Unterricht

fra februar 1519. WA 2, side 69. Teaching on some articles.

Edited by Ricardt Riis, Horsens, Denmark.

This is part of a book, called Luther Criticized.

The small numbers in each cell tells what is the number of the bookmark of the cell. If you want to make a link to this text, you can specify it with a bookmark.

¹Doctor Martinus Luther Augustiners Unterricht auff etlich Artickell die im von seynen abgunnern auff gelegt und zu gemessem Vuerden, 1519. Augustinermunken, doktor Martin Luthers undervisning om nogle artikler, som er blevet forelagt ham af hans modstandere at tage stilling til.
1519
What the Augustinian monk, doctor Martin Luther, teaches about some articles, that have been presented to him by his opponents, that he might judge them. 1519.

²Allen die diessen brieff sehen/ hören/ und lessen/ Empeut ich Martinus Luther Augustiner zu Wittenbergk meyn unterthenigen dienst uñ armss gepeet. Alle dem, som ser eller hører eller læser dette brev, byder jeg, Martin Luther, Augustinermunk i Wittenberg, min underdanige tjeneste og fattige bøn. All those who see or hear or read this letter, I, Martin Luther, Augustinian monk in Wittenberg, offer my humble service and poor prayer.

³Es ist fur mich kummen/ wie das etliche menschen meyne schrifft/ sunderlich/ die ich mit den gelerten/ nah der scherffe gehandelt/ dem eynfeltigen volck felschlich/ eynbilden/ unnd mich yn etlichen artickeln vordechtig machen/ das auch ethlich sonst ym glauben bawfellig durch sulche eynbildung vorursacht/ schimpflich reden von der lieben heyligen furbit/ vom fegfeur/ vô gutê wercken/ fasten/ beten/ etc. Det er kommet mig for øre, at nogle mennesker er gået skarpt irette med mine skrifter, især dem, jeg skriver mod de lærde, og har indbildt det enfoldige folk noget forkert om mig, og i nogle artikler har gjort mig fordægtig, så at nogen, der ellers var fast i troen, foranlediget af en sådan falsk information, taler ondt om de helliges forbøn, om skærsilden, om de gode gerninger, at faste, at bede, osv, I have heard how some people sharply have attacked my writings, especially those written for the learned people, and have made them believe something wrong about me, and in some pamphlets have made me suspicious, so that someone, otherwise firm in faith, through such false information speak evil about the intercessory prayer of the dear saints, about purgatory, about good work, about fasting, about praying, etc.,

⁴Von der Romischen kirchenn gewalt/ alss solt das alles nichts seynn/ Derhalben ich/ sso vill myr müglich/ den selbigen schedlichenn zungen begegen uñ mich vorcleren muss. Bitt eyn iglich frum Christen mensch/ wolt mich recht vornehmen/ und den selbê meynen ungepeten dolmetschern/ nit mehr dan mir selbs glauben. om den romerske kirkes magt, som om det altsammen skulle være ingenting. Derfor må jeg, såvidt det er mig muligt, imødegå disse skadelige tunger og forklare mig. Jeg anmoder altså enhver from kristen om at forstå mig ret, og om ikke at tro disse uvelkomne fortolkere af mig mere, end de tror mig selv. and about the power of the Roman church, as if all of that should be nothing. Therefor I, as far as possible, have to oppose those evil tongues and explain myself. That is, I ask every pious Christian to understand me rightly, not to believe these self-appointed interpreters more than they believe me.

⁵Von der lieben heiligen furbit. Om de kære helgeners forbøn. About the intercessory prayer of the dear saints.

⁶Sag ich und halt fest mit der ganzen Christenheyt/ das man die lieben heyligen eeren anruffen sol/ Dan wer mag doch das widderfechtê/ das noch heuttigis tagis/ sichtlich/ bey der lieben heyligen corper und greber/ got durch seyner heyligen namen wunder thut? Jeg hævder og fastholder med hele kristenheden, at man skal ære og anråbe de kære helgener, for hvem kan dog lukke øjnene for, at Gud endnu i vore dage gør mange undere ved sit hellige navn ved helgenernes legemer og grave? I claim and maintain with the broad Christendom, that you must honour and pray to the dear saints, for who can oppose the fact, that God still in our days makes a lot of visible wonders through his holy name by the bodies and tombs of the saints?

⁷Das ist aber war/ uñ habs gesagt/ es sey nit Christenlich/ das man geystliche noddurfft nit mehr ader (W70) vlyssiger/ dan die leypliche/ bey den lieben heyligen sucht. Men det er sandt, og det har jeg også sagt, at det ikke er kristeligt, at man i højere grad og med større flid søger den legemlige hjælp end den åndelige hos de kære helgener. But it is true, and I have said so, that it is not Christian like that you seek the bodily help to a greater degree and with more eagerness than the spiritual help by the dear saints.

⁸Wa fyndt mâ itzt eynen heyligê/ der umb gedult/ glauben/ liebe/ keuscheyt uñ ander geystliche guttere/ wirt angeruffen als sant Anna/ umb reychtûb/ Sant Lorens vor das fewr/ Der umb eyn pöse peyn/ der umb ditz/ der ander umb das/ Nit das alss zu vorwerffen sey/ sunder das eyn Christen mensch die geystlichê mehr achtê solt dan die guter/ die er sicht auch den tirern/ und heyden gemeyn/ Hvor finder man nu en helgen, der bliver anråbt om tålmodighed, om tro, om kærlighed og om andre åndelige goder, på samme måde som sankt Anna anråbes om rigdom, sankt Lorens imod ild, den mod den onde pine, den ene om dit, den anden om dat. Ikke, at dette skal forkastes, men at en kristen skal agte de åndelige goder mere end de goder, som han ser, at også dyr og hedninger har. Where do we now find a saint, who is prayed to for patience, faith, love and other spiritual blessings, in the same way as Saint Anna is prayed to for richness, Saint Lorens against fire, this against the evil suffering, one for this, the other for that. I do not wish all these things to be abolished, I wish that a Christian should evaluate the spiritual blessings more than the blessings, that he sees, he has in common with animals and heathens.

⁹Daruber seynd etlich sso nerrisch/ das sie meynen die heyligen haben eyne macht/ adder gewalt/ sulchs zu thun/ Sso sie doch nur forbitter seynd. Desuden er nogle så tåbelige, at de tror, at helgenerne har deres egen magt eller styrke til at gøre noget sådant, skønt de dog kun kan gå i forbøn for os, Furthermore some are so foolish that they believe that the saints have their own power or strength to do such things, although they can do nothing but pray for us.

¹⁰Und alles durch got alleyn gethan wirt. Darumb sol man sie sso anruffen/ und eeren/ das man got durch sie anruffe und eere/ wie s 131. Memento domine Dauid/ gedenck got an Dauid/ uñ aller seyner sanfftmutigkeyt. Alsso auch Moses/ vor got anzceugt. Abraham/ Isaac und Jacob/ uñ die christliche kircke in yhren gepeten das selb gar wol leret. og alt alene sker i kraft af Gud. Derfor skal man anråbe og ære dem sådan, at man anråber og ærer Gud gennem dem, som Sl 131: Memento domine Dauid, husk, Herre, på David, og al hans sagtmodighed. (Sl 132,1). Ligeså hentyder Moses også til Abraham, Isak og Jakob, og det samme lærer den kristne kirke i sine bønner. Everything is done by God alone. Therefor you should invoke and honour them, so that you invoke and honour God through them, as Ps 131 says: Memento domine David, remember, Lord, David, and all his meekness. Likewise Moses refers to Abraham, Isaac and Jacob, and this is also taught by the Christian church in all its prayers.

¹¹Von dem Fegfeur. Om skærsilden. About Purgatory.

¹²Sol man fest glauben/ und ich weyss das war ist/ das die armen seelen unsegliche peyn leyden/ und mâ yhn helffen schuldig ist/ mit Beeten/ faste/ almossen uñ was man vormag. Was aber die peyn von art sey und ob sie alleyn zur gnugthuung adder auch zur besserunge diene/ weyss ich nit/ unnd sag noch das das niemant gnugsam weyss. Drumb solt man das got befelen und nit claffen und auffschreyn alss were man desselben gewiss. Uns ist nit mehr befolen/ dan yhn zu helffen/ got wils alleyn wyssen wie er mit yhn handelt. Skærsilden skal man tro fast på, og jeg véd, at det er sandt, at de arme sjæle lider usalige pinsler, og at man er skyldig at hjælpe dem med bøn, faste, almisser og hvad man formår. Men af hvad art pinen er, og om den alene tjener til bod eller også til bedring, det véd jeg ikke, og jeg siger endda, at det er der ingen, der véd nok om. Derfor skal man befale det i Guds hånd og ikke skrige og skråle, som om man var vis i denne sag. Vi har ikke befaling om mere end om at hjælpe dem, det er alene Gud, der véd, hvad han gør ved dem. Purgatory must be firmly believed, and I know it is true, that the poor souls suffer from tremendous tortures, and that we are obliged to help them with prayer, fast, charities and what you can. But what kind of suffering it is, and if is solely for satisfaction or also for improvement, I don't know, and I add, that nobody knows enough about that. Therefor you should leave it to God instead of crying and screaming as if one was sure concerning this matter. We have no more commandments than to help them, God alone knows how he handles them.

