäten, wo sie nit anders, dann bisher vorordnet, denn, wie das Buch Maccabäorum (c. 4,12) sagt: Gymnasia Epheborum et Graecae gloriae, (n1) darinnen ein frei Leben gefuhret, wenig der heiligen Schrift und christlicher Glaub gelehret wird, und allein der blind heidnische Meister Aristoteles regiert, auch weiter denn Christus?           For det femogtyvende. Universiteterne trænger også til en god, stærk reformation; det må jeg sige, så kan det støde, hvem det vil. Alt, hvad pavedømmet har indstiftet og forordnet, er dog kun rettet mod at øge synden og vildfarelserne. Hvad er universiteterne, hvis de ikke ordnes anderledes end hidtil, andet end det, som Makkabæerne siger: Øvelsespladser for unge mænd og for græsk berømmelse? Derinde føres der et frit liv, der læres kun lidt om den hellige skrift og den kristne tro, det er alene den blinde hedenske mester, Aristoteles, der regerer, han gør det endog mere end Kristus. 
Hie wäre nu mein Rath, dass die Bucher Aristotelis, Physicorum, Metaphysicae, de Anima, Ethicorum, wilchs bisher die besten gehalten, ganz wurden abthan mit allen andern, die von (345) naturlichen Dingen sich ruhmen, so doch nichts drinnen mag gelehret werden, wider von naturlichen noch geistlichen Dingen; dazu seine Meinung niemand bisher vorstanden und mit unnützer Aerbeit, Studirn und Kost, so viel edler Zeit und Seelen umbsonst beladen gewesen sein.  Her skulle det nu være mit råd, da Aristoteles' bøger 'Fysikken', 'Metafysikken', 'Om sjælen', 'Etikken', som hidtil er regnet for de bedste, helt skulle fjernes sammen med alle andre, der roser sig af de naturlige ting, men der kan dog ikke derinde læres noget, hverken om de naturlige eller de åndelige ting; desforuden har man endnu ikke forstået, hvad han mener, og så megen kostbar tid og så mange sjæle er omsonst blevet belaste med unyttigt arbejde, studier og omkostninger. 
3  Ich darf's sagen, dass ein Topfer mehr Kunst hat von naturlichen Dingen, denn in denen Bucher geschrieben steht. Es thut mir wehe in meinem Herzen, dass der vordampter, hochmutiger, schalkhaftiger Heide mit seinen falschen Worten so viel der besten Christen vorfuhret und narret hat. Gott hat uns also mit ihm plagt, umb unser Sund willen.  Jeg må sige, at en pottemager har mere forstand på de naturlige ting, end hvad der står skrevet i de bøger. Det gør mig ondt i mit hjerte, at den fordømte, hovmodige, skalkagtige hedning har forført og narret så mange af de bedste kristne med sine falske ord. Gud har plaget os med ham på den måde, for vore synders skyld. 
4          Lehret doch der elend Mensch in seinem besten Buch, de Anima, dass die Seel sterblich sei mit dem Korper; wiewohl viel mit vorgebenen Worten ihn haben wollt erretten, als hätten wir nit die heilige Schrift, darinnen wir ubirreichlich von allen Dingen gelehrt werden, der Aristoteles nit ein kleinsten Geruch je empfunden hat; dennoch hat der todte Heide ubirwunden, und des lebendigen Gottis Bucher vorhindert und fast unterdruckt; dass, wenn ich solchen Jammer bedenk, nit anders achten mag, der bose Geist hab das Studirn herein bracht.           Det arme menneske lærer jo i sin bedste bog, 'Om sjælen', at sjælen er dødelig tilligemed legemet; selv om mange med frugtesløse ord har villet redde ham, som om vi ikke havde den hellige skrift, hvori til overflod kan belæres om alle ting, som Aristoteles ikke har haft den fjerneste anelse om; alligevel har den døde hedning vundet og forhindret og næsten undertrykt den levende Guds bøger, så at jeg, når jeg betænker denne jammer, ikke kan tro andet, end at den onde ånd har bragt dette studium herind. 
5         Desselben gleichen, das Buch Ethicorum, ärger denn kein Buch, stracks der Gnaden Gottis und christlichen Tugenden entgegen ist, das doch auch der besten einis wird gerechnet. O nur weit mit solchen Buchern von allen Christen! Darf mir niemand auflegen, ich rede zu viel, oder vorwirf, das ich nit wisse.          På samme måde er hans bog 'Etikken' værre end nogen anden bog, ret imod Guds nåde og den kristne dyd, skønt den dog ellers regnes for én af de bedste. O langt bort med sådanne bøger fra alle kristne! Og ingen skal komme og sige, at jeg taler for stærkt, eller bebrejde mig, at jeg ikke kender til det. 
6  Lieber freund, ich weiss wohl, was ich rede, Aristoteles ist mir sowohl bekannt, als dir und deinis gleichen; ich hab ihn auch gelesen und gehoret, mit mehrem Verstand, dann St. Thomas oder Scotus, dess ich mich ohn Hoffart ruhmen, und wo es noth ist, wohl beweisen kann. (n6) Ich acht nit, dass so viel hundert Jahr lang so viel hoher Vorstand drinnen sich ärbeitet haben. Solch Einreden fechten mich nimmer an, wie sie wohl etwan than haben; seintemal es am Tag ist, dass wohl mehr Irrthumb mehr hundert Jahr in der Welt und Universitäten blieben sein. (346)  Kære ven, jeg véd nok, hvad jeg siger; Aristoteles kender jeg lige så godt som du og dine venner; jeg har også læst og hørt ham, og det med mere forståelse end Skt. Thomas eller Scotus, og det roser jeg mig af uden pral, og hvis det er nødvendigt, kan jeg også bevise det. Det gør intet indtryk på mig, at så mange forstandige mennesker igennem så mange hundrede år har anstrengt sig med ham. En sådan indvending anfægter mig ikke, det kan de meget vel have gjort; men omsider er det kommet for en dag, at der i verden og på universiteterne vel har været og stadig er mere vildfarelse igennem flere hundrede år. 
7          Das mocht ich gerne leiden, dass Aristotelis Bucher von der Logica, Rhetorica, Poetica, behalten, oder sie in ein andere kurz Form bracht, nutzlich gelesen wurden, junge Leut zu uben, wohl reden und predigen; aber die Comment und Secten mussten abethan, und gleich wie Ciceronis Rhetorica, ohn Comment und Secten, so auch Aristotelis Logica einformig, ohn solch gross Comment, gelesen werden.         Det kunne jeg nok affinde mig med, at Aristoteles' bøger om 'Logikken', 'Retorikken' og 'Poetikken' blev bibeholdt, eller blev bragt på en anden kort form og læst med udbytte, for at optræne unge mennesker i at tale og prædike godt; men kommentarerne og særmeningerne skulle afskaffes, og ligesom Ciceros retorik læses uden kommentarer og særmeninger, sådan skulle også Aristoteles' logik læses i sig selv, uden sådanne store kommentarer. 
8  Aber itzt lehret man wider reden noch predigen draus, und ist ganz ein Disputation und Muderei draus worden. Daneben hätt man nu die Sprachen, Lateinisch, Griechsch und Ebräisch, die Mathematicas disciplinas, Historien, wilche ich befiehl Vorständigern, und sich selb wohl geben wurd, so man mit Ernst nach einer Reformation trachtet; und furwahr viel dran gelegen ist. Dann hie soll die christlich Jugend, und unser edlis Volk, darinnen die Christenheit bleibt, gelehret und bereitet werden. Darumb ich's acht, dass kein päpstlicher noch kaiserlicher Werk mocht geschehen, dann gute Reformation der Universitäten; wiederumb, kein teufelicher ärger Wesen, denn unreformierte Universitäten.  Men nu lærer man hverken at tale eller prædike af det, og der er blevet en ren og skær disputation og tovtrækkeri ud af det. Ved siden af det skulle man så have sprogene, latin, græsk og hebraisk, de matematiske discipliner og historie; det overlader jeg til de mere forstandige, og det ville vel også give sig af sig selv, hvis man for alvor stræbte efter en reformation, og det er i sandhed meget vigtigt. For her skal den kristne ungdom og vore adelsmænd, hvorpå kristenheden beror, oplæres og forberedes. Derfor er jeg overbevist om, at der ikke kunne ske nogen bedre pavelig eller kejselig gerning end en god reformation af universiteterne; og omvendt, at der ikke er noget mere djævelsk eller noget værre væsen end ureformerede universiteter. 
9          Die Aerzte lass ich ihr Facultäten reformiren; die Juristen und Theologen nimm ich fur mich, und sag zum ersten, dass es gut wäre, das geistlich Recht von dem ersten Buchstaben bis an den letzten wurd zu Grund ausgetilget, sonderlich die Decretalen. Es ist uns ubrig gnug in der Biblien geschrieben, wie wir uns in allen Dingen halten sollen; so hindert solch Studiern, nur die heilige Schrift, auch das mehrer Theil eitel Geiz und Hoffart schmeckt.          Jeg overlader det til lægerne selv at reformere deres fakultet. Men juristerne og teologerne går jeg i gang med. Og siger så for det første, at det ville være godt fra grunden af at tilintetgøre den gejstlige ret, fra det første bogstav til det sidste, især dekretalerne. Der er skrevet rigeligt i bibelen om, hvordan vi skal forholde os i alle ting; derfor hindrer studier af gejstlig ret kun studier af den hellige skrift, og desuden smager største delen af lutter pengegriskhed og hovmod. 
