Luthers disputation med Eck, 6



Disputatio I Eccii et M. Lutherii Lipsiae habita 1519.

WA Bind II, side 297-312
 
1 Die septima Iulii anno 1519. mane hora septima.

Eccius.

Den syvende juli 1519 om morgenen klokken syv.

Eck.

2 Quia reverendus pater heri horam habuisset respondendi ad nostra, ut sic illustrissimi principis iussa fuissemus executi, ubi respondendo plurimum per verbum transeat, appellavit ad calamum: tamen deliberatione habita proposuit se iam plenius responsurum. Cui ego non dissensi pro veritatis amore et elucidatione. (E) Fordi den ærværdige fader i går havde tid til at svare på vore indlæg, så at vi har udført tingene, som den højædle fyrste har befalet, men han forbigik at svare i ord, men henviste til et skriftligt svar, så har han dog efter nogen overvejelse foreslået, at han allerede nu svarer mere udførligt. Det er jeg ikke uenig med ham i; jeg kan godt lide sandheden og vil gerne have den belyst.
3 Admiror, quomodo reverendus pater magno boatu audet coram tot doctis viris intonare, quia dixerim me probaturum de iure divino Monarchiam et primatum in ecclesia, cum tamen solum allegaverim dicta s. patrum, decreta pontificum, cum tamen adduxerim ei ius divinum Matth: 16. de promissione edificationis supra petram, quod Christus specialiter rogavit pro fide Petri, (Luk 22,32) quod specialiter ei promisit, ut confirmaret fratres, quod specialiter ei commisit in presentia Iohannis et Iacobi, ut pasceret oves, tribus vicibus, (Joh 21,17) et hoc ius divinum ita esse intelligendum:  (E) Jeg beundrer den måde, hvorpå den ærværdige fader vover at istemme sit råb overfor så mange lærde mænd, fordi jeg havde sagt, at jeg ud fra guddommelig ret ville bevise eneherredømmet og primatet i kirken, når jeg dog alene henviste til de hellige fædres udsagn og til pavelige dekreter, skønt jeg dog dertil havde føjet den guddommelige ret ud fra Matt 16,18, om løftet om at bygge på klippen, at Kristus især bad for Peters tro, at han især lover ham, at han skal styrke sine brødre, at han især overdrager til ham i Johannes' og Jakobs nærvær, at han skal vogte fårene, tre gange, og at denne guddommelige ret er således at forstå:
4 tunc adduxi sanctos patres, summos pontifices et martyres, consensum conciliorum et omnium universitatum. quare ex iure divino probatum est, esse primatum in ecclesia dei, nisi quod reverendus pater intelligentiam suam preponit intellectui tot sanctorum patrum, summorum pontificum et sacri concilii, cum laudabile Constantiense concilium talem articulum inter pestilentes Iohannis Huss damnaverit. (E) Da tilføjede jeg de hellige fædre, paverne og martyrerne, i overensstemmelse med koncilerne og alle universiteter. Derfor er det bevist efter guddommelig ret, at der er et primat i Guds kirke, medmindre den ærværdige fader vil stille sin forståelse foran så mange hellige fædre, paver og det hellige koncil, eftersom det rosværdige koncil i Konstanz blandt andre pestbringende artikler af Johannes Huss også fordømte en artikel af den art.
5 Ad quod reverendus pater silet. Si vult afferre meliora pro veritatis elucidatione, quod heri potuisset fecisse iuxta illustrissimi principis iussum, sum paratus audire eo pacto, quod, dum fungitur officio respondentis, iam in fine actus non transferat se callide ad personam opponentis: sed quecunque oppositurus sit contra istam ineluibilem veritatem, paratus sum his adductis respondere et ea diluere. de quo protestor.  (E) Men det tier den ærværdige fader om. Hvis han vil fremføre noget bedre til sandhedens oplysning, hvilket han havde kunnet gøre igår ifølge den højædle fyrstes befaling, så er jeg parat til at høre ham, på det vilkår, at han, når han er færdig med sin opgave som respondent, så ikke i slutakten forvandler sig til en skriftlig opponent. Men hvadsomhelst han vil have at indvende imod denne uovervindelige (?) sandhed, er jeg parat til, når det er draget frem, at besvare og at opløse det. Det har jeg herved bemærket.
6 Martinus

Cum heri statutum esset nomine illustrissimi principis, patroni nostri, ut materia ista consummaretur eo die, et egregius d. d. maiorem partem temporis sine necessitate et odiosius, quam decebat hoc splendidum auditorium, comsumpsisset, mihi pro triduana responsione unica fuit reliqua horula, qua tante farragini sue responderem simul et opponerem. 

Martin.

Da det igår var fastsat i den højædle fyrste, vor beskytters navn, at denne sag skulle være afsluttet på denne dag, og den udmærkede hr doktor uden at det var nødvendigt og lidt for besværligt havde brugt en større del af tiden, end dette fortrinlige auditorium fandt rimeligt, så havde han kun overladt mig en lille time til et tredages svar, hvori jeg både skulle besvare og opponere imod så mange af hans frækheder (?).

7 Placuit postea gratuito affectu eidem illustrissimo principi nostro, ut copia daretur mihi et repondendi (respondendi?) et opponendi, de quo gratias ago illustrissime gratie sue quam maximas. Ideoque ad propositum veniendo, antequam ceptam hesternam responsionem continuem, primo hanc matutinam nebulam d. d. Eckii dispellam, ubi more suo satis odiose et semper obiicit Hussiticas pravitates, non (W299) obstante quod tocies me expurgaverim, ideoque paulum prefabor Germanice, quod intelligam me pessemi audire apud vulgum. (L) Bagefter besluttede vor højædle fyrste i sin hengivne nåde, at der skulle gives mig tid til både at svare og opponere, for hvilket jeg bringer den højædle nådige fyrste min største tak. Og når jeg derfor kommer til det forelagte, førend jeg fortsætter med at tage fat på gårsdagens besvarelse, vil jeg først blæse denne hr doktor Ecks morgentåge bort, hvor han efter sin skik ret odiøst bliver ved med at bebrejde mig de hussitiske urimeligheder, uden at lægge mærke til, at jeg helt og holdent har renset mig, og derfor kunne jeg foretrække at tale lidt tysk, fordi jeg forstår, at jeg bliver dårligt forstået af folket.
8 Declarabat autem, se non impugnare nec Christiane a quoquam impugnari posse primatum et obedientiam Romane ecclesie, verum eo pertractum esse, ut declarare se oporteat, eum primatum non esse de iure divino, sicut neque imperatoriam potestatem apud Germanos improbari posse quamvis in sacra scriptura non fundatam. quamvis d. Eckius dixit, verum esse eam esse controversiam, an primatus Ecclesie Romane sit de iure divino, quod improbare constat esse Hussicitum et articulum a Constantienci concilio condemnatum, esseque dolendum, si Christianorum corda tam frigida essent, ut nemo hoc defenderet. post hoc cepit d. Martinus latine prosequi. (L) Men han (Luther på tysk) erklærede, at han ikke bekæmpede den romerske kirkes primat (det kunne ingen kristen gøre), men at det skulle behandles således, at han burde erklære, at dette primat ikke var ud af guddommelig ret, sådan som man heller ikke kunne bevise, at kejsermagten hos tyskerne var det, eftersom den ikke var grundet på den hellige skrift. Skønt doktor Eck sagde, at det var sandt, at dette var, hvad de stredes om, om den romerske kirkes primat var af guddommelig ret, så bliver han dog ved med at bevise, at denne påstand er hussitisk og at denne artikel er fordømt af koncilet i Konstanz, og at det er en snare, hvis de kristne hjerter er så kolde, at ingen forsvarer det. Herefter begyndte doktor Martin at fortsætte på latin.
9 Quod ergo inducit hanc auctoritatem Matth. 16. contendens, ibi primatum promissum esse, satis responsum est in precedentibus, quod d. egregius d. vix duos auctores habet et eosdem ambiguos in suam sententiam, ( 06#50 ) cum tamen maior pars statuat, Petrum ibi fuisse personam omnium apostolorum et fidelium, quod et ipse textus continentia sua urget, dum Christus interrogat omnes et non solum Petrum, dicens: Vos autem quem me esse dicitis? (Matt 16,15ff) et ibi Petrus, os apostolorum, ut Chrisostomus ait, et persona apostolorum, ut Hieronymus et Origenes dicunt et Beda et Augustinus et Ambrosius, respondet pro omnibus. ( 06#56 ).  (L) Men når det er ham nok at indføre denne autoritet, Matt 16,18, hvor primatet bliver lovet, er der svaret nok i det foregående, fordi den udmærkede hr doktor næppe har to kirkefædrecitater, og de, der er, er tvetydige i deres forståelse af stedet, eftersom dog den største del fastslår, at Peter er her alle apostlenes og alle troendes person, fordi teksten selv lægger vægt på hans mådehold, da Kristus spørger dem alle og ikke blot Peter: Men I, hvem siger I, at jeg er? og da Peter svarer for dem alle, fordi han er apostlenes mund, som Chrysostomus siger, eller apostlenes person, som Hieronymus og Origenes og Beda og Augustin og Ambrosius siger.
10 Ideo dixi, nihil probari ex hac auctoritate de primatu. Item quod textus ipse non dicit sic 'Tu es Petrus, et super te', sed 'super hanc petram', manifeste indicans petram aliam, a qua Petrus dictus sit. Proinde cum sint vulgata iura et ipsi Romani pontifices testentur, interpretationem scripture magis valere apud doctores quam apud se ipsos, in causis vero decidendis secus. (L) Derfor sagde jeg, at der intet kan bevises om primatet ud fra dette sted. Ligeledes, at teksten selv ikke siger: 'Du er Peter og på dig', men 'på denne klippe', hvor den tydeligt henviser til en anden klippe, fra hvilken Peter har fået sit navn. Dernæst, at det er almindelig jura og selv de romerske paver bevidner, at skriftens forståelse betyder mere hos doktorerne end hos dem selv, i sager, som skal afgøres anderledes.
11 De articulo illo Hussitico dixi satis heri, quod nondum probatum est eum esse hereticum. hoc pro responsione matutina. (L) Om denne hussitiske artikel sagde jeg nok igår, eftersom det endnu ikke er bevist, at den er kættersk. Så meget som svar på det, Eck har fremført her til morgen.
12 Redeundo ad hesternam, quando egregius d. d. secundo loco opposuit depositionem Chrysostomi ideo factam illegittime, quia odio imperatricis facta sit, nego consequentiam. (05#59) Non ideo potestas ordinandi et deponendi per sacrum Nicenum concilium statuta fuit illegittima, quia casu forte habuit malum usum. Nam in eadem etiam historia scribitur, quod Romanus pontifex Victor martyr voluit Asie episcopos excommunicare: at illi rursus tanquam superiores mandaverunt silentium et ut ecclesiam non perturbaret iusserunt, libro 5. Ecclesiastice historie.  (L) Jeg vender tilbage til igår, da den udmærkede hr doktor under punkt to vendte sig imod Chrysostomus' afsættelse, at den af den grund var illegitim, at den var foretaget på grund af kejserindens had; her nægter jeg konsekvensen. Ikke af den grund blev magten til at ordinere og afsætte af den hellige nikænske koncil gjort illegitim, at man måske tilfældigt blev udsat for dårlig anvendelse. For i den samme historie skrives det også, at den romerske pave, Victor, martyren, ville ekskommunikere de asiatiske biskopper. Men disse pålagde ham til gengæld tavshed som hans overordnede, og befalede, at man ikke måtte oprøre kirken, kirkehistorie den femte bog. 
13 Sed et Hyrencus Lugdunensis Gallie episcopus eundem Romanum episcopum coercuit, et erant tunc temporis (W300) in Grecia Epiphanius celeberrime laudatus a Hieronymo, Gregorius Nazanzenus, Basilius, Christianissimi viri, non tamen sub romano pontifice unquam fuerunt, sed iuxta Niceni concilii statuta ab episcopis provinciarum ordinabantur. (L) Men også Hyrencus, biskop i Lyon i Frankrig, tvang den samme romerske biskop, og der levede på den tid i Grækenland den højtberømte og af Hieronymus roste Epifanius, Gregor af Nazians, Basilius, alle højst kristelige mænd, som aldrig havde været underlagt den romerske pave, men ifølge nikæa-koncilets statutter, var ordineret af provinsens biskopper.
14 Quod vero egregius d. d. inducit Iulium primum excommunicasse Arcadium Imperatorem, (05#60) nihil facit ad rem: nam et Bonifacius octavus ausus est et regem Francorum velle e sede eiicere: non probatur ius esse, quidquid Romani pontifices pro humana fragilitate quandoque tentaverunt. Nec mirum est sanctos istos viros ambitionis tentatione vexatos fuisse, quando plus quam semel sanctissimi apostoli, etiam presente Christo, laboraverunt eadem. ( 06#59 ).  (L) Men at den udmærkede hr doktor fremhæver, at Julius den første ekskommunikerede kejser Arkadius, gør intet til sagen: for også Bonifacius den ottende vovede det og ville fordrive den franske konge fra hans trone. Det beviser ikke, at alt, hvad de romerske paver i det hele taget prøver på i deres menneskelige svaghed, er ret. Det ville heller ikke være mærkeligt, om disse hellige mænd blev hærget af berømmelsens fristelse, når de højhellige apostle mere end én gang, også mens Kristus var på jorden, gjorde det samme.
15 Quod dicit episcopo Hierosolymitano datam honoris prerogativam, recte dicit, sed non probat primatum Romani pontificis saltem iure divino esse. (L) Når han siger, at der blev givet biskoppen af Jerusalem æren ved at stemme først, taler han ret, men han beviser ikke på nogen måde, at den romerske paves primat er af guddommelig ret.
16 Etiam ibi optime dicit egregius d. d. quod sexta Synodis dedit Romane ecclesie primatum, non autem precedentes Synodi: (05#64) hoc est enim quod volui, quod synodicis statutis et humano iure consensu fidelium Christi, cui non licet resistere, datus sit iste primatus. ( 06#59 ) Quod et divus Gregorius in registro in hec verba dixit: Scitis, quod veneranda synodus Calcedonensis huic apostolice sedi obtulit primatum et tamen nullus predecessorum meorum unquam presumpserit acceptare.  (L) Det er også udmærket, at den udmærkede hr doktor siger, at den sjette synode gav den romerske pave primatet, men ikke de foregående synoder. Det er nemlig det, jeg vil, at dette primat er givet ved synodernes statutter og menneskelig ret og ved Kristi troendes beslutning, som ikke bør modstås. Hvilket også den guddommelige Gregor sagde i sit register med disse ord: 'I véd, at den ærværdige synode i Kalkedon tildelte dette apostolske sæde primatet, og dog har ingen af mine forgængere nogensinde i forvejen forestillet sig, at de skulle modtage det'. 
17 Proinde nihil facit, quod egregius d. d. dicit, Gregorium non reiecisse primatum sed asseruisse. (05#65) Legat pius lector epistolas Gregorii, et inveniet Gregorium prohibuisse primatum et icumenicum pontificatum non vendicasse, ut ex supra relatis dist: 99. satis probavimus. (01#47) (02#29).  (L) Derfor gør det intet til sagen, når den udmærkede hr doktor siger, at Gregor ikke forkastede primatet, men bekræftede det. Den fromme læser kan selv læse Gregors brev, så vil han finde, at Gregor forhindrede, at primatet og det økumeniske pontificat kan købes, som vi har bevist det ovenfor ud fra distinktion 99 tilstrækkelig tydeligt. 
18 Ad auctoritatem Augustini ad Innocentium Romanum pontificem et huius ad illum (05#67) respondeo: legat lector utriusque verba et iudicet, an ne egregius d. d. novas significationes vocabulis imposuit. (L) Angående Augustins brev til Innocens, den romerske pave, og svarskrivelsen, svarer jeg: læseren kan læse begges ord og bedømme, om ikke den udmærkede hr doktor lægger nogle nye betydninger ind i ordene.
19 De 20 annis ecclesie ante Romanam dixit, cum Petro fuisse translatum primatum ad Romam, forte volens hoc proverbium 'ubi papa, ibi Roma'. Respondeo: probandus erat primatus qui transferretur, non translatio, quam libens concedo. (05#70). (06#65).  (L) Om de tyve år, som kirken eksisterede, før den kom til Rom, sagde han, at primatet sammen med Peter blev overført til Rom, idet han måske vil understrege det ordsprog, der siger: 'Hvor paven er, dèr er Rom'. Jeg svarer: Han skulle bevise det primat, som overføres, ikke overførslen selv, hvilken jeg gerne indrømmer. 
20 Induxit etiam auctoritatem Augustini contra Manicheos, quam suspicor esse 2. libro doctrine Christiane c. 8. quod in re dubia ad certitudinem fidei valeat auctoritas ecclesie catholice, que ab ipsis Apostolorum sedibus succedentium sibimet et episcoporum serie et populi consensu firmatur. (05#73).  (L) Han indfører også et udsagn af Augustin imod Manichæerne, som jeg tror er taget fra den anden bog af den kristne lære kap 8, at i en tvivlsom sag gælder til troens sikkerhed den katolske kirkes autoritet, som fra apostlenes egne sæder har styrket sig selv ved folkets tilslutning i en serie af efterfølgere og biskopper.
21 Nihil de Romana ecclesia loquitur sed universali, et pro me facit contra d. doctorem, quia successiones diversarum sedium apostolicarum sibimet et consensu populi describit Augustinus, non autem confirmationem aliarum sedium per unam sedem. 

