Paulus' første brev til korintherne.

Spalte 1: Hort and Westcott.
Spalte 2: Vulgata.
Spalte 3: Lutherbiblen, 1545, gammel transcription.
Spalte 4. Dansk oversættelse af 1992.

Kap. 1; kap. 2: kap. 3; kap. 4; kap. 5; kap. 6; kap. 7; kap. 8; kap. 9; kap. 10; kap. 11; kap. 12; kap. 13; kap. 14; kap. 15; kap. 16.

Kapitel 1.
 
1pauloV klhtoV apostoloV ihsou cristou dia qelhmatoV qeou kai swsqenhV o adelfoV Paulus vocatus apostolus Christi Iesu per voluntatem Dei et Sosthenes frater PAulus beruffen zum Apostel Jhesu Christi / Durch den willen Gottes / vnd bruder Sosthenes. Fra Paulus, kaldet til Kristi Jesu apostel ved Guds vilje, og vor broder Sosthenes.
2th ekklhsia tou qeou th oush en korinqw hgiasmenoiV en cristw ihsou klhtoiV agioiV sun pasin toiV epikaloumenoiV to onoma tou kuriou hmwn ihsou cristou en panti topw autwn kai hmwn ecclesiae Dei quae est Corinthi sanctificatis in Christo Iesu vocatis sanctis cum omnibus qui invocant nomen Domini nostri Iesu Christi in omni loco ipsorum et nostro DEr gemeine Gottes zu Corinthen / den geheiligten in Christo Jhesu / den beruffenen Heiligen / Sampt allen denen / die anruffen den Namen vnsers HErrn Jhesu Christi / an allen jren vnd vnsern Orten.  Til Guds menighed i Korinth, dem, der er helliget ved Kristus Jesus, kaldet til at være hellige, sammen med alle dem, der påkalder vor Herre Jesu Kristi navn på ethvert sted, deres og vores.
3cariV umin kai eirhnh apo qeou patroV hmwn kai kuriou ihsou cristou gratia vobis et pax a Deo Patre nostro et Domino Iesu Christo GNade sey mit euch vnd Friede / Von Gott vnserm Vater / vnd dem HErrn Jhesu Christo. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!
4eucaristw tw qew pantote peri umwn epi th cariti tou qeou th doqeish umin en cristw ihsou gratias ago Deo meo semper pro vobis in gratia Dei quae data est vobis in Christo Iesu JCh dancke meinem Gott alle zeit ewer halben / fur die gnade Gottes / die euch gegeben ist in Christo Jhesu /  Jeg takker altid min Gud for jer, for den nåde, som han har givet jer i Kristus Jesus.
5oti en panti eploutisqhte en autw en panti logw kai pash gnwsei quia in omnibus divites facti estis in illo in omni verbo et in omni scientia Das jr seid durch jn an allen stücken reich gemacht / an aller Lere / vnd in aller Erkentnis. For i ham er I blevet rige på alt, på al tale og på al kundskab,
6kaqwV to marturion tou cristou ebebaiwqh en umin sicut testimonium Christi confirmatum est in vobis Wie denn die predigt von Christo in euch krefftig worden ist / eftersom vidnesbyrdet om Kristus er blevet grundfæstet hos jer,
7wste umaV mh ustereisqai en mhdeni carismati apekdecomenouV thn apokaluyin tou kuriou hmwn ihsou cristou ita ut nihil vobis desit in ulla gratia expectantibus revelationem Domini nostri Iesu Christi Also / das jr keinen mangel habt an jrgent einer Gaben / Vnd wartet nur auff die offenbarung vnsers HErrn Jhesu Christi / så I ikke mangler nogen nådegave, mens I venter på, at vor Herre Jesus Kristus skal åbenbares.
8oV kai bebaiwsei umaV ewV telouV anegklhtouV en th hmera tou kuriou hmwn ihsou cristou qui et confirmabit vos usque ad finem sine crimine in die adventus Domini nostri Iesu Christi welcher auch wird euch fest behalten bis ans ende / Das jr vnstrefflich seid auff den tag vnsers HErrn Jhesu Christi.  Han vil også grundfæste jer til det sidste, så I ikke kan anklages på vor Herre Jesu Kristi dag.
9pistoV o qeoV di ou eklhqhte eiV koinwnian tou uiou autou ihsou cristou tou kuriou hmwn fidelis Deus per quem vocati estis in societatem Filii eius Iesu Christi Domini nostri Denn Gott ist trew / durch welchen jr beruffen seid zur gemeinschafft (1) seines Sons Jhesu Christi vnsers HErrn. Trofast er Gud, som kaldte jer til fællesskab med sin søn, Jesus Kristus, vor Herre.
10parakalw de umaV adelfoi dia tou onomatoV tou kuriou hmwn ihsou cristou ina to auto leghte panteV kai mh h en umin scismata hte de kathrtismenoi en tw autw noi kai en th auth gnwmh obsecro autem vos fratres per nomen Domini nostri Iesu Christi ut id ipsum dicatis omnes et non sint in vobis scismata sitis autem perfecti in eodem sensu et in eadem sententia Jch ermane euch aber / lieben brüder / durch den Namen vnsers HErrn Jhesu Christi / das jr allzumal einerley Rede füret / vnd lasset nicht Spaltung vnter euch sein / Sondern haltet fest an einander (2) in einem sinne / vnd in einerley meinung. Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind.
11edhlwqh gar moi peri umwn adelfoi mou upo twn clohV oti erideV en umin eisin significatum est enim mihi de vobis fratres mei ab his qui sunt Chloes quia contentiones inter vos sunt Denn mir ist furkomen / lieben Brüder / durch die aus Cloes gesinde / von euch / Das Zanck vnter euch sey. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden.
12legw de touto oti ekastoV umwn legei egw men eimi paulou egw de apollw egw de khfa egw de cristou hoc autem dico quod unusquisque vestrum dicit ego quidem sum Pauli ego autem Apollo ego vero Cephae ego autem Christi Jch sage aber dauon / Das vnter euch einer spricht / Jch bin Paulisch / Der ander / Jch bin Apollisch / Der dritte / Jch bin Kephisch / Der vierde / Jch bin Christisch.  Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus.
13memeristai o cristoV mh pauloV estaurwqh uper umwn h eiV to onoma paulou ebaptisqhte divisus est Christus numquid Paulus crucifixus est pro vobis aut in nomine Pauli baptizati estis Wie? Jst Christus nu zertrennet? Jst denn Paulus fur euch gecreutziget? Oder seid jr in Paulus namen getaufft? Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus' navn?
14eucaristw oti oudena umwn ebaptisa ei mh krispon kai gaion gratias ago Deo quod neminem vestrum baptizavi nisi Crispum et Gaium JCH dancke Gott / das ich niemand vnter euch getaufft habe / on Chrispum vnd Gaium /  Jeg takker Gud for, at jeg ikke har døbt nogen af jer undtagen Krispus og Gajus, 
15ina mh tiV eiph oti eiV to emon onoma ebaptisqhte ne quis dicat quod in nomine meo baptizati sitis Das nicht jemand sagen möge / Jch hette auff meinen namen getaufft.  så at ingen kan sige, at I blev døbt til mit navn. 
16ebaptisa de kai ton stefana oikon loipon ouk oida ei tina allon ebaptisa baptizavi autem et Stephanae domum ceterum nescio si quem alium baptizaverim Jch habe aber auch getaufft des Stephana hausgesinde / Darnach weis ich nicht / ob ich etliche ander getaufft habe. Jo, Stefanas og hans hus har jeg også døbt; ellers ved jeg ikke af, at jeg har døbt nogen. 
17ou gar apesteilen me cristoV baptizein alla euaggelizesqai ouk en sofia logou ina mh kenwqh o stauroV tou cristou non enim misit me Christus baptizare sed evangelizare non in sapientia verbi ut non evacuetur crux Christi Denn Christus hat mich nicht gesand zu teuffen / sondern das Euangelium zu predigen / Nicht mit klugen worten / Auff das nicht das Creutz Christi zunicht werde.  For Kristus sendte mig ikke for at døbe, men for at forkynde evangeliet, dog ikke med talekunstens visdom, for at Kristi kors ikke skal blive til tom tale.
18o logoV gar o tou staurou toiV men apollumenoiV mwria estin toiV de swzomenoiV hmin dunamiV qeou estin verbum enim crucis pereuntibus quidem stultitia est his autem qui salvi fiunt id est nobis virtus Dei est Denn das wort vom Creutz ist eine torheit / denen / die verloren werden / Vns aber / die wir selig werden / ists eine Gottes krafft.  For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft
19gegraptai gar apolw thn sofian twn sofwn kai thn sunesin twn sunetwn aqethsw scriptum est enim perdam sapientiam sapientium et prudentiam prudentium reprobabo Denn es stehet geschrieben / Jch wil vmbbringen die weisheit der Weisen / vnd den verstand der Verstendigen / wil ich verwerffen. der står jo skrevet:
      De vises visdom vil jeg ødelægge,
      de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre.
20pou sofoV pou grammateuV pou suzhththV tou aiwnoV toutou ouci emwranen o qeoV thn sofian tou kosmou ubi sapiens ubi scriba ubi conquisitor huius saeculi nonne stultam fecit Deus sapientiam huius mundi Wo sind die Klugen? Wo sind die Schrifftgelerten? Wo sind die Welt weisen? Hat nicht Gott die weisheit dieser Welt zur torheit gemacht? Jesa. 29; Jesa. 33.  Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder? Har Gud ikke gjort verdens visdom til dårskab?
21epeidh gar en th sofia tou qeou ouk egnw o kosmoV dia thV sofiaV ton qeon eudokhsen o qeoV dia thV mwriaV tou khrugmatoV swsai touV pisteuontaV nam quia in Dei sapientia non cognovit mundus per sapientiam Deum placuit Deo per stultitiam praedicationis salvos facere credentes DEnn die weil die Welt / durch jre weisheit / Gott in seiner weisheit nicht erkandte / Gefiel es Gott wol / durch törichte Predigte selig zu machen / die / so dar an gleuben.  For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om.
22epeidh kai ioudaioi shmeia aitousin kai ellhneV sofian zhtousin quoniam et Iudaei signa petunt et Graeci sapientiam quaerunt Sintemal die Jüden Zeichen foddern / vnd die Griechen nach Weisheit fragen.  For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom,
23hmeiV de khrussomen criston estaurwmenon ioudaioiV men skandalon eqnesin de mwrian nos autem praedicamus Christum crucifixum Iudaeis quidem scandalum gentibus autem stultitiam Wir aber predigen den gecreutzigten Christ / Den Jüden eine Ergernis / Vnd den Griechen eine Torheit / men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; 
24 autoiV de toiV klhtoiV ioudaioiV te kai ellhsin criston qeou dunamin kai qeou sofian ipsis autem vocatis Iudaeis atque Graecis Christum Dei virtutem et Dei sapientiam Denen aber die beruffen sind / beide Jüden vnd Griechen / predigen wir Christum / göttliche Krafft vnd göttliche Weisheit. men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom.
25 oti to mwron tou qeou sofwteron twn anqrwpwn estin kai to asqeneV tou qeou iscuroteron twn anqrwpwn quia quod stultum est Dei sapientius est hominibus et quod infirmum est Dei fortius est hominibus Denn die göttliche Torheit (3) ist weiser denn die Menschen sind / vnd die göttliche Schwacheit ist stercker denn die Menschen sind.  For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
26blepete gar thn klhsin umwn adelfoi oti ou polloi sofoi kata sarka ou polloi dunatoi ou polloi eugeneiV videte enim vocationem vestram fratres quia non multi sapientes secundum carnem non multi potentes non multi nobiles SEhet an / lieben Brüder / ewren beruff / Nicht viel Weisen nach dem fleisch / nicht viel Gewaltige / nicht viel Edle sind beruffen / For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme.
27alla ta mwra tou kosmou exelexato o qeoV ina kataiscunh touV sofouV kai ta asqenh tou kosmou exelexato o qeoV ina kataiscunh ta iscura sed quae stulta sunt mundi elegit Deus ut confundat sapientes et infirma mundi elegit Deus ut confundat fortia Sondern was Töricht fur der welt / das hat Gott erwelet / Das er die Weisen zuschanden machet. Vnd was Schwach ist fur der welt / das hat Gott erwelet / Das er zuschanden machet was Starck ist / Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme,
28kai ta agenh tou kosmou kai ta exouqenhmena exelexato o qeoV kai ta mh onta ina ta onta katarghsh et ignobilia mundi et contemptibilia elegit Deus et quae non sunt ut ea quae sunt destrueret Vnd das Vnedle fur der welt / vnd das verachte hat Gott erwelet / vnd das da nichts ist / Das er zunicht machet / was etwas ist / og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting,
29 opwV mh kauchshtai pasa sarx enwpion tou qeou ut non glorietur omnis caro in conspectu eius Auff das sich fur jm kein Fleisch rhüme. for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud.
30 ex autou de umeiV este en cristw ihsou oV egenhqh sofia hmin apo qeou dikaiosunh te kai agiasmoV kai apolutrwsiV ex ipso autem vos estis in Christo Iesu qui factus est sapientia nobis a Deo et iustitia et sanctificatio et redemptio Von welchem auch jr her kompt in Christo Jhesu / Welcher vns gemacht ist von Gott zur Weisheit / vnd zur Gerechtigkeit / vnd zur Heiligung / vnd zur Erlösung. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning,
31ina kaqwV gegraptai o kaucwmenoV en kuriw kaucasqw ut quemadmodum scriptum est qui gloriatur in Domino glorietur Auff das (wie geschrieben stehet) Wer sich rhümet / der rhüme sich des HERRN. Jere. 9.  for at »den, der er stolt, skal være stolt af Herren,« som der står skrevet.

Noter i Lutherbiblen: (1) Das ist / Jr seid Miterben vnd Mitgenossen aller güter Christi.
(2) Das jr euch nicht lasset trennen.
(3) Göttliche torheit vnd schwacheit ist das Euangelium / das fur den Klugen nerrisch / fur den Heiligen ketzerisch / Aber fur den Christen mechtig vnd weise ist.

Kapitel 2.
 
1kagw elqwn proV umaV adelfoi hlqon ou kaq uperochn logou h sofiaV kataggellwn umin to musthrion tou qeou et ego cum venissem ad vos fratres veni non per sublimitatem sermonis aut sapientiae adnuntians vobis testimonium Christi VND ich lieben Brüder / da ich zu euch kam / kam ich nicht mit hohen worten oder hoher weisheit / euch zu verkündigen die göttliche predigt. Og da jeg kom til jer, brødre, forkyndte jeg ikke Guds hemmelighed for jer med fremragende talekunst eller visdom,
2 ou gar ekrina ti eidenai en umin ei mh ihsoun criston kai touton estaurwmenon non enim iudicavi scire me aliquid inter vos nisi Iesum Christum et hunc crucifixum Denn ich hielt mich nicht dafur / das ich etwas wüste vnter euch / On allein Jhesum Christum / den gecreutzigeten. for jeg havde besluttet, at jeg hos jer ikke ville vide af andet end Jesus Kristus, og det som korsfæstet.
3 kagw en asqeneia kai en fobw kai en tromw pollw egenomhn proV umaV et ego in infirmitate et timore et tremore multo fui apud vos Vnd ich war bey euch / mit schwacheit / vnd mit furcht / vnd mit grossem zittern / Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven,
4 kai o logoV mou kai to khrugma mou ouk en peiqoiV sofiaV logoiV all en apodeixei pneumatoV kai dunamewV et sermo meus et praedicatio mea non in persuasibilibus sapientiae verbis sed in ostensione Spiritus et virtutis Vnd mein wort vnd meine predigt war nicht in vernünfftigen Reden menschlicher weisheit / Sondern in beweisung des Geists vnd der krafft /  og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis,
5 ina h pistiV umwn mh h en sofia anqrwpwn all en dunamei qeou ut fides vestra non sit in sapientia hominum sed in virtute Dei Auff das ewer glaube bestehe (1) / nicht auff Menschen weisheit / sondern auff Gottes krafft. Gal. 6. for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft.
6 sofian de laloumen en toiV teleioiV sofian de ou tou aiwnoV toutou oude twn arcontwn tou aiwnoV toutou twn katargoumenwn sapientiam autem loquimur inter perfectos sapientiam vero non huius saeculi neque principum huius saeculi qui destruuntur DA wir aber von reden / das ist dennoch weisheit / bey den Volkomen / Nicht eine weisheit dieser Welt / auch nicht der Obersten dieser welt / welche vergehen /  Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere.
7 alla laloumen qeou sofian en musthriw thn apokekrummenhn hn prowrisen o qeoV pro twn aiwnwn eiV doxan hmwn sed loquimur Dei sapientiam in mysterio quae abscondita est quam praedestinavit Deus ante saecula in gloriam nostram Sondern wir reden von der heimlichen verborgenen (2) weisheit Gottes / welche Gott verordnet hat vor der welt / zu vnser herrligkeit /  Hvad vi taler om, er Guds hemmelige visdom, som var skjult, men som Gud allerede før tidernes begyndelse havde bestemt skulle føre os til herlighed. 
8 hn oudeiV twn arcontwn tou aiwnoV toutou egnwken ei gar egnwsan ouk an ton kurion thV doxhV estaurwsan quam nemo principum huius saeculi cognovit si enim cognovissent numquam Dominum gloriae crucifixissent Welche keiner von den Obersten dieser welt erkand hat / Denn wo sie die erkand hetten / hetten sie den HErrn der Herrligkeit nicht gecreutziget. Den visdom har ingen af denne verdens herskere kendt, for havde de kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre.
9 alla kaqwV gegraptai a ofqalmoV ouk eiden kai ouV ouk hkousen kai epi kardian anqrwpou ouk anebh osa htoimasen o qeoV toiV agapwsin auton sed sicut scriptum est quod oculus non vidit nec auris audivit nec in cor hominis ascendit quae praeparavit Deus his qui diligunt illum Sondern wie geschrieben stehet / Das kein Auge gesehen hat / vnd kein Ohre gehöret hat / vnd in keines Menschen hertz komen ist / das Gott bereitet hat / denen / die jn lieben. Jesa. 64. Men som der står skrevet:
      Hvad intet øje har set og intet øre hørt,
      og hvad der ikke er opstået i noget menneskes hjerte,
      det, som Gud har beredt for dem, der elsker ham,
10 hmin gar apekaluyen o qeoV dia tou pneumatoV to gar pneuma panta erauna kai ta baqh tou qeou nobis autem revelavit Deus per Spiritum suum Spiritus enim omnia scrutatur etiam profunda Dei VNs aber hat es Gott offenbaret durch seinen Geist / Denn der Geist erforschet alle ding / auch die tieffe der Gottheit. det har Gud åbenbaret for os ved Ånden. Thi Ånden ransager alt, selv Guds dybder.
11 tiV gar oiden anqrwpwn ta tou anqrwpou ei mh to pneuma tou anqrwpou to en autw outwV kai ta tou qeou oudeiV egnwken ei mh to pneuma tou qeou quis enim scit hominum quae sint hominis nisi spiritus hominis qui in ipso est ita et quae Dei sunt nemo cognovit nisi Spiritus Dei Denn welcher Mensch weis / was im menschen ist / on der geist des menschen / der in jm ist? Also auch / niemand weis / was in Gott ist / on der geist Gottes. For hvem ved, hvad der bor i mennesket, undtagen menneskets egen ånd? Således ved heller ingen anden end Guds ånd, hvad der bor i Gud. 
12 hmeiV de ou to pneuma tou kosmou elabomen alla to pneuma to ek tou qeou ina eidwmen ta upo tou qeou carisqenta hmin nos autem non spiritum mundi accepimus sed Spiritum qui ex Deo est ut sciamus quae a Deo donata sunt nobis Wir aber haben nicht empfangen den Geist der welt / sondern den Geist aus Gott / das wir wissen können / was vns von Gott gegeben ist / Vi har ikke fået verdens ånd, men Ånden fra Gud, for at vi skal vide, hvad Gud i sin nåde har givet os. 
13 a kai laloumen ouk en didaktoiV anqrwpinhV sofiaV logoiV all en didaktoiV pneumatoV pneumatikoiV pneumatika sugkrinonteV quae et loquimur non in doctis humanae sapientiae verbis sed in doctrina Spiritus spiritalibus spiritalia conparantes Welchs wir auch reden / nicht mit worten / welche menschliche weisheit leren kan / Sondern mit worten / die der heilige Geist leret / vnd richten geistliche sachen geistlich.  Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige.
14 yucikoV de anqrwpoV ou decetai ta tou pneumatoV tou qeou mwria gar autw estin kai ou dunatai gnwnai oti pneumatikwV anakrinetai animalis autem homo non percipit ea quae sunt Spiritus Dei stultitia est enim illi et non potest intellegere quia spiritaliter examinatur Der natürliche (3) Mensch aber vernimpt nichts vom geist Gottes / Es ist jm eine torheit / vnd kan es nicht erkennen / Denn es mus geistlich gerichtet sein.  Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der kommer fra Guds ånd; det er en dårskab for sådan et menneske, og det kan ikke fatte det, for det bedømmes kun efter Åndens målestok.
15 o de pneumatikoV anakrinei men panta autoV de up oudenoV anakrinetai spiritalis autem iudicat omnia et ipse a nemine iudicatur Der Geistliche aber richtet (4) alles / vnd wird von niemand gerichtet. Det åndelige menneske derimod bedømmer alt, men selv bedømmes det ikke af nogen;
16 tiV gar egnw noun kuriou oV sumbibasei auton hmeiV de noun cristou ecomen quis enim cognovit sensum Domini qui instruat eum nos autem sensum Christi habemus Denn wer hat des HERRN sinn erkand? Oder wer wil jn vnterweisen? Wir aber haben Christus sinn. Jesa. 40. for »hvem kender Herrens tanker og kan belære ham?« Men vi har Kristi tanker.

