An den christlichen Adel 2

deutscher Nation von des christlichen Standes Besserung.

taget fra Erl. 21, side 292 til 311. Udgivet i begyndelsen af august 1520.
Indhold: Wovon in den Concilien zu handeln #1. Rath D. M. L. von Besserung christliches Standes. #69. 1: Ingen annater: #70. 2: Ingen tilladelser fra Rom #72. 3: Intet pallium #75. 4: Pavens retssager #81. 5. Ingen reservation #87.

Tilbage til adel01!
1 Wovon in den Conciliis zu handeln.
       Nu wollen wir sehen die Stuck, die man billig in den Concilien sollt handeln (emser07#1) und damit Päpst, Cardinäl, Bischof und alle Gelehreten sollten billig Tag und Nacht umbgahn, so sie Christum und seine Kirch lieb hätten. Wo sie aber das nit thun, dass der Hauf und das weltlich Schwerdt darzu thue, unangesehen ihr Bannen oder Donnern. Denn ein unrechter Bann ist besser, dann zehen rechte Absolution; und ein unrechte Absolution ärger, dann zehen rechte Bann. 
Hvilke emner man bør behandle på koncilerne
     Nu vil vi se på de emner, som med rimelighed skal behandles på koncilerne og som paver, kardinaler, biskopper og alle lærde med rimelighed dag og nat skulle overveje, om de havde Kristus og hans kirke kær. Men hvis ikke de gør det, så må folket og det verdslige sværd træde til, uanset deres banlysning og torden. For en uretmæssig banlysning er bedre end ti rette afløsninger, og en uretmæssig afløsning er værre end ti retmæssige banlysninger. 
Darumb lassit uns aufwachen, lieben Deutschen, und Gott mehr denn die Menschen furchten, (Apg. 5,29) dass wir nit theilhaftig werden aller armen Seelen, die so kläglich durch das schändlich, teufelich Regiment der Romer vorloren werden, und täglich mehr und mehr der Teufel zunimpt: so es anders muglich wäre, dass solche höllisch Regiment mocht ärger werden; das ich doch nit begreifen noch gläuben kann.  Derfor, kære tyskere, lad os vågne op og frygte Gud mere end mennesker, så vi ikke bliver delagtig [i skyld overfor] alle de arme sjæle, der så beklageligt går fortabt ved det skændige, djævelske romerske styre, så djævelskabet tager mere og mere til. Om det da ellers skulle være umuligt, at et sådant helvedes styre kunne blive værre; hvad jeg ikke kan begribe eller tro. 
3        Zum Ersten, ist's greulich und erschrecklich anzusehen, dass der Ubirst in der Christenheit, der sich Christi Vicarium und St. Peters Nachfolger ruhmet, so weltlich und prächtlich fähret, dass ihn darinnen kein Kunig, kein Kaiser mag erlangen und gleich werden, und in dem der allerheiligist und geistlichst sich lässet nennen, weltlicher Wesen ist, dann die Welt selber ist. Er trägt ein dreifältig Kron, wie die hochsten Kunig nur ein Kron tragen. (n3)       For det første er det grueligt og skrækkeligt at se på, at den øverste i kristenheden, som roser sig af at være Kristi vikar og Skt. Peters efterfølger, opfører sig så verdsligt og prægtigt, så at ingen konge eller kejser kan nå ham og blive hans lige, og i det allerhelligste og mest åndelige, der lader sig nævne, er af mere verdslig væsen end verden selv. Han bærer en trefoldig krone, hvor den højeste konge kun bærer én krone. 
4  Gleicht sich das mit dem armen Christo und St. Peter, so ist's ein neu Gleichen. Man plärret, es sei ketzrisch, wo man dawider red't; man will aber auch nit horen, wie unchristlich und ungottlich solch Wesen sei. Ich halt aber, wenn er beten mit Thränen sollt vur Gott, er musst je solch Kronen ablegen, dieweil unser Gott keinen Hoffart mag leiden. Nu sollt sein Ampt nichts anders sein, dann täglich weinen und beten fur die Christenheit, und ein Exempel aller Demuth furtragen. (emser07#27) (E293)  Rimer det sig med den fattige Kristus og Skt. Peter, så er det et nyt rim. Man vrøvler om, at det er kættersk at tale derimod, men man vil ikke høre, hvor ukristeligt og ugudeligt et sådant væsen er. Men jeg mener, at når han skal bede overfor Gud, så må han i hvert fald lægge denne krone fra sig, for vor Gud kan ikke lide nogen hoffærdighed. Men hans embede skal ikke bestå i andet end dagligt at græde og bede for kristenheden og vise et eksempel på al ydmyghed. 
5          Es sei wie ihm wolle, so ist ein solcher Pracht ärgerlich, und der Papst bei seiner Seel Selikeit sculdig ihn abzulegen; darumb, dass St. Paul sagt (1 Thess. 5,23): enthaltet euch fur allen Geberden, die do ärgerlich sein; und Röm 12,17: wir sollen Gutis furwenden nit allein fur Gottis Augen, sondern auch fur allen Menschen.         Lad det være, som det være vil, en sådan pragt er forargelig, og paven er ved sin sjæls salighed skyldig at aflægge den; for Skt. Paulus siger: Hold jer borte fra alle gerninger, som er til forargelse; og Rom 12,17: vi skal gøre det, der er godt, ikke alene i Guds øjne, men også i menneskers. 
6  Es wäre dem Papst gnug ein gemeine Bischoffkron; mit Kunst und Heilikeit sollt er grosser sein fur andern, und die Kron der Hoffart dem Endchrist lassen, wie da than haben seine Vorfahren fur etlich hundert Jahren. Sie sprechen, er sei ein Herr der Welt. (emser06#69) Das ist erlogen. Denn Christus, dessen Statthalter und Amtmann er sich ruhmet, sprach fur Pilato: mein Reich ist nit von dieser Welt, (Joh 18,36).  Det ville være nok for paven at have en almindelig biskopkrone; det skal være i kraft af kunst og hellighed, at man er større end andre, og kronen skal man overlade til antikrist, som hans forgængere gjorde for nogle hundrede år siden. De siger, at han er herre over verden. Det er løgn. For Kristus, hvis statsholder og stedfortræder han roser sig af at være, sagde overfor Pilatus: Mit rige er ikke af denne verden. 
7  Es kann ja kein Statthalter weiter regieren, denn sein Herr. Er ist auch nit ein Statthalter der erhebten, sondern des gekreutzigten Christi; (emser07#27) wie Paulus sagt (1 Cor. 2,2): ich hab nichts bei euch wollt wissen, denn Christum, und denselben nur als gekreuzigten. Und Phil. 2,7: also sollt ihr euch achten, wie ihr seht in Christo, der sich hat entledigt, und ein knechtisch Geberd an sich genommen. Item 1 Cor. 1,23: wir predigen Christum den Gekreuzigten.  Ingen statholder kan jo heller udstrække sit herredømme længere end hans herre. Og han er heller ikke en statholder i den ophøjede, men i den korsfæstede Kristus' sted, som Paulus siger: Jeg har hos jer ikke villet vide andet end Kristus, og det den korsfæstede. Og Fil 2,7: Sådan skal I regne jer selv, som I ser i Kristus, som udøste sig og påtog sig en tjeners skikkelse. Ligeledes 1 Kor 1,23: Vi prædiker Kristus den korsfæstede. 
8  Nu machen sie den Papst ein Statthälter des erhebten Christi im Himmel, und haben etlich den Teufel so stark lassen in ihn regieren, dass sie gehalten, der Papst sei ubir die Engel im Himmel, und ihn zu gebieten habe; wilchs sein eigentlich die rechten Werk des rechten Endchrists.  Nu gør de paven til en statholder for den ophøjede Kristus i himlen og har således i så høj grad ladet djævelen herske i ham, at de regner med, at paven står over englene i himlen, og har myndighed over dem, hvilket i virkeligheden er de rette gerninger hos antikrist. 
9         Zum Andern, wozu ist das Volg nutz in der Christenheit, dass do heisst die Cardinäl? (n9)Das will ich dir sagen: Welsch- und Deutschland haben viel reicher Kloster, Stift, Lehen und Pfarr; die hat man nit wüsst bass gen Rom zu bringen, dann dass man Cardinäl macht, und denselbigen die Bissthumb, Kloster, Prälaturn zu eigen gebe, und Gottisdienst also zu Boden stiesse. (emser07#6         For det andet: Til hvilken nytte er i kristenheden de mennesker, der hedder kardinaler? Det skal jeg sige dig: Italien og Tyskland har mange rige klostre, stifter, len og præsteembeder; dem har man ikke vidst på bedre måde at bringe mod Rom end ved at gøre kardinaler og give disse bispedømmerne, klostrene, prælaturerne som ejendom, og på den måde bringe gudstjenesten til ophør. 
10 Drumb sicht man itzt, dass Welschland fast wust ist, Kloster vorstoret, Bissthumb vorzehret, Städte verfallen, Land und Leut vordorben, da kein Gottisdienst nach Predig mehr gaht. Warumb? (E294) Die Cardinal mussen die Guter haben. Kein Turk hätt Welschland so mugen vorderben, und Gottisdienst niederlegen.  Derfor ser man nu, at Italien næsten er øde, klostrene er ødelagt, bispedømmer opædt, byer forfalder, land og folk fordærves, eftersom der ikke mere holdes gudstjeneste eller prædiken. Hvorfor? Kardinalerne må have godserne. Ingen tyrk kunne fordærve Italien på den måde og nedlægge gudstjenesterne. 
11        Nu Welschland ausgesogen ist, kommen sie in's Deutschland, heben sein säuberlich an; aber sehen wir zu, Deutschland soll bald dem Welschen gleich werden. Wir haben schon etlich Cardinäl. Was darinnen die Romer suchen, sollen die trunken Deutschen nit vorstehen, bis sie kein Bissthumb, Kloster, Pfarr, Lehen, Heller oder Pfennig mehr haben.         Nu, hvor Italien er udsuget, kommer de ind i Tyskland, og begynder pænt med det; men vi skal bare se til, Tyskland skal snart komme til at ligne Italien. Vi har allerede nogle kardinaler. Hvad romerne vil med det, kommer de drukne tyskere ikke til at forstå, førend de ikke mere har noget bispedømme, kloster, præsteembede, len, ja ikke en hvid eller skilling tilbage. 
12 Der Endchrist muss die Schätz der Erden heben, wie es vorkundet ist, (Dan. 11,8.39.43). (n12) Es geht daher, man schäumet oben ab von den Bissthumen, Klostern und Lehnen; und weil sie noch nit alls duren gar vorschwenden, wie sie den Welschen than haben, brauchen sie dieweil solch heilige Behendikeit, dass [sie] zehen oder zwänzig Prälaturen (n12a) zusammen koppelen, und von einer iglichen ein jährlich Stuck reissen, dass doch ein Summa draus werde.  Antikrist skal tage jordens skatte som bytte, sådan som det er forudsagt. Det går således til: Man skummer fløden af bispedømmerne, klostrene og lenene; og fordi de endnu ikke tør forøde alt, sådan som de har gjort mod italienerne, bruger de i mellemtiden en sådan hellig behændighed, at de sammenkobler ti eller tyve prælaturer og fra hver årligt udriver en sum penge, så der dog bliver en god slump ud af det. 
13 [Ihr] Pröbstei zu Würzburg gibt tausend Gulden, die zu Badenburg auch etwas, Mänz, Trier und der mehr: so mocht man ein tausend Gulden oder zehen zusammen bringen, damit ein Cardinal sich einem reichen Kunige gleich halte zu Rom.  Provstiet i Würzburg giver tusind gylden, det i Badenburg også noget, Mainz, Trier og flere ligeså: så kan man opsummere et eller ti tusind gylden, for at en kardinal kan leve som en konge i Rom. 
14       Wenn wir nu dess gewonnen, so wollen wir dreissig oder vierzig Cardinal auf einen Tag machen, (n14) und einem geben den Munchberg zu Badenberg und das Bissthum zu Wurzburg darzu, dran gehängt etlich reiche Pfarrn, bis dass Kirchen und Städt wust sein; und darnach sagen, wir sein Christi Vicarii, und Hirten der Schaf Christi; die tollen, vollen Deutschen mussen's wohl leiden.         Når vi så er kommet så langt, så vil vi på én dag udråbe tredive eller fyrre kardinaler og give én Munchberg i Badenberg og bispedømmet i Wurzburg oven i købet, som ekstra knytter vi nogle rige præsteembeder til, indtil kirker og byer er øde; og derefter siger vi, at vi er Kristi vikar og hyrde for Kristi får; de tåbelige, fulde tyskere finder sig nok i det. 
15 Ich rath aber, dass man der Cardinal weniger mache, oder lass sie den Papst von seinem Gute nähren. Er [Ihr] wäre ubrig gnug an 12, und ein iglicher hätt des Jahrs tausend Gulden einzukommen. (n15) Wie kommen wir Deutschen darzu, dass wir solch Räuberei, Schinderei unsrer Guter von dem Papst leiden mussen?  Men jeg tilråder, at man skaber færre kardinaler, eller lader paven ernære dem af sin egen lomme. Det ville være nok med 12 og enhver kunne have tusind gylden som indkomst. Hvordan kommer vi tyskere så langt ud, at vi må finde os i sådan et røveri, sådan at blive flået for vort gods? 
16 Hat das Kunigreich zu Frankreich sich's erwehret; (n16) warumb lassen wir Deutschen uns also narren und äffen? Es wäre allis träglicher, wenn sie das Gut allein uns also abstohlen; (E295) die Kirchen vorwusten sie damit, und berauben die Schaf Christi ihrer frummen Hirten, und liegen den Dienst und Wort Gottis nieder. Und wenn schon kein Kardinal wäre, die Kirch wurd dennoch nit vorsinken; so thun sie nichts, das zur Christenheit dienet, nur Geld- und Hadersachen umb die Bissthum und Prälaturen treiben sie. Das auch wohl ein iglicher Räuber thun kunnt.  Hvis kongen af Frankrig har forhindret det, hvorfor lader vi tyskere os så narre og tage ved næsen på den måde? Det ville altsammen være lettere at bære, hvis de alene tog vort gods; men kirkerne lægger de øde derved og de berøver Kristi får deres fromme hyrder, og nedlægger Guds tjeneste og ord. Og selv om der ikke fandtes kardinaler, ville kirken ikke gå til grunde; de foretager sig intet, som tjener kristenheden, de driver kun penge- og retssager angående bispedømmer og prælaturer. Det skulle vel enhver røver kunne gøre. 
