Pavens bulle af 9-11 1518

taget fra Löscher, Vollständige Reformations acta und documenta 1712, bind 2, side 494 til

¹ Leo Episcopue: Servus servorum Dei, Dilecto filio Thomæ tituli S. Sixti, ad charissimum in Christo filium nostrum Maximilianum in Imperatorum electum, nostro et Sedis apostolicæ Legato, Salutem et apostolicam benedictionem. Leo, biskop, Guds tjeneres tjener, ved den elskede søn, Thomas, med titlen Sankt Sixti, til vor allerkæreste søn i Kristus Maximilian, valgt til kejser, ved vor og det apostoliske sædes legat: Hilsen og apostolisk velsignelse.

² Cum postquam circumspectio tua Germaniam applicueret, ad aures nostras pervenisset, quod nonnulli Religiosi, etiam ad evangelisandum verbum Dei deputati, super Indulgentiis, a nobis et Romanis Pontificibus, prædecessoribus nostris, ab immemorabili tempore citra concedi solitis, publice prædicando, multorum cordibus imprimerent errores, idque nobis intelligere nimis grave et molestum esset, aliis nostris Literis eidem circumspectioni tuæ, de qua propter ejus singularem doctrinam, et in rebus agendis experientiam specialem, in Domino fiduciam obtinemus, commisimus, ut autoritate nostra approbatione digna approbares, Ea vero, quæ minus recte dicta essent, etiam per eos, qui Rom. Ecclesiæ doctrinam se sequi paratos asserent, reprobare et damnare curares. Da det, efter at din gennemgang er nået til Tyskland, er kommet os for øre, at ikke så få munke, også af dem, der er udsendt for at evangelisere Guds ord, gennem offentlige prædikener indgiver manges hjerter vildfarelser angående den aflad, som plejer at tilstås af os og de romerske paver, vore forgængere, fra for umindelige tider siden, og det ville være altfor alvorligt og ødelæggende for os at forstå, ud fra vore andre breve om den samme gennemgang, til hvilken vi i Herren har opnået tillid, for dette ene lærepunkts skyld og i ting, der kræver særlig erfaring for at kunne behandles, bemyndiger vi dig til, at du ved vor approbations autoritet approberer det, der er værdig dertil, men at du sørger for at bebrejde og fordømme det, som er sagt mindre ret, også selv om det er sagt af nogle, som forsikrer, at de er rede til at følge den romerske kirkes lære.

³ Et ne de cætero quisquam ignorantiam doctrinæ Rom Ecclesiæ circa hujusmodi Indulgentias, et illarum efficaciam allegare, aut ignorantiæ hujusmodi prætextu se excusare, aut protestatione conficta se juvare, sed ut ipsi de notorio mendacio ut culpabiles convinci, et merito damnari possint, per præsentes tibi significandum duximus, Roman Ecclesiam, quam reliquæ tanquam matrem sequi tenentur, tradidisse. Og for at ikke nogen skal kunne være uvidende om den romerske kirkes lære om den slags aflad, og beråbe sig på dens kraft, eller undskylde sig med at foregive uvidenhed, eller hjælpe sig ved at erklære sig forvirret, men for at de, der er notoriske løgnere, kan overbevises om deres skyld, og velfortjent blive fordømt, har vi ført nærværende frem for dig, som et tegn på, at den romerske kirke, som de øvrige kirker bør følge som en moder, har overleveret følgende:

⁴ Rom. Pontificem, Petri Clavigeri successorem, et Jesu Christi in terris Vicarium, potestate clavium, (quarum est aperire tollendo illius in Christi fidelibus impedimenta, culpam scilicet et pænam pro actualibus peccatis debitam, culpam quidem mediante sacramento pænitentiæ, pænam vero temporalem pro actualibus peccatis secundum divinam justitiam debita, mediante ecclesiastica Indulgentis,) posse pro rationalibus causis concedere eiusdem Christi fidelibus, qui caritate jungente, membra sunt Christi, sive in hac vita sint, sive in Purgatorio, Indulgentias ex superabundantia meritorum Christi et Sanctorum, ac tam pro vivis quam pro defunctis Apostolica autoritate Indulgentiam concedendo, thesaurum meritorum Jesu Christi et Sanctorum, dispensare, per modum absolutionis Indulgentiam ipsam conferre, vel per modum suffragii illam transferre consuevisse. At den romerske pave, Peter nøglebærerens efterfølger og Jesu Kristi stedfortræder på jorden, har fået overleveret nøglernes magt, og deres opgave er det at åbne og derved fjerne forhindringerne for Kristi troende, nemlig brøden og straffen, der skyldes for de tilgivelige synder, brøden, ved hjælp af bodssakramentet, men den timelige straf for de tilgivelige synder, som skyldes ifølge den guddommelige retfærdighed, ved hjælp af den kirkelige aflad, så han mod antagelige grunde kan tildele til Kristi troende, som sammenknyttet i kærlighed er Kristi lemmer, hvad enten det er i dette liv eller i skærsilden, aflad efter Kristi og helgenernes ovenud store fortjenester, og det for både levende og døde, idet han med apostolsk autoritet har fået lov til tildele aflad og råde over Kristi og helgenernes skat, så han overfører den ved bodens aflad eller tilfører den gennem forbøn.