Noter i Lutherbiblen: (1) Darumb können Menschenlere nicht ein grund des Gewissens oder Glaubens sein.
(2) Denn es ligt vnter der torheit vnd dem Creutz verborgen / vnd scheinet nicht in ehren vnd reichthum.
(3) Der natürliche Mensch ist / wie er außer der gnaden ist / mit aller vernunfft / kunst / sinnen vnd vermü gen / auch auffs beste geschickt.
(4) (Richter) Verstehet / fület / findet / ist gewis / etc. welchs die Vernunfft nicht vermag / weis auch nichts / was glaube oder Euangelium ist. Hie hat S. Paulus das Bapstum vnd alle Secten verdampt.

Kapitel 3.
1kagw adelfoi ouk hdunhqhn lalhsai umin wV pneumatikoiV all wV sarkinoiV wV nhpioiV en cristw et ego fratres non potui vobis loqui quasi spiritalibus sed quasi carnalibus tamquam parvulis in Christo VND ich / lieben Brüder / kund nicht mit euch reden / als mit Geistlichen / sondern als mit Fleischlichen / wie mit jungen Kindern in Christo. Og jeg kunne ikke tale til jer, brødre, som til åndelige mennesker; jeg måtte tale til jer som til kødelige mennesker, som til spæde i troen på Kristus.
2gala umaV epotisa ou brwma oupw gar edunasqe all oude eti nun dunasqe lac vobis potum dedi non escam nondum enim poteratis sed ne nunc quidem potestis adhuc enim estis carnales Milch hab ich euch zu trincken gegeben / vnd nicht speise / Denn jr kundtet noch nicht / Auch künd jr noch itzt nicht / Jeg gav jer mælk, ikke fast føde, for den kunne I endnu ikke tåle, og det kan I heller ikke nu;
3eti gar sarkikoi este opou gar en umin zhloV kai eriV ouci sarkikoi este kai kata anqrwpon peripateite cum enim sit inter vos zelus et contentio nonne carnales estis et secundum hominem ambulatis die weil jr noch fleischlich seid. Denn sintemal eiuer vnd zanck vnd zwitracht vnter euch sind / Seid jr denn nicht fleischliche / vnd wandelt nach menschlicher weise?  for I er stadig kødelige mennesker. For når der er misundelse og splid iblandt jer, er I så ikke kødelige og lever slet og ret som mennesker?
4otan gar legh tiV egw men eimi paulou eteroV de egw apollw ouk anqrwpoi este cum enim quis dicit ego quidem sum Pauli alius autem ego Apollo nonne homines estis quid igitur est Apollo quid vero Paulus Denn so einer saget / Jch bin Paulisch / Der ander aber / Jch bin Apollisch / seid jr denn nicht fleischlich? Når én siger: Jeg hører til Paulus, og en anden: Jeg hører til Apollos, er I så ikke slet og ret mennesker?
5ti oun estin apollwV ti de estin pauloV diakonoi di wn episteusate kai ekastw wV o kurioV edwken ministri eius cui credidistis et unicuique sicut Dominus dedit WEr ist nu Paulus? Wer ist Apollo? Diener sind sie / durch welche jr seid gleubig worden / vnd dasselbige / wie der HErr einem jglichen gegeben hat. Hvad er da Apollos? Og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvem I kom til tro, og hver for sig tjente vi med den gave, Herren gav.
6 egw efuteusa apollwV epotisen alla o qeoV huxanen ego plantavi Apollo rigavit sed Deus incrementum dedit Jch habe gepflantzet / Apollo hat begossen / Aber Gott hat das gedeien gegeben. Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav vækst,
7 wste oute o futeuwn estin ti oute o potizwn all o auxanwn qeoV itaque neque qui plantat est aliquid neque qui rigat sed qui incrementum dat Deus So ist nu weder der da pflantzet / noch der da begeusset etwas / sondern Gott der das gedeien gibt. så hverken den, der planter, eller den, der vander, er noget, men det er Gud, som giver vækst. 
8 o futeuwn de kai o potizwn en eisin ekastoV de ton idion misqon lhmyetai kata ton idion kopon qui plantat autem et qui rigat unum sunt unusquisque autem propriam mercedem accipiet secundum suum laborem Der aber pflantzet / vnd der da begeusset / ist einer wie der ander. Ein jglicher aber wird seinen Lohn empfahen / nach seiner erbeit.  Den, der planter, og den, der vander, er ét, og enhver skal få løn efter sit arbejde.
9 qeou gar esmen sunergoi qeou gewrgion qeou oikodomh este Dei enim sumus adiutores Dei agricultura estis Dei aedificatio estis Denn wir sind Gottes gehülffen / Jr seid Gottes ackerwerck / vnd Gottes gebew. For vi er Guds medarbejdere, og I er Guds mark, Guds bygning.
10 kata thn carin tou qeou thn doqeisan moi wV sofoV arcitektwn qemelion eqhka alloV de epoikodomei ekastoV de blepetw pwV epoikodomei secundum gratiam Dei quae data est mihi ut sapiens architectus fundamentum posui alius autem superaedificat unusquisque autem videat quomodo superaedificet Jch von Gottes gnaden / die mir gegeben ist / hab den Grund gelegt / als ein weiser Bawmeister / Ein ander bawet darauff. Ein jglicher aber sehe zu / wie er darauff bawe. Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger.
11 qemelion gar allon oudeiV dunatai qeinai para ton keimenon oV estin ihsouV cristoV fundamentum enim aliud nemo potest ponere praeter id quod positum est qui est Christus Iesus EJnen andern Grund kan zwar niemand legen / ausser dem / der gelegt ist / welcher ist Jhesus Christ. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus.
12 ei de tiV epoikodomei epi ton qemelion crusion argurion liqouV timiouV xula corton kalamhn si quis autem superaedificat supra fundamentum hoc aurum argentum lapides pretiosos ligna faenum stipulam So aber jemand auff diesen Grund bawet / Gold / silber (1) / eddelsteine / Holtz / hew / stoppeln / Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm,
13 ekastou to ergon faneron genhsetai h gar hmera dhlwsei oti en puri apokaluptetai kai ekastou to ergon opoion estin to pur auto dokimasei uniuscuiusque opus manifestum erit dies enim declarabit quia in igne revelabitur et uniuscuiusque opus quale sit ignis probabit So wird eines jglichen werck offenbar werden / Der tag wirds klar machen / Denn es wird durchs fewer offenbar werden / vnd welcherley eines jglichen werck sey / wird das fewr beweren. skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er.
14 ei tinoV to ergon menei o epoikodomhsen misqon lhmyetai si cuius opus manserit quod superaedificavit mercedem accipiet Wird jemands werck bleiben / das er dar auff gebawet hat / so wird er Lohn empfahen.  Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn,
15 ei tinoV to ergon katakahsetai zhmiwqhsetai autoV de swqhsetai outwV de wV dia puroV si cuius opus arserit detrimentum patietur ipse autem salvus erit sic tamen quasi per ignem Wird aber jemands werck verbrennen / So wird ers schaden leiden / Er selbs aber wird selig werden / So doch / als durchs fewer.  men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.
16 ouk oidate oti naoV qeou este kai to pneuma tou qeou en umin oikei nescitis quia templum Dei estis et Spiritus Dei habitat in vobis WJsset jr nicht / das jr Gottes tempel seid / vnd der geist Gottes in euch wonet?  Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?
17 ei tiV ton naon tou qeou fqeirei fqerei touton o qeoV o gar naoV tou qeou agioV estin oitineV este umeiV si quis autem templum Dei violaverit disperdet illum Deus templum enim Dei sanctum est quod estis vos So jemand den tempel Gottes verderbet / Den wird Gott verderben. Denn der tempel Gottes ist heilig / der seid jr.  Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I.
18 mhdeiV eauton exapatatw ei tiV dokei sofoV einai en umin en tw aiwni toutw mwroV genesqw ina genhtai sofoV nemo se seducat si quis videtur inter vos sapiens esse in hoc saeculo stultus fiat ut sit sapiens Niemand betriege sich selbs. Welcher sich vnter euch düncket Weise sein / der werde ein Narr in dieser welt / das er möge weise sein. Ingen må bedrage sig selv. Hvis nogen af jer mener at være vís i denne verdens forstand, må han blive en dåre for at blive vís.
19 h gar sofia tou kosmou toutou mwria para tw qew estin gegraptai gar o drassomenoV touV sofouV en th panourgia autwn sapientia enim huius mundi stultitia est apud Deum scriptum est enim conprehendam sapientes in astutia eorum Denn dieser welt weisheit ist torheit bey Gott. Denn es stehet geschrieben / Die Weisen erhaschet er in jrer klugheit. For denne verdens visdom er dårskab for Gud der står jo skrevet: »Han fanger de vise i deres snedighed,«
20 kai palin kurioV ginwskei touV dialogismouV twn sofwn oti eisin mataioi et iterum Dominus novit cogitationes sapientium quoniam vanae sunt Vnd aber mal / Der HERR weis der Weisen gedancken / das sie eitel sind.  og igen:
      Herren kender de vises tanker,
      han ved, at de er tomme.
21 wste mhdeiV kaucasqw en anqrwpoiV panta gar umwn estin itaque nemo glorietur in hominibus omnia enim vestra sunt Darumb rhüme sie niemand eines Menschen. Es ist alles ewer (2) /  Derfor må ingen være stolt af mennesker. Alt tilhører jo jer,
22 eite pauloV eite apollwV eite khfaV eite kosmoV eite zwh eite qanatoV eite enestwta eite mellonta panta umwn sive Paulus sive Apollo sive Cephas sive mundus sive vita sive mors sive praesentia sive futura omnia enim vestra sunt es sey Paulus oder Apollo / es sey Kephas oder die Welt / es sey das Leben oder der Tod / es sey das gegenwertige oder das zukünfftige / alles ist ewr /  enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det, som nu er, eller det, som kommer alt tilhører jer.
23 umeiV de cristou cristoV de qeou vos autem Christi Christus autem Dei Jr aber seid Christi / Christus ist aber Gottes. 2. Cor. 6; Job. 5; Psal. 94.  Men I tilhører Kristus, og Kristus Gud.

Noter i Lutherbiblen: (1) Das ist von predigen vnd leren gesagt / die zu des glaubens besserung oder gringerung geleret werden. Nu bestehet keine lere im sterben / Jüngsten tag vnd allen nöten / es wird verzeret / Es sey denn lauter Gottes wort / Das befindet sich alles im Gewissen wol.
(2) Darumb hat kein Mensch macht vber die Christen gesetz zu machen / die Gewissen zu binden.

Kapitel 4.
 
