Luther brev 18-8 1519

taget fra Erl. 53, side 10-25.

Luthers und Carlstadts Verantwortungsschreiben. Findes i Löscher III 612, og i WABr 1, side 465 til 478.

¹ Dem Durchleuchtigen, Hochgebornen Fürsten und Herrn, Herrn Friedrich, Herzogen zu Sachsen, des heiligen Römischen Reichs Erzmarschall, Kurfürst, Kaiserlicher Majestät in Sachsen Länder Vicario, Landgrafen in Thüringen, Markgrafen zu Meissen, unserm gnädigen Herrn und Patron.	Til den højtoplyste, velbårne fyrste og herre, hr Frederik, hertug i Saksen, ærkemarskal i det hellige romerske rige, kurfyrste, vikar for den kejserlige majestæt i de saksiske lande, landgreve i Thüringen, markgreve i Meissen, vor nådige herre og beskytter.
² Jesus. Durchleuchtigster, Hochgeborner Fürst, gnädigster Herr! Euren Kurfürstlichen Gnaden sein unser gehorsame unterthänige Dienste mit unsern Gebeten zu Gott zuvoran bereit.	Jesus. Højtoplyste, velbårne fyrste, nådigste herre! Måtte Deres kurfyrstelige nåde på forhånd være beredt på vor lydige underdanige tjeneste ved vore bønner til Gud.
³ Gnädigster Fürst und Herr! Wir haben E. K. F. G. Schrift, sampt D. Johann Ecken Brief empfangen, und desselben Inhalt verstanden, wie derselbe D. Eck uns gegen E. K. F. G. nicht gedenke zu verunglimpfen, und doch mit seinen sophistischen Tücken dahin ärbeitet, wie er E. K. F. Gn. durch sein gewohnlich lose Geschwätz bewege, uns nur Angesichts seines Schreibens und geschwinds Urtheils zum Lande ausjagen; (n3)	Nådigste fyrste og herre! Vi har modtaget Deres kurfyrstelige nådes skrivelse sammen med dr. Johann Ecks brev og forstået indholdet af det således, at denne dr. Eck ikke tænker på at komme med beskyldninger imod os overfor Deres kurfyrstelige nåde og dog med sine sofistiske lumskheder arbejder hen imod, at han han med sin sædvanlige løse snak kan bevæge Deres kurfyrstelige nåde til blot med baggrund i hans skrivelse og hurtige dom at jage os ud af landet;
⁴ ist uns nicht Wunder, dass er E. K. F. G. für ein solche Person achtet, und an solchen einen Fürsten solchen Brief thar schreiben. Denn wir wissen und erfahren, dass D. Eck ist und bleibt D. Eck, er thu, was er will. (11).	det er for os ikke underligt, at han regner Ders kurfyrstelige nåde for en sådan person og tør skrive et sådant brev til en sådan fyrste. For vi véd og har erfaret, at dr. Eck er og bliver den samme, så kan han gøre, hvad han vil.
⁵ Aber E. K. F. G. wollt, zum ersten, uns nicht verungnaden, dass wir sie nicht zeitlich der Disputation berichtet. (n5) Denn es ein unlustige Sache, die durch lauter Hass und Neid getrieben, von uns geachtet: derhalben wir nicht die ersten sein wollten, dass man nicht sagen durft, wie sich hie D. Eck ohn Noth fürchtet, wir hätten mit unserm Glimpf Jemands Unglimpf gesucht.	Men Deres kurfyrstelige nåde må for det første ikke tage os det ilde op, at vi ikke til tiden har berettet om disputationen. For det er en kedelig sag, som er bedrevet gennem lutter had og strid, så vidt vi kan se. Derfor ville vi ikke være de første, for at man ikke skal kunne sige, som her dr. Eck unødvendigt er bange for, at vi med vores mildhed havde søgt nogens strenghed.
⁶ Dieweil wir aber durch D. Ecks Schreiben verursacht, bitten wir, E. K. F. G. wollt gnädiger Geduld den Grund hören, wiewohl wir ungern fur E. K. F. G. solch lange unnütze Schwätzen thun. Aber die Sach soll selber reden, ob D. Eck, laut seins Ruhms und Erbietens, der sei, der E. K. F. G. Universität geneigt sei zu dienen oder zu schänden.	Men fordi vi er foranlediget af dr. Ecks skrivelse, beder vi, at Deres kurfyrstelige nåde med nådig tålmodighed vil høre vores begrundelse, selv om det er med ulyst, at vi overfor Deres kurfyrstelige nåde siger noget så langt, unødvendigt pjat. Men lad sagen selv tale, om dr Eck ifølge sin ros og sit tilbud er en, der er tilbøjelig til at tjene eller til at udskælde Deres kurfyrstelige nådes universitet.
⁷ Zum ersten, klagt D. Eck, dass ich Andreas Carlstadius etlich Conclusiones wider ihn hab lassen ausgehen, mit Stachel und verächtlichen Worten, so er mich doch nicht dafür gnugsam geschickt achtet, der die Leute schimpfirn sollte. (be220719#3).	For det første klager dr Eck over, at jeg, Andreas Karlstadt, har udgivet nogle konklusioner imod ham med insinuationer og foragtelige ord, skønt han dog ikke regner mig for tilstrækkelig skikket til at skælde ud på folk.
⁸ Sage ich: D. Eck mag mich achten nach seinem Wohlgefallen; das hätte ihm aber fast wohl geziemet, dass er neben seiner Klage auch gesetzt hätte, wie er zuvor, uns und E. K. F. G. Universität zu Schmach und Schanden, D. Martinum also angriffen hatte, dass eim bösen Weib zuviel gewesen wäre: ihn durch seine vergiften Obeliscosgescholten einen Bohemum, haereticum, seditiosum, virulentum, procacem, novum Prophetam, und nur nach aller seiner Lust zugericht, deren ich zur Rettung unser Ehre nicht das Zwänzigste Theil ihm than, und gegen solchem Unfug zuviel mässig gehandelt.	Dertil siger jeg: Dr Eck må regne mig for hvad han vil. Men det ville have klædt ham, om han udover sin klage også havde gjort opmærksom på, hvordan han tidligere til nedværdigelse og skam for os og Deres kurfyrstelige nådes universitet har angrebet dr Martin i den grad, at det ville have været for meget for en ond kvinde. Han har i sine forgiftede 'obelisker' skældt ham ud for at være 'bøhmer', 'kætter', 'afviger', 'stinkende', 'fræk', 'en ny profet', og handlet fuldstændig som han ville, og jeg har for at redde vores ære ikke skældt ham ud for bare en tyvendedel deraf, men overfor det møg, han kom med, handlet meget mådeholdent.
⁹ Denn ich auch D. Ecken vielweniger geschickt achte, der ein solchen Mann sollt nicht allein schimpfirn, sondern uns alle, zuvor E. K. F. G. Universitäten zur Schmach lästern, und ohn allen Grund und Ursach so frevelich schänden.	For jeg regner også dr Eck for at være endnu ringere skikket til, ikke alene at skælde en sådan mand ud, men til skændsel beskylde os alle, først og fremmest Deres kurfyrstelige nådes universitet, og uden nogen grund og hjemmel skælde os så frækt ud.
¹⁰ Und so D. Ecken der Kützel zu fast rühret, so sind dieselben Obelisci noch fürhanden, wollen sie wohl an Tag bringen, die wir bisher, seiner Ehre verschonet, verhalten haben; so je so grossen Undank wir verdienet haben, dass wir ihn nicht glechem Maass bezahlet haben.	Og hvis pisken rører dr Eck for meget, så er disse 'obelisker' stadig forhånden, vi skal nok bringe dem for en dag, skønt vi hidtil, for at skåne hans ære, har holdt dem tilbage; men så stor utak har vi nu heller ikke fortjent, fordi vi ikke har betalt ham igen med samme mønt.
¹¹Auch so es vonnöthen ist, wollen (11) wir gleich sowohl, als er gethan hat, einen Zettel voll sammlen seiner hässigen, spitzigen, verdriesslichen Wort und Bärden, damit die Disputation ein lauter Verhindernis der Wahrheit worden ist.	Og hvis det skulle blive nødvendigt, så kan vi lige så hurtigt, som han har gjort det, samle en seddel fuld af hans hadefulde, spidse, fordrejede ord og gebærder, hvormed disputationen er blevet en lutter hindring for sandheden.
¹² Zum andern, lässt er sich meinen Wagen verdriessen, und meinet auch wohl einen zu machen, aber nicht Ross, sondern vielleicht Esel drein setzen. Ich hab niemand genennet noch ausgemalet in den Bildern des Wagens; sondern die gemeine Irrthum der Theologen angezeigt, bewegt, dass man auf dem Land und allenthalben uns versprach, und doch Niemand seinen Grund dargeben oder uns anfechten dorft. Ich lass ihn Wagen machen und Esel drein setzen, wie er will, vielleicht findet man einen Treiber dazu. (be220719#20)	For det andet, bliver han fortrædelig over min vogn og mener vel også at kunne lave én, dog sætter han ingen hest, men et æsel foran. Jeg har ingen nævnt eller portrætteret med billederne af vognen; men har antydet teologernes almindelige fejltagelse, bevæget deraf, at man på landet og overalt spottede os, og dog ingen vovede at angive sin begrundelse og bekæmpe os. Jeg lader ham lave en vogn og sætte et æsel ind deri, som han vil, måske finder man en æseldriver dertil.