¹³Auch das man mit ablass/ ynss fegfeur rauschen wil unnd alsso mit gewalt/ in gottes heymlich gericht fallen/ hab ich nit wyssen/ uñ noch nit weyss zuerhaltê adder zubeweren/ glaubs wer do wil/ ich wils nit glauben/ Es werd dan bass beweysset/ dar durch hab ich/ ob got wil/ das fegfeur/ nit vorleugnet. Heller ikke det, at man med aflad kan fare ind i skærsilden og altså med magt trænge ind i Guds hemmelige råd, har jeg nogen viden om, og jeg véd endnu ikke, hvordan jeg skal opretholde eller bevare en sådan tanke. Lad den tro det, der vil det, jeg vil ikke tro det, før det er bedre bevist. Men dermed har jeg, om Gud vil, ikke fornægtet skærsilden. Neither the opinion that you should be able to with indulgence to hurry into Purgatory and so to speak violently penetrate to God's secret judgements, I know anything about, and I don't know I shall maintain or conserve such an opinion. Let those believe it who will, I will not believe it until it has got a better proof. But God willing I have not thereby denied Purgatory.

¹⁴Von dem Ablass. Om afladen. About indulgence.

¹⁵Ist gnug eynem geneynem man zu wyssen/ das ablass sey entledigung der gnugthuung fur die sunde/ Sso doch das es gar vil geringer ist/ dañ gutte werck seynn gepotenn unnd wyr schuldig zuthun/ Det er nok for et almindeligt menneske at vide, at aflad er ophævelse af bodsgerninger for synden. Sådan er den meget ringere end gode gerninger, der er påbudt, og som vi er skyldige at gøre. It is enough for a common man to know the indulgence is abolition of satisfactory works for sins. Thus it is much inferior to goods works, which are demanded, and which we are obliged to do.

¹⁶Ablas ist frey uñ wilkörig/ sundiget niemant/ der es nit losset/ vordienet auch nichts der es losset. Darumb sso yemant eynen armen menschen nit gibt/ adder seynem nehsten nit hilfft/ und doch meynet ablass zu lossen/ thut nit anders/ dan das er got und sich selb spott. Er thut das nit/ das got gepoten hat/ uñ thut/ das ym niemât gepoten hat. Was mehr von ablas zu wyssen ist/ sol man den gelerten yn den schulen lassen/ und an dissen vor stand sich gnugen lassen. Aflad er fri og kan gøres eller undlades. Ingen synder, fordi han ikke køber den, og den, der køber den, får heller ingen fortjeneste. Derfor, hvis nogen ikke giver en fattig noget, eller ikke hjælper sin næste, og dog mener at kunne købe aflad, så gør han ikke andet, end at han driver spot med Gud og med sig selv. Han gør ikke det, som Gud har påbudt, men gør i stedet det, som ingen har påbudt. Hvad man mere skal vide om aflad, skal man overlade til de lærde i skolerne og lade sig nøje med denne forståelse. Indulgence is a free thing and may be done or omitted. Nobody sins because he does not buy it, and the one who buys it does not get any merit from it either. Therefor, if someone does not give something to the poor or does not help his neighbour, and still feels himself able to buy indulgence, what he does is nothing else than to mock God and himself. He does not do what is demanded, but instead does what nobody has demanded. What is more to be known about indulgence, should be left to the scholastics; this understanding should be enough.

¹⁷(W71) Von den gepoten der heyligen Kirchen. Om den hellige kirkes bud. About the commandments of the holy church.

¹⁸Gottes gepot sol man uber der kirchen gepot achten/ wie das golt und edel gesteyn uber das holtz uñ stroo/ alss der Apostel lautet. 1. Co: 3. Und sol yhe keynes vorachten. Guds bud skal agtes højere end kirkens bud, som guld og ædelsten står over træ og strå, som apostelen siger 1. Kor. 3,12f. Men man skal ikke foragte nogen af delene. God's commandments must be honoured more than those of the church, as gold and jewels are superior to wood and straw, as the apostle says 1. Cor. 3:12f. But none of it should be despised.

¹⁹Drumb wan du sichst/ das eyner schweret/ flucht affterredt adder seynen negsten nit hilfft/ sso soltu gedencken unnd wyssen das der selb vil erger ist/ dan der fleysch am freytag isset/ aber die gepoten fasten bricht. Derfor, når du ser, at et menneske sværger eller bander groft eller ikke hjælper sin næste, så skal du betænke og være klar over, at en sådan er meget værre end én, der spiser kød om fredagen eller bryder fastereglerne. Therefor, when you see an man cursing and swearing or not helping his neighbour, you must know, that this man is much worse than an man who eats meat on Fridays or breaks the fasting rules.

²⁰Da durch hab ich antzweyfel/ gute werck nit widder radten/ Sundernn die rechtenn gutenn werck denn geringern furzogen. Alsso hab ich gesagt/ das eyn grosse vorkerûge itzt in der welt ist/ das mâ gottis gepot gâtz vorachtet/ Und die weyl sich mit menschlichen rechten und wercken deckt/ unnd nu den Pabst und seyne wort/ weyt mehr furcht dan got und gottis wort. På den måde har jeg nu uden tvivl ikke givet råd imod gode gerninger, men blot foretrukket de rette gode gerninger fremfor de ringere. Sådan har jeg sagt: I denne tid er der i verden den forvendthed, at man helt foragter Guds ord, idet man dækker sig ind under menneskelige bestemmelser og gerninger og nu frygter paven og hans ord meget mere, end man frygter Gud og hans ord. In this way I without doubt have not advised against good works, I have only preferred the right good works for the inferior ones. This is what I have said: Now there is in the world a big confusion, so that one totally despises God's commandments, covering oneself with human directives and works, and now fears the Pope and his words much more than one fears God and his word.

²¹Und wan ich das sage/ sso spicht mâ/ ich widderstrebe dê Pabst unnd geystlichen gerecht/ wollen aber nit hören/ das sie got selb und seynen gerecht unverschampt widderstrebê/ Og når jeg siger sådan noget, så siger man, at jeg er imod paven og den kirkelige ret. For de vil ikke høre, at de ganske uforskammet kæmper imod Gud selv og hans ret. And when I say such things, they say that I am against the Pope and canonical law. For they don't want to hear that they rudely fight against God himself and his law.

²²Sicht mâ eynen eebrecher/ reuber/ lugner/ sso ist es nichts sunderlich so er eyn kostlich pater noster tragen kan/ eyn eygen willige fasten halten/ adder etwan eyn besondern heyligen eert. Ser man en ægteskabsbryder, en røver eller en løgner, så betyder det ikke noget; han kan bære en kostbar paternoster, holde en frivillig faste, eller ære en særlig helgen. If you see an adulterer, a robber or a liar, that does not mean anything, especially not if he wears an expensive paternoster, fasts extraordinarily or honours a special saint.

²³Sso aber yemant fleysch esse am freytag adder den heyligen tag nit feyret/ adder sonst eyn kircken gepot nit helt/ der muss erger seyn dan eyn heyde/ wan er gleych todtê auffwecken kund/ alsso hubsch gleissen die gepot und werck der menschen/ gottis gepot/ und gottis werck/ sicht mann durch eynenn finster nebel an. Men hvis nogen spiser kød om fredagen eller ikke holder søndagen hellig eller ikke overholder noget andet kirkeligt bud, han må, mener man, være værre end en hedning, også selv om han kunne opvække døde. Så meget stråler menneskenes bud og gerninger. Men Guds bud og Guds gerninger ser man som gennem en mørk tåge. But if someone eats meat on Fridays or does not keep the Sunday holy, or does not keep any other canonical law, he is supposed to be worse than a heathen, even if he could rise a man from the dead. So much glory is given to human laws and works. But God's law and God's works is seen through a dark fog.