1outwV hmaV logizesqw anqrwpoV wV uphretaV cristou kai oikonomouV musthriwn qeou sic nos existimet homo ut ministros Christi et dispensatores mysteriorum Dei DA fur halte vns jederman / nemlich fur Christus Diener / vnd Haushalter vber Gottes geheimnis (1).  Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder;
2 wde loipon zhteitai en toiV oikonomoiV ina pistoV tiV eureqh hic iam quaeritur inter dispensatores ut fidelis quis inveniatur Nu suchet man nicht mehr an den Haushaltern / denn das sie trew erfunden werden. her kræves det så af forvaltere, at de findes tro.
3 emoi de eiV elaciston estin ina uf umwn anakriqw h upo anqrwpinhV hmeraV all oude emauton anakrinw mihi autem pro minimo est ut a vobis iudicer aut ab humano die sed neque me ipsum iudico Mir aber ists ein geringes / das ich von euch gerichtet werde / oder von einem menschlichen Tage / Auch richte ich mich selbs nicht.  Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv;
4 ouden gar emautw sunoida all ouk en toutw dedikaiwmai o de anakrinwn me kurioV estin nihil enim mihi conscius sum sed non in hoc iustificatus sum qui autem iudicat me Dominus est Jch bin wol nichts mir bewust / Aber darinne bin ich nicht gerechtfertiget / Der HErr ists aber / der mich richtet.  for jeg er mig ikke noget bevidst, men dermed er jeg ikke frikendt. Den, der bedømmer mig, er Herren.
5 wste mh pro kairou ti krinete ewV an elqh o kurioV oV kai fwtisei ta krupta tou skotouV kai fanerwsei taV boulaV twn kardiwn kai tote o epainoV genhsetai ekastw apo tou qeou itaque nolite ante tempus iudicare quoadusque veniat Dominus qui et inluminabit abscondita tenebrarum et manifestabit consilia cordium et tunc laus erit unicuique a Deo Darumb richtet nicht vor der zeit / bis der HErr kome / welcher auch wird ans liecht bringen / was im finstern verborgen ist / vnd den rat der hertzen offenbaren / Als denn wird einem jglichen von Gott lob widerfaren. Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer! Han skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil. Og da skal enhver få sin ros fra Gud.
6 tauta de adelfoi meteschmatisa eiV emauton kai apollwn di umaV ina en hmin maqhte to mh uper a gegraptai ina mh eiV uper tou enoV fusiousqe kata tou eterou haec autem fratres transfiguravi in me et Apollo propter vos ut in nobis discatis ne supra quam scriptum est unus adversus alterum infletur pro alio SOlches aber / lieben Brüder / habe ich auff mich vnd Apollo gedeutet / vmb ewern willen / Das jr an vns lernet / das niemand höher von sich halte / denn jtzt geschrieben ist / Auff das sich nicht einer wider den andern vmb jemands willen auffblase. Brødre, jeg har for jeres skyld anvendt dette om mig selv og Apollos, for at I af os kan lære, hvad der menes med: Hold jer til Skriften! så I ikke bilder jer noget ind til gunst for den ene imod den anden.
7 tiV gar se diakrinei ti de eceiV o ouk elabeV ei de kai elabeV ti kaucasai wV mh labwn quis enim te discernit quid autem habes quod non accepisti si autem accepisti quid gloriaris quasi non acceperis Denn wer hat dich furgezogen? Was hastu aber / das du nicht empfangen hast? So du es aber empfangen hast / was rhümestu dich denn / als der es nicht empfangen hette? For hvem giver dig nogen særstilling? Og hvad har du, som du ikke har fået givet? Og når du har fået det, hvorfor er du da stolt, som om du ikke havde fået det givet?
8 hdh kekoresmenoi este hdh eplouthsate cwriV hmwn ebasileusate kai ofelon ge ebasileusate ina kai hmeiV umin sumbasileuswmen iam saturati estis iam divites facti estis sine nobis regnastis et utinam regnaretis ut et nos vobiscum regnaremus Jr seid schon Sat worden / Jr seid schon Reich (2) worden / Jr herrschet on vns / Vnd wolte Gott jr herrschetet / Auff das auch wir mit euch herrschen möchten.  I er allerede mætte! I er allerede rige! I er konger, vi er det ikke! Ja, gid I var konger, så kunne også vi være konger sammen med jer.
9 dokw gar o qeoV hmaV touV apostolouV escatouV apedeixen wV epiqanatiouV oti qeatron egenhqhmen tw kosmw kai aggeloiV kai anqrwpoiV puto enim Deus nos apostolos novissimos ostendit tamquam morti destinatos quia spectaculum facti sumus mundo et angelis et hominibus JCH halte aber / Gott habe vns Apostel fur die allergeringsten dargestellet / als dem Tode vbergeben. Denn wir sind ein Schawspiel worden der Welt / vnd den Engeln / vnd den Menschen.  Mig forekommer det nemlig, at Gud har gjort os apostle til de ringeste, næsten til dødsdømte; vi er blevet et skuespil for verden, for både engle og mennesker.
10 hmeiV mwroi dia criston umeiV de fronimoi en cristw hmeiV asqeneiV umeiV de iscuroi umeiV endoxoi hmeiV de atimoi nos stulti propter Christum vos autem prudentes in Christo nos infirmi vos autem fortes vos nobiles nos autem ignobiles Wir sind Narren vmb Christus willen / Jr aber seid klug in Christo. Wir schwach / Jr aber starck. Jr herrlich / Wir aber verachtet. Vi er dårer på grund af Kristus, men I er kloge i Kristus; vi er svage, men I er stærke; I er ansete, men vi er foragtede.
11 acri thV arti wraV kai peinwmen kai diywmen kai gumniteuomen kai kolafizomeqa kai astatoumen usque in hanc horam et esurimus et sitimus et nudi sumus et colaphis caedimur et instabiles sumus Bis auff diese stund leiden wir hunger vnd durst / vnd sind nacket / vnd werden geschlagen / vnd haben keine gewisse Stete /  Endnu i denne time både sulter og tørster vi, mangler klæder, bliver slået, er hjemløse,
12 kai kopiwmen ergazomenoi taiV idiaiV cersin loidoroumenoi eulogoumen diwkomenoi anecomeqa et laboramus operantes manibus nostris maledicimur et benedicimus persecutionem patimur et sustinemus vnd erbeiten vnd wircken mit vnsern eigen henden. Man schilt vns / so segen wir / Man verfolget vns / So dulden wirs / Man lestert vns / So flehen wir / og vi arbejder hårdt med vore hænder. Skældes vi ud, velsigner vi; forfølges vi, finder vi os i det; 
13 dusfhmoumenoi parakaloumen wV perikaqarmata tou kosmou egenhqhmen pantwn periyhma ewV arti blasphemamur et obsecramus tamquam purgamenta huius mundi facti sumus omnium peripsima usque adhuc Wir sind stets als ein Fluch der welt / vnd ein Fegopffer aller Leute (3). tales der ilde om os, svarer vi med gode ord. Vi er blevet som affald i verden, et udskud i alles øjne indtil nu.
14 ouk entrepwn umaV grafw tauta all wV tekna mou agaphta nouqetwn non ut confundam vos haec scribo sed ut filios meos carissimos moneo NJcht schreibe ich solches / das ich euch bescheme / Sondern ich vermane euch / als meine lieben Kinder. Jeg skriver ikke dette for at gøre jer skamfulde, men for at vejlede jer som mine kære børn.
15 ean gar muriouV paidagwgouV echte en cristw all ou pollouV pateraV en gar cristw ihsou dia tou euaggeliou egw umaV egennhsa nam si decem milia pedagogorum habeatis in Christo sed non multos patres nam in Christo Iesu per evangelium ego vos genui Denn ob jr gleich zehen tausent Zuchtmeister hettet / in Christo / So habt jr doch nicht viel Veter / Denn ich habe euch gezeuget in Christo Jhesu / durchs Euangelium. For om I så har i tusindvis af opdragere i Kristus, har I dog ikke mange fædre. For i Kristus Jesus var det mig, der ved evangeliet blev far til jer. 
16 parakalw oun umaV mimhtai mou ginesqe rogo ergo vos imitatores mei estote Darumb ermane ich euch / seid meine Nachfolger. Så jeg formaner jer: Efterlign mig!
17 dia touto epemya umin timoqeon oV estin mou teknon agaphton kai piston en kuriw oV umaV anamnhsei taV odouV mou taV en cristw ihsou kaqwV pantacou en pash ekklhsia didaskw ideo misi ad vos Timotheum qui est filius meus carissimus et fidelis in Domino qui vos commonefaciat vias meas quae sunt in Christo sicut ubique in omni ecclesia doceo Aus derselben vrsache habe ich Timotheum zu euch gesand / welcher ist mein lieber vnd getrewer Son in dem HErrn / das er euch erinnere meiner Wege / die da in Christo sind / Gleich wie ich an allen enden / in allen Gemeinen lere.  Derfor har jeg sendt Timotheus til jer, han er mit kære og trofaste barn i Herren; han skal minde jer om mine veje i Kristus Jesus, således som jeg lærer overalt, i enhver menighed. 
18 wV mh ercomenou de mou proV umaV efusiwqhsan tineV tamquam non venturus sim ad vos sic inflati sunt quidam ES blehen sich etliche auff / als würde ich nicht zu euch komen. Der er nogle, som er blevet indbildske, fordi de regner med, at jeg nok ikke kommer;
19 eleusomai de tacewV proV umaV ean o kurioV qelhsh kai gnwsomai ou ton logon twn pefusiwmenwn alla thn dunamin veniam autem cito ad vos si Dominus voluerit et cognoscam non sermonem eorum qui inflati sunt sed virtutem Jch wil aber gar kürztlich zu euch komen / so der HErr wil / vnd erlernen / nicht die wort der auffgeblasenen / sondern die krafft.  men jeg kommer snart til jer, hvis Herren vil, og så får jeg at vide, hvordan det forholder sig med disse indbildske, ikke med deres ord, men med deres kraft.
20 ou gar en logw h basileia tou qeou all en dunamei non enim in sermone est regnum Dei sed in virtute Denn das reich Gottes stehet nicht in worten / sondern in krafft. For Guds rige afhænger ikke af ord, men af kraft.
21 ti qelete en rabdw elqw proV umaV h en agaph pneumati te prauthtoV quid vultis in virga veniam ad vos an in caritate et spiritu mansuetudinis Was wolt jr? Sol ich mit der Ruten zu euch komen oder mit Liebe vnd sanfftmütigem Geist? Hvad vil I? Skal jeg komme til jer med riset, eller med kærlighed og i mildhedens ånd?

Noter i Lutherbiblen: (1) Das ist das Euangelium / darinnen die Göttlichen güter verborgen / vns furgetragen werden.
(2) Jronia / Er spottet jr / vnd meinet das widerspiel.
(3) Fluch auff Griechisch / Katharma / Fegopffer / Peripsema / Latinisch piaculum / hies ein Mensch / der ein solche böse that begangen hatte / das man meinet / Gott würde Land vnd Leute darumb verfluchen vnd verderben. Darumb wenn sie denselbigen abtheten / meineten sie / sie hetten den Fluch weggethan / vnd das Land gereiniget. Solcher Fluch war der Prophet Jonas / da er ins Meer geworffen ward / Zu weilen namen sie auch einen vnschuldigen menschen / wenn so grosse Plage im Lande war / vnd meineten / sie fegeten das Land von solcher Plage mit solchem Tod oder Opffer / wurffen jn ins meer / vnd sprachen / Du seiest vnser Fegopffer / das wird genesen vnd erlöset werden. Also meinet die welt / das die Apostel vnd des Euangelij Prediger / die ergesten vnd schedlichsten Leute auff Erden seien / Wenn sie der los were / so stünde es wol / vnd weren alles vnglücks vnd Fluchs los / hetten da mit Gott grossen Dienst gethan / Joh. xvj.

Kapitel 5.
 
1 olwV akouetai en umin porneia kai toiauth porneia htiV oude en toiV eqnesin wste gunaika tina tou patroV ecein omnino auditur inter vos fornicatio et talis fornicatio qualis nec inter gentes ita ut uxorem patris aliquis habeat ES gehet ein gemein geschrey / Das Hurerey vnter euch ist / vnd eine solche hurerey / da auch die Heiden nicht von zu sagen wissen / Das einer seines Vaters weib habe. Det er almindelig kendt, at der forekommer utugt hos jer, og det af en sådan art, at den ikke engang forekommer hos hedninger, nemlig at en mand lever sammen med sin fars hustru.
2 kai umeiV pefusiwmenoi este kai ouci mallon epenqhsate ina arqh ek mesou umwn o to ergon touto praxaV et vos inflati estis et non magis luctum habuistis ut tollatur de medio vestrum qui hoc opus fecit Vnd jr seid auffgeblasen / vnd habt nicht viel mehr leide getragen / Auff das / der das werck gethan hat / von euch gethan würde.  Og så er I tilmed indbildske! Burde I ikke snarere være fortvivlede, så han, der har gjort dette, fjernes fra jeres midte?
3 egw men gar apwn tw swmati parwn de tw pneumati hdh kekrika wV parwn ton outwV touto katergasamenon ego quidem absens corpore praesens autem spiritu iam iudicavi ut praesens eum qui sic operatus est Jch zwar / als der ich mit dem Leibe nicht da bin / doch mit dem Geist gegenwertig / habe schon als gegenwertig beschlossen / vber den / der solchs also gethan hat /  Hvad mig angår, så har jeg, personligt fraværende, men åndeligt nærværende, allerede fældet min dom over den skyldige, som om jeg virkelig var til stede:
4 en tw onomati tou kuriou hmwn ihsou sunacqentwn umwn kai tou emou pneumatoV sun th dunamei tou kuriou hmwn ihsou in nomine Domini nostri Iesu Christi congregatis vobis et meo spiritu cum virtute Domini Iesu in dem Namen vnsers HErrn Jhesu Christi / in ewer versamlung mit meinem Geist / vnd mit der krafft vnsers HErrn Jhesu Christi /  Han skal, når I er forsamlet i vor Herre Jesu navn, og jeg er åndeligt til stede, med vor Herre Jesu kraft 
5 paradounai ton toiouton tw satana eiV oleqron thV sarkoV ina to pneuma swqh en th hmera tou kuriou tradere huiusmodi Satanae in interitum carnis ut spiritus salvus sit in die Domini Iesu jn zu vbergeben dem Satan / zum verderben des Fleisches / Auff das der Geist selig werde am tage des HErrn Jhesu. overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, for at ånden kan frelses på Herrens dag.
6 ou kalon to kauchma umwn ouk oidate oti mikra zumh olon to furama zumoi non bona gloriatio vestra nescitis quia modicum fermentum totam massam corrumpit EWer rhum ist nicht fein. Wisset jr nicht das ein wenig Sawrteig den gantzen Teig versauret?  Jeres stolthed klæder jer ikke. Ved I ikke, at den mindste smule surdej gennemsyrer hele dejen?
7 ekkaqarate thn palaian zumhn ina hte neon furama kaqwV este azumoi kai gar to pasca hmwn etuqh cristoV expurgate vetus fermentum ut sitis nova consparsio sicut estis azymi etenim pascha nostrum immolatus est Christus Darumb feget den alten Sawrteig aus / Auff das jr ein newer Teig (1) seid / gleich wie jr vngesewert seid. Denn wir haben auch ein Osterlamb / das ist Christus / fur vns geopffert. Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus.
8 wste eortazwmen mh en zumh palaia mhde en zumh kakiaV kai ponhriaV all en azumoiV eilikrineiaV kai alhqeiaV itaque epulemur non in fermento veteri neque in fermento malitiae et nequitiae sed in azymis sinceritatis et veritatis Darumb lasset vns Ostern halten / nicht im alten Saurteig / auch nicht im Saurteig der bosheit vnd schalckheit Sondern in dem Süsteig der lauterkeit vnd der warheit. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.
9 egraya umin en th epistolh mh sunanamignusqai pornoiV scripsi vobis in epistula ne commisceamini fornicariis JCH habe euch geschrieben / in dem Brieue / Das jr nichts solt zuschaffen haben mit den Hurern /  I mit brev skrev jeg til jer, at I ikke må have med utugtige mennesker at gøre.
10 ou pantwV toiV pornoiV tou kosmou toutou h toiV pleonektaiV kai arpaxin h eidwlolatraiV epei wfeilete ara ek tou kosmou exelqein non utique fornicariis huius mundi aut avaris aut rapacibus aut idolis servientibus alioquin debueratis de hoc mundo exisse Das meine ich gar nicht von den Hurern in dieser welt / oder von den Geitzigen / oder von den Reubern / oder von den Abgöttischen / Sonst müstet jr die welt reumen (2).  Jeg mente ikke i det hele taget utugtige her i verden eller griske mennesker og røvere eller afgudsdyrkere, for så måtte I jo forlade denne verden.
11 nun de egraya umin mh sunanamignusqai ean tiV adelfoV onomazomenoV h pornoV h pleonekthV h eidwlolatrhV h loidoroV h mequsoV h arpax tw toioutw mhde sunesqiein nunc autem scripsi vobis non commisceri si is qui frater nominatur est fornicator aut avarus aut idolis serviens aut maledicus aut ebriosus aut rapax cum eiusmodi nec cibum sumere Nu aber habe ich euch geschrieben / jr solt nichts mit jnen zu schaffen haben / nemlich / So jemand ist / der sich lesset einen bruder nennen / vnd ist ein Hurer / oder ein Geitziger / oder ein Abgöttischer / oder ein Lesterer / oder ein Trunckenbold / oder ein Reuber / Mit dem selbigen solt jr auch nicht essen.  Hvad jeg skrev til jer, var, at I ikke må have med nogen at gøre, der har navn af broder, men lever utugtigt eller er grisk eller er en afgudsdyrker eller en spotter eller en drukkenbolt eller en røver. I må heller ikke spise sammen med sådan en.
12 ti gar moi touV exw krinein ouci touV esw umeiV krinete quid enim mihi de his qui foris sunt iudicare nonne de his qui intus sunt vos iudicatis Denn was gehen mich die draussen an / das ich sie solt richten? Richtet jr nicht / die da hinnen sind? Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme?
13etouV de exw o qeoV krinei exarate ton ponhron ex umwn autwn nam eos qui foris sunt Deus iudicabit auferte malum ex vobis ipsis Gott aber wird die draussen sind / richten. Thut von euch selbs hin aus / wer da böse ist. Dem udenfor skal Gud dømme. »I skal udrydde den onde af jeres midte.«

Noter til Lutherbiblen. (1) Es ist noch vbrige sünde in den Heiligen / die aus zufegen ist / Darumb spricht er / Jr seid vngeseurt / das ist heilig. Aber schaffet / das jr alles aus feget / vnd gantz rein / ein gantz newer Teig werdet.
(2) Wer nicht vnter bösen Leuten sein wolte / der muste die gantze Welt meiden. Darumb wil er / Das man böse Christen meiden solle / das sie nicht den namen füren / oder sich bessern müssen. Denn die Vnchristen haben den namen nicht.

Kapitel 6.
 
1 tolma tiV umwn pragma ecwn proV ton eteron krinesqai epi twn adikwn kai ouci epi twn agiwn audet aliquis vestrum habens negotium adversus alterum iudicari apud iniquos et non apud sanctos WJe thar jemand vnter euch / so er einen Handel hat mit einem andern / haddern fur den Vnrechten / vnd nicht fur den Heiligen? Hvordan kan nogen af jer, der har en sag imod en broder, vove at bringe den for retten hos de uretfærdige og ikke hos de hellige?
2 h ouk oidate oti oi agioi ton kosmon krinousin kai ei en umin krinetai o kosmoV anaxioi este krithriwn elacistwn an nescitis quoniam sancti de mundo iudicabunt et si in vobis iudicabitur mundus indigni estis qui de minimis iudicetis Wisset jr nicht / das die Heiligen die welt richten werden? So denn nu die Welt sol von euch gerichtet werden / Seid jr denn nicht gut gnug / geringer sachen zu richten?  Eller ved I ikke, at de hellige skal dømme verden? Og når verden dømmes af jer, er I så ikke gode nok til at dømme i ubetydelige sager?
3 ouk oidate oti aggelouV krinoumen mhti ge biwtika nescitis quoniam angelos iudicabimus quanto magis saecularia Wisset jr nicht / das wir vber die Engel richten werden? Wie viel mehr vber die zeitliche Güter. Ved I ikke, at vi skal dømme engle, for slet ikke at tale om jordiske forhold?
4 biwtika men oun krithria ean echte touV exouqenhmenouV en th ekklhsia toutouV kaqizete saecularia igitur iudicia si habueritis contemptibiles qui sunt in ecclesia illos constituite ad iudicandum Jr aber / wenn jr vber zeitlichen gütern sachen habt / So nemet jr die / so bey der Gemeine veracht (1) sind / vnd setzet sie zu Richter.  Men når I nu har sådanne sager, hvordan kan I så sætte folk, som menigheden foragter, til at være dommere?
5 proV entrophn umin legw outwV ouk eni en umin oudeiV sofoV oV dunhsetai diakrinai ana meson tou adelfou autou ad verecundiam vestram dico sic non est inter vos sapiens quisquam qui possit iudicare inter fratrem suum EVch zur schande mus ich das sagen. Jst so gar kein Weiser vnter euch? oder doch nicht einer / der da künde richten zwischen Bruder vnd bruder? Det siger jeg til skam for jer. Er der da ingen blandt jer, som har visdom nok til at afgøre sager mellem brødre?
6 alla adelfoV meta adelfou krinetai kai touto epi apistwn sed frater cum fratre iudicio contendit et hoc apud infideles Sondern ein Bruder mit dem andern haddert / Da zu fur den vngleubigen.  I stedet for fører broder sag mod broder, og det for ikke-troende!
7 hdh men oun olwV htthma umin estin oti krimata ecete meq eautwn dia ti ouci mallon adikeisqe dia ti ouci mallon apostereisqe iam quidem omnino delictum est in vobis quod iudicia habetis inter vos quare non magis iniuriam accipitis quare non magis fraudem patimini Es ist schon ein Feil vnter euch / das jr mit einander rechtet. Warumb lasset jr euch nicht viel lieber vnrecht thun? Warumb lasset jr euch nicht viel lieber verforteilen?  Allerede det, at I overhovedet har retssager med hinanden, er et nederlag for jer. Hvorfor finder I jer ikke hellere i uret? Hvorfor lider I ikke hellere tab?
8 alla umeiV adikeite kai apostereite kai touto adelfouV sed vos iniuriam facitis et fraudatis et hoc fratribus Sondern jr thut vnrecht / vnd verforteilet / vnd solches an den Brüdern.  I stedet for begår I uret og påfører andre tab, og det endda brødre!
9 h ouk oidate oti adikoi qeou basileian ou klhronomhsousin mh planasqe oute pornoi oute eidwlolatrai oute moicoi oute malakoi oute arsenokoitai an nescitis quia iniqui regnum Dei non possidebunt nolite errare neque fornicarii neque idolis servientes neque adulteri WJsset jr nicht / Das die vngerechten werden das reich Gottes nicht ererben? Lasset euch nicht verfüren / Weder die Hurer / noch die Abgöttischen / noch die Ehebrecher / noch die Weichlingen / noch die Knabenschender /  Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd,
10 oute kleptai oute pleonektai ou mequsoi ou loidoroi ouc arpageV basileian qeou klhronomhsousin neque molles neque masculorum concubitores neque fures neque avari neque ebriosi neque maledici neque rapaces regnum Dei possidebunt noch die Diebe / noch die Geitzigen / noch die Trunckenbold / noch die Lesterer / noch die Reuber / werden das reich Gottes ererben.  eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige.
11 kai tauta tineV hte alla apelousasqe alla hgiasqhte alla edikaiwqhte en tw onomati tou kuriou hmwn ihsou cristou kai en tw pneumati tou qeou hmwn et haec quidam fuistis sed abluti estis sed sanctificati estis sed iustificati estis in nomine Domini nostri Iesu Christi et in Spiritu Dei nostri Vnd solche sind ewr etlich gewesen / Aber jr seid abgewaschen / jr seid geheiliget / jr seid gerecht worden / durch den namen des HErrn Jhesu / vnd durch den geist vnsers Gottes.  Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.
12 panta moi exestin all ou panta sumferei panta moi exestin all ouk egw exousiasqhsomai upo tinoV omnia mihi licent sed non omnia expediunt omnia mihi licent sed ego sub nullius redigar potestate JCH hab es alles macht / Es fromet aber nicht alles. Jch hab es alles macht / Es sol mich aber nichts gefangen nemen.  Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig.
13 ta brwmata th koilia kai h koilia toiV brwmasin o de qeoV kai tauthn kai tauta katarghsei to de swma ou th porneia alla tw kuriw kai o kurioV tw swmati esca ventri et venter escis Deus autem et hunc et haec destruet corpus autem non fornicationi sed Domino et Dominus corpori Die Speise dem bauche / vnd der Bauch der speise / Aber Gott wird diesen vnd jene hinrichten. Der Leib aber nicht der Hurerey / sondern dem HErrn / vnd der HErr dem leibe. Maden er til maven, og maven til maden, og begge dele vil Gud lade forgå. Legemet er ikke til utugt, men er til for Herren, og Herren for legemet, 
14 o de qeoV kai ton kurion hgeiren kai hmaV exegerei dia thV dunamewV autou Deus vero et Dominum suscitavit et nos suscitabit per virtutem suam Gott aber hat den HErrn aufferwecket / vnd wird vns auch auff erwecken / durch seine krafft.  og Gud oprejste Herren og vil oprejse os ved sin kraft.
15 ouk oidate oti ta swmata umwn melh cristou estin araV oun ta melh tou cristou poihsw pornhV melh mh genoito nescitis quoniam corpora vestra membra Christi sunt tollens ergo membra Christi faciam membra meretricis absit Wisset jr nicht / das ewre leibe Christi glieder sind? Solt ich nu die glieder Christi nemen / vnd Hurenglieder draus machen? Das sey ferne.  Ved I ikke, at jeres legemer er Kristi lemmer? Skal jeg da gøre Kristi lemmer til en skøges lemmer? Aldeles ikke!
16 h ouk oidate oti o kollwmenoV th pornh en swma estin esontai gar fhsin oi duo eiV sarka mian an nescitis quoniam qui adheret meretrici unum corpus efficitur erunt enim inquit duo in carne una Oder wisset jr nicht / das / wer an der Huren hanget / der ist ein Leib mit jr? Denn sie werden (spricht er) zwey in einem Fleische sein.  Eller ved I ikke, at den, der binder sig til en skøge, er ét legeme med hende? det hedder jo: »De to skal blive ét kød.«
17 o de kollwmenoV tw kuriw en pneuma estin qui autem adheret Domino unus spiritus est Wer aber dem HErrn anhanget / der ist ein Geist (2) mit jm. Gen. 2.  Men den, der binder sig til Herren, er én ånd med ham.
18 feugete thn porneian pan amarthma o ean poihsh anqrwpoV ektoV tou swmatoV estin o de porneuwn eiV to idion swma amartanei fugite fornicationem omne peccatum quodcumque fecerit homo extra corpus est qui autem fornicatur in corpus suum peccat FLiehet die Hurerey. Alle sünde die der Mensch thut / sind ausser seinem Leibe / Wer aber huret / der sündiget an seinem eigen Leibe.  Hold jer fra utugt! Al anden synd, som et menneske begår, er uden for legemet, men den, der lever utugtigt, synder mod sit eget legeme.
19 h ouk oidate oti to swma umwn naoV tou en umin agiou pneumatoV estin ou ecete apo qeou kai ouk este eautwn an nescitis quoniam membra vestra templum est Spiritus Sancti qui in vobis est quem habetis a Deo et non estis vestri Oder wisset jr nicht das ewer leib ein Tempel des heiligen Geistes ist / der in euch ist / welchen jr habt von Gott / vnd seid nicht ewer selbs? Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv,
20 hgorasqhte gar timhV doxasate dh ton qeon en tw swmati umwn empti enim estis pretio magno glorificate et portate Deum in corpore vestro Denn jr seid thewer erkaufft. Darumb so preiset Gott an ewrem Leibe / vnd in ewrem geist / welche sind Gottes. 2. Cor. 6.  for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!