10 Und ob schon viel Gutis drinnen wäre, sollt es dennoch billich untergehen, darumb, dass der Papst alle geistlich Recht in seinis Herzen Kasten gefangen hat, dass hinfurt eitel unnutz Studiern und Betrug drinnen ist. Heut ist geistlich Recht nit das in den Buchern, sondern was in des Papsts und seiner Schmeichler Muthwill steht. Hast du eine Sach im geistlichen Recht, grundet auf's allerbest, so hat der Papst druber Scrinium pectoris, darnach muss sich lenken alles Recht und die ganze Welt. (n10) Nu regieret (E347) dasselb Scrinium vielmal ein Bube, und der Teufel selb, und lässet sich preisen, der heilige Geist regier es. So gaht man umb mit dem armen Volk Christi, setzt ihm viel Recht, und hält keines, zwingt ander zu halten, oder mit Geld zu losen.  Og selv om der skulle være meget godt deri, så er det alligevel rimeligt, at det går til, for paven har indfanget hele den gejstlige ret i sit hjertes rum, så at der fremover kun er idel unyttige studier og bedrag deri. Idag består gejstlig ret ikke i det, der står i bøgerne, men i, hvad der står i pavens og hans lefleres forgodtbefindende. Hvis du har en sag i den gejstlige ret, der er funderet på det allerbedste, så har paven noget i sit hjertes skrin, som al ret og hele verden må rette sig efter. Nu er det ofte en slyngel, der styrer dette skrin, og djævelen selv, skønt det praler med, at det er Helligånden, der styrer det. Således omgås man Kristi arme folk, opsætter mange retsregler for det, men overholder selv ingen, tvinger andre til at holde det, eller frikøbe sig med penge. 
11         Dieweil denn der Papst und die Seinen selbst das ganz geistlich Recht aufgehaben, nit achten, und sich nur noch ihrem eigen Muthwill halten ubir alle Welt, sollen wir ihn folgen, und die Bucher auch vorwerfen. Warumb sollten wir vorgebens drinnen studieren? So kunnten wir auch nimmermehr des Papsts Muthwill, wilchs nu geistlich Recht worden ist, auslernen. Ei, so fall es gar dahin in Gottis Namen, das in's Teufels Namen sich erhaben hat, und sei kein Doctor Decretorum  mehr auf Erden; sondern allein Doctores scrinii papalis, das sein, des Papsts Heuchler.         Eftersom nu paven og hans tilhængere selv har ophævet hele den gejstlige ret, ikke regner med den og kun stadig fastholder deres egen vilkårlige bestemmelser over hele verden, så skal vi følger ham og også forkaste bøgerne. Hvorfor skulle vi studere dem til ingen nytte? Vi ville alligevel aldrig kunne lære pavens vilkårlige bestemmelser, som nu er blevet gejstlig ret, til bunds? Men hvad, så lad i Guds navn det falde sammen, som har ophøjet sig i djævelens navn, og lad der aldrig mere være nogen doktor i dekretalerne på jorden, men kun doktorer i pavens skrin, det vil sige, pavens hykleren. 
12 Man sagt, dass kein feiner weltlich Regiment irgend sei, dann bei dem Turken, der doch wider geistlich noch weltlich Recht hat, sondern allein seinen Alkoran; so mussen wir bekennen, dass nit schändlicher Regiment ist, dann bei uns, durch geistlich und weltlich Recht, dass kein Stand mehr gaht naturlicher Vornunft, schweig der heiligen Schrift gemäss.  Man siger, at der ikke nogetsteds er noget bedre verdslige regimente end hos tyrkerne, som dog hverken har gejstlig eller verdslig ret, men kun sin koran;  vi derimod må bekende, at der ikke findes noget mere skændigt regimente end hos os, i kraft af gejstlig og verdslig ret, så at ingen stand mere retter sig efter den naturlige fornuft, for ikke at tale om skriften. 
13        Das weltlich Recht, hilf Gott! wie ist das auch ein Wildniss worden? Wiewohl es viel besser, kunstlicher, redlicher, denn das geistlich, an wilchem ubir den Namen, nichts Gutis ist, so ist sein doch auch viel zu viel worden. Furwahr, vornunftige Regenten neben der heiligen Schrift, wären ubrig recht gnug, wie St. Pauel 1 Cor. 6,1 sagt: ist niemand unter euch, der do mug seines Nähsten Sach richten, dass ihr fur heidnischen Gerichten musset hadern? Es dunkt mich gleich, dass Landrecht und Landsitten den kaiserlichen gemeinen Rechten werden furgezogen, und die Kaiserlichen nur zur Noth braucht.          Den verdslige ret, Gud hjælpe os, hvor er den dog også blevet et vildnis? Selv om den er meget bedre, mere videnskabelig, mere ærlig end den gejstlige ret, ved hvilken der udover navnet ikke er noget godt, så er der dog blevet alt, alt for omfattende. I sandhed, fornuftige regenter og den hellige skrift ville være mere end rigeligt, som Skt. Paulus siger 1 Kor 6,1: Er der ingen iblandt jer, der kan dømme sin næstes sag, siden I må føre retssager for hedenske domstole? Jeg finder det rimeligt, at landets ret og landets skikke bliver foretrukket fremfor de kejserlige fælleslove, og at de kejserlige kun bliver brugt i nødstilfælde. 
14 Und wollt Gott, dass, wie ein iglich Land seine eigen Art und Gaben hat; also auch mit eigenen kurzen Rechten geregiert wurden, wie sie geregiert sein gewesen, ehe solch Recht sein erfunden, und noch ohn sie viel Land regiert werden. Die weltläuftigen (348) und fern gesuchten Recht sein nur Beschwerung der Leut, und mehr Hinderniss denn Forderung der Sachen. Doch, ich hoff, es sei diese Sach schon von andern bass bedacht und angesehen, dann ich's mag anbringen.  Og Gud give, at ethvert land, ligesom det har sine egenart og sine egne fordele, også således ville blive regeret med sine egne kortfattede retsregler, sådan som de blev regeret, førend en sådan ret blev opfundet, og sådan som endnu mange lande regeres. De vidtløftige og udefrakommende retsregler er kun til besvær for folk og mere til hindring end til fremme af sagerne. Dog, jeg håber, at disse sager allerede er blevet bedre betænkt og undersøgt af andre, end jeg kan gøre det. 
15        Meine lieben Theologen haben sich aus der Muhe und Aebeit gesetzt, lassen die Biblien wohl rugen, und lesen Sententias. Ich meinet, die Sententiae (n15) sollten der Anfang sein der jungen Theologen, und die Biblia den Doctoribus bleiben; so ist's umbkehret, die Biblien ist das erst, die fähret mit dem Baccalariat dahin, und Sententiae sein das letzt, die bleiben mit dem Doctorat ewiglich; dazu mit solcher heiliger Pflicht, dass die Biblien mag wohl lesen, der nit Priester ist, aber Sententias muss ein Priester lesen, und kunnt wohl ein ehlich Mann Doctor sein in der Biblien, als ich sehe, aber gar nicht in Sententiis.           Mine kære teologer har sat sig ud over besværet og arbejdet, de lader bibelen hvile og læser sentenserne. Jeg mener, at sentenserne skulle være de unge teologers begyndelse, og bibelen høre hjemme hos doktorerne; men det forholder sig omvendt, bibelen er det første, den forsvinder med baccalaureatet, og sentenserne er det sidste, de forbliver hos doktoratet til evig tid; dertil med den slags hellige pligt, at bibelen kan enhver læse over, selv om han ikke er præst, men sentenserne må man være præst for at læse over, og en gift man kunne, så vidt jeg kan se, godt være doktor i bibelen, men overhovedet ikke i sentenserne. 
16 Was sollt uns Gluck widerfahren, wenn wir so vorkehret handeln, und die Biblien, das heilige Gottis Wort, so enhindern setzen? Dazu der Papst gebeut mit vielen gestrengen Worten, seine Gesetz in den Schulen und Gerichten zu lesen und brauchen; aber das Evangelii wird wenig gedacht. Also thut man auch, dass das Evangelium in Schulen und Gerichten wohl mussig unter der Bank im Staub liegt, auf dass des Papsts schädliche Gesetz nur allein regieren mugen.  Hvordan skal heldet være med os, når vi bærer os så forkert ad, og i den grad sætter bibelen, Guds hellige ord, bagerst? Desuden påbyder paven med mange strenge ord, at vi skal læse og bruge hans love i skolerne og ved domstolene; men på evangeliet bliver der kun tænkt lidt. Og sådan handler man også, så at evangeliet i skolerne og ved domstolene ligger ubenyttet hen under bænken i støvet, for at pavens skadelige love kan herske alene. 
17         So wir denn haben den Namen und Titel, dass wir Lehrer der heiligen Schrift heissen, sollten wir, wahrlich, gezwungen sein, dem Namen nach, die heiligen Schrift und kein andere lehren. Wiewohl auch der hochmuthige, aufgeblasner Titel zu viel ist, dass ein Mensch  soll sich ruhmen und kronen lassen einen Lehrer der heiligen Schrift. Doch wäre es zu dulden, wenn das Werk den Namen bestätiget. Nu aber, so Sententiae allein hirrschen, find't man mehr heidnische und menschliche Dunkel, denn heilige gewisse Lehre der Schrift in den Theologen.          Vi, der har navn og titel på, at vi er lærere i den hellige skrift, skulle i sandhed være tvunget til, som navnet siger, at undervise i den hellige skrift og i intet andet. Selv om også den hovmodige titel er for meget, så at et menneske skulle prale af og lade sig udråbe til lærer i den hellige skrift. Dog ville det være til at finde sig i, hvis arbejdet bekræftede navnet. Men som det er nu, hvor sentenserne alene hersker, finder man flere hedenske og menneskelige dunkelheder blandt teologerne end hellige, sikre lærepunkter. 
