Luther brev 10-10 1518

taget fra Löscher, Vollständige Reformations acta und documenta 1712, bind 2, side 628 til 630. Oversættelsen er min, godt hjulpet af "Udvalgte Breve af Dr Martin Luther", bind 1, brev nr 39.
 

WABr I 209f; nr 97.
 
1 Ad G. Spalatinum. Til Spalatin.
2 IHESUS. 

Salutem. Venimus Augustam, mi Spalatine, die sancti Marci, qui est post Franciscum: venimus autem fessi, et ego per viam pene defeceram, hausto nescio quo gravi incommodo stomachi: sed revalui. 

Jesus. 

Vær hilset. Vi er kommet til Augsburg, kære Spalatin, på sankt Markus' dag, som er dagen efter Frans' dag (7-10). Men vi kom trætte hertil, og jeg blev næsten liggende på vejen, udmattet af jeg véd ikke hvor alvorligt et maveonde. Men nu er jeg kommet mig. 

3 Hodie tertius dies est adventus, nec dum vidi Reverendissimum Dominum Legatum: misi tamen primo statim die Doctorem Vuenceslaum et alium, qui me adesse nunciarent, interim mihi publica fides, seu salvus conductus, ab amicissimis paratur apud Cæsareanos et Senatum: omnes sunt spontanei et obsequiosi in me, nomine illustrissimi Principes nostri.  Idag er det tre dage, siden vi kom, men jeg har endnu ikke set den højærværdige hr legaten. Dog sendte jeg straks den første dag dr Venceslaus og en anden af sted, for at give ham besked om, at jeg var kommet. Imellemtiden skaffes der mig et frit-lejde-brev eller et sikkert ophold fra de trofaste venner hos kejseren og senatet. Alle viser mig tjenstvillighed og imødekommenhed for vor højtoplyste fyrstes skyld.
4 Licet enim Cardinalis ipse Reverendissimus Legatus, omnem clementiam promittat, nolunt tamen amici permittere, ut simpliciter illi confidam: adeo curant rem et prudenter et diligenter.  For selv om kardinalen selv, den højærværdige legat, lover mig al mildhed, vil mine venner dog ikke tillade, at jeg simpelthen stoler på ham: i den grad er de forsigtige og omhyggelige for mig. 
5 Sciunt enim esse eum in me exacerbatissimum intus, quicquid simulet foris: quod et ego intellexi aliunde non obscure. Hodie autem omnino accedam, et primum colloquium et conspectum petam: quid futurum sit, nescio.  De véd nemlig, at han i sit indre er yderst forbitret på mig, hvad han så end foregiver udadtil. Hvilket jeg også har kunnet forstå ret tydeligt. Men idag vil jeg i hvert fald søge ham og prøve at opnå en første samtale og samvær. Hvad der så vil ske, véd jeg ikke.
6 Aliis videtur in rem meam esse, quod absens est Cardinalis Gurcensis: aliis quoque, quod absens est et ipse Cæsar. Nam hic non longe abest: quotidie expectatur reverti. Et Episcopus Augustensis abest ab urbe.  Nogle mener, det er en fordel for mig, at kardinalen af Gurk er fraværende. Andre, at det også er det, at kejseren selv er fraværende. For han er ikke langt borte; han ventes hver dag at vende tilbage. Også biskoppen af Augsburg er fraværende. 
7 Cænavi heri apud (629) Conradum Peuttinger, Doctorem et civem, et virum, qualem melius nosti: qui unus omnium est in mea re studiosisimus, nec segnius senatores alii: atque nescio an Reverendissimus Dominus Legatus me timeat, vel monstrum alat.  Igår spiste jeg til aften hos dr. Konrad Peuttinger (n7), hvis borgerlige og menneskelige fortrin du kender bedre end jeg. Han er én af alle dem, der er ivrige for min sag, og andre senatorer står ikke tilbage for ham. Og jeg véd ikke, om den ærværdige hr legaten er bange for mig, eller forbereder et skammeligt anslag. 