²⁴Drumb sag ich noch/ man sol beyderley gepot halten/ doch mit grossem vleys unter scheydë/ dan obschon keyn gepot der kirchen were/ Kund man doch wol frum seyn/ durch gottis gepot. Derfor siger jeg stadigvæk, at man skal holde begge slags bud og med den største flid skelne mellem dem, for selv om der slet ikke fandtes nogle kirkelige bud, så kunne man dog være from ved hjælp af Guds bud. Therefor I still say that you should keep both kinds of commandments and diligently distinguish between the two kinds, for even if there were no canonical commandments at all, still you could be pious through God's commandments.

²⁵Wan aber gottis gepot nach bleybt/ sso ist der kirckê gepot nit anders/ dan eyn schedlicher schand deckel/ und macht aussen eyn guten scheyn do inwendig nichts guts ist. Men når det står skralt til med Guds bud, så er de kirkelige bud ikke andet end et skændigt påskud, så man udvendigt skaber et godt syn, skønt der indvendigt ikke er noget godt. For when there is negligence of the divine commandments, the canonical commandments are no more than an outrageous cover, so that you externally creates a good look, although there internally is no good at all.

²⁶Der halben ist auch meyn rad/ das mann der kirchen gepot eyns teyls ablegt yn eynen Concilio/ auff das man gottis gepot auch eynn mal scheynen und leuchten liess/ dan mit den lichten vieler gepot/ hat man dem tag gotlichs gepots/ gar nah/ die augen auss gelaucht. Derfor er det også mit råd, at man ophæver en del af de kirkelige bud på et koncilium, for at man også engang kan lade Guds bud skinne og lyse, for med lyset fra de mange bud har man næsten helt lukket øjnene for Guds buds klare dag. Therefor it is my advice that on a synod we should cancel part of the canonical commandments, in order that we could somehow let God's commandments shine and light, for in the light of those many commandments we have almost totally closed our eyes for the clear day of the divine commandments.

²⁷Von den Guten Vuercken Om de gode gerninger About good works

²⁸Hab ich gesagt/ und sage noch/ das niemant kan frum seyn/ unnd wol thun/ es mach yhn den gottis gnaden zuuor frum/ uñ durch werck/ niemât frum wirt Sundern gute werck geschehn allein/ durch dê/ der frum ist/ gleych wie die fruchte machen nit den Baum/ Sundern der baum brengt die frucht. Jeg har sagt, og jeg siger det endnu, at ingen kan være from og gøre godt, hvis ikke Guds nåde forud gør ham from, og at ingen bliver from gennem gerninger, men gode gerninger sker alene gennem den, der er from, ligesom det ikke er frugterne, der skaber træet, men træet, der bærer frugterne. I have said, and still say so, that nobody can be pious and do good works, but if the grace of God in advance makes him pious, and that no one becomes pious through works, but good works are done but through those who are pious, just as it is not the fruits that create the tree, but the tree that bears the fruits.

²⁹Und als Christus sagt eyn böser baum bringt nymer eyne gute frucht/ der halben alle werck/ wie gut sie seynd/ wie hübsch das sie gleyssen/ so sie nit auss gnadê fliessen/ seynd sie umbsunst/ nit gantz umbsunst dan die guten werck die ausser der gnaden gottis geschehn/ belonet gott zeythlich mit reychtûb (W72)/ eere/ sterck gewalt/ freud/ frûtschafft/ kunst/ vorstâd etc. Aber das ewige leben erlangen sie nit. Og eftersom Kristus siger: 'Et ondt træ bærer aldrig god frugt' (Matt 7,18), så er alle gerninger, hvor gode de end er, hvor smukt de end skinner, dog forgæves, hvis ikke de udspringer af nåden. Dog er de ikke helt forgæves, for de gode gerninger, der sker uden Guds nåde, belønner Gud timeligt med rigdom, ære, stor magt, glæde, venskab, kunst, forstand, osv. Men det evige liv når de ikke frem til. And since Christ says: 'A good tree cannot bear bad fruit' (Matt. 7:18), then all works, how good they look, how beautifully they shine, are done in vain, if they do not originate from grace. Yet they are not totally done in vain, because God does reward good works without God's grace temporally, with richness, honour, great power, joy, friendship, art, wisdom, etc. But they don't achieve eternal life.

³⁰Das alles hab ich geprediget/ widder die/ die allein des eussern wercks scheyn angesehen/ das gut nennen/ das gar offt pöss ist vor gott/ dan gott nah dem hertzen nit nah dem scheyn der wercken richtet/ Alt det har jeg prædiket mod dem, som alene ser på de ydre gerninger og kalder det godt, som ofte er ganske ondt for Gud, for Gud dømmer efter hjertet, ikke efter gerningernes ydre. And this I have all preached against those who solely looks upon the external works and call that good which is often quite evil towards God, for God judges according to the heart, not according to the external look of the works.

³¹Das ist sso vill gesagt/ Gott will/ das wir an uns soln vorzweyfelñ/ und an allen unserm leben uñ wercken/ auff das wir erkennen/ das wir mit allen unserm leben uñ wercken/ vor seynen augen nit mugen bestehn/ sundernñ alleyn auff seyne grundloss gnade uñ barmhertzickeyt uns vortrosten/ uñ alsso ynfurchten wandelñ/ und unssers guten lebens zuuorsicht fallen lassen. Det betyder nu følgende: Gud vil, at vi skal fortvivle over os selv og hele vort liv og alle vore gerninger, for at vi kan erkende, at vi med hele vort liv og alle vore gerninger ikke kan bestå for hans øjne, men alene kan trøste os med hans grundløse nåde og barmhjertighed, og således skal vi vandre i frygt og lade al vor tillid til vore gode gerninger falde. That is: God wants us to despair over ourselves and our whole life and all our works, so that we might acknowledge, that with all our life and all our works we cannot stand before his eyes, our only comfort is his unreasonable grace and mercy, and in this way we shall walk in fear and let fall all our confidence in our good works.

³²Sich die werck/ uñ das leben/ die auss solchen forchtsamen demutigen hertzen geschehn/ seynd gut/ und nit die/ die ausswendig scheynen gut/ wie gross/ vill/ wunderlich sie seynd/ an solchen grund und meynûg geschehn/ Se, de gerninger og det liv, som sker med et sådant frygtsomt, ydmygt hjerte, er gode, og ikke dem, som udvendigt ser gode ud, hvor store, mange, forunderlige de end er, når de sker med en sådan begrundelse og mening. Look, the works and the life coming from such a fearsome and humble heart, are good works, and not those which externally looks good, how big, many, wonderful they may be, when they are done with such a reason and meaning.

³³Das wil der spruch des psalters. Beneplacitû est dño etc. Got hatt eyn hertzlichs wolgefallen an den/ die sich vor yhm furchten/ uñ doch auff seyne barmhertzickeyt sich vorlassen. Det vil bibelstedet fra salmerne sige: Beneplacitum est domino, (Sl 147,11) det vil sige: Gud har hjerteligt velbehag i dem, som frygter ham og dog forlader sig på hans barmhjertighed. This is what the vers from the Psalms says: Beneplacitum est domino, etc., that is: God takes delight in those, who fear him and yet have confidence in his mercy.

³⁴Dann aber furcht man sich/ wan man erkennet/ das wir fur seynê gericht nit bestehen mügen/ und darumb vom gericht zur gnaden thron fligen/ mit Dauid sprechen. Herr gott handel nit mit gericht/ gegen deynem diener/ dan es mag keyn lebendig mensch recht erfundê werdê/ fur deynen augen. Men så bliver man bange, når man bliver klar over, at vi ikke kan bestå for hans domstol og derfor må henfly til nådens trone og sige med David: 'Herre Gud, handl ikke med dom over din tjener, for intet menneske kan findes retfærdigt i dine øjne. (Sl 143,2). But then we become afraid when we realize that we cannot stand for his judgement, and therefor have to cling to the throne of grace and say with David: "Lord, God, do not act with judgement over your servant, for in your eyes no man may be found just" (Ps 143,2).