Noter til Lutherbiblen: (1) Das sind die Heiden / die man nicht lesst mit den Christen zu Christlichen sachen / als Sacrament etc.
(2) Wie jene ein Fleisch sind.

Kapitel 7.
 
1 peri de wn egrayate kalon anqrwpw gunaikoV mh aptesqai de quibus autem scripsistis bonum est homini mulierem non tangere VOn dem jr aber mir geschrieben habt / antworte ich / Es ist dem Menschen gut / das er kein weib berüre / Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde.
2 dia de taV porneiaV ekastoV thn eautou gunaika ecetw kai ekasth ton idion andra ecetw propter fornicationes autem unusquisque suam uxorem habeat et unaquaeque suum virum habeat Aber vmb der Hurerey willen / habe ein jglicher sein eigen Weib / vnd eine jgliche haben jren eigen Man. Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand.
3 th gunaiki o anhr thn ofeilhn apodidotw omoiwV de kai h gunh tw andri uxori vir debitum reddat similiter autem et uxor viro Der Man leiste dem Weibe die schüldige Freundschafft / Desselbigen gleichen das Weib dem Manne. En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. 
4 h gunh tou idiou swmatoV ouk exousiazei alla o anhr omoiwV de kai o anhr tou idiou swmatoV ouk exousiazei alla h gunh mulier sui corporis potestatem non habet sed vir similiter autem et vir sui corporis potestatem non habet sed mulier Das Weib ist jres Leibs nicht mechtig / sondern der Man. Desselbigen gleichen / der Man ist seines Leibs nicht mechtig / sondern das Weib.  En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru.
5 mh apostereite allhlouV ei mhti an ek sumfwnou proV kairon ina scolashte th proseuch kai palin epi to auto hte ina mh peirazh umaV o satanaV dia thn akrasian umwn nolite fraudare invicem nisi forte ex consensu ad tempus ut vacetis orationi et iterum revertimini in id ipsum ne temptet vos Satanas propter incontinentiam vestram Entziehe sich nicht eins dem andern / Es sey denn aus beider bewilligung / eine zeitlang / das jr zum fasten vnd beten musse habt / Vnd komet widerumb zusamen / auff das euch der Satan nicht versüche / vmb ewer vnkeuscheit willen. I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende.
6 touto de legw kata suggnwmhn ou kat epitaghn hoc autem dico secundum indulgentiam non secundum imperium SOlchs sage ich aber aus vergunst / vnd nicht aus Gebot. Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling.
7 qelw de pantaV anqrwpouV einai wV kai emauton alla ekastoV idion ecei carisma ek qeou o men outwV o de outwV volo autem omnes homines esse sicut me ipsum sed unusquisque proprium habet donum ex Deo alius quidem sic alius vero sic Jch wolte aber lieber / alle Menschen weren wie ich bin. Aber ein jglicher hat seine eigene gabe von Gott / Einer sonst / der ander so.  Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde.
8 legw de toiV agamoiV kai taiV chraiV kalon autoiV ean meinwsin wV kagw dico autem non nuptis et viduis bonum est illis si sic maneant sicut et ego Jch sage zwar den Ledigen vnd Widwen / Es ist jnen gut / wenn sie auch bleiben wie ich.  Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at være som jeg.
9 ei de ouk egkrateuontai gamhsatwsan kreitton gar estin gamein h purousqai quod si non se continent nubant melius est enim nubere quam uri So sie aber sich nicht enthalten / so las sie freien / Es ist besser freien / denn brunst leiden. Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær.
10 toiV de gegamhkosin paraggellw ouk egw alla o kurioV gunaika apo androV mh cwrisqhnai his autem qui matrimonio iuncti sunt praecipio non ego sed Dominus uxorem a viro non discedere DEn Ehelichen aber gebiete / nicht ich / sondern der HErr / Das das Weib sich nicht scheide von dem Manne. De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand 
11 ean de kai cwrisqh menetw agamoV h tw andri katallaghtw kai andra gunaika mh afienai quod si discesserit manere innuptam aut viro suo reconciliari et vir uxorem ne dimittat So sie sich aber scheidet / das sie on Ehe bleibe / oder sich mit dem Manne versüne (1) / Vnd das der Man das Weib nicht von sich lasse.  men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller også forlige sig med sin mand og en mand må heller ikke skille sig af med sin hustru.
12 toiV de loipoiV legw egw ouc o kurioV ei tiV adelfoV gunaika ecei apiston kai auth suneudokei oikein met autou mh afietw authn nam ceteris ego dico non Dominus si quis frater uxorem habet infidelem et haec consentit habitare cum illo non dimittat illam DEn andern aber / sage ich / nicht der HErr / So ein Bruder ein vngleubig Weib hat / vnd dieselbige lesset es jr gefallen / bey jm zu wonen / der scheide sich nicht von jr.  Til de øvrige siger jeg, ikke Herren: Har en broder en ikke-troende hustru, og hun gerne vil blive boende sammen med ham, skal han ikke skille sig af med hende.
13 kai gunh htiV ecei andra apiston kai outoV suneudokei oikein met authV mh afietw ton andra et si qua mulier habet virum infidelem et hic consentit habitare cum illa non dimittat virum Vnd so ein Weib einen vngleubigen Man hat / vnd er lesset es jm gefallen / bey jr zu wonen / die scheide sich nicht von jm.  Og har en kvinde en ikke-troende mand, og han gerne vil blive boende sammen med hende, skal hun ikke skille sig af med ham.
14 hgiastai gar o anhr o apistoV en th gunaiki kai hgiastai h gunh h apistoV en tw adelfw epei ara ta tekna umwn akaqarta estin nun de agia estin sanctificatus est enim vir infidelis in muliere fideli et sanctificata est mulier infidelis per virum fidelem alioquin filii vestri inmundi essent nunc autem sancti sunt Denn der vngleubige Man ist geheiliget (2) durchs Weib / Vnd das vngleubige Weib wird geheiliget durch den man / Sonst weren ewre Kinder vnrein / nu aber sind sie heilig.  For en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige.
15 ei de o apistoV cwrizetai cwrizesqw ou dedoulwtai o adelfoV h h adelfh en toiV toioutoiV en de eirhnh keklhken umaV o qeoV quod si infidelis discedit discedat non est enim servituti subiectus frater aut soror in eiusmodi in pace autem vocavit nos Deus So aber der Vngleubige sich scheidet / so las jn sich scheiden / Es ist der Bruder oder die Schwester nicht gefangen in solchen fellen / Jm friede aber hat vns Gott beruffen. Men vil den ikke-troende ægtefælle skilles, så lad det ske; en broder eller en søster er ikke bundet i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet jer.
16 ti gar oidaV gunai ei ton andra swseiV h ti oidaV aner ei thn gunaika swseiV unde enim scis mulier si virum salvum facies aut unde scis vir si mulierem salvam facies Was weissestu aber / du Weib / ob du den Man werdest selig machen? Oder du Man / was weissestu ob du das Weib werdest selig machen?  For hvordan kan du vide, kvinde, om du kan frelse din mand? Eller hvordan kan du vide, mand, om du kan frelse din hustru?
17 ei mh ekastw wV memeriken o kurioV ekaston wV keklhken o qeoV outwV peripateitw kai outwV en taiV ekklhsiaiV pasaiV diatassomai nisi unicuique sicut divisit Dominus unumquemque sicut vocavit Deus ita ambulet et sic in omnibus ecclesiis doceo Doch wie einem jglichen Gott hat ausgeteilet. EJN jglicher / wie jn der HErr beruffen hat / also wandele er / vnd also schaffe ichs in allen Gemeinen. Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. Sådan bestemmer jeg det i alle menigheder.
18 peritetmhmenoV tiV eklhqh mh epispasqw en akrobustia keklhtai tiV mh peritemnesqw circumcisus aliquis vocatus est non adducat praeputium in praeputio aliquis vocatus est non circumcidatur Jst jemand beschnitten beruffen / der zeuge keine Vorhaut. Jst jemand beruffen in der Vorhaut (3) / der lasse sich nicht beschneiten. Var man omskåret, da man blev kaldet, skal man ikke lave om på det, og var man ikke omskåret, skal man ikke lade sig omskære.
19 h peritomh ouden estin kai h akrobustia ouden estin alla thrhsiV entolwn qeou circumcisio nihil est et praeputium nihil est sed observatio mandatorum Dei Die Beschneitung ist nichts / vnd die Vorhaut ist nichts / Sondern Gottes gebot halten. Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud.
20 ekastoV en th klhsei h eklhqh en tauth menetw unusquisque in qua vocatione vocatus est in ea permaneat Ein jglicher bleibe in dem ruff / darinnen er beruffen ist. Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i.
21 douloV eklhqhV mh soi meletw all ei kai dunasai eleuqeroV genesqai mallon crhsai servus vocatus es non sit tibi curae sed et si potes liber fieri magis utere Bistu ein Knecht beruffen / sorge dir nicht / Doch kanstu Frey werden / so brauche des viel lieber.  Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det
22 o gar en kuriw klhqeiV douloV apeleuqeroV kuriou estin omoiwV o eleuqeroV klhqeiV douloV estin cristou qui enim in Domino vocatus est servus libertus est Domini similiter qui liber vocatus est servus est Christi Denn wer ein Knecht beruffen ist in dem HErrn / der ist ein Gefreiter des HErrn. Desselbigen gleichen / wer ein Freier beruffen ist / der ist ein knecht Christi.  for den, der blev kaldet til at høre Herren til, mens han var træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl.
23 timhV hgorasqhte mh ginesqe douloi anqrwpwn pretio empti estis nolite fieri servi hominum Jr seid thewer erkaufft / werdet nicht der Menschen knechte. I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle. 
24 ekastoV en w eklhqh adelfoi en toutw menetw para qew unusquisque in quo vocatus est fratres in hoc maneat apud Deum Ein jglicher / lieben Brüder / worinnen er beruffen ist darinnen bleibe er bey Gott.  Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i.
25 peri de twn parqenwn epitaghn kuriou ouk ecw gnwmhn de didwmi wV hlehmenoV upo kuriou pistoV einai de virginibus autem praeceptum Domini non habeo consilium autem do tamquam misericordiam consecutus a Domino ut sim fidelis VOn den Jungfrawen aber / hab ich kein gebot des HErrn / Jch sage aber meine meinung / als ich barmhertzigkeit erlanget habe von dem HErrn / trew zu sein. Om de unge piger har jeg ikke noget påbud fra Herren, men giver min mening til kende som en, der af Herrens barmhjertighed fortjener tillid.
26 nomizw oun touto kalon uparcein dia thn enestwsan anagkhn oti kalon anqrwpw to outwV einai existimo ergo hoc bonum esse propter instantem necessitatem quoniam bonum est homini sic esse So meine ich nu / solchs sey gut / vmb der gegenwertigen Not willen / das es dem Menschen gut sey / also zu sein.  Og så mener jeg, at det er det bedste på grund af den nød, som vi nu er i, at det er det bedste for et menneske at leve ugift.
27 dedesai gunaiki mh zhtei lusin lelusai apo gunaikoV mh zhtei gunaika alligatus es uxori noli quaerere solutionem solutus es ab uxore noli quaerere uxorem Bistu an ein Weib gebunden / so suche nicht los zu werden / Bistu aber los vom Weibe / so suche kein weib. Er du bundet til en kvinde, skal du ikke søge at blive løst; er du løst, skal du ikke søge at få en hustru;
28 ean de kai gamhshV ouc hmarteV kai ean ghmh h parqenoV ouc hmarten qliyin de th sarki exousin oi toioutoi egw de umwn feidomai si autem acceperis uxorem non peccasti et si nupserit virgo non peccavit tribulationem tamen carnis habebunt huiusmodi ego autem vobis parco So du aber freiest / sündigestu nicht / Vnd so eine Jungfraw freiet / sündiget sie nicht. Doch werden solche leibliche Trübsal haben. Jch verschonet aber ewr gerne. men gifter du dig, har du ikke dermed begået nogen synd, og gifter den unge pige sig, har hun ikke dermed begået nogen synd; dog vil de få besvær i det daglige, og det vil jeg skåne jer for.
29 touto de fhmi adelfoi o kairoV sunestalmenoV estin to loipon ina kai oi econteV gunaikaV wV mh econteV wsin hoc itaque dico fratres tempus breve est reliquum est ut qui habent uxores tamquam non habentes sint DAs sage ich aber / lieben Brüder / die zeit ist kurtz / Weiter ist das die meinung / Die da Weiber haben / das sie seien / als hetten sie keine / Vnd die da weinen / als weineten sie nicht /  Men det siger jeg, brødre: Tiden er knap. Herefter skal de gifte være, som om de ikke var gift,
30 kai oi klaionteV wV mh klaionteV kai oi caironteV wV mh caironteV kai oi agorazonteV wV mh kateconteV et qui flent tamquam non flentes et qui gaudent tamquam non gaudentes et qui emunt tamquam non possidentes Vnd die sich frewen / als freweten sie sich nicht / Vnd die da keuffen / als besessen sie es nicht / de grædende, som om de ikke græd, de, der glæder sig, som om de ikke glædede sig, de, der køber, som om de ingenting fik,
31 kai oi crwmenoi ton kosmon wV mh katacrwmenoi paragei gar to schma tou kosmou toutou et qui utuntur hoc mundo tamquam non utantur praeterit enim figura huius mundi Vnd die dieser Welt brauchen / das sie derselbigen nicht missbrauchen / Denn das wesen in dieser Welt vergehet.  og de, der gør brug af verden, som om de ikke udnyttede den. For denne verden, som den er, går til grunde.
32 qelw de umaV amerimnouV einai o agamoV merimna ta tou kuriou pwV aresh tw kuriw volo autem vos sine sollicitudine esse qui sine uxore est sollicitus est quae Domini sunt quomodo placeat Deo JCH wolte aber / das jr on sorge weret. Wer ledig ist / der sorget was den HErrn angehöret / wie er dem HErrn gefalle. Jeg ser helst, at I er fri for bekymringer. En ugift mand tænker på Herren, hvordan han kan være Herren til behag;
33 o de gamhsaV merimna ta tou kosmou pwV aresh th gunaiki qui autem cum uxore est sollicitus est quae sunt mundi quomodo placeat uxori et divisus est Wer aber freiet / der sorget was die Welt angehöret / wie er dem Weibe gefalle. Es ist ein vnterscheid / zwischen eim Weibe vnd eine Jungfraw.  men den, der er gift, tænker på verden, hvordan han kan være sin hustru til behag, 
34 kai memeristai kai h gunh h agamoV kai h parqenoV merimna ta tou kuriou ina h agia kai tw swmati kai tw pneumati h de gamhsasa merimna ta tou kosmou pwV aresh tw andri et mulier innupta et virgo cogitat quae Domini sunt ut sit sancta et corpore et spiritu quae autem nupta est cogitat quae sunt mundi quomodo placeat viro Welche nicht freiet / die sorget was den HErrn angehöret / das sie heilig sey / beide am Leibe vnd auch am Geist. Die aber freiet / die sorget was die Welt angehört / wie sie dem Manne gefalle.  og er splittet. Og en ugift kvinde eller ung pige tænker på Herren, på at være hellig både i legeme og ånd; men den, der er gift, tænker på verden, hvordan hun kan være sin mand til behag.
35 touto de proV to umwn autwn sumforon legw ouc ina brocon umin epibalw alla proV to euschmon kai euparedron tw kuriw aperispastwV porro hoc ad utilitatem vestram dico non ut laqueum vobis iniciam sed ad id quod honestum est et quod facultatem praebeat sine inpedimento Dominum observandi Solchs aber sage ich zu ewrem nutz (4) / nicht das ich euch einen Strick (5) an den hals werffe / Sondern dazu / das es fein ist / vnd jr stets vnd vnuerhindert dem HErrn dienen könnet. Det siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at baste og binde jer, men for at I uforstyrret kan leve sømmeligt og holde jer til Herren.
36  ei de tiV aschmonein epi thn parqenon autou nomizei ean h uperakmoV kai outwV ofeilei ginesqai o qelei poieitw ouc amartanei gameitwsan si quis autem turpem se videri existimat super virgine sua quod sit superadulta et ita oportet fieri quod vult faciat non peccat nubat SO aber jemand sich lesset düncken / Es wölle sich nicht schicken mit seiner Jungfrawen / weil sie eben wol manbar ist / vnd es wil nicht anders sein / So thue er was er wil / er sündiget nicht / er lasse sie freien.  Men synes nogen, at han bringer skam over den unge pige, hvis hun bliver for gammel, og kan det ikke være anderledes, så skal han gøre, som han har besluttet. Dermed begår han ikke nogen synd; så skal de gifte sig.
37  oV de esthken en th kardia autou edraioV mh ecwn anagkhn exousian de ecei peri tou idiou qelhmatoV kai touto kekriken en th idia kardia threin thn eautou parqenon kalwV poihsei nam qui statuit in corde suo firmus non habens necessitatem potestatem autem habet suae voluntatis et hoc iudicavit in corde suo servare virginem suam bene facit Wenn einer aber jm fest furnimpt / weil er vngezwungen ist / vnd seinen freien willen (6) hat / vnd beschleusst solches in seinem hertzen / seine Jungfraw also bleiben zu lassen / der thut wol.  Men den, der står fast ved sit forsæt og ikke ligger under for nogen tvang, men er herre over sin vilje og i sit hjerte har besluttet at lade pigen forblive, hvad hun er, handler rigtigt.
38  wste kai o gamizwn thn eautou parqenon kalwV poiei kai o mh gamizwn kreisson poihsei igitur et qui matrimonio iungit virginem suam bene facit et qui non iungit melius facit Endlich / welcher verheiratet / der thut wol / Welcher aber nicht verheiratet / der thut besser (7).  Altså, den, der gifter sig med den unge pige, handler rigtigt, og den, der ikke gifter sig, handler bedre.
39  gunh dedetai ef oson cronon zh o anhr authV ean de koimhqh o anhr eleuqera estin w qelei gamhqhnai monon en kuriw mulier alligata est quanto tempore vir eius vivit quod si dormierit vir eius liberata est cui vult nubat tantum in Domino EJn Weib ist gebunden an das Gesetz / so lange jr Man lebet / So aber jr man entschlefft / ist sie frey / sich zu verheiraten / welchem sie wil / allein / das es in dem HErrn geschehe.  En kvinde er bundet, så længe hendes mand lever; men dør manden, er hun fri til at gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren.
40   makariwtera de estin ean outwV meinh kata thn emhn gnwmhn dokw gar kagw pneuma qeou ecein beatior autem erit si sic permanserit secundum meum consilium puto autem quod et ego Spiritum Dei habeo Seliger ist sie aber / wo sie also bleibet / nach meiner meinung / Jch halte aber / ich habe auch den geist Gottes. Rom. 7.  Men hun vil være lykkeligere, hvis hun forbliver ugift efter min mening, og jeg mener også at have Guds ånd!

