Ecks brev 22-7 1519

 
 

taget fra Löscher, Vollständige Reformations acta und documenta 1712, bind 3, side 605 til ??. Rettet til efter WABr 1, side 459 til 461. Her er brevets dato dog 22. juli 1519, hvilket også passer bedre i sammenhængen i øvrigt.
 
1 Durchleuchtiger, hochgeborner Churfürst. Allernådigste, højvelbårne kurfyrst!
2 Ew. Churf. Gn. seind mein untertänig willig Dienst mitsampt meinem armen Gebet gegen Gott allweg mit Fleiss voran bereit. Gnädigister Herr! Dass ich mich eingelassen hab in die Disputation wider Ew. Churf. Gn. Doctores zu Wittenberg, bitt ich untertäniglich, wölle mir solches nicht verargen (605) oder in Ungnaden aufnehmen, dann ich solchs nicht angefangen hab in einigerlei Nachteil (W460) Ew. Churf. Gn. Universität, so ich derselbigen auf das höchst geneigt bin zu dienen, dass Ew. Churf. Gn. für andern Fürsten im Reich berühmpt ist, quod et literas et literatos foveat. Deres kurfyrstelige nåde er i forvejen underrettet om min underdanige tjeneste, og mine flittige arme bønner til Gud allevegne. Nådigste herre, at jeg har indladt mig i disputation imod Deres kurfyrstelige nådes doktorer fra Wittenberg, det beder jeg underdanigst, at De ikke vil blive forarget for mig over eller tage mig unådigt op; for jeg har ikke påbegyndt noget sådant til nogen ulempe for Deres kurfyrstelige nådes universitet, eftersom jeg er tilskyndet til at tjene dette i højeste grad, så at Deres kurfyrstelige nåde er berømt i hele riget fremfor andre fyrster, fordi det også plejer litteraturen og litteraterne. 
3 Aber allein, der Wahrheit des heiligen Glaubens zu gut, darzu mich D. Carlstadt grösslich geursacht auch hat, Conclusionesdurch den Druck (n3) mit viel verachtlichen und Schmack-Worten wider mich öffentlich hat lassen ausgehn, wiewohl er nit darnach geschickt ist, dass er die Leute dermassen schimfenteiren solle. Men blot det vil jeg, for den hellige tros sandheds skyld, og det har dr Karlstadt i højeste grad foranlediget mig til, han har også udgivet 'Konklusioner' med mange foragtelige skældsord imod mig til offentligheden, selv om han ikke er skikket til, at han i den grad skulle udskælde folk. 
4 Aber des D. Martinus halb, mit dem ich ein Mitleiden hab, dass sein schön Ingenium in solche Singularitates kommen ist, und auf solche Materien sich begeben hat, (L#13) bin ich verursachet worden, aus seinem mannigfältigen Ausschreiben vielerley Materi, dadurch, nach meinem kleinen Verstand, etwa viel Irrsal und Aegernissen entspringen, deren er sich noch heutiges Tages nicht mässiget, mag Ew. Churf. Gn. abnehmen, dass er verlegt und negiret über eine Materi die Meyning und Auslegung der heiligen Väter, Augustini, Ambrosii, Hieronymi, Gregorii, Leonis, Cypriani, Chrysostomi und Bernhardi.(L#14)  Men hvad angår dr Martinus, med ham har jeg medlidenhed, at han med sin skønne forstand er kommet frem til sådanne særheder og har begivet sig ind på sådanne materier, og jeg er blevet foranlediget til på grund af hans mangfoldige udskriven af allehånde materier, hvoraf, efter min ringe forstand, måske temmelig megen vildfarelse og forargelse er udsprunget, og i den henseende er han endnu i dag ikke blevet mere mådeholden, til at spørge, om ikke Deres kurfyrstelige nåde kunne fratage ham retten til at udgive og nægte ham meningen og udlægningen hos de hellige fædre, Augustin, Ambrosius, Hieronymus, Gregor, Leo, Cyprian, Chrysostomus og Bernhard. 
5 Das laut übel bey den Christen, dass einer sich vermist, aus seinem Verständnis bass wissen den Sinn der heiligen Schrifft, denn die heiligen Väter miteinander. Det lyder dårligt blandt de kristne, at nogen formaster sig til ud fra sin forstand bedre at kende den hellige skrifts mening end de hellige fædre tilsammen. 
6 Ist auch schwerlich zu hören, dass er sagt, auch in der Disputation, viel Artickel Johannis Huss und der Böhmen, durch das heilige und löbliche Concilium zu Constantz verdampt, seien Christianissimiund Evangelici. Det er også tungt at høre, at han siger, også i disputationen, at mange artikler af Johannes Hus og bøhmerne, som er blevet fordømt af det hellige og gode koncil i Konstanz, er højst kristelige og evangeliske. 