17        Zum Dritten, wenn man des Papsts Hof liess das hunderte Theil bleiben, und thät ab neun und neunzig Theil, er wäre dennoch gross gnug, Antwort zu geben in des Glaubens Sachen. (n17) Nu aber ist ein solch Gewurm und Geschwurm in dem Rom, und alles sich päpstisch ruhmet, das zu Babylonien nit ein solch Wesen gewesen ist.        For det tredie: Hvis man kun lod en hundrededel af pavens hof forblive og fjernede de nioghalvfems dele, så ville det alligevel være stort nok til at give svar i trossager. Men nu er der sådan en vrimmel og stimmel i Rom, som allesammen roser sig at være pavelig, at der selv i Babylon ikke var et sådant væsen. 
18 Es sein mehr dann drei tausend Papsts Schreibet allein; wer will die andern Amptleut zählen, so der Ampt so viel sein, dass man sie kaumet zählen kann, wilche alle auf die Stift und Lehen deutschs Lands warten, wie Wolf auf die Schaf. Ich acht, dass Deutschland itzt weit mehr gen Rom gibt dem Papst, dann vorzeiten den Kaisern.  Der er alene mere end tre tusinde pavelige skrivere; hvem kan tælle embedsmændene, for embederne er så mange, at man næppe kan tælle dem, og de vogter alle på stifterne og lenene i Tyskland, som ulve på får. Jeg tror, at Tyskland i dag giver meget mere til paven, end man før i tiden gav til kejseren. 
19 Ja, es meinen etlich, dass jährlich mehr dann hundert tausend Gulden aus Deutschland gen Rom kommen, lauterlich vorgebens und umbsonst, dafur wir nicht dann Spott und Schmach erlangen. Und wir verwundern uns noch, dass Fursten, Adel, Städt, Stift, Land und Leut arm werden; wir sollten uns vorwundern, dass wir noch zu effen haben.  Ja, nogle mener, at der årligt kommer mere end hundrede tusind gylden fra Tyskland til Rom, helt og holdent uden modydelse, vi får ikke andet end spot og smædeord til gengæld. Og så undrer det os stadigvæk, at fyrster, adel, byer, stifter, land og folk bliver fattige; vi skulle snarere undre os over, at vi endnu har noget at spise. 
20         Dieweil wir dann hie in das rechte Spiel kummen, wollen wir ein wenig still halten, und uns sehen lassen, wie die Deutschen nit so ganz grobe Narrn sein, dass sie romisch Praktik gar nichts wissen oder vorstehen. Ich klag hie nit, dass zu Rom Gottis Gebot und christlich Recht vorachtet ist; dann so wohl steht es itzt nit in der Christenheit, sonderlich zu Rom, dass wir von solchen hohen Dingen klagen mochten.         Fordi vi nu her er kommet godt i gang, så vil vi et øjeblik holde inde og prøve at vise, at tyskerne ikke er helt så store narre, at de slet ikke kender og forstår den romerske handlemåde. Jeg klager her ikke over, at Guds bud og kristelig ret i Rom bliver foragtet; for så godt står det ikke til i kristenheden, især ikke i Rom, at skulle klage over den slags høje anliggender. 
21 Ich klag auch nit, dass das naturlich oder weltlich Recht und Vornunft nichts gilt; es liegt noch alles tiefer im Grund. Ich klag, dass sie ihr eigen erdichtet geistlich Recht nit halten, das doch on ihm selbs ein lauter Tyrannei, Gei- (E296) zerei und zeitlicher Pracht ist, mehr dann ein Recht. Das wollen wir sehen. (n21 Jeg klager heller ikke over, at den naturlige eller verdslige ret og fornuft ikke gælder for noget; nej, det ligger dybere. Jeg klager over, at de ikke overholder deres egen opdigtede gejstlige ret, den ret, der dog i sig selv mere er et stadigt tyranni, pengegriskhed og timelig pragt, mere end den er en ret. Det vil vi se på. 
22         Es haben vorzeiten deutsche Kaiser und Fursten vorwilligt, dem Papst die Annaten auf alle Lehen deutscher Nation einzunehmen, das ist die Hälfte der Zins des ersten Jahres, auf einem iglichen Lehen. Die Vorwilligung aber ist also geschehen, dass der Papst durch solch gross Geld sollt sammlen einen Schatz, zu streiten wider die Turken und Ungläubigen, die Christenheit zu schutzen; auf dass dem Adel nit zu schwer wurd, allein zu streiten, sondern die Priesterschaft auch etwas darzu thät. (n22         Tidligere har tyske kejsere og fyrster indvilget i, at indkræve til paven annaterne på alle len i den tyske nation, det vil sige, halvdelen af renten af det første år fra hvert len. Men den indvilgelse skete på den måde, at paven af disse mange penge skulle indsamle en skat, der skulle bruges til at bekæmpe tyrkerne og de vantro, for at beskytte kristenheden, så at adelen ikke skulle få for svært ved at kæmpe alene, men præsteskabet også bidrog noget dertil. 
23 Solcher guter einfältiger Andacht der deutschen Nation haben die Päpste dazu braucht, dass sie bisher mehr dann hundert Jahr solch Geld eingenommen, und nu einen schuldigen vorpflichten Zins und Aufsatz draus gemacht, und nit allein nichts gesammlet, sondern darauf gestiftet viel Ständ und Aempter zu Rom, die damit jährlich, als aus einem Erbzinz, zu befolden.  Denne fromme og gode hensigt hos den tyske nation har paverne brugt til, at de i mere end hundrede år har indkrævet disse penge og nu har lavet det til en rente og bidrag, som man er skyldig og forpligtet på at betale, og ikke alene har de intet samlet sammen, men de har også deraf indstiftet mange stillinger og embeder i Rom, som de kunne betale hermed, som med en arverente. 
24         Wenn man nu wider die Turken streiten vorgibt, so senden sie eraus Botschaft, Geld zu sammlen, vielmal auch Ablass heraus geschickt (emser07#6), eben mit derselben Farb wider den Turken zu streiten; meinend, die tollen Deutschen sollen unendlich todt Stocknarrn bleiben, nur immer Geld geben, ihrem unaussprechlichen Geiz gnug thun, ob wir gleich offentlich sehen, dass wider Annaten noch Ablassgeld, noch allis ander, ein Heller wider den Turken, sondern allzumal in den Sack, dem der Boden aus ist, kumpt; lügen und trügen, setzen und machen mit uns Bund, der sie nit ein haarbreit zu halten gedenken. Das muss darnach der heilig Nam Christi und St. Petri allis than haben.          Når man nu foregiver at kæmpe mod tyrkerne, så udsender de legater, for at indsamle penge, mange gange har de også udsendt aflad af samme farve: for at kæmpe mod tyrkerne, idet de mener, at de dumme tyskere nok forbliver uendelig døde ærkenarrer, og bare stadigvæk giver penge for at tilfredsstille deres uudsigelige pengegriskhed, selv om vi samtidig klart ser, at hverken af annater eller afladspenge eller noget andet kommer der en hvid imod tyrkerne, men altsammen kommer det ned i en sæk, som bunden er gået ud af; lyve og bedrage, opsætte og lave en aftale med os, som de ikke tænker et hårsbred på at overholde. Og bagefter er det altsammen sket i Kristi og Skt. Peters hellige navne! 
25        Hie sollte nu deutsche Nation, Bischof und Fursten, sich auch fur Christenleut halten, und das Volk, das ihn befohlen ist in leiblichen und geistlichen Gutern zu regieren und schutzen, fur solchen reissenden Wolfen beschirmen, die sich unter den Schafskleidern dargeben als Hirten und Regierer: und dieweil die Annaten so schimpflich missbrauchet werden, auch nit gehalten, was vorbunden ist, ihr Land und Volk so jämmerlich ohn (E297) allis Recht oder vorderben [nit zu] lassen; sondern durch ein kaiserlich oder gemeiner Nation Gesetz die Annaten heraussen behalten, oder wiederumb abethun. (n25          Her skulle nu den tyske nation, de tyske biskopper, regne sig for kristne mennesker og beskytte det folk, som er overdraget dem at beskytte og regere i både legemlige og åndelige goder, imod de glubende ulve, som iført fåreklæder foregiver at være hyrder og regenter; og fordi annaterne er blevet så skammelig misbrugt, og det, der blev aftalt, heller ikke er blevet holdt, skulle de ikke tillade, at deres land og folk skal være så jammerligt uden ret og gå fordærvet; men de skal ved en kejserlig eller en almindelig national lov beholde annaterne derfra, eller atter fjerne dem. 
26 Dann dieweil sie nit halten, was vorbunden ist, haben sie auch kein Recht zu den Annaten; so sein die Bischof und Fursten schuldig, solch Dieberei und Räuberei zu strafen, oder je zu wehren, wie das Recht fodert. Darinnen dem Papst beistehen und stärken, der vielleicht solchem Unfug allein zu schwach ist; (n26) oder, wo er das wollt schutzen und handhaben, als einem Wolf und Tyrannen wehren und widerstehen: denn er kein Gewalt hat, Boses zu thun oder zu vorfechten.           For eftersom de ikke havde holdt, hvad de havde lovet, har de heller ingen ret til annaterne; så er biskopperne og fyrsterne skyldige at straffe den slags tyveri og røveri eller i hvert fald at værge sig imod det, som retten fordrer. Og deri også at bistå paven og styrke ham, for han er måske alene for svag overfor den slags skidt; eller hvis han vil beskytte og holde sin hånd over det, da at værge sig imod ham og modstå ham som en ulv og tyran, for han har ingen ret til at øve ondt eller forfægte ondt. 
27 Auch so man je wider die Turken wollt ein solchen Schatz sammlen, sollten wir billig dermaleins witzig werden, und merken, dass deutsche Nation denselben bas bewahren kunnte denn der Papst; seintemal deutsche Nation selb Volk gnug hat zum Streit, so Geld furhanden ist. Es ist mit den Annaten, wie mit andern manchen Romischen Furgeben gewest ist.  Og også hvis man vil samle en sådan skat imod tyrkerne, skulle vi denne gang rimeligt nok være kloge og forstå, at den tyske nation kan opbevare den bedre end paven, eftersom den tyske nation selv har folk nok til krig, hvis der bare er penge forhånden. Det er med annaterne, som det har været med mange andre romerske påskud. 
28       Item, darnach ist getheilet worden das Jahr zwischen dem Papst und regierenden Bischoffen und Stiften, dass der Papst sechs Monat hat im Jahr, einen umb den andern zu vorleihen die Lehen, die in seinem Monat vorfallen; damit fast alle Lehen hinein gen Rom werden gezogen, sonderlich die allerbesten Pfrund und Dignitäten.          Videre: Derefter er året blevet delt mellem paven og de regerende biskopper og stifter, så at paven har seks måneder om året, i hvilke han kan bortgive de len, der bliver ledige i hans måneder. Dermed bliver næsten alle len draget til Rom, især de allerbedste præbender og digniteter. 
29 Und wilche einmal so gen Rom fallen, die kummen darnach nimmer wieder eraus, ob sie hinfurt nimmer in des Papsts Monat vorfallen; damit den Stiften viel zu kurz geschicht, und ist ein rechte Räuberei, die ihr furgenommen hat nichts heraussen zu lassen. Darumb ist sie fast reif, und hoch Zeit, dass man die Papstmonat gar abethue, und allis, was dadurch gen Rom kummen ist, wieder heraus reisse.  Og de, der én gang er tilfaldet Rom på den måde, de kommer derefter aldrig tilbage igen, selv om de aldrig bliver ledige i pavens måneder, derved bliver stifterne de små, og det er et sandt røveri, som de har sat sig for for ikke at lade noget slippe sig af hænde. Derfor er de fuldmodne, og det er på høje tid, at man helt afskaffer pavemånederne, og river alt det, der derigennem er kommet til Rom, tilbage igen. 
30 Denn Fursten und Adel sollen drob sein, dass das gestohlen Gut werd wiedergeben, die Diebe gestraft, und die ihrs Urlaubs missbrauchen, Urlaubs beraubt werden. Hält und gilt es, so der Papst des andern Tags seiner Erwählung Regel und Gesetz macht in seiner Canzelei, dadurch unser Stift und Pfrund geraubt werden, da (E298) er kein Recht zu hat; so soll er vielmehr gelten, so der Kaiser Carolus des andern Tags seiner Kronung Regel und Gesetz gäbe, durch ganz Deutscheland kein Lehen und Pfrund mehr gen Rom lassen kummen durch des Papsts Monat, und was hinein kummen ist, wieder frei werde, und von dem Romischen Räuber erloset; dazu er Recht hat von Ampt wegen seinis Schwerdts.  For fyrster og adel skal overvåge, at stjålent gods bliver tilbageleveret, at tyvene bliver straffet, og at de, der har misbrugt deres rettigheder, får dem frataget. Holder det og gælder det, når paven andendagen efter hans valg udsteder regler og love i sit kancelli, hvorved vore stifter og præbender bliver røvet, hvad han ikke har ret til; så skal det gælde meget mere, når kejser Karl på andendagen efter sin kroning giver den regel og lov, at over hele Tyskland må intet len og præbende mere komme til Rom gennem pavemånederne, og at hvad der er kommet dertil, igen skal gives fri, og løses fra den romerske røver; dertil har han embedsret i kraft af sit sværd. 
31        Nu hat der Romisch Geiz und Raubstuhl nit mocht der Zeit erwarten, dass durch Papstmonat alle Lehen hinein kämen, einies nach dem andern; sondern eilet nach seinem unsättigen Wanst, dass er sie alle aufs kurzst hinein reisse, und hat ubir die Annaten und Monat ein solch Fund erdacht, dass die Lehen und Pfrund noch dreierlei Weise zu Rom behaft werden. (n31       Nu har den romerske griskhed og røverstol ikke kunne vente på den tid, der gik, inden alle len var kommet ind gennem pavemånederne, det ene efter det andet, nej, den skyndte sig med, fordi den havde denne umættelige bug, og fordi den ville tilrive sig dem alle på kortest mulig tid, at udtænke over annaterne og månederne et sådant påfund, at lenene og præbenderne endnu på tre måder kunne hjemfalde til Rom. 
32        Zum Ersten, so der, so ein frei Pfrund hat, zu Rom oder auf dem Wege stirbt, dieselb muss ewig eigen bleiben des Romischen (räubischen) Stuhls, sollt ich sagen, und wollen dennach nit Räuber heissen; so solche Räuberei niemand je gehoret noch gelesen hat.         For det første, hvis den, der havde et præbende, døde i Rom eller på vejen dertil, så måtte dette præbende til evig til blive hjemfalden til den romerske stol, eller den røveriske stol, skulle jeg sige, og alligevel vil de ikke kaldes røvere, selv om ingen nogensinde har hørt eller læst om den slags røveri. 