18 Wie wollen wir ihm nu thun? Ich weiss hie keinen andern Rath, denn ein demuthig Gebet zu (349) Gott, dass uns derselb Doctores Theologiae gebe, Doctores der Kunst, der Aerznei, der Rechten. Der (n18) Sententien mugen der Papst, Kaiser und Universitäten machen; aber sei nur gewiss, einen Doctorn der heiligen Schrift wird dir niemand machen, denn allein der heilig Geist vom Himmel, wie Christus sagt Joh. 6,45: sie mussen alle von Gott selber gelehret sein.  Hvad skal vi nu gøre ved det? Jeg véd intet andet råd, end ydmygt at bede Gud om, at han vil give os lærere i teologien. Lærere i filosofien, i lægekunsten, i juraen og i sentenserne kan paven, kejseren og universiteterne skabe; men vær kun vis på, at ingen kan skabe dig en lærer i den hellige skrift, kun Helligånden fra himlen, som Kristus siger: De skal alle være oplært af Gud (Joh 6,45). 
19 Nu fragt der heilig Geist nit nach roth, braun Bareten, oder was des Prangen ist; auch nit ob einer jung oder alt, Lai oder Pfaff, Munch oder weltlich, Jungfrau oder ehlich sei; ja er red't vorzeiten durch ein Eselin, wider den Propheten, der drauf reit, (4. Mos. 22,28). Wollt Gott, wir wären sein würdig, dass uns solch Doctores geben wurden, sie wären ja Laien oder Priester, ehlich oder Jungfrauen, wiewohl man nu den heiligen Geist zwingen will in den Papst, Bischof und Doctores, so doch kein Zeichen noch Schein ist, dass er bei ihnen sei.  Nu spørger Helligånden ikke efter røde eller brune baretter eller efter, hvad pragt der er, heller ikke efter, om det er en ung eller en gammel, en lægmand eller en præst, en munk eller en verdslig, en ugift eller en gift; ja, han talte før i tiden gennem en æselinde til den profet, der red på den. Gud give dog, at vi måtte være ham værdige, så at der blev givet os sådanne lærere, så kunne de såmænd være lægfolk eller præster, gifte eller ugifte, skønt man nu vil tvinge Helligånden ind i paven, i biskopperne og i de lærde, selv om der dog ikke er noget tegn på eller nogen antydning af, at han befinder sig hos dem. 
20          Die theologische Bucher musst man ouch wenigern, und erlesen die besten. Dann viel Bucher machen nit gelehret, viel Lesen auch nit; sondern gut Ding und oft lesen, wie wenig sein ist, das macht gelehret in der Schrift und frumm dazu. Ja, es sollten aller h. Altväter Schrift nur ein Zeitlang werden gelesen, dadurch in Schrift kummen; so lesen wir sie nur, dass wir darinnen bleiben, und nimmer in die Schrift kummen, damit wir gleich denen sein, die die Wegezeigen ansehen und wandeln den Weg dennoch nimmer. Die lieben Väter haben uns wollen in die Schrift fuhren mit ihrem Schreiben, so fuhren wir uns damit eraus; so doch allein die Schrift unser Weingart ist, darinnen wir all sollten uns uben und ärbeiten.          Antallet af teologiske bøger må man også formindske, og læse de bedste grundigt. For det er ikke mange bøger, der gør én lærd, heller ikke megen læsning; men at læse gode ting og læse det ofte, hvor lidt det end er, det gør én lært i skriften og dertil from. Ja, de allerhelligste gamle fædres skrifter skulle kun læses for en tid, for derigennem at komme ind i skriften; modsat læser vi dem nu, for at vi skal blive deri og aldrig komme ind i skriften, og så ligner vi jo dem, der ser en vejviser, men ikke vandrer ad vejen. De kære fædre har villet føre os ind i skriften med deres skrifter, og dog fører vi os ud deraf; skønt dog skriften alene er vores vingård, hvori vi alle skulle øve os, og som vi alle skulle anstrenge os med. 
21          Fur allen Dingen sollt in den hohen und niedern Schulen die furnehmst und gemeinist Lection sein die h. Schrift, und den jungen Knaben das Evangelium. Und wollt Gott, ein iglich Stadt hätt auch ein Maidschulen, darinnen des Tags die Maidlin ein Stund das Evangelium horeten, es wäre zu Deutsch oder Latinisch. (350) Furwahr, die Schulen, Mann- und Frauenkloster, sein vorzeiten drauf angefangen, gar aus loblischer, christlicher Meinung: wie wir lesen von St. Agnes und mehr Heiligen; (n21) da wurden Jungfrauen und Marterer, und stund ganz wohl in der Christenheit; aber nu ist nit mehr dann beten und singen draus worden.          Fremfor alt andet skulle på de højere og lavere skoler den fornemste og almindeligste lektie være den hellige skrift, og for de unge drenge evangeliet. Og Gud give, at enhver by også havde en pigeskole, hvori pigerne en time om dagen hørte evangeliet, enten på tysk eller latin. I sandhed, skolerne, mands- og kvindeklostrene var i tidligere tider begyndt på den måde, helt og holdent ud af en rosværdig, kristen mening: Sådan som vi læser om Skt. Agnes og flere helgener; deraf blev der jomfruer og martyrer og det stod ganske godt til med kristenheden. Men nu er der ikke kommet andet end bøn og sang ud af det. 
22 Sollt nit billig ein iglich Christenmensch bei seinem neun oder zehen Jahren wissen das ganz heilig Evangelium, da sein Namen und Leben innen steht? Lehret doch eine Spinnerin und Nätherinne ihr Tochter dasselb Handwerk in jungen Jahren; aber nu wissen das Evangelium auch die grossen, gelehreten Prälaten und Bischof selbs nit.  Var det ikke rimeligt, at ethvert kristenmenneske, når det var ni eller ti år gammelt, skulle kende hele det hellige evangelium, hvoraf dets navn og liv afhænger? En spinderske og syerske lærer dog sin datter sit eget håndværk i de unge år; men nu kender end ikke de store, lærde prælater og biskopper selv evangeliet. 
23        O wie ungleich fahren wir mit dem armen jungen Haufen, der uns befohlen ist zu regieren und unterweisen? Und schwere Rechnung dafur muss geben werden, dass wir ihn das Wort Gottis nit furlegen, geschicht ihnen, wie Jeremias sagt Klagl. c. 2,11.12: Mein Augen sein vor Weinen mud worden, mein Eingeweid ist erschrocken, mein Leber ist ausgeschütt auf die Erden, umb des Vorderbens willen der Tochter meinis Volks, da die Jungen und Kindlin vordorben, auf allen Gassen der ganzen Stadt.         O, hvor helt anderledes behandler vi ikke de unge mennesker, som det er os befalet at regere og undervise? Og et alvorligt regnskab må vi aflægge for det, at vi ikke har forelagt dem Guds ord, det går dem, som Jeremias siger i Klagesangene 2,11f: 'Mine øjne er blevet trætte af gråd, mine indvolde er udtørrede, min lever er knust på jorden, fordi mit folks datter er gået til, for de unge og børnene fordærves på alle byens gader. 
24   Sie sprochen zu ihren Muttern: wo ist Brod und Wein? Und vorschmachten als die Vorwundten auf der Strassen der Stadt, und gaben den Geist auf im Schooss ihrer Mutter. Diesen elenden Jammer sehen wir nit, wie itzt auch das jung Volk mitten in der Christenheit vorschmacht und erbärmlich vordirbt, Gebrechens halben des Evangelii, das man mit ihnen immer treiben und uben sollt.  De sagde til deres mødre: Hvor er der brød og hvor er der vin? Og de vansmægtede, ligesom de sårede på byens gader, og de opgav ånden i deres mødres skød'. Den elendige jammer ser vi ikke, hvor nu også unge mennesker midt i kristenheden vansmægter og jammerligt går til grunde, fordi de mangler evangeliet, som man altid skulle lære dem og oplære dem i. 
25       Wir sollten auch, wo die hohen Schulen fleissig wären in der h. Schrift, nit dahin schicken idermann, wie itzt geschicht, da man nur fragt nach der Menige, und ein ider einen Doctor haben; sondern allein die Allerschicktisten, in den kleinen Schulen vor wohl erzogen, daruber ein Furst oder Rath einer Stadt sollt acht haben, und nit zulassen zu senden, dann Wohlgeschickte.        Hvis de højere skoler var flittige i den hellige skrift, skulle vi heller ikke sende enhver derhen, sådan som det nu sker, hvor man kun spørger efter antallet og enhver kan få en doktorgrad; vi skulle kun sende de allerdygtigste, som forinden var godt oplærte i de små skoler. Og derover skulle en fyrste eller en rådmand i en by tage vare og ikke tillade at andre end de velegnede blev sendt derhen. 
26 Wo aber die h. Schrift nit regieret, da rathe ich furwahr niemand, dass er sein Kind hinthue. Es muss vorderben allis, was nit Gottis Wort ohn (E351) Unterlass treibt; drumb sehen wir auch, was fur Volk wird und ist in den hohen Schulen: ist niemand Schuld, denn des Papsts, Bischof und Prälaten, den solche des jungen Volks Nutz befohlen ist.  Men hvor den hellige skrift ikke hersker, dèr råder jeg i sandhed ingen til, at han sender sit barn hen. Alt bliver nødvendigvis fordærvet, hvis ikke Guds ord drives uden afbrydelse; derfor ser vi også, hvad for folk der kommer ud af det i de højere skoler. Og det er kun pavens, biskoppernes og prælaternes skyld, som har fået betroet de unge menneskers gavn. 