³⁵Altsso widderumb eyn missfallen hat an den/ die sich sicher wissen/ uñ auff yhre gute werck pochen. Sich die selben freyen/ sichere/ hoffertige gute werck hab ich vorworffen/ auff das ich (wie die schrifft) leret/ das die forcht gottis sey das haupt gut uñ gantzes wessen/ eyns weyssen frumen menschen/ uñ alle weyssheyt unnd gute werck/ dan rechtschaffen seynd/ wan mâ sich yn den selben vor gott furcht/ uñ seyner gnaden begeret/ das heyst principiû sapientie timor dñi/ die forcht gottis ist das heubt uñ ganz vormügen aller weyssheyt uñ frumkeyt. Omvendt har Gud ikke velbehag i dem, som véd sig sikre og pukker på deres gode gerninger. Se, disse frie, sikre, hovmodige gode gerninger har jeg bebrejdet mennesker, for at jeg (som skriften) kan lære, at gudsfrygt er hovedet for et viist, fromt menneskes væsen, og for al visdom og alle gode gerninger, for da er man retskaffen, når man i sin visdom frygter Gud og begærer hans nåde; det hedder: Principium sapientiæ timor domini, (Sl 111,10), gudsfrygt er hovedet og hele evnen for al visdom og fromhed. On the other hand God takes no delight in those, who suppose they are safe and trust their good works. Look, these free, self-confident, arrogant good works I have blamed them for, so that I (as Scripture does) may teach, that fear of God is the head of a wise, pious man's nature, and of alle wisdom and all good works, for at that time you will be just, when you in your wisdom fear God and desire his grace; it is said: Principium sapientiæ timor dei, (Ps 111,10), fear of God is the head of and all the might of wisdom and piety.

³⁶Nu merck/ ob ich gute werck vorpoten habe adder nit/ dañ die forcht gottis/ ist eyne gnade gottis/ uñ hatt sie niemant von yhm selber/ darumb seynd alle gutte werck posse werck/ wo die gnade uñ forcht nit ist. Mærk nu, om jeg har forbudt gode gerninger eller ej, for gudsfrygten er en Guds nåde, og ingen har taget den af sig selv, derfor er alle gode gerninger narreværk, hvor der ikke er nåde og frygt. Now, tell me if I have forbidden good works or not, for the fear of God is a gift of God, and nobody has taken it by himself, therefor all good works are in vain where there is no grace and fear.

³⁷Von der Romischen kirchen Om romerkirken On the Roman church.

³⁸Das die Romischen kirchen von gott/ fur allen andern geeret sey/ ist keyn zweyfell/ dañ doselb Sanct Peter uñ Paul/ xlvi. bebsie/ darzu vill hûdert tausent martyrer yhr blut vorgossen/ die hell unnd welt ubirwunden/ das man wol greyfen mag/ wie gar eynen besonderñ augen blick/ got auff dieselb kirchen habe. At den romerske kirke af Gud er æret fremfor alle andre, er der ingen tvivl om, for sankt Peter og Paulus, 46 flere og dertil mange hundred tusind martyrer har udgydt deres blod for den, overvundet helvede og verden, så man vel kan begribe, hvordan Gud har et særlig godt øje til denne kirke. That the Roman church is honoured by God rather than all other churches, is without doubt, for Saint Peter and Paul, 46 others and many hundred thousand martyrs have shed their blood for it, suppressed Hell and the world, so one must understand, how God likes this church especially.

³⁹Ob nu leyder es zu Rom alsso steht/ das woll besser tuchte/ sso ist doch die/ uñ keyn ursach sso gross/ noch werden mag/ das mâ sich von der selben kirchen/ reyssen adder scheydenn soll/ Og selv om det nu desværre står sådan til med Rom, at det kunne blive bedre, så er det dog ikke og det kan ikke blive en årsag, der er stor nok til, at man skal rive sig løs eller skilles fra den. And even if it for the time being alas is with Rome so that it might be better, then this could not be and should not be a reason why you should tear yourself away from it or be separated from it.

⁴⁰Ja yhe ubeler es do zugeht/ yhe mehr man zulauffen uñ anhangen soll/ danñ durch abreyssen adder vorachten wirt es nit besser. Auch soll man gott umbs teuffels willen nit lassen/ noch (W75) die ubrigen frumen/ umb dess bossen hauffen willê meyden/ Ja, jo værre det går til dèr, des mere skal man løbe derhen og hage sig fast, for ved at rive sig løs fra den eller foragte den blive det ikke bedre. Man skal jo heller ikke forlade Gud på grund af djævelen, eller undgå de andre fromme på grund af den store hob af onde. But the worse it is with it, the more you should run to it and cling to it, for by tearing away from it or despising it, it will not become better. Neither should you leave God because of the devil or omit the other pious men because of the great crowd of evil people.

⁴¹Ja umb keynerley sund ader ubel/ das man gedencken ader nennen mag/ die lieb zurtrennen/ und die geystliche eynickeyt teylen/ dan die lieb vormag alle dinck/ uñ d' eynickeyt ist nichts zu schwer/ Es ist eyne schlechte lieb unnd eynickeyt/ die sich lesst frembde sunde zurteylen. Ja, man skal ikke lade kærligheden skille og den åndelige enighed tvedele på grund af nogen synd eller noget ondt, hvor stort man end kan optænke det, for kærligheden formår alle ting, og for enigheden er ingenting for tungt. Det er en dårlig kærlighed og enighed, der lader en fremmed synd danne skel. Indeed, you should not let love part and the spiritual unity spilt because of any sin or any evil, how great one might imagine it, for love is capable of everything, and for unity nothing is too heavy. It is a bad love and a bad unity which let a foreign sin separate them.

⁴²Was aber die gewalt uñ ubirkeyt Romisches stuels vormag/ uñ wie ferne sich dieselb streckt/ lass die gelerten aussfechtê/ dan/ daran der seelen selyckeyt gar nichts gelegen/ und Christus seyne kircke/ nit auff die eusserliche/ scheynbare gewalt unnd ubirkeyt/ adder eynige zeitliche dingk/ die der welt/ uñ weltlichen gelassen ist/ sunder yn die inwendige lieb/ demut/ und eynickeyt gesetzt un gegrûdet hatt. Men den magt og øvrighed, som den romerske stol har, og hvor vidt den strækker sig, lad de lærde skændes om det, for det har slet ikke noget med sjælenes salighed at gøre, og Kristus har ikke indsat og grundet sin kirke på den ydre, synlige magt og øvrighed, eller på nogen timelig ting, som passer verden og de verdslige, men på den indvendige kærlighed, ydmyghed og enighed. But concerning the power and competence that the Roman See has, how far it goes, let the learned people discuss that, for this has nothing to do with the salvation of the souls, and Christ has not installed and founded his church on the external, visible power and competence or on any temporal thing, that suits the world and the worldly ones, but on the internal love, humility and unity.

⁴³Darûb die gewalt/ sey wie sie sey/ gross ader cleynn/ gantz ubir all/ adder eyns teyls/ soll sie uns gefallen/ uñ wir zu fridê seyn/ wie sie got aussteylet/ gleich wie wir zufriden seyn sollen/ wie er ander zeytliche guter/ eere/ reychtumb/ gunst/ kunst/ etc. aussteylet/ alleyn der eynickeyt soln wir achten nemen/ und bey leyb nit widder streben Bepstlichen gepoten. Derfor, lad magten være, som den være vil, stor eller lille, overalt eller kun i en del af verden, den skal behage os, og vi skal være tilfredse med, hvordan Gud uddeler den, ligesom vi skal være tilfredse med, hvordan han uddeler andre timelige goder, ære, rigdom, gunst, kunst, osv. Kun enigheden skal vi tage i agt, og med legemet ikke modstå de pavelige bud. Therefor, let the power be as it will be, big or small, everywhere or partly in the world, it must please us, and we must be satisfied with, how God hands it out, just as we must be satisfied with God's distribution of other temporal blessings, honour, richness, favour, art, and so on. We just have to take care of unity, and with our bodies not oppose the papal commandments.

⁴⁴Sihe nu hoff ich/ es sey offenbar/ das ich der Romischen kirchen nichts nemen will/ wie mich meyne lieben frund schelten/ das ich myr aber/ etliche heuchler nit gefallen lasse/ dûckt mich ich thu recht daran/ und solle mich nit vor wasserblassen zu todt furchtê/ dem heyligê Romischen stuel/ soll man yn allen dingen folgen/ doch keynem heuchler nymer gleuben. Se, nu håber jeg, at det er åbenbart, at jeg ikke vil tage noget fra den romerske kirke, sådan som mine kære venner beskylder mig for, men at jeg ikke kan behage visse hyklere, det synes jeg, jeg gør ret i, og jeg skal ikke blive dødsens angst for sæbebobler. Den hellige romerske stol skal man følge i alle ting, dog skal man aldrig tro på en hykler. Now I hope that it is clear, that I don't want to take anything away from the Roman Church, that is the accusation from my friends, but I think I am right not to try to please certain hypocrites, and I will not be scared to death by soap bubbles. The Holy Roman See must be followed in everything, yet you should never believe in a hypocrite.