33       Zum Andern, so der ein Lehen hat oder ubirkumpt, der des Papsts oder Cardinäl Gesind ist; oder, so er zuvor ein Lehen hat, und darnach Papsts oder Cardinals Gesind wird. Nu, wer mag des Papsts und der Cardinäl Gesinde zählen, so der Papst, wenn er nur spazieren reit, bei drei oder vier tausend Maulreiter umb sich hat; trotz allen Kaisern und Kunigen.         For det andet, hvis én, der er i pavens eller kardinalernes tjeneste, har eller får et len, eller, hvis én har et len, og så går i pavens eller en kardinals tjeneste. Nuvel, hvem kan tælle pavens og kardinalernes tjestefolk, eftersom paven, hvis han tager sig en ridetur, har henved tre eller fire tusinde muldyrryttere omkring sig, mere end alle kejsere og konger. 
34 Denn Christus und St. Peter gingen zu Fussen, auf dass ihre Statthalter deste mehr zu prachten und prangen hätten. Nu hat der Geiz weiter sich erkluget, und schafft, dass auch heraussen viel den Namen haben päpstlich Gesinds, wie zu Rom; dass nur in allen Orten das blosse schalkhaftig Wortlin, Papsts Gesind, alle Lehen an den Romischen Stuhl bringen und ewiglich heften. Seind das nit vordrüssliche, teufeliche Funde? Sehen wir zu, so soll Mänz, Magdeburg, Halberstadt, gar fein gen Rom kummen, und das Cardinalat theur gnug bezahlet werden. Darnach wollen wir alle deutsche Bischoff, Cardinäl machen, dass nichts eraussen bleibe.  Men Kristus og Skt. Peter gik til fods, for at deres statholder skulle have desto mere at prale og prange af. Nu har griskheden yderligere gjort sig klog og sørget for, at også udenfor Rom mange har betegnelsen pavelig tjener, ligesom i Rom; så at næsten alle steder det lille skalkagtige ord, pavens tjener, bringer alle len til den romerske stol, så de klæber dertil til evig tid. Er det ikke væmmelige, djævelske påfund? Inden vi ser os om, så er både Mainz, Magdeburg og Halberstadt stille og roligt kommet til Rom og kardinalatet blevet dyrt nok betalt. Derefter vil vi gøre alle tyske biskopper til kardinaler, så der ikke bliver noget tilbage. 
35         Zum Dritten, wo umb ein Lehen ein Hader sich zu (299) Rom angefangen, wilchs ich acht, fast die gemeinist und grossist Strass ist, die Pfrunden gen Rom zu bringen. Dann wo hie kein Hader ist, find't man unzählig Bussen zu Rom, die Hader aus der Erden graben, und Pfrunden angreifen, wo sie nur wollen; da manch frumm Priester sein Pfrund muss vorlieren, oder mit einer Summa Gelds den Hader abekaufen, ein Zeitlang; solch Lehen, mit Haderrecht oder Unrecht vorhaft, muss auch des Romischen Stuhls ewig eigen seyn.         For det tredie, hvor der er påbegyndt en retssag i Rom om et len. Det tror jeg, er den almindeligste og største vej, når man vil bringe præbenderne til Rom. For hvor der ikke er nogen retssag, finder man utallige slyngler i Rom, som graver retssager op af jorden og angriber præbender, hvor som helst de vil; og så må mangen from præst miste sit præbende, eller købe sig fri af retssagen med en sum penge for en tid; et sådant len, der er beslaglagt med retssagsret eller uret, må også til evig tid forblive den romerske stols ejendom. 
36 Es wäre nit Wunder, dass Gott vom Himmel Schwebel und höllisch Feur regnet, und Rom in Abgrund vorsenkt, wie er vorzeiten Sodoma und Gomorren thät. (1 Mos 19,24). Was soll ein Papst in der Christenheit, wenn man seiner Gewalt nit anders braucht, dann zu solcher Häuptbosheit, und er dieselben schutzt und handhabt? O edelen Fursten und Herrn, wie lang wollt ihr eur Land und Leut solchen reissenden Wolfen offen und frei lassen?  Det ville intet under være, om Gud fra himlen lod svovl og helvedesild nedregne og sænkede Rom i afgrunden, som han i gamle dage gjorde med Sodoma og Gomorra. Hvad skal man med en pave i kristenheden, når man ikke behøver hans myndighed til andet end til sådan en ærkeondskab, og han beskytter og håndhæver denne ondskab? O ædle fyrster og herrer, hvor længe vil i lade jeres land og folk være åbne og frie for sådanne glubende ulve? 
37        Da nu solch Practik nit gnug war, und dem Geiz die Zeit zu lange ward, alle Bissthum hinein zu reissen, hat mein lieber Geiz doch so viel erfunden, dass die Bissthumb mit Namen eraussen, und mit dem Grund und Boden zu Rom sein. Und dass also kein Bischof mag bestätiget werden, er kauf dann mit grosser Summa Gelds das Pallium, und vorpflichte sich mit greulichen Eiden zu einem eigenen Knecht dem Papst. (n37        Da nu denne handlemåde ikke var tilstrækkelig og der for griskheden gik for lang tid med at rive alle bispedømmer ind til Rom, har min kære griskhed dog fundet på så meget, så at bispedømmerne af navn er uafhængige af Rom, men dog i bund og grund er underlagt det. Så at altså ingen biskop kan bekræftes, før han med en stor sum penge køber palliet, og forpligter sig med en gruelig ed til at være paven livegen. 
38 Daher kumpt's, dass kein Bischof wider den Papst dar handeln. Das haben die Romer auch gesucht mit dem Eide, und sein also die allerreichsten Bissthumb in Schuld und Vorderben kummen. Mänz, hor ich, gibt zwansig tausend Gulden; (emser07#22) das sein mir je Romer, als mich dunkt. Sie haben's wohl vorzeiten setzt im geistlichen Recht, das Pallium umbsonst zu geben, des Papsts Gesind wenigern, Hader mindern, den Stiften und Bischoffen ihre Freiheit lassen: aber das wollt nit Geld tragen;  Deraf kommer det, at ingen biskop tør handle imod paven. Det har romerne også tilstræbt med eden, og de allerrigeste bispedømmer er kommet i gæld og fordærv. Mainz, hører jeg, giver tyve tusind gylden; det er mig nogle rigtige romere, forekommer det mig. De har ganske vist i tidligere tider fastsat i den gejstlige ret, at palliet skal gives for intet, at pavens tjenere skal skæres ned, at retssagerne skal mindskes, at stifterne og biskopperne skal beholde deres frihed: men det kaster ingen penge af sig; 
39 drumb ist das Blatt umkehret, und ist den Bischoffen und Stiften alle Gewalt genommen, sitzen wie die Ziffren, haben wider Ampt, Macht noch Werk; sondern regirn alle Ding die Häuptbuben zu Rom, auch schier des Ku- (E300) sters und Glochners Ampt in allen Kirchen; alle Hader werden gen Rom gezogen, thut idermann durchs Papsts Gewalt, was er will. (n39 derfor har bladet vendt sig, og al myndighed er frataget biskopper og stifter, de sidder som nuller, har hverken embede, magt eller noget at sige; men ærkeslynglerne i Rom regerer alt, endog næsten degnens og klokkerens embede i alle kirker; alle retssager drages mod Rom, enhver gør, hvad han vil, igennem pavens magt. 
40       Was ist geschehen in diesen Jahre? Der Bischof zu Strassburg wollt sein Stift ordentlich regieren und reformiren im Gottisdienst, und stellet etlich gottlich und christlich Artikel, darzu dienlich. Aber mein lieber Papst und der heilige Romische Stuhl stosst zu Boden und verdammpt solch heilige geistlich Ordnung ganz mit einander, durch Anlangen der Priesterschaft. (emser07#6) Das heisst die Schaf Christi geweidet, so soll man Priester wider ihren eigen Bischof stärken, und ihren Ungehorsam in gottlichen Gesetzen schutzen.         Hvad er der ikke sket i dette år? Biskoppen af Strassburg ville regere sit stift på ordentlig måde og ville reformere det i gudstjeneste, og fremlagde nogle gudelige og kristelige artikler, som var tjenlige dertil. Men min kære pave og den hellige romerske stol støder det til jorden og fordømmer sådan en hellige åndelig ordning helt og holdent efter anmodning fra præsteskabet. Det kaldes at vogte Kristi får. Således skal man sætte præster op mod deres biskop, og beskytte deres ulydighed mod gudelige love. 
41 Solchs offentlich Gottis Schmach wird der Endchrist, hoff ich, nit vornehmen. Da habt ihr den Papst, wie ihr habt gewollet. Warumb das? Ei, wo ein Kirch wurd reformiert, wäre das Einreissen fährlich, dass Rom musst vielleicht auch dran; daruber sollt man ehe kein Priester mit dem andern einis bleiben lassen, und wie sie bisher gewohnet, Fursten und Kunig uneins machen, die Werk mit Christenblut erfullen, dass je nit der Christen Einikeit dem heiligen Romischen Stuhel durch reformiern zu schaffen gebe.  En sådan offentlig gudsforsmædelse vil selv antikrist ikke foretage sig, håber jeg. Dèr har I paven, som I har villet have ham. Hvorfor det? Jo, hvis en kirke blev reformeret, ville det skabe en farlig præcedens, Rom måtte måske også til det; desforuden skal man snarere lade præster forblive uenige, og, som de hidtil har vænnet sig til at gøre, gjort fyrster og konger uenige, og opfylde gerningen med kristenblod, for at ikke des kristnes enighed skal give den hellige romerske stol noget at bestille med at reformere. 
42         Bisher haben wir vorstanden, wie sie mit den Pfrunden handeln, die vorfallen und los werden. Nu erfället dem zarten Geiz zu wenig los; darumb hat er sein Fursichtikeit erzeigt auch in die Lehen, die noch besessen sein durch ihre Furweser, dass dieselben auch los sein mussen, ob sie schon nit los sein; und das mancherlei Weise.         Hidtil har vi erfaret, hvordan de bærer sig ad med de præbender, der bliver ledige. Nu bliver der efter den fintfølende griskheds mening for få ledige; derfor har den vist sin omsorg til også at gælde de len, som endnu er besatte af deres indehavere, at også de kan blive ledige, selv om de ikke er ledige, og det gør de på mangfoldig vis. 
43       Zum Ersten, lauret er, wo fette Präbenden sein oder Bissthumb, durch einen Alten oder Kranken, oder auch mit einer erdichten Untuchtikeit besessen; demselben gibt der heilige Stuhel eine Coadjutor, das ist, ein Mithelfer, ohn seinen Willen und Dank, zu gut dem Coadjutor, darumb, dass er des Papsts Gesind ist, oder Geld drumb gibt, oder sonst mit einem Romischen Frohndienst vordienet hat. Da muss denn abgehn frei Erwählung des Capitels, oder Recht dess, der die Pfrunden hat zu vorleíhen; und allis nur gen Rom.         For det første lurer griskheden på, hvor der er fede præbender eller bispedømmer, som er beklædt med en gammel eller syg mand, eller også med én, de pådutter uduelighed. En sådan giver den hellige stol en coadjutor, det vil sige, en medhjælper, uden hans ønske og billigelse. Og det er til gunst for coadjutoren, for han er i pavens tjeneste, eller giver penge for det eller på anden måde ved romersk slavetjeneste har gjort sig fortjent til det. Så må kapitlets frie valg eller retten hos den, der skal bortforlene præbenden, træde til side; og alt går nu til Rom. 
44         Zum Andern, heisset ein Wortlin Commenden, das (E301) ist, wenn der Papst einem Cardinal oder sonst seiner einem, ein reich fett Kloster oder Kirchen befiehlet zu behalten; gleich als wenn ich dir hundert Gulden zu behalten thät.         For det andet er der et lille ord, der hedder 'kommender', det betyder, at paven befaler en kardinal eller en anden af sine folk at beholde et rigt, fedt kloster eller en rig fed kirke; ganske som hvis jeg gav dig hundrede gylden at opbevare. 
45 Diess heiss das Kloster nit geben noch vorleihen, auch nit vorstoren, noch Gottisdient abethun; sondern allein zu behalten thun: nit, dass er's bewahren oder bauen soll; sondern die Person austreiben, die Guter und Zins einnehmen, und irgend einen Apostaten, vorlaufen Munch hinein setzen, der funf oder sechs Gulden des Jahres nimpt, und sitzt des Tages in der Kirchen, vorkauft den Pilgern Zeichen und Bildlin, dass wider singen noch lesen daselb mehr geschicht.  Dette kaldes ikke at give klostret bort eller forlene det bort, heller ikke at ødelægge det, eller at bringe gudstjenester til ophør; og det skyldes ikke, at han skal vedligeholde det eller opbygge det; men han skal uddrive personen (?), han skal inddrive godset og renten, og indsætte én eller anden frafalden, forløben munk, der får fem eller seks gylden om året for at sidde i kirken om dagen og til pilgrimmene sælge tegn og billeder, så at der i den kirke hverken synges eller læses mere. 
46 Denn wo das hiess Kloster vorstoren und Gottisdienst abthun, so musst man den Papst nennen ein Vorstorer der Christenheit und Abethäter Gottisdienst. Denn er treibet es furwahr mächtig. Das wäre ein harte Sprach zu Rom; darumb muss man es nennen ein Commenden oder Befehlung, das Kloster zu behalten. Dieser Kloster kann der Papst vier oder mehr in einem Jahr zu Commenden machen, da eins mehr dann sechs tausend Gulden hat Einkummen. Also mehren sie zu Rom Gottisdienst, und erhalten die Kloster, das lernet sich in deutschen Landen auch.  For hvis man kaldte det at ødelægge klostre og at ophøre med gudstjenester, så måtte man kalde paven en kristenhedens ødelægger og en gudstjenestens afskaffer. For det gør han minsandten for fuld kraft. Men det ville være for hård tale for Rom; derfor må man kalde det en 'kommende' eller en befaling til at beholde klostret. Af den slags klostre kan paven pr år gøre fire eller flere til kommender, når bare ét har mere end seks tusind gylden i indkomst. Sådan er det, at man i Rom øger gudstjenesterne og opretholder klostrene, det skal vi nok erfare i Tyskland også. 
