Kap. 1; kap. 2: kap. 3; kap. 4; kap. 5; kap. 6; kap. 7; kap. 8; kap. 9; kap. 10; kap. 11; kap. 12; kap. 13;
| 1 pauloV apostoloV cristou ihsou dia qelhmatoV qeou kai timoqeoV o adelfoV th ekklhsia tou qeou th oush en korinqw sun toiV agioiV pasin toiV ousin en olh th acaia | Paulus apostolus Iesu Christi per voluntatem Dei et Timotheus frater ecclesiae Dei quae est Corinthi cum sanctis omnibus qui sunt in universa Achaia | PAulus ein Apostel Jhesu Christi / Durch den willen Gottes / vnd bruder Timotheus. DEr gemeine Gottes zu Corinthen / sampt allen Heiligen in gantz Achaia. | Fra Paulus, Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Timotheus.
Til Guds menighed i Korinth og alle de hellige i hele Akaja. |
| 2 cariV umin kai eirhnh apo qeou patroV hmwn kai kuriou ihsou cristou | gratia vobis et pax a Deo Patre nostro et Domino Iesu Christo | GNade sey mit euch / vnd Friede / Von Gott vnserm Vater / vnd dem HErrn Jhesu Christo. | Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus! |
| 3 euloghtoV o qeoV kai pathr tou kuriou hmwn ihsou cristou o pathr twn oiktirmwn kai qeoV pashV paraklhsewV | benedictus Deus et Pater Domini nostri Iesu Christi Pater misericordiarum et Deus totius consolationis | GElobet sey Gott vnd der Vater vnsers HErrn Jhesu Christi / der Vater der barmhertzigkeit / vnd Gott alles Trostes / | Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi fader, barmhjertighedens fader og al trøsts Gud, |
| 4 o parakalwn hmaV epi pash th qliyei hmwn eiV to dunasqai hmaV parakalein touV en pash qliyei dia thV paraklhsewV hV parakaloumeqa autoi upo tou qeou | qui consolatur nos in omni tribulatione nostra ut possimus et ipsi consolari eos qui in omni pressura sunt per exhortationem qua exhortamur et ipsi a Deo | der vns tröstet in alle vnserm trübsal / Das wir auch trösten können / die da sind in allerley trübsal / mit dem trost / da mit wir getröstet werden von Gott. | som trøster os i al vor trængsel, så vi kan trøste alle dem, der er i trængsel, med den trøst, vi selv trøstes med af Gud. |
| 5 oti kaqwV perisseuei ta paqhmata tou cristou eiV hmaV outwV dia tou cristou perisseuei kai h paraklhsiV hmwn | quoniam sicut abundant passiones Christi in nobis ita et per Christum abundat consolatio nostra | Denn gleich wie wir des leidens Christi viel haben / Also werden wir auch reichlich getröstet durch Christum. | For ligesom Kristi lidelser i rigt mål kommer til os, således kommer også den trøst, som Kristus giver, i rigt mål til os. |
| 6 eite de qlibomeqa uper thV umwn paraklhsewV kai swthriaV eite parakaloumeqa uper thV umwn paraklhsewV thV energoumenhV en upomonh twn autwn paqhmatwn wn kai hmeiV pascomen kai h elpiV hmwn bebaia uper umwn | sive autem tribulamur pro vestra exhortatione et salute sive exhortamur pro vestra exhortatione quae operatur in tolerantia earundem passionum quas et nos patimur | Wir haben aber trübsal oder trost / so geschicht es euch zu gute. Jsts trübsal / so geschicht es euch zu trost vnd heil (Welches heil beweiset sich / so jr leidet mit gedult / der massen wie wir leiden) Jsts trost / so geschicht es euch auch zu trost vnd heil. | Er vi i trængsler, er det, for at I kan trøstes og frelses; får vi trøst, er det, for at I kan blive trøstet og være udholdende i de samme lidelser, som også vi udsættes for. |
| 7 eidoteV oti wV koinwnoi este twn paqhmatwn outwV kai thV paraklhsewV | et spes nostra firma pro vobis scientes quoniam sicut socii passionum estis sic eritis et consolationis | Vnd stehet vnser hoffnung feste fur euch / die weil wir wissen / das / wie jr des Leidens teilhafftig seid / so werdet jr auch des Trostes teilhafftig sein. Psal. 94. | Og det håb, vi har for jer, er fast, fordi vi ved, at ligesom I har del i lidelserne, således har I det også i trøsten. |
| 8 ou gar qelomen umaV agnoein adelfoi uper thV qliyewV hmwn thV genomenhV en th asia oti kaq uperbolhn uper dunamin ebarhqhmen wste exaporhqhnai hmaV kai tou zhn | non enim volumus ignorare vos fratres de tribulatione nostra quae facta est in Asia quoniam supra modum gravati sumus supra virtutem ita ut taederet nos etiam vivere | DEnn wir wollen euch nicht verhalten / lieben Brüder / vnsern Trübsal / der vns in Asia widerfaren ist / da wir vber die masse beschweret waren vnd vber macht / also / das wir vns auch des Lebens erwegen / | Om den trængsel, som ramte os i provinsen Asien, vil vi have, at I skal vide dette, brødre: Den var så tung, at det var langt mere, end vi kunne bære, så vi endog opgav håbet om at bevare livet. |
| 9 alla autoi en eautoiV to apokrima tou qanatou eschkamen ina mh pepoiqoteV wmen ef eautoiV all epi tw qew tw egeironti touV nekrouV | sed ipsi in nobis ipsis responsum mortis habuimus ut non simus fidentes in nobis sed in Deo qui suscitat mortuos | vnd bey vns beschlossen hatten / wir müsten sterben. Das geschach aber darumb / Das wir vnser vertrawen nicht auff vns selbs stellen / sondern auff Gott / der die Todten aufferwecket / | Ja, vi havde fældet dødsdommen over os selv, for at vi ikke længere skulle stole på os selv, men på Gud, som oprejser de døde. |
| 10 oV ek thlikoutou qanatou errusato hmaV kai rusetai eiV on hlpikamen oti kai eti rusetai | qui de tantis periculis eripuit nos et eruet in quem speramus quoniam et adhuc eripiet | Welcher vns von solchem Todte erlöset hat / vnd noch teglich erlöset / Vnd hoffen auff jn / er werde vns auch hinfurt erlösen / | Ham var det, som friede os og vil fri os fra en så overhængende livsfare, og vi har det håb til ham, at han også i fremtiden vil fri os, |
| 11 sunupourgountwn kai umwn uper hmwn th dehsei ina ek pollwn proswpwn to eiV hmaV carisma dia pollwn eucaristhqh uper hmwn | adiuvantibus et vobis in oratione pro nobis ut ex multis personis eius quae in nobis est donationis per multos gratiae agantur pro nobis | durch hülffe ewer Furbit fur vns / Auff das vber vns / fur die Gabe / die vns gegeben ist / durch viel Personen / viel Dancks geschehe. | når også I hjælper til med forbøn for os, så at der lyder tak for os fra mange læber for den nådegave, vi fik gennem så mange. |
| 12 h gar kauchsiV hmwn auth estin to marturion thV suneidhsewV hmwn oti en agiothti kai eilikrineia tou qeou kai ouk en sofia sarkikh all en cariti qeou anestrafhmen en tw kosmw perissoterwV de proV umaV | nam gloria nostra haec est testimonium conscientiae nostrae quod in simplicitate et sinceritate Dei et non in sapientia carnali sed in gratia Dei conversati sumus in mundo abundantius autem ad vos | DEnn vnser Rhum ist der / nemlich / das zeugnis vnsers Gewissens / Das wir in einfeltigkeit vnd Göttlicher lauterkeit / nicht in fleischlicher weisheit / sondern in der gnade Gottes auff der Welt gewandelt haben / allermeist aber bey euch. | For én ting kan vi være stolte af og sige med god samvittighed: Vi har her i verden, og især hos jer, levet oprigtigt og renfærdigt for Gud, ikke med verdslig visdom, men af Guds nåde. |
| 13 ou gar alla grafomen umin all h a anaginwskete h kai epiginwskete elpizw de oti ewV telouV epignwsesqe | non enim alia scribimus vobis quam quae legistis et cognoscitis spero autem quod usque in finem cognoscetis | Denn wir schreiben euch nichts anders / denn das jr leset / vnd auch befindet. Jch hoffe aber / jr werdet vns auch bis ans ende also befinden / gleich wie jr vns zum teil befunden habt. | Vi skriver ikke andet til jer, end hvad I kan læse jer til og forstå, og jeg håber, at I vil forstå det helt, |
| 14 kaqwV kai epegnwte hmaV apo merouV oti kauchma umwn esmen kaqaper kai umeiV hmwn en th hmera tou kuriou hmwn ihsou | sicut et cognovistis nos ex parte quia gloria vestra sumus sicut et vos nostra in die Domini nostri Iesu Christi | Denn wir sind ewer Rhum / gleich wie auch jr vnser Rhum seid / auff des HErrn Jhesu tag. | siden I jo har forstået os nogenlunde. For det er os, I kan være stolte af, ligesom vi kan være stolte af jer på vor Herre Jesu dag. |
| 15 kai tauth th pepoiqhsei eboulomhn proteron proV umaV elqein ina deuteran caran schte | et hac confidentia volui prius venire ad vos ut secundam gratiam haberetis | Vnd auff solch vertrawen / gedachte ich jenes mal zu euch zu komen / Auff das jr abermal eine wolthat empfienget / | Det var i tillid hertil, at jeg tidligere ville besøge jer, for at I kunne få den nåde for anden gang, |
| 16 kai di umwn dielqein eiV makedonian kai palin apo makedoniaV elqein proV umaV kai uf umwn propemfqhnai eiV thn ioudaian | et per vos transire in Macedoniam et iterum a Macedonia venire ad vos et a vobis deduci in Iudaeam | vnd ich durch euch in Macedoniam reisete / vnd widerumb aus Macedonia zu euch keme / vnd von euch geleitet würde in Judeam. | og fra jer ville jeg rejse videre til Makedonien, fra Makedonien igen komme tilbage til jer og af jer hjælpes videre til Judæa. |
| 17 touto oun boulomenoV mhti ara th elafria ecrhsamhn h a bouleuomai kata sarka bouleuomai ina h par emoi to nai nai kai to ou ou | cum hoc ergo voluissem numquid levitate usus sum aut quae cogito secundum carnem cogito ut sit apud me est et non | HAb ich aber einer leichtfertigkeit gebrauchet / da ich solchs gedachte? Oder sind meine anschlege fleischlich? Nicht also / sondern bey mir ist ja / Ja / vnd nein ist Nein. | Når jeg ville det, mon det så var en letsindig beslutning, eller træffer jeg mine beslutninger af rent selviske grunde, så at jeg snart siger ja, snart siger nej? |
| 18 pistoV de o qeoV oti o logoV hmwn o proV umaV ouk estin nai kai ou | fidelis autem Deus quia sermo noster qui fit apud vos non est in illo est et non | Aber O ein trewer Gott / das vnser wort an euch nicht ja vnd nein gewesen ist. | Så sandt Gud er trofast, er vor tale til jer ikke både ja og nej! |
| 19 o tou qeou gar uioV cristoV ihsouV o en umin di hmwn khrucqeiV di emou kai silouanou kai timoqeou ouk egeneto nai kai ou alla nai en autw gegonen | Dei enim Filius Iesus Christus qui in vobis per nos praedicatus est per me et Silvanum et Timotheum non fuit est et non sed est in illo fuit | Denn der Son Gottes Jhesus Christus / der vnter euch durch vns geprediget ist / durch mich vnd Siluanum vnd Timotheum / der war nicht ja vnd nein / sondern es war ja in jm. | For Guds søn, Jesus Kristus, som vi – jeg og Silvanus og Timotheus – har prædiket hos jer, var ikke både ja og nej, men i ham er der kun sagt ja; |
| 20 osai gar epaggeliai qeou en autw to nai dio kai di autou to amhn tw qew proV doxan di hmwn | quotquot enim promissiones Dei sunt in illo est ideo et per ipsum amen Deo ad gloriam nostram | Denn alle Gottes verheissung sind Ja in jm / vnd sind Amen (1) in jm / Gotte zu lobe / durch vns. | for alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære. |
| 21 o de bebaiwn hmaV sun umin eiV criston kai crisaV hmaV qeoV | qui autem confirmat nos vobiscum in Christum et qui unxit nos Deus | Gott ists aber / der vns befestiget sampt euch in Christum / vnd vns gesalbet | Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, |
| 22 o kai sfragisamenoV hmaV kai douV ton arrabwna tou pneumatoV en taiV kardiaiV hmwn | et qui signavit nos et dedit pignus Spiritus in cordibus nostris | vnd versiegelt / vnd in vnser hertzen das Pfand / den Geist gegeben hat. | der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter. |
| 23 egw de martura ton qeon epikaloumai epi thn emhn yuchn oti feidomenoV umwn ouketi hlqon eiV korinqon | ego autem testem Deum invoco in animam meam quod parcens vobis non veni ultra Corinthum | JCH ruffe aber Gott an zum Zeugen / auff meine Seele / das ich ewr verschonet habe / in dem / das ich nicht wider gen Corinthen komen bin. | Jeg kalder Gud til vidne og sværger ved mit liv: Det var for at skåne jer, at jeg alligevel ikke kom til Korinth. |
| 24 ouc oti kurieuomen umwn thV pistewV alla sunergoi esmen thV caraV umwn th gar pistei esthkate | non quia dominamur fidei vestrae sed adiutores sumus gaudii vestri nam fide stetistis | Nicht das wir Herrn sein vber ewren glauben / sondern wir sind Gehülffen ewrer freude / denn jr stehet im glauben. | Vi er ikke herrer over jeres tro, men medarbejdere på jeres glæde; I står jo allerede i troen. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist / Gewis vnd warhafftig.