¹Doctor Martinus Luther Augustiners Unterricht auff etlich Artickell die im von seynen abgunnern auff gelegt und zu gemessem Vuerden, 1519.	Augustinermunken, doktor Martin Luthers undervisning om nogle artikler, som er blevet forelagt ham af hans modstandere at tage stilling til. 1519	What the Augustinian monk, doctor Martin Luther, teaches about some articles, that have been presented to him by his opponents, that he might judge them. 1519.
²Allen die diessen brieff sehen/ hören/ und lessen/ Empeut ich Martinus Luther Augustiner zu Wittenbergk meyn unterthenigen dienst uñ armss gepeet.	Alle dem, som ser eller hører eller læser dette brev, byder jeg, Martin Luther, Augustinermunk i Wittenberg, min underdanige tjeneste og fattige bøn.	All those who see or hear or read this letter, I, Martin Luther, Augustinian monk in Wittenberg, offer my humble service and poor prayer.
³Es ist fur mich kummen/ wie das etliche menschen meyne schrifft/ sunderlich/ die ich mit den gelerten/ nah der scherffe gehandelt/ dem eynfeltigen volck felschlich/ eynbilden/ unnd mich yn etlichen artickeln vordechtig machen/ das auch ethlich sonst ym glauben bawfellig durch sulche eynbildung vorursacht/ schimpflich reden von der lieben heyligen furbit/ vom fegfeur/ vô gutê wercken/ fasten/ beten/ etc.	Det er kommet mig for øre, at nogle mennesker er gået skarpt irette med mine skrifter, især dem, jeg skriver mod de lærde, og har indbildt det enfoldige folk noget forkert om mig, og i nogle artikler har gjort mig fordægtig, så at nogen, der ellers var fast i troen, foranlediget af en sådan falsk information, taler ondt om de helliges forbøn, om skærsilden, om de gode gerninger, at faste, at bede, osv,	I have heard how some people sharply have attacked my writings, especially those written for the learned people, and have made them believe something wrong about me, and in some pamphlets have made me suspicious, so that someone, otherwise firm in faith, through such false information speak evil about the intercessory prayer of the dear saints, about purgatory, about good work, about fasting, about praying, etc.,
⁴Von der Romischen kirchenn gewalt/ alss solt das alles nichts seynn/ Derhalben ich/ sso vill myr müglich/ den selbigen schedlichenn zungen begegen uñ mich vorcleren muss. Bitt eyn iglich frum Christen mensch/ wolt mich recht vornehmen/ und den selbê meynen ungepeten dolmetschern/ nit mehr dan mir selbs glauben.	om den romerske kirkes magt, som om det altsammen skulle være ingenting. Derfor må jeg, såvidt det er mig muligt, imødegå disse skadelige tunger og forklare mig. Jeg anmoder altså enhver from kristen om at forstå mig ret, og om ikke at tro disse uvelkomne fortolkere af mig mere, end de tror mig selv.	and about the power of the Roman church, as if all of that should be nothing. Therefor I, as far as possible, have to oppose those evil tongues and explain myself. That is, I ask every pious Christian to understand me rightly, not to believe these self-appointed interpreters more than they believe me.
⁵Von der lieben heiligen furbit.	Om de kære helgeners forbøn.	About the intercessory prayer of the dear saints.
⁶Sag ich und halt fest mit der ganzen Christenheyt/ das man die lieben heyligen eeren anruffen sol/ Dan wer mag doch das widderfechtê/ das noch heuttigis tagis/ sichtlich/ bey der lieben heyligen corper und greber/ got durch seyner heyligen namen wunder thut?	Jeg hævder og fastholder med hele kristenheden, at man skal ære og anråbe de kære helgener, for hvem kan dog lukke øjnene for, at Gud endnu i vore dage gør mange undere ved sit hellige navn ved helgenernes legemer og grave?	I claim and maintain with the broad Christendom, that you must honour and pray to the dear saints, for who can oppose the fact, that God still in our days makes a lot of visible wonders through his holy name by the bodies and tombs of the saints?
⁷Das ist aber war/ uñ habs gesagt/ es sey nit Christenlich/ das man geystliche noddurfft nit mehr ader (W70) vlyssiger/ dan die leypliche/ bey den lieben heyligen sucht.	Men det er sandt, og det har jeg også sagt, at det ikke er kristeligt, at man i højere grad og med større flid søger den legemlige hjælp end den åndelige hos de kære helgener.	But it is true, and I have said so, that it is not Christian like that you seek the bodily help to a greater degree and with more eagerness than the spiritual help by the dear saints.
⁸Wa fyndt mâ itzt eynen heyligê/ der umb gedult/ glauben/ liebe/ keuscheyt uñ ander geystliche guttere/ wirt angeruffen als sant Anna/ umb reychtûb/ Sant Lorens vor das fewr/ Der umb eyn pöse peyn/ der umb ditz/ der ander umb das/ Nit das alss zu vorwerffen sey/ sunder das eyn Christen mensch die geystlichê mehr achtê solt dan die guter/ die er sicht auch den tirern/ und heyden gemeyn/	Hvor finder man nu en helgen, der bliver anråbt om tålmodighed, om tro, om kærlighed og om andre åndelige goder, på samme måde som sankt Anna anråbes om rigdom, sankt Lorens imod ild, den mod den onde pine, den ene om dit, den anden om dat. Ikke, at dette skal forkastes, men at en kristen skal agte de åndelige goder mere end de goder, som han ser, at også dyr og hedninger har.	Where do we now find a saint, who is prayed to for patience, faith, love and other spiritual blessings, in the same way as Saint Anna is prayed to for richness, Saint Lorens against fire, this against the evil suffering, one for this, the other for that. I do not wish all these things to be abolished, I wish that a Christian should evaluate the spiritual blessings more than the blessings, that he sees, he has in common with animals and heathens.
⁹Daruber seynd etlich sso nerrisch/ das sie meynen die heyligen haben eyne macht/ adder gewalt/ sulchs zu thun/ Sso sie doch nur forbitter seynd.	Desuden er nogle så tåbelige, at de tror, at helgenerne har deres egen magt eller styrke til at gøre noget sådant, skønt de dog kun kan gå i forbøn for os,	Furthermore some are so foolish that they believe that the saints have their own power or strength to do such things, although they can do nothing but pray for us.
¹⁰Und alles durch got alleyn gethan wirt. Darumb sol man sie sso anruffen/ und eeren/ das man got durch sie anruffe und eere/ wie s 131. Memento domine Dauid/ gedenck got an Dauid/ uñ aller seyner sanfftmutigkeyt. Alsso auch Moses/ vor got anzceugt. Abraham/ Isaac und Jacob/ uñ die christliche kircke in yhren gepeten das selb gar wol leret.	og alt alene sker i kraft af Gud. Derfor skal man anråbe og ære dem sådan, at man anråber og ærer Gud gennem dem, som Sl 131: Memento domine Dauid, husk, Herre, på David, og al hans sagtmodighed. (Sl 132,1). Ligeså hentyder Moses også til Abraham, Isak og Jakob, og det samme lærer den kristne kirke i sine bønner.	Everything is done by God alone. Therefor you should invoke and honour them, so that you invoke and honour God through them, as Ps 131 says: Memento domine David, remember, Lord, David, and all his meekness. Likewise Moses refers to Abraham, Isaac and Jacob, and this is also taught by the Christian church in all its prayers.
¹¹Von dem Fegfeur.	Om skærsilden.	About Purgatory.
¹²Sol man fest glauben/ und ich weyss das war ist/ das die armen seelen unsegliche peyn leyden/ und mâ yhn helffen schuldig ist/ mit Beeten/ faste/ almossen uñ was man vormag. Was aber die peyn von art sey und ob sie alleyn zur gnugthuung adder auch zur besserunge diene/ weyss ich nit/ unnd sag noch das das niemant gnugsam weyss. Drumb solt man das got befelen und nit claffen und auffschreyn alss were man desselben gewiss. Uns ist nit mehr befolen/ dan yhn zu helffen/ got wils alleyn wyssen wie er mit yhn handelt.	Skærsilden skal man tro fast på, og jeg véd, at det er sandt, at de arme sjæle lider usalige pinsler, og at man er skyldig at hjælpe dem med bøn, faste, almisser og hvad man formår. Men af hvad art pinen er, og om den alene tjener til bod eller også til bedring, det véd jeg ikke, og jeg siger endda, at det er der ingen, der véd nok om. Derfor skal man befale det i Guds hånd og ikke skrige og skråle, som om man var vis i denne sag. Vi har ikke befaling om mere end om at hjælpe dem, det er alene Gud, der véd, hvad han gør ved dem.	Purgatory must be firmly believed, and I know it is true, that the poor souls suffer from tremendous tortures, and that we are obliged to help them with prayer, fast, charities and what you can. But what kind of suffering it is, and if is solely for satisfaction or also for improvement, I don't know, and I add, that nobody knows enough about that. Therefor you should leave it to God instead of crying and screaming as if one was sure concerning this matter. We have no more commandments than to help them, God alone knows how he handles them.
¹³Auch das man mit ablass/ ynss fegfeur rauschen wil unnd alsso mit gewalt/ in gottes heymlich gericht fallen/ hab ich nit wyssen/ uñ noch nit weyss zuerhaltê adder zubeweren/ glaubs wer do wil/ ich wils nit glauben/ Es werd dan bass beweysset/ dar durch hab ich/ ob got wil/ das fegfeur/ nit vorleugnet.	Heller ikke det, at man med aflad kan fare ind i skærsilden og altså med magt trænge ind i Guds hemmelige råd, har jeg nogen viden om, og jeg véd endnu ikke, hvordan jeg skal opretholde eller bevare en sådan tanke. Lad den tro det, der vil det, jeg vil ikke tro det, før det er bedre bevist. Men dermed har jeg, om Gud vil, ikke fornægtet skærsilden.	Neither the opinion that you should be able to with indulgence to hurry into Purgatory and so to speak violently penetrate to God's secret judgements, I know anything about, and I don't know I shall maintain or conserve such an opinion. Let those believe it who will, I will not believe it until it has got a better proof. But God willing I have not thereby denied Purgatory.
¹⁴Von dem Ablass.	Om afladen.	About indulgence.
¹⁵Ist gnug eynem geneynem man zu wyssen/ das ablass sey entledigung der gnugthuung fur die sunde/ Sso doch das es gar vil geringer ist/ dañ gutte werck seynn gepotenn unnd wyr schuldig zuthun/	Det er nok for et almindeligt menneske at vide, at aflad er ophævelse af bodsgerninger for synden. Sådan er den meget ringere end gode gerninger, der er påbudt, og som vi er skyldige at gøre.	It is enough for a common man to know the indulgence is abolition of satisfactory works for sins. Thus it is much inferior to goods works, which are demanded, and which we are obliged to do.
¹⁶Ablas ist frey uñ wilkörig/ sundiget niemant/ der es nit losset/ vordienet auch nichts der es losset. Darumb sso yemant eynen armen menschen nit gibt/ adder seynem nehsten nit hilfft/ und doch meynet ablass zu lossen/ thut nit anders/ dan das er got und sich selb spott. Er thut das nit/ das got gepoten hat/ uñ thut/ das ym niemât gepoten hat. Was mehr von ablas zu wyssen ist/ sol man den gelerten yn den schulen lassen/ und an dissen vor stand sich gnugen lassen.	Aflad er fri og kan gøres eller undlades. Ingen synder, fordi han ikke køber den, og den, der køber den, får heller ingen fortjeneste. Derfor, hvis nogen ikke giver en fattig noget, eller ikke hjælper sin næste, og dog mener at kunne købe aflad, så gør han ikke andet, end at han driver spot med Gud og med sig selv. Han gør ikke det, som Gud har påbudt, men gør i stedet det, som ingen har påbudt. Hvad man mere skal vide om aflad, skal man overlade til de lærde i skolerne og lade sig nøje med denne forståelse.	Indulgence is a free thing and may be done or omitted. Nobody sins because he does not buy it, and the one who buys it does not get any merit from it either. Therefor, if someone does not give something to the poor or does not help his neighbour, and still feels himself able to buy indulgence, what he does is nothing else than to mock God and himself. He does not do what is demanded, but instead does what nobody has demanded. What is more to be known about indulgence, should be left to the scholastics; this understanding should be enough.
¹⁷(W71) Von den gepoten der heyligen Kirchen.	Om den hellige kirkes bud.	About the commandments of the holy church.
¹⁸Gottes gepot sol man uber der kirchen gepot achten/ wie das golt und edel gesteyn uber das holtz uñ stroo/ alss der Apostel lautet. 1. Co: 3. Und sol yhe keynes vorachten.	Guds bud skal agtes højere end kirkens bud, som guld og ædelsten står over træ og strå, som apostelen siger 1. Kor. 3,12f. Men man skal ikke foragte nogen af delene.	God's commandments must be honoured more than those of the church, as gold and jewels are superior to wood and straw, as the apostle says 1. Cor. 3:12f. But none of it should be despised.