¹³ Dass er sich mein, Martini Luther, erbarmet, lohn ihn Gott; möcht aber gerne hören die Singularitates, der er mich so barmherziglich straft, (be220719#4) so doch mit ihm nichts mir zu schaffen ist in Artikeln, die den Glauben betreffen, denn vielleicht die Busse; das ander ist Opinio de indulgentiis, purgatorio, potestate Papae, darinne ich bekenne, dass ich nach seinem kleinen Verstand (als er selbs wahr sagt), viel Irrsal und Aegerung gemacht habe, nicht dem gemeinen Volk, sondern den Pharisaeis und Scribis, deren ich freilich noch heutigs Tags mich nicht mässigen will, ich erfahre denn den grossen Verstand D. Ecks, wie er mirs wehren will.	At han forbarmer sig over mig, Martin Luther, det lønne ham Gud; men jeg ville gerne høre, hvad det er for særheder, som han så barmhjertigt anklager mig for, eftersom jeg dog ikke har noget med ham at gøre i de artikler, der hører troen til, udover måske boden. De andre er meninger om afladen, skærsilden, pavemagten, hvori jeg bekender, da jeg efter hans lille forstand (som han selv så sandt udtrykker det) har gjort mange fejltagelser og forargeligheder, ikke overfor det almindelige folk, men overfor farisæerne og de skriftkloge, som jeg dog endnu i dag ikke vil være mådeholden med, hvis ikke jeg af dr Ecks store forstand lærer, hvordan han vil imødegå mig.
¹⁴ Er gibt mir Schuld, und wird drob nicht roth, ich sollt alle heilige Väter August., Ambros., Hieron., Gregor., Leonem., Chrystost. etc. sampt zumal leugnen, und mir allein der Schrift Verstand zumessen. (be220719#4) Also soll ein Doctor der heiligen Schrift fur eim solchen Fürsten mit Gewalt und vollem Munde reden. Mag hie E. K. F. G. merken, mit was Dienst D. Eck uns geneigt sei, der solch Stück fröhlich von uns darf schreiben.	Han beskylder mig uden at rødme for, at jeg skulle forskyde alle de hellige fædre, Augustin, Ambrosius, Hieronymus, Gregor, Leo, Chrysostomus, allesammen, og alene regne med, at jeg har forstand på skriften. Sådan tillader en doktor i den hellige skrift sig at tale til en sådan fyrste med magt og munden fuld. Her kan Deres kurfyrstelige nåde mærke, hvad det er for en tjeneste, dr Eck vil vise os, når han glad og gerne tør skrive et sådant stykke imod os.
¹⁵ Hätte er gesagt, dass ich etlich Väter hätte verleugnet, wäre ein Schein da blieben; aber allesampt verleugnet, weiss sein klar Gewissen, dass nicht wahr ist. Dass aber E. K. F. G. wisse den Grund: Ich hab wohl etwa einen Doctoren, neben dem Text der (13) Bibel, wider ein andern, den Doctor Eck bloss, nackt, ohn Bibel, eingeführet, gehalten, und will mein Lebtag das zu thun nicht abstehen. Und das heisst D. Eck alle heilige Väter verleugnet, und lautet übel in der neu Eckischen Christenheit. (k15)	Havde han så sagt, at der var nogle fædre, jeg havde forskudt, så havde det dog haft skin af sandhed i sig; men forskyde dem allesammen, det véd hans samvittighed klart nok ikke er sandt. Men Deres kurfyrstelige nåde skal kende grunden: Jeg har nok af og til holdt en doktor, ved siden af bibelteksten, op mod en anden, som dr Eck indfører, blot og bar, uden bibel, og det vil jeg alle mine levedage ikke afstå fra at gøre. Og det kalder dr Eck at forskyde alle hellige fædre og det lyder ilde i den ny eckiske kristenhed.
¹⁶ Zu mehrer Kund will ich deren eins anzeigen. Den Spruch Pauli Apostoli Galat. 2.: Deus personam hominis non accipit,habe ich mit St. Hieronymi Auslegung wider den Primat Papae geführet; also, dass die Person Petri (das ist, die Grösse und alles, was er äusserlich sein möcht), nichts geracht sei fur Gott.	Til yderligere oplysning vil jeg anføre et eksempel derpå. Paulus' ord i Gal 2,6: 'hos Gud er der ikke personsanseelse', har jeg ud fra Skt Hieronymus' udlægning anført imod pavens primat; på den måde, at Peters person (det vil sige, hans størrelse og alt, hvad han i det ydre måtte være), ikke agtes for noget hos Gud.
¹⁷Denn die Schrift spricht, dass fur Gott gleich gilt Herr, Knecht, gross, klein, arm, reich, oberst, unterst etc.; und heisst alles Person, was man äusserlich siehet am Menschen. Wenn aber Persona und der Primat jus divinum wäre, so möcht Gott dieselb nicht verachten, sondern hätte sie geboten; so würd Paulus lügen, da er spricht: Deus personam hominis non accipit.(eck-03#5; 05#52; 05#46).	For skriften siger, at overfor Gud gælder herre, slave, stor, lille, fattig, rig, øverst, nederst, osv, lige meget; og den kalder alt det, som man i det ydre ser på et menneske, for person. Men hvis personen og primatet var guddommelig ret, så måtte Gud ikke foragte det, men havde i stedet påbudt det; så ville Paulus lyve, når han sige: 'Hos Gud er der ikke personsanseelse'.
¹⁸ Dagegen sagt D. Eck mit St. Ambrosio, die Person Petri sei der arme Fischerstand St. Petri; aber der Text Pauli concordirt mit St. Hieronymo, nicht mit Ambrosio; dieweil St. Paulus wollt den Galatern wehren, sie sollten sich nicht irren an St. Peters und der andern Aposteln hoc Ansehen, wie sie de falschen Aposteln furtrügen, ohn Zweifel nicht der geringen Fischerstand, sondern der hoch Apostelstand und zuvörderst St. Peters Titel ihnen forgeprediget war, als der Text (fur dem Eck allzeit grauet) klar mit sich bringt. (eck-06#54).	Derimod siger dr Eck, og han holder sig til Skt Ambrosius, at Peters person er Skt Peters fattige fiskerstand; men Paulus' tekst stemmer overens med Skt Hieronymus, ikke med Ambrosius; eftersom Skt Paulus vil forhindre, at galaterne skulle tage fejl af Skt Peters og de andre apostles høje anseelse, sådan som de uden tvivl foretrak de falske apostle, ikke den ringe fiskerstand, men den høje apostelstand og først og fremmest Skt Peters titel, som de i forvejen har fået prædiket for sig, sådan som teksten klart fører med sig, den tekst, som Eck hele tiden gruer for.
¹⁹ Item: Tu es Petrus, et super hanc petram etc. hab ich mit St. Augustino und der ganzen Schrift durch Petram Christum verstanden, als Paulus sagt: Petram autem erat Christus. (1 Kor 10,4) D. Eck hat Petrum haben wollen, mit vielen andern Lehrern. Also hat D. Eck fast die ganze Disputation trieben, allzeit vom Text der Schrift flüchtig worden, nur gesucht, wie er bloss nackte Sprüchlin eins Lehrers finden möcht. Und das heiss nu alle Väter verleugnet.	Ligeledes skriftstedet: 'Du er Peter og på denne klippe osv'. Her har jeg med Skt Augustin og hele skriften ved Peter forstået Kristus, eftersom Paulus siger: 'Men denne klippe var Kristus'. Dr Eck har sammen med mange andre lærere villet holde på Peter. Sådan har dr Eck gjort næsten hele disputationen igennem, hele tiden søgt bort fra skriftens tekst, hvordan han bare kunne finde et nøgent udsagn fra en lærer. Og det kalder han nu at forskyde alle fædre.
²⁰ Ich möcht wohl sagen, dass er die ganze heilige Schrift verleugnet und geflohen hat. Uber das alles hat er nicht wollt achten, was andere Lehrer, oder wie ein Lehrer am andern Ort (14) wider sich selbs geschrieben und gehalten, gerad als sollt ich D. Ecken für ein Gott achten, was er furbrächt, schlecht blind aufnehmen. (se k15)	Så kunne jeg jo sige, at han forskyder og flygter bort fra hele den hellige skrift. Og fremfor alt har han ikke villet lægge mærke til, hvad andre lærere, eller hvad en lærer på et andet sted har skrevet og holdt på imod sig selv, ganske som skulle jeg regne dr Eck for en Gud, og bare blindt antage, hvad han bringer for dagen.
²¹ Es hat mich St. Augustinus gelehret, und wird angezogen dist. 9. in Decretis, dass man aller Lehrer Schrift, wie heilig, wie gelehret sie seien, soll vor probirn, und nach dem Text der Schrift richten; als denn auch Christus, Paulus, Johannes uns geboten haben. D. Eck weiss etwas Bessers, und solch Gebot veracht, lehret uns, wir sollen die Schrift nach der Lehre Meinung richten, und sollen gnug seyn, wenn einer oder zween Lehrer etwas sagen, die andern mit Text und Schrift lassen. Und ist sein eigenes Geschwätz, das er hoch hebt: Niemand soll die Schrift nach eigener Vernunft auslegen, sondern der Väter Lehre folgen.	Det har Skt Augustin lært mig, og det bliver anført i distinktion 9 i dekreterne, at man først skal prøve alle læreres skrift, ligegyldigt hvor hellige, og hvor lærde de er, og rette den ind efter skriften; hvilket da også Kristus, Paulus, Johannes har påbudt os. Dr Eck véd bedre og foragter et sådant påbud, lærer os, at vi skal rette skriften til efter lærernes mening, og det skal være nok, når én eller to lærere siger noget, de andre kan vi så lade fare med tekst og skrift. Og det er hans eget skvalder, han hæver så højt op: Ingen skal udlægge skriften efter sin egen fornuft, men følge fædrenes lære.