⁵ Ac propterea omnes tam vivos quam defunctos, qui veraciter omnes Indulgentias hujusmodi consecuti fuerunt, a tanta temporali pæna secundum divinam justitiam pro peccatis suis actualibus debita liberari, quanta concessæ et (495) acquisitæ Indulgentiæ æquivalet. Og derfor er alle de, både levende og døde, som i sandhed har fulgt alle den slags aflad, befriet fra alle de timelige straffe, som er pålagt ifølge den guddommelige retfærdighed for de tilgivelige synder, for så meget som svarer til den indrømmede og købte aflad.

⁶ Et ita ab omnibus teneri, et prædicari debere sub excommunicationis latæ sententiæ pæna, a qua illam incurrentes ab alio, quam Romano Pontifice, nisi in mortis articulo, nequeant absolutionis beneficium obtinere, autoritate apostolica, earundem tenore præsentium decreuimus. Og således bør det overholdes af alle, og det bør prædikes under bandlysnings straf, og den, som den rammer, kan ikke opnå absolutionens velsignelse andet end gennem den romerske pave, ved den apostolske autoritet, og vi har krævet deres uafbrudte nærværelse.

⁷ Et ne quispiam de præmissis valeat ignorantiam allegare, circumspectioni tuæ mandamus, quatenus universos et singulos Germaniæ Archiepiscopos, Episcopos, et alios locorum Ordinarios in virtute sancto obedientiæ, et sub suspensionis ad divinis pæna, moneas, eisque districte præcipiendo mandes, ut præsentes literas sive earum transsumptum, infra tempus per circumspectionem tuam eis præfigendum, in eorum Ecclesiis, dum inibi populi multitudo addivina convenerit, publicare, et circa Indulgentias prædictas supra dicta sub simili excommunicationis latæ sententiæ pæna tenere et prædicare debeant, et nullus contra ea quovis modo directe vel indirecte venire præsumat. Og for at ikke én og anden skal mene at kunne påberåbe sig uvidenhed om det foregående, giver vi din gennemgang bemyndigelse til, for så vidt angår hver og én af ærkebiskopperne, biskopperne og andre steders gejstlige i Tyskland, i kraft af en hellige lydighed, og under tildeling af guddommelig straf, til at du formaner, og udtrykkeligt beordre og påbyder dem, at offentliggøre dette brev eller en oversættelse deraf, indenfor en tidsramme som du gennem din ordre tildeler dem, i deres kirker, når folkets mængde kommer sammen til gudstjeneste, og de bør afholde gudstjenester og prædike om ovennævnte aflad under lignende bandlysningsstraffe, som ovenfor nævnt, og ingen må direkte eller indirekte på nogen måde tage sig for at imødegå det.

⁸ Tibi nihilominus contra præsumentes et inobedientes procendendi, illosque debitis pænis, quibus tibi videbitur puniendi plenam et liberam etiam per præsentes concedimus facultatem, in contrarium non obstantibus quibuscunque. Ikke desto mindre tildeler vi dig også igennem dette brev fuld og hel mulighed for at straffe dem, der mener modsat og går ulydigt frem, og give dem de skyldige straffe, som det synes dig, så der ikke er nogen, der mener det modsatte.