27 Dann die hohen Schulen sollten erziehen eitel hochvorständige Leut in der Schrift, die do mochten Bischof und Pfarrer werden, an der Spitzen stehen, wider die Ketzer und Teufel und aller Welt. Aber wo find't man das? Ich hab gros Sorg, die hohen Schulen sein grosse Pforten der Höllen, so sie nit emsiglich die heilig Schrift uben und treiben in's junge Volk.  For de højere skoler skulle opdrage lutter folk der var højforstandige i skriften, som så kunne blive biskopper og præster, og stå i spidsen imod kættere og djævle og hele verden. Men hvor finder man det? Jeg er virkelig bange for, at de højere skole er helvedesporte, hvis de ikke flittigt øver og driver på med den hellige skrift overfor unge mennesker. 
28        Zum Sechs und Zwanzigsten, (n28) ich weiss wohl, dass der romische Hauf wird furwenden und hoch aufblasen, wie der Papst habe das heilige romische Reich von dem griechschen Kaiser genummen, und an die Deutschen bracht, fur wilch Ehre und Wohlthat er billig Unterthänikeit, Dank und alles Gut an den Deutschen vordienet und erlanget haben soll.         For det seks og tyvende. Jeg véd godt, at folk i Rom vil hævde og gøre et stort nummer ud af, at paven har taget det romerske rige fra den græske kejser og givet det til tyskerne; og for den ære og velgerning skal han med rimelighed have fortjent og opnået underdanighed, tak og alt godt fra tyskernes side. 
29 Derhalben sie vielleicht allerlei furnehmen, sie zu reformiren sich unterwinden werden, in den Wind zu schlahen, und nichts lassen ansehen, dann solchs romisch Reichs Begabungen. Aus diesen Grund haben sie bisher manchen theuren Kaiser so muthwillig und ubirmutig vorfolget und vordruckt, dass Jammer ist zu sagen, und mit derselben Behendikeit sich selb zu Ubirherrn gemacht aller weltlicher Gewalt und Ubirkeit, wider das heilig Evangelium; darumb ich auch davon reden muss.  Derfor vil de måske driste sig til at slå alle forsøg på at reformere sig hen i vinden og ikke se på andet end denne tildeling af det romerske rige. Af den grund har de indtil nu efter forgodtbefindende og overmodigt forfulgt og undertrykt mangen dyrebar kejser, så det er en jammer at tale om det, og med samme behændighed har de gjort sig selv til overherrer over al verdslig magt og øvrighed, imod det hellige evangelium; derfor må jeg også omtale dette. 
30         Es ist ohn Zweifel, dass das recht romisch Reich, davon die Schrift der Propheten 4 Mos. 24,1 und Daniel (c. 2, v. 44) vorkundet haben, (n30) längist vorstoret und ein End hat, da er sprach: es werden die Romer kummen, und die Juden vorstoren, und darnach werden sie auch untergehen.         Der er ingen tvivl om, at det rigtige romerske rige, det, hvorom profeternes skrifter, 4 Mos 24,1 og Daniel 2,44 har forudsagt, forlængst er ødelagt og ophørt, da han sagde: Så kommer romerne og ødelægger jøderne og derefter vil også de gå under. 
31  Und das ist geschehen durch die Getas, sonderlich aber, dass des Turken Reich ist angangen, bei tausend Jahren, und ist also mit der Zeit abgefallen Asia und Africa, darnach Francia, Hispania, zuletzt Venedig aufkummen, und nichts mehr zu Rom blieben von der vorigen Gewalt. (E352)  Og det er sket ved goterne, men også derved, at tyrkernes rige opstod, gennem tusind år, og med tiden er således Asien og Afrika faldet fra, derefter Frankrig, Spanien, og til sidst er Venedig opstået, og der er ikke mere noget tilbage af Roms tidligere magt. 
32       Da nun der Papst die Griechen und den Kaiser zu Constantinopel, der erblich romischer Kaiser war, nit mocht nach seinem Muthwillen zwingen, hat er ein solchs Fundlin erdacht, ihn desselben Reichs und Namens berauben, und den Deutschen, die zu der Zeit streitbar und gutis Geschrei reich waren, zuwenden, damit sie des romischen Reichs Gewalt unter sich brächten, und von ihren Hände zu Lehen ginge.        Da nu paven ikke kunne tvinge grækerne og kejseren i Konstantinopel, der ifølge arv var romersk kejser, efter sit forgodtbefindende, har han udtænkt en den list, at berøve ham riges og navnet og give det til tyskerne, der på den tid var kampduelige og nød et godt ry, for at de kunne bringe det romerske riges magt under sig og give det videre fra deres hænder som len. 
33 Und ist auch also geschehen. Dem Kaiser zu Constantinopel ist's genummen, und uns Deutschen der Nam und Titel desselben zugeschrieben, sein damit des Papsts Knecht wurden, und ist nu ein ander romisch Reich, das der Papst hat auf die Deutschen bauet. Denn jenes, das erst, ist langis, wie gesagt, untergangen.  Og sådan er det også sket. Det er frataget kejseren i Konstantinopel, og tilskrevet os tyskere med navn og titel, vi er dermed blevet pavens underordnede, og der findes nu et andet romersk rige, som paven har bygget på tyskerne. For det første er som sagt for længst gået til. 
34        Also hat nu der romisch Stuel seinen Muthwillen: Rom eingenummen, den deutschen Kaiser eraus trieben, und mit Eiden vorpflicht, nit innen zu Rom zu wohnen. Sall romischer Kaiser sein, und dennoch Rom nit innen haben; darzu allezeit in's Papsts und der seinen Muthwillen hangen und weben, dass wir den Namen haben, und sie das Land und Städt. Denn sie allzeit unser Einfältikeit missbraucht haben zu ihrem Ubirmuth und Tyrannei, und heissen uns tolle Deutschen, die sich äffen und narren lassen, wie sie wollen.         Sådan har nu den romerske stol fået det, som den ville have det: Rom er indtaget, den tyske kejser drevet ud og med ed forpligtet på ikke at bo inde i Rom. Han skal være romersk kejser, og alligevel ikke bo i Rom; dertil skal han hele tiden hænge og svæve på pavens og hans tilhængeres forgodtbefindende, så at vi har navnet, de har landet og byerne. For de har altid misbrugt vor enfoldghed til deres overmod og tyranni, og de kalder os dumme tyskere, som lader sig drille og narre, som de vil. 
35          Nu wohlan, Gott dem Herrn ist's ein klein Ding, Reich und Furstenthum hin und her werfen: er ist so mild derselben, dass er zuweilen einem bosen Buffen ein Kunigreich gibt, und nimpt's einem Frummen. Zuweilen durch Vorrätherei boser untreuer Menschen. Zuweilen durch Erben; wie wir das lesen in dem Kunigreich Persenlands, Griechen, und fast allen Reichen.        Nu velan, for Gud Herren er det en lille ting at kaste riger og fyrstendømmer frem og tilbage: Han er så gavmild dermed, at han sommetider giver et kongerige til en ond slyngel og tager det fra en from mand. Sommetider ved onde, troløse menneskers forræderi. Sommetider ved arv, som vi læser det om kongeriget Persien, Grækenland og næsten alle riger. 
36 Und Daniel c. 2,21 und c. 4,14 sagt: er wohnet im Himmel, der ubir alle Ding hirrschet, und er allein ist, der die Kunigreich vorsetzt, hin und her wirft, und macht. Darumb, wie niemand kann das fur gross achten, dass ihm ein Reich wird zutheilet, sonderlich, so er ein Christen ist; so mugen wir Deutschen auch nit hochfahren, dass uns ein neu romisch Reich ist zugewendet. Denn es ist fur seinen Augen ein schlechte Gabe, die er der Alleruntuchtigsten das mehrmal gibt. Wie Daniel c. 4,37 sagt: alle, die auf Erden wohnen, (353) seind fur seinen Augen als das Nichts ist, und er hat Gewalt in allen Reichen der Menschen, sie zu geben, wilchem er will.  Og Daniel siger i kap 2,21 og i 4,14: Han, som bor i himlen, hersker over alle ting, og det er alene ham, der flytter rundt på kongerigerne, kaster dem hid og did og skaber dem. Derfor, ligesom ingen kan regne det for noget stort, at et rige er blevet ham tildelt, især ikke, om han er kristen, sådan må vi tyskere heller blive for høje i hatten over, at der er tildelt os et nyt romersk rige. For det er i hans øjne en dårlig gave, som han ofte giver til dem, der slet ikke duer til noget. Sådan som Daniel 4,37 siger: Alle, som bor på jorden, er i hans øjne ingenting, og han har ret til i alle riger at give dem til de mennesker, han vil. 
37        Wiewohl nu der Papst mit Gewalt und Unrecht das romisch Reich, oder des romischen Reichs Namen, hat dem rechten Kaiser geraubet und uns Deutschen zugewendet; so ist's doch gewiss, dass Gott die Papsts Bosheit hierinnen hat gebraucht, deutscher Nation ein solch Reich zu geben, und noch Fall des ersten romischen Reichs ein anders, das itzt steht, aufzurichten.         Selv om det nu er med magt og urette, at paven har røvet det romerske rige eller det romerske riges navn fra den rette kejser og givet det til os tyskere, så er det dog sikkert, at Gud heri har brugt pavens ondskab til at give den tyske nation et sådant rige og til efter det første romerske riges fald at oprette et andet, som endnu står. 
38 Und wiewohl wir der Päpste Bosheit hierinnen nit Ursach geben, noch ihre falsch Gesuch und Meinung vorstanden, haben wir doch durch päpstiche Tucke und Scalkeit, mit unzähligen Blutvorgiessen, mit Unterdruckung unser Freiheit, mit Zusatz und Raub aller unser Guter, sonderlich der Kirchen und Pfreunden, mit Dulden unsäglicher Trügerei und Schmach, solch Reich, leider, allzutheur, bezahlet.  Og skønt vi ikke har givet årsag til pavernes ondskab heri og ejheller har forstået deres falske stræben og mening, så har vi dog desværre ved pavelige rænker og falskhed betalt altfor dyrt for et sådant rige, med talløse blodsudgydelser, med undertrykkelse af vores frihed, med tab og berøvelse af alle vore goder, især af kirker og præbender og ved at tåle usigeligt bedrageri og forsmædelse. 