²² So hab ich gesagt, wo ich einen klaren Text hätte, wollt ich dabei bleiben, wenn schon der Lehrer Auslegung dawider wäre; als St. Augustin oft gethan, und thun lehret. Denn, als auch die Juristen sagen, soll man mehr gläuben einem Menschen, der Schrift fur sich hat, denn dem Papst und ganzen Concilio ohne Schrift.	Derfor har jeg sagt, at hvor jeg har en klar tekst, så vil jeg blive derved, også selv om lærernes udlægning var imod den: som Skt Augustin ofte har gjort, og har lært os at gøre. For, som også juristerne siger, man skal tro mere på et menneske, der har skriften med sig, end på paven og hele koncilet uden skrift.
²³ Hieraus schliessen nu die lieben Freunde, D. Eck und die Leipziger, ein rund Urtheil, sagend, ich hab alle Lehrer verleugnet. Was sollt man mit solchen falschlistigen Herzen und Zungen Guts ausrichten? Der Art nach hat er mir das Concilium Constantiense furgeworfen, dass er mir Schuld gibt, ich habs verleugnet; dazu ich ihm seiner Zeit will redlich antworten, und sein falsches Herz an Tag ausbreiten.	Herudfra drager nu de kære venner, dr Eck og leipzigerne, den rundhåndede konklusion, at jeg har forskudt alle lærere. Hvad godt kan man udrette med sådanne falske og listige hjerter og tunger? Følgende denne anvisning har han forekastet mig Konstanzer-koncilet, så at han beskylder mig for, at jeg har forskudt det; derpå vil jeg svare ham redeligt til sin tid og lægge hans falske hjerte for en dag.
²⁴ Itzt sei gnug, E. K. F. G. zu berichten, dass D. Eck sich unterstanden har Primatum Papae jure divino zu bewähren, und hat seinen einigen stärksten Grund fur sich genomen das Concilium Constantiense, sich gestellet, oder vielleicht nicht weiss, dass Concilium est jus humanum, und mag nicht jus divinum machen, ex non jure divino. (eck-06#73f).	Her må det være nok at berette for Deres kurfyrstelige nåde, at dr Eck har understået sig i at fastholde pavens primat efter guddommelig ret og har taget Konstanzer-koncilet for sig som sin stærkeste begrundelse, og anstillet sig som om han ikke vidste eller måske virkelig ikke har vidst, at et koncil er efter menneskelig ret, og man kan ikke gøre guddommelig ret ud af noget som ikke er guddommelig ret.
²⁵ Dawider hab ich gesetzt die ganze Orientalem Ecclesiam,tausend und vierhundert Jahr lang, die bisher noch nie unter dem Papst gewesen. Wenn nu Primatus wäre de jure divino, so wären in den 1400 Jahren allzuviel Christen verdampt, auch fast die heiligsten Väter und grossen Lehrer der Christenheit, als Basilius, Nazianzenus, Athanasius, Chrysostomus, und die St. Hieronymus erzählet. lib. de illustribus viris. Denn sie ohn Römischen Stuhels Befehl und Gewalt regiert haben. (n25)	Op imod det har jeg sat hele den orientalske kirke, fjorten hundrede år igennem, som indtil nu ikke har været under paven. Hvis nu primatet var efter guddommelig ret, så ville altfor mange kristne de fjorten hundrede år igennem være fordømt; også næsten de helligste fædre og de største lærere i kristenheden, såsom Basilius, Gregor af Nazianz, Athanasius, Chrysostomus og dem, som Skt Hieronymus optæller i 'bogen om de oplyste mænd'. For de har regeret uden den romerske stols befalng og magt.
²⁶ Auf das hat mein D. Eck öffentlich unverschampt gescholten, dass die Graeci sein alle rebelles, schismatici und haeretici gewesen, dass ich freveliger muthwilliger Lästerung der heiligen Kirchen Orientalisnie gehört habe: so doch auch in den Rechtsbüchern berühmt ist Graeca et Orientalis Ecclesia, auch noch nie getadelt. Wahr ists, dass in Orientali Ecclesia Ketzer gewesen, Ariani, Macedonii, etc. Aber sie sind in Occidentali auch gewesen, als Manichäi, Pelagiani. Aber umb Judas willen soll man Christum und die Aposteln nicht lästeren. (eck-04#9; 04#47).	Som svar på det har min dr Eck offentligt uforskammet skældt ud over, at grækerne alle var rebeller, skismatikere og kættere, så jeg aldrig har hørt en frækkere frit aflagt beskyldning mod den hellige orientalske kirke. Ligesom den græske og orientalske kirke også i retsbøgerne er berømte og endnu ikke er blevet dadlet. Sandt er det, at der i den orientalske kirke har været kættere, arianere, makedonere osv. Men det har der jo også være i den occidentale kirke, manikæere, pelagianere. Men man skal ikke beskylde Kristus og apostlene på grund af Judas.
²⁷ Zum andern, hab ich das allerchristlichst und grösst Concilium Nicänum furbracht, und auch Africanum. Denn so der Primat ist jus divinum, so ist dasselb Concilium Nicänum und alle Päpste dazu allesampt Ketzer und verdampt, darumb, dass sie daselbst statuirt und statuiren haben lassen, dass der Römisch Bischof nur der Welschen Kirchen und Alexandrinus der Aegyptischen Kirchen sollt Acht haben; dazu die Bischofe nicht aus Roma, sondern durch die nähesten zween oder drei Bischoffe ordinirt würden. (eck-05#4).	For det andet fremførte jeg det allerkristeligste og største koncil, Nikænum, og også det afrikanske koncil. For hvis primatet er efter guddommelig ret, så er dette nikænske koncil og alle paver indtil da allesammen kættere og fordømte, af den grund, at de har stadfæstet det og ladet det stadfæste, at den romerske biskop kun skal have indseende med den italienske kirke og den alexandrinske biskop med den ægyptiske; dertil kommer, at biskopperne ikke blev ordineret fra Rom, men ved de nærmeste to eller tre biskopper.
²⁸ Wie denn auch St. Cyprianus schreibt, und ganz Afrika und Gallia demselben lange Zeit gelebet und gefolget, welchs doch alles wider das jus primatus und itzigen Brauch ist; wiewohl der Römisch Stuhel dasselb Concilium vielmals und auch noch bestätiget, und dem Evangelio gleich hält. Nu ist kein Mensch so blind (schweig ein Theologus), der nicht wisse, das jus divinum Niemand zu wandeln Gewalt hat; das doch hie geschehen ist, so alle Bischoffe jure divino von Rom confirmirt werden sollen.	Sådan som også Skt Cyprian skriver, og som hele Afrika og Gallien gennem lang tid har efterlevet og fulgt, hvilket dog altsammen er imod primatets ret og den nuværende brug; skønt den romerske stol mange gange har bekræftet og stadig bekræfter dette koncil og stiller det lige med evangeliet. Nu er intet menneske, endsige da en teolog, så blind, at han ikke véd, at den guddommelig ret har ingen magt til at ændre; men det er dog sket her, eftersom alle biskopper ifølge guddommelig ret skal bekræfters fra Rom.
²⁹ Also hat mir D. Eck die ganz Ecclesiam Orientalem, Africanum, Gallicam, und das heiligst Concilium Nicänum, da die ganze Christenheit mit gehalten und noch hält, zu Ketzer gemacht und verlästert, als die da wider jus divinum gehandelt haben, auf dass er mir sein Constantiense Concilium (W470) (das er selbs nicht verstehet oder verstehen will,) aufrückt, uns Wittembergischen (16) eine Schlappen zu geben, seinen Leipzigern zu gefallen.	Sådan har for mig at se dr Eck gjort hele den orientalske kirke, den afrikanske, den galliske og det højhellige nikæa-koncil, som hele kristenheden holdt fast ved og stadig holder fast ved, til kættere og overtrædere, eftersom de her har handlet imod den guddommelige ret, for at han kan forfremme sit elskede Konstanzer-koncil (som han selv hverken forstår eller vil forstå), og give os wittenbergere et nederlag til hans leipzigeres bifald.
³⁰ Und dass E. K. F. G. merken, wie D. Eck aus lauterm Muthwill das Constantiense Concilium nicht verstehen will, sondern E. K. F. G. Universität nur zu schmähen und lästern gesinnet, geb ich E. K. F. G. zu erkennen.	Og for at Deres kurfyrstelige nåde kan mærke, hvordan dr Eck helt frivilligt ikke vil forstå Konstanzer-koncilet, men kun ønsker at smæde og udskælde Deres kurfyrtelige nådes universitet, giver jeg følgende tilkende for Deres kurfyrstelige nåde.