⁹ Et quia difficile foret easdem præsentes Literas ad singula quæque loca, in quibus expediens fuerit, deferre, volumus et dicta autoritate decernimus, illarum transsumptis manu publici Notarii inde rogati, subscriptis, et sigillo alicujus Prælati seu Personæ in dignitate ecclesiastica constitutæ munitis, vel curiæ ecclesiasticæ, ea prorsus in judicio et extra, ac alias ubilibet fides adhibeatur, quæ præsentibus adhiberentur, si fuissent exhibitæ vel ostensæ. Og fordi det kan være vanskeligt at udbrede nærværende brev til hvert enkelt sted, til hvilket det skal ekspederes, vil vi og bestemmer vi med den førnævnte autoritet, at det skal overgives i hænderne på den offentlige notar, hvorfra det kan fås, underskrevet og forsynet med segl af en eller anden prælat eller af en person i et værdigt kirkeligt embede, eller af en kirkelig kurie, og videre, at det skal til doms, og det udover og hvorsomhelst der knytter sig en anden tro dertil, end hvad der knytter sig til nærværende skrivelse, hvis den da ellers er klar og tydelig.

¹⁰ DATUM Romæ apud S. Petrum, Anno incarnitionis dominicæ, millesimo, quingentisimo, decimo octavo, quinto idus Novembris. Pontificatus nostri anno sexto. Rom, hos Sankt Peter, i året efter Herrens inkarnation, 1518, den 5. november, i vort pontifikats sjette år.

¹¹ A tergo vero Literarum apostolicarum præfatarum, Registrata apud me Bembum.
Bembus.
Scriptor Albergatus.
Fra den sande ryg på de førnævnte apostoliske breve, registreret af mig, Bembus.
Bembus.
Skriver var Albergatus.

¹² (Löscher): Diese Bulle hat Cardinal Cajetanus, an den sie gerichtet war, zu Lintz, da er sich wegen eines vorzuschlagenden Türcken-Zugs aufhielt, folgender massen publiciret. (496).

¹³ Thomas, miseratione divina tituli S. Sixti S. Rom,. Ecclesiæ Presbyter Cardinalis, ad Cæsaream Majestatem &c. Apostolicæ Sedis de latere Legatus, universus et singulis Dominis, Archepiscopis, Episcopis affectum et præsentibus fidem indubiam adhibere.

¹⁴ Sanctissimus in Christo Pater et Dominus noster, Dominus Leo divina providentia Papa decimus, suas nobis transmisit literas, cum vera Bulla plumbea cum cordulis ex Canopo, moræ Romanæ Curiæ bullatas, sanas siquidem et integras, non vitiatas, non cancellatas, nec in aliqua sui parte suspectas, sed omni prorsus vitio ac suspectione carentes, Tenorem qui sequitur, de verbo ad verbum continentes.

¹⁵ Hier war die obangeführte Bulle gantz eingerückt.

¹⁶ Quas quidem literas Apostolicas cum ea qua decuit, reverentia, per nos acceptas debitæ executioni mandare, ete mandatum sanctissimi Domini nostri, Domini Leonis Papæ decimi, nobis in hac parte directum, omnisque et singula in præ insertis Literis apostolicis contenta reverenter exequi (ut tenemur) volentes, Nos Thomas Legatus Cardinalis præfatus, autoritate apostolica, qua fungimur in hac parte, Literas apostolicas præfatas de verbo ad verbum præsentibus fideliter insertas, vobis universis et singulis Dominis Germaniæ Archepiscopis, Episcopis, aliisque locorum Ordinariis præfatis, intimamus, insinuamus, notificamus, et quantum fieri potest, ad vestrum omnium et singulorum notitiam deducimus,

¹⁷ Monentes vos omnes et singulos Dominos Archiepiscopos, Episcopos cæterosque locorum Ordinarios ante dictos, et requirentes primo, secundo et tertio, vice ac nomine sanctissimi Domini nostri, Domini Leonis Papæ decimi, in virtute sanctæ obedientiæ, et sub suspensionis a divinis pæna, ac districta præcipientes, quatenus præfatas Literas apostolicas, sive illarum præsens Transsumptum, ac omnia et singula in eis contenta, intra mensem a notitia præsentium publicetis, adimpleitis, et adimpleri mandetis ac faciatis, et quilibet vestrum adimpleat, adimpleri mandet et faciat, prout in dictis Apostolicis literis plenium continetur.

¹⁸ In quorum omnium et singulorum fidem præsentes literas, transsumptum, intimationem notificationem et monitionem, præmissaque alia continentes, sigilli nostri minoris impressione, fecimus communiri.

¹⁹ Et ut efficaciores essent, rogavimus Notarium publicum infra scriptum ut de omnis et singulis præscriptis publicum instrimentum, seu publica Instrumenta conficeret et publicaret.