39 Wir haben des Reichs Namen; aber der Papst hat unser Gut, Ehre, Leib, Leben, Seele, und allis, was wir haben. So soll man die Deutschen täuschen, und mit Täuschen täuschen. Das haben die Papst gesucht, dass sie gerne Kaiser wären gewest, und do sie das nit haben mocht schicken, haben sie sich doch uber die Kaiser gesetzt.  Vi har rigets navn; men paven har vort gods, ære, liv, legeme, sjæl og alt, hvad vi har. Sådan kan man bedrage tyskerne og bedrage dem med bedrageriet. Det har paverne prøvet på, fordi de gerne ville være kejsere, og da de ikke har kunnet afstedkomme det, har de dog sat sig over kejserne. 
40       Dieweil denn durch Gottis Geschick und boser Menschen Gesuch, ohn unser Schuld, das Reich uns geben ist, will ich nit rathen, dasselb fahren zu lassen, sondern in Gottis Furcht, so lang es ihm gefällt, redlich regiern. Denn, wie gesagt, es liegt ihm nichts dran, wo ein Reich herkumpt, er will's dennoch regiert haben.         Eftersom derfor riget er givet til os ved Guds tilskikkelse og onde menneskers stræben, uden at vi har gjort noget dertil, så vil jeg ikke råde til, at vi lader det fare, men redeligt regerer det i Guds frygt, så længe det behager ham. For som sagt, han lægger ikke vægt på, hvor et rige kommer fra, han vil under alle omstændigheder have det regeret. 
41 Haben's die Päpst unredlich andern genummen; so haben wir's doch nit unredlich gewunnen. Es ist uns durch boswillige Menschen aus Gottis Willen geben: denselben wir mehr ansehen, denn der Päpste falsche Meinung, die sie darinnen gehabt, selbs Kaiser und mehr denn Kaiser zu sein, und uns nur mit dem Namen äffen und spotten.  Om også paverne på uredelig vis har taget det fra andre, så har vi dog ikke fået det på uredelig vis. Det er givet ud gennem ondsindede mennesker ud af Guds vilje. Den sidste skal vi se på i højere grad, end på pavens falske mening, som de har haft dermed, at de selv skulle være kejsere og være mere end kejsere og drille og spotte os med navnet. 
42       Der Kunig zu Babylonien hatte sein Reich auch mit Rauben und Gewalt genummen; dennoch wollte Gott dasselb geregieret haben, durch die heiligen Fursten, (E354) Daniel, Anania, Asaria, Misael (Dan. 2,48.49). Vielmehr will er von den christen deutschen Fursten dieses Reich regieret haben, es hab's der Papst gestohlen oder geraubt, oder von neus angemacht; es ist alles Gottis Ordnung, wilch ehe ist geschehen, denn wir drumb haben gewüsst.         Den babyloniske konge havde også taget sit rige med rov og magt; alligevel ville Gud have det regeret, gennem de hellige fyrster Daniel, Ananias, Asaria, Misael. Meget mere vil han da af de kristne tyske fyrster have dette rige regeret, lige meget om paven har stjålet og røvet det, eller han har dannet det påny, det er altsammen Guds ordning, og det er sket, før vi vidste noget derom. 
43         Derhalben mag sich der Papst und die Seinen nit ruhmen, dass sie deutscher Nation haben gross gut than, mit Vorleihen dieses romischen Reiches. Zum Ersten darumb, dass sie nichts Gutis uns darinnen gonnet haben, sondern haben unser Einfältikeit darin missbraucht, ihren Ubirmuth wider den rechten romischen Kaiser zu Constantinopel zu stärken, dem der Papst solchs genommen hat, wider Gott und Recht, das er kein Gewalt hatte.         Derfor kan paven og hans tilhængere ikke prale af, at de har givet den tyske nation et stort gode ved at forlene det romerske rige til os. For det første af den grund, at de ikke har undt os noget godt deri, men har misbrugt vor enfoldighed til at styrke deres overmod imod den rette romerske kejser i Konstantinopel, som paven har taget det fra, imod Gud og retten, for det havde han ikke ret til. 
44        Zum Andern, dass der Papst dadurch nit uns, sondern ihm selbs das Kaiserthumb zueigen gesucht hat, ihm zu unterwerfen all unser Gewalt, Freiheit, Gut, Leib und Seele, und durch uns (wo es Gott nit hätt gewehret,) alle Welt; wie das klärlich in seinen Decretaln er selb erzählet, und mit manchen bosen Tucken an vielen deutschen Kaisern vorsucht hat.           For det andet, fordi paven derved ikke har søgt at give kejserdømmet til os, men til sig selv, at få al vor magt, frihed, gods, liv og sjæl til at underkaste sig ham og gennem os hele verden (hvis ikke Gud havde forhindret det); sådan som han klart selv siger det i sine dekretaler, og som han har forsøgt det med mange onde rænker mod mange tyske kejsere. 
45 Also sein wir Deutschen hubsch deutsch gelehret: da wir vormeinet Herrn zu werden, sein wir der allerlistigisten Tyrannen Knecht worden: haben den Namen, Titel und Wappen des Kaiserthumbs; aber den Schatz, Gewalt, Recht und Freiheit desselben hat der Papst; so frisst der Papst den Kern, so spielen wir mit den ledigen Schalen.  Således er vi tyskere blev smukt oplært på tysk/ved bedrag: hvor vi troede vi blev herrer, blev vi den allerlistigste tyrans slave: Vi har kejserdømmets navn, titel og våben, men skatten, magten, retten og friheden ved kejserdømmet har paven; sådan opæder paven kernen, og lader os lege med den tomme skal. 
46         So helf uns Gott, der solch Reich (wie gesagt,) uns durch listige Tyrannen hat zugeworfen und zu regieren befohlen, dass wir auch dem Namen, Titel und Wappen Folge thun, und unser Freiheit erretten, die Romer einmal lassen sehen, was wir durch sie von Gott empfangen haben.           Måtte da den Gud hjælpe os, der som sagt gennem listige tyranner har tilkastet os et sådant rige og befalet os at regere det, måtte han hjælpe os til, at vi også slår følge med navnet, titlen og våbnet, og redder vor frihed, omsider lader romerne se, hvad det er, vi gennem dem har modtaget af Gud. 
47 Ruhmen sie sich, sie haben uns ein Kaiserthumb zugewendet: wohlan, so sei es also, lass ja sein: so geb der Papst her, Rom und allis, was er hat vom Kaiserthum, lass unser Land frei von seinem unträglichen Schätzen und Schinden, geb wieder unser Freiheit, Gewalt, Gut, Ehre, Leib und Seele, und lass ein Kaiserthumb sein, wie einem Kaiserthumb gebuhrt, auf dass seinen Worten und Furgeben gnug geschehe. (E355)  Hvis de praler af, at de har skænket os et kejserdømme, velan, så lad det være således, lad det endelig være således: så lad paven give fra sig, Rom og alt, hvad han har fra kejserdømmet, lad ham give vort land fri for hans ubærlige beskatning og udplyndring, lad ham igen give os vor frihed, magt, gods, ære, liv og sjæl, og lad det være et kejserdømme, som et kejserdømme bør se ud, for at hans ord og påstande kan ske fyldest. 
48        Will er aber das nit thun, was spiegelficht er denn mit seinen falschen erdichten Worten und Gespugnissen. Ist sein nit gnug gewesen, durch so viel hundert Jahr die edle Nation so groblich mit der Nasen umbzufuhren, ohn alles Aufhoren? Es folget nit, dass der Papst sollt ubir den Kaiser sein, darumb dass er ihn kronet oder macht. Dann der Prophet St. Samuel salbet und kronet den Konig Saul und David, aus gottlichem Befehl, und waren [war] doch ihn unterthan, (1 Sam. 10,1; 16,13).          Men vil han ikke gøre det, hvortil da alt hans spilfægteri med falske opdigtede ord og skræmmebilleder! Var det ikke nok for ham, at han gennem så mange hundrede år har taget den ædle nation så groft ved næsen uden ophør? Af dette, at paven kroner kejseren eller gør ham til kejser, følger ikke, at paven skal være over kejseren. For profeten Skt. Samuel salver og kroner kong Saul og kong David, på guddommelig befaling, og var dog underordnet dem. 
49 Und der Prophet Nathan salbet den Kunig Salomon, war darumb nit ubir ihn gesetzt, (1 Kön. 1,38.39). Item St. Eliseus liess seiner Knecht einen salben den Kunig Jehu von Israel: dennocht blieben sie unter ihm gehorsam, (2 Kön. 9,6). Und ist noch nie geschehen in aller Welt, dass er ubir den Kunig wäre, der ihn weihet oder kronet, dann allein durch den einigen Papst.  Og profeten Natan salver kong Salomon, men var ikke af den grund stillet over ham. Ligeledes lod Skt. Elisa en af sine tjenere salve Jehu til konge over Israel: alligevel forblev de lydigt under ham. Og det er endnu ikke sket i hele verden, at den blev stillet over kongen, som indvier eller kroner ham, undtagen ene og alene i pavens tilfælde. 