| 1 ekrina gar emautw touto to mh palin en luph proV umaV elqein | statui autem hoc ipse apud me ne iterum in tristitia venirem ad vos | Jch dacht aber solches bey mir / Das ich nicht aber mal in trawrigkeit zu euch keme. | Jeg havde besluttet ikke at komme tilbage og gøre jer bedrøvede. |
| 2 ei gar egw lupw umaV kai tiV o eufrainwn me ei mh o lupoumenoV ex emou | si enim ego contristo vos et quis est qui me laetificet nisi qui contristatur ex me | Denn so ich euch traurig mache / Wer ist / der mich frölich mache / On der da von mir betrübet wird? | For hvis jeg gør jer bedrøvede, hvem anden skulle så kunne gøre mig glad end den, der er gjort bedrøvet af mig? |
| 3 kai egraya touto auto ina mh elqwn luphn scw af wn edei me cairein pepoiqwV epi pantaV umaV oti h emh cara pantwn umwn estin | et hoc ipsum scripsi ut non cum venero tristitiam super tristitiam habeam de quibus oportuerat me gaudere confidens in omnibus vobis quia meum gaudium omnium vestrum est | Vnd das selbige habe ich euch geschrieben / Das ich nicht / wenn ich keme / traurig sein müste / vber welchen ich mich billich sol frewen / Sintemal ich mich des zu euch allen versehe / Das meine freude / ewr aller freude sey. | Og netop derfor skrev jeg, for at de, der burde gøre mig glad, ikke skulle gøre mig bedrøvet, når jeg kom; og jeg gjorde det i den tillid til jer alle, at min glæde også er jeres. |
| 4 ek gar pollhV qliyewV kai sunochV kardiaV egraya umin dia pollwn dakruwn ouc ina luphqhte alla thn agaphn ina gnwte hn ecw perissoterwV eiV umaV | nam ex multa tribulatione et angustia cordis scripsi vobis per multas lacrimas non ut contristemini sed ut sciatis quam caritatem habeo abundantius in vobis | Denn ich schreib euch in grosser trübsal vnd angst des hertzen / mit viel threnen / Nicht das jr solt betrübet werden / sondern auff das jr die Liebe erkennetet / welche ich habe / sonderlich zu euch. | I stor nød og med beklemt hjerte skrev jeg til jer under mange tårer – ikke for at I skulle blive bedrøvede, men for at I skulle vide, hvilken kærlighed jeg har især til jer. |
| 5 ei de tiV leluphken ouk eme leluphken alla apo merouV ina mh epibarw pantaV umaV | si quis autem contristavit non me contristavit sed ex parte ut non onerem omnes vos | 5 SO aber jemand ein Betrübnis hat angericht / Der hat nicht mich (1) betrübet / on zum teil / auff das ich nicht euch alle beschwere. | Hvis en har bedrøvet nogen, er det ikke mig, han har bedrøvet, men – for ikke at sige for meget – omtrent jer alle. |
| 6 ikanon tw toioutw h epitimia auth h upo twn pleionwn | sufficit illi qui eiusmodi est obiurgatio haec quae fit a pluribus | Es ist aber gnug (2) / das der selbige von vielen also gestraffet ist / | Men det er nok med den straf, han har fået af flertallet, |
| 7 wste tounantion umaV carisasqai kai parakalesai mh pwV th perissotera luph katapoqh o toioutoV | ita ut e contra magis donetis et consolemini ne forte abundantiori tristitia absorbeatur qui eiusmodi est | Das jr nu fort jm deste mehr vergebet vnd tröstet / Auff das er nicht in allzu grosser traurigkeit versincke. | så at I tværtimod snarere skal tilgive ham og trøste ham, for at han ikke skal blive opslugt af en endnu større bedrøvelse. |
| 8 dio parakalw umaV kurwsai eiV auton agaphn | propter quod obsecro vos ut confirmetis in illum caritatem | Darumb ermane ich euch / das jr die Liebe an jm beweiset. | Derfor beder jeg jer om over for ham at lade kærligheden råde. |
| 9 eiV touto gar kai egraya ina gnw thn dokimhn umwn ei eiV panta uphkooi este | ideo enim et scripsi ut cognoscam experimentum vestrum an in omnibus oboedientes sitis | Denn darumb habe ich euch auch geschrieben / Das ich erkennete / ob jr rechtschaffen seid / gehorsam zu sein in allen stücken. | Det var jo også derfor, jeg skrev: for at se, om I kunne stå jeres prøve, om I var lydige i alt. |
| 10 w de ti carizesqe kagw kai gar egw o kecarismai ei ti kecarismai di umaV en proswpw cristou | cui autem aliquid donatis et ego nam et ego quod donavi si quid donavi propter vos in persona Christi | Welchem aber jr etwas vergebet / dem vergebe ich auch. Denn auch ich / so ich etwas vergebe jemande / das vergebe ich vmb ewren willen an Christus stat / | Og den, I tilgiver, tilgiver jeg også. For hvad jeg har tilgivet – hvis jeg har haft noget at tilgive – har jeg for jeres skyld tilgivet for Kristi ansigt, |
| 11 ina mh pleonekthqwmen upo tou satana ou gar autou ta nohmata agnooumen | ut non circumveniamur a Satana non enim ignoramus cogitationes eius | Auff das wir nicht vberforteilet werden vom Satan / Denn vns ist nicht vnbewust / was er im sinn hat. 1. Cor. 5. | for at vi ikke skal bedrages af Satan; vi ved jo, hvad han har i sinde. |
| 12 elqwn de eiV thn trwada eiV to euaggelion tou cristou kai quraV moi anewgmenhV en kuriw | cum venissem autem Troadem propter evangelium Christi et ostium mihi apertum esset in Domino | DA ich aber gen Troada kam / zu predigen das Euangelium Christi / vnd mir eine Thür auffgethan war / in dem HErrn / | Men da jeg kom til Troas med evangeliet om Kristus, og der var åbne døre for mig i Herren, |
| 13 ouk eschka anesin tw pneumati mou tw mh eurein me titon ton adelfon mou alla apotaxamenoV autoiV exhlqon eiV makedonian | non habui requiem spiritui meo eo quod non invenerim Titum fratrem meum sed valefaciens eis profectus sum in Macedoniam | hatte ich keine ruge in meinem Geist / da ich Titum meinen bruder nicht fand / Sondern ich macht meinen abschied mit jnen / vnd fuhr aus in Macedoniam. | fik jeg ikke ro på mig, for jeg fandt ikke min broder Titus. Så tog jeg afsked med dem og drog til Makedonien. |
| 14 tw de qew cariV tw pantote qriambeuonti hmaV en tw cristw kai thn osmhn thV gnwsewV autou fanerounti di hmwn en panti topw | Deo autem gratias qui semper triumphat nos in Christo Iesu et odorem notitiae suae manifestat per nos in omni loco | Aber Gott sey gedancket / der vns allezeit Sieg gibt in Christo / vnd offenbaret den geruch seiner Erkentnis / durch vns / an allen Orten. | Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt lader os udsprede kundskaben om ham som en duft. |
| 15 oti cristou euwdia esmen tw qew en toiV swzomenoiV kai en toiV apollumenoiV | quia Christi bonus odor sumus Deo in his qui salvi fiunt et in his qui pereunt | Denn wir sind Gotte ein guter geruch Christi / beide vnter denen die selig werden / vnd vnter denen die verloren werden / | For vi er Kristi vellugt for Gud blandt dem, der frelses, og blandt dem, der fortabes |
| 16 oiV men osmh ek qanatou eiV qanaton oiV de osmh ek zwhV eiV zwhn kai proV tauta tiV ikanoV | aliis quidem odor mortis in mortem aliis autem odor vitae in vitam et ad haec quis tam idoneus | Diesen ein geruch des tods zum tode / Jenen aber ein geruch des lebens zum leben. Vnd wer ist hie zu tüchtig? | – for dem, der fortabes, en duft af død til død, for dem, der frelses, en duft af liv til liv. Og hvem duer til det? |
| 17 ou gar esmen wV oi polloi kaphleuonteV ton logon tou qeou all wV ex eilikrineiaV all wV ek qeou katenanti qeou en cristw laloumen | non enim sumus sicut plurimi adulterantes verbum Dei sed ex sinceritate sed sicut ex Deo coram Deo in Christo loquimur | Denn wir sind nicht / wie etlicher viel / die das wort Gottes verfelschen (3) / Sondern als aus lauterkeit / vnd als aus Gott fur Gott / reden wir in Christo. | Vi driver jo ikke som alle de andre handel med Guds ord, men taler renfærdigt på Guds vegne, for Guds ansigt i Kristus. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist / Er hat mich
nicht vber euch betrübet / son dern euch / Denn was ich betrübet
gewest bin / das ist nicht vmb meinen willen / sondern vmb ewer willen
geschehen.
(2) Hie redet er von dem / den er droben in
der 1. Epist. Ca. 5. straffet / vnd dem Teufel wolt geben / Befilhet /
man sol jn wider annemen / nach der geschehen straffe.
(3) Vmb des Bauchs vnd Geitzs willen wie ein
Kretzmer den wein felschet.
| 1 arcomeqa palin eautouV sunistanein h mh crhzomen wV tineV sustatikwn epistolwn proV umaV h ex umwn | incipimus iterum nosmet ipsos commendare aut numquid egemus sicut quidam commendaticiis epistulis ad vos aut ex vobis | HEben wir denn abermal an / vns selbs zu preisen? Oder bedürffen wir / wie etliche / der Lobebrieue an euch / oder Lobebrieue von euch? | Begynder vi nu igen at anbefale os selv, eller har vi som visse andre brug for anbefalingsbreve til eller fra jer? |
| 2 h epistolh hmwn umeiV este eggegrammenh en taiV kardiaiV hmwn ginwskomenh kai anaginwskomenh upo pantwn anqrwpwn | epistula nostra vos estis scripta in cordibus nostris quae scitur et legitur ab omnibus hominibus | Jr seid vnser Brieff in vnser Hertz geschrieben / der erkand vnd gelesen wird von allen Menschen / | Nej, I er selv det brev, der står skrevet i vore hjerter, og som kendes og læses af alle mennesker, |
| 3 faneroumenoi oti este epistolh cristou diakonhqeisa uf hmwn eggegrammenh ou melani alla pneumati qeou zwntoV ouk en plaxin liqinaiV all en plaxin kardiaiV sarkinaiV | manifestati quoniam epistula estis Christi ministrata a nobis et scripta non atramento sed Spiritu Dei vivi non in tabulis lapideis sed in tabulis cordis carnalibus | die jr offenbar worden seid / das jr ein brieff Christi seid / durchs Predigampt zubereitet / vnd durch vns geschrieben / Nicht mit tinten / sondern mit dem Geist des lebendigen Gottes / Nicht in steinern Taffeln / sondern in fleischern Taffeln des hertzen. | så det er klart, at I er et Kristus-brev, der er blevet til ved vores tjeneste, ikke skrevet med blæk, men med den levende Guds ånd, ikke på tavler af sten, men i hjerter, på tavler af kød og blod. |
| 4 pepoiqhsin de toiauthn ecomen dia tou cristou proV ton qeon | fiduciam autem talem habemus per Christum ad Deum | Ein solch vertrawen (1) aber haben wir durch Christum zu Gott / | En sådan tillid har vi til Gud ved Kristus. |
| 5 ouc oti af eautwn ikanoi esmen logisasqai ti wV ex eautwn all h ikanothV hmwn ek tou qeou | non quod sufficientes simus cogitare aliquid a nobis quasi ex nobis sed sufficientia nostra ex Deo est | Nicht das wir tüchtig sind von vns selber / etwas zu dencken / als von vns selber / Sondern das wir tüchtig sind / ist von Gott / | Ikke at vi af os selv duer til at udtænke noget, som kom det fra os selv; at vi duer til noget, skyldes Gud, |
| 6 oV kai ikanwsen hmaV diakonouV kainhV diaqhkhV ou grammatoV alla pneumatoV to gar gramma apokteinei to de pneuma zwopoiei | qui et idoneos nos fecit ministros novi testamenti non litterae sed Spiritus littera enim occidit Spiritus autem vivificat | welcher auch vns tüchtig gemacht hat / das Ampt zu füren des newen Testaments / Nicht des Buchstabens (2) / sondern des Geistes. Denn der Buchstaben tödtet / Aber der Geist (3) machet lebendig. | som også har gjort os duelige til at være tjenere for en ny pagt, ikke bogstavens, men Åndens; for bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende. |
| 7 ei de h diakonia tou qanatou en grammasin entetupwmenh liqoiV egenhqh en doxh wste mh dunasqai atenisai touV uiouV israhl eiV to proswpon mwusewV dia thn doxan tou proswpou autou thn katargoumenhn | quod si ministratio mortis litteris deformata in lapidibus fuit in gloria ita ut non possent intendere filii Israhel in faciem Mosi propter gloriam vultus eius quae evacuatur | SO aber das Ampt / das durch die Buchstaben tödtet / vnd in die Steine ist gebildet / Klarheit hatte / also / das die kinder Jsrael nicht kundten ansehen das angesichte Mosi / vmb der klarheit willen seines angesichtes / die doch auffhöret / | Men når dødens tjeneste, indhugget i sten med bogstaver, havde sin herlighed, så at Israels børn ikke kunne se på Moses' ansigt på grund af hans ansigts stråleglans, der dog forsvandt, |
| 8 pwV ouci mallon h diakonia tou pneumatoV estai en doxh | quomodo non magis ministratio Spiritus erit in gloria | Wie solte nicht viel mehr das Ampt / das den Geist gibt / Klarheit haben? | hvor meget mere vil så ikke Åndens tjeneste have sin herlighed. |
| 9 ei gar h diakonia thV katakrisewV doxa pollw mallon perisseuei h diakonia thV dikaiosunhV doxh | nam si ministratio damnationis gloria est multo magis abundat ministerium iustitiae in gloria | Denn so das Ampt / das die Verdamnis prediget / klarheit hat / viel mehr hat das Ampt das die Gerechtigkeit prediget / vberschwengliche klarheit. | Når den tjeneste, der fører til fordømmelse, havde sin herlighed, så er den tjeneste, der fører til retfærdighed, langt mere rig på herlighed. |
| 10 kai gar ou dedoxastai to dedoxasmenon en toutw tw merei eineken thV uperballoushV doxhV | nam nec glorificatum est quod claruit in hac parte propter excellentem gloriam | Denn auch jenes teil / das verkleret war / ist nicht fur klarheit zu achten / Gegen dieser vberschwenglichen klarheit. | Det, der var herligt, har jo i dette tilfælde ingen herlighed sammenlignet med den alt overvældende herlighed. |
| 11 ei gar to katargoumenon dia doxhV pollw mallon to menon en doxh | si enim quod evacuatur per gloriam est multo magis quod manet in gloria est | Denn so das klarheit hatte / das da auffhöret / Viel mehr wird das klarheit haben / das da bleibet. Exod. 34. | For når det, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed. |
| 12 econteV oun toiauthn elpida pollh parrhsia crwmeqa | habentes igitur talem spem multa fiducia utimur | DJeweil wir nu solche hoffnung haben / brauchen wir grosser Freidigkeit / | Et sådant håb har vi og går derfor åbent til værks |
| 13 kai ou kaqaper mwushV etiqei kalumma epi to proswpon autou proV to mh atenisai touV uiouV israhl eiV to teloV tou katargoumenou | et non sicut Moses ponebat velamen super faciem suam ut non intenderent filii Israhel in faciem eius quod evacuatur | vnd thun nicht wie Moses / der die Decke (4) fur sein Angesichte hieng / das die kinder Jsrael nicht ansehen kundten das ende des / der auffhöret / | og gør ikke som Moses, der lagde et slør over sit ansigt, for at Israels børn ikke skulle se, at det, der forsvandt, hørte op. |
| 14 alla epwrwqh ta nohmata autwn acri gar thV shmeron hmeraV to auto kalumma epi th anagnwsei thV palaiaV diaqhkhV menei mh anakaluptomenon oti en cristw katargeitai | sed obtusi sunt sensus eorum usque in hodiernum enim diem id ipsum velamen in lectione veteris testamenti manet non revelatum quoniam in Christo evacuatur | sondern jre sinne sind verstocket. Denn bis auff den heutigen tag bleibet die selige Decke vnauffgedecket / vber dem alten Testament / wenn sie es lesen / welche in Christo auffhöret. | Dog forhærdedes deres tanker, for indtil den dag i dag bliver det samme slør ved med at ligge over oplæsningen af den gamle pagt uden at tages bort, for det fjernes først i Kristus. |
| 15 all ewV shmeron hnika an anaginwskhtai mwushV kalumma epi thn kardian autwn keitai | sed usque in hodiernum diem cum legitur Moses velamen est positum super cor eorum | Aber bis auff den heutigen tag / wenn Moses gelesen wird / henget die Decke fur jrem hertzen. | Ja, lige til i dag ligger der et slør over deres hjerte, når Moses læses op. |
| 16 hnika de ean epistreyh proV kurion periaireitai to kalumma | cum autem conversus fuerit ad Deum aufertur velamen | Wenn es (5) aber sich bekerete zu dem HErrn / so würde die Decke abgethan / | »Men hver gang én vender om til Herren, tages sløret bort« |
| 17 o de kurioV to pneuma estin ou de to pneuma kuriou eleuqeria | Dominus autem Spiritus est ubi autem Spiritus Domini ibi libertas | Denn der HErr ist der Geist / Wo aber der Geist des HErrn ist / da ist die freiheit. | – »Herren« er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed. |
| 18 hmeiV de panteV anakekalummenw proswpw thn doxan kuriou katoptrizomenoi thn authn eikona metamorfoumeqa apo doxhV eiV doxan kaqaper apo kuriou pneumatoV | nos vero omnes revelata facie gloriam Domini speculantes in eandem imaginem transformamur a claritate in claritatem tamquam a Domini Spiritu | Nu aber spiegelt (6) sich in vns allen des HErrn klarheit / mit auffgedecktem Angesichte / vnd wir werden verkleret in dasselbige Bilde / von einer klarheit zu der andern / als vom Geist des HErrn. | Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das wir euch zum
Brieue bereitet haben.
(2) Buchstaben leren ist / das blos Gesetz vnd werck
leren / on der gnade Gottes erkentnis da durch wird alles verdampt / vnd
des Todes schüldig erkand / was der Mensch ist vnd thut / Denn er
kan on Gottes gnade nichts gutes thun.
(3) Geist leren ist / die gnade on Gesetz vnd
verdienst leren / dadurch wird der Mensch lebendig vnd selig.
(4) die decke Mosi ist / den buchstaben vnd
seine lere nicht erkennen. Das auffgedeckt Angesichte des HErrn / ist klar
erkentnis der gnaden vnd des geists der vns frey machet vom Gesetz / buchstaben
vnd seinen wercken / das jre klarheit vnd werck müssen auffhören.
(5) Das hertz.
(6) Wie der spiegel ein bilde fehet / Also
fehet vnser hertz die erkentnis Christi.