Nunc ad rem ipsam. (W301)

(L) Han taler ikke om den romerske kirke, men om den den universelle, og han virker til fordel for mig imod hr doktoren, fordi Augustin beskriver de forskellige apostolske sæders efterfølgere ved sig selv og ved folkets tilslutning, han beskriver ikke de andre sæders bekræftelse gennem det ene sæde.

Nu til sagen selv. 

22 De auctoritate Matth: 16. 'Tu es Petrus' et ad inductos auctores dicit me non respondisse, quod committo vobis auditoribus et lectoribus, an verum sit. (05#74). Augustinum in retractionibus relinquentem electionem lectori super duabus sententiis eiusdem auctoritatis opposuit, dicens, se ambas amplecti sententias, quod mihi placet, et sic nihil contra me probat. (06#50 ).  (L) Om skriftstedet Matt 16,18: 'Du er Peter' og de udsagn, han har fremført herom, siger han, at jeg ikke har svaret, fordi jeg overlod det til jer tilhørere og læsere, om det var sandt. Han er uenig med Augustin, som i retractionerne overlader valget til læseren, valget mellem to meninger af den samme autoritet, idet han siger, at han selv godkender begge meninger, hvilket jeg godt kan lide, for således beviser det ikke noget imod mig.
23 Secunda auctoritas divinis iuris a dominatione sua inducta est hec: Pasce oves meas, Iohannis ultimo, (05#80) et gaudeo tandem post tres dies aliquando audiri unam auctoritatem divini iuris, quo firmissime nitatur eius sententia. sed videamus et ipsam. ( 06#68 ).  (L) Den anden autoritet på, at det sker ved guddommelig ret, bliver her indført af hans herlighed: 'Vogt mine får', fra Joh 21,17, og jeg glæder mig over endelig efter tre dage i nogen grad at høre en autoritet om den guddommelige ret, hvortil han særkt støtter sig i sin mening. Men lad os se på den.
24 Primum ista auctoritas videtur intelligi dupliciter: Uno per verbum 'diligere' id quod est sibi ipsi fidere et quidvis licere, et per verbum 'Pascere' idem quod primum esse et regnare, et sic erit sensus: 'Petre, si diliges me', id est, si tua quesieris et omnia feceris, que adulatoribus tuis placent, 'pasce oves meas', id est, esto primus et dominus omnium. hunc sensum non habeo in meo codice. (L) For det første: Dette skriftsted synes at kunne forstås på dobbelt måde: Den ene gennem ordet 'at elske', det vil sige at stole på sig selv og gøre, hvad man vil, og gennem ordet 'at vogte', der er det samme som at være den første og herske, og således vil meningen blive: 'Peter, hvis du elsker mig', det vil sige, hvis du søger dit eget og gør alt det, der behager dine smigrere, 'så vogt mine får', det vil sige, vær den første og herre over dem alle. Den mening har jeg ikke i min bog.
25 Alio modo: 'si diligis me', id est, abnegas teipsum, si ponis animam tuam pro me, si etiam omnem dignitatem respueris et nihil nisi me dilexeris ut egregie exponit Augustinus in eodem loco, 'pasce oves meas', id est, doce, predica verbum, exhortare, ore, bono exemplo precede. nam verbum grecum hoc loco non simpliciter regere et pascere significat, sed suaviter et molliter curare et omnia facere, ne quid desit ovibus: et hunc sensum credo esse Euangelicum. (L) Den anden fortolkningsmåde: 'Hvis du elsker mig', det vil sige, hvis du fornægter dig selv, sætter dit liv til for mig, hvis du også udspyer al værdighed og ikke elsker andre end mig, som Augustin så udmærket udlægger det om dette sted, så 'vogt mine får', det vil sige, belær, prædik ordet, forman, bed, gå foran med et godt eksempel. For det græske ord på dette sted betyder ikke simpelthen regere og vogte, men sødt og blidt at drage omsorg for og gøre alt for, at fårene ikke skal mangle noget. Og den betydning tror jeg er den evangeliske.
26 Proinde rogo d. d. Eccium, ut mecum roget dominum Ihesum Christum, quo velit inspirare non solum summo sed etiam omnibus pontificibus, ut hec verba credant ad se pertinere. non est dubium, quin totus orbis obviis manibus et profusis lachrymis sit excepturus talem virum, qui secundum hec verba se gerere vellet.  (L) Derfor beder jeg hr doktor Eck, at han med mig vil bede Herren Jesus Kristus, om han ikke vil inspirere ikke blot den højeste, men alle præster, at de tror, at dette ord angår dem. Der er ingen tvivl om, at hele verden med åbne arme og mange tårer vil vente på en sådan mand, som ville opføre sig efter dette ord.
27 Proinde si egregius d. d. textum diligenter inspiciat, non ius ibi conceditur et privilegium, ut putatur, sed preceptum imponitur et labor, hodie intolerabilis, iniungitur et officium demandatur ei, qui de facto est vel in primo vel in medio loco constitutus, et non primum constituitur.  (L) Derfor, hvis den udmærkede hr doktor undersøger teksten omhyggeligt, så tildeles der her ikke nogen ret eller noget privilegium, som han mener, men der pålægges et bud, der belastes med et arbejde, som idag er utåleligt, der kræves en embedspligt af ham, som i virkeligheden er indstiftet enten det første sted eller det midterste sted, og ikke først bliver indstiftet.
28 Quod si urgeat, officium non posse administrari, nisi primum locus potestatis habeatur, placet: sed tunc alio modo struendus est iste locus, hic hoc verbum non nisi officium commendat. Proinde recte fecerunt patres sancti, qui hunc locum ad omnes pertinere dicunt: nam hoc nemo potest negare, si Petro hic sunt commisse omnes oves, quod ipse non omnes pavit, ut beatus Augustinus dicit et actuum liber evidenter demonstrat, et sic Christo inobediens fuit. (L) Derfor, hvis han indvender, at embedet ikke kan administreres, hvis ikke først han har magten til det, så lad ham det. Men så skal dette sted opbygges på anden måde, her gør dette ord ikke andet, end at det tildeler et embede. Derfor handlede de hellige fædre ret, når de sagde, at dette sted handlede om alle. For det kan ingen nægte, hvis Peter her fik pålæg om at vogte alle får, at han ikke selv kan vogte dem allesammen, som den salige Augustin siger og som Acta klart viser, og således ville han være ulydig mod Kristus.
29 Nec potest dici, quod, licet per se non paverit, tamen per alios subordinatos. Primum, ut donemus, quod possimus reddere, non esse dictum Petro ipsimet in persona propria 'pasce tu', sed 'pasce per alium', tamen hoc convincit, quod nec apostolus ullus nec Paulus saltem a Petro sunt subordinati, qui multo plures oves (W302) paverunt quam Petrus. Ideo verbi intelligentia ex tota scriptura et circumstantia rerum gestarum petenda est, quod hec auctoritas non ad solum Petrum pertineat aut non ad omnes oves.  (L) Ejheller kan man her sige, at selv om de ikke vogtes af ham, så vogtes de dog af nogen, som er ham underordnet. For det første, selv om vi kunne gå med til, hvad vi kan gengive med, at det ikke er sagt til Peter selv i egen person 'vogt du', men 'vogt ved hjælp af andre', så er dog dette overbevisende, at hverken nogen apostel eller Paulus er det mindste underordnet under Peter, og de vogter dog mange flere får end Peter. Derfor skal man søge ordets forståelse ud fra hele skriften og omstændighederne ved det, der skete, for dette skriftsted handler ikke kun om Peter, eller også handler det ikke om alle fårene.
30 Tertio, si per ista verba probabitur primatus, incertus et nullus erit primatus, quia non ponitur primatus nisi sub conditione dilectionis: nec enim oportet scripturam dirumpere in diversas partes, sed magis concinnare, ideoque cum sit incertum, quis diligat Christum, incertum quoque erit nobis, quis sit pastor noster. Et si ei non est necessaria dilectio, nec nobis necessarium erit agnoscere pastorem. Rectius ergo dicitur, quod hoc verbum sit preceptum datum universis prelatis ecclesie, ut, contemptis divitiis, dignitate, etiam ipso primatu, tandem vita et morte, sese impendant pro ovibus Christi: quis est hic, et laudabimus eum. (L) For det tredie, hvis primatet blev bevist gennem dette ord, ville det være et usikkert og intetsigende primat, fordi primatet kun gives på betingelse af kærlighed. Man bør nemlig heller ikke splitte skriften ad i forskellige afdelinger, men snarere føje den sammen. Da det derfor er usikkert, hvem der elsker Kristus, vil det også være usikkert for os, hvem der er vores hyrde. Og hvis kærlighed ikke er nødvendig for ham, så er det heller ikke nødvendigt for os at kende vores hyrde. Man kan derfor med større ret sige, at dette ord er et bud, der er givet alle kirkens prælater, så at de, foragtende rigdom og værdighed, også selve primatet, ja liv og død, må ofre sig ind for Kristi får. Her er han og vi priser ham.
31 Transeo ea que ex Chrysostomo attulit de vertice collegi et quomodo Petro tradita sit presidentia orbis terrarum, (05#80) quia omnia concedo, quod sit primus in honore, sed non solus in administratione, saltem iure divino. (L) Jeg springer over det, han tager frem fra Chrysostomus om samfundets leder, og hvordan det var overgivet til Peter at være overhoved for alle jordens lande, jeg springer det over, fordi jeg indrømmer det altsammen, at han er den første i ære, men blot ikke i administrationen, i hvert fald ikke efter guddommelig ret.