¹⁹Drumb wan du sichst/ das eyner schweret/ flucht affterredt adder seynen negsten nit hilfft/ sso soltu gedencken unnd wyssen das der selb vil erger ist/ dan der fleysch am freytag isset/ aber die gepoten fasten bricht.	Derfor, når du ser, at et menneske sværger eller bander groft eller ikke hjælper sin næste, så skal du betænke og være klar over, at en sådan er meget værre end én, der spiser kød om fredagen eller bryder fastereglerne.	Therefor, when you see an man cursing and swearing or not helping his neighbour, you must know, that this man is much worse than an man who eats meat on Fridays or breaks the fasting rules.
²⁰Da durch hab ich antzweyfel/ gute werck nit widder radten/ Sundernn die rechtenn gutenn werck denn geringern furzogen. Alsso hab ich gesagt/ das eyn grosse vorkerûge itzt in der welt ist/ das mâ gottis gepot gâtz vorachtet/ Und die weyl sich mit menschlichen rechten und wercken deckt/ unnd nu den Pabst und seyne wort/ weyt mehr furcht dan got und gottis wort.	På den måde har jeg nu uden tvivl ikke givet råd imod gode gerninger, men blot foretrukket de rette gode gerninger fremfor de ringere. Sådan har jeg sagt: I denne tid er der i verden den forvendthed, at man helt foragter Guds ord, idet man dækker sig ind under menneskelige bestemmelser og gerninger og nu frygter paven og hans ord meget mere, end man frygter Gud og hans ord.	In this way I without doubt have not advised against good works, I have only preferred the right good works for the inferior ones. This is what I have said: Now there is in the world a big confusion, so that one totally despises God's commandments, covering oneself with human directives and works, and now fears the Pope and his words much more than one fears God and his word.
²¹Und wan ich das sage/ sso spicht mâ/ ich widderstrebe dê Pabst unnd geystlichen gerecht/ wollen aber nit hören/ das sie got selb und seynen gerecht unverschampt widderstrebê/	Og når jeg siger sådan noget, så siger man, at jeg er imod paven og den kirkelige ret. For de vil ikke høre, at de ganske uforskammet kæmper imod Gud selv og hans ret.	And when I say such things, they say that I am against the Pope and canonical law. For they don't want to hear that they rudely fight against God himself and his law.
²²Sicht mâ eynen eebrecher/ reuber/ lugner/ sso ist es nichts sunderlich so er eyn kostlich pater noster tragen kan/ eyn eygen willige fasten halten/ adder etwan eyn besondern heyligen eert.	Ser man en ægteskabsbryder, en røver eller en løgner, så betyder det ikke noget; han kan bære en kostbar paternoster, holde en frivillig faste, eller ære en særlig helgen.	If you see an adulterer, a robber or a liar, that does not mean anything, especially not if he wears an expensive paternoster, fasts extraordinarily or honours a special saint.
²³Sso aber yemant fleysch esse am freytag adder den heyligen tag nit feyret/ adder sonst eyn kircken gepot nit helt/ der muss erger seyn dan eyn heyde/ wan er gleych todtê auffwecken kund/ alsso hubsch gleissen die gepot und werck der menschen/ gottis gepot/ und gottis werck/ sicht mann durch eynenn finster nebel an.	Men hvis nogen spiser kød om fredagen eller ikke holder søndagen hellig eller ikke overholder noget andet kirkeligt bud, han må, mener man, være værre end en hedning, også selv om han kunne opvække døde. Så meget stråler menneskenes bud og gerninger. Men Guds bud og Guds gerninger ser man som gennem en mørk tåge.	But if someone eats meat on Fridays or does not keep the Sunday holy, or does not keep any other canonical law, he is supposed to be worse than a heathen, even if he could rise a man from the dead. So much glory is given to human laws and works. But God's law and God's works is seen through a dark fog.
²⁴Drumb sag ich noch/ man sol beyderley gepot halten/ doch mit grossem vleys unter scheydë/ dan obschon keyn gepot der kirchen were/ Kund man doch wol frum seyn/ durch gottis gepot.	Derfor siger jeg stadigvæk, at man skal holde begge slags bud og med den største flid skelne mellem dem, for selv om der slet ikke fandtes nogle kirkelige bud, så kunne man dog være from ved hjælp af Guds bud.	Therefor I still say that you should keep both kinds of commandments and diligently distinguish between the two kinds, for even if there were no canonical commandments at all, still you could be pious through God's commandments.
²⁵Wan aber gottis gepot nach bleybt/ sso ist der kirckê gepot nit anders/ dan eyn schedlicher schand deckel/ und macht aussen eyn guten scheyn do inwendig nichts guts ist.	Men når det står skralt til med Guds bud, så er de kirkelige bud ikke andet end et skændigt påskud, så man udvendigt skaber et godt syn, skønt der indvendigt ikke er noget godt.	For when there is negligence of the divine commandments, the canonical commandments are no more than an outrageous cover, so that you externally creates a good look, although there internally is no good at all.
²⁶Der halben ist auch meyn rad/ das mann der kirchen gepot eyns teyls ablegt yn eynen Concilio/ auff das man gottis gepot auch eynn mal scheynen und leuchten liess/ dan mit den lichten vieler gepot/ hat man dem tag gotlichs gepots/ gar nah/ die augen auss gelaucht.	Derfor er det også mit råd, at man ophæver en del af de kirkelige bud på et koncilium, for at man også engang kan lade Guds bud skinne og lyse, for med lyset fra de mange bud har man næsten helt lukket øjnene for Guds buds klare dag.	Therefor it is my advice that on a synod we should cancel part of the canonical commandments, in order that we could somehow let God's commandments shine and light, for in the light of those many commandments we have almost totally closed our eyes for the clear day of the divine commandments.
²⁷Von den Guten Vuercken	Om de gode gerninger	About good works
²⁸Hab ich gesagt/ und sage noch/ das niemant kan frum seyn/ unnd wol thun/ es mach yhn den gottis gnaden zuuor frum/ uñ durch werck/ niemât frum wirt Sundern gute werck geschehn allein/ durch dê/ der frum ist/ gleych wie die fruchte machen nit den Baum/ Sundern der baum brengt die frucht.	Jeg har sagt, og jeg siger det endnu, at ingen kan være from og gøre godt, hvis ikke Guds nåde forud gør ham from, og at ingen bliver from gennem gerninger, men gode gerninger sker alene gennem den, der er from, ligesom det ikke er frugterne, der skaber træet, men træet, der bærer frugterne.	I have said, and still say so, that nobody can be pious and do good works, but if the grace of God in advance makes him pious, and that no one becomes pious through works, but good works are done but through those who are pious, just as it is not the fruits that create the tree, but the tree that bears the fruits.