³¹ Zum ersten, dass dasselb Concilium nicht alle Artikel Johannes Huss haereticos tadelt, sondern etliche erroneos, etliche temerarios, etliche offensivos, und noch unerörtert ist, welche haeretici sind oder nicht. (Eck-05#37) Da sollt D. Eck mit seinen Leipzigern die Buchstaben recht angesehen und bedacht haben, wie schwer es ist (als ich ihm oft in der Disputation saget), so viel Christen in Orienten und Afrika durch so lange Zeit, umb des Primats willen, Ketzer schelten und verdammnen.	For det første, at dette koncil ikke dadler alle Johannes Huss' artikler, men kalder nogle fejlagtige, nogle dristige, nogle stødende, og det er endnu ikke klarlagt, hvilke der er kætterske og hvilke ikke. Her skulle dr Eck og hans leipzigere se bogstaverne nøjere efter og have betænkt, hvor tungt det er (hvad jeg ofte sagde til ham i disputationen) at skælde så mange kristne i orienten og Afrika gennem så lang tid ud for kættere og fordømme dem, blot for primatets skyld.
³² Das half nicht; mein lieber Doctor Eck, gleich als wäre er allein mehr den der Papst, Concilium und die ganz Christenheit, und ihm befohlen wäre, derselben determinationes seines Gefallens zu meistern, hat er frei allesampt Articulos haereticos gemacht, und die Leipziger, die solchs wehren sollten, habens ihnen lassen wohlgefallen; das ihnen, ob Gott will, gar schier nicht wohlgefallen soll.	Det hjalp ikke; min kære dr Eck har, ganske som var han alene mere end paven, koncilet og hele kristenheden og det var befalet ham at bemestre dettes afgørelser helt efter hans forgodtbefindende, han har frit gjort alle artikler kætterske, og leipzigerne, der skulle afværge den slags, har ladet det behage sig; hvilket, om Gud vil, overhovedet ikke skal blive dem til behag.
³³ Denn welche Artikel nicht haeretici sind, noch erronei, die müssen christlich und wahr sein, sie seien temerarii, offensivi, seditiosi, wie sie mügen. Denn eben auch das heilige Evangelium ist allzeit den grossen Hansen und molliculis auribus offensivum, sacndalosum, ja als Apostolus sagt, odor mortis et verbum offensionis. (2 Kor 2,16; Rom 9,33) Und weiss Gott, wo die Verdammung herkommet, dass ein Spruch darumb verworfen wird, dass er offensivus ist, und nicht haereticus noch erroneus.Vielleicht wacht der Heilige Geist, wo die Theologen zu tief schlafen.	For de artikler, der ikke er kætterske eller fejlagtige, de må være kristelige og sande, hvor dristige, stødende og skismatiske de så end er. For netop det hellige evangelium er altid stødende, forargeligt for de store herrer og de bløde øren, ja, som apostlen siger: 'Det er en lugt til død og et ord til forargelse'. Og alene Gud véd, hvor fordømmelsen kommer fra, så at et udtryk af den grund bliver forkastet, fordi det er stødende og ikke kætterske eller fejlagtigt. Måske våger Helligånden, hvor teologerne sover så dybt.
³⁴ Zum andern findet man, dass mehrmal verdampt sind Articuli contrarii, nämlich die: Deus facit malum, Deus non facit malum, die doch alle beide christianissimi sind, ja in Text der Schrift erfunden. (k34) Der erst Esai. 45., und Amos 3., der andere 1. Mos 1. (n34) Wiewohl ich wollt, man hätte der Schrift Wort geschonet, und unter andern Worten der Ketzer Irrthum verdammnet. (17) Und halte nicht dafür, dass ein Concilium Gewalt und Fug hab, sohin zu verdammnen klare Sprüche der Schrift, umb der Ketzer Missbrauch. Denn mit der Weise müsste man zuletzt die ganze Bibel verdammnen, aus welcher allein alle Ketzerei kommen sind, also, dass etliche Narren die Bibel der Ketzer Buch heissen.	For det andet finder man, at der flere gange fordømmes artikler, der siger det modsatte. Fx 'Gud gør det onde', 'Gud gør ikke det onde', som dog begge er højstkristelige, ja findes i skriftens tekst. Det første Es 45,7 og Amos 3,6, det andet 1 Mos 50,20. Jeg havde gerne set, at man havde skånet skriftens ord, så man ikke fordømte det sammen med andre kætterske fejlagtige ord. Og jeg regner ikke med, at et koncil har magt og beføjelse til sådan at fordømme skriftens klare ord på grund af kætteres misbrug. For på den måde måtte man til sidst fordømme hele bibelen, for alle kætterier er kommet fra den, i den grad, at nogle narrer kalder bibelen kætternes lærebog.
³⁵ Also hat man zu Costnitz auch contraria gehandelt. Zum ersten, verdampt den (W471) Artikel: Primatus non est jure divino, und doch determinirt, das Concilium sei uber den Papst. Das wäre ketzerisch und irrig, so der Papst jure divino Primatum hätte. Denn also wäre das Concilium des Oberst auf Erden, und hätte ein Primat uber des Papsts Primat, als der rechte Christi Vicarius, in plenitudine potestatis omnium. (se k34).	Sådan har man også handlet modsat i Konstanz. For det første har man fordømt artiklen: 'primatet er ikke af guddommelig ret', og dog fastslået, at et koncil står over paven. Det ville være kættersk og fejlagtigt, hvis paven havde primatet efter guddommelig ret. For på den måde ville koncilet være det øverste på jorden og det ville have et primat over pavens primat som den rette Kristi stedfortræder, i al magtens fylde.
³⁶ Darnach folget, dass die Römisch Kirche nicht uber andere Kirchen wäre, sondern alle Kirchen gleich. Und das halt ich auch wahr sein; denn auch Sanct Petrus Apostelg. 8. der Kirchen zu Jerusalem unterworten, mit S. Johanne gesandt ward in Samarien. Daran Petrus und sie alle schwerlich gesündiget hätten, wenn Petrus jure divino wäre der Oberst gewesen, und hätte sich als einen Untern senden lassen. (eck-07#52)	Deraf ville følge, at den romerske kirke ikke stod over andre kirker, men at alle kirker stod lige. Og det regner jeg også med er sandt, for også Skt Peter er ifølge Apg 8,14 underlagt kirken i Jerusalem, og blev sammen med Johannes sendt til Samaria. Og dèr ville Peter og de allesammen have synde groft, hvis Peter efter guddommelig ret havde været den øverste, og alligevel havde ladet sig sende som en laverestående.
³⁷ Also, wenn Primatus jure divino des Papsts wäre, so gebühret dem Concilio nicht uber sich zu greifen, und den Papst, als einen Unterthanen, absetzen, regieren und handeln, wie es will. Denn jus divinum lässt sich weder regieren, noch ändern. Und ist der Papst uber alle Christen, und die Römische Kirche uber alle Kirchen: so ist er gewiss auch über das Concilium, das nichts anders ist, denn alle Kirchen.	Altså, hvis Peters primat havde været efter guddommelig ret, så anstod det sig ikke for koncilet at gribe op over sig selv og afsætte, styre og behandle paven som en undersåt, som det vil. For guddommelig ret lader sig hverken styre eller ændre. Og hvis paven står over alle kristne, og den romerske kirke over alle kirker, så står han givetvis også over koncilet, som ikke består af andet, end alle kirker.
³⁸ Uber das hat man itzt zu Rom im Concilio wider das Costnitzer Concilium determinirt, dass der Papst sei uber das Concilium, dazu das Baseler Concilium abgethan; und gehen also die Concilia wider nander, und machen, so wir drauf bauen, dass wir zuletzt nicht wissen, wo Papst, Concilium, Kirch, Christus, oder wir dazu bleiben.	Om dette har man nu i Rom i et koncil imod Konstanzer-koncilet bestemt, at paven står over koncilet, og dertil afsat Baseler-koncilet; således går altså koncilerne imod hinanden, og bevirker, hvis vi bygger derpå, at vi til sidst ikke véd, hvad der skal blive af pave, koncil, kirke, Kristus, eller os selv.
³⁹ Das muss denn alles der Heilige Geist gethan haben, und jus divinum sein, dass wir ein Zeit ob einem Artikel Ketzer, de ander Zeit Christen sein müssen, wie sie es gut dünkt. Also gibt man (18) uns ins Maul, dass wir, wollen oder nicht wollen, sagen müssen, das Concilium hat geirret.	Det skal nu altsammen være Helligånden, der har gjort det, og den guddommelige ret skal være, at vi på grund af en artikel til én tid bliver kættere, til en anden tid kristne, som de finder det for godt. Sådan lægger man det i munden på os, at vi, hvad enten vi vil eller ej, må sige, at koncilet har taget fejl.
⁴⁰ Nu will ich mein Finger nicht stecken zwischen die Contrarietatem der Determinationund irrige Händel der Conciliorum, auch nicht furnehmen sie zu concordirn, oder Artikel zu erklären oder örtern, dess sich D. Eck unterstanden. Mir ist gnug, dass Concilia nicht jus divinum machen, und D. Eck kein beständiges Argument wider mich aufbringen mag, aus solchem jure humano, dazu wankelbaren, parteiischen Händel und determination Conciliorum;auch nicht sagen thar, (ohn Gewalt und Lügen), dass alle Artikel ketzerisch oder irrig sind, sondern viel christlich und wahrhaftig.	Nu vil jeg ikke stikke fingeren ind mellem de modsatte ting i koncilernes bestemmelser og fejlagtige opførsel, og heller ikke tage mig for at samstemme dem eller at erklære mig enig eller uenig i nogle artikler, hvilket dr Eck har taget sig for. Mig er det nok, at koncilerne ikke skaber guddommelig ret, og at dr Eck ikke kan fremføre noget uimodsigeligt argument imod mig ud fra en sådan menneskelig ret. Dertil kommer, at det er en omskiftende og partiagtig handel og beslutning, der finder sted på koncilerne. Heller ikke tør jeg sige (uden magt og løgn), at alle artikler er kætterske eller fejlagtige, nej, mange er kristelige og sanddru.