| 1 dia touto econteV thn diakonian tauthn kaqwV hlehqhmen ouk egkakoumen | ideo habentes hanc ministrationem iuxta quod misericordiam consecuti sumus non deficimus | DArumb / dieweil wir ein solch Ampt haben / nach dem vns barmhertzigkeit widerfaren ist / So werden wir nicht müde / | Derfor bliver vi ikke modløse i den tjeneste, som vi har fået af barmhjertighed. |
| 2 alla apeipameqa ta krupta thV aiscunhV mh peripatounteV en panourgia mhde dolounteV ton logon tou qeou alla th fanerwsei thV alhqeiaV sunistanonteV eautouV proV pasan suneidhsin anqrwpwn enwpion tou qeou | sed abdicamus occulta dedecoris non ambulantes in astutia neque adulterantes verbum Dei sed in manifestatione veritatis commendantes nosmet ipsos ad omnem conscientiam hominum coram Deo | sondern meiden auch heimliche Schande (1) / vnd gehen nicht mit schalckheit vmb / felschen auch nicht Gottes wort / Sondern mit offenbarung der warheit / vnd beweisen vns wol gegen aller Menschen gewissen / fur Gott. | Vi har sagt nej til det skjulte og skændige og går ikke frem med snedighed og forfalsker heller ikke Guds ord, men bringer sandheden for dagen og anbefaler således os selv til ethvert menneskes samvittighed, for Guds øjne. |
| 3 ei de kai estin kekalummenon to euaggelion hmwn en toiV apollumenoiV estin kekalummenon | quod si etiam opertum est evangelium nostrum in his qui pereunt est opertum | JSt nu vnser Euangelium verdeckt / So ists in denen / die verloren werden / verdeckt / | Og er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes, |
| 4 en oiV o qeoV tou aiwnoV toutou etuflwsen ta nohmata twn apistwn eiV to mh augasai ton fwtismon tou euaggeliou thV doxhV tou cristou oV estin eikwn tou qeou | in quibus deus huius saeculi excaecavit mentes infidelium ut non fulgeat inluminatio evangelii gloriae Christi qui est imago Dei | bey welchen der Gott (2) dieser welt der vngleubigen sinn verblendet hat / das sie nicht sehen das helle Liecht des Euangelij von der klarheit Christi / welcher ist das Ebenbilde Gottes. | for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede. |
| 5 ou gar eautouV khrussomen alla criston ihsoun kurion eautouV de doulouV umwn dia ihsoun | non enim nosmet ipsos praedicamus sed Iesum Christum Dominum nos autem servos vestros per Iesum | Denn wir predigen nicht vns selbs sondern Jhesum Christ / Das er sey der HErr / Wir aber ewre Knechte vmb Jhesus willen. | For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. |
| 6 oti o qeoV o eipwn ek skotouV fwV lamyei oV elamyen en taiV kardiaiV hmwn proV fwtismon thV gnwsewV thV doxhV tou qeou en proswpw cristou | quoniam Deus qui dixit de tenebris lucem splendescere qui inluxit in cordibus nostris ad inluminationem scientiae claritatis Dei in facie Christi Iesu | Denn Gott / der da hies das Liecht aus der finsternis erfur leuchten / Der hat einen hellen schein in vnser hertzen gegeben / das durch vns entstunde (3) die erleuchtung von der erkenntnis der klarheit Gottes / in dem angesichte (4) Jhesu Christi. Col. 1; Ebre. 1; Gen. 1. | Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. |
| 7 ecomen de ton qhsauron touton en ostrakinoiV skeuesin ina h uperbolh thV dunamewV h tou qeou kai mh ex hmwn | habemus autem thesaurum istum in vasis fictilibus ut sublimitas sit virtutis Dei et non ex nobis | WJr haben aber solchen Schatz in jrdischen Gefessen / auff das die vberschwengliche krafft / sey Gottes / vnd nicht von vns. | Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. |
| 8 en panti qlibomenoi all ou stenocwroumenoi aporoumenoi all ouk exaporoumenoi | in omnibus tribulationem patimur sed non angustiamur aporiamur sed non destituimur | Wir haben allenthalben trübsal / Aber wir engsten vns nicht. Vns ist bange / Aber wir verzagen nicht. | I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. |
| 9 diwkomenoi all ouk egkataleipomenoi kataballomenoi all ouk apollumenoi | persecutionem patimur sed non derelinquimur deicimur sed non perimus | Wir leiden verfolgung / Aber wir werden nicht verlassen. Wir werden vntergedrückt / Aber wir komen nicht vmb. | Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. |
| 10 pantote thn nekrwsin tou ihsou en tw swmati periferonteV ina kai h zwh tou ihsou en tw swmati hmwn fanerwqh | semper mortificationem Iesu in corpore nostro circumferentes ut et vita Iesu in corporibus nostris manifestetur | Vnd tragen vmb alle zeit das sterben des HErrn Jhesum hat aufferweckt / wird vns auch das Leben des HErrn Jhesu an vnserm Leibe offenbar werde. | Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme. |
| 11 aei gar hmeiV oi zwnteV eiV qanaton paradidomeqa dia ihsoun ina kai h zwh tou ihsou fanerwqh en th qnhth sarki hmwn | semper enim nos qui vivimus in mortem tradimur propter Iesum ut et vita Iesu manifestetur in carne nostra mortali | DEnn wir / die wir leben / werden jmerdar in den Tod gegeben / vmb Jhesus willen / Auff das auch das Leben Jhesu offenbar werde an vnserm sterblichen fleische. | Altid overgives vi midt i livet til døden for Jesu skyld, for at også Jesu liv kan komme til syne i vores dødelige krop. |
| 12 wste o qanatoV en hmin energeitai h de zwh en umin | ergo mors in nobis operatur vita autem in vobis | Darumb so ist nu der Tod mechtig in vns / Aber das Leben in euch. | Derfor virker døden i os, men livet i jer. |
| 13 econteV de to auto pneuma thV pistewV kata to gegrammenon episteusa dio elalhsa kai hmeiV pisteuomen dio kai laloumen | habentes autem eundem spiritum fidei sicut scriptum est credidi propter quod locutus sum et nos credimus propter quod et loquimur | Dieweil wir aber denselbigen Geist des glaubens haben / nach dem geschrieben stehet / Jch gleube / darumb rede ich. So gleuben wir auch / darumb so reden wir auch / | Da vi har den troens ånd, der står skrevet om: »Jeg troede, derfor talte jeg,« så tror vi, og derfor taler vi også. |
| 14 eidoteV oti o egeiraV ton kurion ihsoun kai hmaV sun ihsou egerei kai parasthsei sun umin | scientes quoniam qui suscitavit Iesum et nos cum Iesu suscitabit et constituet vobiscum | vnd wissen / Das der / so den HErrn Jhesum hat aufferweckt / wird vns auch aufferwecken / durch Jhesum / vnd wird vns darstellen sampt euch. | For vi ved, at han, der oprejste Herren Jesus, også vil oprejse os sammen med Jesus og lade os stå frem sammen med jer. |
| 15 ta gar panta di umaV ina h cariV pleonasasa dia twn pleionwn thn eucaristian perisseush eiV thn doxan tou qeou | omnia enim propter vos ut gratia abundans per multos gratiarum actione
abundet in gloriam Dei
|
Denn es geschicht alles vmb ewern willen / Auff das die vberschwengliche gnade / durch vieler dancksagen / Gott reichlich preise. Psal. 116. | Alting sker for jeres skyld, for at nåden kan nå til flere og flere og dermed forøge taksigelsen til Guds ære. |
| 16 dio ouk egkakoumen all ei kai o exw hmwn anqrwpoV diafqeiretai all o esw hmwn anakainoutai hmera kai hmera | propter quod non deficimus sed licet is qui foris est noster homo corrumpitur tamen is qui intus est renovatur de die in diem | DArumb werden wir nicht müde / sondern ob vnser eusserlicher Mensch verweset / So wird doch der innerliche von tage zu tage vernewert. | Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. |
| 17 to gar parautika elafron thV qliyewV kaq uperbolhn eiV uperbolhn aiwnion baroV doxhV katergazetai hmin | id enim quod in praesenti est momentaneum et leve tribulationis nostrae supra modum in sublimitatem aeternum gloriae pondus operatur nobis | Denn vnser Trübsal / die zeitlich vnd leichte ist / schaffet eine ewige vnd vber alle mas wichtige Herrligkeit / | For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, |
| 18 mh skopountwn hmwn ta blepomena alla ta mh blepomena ta gar blepomena proskaira ta de mh blepomena aiwnia | non contemplantibus nobis quae videntur sed quae non videntur quae enim videntur temporalia sunt quae autem non videntur aeterna sunt | vns / die wir nicht sehen auff das sichtbare / sondern auff das vnsichtbare. Denn was sichtbar ist / das ist zeitlich / Was aber vnsichtbar ist / das ist ewig. | for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Er sticht die falschen
Apostel / welche eusserlich schön gleissen / Aber inwendig sind sie
vol vnflats / Matth. 23
(2) Der Teufel ist der welt Fürst vnd
Gott / denn sie dienet jm / vnd ist vnter jm.
(3) Das ist / Wir sollen leuchten vnd predigen /
wie man Gottes gnade erkennen sol / in Christo vns erzeiget. Andere mügen
werck vnd gesetz leuchten etc.
(4) Erkenntnis Christi nicht das angesichte
Mosi / welches ist erkentnis des Gesetzes. Denn durch Christum erkennen
wir Gott / Joh. 6
| 1 oidamen gar oti ean h epigeioV hmwn oikia tou skhnouV kataluqh oikodomhn ek qeou ecomen oikian aceiropoihton aiwnion en toiV ouranoiV | scimus enim quoniam si terrestris domus nostra huius habitationis dissolvatur quod aedificationem ex Deo habeamus domum non manufactam aeternam in caelis | WJr wissen aber / so vnser jrdisch Haus dieser Hütten zubrochen wird / das wir einen Baw haben von Gott erbawet / ein Haus / nicht mit henden gemacht / das ewig ist im Himel. | Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. |
| 2 kai gar en toutw stenazomen to oikhthrion hmwn to ex ouranou ependusasqai epipoqounteV | nam et in hoc ingemescimus habitationem nostram quae de caelo est superindui cupientes | Vnd vber demselbigen sehnen wir vns auch / nach vnser Behausung / die vom Himel ist / Vnd vns verlanget / das wir da mit vberkleidet werden / | For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen |
| 3 ei ge kai endusamenoi ou gumnoi eureqhsomeqa | si tamen vestiti non nudi inveniamur | So doch wo wir bekleidet / vnd nicht blos erfunden werden. | – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. |
| 4 kai gar oi onteV en tw skhnei stenazomen baroumenoi ef w ou qelomen ekdusasqai all ependusasqai ina katapoqh to qnhton upo thV zwhV | nam et qui sumus in tabernaculo ingemescimus gravati eo quod nolumus expoliari sed supervestiri ut absorbeatur quod mortale est a vita | Denn dieweil wir in der Hütten sind / sehnen wir vns vnd sind beschweret / Sintemal wir wolten lieber nicht entkleidet / sondern vberkleidet werden / Auff das das sterbliche würde verschlungen von dem Leben. | For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet. |
| 5 o de katergasamenoV hmaV eiV auto touto qeoV o douV hmin ton arrabwna tou pneumatoV | qui autem efficit nos in hoc ipsum Deus qui dedit nobis pignus Spiritus | Der vns aber zu demselbigen bereitet / das ist Gott / der vns das pfand / den Geist / gegeben hat. | Og den, som har sat os i stand til det, er Gud, der gav os Ånden som pant. |
| 6 qarrounteV oun pantote kai eidoteV oti endhmounteV en tw swmati ekdhmoumen apo tou kuriou | audentes igitur semper et scientes quoniam dum sumus in corpore peregrinamur a Domino | WJr sind aber getrost alle zeit / vnd wissen / das / dieweil wir im Leibe wonen / so wallen wir dem HErrn / | Så er vi da altid ved godt mod, og vi er det, selv om vi ved, at vi ikke kan være hjemme hos Herren, så længe vi har hjemme i legemet |
| 7 dia pistewV gar peripatoumen ou dia eidouV | per fidem enim ambulamus et non per speciem | Denn wir wandeln im glauben / vnd nicht im schawen. | – for vi lever i tro, ikke i det, som kan ses. |
| 8 qarroumen de kai eudokoumen mallon ekdhmhsai ek tou swmatoV kai endhmhsai proV ton kurion | audemus autem et bonam voluntatem habemus magis peregrinari a corpore et praesentes esse ad Deum | Wir sind aber getrost / vnd haben viel mehr lust ausser dem Leibe zu wallen / vnd da heimen zu sein bey dem HErrn. | Men vi er ved godt mod og vil hellere bryde op fra legemet og have hjemme hos Herren. |
| 9 dio kai filotimoumeqa eite endhmounteV eite ekdhmounteV euarestoi autw einai | et ideo contendimus sive absentes sive praesentes placere illi | Darumb vleissigen wir vns auch / wir sind da heim oder wallen / das wir jm wolgefallen. | Derfor sætter vi en ære i at være ham til behag, hvad enten vi er hjemme hos ham eller ej. |
| 10 touV gar pantaV hmaV fanerwqhnai dei emprosqen tou bhmatoV tou cristou ina komishtai ekastoV ta dia tou swmatoV proV a epraxen eite agaqon eite faulon | omnes enim nos manifestari oportet ante tribunal Christi ut referat unusquisque propria corporis prout gessit sive bonum sive malum | Denn wir müssen alle offenbar werden fur dem richtstuel Christi / Auff das ein jglicher empfahe nach dem er gehandelt hat / bey Leibes leben / es sey gut oder böse. | For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt. |
| 11 eidoteV oun ton fobon tou kuriou anqrwpouV peiqomen qew de pefanerwmeqa elpizw de kai en taiV suneidhsesin umwn pefanerwsqai | scientes ergo timorem Domini hominibus suademus Deo autem manifesti sumus spero autem et in conscientiis vestris manifestos nos esse | DJeweil wir denn wissen / das der HErr zu fürchten ist / faren wir schon (1) mit den Leuten / aber Gott sind wir offenbar. Jch hoffe aber / das wir auch in ewrem Gewissen offenbar sind. | Da vi nu ved, hvad det er at frygte Herren, søger vi at overbevise mennesker, men vort liv ligger åbent for Gud, og jeg håber, at det også ligger åbent for jer, så I kan kende det. |
| 12 ou palin eautouV sunistanomen umin alla aformhn didonteV umin kauchmatoV uper hmwn ina echte proV touV en proswpw kaucwmenouV kai mh en kardia | non iterum nos commendamus vobis sed occasionem damus vobis gloriandi pro nobis ut habeatis ad eos qui in facie gloriantur et non in corde | Das wir vns nicht abermal loben / sondern euch eine vrsache geben zu rhümen von vns / Auff das jr habt zu rhümen wider die / so sich nach dem ansehen rhümen / vnd nicht nach dem hertzen. | Vi vil ikke igen anbefale os selv over for jer, men give jer anledning til at være stolte af os, så I kan have noget at stille op imod dem, der sætter deres stolthed i det ydre og ikke i hjertet. |
| 13 eite gar exesthmen qew eite swfronoumen umin | sive enim mente excedimus Deo sive sobrii sumus vobis | Denn thun wir zu viel (2) / so thun wirs Gotte / Sind wir messig / so sind wir euch messig. | For var vi ude af os selv, var det for Gud, og er vi besindige, er det for jer. |
| 14 h gar agaph tou cristou sunecei hmaV krinantaV touto oti eiV uper pantwn apeqanen ara oi panteV apeqanon | caritas enim Christi urget nos aestimantes hoc quoniam si unus pro omnibus mortuus est ergo omnes mortui sunt | Denn die liebe Christi dringet vns also / Sintemal wir halten / das so einer fur alle gestorben ist / so sind sie alle gestorben / | Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. |
| 15 kai uper pantwn apeqanen ina oi zwnteV mhketi eautoiV zwsin alla tw uper autwn apoqanonti kai egerqenti | et pro omnibus mortuus est ut et qui vivunt iam non sibi vivant sed ei qui pro ipsis mortuus est et resurrexit | Vnd er ist darumb fur sie alle gestorben / Auff das die / so da leben / hin fort nicht jnen selbs leben / sondern dem / der fur sie gestorben vnd aufferstanden ist. | Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem. |
| 16 wste hmeiV apo tou nun oudena oidamen kata sarka ei kai egnwkamen kata sarka criston alla nun ouketi ginwskomen | itaque nos ex hoc neminem novimus secundum carnem et si cognovimus secundum carnem Christum sed nunc iam non novimus | DArumb von nu an / kennen wir niemand nach dem Fleisch (3). Vnd ob wir auch Christum gekand haben nach dem fleisch / so kennen wir jn doch jtzt nicht mehr. | Altså kender vi fra nu af ingen rent menneskeligt. Og selv om vi har kendt Kristus rent menneskeligt, så gør vi det nu ikke længere. |
| 17 wste ei tiV en cristw kainh ktisiV ta arcaia parhlqen idou gegonen kaina | si qua ergo in Christo nova creatura vetera transierunt ecce facta sunt nova | Darumb ist jemand in Christo / so ist er eine newe Creatur / Das alte ist vergangen / sihe / es ist alles new worden. | Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! |
| 18 ta de panta ek tou qeou tou katallaxantoV hmaV eautw dia cristou kai dontoV hmin thn diakonian thV katallaghV | omnia autem ex Deo qui reconciliavit nos sibi per Christum et dedit nobis ministerium reconciliationis | Aber das alles von Gott / der vns mit jm selber versönet hat / durch Jhesum Christ / vnd das ampt gegeben / das die Versönung prediget. | Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, |
| 19 wV oti qeoV hn en cristw kosmon katallasswn eautw mh logizomenoV autoiV ta paraptwmata autwn kai qemenoV en hmin ton logon thV katallaghV | quoniam quidem Deus erat in Christo mundum reconcilians sibi non reputans illis delicta ipsorum et posuit in nobis verbum reconciliationis | Denn Gott war in Christo / vnd versönet die Welt mit jm selber / vnd rechnet jnen jre sünde nicht zu / vnd hat vnter vns auff gerichtet das Wort von der versönung. Gal. 6. | for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. |
| 20 uper cristou oun presbeuomen wV tou qeou parakalountoV di hmwn deomeqa uper cristou katallaghte tw qew | pro Christo ergo legationem fungimur tamquam Deo exhortante per nos obsecramus pro Christo reconciliamini Deo | So sind wir nu Botschafften an Christus stat / Denn Gott vermanet durch vns. So bitten wir nu an Christus stat / Lasset euch versönen mit Gott / | Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! |
| 21 ton mh gnonta amartian uper hmwn amartian epoihsen ina hmeiV genwmeqa dikaiosunh qeou en autw | eum qui non noverat peccatum pro nobis peccatum fecit ut nos efficeremur iustitia Dei in ipso | Denn er hat denen / der von keiner sünde wuste / fur Vns zur sünde gemacht / Auff das wir würden in Jm die Gerechtigkeit / die fur Gott gilt. | Ham, der ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist / wir Tyrannisieren
noch treiben die Leute nicht mit bannen vnd ander freuelen Regimenten /
denn wir fürchten Gott. Sondern leren sie seuberlich / das wir niemand
auffstützig machen.
(2) Das ist / Ob wir gleich scharff mit den Leuten
faren so dienen wir doch Gott dran. Thun wir aber seuberlich vnd messig
mit jnen / so thun wirs den Leuten zu dienst / das allenthalben recht vnd
wol gethan ist.