47         Zum Dritten, sein etlich Lehen, die sie heissen Incompatibilia, die noch Ordnung geistlich Rechts, nit mugen mit einander behalten werden, als do sein zwo Pfarren, zwei Bissthumb und dergleichen. Hie drehet sich der heilige Romische Stuhel und Geiz also aus dem geistlichen Recht, dass er ihm Glossen machet, die heissen Unio und incorporatio, das ist, dass er viel incompatibilia in einander leibet, dass eins des andern Glied sei, und also gleich als ein Pfrund geacht werden, so sein sie nimmer incompatibilia, und ist dem heiligen geistlichen Recht geholfen, dass es nit mehr bindet, denn allein bei denen, die solch Glossen dem Papst und seinem Dotario nit abekaufen. (n47        For det tredie er der nogle len, der kaldes 'usammenlæggelige'. De kan efter den gejstlige rets orden ikke administreres sammen med hinanden, såsom to præsteembeder, to bispedømmer, og den slags. Her snor den hellige romerske stol og griskhed sig altså ud af den gejstlige ret, eftersom den laver en fortolkning af det, der hedder sammenlægning og sammensmeltning, det vil sige, at han smækker mange usammenlæggelige sammen med hinanden, så det ene er medlem af det andet, og altså betragtes som et præbende. Og så er de ikke mere 'usammenlæggelige' og man har hjulpet sig af med den gejstlige ret, så den ikke mere binder, undtagen hos dem, der ikke køber en sådan fortolkning hos paven og hans kontor. 
48 Der Art ist auch die Unio, das ist Voreinigung, dass er solcher Lehen viel zusammen koppelt, als ein Bund Holz, umb wilchs viel Koppels willen sie all fur ein Lehen gehalten werden. Also find man wol einen Cortisanen zu Rom, der fur (E302) sich allein 22 Pfarren, 7 Pröbsteien, und 44 Pfreunden darzu hat: wilchs alles hilft solch meisterlich Gloss, und hält, dass nit wider Recht sei. Was nu Cardinäl und ander Prälaten haben, bedenk ein iglicher selbs. So soll man den Deutschen den Beutel räumen, und den Kutzel vortreiben.  Kunsten er også 'forening', det vil sige, en sammenlægning, så at han kobler mange sådanne len sammen, som et knippe brænde, og på grund af den sammenlægning regnes de alle for ét len. På den måde man kan finde en kurtisan i Rom, der for sig alene til sammen har 22 præsteembeder, 7 provstiembeder og 44 præbender. Og alt det afstedkommer denne mesterlige fortolkning, som bevirker, at det ikke er imod retten. Hvad nu kardinaler og andre prælater har, kan enhver tænke sig til. Sådan vil man tømme tyskernes pung og slå deres overmod ned. 
49        Der Glossen eine ist auch Administratio, das ist, dass einer neben seinem Bissthumb, Abtei oder Dignität habe, und allis Gut besitze, ohn dass er den Namen nit habe, denn allein Administrator. Denn es ist zu Rom gnug, dass die Wortlin sich wandeln, und nit die That; (n49) gleich als wenn ich lehret, die Hurwirthin sollt Burgemeisterin heissen, und doch bleiben so frumm als sie ist. Solch Romisch Regiment hat St. Peter vorkundet, da er sagt 2 Epist. 2,3: Es werden falsche Meistere kummen, die in Geizerei mit erdichten Worten ubir euch handelen werden, ihren Gewinnst zu treiben.          En anden af fortolkningerne hedder 'administration'. Det betyder, at én ved siden af sit bispedømme har et abbedi eller en dignitet og har alt godset, men blot ikke har navnet, på det punkt er man kun 'administrator'. For i Rom er det nok, at ordene ændrer sig, virkeligheden behøver ikke laves om. Ganske som hvis jeg lærte, at horehusets værtinde skulle hedde borgmesterinde og dog forblive på samme fromhedsstade som hidtil. Den slags romerske herredømme hat Skt. Peter forudsagt, hvor han siger: Der skal komme falske lærere, som i deres griskhed skal herske over jer med opdigtede ord, for at fremme deres indtjening. 
50        Es hat auch der liebe Romische Geiz den Brauch erdacht, dass man die Pfreund und Lehen vorkäuft und leihet, auf solchen Vortheil, dass der Vorkäufer oder Handthierer drauf behält den Anfall und Zuspruch, dass, so der Besitzer stirbt, das Lehen frei wider heimsterbe dem, der es vorhin vorkauft, vorliehen oder vorlassen hat; damit sie aus den Pfrunden Erbguter gemacht haben, dass niemand mehr darzu kummen kann, denn welchem der Vorkaufer dasselb vorkaufen will, oder sein Recht daran bescheidet an seinem Tod.         Den kære romerske griskhed har også udtænkt den skik, at man sælger eller bortforlener præbendet og lenet med den klausul, at sælgeren eller mellemmanden beholder hjemfaldsretten og fordringen på dem, så at, hvis ejeren dør, lenet igen frit hjemfalder til den, der tidligere solgte, forlenede eller forlod det. Derved har de af præbenderne gjort arvegodser, så at kun de kan komme til fadet, som sælgeren vil sælge til, eller som han giver ret til at overtage det ved hans død. 
51 Daneben seind ihr viel, die ein Lehen dem andern aufgeben, nur mit dem Titel, daran er kein Heller empfähet. Es ist auch nu alt worden, dass einer dem andern ein Lehen aufgibt, mit Vorbehalt etlicher Summen jährlichs Zinses; wilchs vorzeiten Simonei war. Und der Stucklin viel mehr, die nit zurzählen sein, und gehn also viel schändlicher mit den Pfreunden umb, denn die Heiden unter dem Kreuz mit Christi Kleidern, (Matth. 27,35).  Desuden er der mange, der overgiver deres len til en anden, der dog kun får titlen, hvad han ikke får så meget som en øre for. Det er også nu en gammel skik, at den ene opgiver sit len til fordel for en anden, mod at han får en vis sum i årlig rente. Det kaldtes tidligere simoni. Og den slags ting er der mange flere af, som ikke er til at holde tal på, og de omgås på den måde præbenderne meget skændigere end hedningerne under korset omgikkes Kristi klæder. 
52        Aber allis, was bisher gesagt, ist fast alt und gewohnlich wurden zu Rom. Noch einis hat der Geiz erdacht, dass ich hoff, soll das letzt sein, daran er erwurg. Der Papst hat ein edlis Fundlin, das heisset (E303) pectoralis reservatio, das ist, seines Gemuths Furbehalt, et proprius motus, und eigener Muthwill der Gewalt. Das gehet also zu: Wenn einer zu Rom ein Lehen erlanget, dass ihm wird signirt und redlicher Weise zugeschrieben, wie da der Brauch ist, so kumpt denn einer, der Geld bringet, oder sonst vordienet hat, da nit von zu sagen ist, und begehrt dasselbig Lehen von dem Papst, so gibt er es ihm und nimpt's dem andern.          Men alt, hvad vi hidtil har sagt, er næsten gammelt og indarbejdet i Rom. Endnu én ting har griskheden opfundet, og jeg håber, det skal være det sidste, og at han kommer af dage derved. Paven har gjort en ædel opfindelse, som hedder 'hjertets reservation', det vil sige, hans forhold i sit indre, og 'hans egen følelse', det vil sige: hans egen magtfuldkommenhed. Det går sådan til: Når én i Rom får et len, så det bliver tilskrevet ham og underskrevet på redelig vis, sådan som skik og brug er, og der så kommer én, der har penge med eller ellers har gjort sig fortjent til ved noget, som man ikke taler om, og ønsker det samme len af paven, så giver han det til ham og tager det fra den anden. 
53 Spricht man denn, er sei unrecht; so muss der allerheiligste Vater sich entschuldigen, dass er nit so offentlich mit Gewalt wider Rechthandelen gestraft werde, und spricht: Er hab in seinem Herzen und Gemuth dasselb Lehn ihm selbs und seiner Gewalt furbehalten; so er doch sein Lebtag zuvor nie davon gedacht noch gehoret hat.  Siger man da, at det ikke er ret, så må den allerhelligste fader undskylde sig, så at han ikke åbenlyst bliver straffet med magt imod retshandelen, og så siger han, at han i sit hjerte og sit indre har forbeholdt dette len for sig selv og sin myndighed, selv om han i sine levedage aldrig tidligere havde tænkt på det eller hørt om det. 
54 Und hat nu also ein Glosslin funden, dass er in eigener Person lügen, trügen und idermann äffen und narren mag; und das allis unvorschampt und offentlich; und will dennoch das Haupt der Christenheit sein, lässit sich mit offentlichen Lugen den bosen Geist regieren. (n54 Og han har således nu fundet en fortolkning, så at han i egen person kan lyve, bedrage og snyde og narre enhver, og det altsammen uforskammet og offentligt. Og alligevel vil han være kristenhedens hoved, skønt han med offentlige løgne lader sig beherske af den onde ånd. 
55        Dieser Muthwille und lugenhaftige Furbehalt des Papst macht nu zu Rom ein solch Wesen, dass niemand davon reden kann. Da ist ein käufen, vorkäufen, wechselin, tauschen, rauschen, lügen, trügen, rauben, stehlen, prachten, Hurerei, Boberei, auf allerlei Weis, Gottis Vorachtung, dass nit muglich ist dem Endchrist lästerlich zu regieren.         Dette frivillige og løgnagtige forbehold hos paven gør nu Rom til et sådant væsen, at ingen kan tale derom. Der er en køben og sælgen, en vekslen og bytten, en larmen, lyven og bedragen, en røven og stjælen, en prangen, horestreger og skurkestreger på alle slags måder, en gudsforagt, som antikrist ikke kan herske mere forargeligt med. 
56 Es ist nichts mit Venedig, Antorf, Alkair, gegen diesem Jahrmarkt und Kaufshandel zu Rom; ohn dass dort doch Vornunft und Recht gehalten wird: hie geht es wie der Teufel selbs will. Und aus dem Meer fleussit nu in alle Welt gleiche Tugend. Sollten sich solch Leut nit billig furchten fur der Reformation, und einem freien Concilio, und ehe alle Kunig und Fursten in einander hängen, dass je nit durch ihr Einikeit ein Concilium werde? Wer mag leiden, dass solch sein Buberei an Tag komme.  Venedig, Antwerpen og Kairo er et rene vand mod dette gedemarked og købslåen i Rom; uden at der dog dèr bliver holdt fornuft og ret: Her går det som djævelen selv vil. Og fra havet flyder nu samme slags dyd ud i alverden. Skulle sådanne mennesker ikke rimelig nok frygte for reformationen og først sætte alle konger og fyrster op mod hinanden, så der ikke ved deres enighed kommer et koncil? Hvem kan tåle, at hans skurkestreger af den art kommer for en dag. 
57         Zuletzt hat der Papst zu diesen allen edlen Händeln ein eigen Kaufhaus aufgericht, das ist, des Datarii Haus zu Rom. Dahin mussen alle die kummen, die (E304) dieser Weis nach umb Lehen und Pfrund handeln: demselben muss man solch Glossen und Handthierung abkaufen, und Macht erlangen, solch Häuptbuberei zu treiben. Es war vorzeiten noch gnädig zu Rom, da man das Recht musst kaufen, oder mit Geld niederdrucken; aber itzt ist sie so kostlich worden, dass sie niemand lässit Buberei treiben, es muss mit Summen vor erkauft werden. Ist das nit ein Hurhaus ubir alle Hurhäuser, die jemand erdenken mocht, so weiss ich nit war Hurhäuser heissen.         Til sidst: Paven har oprettet sin egen købmandsgård til alle disse handler, det vil sige, datarii-huset i Rom. Derhen må alle de henvende sig, som efter denne metode handler med len og præbender. Dette hus må man frakøbe den slags fortolkning og håndtering og erholde magt til at drive den slags ærkeskurkestreger. Før i tiden var man endnu så nådig i Rom, at man kunne købe retten eller undertrykke med penge. Men nu er det blevet så kostbart, at de ikke lader nogen drive sine skurkestreger uden at han først må købe lov til det med store pengesummer. Hvis ikke det er horehuset over alle de horehuse, man kan optænke sig, så véd jeg ikke, hvad et horehus er. 
58          Hast du nu Geld in diesen Haus, so kannst du zu allen den gesagten Stucken kummen; und nit allein zu denselben, sondern allerlei Wucher wird hie umb Geld redlich, als: gestohlen, geraubt Gut gerechtfertiget. (n58) Hie werden die Gelubd aufgehebet; hie wird den Munchen Freiheit geben, aus den Orden zu gehen; hie ist feile [frei] der ehlich Stand den Geistlichen; hie mugen Hurnkinder ehlich werden; alle Unehre und Schand hie zu Würden kommen; aller boser Tadel und Mahl hie zu Ritter geschlagen und edel wird.         Hvis du nu har penge i dette hus, så kan du komme i besiddelse af alle disse ting; og ikke alene til dem, men alle slags åger bliver her for betaling forvandlet til redelige penge, f. eks. bliver stjålet, røvet gods gjort til retmæssig ejendom. Her bliver munkeløfter ophævet, her bliver der givet munke frihed til at gå ud af deres orden, her er ægtestanden frit tilgængelig for de gejstlige; her kan horebørn blive gjort ægte; al vanære og skam kommer her til ære og værdighed; enhver med et dårligt og plettet ry slås her til ridder og bliver adelig. 
59 Hie muss sich der ehelich Stand leiden, der in vorbotem Grad oder sonst ein Mangel hat. O wilch ein Schätzerei und Schinderei regiert da, dass ein Schein hat, dass alle geistlich Gesetz allein darumb gesetzt sein, dass nur viel Geldstrick wurden, daraus sich muss losen, wer ein Christen sein soll.  Her må den ægteskabelige stand finde sig i ægteskaber i de forbudte grader eller med andre mangler. O hvilken sjakren og hvilket udbytning hersker ikke dèr, så det ser ud som om alle gejstlige love er opsat med den begrundelse, at der så skabes endnu en pengestrik, som den, der vil være kristen, må løse sig ud af. 
60 Ja, hie wird der Teufel ein Heilig und ein Gott darzu. Was Himmel und Erden nit vormag, das vormag diess Haus. Es heissen Compositiones, freilich compositiones, ja confusiones. O wie ein schlechter Schatz ist der Zoll am Rhein gegen diesem heiligen Hause.  Ja, her bliver djævelen en helgen og en gud desforuden. Hvad himmel og jord ikke formår, det formår dette hus. Det hedder kompositioner, ja det er sandelig kompositioner, endda konfusioner. O hvilken dårlig skat er tolden ved Rhinen ikke sammenlignet med dette hellige hus!
