Luther brev 11-10 1518

taget fra Löscher, Vollständige Reformations acta und documenta 1712, bind 3, side 630 til
 
1 Erudissimo suo dulcissimoqve, Philippo Melanchthoni, Græca profitenti Wittembergæ, in Christo suspiciendo. Til min højlærde og inderligt kære Filip Melanchthon, professor i græsk i Wittenberg. Modtag det i Kristus.
2 Salutem. Iohannem nostrum Bossenstein, mi dulcissime Philippe, at te potius accipio commendatum, quam tibi commendatum facio: homo est ut video anxius et midicæ fidei, quæ res (timeo) ne familiasitatem vestram faciat ei rariorem: sed tu viscera non ossa in eo ostende una cum reliquis: de mea causa D. Carlstadium certum faciet.  Hilsen. Vor Johannes Bossenstein, er af dig, kære Filip, blev mere anbefalet, end jeg har anbefalet ham til dig. Jeg synes, han er ængstelig og lidet troende, og derfor frygter jeg, at jeres venskab med ham ville blive forringet. Men du, vis du ham sammen med de andre venlighed og ikke hårdhed. Om min sag vil Dr. Karlstadt giver dig underretning. 
3 Nihil novi aut miri hic agitur, nisi quod mei nominis rumore plena est civitas: et omnes cupiunt videre hominem tanti incendii Herostratum.  Her er der ikke sket noget nyt og mærkeligt; undtagen at byen er fuld af rygter om mig. Og alle ønsker at se den mand, der har antændt en så herostratisk indebrand. 
4 Tu age virum sicut et agis, et adolescentes recta doce: ego pro illis et vobis vado immolari: si Deo placet.  Men vær du som en mand, hvad du også er, og undervis ungdommen ret. Jeg går hen at ofres for dem og for jer. Hvis det behager Gud. 
5 Malo enim perire, et quod unum mihi gravissimum est, vestra dulcissima conversatione carere in æternum, quam ut revocem bene dicta, et studiis optimis perdendis occasio fiam, apud hos ut insipientissimos et acerrimos literarum et studiorum hostes.  Jeg vil nemlig hellere gå til grunde, og, hvad der er mig det tungeste, undvære det søde samvær med jer for bestandig, end jeg vil tilbagekalde, hvad der er rigtigt sagt, og blive anledning til de bedste studiers undergang hos dem, som er de mest uvidende og skarpe fjender af videnskab og lærdom. 
6 Italia est in Aegypti tenebras palpabiles projecta. Adeo ignorant omnes Christum, et quæ Christi sunt: hos tamen Dominos et Magistros habemus fidei et morum: sic impletur ira Dei super nos, quæ dicit: dabo pueros Principes eorum et effæminati dominabuntur eis.  Italien er kastet ud i et håndgribelig ægyptisk mørke. I den grad er de alle uvidende om Kristus og hvad der hører Kristus til. Og dog har vi dem til herrer og lærere i troen og i etikken. Således fuldbyrdes Guds vrede over os, når han siger: "Jeg vil give dem drenge til fyrster, lømler til at herske over dem" (Es 3,4).
7 Vale mi Philippe, et (631) Dei iram castis precibus averte. Augustæ Feria 2. post Dionysii (d. 11, Oct.) Anno M. D. XVIII. 

F. Martinus Lutherus. 

Lev vel, kære Filip, og bortvend Guds vrede med oprigtige bønner. I Augsburg, mandag efter Dionysius' dag (11-10). 

Broder Martin Luther. 

8