²⁹Und als Christus sagt eyn böser baum bringt nymer eyne gute frucht/ der halben alle werck/ wie gut sie seynd/ wie hübsch das sie gleyssen/ so sie nit auss gnadê fliessen/ seynd sie umbsunst/ nit gantz umbsunst dan die guten werck die ausser der gnaden gottis geschehn/ belonet gott zeythlich mit reychtûb (W72)/ eere/ sterck gewalt/ freud/ frûtschafft/ kunst/ vorstâd etc. Aber das ewige leben erlangen sie nit.	Og eftersom Kristus siger: 'Et ondt træ bærer aldrig god frugt' (Matt 7,18), så er alle gerninger, hvor gode de end er, hvor smukt de end skinner, dog forgæves, hvis ikke de udspringer af nåden. Dog er de ikke helt forgæves, for de gode gerninger, der sker uden Guds nåde, belønner Gud timeligt med rigdom, ære, stor magt, glæde, venskab, kunst, forstand, osv. Men det evige liv når de ikke frem til.	And since Christ says: 'A good tree cannot bear bad fruit' (Matt. 7:18), then all works, how good they look, how beautifully they shine, are done in vain, if they do not originate from grace. Yet they are not totally done in vain, because God does reward good works without God's grace temporally, with richness, honour, great power, joy, friendship, art, wisdom, etc. But they don't achieve eternal life.
³⁰Das alles hab ich geprediget/ widder die/ die allein des eussern wercks scheyn angesehen/ das gut nennen/ das gar offt pöss ist vor gott/ dan gott nah dem hertzen nit nah dem scheyn der wercken richtet/	Alt det har jeg prædiket mod dem, som alene ser på de ydre gerninger og kalder det godt, som ofte er ganske ondt for Gud, for Gud dømmer efter hjertet, ikke efter gerningernes ydre.	And this I have all preached against those who solely looks upon the external works and call that good which is often quite evil towards God, for God judges according to the heart, not according to the external look of the works.
³¹Das ist sso vill gesagt/ Gott will/ das wir an uns soln vorzweyfelñ/ und an allen unserm leben uñ wercken/ auff das wir erkennen/ das wir mit allen unserm leben uñ wercken/ vor seynen augen nit mugen bestehn/ sundernñ alleyn auff seyne grundloss gnade uñ barmhertzickeyt uns vortrosten/ uñ alsso ynfurchten wandelñ/ und unssers guten lebens zuuorsicht fallen lassen.	Det betyder nu følgende: Gud vil, at vi skal fortvivle over os selv og hele vort liv og alle vore gerninger, for at vi kan erkende, at vi med hele vort liv og alle vore gerninger ikke kan bestå for hans øjne, men alene kan trøste os med hans grundløse nåde og barmhjertighed, og således skal vi vandre i frygt og lade al vor tillid til vore gode gerninger falde.	That is: God wants us to despair over ourselves and our whole life and all our works, so that we might acknowledge, that with all our life and all our works we cannot stand before his eyes, our only comfort is his unreasonable grace and mercy, and in this way we shall walk in fear and let fall all our confidence in our good works.
³²Sich die werck/ uñ das leben/ die auss solchen forchtsamen demutigen hertzen geschehn/ seynd gut/ und nit die/ die ausswendig scheynen gut/ wie gross/ vill/ wunderlich sie seynd/ an solchen grund und meynûg geschehn/	Se, de gerninger og det liv, som sker med et sådant frygtsomt, ydmygt hjerte, er gode, og ikke dem, som udvendigt ser gode ud, hvor store, mange, forunderlige de end er, når de sker med en sådan begrundelse og mening.	Look, the works and the life coming from such a fearsome and humble heart, are good works, and not those which externally looks good, how big, many, wonderful they may be, when they are done with such a reason and meaning.
³³Das wil der spruch des psalters. Beneplacitû est dño etc. Got hatt eyn hertzlichs wolgefallen an den/ die sich vor yhm furchten/ uñ doch auff seyne barmhertzickeyt sich vorlassen.	Det vil bibelstedet fra salmerne sige: Beneplacitum est domino, (Sl 147,11) det vil sige: Gud har hjerteligt velbehag i dem, som frygter ham og dog forlader sig på hans barmhjertighed.	This is what the vers from the Psalms says: Beneplacitum est domino, etc., that is: God takes delight in those, who fear him and yet have confidence in his mercy.
³⁴Dann aber furcht man sich/ wan man erkennet/ das wir fur seynê gericht nit bestehen mügen/ und darumb vom gericht zur gnaden thron fligen/ mit Dauid sprechen. Herr gott handel nit mit gericht/ gegen deynem diener/ dan es mag keyn lebendig mensch recht erfundê werdê/ fur deynen augen.	Men så bliver man bange, når man bliver klar over, at vi ikke kan bestå for hans domstol og derfor må henfly til nådens trone og sige med David: 'Herre Gud, handl ikke med dom over din tjener, for intet menneske kan findes retfærdigt i dine øjne. (Sl 143,2).	But then we become afraid when we realize that we cannot stand for his judgement, and therefor have to cling to the throne of grace and say with David: "Lord, God, do not act with judgement over your servant, for in your eyes no man may be found just" (Ps 143,2).
³⁵Altsso widderumb eyn missfallen hat an den/ die sich sicher wissen/ uñ auff yhre gute werck pochen. Sich die selben freyen/ sichere/ hoffertige gute werck hab ich vorworffen/ auff das ich (wie die schrifft) leret/ das die forcht gottis sey das haupt gut uñ gantzes wessen/ eyns weyssen frumen menschen/ uñ alle weyssheyt unnd gute werck/ dan rechtschaffen seynd/ wan mâ sich yn den selben vor gott furcht/ uñ seyner gnaden begeret/ das heyst principiû sapientie timor dñi/ die forcht gottis ist das heubt uñ ganz vormügen aller weyssheyt uñ frumkeyt.	Omvendt har Gud ikke velbehag i dem, som véd sig sikre og pukker på deres gode gerninger. Se, disse frie, sikre, hovmodige gode gerninger har jeg bebrejdet mennesker, for at jeg (som skriften) kan lære, at gudsfrygt er hovedet for et viist, fromt menneskes væsen, og for al visdom og alle gode gerninger, for da er man retskaffen, når man i sin visdom frygter Gud og begærer hans nåde; det hedder: Principium sapientiæ timor domini, (Sl 111,10), gudsfrygt er hovedet og hele evnen for al visdom og fromhed.	On the other hand God takes no delight in those, who suppose they are safe and trust their good works. Look, these free, self-confident, arrogant good works I have blamed them for, so that I (as Scripture does) may teach, that fear of God is the head of a wise, pious man's nature, and of alle wisdom and all good works, for at that time you will be just, when you in your wisdom fear God and desire his grace; it is said: Principium sapientiæ timor dei, (Ps 111,10), fear of God is the head of and all the might of wisdom and piety.
³⁶Nu merck/ ob ich gute werck vorpoten habe adder nit/ dañ die forcht gottis/ ist eyne gnade gottis/ uñ hatt sie niemant von yhm selber/ darumb seynd alle gutte werck posse werck/ wo die gnade uñ forcht nit ist.	Mærk nu, om jeg har forbudt gode gerninger eller ej, for gudsfrygten er en Guds nåde, og ingen har taget den af sig selv, derfor er alle gode gerninger narreværk, hvor der ikke er nåde og frygt.	Now, tell me if I have forbidden good works or not, for the fear of God is a gift of God, and nobody has taken it by himself, therefor all good works are in vain where there is no grace and fear.