50         Nu lässit er sich selb drei Cardinäl kronen zum Papst, die unter ihm sein, und ist doch deste weniger ubir sie. Warumb sollt er denn wider sein eigen Exempel und aller Welt und Schrift Ubung und Lehre sich ubir weltlichen Gewalt oder Kaiserthumb erheben, allein darumb, dass er ihn kronet oder weihet? Es ist gnug, dass er ubir ihn ist in gottlichen Sachen, das ist, in Predigen, Lehren und Sacrament reichen, in wilchen auch ein iglicher Bischof und Pfarrer ubir idermann ist; gleichwie St. Ambrosius in dem Stuel ubir den Kaiser Theodosium, und der Prophet Nathan ubir David, und Samuel ubir Saul.          Nu lader han sig selv krone til pave af tre kardinaler, som står under ham, og han står dog, skønt han bliver kronet af dem, over dem. Hvorfor skulle han så  imod sit eget eksempel og hele verdens og skriftens tradition og lære hæve sig op over den verdslige magt og over kejserdømmet, alene af den grund, at han kroner eller indvier kejseren? Det er nok, at han står over ham i guddommelige sager, det vil sige, i prædiken, lære og sakramenterforvaltning, hvor også enhver biskop eller præst står over enhver; ganske som Skt. Ambrosius i sin stol stod over kejser Theodosius, og profeten Natan over David, og Samuel over Saul. 
51 Darumb lasst den deutschen Kaiser recht und frei Kaiser sein, und seine Gewalt noch Schwerdt nicht niederdrucken durch solch blind Furgeben päpstlicher Heuchler, als sollten sie ausgezogen, ubir das Schwerdt regieren in allen Dingen.  Lad derfor den tyske kejser være en ret, fri kejser og lad være med at undertrykke hans magt eller sværd ved sådanne blinde påstande fra de pavelige hyklere, som om de var udvalgt til at herske over sværdet i alle ting. 
52      Zum Sieben und Zwanzigsten, dess sei gnug gesagt von den geistlichen Gebrechen; man wird und mag ihr mehr finden, wo diese wurden recht angesehen; wollen auch der weltlichen eines Theils anzeigen. Zum Ersten wäre hoch noth, ein gemein Gebot und Bewilligung deutscher Nation, wider den ubirschwenglichen Uberfluss und Kost der Kleidung, dadurch so viel Adel und reich's (E356) Volks vorarmet.          For det syv og tyvende. Nu er der sagt nok om de åndelige fejl; men vil nok kunne finde flere af dem, hvis man ret undersøger den; men vi vil også påvise en del verdslige fejl. For det første ville det i højeste grad være nødvendigt med et almindeligt forbud og forordning fra hele den tyske nations side imod den umådelige overdådighed og kostbarhed i klædedragten, hvorved så mange adelsmænd og rige folk forarmes. 
53 Hat doch Gott uns, wie andern Landen, gnug geben, Wolle, Haar, Flachs, und allis, das zur ziemlicher ehrlicher Kleidung einem iglichen Stand redlich dienet; dass wir nit bedurften so greulichen grossen Schatz fur Seiden, Sammet, Guldenstuck, und was der ausländischen Waar ist, so geudisch vorschutten.  Gud har dog givet os nok, ligesom andre lande, uld, skind, hør og alting, som tjener redeligt til en sømmelig og ærlig klædning for enhver stand; så at vi ikke skulle behøve så ødselt at bortkaste så urimelig mange penge på silke, fløjl, guldsmykker og hvad der ellers er af udenlandske varer. 
54 Ich acht, ob schon der Papst mit seiner unträglichen Schinderei uns Deutschen nit beraubet, hätten wir dennoch mehr dann zu viel an diesen heimlichen Räubern, den Seiden- und Sammetkrämern. So sehen wir, dass dadurch ein iglicher will dem anden gleich sein, und damit Hoffart und Neid unter uns, wie wir vordienen, erregt und gemehret wird; wilchs allis und viel mehr Jammer wohl nachblieb, so der Furwitz uns liess an den Gutern, von Gott geben, dankbarlich benugen.  Jeg mener, at selv om paven ikke berøvede os tyskere med sit ubærlige bedrag, så ville vi alligevel have mer end nok i disse hjemlige røvere, silke- og fløjlskræmmerne. Nu ser vi, at den ene herigennem vil ligne den anden, og derved opægges og forøges hovmod og misundelse iblandt os, som vi fortjener det. Men alt det og meget mere ville nok kunne undgås, hvis overmodet ville tillade os taknemligt at nøjes med de goder, Gud har givet os. 
55        Desselbengleich wäre auch noth wenigern Specirei, das auch der grossen Schiff einis ist, darinnen das Geld aus deutschen Landen gefuhret wird. Es wächst uns je von Gottis Gnaden mehr Essen und Trinken, und so kostlich und gut, als irgend einem andern Land. Ich wirde hie vielleich närrisch und unmuglich Ding furgeben, als wollt ich den grossten Handel, Kaufmannschaft niederlegen.          På samme måde ville det også være nødvendigt med færre krydderier, som også er ét af de store skibe, hvorpå der føres penge ud af Tyskland. Der vokser jo dog ved Guds nåde mere mad og drikke end i et hvilkensomhelst andet land. Og det er ligeså kosteligt og godt. Jeg ville måske her foreslå naragtige og umulige ting, som om jeg ville nedlægge den store handel og alt købmandsskab. 
56 Aber ich tue das Meine. Wird's nit in der Gemeine gebessert, so besser sich selb, wer es thun will. Ich siehe nit viel guter Sitten, die je in ein Land kommen sein durch Kaufmannschaft, und Gott vorzeiten sein Volk von Israel darumb von dem Meere wohnen liess, und nit viel Kaufmannschaft treiben.  Men jeg vil gøre mit dertil. Bliver det ikke forbedret ved en forordning, så må enhver, der vil, forbedre sig selv. Jeg kan ikke få øje på mange gode sæder, der er kommet ind i et land i kraft af købmandsskab, og Gud lod af samme grund i gamle dage sit folk, Israel, bo ved havet og ikke drive megen købmandsskab. 
57        Aber der grossist Ungluck Deutscher Nation ist gewisslich der Zinskauf. Wo der nit wäre, musst mancher sein Seiden, Sammet, Guldenstuck, Specerei und allerlei Prangen wohl ungekauft lassen. Es ist nit viel ubir hundert Jahr gestanden, und hat schon fast alle Fursten, Stift, Städt, Adel und Erben in Armuth, Jammer und Vorderben bracht.          Men den tyske nations største ulykke er med sikkerhed rentekøbet. (n57) Hvis det ikke fandtes, måtte mangen en nok lade sin silke, sit fløjl, sine guldsmykker, krydderier og allehånde prangen ukøbt. Det er ikke meget over hundrede år siden det opstod, og det har allerede bragt næsten alle fyrster, stifter, byer, adelsmænd og arveherrer i armod, jammer og fordærv. 
58 Sollt es noch hundert Jahr stehen, so wäre es nit muglich, dass Deutschland einen Pfennig behielte, wir mussten uns gewisslich untereinander fressen. Der Teufel hat ihn erdacht, und der Papst wehe gethan, mit seinem Bestätigen, aller Welt.  Hvis det skal bestå i hundrede år mere, så ville det ikke være muligt, at Tyskland beholdt så meget som en pfennig, vi måtte med sikkerhed opæde hinanden. Djævelen har opfundet det, og paven har med sin godkendelse deraf bragt hele verden fortræd. (n58
59         Darumb bitt ich und ruf hie: sehe ein iglicher seine (E357) eigen, seiner Kind und Erben Vorderben an, das ihm nit fur der Thur, sondern schon im Haus rumort; und thu darzu Kaiser, Fursten, Herrn und Städt, dass der Kauf nur auf schierst werde vordampt und hinfurt erwehret, unangesehen, ob der Papst und all sein Recht oder Unrecht dawider sei, es sein Lehen oder Stift drauf gegrundet.          Derfor beder jeg og anråber her: Enhver må holde øje med sit eget, sine børns og sine arvingers fordærv, og det er ikke noget, der står for døren, det er noget, der allerede rumsterer inde i huset; og kejser, fyrster, herrer og byer må medvirke til, at rentekøbet hurtigst muligt bliver fordømt og fremover undgået, uanset om paven og al hans ret eller uret er imod det, og uanset om len og stiftelser er oprettet derpå. 
60 Es ist besser ein Lehen in einer Stadt mit redlichen Erbgutern oder Zins gestift, denn hundert auf den Zinskauf; ja, ein Lehen auf dem Zinskauf ärger und schwerer ist, dann zwänzig auf Erbgütern. Furwahr, es muss der Zinskauf ein Figur und Anzeigen sein, dass die Welt mit schweren Sunden dem Teufel vorkauft sei, dass zugleich zeitlich und geistlich Gut uns muss gebrechen: noch merken wir nichts.  Ét len, stiftet i en by med redelig arvegods eller rente, er bedre end hundrede på rentekøb; ja ét len på rentekøb er værre og vanskeligere end tyve på arvegods. Ja, i sandhed, rentekøbet må være et tegn og varsel om, at verden med sine tunge synder er solgt til djævelen, så at på én gang timeligt og åndeligt gods må bryde i stykker for os: endnu mærker vi ingenting. 
61       Hie musst man, währlich, auch den Fuckern und dergleichen Gesellschaften ein Zaum in's Maul legen. Wie ist's muglich, dass sollt gottlich und recht zugehen, dass bei einis Menschen Leben, sollt auf einen Haufen so grosse kuniglich Guter bracht werden? Ich weiss die Rechnung nit, aber das vorstehe ich nit, wie man mit hundert Gulden mag des Jahris erwerben zwänzig, ja ein Guld den andern; und das allis nit aus der Erden oder von dem Viehe, da das Gut nit in menschlicher Witz, sondern in Gottis Gebenedeiung stehet.          Her må man sandelig også lægge Fuggerne og den slags selskaber en tømme i munden. Hvordan er det muligt, at det skulle gå guddommeligt og ret til, at der i ét menneskes levetid kan samles så store, kongelige rigdomme til hobe? Jeg kender ikke det regnskab. Men det forstår jeg ikke, hvordan man med hundrede gylden kan tjene tyve gylden om året, ja hvordan man med én gylden kan tjene én til; og alt dette ikke i kraft af jordbrug eller kvægbrug, hvor rigdommen ikke kommer i kraft af menneskelig forstand, men i kraft af Guds velsignelse. 