32 De casu Petri Gal: 2. ubi iterum egregius d. d. odiosius mihi articulum Hussiticum obiecit, nullum esse dominum spiritualem vel civilem qui sit in peccato mortali, si dicerem, Petrum ideo non esse prelatum, quia peccasset mortaliter, respondeo: hoc non agebatur et ad Rhombum (n32) est ista disputatio. (05#82).  (L) Om tilfældet med Peter i Gal 2,11, hvor igen den udmærkede hr doktor noget hadefuldt skyder mig en hussitisk artikel i skoene, nemlig den, at der ikke er nogen åndelig eller verdslig herre, som er i dødssynd, for det tilfælde, at jeg ville sige, at Peter af den grund ikke var prælat, at han havde syndet til døden. Hertil vil jeg svare: Der var ikke tale om noget i den retning og disse argumenter er helt ude i hampen.
33 Scio et optime scio, quod prelatus malus non sit reiiciendus. Ideo et ego damno Hussiticum articulum. Sed hoc volui, quod Petrus, quando in causa fidei prebuit scandalum, si non fuisset emendatus per Paulum, merito debuit amoveri a prelatura: nam hereticus pastor aut is qui simulat in periculum fidei graviter peccat. Nam hac simulatione Petri funditus peribat fides Christi, ut Petrus pro nullo haberetur, nedum pro summo pontifice. peccatum mortale nocet persone proprie, sed heresis nocet persone communi et communitati. (L) Jeg véd så udmærket godt, at en ond prælat ikke skal forkastes. Derfor fordømmer også jeg den hussitiske artikel. Men det vil jeg, at Peter, når han i denne sag havde vakt forargelse, hvis han ikke var blevet irettesat af Paulus, med rette burde være fjernet fra sit prælatur. For en kættersk hyrde eller den, der hykler i trosfare synder alvorligt. For ved at blive grebet af hykleri, bragte Peter troen på Kristus i fare, så at Peter ikke skulle regnes for noget, og da slet ikke for den højeste præst. En dødssynd skader personen selv, men kætteri skader den almene person eller fællesskabet.
34 Ideo gratias ago d. d. quod saltem hoc didici ex hac disputatione, quod edificare super petram significat subesse prelato sive bono sive malo. Nam hanc significationem edificationis et petre fateor prius ignoratam, quia dixit 'etiam si cecidisset Petrus mortaliter, adhuc mansisset petra, id est primus et prelatus'. (05#83).  (L) Derfor takker jeg hr doktoren, at han i det mindste har belært os om dette i denne disputation, at det at bygge på klippen betyder at være underlagt en prælat, der kan være god eller ond. For jeg tilstår, at jeg ikke tidligere har kendt betydningen af opbyggelse og af klippe, førend han sagde, at 'også hvis Peter var faldet i dødssynd, ville han dog være forblevet klippen, det vil sige den første og prælaten'. 
35 Quod dicit, olim episcopos non fuisse confirmatos nisi prestita scheda fidei, admitto, sum contentus; verum nihil ad ius divinum, nihil enim derogo pontifici quidquid tribuitur ei. (05#84).  (L) Hvad han siger, at biskopperne i gamle dage ikke blev anerkendt, medmindre de udfærdigede et trosskema, indrømmer jeg, jeg er tilfreds; men dette har intet med den guddommelige ret at gøre, jeg vil nemlig ikke tage noget af den ret fra paven, som han tillægger ham.
36 Post hec adduxit Nicolaum Cusanum et excusavit Anacletum sanctum virum, quod non fuerit ei necessaria tanta scientia: (05#87) tam sancto viro, fateor, verum tamen summo pontifici sive sancto sive non sancto turpe est Euangelia ignorare, cum sit pastor ovium et doctor Euangelii.  (L) Herefter fører han Nicolaus Cusanus frem, og undskylder Anacletus, den hellige mand, at det ikke var nødvendigt for ham med en så stor viden. For en så hellig mand, tilstår jeg, men dog især for en pave, hvad enten han er hellig eller ej, er det dumt at være uvidende om evangeliet, eftersom han er hyrde for fårene og lærer i evangeliet.
37 Cum autem Cephe interpretetur per Iohannem Euangelistam c. 1. dicentem: Tu es Simon, tu (W303) vocaberis Cephe, quod interpretatur Petrus, quando ergo filius tonitrui sic tonat, qui novit omnium linguas, merito debet tacere vanitas terreni fumi, sive sit Nicolaus Cusanus Chaldeus vel Hebreus, non quod reprehendam egregium d. d. qui dixerit, Petrum idem valere sicut caput domus Chaldaice auctore suo Cusano, sed quod laudem imperterritum disputatorem, qui audeat se committere in harenam theologorum, nec tantum prius in Euangelio studuerit, ut primum caput in Iohanne legerit Euangelista. ( 06#66 ) Similiter non habet in libro suo 'quid est Cephe?' quod ignosco: legat tamen cap. i. ad Corin: i. et inveniet. (L) Men når Kefas af johannesevangelisten kap 1,42 fortolkes, derved at der siges: 'Du er Simon, du skal kaldes Kefas, hvilket betyder Petrus', når altså Sønnen lader lyde et sådant tordenskrald, den søn, der kender ethvert sprog, så er det rimeligt, at den jordiske røgs forfængelighed tier, også om det er Nicolaus Cusanus på kaldæisk eller hebræisk. Ikke fordi jeg skal bebrejde den udmærkede hr doktor, at han sagde, at Peter betyder det samme som husets overhoved, ud fra Cusanus' kaldæiske, men fordi jeg vil rose den uforfærdede diskussionsdeltager, som vover at begive sig ind i teologernes arena, og dog ikke først har studeret evangeliet, så han havde læst det første kapitel i johannesevangeliet. Ligeledes har han det ikke i sin bog 'Hvad er Kefas?' som jeg ikke kender. Men han kan læse 1 kor 1,12, dèr kan han finde det.
38 Ultimum de articuli Bohemorum non vult iudicare, licet nunquam desistat me sugillare. Et ego de eis transeo, nihil dicens, nisi quod Gregorium Ariminensem dist: 28. reprobatum ab egregio d. d. ego approbo. (05#97) est enim totus aliud nihil quam Augusinus et divina scriptura, resistens quidem omnibus doctoribus scholasticis, tum maxime Aristoteli, sed nondum ab ullo confutatus est.  (L) Til sidst: Han vil ikke bedømme bøhmernes artikler, selv om han ikke ophører med at forhåne mig. Jeg vil springe det over, der har med dem at gøre, og kun sige, at jeg for mit vedkommende tilslutter mig den Gregor Ariminense (Distinktion 28), som bliver nedgjort af den udmærkede hr doktor. Han siger nemlig i det hele taget ikke andet end Augustin og den hellige skrift, og modstår oven i købet alle de lærde skolastikere, og i høj grad Aristoteles. Men han er endnu ikke bleve gendrevet af dem.
39 Consentio cum d. doctore, quod conciliorum statuta in iis que sunt fidei sunt omni modo amplectenda (05#99): hoc solum mihi reservo, quod et reservandum est, concilium aliquando errasse et aliquando posse errare, presertim in iis que non sunt fidei, nec habet concilium auctoritatem novorum articulorum condendorum in fide: alioquin tot tandem habebimus articulos quot hominum opiniones. (L) Jeg er enig med hr doktoren i, at koncilernes statutter i de ting, der har med troen at gøre, skal man på enhver måde rette sig efter. Det alene tager jeg forbehold for, som man må tage forbehold for, at et koncil af og til har taget fejl og af og til kan tage fejl, især i de ting, der ikke har med troen at gøre; ejheller har et koncil ret til at skabe nye artikler i troen. Ellers ville vi jo få lige så mange artikler, som der er menneskelige meninger.
40 Quod in fine sanctum Franciscum induxit, debere nos summo pontifici obedire, (05#102) miror, contra quem dixit. Item transeo istas criminationes de fratribus mendicantibus (05#104): miser iste etiam habitus cruciat egregium d. d. Ego pro mea sententia pronuncio: vellem, esse nullum ordinem mendicantium. (L) Når han i slutningen indfører den hellige Frans, som lærer os, at vi bør adlyde paven, undrer jeg mig over, hvem han siger det imod. Ligeledes springer jeg over beskyldningerne om tiggermunkene. Denne elendige skik piner den udmærkede hr doktor. Jeg for mit vedkommende udtaler som min mening: Jeg ville ønske, at der ikke fandtes nogen tiggerorden.
41 Ecce hec habui que responderem ad obiecta egregii d. d. super propositione 13. quare nunc finita responsione restat, ut et ego moveam adversus egregium d. d. que me movent. (L) Se, her har jeg, hvad jeg svarer til det, den udmærkede hr doktor har indvendt imod den 13. proposition. Da derfor besvarelsen er endt, står tilbage, at også jeg bevæger mig hen mod den udmærkede hr doktor med de ting, som bevæger mig (?). 
42 Hic intonuit Eccius se obiectis velle respondere, quasi et ipse repondens fuisset. Respondit Martinus, hoc pacto nunquam finiendam disputationem, accusans Eccianam petulantiam, que solet singula etiam verba aucupari. contigit prorsus virgula divina, ut clementissima dux Georgius interesset, cuius nutu et pio sceptro concessum est Martino impetere Eccianam conclusionem, que contraria est huic iam discusse. Her brød Eck ind. Han ville svare på det, der var indvendt imod ham, som om også han var respondent. Martin svarede, at på den måde ville disputationen aldrig få ende, og han beskyldte Eck for skamløshed, fordi han plejede at lure på enkelte ord. Men de blev berørt med en tryllestav, fordi den nådige fyrste Georg brød imellem, og ved hans nik og fromme scepter blev der indrømmet Martin hurtigt at tage sig af Ecks konklusion, hvor man indtil nu havde diskuteret modsætningen til den.
43 Martinus

Contra sententiam Egregii d. d. videtur id militare, quod satis fortiter transiliit in confutando et scribitur prime Corint: 3. ubi Paulus detrahens (W304) personam omnibus apostolis dicit: Quid est Apollo? quid Paulus? quid Cephe? ministri, per quos credidistis. (1 Kor 3,5f) ubi Paulus prorsus vult tollere occasionem contentionis et schismatis: negat ullam ecclesiam ad ullum apostolorum pertinere, sed esse omnia omnibus communia, unde in fine 3. ca. dicit: Omnia vestra, sive Cephe sive Apollo sive Paulus, vos autem Christi. (1 Kor 3,21)

Martin.