7 Was Freud die Ketzer davon empfahen, ist gut zu bedencken. Dass er will, S. Petrus habe primatum über andere Apostel nicht von Christo gehabt, mit viel andern Stücklein, mag Ew. Churf. Gn. als ein Christlicher Fürst wohl abnehmen, ob solches und dergleichen viel andere Puncten in der Christenheit mögen gestatt werden, nach meinem kleinen Verstand kan ich das nicht sehen. Darum (606) ich, wo ich mag, solchem Wiederstand thun will, allein der Wahrheit zu gut.  Hvilken glæde kætterne får ud af det, kan man nok tænke sig til. At han vil, at Sankt Peter ikke har fået sit primat over de andre apostle fra Kristus, kan Deres kurfyrstelige nåde sammen med andre ting vel nok forstå som en kristelig fyrste, om sådanne og den slags mange andre punkter må tage skikkelse i kristenheden, efter min ringe forstand kan jeg ikke se det. Derfor vil jeg, hvor jeg kan, gøre modstand mod det, kun for sandhedens skyld. 
8 Denn nachdem D. M. noch jemand anders kan sagen, dass ich je heller und heller werde, was von dem heiligsten Vater dem Babst, oder von den grossen Häuptern empfangen habe, sondern wiewohl ein armes Pfäfflein auf meine Kosten E. Churft. Gn. Doctoribus nach herein gezugen bin, und noch erböthig bin, wo D. M. vermeynte, noch nicht gnung disputiet hätte, will ich mit ihm nach Cölln, Lövi, Paris ziehen.  For efterat dr Martin stadig kan sige til nogen anden, at jeg bliver mere og mere klar i, hvad jeg har modtaget fra den helligste fader, paven, eller fra de store overhoveder, men skønt en fattig præst bliver draget efter Deres kurfyrstelige nådes doktorer ind i det på egen bekostning, og stadig tilbyder mig, hvis dr Martin mente, at vi endnu ikke havde disputeret nok, så vil jeg drage med ham til Køln, Løven, Paris. 
9 Denn ich mich gantz versehen habe, so sie mir die Universität Leipzig furgeworffen, sie würden daselbst auch erkennen lassen; das denn sie gewegert haben und abgeschlagen, auch da ichs dem Hochlöbl. Fürsten mit der Universität heimgesetzt habe.  For jeg har ganske taget fejl, da jeg foreslog universitetet i Leipzig, og troede, de ville anerkende det; for det har de vægret sig ved og afslået, også da jeg overfor den højlovede fyrste havde stillet det med universitetet i bero. 
10 Durch solches alles, gnädigster Herr, will ich D. Martinum nicht verunglimpfft haben, noch schreibe ich auch nicht ihme zu Nachtheil, sondern alleine mich zu entschuldigen gegen Ew. Churf. Gn. wo anders Ihr fürgetragen würde mit meinem Unglimpff, denn sich die Wahrheit an ihr hat: Und damit ich auch Occasionem Ew. Churf. Gn. gebe zu bedencken, was ihr Christo, dem Christlichen Glauben, Land und Leuten schuldig seyd.  Gennem alt sådant, nådigste herre, vil jeg ikke have dr Martin ramt af ulykke, ejheller skriver jeg til hans ulempe, men alene for at undskylde mig overfor Deres kurfyrstelige nåde, om De har fået fortalt noget andet om min ulykke, end hvad der er sandhed om den: Og dermed giver jeg også Deres kurfyrstelige nåde lejlighed til at betænke, hvad De skylder Kristus, den kristelige tro og land og folk. 
11 Denn ich vorlängst gern mich gegen E. Ch. F. Gn. entschuldiget hätte und versprochen; desshalben wohl sechsmal in F. Ch. F. G. Hoffhaltung zu Augspurg kommen, ich (W461) weiss aber nicht, aus was Ansinnen ich nie zu E. Ch. F. Gn. habe mögen kommen.  For jeg ville forlængst gerne have undskyldt mig for Deres kurfyrstelige nåde og have lovet; derfor er jeg vel kommet seks gange til Deres kurfyrstelige nådes hofhold i Augburg, men jeg véd ikke, på grund af hvilke forlangender jeg aldrig har kunnet komme til Deres kurfyrstelige nåde. 
12 Und wiewohl E. Ch. F. Gn. Doctores abgeschieden sind, mit etlichen Drauungen, viel zu schreiben, habe ich darum disputiret, dass ohne Noth wäre zu schreiben.  Og selv om Deres kurfyrstelige nådes doktorer får forbud, med nogle trusler, mod at skrive mere, har jeg disputeret med dem af den grund, at så var det ikke mere nødvendigt at skrive. 
13 Es ist auch unsere Conventionzu stillstehen, biss dass der Sentenz geben wird, durch die verordneten Universitäten, die in Ansehen sind in der gantzen Christenheit, deren sie sich billig lassen genügen. Det ligger også i vores aftale, at vi skulle forholde os i ro, indtil en dom blev afsagt gennem de forordnede universiteter, som nyder anseelse i hele kristenheden, og hvis afgørelse det er rimeligt, at man respekterer. 