Noter fra Lutherbiblen: (1) Kein vrsach scheidet Man vnd Weib on der Ehebruch / Matth. 19 Darumb in andern zorns sachen / müssen sie entweder eines werden / Oder on Ehe bleiben / wo sie sich darüber scheiden.
(2) Gleich wie den reinen ist alles rein / Tit. j. Also ist einem Christen ein vnchristlich Gemahl auch rein / das er von sünde bey jm sein mag / vnd die Kinder nicht zu verwerffen / als vnrein / die er nicht leiden solle oder müge. Denn Ehe vnd Kinder sorge bleibet recht / es sey Heidnisch oder Christisch.
(3) Das ist / Niemand dringe darauff / das Vorhaut oder Beschneitung not sey / sondern lasse es beides on not vnd frey sein jeder man.
(4) Das jr erwelet hierin / was euch das beste ist.
(5) Paulus wil niemand die Ehe verbieten / wie jtzt durch Gesetz vnd Gelübd geschieht bey Pfaffen / Mönchen vnd Nonnen.
(6) Das ist / Das sie dar ein willige. Vngezwungen ist er / denn es zwinget jn Gottes gebot nicht dazu.
(7) Nicht das er fur Gott damit höher werde / fur welchem allein der glaube hebet / sondern wie er droben sagt das er des Gottes warten kan in diesem Leben.

Kapitel 8.
 
1 peri de twn eidwloqutwn oidamen oti panteV gnwsin ecomen h gnwsiV fusioi h de agaph oikodomei de his autem quae idolis sacrificantur scimus quia omnes scientiam habemus scientia inflat caritas vero aedificat VOn dem Götzenopffer aber wissen wir / Denn wir haben alle das wissen (1). Das wissen bleset auff (2) / Aber die liebe bessert.  Hvad angår det kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at vi alle har kundskab. Kundskaben gør indbildsk, men kærligheden bygger op.
2 ei tiV dokei egnwkenai ti oupw egnw kaqwV dei gnwnai si quis se existimat scire aliquid nondum cognovit quemadmodum oporteat eum scire So aber sich jemand düncken lesst / er wisse etwas / der weis noch nichts / wie er wissen sol.  Hvis nogen mener at kende noget, kender han det endnu ikke sådan, som han bør kende det.
3 ei de tiV agapa ton qeon outoV egnwstai up autou si quis autem diligit Deum hic cognitus est ab eo So aber jemand Gott liebet / derselbige ist von jm erkand. Men den, der elsker Gud, er kendt af ham.
4 peri thV brwsewV oun twn eidwloqutwn oidamen oti ouden eidwlon en kosmw kai oti oudeiV qeoV ei mh eiV de escis autem quae idolis immolantur scimus quia nihil est idolum in mundo et quod nullus Deus nisi unus So wissen wir nu von der speise des Götzenopffers / das ein Götz nichts in der welt sey / Vnd das kein ander Gott sey / on der einige. Hvad angår det at spise kød, som har været ofret til afguderne, så ved vi, at der ikke findes nogen afgud i verden, og at der kun er én Gud.
5 kai gar eiper eisin legomenoi qeoi eite en ouranw eite epi ghV wsper eisin qeoi polloi kai kurioi polloi nam et si sunt qui dicantur dii sive in caelo sive in terra siquidem sunt dii multi et domini multi Vnd wiewol es sind die Götter genennet werden / se sey im Himel oder auff Erden (Sintemal es sind viel Götter vnd viel Herrn)  For vel er der såkaldte guder, både i himlen og på jorden der er jo så mange guder og så mange herrer.
6 all hmin eiV qeoV o pathr ex ou ta panta kai hmeiV eiV auton kai eiV kurioV ihsouV cristoV di ou ta panta kai hmeiV di autou nobis tamen unus Deus Pater ex quo omnia et nos in illum et unus Dominus Iesus Christus per quem omnia et nos per ipsum So haben wir doch nur einen Gott / den Vater / von welchem alle ding sind / vnd wir jn jm / vnd einen HErrn Jhesu Christ / durch welchen alle ding sind / vnd wir durch jn.  Men for os er der kun én Gud, Faderen;
      fra ham er alle ting, og vi til ham.
      Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus;
      ved ham er alle ting, og vi ved ham.
7 all ouk en pasin h gnwsiV tineV de th sunhqeia ewV arti tou eidwlou wV eidwloquton esqiousin kai h suneidhsiV autwn asqenhV ousa molunetai sed non in omnibus est scientia quidam autem conscientia usque nunc idoli quasi idolothytum manducant et conscientia ipsorum cum sit infirma polluitur ES hat aber nicht jederman das wissen / Denn etliche machen jnen noch ein gewissen vber dem Götzen / vnd essens fur Götzenopffer / Da mit wird jr Gewissen / weil es so schwach ist / beflecket. Men ikke alle har denne kundskab. Der er nogle, der spiser kødet som offerkød, fordi de hidtil har været vant til at dyrke afguderne, og så tilsøles deres samvittighed, skrøbelig som den er.
8 brwma de hmaV ou parasthsei tw qew oute ean mh fagwmen usteroumeqa oute ean fagwmen perisseuomen esca autem nos non commendat Deo neque si non manducaverimus deficiemus neque si manducaverimus abundabimus Aber die Speise fordert vns fur Gott nicht. Essen wir / so werden wir darumb nicht besser sein / Essen wir nicht / so werden wir darumb nichts weniger sein. Men mad gør hverken fra eller til over for Gud. Vi opnår ikke noget ved at spise, og vi mister ikke noget ved at lade være.
9 blepete de mh pwV h exousia umwn auth proskomma genhtai toiV asqenesin videte autem ne forte haec licentia vestra offendiculum fiat infirmibus SEhet aber zu / das diese ewre Freiheit nicht gerate zu einem anstos der Schwachen. Men se til, at jeres ret til at spise offerkød ikke bringer de svage til fald.
10 ean gar tiV idh se ton econta gnwsin en eidwleiw katakeimenon ouci h suneidhsiV autou asqenouV ontoV oikodomhqhsetai eiV to ta eidwloquta esqiein si enim quis viderit eum qui habet scientiam in idolio recumbentem nonne conscientia eius cum sit infirma aedificabitur ad manducandum idolothyta Denn so dich (der du das Erkentnis hast) jemand sehe zu Tische sitzen im Götzenhause / wird nicht sein Gewissen / die weil er schwach ist / verursachet / das Götzenopffer zu essen? For hvis nogen ser dig, som har kundskab, sidde til bords i et afgudstempel, vil så ikke den, der er svag i sin samvittighed, blive tilskyndet til at spise offerkød?
11 apollutai gar o asqenwn en th sh gnwsei o adelfoV di on cristoV apeqanen et peribit infirmus in tua scientia frater propter quem Christus mortuus est Vnd wird also vber deinem Erkentnis der schwache Bruder vmbkomen / vmb welches willen doch Christus gestorben ist. Så går jo den, der er svag, til grunde som følge af din kundskab, den broder, som Kristus døde for.
12 outwV de amartanonteV eiV touV adelfouV kai tuptonteV autwn thn suneidhsin asqenousan eiV criston amartanete sic autem peccantes in fratres et percutientes conscientiam eorum infirmam in Christo peccatis Wenn jr aber also sündiget an den Brüdern / vnd schlahet jr schwaches Gewissen / so sündiget jr an Christo.  Ved på den måde at synde imod brødrene og såre deres skrøbelige samvittighed synder I imod Kristus.
13 dioper ei brwma skandalizei ton adelfon mou ou mh fagw krea eiV ton aiwna ina mh ton adelfon mou skandalisw quapropter si esca scandalizat fratrem meum non manducabo carnem in aeternum ne fratrem meum scandalizem Darumb / so die Speise meinen Bruder ergert / wolte ich nimer mehr Fleisch essen / auff das ich meinen Bruder nicht ergerte.  Derfor, hvis mad bringer min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød for ikke at bringe min broder til fald.

Noter til Lutherbiblen: (1) Er spottet jr.
(2) Hie fehet er an die Liebe zu preisen gegen den Schwachgleubigen.

Kapitel 9.
 