Imod den udmærkede hr doktors mening synes det at stride, som han sprang over i sin gendrivelse og som skrives 1 Kor 3,5, hvor Paulus fjerner personspørgsmålet for alle apostlene og siger: 'Hvad er Apollos? Hvad er Paulus? Hvad er Kefas? tjenere, ved hvem I kom til troen'. Her vil Paulus helt fjerne anledningen til strid og skisma. Han siger, at ingen menighed hører til nogen særlig apostel, men alle er fælles for alle. Og derfor siger han i slutningen af kapitel 3: 'Alt er jeres, hvad enten det er Kefas eller Apollos eller Paulus, men I tilhører Kristus'. 

44 Nec valet evasio, qua dicitur eos non de principalitate sed singularitate personarum contendisse, cum manifestus textus sit, quod de dignitatibus personarum contenderunt, quod alii preferebant omnibus Petrum, alii Paulum, alii Apollo, alii vero solum Christum. Confirmatur per illud Gala. 2. ubi simili contentione seducti Galate propter primitatem Petri commendatam Paulum et doctrinam eius velut indigniorem reliquerunt. (L) Og her gælder ikke den udvej, at man siger, at de ikke var uenige om førstepladsen, men om de enkelte personer, eftersom teksten ligeud siger, at de var i strid om personernes værdighed, fordi nogle foretrak Peter, andre Paulus, andre Apollos, men andre kun Kristus. Det bliver bekræftet gennem det, der står i Gal 2, hvor galaterne blev forført af en lignende uenighed på grund af Peters primat, der var overgivet til dem, og de lod Paulus og hans lære være mindreværdig.
45 Contra que longo textu probat, nihil ad rem pertinere Petri maiestatem vel aliorum apostolorum, dicens, se neque ab homine neque per hominem esse missum ad eos, nec vidisse quidem Petrum nec didicisse ab eo, sed omnia sine Petro habuisse et tradidisse. (Gal 1,1.11.22f) Si ergo auctoritas Petri fuit necessaria et ius divinum, erit Paulus in hoc loco manifeste impius et blasphemus, ut qui nolit etiam a deo per hominem mitti videri et prorsus reiicit auctoritatem Petri. (L) Herimod beviser han ved en lang tekst, at Peters eller andre apostles overherredømme intet har med sagen at gøre, idet han siger, at han hverken fra et menneske eller gennem et menneske blev sendt til dem; han så ikke engang Peter eller blev udsendt fra ham, men han havde og overleverede alt uden Peter. Hvis altså Peters autoritet var nødvendig og var en guddommelig ret, så vil Paulus på dette sted komme til at stå som soleklart ufrom og blasfemisk, eftersom han ikke vil ses som én, der er sendt af Gud gennem et menneske, og eftersom han helt og holdent forkaster Peters autoritet.
46 Tertio et infra clarius, ubi dicit: mihi qui videbantur nihil contulerunt, et quales aliquando fuerint, nihil mea refert, Deus enim personam hominis non accipit. (Gal 2,6) ( 06#53 ) Ecce hic clare dicit, quod qualitas Petri et aliorum apostolorum nihil sua referat, quod esset impiissimum dicere, si qualitas Petri iure divino fuisset servanda. Eadem impietate diceret 'Deus personam hominis non accipit', cum ius divinum et ea que sunt iuris divini etiam sub eterne maledictionis pena precipiat. Quare videtur primatus iste et maiestas vel quocunque nomine censetur Petri personam seu qualitas non statui iure divino. (L) For det tredie bliver det hele lidt senere mere klart, dèr, hvor han siger: 'Mig pålagde de ansete intet, og hvordan de var, kommer mig ikke ved, hos Gud er der nemlig ikke personsanseelse'. Se, her siger han klart, at Peters og de andres myndighed ikke kommer ham ved, hvilket er det mest ufromme man kan sige, hvis Peters myndighed skal adlydes som noget af guddommelig ret. Ud fra den samme ufromhed siger han: 'Hos Gud er der ikke personsanseelse', eftersom den guddommelige ret jo foreskriver det, der er under guddommelig ret under den evige forbandelses straf. Heraf ser man, at dette primat eller dette herredømme eller hvad man nu vil kalde det, tilregnes Peters person som en kvalitet, men ikke som en status efter guddommelig ret.
47 Eccius.

Dum reverendus pater contra me inducit tres beati Pauli auctoritates dudum ab adversariis sedis apostolice ventilatas et per apostolice sedis defensores enodatas, facile ei respondeo annectendo malos fucos, quibus dogma suum nititur palliare et hominibus os et oculos oblinire. 

Eck.

Når den ærværdige fader indfører tre skriftsteder imod mig fra den salige Paulus, som allerede længe har været anvendt af det apostolske sædes modstandere og er blevet oplyst af det apostolske sædes forsvarere, er det let for mig at svare og at knytte til ved de onde snarer, hvormed han søger at omkranse sit dogme og at oversmøre menneskenes mund og øjne.