(3) Christum nicht mehr erkennen nach dem Fleisch
/ ist nichts fleischlich am jm suchen / oder gewarten / wie die Jünger
theten fur dem leiden / Sondern an seinem wort begnügen / darinnen
sie eitel geistlich vnd ewiges Gut haben.
| 1 sunergounteV de kai parakaloumen mh eiV kenon thn carin tou qeou dexasqai umaV | adiuvantes autem et exhortamur ne in vacuum gratiam Dei recipiatis | WJR ermanen aber euch als Mithelffer / das jr nicht vergeblich die gnade Gottes empfahet. | Som hans medarbejdere formaner vi jer da til ikke forgæves at have taget imod Guds nåde. |
| 2 legei gar kairw dektw ephkousa sou kai en hmera swthriaV ebohqhsa soi idou nun kairoV euprosdektoV idou nun hmera swthriaV | ait enim tempore accepto exaudivi te et in die salutis adiuvavi te ecce nunc tempus acceptabile ecce nunc dies salutis | Denn er spricht / Jch habe dich in der angenemen zeit erhöret / vnd habe dir am tage des Heils geholffen. Sehet / jtzt ist die angeneme zeit / jtzt ist der tag des Heils. | Det hedder jo:
I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag! |
| 3 mhdemian en mhdeni didonteV proskophn ina mh mwmhqh h diakonia | nemini dantes ullam offensionem ut non vituperetur ministerium | Lasset vns aber niemand jrgent eine Ergernis geben / Auff das vnser Ampt nicht verlestert werde / | Vi volder ikke anstød med noget som helst, for at tjenesten ikke skal komme i vanry, |
| 4 all en panti sunistanonteV eautouV wV qeou diakonoi en upomonh pollh en qliyesin en anagkaiV en stenocwriaiV | sed in omnibus exhibeamus nosmet ipsos sicut Dei ministros in multa patientia in tribulationibus in necessitatibus in angustiis | Sondern in allen dingen lasset vns beweisen / als die diener Gottes. JN grosser gedult / in trübsaln / in nöten / in engsten (1) / | men anbefaler os selv som Guds tjenere på alle måder: ved stor udholdenhed under trængsler, nød, angst, |
| 5 en plhgaiV en fulakaiV en akatastasiaiV en kopoiV en agrupniaiV en nhsteiaiV | in plagis in carceribus in seditionibus in laboribus in vigiliis in ieiuniis | in schlegen / in gefengnissen / in auffrhuren / in erbeit / in wachen / in fasten / | pinsler, fængsel, uro, møje og besvær, søvnløse nætter og sult, |
| 6 en agnothti en gnwsei en makroqumia en crhstothti en pneumati agiw en agaph anupokritw | in castitate in scientia in longanimitate in suavitate in Spiritu Sancto in caritate non ficta | in keuscheit / in erkentnis / in langmut / in freundligkeit / in dem heiligen Geist / in vngeferbeter liebe / | ved retsindighed, kundskab, tålmodighed, mildhed, ved Helligånden og ved oprigtig kærlighed, |
| 7 en logw alhqeiaV en dunamei qeou dia twn oplwn thV dikaiosunhV twn dexiwn kai aristerwn | in verbo veritatis in virtute Dei per arma iustitiae a dextris et sinistris | in dem wort der warheit / in der krafft Gottes / durch waffen der Gerechtigkeit / zur rechten vnd zur lincken / | ved sandfærdig tale, ved Guds kraft, ved at bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar, |
| 8 dia doxhV kai atimiaV dia dusfhmiaV kai eufhmiaV wV planoi kai alhqeiV | per gloriam et ignobilitatem per infamiam et bonam famam ut seductores et veraces sicut qui ignoti et cogniti | durch ehre vnd schande / durch böse gerüchte / vnd gute gerüchte. Als die verfürer / vnd doch warhafftig. | under ære og vanære, under spot og lovord, som vildledere og dog sandfærdige, |
| 9 wV agnooumenoi kai epiginwskomenoi wV apoqnhskonteV kai idou zwmen wV paideuomenoi kai mh qanatoumenoi | quasi morientes et ecce vivimus ut castigati et non mortificati | Als die vnbekandten / vnd doch bekand. Als die sterbenden / vnd sihe / wir leben. Als die gezüchtigeten / vnd doch nicht ertödtet. | som ukendte og dog velkendte, som døende, og se, vi lever, som tugtede, men ikke pint til døde, |
| 10 wV lupoumenoi aei de caironteV wV ptwcoi pollouV de ploutizonteV wV mhden econteV kai panta kateconteV | quasi tristes semper autem gaudentes sicut egentes multos autem locupletantes tamquam nihil habentes et omnia possidentes | Als die traurigen / aber alle zeit frölich. Als die armen aber die doch viel reich machen. Als die nichts inne haben / vnd doch alles haben. | som bedrøvede, dog altid glade, som fattige, der dog gør mange rige, som de, der intet har og dog ejer alt. |
| 11 to stoma hmwn anewgen proV umaV korinqioi h kardia hmwn peplatuntai | os nostrum patet ad vos o Corinthii cor nostrum dilatatum est | OJr Corinther / vnser Mund hat sich zu euch auffgethan / vnser Hertz ist getrost. | Vi har taget bladet fra munden over for jer, korinthere, vi har åbnet vort hjerte; |
| 12 ou stenocwreisqe en hmin stenocwreisqe de en toiV splagcnoiV umwn | non angustiamini in nobis angustiamini autem in visceribus vestris | Vnsert halben dürfft jr euch nicht engsten / Das jr euch aber engstet / das thut jr aus hertzlicher meinung. | der er ikke trangt hos os, men der er trangt i jeres hjerter. |
| 13 thn de authn antimisqian wV teknoiV legw platunqhte kai umeiV | eandem autem habentes remunerationem tamquam filiis dico dilatamini et vos | Jch rede mit euch / als mit meinen Kindern / das jr euch auch also gegen mir stellet / vnd seiet auch getrost. | Nu skal I gøre gengæld – jeg taler til jer som mine børn – og også åbne jer for os. |
| 14 mh ginesqe eterozugounteV apistoiV tiV gar metoch dikaiosunh kai anomia h tiV koinwnia fwti proV skotoV | nolite iugum ducere cum infidelibus quae enim participatio iustitiae cum iniquitate aut quae societas luci ad tenebras | ZJehet nicht am frembden Joch mit den vngleubigen. Denn was hat die Gerechtigkeit fur genies mit der Vngerechtigkeit? Was hat das Liecht fur gemeinschafft mit dem Finsternis? | Træk ikke på samme hammel som de vantro! For hvad har retfærdighed med lovløshed at gøre, eller hvad har lys til fælles med mørke? |
| 15 tiV de sumfwnhsiV cristou proV beliar h tiV meriV pistw meta apistou | quae autem conventio Christi ad Belial aut quae pars fideli cum infidele | Wie stimpt Christus mit Belial? Oder was fur ein teil hat der Gleubige mit dem Vngleubigen? | Hvordan kan Kristus og Beliar stemme overens, eller hvordan kan en troende have lod og del med en vantro? |
| 16 tiV de sugkataqesiV naw qeou meta eidwlwn hmeiV gar naoV qeou esmen zwntoV kaqwV eipen o qeoV oti enoikhsw en autoiV kai emperipathsw kai esomai autwn qeoV kai autoi esontai mou laoV | qui autem consensus templo Dei cum idolis vos enim estis templum Dei vivi sicut dicit Deus quoniam inhabitabo in illis et inambulabo et ero illorum Deus et ipsi erunt mihi populus | Was hat der Tempel Gottes fur ein gleiche mit dem Götzen? Jr aber seid der Tempel des lebendigen Gottes / wie denn Gott spricht / Jch wil in jnen wonen / vnd in jnen wandeln / vnd wil jr Gott sein / vnd sie sollen mein Volck sein. | Hvilken sammenhæng er der mellem Guds tempel og afguderne? For det er os, der er den levende Guds tempel, som Gud også har sagt: »Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem; jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.« |
| 17 dio exelqate ek mesou autwn kai aforisqhte legei kurioV kai akaqartou mh aptesqe kagw eisdexomai umaV | propter quod exite de medio eorum et separamini dicit Dominus et inmundum ne tetigeritis | Darumb gehet aus von jnen vnd sondert euch abe / spricht der HERR / vnd rüret kein vnreines an / So wil ich euch annemen / | Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer, |
| 18 kai esomai umin eiV patera kai umeiV esesqe moi eiV uiouV kai qugateraV legei kurioV pantokratwr | et ego recipiam vos et ero vobis in patrem et vos eritis mihi in filios et filias dicit Dominus omnipotens | vnd ewer Vater sein / vnd jr solt meine Söne vnd Töchter sein / spricht der allmechtige HERR. Leu. 26; Jesa. 52. | og jeg vil være jeres fader, og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren den Almægtige.« |
Noter til Lutherbiblen: (1) Aus der vorigen Epistel waren die Corinther erschreckt / vnd hermeten sich / das sie den Apostel beleidiget hatten. Nu tröstet er sie / vnd spricht / Sein hertz vnd mund sey frölich vnd ausgebreitet / Darumb sollen sie sich nicht engsten noch hermen / als sey er vber sie vnlustig. Das sie sich aber drob hermen sey an jm kein vrsach / sondern als frome Kinder hermen sie sich / aus gutem hertzen / da es auch nicht not ist.
| 1 tautaV oun econteV taV epaggeliaV agaphtoi kaqariswmen eautouV apo pantoV molusmou sarkoV kai pneumatoV epitelounteV agiwsunhn en fobw qeou | has igitur habentes promissiones carissimi mundemus nos ab omni inquinamento carnis et spiritus perficientes sanctificationem in timore Dei | DJeweil wir nu solche Verheissung haben / meine Liebesten / So lasset vns von aller befleckung des fleischs vnd des geistes (1) vns reinigen vnd fort faren mit der Heiligung / in der furcht Gottes. | Da vi nu har disse løfter, mine kære, skal vi rense os selv for alt snavs på krop og ånd og være hellige i gudsfrygt. |
| 2 cwrhsate hmaV oudena hdikhsamen oudena efqeiramen oudena epleonekthsamen | capite nos neminem laesimus neminem corrupimus neminem circumvenimus | Fasset vns / wir haben niemand leid gethan / wir haben niemand verletzt / wir haben niemand verforteilet. | Giv os plads i jeres hjerter! Ingen har vi gjort uret, ingen har vi skadet, ingen har vi udbyttet. |
| 3 proV katakrisin ou legw proeirhka gar oti en taiV kardiaiV hmwn este eiV to sunapoqanein kai suzhn | non ad condemnationem dico praedixi enim quod in cordibus nostris estis ad conmoriendum et ad convivendum | Nicht sage ich solches / euch zu verdamnen / Denn ich habe droben zuuor gesagt / das jr in vnserm hertzen seid / mit zu sterben vnd mit zu leben. | Jeg siger det ikke for at fordømme jer, for jeg har jo lige sagt, at I er i vore hjerter, så vi dør sammen og lever sammen. |
| 4 pollh moi parrhsia proV umaV pollh moi kauchsiV uper umwn peplhrwmai th paraklhsei uperperisseuomai th cara epi pash th qliyei hmwn | multa mihi fiducia est apud vos multa mihi gloriatio pro vobis repletus sum consolatione superabundo gaudio in omni tribulatione nostra | Jch rede mit grosser freidigkeit zu euch / Jch rhüme viel von euch / Jch bin erfüllet mit trost / Jch bin vberschwenglich in freuden / in alle vnserm trübsal. | Jeg kan tale ligeud til jer; jeg kan være stolt af jer. Jeg er fuld af fortrøstning, overvældet af glæde midt i al vores trængsel. |
| 5 kai gar elqontwn hmwn eiV makedonian oudemian eschken anesin h sarx hmwn all en panti qlibomenoi exwqen macai eswqen foboi | nam et cum venissemus Macedoniam nullam requiem habuit caro nostra sed omnem tribulationem passi foris pugnae intus timores | DEnn da wir in Macedoniam kamen / hatte vnser Fleisch keine ruge / sondern allenthalben waren wir in trübsal / Auswendig streit / inwendig furcht. | For da vi kom til Makedonien, fandt vi ingen ro, men var i alle måder trængt: udefra af strid, indefra af frygt. |
| 6 all o parakalwn touV tapeinouV parekalesen hmaV o qeoV en th parousia titou | sed qui consolatur humiles consolatus est nos Deus in adventu Titi | Aber Gott der die geringen tröstet / der tröstet vns durch die zukunfft Titi. | Men Gud, der trøster de fortrykte, trøstede os, ved at Titus kom, |
| 7 ou monon de en th parousia autou alla kai en th paraklhsei h pareklhqh ef umin anaggellwn hmin thn umwn epipoqhsin ton umwn odurmon ton umwn zhlon uper emou wste me mallon carhnai | non solum autem in adventu eius sed etiam in solacio quo consolatus est in vobis referens nobis vestrum desiderium vestrum fletum vestram aemulationem pro me ita ut magis gauderem | Nicht allein aber durch seine zukunfft / sondern auch durch den trost / damit er getröstet war an euch / vnd verkündiget vns ewer verlangen / ewer weinen / ewern eiuer vmb mich / also / das ich mich noch mehr frewete. | og ikke alene ved at han kom, men også ved den trøst, han havde fundet hos jer; han fortalte os om jeres længsel, om jeres fortvivlelse, om jeres iver for mig, så at jeg blev endnu mere glad. |
| 8 oti ei kai eluphsa umaV en th epistolh ou metamelomai ei kai metemelomhn blepw oti h epistolh ekeinh ei kai proV wran eluphsen umaV | quoniam et si contristavi vos in epistula non me paenitet et si paeniteret videns quod epistula illa et si ad horam vos contristavit | DEnn das ich euch durch den Brieff hab trawrig gemacht / rewet mich nicht. Vnd obs mich rewete / so ich aber sehe / das der Brieff vieleicht eine weile euch betrübt hat / | For selv om jeg har voldt jer bedrøvelse med mit brev, fortryder jeg det ikke. Og selv om jeg også havde fortrudt det – jeg ser jo, at brevet, om så kun for en tid, gjorde jer bedrøvede – |
| 9 nun cairw ouc oti eluphqhte all oti eluphqhte eiV metanoian eluphqhte gar kata qeon ina en mhdeni zhmiwqhte ex hmwn | nunc gaudeo non quia contristati estis sed quia contristati estis ad paenitentiam contristati enim estis secundum Deum ut in nullo detrimentum patiamini ex nobis | so frewe ich mich doch nu / Nicht dauon / das jr seid betrübt worden / sondern das jr betrübt seid worden zur rewe. Denn jr seid göttlich betrübet worden / das jr von vns ja keinen schaden jrgent inne nemet. | er jeg nu glad, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi I blev bedrøvede til omvendelse. Jeres bedrøvelse var nemlig efter Guds vilje, så I altså ikke har lidt skade af os. |
| 10 h gar kata qeon luph metanoian eiV swthrian ametamelhton ergazetai h de tou kosmou luph qanaton katergazetai | quae enim secundum Deum tristitia est paenitentiam in salutem stabilem operatur saeculi autem tristitia mortem operatur | Denn die göttliche trawrigkeit wircket zur seligkeit eine Rewe / die niemand gerewet / Die trawrigkeit aber der welt wircket den tod. | For bedrøvelse efter Guds vilje virker omvendelse til frelse, som ikke fortrydes, men bedrøvelse i verdens forstand virker død. |
| 11 idou gar auto touto to kata qeon luphqhnai poshn kateirgasato umin spoudhn alla apologian alla aganakthsin alla fobon alla epipoqhsin alla zhlon alla ekdikhsin en panti sunesthsate eautouV agnouV einai tw pragmati | ecce enim hoc ipsum secundum Deum contristari vos quantam in vobis operatur sollicitudinem sed defensionem sed indignationem sed timorem sed desiderium sed aemulationem sed vindictam in omnibus exhibuistis vos incontaminatos esse negotio | SJhe / Dasselbige das jr göttlich seid betrübet worden / welchen vleis hat es in euch gewircket / da zu verantwortung / zorn / furcht / verlangen / eiuer / rache. Jr habt euch beweiset in allen stücken / das jr rein seid an der that. | Og se, netop bedrøvelsen efter Guds vilje – hvor stor beslutsomhed, ja undskyldning, ja harme, ja frygt, ja længsel, ja iver, ja afstraffelse har den ikke virket hos jer! På alle måder har I vist jer rene i den sag. |
| 12 ara ei kai egraya umin ouc eneken tou adikhsantoV all oude eneken tou adikhqentoV all eneken tou fanerwqhnai thn spoudhn umwn thn uper hmwn proV umaV enwpion tou qeou | igitur et si scripsi vobis non propter eum qui fecit iniuriam nec propter eum qui passus est sed ad manifestandam sollicitudinem nostram quam pro vobis habemus ad vos coram Deo | Darumb ob ich euch geschrieben habe / so ists doch nicht geschehen vmb des willen / der beleidiget hat / auch nicht vmb des willen / der beleidiget ist / Sondern vmb des willen / das ewer vleis gegen vns offenbar würde bey euch / fur Gott. | Så når jeg skrev til jer, var det ikke på grund af ham, der gjorde uret, eller på grund af ham, som led uret, men for at det skulle blive klart, hvor beslutsomme I var på vore vegne over for Gud. |
| 13 dia touto parakeklhmeqa epi de th paraklhsei hmwn perissoterwV mallon ecarhmen epi th cara titou oti anapepautai to pneuma autou apo pantwn umwn | ideo consolati sumus in consolatione autem nostra abundantius magis gavisi sumus super gaudium Titi quia refectus est spiritus eius ab omnibus vobis | DErhalben sind wir getröstet worden / das jr getröstet seid. Vberschwenglicher aber haben wir vns noch mehr gefrewet / vber der freude Titi / Denn sein Geist ist erquicket an euch allen. | Derfor blev vi trøstet. Ud over den trøst, vi fik, blev vi endnu mere glade over Titus' glæde. Han er blevet beroliget af jer alle. |
| 14 oti ei ti autw uper umwn kekauchmai ou kathscunqhn all wV panta en alhqeia elalhsamen umin outwV kai h kauchsiV hmwn epi titou alhqeia egenhqh | et si quid apud illum de vobis gloriatus sum non sum confusus sed sicut omnia vobis in veritate locuti sumus ita et gloriatio nostra quae fuit ad Titum veritas facta est | Denn was ich fur jm von euch gerhümet habe bin ich nicht zuschanden worden / Sondern gleich wie alles war ist / das ich mit euch geredt habe / Also ist auch vnser rhum bey Tito war worden. | For når jeg har været stolt af jer over for ham, er jeg ikke blevet gjort til skamme, men ligesom vi har talt sandt til jer om alt, er også vores stolte omtale af jer over for Titus blevet til sandhed; |
| 15 kai ta splagcna autou perissoterwV eiV umaV estin anamimnhskomenou thn pantwn umwn upakohn wV meta fobou kai tromou edexasqe auton | et viscera eius abundantius in vos sunt reminiscentis omnium vestrum oboedientiam quomodo cum timore et tremore excepistis eum | Vnd er ist vber aus hertzlich wol an euch / wenn er gedencket an ewer aller gehorsam / wie jr jn mit furcht vnd zittern habt auffgenomen. | og især drages hans hjerte mod jer, når han husker på, hvor lydige I alle var, og hvordan I tog imod ham med frygt og bæven. |
| 16 cairw oti en panti qarrw en umin | gaudeo quod in omnibus confido in vobis | Jch frewe mich / das ich mich zu euch alles versehen (2) thar. | Jeg er glad for, at jeg kan stole på jer i ét og alt. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist der lere vnd
glaubens befleckung / wie die falschen Apostel lereten.