⁴¹ Also hab ich gesagt, und wills fur D. Ecken wohl erhalten, ob Gott will, dass etliche Artikel sind christianissimi, als der: Primatus Romanae Ecclesiae non est jure divino. Zum ersten darumb, dass viel ein grösser, viel heiliger, viel gewisser Concilium Nicänum, mit der ganzen Christenheit, aller Welt, auch Römischs Stuhels einträchtlicher Meinung, anders gesetzt, approbirt, und bisher mehr denn tausend Jahr verjähret und bestätigt, von dem Römischen Stuhel dem Evangelio gleich geacht.	Sådan har jeg sagt, og jeg vil overfor dr Eck nok holde det fast, om Gud vil, at nogle artikler er højst kristelige, fx denne: Den romerske kirkes primat er ikke af guddommelig ret. For det første af den grund, at et meget større, meget helligere, meget sikrere koncil, nemlig Nikænum, sammen med hele kristenheden, hele verden, også den romerske stols éndrægtige mening sætter det anderledes op, og det koncil er stadfæstet og er indtil nu blevet mere end tusind år gammelt og er blevet bekræftet, og af den romerske stol regnet lige med evangeliet.
⁴² Dem nachgelebet haben alle Christen Orientalis und Africae,die D. Eck mir soll ungelästert und ungeketzert lassen, und nicht sagen, sie haben wider jus divinum gehandelt. Diess Pünktlin hab ich ihm zu Leipzig vielmals furgehalten; (n42) es ist ihm aber das Nüsslin allweg zu hart gewesen, und hat ihm sein garstige Solution nicht geholfen, dass er meinet, Romani Pontificeshaben solchs verhänget; jus divinum lässt sich weder hängen noch köpfen.	Det koncil har alle kristne orientalere og afrikanere rettet sig efter, og det skal dr Eck lade være uspottet og ukætterdømt, og ikke sige, at de har handlet imod den guddommelige ret. Dette punkt har jeg mange gange i Leipzig foreholdt ham; men det har altid været ham for hård en nød, og hans væmmelige tese har ikke hjulpet ham, hvor han mener, at de romerske paver har tilladt dette; den guddommelige ret lader sig hverken hænge eller halshugge.
⁴³ Zum andern darumb, dass nicht alle Artikel ketzerisch sind, auch noch nicht verörtert, nicht erkläret, und im Concilio selbs wider den Artikel gehandelt: aus welchem Handel der Verstand mehr, denn aus den Buchstaben zu nehmen ist.	For det andet af den grund, at ikke alle artikler er kætterske, heller ikke endnu udpenslet og forklaret, og på koncilet har man selv handlet imod denne artikel; og af den handlemåde kan forstanden uddrage mere end ud af de enkelte bogstaver.
⁴⁴ Also ist der Artikel auch christlich: Divinitas et humanitas sunt unus Christus. (Eck-05#32) Und liegt nichts dran, was die Logici dabei erdichtet haben. Item, der ist auch wahr: Omnis actus hominis est bonus aut malus, (eck-05#33) und concordirt mit Christo Matth. 12., Aut facite (19) arborem bonam, et fructum ejus bonum; aut facite arborem malam, et fructum ejus malum, und dergleichen viel andere. Es hab Johann Huss oder das Concilium einen Verstand wie sie wollen, die Artikel, wie sie da liegen, sind wahr.	På den måde er den artikel også kristelig: 'Kristus er én efter guddommelighed og menneskelighed'. Og det har ikke noget at sige, hvad logikerne har digtet derom. Ligeledes er også denne sand: 'Enhver menneskelig handling er god eller ond', og den svarer til Kristus Matt 12,33: 'Enten er et træ godt, og så er også dets frugt god; eller også er et træ dårligt, og så er også dets frugt dårlig', og mange andre af den slags. Så kan Johan Huss og koncilet forstå dem, som de vil, artiklerne, som de foreligger, er sande.
⁴⁵ Das wollt Gott nimmermehr, dass ein fromm Christenmensch einen Spruch der Schrift recht verstünd und in sich bildet, und sollt denselben darnach umb etlicher Irrigen Verstands willen verwerfen, unangesehen seinen rechten Verstand. Darüber sollt man Papst und Concilia verleugnen, zur Rettung der heiligen Schrift.	Måtte Gud aldrig mere tillade det, at et fromt kristenmenneske har forstået et bibelsted ret og dannet det i sig, og derefter på grund af en fejlagtig opfattelse skal forkaste det, uanset det dog var ham, der havde den rette forståelse. Derfor skal man forskyde pave og koncil for at redde den hellige skrift.
⁴⁶ Denn wo dieser Artikel ketzerisch gescholten wird, so muss Evangelium, Paulus und Augustinus untergehen. Ehe ich das thu, will ich meiner christlichen Freiheit brauchen, und sagen also: Ein Concilium mag irren (wie alle Lehrer der Schrift und Rechten schreiben), und hat etlich Mal geirret, wie die Historien weisen, und das itzige Römische anzeigt wider das Costnitzer und Baseler. Also irret in den Artikeln das Costnitzer auch; oder bewähre du, dass es nicht geirret habe, sonderlich so man mehr einem Laien sollt gläuben, der Schrift hat, denn dem Papst und Concilio ohne Schrift.	For hvis denne artikel bliver udskældt for kættersk, så må evangelium, Paulus og Augustin gå til grunde. Før jeg gør det, vil jeg bruge min kristne frihed og sige således: Et koncil kan tage fejl (sådan som alle skriftlærde og alle retslærde skriver), og har nogle gange taget fejl, sådan som historierne viser, og som det nyligt afholdte romerske koncil antyder det imod Konstanzer og Baseler koncilerne. Sådan tager Konstanzerkoncilet også fejl i artiklerne; eller godtgør du, at det ikke har taget fejl, især fordi man skal tro mere på en lægmand, der har skriften med sig, end på pave og koncil, der ikke har det.
⁴⁷ Auch so haben D. Carlstadt und D. Eck in dieser Disputation gehalten und concordirt, dass liberum arbitrium ante gratiam nihil valet, nisi ad peccandum. So es wahr ists, so ist dieser Artikel auch wahr: omnis actus etc. Denn er spricht, dass alle Werk ausser Gnaden böse sind: so müssen die in der Gnaden gut sein, so bleibt kein Mittel. Also muss D. Eck auch mit wider das Concilium. Erlöset er aber sich etwa mit, das muss er uns auch lassen, oder muss auch ein Hussit sein, und alle seine Lästerwort uber sich selbst fällen.	Og dr Karlstadt og dr Eck har også i denne disputation holdt fast ved og været enige om, at den frie vilje før nåden intet duer til, andet end til at synde. Og hvis det er sandt, så er også denne artikel sand: 'Ethvert menneskes handling osv'. For den siger, at alle gerninger udenfor nåden er onde. Så må de, der er i nåden, være gode, så der ikke er noget ind imellem. Altså må også dr Eck med i rækken imod koncilet. Og hvis han giver sig selv lov til at være med, så må han også tillade os det, eller også må han selv være hussit, og så falder alle hans skældsord tilbage på ham selv.
⁴⁸ Ob nu wohl das Concilium nicht wider mich ist, oder je nicht klar ist, ob es wider mich sei, hat doch Doctor Eck das den Richtern nicht lassen wollen, sondern selb Richter worden, und mich zu aller Schmach gesetzt, einen Ketzer und Ketzer-Patron ausgerufen und schreiben lassen. (eck-05#89)	Selv om nu koncilet ikke er imod mig, eller det i hvert fald ikke er klart, om det er imod mig, så har dog dr Eck ikke villet overlade dette til dommerne, men er selv blevet dommer og har smædet mig overfor alle og udråbt og beskrevet mig som kætter og kætterbeskytter.
⁴⁹ Also mich und uns allen, zuvor E. K. F. G. Universität, unser christlichen Ehre öffentlich beraubet, durch solch unträgliche Beleidigung das fürstliche zugesagt und zugeschriebene Geleit frevelig (20) gebrochen; und die solchem Unfug sollten gewehret haben, sassen still, und liessens ihnen gefallen, als hätten sie dazu gerathen und geholfen.	Derfor har han berøvet mig og alle fra Deres kurfyrstelige nådes universitet vores kristelige ære og gennem en sådan ubærlig beskyldning groft brudt det fyrsteligt tilsagte og tilskrevne frie lejde. Og de, der skulle have afværget en sådan dårligdom, sad stille og lod det behage sig, som havde de rådet dertil og hjulpet med til det.