48 Dico primo, me non transsiliisse, sicut imponit, locum apostoli prima ad Corint: 3. quamvis ipse false adduxerit cum Paulo et Appollo Cepham, quia textus ab initio non habet, sed in fine meminit Cephe: ( 06#89 ) sed statim glossa interlinearis fatetur eum maiorem omnibus. Non ergo suo capite sed sanctorum accipiat sacram scripturam reverendus pater. (E) Jeg vil for det første sige, at jeg ikke, sådan som han påstår, er sprunget over apostelstedet 1 Kor 3, selv om han på falsk vis fører Paulus og Apollos frem sammen med Kefas, fordi teksten ikke nævner ham fra begyndelsen, men først i slutningen. Men straks afslører en forfalsket fortolkning, at han er større end alle andre. Det er altså ikke ud fra sit eget hoved, men ud fra de helliges hoved, at den ærværdige fader skal forstå den hellige skrift.
49 Et dico solutionem datam fuisse optimam et infringibilem, et fucus reverendi patris, quo simplicibus illudit, nihil facit. testis est beatus Hieronymus lib: 1. contra Iovinianum Col. 18. mihi, ubi expresse dicit, supra Petrum edificatam ecclesiam: ibi fortiter transiliit reverendus pater et nihil dicit. et infra: 'ut capite constituto schismatis tolleretur (W305) occasio'. ergo quod apostolus Paulus voluit cavere schismata, contentiones, per hoc primatum capitis non abstulit, quod schismata melius tolli non possunt nisi per caput.  (E) Og jeg vil sige, at den løsning, han giver, er fortrinlig og ulastelig (?), og at den ærværdige faders snare, hvorved han narrer jævne folk, intet gør til sagen. Vidne er den salige Hieronymus, første bog imod Jovianerne, spalte 18 i min udgave, hvor han udtrykkeligt siger, at kirken er bygget på Peter: Her skynder den ærværdige fader sig forbi og siger ingenting. Og senere: 'at der, når der indstiftes et overhoved, ikke gives lejlighed til stridigheder'. Altså, når apostelen Paulus ville undgå skismaer, stridigheder, så ophæver han ikke overhovedets primat, fordi skismaer ikke kan løses bedre end gennem et overhoved.  (k49
50 Unde nec verbum facit nec apex ad propositum de negatione primatus. ( 06#90 ) quare false auspicatus est hodie, me vix duos adduxisse sanctos patres et eos ambiguos, (06#9 ) cum certos et indubitatos adduxerim Augustinum, Ambrosium, Hieronymum, Chrysostomum, Leonem, Bernhardum &c. Quod autem laudat, me amplecti ambas Augustini sententias lib: 1. retract: c. 21. affirmat et seipsum facere idem. ( 06#22 ).  (E) Derfor gør hverken ordet her eller hovedsagen i det fremlagte noget fra eller til, hvad primatet angår. Og så har han på falsk måde været gunstig idag og hævdet, at jeg næppe har fremført to hellige fædre og det to som var tvetydige, skønt det er sikkert og ubetvivleligt, at jeg har fremført Augustin; Ambrosius, Hieronymus, Chrysostomus, Leo Bernhard, osv. Men at han roser mig, fordi jeg antager begge Augustins meninger fra retrac bog 1, kap. 21, det skulle bestyrke ham, så han selv gjorde det samme.
51 Quod vero secundo loco inducit Paulum ad Galatas, quasi ille scripserit contra Petrum volens Galatas confirmare in fide et toto ibi  processu ostendat se equalem fuisse Petro et aliis, quia non ab homine neque per hominem acceperit, (06#46) dico, quod, si reverendus pater tam diligens esset veritatis inquisitor, sicut promittit, didicisset vera fundamenta et intelligentiam scripturarum, ut non opus esset ita iactanter eum in tanto consessu dicere, se unum velle resistere mille. (E) Men at han det andet sted indfører Paulus' brev til galaterne, som om han havde skrevet imod Peter, når han ville styrke galaterne i troen, og hele fremstillingen dèr viser, at han var lige med Peter og de andre, fordi han ikke havde modtaget evangeliet fra noget menneske eller gennem noget menneske; hertil vil jeg sige, at hvis den ærværdige fader havde været en så omhyggelig gransker af sandheden, som han havde lovet, så ville han have lært skriftens sande fundament og forståelse, så det ikke gjordes behov, at han så pralende i en så stor forsamling sagde, at han alene ville modstå tusinde.
52 Ita habet veritas et negocium in apostolatu et ordinis dignitate: Apostoli omnes fuerunt equales. hoc sacra scriptura, hoc s. patres voluerunt. Ita Paulum dicit Hieronymus non reprehendisse Petrum, si sciret se imparem. Ita Anacletus can: In novo, dicit apostolos equali potestate dotatos: ita Cyprianus: ita et alii. (06#92 ) Cum ergo Paulus fuerit designatus apostolus a Christo, ingenue dixit, se non ab homine neque per hominem accepisse, et quod Iacobus et Petrus sibi nihil contulerunt: omnia enim ista ad apostolatum referenda sunt. (E) Således forholder det sig i sandhed med indretningen af apostolatet og ordensværdigheden: Apostlene var alle lige. Dette siger skriften, dette siger de hellige fædre. Således siger Hieronymus, at Paulus ikke har bebrejdet Peter noget, hvis han vidste, at han var ulige med ham. Således siger Anacletus i kanon 'In novo', at apostlene havde fået lige magt. Ligeledes Cyprian. Ligeledes også de øvrige. Eftersom altså Paulus var blevet udpeget til apostel af Kristus, var det helt rigtigt, at han sagde, at han ikke havde modtaget det af et menneske eller gennem et menneske, og at Jakob og Peter ikke havde overført det til ham. Alt dette skal nemlig henføres til apostolatet.
53 Aliud vero est de potestate regiminis et administrationis, ubi concors est sanctorum patrum sententia et concilium contra Ioannem Huss, ad ipsum Petrum huiusmodi primatum pertinuisse. non ergo recte utitur sacre scripture testimoniis, sed ea aliorsum trahit pro suo arbitrio, contra quam s. spiritus efflagitat. quod enim hodie ponderabat, Paulum dixisse, nihil referre ad eum quales fuerint, ( 06#46 ) non hoc quod volebat reverendus pater, sed hoc significat, Petrum et Iacobum et ceteros fuisse idiotas et minus peritos, antequam cum domino ambulassent, et sic deus personam non accipit. (E) Men anderledes har det sig med magten til at regere og administrere. Her er der overensstemmelse mellem de hellige fædres mening og koncilernes, imod Johan Huss, at den slags primat hører hjemme hos Peter selv. Han bruger derfor ikke den hellige skrifts vidnesbyrd ret, men trækker det andetstedshen efter sit forgodtbefindende, imod hvad Helligånden forlanger. Det, han nemlig idag lagde vægt på: at Paulus siger, at det er ham ligegyldigt, hvordan de er, det fører ikke til det, den ærværdige fader ville, men dette betyder det, at Peter og Jakob og de øvrige var lægfolk og mindre erfarne tidligere, da de vandrede med Herren, og på den måde er der ikke personsanseelse hos Gud.
54 Sed inquiet, ut est audaculus 'hoc est commentum Eccianum': legat Ambrosium eodem loco, qui sententiam Pauli non corrumpens ingenue testatur, ecclesiam fundatam supra petram. Quare nisi firmiora adduxerit, rogo, ab instituto desistat. Unde hodie dum dixissem, articulum esse Hussiticum, obedientiam ecclesiasticam non esse expressam auctoritate scripture sacre, respondit brevibus, articulum non esse hereticum. (E) Men forvoven, som han er, skulle han sige 'dette er Ecks kommentar'. Lad ham læse Ambrosius om dette sted! Han bevidner holdbart uden at ødelægge Paulus' mening, at kirken er grundlagt på klippen. Derfor, hvis man ikke kan fremfører noget mere fast, så beder jeg om, at han træder ned fra podiet. Da jeg derfor idag havde sagt, at den artikel er hussitisk, at den kirkelige lydighed ikke er udtrykt med skriftens autoritet, svarede han kort, at artiklen ikke er kættersk.
55 Mallem punctim agere cum reverendo patre et dicere 'Iste est articulus damnatus, et ipse tenet eum: itaque tenet articulum damnatum et reprobatum'. Item quero: Si articulus non est hereticus, vel est temerarius vel seditiosus vel offensivus piarum aurium. utcunque (W306) dederit ipse pater, erit vel temerarius vel seditiosus, de heresi suspectus, pias offendens aures, contra theologicum institutum. (E) Jeg foretrækker at handle stikvis med den ærværdige fader og sige: 'Dette er en fordømt artikel, og den antager han. Derfor antager han en fordømt og tilbagevist artikel'. Ligeledes spørger jeg: Hvis artiklen ikke er kættersk, så er den enten letsindig eller oprørsk eller stødende for fromme øren. Alt eftersom denne fader stiller det op, vil det være enten letsindigt eller oprørsk, mistænkeligt nærved kætteri, stødende for fromme øren, imod det teologiske institut.
56 Mirum quo colore pavonico ornet verba Christi Matth. 16. quia Christus omnes interrogaverat discipulos, et ita Petrus pro omnibus responderit, quis hoc negat? Sed de sua farina addidit, propterea ad Petrus pro se et aliis apostolis dictum: 'Tu es Petrus et super hanc petram', quod tanquam commentum Lutheranum non recipio cum s. patribus. (06#9).  (E) Det er mærkeligt at se, hvordan han udsmykker Christi ord Matt 16,18 med påfuglefarver, fordi Kristus spørger alle disciplene, og således Peter svarer på alles vegne, hvem vil dog nægte det? Men ud fra sin sædvanlige skuffe tilføjer han, at det derfor også bliver sagt til Peter på hans og de andre apostles vegne: 'Du er Peter og på denne klippe', hvilket jeg og de hellige fædre ikke går med til, fordi det er en luthersk kommentar.
57 De Chrysostomo mirum quam facit iuiuriam sancto patri, quasi legittime et secundum decreta concilii Nicena fuerit destitutus, cum exploratum sit ab historiis, post Eusebium Antiochenum, credo schismaticum, cum aliis Romano pontifici rebellibus, Christianos episcopos fuisse expulsos, qui a prima sede refugium querentes ab impiis schismaticis repulsam passi sunt usque ad tempora Theodosii, Christianissimi imperatoris. (E) Om Chrysostomus er det besynderligt, i hvor høj grad han gør uret mod den hellige fader, som om han var blevet afskediget på lovlig vis og efter Nikæa-koncilets dekreter, når det dog er udfundet fra historien, at efter Euseb fra Antiokia, som jeg mener var skismatisk sammen med andre, der var oprørske mod den romerske pave, var kristne biskopper blevet uddrevet, som havde søgt tilflugt hos det første sæde fra de ufromme skismatikere men var blevet fordrevet indtil Theodosius' tid, denne højst kristelige kejser. 
58 Ubi tunc schismatici 30 annis sedem occupassent, s. Gregorius Nazanzenus Constantinopoli episcopatum accepit, non ambitione, sed ne alii schismatici succederent. Sanctus vero Chrysostomus, iniuria per Epiphanium pulsus, Arsatio schismatico substituto, Romani pontificis auctoritate regressus est.  (E) Da så skismatikerne havde optaget sædet i 30 år, modtog Gregor af Nazianz det konstantinopolitanke episkopat, ikke af ambition, men fordi andre skismatikere ikke skulle overtage det. Men den hellige Chrysostomus, der med urette var blevet skubbet til side af Epifanius, indsattes i stedet for Arsatius, og vendte ved den romerske paves autoritet tilbage.
59 Nec valet, quod reverendus pater tunc Romanum pontificem et sanctos sibi adherentes calumniatur quasi de facto, non de iure processerint contra illos schismaticos. (06#16) Quod nudis suis verbis ait, et tot sanctos, etiam a d. patre commendatos, Romano pontifici non consensisse. Unde sine causa sanctos illos patres ante mille annos viventes reverendus pater iam incipit ambitionis insimulare, a quo vitio a tot seculis ab omni ecclesia habiti sunt immunes. (06#14) (06#77).  (E) Og det gælder ikke, hvad den ærværdige fader på det sted beskylder den romerske pave og de hellige, der knyttede sig til ham, for, at de kun drev proces imod disse skismatikere de facto, ikke de jure. Hvilket han siger med rene ord, at også så mange hellige, også godkendt af hr faderen, ikke var enige med den romerske pave. Derfor er det helt ubegrundet, at den ærværdige fader begynder at beskylde disse hellige fædre, der levede for mere end tusind år siden for at være ambitiøse, hvilken last der igennem så mange århundreder altid har været nogle i alle kirker, der var fri for. 