(2) Jch kans mit euch nicht verderben.
| 1 gnwrizomen de umin adelfoi thn carin tou qeou thn dedomenhn en taiV ekklhsiaiV thV makedoniaV | notam autem facimus vobis fratres gratiam Dei quae data est in ecclesiis Macedoniae | JCH thu euch kund / lieben Brüder / die gnade Gottes / die in den gemeinen in Macedonia gegeben ist / | Brødre, vi vil gøre jer bekendt med den nåde, Gud har vist menighederne i Makedonien: |
| 2 oti en pollh dokimh qliyewV h perisseia thV caraV autwn kai h kata baqouV ptwceia autwn eperisseusen eiV to ploutoV thV aplothtoV autwn | quod in multo experimento tribulationis abundantia gaudii ipsorum et altissima paupertas eorum abundavit in divitias simplicitatis eorum | Denn jre freude war da vberschwenglich / da sie durch viel trübsal beweret wurden / Vnd wie wol sie seer Arm waren / haben sie doch reichlich gegeben in aller einfeltigkeit. | Under stor prøvelse og trængsel er deres overstrømmende glæde og dybe fattigdom strømmet over i den rigeste gavmildhed. |
| 3 oti kata dunamin marturw kai para dunamin auqairetoi | quia secundum virtutem testimonium illis reddo et supra virtutem voluntarii fuerunt | Denn nach allem vermügen (das zeuge ich) vnd vber vermügen / waren sie selbs willig / | For de gav efter evne, ja, over evne, det kan jeg bevidne; på eget initiativ har de |
| 4 meta pollhV paraklhsewV deomenoi hmwn thn carin kai thn koinwnian thV diakoniaV thV eiV touV agiouV | cum multa exhortatione obsecrantes nos gratiam et communicationem ministerii quod fit in sanctos | vnd fleheten vns mit vielem ermanen / das wir auffnemen die Wolthat vnd gemeinschafft der Handreichung / die da geschicht den Heiligen / | indtrængende bedt os om at måtte være med i gaven til de hellige. |
| 5 kai ou kaqwV hlpisamen alla eautouV edwkan prwton tw kuriw kai hmin dia qelhmatoV qeou | et non sicut speravimus sed semet ipsos dederunt primum Domino deinde nobis per voluntatem Dei | Vnd nicht wie wir hoffeten / sondern ergaben sich selbs / zu erst dem HErrn / vnd darnach vns / durch den willen Gottes / | De gjorde ikke blot sådan, som vi havde håbet, nej, de gav sig selv ved Guds vilje, først til Herren og så til os, |
| 6 eiV to parakalesai hmaV titon ina kaqwV proenhrxato outwV kai epitelesh eiV umaV kai thn carin tauthn | ita ut rogaremus Titum ut quemadmodum coepit ita et perficiat in vos etiam gratiam istam | Das wir musten Titum ermanen / auff das er / wie er zuuor hatte angefangen / also auch vnter euch solche Wolthat ausrichtet. | så vi har bedt Titus om at bringe indsamlingen hos jer til afslutning, sådan som han tidligere satte den i gang. |
| 7 all wsper en panti perisseuete pistei kai logw kai gnwsei kai pash spoudh kai th ex hmwn en umin agaph ina kai en tauth th cariti perisseuhte | sed sicut in omnibus abundatis fide et sermone et scientia et omni sollicitudine et caritate vestra in nos ut et in hac gratia abundetis | Aber gleich wie jr in allen stücken reich seid / im glauben vnd im wort / vnd in der erkentnis / vnd in allerley vleis / vnd in ewer liebe zu vns / Also schaffet / das jr auch in dieser Wolthat reich seid. | Men ligesom I er rige på alt, på tro og tale og kundskab og al beslutsomhed og på den kærlighed, vi har vakt hos jer, må I også vise jeres rigdom i denne indsamling. |
| 8 ou kat epitaghn legw alla dia thV eterwn spoudhV kai to thV umeteraV agaphV gnhsion dokimazwn | non quasi imperans dico sed per aliorum sollicitudinem etiam vestrae caritatis ingenitum bonum conprobans | Nicht sage ich / das ich etwas gebiete / Sondern dieweil andere so vleissig sind / versuche ich auch ewre Liebe / ob sie rechter art sey. | Jeg siger det ikke som en befaling, men fordi jeg ved hjælp af andres beslutsomhed vil prøve, om også jeres kærlighed er ægte |
| 9 ginwskete gar thn carin tou kuriou hmwn ihsou cristou oti di umaV eptwceusen plousioV wn ina umeiV th ekeinou ptwceia plouthshte | scitis enim gratiam Domini nostri Iesu Christi quoniam propter vos egenus factus est cum esset dives ut illius inopia vos divites essetis | Denn jr wisset die gnade vnsers HErrn Jhesu Christi / das / ob er wol reich ist / ward er doch Arm vmb ewren willen / Auff das jr durch sein Armut Reich würdet. | – og I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom. |
| 10 kai gnwmhn en toutw didwmi touto gar umin sumferei oitineV ou monon to poihsai alla kai to qelein proenhrxasqe apo perusi | et consilium in hoc do hoc enim vobis utile est qui non solum facere sed et velle coepistis ab anno priore | VND mein wolmeinen hierinnen gebe ich / Denn solches ist euch nützlich / die jr angefangen (1) habt fur dem jare her / nicht alleine das thun / sondern auch das wollen. | Men min mening giver jeg hermed til kende. Det er til jeres eget bedste, da I jo allerede i fjor ikke blot satte indsamlingen i gang, men også satte al jeres vilje ind på den. |
| 11 nuni de kai to poihsai epitelesate opwV kaqaper h proqumia tou qelein outwV kai to epitelesai ek tou ecein | nunc vero et facto perficite ut quemadmodum promptus est animus voluntatis ita sit et perficiendi ex eo quod habetis | Nu aber volbringet auch das thun / Auff das / gleich wie da ist ein geneiget gemüte zu wollen / so sey auch da ein geneiget gemüte zu thun / von dem das jr habt. | Bring den nu også til afslutning, for at I kan fuldføre efter evne på samme måde, som I så beredvilligt begyndte. |
| 12 ei gar h proqumia prokeitai kaqo ean ech euprosdektoV ou kaqo ouk ecei | si enim voluntas prompta est secundum id quod habet accepta est non secundum quod non habet | Denn so einer willig ist / so ist er angeneme / nach dem er hat / nicht nach dem er nicht hat. | For når den gode vilje er til stede, påskønnes den i forhold til, hvad man evner, ikke i forhold til, hvad man ikke evner. |
| 13 ou gar ina alloiV anesiV umin qliyiV all ex isothtoV en tw nun kairw to umwn perisseuma eiV to ekeinwn usterhma | non enim ut aliis sit remissio vobis autem tribulatio sed ex aequalitate | Nicht geschicht das der meinung / Das die andern ruge haben / vnd jr trübsal / sondern das es gleich sey. | Det er jo ikke, for at andre kan få det lettere og I få besvær, men for at der kan være ligevægt. |
| 14 ina kai to ekeinwn perisseuma genhtai eiV to umwn usterhma opwV genhtai isothV | in praesenti tempore vestra abundantia illorum inopiam suppleat ut et illorum abundantia vestrae inopiae sit supplementum ut fiat aequalitas sicut scriptum est | So diene ewer vberflus jrem mangel / diese (thewer) zeit lang / Auff das auch jrer vberschwang hernach diene ewrem mangel / Vnd geschehe das gleich ist / | For øjeblikket må jeres overflod afhjælpe de andres mangel, for at deres overflod til gengæld kan afhjælpe jeres mangel. Så bliver der ligevægt |
| 15 kaqwV gegraptai o to polu ouk epleonasen kai o to oligon ouk hlattonhsen | qui multum non abundavit et qui modicum non minoravit | wie geschrieben stehet / Der viel samlet / hatte nicht vberflus / Vnd der wenig samlet / hatte nicht mangel. Exod. 16. | – som der står skrevet: »Den, der havde samlet meget, havde ikke for meget, og den, der havde samlet lidt, havde ikke for lidt.« |
| 16 cariV de tw qew tw didonti thn authn spoudhn uper umwn en th kardia titou | gratias autem Deo qui dedit eandem sollicitudinem pro vobis in corde
Titi
|
GOtt sey aber danck / der solchen vleis an euch gegeben hat / in das hertz Titi / | Men Gud ske tak! Han indgav Titus den samme beslutsomhed for jer, |
| 17 oti thn men paraklhsin edexato spoudaioteroV de uparcwn auqairetoV exhlqen proV umaV | quoniam exhortationem quidem suscepit sed cum sollicitior esset sua voluntate profectus est ad vos | Denn er nam zwar die ermanung an / Aber diewel er so seer vleissig war / ist er von jm selber zu euch gereiset? | for han sagde ja, da vi bad ham, og da han er så beslutsom, rejser han på eget initiativ til jer. |
| 18 sunepemyamen de met autou ton adelfon ou o epainoV en tw euaggeliw dia paswn twn ekklhsiwn | misimus etiam cum illo fratrem cuius laus est in evangelio per omnes
ecclesias
|
Wir haben aber einen Bruder mit jm gesand / der das lob hat am Euangelio / durch alle Gemeinen. | Sammen med ham sender vi også den broder, som bliver rost i alle menighederne for sit arbejde for evangeliet, |
| 19 ou monon de alla kai ceirotonhqeiV upo twn ekklhsiwn sunekdhmoV hmwn en th cariti tauth th diakonoumenh uf hmwn proV thn tou kuriou doxan kai proqumian hmwn | non solum autem sed et ordinatus ab ecclesiis comes peregrinationis nostrae in hac gratia quae ministratur a nobis ad Domini gloriam et destinatam voluntatem nostram | Nicht allein aber das / sondern er ist auch verordnet von den Gemeinen / zum Geferten vnser fart / in dieser Wolthat / welche durch vns ausgericht wird / dem HErrn zu ehren / vnd (zum preis) ewers guten willens. | og ikke blot det: han er også blevet valgt af menighederne til at være vores ledsager med denne gave, som vi overbringer til Herrens ære og for at vise vores gode vilje. |
| 20 stellomenoi touto mh tiV hmaV mwmhshtai en th adrothti tauth th diakonoumenh uf hmwn | devitantes hoc ne quis nos vituperet in hac plenitudine quae ministratur a nobis | Vnd verhüten das / das vns nicht jemand vbel nachreden muge / solcher reichen Stewre halben / die durch vns ausgericht wird / | For vi vil undgå, at nogen bagtaler os på grund af den store sum, vi overbringer; |
| 21 pronooumen gar kala ou monon enwpion kuriou alla kai enwpion anqrwpwn | providemus enim bona non solum coram Deo sed etiam coram hominibus | Vnd sehen drauff / das es redlich zugehe / Nicht alleine fur dem HErrn / sondern auch fur den Menschen. | vi stræber jo efter, hvad der er ret ikke blot i Herrens øjne, men også i menneskers. |
| 22 sunepemyamen de autoiV ton adelfon hmwn on edokimasamen en polloiV pollakiV spoudaion onta nuni de polu spoudaioteron pepoiqhsei pollh th eiV umaV | misimus autem cum illis et fratrem nostrum quem probavimus in multis saepe sollicitum esse nunc autem multo sollicitiorem confidentia multa in vos | AVch haben wir mit jm gesand vnsern Bruder / den wir offt gespüret haben in vielen stücken / das er vleissig sey / nu aber viel vleissiger. | Sammen med de to sender vi en anden af vore brødre, som vi på mange måder ofte har fået bevis for er beslutsom, men som nu er det så meget mere på grund af sin store tillid til jer. |
| 23 eite uper titou koinwnoV emoV kai eiV umaV sunergoV eite adelfoi hmwn apostoloi ekklhsiwn doxa cristou | sive pro Tito qui est socius meus et in vos adiutor sive fratres nostri apostoli ecclesiarum gloriae Christi | Vnd wir sind grosser zuuersicht zu euch / es sey Titus halben (welcher mein Geselle vnd Gehülffe vnter euch ist) Oder vnser Brüder halben (welche Apostel sind der Gemeinen / vnd eine ehre Christi) | Med hensyn til Titus, så er han min trosfælle og min medarbejder hos jer, og med hensyn til vore brødre, så er de menighedsudsendinge, til ære for Kristus. |
| 24 thn oun endeixin thV agaphV umwn kai hmwn kauchsewV uper umwn eiV autouV endeixasqe eiV proswpon twn ekklhsiwn | ostensionem ergo quae est caritatis vestrae et nostrae gloriae pro vobis in illos ostendite in faciem ecclesiarum | Erzeiget nu die beweisung ewer Liebe vnd vnsers rhumes von euch / an diesen / auch öffentlich fur den Gemeinen. | Vis dem derfor, at I elsker dem, og at vi har grund til at være stolte af jer, og gør det, så menighederne ser det! |
Noter til Lutherbiblen. (1) Jr seid die Ersten gewesen / die es wolten vnd auch thaten.
