Luther og Cajetan

Dr Ruhels relation, taget fra Löscher, Vollständige Reformations acta und documenta 1712, bind 2, side 473 til 475.

¹ D. Ruhels folgende Relation gehört auch hieher. (n1) Dr Ruhels herefterfølgende relation hører også til her.

² Ich habe es für gut angesehen, dass ich E. F. G. auch diss unter andern für neue Zeitung unterthäniglich anzeigte. Den Tag zuvor, ehe ich biss an E. F. G. schriebe, nemlich am Donnerstage, (n2) waren wir, Herr Philipp von Feilitzsch, Ritter, und ich, aus Befehl unsers Durchleuchtigsten Herrns, Hertzog Friederichen zu Sachsen, Chur-Fÿrsten &c in der Handlung, so der Römische Cardinal, Prediger-Ordens, (der unsers Achtens sonst ein gelehrter Mann ist) mit D. Martino fürnahm. Jeg har anset det for godt, at jeg blandt andet også optegner dette for Eders Fyrstelige Nåde underdanigst til efterretning. Dagen før, nemlig om torsdagen, før jeg skriver til Eders Fyrstelige Nåde, var vi, hr ridder Philipp vor Feilitzsch og jeg, på vor høje herres befaling, hertug Frederik af Saksen, kurfyrste osv, med i den forhandling, som den romerske kardinal af prædikeordenen (der i vore øjne ellers er en lærd mand) foretog med dr. Martin.

³ Da überreichte D. Martinus seine Antwort und Erkläring über die Sprüche vom Ablass, welche der Cardinal zuvor darum verworffen (474) hatte, dass ihm dauchte, er hätte darinnen wider den Papst und Römische Kirche gehandelt. Da overrakte dr Martin sit svar og sin erklæring om skriftstederne om afladen, som kardinalen tidligere havde forkastet af den grund, at det forekom ham, at han deri havde udtalt sig imod paven og den romerske kirke.

⁴ Unter andern aber allegirte der Cardinal eine Extravagans Papst Clementis VI. darauf stund er steiff und hefftig als auf einem gewissen Grunde, seine Meinung dadurch zu erhalten, wider D. Martinum, nemlich: Dass das Verdienst Christi durch den Ablass ausgetheilet würde. Blandt andet henviste kardinalen til en ekstravagans af pave Clemens den sjette. Den stod han stejlt og hæftigt fast på som på en sikker grund, hvormed han kunne fastholde sin mening imod dr Martin: Den mening, nemlig, at Kristi fortjeneste blev uddelt gennem afladen.

⁵ Aber D. Martinus, als ein aufrichtiger Christlicher Mann, bekannte, dass dieselbe Extravagans in Clementinis wohl verfasset wäre, wolte aber nicht zulassen, dass sie des Cardinals Meynung belegte und befestigte, welches den Cardinal übel verdross. also, dass er bald Codicem erwischte, dieselbe Extravagenten suchte, und da er sie fleissig ansahe, befand er, dass D. Martini Meynung recht war, doch liesse er sichs nicht mercken, sondern behalff sich, wie er konte, diesen seinen Irrthum mit scheinlichen Worten zu entschuldigen und zu schmücken. Men dr Martin bekendte som en oprigtig kristen mand, at denne ekstravagans vel var affattet af Clemens, men han ville ikke gå med til, at den understøttede og fæstnede kardinalens mening, hvilket gjorde kardinalen fortrydelig. Derfor greb han fat i bogen, ledte efter denne ekstravagans, og da han omhyggeligt havde set den, fandt han ud af, at dr Martins mening var den rette. Dog lod han sig ikke mærke med noget, men beherskede sig, så godt han kunne, for at undskylde og udsmykke denne hans fejltagelse med pæne ord.