60 Ita captiosum est et simplicibus illudit, quod beatus Gregorius noluerit se icumenicum et universalem pastorem appellare. nam Platynam tanti fecit pridie, hystorie, ut dicebat, sequutus veritatem: iam Platynam pro suo arbitrio reiicit, quod ubique existimat sibi licere. (05#46).  (E) Ligeledes er det bedragerisk og snyd overfor lægfolket, at den salige Gregor ikke ville kalde sig økumenisk og universel hyrde. For igår gjorde han Platyna til i den grad historiker, at han sagde, at han fulgte sandheden. Men han har allerede forkastet Platyna helt vilkårligt, fordi han overalt gør, hvad der passer ham.
61 Decretum allegat pro se: si allegetur, respuit, et dum textus apertissimos, etiam Leonis can: Ita dominus, 19. dis: cum similibus, habeat sibi contrarios, glossam acceptat, sicut proci Penelopes, ut per iocum dicam, cum domina potiri non poterant, ancillas sequebantur.  (E) Dekreterne henviser han til som til sin fordel. Hvis man henviser til ham, spytter han det ud, og når en åbenlys tekst, også Leos i kanon 'Ita dominus', distinktion 19 og den slags, har nogen modsat rettede tekster, accepterer han en fortolkning, ligesom Penelopes friere, at jeg skal tale i spøg, som, når de ikke kunne sætte sig i besiddelse af fruen, så forfulgte de hendes tjenestepiger.
62 Certum est sanctos quoque pontifices scripsisse se universales episcopos, ut Sixtus, ut Victor et ut in Calcidonensi concilio acclamatum fuit Leoni 'vivat Leo sanctissimus, icumenicus patriarcha', quamvis humilitatis et Christi formam sequentes pontifices ab eo nomine sibi temperarunt, melius se servos servorum fatentes, et ne crederentur velle se tollere episcoporum auctoritatem, ut dudum ad illa respondit sanctus Thomas lib: de impugnatione fidei. (06#79).  (E) Det er givet, at der også var hellige paver, der har skrevet, at de var den universelle biskop, som Sixtus, som Victor og som på koncilet i Kalkedon Leo blev tiljublet med 'Leve Leo den højhellige, den økumeniske patriark', skønt paverne behersket afstod fra dette navn, idet de efterfulgte ydmygheden og Kristi regel, og hellere ville indrømme at være trællenes træl, og ikke mentes at ville ophæve biskoppernes autoritet, som forlængst den hellige Thomas i sin bog om troens kamp har svaret på dette.
63 De epistola Augustini facit vobis dominis auditoribus negotium, ut verba legatis. Verba audita fuere. Innocentius ante centum et mille annos dixit, esse veretum more consulendum pontificem in iis que sunt fidei. (W307) (06#80).  (E) Angående Augustins brev giver han I herrer tilhørere den opgave, at I læser ordene. Ordene må høres. Innocens sagde for elleve hundrede år siden, at det er gammel skik at rådspørge paven i de ting, der hører troen til.
64 Ita dictum contra Manicheos voluit reverendus pater transplantare in hortum suum: at hoc non faciet, si epistolam Augustini legat, in qua non seriem universitatis episcoporum sed Romanorum ponfiticum enumerat ab ipso Petro usque ad tempora sua.  (E) Ligeledes vil den ærværdige fader omplante det, Augustin siger imod Manikæerne, til sin egen have: Men dette lader sig ikke gøre, hvis han læser Augustins brev, hvori han opregner ikke en række af alverdens biskopper, men af de romerske paver fra Peter selv og indtil hans tid. 
65 Solutionem per me datam de 20 annis dicit per me non probatam. Acutus est disputator reverendus pater. hoc nondum scivi, debere respondentem probare suam solutionem: semper arbitratus sum, respondentem offere solutionem opponenti improbandam. Debilis fuit Hercules suus, si alieno Marte nititur. (06#19) (06#81).  (E) Den løsning, der blev givet af mig om de tyve år, siger han ikke er bevist af mig. Den ærværdige fader er en skarp disputator. Men det har jeg endnu aldrig vidst, at den, der svarer, bør bevise sin løsning. Jeg har altid troet, at den, der svarer, skulle vise, at opponentens løsning ikke var bevist. Det er en lam Hercules, der skal støtte sig til en fremmed Mars.
66 Quod vero tanta laborat impudentia, ut audeat illustrissimis dominationibus et reverendis paternitatibus vestris suggere quasi primum caput Iohannis non legerim, (06#37) insignis profecto temeritas, cum puer nondum decennis demptis prophetis bibliam totam legerim. sed hoc nihil ad rem, quantum quisque legerit. (E) Men at han udviser en sådan frækhed, at han vover at antyde overfor Deres højædle herskaber og ærværdige faderpersoner, at jeg ikke har læst det første kapitel af johannesevangeliet, det kalder jeg sandelig en dristighed, eftersom jeg læste hele bibelen før jeg blev ti år gammel, bortset fra profeterne. Men det har ikke noget med sagen at gøre, hvor meget enhver har læst.
67 Dixi Anacletum defendendo, non usque adeo inscitam fuisse interpretationem eius 'Cephas, id est caput', non ignorans quod Kephale grece caput significat, sed quia apud Ioannem, quem heri vidi, apud Augustinum et glossam ordinariam Cephe interpretatur Petrus, Petrus autem Cusano auctore etiam significat caput domus: que omnia in risum trudit reverendus pater, de quo iudicent ordinandi iudices. (06#82).  (E) Jeg sagde, da jeg forsvarede Anacletus, at man ikke burde gå så langt som til at kalde det uvidenhed, når man udlægger dette 'Kefas, det er overhovedet', og jeg er da ikke uvidende om, at kefalæ på græsk betyder hoved, men eftersom Kefas hos Johannes, som jeg så på i går, hos Augustin og i den almindelige fortolkning oversættes ved Peter, men Peter også efter Cusanos mening betyder husets overhoved, ja så vil den ærværdige fader støde alt dette hen i det latterlige, om hvilket dog de, der er indsat som dommere, vil dømme.
68 At illud prestantius, quod auctoritatem 'pasce oves' (Joh 21,17) tantis ambagibus involvit, (06#23ff) solum ut homines videntes faciat non videre, mitto, quod tam ridiculam attulit expositionem a se fictam. (06#83) Sed ad alium eius sensum veniam, ubi multa dixit. at ego non singularitati studens, que est mater errorum, s. patrum sequutus sententiam et sancte matris ecclesie, accepi verbum 'Pasce', quod eum pastorem ibi constituerit et primatum dederit universalis ecclesie. (E) Men dette mere fortrinlige, at han ruller stedet 'vogt mine får' ind i så mange omsvøb, alene for at han vil gøre de mennesker, der kan se, ikke-seende, det forkaster jeg, fordi han tilføjrer en ganske latterlig forklaring, som han selv har opfundet. Men jeg går over til den anden af hans udlægninger, hvor han siger meget. Men jeg for mit vedkommende stræber ikke efter enkeltheder, som er moder til alle fejl, men følger de hellige fædre og den hellige moder, kirken, og forstår ordet 'vogt' sådan, at han der indsætter ham til hyrde og giver ham primatet over den universelle kirke.
69 Ita Gregorius, ita Chrysostomus intellexerunt, ita Ambrosius Luce ultimo heri per me non allegatus, ad quos pulchre pretergrediens nihil dixit reverendus pater. Verum attulit Augustini sententiam, cuiusmodi debeat esse pastor, quem et ego admitto et credo quemlibet fidelium orare, ut et summus pontifex, quilibet Princeps, quilibet prelatus quereret honorem dei et subditorum salutem, quod hoc sit verissima pastura, per quam, sicut hic principantur in terris, etiam elevantur ut regnent in coelis. (E) Således har Gregor, således har Chrysostomus forstået det, således har Ambrosius, som der fordi det var ved at blive mørkt igår ikke blev henvist til af mig, forstået det, men den ærværdige fader sprang smukt over disse og sagde ingenting. Men han tillægger Augustin en opfattelse af, hvordan man skal være hyrde, som også jeg tilslutter mig, og jeg tror, at en hvilkensomhelst af de troende vil bede om, at både paven og en hvilkensomhelst fyrste og en hvilkensomhelst prælat vil søge Guds ære og sine undergivnes frelse, hvilket er den sandeste hyrdegerning, hvorved de skal opløftes til at herske i himlen, sådan som de her har været ledere på jorden.
70 Quare Augustinus non adversa, non pugnantia, sed talia dicit, ex quibus prelatus intelligere debet, qualis sua sit institutio. Nec valet, quod reverendus pater adduxit, sub conditione ei commissas oves, cum nulla ibi adhibeatur conditio, nisi sua paternitas aliud habeat euangelium quam ego. (06#85) At qualis debeat esse pastor, significans Christus dilectionem et amorem dei a Petro querit, et sic eum pastorem totius ecclesie fecit, sicut canit sancta mater ecclesia et reverendus (W308) pater orat vel legit 'Tu, caput ecclesie, pastor ovium &c.' quare iure divino habemus hoc loco debere prelatum diligere deum, habemus Petrum constitutum pastorem ovium, sicuti s. Gregorius, s. Ambrosius et Chrysostomus, etiam Grecus, intellexerunt. (E) Derfor siger Augustin ikke det modsatte, ikke noget modsætningsvist, men han siger noget, ud fra hvillket en prælat bør forstå, hvordan hans indsættelse er. Det har heller ingen gyldighed, hvad den ærværdige fader fremfører, at fårene overdrages ham på betingelse, eftersom der ikke knytter sig nogen betingelse til her, medmindre Hans Faderlighed har et andet evangelium end jeg har. Men hvordan han bør være hyrde, betegner Kristus ved at kræve, at Peter elsker og holder af Gud, og sådan gør han ham til hyrde over hele kirken, sådan som den hellige moder kirken synger, og den ærværdige fader beder eller læser 'Du, kirkens overhoved, fårenes hyrde, osv'. Derfor har vi med guddommelig ret ud fra dette sted, at en prælat bør elske Gud, vi har Peter, der bliver indsat som fårenes hyrde, sådan som den hellige Gregor, den hellige Ambrosius, og Chrysostomus, der tillige er græker, har forstået det.
71 Non refert pretenuis ratiuncula in diversum a reverendo patre inducta, Petrum non omnes pavisse: quod nostro nomine agitur, et nos fecisse dicimur. (06#87) Sicut Clemens testatur, Petrum ordinasse presbyteros, episcopos et diaconos, qui per universum orbem terrarum Euangelium seminarent, ut legitur in can: In illis 80. vel 81 dist. Unde missus a principali, sicut fuit s. Paulus, non cogitur mitti ab ipsius vicario: tamen Paulus ascendit cum Tito, ad Gala. 2., et contulit cum Petro Euangelium, qui dederunt ex dexteram societatis. (E) Den meget fine lille overvejelse, som indføres af den ærværdige fader om forskellige ting, betyder ikke noget, om at Peter ikke kan vogte alle. Hvad der sker i vort navn, siges vi at have gjort. Således bevidner Clemens, at Peter ordinerer præster, biskopper og diakoner, som udsår evangeliet over hele jorden, som det læses i kanon 'In illis' distinktion 81. Derfor sendt af sin herre, sådan som sankt Paulus var, var han ikke tvunget til at sendes fra sin egen stedfortræder (?). Dog drog Paulus ned med Titus, ifølge Gal 2,1ff, og frembar sammen med Peter evangeliet, og de gav hinanden håndslag på fællesskabet. 
72 Porro quod cudit in me glossam nunquam a me cogitatam, quasi dixerim, edificare supra petram sit subesse Romano pontifici, o somnia, o verborum portenta! nunquam hoc fuit mentis mee. Christus enim edificat ecclesiam, non hi qui subsunt: subditi enim edificate ecclesie esse debent. (E) Videre gør han det, at han pådutter mig en fortolkning, som aldrig er udtænkt af mig, som om jeg havde sagt, at det at bygge på klippen var at være underlagt den romerske pave, og hvilke fantasterier, hvilke misfostre af ord! aldrig er det opstået i min tanke. Det er nemlig Kristus, der bygger kirken, ikke de, der er undergivne. De undergivne bør nemlig være kirkens byggesten.
73 De Gregorio Ariminensi, cuius sententia mihi displicet, ei placet, nihil iam ad propositum. Nolo ergo in ista diverticula descendere: sed, ut accepimus, defendamus, articulum Constantiensis concilii esse verum et quicunque huic contradixerit errare et veritati et honori concilii contradicere. (E) Om Gregor Ariminense, hvis mening jeg ikke tilslutter mig, men som han tilslutter sig, har jeg intet at føje til det fremlagte. For jeg vil ikke gå ind på disse bagateller. Men lad os forsvare det, vi har modtaget: at Konstanz-koncilets artikel er sand, og at enhver, der modsiger den, er i vildfarelse og modsiger koncilets sandhed og ære.
74 Martinus Luttherus.