| 1 peri men gar thV diakoniaV thV eiV touV agiouV perisson moi estin to grafein umin, | nam de ministerio quod fit in sanctos ex abundanti est mihi scribere vobis | DEnn von solcher Stewre / die den Heiligen geschicht / ist mir nicht not euch zu schreiben. | Om hjælpen til de hellige er det ganske vist overflødigt, at jeg skriver til jer; |
| 2 oida gar thn proqumian umwn hn uper umwn kaucwmai makedosin oti acaia pareskeuastai apo perusi, kai to umwn zhloV hreqisen touV pleionaV. | scio enim promptum animum vestrum pro quo de vobis glorior apud Macedonas quoniam Achaia parata est ab anno praeterito et vestra aemulatio provocavit plurimos | Denn ich weis ewren guten willen / dauon ich rhüme bey den aus Macedonia (vnd sage) Achaia ist vor dem jar bereit gewesen / Vnd ewer Exempel hat viel gereitzet. | jeg kender jo jeres gode vilje og er stolt af at kunne fortælle makedonerne, at Akaja har været forberedt siden i fjor, og jeres iver har tilskyndet de andre. |
| 3 epemya de touV adelfouV, ina mh to kauchma hmwn to uper umwn kenwqh en tw merei toutw, ina kaqwV elegon pareskeuasmenoi hte, | misi autem fratres ut ne quod gloriamur de vobis evacuetur in hac parte ut quemadmodum dixi parati sitis | Jch hab aber diese Brüder darumb gesand / das nicht vnser Rhum von euch zu nichte würde / in dem stücke / Vnd das jr bereitet seid / gleich wie ich von euch gesagt habe. | Men jeg sender brødrene, for at vores stolte omtale af jer i denne sag ikke skal være tom tale. I må, som jeg sagde, være forberedt; |
| 4 mh pwV ean elqwsin sun emoi makedoneV kai eurwsin umaV aparaskeuastouV kataiscunqwmen hmeiV, ina mh legw umeiV, en th upostasei tauth. | ne cum venerint mecum Macedones et invenerint vos inparatos erubescamus nos ut non dicamus vos in hac substantia | Auff das nicht / so die aus Macedonia mit mir kemen / vnd euch vnbereit fünden / wir (wil nicht sagen jr) zu schanden würden / mit solchem rhümen. | hvis der kommer nogle makedonere med mig, skulle de nødig finde jer uforberedte, så vi - for ikke at sige I selv - bliver til skamme i vores tillid til jer. |
| 5 anagkaion oun hghsamhn parakalesai touV adelfouV ina proelqwsin eiV umaV kai prokatartiswsin thn proephggelmenhn eulogian umwn, tauthn etoimhn einai outwV wV eulogian kai mh wV pleonexian. | necessarium ergo existimavi rogare fratres ut praeveniant ad vos et praeparent repromissam benedictionem hanc paratam esse sic quasi benedictionem non quasi avaritiam | JCh habe es aber fur nötig angesehen / die Brüder zu ermanen / das sie zu vor anzögen zu euch / zuuerfertigen diesen zuuor verheissenen Segen / das er bereitet sey / Also / das es sey ein Segen / vnd nicht ein Geitz (1). | Jeg har derfor ment det nødvendigt at bede brødrene om at rejse i forvejen og på forhånd ordne jeres forud lovede gave, så den kan ligge klar som en rundhåndet gave, ikke som et småligt bidrag. |
| 6 touto de, o speirwn feidomenwV feidomenwV kai qerisei, kai o speirwn ep eulogiaiV ep eulogiaiV kai qerisei. | hoc autem qui parce seminat parce et metet et qui seminat in benedictionibus de benedictionibus et metet | Jch meine aber das / Wer da kerglich seet / der wird auch kerglich erndten / vnd wer da seet im Segen / der wird auch erndten im Segen. | For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. |
| 7 ekastoV kaqwV prohrhtai th kardia, mh ek luphV h ex anagkhV, ilaron gar dothn agapa o qeoV. | unusquisque prout destinavit corde suo non ex tristitia aut ex necessitate hilarem enim datorem diligit Deus | Ein jglicher nach seinem wilkör / nicht mit vnwillen oder aus zwang / Denn einen frölichen Geber hat Gott lieb. | Men enhver skal give, som han har hjerte til - ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. |
| 8 dunatei de o qeoV pasan carin perisseusai eiV umaV, ina en panti pantote pasan autarkeian econteV perisseuhte eiV pan ergon agaqon, | potens est autem Deus omnem gratiam abundare facere in vobis ut in omnibus semper omnem sufficientiam habentes abundetis in omne opus bonum | GOtt aber kan machen / das allerley gnade vnter euch reichlich sey / das jr in allen dingen volle genüge habt / vnd reich seid zu allerley guten wercken / | Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt |
| 9 kaqwV gegraptai, eskorpisen, edwken toiV penhsin, h dikaiosunh autou menei eiV ton aiwna. | sicut scriptum est dispersit dedit pauperibus iustitia eius manet in aeternum | Wie geschrieben stehet / Er hat ausgestrewet vnd gegeben den Armen / Seine Gerechtigkeit bleibet in ewigkeit | - som der står skrevet: Han strøede ud, han gav til de fattige, hans retfærdighed består til evig tid. |
| 10 o de epicorhgwn sporon tw speironti kai arton eiV brwsin corhghsei kai plhqunei ton sporon umwn kai auxhsei ta genhmata thV dikaiosunhV umwn: | qui autem administrat semen seminanti et panem ad manducandum praestabit et multiplicabit semen vestrum et augebit incrementa frugum iustitiae vestrae | (Der aber samen reichet dem Seeman / Der wird je auch das Brot reichen zur speise / vnd wird vermehren ewren Samen / vnd wachsen lassen / das gewechse ewer gerechtigkeit) | Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, |
| 11 en panti ploutizomenoi eiV pasan aplothta, htiV katergazetai di hmwn eucaristian tw qew | ut in omnibus locupletati abundetis in omnem simplicitatem quae operatur per nos gratiarum actionem Deo | das jr reich seid in allen dingen / mit aller einfeltigkeit (2) / welche wircket durch vns dancksagung Gotte. Psal. 112. | så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. |
| 12 oti h diakonia thV leitourgiaV tauthV ou monon estin prosanaplhrousa ta usterhmata twn agiwn, alla kai perisseuousa dia pollwn eucaristiwn tw qew | quoniam ministerium huius officii non solum supplet ea quae desunt sanctis sed etiam abundat per multas gratiarum actiones in Domino | DEnn die handreichung dieser Stewre erfüllet nicht allein den mangel der Heiligen / Sondern ist auch vberschwenglich darinne / das viele Gotte dancken / fur diesen vnsern trewen Dienst / | Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud. |
| 13 dia thV dokimhV thV diakoniaV tauthV doxazonteV ton qeon epi th upotagh thV omologiaV umwn eiV to euaggelion tou cristou kai aplothti thV koinwniaV eiV autouV kai eiV pantaV, | per probationem ministerii huius glorificantes Deum in
oboedientia confessionis vestrae in evangelium Christi et simplicitate communicationis in illos et in omnes |
vnd preisen Gott / vber ewrem vnterthenigen bekentnis des Euangelij Christi / vnd vber ewer einfeltigen Stewre an sie vnd an alle / | At I med den hjælp står jeres prøve, vil få dem til at prise Gud for, at I er lydige mod bekendelsen til evangeliet om Kristus, og prise ham for jeres oprigtige fællesskab med dem og med alle, |
| 14 kai autwn dehsei uper umwn epipoqountwn umaV dia thn uperballousan carin tou qeou ef umin. | et ipsorum obsecratione pro vobis desiderantium vos propter eminentem gratiam Dei in vobis | vnd vber jrem Gebet fur euch / Welche verlanget nach euch / vmb der vberschwenglichen gnade Gottes willen in euch. | og de vil bede for jer og længes efter jer på grund af Guds overvældende nåde mod jer. |
| 15 cariV tw qew epi th anekdihghtw autou dwrea. | gratias Deo super inenarrabili dono eius | Gott aber sey danck / fur seine vnaussprechliche Gabe. | Gud ske tak for hans uudsigelige gave! |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist / kargheit vnd
wenig geben.
(2) Das die wolthat nicht vmb geniesses / lohns
oder ehre willen / sondern aus blosser freier liebe vnd lust geschicht.
| 1 autoV de egw pauloV parakalw umaV dia thV prauthtoV kai epieikeiaV tou cristou, oV kata proswpon men tapeinoV en umin, apwn de qarrw eiV umaV: | ipse autem ego Paulus obsecro vos per mansuetudinem et modestiam Christi qui in facie quidem humilis inter vos absens autem confido in vobis | JCH aber Paulus / ermane euch / durch die sanfftmütigkeit vnd lindigkeit Christi / der ich gegenwertig vnter euch geringe bin / im abwescn aber bin ich thürstig gegen euch. | Jeg, Paulus, formaner jer ved Kristi mildhed og sagtmodighed - jeg, som går for at være spagfærdig, når jeg er hos jer, men modig, når jeg er fraværende. |
| 2 deomai de to mh parwn qarrhsai th pepoiqhsei h logizomai tolmhsai epi tinaV touV logizomenouV hmaV wV kata sarka peripatountaV. | rogo autem ne praesens audeam per eam confidentiam qua existimo audere in quosdam qui arbitrantur nos tamquam secundum carnem ambulemus | Jch bitte aber / das mir nicht not sey / gegenwertig thürstig zu handeln / vnd der künheit zu brauchen / die man mir zumisset / gegen etliche / die vns schetzen / als wandelten wir fleischlicher weise. | Jeg beder til, at jeg, når jeg kommer, ikke skal driste mig til at vise samme selvsikkerhed, som jeg agter at optræde med over for visse folk, der mener, at vi lever som verdslige mennesker. |
| 3 en sarki gar peripatounteV ou kata sarka strateuomeqa | in carne enim ambulantes non secundum carnem militamus | Denn ob wir wol im Fleisch wandeln / so streitten wir doch nicht fleischlicher weise. | Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. |
| 4 ta gar opla thV strateiaV hmwn ou sarkika alla dunata tw qew proV kaqairesin ocurwmatwn logismouV kaqairounteV | nam arma militiae nostrae non carnalia sed potentia Deo ad destructionem munitionum consilia destruentes | Denn die waffen vnser Ritterschafft sind nicht fleischlich / sondern mechtig fur Gott / zu verstören die Befestungen / | Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger |
| 5 kai pan uywma epairomenon kata thV gnwsewV tou qeou, kai aicmalwtizonteV pan nohma eiV thn upakohn tou cristou, | et omnem altitudinem extollentem se adversus scientiam Dei et in captivitatem redigentes omnem intellectum in obsequium Christi | da mit wir verstören die Anschlege / vnd alle Höhe / die sich erhebet wider das erkentnis Gottes / vnd nemen gefangen alle Vernunfft / vnter den gehorsam Christi / | og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus, |
| 6 kai en etoimw econteV ekdikhsai pasan parakohn, otan plhrwqh umwn h upakoh. | et in promptu habentes ulcisci omnem inoboedientiam cum impleta fuerit vestra oboedientia | Vnd sind bereit zu rechen allen vngehorsam / wenn ewer gehorsam erfüllet ist. | og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret. |
| 7 ta kata proswpon blepete. ei tiV pepoiqen eautw cristou einai, touto logizesqw palin ef eautou oti kaqwV autoV cristou outwV kai hmeiV. | quae secundum faciem sunt videte si quis confidit sibi
Christi se esse hoc cogitet iterum apud se quia sicut ipse Christi est ita et nos |
Richtet jr nach dem ansehen? VErlesset sich jemand darauff / das er Christum angehöre / Der dencke solches auch widerumb bey jm / das / gleich wie er Christum angehöret / also gehören wir auch Christum an. | Se dog, hvad der ligger ligefor! Den, der er vis på at høre Kristus til, skal også slutte ud fra sig selv, at som han hører Kristus til, gør vi det også. |
| 8 ean [te] gar perissoteron ti kauchswmai peri thV exousiaV hmwn, hV edwken o kurioV eiV oikodomhn kai ouk eiV kaqairesin umwn, ouk aiscunqhsomai, | nam et si amplius aliquid gloriatus fuero de potestate
nostra quam dedit Dominus in aedificationem et non in destructionem vestram non erubescam |
Vnd so ich auch etwas weiter mich rhümete von vnser Gewalt / welche vns der HErr gegeben hat / euch zu bessern / vnd nicht zu verderben / wolte ich nicht zu schanden werden. | Og hvis jeg især er stolt af den myndighed, Herren har givet os til at bygge op og ikke til at bryde ned hos jer, vil jeg ikke blive til skamme, |
| 9 ina mh doxw wV an ekfobein umaV dia twn epistolwn: | ut autem non existimer tamquam terrere vos per epistulas | (Das sage ich aber) Das jr nicht euch düncken lasset / als hette ich euch wolt schrecken mit Brieuen. | for det skal ikke se ud, som om jeg vil skræmme jer med mine breve. |
| 10 oti, ai epistolai men, fhsin, bareiai kai iscurai, h de parousia tou swmatoV asqenhV kai o logoV exouqenhmenoV. | quoniam quidem epistulae inquiunt graves sunt et fortes praesentia autem corporis infirma et sermo contemptibilis | Denn die Brieue (sprechen sie) sind schwere vnd starck / Aber die gegenwertigkeit des Leibes ist schwach / vnd die Rede verachtlich. | Man siger jo, at mine breve er vægtige og strenge, men min personlige optræden svag og min tale for intet at regne. |
| 11 touto logizesqw o toioutoV, oti oioi esmen tw logw di epistolwn aponteV, toioutoi kai paronteV tw ergw. | hoc cogitet qui eiusmodi est quia quales sumus verbo per epistulas absentes tales et praesentes in facto | Wer ein solcher ist / Der dencke das / wie wir sind mit worten in den Brieuen im abwesen / So thüren wir auch wol sein mit der that gegenwertig. Jnf. 13. | Den, der siger sådan, skal regne med, at som vi siger i brevene, når vi er fraværende, sådan er vi også i handling, når vi kommer. |
| 12 ou gar tolmwmen egkrinai h sugkrinai eautouV tisin twn eautouV sunistanontwn: alla autoi en eautoiV eautouV metrounteV kai sugkrinonteV eautouV eautoiV ou suniasin. | non enim audemus inserere aut conparare nos quibusdam qui se ipsos commendant sed ipsi in nobis nosmet ipsos metientes et conparantes nosmet ipsos nobis | DEnn wir thüren vns nicht vnter die rechen oder zelen / so sich selbs loben. Aber dieweil sie sich bey sich selbs messen / vnd halten allein von sich selbs / verstehen sie nichts. | Vi drister os nemlig ikke til at henregne os til eller sammenligne os med visse af dem, der anbefaler sig selv, for de måler og sammenligner sig tværtimod med sig selv, uforstandige som de er. |
| 13 hmeiV de ouk eiV ta ametra kauchsomeqa, alla kata to metron tou kanonoV ou emerisen hmin o qeoV metrou, efikesqai acri kai umwn. | nos autem non in inmensum gloriabimur sed secundum mensuram regulae quam mensus est nobis Deus mensuram pertingendi usque ad vos | Wir aber rhümen vns nicht vber das ziel / sondern nur nach dem ziel der Regel / da mit vns Gott abgemessen hat das ziel / zu gelangen auch bis an euch. | Vi er ikke stolte ud over alle grænser, men kun i overensstemmelse med det mål, som Gud har sat for os: også at være nået til jer. |
| 14 ou gar wV mh efiknoumenoi eiV umaV uperekteinomen eautouV, acri gar kai umwn efqasamen en tw euaggeliw tou cristou: | non enim quasi non pertingentes ad vos superextendimus nos usque ad vos enim pervenimus in evangelio Christi | Denn wir faren (1) nicht zu weit / als hetten wir nicht gelanget bis an euch / Denn wir sind je bis auch zu euch komen mit dem Euangelio Christi / | Vi gør os ikke til mere, end vi er; det ville vi have gjort, hvis vi ikke var nået til jer. For helt til jer er vi kommet med evangeliet om Kristus. |
| 15 ouk eiV ta ametra kaucwmenoi en allotrioiV kopoiV, elpida de econteV auxanomenhV thV pistewV umwn en umin megalunqhnai kata ton kanona hmwn eiV perisseian, | non in inmensum gloriantes in alienis laboribus spem autem habentes crescentis fidei vestrae in vobis magnificari secundum regulam nostram in abundantiam | vnd rhümen vns nicht vbers ziel in frembder erbeit. Vnd haben hoffnung / wenn nu ewer glaube in euch gewechset / das wir vnser Regel nach / wollen weiter komen / | Vi er ikke stolte ud over alle grænser af andres slid, men vi har det håb, at vi, når jeres tro vokser, ved jeres hjælp kan komme langt videre mod vort mål: |
| 16 eiV ta uperekeina umwn euaggelisasqai, ouk en allotriw kanoni eiV ta etoima kauchsasqai. | etiam in illa quae ultra vos sunt evangelizare non in
aliena regula in his quae praeparata sunt gloriari |
vnd das Euangelium auch predigen / denen / die jenseid euch wonen / vnd vns nicht rhümen in dem / das mit frembder Regel bereitet ist. | at forkynde evangeliet i de egne, der ligger længere borte end jeres, uden at være stolte af, hvad andre allerede har gjort. |
| 17 o de kaucwmenoV en kuriw kaucasqw: | qui autem gloriatur in Domino glorietur | WER sich aber rhümet / der rhüme sich des HERRN. | "Den, der er stolt, skal være stolt af Herren." |
| 18 ou gar o eauton sunistanwn, ekeinoV estin dokimoV, alla on o kurioV sunisthsin. | non enim qui se ipsum commendat ille probatus est sed quem Dominus commendat | Denn darumb ist einer nicht tüchtig / das er sich selbs lobet / Sondern das jn der HERR lobet. | For det er ikke den, der anbefaler sig selv, der står sin prøve, men den, som Herren anbefaler. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Wir wolten vns nicht zu weit rhümen / wo wir nicht bis an euch komen weren / Wie jene thun / vnd rühmen sich frembder erbeit / die vnser ist.