61       Niemand soll achten, dass ich zu viel sage; es ist allis offentlich, dass sie selb zu Rom mussen bekenne, es sei greulicher, und mehr, denn jemand sagen kunnte. Ich hab noch nit, will auch nit ruhren die rechte hell Grundsuppen von den persönlichen Lastern; ich rede nur von gemeinen läuftigen Sachen, und kann sie dennoch mit Worten nit erlangen. Es solten Bischof, Priesterschaft, und zuvor die Doctores des Universitäten, (E305) die darumb besoldet sein, ihrer Pflicht nach hiewieder einträchtlich geschrieben und geschrien haben. Ja, wend das Blatt umb, so findist du es.         Ingen skal tro, at jeg siger for meget; det er altsammen offentligt, så at de selv i Rom må bekende, at det er mere grueligt og mere galt end nogen kunne udtale. Jeg har endnu ikke berørt, og vil heller ikke berøre den rette helvedes grundsuppe af personlige laster; jeg taler kun om almindelige gængse ting, og dog mangler jeg ord til at beskrive det med. Biskopperne, præsteskabet og fremfor nogen doktorerne ved universiteterne, som får deres penge for det, skulle her som med én mund have skrevet og skreget derimod, som de har pligt til. Men det kan du kikke langt efter. 
62         Es ist noch das Valete dahinten, das muss ich auch geben. Da nu der unausmessliche Geiz noch nit gnug hätt an allen diesen Schätzen, da billig sich drei mächtige Kunige liessen an benugen; hebt er nu an, solche seine Händel zu vorsetzen und vorkaufen dem Focker zu Augspurg, dass nu Bissthumb und Lehen zu vorleihen, tauschen, kaufen, und die lieben Handthierung geistlicher Guter treiben, eben auf den rechten Ort ist kummen, und nu aus geistlichen und weltlichen Guter eine Handthierung worden.        Der er endnu et afskedsnummer, jeg må give. Da nu den umådelige griskhed ikke havde nok i alle disse skatte, som tre mægtige konger med rimelighed ville have ladet sig nøje med, så begyndte den sælge den slags handler videre til Fuggerne i Augsburg, så nu dette at forlene bispedømmer og len, at bytte, købe og drive den kære håndtering med de gejstlige godser, netop var kommet på sin rette hylde, så håndteringen af det gejstlige og det verdslige gods blev et fedt. 
63 Nu mocht ich gerne ein so hoch Vornunft horen, die erdenken mocht, was nu hinfurt kunnte geschehen durch den Romischen Geiz, das nit geschehen sei: es wäre dann, dass der Focker seine beide, und nu einigen Handel auch jemand vorsetzt oder vorkauft. Ich mein, es sein an's Ende kummen.  Nu ville jeg gerne høre fra en stor fornuft, om den kunne udtænke sig, hvad der fremover kan ske ved den romerske griskhed, som ikke allerede er sket. Det skulle da lige være, at Fuggerne også sælger begge dele videre, og nu den sammenslåede handel også bliver falbudt og solgt til enhver. Men jeg mener, at vi nu har nået enden. 
64 Dann was sie mit Ablass, Bullen, Beichtbriefen, Butterbriefen und ander Confessionalibus haben in allen Landen gestohlen, noch stehlen und erschinden, acht ich als Flickwerk, und gleich als wenn man mit einem Teufel in die Hölle wurf. Nit, dass sie wenig tragen; denn sich wohl davon erhalten kunnt ein mächtiger Kunig: sondern dass er gegen die obgesagten Schätzflusse kein gleichen hat. Ich schweig auch noch zur Zeit, wo solchs Ablassgeld hinkummen ist; ein andermal will ich darnach fragen: denn Campoflore und Belvidere und etlich mehr Orte wissen wohl etwas drumb. (n64 For hvad de har stjålet med aflad, buller, skriftebreve, smørbreve og andre konfessionalia, og endnu stjæler og river til sig, det regner jeg for småting, det er, som blev man kastet ned i et helvede med kun én djævel. Ikke, at de ikke indbringer meget, man kunne nok dermed holde en mægtig konge forsynet, men at de ikke er noget sammenlignet med de ovennævnte floder af skatte. Jeg siger heller ikke nu for tiden noget om, hvorhen sådanne afladspenge er vandret: en anden gang vil jeg spørge derom. For Campoflore og Beldivere og nogle flere steder véd nok lidt derom. 
65       Dieweil denn solchs teufelisch Regiment nit allein ein offentlich Rauberei, Trügerei und Tyrannei der höllischen Pforten ist, sondern auch die Christenheit on Leib und Seel vorderbet, sein wir hie schuldig allen Fleiss furzuwenden, solch Jammer und Zurstorung der Christenheit zu wehren. Wollen wir wider die Turken streiten, so lasset uns hie anheben, da sie am allerärgisten sein.         Eftersom da sådan et djævelsk regimente ikke alene er et offentligt røveri, bedrageri og tyranni fra helvedes porte, men også fordærver kristenheden på liv og sjæl, er vi skyldige at anvende al vor flid for at værge os imod en sådan jammer og ødelæggelse af kristenheden. Hvis vi vil kæmpe imod tyrkerne, så lad os begynde her, hvor de er allerværst. 
66 Henken wir mit Rechte die Diebe, und kopfen die Räuber, warumb sollten wir frei lassen den Romischen Geiz, der der grossist Dieb und Rauber ist, (E306) der auf Erden kummen ist oder kummen mag; und das allis in Christi und St. Peters heiligen Namen.  Hvis vi med rette henretter tyve, og halshugger røvere, hvorfor skulle vi så lade den romerske griskhed gå fri, den, som er den største tyv og røver, som er opstået eller kan opstå på jorden, og som gør det altsammen i Kristi og Skt. Peters hellige navne. 
67 Wer kann's doch zuletzt leiden oder schweigen? Es ist je gestohlen und geraubt fast allis, was er hat, (emser07#7) das ist je nit anders; wilchs aus allen Historien bewähret wird. Es hat je der Papst solch gross Guter nit kauft, dass er von seinen Officiis mag aufheben bei zehen hundert tausend Ducaten, ohn die obgenannten Schätzgruben und sein Land.  Hvem kan dog i sidste ende holde til det eller udholde det? Hvad han har, er jo næsten altsammen stjålet og røvet, anderledes er det ikke, hvilket bliver bekræfter af alle historier. Paven har jo heller ikke købt så store godser, at han af sine officia kan hæve op mod ti hundrede tusind dukater, foruden de ovenfor nævnte skattegruber og hans landejendomme. 
68 So hat's ihm Christus und St. Peter auch nit aufgeerbet; so hat's ihm auch niemand geben noch geliehen; so ist's auch nit ersessen noch erjähret. Sag du mir, woher mag er's haben? Daraus merk, was sie suchen und meinen, wenn sie Legaten eraus senden, Geld zu sammlen wider den Turken.  Og han har heller ikke arvet det fra Kristus og Skt. Peter, og der er heller ingen, der har givet eller forlenet ham det; der er heller ikke vundet lovlig hævd på det. Så sig mig, hvorfra han mon har det? Deraf kan du forstå, hvad de søger og mener, når de sender legater ud for at samle penge imod tyrkerne. 
69 Rath D. M. L. von Besserung christliches Standes. 
       Wiewohl nur ich zu gering bin, Stuck furzulegen, zu solches greulichs Wesens Besserung dienlich: will ich doch das Narrnspiel hinaus singen und sagen, so viel mein Vorstand vormag, was wohl geschehen mocht und sollt von weltlicher Gewalt oder gemein Concilio. 
Doktor Martin Luthers råd til forbedring af kristenheden.
       Selv om jeg er for ringe til at fremlægge emner, der er tjenlige til et så grueligt væsens forbedring, så vil jeg dog synge narrespillet til ende og sige, så langt min forstand formår, hvad der passende kunne og skulle ske ved den verdslige magt eller ved et almindeligt koncil. 
70        Zum Ersten, dass ein iglich Furst, Adel, Stadt, in ihren Unterthanen frisch an vorbiet, die Annaten gen Rom zu geben, und sie gar abethue. Dann der Papst hat den Pact brochen, und ein Räuberei gemacht aus den Annaten, zu Schaden und Schanden gemein deutscher Nation; gibt sie seinen Freunden, vorkäuft sie fur gross Geld, und stift Officio drauf; drumb hat er das Recht dazu vorloren, und Straf vordienet.          For det første foreslår jeg, at enhver fyrste, adelsmand og by ligeud forbyder deres undersåtter at give annater til Rom og aldeles fjerner dem. For paven har brudt pagten og gjort et røveri ud af annaterne, til skade og skam for den almindelige tyske nation; har givet dem til sine venner, har solgt dem for store pengesummer og stiftet embeder deraf; derfor har han mistet sin ret dertil og fortjent straf derfor. 
71 So ist die weltlich Gewalt schuldig zu schutzen die Unschuldigen, und wehren das Unrecht, wie St. Paulus Röm. 13,4 lehret, und St. Peter 1 Epist. 2,14 ja auch das geistlich Recht 16. q. 7 de filiis. (n71) Daher es kummen ist, dass man sagt zum Papst und den Seinen: tu ora: du sollt beten; zum Kaiser und den Seinen: tu protege: du sollt schutzen; zu dem gemeinen Mann: tu labora: du sollt ärbeiten. Nit also, dass nit ein iglicher beten, schutzen, ärbeiten sollt, denn es ist alles gebet, geschutzt, geärbeitet, wer in seinem Werk sich ubet; sondern dass einem iglichen sein Werk zugeeignet werde. (E307)  Sådan er den verdslige myndighed skyldig at beskytte de uskyldige og forsvare dem mod uretten, som Skt. Paulus lærer Rom 13,4 og Skt Peter 1 Pet 2,14, ja, som også den gejstlige ret lærer causa 16 spørgsmål 7 de filiis. Deraf kommer det, at man siger til paven og hans folk: tu ora: du skal bede; til kejseren og hans folk: tu protege: du skal beskytte; til menigmand: to labora: du skal arbejde. Ikke på den måde at forstå, at ikke enhver skal bede, beskytte og arbejde, for for den, der øver sig i sin gerning, er det altsammen at bede, at beskytte, at arbejde; men sådan at forstå, at enhver har fået sin særlige gerning. 
72        Zum Andern, dieweil der Papst mit seinen romischen Practiken, Commenden, Adjutorien, Reservation, Gratiis exspectativis, Papstmonat, Incorporation, Union, Pension, Palliis, Canzeleiregelen und dergleichen Buberei, all deutsche Stift, ohn Gewalt und Recht zu sich reisset, und dieselben zu Rom Frembden, die nichts in deutschen Landen dafur thun, gibt und vorkäuft, damit er die Ordinarien beraubt ihres Rechten, macht aus den Bischoffen nur Zifferen und Olgotzen, und also wider sein eigen geistlich Recht, Natur und Vornunft handelt, dass zuletzt dahin kummen, dass die Pfreunde und Lehen nur groben ungelehreten Esel und Buben zu Rom, durch lauter Geiz vorkauft werden; frumm gelehret Leut irer Vordienst und Kunst nichts geniessen, dadurch das arm Volk deutscher Nation guter gelehreter Prälaten muss mangeln und vorderben:         For det andet: Eftersom paven med sine romerske fiduser, commender, adjutorier, reservationer, gratiae exspectativae, pavemåneder, inkorporationer, unioner, pensioner, pallier kanseliregler og den slags skurkestreger river alle tyske stifter til sig uden myndighed og ret og i Rom giver og sælger dem til fremmede, der ikke foretager sig noget i Tyskland til gengæld for det, eftersom han gør biskopperne til nuller og pyntefigurer, og på den måde handler imod sin egen gejstlige ret, imod naturen og fornuften, så at det til sidst er kommet så vidt, at præbender og len kun bliver solgt til grove ulærde æsler og skurke i Rom af lutter pengegriskhed, mens fromme, lærde folk ikke nyder noget af deres fortjeneste og indsigt, og eftersom det tyske folk derved må mangle gode, lærde prælater, og således gå til grunde: 
73 so soll hie der christlich Adel sich gegen ihn setzen, als wider einen gemeinen Feind und Zustorer der Christenheit, umb der armen Seelen Heil willen, die durch solch Tyrannei vorderben mussen; setzen, gebieten und vorordenen, dass hinfurt kein Lehen mehr gen Rom gezogen, keins mehr drinnen erlangt werde auf keinerlei Weise: sondern wieder von der tyrannischen Gewalt eraus ruckt, heraussen behalten, und den Ordinarien ihr Recht und Ampt wiederstatten, solch Lehen zu vorordenen, aufs best sie mugen, in deutscher Nation.  så skal her den kristne adel sætte sig imod ham, som imod en fælles fjende og ødelægger af kristenheden, for de stakkels sjæles frelses skyld, som må fordærves af en sådan tyran; så bør adelen fastsætte, byde og forordne, at fremover intet len mere må drages til Rom, intet mere må erhverves på nogen måde dernede, men at de igen skal rykkes ud af den tyranniske magt, beholdes derfra, så ordinarierne kan få genoprettet deres ret og embede, så de kan styre disse len i Tyskland det bedste de formår. 
74 Und wo die Curtisan eraus käme, dass demselben ein ernst Befehl geschähe, abzustehen, oder in den Rhein und das nahste Wasser zu springen, und den romischen Bann mit Siegel und Briefen zum kalten Bade fuhren; so wurden sie zu Rom merken, dass die Deutschen nit allezeit toll und voll sein, sondern auch einmal Christen worden wären, als die den Spott und Schmach des heiligen Namens Christi, unter wilchem solch Buberei und Seelvorderben geschicht, nit mehr zu leiden gedenken, Gott und Gottis Ehre mehr achten, denn der Menschen Gewalt.  Og hvis der var en kurtisan, der mødte frem heroppe, så skulle man give ham en alvorlig befaling om at holde sig borte eller springe i Rhinen eller i det nærmeste vand, og tage den romerske banbulle og segl og breve med sig i det kolde bad; så ville de i Rom mærke, at tyskerne ikke hele tiden er dumme og fulde, men også endelig engang er blevet kristne, og ikke har tænkt sig mere at finde sig i den spot og forsmædelse imod Kristi hellige navn, under hvilket den slags skarnsstreger og sjælefordærv finder sted, at de nu vil agte Gud og Guds ære mere end menneskers magt. 