⁶ Und weil es ihm allein um den Ablass zu thun war, liessen wir es uns nicht anfechten, weil er sonst nichts wider unser Religion redte, oder zu handeln fürnahme. Dagegen bewieste D. Mart. Luth. ein recht Meisterstück, indem er seine Meynung geschickter und artiger wider den Legaten vertheidigte, denn es den Wahlen, so um den Legaten waren, lieb war, welches Hn. Philipp von Feilitzsch, und mir über die Massen wohlgefiel. Og fordi det alene var ham om afladen at gøre, lod vi det ikke anfægte os, fordi han ellers ikke talte noget imod vores fromhedsretning eller foretog sig noget imod den. Derimod beviste dr Martin Luther et ret mesterstykke, idet han forsvarede sin mening mere passende og kunstfærdigt, end italienerne, der stod omkring legaten, brød sig om, hvilket behagede hr Philipp vor Feilitzsch og mig ganske overmåde.

⁷ Darnach forderte und begehrte der Cardinal, da er D. Martino die Disputation abschluge, der gerne gesehen hätte, dass sie der Wahrheit zu gut fürgenommen wäre, D. M. Luther solte den Articul, den Glauben in der Empfahung des Sacraments belangende, in seiner Predigt widerruffen. Dernæst fordrede og krævede kardinalen, da han havde afbrudt dr Martin i at disputere, skønt han gerne havde set, at den for sandhedens skyld var blevet gennemført, at dr Martin Luther skulle tilbagekalde den artikel fra hans prædiken, som havde med troen ved modtagelsen af sakramentet at gøre.

⁸ Aber D. Martin schlugs allerding ab, bekannte frey, seine Lehre von diesem Articul wäre recht, und mit Zeugnissen der heiligen Schrifft gegründet und bekräfftiget, so er ihn widerruffte, thät er nicht allein wider sein Gewissen, sondern auch wider den Papst selbst, wie auch dasselb die Extravagans darauf der Cardinal stund, klar und öffentlig ausweiset. (475) Men det afslog dr Martin helt og bekendte åbent, at hans lære om denne artikel var ret og grundet på og bekræftet med vidnesbyrd fra den hellige skrift, så hvis han tilbagekaldte den, ville han ikke alene gøre det imod sin samvittighed, men også mod paven selv, sådan som også selve den ektravagans, som kardinalen stor fast på, klart og åbenbart udviste.

⁹ Endlich, da der Cardinal hart darauf drang, er solte einen Wiederruff thun, bath ihn D. Martinus in aller Demuth, dass er, der Cardinal, seine Antwort schrifftlich verfasset, samt seiner unterthänigen höchsten Bitte, und allzeit bereiten Willen, dem Papst Leoni X. zuschicken wolte, begehrte daneben, dass seine Heiligkeit nicht so ein streng und hart Urtheil brauchen wolte. Endelig, da kardinalen trængte hårdt på med, at han skulle foretage en tilbagekaldelse, bad dr Martin med al ydmyghed, om ikke han, kardinalen, ville sende hans svar, skriftligt forfattet, samt hans underdanige højeste bøn og altid redebonne vilje til pave Leo den Tiende, og desuden begærede han, at hans hellighed ikke ville bruge en så streng og hård dom.

¹⁰ Denn er sähe und wündschte nichts libers, denn dass die (n10) den Sieg und Uberhand behalten möchte. Und wo er mit gewissen wahren Ursachen und Beweisungen überwunden würde, dass er geirret hätte, wolt er sich nicht schämen, oder scheuen, der Wahrheit zu Ehren, seinen Irrthum zu widerruffen. Doch bliebe der Cardinal nichts destoweniger auf seiner Meynung beharrend. For han så og ønskede intet hellere, end at de måtte beholde sejren og overtaget. Og hvis han med sikre, sande begrundelser og bevisførelser ville blive overvundet, så han havde fejlet, ville han ikke skamme sig over eller være bange for, til sandhedens ære, at tilbagekalde sin fejltagelse. Dog stod kardinalen ikke destomindre fast ved sin mening.