8 Heri ad me misis orator Montisserrati, ut ne accederem Legatum, nisi prius mecum sibi fuisset interlocutum: venit homo (omnium iudicio) subornatus, et a legato instructus: et multis verbis sanissimisque (ut ait) consiliis, mecum omnino egit, ut simpliciter Legato consentirem, ad ecclesiam redirem, maledicta revocarem, exemplum mihi proponens Abbatis Joach. Florentini, qui eadem ratione meruerit, non esse hæreticus, licet hæretica dixisset.  Igår blev gesandten fra grev Montferrat sendt til mig, at jeg ikke skulle fremstille mig for legaten, førend han havde haft en samtale med mig. Manden kom da også, efter alles mening beordret af og instrueret af legaten. Og med mange ord og mange sunde råd, som han sagde, og søgte han i det hele taget bare at få mig til simpelthen at blive enig med legaten, vende tilbage til kirken, og tilbagekalde mine vranglærdomme. Han henviste mig til abbed Joachim af Florens' (n8) eksempel, der på samme måde undgik at blive dømt som kætter, skønt han havde sagt kætterske ting. 
9 Deinde dissuasit homo suavissimus, ne rationem dictorum redderem: vultis, inquit, hastiludia facere? breviter Italus est et Italus manet.  Dernæst frarådede mennesket mig meget blidt at give grunde for mine udsagn. Han sagde: Vil I lege ringridning? Kort sagt, han er og bliver italiener.
10 Ego vero dixi: si poteri doceri, aliter a me esse dictum aliquid, quam sancta Ecclesia Romana sapit, mox ipse mihi iudex ero, et canam Palinodiam.  Men jeg sagde: Hvis jeg kan blive belært om, at jeg har sagt noget andet, end hvad den hellige romerske kirke mener, så skal jeg straks være min egen dommer og istemme tilbagekaldelsen. 
11 Cæterum hic erit nodus, sicubi opinationes D. Thomæ ille pertinacius coluerit, quam ferre possit decretum et authoritas Ecclesiæ: eatenus ei non cedam, quatenus ecclesia non revocarit suum prius decretum, quo ego nitor.  Men her vil knuden være, hvis han overalt dyrker dr. Thomas' anskuelser mere hårdnakket end kirkens dekreter og autoritet kan bære. Her vil jeg ikke vige, førend kirken tilbagekalder sit første dekret, som jeg støtter mig til. 
12 Heu, heu, inquit ille, vultis hastiludia facere? Deinde processit in insanissimas propositiones, vt palam fateretur: mendaces propositiones licere prædicari, modo bonam quæstam (ut ait) facerent et cupsam replerent: et Pontificis potestatem negaret tractandam disputatione, sed extollendam ita, ut nutu solo omnia abrogare, etiam ea quæ fidei essent, in hac præcipue re possit, et nonnulla alia quæ coram audies.  Ej, ej, sagde han, I vil lege ringridning? Dernæst gik han over til de mest urimelige påstande, så at han åbent tilstod, at løgnagtige påstande kan prædikes, når de blot, som han sagde, skaffede god indtægt og fyldte kassen. Og han nægtede, at pavemagten kunne behandles i en disputation, men den burde ophøjes således, at den bare med et vink kunne ophæve alt, også de ting, der hørte troen til, især da i dette tilfælde. Og meget andet, som du kan hører mundtligt. 
13 At ego hunc Sinonem, parum consulte instructum arte Pelasga, dimisi, et abiit. Ita inter spem et metum pendeo. Nam non parum fiduciæ iste mediator ineptus mihi contulit.  Men jeg afviste denne Sinon (n13), der ikke forstod sig nok på pelasgernes kunst, og så gik han. Således svinger jeg mellem håb og frygt. For denne ubehændige mægler gav mig da ikke så lidt håb. 