75         Zum Dritten, dass ein kaiserlich Gesetz ausgahe, keinen Bischofsmantel, auch keine Bestätigung irgend einer Dignitäten, furtan aus Rom zu holen; sondern dass man die Ordnung des allerheiligisten und berumbtisten (E308) Concilii Nicäni wider aufricht, darinnen gesetzt ist, dass ein Bischof soll bestätiget werden von den andern zween nähsten, oder von dem Erzbischof.          For det tredie vil jeg foreslå, at der udsendes en kejserlig lov om, at ingen bispekåbe og ingen bekræftelse på nogen dignitet fremover må hentes i Rom; men at man igen indfører ordningen fra det allerhelligste og berømteste koncil, Nikæa-koncilet. Dèr blev der fastsat, at en biskop skal bekræftes af de to nærmeste biskopper eller af ærkebiskoppen. 
76 Wenn der Papst solch und aller Concilien Statut will zureissen; was ist's nutz, dass man Concilia habe? oder wer hat ihm die Gewalt geben, Concilia so zu vorachten und zureissen? So mehr thun wir abe alle Bischof, Erzbischof, Primaten, machen eitel Pfarrer draus, dass der Papst allein sei ubir sie, wie er doch itzt ist; und den Bischoffen, Erzbischoffen, Primaten kein ordenliche Gewalt noch Ampt lässit, allis zu sich reisset, und ihn nur den Namen und ledigen Titel bleiben lässit;  Hvis paven vil sønderrive dette og alle koncilers beslutninger, hvad nytte er det så til, at man afholder konciler? Eller hvem har givet ham magt til således at foragte og ødelægge konciler? Så kan vi lige så godt afskaffe alle biskopper, ærkebiskopper, primater og gøre dem alle til præster, så alene paven står over dem, for sådan er det dog nu; for han har ikke overladt nogen reel magt eller embede til biskopper, ærkebiskopper, primater, han har revet alt til sig og kun ladet det blotte navn og den tomme titel tilbage. 
77 so weit, dass durch sein Exemption auch die Kloster, Abt und Prälaten der ordentlichen Gewalt der Bischof entzogen, und damit kein Ordnung in der Christenheit bleibt. Daraus dann folgen muss, wie erfolget ist, Nachlass der Straf und Freiheit, ubel zu thun in aller Welt; dass ich furwahr besorg, man mug den Papst nennen Hominem peccati, (2 Thess. 2,3).  Så langt er vi ude, at også klostre, abbeder og prælater ved hans undtagelse er unddraget den ordensmæssige magt hos biskoppen, og dermed er der ingen orden tilbage i kristenheden. For deraf må følge, hvad der også er fulgt efter, eftergivelse af straf og frihed til at øve ondt i hele verden, så jeg i sandhed er bange for, at man kan kalde paven 'syndens menneske'. 
78 Wem kann man Schuld geben, dass kein Zucht, kein Straf, kein Regiment, kein Ordnung in der Christenheit ist, denn dem Papst? der durch solch sein eigen vormessene Gewalt allen Prälaten die Hand zuschleusst, die Ruthen nimpt, und allen Unterthanen die Hand aufthut, und Freiheit gibt oder vorkäuft?  Hvem kan man give skyld for, at der ikke er nogen tugt, straf, regimente, orden i kristenheden, andre end paven? Han, der med denne sin egen frække magt tillukker hænderne på alle prælater, tager risene fra dem og lukker hænderne op på alle undersåtterne og giver eller sælger frihed? 
79         Doch dass er nit klag, er werde seiner Ubirkeit beraubt, sollte vorordnet werden, dass, wo die Primaten oder Erzbischof nit muchten ein Sach ausrichten, oder unter ihnen sich ein Hader erhub, dass alsdann dieselb dem Papst wurd furtragen, und nit ein igliche kleine Sach; wie vorzeiten geschach, und das hochberuhmbt Concilium Nicänum gesetzt hat. Was aber ohn den Papst kann ausgericht werden, dass seine Heilikeit nit mit solchen geringen Sachen beschwert werde, sondern ihres Gebets und Studirn, und Sorgen fur die ganz Christenheit, wie er sich ruhmet, warten muge.         Dog, for at han ikke skal klage over, at han får sin myndighed taget fra sig, skal det forordnes, at, hvor primaterne eller ærkebiskopperne ikke kan afgøre en sag, eller hvor der opstår en trætte imellem dem, at så skal det forelægges paven, men det skal ikke være enhver småsag; det skal være som det skete før i tiden, og som det højtberømte Nikæa-koncil har bestemt. Men hvad der kan, skal udrettes uden paven, så at hans hellighed ikke besværes med sådanne ringe sager, men kan tage vare på hans bøn og studier og på omsorgen for hele kristenheden, som han roser sig af, at det er ham, der har. 
80 Wie die Apostel thäten, Apostelgesch. 6,2.4 und sagten: es ist nit recht, dass wir das Wort Gottis lassen und dem Tisch dienen: wir wollen an dem Predigen und Gebet hangen; (E309) und ubir das Werk Andere vorordnen. Aber nu ist Rom nit anders, denn des Evangelii und Gebets Vorachtung und Tischdienst, das ist, zeitlich Guts; und reimet sich der Apostel und Papst Regiment zusammen, wie Christus und Lucifer, Himmel und Hölle, Nacht und Tag; und heisst doch Christi Vicarius und der Aposteln Nachfolger.  Vi skal gøre, som apostlene gjorde, Apg 6,2.4 hvor de sagde: Det er ikke rigtigt, at vi lader Guds ord være og gør tjeneste ved bordene. Vi vil fortsætte med at prædike og bede og forordne nogle andre til den gerning. Men nu er Rom ikke andet end foragt og bordtjeneste, det vil sige timelige goder, for evangeliet og bønnen; og apostlenes og pavens regimenter rimer som Kristus og Belial, himmel og helvede, nat og dag. Og dog hedder han Kristi vikar og apostlenes efterfølger. 
81        Zum Vierten, dass vorordnet werd, das kein weltlich Sach gen Rom zogen wird, sondern dieselben alle der weltlichen Gewalt lassen; wie sie selbs setzen in ihren geistlichen Rechten, und doch nit halten. (n81) Denn des Papsts Ampt soll sein, dass er der Allirgelehrtist in der Schrift, und wahrhaftig, nit mit Namen der Allerheiligist, regiere die Sachen, die den Glauben und heiliges Leben der Christen betreffen, die Primaten und Erzbischof dazu halten, und mit ihn drinnen handeln und Sorg tragen; wie St. Paulus 1 Cor. 6,7 lehret, und härtiglich straft, dass sie mit weltlichen Sachen umgingen.          For det fjerde, at det forordnes, at ingen verdslig sag bliver draget til Rom, men disse alle overlades til den verdslige myndighed; sådan som de selv fastsætter i deres gejstlige ret, men bare ikke overholder. For pavens embede skal være, at han er den, der er allerlærdest i skriften og ikke blot af navn, men af gavn den allerhelligste, at han skal tage sig af de sager, der har med troen og de kristnes hellige liv at gøre, at han skal holde primater og ærkebiskopper dertil og sammen med dem handle deri og have omsorg for det; som Skt. Paulus lærer 1 Kor 5,7, hvor han hårdt revser, at de giver sig af med verdslige sager. 
82 Dann es bringt unträglichen Schaden allen Landen, dass zu Rom solch Sachen werden gehandelt, da grosse Kost aufgaht, dazu dieselben Richter nit wissen die Sitten, Recht und Gewohnheit der Land, dass mehrmal die Sachen zwingen und ziehen noch ihren Rechten und Opinionen, damit den Parteien muss Unrecht geschehen.  For det bringer ubodelig skade ind over alle lande, at den slags sager behandles i Rom. Der løber store omkostninger på, disse dommere kender ikke sæderne, ret og tradition i landene, så sagerne mange gange tvinges og drages efter deres retsforståelse, så parterne derved lider uret. 
83 Dabei musst man auch vorbieten in allen Stiften die greulich Schinderei der Officiäl, dass sie nit mehr dann des Glaubens Sach und guter Sitten sich annehmen; was Geld, Gut und Leib oder Ehre antrifft, den weltlichen Richtern lassen. Darumb soll die weltliche Gewalt des Bannens und Treiben nit gestatten, wo es nit Glauben oder gutis Leben antrifft. Geistlich Gewalt soll geistlich Gut regieren, wie das die Vornunft lehret; geistlich Gut aber ist nit Geld noch leiblich Ding, sondern Glaub und gute Werk.  Samtidig må man også i alle stifter forbyde officialernes skrækkelige udplyndren. De skal ikke tage sig af andet end sager om troen og godt levned; hvad der har med penge, gods og liv eller ære at gøre, skal de overlade til de verdslige dommere. Derfor skal den verdslige magt ikke tillade banlysning og tvang, hvor det ikke angår troen og moralen. Gejstlig magt skal herske over gejstlige goder, som fornuften lærer; men gejstlige goder er ikke penge eller legemlige ting, men troen og de gode gerninger. 
84         Doch mochte man gonnen, dass Sach, die do Lehen oder Pfreund betreffen, fur Bischoffen, Erzbischoffen, Primaten gehandelt wurden. Drumb, wo es sein mocht zu scheiden die Hader und Krieg, dass der Primat in Germanien ein gemein Consistorium hielte, mit Adjutoribus, Canzelern, der, wie zu Rom, signaturas gratiae et justitiae (n84) regieret, zu wilchen durch Appellation (E310) die Sachen in deutschen Landen wurden ordenlich bracht und trieben, wilch man nit, wie zu Rom, mit zufälligen Geschenken und Gaben besolden musst, dadurch sie gewohnten, Recht und Unrecht vorkäufen, wie sie itzt zu Rom mussen thun;          Dog kunne man gå med til, at sager, der har med len og præbende at gøre blev behandlet for biskopper, ærkebiskopper og primater. Derfor skulle, hvor man skulle afgøre retssager og krige, primaten i Tyskland afholde et almindelige konsistorium med medhjælpere, kanslere, der, som i Rom, skulle forestå signaturas gratiae og justitiae. Og for dem kunne så sager i Tyskland forebringes og afgøres, men dem må man ikke, som i Rom, bestikke med tilfældige gaver og donationer, hvorved de blev vant til at sælge ret og uret, sådan som de nu må gøre i Rom; 
85 darumb, dass ihn der Papst kein Sold gibt, lässet sie sich mit Geschenken selbs mästen: (denn es liegt je zu Rom niemand etwas dran, was Recht oder Unrecht, sondern was Geld oder nit Geld ist;) aber diese mocht man besolden von den Annaten, oder sonst ein Weg erdenken;  for paven giver dem ingen løn, lader dem mæske sig i de gaver, de får. (For i Rom lægger man ikke vægt på, hvad der er ret og uret, men på, hvad der er penge og ikke penge). Man kunne f. eks. aflønne dem af annaterne eller man kunne udtænke en anden metode. 
86 wie dann wohl mugen die Hochvorständigen und un den Sachen bass erfahren, denn ich bin. Ich will nur angeregt und Ursach zu gedenken haben denen, die do mugen und geneigt sein, deutscher Nation zu helfen, wiederumb Christen und frei werden, noch dem elenden, heidnischen und unchristlichem Regiment des Papsts.  Og det kunne de højforstandige mennesker gøre, der er mere erfarne i sagerne end jeg. Jeg vil kunne vække op og være årsag til at nogen tænker det efter af dem, der kan og vil hjælpe den tyske nation til igen at blive kristen og fri efter det elendige, hedenske og ukristelige paveherredømme. 
87         Zum Funften, dass keine Reservation mehr gelte, und kein Lehen mehr behaft werde zu Rom; es sterbe der Besitzer, es sei Hader drob, oder sei eins Cardimals oder Papsts Gesind. Und dass man strenglich vorbiete und wehre, dass kein Curtisan auf irgend ein Lehen Hader anfahe, die frummen Priester zu citirn, tribulirn und auf's Contentirn treiben.          For det femte vil jeg foreslå, at ingen reservation skulle gælde mere og intet len mere være behæftet i Rom, hvad enten indehaveren dør, eller der bliver retssag om det, eller der er tale om en kardinals eller om pavens tjenere. Og at man strengt forbyder og værger sig imod at nogen kurtisan begynder en retssag om noget len, stævner de fromme præster, anklager dem og driver dem til forlig. 
88 Und wo darumb aus Rom ein Bann oder geistlicher Zwang käme, dass man den vorachte, als wenn ein Dieb jemand in Bann thät, drumb, dass man ihn nit wollt stehlen lassen; ja, man sollt sie hart strafen, dass sie des Banns und gottlichs Namens so lästerlich missbrauchen, ihre Räuberei zu stärken, und mit falschen erdichten Dräuen uns treiben wollen dahin, dass wir solch Lästerung gottlichs Namen und Missbrauch christerlicher Gewalt sollen leiden und loben, und ihrer Schalkheit fur Gott theilhaftig werden;  Og hvis der af den grund fra Rom kom en banbulle eller en gejstlig tvangsforordning, foreslår jeg, at man så foragter den, som hvis det var en tyv, der fremsendte en banbulle, fordi man ikke ville lade ham stjæle, ja, man skal straffe det hårdt, at de misbruger bannet og Guds navn så læsterligt, for at styrke deres røveri og med falske, opdigtede trusler drive os derhen, hvor vi skal tåle og rose den slags bespottelse af Guds navn og misbrug af kristelig magt, og derved overfor Gud blive medskyldig i deres skurkestreger. 
89 so wir ihr zu wehren vor Gott schuldig sein, wie St. Paul Röm 1,32 dieselben straft: sie sein des Tods würdig, dass sie nit allein solchs thun, sondern auch dass sie vorwilligen und gestatten solch zu thun. Zuvor aber die lugenhaftige reservatio pectoralis ist unleidlich, (n89) dadurch die Christenheit so lästerlich und offentlich wird zur Schmach und Spott gesetzt, dass (E311) ihr Ubirkeit mit offentlichen Lugen handelt, und umb das verflucht Gut, idermann unvorschampt betreugt und narret.  Derfor er vi skyldige overfor Gud at vi forsvarer os imod dem, sådan som Skt. Paulus i Rom 1,32 anklager dem: de er værdige til at dø, fordi de ikke alene gør den slags, men også fordi de indvilger i det og tillader at det gøres. Men især er de løgnagtige 'hjertets reservationer' utålelige, for derigennem bliver kristenheden så læsterligt udsat for offentlig smæderi og spot, når deres øvrighed handler med offentlig løgn og for det forbandede gods' skyld, uforskammet bedraget og narrer enhver. 
90 cVidere til artikel 6!