¹¹ Es ist sonst niemand hie, der sich unterstehen dürffe öffentlich mit D. Martino zu disputiren. Die Mönche und andere seine Widersacher alle, zumahl, die kurz zuvor unter dem Reicht-Tage viel wider ihn geschrieben haben, lassen sich ietzt nirgend sehen. Also haben wir unsern Abschied vom Cardinal genommen, und denselben Tag auf den Abend mit D. Staupitz und D. Mart. Luther das Abendmahl gehalten. Der er ellers ingen her, der vover at disputere offentligt med dr Martin. Munkene, og især alle hans modstandere, som kort tid før under rigsdagen havde skrevet meget imod ham, er nu ikke nogetsteds at se. På den måde tog vi afsked med kardinalen, og spiste samme dag til aften sammen med dr Staupitz og dr Martin Luther.

¹² Folgend hat der Cardinal denselben Tag D. Staupitz lassen zu sich fodern, welchem er unter andern gesagt, er wäre mit D. Martino nun wohl zu frieden, wäre ihm auch von Hertzen günstig. Was weiter folgen wird, kan ich nicht wissen. Der Cardinal bemühet sich zwar hefftig D. Martinum zu dringen einen Widerruff zu thun. Efterfølgende har kardinalen samme dag ladet dr Staupitz kalde til sig. Til ham sagde han blandt andet, at han nu vel var tilfreds med dr Martin, og af hjertet var ham gunstigt stemt. Hvad der videre vil følge efter, kan jeg ikke vide. Kardinalen anstrengte sig godt nok meget for at trænge ind på dr Martin, at han skulle tilbagekalde.

¹³ Er hat ihn aber bissher dahin nicht bringen können, er wird ihn auch des nimmermehr bereden. D. Martinus, wie ich vernehme, wird alles, was mit dem Cardinal gehandelt ist, durch den Druck öffentlich lassen ausgehen. Gott wolle der Wahrheit beystehen, Amen. Det har han imidlertid indtil nu ikke kunnet få ham til, han vil heller aldrig kunne overtale ham til det. Dr Martin, har jeg forstået, vil lade alt det, der er foregået med kardinalen offentliggøre i trykken. Måtte Gud stå sandheden bi, Amen.

14

Noter:

Note 1: Löscher note: Aus dem 9ten Wittenbergischen Theil, p. 53. b. dem ersten Jenaischen, p. 108. und dem ersten Altenburgischen, p. 120 sq.

Note 2: Spalatin beretter i sin relation, at den anden samtale (og det må være den, der her refereres) fandt sted om onsdagen, dvs onsdag den 14-10 1518.

Note 10: Dette 'die', der står i teksten, må vist henvise til kardinalen og papisterne i det hele taget, også selv om det jo derved bliver et næsten overfromt ønske, Luther her fremsætter.