1 ouk eimi eleuqeroV ouk eimi apostoloV ouci ihsoun ton kurion hmwn eoraka ou to ergon mou umeiV este en kuriw non sum liber non sum apostolus nonne Iesum Dominum nostrum vidi non opus meum vos estis in Domino BJn ich nicht ein Apostel? Bin ich nicht frey? Hab ich nicht vnsern HErrn Jhesum Christum gesehen? Seid nicht jr mein werck in dem HErrn? Er jeg ikke fri? Er jeg ikke apostel? Har jeg ikke set Jesus, vor Herre? Er I ikke mit værk i Herren?
2 ei alloiV ouk eimi apostoloV alla ge umin eimi h gar sfragiV mou thV apostolhV umeiV este en kuriw si aliis non sum apostolus sed tamen vobis sum nam signaculum apostolatus mei vos estis in Domino Bin ich andern nicht ein Apostel / so bin ich doch ewer Apostel / Denn das Siegel meines Apostelampts seid jr / in dem HErrn.  Hvis jeg ikke er apostel for andre, er jeg det i hvert fald for jer. I er jo seglet på mit apostelkald i Herren.
3h emh apologia toiV eme anakrinousin estin auth mea defensio apud eos qui me interrogant haec est Wenn man mich fraget / so antworte ich also /  Her er mit forsvar over for dem, der kritiserer mig:
4mh ouk ecomen exousian fagein kai pein numquid non habemus potestatem manducandi et bibendi Haben wir nicht macht zu essen vnd zu trincken? Har vi ikke ret til at spise og drikke?
5mh ouk ecomen exousian adelfhn gunaika periagein wV kai oi loipoi apostoloi kai oi adelfoi tou kuriou kai khfaV numquid non habemus potestatem sororem mulierem circumducendi sicut et ceteri apostoli et fratres Domini et Cephas Haben wir nicht auch macht / eine Schwester zum Weibe mit vmbher zu füren? wie die andern Apostel / vnd des HErrn Brüder vnd Kephas?  Er vi ikke i vor gode ret til at have en søster til hustru og tage hende med os ligesom de andre apostle og Herrens brødre og Kefas?
6h monoV egw kai barnabaV ouk ecomen exousian mh ergazesqai aut solus ego et Barnabas non habemus potestatem hoc operandi Oder haben alleine ich vnd Barnabas nicht macht solchs zu thun?  Eller er det kun mig og Barnabas, som ikke har ret til at lade være med at arbejde?
7tiV strateuetai idioiV oywnioiV pote tiV futeuei ampelwna kai ton karpon autou ouk esqiei h tiV poimainei poimnhn kai ek tou galaktoV thV poimnhV ouk esqiei quis militat suis stipendiis umquam quis plantat vineam et fructum eius non edit quis pascit gregem et de lacte gregis non manducat WElcher reiset jemals auff seinen eigen Sold? Welcher pflantzet einen Weinberg / vnd isset nicht von seiner Frucht? Oder welcher weidet eine Herd vnd isset nicht von der milch der Herden? Hvem er soldat på egen løn? Hvem planter en vingård og spiser ikke selv af dens frugt? Eller hvem er hyrde for en hjord og drikker ikke af mælken fra hjorden?
8mh kata anqrwpon tauta lalw h kai o nomoV tauta ou legei numquid secundum hominem haec dico an et lex haec non dicit Rede ich aber solches auff Menschen weise? Saget nicht solches das Gesetz auch? Er dette noget, jeg selv finder på at sige, eller siger loven det ikke også?
9en gar tw mwusewV nomw gegraptai ou fimwseiV boun alownta mh twn bown melei tw qew scriptum est enim in lege Mosi non alligabis os bovi trituranti numquid de bubus cura est Deo Denn im gesetz Mosi stehet geschrieben / Du solt dem Ochsen nicht das Maul verbinden / der da dreschet. Sorget (1) Gott fur die ochsen? Jo, i Moseloven står der skrevet: »Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker.« Er det okserne, Gud tænker på?
10h di hmaV pantwV legei di hmaV gar egrafh oti ofeilei ep elpidi o arotriwn arotrian kai o alown ep elpidi tou metecein an propter nos utique dicit nam propter nos scripta sunt quoniam debet in spe qui arat arare et qui triturat in spe fructus percipiendi Oder saget ers nicht aller dinge vmb vnser willen? Denn es ist ja vmb vnsern willen geschrieben / Denn der da pflüget / sol auff hoffnung pflügen / vnd der da dreschet / sol auff hoffnung dreschen / das er seiner hoffnung teilhafftig werde. Deut. 25.  Siger han det ikke i det hele taget med tanke på os? Jo, med tanke på os er det skrevet, for den, der pløjer, skal pløje med håb, og den, der tærsker, skal gøre det i håb om at få sin del.
11ei hmeiV umin ta pneumatika espeiramen mega ei hmeiV umwn ta sarkika qerisomen si nos vobis spiritalia seminavimus magnum est si nos carnalia vestra metamus SO wir euch das Geistliche seen / Jsts ein gros ding / ob wir ewer Leibliches erndten? Når vi har sået de åndelige goder hos jer, er det så for meget, om vi høster materielle goder hos jer?
12ei alloi thV umwn exousiaV metecousin ou mallon hmeiV all ouk ecrhsameqa th exousia tauth alla panta stegomen ina mh tina egkophn dwmen tw euaggeliw tou cristou si alii potestatis vestrae participes sunt non potius nos sed non usi sumus hac potestate sed omnia sustinemus ne quod offendiculum demus evangelio Christi So aber andere dieser macht an euch teilhafftig sind / Warumb nicht viel mehr wir? Aber wir haben solcher macht nicht gebraucht (2) / sondern wir vertragen allerley / das wir nicht dem Euangelio Christi eine hindernis machen.  Når andre har ret til at få noget hos jer, har vi det så ikke endnu mere? Alligevel har vi ikke gjort brug af denne ret, men finder os i alt for ikke at lægge hindringer i vejen for evangeliet om Kristus.
13ouk oidate oti oi ta iera ergazomenoi ta ek tou ierou esqiousin oi tw qusiasthriw paredreuonteV tw qusiasthriw summerizontai nescitis quoniam qui in sacrario operantur quae de sacrario sunt edunt qui altario deserviunt cum altario participantur Wisset jr nicht / das die da opffern / essen vom Opffer? Vnd die des Altars pflegen / geniessen des altars? Ved I ikke, at de, der arbejder i templet, lever af templets indtægter, og at de, der gør tjeneste ved alteret, får deres andel af det, der ofres?
14outwV kai o kurioV dietaxen toiV to euaggelion kataggellousin ek tou euaggeliou zhn ita et Dominus ordinavit his qui evangelium adnuntiant de evangelio vivere Also hat auch der HErr befolhen / Das die das Euangelium verkündigen / sollen sich vom Euangelio neeren.  På samme måde har Herren bestemt, at de, som forkynder evangeliet, skal leve af evangeliet.
15egw de ou kecrhmai oudeni toutwn ouk egraya de tauta ina outwV genhtai en emoi kalon gar moi mallon apoqanein h to kauchma mou oudeiV kenwsei ego autem nullo horum usus sum non scripsi autem haec ut ita fiant in me bonum est enim mihi magis mori quam ut gloriam meam quis evacuet Jch aber habe der keines gebrauchet. Matt. 10. JCH schreibe auch nicht darumb dauon / das mit mir also solte gehalten werden / Es were mir lieber ich stürbe / denn das mir jemand meinen Rhum solte zunicht machen.  Men jeg har ikke gjort brug af nogen af disse rettigheder, og jeg skriver ikke dette for nu at gøre krav på dem. For jeg vil hellere dø end denne min stolthed skal ingen tage fra mig!
16ean gar euaggelizwmai ouk estin moi kauchma anagkh gar moi epikeitai ouai gar moi estin ean mh euaggeliswmai nam si evangelizavero non est mihi gloria necessitas enim mihi incumbit vae enim mihi est si non evangelizavero Denn das ich das Euangelium predige / darff ich mich nicht rhümen / denn ich mus es thun / Vnd wehe mir / wenn ich das Euangelium nicht predigete. At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det.
17ei gar ekwn touto prassw misqon ecw ei de akwn oikonomian pepisteumai si enim volens hoc ago mercedem habeo si autem invitus dispensatio mihi credita est Thue ichs gerne / so wird mir gelohnet / Thu ichs aber vngerne / so ist mir das Ampt doch befolhen. For gør jeg det frivilligt, har jeg krav på løn; men gør jeg det, fordi jeg skal, er det et hverv, der er pålagt mig.
18tiV oun mou estin o misqoV ina euaggelizomenoV adapanon qhsw to euaggelion eiV to mh katacrhsasqai th exousia mou en tw euaggeliw quae est ergo merces mea ut evangelium praedicans sine sumptu ponam evangelium ut non abutar potestate mea in evangelio Was ist denn nu mein Lohn (3)? Nemlich / das ich predige das Euangelium Christi / vnd thu dasselbige frey vmb sonst / auff das ich nicht meiner Freiheit misbrauche am Euangelio. Hvad er da min løn? At jeg forkynder evangeliet uden udgift for nogen og uden at udnytte den ret, som evangeliet giver mig.
19eleuqeroV gar wn ek pantwn pasin emauton edoulwsa ina touV pleionaV kerdhsw nam cum liber essem ex omnibus omnium me servum feci ut plures lucri facerem DEnn wiewol ich frey bin von jederman / hab ich doch mich selbs jederman zum Knechte gemacht / auff das ich jrer viel gewinne.  Skønt fri og uafhængig af alle har jeg gjort mig selv til alles tjener for at vinde så mange som muligt.
20kai egenomhn toiV ioudaioiV wV ioudaioV ina ioudaiouV kerdhsw toiV upo nomon wV upo nomon mh wn autoV upo nomon ina touV upo nomon kerdhsw et factus sum Iudaeis tamquam Iudaeus ut Iudaeos lucrarer Den Jüden bin ich worden als ein Jüde / auff das ich die Jüden gewinne. Denen die vnter dem Gesetz sind / bin ich worden als vnter dem Gesetz / auff das ich die so vnter dem Gesetz sind gewinne.  For jøderne er jeg blevet som en jøde for at vinde jøder. For dem, der lever under loven, er jeg blevet som en, der står under loven, for at vinde dem, selv om jeg ikke er under loven.
21toiV anomoiV wV anomoV mh wn anomoV qeou all ennomoV cristou ina kerdanw touV anomouV his qui sub lege sunt quasi sub lege essem cum ipse non essem sub lege ut eos qui sub lege erant lucri facerem his qui sine lege erant tamquam sine lege essem cum sine lege Dei non essem sed in lege essem Christi ut lucri facerem eos qui sine lege erant Denen die on Gesetz sind / bin ich als on Gesetz worden / (So ich doch nicht on Gesetz bin fur Gott / sondern bin in dem gesetz Christi) Auff das ich die / so on Gesetz sind / gewinne.  For dem, der er uden lov, er jeg blevet som en, der er uden lov, for at vinde dem, selv om jeg ikke er uden Guds lov, men er under Kristi lov.
22egenomhn toiV asqenesin asqenhV ina touV asqeneiV kerdhsw toiV pasin gegona panta ina pantwV tinaV swsw factus sum infirmis infirmus ut infirmos lucri facerem omnibus omnia factus sum ut omnes facerem salvos Den Schwachen bin ich worden als ein Schwacher / auff das ich die schwachen gewinne. Jch bin jederman allerley worden / auff das ich allenthalben ja etliche selig mache. Jeg er blevet svag for de svage for at vinde de svage. Alt er jeg blevet for alle for i det mindste at frelse nogen.
23panta de poiw dia to euaggelion ina sugkoinwnoV autou genwmai omnia autem facio propter evangelium ut particeps eius efficiar Solches aber thu ich vmb des Euangelij willen / auff das ich sein teilhafftig werde. Alt gør jeg for evangeliets skyld for selv at få del i det.
24ouk oidate oti oi en stadiw treconteV panteV men trecousin eiV de lambanei to brabeion outwV trecete ina katalabhte nescitis quod hii qui in stadio currunt omnes quidem currunt sed unus accipit bravium sic currite ut conprehendatis WJsset jr nicht / das die / so in den Schrancken lauffen / die lauffen alle / Aber einer erlanget das Kleinod. Lauffet nu also / das jr es ergreiffet. Ved I ikke, at de, der er med i et løb på stadion, alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb sådan, at I vinder den!
25paV de o agwnizomenoV panta egkrateuetai ekeinoi men oun ina fqarton stefanon labwsin hmeiV de afqarton omnis autem qui in agone contendit ab omnibus se abstinet et illi quidem ut corruptibilem coronam accipiant nos autem incorruptam Ein jglicher aber der da kempffet / enthelt sich alles dinges / Jene also / das sie eine vergengliche Krone empfahen / Wir aber eine vnuergengliche.  Men enhver idrætsmand er afholdende i alt de andre for at få en sejrskrans, der visner, men vi for at få en, der ikke visner.
26egw toinun outwV trecw wV ouk adhlwV outwV pukteuw wV ouk aera derwn ego igitur sic curro non quasi in incertum sic pugno non quasi aerem verberans Jch lauffe aber also / nicht als auffs vngewisse (4). Jch fechte also / nicht als der in die Lufft streichet / Jeg løber derfor ikke hid og did, og jeg er ikke som en bokser, der slår i luften.
27alla upwpiazw mou to swma kai doulagwgw mh pwV alloiV khruxaV autoV adokimoV genwmai sed castigo corpus meum et in servitutem redigo ne forte cum aliis praedicaverim ipse reprobus efficiar Sondern ich beteube meinen Leib / vnd zeme jn / Das ich nicht den andern predige / vnd selbs verwerfflich werde. Jeg er hård ved min krop og tvinger den til at lystre, for at jeg, der har prædiket for andre, ikke selv skal blive forkastet.

Noter i Lutherbiblen: (1) Gott sorget fur alle ding / Aber er sorget nicht / das fur die Ochsen geschrieben werde / denn sie kön nen nicht lesen.
(2) Sihe der Apostel verschonet fast der schwacheit an den andern / das er auch alles des sich enthelt / da er macht / als ein Apostel / da zu auch der andern Apostel exempel / dazu hat.
(3) S. Paulus wil nicht rhümen sein predigen / denn das ist er schüldig / Sondern das er vmb sonst predige on Sold / das helt er fur ein sonderlich lohn vnd rhum.
(4) Gleich wie ein Kempffer / der zur seiten neben ausleufft / des Ziels mus feilen / vnd der da fichtet vnd Feilstreiche thut / der schlehet vergeblich in die lufft. Also gehet es allen / die fast viel gute werck on glauben thun Denn sie sind vngewis / wie sie mit Gott dran sind / darumb sind es eitel Feilleuffe / Feilstreiche vnd Feilwerck.

Kapitel 10.
 
1 ou qelw gar umaV agnoein adelfoi oti oi patereV hmwn panteV upo thn nefelhn hsan kai panteV dia thV qalasshV dihlqon nolo enim vos ignorare fratres quoniam patres nostri omnes sub nube fuerunt et omnes mare transierunt JCH wil euch aber / lieben Brüder / nicht verhalten / Das vnser Veter sind alle vnter der Wolcken gewesen /  Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet 
2 kai panteV eiV ton mwushn ebaptisanto en th nefelh kai en th qalassh et omnes in Mose baptizati sunt in nube et in mari Vnd sind alle durchs Meer gegangen / vnd sind alle vnter Mosen getaufft / mit der Wolcken / vnd mit dem Meer / og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet 
3 kai panteV to auto pneumatikon brwma efagon et omnes eandem escam spiritalem manducaverunt Vnd haben alle einerley geistliche Speise gessen / og spiste alle den samme åndelige mad 
4 kai panteV to auto pneumatikon epion poma epinon gar ek pneumatikhV akolouqoushV petraV h petra de hn o cristoV et omnes eundem potum spiritalem biberunt bibebant autem de spiritali consequenti eos petra petra autem erat Christus vnd haben alle einerley geistlichen Tranck getruncken / Sie truncken aber von dem geistlichen Fels / der mit folget / welcher war Christus.  og drak alle den samme åndelige drik for de drak af en åndelig klippe, som fulgte med, og den klippe var Kristus
5 all ouk en toiV pleiosin autwn eudokhsen o qeoV katestrwqhsan gar en th erhmw sed non in pluribus eorum beneplacitum est Deo nam prostrati sunt in deserto Aber an jr vielen hatte Gott keinen wolgefallen / Denn sie sind nidergeschlagen in der Wüsten. Exod. 17  og alligevel fandt Gud ikke behag i ret mange af dem. De blev jo slået ned i ørkenen.
6 tauta de tupoi hmwn egenhqhsan eiV to mh einai hmaV epiqumhtaV kakwn kaqwV kakeinoi epequmhsan haec autem in figura facta sunt nostri ut non simus concupiscentes malorum sicut et illi concupierunt DAs ist aber vns zum Furbilde geschehen / das wir nicht vns gelüsten lassen des Bösen / Gleich wie jene gelüstet hat. Derved blev de advarende eksempler for os, for at vi ikke skal få lyst til det onde, sådan som de fik det.
7 mhde eidwlolatrai ginesqe kaqwV tineV autwn wsper gegraptai ekaqisen o laoV fagein kai pein kai anesthsan paizein neque idolorum cultores efficiamini sicut quidam ex ipsis quemadmodum scriptum est sedit populus manducare et bibere et surrexerunt ludere Werdet auch nicht Abgöttische / Gleich wie jener etliche worden / Als geschrieben stehet / Das Volck satzte sich nider zu essen vnd zu trincken / vnd stund auff zu spielen. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, sådan som nogle af dem blev det som der står skrevet: »Folket satte sig ned og spiste og drak; og de rejste sig for at danse.«
8 mhde porneuwmen kaqwV tineV autwn eporneusan kai epesan mia hmera eikosi treiV ciliadeV neque fornicemur sicut quidam ex ipsis fornicati sunt et ceciderunt una die viginti tria milia Auch lasset vns nicht Hurerey treiben / Wie etliche vnter jnen hurerey trieben / Vnd fielen auff einen tag drey vnd zwenzig tausent.  Lad os heller ikke bedrive utugt, sådan som nogle af dem gjorde det, og på én dag blev der dræbt treogtyve tusind.
9 mhde ekpeirazwmen ton kurion kaqwV tineV autwn epeirasan kai upo twn ofewn apwllunto neque temptemus Christum sicut quidam eorum temptaverunt et a serpentibus perierunt Lasset vns aber auch Christum nicht versuchen / Wie etliche von jnen jn versuchten / Vnd wurden von den Schlangen vmbbracht.  Lad os heller ikke udæske Kristus, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af slanger.
10 mhde gogguzete kaqaper tineV autwn egoggusan kai apwlonto upo tou oloqreutou neque murmuraveritis sicut quidam eorum murmuraverunt et perierunt ab exterminatore Murret auch nicht / Gleich wie jener etliche murreten / Vnd wurden vmbbracht durch den Verderber. Exod. 32; Num. 25; Num. 21; Num. 14; Giv heller ikke ondt af jer, sådan som nogle af dem gjorde det, og de blev dræbt af dødsenglen. 
11 tauta de tupikwV sunebainen ekeinoiV egrafh de proV nouqesian hmwn eiV ouV ta telh twn aiwnwn kathnthken haec autem omnia in figura contingebant illis scripta sunt autem ad correptionem nostram in quos fines saeculorum devenerunt SOlches alles widerfur jnen / zum Furbilde / Es ist aber geschrieben / vns zur warnung / auff welche das ende der Welt komen ist.  Alt dette skete med dem, for at de skulle være advarende eksempler, og det blev skrevet for at vejlede os, til hvem tidernes ende er nået.
12 wste o dokwn estanai blepetw mh pesh itaque qui se existimat stare videat ne cadat Darumb (1) / wer sich lesset düncken / Er stehe / Mag wol zusehen / das er nicht falle. Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder.
13 peirasmoV umaV ouk eilhfen ei mh anqrwpinoV pistoV de o qeoV oV ouk easei umaV peirasqhnai uper o dunasqe alla poihsei sun tw peirasmw kai thn ekbasin tou dunasqai upenegkein temptatio vos non adprehendat nisi humana fidelis autem Deus qui non patietur vos temptari super id quod potestis sed faciet cum temptatione etiam proventum ut possitis sustinere Es hat euch noch keine / denn menschliche Versuchung betretten. Aber Gott ist getrew / der euch nicht lesset versuchen / vber ewer vermögen / Sondern machet / das die Versuchung so ein ende gewinne / das jrs künd ertragen. De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige. Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.
14 dioper agaphtoi mou feugete apo thV eidwlolatriaV propter quod carissimi mihi fugite ab idolorum cultura Darumb meine Liebesten fliehet von dem Götzendienst. Hold jer derfor fra afgudsdyrkelse, mine kære!
15 wV fronimoiV legw krinate umeiV o fhmi ut prudentibus loquor vos iudicate quod dico ALS mit den Klugen rede ich / richtet jr / was ich sage / Jeg taler til jer som forstandige mennesker. Døm selv om det, jeg siger. 
16 to pothrion thV eulogiaV o eulogoumen ouci koinwnia estin tou aimatoV tou cristou ton arton on klwmen ouci koinwnia tou swmatoV tou cristou estin calicem benedictionis cui benedicimus nonne communicatio sanguinis Christi est et panis quem frangimus nonne participatio corporis Domini est Der gesegnete Kelch / welchen wir segenen / Jst der nicht die gemeinschafft des bluts Christi? Das Brot das wir brechen / Jst das nicht die gemeinschafft des leibes Christi? Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme?
17 oti eiV artoV en swma oi polloi esmen oi gar panteV ek tou enoV artou metecomen quoniam unus panis unum corpus multi sumus omnes quidem de uno pane participamur Denn ein Brot ists / so sind wir viel ein Leib / die weil wir alle eines Brots teilhafftig sind.  Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød.
18 blepete ton israhl kata sarka ouc oi esqionteV taV qusiaV koinwnoi tou qusiasthriou eisin videte Israhel secundum carnem nonne qui edunt hostias participes sunt altaris Sehet an den Jsrael nach dem Fleisch / welche die Opffer essen / Sind die nicht in der gemeinschafft des Altars? Tænk på Israels folk: Har de, som spiser af offeret, ikke fællesskab med alteret?
19 ti oun fhmi oti eidwloquton ti estin h oti eidwlon ti estin quid ergo dico quod idolis immolatum sit aliquid aut quod idolum sit aliquid WAs sol ich denn nu sagen? Sol ich sagen / das der Götze etwas sey? Oder das das Götzenopffer etwas sey? Hvad vil jeg sige med dette? At det, som ofres til afguder, er noget, eller at afguder er noget?
20 all oti a quousin ta eqnh daimonioiV kai ou qew quousin ou qelw de umaV koinwnouV twn daimoniwn ginesqai sed quae immolant gentes daemoniis immolant et non Deo nolo autem vos socios fieri daemoniorum non potestis calicem Domini bibere et calicem daemoniorum Aber ich sage / das die Heiden / was sie opffern / das opffern sie den Teufeln / vnd nicht Gotte. Nu wil ich nicht / das jr in der Teufel gemeinschafft sein solt.  Nej, men at det, der ofres, ofres til dæmoner og ikke til Gud, og jeg vil ikke, at I skal have fællesskab med dæmonerne.
21 ou dunasqe pothrion kuriou pinein kai pothrion daimoniwn ou dunasqe trapezhV kuriou metecein kai trapezhV daimoniwn non potestis mensae Domini participes esse et mensae daemoniorum Jr künd nicht zu gleich trincken des HErrn kelch / vnd der Teufel kelch. Jr künd nicht zu gleich teilhafftig sein des HErrn tisches / vnd der Teufels tisches.  I kan ikke drikke både af Herrens bæger og af dæmonernes bæger. I kan ikke have del både i Herrens bord og i dæmonernes bord.
22 h parazhloumen ton kurion mh iscuroteroi autou esmen an aemulamur Dominum numquid fortiores illo sumus omnia licent sed non omnia expediunt Oder wollen wir den HErrn trotzen? Sind wir stercker denn er?  Eller skal vi ægge Herren til vrede? Er vi stærkere end han?
23 panta exestin all ou panta sumferei panta exestin all ou panta oikodomei omnia licent sed non omnia aedificant Jch hab es zwar alles macht / Aber es fromet nicht alles / Jch hab es alles macht / Aber es bessert nicht alles.  Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. 
24 mhdeiV to eautou zhteitw alla to tou eterou nemo quod suum est quaerat sed quod alterius Niemand suche was sein ist / sondern ein jglicher was des andern ist.  Søg ikke det, som er til bedste for jer selv, men det, som er til bedste for andre.
25 pan to en makellw pwloumenon esqiete mhden anakrinonteV dia thn suneidhsin omne quod in macello venit manducate nihil interrogantes propter conscientiam ALles was feil ist auff dem Fleischmarckt / das esset / vnd forschet nichts / Auff das jr des Gewissens verschonet.  Alt, hvad der sælges på kødtorvet, kan I spise med god samvittighed uden at undersøge, om det er offerkød. 
26 tou kuriou gar h gh kai to plhrwma authV Domini est terra et plenitudo eius Denn die Erde ist des HERRN (2) / vnd was drinnen ist. For jorden med alt, hvad den rummer, tilhører Herren.
27 ei tiV kalei umaV twn apistwn kai qelete poreuesqai pan to paratiqemenon umin esqiete mhden anakrinonteV dia thn suneidhsin si quis vocat vos infidelium et vultis ire omne quod vobis adponitur manducate nihil interrogantes propter conscientiam So aber jemand von den Vngleubigen euch ladet / vnd jr wolt hin gehen / So esset alles was euch furgetragen wird / vnd forschet nicht / auff das jr des gewissens verschonet. Hvis I bliver indbudt af ikke-troende, og I siger ja, kan I med god samvittighed spise alt, hvad der sættes på bordet, uden at undersøge, hvad det er. 
28 ean de tiV umin eiph touto ieroquton estin mh esqiete di ekeinon ton mhnusanta kai thn suneidhsin si quis autem dixerit hoc immolaticium est idolis nolite manducare propter illum qui indicavit et propter conscientiam Wo aber jemand würde zu euch sagen / das ist Götzenopffer / So esset nicht / vmb des willen / der es anzeiget / auff das jr des gewissens verschonet (Die Erde ist des HERRN vnd was drinnen ist) Men hvis nogen siger til jer: »Det er offerkød,« må I ikke spise det, af hensyn til ham, der sagde det, og for samvittighedens skyld; 
29 suneidhsin de legw ouci thn eautou alla thn tou eterou ina ti gar h eleuqeria mou krinetai upo allhV suneidhsewV conscientiam autem dico non tuam sed alterius ut quid enim libertas mea iudicatur ab alia conscientia Jch sage aber vom gewissen / nicht dein selbs / sondern des andern. Denn warumb solte ich meine Freiheit lassen vrteilen (3) / von eines andern gewissen?   jeg mener hans samvittighed, ikke jeres egen. For hvorfor skal den frihed, jeg har, dømmes af en andens samvittighed?
30 ei egw cariti metecw ti blasfhmoumai uper ou egw eucaristw si ego cum gratia participo quid blasphemor pro eo quod gratias ago Denn so ichs mit dancksagung geniesse / Was solte ich denn verlestert werden vber dem da fur ich dancke? Psal. 24. Hvis jeg deltager med taknemlighed, hvorfor skal jeg så høre ilde for noget, jeg takker for?
31 eite oun esqiete eite pinete eite ti poieite panta eiV doxan qeou poieite sive ergo manducatis sive bibitis vel aliud quid facitis omnia in gloriam Dei facite Jr esset nu oder trincket / oder was jr thut / so thut es alles zu Gottes ehre. Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I end gør, skal I gøre alt til Guds ære.
32 aproskopoi kai ioudaioiV ginesqe kai ellhsin kai th ekklhsia tou qeou sine offensione estote Iudaeis et gentilibus et ecclesiae Dei Seid nicht ergerlich weder den Jüden / noch den Griechen / noch der gemeine Gottes. Væk ikke anstød, hverken hos jøder eller grækere eller i Guds menighed.
33 kaqwV kagw panta pasin areskw mh zhtwn to emautou sumforon alla to twn pollwn ina swqwsin sicut et ego per omnia omnibus placeo non quaerens quod mihi utile est sed quod multis ut salvi fiant Gleich wie ich auch jederman in allerley mich gefellig mache / vnd süche nicht was mir / sondern was vielen fromet / das sie selig werden.  Selv prøver jeg altid at være alle til behag og søger ikke mit eget bedste, men de andres, for at de kan frelses.
34e Efterlign mig, ligesom jeg efterligner Kristus!