Antequam ad auctoritates a me oppositas veniam, breviter discurram, que egregius d. d. de hesterna et hodierna responsione mea commiscuit, ubi inter cetera tanquam consumptis omnibus armis desperans in unum articulum Constantiensis concilii extremum fidutie presidium collocat et odiosissime repetit et inculcat, quasi non abunde satis supra ad ipsum sit responsum. Dicam tamen adhuc semel.

Martin Luther.

Førend jeg kommer frem til de autoriteter, der er fremlagt imod mig, vil jeg kort diskutere det, som den udmærkede hr doktor har sammenblandet af mit svar i går og i dag, hvor han blandt andet ligesom fortvivlet samlede alle våben sammen til én artikel fra koncilet i Konstanz, som han giver det mest tillidsfulde forsvar og gentager og bebrejder mig ganske hadefuldt, som om der ikke ovenfor var svaret på det til overflod. Lad mig dog sige endnu ét. 

75 Quando articulus de operibus hominum inter damnatos recensetur, et a sancto Paulo et Augustino asseritur, deinde per Gregorium Ariminensem, per omnes universitates usque hodie defenditur, (05#96) non movebor odiosissimis inculcationibus huius articuli, donec egregius d. d. probaverit concilium non posse errare, non errasse aut etiam non errare, cum concilium facere ius divinum non possit ex eo, quod natura sua non est ius divinum. ideo neque hereticum est nisi quod contra ius divinum est. Hec pro isto articulo. (07#1).  (L) Når artiklen om menneskenes gerninger regnes med til de fordømte, men får tilslutning fra sankt Paulus og Augustin, og desuden forsvares af Gregor Ariminense, af alle universiteter indtil i dag, så rører det mig ikke med alle hans højst hadefulde beskyldninger om den artikel, ikke før den udmærkede hr doktor har bevist, at koncilet ikke kan fejle, ikke har fejlet eller også ikke fejler, eftersom koncilet ikke kan gøre en guddommelig ret ud af noget, som efter sin natur ikke er guddommelig ret. Derfor er kun det kættersk, som er imod guddommelig ret. Så meget om denne artikel.
76 Quod Chrisostomum legitime destitutum carpit, non intellexit me, cum clare dixerim hodie, potestatem ordinandi et destituendi episcopi fuisse legitimam in Epiphanio Cyprio et Theophilo, (05#59) quanquam, an bene tum usi sint an male hac potestate legitima, nihil disputaverim. Sufficit mihi, quod citra (W309) auctoritatem Romani pontificis tot sancti et celeberrimi viri Grecie, catholicissimi non schismatici, potestatem habuerunt ordinandi et destituendi episcopos. (L) Når han angriber det, at Chrysostomus lovligt blev afsat, har han ikke forstået mig, eftersom jeg igår klart sagde, at magten til at ordinere og afsætte en biskop legitimt lå hos Epifanius Cyprius og Theofilus, og jeg har ikke udtalt mig om, hvorvidt denne legitime magt dengang blev anvendt godt eller dårligt. Det er nok for mig, at der udover den romerske paves autoritet har været så mange hellige og højtberømte mænd i Grækenland, ortodokse og ikke skismatiske, som har haft magt til at ordinere og afsætte biskopper.
77 Elevat etiam egregie, quod antiquos sanctos insimulaverim ambitionis, nec attendit, quod dixi etiam in apostolis hanc fragilitatem fuisse presente Christo. ( 06#59 ) ( 06#97 ).  (L) Han fremhæver også udmærket, at jeg har beskyldt de gamle hellige for at lide under ambitioner, men lægger ikke mærke til, at jeg sagde, at også blandt apostlene fandtes denne svaghed selv, da Kristus var til stede.
78 Quod Platynam ita nunc magnificat adversus sanctum Gregorium mea auctoritate, satis claret cuilibet vel mediocriter ingenioso, quid concludat. Ego enim ex Platyna hystorias accipio et non amplius: quod autem idem Platyna rationes quasdam adducit, respuo propter auctoritatem Gregorii contrariam. ( 06#98 ).  (L) At han nu således ophøjer Platyna imod den hellige Gregor på min autoritet, viser tilstrækkelig klart for enhver, at han drager sine slutninger ud fra en middelmådig forståelse. Jeg for mit vedkommende tager fra Platyna historierne og intet andet. At den samme Platyna fremfører nogle overvejelser, spytter jeg ud igen på grund af Gregors autoritet, der går i modsat retning.
79 Iam illud transeo, quod Sixtus et Victor scripsere se universales pontifices et Leoni acclamatum sit in concilio Calcidoniensi, de quo hodie satis dictum est. Illud observandum, quod sequentes pontifices dicit egregius d. d. humilitatis formam in Christo sequutos sibi temperasse ab hoc nomine, quod ego aliter intelligere non possum quam quod causa humilitatis iuri divino detraxerint, mendaces et inobedientes facti fuerint, si ius divinum est, hoc est preceptum fuisse eos universales pontifices. ( 06#62 ).  (L) Nu springer jeg det over, at Sixtus og Victor har skrevet, at de var universelle paver, og det med, at Leo fik et stort bifald på koncilet i Kalkedon, om hvilket der idag er sagt nok. Men det skal man lægge mærke til, at den udmærkede hr doktor sagde, at de følgende paver fulgte ydmyghedens regel i Kristus og afstod fra at bruge det navn, hvilket i det mindste jeg ikke kan forstå anderledes, end at de på grund af ydmyghed afstod fra den guddommelige ret, men derved ville de lyve og være ulydige, hvis der er ved guddommelig ret, det vil sige, hvis det er ved et bud, at de er universelle paver.
80 Innocentii responsivam epistolam ad Augustinum repetens dicit veterem morem fuisse consulendi Romanos pontifices in his que sunt fidei. Optime dicit et placet, presertim in latina ecclesia: sed quid fidei et primatui? hoc est, quid ad propositum? ( 06#63 ). ( 06#99 ).  (L) Han fremdrager atter Innocens' svarbrev til Augustin, at det har været gammel skik at rådspørge de romerske paver i de ting, der har med troen at gøre. Det er udmærket sagt og jeg går med til det, især i den latinske kirke. Men hvad har det med troen og primatet at gøre? Det vil sige, hvad har det med det foreliggende at gøre?
81 Causatus est etiam, quod exegerim ab eo probationem solutionis de 20 annis. Dupliciter deficit egregius d. d.: primo quod ipse fuit opponens semiquattuor dies et hac hora solum cepit esse respondens: deinde non exegi, ut probaret solutionem, sed translatum primatum cum Petro. ( 06#65 ). ( 06#100 ).  (L) Det er også forkert, at jeg kræver bevis af ham for løsningen med de tyve år. Den udmærkede hr doktor fejler på to måder: Først fordi han selv har været opponent i tre en halv dag og først i denne time er begyndt at være respondent. Dernæst kræver jeg ikke, at han beviser min løsning, men primatsoverførslen med Peter. 
82 Excutiens se etiam de Cephe, quod Petrus interpretatur apud Iohannem, adhuc persistit in eo, quod Petrus etiam significet caput domus, quasi videlicet Iohannes Grecis interpretaturus Euangelium non Grece sed Caldaice sit loquutus, ne forte intelligeretur. ( 06#67 ).  (L) Også angående Kefas undskylder han sig, at det oversættes ved Peter hos Johannes, men fastholder, at Peter også kan betyde husets overhoved, som om nemlig Johannes skulle oversætte sit evangelium for grækere og ikke talte græsk, men kaldæisk, hvis han da i det hele tager forstod græsk. 
83 Verbum 'pasce' sic accipit, ut constitutionem universalis pastoris significare velit, et ad hoc Gregorium, Ambrosium, Chrysostomum, heri non allegatos, adduxit, ad quos ego nihil dixerim. ( 06#68 ) Dicam ergo nunc, si fui oblitus, et simul oppono regulam divi Augustini, quod omnium scriptorum dicta iudicanda sunt per divinam scripturam, cuius est maior auctoritas quam totius generis humani capacitas, non quod damnem illustrissimorum patrum sententiam, sed quod eos imiter qui proxime scripture accedunt, et pre omnibus, si aperta fuerit scriptura, eam ipsam amplector. ( 06#101 ).  (L) Ordet 'vogte' forstår han sådan, at det kan betyde indsættelsen af den universelle hyrde, og han henviser idag, men ikke igår til Gregor, Ambrosius, Chrysostomus, og hævder, at jeg ikke sagde noget dertil. Lad mig så nu sige, hvis jeg havde glemt det, og samtidig op imod det sætte den guddommelige Augustins regel, at alle skrifters udsagn skal bedømmes efter den hellige skrift, som er en større autoritet end hele menneskeslægtens samlede værker, ikke fordi jeg fordømmer de højædle fædres mening, men fordi jeg efterligner dem, der er nærmest ved skriften, og fremfor alt, antager jeg skriften selv, når den er klar. 
84 Cum ergo clarum sit, 'pascere' vi vocabuli et usu scripture non significare nisi docere, curare (W310) oves (sic Petrus accipit ultimo: Pascite qui in vobis est gregem), non oportet vocabulum equivocare et simplicem sensum sine necessitate relinquere.  (L) Da det derfor er klart, at ordet 'vogte' ved ordets eget indhold og skriftens brug ikke kan betyde andet end belære, have omsorg for fårene (sådan som Peter forstår det: 'Vogt den hjord, som er hos jer), så bør man ikke ligestille (?) ordet og uden at det er nødvendigt forlade den enfoldige mening.
85 Dissolvit etiam, quod dixi esse conditionem in verbo Christi 'Si diligis me', quando ego arbitrer non modo conditionem sed et pactum esse inter Christum et Petrum, dum ille dicit 'Diliges me?' et hic respondet 'Amo te'. ( 06#70 ). ( 06#102 ).  (L) Han opløser også det, jeg sagde var en betingelse i Kristi ord 'hvis du elsker mig', når jeg mener, at der ikke blot er opsat en betingelse men ligefrem en pagt mellem Kristus og Peter, eftersom han siger 'Elsker du mig?' og han svarer 'Jeg elsker dig'.
86 Omitto dialecticam, in qua exercitatissimus est d. d., et coniunctionem condicionalem 'Si': vellem audire, quid diceret ad Decretalem de elect. c. significasti, ubi Paschalis pontifex manifeste dicit, hic conditionem esse, Si saltem adeo valet auctoritas Romani pontificis, sicut hucusque contendit: dicit enim ad sensum. ( 06#103 ).  (L) Jeg udelader dialektikken, i hvilken hr doktoren er højst veløvet og betingelsesbindeordet 'si'. Men jeg vil blot høre, hvad han vil sige til dekretet om valget kap. 'significasti', hvor pave Paskalis udtrykkelig siger, at her er der en betingelse, hvis da nu den romerske paves autoritet betyder noget, sådan som han hidtil har ment: han taler nemlig til fornuften. (?)
87 At rationem meam sic confutavit, quod Petrus non omnes paverit: 'quia, inquit, quod nostro nomine agitur, et nos fecisse dicimur'. ( 06#71 ) Quanquam non credo, per hoc d. d. voluisse satisfactum rationi mee, cum dicere non possit, Paulum nomine Petri predicasse, qui contra ad Ro: primo apostolum se dicit pro nomine Christi. quod ex eo coniicio, quia dicit Petrum auctore Clemente ordinasse episcopos, presbyteros, diaconos, qui per totum orben Euangelium seminarent, inter quos Paulum non numerat. ( 06#104 ).  (L) Men min overvejelse gendriver han således, at Peter skulle vogte alle: 'Fordi, siger han, hvad der gøres i vort navn, det kan vi siges at have gjort'. Skønt jeg tror nu ikke, at hr doktoren herigennem har givet tilstrækkeligt svar på min tiltale, eftersom man ikke kan sige, at Paulus prædikede i Peters navn, han, som tværtimod i Rom 1,5 siger, at han kommer i Kristi navn. For ud fra det formoder jeg, fordi han siger, at Peter efter Clemens' oplysning har ordineret biskopper, præster, diakoner, som skulle udså evangeliet udover hele verden, at han ikke regner Paulus med blandt dem.
88 Sed hoc videtur ad rem facere, quod 'missus a principali non cogitur mitti ab ipsius vicario'. Hoc admitto, si fuerit primum probatum, Petrum esse vicarium.  ( 06#71 ) Nunc vero non minus Paulus est vicarius quam Petrus, ut iam dictum est, quod nomine Christi sit apostolus, et sic tot vicarii quot apostoli.  (L) Men dette synes at have med sagen at gøre, at 'være udsendt af sin herre tvinger ikke til at være sendt af hans vikar'. Det indrømmer jeg, hvis det først bevises, at Peter er Kristi vikar. Men nu er Paulus ikke mindre vikar end Peter, som det allerede er sagt, fordi han er apostel i Kristi navn, og derfor er der lige så mange vikarer, som der er apostle.
89 Nunc ad propositum.

Ad auctoritatem Pauli prime Corin. 3. primum dicit, Cephe non esse de textu ab initio, sed in fine memorari, ubi glossa fateatur Petrum maiorem omnibus. ( 06#48 ) Leviculum hoc est: transeo, cum in principio primi capitis utique ponatur Cephe.

(L) Nu til propositionen!

Til Paulus' udsagn i 1 Kor 3,5 siger han, at Kefas ikke er i teksten fra begyndelsen, men nævnes i slutningen, hvor fortolkningen tilstår, at Peter er større end alle. Det er for dårligt: Jeg forbigår det, eftersom Paulus i hvert fald har nævnt Kefas i det første kapitel. 

90 Secundo dicit aliud nihil quam quod nec verbum nec apex de negatione primatus sit in textu, ( 06#50 ) et sic vult solutum istam auctoritatem. Adiecit tamen auctoritatem Hieronymi, Augustini, Ambrosii, Chrysostomi, Bernhardi, Leonis &c. dicentum, Petrum esse petram. Contra que dico et replico, hoc secundum dictum nihil est ad propositum et supra satis disputatum, an Petrus sit petra. ( 06#106 ).  (L) For det andet siger han intet andet end at her gør hverken ordet eller hovedsagen noget fra eller til med hensyn til primatet, og således mener han at have løst dette udsagn. Men han tilføjer dog udsagn fra Hieronymus, Augustin, Ambrosius, Chrysostomus, Bernhard, Leo osv, der siger, at Peter er klippen. Imod dette siger og svarer jeg, at dette andet udsagn ikke har noget med propositionen at gøre, og at der ovenfor er gennemgået tilstrækkelig klart, om Peter er klippen.
91 Similiter et illud non solvit, quod dicit, nullum verbum, nullum apicem esse de negatione primatus. Quod si etiam Hieronymus constituat caput, ut occasio schismatis tollatur, satis robuste contrapugnat textus apertus, qui tollit caput, ut occasio schismatis tollatur: dicit enim 'quid Paulus? quid Apollo?' volens, solum Christum esse caput, quo vere tollitur omne schisma. Non est mihi satisfactum sic ad responsionem. (W311). (L) På samme måde løser han heller ikke problemet, når han siger, at der intet ord eller ingen hovedsag findes, der går imod primatet. For selv om også Hieronymus indstifter et overhoved, så at der gives lejlighed til at ophæve skismaer, så kæmper den klare tekst tilstrækkelig stærkt imod: Den ophæver nemlig overhovedet, så lejligheden til skismaer ophæves. Den siger nemlig: 'Hvad er Paulus? Hvad er Apollos? og ønsker derved, at alene Kristus skal være overhoved, hvorved i sandhed al skisma ophæves. Det han har sagt, er mig ikke nok som svar. 
92 Ad auctoritatem ad Galatas 2. dicit quidem apostolos omnes equales, quod et Hieronymus et can: In novo, testantur, sed aliud esse potestatem regiminis et administrationis. ( 06#52 ) His tribus verbis solvere tantum auctoritatem est mihi satis mirabile: sed et nec intelligo, quid velit, quomodo distinguat regimen et administrationem. ( 06#107).  (L) Til stedet fra Gal 2,1ff siger han, at ganske vist er alle apostlene lige, hvilket også Hieronymus og kanon 'In novo' bevidner, men noget andet er magten til at regere og administrere. Med disse tre ord at ville løse en sådan autoritet er mig i sandhed forunderligt. Men jeg forstår ikke rigtig, hvad han vil, hvordan han skelner mellem ledelse og administration.
93 Quod autem dixit, Paulum ascendisse cum Tito ad Petrum, ut conferat Euangelium cum eis, clarum est textu precedenti et sequenti, ut et Hieronymus ipse exponit, non hoc fecisse Paulum, ut consuleret Petrum super Euangelium, quod iam plus 14 annis predicaret et non ab homine accepisse iactaverat, sed ut pseudapostolorum os obstrueret, Galatas confirmaret, eadem esse qui ipse et ceteri apostoli predicassent.  (L) Men når han siger, at Paulus gik ned til Peter sammen med Titus, for at han kunne forelægge sig evangelium for dem, så fremgår det klart at både den foregående og den efterfølgende tekst, hvilket også Hieronymus selv forklarer, at dette gjorde Paulus ikke for at rådspørge Peter angående evangeliet, eftersom han allerede i fjorten år havde prædiket og roste sig af, at han ikke havde modtaget evangeliet fra noget enneske, nej han gjorde det for at lukke munden på de falske apostle, for at styrke galaterne, at han og de øvrige apostle prædikede det samme evangelium. 
94 Eccius.