¹ D. Ruhels folgende Relation gehört auch hieher. (n1)	Dr Ruhels herefterfølgende relation hører også til her.
² Ich habe es für gut angesehen, dass ich E. F. G. auch diss unter andern für neue Zeitung unterthäniglich anzeigte. Den Tag zuvor, ehe ich biss an E. F. G. schriebe, nemlich am Donnerstage, (n2) waren wir, Herr Philipp von Feilitzsch, Ritter, und ich, aus Befehl unsers Durchleuchtigsten Herrns, Hertzog Friederichen zu Sachsen, Chur-Fÿrsten &c in der Handlung, so der Römische Cardinal, Prediger-Ordens, (der unsers Achtens sonst ein gelehrter Mann ist) mit D. Martino fürnahm.	Jeg har anset det for godt, at jeg blandt andet også optegner dette for Eders Fyrstelige Nåde underdanigst til efterretning. Dagen før, nemlig om torsdagen, før jeg skriver til Eders Fyrstelige Nåde, var vi, hr ridder Philipp vor Feilitzsch og jeg, på vor høje herres befaling, hertug Frederik af Saksen, kurfyrste osv, med i den forhandling, som den romerske kardinal af prædikeordenen (der i vore øjne ellers er en lærd mand) foretog med dr. Martin.
³ Da überreichte D. Martinus seine Antwort und Erkläring über die Sprüche vom Ablass, welche der Cardinal zuvor darum verworffen (474) hatte, dass ihm dauchte, er hätte darinnen wider den Papst und Römische Kirche gehandelt.	Da overrakte dr Martin sit svar og sin erklæring om skriftstederne om afladen, som kardinalen tidligere havde forkastet af den grund, at det forekom ham, at han deri havde udtalt sig imod paven og den romerske kirke.
⁴ Unter andern aber allegirte der Cardinal eine Extravagans Papst Clementis VI. darauf stund er steiff und hefftig als auf einem gewissen Grunde, seine Meinung dadurch zu erhalten, wider D. Martinum, nemlich: Dass das Verdienst Christi durch den Ablass ausgetheilet würde.	Blandt andet henviste kardinalen til en ekstravagans af pave Clemens den sjette. Den stod han stejlt og hæftigt fast på som på en sikker grund, hvormed han kunne fastholde sin mening imod dr Martin: Den mening, nemlig, at Kristi fortjeneste blev uddelt gennem afladen.
⁵ Aber D. Martinus, als ein aufrichtiger Christlicher Mann, bekannte, dass dieselbe Extravagans in Clementinis wohl verfasset wäre, wolte aber nicht zulassen, dass sie des Cardinals Meynung belegte und befestigte, welches den Cardinal übel verdross. also, dass er bald Codicem erwischte, dieselbe Extravagenten suchte, und da er sie fleissig ansahe, befand er, dass D. Martini Meynung recht war, doch liesse er sichs nicht mercken, sondern behalff sich, wie er konte, diesen seinen Irrthum mit scheinlichen Worten zu entschuldigen und zu schmücken.	Men dr Martin bekendte som en oprigtig kristen mand, at denne ekstravagans vel var affattet af Clemens, men han ville ikke gå med til, at den understøttede og fæstnede kardinalens mening, hvilket gjorde kardinalen fortrydelig. Derfor greb han fat i bogen, ledte efter denne ekstravagans, og da han omhyggeligt havde set den, fandt han ud af, at dr Martins mening var den rette. Dog lod han sig ikke mærke med noget, men beherskede sig, så godt han kunne, for at undskylde og udsmykke denne hans fejltagelse med pæne ord.
⁶ Und weil es ihm allein um den Ablass zu thun war, liessen wir es uns nicht anfechten, weil er sonst nichts wider unser Religion redte, oder zu handeln fürnahme. Dagegen bewieste D. Mart. Luth. ein recht Meisterstück, indem er seine Meynung geschickter und artiger wider den Legaten vertheidigte, denn es den Wahlen, so um den Legaten waren, lieb war, welches Hn. Philipp von Feilitzsch, und mir über die Massen wohlgefiel.	Og fordi det alene var ham om afladen at gøre, lod vi det ikke anfægte os, fordi han ellers ikke talte noget imod vores fromhedsretning eller foretog sig noget imod den. Derimod beviste dr Martin Luther et ret mesterstykke, idet han forsvarede sin mening mere passende og kunstfærdigt, end italienerne, der stod omkring legaten, brød sig om, hvilket behagede hr Philipp vor Feilitzsch og mig ganske overmåde.
⁷ Darnach forderte und begehrte der Cardinal, da er D. Martino die Disputation abschluge, der gerne gesehen hätte, dass sie der Wahrheit zu gut fürgenommen wäre, D. M. Luther solte den Articul, den Glauben in der Empfahung des Sacraments belangende, in seiner Predigt widerruffen.	Dernæst fordrede og krævede kardinalen, da han havde afbrudt dr Martin i at disputere, skønt han gerne havde set, at den for sandhedens skyld var blevet gennemført, at dr Martin Luther skulle tilbagekalde den artikel fra hans prædiken, som havde med troen ved modtagelsen af sakramentet at gøre.