⁵⁰ Ja, sie haben ihn dazu gestärkt, gerechtfertiget und beschützt öffentlich fur Jedermann. Denn da ich Herr Cäsar Pflug, als fürstlichen Verweser, anrief, hat er mit den Doctoribus, nach Ende der Disputation, (dass je Doctor Eck unser Schmach und E. K. F. Gn. Universität geneigte Dienste wohl ausrichtet), sich berathslagt, und mir das zur Antwort geben: D. Eck spricht, was er gesagt habe, wolle er beweisen. Also musst ich den Schlappen haben, als hätte mich ein Hund gebissen. (n50)	Ja, de har styrket ham, retfærdiggjort ham og beskyttet ham offentligt overfor enhver. For da jeg tilråbte hr Cæsar Pflug som fyrstelig stedfortræder, rådslog han med doktorerne (for at jo doktor Eck vel kunne udrette tilsviningen af os og den tjeneste han skyldte Deres kurfyrstelige nådes universitet), og giver mig følgende svar: Dr Eck siger, at hvad han har sagt, vil han bevise. Altså måtte jeg lide nederlag, som var det en hund, der havde bidt mig.
⁵¹ Ich wollt auch wohl meiner Mässigkeit vergessen, Doctor Eck einen sibenfachen Ketzer und Lästerer des allerheiligsten Nicäni Concilii und der ganzen Christenheit gescholten haben, als er denn auch wahrhaftig ist, und mirs noch halten muss, wenn ich auch zu nichte werd in meinem Gleit; aber man trotzte uns mit dem Gleit öffentlich, das mussten wir halten, Doctor Eck mocht thun, lassen, wie er wollt. (k51)	Jeg ville også gerne have glemt mit mådehold og beskyldt dr Eck for syvfoldig kætter og bespotter af det allerhelligste nikænum-koncil og hele kristenheden, hvilket han da også i sandhed er, og hvilket jeg også stadig må fastholde, selv om jeg skulle gå til grunde i mit frie lejde. Men at man offentligt trodser os med frit-lejdebrevet, det måtte vi finde os i, men dr Eck kunne gøre og lade, som han ville.
⁵² Dieweil wir aber drauf kommen, und D. Eck uns verursacht, wollen wir E. K. F. G. mehr sagen, wie wir zu Leipzig sind gehalten; E. K. F. Gnaden wollt nich Ungnade drob tragen.	Men når vi nu er kommet ind på det, og dr Eck giver os anledning til det, så vil vi sige Deres kurfyrstelige nåde noget mere om, hvordan vi blev behandlet i Leipzig; det vil Deres kurfyrstelige nåde nok ikke tage os ilde op.
⁵³ Da ich hatte drei Tage D. Eck respondirt, und der vierte Tag mein war zu opponiren, nahm D. Eck denselben Tag auch ein, nur die Zeit mit unnützen Worten zu verderben, und war uns geboten, denselben Tag die Materie zu enden. Also blieb mir von D. Eck Gnaden und Gunst ein ganze Stund desselbigen Tages; die wollt ich auch nicht haben. Und wäre Herr Hans von Plaunitz, E. K. F. G. Hauptmann zu Grimm, nicht gewesen, so wäre ich Hans dahinten gewesen; wie derselb E. K. F. G. wohl mag berichten. (n53).	Da jeg tre dage igennem havde responderet dr Eck og det den fjerde dag var min tur til at opponere, tog dr Eck også denne dag til sig, kun for at fordærve tiden med unyttige ord, og det blev os påbudt, at afslutte denne sag denne dag. Altså blev der tilbage for mig af dr Ecks nåde og gunst kun én time af denne dag; den ville jeg så ikke have. Og hvis ikke hr Hans von Plaunitz, Deres kurfyrstelige nådes høvedsmand i Grimm, havde været der, så ville jeg være blevet Hans sidsteper; som han nok selv kan berette om for Deres kurfyrstelige nåde.
⁵⁴ Das erste und letzte Wort musst er haben, auf dass zu mehrem Schein seine behalten Argument am letzten herfur gezogen, unverantwort blieben, und einen Victori gleich wäre. Wenn ein Tag bestimpt, und verrecesset war auf ein Materie, mochts D. Eck wohl ändern; denn so wollten die Herren.	Det første og det sidste ord måtte han have, for at det argument, han fremdrog til sidst, kunne få mere skin og forblive ubesvaret, og dette så kunne ligne en sejr. Selv om det en dag var bestemt og det behandlede var afsluttet, fik dr Eck lov til at ændre det; for sådan ville herrerne tillade det.
⁵⁵ Auch dass er nicht umb Wahrheit willen disputirt, sondern (21) nur zu unser Schmach schwätzt, zeiget er damit an, dass er alle meine Bücher, und was ich je geschrieben, anzog, aufhub, und hätte es alles gern fur Jedermann geschändet und zunicht gemacht, ob es wohl nicht ad propositum war. So gar hässig hat er uns gesucht. Kunnt sich auch so gar nicht bergen, dass er mir den armen Münchstand nicht mocht unverschimpfirt lassen. (n55)	Også det forhold, at han ikke disputerede for sandhedens skyld, men kun snakkede for at smæde os, viste han derved, da han tog frem alle mine bøger og alt hvad jeg nogensinde har skrevet, holdt det op, og gerne overfor enhver havde skændet dem og tilintetgjort dem, selv om det ikke hørte med til det, der skulle diskuteres. Så hadefuldt har han efterstræbt os. Han kunne endda heller ikke dy sig, han lod ikke min stakkels munkestand være uudskældt.
⁵⁶ Ich thät ein klein Sermönlin fur unserm Rector, meinem gnädigen Herrn, Herzog Bernymo: da waren D. Eck drei heilige Tag nicht gnug, mich mit meinem Sermon zu reissen, und fur dem Volk zu schmähen. Ich hielt dieweil silentium. Denn so sollt man einen Münch halten. (sml br200719#35).	Jeg holdt en lille prædiken for vores rektor, min nådige herre, hertugen Bernymus; så havde dr Eck ikke nok i tre helligdage for at ødelægge min prædiken og smæde den for folket. Imens var jeg tavs. For således skal man forholde sig som munk.
⁵⁷ Aus meinem Buch Cypriano, den er mir falsch hatte allegirt, und sollt mirs weisen, und in zweien Tagen auch noch nicht mocht finden, thät er mir die Ehre, ich hätte in margine signirt: Hic fallitur sanctus vir, das doch gar nichts zur Sachen gelangt, musst es herfur, und mit Schmach in die Federn kommen. (n57)	Fra min Cyprian-bog, som han under falske forudsætninger havde lånt af mig og skulle påvise for mig og efter to dage stadig ikke kunne finde, gjorde han mig den ære, at sige, at jeg i marginen havde skrevet: 'Her tager den hellige mand fejl', hvilket ikke havde noget med sagen at gøre, men måtte frem og til min forsmædelse nedskrives af notarerne.
⁵⁸ Wiewohl diese und dergleichen Stück viel zu kindisch sind, merken doch draus E. K G., was hinter D. Eck und den Leipzigern liegt, die mit solchen Pünktlin so kindisch in der tapfern Sach umbgehen. Wir achtens dafur, hätte D. Eck und die Leipziger Mord und alle Schand von uns gewusst, es hätte die Disputation musst nachbleiben, und das Jedermann hören und lesen. Denn etliche auch anhuben zu dichten, ich trüg einen Teufel bei mir in der Buchsen; das alles Zeichen sind einer verzagten Sach und verzweifelten Handels, der mit Geschrei und solchen bösen Fündlen sich stärken musst.	Selv om disse og lignende tilfælde er altfor barnlige, mærker dog Deres kurfyrstelige nåde deraf, hvad der ligger bag dr Eck og leipzigerne, som i denne alvorlige sag bærer sig så barnligt ad. Vi regner med, at havde leipzigerne vidst noget om mord eller nogen skændsel om os, så var det ikke blevet til noget med disputationen og enhver havde hørt og læst om det. For der er også nogen, der er begyndt at digte, at jeg bar på en djævel i bukserne; alt det er tegn på en sag, der skrider, og en fortvivlet opførsel, som må styrke sig med skrig og den slags onde påfund.
⁵⁹ Solchs hätten wir E. K. F. G. nicht furbracht, wenn D. Eck mit seiner hässigen Schrift nicht hätte begehrt zu melden, und uns entschuldigen. Nicht, dass wir D. Ecken gegen E. K. F. G. wollen verunglipfen; ist und auch Rachsal nicht noth, wollens wohl auf ein andere Weisse büssen, er ist noch nicht hinüber; sondern dass uns nicht zu leiden stehet, dass sich E. K. F. G. Lästerer und Schmäher allererst fur geneigte Diener schmücken wollen.	Den slags ville vi ikke have forelagt for Deres kurfyrstelige nåde, hvis ikke dr Eck med sit hadefulde skrift havde anmeldt os, så vi måtte forsvare os. Ikke, at vi vil volde dr Eck nogen ulykke hos Deres kurfyrstelige nåde; det er heller ikke nødvendigt at tage hævn, vi bøder nok for det på en anden måde, han er endnu ikke ude af sagaen; men det kan vi ikke fordrage, at han, denne spotter og smæder af Deres kurfyrstelige nåde, vil smykke sig med at kalde sig en hengiven tjener.
⁶⁰ Er gibt auch seine Weisheit ein merklich Partikel (22) dar, dass er gläubt, die Ketzer freuen sich meiner Opinion. Soll ich nu allererst umb D. Eckens Argwohn und Glauben willen mein Opinion wandeln, oder umb der Ketzer Freuen die Wahrheit fahren lassen: so hab ich furwahr einen köstlichen Meister an D. Ecken uberkommen. Der Schärfe und Subtilitäten sind fast alle Argument D. Eckens voll gewesen, und haben billig den Leipzigern wohlgefallen.	Det er også et mærkeligt udtryk, hans visdom får, når han tror, at kætterne glæder sig over min mening. Skal jeg nu som det allerførste tage hensyn til dr Ecks mistanke og tro og derudfra forandre min mening, eller skal jeg lade sandheden fare, fordi kætterne glæder sig over den, ja så har jeg i sandhed fået en kostelig mester i dr Eck. Næsten alle hans argumenter er fulde af skarphed og subtilitet, og har sikkert behaget leipzigerne.