14 Doctorem Christophorum Scheurlin non inveni Norimbergæ: ideo apud Dominum Philippum Feilitzsch egi, ut nomine Principis daret Domino Iohanni Bossenstein sex florenos, alios quatuor apud D. Scheurlin, vel Priorem nostri conventus Nurmbergæ mutuum acciperet.  Jeg fandt ikke dr. Christoffer Scheurlin i Nürnberg. Derfor aftalte jeg med hr Filip Feilitzsch, at han i fyrstens navn skulle give hr Johannes Bossenstein seks gylden, og andre fire kunne han så låne hos Dr. Scheurlin eller hos prioren for vort kloster i Nürnberg. 
15 Nam omnino negabat posse se tali sumptu tantum iter perficere. Veniet ergo quanto potest maturius. Reverendissimus Pater Vicarius noster, Doctor Iohannes Staupitz scribit sese omnino et certissime venturum, si constiterit ei me advenisse.  For han nægtede helt og holdent, at han kunne gennemføre en så lang rejse for så ringe en pris. Han vil altså komme så snart han kan. Den højærværdige fader, vor vikar, dr. Johannes Staupitz skriver, at han bestemt vil komme, hvis han får efterretning om, at jeg er kommet. 
16 Ideo statim misso Fratre Leonardo eo die, quo veneram, nunciavi ei adventum meum: et hodie expecto venturum. Orator Franciæ abierat paulo antequam veni in terram suam, relicto insigni iudicio studii sui in me.  Derfor har jeg straks den samme dag, jeg kom, sendt broder Leonard af sted for at melde ham min ankomst. Og i dag venter jeg, at han kommer. Den frankiske gesandt var rejst hjem kort før jeg kom til hans land, men han efterlod et tydeligt vidnesbyrd om sin interesse for mig. 
17 Has literas si meis Vuittembergensibus, vel certe (630) ea, quæ eos scire volueris, communicaveris, gratum feceris: scribam alias, latius et pluribus, modo per negotium et tempus non licuit, quos omnes meo nomine salutes, et sive ego redeam sive minus, prospere agant.  Du vil gøre mig en stor tjeneste ved at lade mine venner i Wittenberg se dette brev eller så meget af det, som du vil lade dem vide. En anden gang skal jeg skrive udførligere og til flere, blot tillader arbejdet og tiden det ikke. Hils dem alle fra mig, og hvad enten jeg vender tilbage eller ej, så håber jeg, det må gå dem godt. 
18 Nam certum est me appellaturum concilium futurum, si Dominus Reverendus Legatus magis vi quam iudicio voluerit agere. Scimus Principi nostro illustrissimo Rosam esse missam a summo Pontifice (quam illi magnis magna spe solent offere) et omnia officia benevolentissime promissa.  For det er sikkert, at jeg appellerer til et kommende koncil, hvis den ærværdige hr legaten vil gå til værks imod mig mere med magt end med grunde. Vi véd, at vor højtoplyste fyrste har fået rosen tilsendt at paven, den, som man plejer at skænke store herrer med store forventninger, og at man har lovet ham alle slags tjenester med stor velvilje. 
19 Summa summarum, ecclesia Romana (si hic licet loqui) auro insatiabiliter eget et vorando assidue situm auget. Vale in æternum, et illustrissimo Principi mea vice et gratias age amplissimas et me commenda. Kort sagt, den romerske kirke, om det må være mig tilladt at sige det, trænger umætteligt til guld og jo mere den spiser, des mere vokser dens sult. Lev vel i evighed, og bring den højtoplyste fyrste min største tak og anbefal mig til ham. 
20 Augustæ, Dominica post Dionysii, (d. 10. okt.) summo mane. Anno M. D. XVIII. 

Frater Matrinus Lutherus. 

I Augsburg, søndagen efter Dionysius' dag, tidligt om morgenen. År 1518. 

Broder Martin Luther. 

21

 

Noter:
 

Note 7: En Augsburger patricier og kejserlig råd, f. 15-10 1465, død 28-12 1547, berømt oldforsker. 
 

Note 8: Død 1202.
 

Note 13: Grækeren Sinon, som fik trojanerne til at føre træhesten ind i byen.