| 1 ofelon aneicesqe mou mikron ti afrosunhV: alla kai anecesqe mou. | utinam sustineretis modicum quid insipientiae meae sed et subportate me | Wolte Gott / jr hieltet mir ein wenig torheit zu gut / Doch jr haltet mirs wol zu gut / | Gid I ville finde jer i lidt vanvid af mig! Ja, det vil I nok! |
| 2 zhlw gar umaV qeou zhlw, hrmosamhn gar umaV eni andri parqenon agnhn parasthsai tw cristw: | aemulor enim vos Dei aemulatione despondi enim vos uni viro virginem castam exhibere Christo | Denn ich eiuere vber euch mit göttlichem eiuer. Denn ich habe euch vertrawet einem Manne / das ich eine reine Jungfraw Christo zubrechte. | For jeg våger skinsygt over jer med en skinsyge som Guds, fordi jeg har trolovet jer med Kristus, og kun med ham, for at føre jer til ham som en ren jomfru |
| 3 foboumai de mh pwV, wV o ofiV exhpathsen euan en th panourgia autou, fqarh ta nohmata umwn apo thV aplothtoV [kai thV agnothtoV] thV eiV ton criston. | timeo autem ne sicut serpens Evam seduxit astutia sua ita corrumpantur sensus vestri et excidant a simplicitate quae est in Christo | Jch fürchte aber / das nicht wie die Schlange Heua verfürete mit jrer schalckheit / Also auch ewre sinne verrücket werden von der einfeltigkeit in Christo. Gen. 3. | - men jeg er bange for, at ligesom slangen forledte Eva ved sin snedighed, skal jeres tanker komme på afveje bort fra det oprigtige og rene forhold til Kristus. |
| 4 ei men gar o ercomenoV allon ihsoun khrussei on ouk ekhruxamen, h pneuma eteron lambanete o ouk elabete, h euaggelion eteron o ouk edexasqe, kalwV anecesqe. | nam si is qui venit alium Christum praedicat quem non praedicavimus aut alium spiritum accipitis quem non accepistis aut aliud evangelium quod non recepistis recte pateremini | DEnn so der da zu euch kompt / einen andern Jhesum predigete / den wir nicht geprediget haben / Oder jr einen andern Geist empfienget / den jr nicht empfangen habt / Oder ein ander Euangelium / das jr nicht angenomen habt / So vertrüget jrs billich. | I finder jer jo kønt i, at der kommer nogen og prædiker en anden Jesus end ham, vi prædikede, og at I får en anden ånd end den, I fik, og et andet evangelium end det, I tog imod. |
| 5 logizomai gar mhden usterhkenai twn uperlian apostolwn: | existimo enim nihil me minus fecisse magnis apostolis | Denn ich achte / Jch sey nicht weniger / denn die hohen Apostel sind. | Jeg mener nemlig ikke at stå tilbage for disse overapostle, |
| 6 ei de kai idiwthV tw logw, all ou th gnwsei, all en panti fanerwsanteV en pasin eiV umaV. | et si inperitus sermone sed non scientia in omnibus autem manifestatus sum vobis | Vnd ob ich Alber bin mit reden / So bin ich doch nicht alber in dem erkentnis. Doch ich bin bey euch allenthalben wol bekand. | men skønt jeg ikke er nogen stor taler, har jeg dog kundskab og har i ét og alt og på alle måder lagt den frem for jer. |
| 7 h amartian epoihsa emauton tapeinwn ina umeiV uywqhte, oti dwrean to tou qeou euaggelion euhggelisamhn umin; | aut numquid peccatum feci me ipsum humilians ut vos
exaltemini quoniam gratis evangelium Dei evangelizavi vobis |
ODer hab ich gesündiget / das ich mich ernidriget habe / auff das jr erhöhet würdet? Denn ich habe euch das Euangelium vmb sonst verkündiget / | Var det måske en synd, jeg begik ved at ydmyge mig selv, for at I kunne ophøjes, da jeg forkyndte jer Guds evangelium uden betaling? |
| 8 allaV ekklhsiaV esulhsa labwn oywnion proV thn umwn diakonian, | alias ecclesias expoliavi accipiens stipendium ad ministerium vestrum | vnd habe andere Gemeine beraubet / vnd Sold von jnen genomen / das ich euch predigete. | Andre menigheder har jeg plyndret ved at tage mig betalt for at tjene jer, |
| 9 kai parwn proV umaV kai usterhqeiV ou katenarkhsa ouqenoV: to gar usterhma mou prosaneplhrwsan oi adelfoi elqonteV apo makedoniaV: kai en panti abarh emauton umin ethrhsa kai thrhsw. | et cum essem apud vos et egerem nulli onerosus fui nam quod mihi deerat suppleverunt fratres qui venerunt a Macedonia et in omnibus sine onere me vobis servavi et servabo | Vnd da ich bey euch war gegenwertig / vnd mangel hatte / war ich niemand beschwerlich / Denn meinen mangel erstatten die Brüder / die aus Macedonia kamen / Vnd hab mich in allen stücken euch vnbeschwerlich gehalten / vnd wil auch noch mich also halten. | men hos jer har jeg ikke ligget nogen til byrde, når jeg manglede noget; for brødrene, der kom fra Makedonien, hjalp mig med, hvad jeg manglede. På ingen måde har jeg været eller vil jeg være jer til besvær. |
| 10 estin alhqeia cristou en emoi oti h kauchsiV auth ou fraghsetai eiV eme en toiV klimasin thV acaiaV. | est veritas Christi in me quoniam haec gloria non infringetur in me in regionibus Achaiae | SO gewis die warheit Christi in mir ist / so sol mir dieser Rhum in den lendern Achaia nicht gestopfft (1) werden. | Så sandt Kristi sandhed bor i mig, skal ingen tage den stolthed fra mig i Akaja! |
| 11 dia ti; oti ouk agapw umaV; o qeoV oiden. | quare quia non diligo vos Deus scit | Warumb das? Das ich euch nicht solte lieb haben? Gott weis es. | Og hvorfor ikke? Fordi jeg ikke elsker jer? Gud ved det. |
| 12 o de poiw kai poihsw, ina ekkoyw thn aformhn twn qelontwn aformhn, ina en w kaucwntai eureqwsin kaqwV kai hmeiV. | quod autem facio et faciam ut amputem occasionem eorum qui volunt occasionem ut in quo gloriantur inveniantur sicut et nos | Was ich aber thue vnd thun wil / das thue ich darumb / Das ich die vrsache abhawe / denen / die vrsache suchen / das sie rhümen möchten / sie seien wie wir. | Hvad jeg gør, vil jeg stadig gøre for ikke at give dem, der søger det, anledning til at være stolte af, at de er som vi. |
| 13 oi gar toioutoi yeudapostoloi, ergatai dolioi, metaschmatizomenoi eiV apostolouV cristou. | nam eiusmodi pseudoapostoli operarii subdoli transfigurantes se in apostolos Christi | Denn solche falsche Apostel vnd trügliche Erbeiter / verstellen sich zu Christus Apostel. | De er falske apostle, troløse arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. |
| 14 kai ou qauma, autoV gar o satanaV metaschmatizetai eiV aggelon fwtoV: | et non mirum ipse enim Satanas transfigurat se in angelum lucis | Vnd das ist auch kein wunder / Denn er selbs der Satan / verstellet sich zum engel des Liechtes. | Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel. |
| 15 ou mega oun ei kai oi diakonoi autou metaschmatizontai wV diakonoi dikaiosunhV, wn to teloV estai kata ta erga autwn. | non est ergo magnum si ministri eius transfigurentur velut ministri iustitiae quorum finis erit secundum opera ipsorum | Darumb ist es nicht ein grosses / ob sich auch seine Diener verstellen / als Prediger der gerechtigkeit / welcher ende sein wird nach jren wercken. | Så er det ikke mærkeligt, når også hans tjenere giver sig ud for at være retfærdige tjenere. Det skal gå dem efter fortjeneste. |
| 16 palin legw, mh tiV me doxh afrona einai: ei de mh ge, kan wV afrona dexasqe me, ina kagw mikron ti kauchswmai. | iterum dico ne quis me putet insipientem alioquin velut
insipientem accipite me ut et ego modicum quid glorier |
JCH sage aber mal / das nicht jemand wehne / ich sey töricht / Wo aber nicht / So nemet mich an als einen Törichten / das ich mich auch ein wenig rhüme. | Jeg siger igen: Ingen skal tro, at jeg er vanvittig. Men kan det ikke være anderledes, så tag mig som en vanvittig, så at også jeg kan være lidt stolt |
| 17 o lalw ou kata kurion lalw, all wV en afrosunh, en tauth th upostasei thV kauchsewV. | quod loquor non loquor secundum Dominum sed quasi in insipientia in hac substantia gloriae | Was ich jtzt rede / das rede ich nicht als im HErrn / sondern als in der torheit / die weil wir in das rhümen komen sind. | - hvad jeg siger her, siger jeg ikke efter Herrens vilje, men i en slags vanvid, i tillid til, at det så går an at være stolt. |
| 18 epei polloi kaucwntai kata sarka, kagw kauchsomai. | quoniam multi gloriantur secundum carnem et ego gloriabor | Sintemal / viel sich rhümen nach dem fleisch / wil ich mich auch rhümen. | Når så mange er stolte af, hvad de kan, vil jeg også være stolt. |
| 19 hdewV gar anecesqe twn afronwn fronimoi onteV: | libenter enim suffertis insipientes cum sitis ipsi sapientes | Denn jr vertraget gerne die Narren / dieweil jr Klug seid / | I finder jer jo gladeligt i de vanvittige, skønt I er så kloge. |
| 20 anecesqe gar ei tiV umaV katadouloi, ei tiV katesqiei, ei tiV lambanei, ei tiV epairetai, ei tiV eiV proswpon umaV derei. | sustinetis enim si quis vos in servitutem redigit si quis
devorat si quis accipit si quis extollitur si quis in faciem vos caedit |
Jr vertraget / so euch jemand zu Knechte machet / So euch jemand schindet / So euch jemand nimpt / So jemand euch trotzet / So euch jemand in das angesichte streicht. | I finder jer i, at man gør jer til slaver, at man udsuger jer, at man baster og binder jer, behandler jer nedladende og slår jer i synet. |
| 21 kata atimian legw, wV oti hmeiV hsqenhkamen: en w d an tiV tolma, en afrosunh legw, tolmw kagw. | secundum ignobilitatem dico quasi nos infirmi fuerimus in quo quis audet in insipientia dico audeo et ego | Das sage ich nach der vnehre (2) / als weren wir schwach worden. WOr auff nu jemand küne ist (Jch rede in torheit) dar auff bin ich auch küne. | Jeg må med skam tilstå, at så har vi været magtesløse! Men hvad en anden drister sig til - jeg taler i vanvid - det drister jeg mig også til. |
| 22 ebraioi eisin; kagw. israhlitai eisin; kagw. sperma abraam eisin; kagw. | Hebraei sunt et ego Israhelitae sunt et ego semen Abrahae sunt et ego | Sie sind Ebreer / Jch auch. Sie sind Jsraeliter / Jch auch. Sie sind Abrahams samen / Jch auch. | Er de hebræere? Det er jeg også! Er de israelitter? Det er jeg også! Er de af Abrahams slægt? Det er jeg også! |
| 23 diakonoi cristou eisin; parafronwn lalw, uper egw: en kopoiV perissoterwV, en fulakaiV perissoterwV, en plhgaiV uperballontwV, en qanatoiV pollakiV: | ministri Christi sunt minus sapiens dico plus ego in
laboribus plurimis in carceribus abundantius in plagis supra modum in mortibus frequenter |
Sie sind diener Christi / Jch rede törlich / ich bin wol mehr. Jch habe mehr geerbeitet / Jch habe mehr schlege erlidden / Jch bin offter gefangen / Offt in todes nöten gewest. | Er de Kristi tjenere? Jeg taler rent afsindigt: Jeg overgår dem! Jeg har slidt og slæbt, tit været i fængsel, fået slag i massevis, jeg har været i livsfare mange gange. |
| 24 upo ioudaiwn pentakiV tesserakonta para mian elabon, | a Iudaeis quinquies quadragenas una minus accepi | Von den Jüden habe ich fünff mal empfangen viertzig Streich / weniger eines. | Af jøderne har jeg fem gange fået fyrre slag minus ét, |
| 25 triV errabdisqhn, apax eliqasqhn, triV enauaghsa, nucqhmeron en tw buqw pepoihka: | ter virgis caesus sum semel lapidatus sum ter naufragium feci nocte et die in profundo maris fui | Jch bin drey mal gesteupet / Einmal gesteiniget / Drey mal habe ich Schiffbruch erlidden / Tag vnd nacht hab ich zubracht in der tieffe des meers / | jeg har fået pisk tre gange, er blevet stenet én gang, har lidt skibbrud tre gange, jeg har drevet rundt på det åbne hav et helt døgn. |
| 26 odoiporiaiV pollakiV, kindunoiV potamwn, kindunoiV lhstwn, kindunoiV ek genouV, kindunoiV ex eqnwn, kindunoiV en polei, kindunoiV en erhmia, kindunoiV en qalassh, kindunoiV en yeudadelfoiV, | in itineribus saepe periculis fluminum periculis latronum periculis ex genere periculis ex gentibus periculis in civitate periculis in solitudine periculis in mari periculis in falsis fratribus | Jch hab offt gereiset. Jch bin in ferligkeit gewesen zu wasser / Jn ferligkeit vnter den Mördern / Jn ferligkeit vnter den Jüden / Jn ferligkeit vnter den Heiden / Jn ferligkeit in den Stedten / Jn ferligkeit in den wüsten / Jn ferligkeit auff dem meer / Jn ferligkeit vnter den falschen Brüdern. | Ofte på rejser, i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare fra hedninger, i fare i byer, i fare i ørkener, i fare på havet, i fare blandt falske brødre. |
| 27 kopw kai mocqw, en agrupniaiV pollakiV, en limw kai diyei, en nhsteiaiV pollakiV, en yucei kai gumnothti: | in labore et aerumna in vigiliis multis in fame et siti in
ieiuniis multis in frigore et nuditate |
Jn mühe vnd erbeit / Jn viel wachen / Jn hunger vnd durst / Jn viel fasten / Jn frost vnd blösse. | Jeg har arbejdet og slidt, ofte haft søvnløse nætter, lidt sult og tørst, ofte fastet, døjet kulde og manglet klæder. |
| 28 cwriV twn parektoV h epistasiV moi h kaq hmeran, h merimna paswn twn ekklhsiwn. | praeter illa quae extrinsecus sunt instantia mea cotidiana sollicitudo omnium ecclesiarum | ON was sich sonst zutregt / nemlich / das ich teglich werde angelauffen / vnd trage sorge fur alle Gemeinen. | Hertil kommer det, som dagligt trykker mig: bekymringen for alle menighederne. |
| 29 tiV asqenei, kai ouk asqenw; tiV skandalizetai, kai ouk egw puroumai; | quis infirmatur et non infirmor quis scandalizatur et ego non uror | Wer ist schwach / vnd ich werde nicht schwach (3)? Wer wird geergert / vnd ich brenne nicht? | Hvem er magtesløs, uden at jeg også er magtesløs? Hvem falder fra, uden at det svier i mig? |
| 30 ei kaucasqai dei, ta thV asqeneiaV mou kauchsomai. | si gloriari oportet quae infirmitatis meae sunt gloriabor | So ich mich je rhümen sol / wil ich mich meiner schwacheit rhümen. | Hvis jeg skal være stolt, vil jeg være stolt af min magtesløshed. |
| 31 o qeoV kai pathr tou kuriou ihsou oiden, o wn euloghtoV eiV touV aiwnaV, oti ou yeudomai. | Deus et Pater Domini Iesu scit qui est benedictus in
saecula quod non mentior |
Gott vnd der Vater vnsers HErrn Jhesu Christi / welcher sey gelobet in ewigkeit / weis / das ich nicht liege. | Gud, Herren Jesu fader, som skal prises til evig tid, han ved, at jeg ikke lyver. |
| 32 en damaskw o eqnarchV areta tou basilewV efrourei thn polin damaskhnwn piasai me, | Damasci praepositus gentis Aretae regis custodiebat civitatem Damascenorum ut me conprehenderet | Zu Damasco der Landpfleger des königes Aretha / verwarete die Stad der Damascer / vnd wolte mich greiffen / | I Damaskus holdt kong Aretas' statholder damaskenernes by bevogtet for at gribe mig, |
| 33 kai dia quridoV en sarganh ecalasqhn dia tou teicouV kai exefugon taV ceiraV autou. | et per fenestram in sporta dimissus sum per murum et
effugi manus eius |
Vnd ich ward in einem Korbe zum fenster aus durch die maure nidder gelassen / vnd entran aus seinen henden. Act. 9. | men jeg blev firet ned i en kurv gennem en åbning i muren og slap ud af hans hænder. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Wie ein lauffend
wasser / Also sol mein Ruhm auch lauffen / vnd vngestopfft fort gehen.
(2) Das ist / wir wollen vns itzt stellen
als die Schwachen / die jr tragen müstet / das vns doch eine schande
ist / Sintemal wir euch tragen sollen.
(3) Mit den Schwachen im glauben / thet vnd
lies er viel / des er wol anders macht hatte / Wie er. j. Corin 9 vnd 12
saget. Vnd brandte (das ist) Es verdros jn hart / wenn man die Schwachen
ergerte.