Noter:

n3: Det drejer sig om tiaraen, der siden det 14. århundrede bestod af tre kroner. Og det var ikke kun prangelyst. Paverne mente faktisk om sig selv, at de havde fået verdensherredømmet betroet, ud fra Matt 16,19 og 28,18. Emser bekræfter det, se emser06#69.

n9. Dansk udgaves note: Kardinalkollegiet voksede frem i det 11. århundrede. Ved siden af pavevalget var kardinalernes fornemste opgave at bistå paven i ledelsen af kirken. De sad derfor næst efter paven inde med den højeste værdighed i kirken. I senmiddelalderen havde kardinalkollegiet, der havde sin egen selvstændige økonomi, erhvervet sig enorme faste indtægter, der yderligere for de enkelte kardinalers vedkommende blev suppleret med talrige kirkelige præbender, der blev overdraget dem.

n12: Luther har i sin bog imod Ambrosius Catharinus brugt det meste af pladsen til en gennemgang af Dan 8,23ff og udlagt det om antikrist, det vil sige om paven. (se lutcat02#24).

n12a: Prælaturer er højere kirkelige embeder med egen jurisdiktionsmyndighed. Indehaverne af disse stillinger kaldes prælater. Med prælaturer tænkes i denne sammenhæng først og fremmest på domprovstier.