62 Ich befiehl das den Weltvorständigen. Ich als ein Theologus hab nit mehr dran zu strafen, dann das bose ärgerlich Ansehen, davon St. Paulus sagt (1 Thess. 5,22) hutet euch fur allem bosen Ansehen oder Schein. Das weiss ich wohl, dass viel gottlicher wäre, Ackerwerk mehren, und Kaufmannschaft mindern, und die viel besser thun, die der Schrift nach die Erden ärbeiten und ihr Nahrung draus suchen, wie zu uns und allen gesagt ist in Adam, (1 Mos 3,17.18.19): vormaledeiet sei die Erde, wenn du drinnen ärbeitist, sie soll dir Distel und Dornen tragen, und in dem Schweiss deinis Angesichts sollt du essen dein Brot. Es ist noch viel Land, das nit umbtrieben und geehret ist.  Det overlader jeg til dem, der har forstand på denne verden. Jeg skal som teolog ikke revse andet heri end det, der tager sig ondt og forargeligt ud, hvorom Skt. Paulus siger: Vogt jer for alt ondt udseende eller skin. Det véd jeg vel, at det ville være meget mere gudeligt, at forøger landbruget og mindske købmandsskabet, og at de handler meget bedre, der følger skriften og arbejder med jorden og søger deres udkomme deraf, sådan som det er sagt til os og alle i Adam: Jorden være forbandet, når du arbejder på den, tidsel og tjørn skal den bære dig, og i dit ansigts sved skal du spise dit brød. Er der endnu meget jord, der ikke er taget under plov og dyrket. 
63         Folget nach der Missbrauch Fressens und Saufens, davon wir Deutschen, als einem sondern Laster, nit ein gut Geschrei haben in frembden Landen, wilchem (E358) mit Predigen hinfurt nimmer zu rathen ist, so fast es eingerissen und uberhand genommen hat. Es wäre der Schad am Gut das geringst; wenn die folgende Laster, Mord, Ehbruch, Stehlen, Gottis Unehre und alle Untugend nit folgeten.         Derpå kommer vi til det misbrug, der består i æden og drikken, og på det punkt, som en særlig last, har vi tyskere ikke noget godt rygte i fremmede lande. Dette kan man stadigvæk ikke fraråde med prædikener, så hurtigt har det grebet om sig og taget overhånd. Skaden på ejendommen ville ikke være værd at tale om, hvis ikke disse laster: mord, ægteskabsbrud, tyveri, vanæren af Gud og al udyd fulgte derpå. 
64 Es mag das weltlich Schwerdt hie etwas wehren, sonst wird's gehen wie Christus sagt, (Matth. 24,38.39; Luc 17,26.sqq) dass der jungst Tag wird kummen, wie ein heimlicher Strick, wenn sie werden trinken und essen, freien und buhlen, bauen und pflanzen, kaufen und vorkaufen; wie es dann itzt geht, so stark, dass ich furwahr hoff, der jungst Tag sei fur der Thur, ob man es wohl am wenigsten gedenkt.  Her kunne det verdslige sværd afværge noget, ellers kommer det til at gå, som Kristus siger, at den yderste dag vil komme som en hemmelig snare, mens de spiser og drikker, tager til ægte og giver til ægte, bygger og planter, køber og sælger, sådan som det foregår nu, og det i et omfang, så jeg sandelig håber, at den yderste dag står for døren, selv om det vel er, hvad man mindst tænker på. 
65        Zuletzt, ist das nit ein jämmerlich Ding, dass wir Christen unter uns sollen halten freie, gemeine Frauenhäuser; so wir seind alle zur Keuscheit getauft? Ich weiss wohl, was etlich dazu sagen, und nit einis Volks Gewohnheit worden, auch schwerlich abzubringen, dazu besser ein solchs, dann ehlich und Jungfrau Personen, oder noch ehrlicher, zuschanden machen.         Til sidst: Er det ikke en jammerlig sag, at vi kristne skal holde frit tilgængelige almindelige horehuse iblandt os, når vi dog alle er døbt til kyskhed? Jeg véd nok, hvad nogle vil sige dertil, at det ikke kun er et enkelt folks sædvane, og at det også er svært at afskaffe, og at det er bedre at have den slags huse end at ægtehustruer og jomfruer og andre ærbare personer bliver skændet. 
66 Sollten aber hie nit gedenken weltlich und christlich Regiment, wie man demselben nit mit solcher heidnischen Weis mocht furkummen. Hat das Volk von Israel mugen bestehen ohn solchen Unfug; wie sollt das Christehvolk nit mugen auch so viel thun? Ja, wie halten sich viel Städt, Märkt, Fleck und Dorfer ohn solche Häuser; warumb solltens gross Städt nit auch halten.  Men skulle her en verdslig og kristelig øvrighed ikke betænke, at man ikke kan bekæmpe dette på en sådan hedensk måde. Hvis Israels folk har måttet bestå uden den slags uvæsen, hvorfor skulle så kristenfolket ikke også kunne gøre så meget? Ja, når mange byer, markedssteder, småbyer og landsbyer klarer sig uden sådanne huse; hvorfor skulle store byer så ikke også kunne klare sig uden dem? 
67       Ich will aber damit, und andern oben angezeigten Stucken, angesagt haben, wie viel guter Werk die weltlich Ubirkeit thun mocht, und was aller Ubirkeit Ampt sein sollt: dadurch ein iglicher lerne, wie schrecklich es sei, zu regiern und obenan sitzen. Was hulfs, dass ein Ubirherr so heilig wäre fur sich selbs, als Skt. Peter, wo er nit den Unterthanen in diesen Stucken fleissig zu helfen gedenkt?          Men hermed, og med de andre ovenfor anførte punkter, har jeg villet pege på, hvor mange gode gerninger den verdslige øvrighed kunne gøre, og på, hvad der skal være al øvrigheds embede. Derigennem kan så enhver lære, hvor skrækkeligt det er at regere og sidder øverst. Hvad hjalp det, om en øvrighedsperson var lige så hellig i sin egen person som Skt. Peter, hvis han ikke var betænkt på at hjælpe sine undersåtter på disse områder? 
68 Wird ihn doch sein Ubirkeit vordammen; dann Ubirkeit ist schuldig der Unterthanen Bestes zu suchen. Wenn aber die Ubirkeiten drauf dächt, wie man das junge Volk ehlich zusammen brächt, wurd einem iglichen die Hoffnung ehlichs Stands fast wohl helfen tragen, und wehren der Anfechtungen.  Så ville dog hans øvrighedsgerning fordømme ham; for en øvrighed er skyldig at søge det bedste for sine undersåtter. Men når øvrighederne ville tænke på, hvordan man kunne bringe unge folk sammen i ægteskab, ville håbet om ægtestanden i høj grad hjælpe enhver til at bære og modstå anfægtelserne. 
69       Aber itzt gaht es, dass idermann zur Pfafferei und (E359) Muncherei gezogen wird; unter wilchen ich besorg, der hundirst kein ander Ursach hat, denn das Gesuch der Nahrung, und Zweifel, im ehlichen Leben sich erhalten. Drumb sein sie zuvor wild gnug, und wollen (wie man sagt,) ausbuben, so sich's vielmehr hinein bubet, wie die Erfahrung weiset. Ich befind das Sprüchwort wahrhaftig: des Vorzweifeln machen das mehrer Theil Munch und Pfaffen; drumb gaht und staht es auch, wie wir sehen.          Men nu går det sådan, at enhver bliver tiltrukket af præsteriet og munkeriet; og jeg er bange for, at blandt dem er der måske én ud af hundrede, der har anden årsag dertil end lyst til et levebrød, og ikke har tvivl om at kunne ernære sig i et ægteskabeligt levned. Derfor er de før præstegerningen ret vilde, de vil, som man siger, rase ud, selv om de snarere, som erfaringen viser, raser ind. Jeg finder det ordsprog sandt, der siger: Det er fortvivlelsen, der gør de fleste til munke og præster; derfor går det for sig og derfor går det til, som vi ser det. 
70        Ich will aber rathen treulich, umb vieler Sund, die groblich einreissen, zu meiden, dass wider Knab noch Madlin sich zur Keuscheit oder geistlichem Leben vorbinde, vor dreissig Jahren. Es ist auch ein sondere Gnad, wie St. Pauel sagt (1 Cor. 7,7.8.9.). Darumb, wilchen Gott nit sonderlich dazu dringt, lass sein geistlich werden und geloben ansehen. Ja, weiter sag ich: wenn du Gott so wenig treuist, dass du dich nit mugist im ehlichen Stand ernähren, und allein umb desselben Misstrauen willt geistlich werden: so bitt ich dich selb fur dein eigen Seele, du wolltist ja nit geistlich werden; sondern werde ehe ein Baur, oder was du magist.         Men for at man kan undgå meget af den synd, som nu stærkt breder sig, vil jeg oprigtigt tilråde, at hverken dreng eller pige binder sig til kyskhed eller til et gejstligt liv før de er tredive år. Det er også en særlig nådegave, som Paulus siger. Derfor, den, som Gud ikke i særlig grad tilskynder dertil, lade være med at blive gejstlig eller aflægge løfter. Ja, endnu mere siger jeg: Hvis du stoler så lidt på Gud, at du ikke tror, du kan ernære dig i ægtestanden, og alene på grund af en sådan mistro bliver gejstlig, så beder jeg dig for din egen sjæls skyld om ikke at blive gejstlig, men bliv hellere en bonde, eller hvad du vil. 