²⁰

²¹

²²

²³

²⁴

²⁵

²⁶

²⁷

²⁸

²⁹

³⁰

¹ Leo Episcopue: Servus servorum Dei, Dilecto filio Thomæ tituli S. Sixti, ad charissimum in Christo filium nostrum Maximilianum in Imperatorum electum, nostro et Sedis apostolicæ Legato, Salutem et apostolicam benedictionem.	Leo, biskop, Guds tjeneres tjener, ved den elskede søn, Thomas, med titlen Sankt Sixti, til vor allerkæreste søn i Kristus Maximilian, valgt til kejser, ved vor og det apostoliske sædes legat: Hilsen og apostolisk velsignelse.
² Cum postquam circumspectio tua Germaniam applicueret, ad aures nostras pervenisset, quod nonnulli Religiosi, etiam ad evangelisandum verbum Dei deputati, super Indulgentiis, a nobis et Romanis Pontificibus, prædecessoribus nostris, ab immemorabili tempore citra concedi solitis, publice prædicando, multorum cordibus imprimerent errores, idque nobis intelligere nimis grave et molestum esset, aliis nostris Literis eidem circumspectioni tuæ, de qua propter ejus singularem doctrinam, et in rebus agendis experientiam specialem, in Domino fiduciam obtinemus, commisimus, ut autoritate nostra approbatione digna approbares, Ea vero, quæ minus recte dicta essent, etiam per eos, qui Rom. Ecclesiæ doctrinam se sequi paratos asserent, reprobare et damnare curares.	Da det, efter at din gennemgang er nået til Tyskland, er kommet os for øre, at ikke så få munke, også af dem, der er udsendt for at evangelisere Guds ord, gennem offentlige prædikener indgiver manges hjerter vildfarelser angående den aflad, som plejer at tilstås af os og de romerske paver, vore forgængere, fra for umindelige tider siden, og det ville være altfor alvorligt og ødelæggende for os at forstå, ud fra vore andre breve om den samme gennemgang, til hvilken vi i Herren har opnået tillid, for dette ene lærepunkts skyld og i ting, der kræver særlig erfaring for at kunne behandles, bemyndiger vi dig til, at du ved vor approbations autoritet approberer det, der er værdig dertil, men at du sørger for at bebrejde og fordømme det, som er sagt mindre ret, også selv om det er sagt af nogle, som forsikrer, at de er rede til at følge den romerske kirkes lære.
³ Et ne de cætero quisquam ignorantiam doctrinæ Rom Ecclesiæ circa hujusmodi Indulgentias, et illarum efficaciam allegare, aut ignorantiæ hujusmodi prætextu se excusare, aut protestatione conficta se juvare, sed ut ipsi de notorio mendacio ut culpabiles convinci, et merito damnari possint, per præsentes tibi significandum duximus, Roman Ecclesiam, quam reliquæ tanquam matrem sequi tenentur, tradidisse.	Og for at ikke nogen skal kunne være uvidende om den romerske kirkes lære om den slags aflad, og beråbe sig på dens kraft, eller undskylde sig med at foregive uvidenhed, eller hjælpe sig ved at erklære sig forvirret, men for at de, der er notoriske løgnere, kan overbevises om deres skyld, og velfortjent blive fordømt, har vi ført nærværende frem for dig, som et tegn på, at den romerske kirke, som de øvrige kirker bør følge som en moder, har overleveret følgende:
⁴ Rom. Pontificem, Petri Clavigeri successorem, et Jesu Christi in terris Vicarium, potestate clavium, (quarum est aperire tollendo illius in Christi fidelibus impedimenta, culpam scilicet et pænam pro actualibus peccatis debitam, culpam quidem mediante sacramento pænitentiæ, pænam vero temporalem pro actualibus peccatis secundum divinam justitiam debita, mediante ecclesiastica Indulgentis,) posse pro rationalibus causis concedere eiusdem Christi fidelibus, qui caritate jungente, membra sunt Christi, sive in hac vita sint, sive in Purgatorio, Indulgentias ex superabundantia meritorum Christi et Sanctorum, ac tam pro vivis quam pro defunctis Apostolica autoritate Indulgentiam concedendo, thesaurum meritorum Jesu Christi et Sanctorum, dispensare, per modum absolutionis Indulgentiam ipsam conferre, vel per modum suffragii illam transferre consuevisse.	