⁸ Aber D. Martin schlugs allerding ab, bekannte frey, seine Lehre von diesem Articul wäre recht, und mit Zeugnissen der heiligen Schrifft gegründet und bekräfftiget, so er ihn widerruffte, thät er nicht allein wider sein Gewissen, sondern auch wider den Papst selbst, wie auch dasselb die Extravagans darauf der Cardinal stund, klar und öffentlig ausweiset. (475)	Men det afslog dr Martin helt og bekendte åbent, at hans lære om denne artikel var ret og grundet på og bekræftet med vidnesbyrd fra den hellige skrift, så hvis han tilbagekaldte den, ville han ikke alene gøre det imod sin samvittighed, men også mod paven selv, sådan som også selve den ektravagans, som kardinalen stor fast på, klart og åbenbart udviste.
⁹ Endlich, da der Cardinal hart darauf drang, er solte einen Wiederruff thun, bath ihn D. Martinus in aller Demuth, dass er, der Cardinal, seine Antwort schrifftlich verfasset, samt seiner unterthänigen höchsten Bitte, und allzeit bereiten Willen, dem Papst Leoni X. zuschicken wolte, begehrte daneben, dass seine Heiligkeit nicht so ein streng und hart Urtheil brauchen wolte.	Endelig, da kardinalen trængte hårdt på med, at han skulle foretage en tilbagekaldelse, bad dr Martin med al ydmyghed, om ikke han, kardinalen, ville sende hans svar, skriftligt forfattet, samt hans underdanige højeste bøn og altid redebonne vilje til pave Leo den Tiende, og desuden begærede han, at hans hellighed ikke ville bruge en så streng og hård dom.
¹⁰ Denn er sähe und wündschte nichts libers, denn dass die (n10) den Sieg und Uberhand behalten möchte. Und wo er mit gewissen wahren Ursachen und Beweisungen überwunden würde, dass er geirret hätte, wolt er sich nicht schämen, oder scheuen, der Wahrheit zu Ehren, seinen Irrthum zu widerruffen. Doch bliebe der Cardinal nichts destoweniger auf seiner Meynung beharrend.	For han så og ønskede intet hellere, end at de måtte beholde sejren og overtaget. Og hvis han med sikre, sande begrundelser og bevisførelser ville blive overvundet, så han havde fejlet, ville han ikke skamme sig over eller være bange for, til sandhedens ære, at tilbagekalde sin fejltagelse. Dog stod kardinalen ikke destomindre fast ved sin mening.
¹¹ Es ist sonst niemand hie, der sich unterstehen dürffe öffentlich mit D. Martino zu disputiren. Die Mönche und andere seine Widersacher alle, zumahl, die kurz zuvor unter dem Reicht-Tage viel wider ihn geschrieben haben, lassen sich ietzt nirgend sehen. Also haben wir unsern Abschied vom Cardinal genommen, und denselben Tag auf den Abend mit D. Staupitz und D. Mart. Luther das Abendmahl gehalten.	Der er ellers ingen her, der vover at disputere offentligt med dr Martin. Munkene, og især alle hans modstandere, som kort tid før under rigsdagen havde skrevet meget imod ham, er nu ikke nogetsteds at se. På den måde tog vi afsked med kardinalen, og spiste samme dag til aften sammen med dr Staupitz og dr Martin Luther.
¹² Folgend hat der Cardinal denselben Tag D. Staupitz lassen zu sich fodern, welchem er unter andern gesagt, er wäre mit D. Martino nun wohl zu frieden, wäre ihm auch von Hertzen günstig. Was weiter folgen wird, kan ich nicht wissen. Der Cardinal bemühet sich zwar hefftig D. Martinum zu dringen einen Widerruff zu thun.	Efterfølgende har kardinalen samme dag ladet dr Staupitz kalde til sig. Til ham sagde han blandt andet, at han nu vel var tilfreds med dr Martin, og af hjertet var ham gunstigt stemt. Hvad der videre vil følge efter, kan jeg ikke vide. Kardinalen anstrengte sig godt nok meget for at trænge ind på dr Martin, at han skulle tilbagekalde.
¹³ Er hat ihn aber bissher dahin nicht bringen können, er wird ihn auch des nimmermehr bereden. D. Martinus, wie ich vernehme, wird alles, was mit dem Cardinal gehandelt ist, durch den Druck öffentlich lassen ausgehen. Gott wolle der Wahrheit beystehen, Amen.	Det har han imidlertid indtil nu ikke kunnet få ham til, han vil heller aldrig kunne overtale ham til det. Dr Martin, har jeg forstået, vil lade alt det, der er foregået med kardinalen offentliggøre i trykken. Måtte Gud stå sandheden bi, Amen.
14