14 Wohlan, sie schreiben, ist mir nicht fast wieder, wolt ich aber gerne, dass sie das thäten mit einer Tapferkeit, (607) wie die Sache erheischet, nich so leichtfertig, üppig und mit Schmach-Worten, wie ich denn gänzlich dafür halte, E. Ch. F. Gn. des keinen Gefallen trage.  Velan, hvis de skriver, så kan jeg ikke gøre mere, men så ville jeg dog gerne, at de gjorde det med den tapperhed, som sagen kræver, ikke så letfærdigt, yppigt og med så mange skældsord, hvilket jeg da ganske sikkert regner med, at Deres kurfyrstelige nåde ikke har noget behag i. 
15 Was von einem Theologogeschrieben wird, soll dermassen lauten, dass männiglich der das lese, möge verstehen, dass ein Theologus solches geschrieben habe, in Meynung die Wahrheit zu suchen; nit von einem Hippenbuben, der allein die Leute vermutet zu schmähen.  Hvad der skrives af en teolog, skal lyde på den måde, at enhver, der læser det, kan forstå, at det er en teolog, der har skrevet dette, i den hensigt at søge sandheden. Ikke af en gadedreng, der alene formår at skælde folk ud. 
16 Wiewohl, nachdem, als ich williglich die zwo Universitäten von Doct. Martino mir angeboten, angenommen habe seines Gefallens, will er mir erst die Legisten, Artzt, und Artisten herein ziehen.  Men efter at jeg beredvilligt har antaget de to universiteter, som han gik ind for, som blev mig tilbudt af dr Martin, vil han så inddrage juristerne, lægerne og artes-folkene [i bedømmelsen].
17 Ist gut abzunehmen, dass er seine irrige Meynung mit der Menge, nicht mit der Sache verständigen wolte austragen.  Man kan forstå, at han vil have sin fejlagtige opfattelse gjort i overensstemmelse med mængden, ikke med sagen. 
18 Da er schreibet wider Silvester, achtet er ihn, wiewohl einen alten berühmten Theologum, doch nicht gnug geschickt, dass er solche Theologica verstehe oder urtheilen konte, da er Martinusmit umgehet, und itzt will er die Legisten, Artzt, und Artisten gelehrt gnug dazu urtheilen.  Da han skrev imod Sylvester, regnede han ham, der dog var en gammel, berømt teolog, dog ikke for at være godt nok udrustet til, at han kunne forstå eller bedømme en sådan teologi, som Martin omgås, og nu vil han have juristerne, lægerne og artes-folkene til at være gode nok til at dømme derom. 
19 E. Ch. F. Gn. soll dis mein lang Schreiben nicht in Ungnaden annehmen, denn allein thue ichs um meine Entschuldigung. Wolte Gott, E. Ch. F. Gn. solte mein Gemüth in diesem Fall gantz erkennen, ohn Zweiffel würde solche meines Fürnehmens ein gnädiges Gefallen tragen;  Deres kurfyrstelige nåde må ikke tage mig denne lange skrivelse unådigt op, for jeg gør det alene for at være undskyldt. Om Gud ville, at Deres kurfyrstelige nåde i denne sag helt igennem kendte min sindsstemning, så ville uden tvivl dette mit foretagende finde nåde hos Dem. 
20 dann ich mich ungern in sollicher oder dergleichen Leitfertigkeit merken wollt lassen, in den Druck ein Wagen zu geben, wie E. Ch. G. Doctor Carlstat tan hat und mich ganz spöttlich mit ausgedruckten Namen darin verschmächt. Ich künt auch wohl ein Wagen machen, aber ich wollt ihn nit darinnen setzen; aber das ist kein Kunst.  For jeg ville nødig lade mig mærke med en sådan letfærdighed, at overgive en vogn til trykken, som Deres kurfyrstelige nådes dr Karlstadt har gjort og ganske spottende smædet mig med udtrykkelig navns nævnelse. Jeg kunne vel også lave en vogn, men jeg ville ikke anbringe ham deri; men det er ingen kunst. 
21 Ich befilch mich ganz untertänigklich E. Ch. G. als meinem genädigsten Herren, und ob einigerlei Sach E. Ch. G. von mir fürgetragen würd, bin ich ganz urbietig in aller Untertänigkeit, E. Ch. G. wöll mir sollichs zu verstehn geben, so will ich durch Geschrift oder personlich in aller Gehorsame das gegen E. Ch. G. abstellen und verantwurten. Jeg anbefaler mig fuldstændig til Deres kurfyrstelige nåde som til min nådigste herre, og hvis for en eller anden sags skyld Deres kurfyrstelige nåde bliver vred på mig, vil jeg i al underdanighed anmode Deres kurfyrstelige nåde om at lade mig sådant vide, så vil jeg i skrift eller personligt i al lydighed stille mig til rådighed for og stille mig til ansvar for Deres kurfyrstelige nåde. 
22 Wa ich aber aus Unwissenheit oder Unverstand etwas anders täte, redte oder schriebe, will ich mich zu aller Zeit gern darvon weisen lassen und von meinem Fürnehmen abstellen. Dann E. Ch. 