n14: C. M. Jacobs note: The creation of new cardinals was a lucrative proceeding for the popes. On July 31, 1517, Leo X created thirty-one cardinals, and is said to have received from the new appointees about 300,000 ducats. Needless to say, the cardinals expected to make up the fees out of the income of their livings.

n15: C. M. Jacobs: The proposal made at Constance was more generous. It suggested a salary of three to four thousand gulden.
 

n16: Dansk udgaves note: Luther tænker utvivlsomt her på den pragmatiske sanktion, der blev udstedt af den franske konge, Charles VII, i Bourges 1438. Den tog sigte på at begrænse pavens indflydelse i den franske kirke ved bl. a. at hævde domkapitlernes ret til at vælge stiftsbiskoppen og ved at beskære de pavelige reservationer af kirkelige embeder.

n17: Dansk udgaves note: Luther anerkender endnu i dette skrift pavens ret til at være kristenhedens vejleder i alle trosspørgsmål, ganske som han understreger, at det er pavens ypperste pligt at bede for hele kirken. Min kommentar: Det tror jeg ikke er rigtigt. I Luthers udsagn ligger der ikke nogen anerkendelse, måske endda snarere en hån, nemlig den, at de 99% af de penge, paven får, går til noget andet end til det, der efter papisternes eget udsagn er hans egentlige opgave.

n21. Djævelen er løgnens fader. Derfor er dette, at nogen ikke overholder de love, de selv i egen magtfuldkommenhed har udstedt, et tegn på, at de er af djævelen. Og den iagttagelse, Luther her har gjort, har altså medvirket til at bestyrke ham i opfattelsen af, at paven er antikrist.

n22: Emsers forklaring på dette er en anden, se emser07#16ff. Heller ikke den danske udgaves note mener som Luther, men regner annater for en afgift, som skal udredes til den pavelige kurie ved overtagelsen af lavere stillinger. C. M. Jacobs er vistnok enig heri, men har en interessant tilføjelse, der lyder: Luther here alleges that the annates are not applied to their ostensible purpose, viz. , the Crusade. This charge is repeated in the Gravamina of the German Nation presented to the Diet of Worms (1521), with the additional allegation that the amount demanded in the way of annates has materially increase (A. WREDE, Deutsche Reichstagsakten unter Kaiser Karl V., II, pp. 675 f.). Similar complaints had been made at the Diet of Augsburg (1518), and were repeated at the Diet of Nurnberg (WREDE, op. Cit., III, 660). Hutten calls the annates "a good fat robbery" (ed. Bocking, IV, 207). In England the annates were abolished by Act of Parliament (April 10, 1532)

n25: C. M. Jacobs: i.e., As was done by the Council of Basel.

n26: Her er Luther tilbage i en tankegang, som han før har gjort meget ud af: at paven selv er god nok, blot er han omgivet af onde rådgivere.

n31: Dansk udgaves note: Den følgende fremstilling repræsenterer en forenklte gengivelse af bestemmelserne i Benedikt XII's (1334-42) bulle "Ad regimen". Disse blev optaget i Wienerkonkordatet 1448 og fik dermed retslig gyldighed for Tyskland.

n37: Angående eden til paven, se Luthers brug af Panormitanus, r13-03#73. Om Panormitanus, se panorm!

n39: C. M. Jacobs fortæller i en note, at den pavelige teori i alle disse sager går ud på, at det er paven, der har den egentlige ret til at udnævne kirkelige embedsmænd. Blot har han nådigt uddelegeret denne ret til andre, men tager den så fra tid til anden tilbage med alle de forskellige metoder, som Luther her nævner. Det er sådan set ligegyldigt, hvordan det forholder sig efter den "sande" kanoniske ret, hvis en sådan kan fremvises, dette her viser tydeligt det svælgende dyb mellem pavens og Luthers opfattelse af kirken.

n47: Man kan lægge mærke til, hvordan der også i denne artikel er tale om, at paven ikke overholder sine egne bestemmelser. Dog foregår det skjult, så det bliver løgn over løgn. Det er det, der får Luther til at sige: Aha, antikrist har været her!

n49. Også deri, at den naturlige sprogbrug forkastes, og der indføres et orwellsk 'nysprog, viser Antikrists hestehov sig

n54. Også dette er imod den naturlige lov, som siger, at aftaler skal holdes. Og når paven lader hånt om det, må det betyde, at han er af djævelen, altså, at han er antikrist. C. M. Jacobs fortæller, at "Hutten says of this reservation in pectore that "it is an easy, agile and slippery thing, and bears no comparison to any other form of cheating" (ed. Bocking, IV, 215).

n58: Kirken forbød at tage renter af lån. Dispensationer kostede derfor penge.

n64: Dansk udgaves note: Dette er identisk med Campo di fiori, en plads i Rom, som af paverne i det 15. århundrede var blevet bebygget med prægtige renæssancebygninger. Belvedere ved det pavelige palads på Palatinerhøjen. Dette blev bygget som en havepavillion i renæssancestilaf Alexander VI af Borgia (1492-1503) og blev senere under Julius II (1503-13) forbundet ved en cortile. -- Ved at henvise til Campo di fiori og Belvedere vil Luther sige, at pavernes salg af dispensations- og skriftemålsbreve blot har tjent det rent verdslige formål at finansiere deres ødsle byggeprogram i Rom.

n71: C. M. Jacobs: The passage is chapter 31, Filiis vel nepotibus. It provides that in case the income of endowments bequeathed to the Church is misused, and appeals to the bishop and archbishop fail to correct the misuse, the heirs of the testator may appeal to the royal courts. Luther wishes this principle applied to the annates.

n81: Her har vi igen ét af Luthers mange beviser på, at paven er antikrist: Han lader sig ikke binde af noget ord, end ikke af sit eget. Se note 54:

n84: Dansk udgaves note: Signaturae gratiae et iusticiae blev under Sixtus IV (1471-84) oprettet som et selvstændigt kontor ved den pavelige kurie. Dens to afdelinger beskæftigede sig henholdsvis med forleninger af kirkeligt gods og med retslige afgørelser.

n89: Se note 54, og se Luthers kommentar til reservatio pectoralis, #52.