At den romerske pave, Peter nøglebærerens efterfølger og Jesu Kristi stedfortræder på jorden, har fået overleveret nøglernes magt, og deres opgave er det at åbne og derved fjerne forhindringerne for Kristi troende, nemlig brøden og straffen, der skyldes for de tilgivelige synder, brøden, ved hjælp af bodssakramentet, men den timelige straf for de tilgivelige synder, som skyldes ifølge den guddommelige retfærdighed, ved hjælp af den kirkelige aflad, så han mod antagelige grunde kan tildele til Kristi troende, som sammenknyttet i kærlighed er Kristi lemmer, hvad enten det er i dette liv eller i skærsilden, aflad efter Kristi og helgenernes ovenud store fortjenester, og det for både levende og døde, idet han med apostolsk autoritet har fået lov til tildele aflad og råde over Kristi og helgenernes skat, så han overfører den ved bodens aflad eller tilfører den gennem forbøn.
⁵ Ac propterea omnes tam vivos quam defunctos, qui veraciter omnes Indulgentias hujusmodi consecuti fuerunt, a tanta temporali pæna secundum divinam justitiam pro peccatis suis actualibus debita liberari, quanta concessæ et (495) acquisitæ Indulgentiæ æquivalet.	Og derfor er alle de, både levende og døde, som i sandhed har fulgt alle den slags aflad, befriet fra alle de timelige straffe, som er pålagt ifølge den guddommelige retfærdighed for de tilgivelige synder, for så meget som svarer til den indrømmede og købte aflad.
⁶ Et ita ab omnibus teneri, et prædicari debere sub excommunicationis latæ sententiæ pæna, a qua illam incurrentes ab alio, quam Romano Pontifice, nisi in mortis articulo, nequeant absolutionis beneficium obtinere, autoritate apostolica, earundem tenore præsentium decreuimus.	Og således bør det overholdes af alle, og det bør prædikes under bandlysnings straf, og den, som den rammer, kan ikke opnå absolutionens velsignelse andet end gennem den romerske pave, ved den apostolske autoritet, og vi har krævet deres uafbrudte nærværelse.
⁷ Et ne quispiam de præmissis valeat ignorantiam allegare, circumspectioni tuæ mandamus, quatenus universos et singulos Germaniæ Archiepiscopos, Episcopos, et alios locorum Ordinarios in virtute sancto obedientiæ, et sub suspensionis ad divinis pæna, moneas, eisque districte præcipiendo mandes, ut præsentes literas sive earum transsumptum, infra tempus per circumspectionem tuam eis præfigendum, in eorum Ecclesiis, dum inibi populi multitudo addivina convenerit, publicare, et circa Indulgentias prædictas supra dicta sub simili excommunicationis latæ sententiæ pæna tenere et prædicare debeant, et nullus contra ea quovis modo directe vel indirecte venire præsumat.	Og for at ikke én og anden skal mene at kunne påberåbe sig uvidenhed om det foregående, giver vi din gennemgang bemyndigelse til, for så vidt angår hver og én af ærkebiskopperne, biskopperne og andre steders gejstlige i Tyskland, i kraft af en hellige lydighed, og under tildeling af guddommelig straf, til at du formaner, og udtrykkeligt beordre og påbyder dem, at offentliggøre dette brev eller en oversættelse deraf, indenfor en tidsramme som du gennem din ordre tildeler dem, i deres kirker, når folkets mængde kommer sammen til gudstjeneste, og de bør afholde gudstjenester og prædike om ovennævnte aflad under lignende bandlysningsstraffe, som ovenfor nævnt, og ingen må direkte eller indirekte på nogen måde tage sig for at imødegå det.
⁸ Tibi nihilominus contra præsumentes et inobedientes procendendi, illosque debitis pænis, quibus tibi videbitur puniendi plenam et liberam etiam per præsentes concedimus facultatem, in contrarium non obstantibus quibuscunque.	Ikke desto mindre tildeler vi dig også igennem dette brev fuld og hel mulighed for at straffe dem, der mener modsat og går ulydigt frem, og give dem de skyldige straffe, som det synes dig, så der ikke er nogen, der mener det modsatte.