³⁷Von der Romischen kirchen	Om romerkirken	On the Roman church.
³⁸Das die Romischen kirchen von gott/ fur allen andern geeret sey/ ist keyn zweyfell/ dañ doselb Sanct Peter uñ Paul/ xlvi. bebsie/ darzu vill hûdert tausent martyrer yhr blut vorgossen/ die hell unnd welt ubirwunden/ das man wol greyfen mag/ wie gar eynen besonderñ augen blick/ got auff dieselb kirchen habe.	At den romerske kirke af Gud er æret fremfor alle andre, er der ingen tvivl om, for sankt Peter og Paulus, 46 flere og dertil mange hundred tusind martyrer har udgydt deres blod for den, overvundet helvede og verden, så man vel kan begribe, hvordan Gud har et særlig godt øje til denne kirke.	That the Roman church is honoured by God rather than all other churches, is without doubt, for Saint Peter and Paul, 46 others and many hundred thousand martyrs have shed their blood for it, suppressed Hell and the world, so one must understand, how God likes this church especially.
³⁹Ob nu leyder es zu Rom alsso steht/ das woll besser tuchte/ sso ist doch die/ uñ keyn ursach sso gross/ noch werden mag/ das mâ sich von der selben kirchen/ reyssen adder scheydenn soll/	Og selv om det nu desværre står sådan til med Rom, at det kunne blive bedre, så er det dog ikke og det kan ikke blive en årsag, der er stor nok til, at man skal rive sig løs eller skilles fra den.	And even if it for the time being alas is with Rome so that it might be better, then this could not be and should not be a reason why you should tear yourself away from it or be separated from it.
⁴⁰Ja yhe ubeler es do zugeht/ yhe mehr man zulauffen uñ anhangen soll/ danñ durch abreyssen adder vorachten wirt es nit besser. Auch soll man gott umbs teuffels willen nit lassen/ noch (W75) die ubrigen frumen/ umb dess bossen hauffen willê meyden/	Ja, jo værre det går til dèr, des mere skal man løbe derhen og hage sig fast, for ved at rive sig løs fra den eller foragte den blive det ikke bedre. Man skal jo heller ikke forlade Gud på grund af djævelen, eller undgå de andre fromme på grund af den store hob af onde.	But the worse it is with it, the more you should run to it and cling to it, for by tearing away from it or despising it, it will not become better. Neither should you leave God because of the devil or omit the other pious men because of the great crowd of evil people.
⁴¹Ja umb keynerley sund ader ubel/ das man gedencken ader nennen mag/ die lieb zurtrennen/ und die geystliche eynickeyt teylen/ dan die lieb vormag alle dinck/ uñ d' eynickeyt ist nichts zu schwer/ Es ist eyne schlechte lieb unnd eynickeyt/ die sich lesst frembde sunde zurteylen.	Ja, man skal ikke lade kærligheden skille og den åndelige enighed tvedele på grund af nogen synd eller noget ondt, hvor stort man end kan optænke det, for kærligheden formår alle ting, og for enigheden er ingenting for tungt. Det er en dårlig kærlighed og enighed, der lader en fremmed synd danne skel.	Indeed, you should not let love part and the spiritual unity spilt because of any sin or any evil, how great one might imagine it, for love is capable of everything, and for unity nothing is too heavy. It is a bad love and a bad unity which let a foreign sin separate them.
⁴²Was aber die gewalt uñ ubirkeyt Romisches stuels vormag/ uñ wie ferne sich dieselb streckt/ lass die gelerten aussfechtê/ dan/ daran der seelen selyckeyt gar nichts gelegen/ und Christus seyne kircke/ nit auff die eusserliche/ scheynbare gewalt unnd ubirkeyt/ adder eynige zeitliche dingk/ die der welt/ uñ weltlichen gelassen ist/ sunder yn die inwendige lieb/ demut/ und eynickeyt gesetzt un gegrûdet hatt.	Men den magt og øvrighed, som den romerske stol har, og hvor vidt den strækker sig, lad de lærde skændes om det, for det har slet ikke noget med sjælenes salighed at gøre, og Kristus har ikke indsat og grundet sin kirke på den ydre, synlige magt og øvrighed, eller på nogen timelig ting, som passer verden og de verdslige, men på den indvendige kærlighed, ydmyghed og enighed.	But concerning the power and competence that the Roman See has, how far it goes, let the learned people discuss that, for this has nothing to do with the salvation of the souls, and Christ has not installed and founded his church on the external, visible power and competence or on any temporal thing, that suits the world and the worldly ones, but on the internal love, humility and unity.
⁴³Darûb die gewalt/ sey wie sie sey/ gross ader cleynn/ gantz ubir all/ adder eyns teyls/ soll sie uns gefallen/ uñ wir zu fridê seyn/ wie sie got aussteylet/ gleich wie wir zufriden seyn sollen/ wie er ander zeytliche guter/ eere/ reychtumb/ gunst/ kunst/ etc. aussteylet/ alleyn der eynickeyt soln wir achten nemen/ und bey leyb nit widder streben Bepstlichen gepoten.	Derfor, lad magten være, som den være vil, stor eller lille, overalt eller kun i en del af verden, den skal behage os, og vi skal være tilfredse med, hvordan Gud uddeler den, ligesom vi skal være tilfredse med, hvordan han uddeler andre timelige goder, ære, rigdom, gunst, kunst, osv. Kun enigheden skal vi tage i agt, og med legemet ikke modstå de pavelige bud.	Therefor, let the power be as it will be, big or small, everywhere or partly in the world, it must please us, and we must be satisfied with, how God hands it out, just as we must be satisfied with God's distribution of other temporal blessings, honour, richness, favour, art, and so on. We just have to take care of unity, and with our bodies not oppose the papal commandments.
⁴⁴Sihe nu hoff ich/ es sey offenbar/ das ich der Romischen kirchen nichts nemen will/ wie mich meyne lieben frund schelten/ das ich myr aber/ etliche heuchler nit gefallen lasse/ dûckt mich ich thu recht daran/ und solle mich nit vor wasserblassen zu todt furchtê/ dem heyligê Romischen stuel/ soll man yn allen dingen folgen/ doch keynem heuchler nymer gleuben.	Se, nu håber jeg, at det er åbenbart, at jeg ikke vil tage noget fra den romerske kirke, sådan som mine kære venner beskylder mig for, men at jeg ikke kan behage visse hyklere, det synes jeg, jeg gør ret i, og jeg skal ikke blive dødsens angst for sæbebobler. Den hellige romerske stol skal man følge i alle ting, dog skal man aldrig tro på en hykler.	Now I hope that it is clear, that I don't want to take anything away from the Roman Church, that is the accusation from my friends, but I think I am right not to try to please certain hypocrites, and I will not be scared to death by soap bubbles. The Holy Roman See must be followed in everything, yet you should never believe in a hypocrite.