G. zu dienen, wär mir ein besundere, grosse, hoche Fröd. Datum Lypsue xxii Julii Anno gratiae M. D. xix. Jahr. 

Men hvis jeg af uvidenhed eller uforstand har gjort eller talt eller skrevet noget andet, vil jeg gerne til hver en tid lade mig råde, så jeg afstår fra mit forehavende. For at tjene Deres kurfyrstelige nåde har altid været mig en særlig stor og stærk glæde. Dato: Leipzig den 22. juli i det nådens år 1519. 
23 Euer Ch. F. Gnaden untertäniger Caplan 

Johann von Eck, Doctor etc. 

Deres kurfyrstelige nådes i nåde underdanige kapellan, Johann von Eck, doktor, osv. 
24 Auch, genädigster Herr! kumpt mich für, da ich wider D. Martin disputiert habe de potestate Papae, hab ich sein Fundament alle vergehebt. Dann ist kein neu Lied, das er hält; es haben viel irrig Leut vor auch gehalten.  Én ting mere, nådigste Herre! Det kommer mig for, at da jeg disputerede imod dr Martin om pavens magt, fremhævede jeg alle hans fundamenter. Det er ikke nogen ny sang, han synger; det har mange vildfarende folk også holdt på før ham. 
25 Hat aber er aus söllichen blossen Argwohn geschöpft ein Meinung, als sollten etlich E. Ch. G. Untertänig mir D. Martinus Büchlin neu gedruckt geantwort und behändigt haben, und namlich haben sie sich merken lassen gegen Herr Cäsar Pflug, als sollt das D. Peter Burckhart tan haben, sprich ich, es sei erdicht, und man tue D. Peter Unrecht, und Andern, dann D. Peter hat mir nie kein Wort davon gesagt; so hab ich bis auf den heutigen Tag noch nie gesehen, dann als viel mich gedäucht, er les daraus in der Disputation, wiewohl ich bei einem gleichen ausrechnen kann, was darin sei. E. Ch. G. wär ganz loblich, wann ihrs auf ein Haufen dieselbig verbrannt. Befihl mich, ut.  Men han har af lutter misundelse skabt den opfattelse, som skulle én eller anden af Deres kurfyrstelige nådes undersåtter have overleveret og givet mig i hænde dr Martins nylig trykte bog, og især har de givet udtryk for det overfor hr Cæsar Pflug, som skulle dr Peter Burckhart have gjort det; til det vil jeg sige, at det er opdigtet, og at han gør dr Peter og andre uret, for dr Peter har aldrig sagt mig noget ord derom; således har jeg indtil i dag ikke set den, selv om jeg regnede stærkt med, at han læste op af den ved disputationen, skønt jeg ud fra dette godt kunne regne ud, hvad der stod deri. Det ville være elskværdigt af Deres kurfyrstelige nåde, om De brændte dem alle til hobe. Jeg anbefaler mig osv som ovenfor. 
26

 

Noter:
 

n3: Eck mener Karlstadts 17 teser fra 26. april 1519.