⁹ Et quia difficile foret easdem præsentes Literas ad singula quæque loca, in quibus expediens fuerit, deferre, volumus et dicta autoritate decernimus, illarum transsumptis manu publici Notarii inde rogati, subscriptis, et sigillo alicujus Prælati seu Personæ in dignitate ecclesiastica constitutæ munitis, vel curiæ ecclesiasticæ, ea prorsus in judicio et extra, ac alias ubilibet fides adhibeatur, quæ præsentibus adhiberentur, si fuissent exhibitæ vel ostensæ.	Og fordi det kan være vanskeligt at udbrede nærværende brev til hvert enkelt sted, til hvilket det skal ekspederes, vil vi og bestemmer vi med den førnævnte autoritet, at det skal overgives i hænderne på den offentlige notar, hvorfra det kan fås, underskrevet og forsynet med segl af en eller anden prælat eller af en person i et værdigt kirkeligt embede, eller af en kirkelig kurie, og videre, at det skal til doms, og det udover og hvorsomhelst der knytter sig en anden tro dertil, end hvad der knytter sig til nærværende skrivelse, hvis den da ellers er klar og tydelig.
¹⁰ DATUM Romæ apud S. Petrum, Anno incarnitionis dominicæ, millesimo, quingentisimo, decimo octavo, quinto idus Novembris. Pontificatus nostri anno sexto.	Rom, hos Sankt Peter, i året efter Herrens inkarnation, 1518, den 5. november, i vort pontifikats sjette år.
¹¹ A tergo vero Literarum apostolicarum præfatarum, Registrata apud me Bembum. Bembus. Scriptor Albergatus.	Fra den sande ryg på de førnævnte apostoliske breve, registreret af mig, Bembus. Bembus. Skriver var Albergatus.
¹² (Löscher): Diese Bulle hat Cardinal Cajetanus, an den sie gerichtet war, zu Lintz, da er sich wegen eines vorzuschlagenden Türcken-Zugs aufhielt, folgender massen publiciret. (496).
¹³ Thomas, miseratione divina tituli S. Sixti S. Rom,. Ecclesiæ Presbyter Cardinalis, ad Cæsaream Majestatem &c. Apostolicæ Sedis de latere Legatus, universus et singulis Dominis, Archepiscopis, Episcopis affectum et præsentibus fidem indubiam adhibere.
¹⁴ Sanctissimus in Christo Pater et Dominus noster, Dominus Leo divina providentia Papa decimus, suas nobis transmisit literas, cum vera Bulla plumbea cum cordulis ex Canopo, moræ Romanæ Curiæ bullatas, sanas siquidem et integras, non vitiatas, non cancellatas, nec in aliqua sui parte suspectas, sed omni prorsus vitio ac suspectione carentes, Tenorem qui sequitur, de verbo ad verbum continentes.
¹⁵ Hier war die obangeführte Bulle gantz eingerückt.
¹⁶ Quas quidem literas Apostolicas cum ea qua decuit, reverentia, per nos acceptas debitæ executioni mandare, ete mandatum sanctissimi Domini nostri, Domini Leonis Papæ decimi, nobis in hac parte directum, omnisque et singula in præ insertis Literis apostolicis contenta reverenter exequi (ut tenemur) volentes, Nos Thomas Legatus Cardinalis præfatus, autoritate apostolica, qua fungimur in hac parte, Literas apostolicas præfatas de verbo ad verbum præsentibus fideliter insertas, vobis universis et singulis Dominis Germaniæ Archepiscopis, Episcopis, aliisque locorum Ordinariis præfatis, intimamus, insinuamus, notificamus, et quantum fieri potest, ad vestrum omnium et singulorum notitiam deducimus,
¹⁷ Monentes vos omnes et singulos Dominos Archiepiscopos, Episcopos cæterosque locorum Ordinarios ante dictos, et requirentes primo, secundo et tertio, vice ac nomine sanctissimi Domini nostri, Domini Leonis Papæ decimi, in virtute sanctæ obedientiæ, et sub suspensionis a divinis pæna, ac districta præcipientes, quatenus præfatas Literas apostolicas, sive illarum præsens Transsumptum, ac omnia et singula in eis contenta, intra mensem a notitia præsentium publicetis, adimpleitis, et adimpleri mandetis ac faciatis, et quilibet vestrum adimpleat, adimpleri mandet et faciat, prout in dictis Apostolicis literis plenium continetur.
¹⁸ In quorum omnium et singulorum fidem præsentes literas, transsumptum, intimationem notificationem et monitionem, præmissaque alia continentes, sigilli nostri minoris impressione, fecimus communiri.
¹⁹ Et ut efficaciores essent, rogavimus Notarium publicum infra scriptum ut de omnis et singulis præscriptis publicum instrimentum, seu publica Instrumenta conficeret et publicaret.
²⁰
²¹
²²
²³
²⁴
²⁵
²⁶
²⁷
²⁸
²⁹
³⁰