Quod reverendus pater articulum Iohannis Huss de obedientia ecclesiastica commiscet alteri articulo de operibus humanorum actuum auctoritate Gregorii Ariminensis, qui per omnes universitates defendatur: quem adhuc in eo loco in nulla universitate, quamvis in plurimis fuerim, audivi defensum. 

Eck.

At den ærværdige fader blander Johannes Huss' artikel om den kirkelige lydighed sammen med en anden artikel om de menneskelige gerningers udførelse ifølge Gregor Ariminense, som forsvares af alle universiteter, ja, den sætning har jeg endnu ikke på noget sted på noget universitet hørt forsvaret, skønt jeg har været på ganske mange.

95 petit tamen a me, ut probem ei, concilium non posse errare: nescio, quid sibi velit ista petito, an tacite et laudabile Constantiense concilium velit habere suspectum. hoc dico vobis, reverende pater, si creditis concilium legitime congregatum errare et errasse, estis mihi sicut ethnicus et publicanus. (Matt 18,17). Quid sit hereticus, in presentia non discutiam. (E) Og dog kræver han af mig, at jeg skal bevise, at et koncil ikke kan fejle. Jeg véd ikke, hvad han vil med dette krav, om han måske hemmeligt vil have det rosværdige Konstanz-koncil gjort mistænkeligt. Det siger jeg Dem, ærværdige fader, hvis De tror, at et koncil, der er lovlig sammenkaldt, fejler eller har fejlet, så vil De være for mig som en hedning og en tolder. Hvad der er kættersk, er i øjeblikket ikke det, vi diskuterer.
96 De Chrysostomo non vult eius expulsionem se iustificasse sed ordinationem episcoporum a Niceno concilio institutam laudasse. Placet mihi pro s. Chrysostomi reverentia, et semper Romani pontifices in diversis nationibus diversos permiserunt modos episcopos eligendi: tamen ex Gregorio Nazanzeno et Chrysostomo restituto satis liquet, intervenisse auctoritatem Romani pontificis, quod s. Athanasius Alexandrinus, s. Paulus et alii orientalis ecclesie episcopi testantur, qui se ad Romanum pontificem pro restitutione contulerunt. (E) Om Chrysostomus vil han ikke have hans uddrivelse retfærdiggjort, men have hans ordination af biskopper efter Nikæa-koncilets regler til at være rosværdig. Det tiltaler mig for sankt Chrysostomus' ærværdigheds skyld, og altid har de romerske paver i forskellige lande tilladt at der blev udnævnt biskopper på mange måder. Dog ud fra Gregor af Nazianz' og Chrysostomus' genindsættelse ligger det tilstrækkelig klart, at den romerske paves autoritet har interveneret, fordi sankt Athanasius alexandrineren, sankt Paulus og andre af den orientalske kirkes biskopper bevidner, at de rådførte sig med den romerske biskop med hensyn til genindsættelsen.
97 Quod in apostolis quoque quid humane fragilitatis fuisse assignat, novimus: sed cum publico fungerentur officio, absque iudicio et causa tam sanctis viris non est detrahenda. ( 06#77 ).  (E) Når han påpeger, at der også blandt apostlene har været en vis menneskelig svaghed, så véd vi det godt. Men når de arbejder i et offentlige embede, så bør man ikke uden dom og begrundelse nedgøre så hellige mænd.
98 De Platyna dicit, se recipere eius historie auctoritatem: et ego neque auctoritatem ex Platyna adduxi sed historiam. ( 06#78 ).  (E) Om Platyna sagde han, at han vil godkende den historie, han fortæller. Også jeg har aldrig fremhævet Platynas autoritet, kun hans historie.
99 Ad Innocentii epistolam respondet, eam nihil facere ad propositum, quod de latina illum probat ecclesia et non de alia. Sed quia hec est glossa Lutherana, nulla auctoritate fulcita vel persuasione, ea facilitate contemno qua adducitur. ( 06#80 ).  (E) Til det med Innocens' brev svarer han, at det intet gør til sagen, fordi det har med den latinske kirke at gøre, ikke de andre. Men fordi dette er en luthersk fortolkning og ikke støtter sig på nogen autoritet eller overbevisning, foragter jeg den letsindighed, hvormed det føres frem.
100 De 20 annis respondit, me fuisse opponentem iam triduo. Deberem utique fuisse, nisi reverendus pater suis cautelis aliquando fecisset ex (W312) opponente respondentem. non enim hoc opposui argumentum, sed ipse posuit, et certe cathedram illam Petrus non secum sumpsit ad Romam sed primatum transtulit. ( 06#81 ).  (E) Om de med de tyve år svarer han, at jeg nu har været opponent i tre dage. Det burde jeg i hvert fald have været, medmindre den ærværdige fader med sine begrundelser på én eller anden måde har forvandlet en opponent til en respondent. Jeg har nemlig ikke indvendt noget imod dette argument, men han har selv fremsat det, og Peter drager ganske sikkert ikke sit sæde med til Rom, men sit primat.
101 De verbo 'pascere' vult dimittere Gregorium, Ambrosium, Chrysostomum, quia simplex verbum non debeat equivocari. Dico: quis hoc ignorat, verbum pastoris esse nomen officii, honoris et etiam oneeris? Unde et prelationis accepit officium et simul pascendi onus. ( 06#83 ).  (E) Om ordet 'vogte' vil han skyde Gregor, Ambrosius, Chrysostomus til side, fordi man ikke bør gøre et simpelt ord indviklet. Jeg siger: Hvem véd ikke, at ordet 'hyrde' er navnet på et embede, en ære og også en byrde? Derfor modtager prælaterne et embede og samtidig en byrde med at vogte. 
102 De conditione non recipio allegata per reverendum patrem, quia nec Christus, sicut ipse semper inheret litere, conditionem iunxit pasture. nam sic error confirmaretur Hussiticus, quod non existens in charitate non episcopus, prelatus, pastor &c. ( 06#85 ).  (E) Angående betingelsen går jeg ikke med til det, der er henvist til af den ærværdige fader, fordi Kristus ikke, sådan som han selv udtrykkeligt indskærper, knytter nogen betingelse til hyrdegerningen. For således ville en hussitisk fejltagelse blive bekræftet, fordi ingen biskop, prælat, pastor osv lever i kærlighed.
103 De ca: significasti, de electione scio, Gersonem et alios doctores ponderare in materia, an concilium sit supra papam: sed quia verba decretalis non sunt adducta, nihil possum dicere, sed coniicio nolens me hoc alligare, Paschalem 'conditionem' accepisse pro 'qualitatem'. ( 06#86).  (E) Om kapitlet 'significasti', om valget, véd jeg, at Gerson og andre doktorer lægger vægt på den sag, om et koncil kan være overordnet paven. Men fordi dekretalets ord ikke er fremført, kan jeg intet sige, men jeg formoder, uden dog at ville binde mig til det, at Paskalis' ord 'betingelse' skal forstås som 'kvalitet'.
104 De Paulo, qui primatum Petri non agnoverit, sed fuerit apostolus Christi (omnes sumus Christi, ut arbitror) ( 06#87 ): tamen Petro primatum nullibi abstulit regiminis, sed et moriturus, ut in epistola de transitu apostolorum scribitur, Petrum valedixit ut caput ecclesie: que epistola an sit beati Doinysii vel minus, incertum habeo. (E) Om det, at Paulus ikke skulle anerkende Peters primat, men være Kristi apostel (vi tilhører alle Kristus, mener jeg): Dog har han intetsteds ophævet ledelsesprimatet fra Peter, men endog da han skulle dø, som det skrives i brevet om apostlenes bortgang, anerkendte han Peter som kirkens overhoved. Jeg regner det for usikkert, om dette brev er af Dionysius eller ej.
105 Paulum dixit vicarium Christi sed non generalem: nam etiam in Apocalypsi ponuntur duodecim fundamenta ecclesie (Ap 21,14), et tamen fundamentum aliud, scilicet principale, nemo ponere potest, quam quod positum est, scilicet Christum. (1 Kor 3,11). (E) Han kalder Paulus Kristi vikar, men ikke hans general: For også i apokalypsen er der nedlagt 12 grundsten for kirken, og dog er der en anden grundsten, nemlig hovedstenen, og ingen kan lægge nogen anden end den, der er lagt, nemlig Kristus.
106 De secundo dixit, non esse ad propositum, an Petrus sit petra, et est totum negotium nostrum ( 06#90 ): tamen solutionem pridie per me datam, ad quam me retuli, ipse reticuit, cum expressum sit de litera Paulum improbare contentionem. Sed nescio, quo ingenio reverendus pater arbitretur, propterea Paulum negasse primatum, ut tolleret schisma. forte non fuit in provincia, que caruit principe: fuisset enim contrarium expertus, quot dissensiones, contentiones et dissidia emergunt, ubi non est princeps et caput, inter causas diiudicans et agnoscens. (E) Om det andet siger han, at det ikke hører til det forelagte, om Peter betyder klippen, og så er det dog det, det hele drejer sig om. Dog, den løsning, som jeg gav til bedste i går, og som jeg her holder mig til, den tav ham selv til, dèr blev det sagt, at ud fra bogstaven misbilliger Paulus stridigheder. Men jeg véd ikke, ud fra hvilken forståelse den ærværdige fader kan mene, at Paulus kan ophæve skismaet, når han har nægtet primatet. Det var nok ikke i den provins, der var uden fyrste. Der vil nemlig altid være eksperter af modsat anskuelse, og ligeså mange meninger, stridigheder og uenigheder vil der fremstå, hvor der ikke er en fyrste eller et overhoved til at bedømme og gøre skel mellem begrundelserne.
107 Et mirabile videtur ei, si tam paucis verbis, scilicet apostolatus et regiminis, tantam velim solvere auctoritatem ( 06#92 ): principia in quantitate sunt minima, in virtute maxima (07#4). Si Reverendus pater illa duo minuta vocabula apostolatus et regiminis, capitis principalis et secundarii attendisset, dudum pugnantes, ut sibi videtur, sacre scripture et sanctorum patrum sententias reconciliasset, quibus neglectis necesse est exotica et aliena sequi dogmata. (E) Og det synes ham besynderligt, hvis jeg med så få ord, nemlig ordene 'apostolat' og 'styrelse', vil løse en så stor autoritet. Først: kvaliteten betyder mindst, indholdet mest. Hvis den ærværdige fader havde lagt mærke til disse små ord 'apostolat' og 'ledelse', som det første og det andet overhoved, som allerede længe har kæmpet, efter hans mening, så ville han have forligt den hellige skrift og de hellige fædres meninger, men når man undlader det, er det nødvendigvis som at følge et fremmed og anderledes dogme.
Videre til Eck-07!

Noter:

Note 32: Dette udtryk forekommer også i "De servo arbitrio". Dèr indrømmer udgiveren, at han ikke aner, hvad det betyder. Men mit gæt er da ganske godt.

Kommentarer:

k49: Her frenstår Ecks synspunkt klart: Hovedsynspunktet er, at vi må have en myndighed, der kan skære igennem i kirkelige stridigheder: "fordi skismaer ikke kan løses bedre end gennem et overhoved". Det falder tilsyneladende ikke ham og ligesindede ind, at der måske kunne være den mening med ikke at have noget overhoved, at vi skulle bøje af overfor hinanden, uden at være under myndighed fra noget overhoved. Denne overhoved-tankegang er det vel så, der får ham til at lægge pavesynspunktet ned over det ny testamentes tekster.