⁶¹ Dass ich St. Petro nicht den Primat uber die Apostel gebe, und er dem und mehr Stücken dräuet Widerstand zu thun, helf ihm Gott, er darfs gar wohl, sonderlich dieweil er sich den einigen Schutzherrn der elenden, verlassenen Christenheit achtet.	At jeg ikke giver Skt Peter primatet over apostlene, og at han truer med at vende sig imod dette og andre ting, det hjælpe ham Gud med, han må vel gøre det, især fordi han regner sig selv for den eneste beskytter af den elendige forladte kristenhed.
⁶² Wir wollen sehen, durch Gottes Gnaden, wie wir uns des Widerstands schützen, der bisher uns gar gnädig gewesen. Wiewohl wir billig Wunder tragen, was doch dem freien Held begegnet, dass er das Licht so gräulich fürchtet, und nicht gern schreibet, und so viel gross Mühe gehabt, dass die Disputation untergedruckt, nicht auskäme fur die Leut.	Vi får at se, ved Guds nåde, hvordan vi kan beskytte os imod hans modstand, Gud har dog indtil nu været os nådig. Selv om vi med rimelighed må bære de mærkværdigheder (hvilket dog møder den frie helt) at han frygter lyset så grueligt og ikke gerne skriver, og har haft så stor møje med at undertrykke disputationen, at den ikke skulle komme ud blandt folk.
⁶³ Ich geb St. Peter Primatum honoris, non potestatis; denn er die Apostel weder zu machen, senden, regieren noch ordiniren Gewalt hätte. D. Ecks juristische und erdichte Distinction de Apostolatu et administratione lass ich mich nicht anfechten; denn sie anzeigt, dass Doct. Eck noch nicht weiss, was Apostolatus heisst in der Schrift, der doch jure divinosich vermessen zu fechten. (Se eck-07#25 og 07#46).	Jeg tildeler Skt Peter ærens primat, ikke magtens primat; for han havde ikke magt til, hverken at skabe, sende, styre eller ordinere. Dr Ecks juridiske og opdigtede distinktion mellem apostolatet og administrationen lader jeg ikke anfægte mig; for den antyder, at dr Eck endnu ikke véd, hvad apostolat betyder i skriften, han, der dog anmasser sig til at kæmpe for at det er efter guddommelige ret.
⁶⁴ Ich will seiner Disputation nicht, er gebe ihr denn den rechten Namen, das ist, Criminatio und perditio temporis,dass ich mich wisse darnach zu richten. Sind itzt kaum zween Punkt troffen in der ganzen Disputation, und dennoch mit losen durchübeten Argumenten, der ich mich geschämet fur gelehrten Leuten. Schreien, bärden, viel plaudern, und nichts ausrichten, das sind D. Ecks Disputation.	Jeg bryder mig ikke om hans disputation, så skulle han da give den det rette navn, det vil sige: beskyldning og spild af tid, så jeg kunne vide at rette mig derefter. Der er næppe to punkter, der er ramt i hele disputationen, og alligevel er den fuld af løse og overfladiske argumenter, som jeg skammer mig over overfor lærde folk. At skrige, at skråle, at snakke meget og intet udrette, det er dr Ecks disputation.
⁶⁵ Wir haben ihm nicht Leipzig furgeschlagen; denn sein gross hochberühmte Memoria hat ihres Briefs vergessen, dass Leipzig von ihm angeben, von uns angenommen ist. Hätten wohl lieber Erfurt, oder eine ander Stadt genommen; haben auch nu allererst verstanden, (23) warumb Leipzig ihm gefallen hat. Was hat ihm gebrochen an Wittenberg, unter E. K. F. G. Geleit?	Vi har ikke foreslået ham Leipzig; for han store højtberømte hukommelse har glemt det brev, han skrev, at Leipzig blev foreslået af ham, antaget af os. Vi ville vel hellere have haft Erfurt eller en anden by; men vi har også først nu forstået, hvorfor Leipzig behagede ham. Hvad var der i vejen med Wittenberg, hvis han havde fået Deres kurfyrstelige nådes frit-lejde-brev?
⁶⁶ Wir wollten auch nichts libers, denn dass E. K. F. G., der sich Doctor Eck unterwirft, und weisen lassen will, uber diese Ding erkennen sollten, mit welchen andern Fürsten oder Adel das geliebte; dieweil es doch nu dahin kommen ist, dass die Laien reiner gelehret sind, denn die Theologen, die lauter Sophisten worden, allein den ledigen Titel tragen von der Theologia. Uns ist nicht Zweifel, es wird nicht nach dem Geschrei und Bärden erkannt, wie die zu Leipzig itzt ohn allen Befehl thun.	Vi så også hellere end gerne, at Deres kurfyrstelige nåde, som dr Eck underkaster sig og vil lade sig råde, skulle afgøre disse sager, sammen med hvilke andre fyrster og adelsfolk De ville; for det er jo nu kommet så vidt, at lægfolket er renere lærde end teologerne, som er blevet lutter sofister og blot bærer teologiens tomme titel. Og der er ingen tvivl om, at så vil det ikke blive bedømt efter skrig og skrål, som de, der var i Leipzig, gjorde uden nogensomhelst bemyndigelse.
⁶⁷ Was sollen sie zu Leipzig Gutes erkennen, so sie itzt durch Neid und Hass verblendt, D. Ecken gewonnen geben; so es doch am hellen Tag ist, und die nicht leugnen mügen, dass Doctor Carlstadts Position sind von Gnaden D. Ecks unversehret heim kommen. Wiewohl D. Eck wider sie geschrieben einen grossen aufgeblasen Titel, contra novam doctrinam, als wollte er sie rohe verschlingen.	Hvordan kan de fra Leipzig erkende noget godt, når de nu, forblændet af nid og had, mener, at dr Eck har vundet; når det dog ligger klart for dagen, og de ikke kan benægte det, at dr Karlstadts anskuelse med dr Ecks tilslutning uden ændring blev godtaget. Selv om dr Eck har skrevet imod den en stor opblæst bog 'Imod den nye lære', som ville han sluge den råt.
⁶⁸ Dazu muss er bekennen, dass er zugelassen hat, Liberum arbitrium ante gratiam non valet, nisi ad peccandum, und alle Positiones Doctor Carlstadts, und ist zu Carlstadt getreten; Scotum, Capreolum, damit die Thomistisch, Schotistisch, Modernisch Sekten verleugnet, er wäre sonst ein Pelagianus gen Ingolstadt kommen. Und so ist die grosse Blase des Titels, Contra novam doctrinam, löchericht worden und zurissen, und hält es nu mit Doctor Carlstadt in allen Punkten, also, dass ers auch selbs bekennet hat. Also hat Doctor Carlstadt gewunnen, aber D. Eck hat das Geschrei. So richten die Hochgelehrten von Leipzig, die D. Eck billig begehret zu Richtern.	Dertil må han indrømme, at han har tilladt sætningen: 'Den frie vilje før nåden duer ikke til andet end til at synde' og alle dr Karlstadts positioner og har erklæret sig enig med Karlstadt; Scotus, Capriolus, og sammen med dem de thomistiske, skotistiske og moderne skoler har han fornægtet, ellers ville han være kommet tilbage til Ingolstadt som en pelagianer. Og således er den store boble i titlen 'Imod den nye lære' gennemhullet og ødelagt, og han er nu enig med dr Karlstadt på alle punkter, sådan som han også selv har bekendt det. Altså har dr Karlstadt vundet, men dr Eck har skrigeriet. Sådan dømmer de højlærde fra Leipzig, som dr Eck med god grund ønskede som dommere.
⁶⁹ Dass wir wider D. Ecken zu schreiben gesinnet sind, ist wahr und noth umb der Wahrheit willen, dass D. Eck mit seinem Prangen sich rühmet dess gewunnen, das er doch selb hält, und mit Carlstadt eins ist, und durch solch falsch Rühmen ein Wahn macht, er halts anders, denn Doctor Carlstadt, und der zarten Wahrheit, mit solcher seiner verdampten Ehre, ihre Ehre nimpt, das keinem frommen Mann (24) wohl anstehet. Darumb muss er uns die Fastnachtslarven geben, und sich sehen lassen, wer er ist, ob Gott will.	At vi er sindet at skrive imod dr Eck, er sandt og nødvendigt for sandhedens skyld, at dr Eck med sit skryderi praler af at have vundet over det, som han dog selv regner for sandt og er enig med Karlstadt i, og igennem et sådant falsk praleri danner sig den vrangforestilling, at han regner andet for sandt end dr Karlstadt og den ligefremme sandhed med en sådan fordømt ære tager æren fra os, hvilket ikke anstår sig nogen from mand. Derfor må han give os fastelavnsmasker på og bliver afsløret, hvem han virkelig er, om Gud vil.
⁷⁰ Es ist nicht wahr, dass unser Convention sei still zu stehen, bis der Sentenz gangen sei; sondern D. Eck sagt solchs von ihm selbs, wie er fast alle andere Ding sagt. Auch so das also wäre, hätte D. Eck sein Schreiben, Richten, Rühmen, Urtheilen viel billiger inne gehalten, und nicht uns fur Fürsten mit Schriften und Worten fälschlich furtragen. Also spricht er, man soll still stehen, und thut doch, als sei es nicht wahr; den es gebricht ihm die schöne Memoria, juxta proverbium: Mendacem memorem esse oportet.	Det er ikke sandt, at vor overenskomst gik ud på, at vi skulle forholde os i ro indtil dommen er afsagt; men det siger dr Eck om sig selv, som han siger næsten alle andre ting. Og selv om det så var sandt, så ville dr Eck have handlet meget mere rimeligt, hvis han selv holde inde med sin skriven, dømmen, pralen, bedømmen og ikke med skrift og ord falskeligt anklager os for fyrsten. Han siger altså, at man skal forholde sig i ro, men han handler dog, som var det ikke sandt; for hans skønne hukommelse svigter ham, som ordsproget siger: Den, der lyver, må have en god hukommelse.
⁷¹ Das ist convenirt, dass die Disputation, durch die Notarien verfasst, nicht soll vor dem Sentenz gedruckt werden, dahin uns D. Eck sampt den Leipzigern mit Gewalt gedrungen, wider sein eigen Schrift, Siegel, Zusagen und ersten Pact, wir wollten eine frei Disputation in die Federn sprechen, und an das Licht fur alle Welt geben.	Det blev vi enige om, at disputationen, som blev nedskrevet af notarerne, ikke skulle trykkes før bedømmelsen, hvilket dr Eck sammen med leipzigerne med magt tvang os til, imod hans eget skrift, segl, tilsagn og første overenskomst, at vi ville have en fri disputation med pennene og lade den komme for lyset for alverden.
⁷² Nu aber haben sie der groben Behendigkeit braucht, dass sie allein ein Geschrei machten, ein bloss nacket Urtheil uberkämen, und Richter ihnen selbs gefällig erhuben, dass die Sach je allenthalben unterdrückt würde, und mit dem Urtheil darnach alle Drücke niedergelegt.	Men nu har de brugt stor behændighed for at de alene kan gøre stort skrig, fremkomme med en blot og bar dom og finde hvilken dommer de finder behag i, så sagen mere eller mindre kan undertrykkes, og når dommen kommer, dernæst alle trykudgaver kan forhindres.
⁷³ Noch ist ihm daran nicht gnug, will nu allein die Theologen zu Richtern haben, wegert die Legisten, Aerzt, Artisten. So sehr fürcht sich die Eckische und Leipzigsche Wahrheit, dass sie allein in der Theologen Winkel kreucht, die sie weiss wider uns sein; und schmückt sich das Kätzlin, als seien die Theologen der Sach allein verständig, die Andern unverständig.	Men ikke det heller er ham nok, nu vil han alene have teologer til dommere, vægrer sig imod jurister, læger, artes-folkene. Så meget frygter Eck-folkene og leipzigerne sandheden, at de alene kryber ind i de teologers krog, som de véd er imod os; og smykker sig med det figenblad, at alene teologerne forstår sig på sagen, de andre ikke.
⁷⁴ Warumb wollte er denn vorhin E. K. F. G. und den hochlöbichen Fürsten E. K. F. G. Vetter, Herzog Georgen, zu Richter leiden, so er Niemand denn seine Theologos leiden mag.	Hvorfor ville han så tidligere tåle Deres kurfyrstelige nåde og den højlovede fyrste, Deres kurfyrstelige fætter, hertug Georg som dommere, når han ikke kan finde sig i andre dommere end sine teologer?
⁷⁵ Vielleicht war es nicht sein Ernst? Ich will aber die ganze Universität haben, nicht allein die Theologen. Denn D. Reuchlins Sach hat mich gewitzigt, wie gelehrt die Theologen sind, und wie sie richten. Hätten die Legisten, Aertz, Artisten und Laienfürsten gethan, die Wahrheit wäre den (25) Theologen, wie ein Schaf den Wolfen, zu Theile worden; das sucht hie D. Eck auch.	Men det var måske slet ikke alvorlig ment? Men jeg vil gerne have hele universitetet, ikke blot teologerne. For dr Reuchlins sag har overbevist mig om, hvor lærde teologerne er og hvordan de dømmer. Da havde de overbevist juristerne, lægerne, artes-folkene og lægfyrsterne om, at sandheden var blevet teologerne til del, som et får blandt ulve; det samme søger her dr Eck.
⁷⁶ Auch sagt er zuviel, er hab zwo Universität meins Gefallens angenommen. Ich künnte zu dem Gefallen nicht kommen; ich musst Freiburg und Basel, die mir gefallen, von ihm gewegert, fahren lassen.	Han siger også for meget, når han hævder, at han har antaget to universiteter efter mit behag. Jeg kunne ikke komme på den idé. Jeg måtte lade Freiburg og Basel, som jeg synes om, falde, fordi han var imod.
⁷⁷ Am Ende gibt er Fabeln vor, von dem ehrbarn frommen Mann, D. Peter Burkhard, als sollt ich denselben verdacht haben, dass er ihm mein Büchlin behändiget, und dasselb ungesehen und ungehört (als er selbs schreibt,) ganz verächtlich verschimpfirt; (be220719#25) denn vielleicht er noch gedenkt seine Träume uns für Regel zu setzen.	Til sidst fremkommer han med nogle fabler om den ærværdige fromme mand, dr Peter Burkhard, som skulle jeg have mistænkt for, at han har overrakt ham min lille bog, og ganske foragteligt har udskældt den uden at have set og hørt den (som han selv skriver). Men måske tænker han stadigvæk på at foreskrive os hans drømme som regel.
⁷⁸ Doctor Peter ist ein frommer Mann, ich hab ihn weder diess noch das geziehen. Hat D. Eck etwas geträumet, er mach ein Prophetien daraus, so es ihm geliebt. Ich bin nicht müssig, allen seinen Wahnen zu antworten.	Dr Peter er en from mand, jeg har hverken mistænkt ham for det ene eller det andet. Hvis dr Eck har drømt noget, så kan han gøre en profeti ud af det så meget det lyster ham. Jeg gider ikke svare på alle hans vrangforestillinger.
⁷⁹ Doch gefället mir wohl sein Beschluss, da er spricht, E. K. F. G. wäre es ganz löblich, wenn sie auf ein Haufen all mein Bücher verbrennt. (Se be220719#25) Haec Eccius. Ein solch Brief soll ein solch Siegel haben; das ist ein ehrbar theologisch Stück, ein Buch nicht sehen, und doch zum Feur urtheilen. Doch ist nicht noth, dass Sus Minervam lehre.	Dog tiltaler det mig med hans beslutning, hvor han siger, at Deres kurfyrstelige nåde ville gøre vel i at opbrænde alle mine bøger tilsammen. Sådan taler Eck. Et sådant brev skal have et sådant segl under sig. Det er en ærværdig teologisk tanke, uden at se en bog dog at dømme den til ilden. Dog er det ikke nødvendigt, at Sus underviser Minerva.
⁸⁰ Hiemit bitten wir demüthiglich, E. K. F. G. wollt uns ihr lassen befohlen sein, und nicht verungnaden unser viel Geschwätz und lang Schreiben. Und E. K. F. G. soll gläuben, dass wir die Wahrheit gesagt haben, und wollens mit Lateinischer Schrift aufs Schierst an Tag bringen.	Hermed beder vi ydmygt, at Deres kurfyrstelige nåde vil lade os være befalet i fred og ikke tage os vor megen snak og lange skrivelse ilde op. Og Deres kurfyrstelige nåde må tro, at vi har sagt sandheden, og vi vil med det første bringe det for dagen i et latinsk skrift.
⁸¹ Gott spar E. K. F. G. zu Heil seinem Volk lange seliglich, Amen. Geben zu Wittemberg, am 18. Tag Augusti 1519.	Måtte Gud give Deres kurfyrstelige nåde til glæde for Deres folk et langt liv. Amen. Givet i Wittenberg, den 18. august 1519.
⁸² E. K. F. G. unterthänige Diener und Capellan. D. Martinus Luther. D. Andreas Carlstadius.	Deres kurfyrstelige nådes underdanige tjener og kapellan Dr Martin Luther Dr Andreas Karlstadt.
83