| 1 kaucasqai dei: ou sumferon men, eleusomai de eiV optasiaV kai apokaluyeiV kuriou. | si gloriari oportet non expedit quidem veniam autem ad visiones et revelationes Domini | ES ist mir ja das rhümen nichts nütze / Doch wil ich komen auff die Gesichte vnd Offenbarung des HErrn. | Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. |
| 2 oida anqrwpon en cristw pro etwn dekatessarwn eite en swmati ouk oida, eite ektoV tou swmatoV ouk oida, o qeoV oiden arpagenta ton toiouton ewV tritou ouranou. | scio hominem in Christo ante annos quattuordecim sive in corpore nescio sive extra corpus nescio Deus scit raptum eiusmodi usque ad tertium caelum | Jch kenne einen Menschen in Christo / vor vierzehen jaren / Jst er in dem Leibe gewesen / so weis ichs nicht / Oder ist er ausser dem Leibe gewesen / so weis ichs auch nicht / Gott weis es / Derselbige ward entzücket / bis in den dritten Himel. | Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel. |
| 3 kai oida ton toiouton anqrwpon eite en swmati eite cwriV tou swmatoV ouk oida, o qeoV oiden | et scio huiusmodi hominem sive in corpore sive extra corpus nescio Deus scit | Vnd ich kenne denselbigen Menschen / Ob er in dem Leibe oder ausser dem Leibe gewesen ist / weis ich nicht / Gott weis es / | Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - |
| 4 oti hrpagh eiV ton paradeison kai hkousen arrhta rhmata a ouk exon anqrwpw lalhsai. | quoniam raptus est in paradisum et audivit arcana verba quae non licet homini loqui | Er ward entzücket in das Paradis / vnd höret vnaussprechliche wort / welche kein Mensch sagen kan. | at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. |
| 5 uper tou toioutou kauchsomai, uper de emautou ou kauchsomai ei mh en taiV asqeneiaiV. | pro eiusmodi gloriabor pro me autem nihil gloriabor nisi in infirmitatibus meis | Dauon wil ich mich rhümen / Von mir selbs aber wil ich mich nichts rhümen / on meiner schwacheit. | Dette menneske vil jeg være stolt af, men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed. |
| 6 ean gar qelhsw kauchsasqai, ouk esomai afrwn, alhqeian gar erw: feidomai de, mh tiV eiV eme logishtai uper o blepei me h akouei [ti] ex emou | nam et si voluero gloriari non ero insipiens veritatem enim dicam parco autem ne quis in me existimet supra id quod videt me aut audit ex me | Vnd so ich mich rhümen wolte / thet ich darumb nicht törlich / denn ich wolte die warheit sagen. Jch enthalte mich aber des / auff das nicht jemand mich höher achte / denn er an mir sihet oder von mir höret. | For hvis jeg ville være stolt, ville jeg ikke være vanvittig; det ville jo være sandt, hvad jeg sagde. Men jeg lader være, for at ingen skal gøre sig højere tanker om mig end dem, han får ved at se eller høre mig. |
| 7 kai th uperbolh twn apokaluyewn. dio, ina mh uperairwmai, edoqh moi skoloy th sarki, aggeloV satana, ina me kolafizh, ina mh uperairwmai. | et ne magnitudo revelationum extollat me datus est mihi stimulus carnis meae angelus Satanae ut me colaphizet | VND auff das ich mich nicht der hohen offenbarung vberhebe / Jst mir gegeben ein Pfal (1) ins Fleisch / nemlich / des Satanas engel / der mich mit Feusten schlahe / auff das ich mich nicht vberhebe. | Og for at jeg ikke skulle blive hovmodig af de overmåde store åbenbaringer, blev der givet mig en torn i kødet, en engel fra Satan, som skulle slå mig, for at jeg ikke skulle blive hovmodig. |
| 8 uper toutou triV ton kurion parekalesa ina aposth ap emou: | propter quod ter Dominum rogavi ut discederet a me | Dafur ich drey mal dem HErrn geflehet habe / das er von mir wiche / | Tre gange bad jeg Herren om, at den måtte blive taget fra mig, |
| 9 kai eirhken moi, arkei soi h cariV mou: h gar dunamiV en asqeneia teleitai. hdista oun mallon kauchsomai en taiV asqeneiaiV mou, ina episkhnwsh ep eme h dunamiV tou cristou. | et dixit mihi sufficit tibi gratia mea nam virtus in infirmitate perficitur libenter igitur gloriabor in infirmitatibus meis ut inhabitet in me virtus Christi | Vnd er hat zu mir gesagt / Las dir an meiner Gnade genügen / Denn meine Krafft (2) ist in den Schwachen mechtig. Darvmb wil ich mich am allerliebsten rhümen meiner schwacheit / auff das die krafft Christi bey mir wone. | men han svarede: "Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed." Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig. |
| 10 dio eudokw en asqeneiaiV, en ubresin, en anagkaiV, en diwgmoiV kai stenocwriaiV, uper cristou: otan gar asqenw, tote dunatoV eimi. | propter quod placeo mihi in infirmitatibus in contumeliis in necessitatibus in persecutionibus in angustiis pro Christo cum enim infirmor tunc potens sum | Darumb bin ich guts muts / in schwacheiten / in schmachen / in nöten / in verfolgungen / in engsten / vmb Christus willen. Denn wenn ich schwach bin / so bin ich starck. | Derfor er jeg godt tilfreds under magtesløshed, under mishandlinger, under trængsler, under forfølgelser og vanskeligheder for Kristi skyld. For når jeg er magtesløs, så er jeg stærk. |
| 11 gegona afrwn: umeiV me hnagkasate: egw gar wfeilon uf umwn sunistasqai. ouden gar usterhsa twn uperlian apostolwn, ei kai ouden eimi: | factus sum insipiens vos me coegistis ego enim debui a vobis commendari nihil enim minus fui ab his qui sunt supra modum apostoli tametsi nihil sum | JCH bin ein Narr worden vber dem rhümen / Dazu habt jr mich gezwungen. Denn ich solte von euch gelobet werden / Sintemal ich nichts weniger bin / denn die hohen Apostel sind / Wiewol ich nichts bin / | Så har jeg da været vanvittig. I tvang mig til det. Det var jo jer, der skulle have anbefalet mig, for jeg står ikke tilbage for disse overapostle, selv om jeg ikke er noget. |
| 12 ta men shmeia tou apostolou kateirgasqh en umin en pash upomonh, shmeioiV te kai terasin kai dunamesin. | signa tamen apostoli facta sunt super vos in omni patientia signis et prodigiis et virtutibus | Denn es sind ja eines Apostels zeichen vnter euch geschehen / mit aller gedult / mit Zeichen vnd mit Wunder / vnd mit Thaten. | Tegnene på, at jeg er apostel, er gjort hos jer med al udholdenhed, både ved tegn og undere og mægtige gerninger. |
| 13 ti gar estin o hsswqhte uper taV loipaV ekklhsiaV, ei mh oti autoV egw ou katenarkhsa umwn; carisasqe moi thn adikian tauthn. | quid est enim quod minus habuistis prae ceteris ecclesiis nisi quod ego ipse non gravavi vos donate mihi hanc iniuriam | Welches ists / darinne jr geringer seid / denn die andern Gemeinen? On das ich selbs euch nicht hab beschweret / Vergebet mir diese sünde. | Og hvori har I været stillet ringere end de andre menigheder, bortset fra, at jeg ikke har ligget jer til byrde? Tilgiv mig denne uret! |
| 14 idou triton touto etoimwV ecw elqein proV umaV, kai ou katanarkhsw: ou gar zhtw ta umwn alla umaV, ou gar ofeilei ta tekna toiV goneusin qhsaurizein, alla oi goneiV toiV teknoiV. | ecce tertio hoc paratus sum venire ad vos et non ero
gravis vobis non enim quaero quae vestra sunt sed vos nec enim debent filii parentibus thesaurizare sed parentes filiis |
Sihe / Jch bin bereit zum drittenmal zu euch zu komen / vnd wil euch nicht beschweren. Denn ich suche nicht das ewre / sondern euch. Denn es sollen nicht die Kinder den Eltern schetze samlen / sondern die Eltern den Kindern. | Se, det er nu tredje gang, jeg er rede til at komme til jer, og jeg skal ikke ligge jer til byrde, for jeg ønsker ikke det, I ejer, men jer selv; for børn skal ikke samle sammen til deres forældre, men forældrene til deres børn. |
| 15egw de hdista dapanhsw kai ekdapanhqhsomai uper twn yucwn umwn. ei perissoterwV umaV agapw[n], hsson agapwmai; | ego autem libentissime inpendam et superinpendar ipse pro animabus vestris licet plus vos diligens minus diligar | JCH aber wil fast gerne darlegen / vnd dargelegt werden fur ewre Seele / wiewol ich euch fast seer liebe / vnd doch wenig geliebet werde. | Jeg vil gerne bruge alt, ja, selv blive brugt op for jer. Skal jeg elskes mindre, jo mere jeg elsker jer? |
| 16 estw de, egw ou katebarhsa umaV: alla uparcwn panourgoV dolw umaV elabon. | sed esto ego vos non gravavi sed cum essem astutus dolo vos cepi | Aber las also sein / das ich euch nicht habe beschweret / Sondern dieweil ich tückisch war / hab ich euch mit hinderlist gefangen. | Lad være, at jeg ikke har ligget jer til byrde, men så skal jeg have været snedig og have fanget jer med list! |
| 17 mh tina wn apestalka proV umaV, di autou epleonekthsa umaV; | numquid per aliquem eorum quos misi ad vos circumveni vos | Hab ich aber auch jemand vberforteilet / durch der etlichen / die ich zu euch gesand habe? | Men har jeg da udbyttet jer gennem nogen af dem, jeg har sendt til jer? |
| 18 parekalesa titon kai sunapesteila ton adelfon: mhti epleonekthsen umaV titoV; ou tw autw pneumati periepathsamen; ou toiV autoiV icnesin; | rogavi Titum et misi cum illo fratrem numquid Titus vos circumvenit nonne eodem spiritu ambulavimus nonne hisdem vestigiis | Jch habe Titum ermanet / vnd mit jm gesand einen Bruder / Hat euch auch Titus vberforteilet? Haben wir nicht in einem Geist gewandelt? Haben wir nicht in einerley Fusstapffen gegangen? | Jeg bad Titus og sendte også en anden broder; har Titus mon udbyttet jer, og har vi ikke færdedes i samme ånd, i samme spor? |
| 19 palai dokeite oti umin apologoumeqa; katenanti qeou en cristw laloumen: ta de panta, agaphtoi, uper thV umwn oikodomhV. | olim putatis quod excusemus nos apud vos coram Deo in Christo loquimur omnia autem carissimi propter vestram aedificationem | Lasset jr euch abermal düncken / wir verantworten vns? Wir reden in Christo / fur Gott. ABer das alles geschicht / meine Liebsten / euch zur besserung / | I har vel nu længe ment, at vi forsvarer os over for jer. For Guds ansigt taler vi i Kristus, men alt sammen til opbyggelse for jer, mine kære. |
| 20 foboumai gar mh pwV elqwn ouc oiouV qelw eurw umaV, kagw eureqw umin oion ou qelete, mh pwV eriV, zhloV, qumoi, eriqeiai, katalaliai, yiqurismoi, fusiwseiV, akatastasiai: | timeo enim ne forte cum venero non quales volo inveniam vos et ego inveniar a vobis qualem non vultis ne forte contentiones aemulationes animositates dissensiones detractiones susurrationes inflationes seditiones sint inter vos | Denn ich fürchte / wenn ich kome / das ich euch nicht finde / wie ich wil / Vnd jr mich auch nicht findet / wie jr wolt / Das nicht hadder / neid / zorn / zanck / affterreden / ohrenblasen / auffblehen / auffrhur da sey. | Jeg er nemlig bange for, at jeg ikke skal finde jer sådan, som jeg ønsker, når jeg kommer, og I heller ikke mig sådan, som I ønsker. Jeg frygter, at der vil være strid, misundelse, vrede, egoisme, bagtalelse, sladder, indbildskhed og forvirring. |
| 21 mh palin elqontoV mou tapeinwsh me o qeoV mou proV umaV, kai penqhsw pollouV twn prohmarthkotwn kai mh metanohsantwn epi th akaqarsia kai porneia kai aselgeia h epraxan. | ne iterum cum venero humiliet me Deus apud vos et lugeam multos ex his qui ante peccaverunt et non egerunt paenitentiam super inmunditia et fornicatione et inpudicitia quam gesserunt | Das ich nicht abermal kome / vnd mich mein Gott demütige bey euch / vnd müsse leid tragen vber viele / die zuuor gesündiget vnd nicht busse gethan haben / fur die vnreinigkeit vnd hurerey / vnd vnzucht / die sie getrieben haben. | Jeg er bange for, at min Gud skal ydmyge mig over for jer, når jeg kommer igen, og at jeg skal få sorg af mange af dem, der før har syndet, men som ikke har omvendt sig fra deres urene, utugtige og udsvævende liv. |
Noter til Lutherbiblen: (1) Heisst hie nicht des
Fleisches anfechtung zur vnkeuscheit / Sondern grosse plage vnd schrecken
vom Teufel. Denn Pfal ist / da man die Leute angespiesset / gecreutziget
/ oder gehenckt hat.
(2) Mit diesem wort tröstet Christus
alle / die in schwacheit oder leiden sind. Denn er kann seine stercke in
vns nicht beweisen / wir sein denn schwach vnd leiden.
| 1 triton touto ercomai proV umaV: epi stomatoV duo marturwn kai triwn staqhsetai pan rhma. | ecce tertio hoc venio ad vos in ore duorum vel trium testium stabit omne verbum | KOme ich zum dritten mal zu euch / so sol in zweier oder dreier mund bestehen allerley sache. | Det er nu tredje gang, jeg kommer til jer! "På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres." |
| 2 proeirhka kai prolegw wV parwn to deuteron kai apwn nun toiV prohmarthkosin kai toiV loipoiV pasin, oti ean elqw eiV to palin ou feisomai, | praedixi et praedico ut praesens bis et nunc absens his qui ante peccaverunt et ceteris omnibus quoniam si venero iterum non parcam | Jch habs euch zuuor gesagt / vnd sage es euch zuuor / als gegenwertig / zum andermal / vnd schreibe es nu im abwesen / denen die zuuor gesündiget haben / vnd den andern allen / wenn ich abermal kome / so wil ich nicht schonen. | Jeg har tidligere sagt og siger på forhånd - som anden gang til stede og nu fraværende - til dem, der før har syndet, og til alle de andre, at jeg ikke vil vise skånsel, når jeg kommer. |
| 3 epei dokimhn zhteite tou en emoi lalountoV cristou: oV eiV umaV ouk asqenei alla dunatei en umin. | an experimentum quaeritis eius qui in me loquitur Christi qui in vos non infirmatur sed potens est in vobis | Sintemal jr suchet / das jr ein mal gewar werdet / des / der in mir redet / nemlich Christus / welcher vnter euch nicht schwach ist / sondern ist mechtig vnter euch. | I kræver jo en prøve på, at Kristus taler igennem mig. Han er ikke magtesløs over for jer, men er stærk i jer. |
| 4 kai gar estaurwqh ex asqeneiaV, alla zh ek dunamewV qeou. kai gar hmeiV asqenoumen en autw, alla zhsomen sun autw ek dunamewV qeou eiV umaV. | nam et si crucifixus est ex infirmitate sed vivit ex virtute Dei nam et nos infirmi sumus in illo sed vivemus cum eo ex virtute Dei in vobis | Vnd ob er wol gecreutziget ist in der schwacheit / So lebet er doch in der krafft Gottes. Vnd ob wir auch schwach sind in jm / So leben wir doch mit jm (1) in der krafft Gottes / vnter euch. Deut. 19; Mat. 18. | For han blev korsfæstet i magtesløshed, men han lever ved Guds magt, og vi er magtesløse i ham, men for jer skal vi leve sammen med ham ved Guds magt. |
| 5 eautouV peirazete ei este en th pistei, eautouV dokimazete: h ouk epiginwskete eautouV oti ihsouV cristoV en umin; ei mhti adokimoi este. | vosmet ipsos temptate si estis in fide ipsi vos probate an non cognoscitis vos ipsos quia Christus Iesus in vobis est nisi forte reprobi estis | VErsuchet euch selbs / ob jr im glauben seid / Prüfet euch selbs. Oder erkennet jr euch selbs nicht / das Jhesus Christus in euch ist? Es sey denn / das jr vntüchtig seid. | Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er i jer? Ellers står I ikke jeres prøve. |
| 6 elpizw de oti gnwsesqe oti hmeiV ouk esmen adokimoi. | spero autem quod cognoscetis quia nos non sumus reprobi | Jch hoffe aber / jr erkennet / das wir nicht vntüchtig sind. | Jeg håber, I vil forstå, at vi står vores prøve. |
| 7 eucomeqa de proV ton qeon mh poihsai umaV kakon mhden, ouc ina hmeiV dokimoi fanwmen, all ina umeiV to kalon poihte, hmeiV de wV adokimoi wmen. | oramus autem Deum ut nihil mali faciatis non ut nos probati pareamus sed ut vos quod bonum est faciatis nos autem ut reprobi simus | Jch bitte aber Gott / das jr nichts vbels thut / Nicht auff das wir tüchtig gesehen werden / Sondern auff das jr das gute thut / vnd wir wie die vntüchtigen seien. | Vi beder til Gud om, at I ikke vil gøre noget ondt, ikke for at det skal vise sig, at vi står vores prøve, men for at I skal gøre det gode; så må det gerne se ud, som om vi ikke stod vores prøve. |
| 8 ou gar dunameqa ti kata thV alhqeiaV, alla uper thV alhqeiaV. | non enim possumus aliquid adversus veritatem sed pro veritate | Denn wir können nichts wider die warheit / sondern fur die warheit. | Vi formår ikke noget imod sandheden, men kun for den. |
| 9 cairomen gar otan hmeiV asqenwmen, umeiV de dunatoi hte: touto kai eucomeqa, thn umwn katartisin. | gaudemus enim quando nos infirmi sumus vos autem potentes estis hoc et oramus vestram consummationem | Wir frewen vns aber / wenn wir schwach sind / vnd jr mechtig seid / vnd das selbige wündschen wir auch / nemlich / ewer volkomenheit. | Vi glæder os, når vi er magtesløse, og I er stærke. Vi beder også om, at alt må komme i den rette stand hos jer. |
| 10 dia touto tauta apwn grafw, ina parwn mh apotomwV crhswmai kata thn exousian hn o kurioV edwken moi, eiV oikodomhn kai ouk eiV kaqairesin. | ideo haec absens scribo ut non praesens durius agam secundum potestatem quam Dominus dedit mihi in aedificationem et non in destructionem | Derhalben ich auch solchs abwesend schreibe / Auff das ich nicht / wenn ich gegenwertig bin / scherffe brauchen müsse / Nach der macht / welche mir der HErr zu bessern / vnd nicht zu verderben / gegeben hat. Sup. 10. | Derfor skriver jeg dette, mens jeg er fraværende, for at jeg, når jeg kommer, ikke skal være nødt til at vise strenghed med den myndighed, jeg har fået fra Herren, til at bygge op og ikke til at bryde ned. |
| 11 loipon, adelfoi, cairete, katartizesqe, parakaleisqe, to auto froneite, eirhneuete, kai o qeoV thV agaphV kai eirhnhV estai meq umwn. | de cetero fratres gaudete perfecti estote exhortamini idem sapite pacem habete et Deus dilectionis et pacis erit vobiscum | ZV letzt / lieben Brüder / Frewet euch / Seid volkomen / Tröstet euch. Habt einerley sinn. Seid friedsam / So wird Gott der Liebe vnd des Friedes mit euch sein. | I øvrigt, brødre, glæd jer! Bring alt i den rette stand, tag imod formaning, vær enige, hold fred! Og kærlighedens og fredens Gud vil være med jer. |
| 12 aspasasqe allhlouV en agiw filhmati. aspazontai umaV oi agioi panteV. | salutate invicem in osculo sancto salutant vos sancti
omnes |
Grüsset euch vnternander / mit dem heiligen Kus. Es grüssen euch alle Heiligen. | Hils hinanden med helligt kys! Hilsen fra alle de hellige. |
| 13 h cariV tou kuriou ihsou cristou kai h agaph tou qeou kai h koinwnia tou agiou pneumatoV meta pantwn umwn. | gratia Domini nostri Iesu Christi et caritas Dei et communicatio Sancti Spiritus cum omnibus vobis amen | Die gnade vnsers HErrn Jhesu Christi / vnd die liebe Gottes / vnd die gemeinschafft des heiligen Geistes sey mit euch allen / AMEN. - Die ander an die Corinther. Gesand von Philippen in Macedonia / Durch Titum vnd Lucam. | Herren Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! |
Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist / Kome
ich so wil ich wol beweisen / das ich lebe in Christo / Ob ewer etliche
mich gleich fur nichts halten.