Noter til Lutherbiblen: (1) Darumb verachte keiner den andern wie starck oder schwach er sey / Wer weis wie lange er selbst bleibet.
(2) Christus ist Herr vnd frey / Also auch alle Christen in allen dingen.
(3)Er mag mich vrteilen / aber mein Gewissen sol darumb vngeurteilet vnd vngefangen sein / ob ich jm eusserlich weiche zu dienst.

Kapitel 11.
 
1 mimhtai mou ginesqe kaqwV kagw cristou imitatores mei estote sicut et ego Christi Seid meine Nachfolger / gleich wie ich Christi.
2 epainw de umaV oti panta mou memnhsqe kai kaqwV paredwka umin taV paradoseiV katecete laudo autem vos fratres quod omnia mei memores estis et sicut tradidi vobis praecepta mea tenetis JCH lobe euch / lieben Brüder / das jr an mich gedencket in allen stücken / vnd haltet die Weise / gleich wie ich euch gegeben habe. Den ros skal I have, at I husker på mig i alle forhold og holder fast ved de overleveringer, jeg har givet jer.
3 qelw de umaV eidenai oti pantoV androV h kefalh o cristoV estin kefalh de gunaikoV o anhr kefalh de tou cristou o qeoV volo autem vos scire quod omnis viri caput Christus est caput autem mulieris vir caput vero Christi Deus Jch lasse euch aber wissen / Das Christus ist eines jglichen Mannes heubt / Der Man aber ist des Weibes heubt / Gott aber ist Christus heubt.  Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud.
4 paV anhr proseucomenoV h profhteuwn kata kefalhV ecwn kataiscunei thn kefalhn autou omnis vir orans aut prophetans velato capite deturpat caput suum Ein jglicher Man / der da betet oder weissaget / vnd hat etwas auff dem Heubt / der schendet sein heubt. Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved.
5 pasa de gunh proseucomenh h profhteuousa akatakaluptw th kefalh kataiscunei thn kefalhn authV en gar estin kai to auto th exurhmenh omnis autem mulier orans aut prophetans non velato capite deturpat caput suum unum est enim atque si decalvetur Ein Weib aber / das da betet oder weissaget mit vnbdecktem Heubt die schendet jr heubt / Denn es ist eben so viel / als were sie beschoren.  Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. 
6 ei gar ou katakaluptetai gunh kai keirasqw ei de aiscron gunaiki to keirasqai h xurasqai katakaluptesqw nam si non velatur mulier et tondeatur si vero turpe est mulieri tonderi aut decalvari velet caput suum Wil sie sich bedecken / so schneite man jr auch das Har abe. Nu es aber vbel stehet / das ein Weib verschnitten Har habe / oder beschoren sey / So lasset sie das Heubt bedecken.  Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket.
7 anhr men gar ouk ofeilei katakaluptesqai thn kefalhn eikwn kai doxa qeou uparcwn h gunh de doxa androV estin vir quidem non debet velare caput quoniam imago et gloria est Dei mulier autem gloria viri est DEr Man aber sol das Heubt nicht bedecken / sintemal er ist Gottes bilde vnd ehre / Das Weib aber ist des mannes ehre. Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans.
8 ou gar estin anhr ek gunaikoV alla gunh ex androV non enim vir ex muliere est sed mulier ex viro Denn der Man ist nicht vom weibe / sondern das Weib ist vom manne.  For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden,
9 kai gar ouk ektisqh anhr dia thn gunaika alla gunh dia ton andra etenim non est creatus vir propter mulierem sed mulier propter virum Vnd der Man ist nicht geschaffen vmb des weibes willen / sondern das Weib vmb des mannes willen. og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld.
10 dia touto ofeilei h gunh exousian ecein epi thV kefalhV dia touV aggelouV ideo debet mulier potestatem habere supra caput propter angelos Darumb sol das weib eine Macht (1) auff dem Heubt haben / vmb der Engel willen. Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed.
11 plhn oute gunh cwriV androV oute anhr cwriV gunaikoV en kuriw verumtamen neque vir sine muliere neque mulier sine viro in Domino Doch ist weder der Man on das Weib / noch das weib on den man / in dem HErrn. Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden;
12 wsper gar h gunh ek tou androV outwV kai o anhr dia thV gunaikoV ta de panta ek tou qeou nam sicut mulier de viro ita et vir per mulierem omnia autem ex Deo Denn wie das weib von dem manne / Also kompt auch der man durchs weib / Aber alles von Gott. Gen. 2.  for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud.
13 en umin autoiV krinate prepon estin gunaika akatakalupton tw qew proseucesqai vos ipsi iudicate decet mulierem non velatam orare Deum RJchtet bey euch selbs / Obs wol stehet / das ein weib vnbedecket fur Gott bete.  Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved?
14 oude h fusiV auth didaskei umaV oti anhr men ean koma atimia autw estin nec ipsa natura docet vos quod vir quidem si comam nutriat ignominia est illi Oder leret euch auch nicht die Natur / das einem Man eine vnehre ist / so er lange har zeuget / Lærer ikke naturen selv, at det er vanærende for en mand at have langt hår,
15 gunh de ean koma doxa auth estin oti h komh anti peribolaiou dedotai auth mulier vero si comam nutriat gloria est illi quoniam capilli pro velamine ei dati sunt Vnd dem weibe eine ehre / so sie lange har zeuget? Das har ist jr zur decke gegeben.  mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår? Hun har jo fået håret som et slør. 
16 ei de tiV dokei filoneikoV einai hmeiV toiauthn sunhqeian ouk ecomen oude ai ekklhsiai tou qeou si quis autem videtur contentiosus esse nos talem consuetudinem non habemus neque ecclesiae Dei Jst aber jemand vnter euch / der lust zu zancken hat / der wisse / das wir solche weise nicht haben / Die gemeinen Gottes auch nicht.  Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.
17 touto de paraggellwn ouk epainw oti ouk eiV to kreisson alla eiV to hsson sunercesqe hoc autem praecipio non laudans quod non in melius sed in deterius convenitis JCH mus aber dis befelhen / Jch kans nicht loben / das jr nicht auff besser weise / sondern auff erger weise / zusamen komet.  Men når jeg giver jer følgende formaning, har jeg ingen ros til jer. Jeres sammenkomster er nemlig ikke til gavn, men til skade.
18 prwton men gar sunercomenwn umwn en ekklhsia akouw scismata en umin uparcein kai meroV ti pisteuw primum quidem convenientibus vobis in ecclesia audio scissuras esse et ex parte credo Zum ersten / wenn jr zusamen kompt in der Gemeine / höre ich / Es seien Spaltung vnter euch / vnd zum teil gleube ichs. For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det.
19 dei gar kai aireseiV en umin einai ina kai oi dokimoi faneroi genwntai en umin nam oportet et hereses esse ut et qui probati sunt manifesti fiant in vobis Denn es müssen Rotten vnter euch sein / Auff das die / so rechtschaffen sind / offenbar vnter euch werden. Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på!
20 sunercomenwn oun umwn epi to auto ouk estin kuriakon deipnon fagein convenientibus ergo vobis in unum iam non est dominicam cenam manducare Wenn jr nu zusamen komet / so helt man da nicht des HErrn Abendmal.  Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder,
21 ekastoV gar to idion deipnon prolambanei en tw fagein kai oV men peina oV de mequei unusquisque enim suam cenam praesumit ad manducandum et alius quidem esurit alius autem ebrius est Denn so man das Abendmal halten sol / nimpt ein jglicher sein eigens vor hin / Vnd einer ist hungerig / der ander ist truncken.  for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset.
22 mh gar oikiaV ouk ecete eiV to esqiein kai pinein h thV ekklhsiaV tou qeou katafroneite kai kataiscunete touV mh econtaV ti eipw umin epainesw umaV en toutw ouk epainw numquid domos non habetis ad manducandum et bibendum aut ecclesiam Dei contemnitis et confunditis eos qui non habent quid dicam vobis laudo vos in hoc non laudo Habt jr aber nicht Heuser / da jr essen vnd trincken müget? Oder verachtet jr die gemeine Gottes / vnd beschemet die so da nichts haben? Was sol ich euch sagen? Sol ich euch loben? Hierinnen lobe ich euch nicht.  Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette får I ingen ros.
23 egw gar parelabon apo tou kuriou o kai paredwka umin oti o kurioV ihsouV en th nukti h paredideto elaben arton ego enim accepi a Domino quod et tradidi vobis quoniam Dominus Iesus in qua nocte tradebatur accepit panem JCH habe es von dem HErrn empfangen / das ich euch gegeben habe / Denn der HErr Jhesus / in der nacht da er verrhaten ward / nam er das Brot / For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød,
24 kai eucaristhsaV eklasen kai eipen touto mou estin to swma to uper umwn touto poieite eiV thn emhn anamnhsin et gratias agens fregit et dixit hoc est corpus meum pro vobis hoc facite in meam commemorationem dancket / vnd brachs / vnd sprach / Nemet / esset / das ist mein Leib / der fur euch gebrochen wird / Solchs thut zu meinem Gedechtnis. takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« 
25 wsautwV kai to pothrion meta to deipnhsai legwn touto to pothrion h kainh diaqhkh estin en tw emw aimati touto poieite osakiV ean pinhte eiV thn emhn anamnhsin similiter et calicem postquam cenavit dicens hic calix novum testamentum est in meo sanguine hoc facite quotienscumque bibetis in meam commemorationem Desselbigen gleichen auch den Kelch / nach dem Abendmal / vnd sprach / Dieser Kelch ist das newe Testament in meinem Blut / Solchs thut / so offt jrs trincket / zu meinem Gedechtnis. Mat. 26; Mar. 14; Luc. 22.  Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«
26 osakiV gar ean esqihte ton arton touton kai to pothrion pinhte ton qanaton tou kuriou kataggellete acriV ou elqh quotienscumque enim manducabitis panem hunc et calicem bibetis mortem Domini adnuntiatis donec veniat DEnn so offt jr von diesem Brot esset / vnd von diesem Kelch trincket / solt jr des HErrn tod verkündigen / bis das er kompt. For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.
27 wste oV an esqih ton arton h pinh to pothrion tou kuriou anaxiwV enocoV estai tou swmatoV kai tou aimatoV tou kuriou itaque quicumque manducaverit panem vel biberit calicem Domini indigne reus erit corporis et sanguinis Domini Welcher nu vnwirdig von diesem Brot isset / oder von dem Kelch des HErrn trincket / der ist schüldig an dem Leib vnd Blut des HErrn.  Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod.
28 dokimazetw de anqrwpoV eauton kai outwV ek tou artou esqietw kai ek tou pothriou pinetw probet autem se ipsum homo et sic de pane illo edat et de calice bibat Der Mensch prüfe (2) aber sich selbs / vnd also esse er von diesem Brot / vnd trincke von diesem Kelch. Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret.
29 o gar esqiwn kai pinwn krima eautw esqiei kai pinei mh diakrinwn to swma qui enim manducat et bibit indigne iudicium sibi manducat et bibit non diiudicans corpus Denn welcher vnwirdig isset vnd trincket / der isset vnd trincket im selber das Gerichte / da mit das er nicht vnterscheidet (3) den Leib des HErrn.  For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til.
30 dia touto en umin polloi asqeneiV kai arrwstoi kai koimwntai ikanoi ideo inter vos multi infirmes et inbecilles et dormiunt multi DArumb sind auch also viel Schwachen vnd Krancken vnter euch / vnd ein gut teil schlaffen. Derfor er der mange syge og svage hos jer, og ikke så få sover hen.
31 ei de eautouV diekrinomen ouk an ekrinomeqa quod si nosmet ipsos diiudicaremus non utique iudicaremur Denn so wir vns selber richteten / so würden wir nicht gerichtet. Hvis vi agtede på os selv, ville vi ikke blive dømt.
32 krinomenoi de upo tou kuriou paideuomeqa ina mh sun tw kosmw katakriqwmen dum iudicamur autem a Domino corripimur ut non cum hoc mundo damnemur Wenn wir aber gerichtet werden / so werden wir von dem HErrn gezüchtiget / Auff das wir nicht sampt der Welt verdampt werden.  Men når vi dømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden.
33 wste adelfoi mou sunercomenoi eiV to fagein allhlouV ekdecesqe itaque fratres mei cum convenitis ad manducandum invicem expectate Darumb / meine lieben Brüder / wenn jr zusamen komet zu essen / so harre einer des andern. Altså, mine brødre, når I kommer sammen for at spise, skal I vente på hinanden.
34 ei tiV peina en oikw esqietw ina mh eiV krima sunerchsqe ta de loipa wV an elqw diataxomai si quis esurit domi manducet ut non in iudicium conveniatis cetera autem cum venero disponam Hungert aber jemand / der esse da heimen / Auff das jr nicht zum Gerichte zusamen kompt. Das ander wil ich ordenen / wenn ich kome.  Hvis nogen er sulten, kan han spise hjemme, for at jeres sammenkomster ikke skal blive til dom over jer. Resten vil jeg ordne, så snart jeg kommer.

Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist der schleier oder decke / dabey man mercke / das sie vnter des Mannes macht sey / Gen. 3
(2) Das ist / Ein jglicher sehe zu / wie er gleube in diesem Abendmal / was vnd wo zu ers empfahe.
(3) Der Christus Leichnam handelt vnd da mit vmb gehet als achtet ers nicht mehr / denn ander Speise.

Kapitel 12.
 