Noter:

n3: Jeg har ikke kunnet finde det sted, hvor Eck forlanger Karlstadt og Luther udvist. Jeg har kun kunnet finde, at han forlanger retten til at udgive taget fra Luther (be220719#4).

n5: Luther (og Karlstadt) henviser ikke til Luthers brev til Spalatin af 20-7, se be240719#4.

n25: Se argumentationsoversigten, det græske argument!

n34: Erlangerudgaven skriver 1 Mos 1 (uden versangivelse), Weimarerudgaven Gen. uden kapitel og vers, dog står der i en note 50,20.

n42: Fx. E: Paverne tillod det: eck-06#96; Nikænum ikke legitim synode: eck-05#62; L: Bisper ordineret efter Nikænum: eck-06#13; 05#48; Nikænum et narrekoncil? 02#16; 02#45;

n50: Det kan muligvis være Luthers afbrydelse eck-04#42, der tænkes på. Notarerne fortæller dog ikke noget om, at disputationslederen, Cæsar Pflug, forhandler med Eck.

n53: eck-05#106 beklager Luther sig over, at han kun har en time til at svare i, og det lyder, som om han ikke vil bruge den, men kun svare ganske kort. Åbenbart er man blevet enig om at tildele Luther lidt mere tid, men det forekommer mærkeligt, at det skal være Eck, der den 7. juli om morgenen skal kundgøre det for Luther. Han kan da heller ikke dy sig, men kommer med en række angreb på Luther, der derfor må begynde med at blæse 'dr Ecks morgentåge' bort (eck-06#7).

n55: Jeg har endnu ikke fundet stedet, hvor dette sker.

n57: Meningen er vistnok den, jeg har givet udtryk for i oversættelsen. I hvert fald fremgår det af eck-05#74, at Eck hævder, at Luther med egen hånd har tilføjet, at her tog den salige Cyprian fejl.

Kommentarer:

k15: Man man ret klart se en metodeforskel mellem Eck og Luther her. Eck læser aldrig skriften direkte; han skal altid have den forståelse, han har fået af det pågældende skriftsted, underbygget med ét eller flere fædrecitater; og han er tilfreds, når der er to eller tre fædre, der synes at mene som han; i hvert fald falder det ham ikke ind at undersøger uoverensstemmelser blandt fædrene; finder han nogen, søger han energisk at harmonisere deres udtalelser (se #20). Luther, derimod, vover at gå direkte til teksten, både bibelens og fædrenes tekster, uden noget ønske om at harmonisere; det vil sige, han lader sig af fædrenes uenighed tvinge til selv at tage stilling til bibelteksten.

k34: Det har jeg ikke kunnet finde eksempler på i disputationen. Det kan være noget, Luther har opdaget senere.

k51: Luther synes at gå ud fra, at frit-lejde-brevet ikke blot skulle beskytte ham og Karlstadt og deres tilhængere mod legemlig overlast, mens de var i Leipzig, men også skulle beskytte dem mod at blive beskyldt for at være kættere. Omvendt påberåber Eck (eck-05#89) sig på et tilsvarende brev, hvorefter vilkårene for disputationen blandt andet er, at man lader koncilerne være urørte.