71 Dann wo einfältig Trau zu Gott sein muss, in zeitlicher Nahrung zu erlangen, da muss freilich zehenfältiges Trauen sein, im geistlichen Stande zu bleiben. Trauist du nit, dass dich Gott muge nähren zeitlich; wie willt du ihm trauen, dass er dich erhalte geistlich? Ach der Unglaub und Misstrau vorderbet all Ding, fuhret uns in alle Jammer; wie wir in allen Ständen sehen.  For hvis der skal være enfoldig tro til Gud, når man skal opnå timelig næring, så må der være ti gange så megen til, når man skal forblive i den gejstlige stand. Hvis ikke du stoler på, at Gud kan ernære dig timeligt, hvordan vil du da stole på, at han kan opholde dig åndeligt? Ak, vantro og mistillid fordærver alle ting, fører os ind i al jammer, som vi ser det i alle stænder. 
72      Es wäre wohl viel von dem elenden Wesen zu sagen. Die Jugend hat niemand, der fur sie sorget. Es geht ides hin, wie es geht, und sein ihn die Ubirkeiten eben so viel nutz, als wären sie nichts; so doch das sollt die furnehmst Sorg des Papsts, Bischof, Herrschaften und Concilien sein.          Der kunne vel være mere at sige om dette elendige uvæsen. Ungdommen har ingen, der sørger for den. Alting går, som det kan bedst, og øvrigheden er dem til lige så megen nytte, som var den der slet ikke; skønt dog det skulle være den fornemste bekymring for paven, biskopperne, herskaberne og koncilerne. 
73 Sie wollen fern und weit regieren, und doch kein nutz sein. O wie seltsam Wilpret wird, umb dieser Sachen willen, sein ein Herr und Uberer im Himmel, ob er schon Gott selb hundert Kirchen bauet, und alle Todten aufweckt. Das sei diessmal gnug.  De vil regere vidt og bredt og er dog til ingen nytte. O hvor sjældent et vildt vil dog af disse grunde en herre og øvrighedsperson være i himlen, selv om han selv byggede Gud hundrede kirker og opvakte alle døde. Lad det være nok for denne gang. 
74       Dann was der weltlichen Gewalt und dem Adel zu (E360) thun sei, hab ich meins Dunkens gnugsam gesagt im Buchlen von den guten Werken. Dann sie leben auch und regieren, dass es wohl besser tugte. Doch ist kein gleichen weltlicher und geistlicher Missbräuche, wie ich daselb angezeigt habe. Ich acht auch wohl, dass ich hoch gesungen hab, viel Dings furgeben, das unmuglich werd angesehen, viel Stuck scharf angriffen.         For hvad der er at gøre for den verdslige magt og adelen, det har jeg i tilstrækkelig grad udtrykt min mening om i den lille bog om de gode gerninger. For også de lever og regerer, så det nok kunne være bedre. Dog er der ingen sammenligning mellem verdsligt og gejstligt misbrug, sådan som jeg dèr har påvist. Jeg er også godt klar over, at jeg har sunget i et højt toneleje, foreslået mange ting, som vil anses for umulige og angrebet mange ting skarpt. 
75 Wie soll ich ihm aber thun? Ich bin es schuldig zu sagen. Kunnt ich, so wollt ich auch also thun. Es ist mir lieber, die Welt zurne mit mir, denn Gott; man wird mir je nit mehr denn das Leben kunnten nehmen. Ich hab bisher vielmal Fried angeboten meinen Widersachern; aber, als ich sehe, Gott hat mich durch sie zwungen, das Maul immer weiter aufzuthun, und ihnen, weil sie unmussig sein, zu reden, bellen, schreien und schreiben gnug geben. Wohlan, ich weiss noch ein Liedlen von Rom, und von ihnen. Jucket sie das Ohr, ich will's ihn auch singen, und die Noten auf's hochst stimmen. Vorstehst mich wohl, liebes Rom, was ich meine? (n75 Men hvordan skal jeg bære mig ad med det? Jeg er jo skyldig at sige det. Hvis jeg kunne, så ville jeg også gøre sådan. Jeg vil hellere, at verden bliver vred på mig, end at Gud gør det; man kan jo ikke taget mere end livet fra mig. Jeg har hidtil mange gange tilbudt mine modstandere fred; men som jeg ser det, har Gud gennem dem tvunget mig til at lukke min mund endnu højere op og givet dem nok at tale om, gø om, skrige om og skrive om, fordi de ikke har noget at lave. Velan, jeg kan endnu en lille sang om Rom og om dem. Klør deres ører, så vil jeg også synge den, og det i et så højt toneleje som muligt. Du forstår vel, kære Rom, hvad jeg mener? 
76       Auch hab ich mein Schreiben vielmal auf Erkenntniss und Vorhor erboten, das allis nit geholfen. Wiewohl auch ich weiss, so mein Sach recht ist, dass sie auf Erden muss vordampt, und allein von Christo im Himmel gerechtfertiget werden.        Jeg har også mange gange tilbudt at lade mine skrifter underkaste en undersøgelse og en prøvelse, men det har altsammen intet hjulpet. Men jeg véd jo også godt, at hvis min sag er sand, må den blive fordømt på jorden og alene retfærdiggøres af Kristus i himlen. 
77 Denn das ist die ganz Schrift, dass der Christen und Christenheit Sach allein von Gott muss gericht werden, ist auch noch nie eine von Menschen auf Erden gerechtfertigt, sondern ist allzeit Widerpart zu gross und stark gewesen. Es ist auch mein allergrobste Sorg und Furcht, dass mein Sach mocht unvordampt bleiben, daran ich gewisslich erkennet, dass sie Gotte nit gefalle.  For det er hele skriftens vidnesbyrd, at de kristnes og hele kristenhedens sag alene må pådømmes af Gud; der har heller ikke nogensinde være nogen sag af den art, der er blevet retfærdiggjort på jorden; modparten har altid været for stor og for stærk. Det er også min allerstørste bekymring og frygt, at min sag skal forblive uden fordømmelse, hvorved jeg med sikkerhed ville kunne erkende, at den ikke behager Gud. 
78 Darumb lass nur frisch einher gahn; es sei Papst, Bischof, Pfaff, Munch oder Gelehreten; sie sein das rechte Volk, die do sollen die Wahrheit vorfolgen, wie sie allzeit than haben. Gott gebe uns allen einen christlichen Vorstand, und sonderlich dem christlichen Adel deutscher Nation, einen rechten geistlichen Muth, der armen Kirchen das Beste zu thun. Amen. Derfor lad dem kun komme frit frem, hvad enten det er pave, biskop, munk eller lærd; de er de rette folk til at forfølge sandheden, sådan som de altid har gjort. Gud give os alle en kristelig forstand, og især give han den kristelige adel af den tyske nation et ret åndeligt mod, så de kan gøre det bedste for kirken. Amen. 
79 Zu Wittenberg im Jahr 1520.  Wittenberg, i året 1520. 
80 c
81 c

Noter:

n1: Dansk udgaves note: Luther har citeret frit efter hukommelsen i tilslutning til den latinske version af 2 Makk 4,9 og 12, hvor det berettes, at Jason ved at støtte sig til den syriske konge, Antiokus Epifanes, opnåede ypperstepræsteværdigheden mod til gengæld at indføre den hellenistiske kultur i Palæstina. Som et middel hertil lod han opføre et "gymnasium", en idrætsplads, i Jerusalem.

n6: Dansk udgaves note: Thomas af Aquino og Duns Scotus var højmiddelalderens mest fremragende tænkere og øvede en dominerende indflydelse på henholdsvis dominikaner- og fransciskanerskolen. Når Luther her siger, at han har forstået Aristoteles bedre end disse to teologer, skyldtes det, at han var opvokset i den ockhamistiske skoletradition, der netop på grundlag af en indgående beskæftigelse med Aristoteles' skrifter hævdede, at de var nået frem til en rigtigere forståelse af Aristoteles end det hidtil havde været tilfældet. Dette førte således ockhamisterne til en kritisk stillingtagen til Thomas, en kritik, som Luther ganske har gjort til sin egen.

n10: Angående pavens hjertes skrin: se res08#68;

n15: C. M. Jacobs: "Sentences" (Sententiae, libri sententiarum) was the title of the text-books in theology. Theological instruction was largely by war of comment on the most famous book of Sentences, that of Peter Lombard.

n18: Erlangerudgaven har fejlagtigt anbragt et punktum her og ladet det næste ord være med stort. I Weimar-udgaven (kontrolleret med Clemen-udgaven) står der en skråstreg.

n21: Luthers, noget forkerte, historiske opfattelse af klostervæsnets oprindelse kan også ses under punkt 13: adel03#51.

n28: Hele punkt 26 var ikke med i den første udgave, men kom med i den udgave, man var nødt til at udgive mindre end en måned efter første udgave; efterspørgslen var utrolig stor.

n30: Dansk udgaves note: I tilslutning til den middelalderlige eksegese, der byggede på Hieronymus' kommentar til Daniels bog, opfattede Luther 4. Mos 24,24 og Dan 2,40-44 som en profeti om romerriget, der skal underlægge sig jøderne for derefter selv at gå til grunde.

n57: En lidt indviklet ordning, hvorigennem man kunne omgå det almindeligt gældende forbud mod rentetagning.

n58: Pave Martin den Femte godkendte ovenstående ordning i 1425.

n75: Forspil om kirkens babyloniske fangenskab udkom kort tid efter.