1 peri de twn pneumatikwn adelfoi ou qelw umaV agnoein de spiritalibus autem nolo vos ignorare fratres VON den geistlichen Gaben aber / wil ich euch / lieben Brüder / nicht verhalten. Om Åndens gaver, brødre, vil jeg ikke holde jer i uvidenhed.
2 oidate oti ote eqnh hte proV ta eidwla ta afwna wV an hgesqe apagomenoi scitis quoniam cum gentes essetis ad simulacra muta prout ducebamini euntes Jr wisset das jr Heiden (1) seid gewesen / vnd hin gegangen / zu den stummen Götzen / wie jr gefürt wurdet. I ved, hvordan I viljeløst blev drevet med til de stumme afguder, dengang I var hedninger.
3 dio gnwrizw umin oti oudeiV en pneumati qeou lalwn legei anaqema ihsouV kai oudeiV dunatai eipein kurioV ihsouV ei mh en pneumati agiw ideo notum vobis facio quod nemo in Spiritu Dei loquens dicit anathema Iesu et nemo potest dicere Dominus Iesus nisi in Spiritu Sancto Darumb thu ich euch kund / Das niemand Jhesum verfluchet / der durch den geist Gottes redet. Vnd niemand kan Jhesum einen HErrn heissen / on durch den heiligen Geist. Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden.
4 diaireseiV de carismatwn eisin to de auto pneuma divisiones vero gratiarum sunt idem autem Spiritus ES sind mancherley (2) Gaben / aber es ist ein Geist. Der er forskel på nådegaver, men Ånden er den samme.
5 kai diaireseiV diakoniwn eisin kai o autoV kurioV et divisiones ministrationum sunt idem autem Dominus Vnd es sind mancherley Empter / aber es ist ein HErr. Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme.
6 kai diaireseiV energhmatwn eisin kai o autoV qeoV o energwn ta panta en pasin et divisiones operationum sunt idem vero Deus qui operatur omnia in omnibus Vnd es sind mancherley Krefften / aber es ist ein Gott / der da wircket alles in allen. Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i alle.
7 ekastw de didotai h fanerwsiV tou pneumatoV proV to sumferon unicuique autem datur manifestatio Spiritus ad utilitatem Jn einem jglichen erzeigen sich die gaben des Geists / zum gemeinen nutz.  Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn.
8 w men gar dia tou pneumatoV didotai logoV sofiaV allw de logoV gnwsewV kata to auto pneuma alii quidem per Spiritum datur sermo sapientiae alii autem sermo scientiae secundum eundem Spiritum Einem wird gegeben durch den Geist zu reden von der Weisheit / Dem andern wird gegeben zu reden von der Erkentnis / nach dem selbigen Geist. Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab.
9 eterw pistiV en tw autw pneumati allw de carismata iamatwn en tw eni pneumati alteri fides in eodem Spiritu alii gratia sanitatum in uno Spiritu Einem andern der Glaube / in dem selbigen Geist. Einem andern die Gabe gesund zu machen / in dem selbigen Geist.  Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, 
10 allw de energhmata dunamewn allw de profhteia allw de diakriseiV pneumatwn eterw genh glwsswn allw de ermhneia glwsswn alii operatio virtutum alii prophetatio alii discretio spirituum alii genera linguarum alii interpretatio sermonum Einem andern Wunder zu thun. Einem andern Weissagung. Einem andern Geister zu vnterscheiden. Einem andern mancherley sprachen. Einem andern die sprachen auszulegen.  og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale.
11 panta de tauta energei to en kai to auto pneuma diairoun idia ekastw kaqwV bouletai haec autem omnia operatur unus atque idem Spiritus dividens singulis prout vult Dis aber alles wircket derselbige einige Geist / vnd teilet einem jglichen seines zu / nach dem er wil.  Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
12 kaqaper gar to swma en estin kai melh polla ecei panta de ta melh tou swmatoV polla onta en estin swma outwV kai o cristoV sicut enim corpus unum est et membra habet multa omnia autem membra corporis cum sint multa unum corpus sunt ita et Christus DEnn gleich wie ein Leib ist / vnd hat doch viel Glieder / alle glieder aber eines Leibes / wiewol jr viel sind / sind sie doch ein leib / Also auch Christus. For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus.
13 kai gar en eni pneumati hmeiV panteV eiV en swma ebaptisqhmen eite ioudaioi eite ellhneV eite douloi eite eleuqeroi kai panteV en pneuma epotisqhmen etenim in uno Spiritu omnes nos in unum corpus baptizati sumus sive Iudaei sive gentiles sive servi sive liberi et omnes unum Spiritum potati sumus Denn wir sind durch einen Geist alle zu einem Leibe getaufft / wir seien Jüden oder Griechen / Knechte oder Freien / Vnd sind alle zu einem Geist getrencket (3).  For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.
14 kai gar to swma ouk estin en meloV alla polla nam et corpus non est unum membrum sed multa Denn auch der Leib ist nicht ein glied / sondern viele. Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange.
15 ean eiph o pouV oti ouk eimi ceir ouk eimi ek tou swmatoV ou para touto ouk estin ek tou swmatoV si dixerit pes quoniam non sum manus non sum de corpore non ideo non est de corpore So aber der Fus spreche / Jch bin kein Hand / darumb bin ich des leibes glied nicht / Solt er vmb des willen nicht des leibes glied sein? Siger foden: »Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,« er den dog alligevel en del af legemet,
16 kai ean eiph to ouV oti ouk eimi ofqalmoV ouk eimi ek tou swmatoV ou para touto ouk estin ek tou swmatoV et si dixerit auris quia non sum oculus non sum de corpore non ideo non est de corpore Vnd so das Ohre sprech / Jch bin kein Auge / darumb bin ich nicht des leibes glied / Solt es vmb des willen nicht des leibes glied sein?  og siger øret: »Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,« er det dog ligefuldt en del af legemet.
17 ei olon to swma ofqalmoV pou h akoh ei olon akoh pou h osfrhsiV si totum corpus oculus ubi auditus si totum auditus ubi odoratus Wenn der gantze leib Auge were / Wo bliebe das gehöre? So er gantz das gehöre were / Wo bliebe der geruch? Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen?
18 nun de o qeoV eqeto ta melh en ekaston autwn en tw swmati kaqwV hqelhsen nunc autem posuit Deus membra unumquodque eorum in corpore sicut voluit Nu aber hat Gott die glieder gesetzt / ein jgliches sonderlich am Leibe / wie er gewolt hat.  Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. 
19 ei de hn ta panta en meloV pou to swma quod si essent omnia unum membrum ubi corpus So aber alle glieder ein glied weren / wo bliebe der Leib? Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet?
20 nun de polla melh en de swma nunc autem multa quidem membra unum autem corpus Nu aber sind der glieder viel / aber der Leib ist einer. Men nu er der mange lemmer, men ét legeme. 
21 ou dunatai de o ofqalmoV eipein th ceiri creian sou ouk ecw h palin h kefalh toiV posin creian umwn ouk ecw non potest dicere oculus manui opera tua non indigeo aut iterum caput pedibus non estis mihi necessarii ES kan das Auge nicht sagen zu der Hand / Jch darff dein nicht. Oder widerumb das Heubt zu den Füssen / Jch darff ewer nicht.  Øjet kan ikke sige til hånden: »Jeg har ikke brug for dig,« eller hovedet til fødderne: »Jeg har ikke brug for jer.« 
22 alla pollw mallon ta dokounta melh tou swmatoV asqenestera uparcein anagkaia estin sed multo magis quae videntur membra corporis infirmiora esse necessariora sunt Sondern viel mehr / die glieder des Leibes / die vns düncken die schwechsten sein / sind die nötigsten / Tværtimod, de lemmer på legemet, som synes at være de svageste, netop de er nødvendige,
23 kai a dokoumen atimotera einai tou swmatoV toutoiV timhn perissoteran peritiqemen kai ta aschmona hmwn euschmosunhn perissoteran ecei et quae putamus ignobiliora membra esse corporis his honorem abundantiorem circumdamus et quae inhonesta sunt nostra abundantiorem honestatem habent vnd die vns düncken die vnehrlichsten sein / denselbigen legen wir am meisten Ehre an. Vnd die vns vbel anstehen / die schmücket man am meisten / og de lemmer, som vi synes er mindre ære værd, dem giver vi desto større ære, og de lemmer, som vi undser os ved, klæder vi med desto større blufærdighed;
24 ta de euschmona hmwn ou creian ecei alla o qeoV sunekerasen to swma tw usteroumenw perissoteran douV timhn honesta autem nostra nullius egent sed Deus temperavit corpus ei cui deerat abundantiorem tribuendo honorem Denn die vns wol anstehen / die bedürffens nicht. Aber Gott hat den Leib also vermenget / vnd dem dürfftigen Glied am meisten Ehre gegeben / de andre lemmer har ikke brug for det. Sådan som Gud har sammenføjet legemet, har han givet det, som mangler ære, desto større ære,
25 ina mh h scisma en tw swmati alla to auto uper allhlwn merimnwsin ta melh ut non sit scisma in corpore sed id ipsum pro invicem sollicita sint membra Auff das nicht eine spaltung im Leibe sey / sondern die glieder fur einander gleich sorgen. for at der ikke skulle opstå splid i legemet, men lemmerne være enige og have omsorg for hinanden.
26 kai eite pascei en meloV sumpascei panta ta melh eite doxazetai meloV sugcairei panta ta melh et si quid patitur unum membrum conpatiuntur omnia membra sive gloriatur unum membrum congaudent omnia membra Vnd so ein glied leidet / So leiden alle glieder mit / Vnd so ein glied wird herrlich gehalten / So frewen sich alle glieder mit.  Lider én legemsdel, så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, så glæder også alle de andre sig.
27 umeiV de este swma cristou kai melh ek merouV vos autem estis corpus Christi et membra de membro JR seid aber der Leib Christi vnd Glieder / ein jglicher nach seinem teil. I er Kristi legeme og hver især hans lemmer.
28 kai ouV men eqeto o qeoV en th ekklhsia prwton apostolouV deuteron profhtaV triton didaskalouV epeita dunameiV epeita carismata iamatwn antilhmyeiV kubernhseiV genh glwsswn et quosdam quidem posuit Deus in ecclesia primum apostolos secundo prophetas tertio doctores deinde virtutes exin gratias curationum opitulationes gubernationes genera linguarum Vnd Gott hat gesetzet in der Gemeine / auffs erst die Apostel / auffs ander die Propheten / auffs dritte die Lerer / darnach die Wundertheter / darnach die Gaben gesund zu machen / Helffer / Regierer / mancherley Sprachen. Og i kirken har Gud sat nogle til at være for det første apostle, for det andet profeter, for det tredje lærere, endvidere nogle med kraft til at gøre mægtige gerninger, endvidere nogle med nådegaver til at helbrede, til at hjælpe, til at lede, til forskellige slags tungetale.
29 mh panteV apostoloi mh panteV profhtai mh panteV didaskaloi mh panteV dunameiV numquid omnes apostoli numquid omnes prophetae numquid omnes doctores Sind sie alle Apostel? Sind sie alle Propheten? Sind sie alle Lerer? Sind sie alle Wundertheter?  Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger?
30 mh panteV carismata ecousin iamatwn mh panteV glwssaiV lalousin mh panteV diermhneuousin numquid omnes virtutes numquid omnes gratiam habent curationum numquid omnes linguis loquuntur numquid omnes interpretantur Haben sie alle Gaben gesund zu machen? Reden sie alle mit mancherley Sprachen? Können sie alle auslegen?  Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale?
31 zhloute de ta carismata ta meizona kai eti kaq uperbolhn odon umin deiknumi aemulamini autem charismata maiora et adhuc excellentiorem viam vobis demonstro Strebt aber nach den besten Gaben / Vnd ich wil euch noch einen köstlichern weg zeigen. Ephe. 5.  Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej

Noter til Lutherbiblen: (1) Das ist / da jr Heiden waret / wustet jr nichts / weder von Christo / noch von dem heiligen Geist. Nun aber soltet jr des Geistes gaben wissen / on welchen niemand Christum erkennet / sondern viel mehr verflucht.
(2) Es ist in allen Christen ein Geist / weisheit / erkentnis / glaube / krafft etc. Aber solches gegen ander vben vnd beweisen / ist nicht jedermans / Sondern / von weisheit reden / die da leren Gott erkennen. Von erkentnis reden / die da leren eusserlich wesen vnd Christliche Feiheit. Glaube beweisen die jn öffentlich bekennen mit worten vnd wercken / als die Marterer. Geister vnterscheiden die da prüfen die Propheceien vnd Leren.
(3) Wir trinken einerley Sacrament das wir auch einerley Geist empfahen / gleich wie wir einerley Tauffe empfahen / das wir ein Leib seien.

Kapitel 13.
 
1 ean taiV glwssaiV twn anqrwpwn lalw kai twn aggelwn agaphn de mh ecw gegona calkoV hcwn h kumbalon alalazon si linguis hominum loquar et angelorum caritatem autem non habeam factus sum velut aes sonans aut cymbalum tinniens WEnn ich mit Menschen vnd mit Engel zungen redet / vnd hette der Liebe nicht / So were ich ein donend Ertz oder eine klingende Schelle. Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde.
2 kan ecw profhteian kai eidw ta musthria panta kai pasan thn gnwsin kan ecw pasan thn pistin wste orh meqistanein agaphn de mh ecw ouqen eimi et si habuero prophetiam et noverim mysteria omnia et omnem scientiam et habuero omnem fidem ita ut montes transferam caritatem autem non habuero nihil sum Vnd wenn ich weissagen kündte / vnd wüste alle Geheimnis / vnd alle Erkentnis / vnd hette allen Glauben (1) / also / das ich Berge versetzte / vnd hette der Liebe nicht / So were ich nichts. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet.
3 kan ywmisw panta ta uparconta mou kan paradw to swma mou ina kauchswmai agaphn de mh ecw ouden wfeloumai et si distribuero in cibos pauperum omnes facultates meas et si tradidero corpus meum ut ardeam caritatem autem non habuero nihil mihi prodest Vnd wenn ich alle meine Habe den Armen gebe / vnd liesse meinen Leib brennen / vnd hette der Liebe nicht / So were mirs nichts nütze. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
4 h agaph makroqumei crhsteuetai h agaph ou zhloi ou perpereuetai ou fusioutai caritas patiens est benigna est caritas non aemulatur non agit perperam non inflatur DJe Liebe ist langmütig vnd freundlich / die liebe eiuert nicht / die liebe treibt nicht mutwillen / sie blehet sich nicht / Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind.
5 ouk aschmonei ou zhtei ta eauthV ou paroxunetai ou logizetai to kakon non est ambitiosa non quaerit quae sua sunt non inritatur non cogitat malum sie stellet nicht vngeberdig (2) / sie süchet nicht das jre / sie lesset sich nicht erbittern / sie tracht nicht nach schaden /  Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag.
6 ou cairei epi th adikia sugcairei de th alhqeia non gaudet super iniquitatem congaudet autem veritati sie frewet sich nicht der vngerechtigkeit / sie frewet sich aber der warheit / Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. 
7 panta stegei panta pisteuei panta elpizei panta upomenei omnia suffert omnia credit omnia sperat omnia sustinet Sie vertreget alles / sie gleubet alles / sie hoffet alles / sie duldet alles. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
8 h agaph oudepote piptei eite de profhteiai katarghqhsontai eite glwssai pausontai eite gnwsiV katarghqhsetai caritas numquam excidit sive prophetiae evacuabuntur sive linguae cessabunt sive scientia destruetur Die Liebe wird nicht müde (3) / Es müssen auffhören die Weissagungen / vnd auffhören die Sprachen / vnd das Erkentnis wird auch auffhören. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.
9 ek merouV gar ginwskomen kai ek merouV profhteuomen ex parte enim cognoscimus et ex parte prophetamus DEnn vnser wissen ist stückwerck (4) / vnd vnser Weissagen ist stückwerck.  For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, 
10 otan de elqh to teleion to ek merouV katarghqhsetai cum autem venerit quod perfectum est evacuabitur quod ex parte est Wenn aber komen wird das volkomen / so wird das stückwerck auffhören. men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå.
11 ote hmhn nhpioV elaloun wV nhpioV efronoun wV nhpioV elogizomhn wV nhpioV ote gegona anhr kathrghka ta tou nhpiou cum essem parvulus loquebar ut parvulus sapiebam ut parvulus cogitabam ut parvulus quando factus sum vir evacuavi quae erant parvuli Da ich ein Kind war / da redet ich wie ein kind / vnd war klug wie ein kind / vnd hatte kindische anschlege. Da ich aber ein Man ward / that ich abe was kindisch war.  Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.
12 blepomen gar arti di esoptrou en ainigmati tote de proswpon proV proswpon arti ginwskw ek merouV tote de epignwsomai kaqwV kai epegnwsqhn videmus nunc per speculum in enigmate tunc autem facie ad faciem nunc cognosco ex parte tunc autem cognoscam sicut et cognitus sum Wir sehen jtzt durch einen Spiegel in einem tunckeln wort / Denn aber von angesicht zu angesichte. Jtzt erkenne ichs stücksweise / Denn aber werde ich erkennen gleich wie ich erkennet bin.  Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.
13 nuni de menei pistiV elpiV agaph ta tria tauta meizwn de toutwn h agaph nunc autem manet fides spes caritas tria haec maior autem his est caritas Nu aber bleibt Glaube / Hoffnung / Liebe / diese drey / Aber die Liebe ist die grössest (5) vnter jnen.  Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden.

Noter fra Lutherbiblen: (1) Wiewol allein der Glaube gerecht machet / als S. Paulus allenthalben treibet / Doch wo die Liebe nicht folget / were der glaube gewislich nicht recht / ob er gleich Wunder thete.
(2) Wie die zornigen störrigen / vngedültigen Köpffe thun.
(3) Das ist / Sie lesst nicht abe guts zu thun / man thue jr lieb oder leid / Sondern helt fest an mit wolthun / vnd wird nicht anders.
(4) Wiewol wir im glauben alles haben / vnd erkennen was Gott ist / vnd vns gibt / So ist doch dasselbige erkennen noch stückwerck / vnd vnuolkomen gegen der zukünfftigen klarheit.
(5) Liebe macht nicht gerecht / sondern der glaube / Ro. j. Weil aber glaube vnd hoffnung gegen Gott handeln vnd nur gutes empfahen / dazu auffhören müssen / Die Liebe aber gegen dem Nehesten handelt / vnd nur gutes thut / da zu ewig bleibet / ist sie grösser / das ist weiter / thettiger vnd warhafftiger.

Kapitel 14.
 
1 diwkete thn agaphn zhloute de ta pneumatika mallon de ina profhteuhte sectamini caritatem aemulamini spiritalia magis autem ut prophetetis STrebet nach der Liebe / Vleissiget euch der geistlichen Gaben / Am meisten aber / das jr weissagen möget. Jag efter kærligheden, og stræb efter åndsgaverne, men især efter at tale profetisk.
2 o gar lalwn glwssh ouk anqrwpoiV lalei alla qew oudeiV gar akouei pneumati de lalei musthria qui enim loquitur lingua non hominibus loquitur sed Deo nemo enim audit Spiritu autem loquitur mysteria Denn der mit der Zungen redet / der redet nicht den Menschen / sondern Gotte / Denn jm höret niemand zu / Jm geist aber redet er die geheimnis. For den, der taler i tunger, taler ikke til mennesker, men til Gud; ingen forstår ham jo, det, han taler ved Ånden, er hemmeligheder.
3 o de profhteuwn anqrwpoiV lalei oikodomhn kai paraklhsin kai paramuqian nam qui prophetat hominibus loquitur aedificationem et exhortationem et consolationes Wer aber weissaget / der redet den Menschen zur besserung / vnd zur ermanung / vnd zur tröstung. Men den, der taler profetisk, taler til mennesker, til opbyggelse, formaning og trøst. 
4 o lalwn glwssh eauton oikodomei o de profhteuwn ekklhsian oikodomei qui loquitur lingua semet ipsum aedificat qui autem prophetat ecclesiam aedificat Wer mit der Zungen redet (1) / der bessert sich selbs / Wer aber weissaget / der bessert die Gemeine. Den, der taler i tunger, opbygger sig selv, men den, der taler profetisk, opbygger menigheden. 
5 qelw de pantaV umaV lalein glwssaiV mallon de ina profhteuhte meizwn de o profhteuwn h o lalwn glwssaiV ektoV ei mh diermhneuh ina h ekklhsia oikodomhn labh volo autem omnes vos loqui linguis magis autem prophetare nam maior est qui prophetat quam qui loquitur linguis nisi si forte ut interpretetur ut ecclesia aedificationem accipiat Jch wolt / das jr alle mit Zungen reden kündtet / Aber viel mehr / das jr weissagetet. Denn der da weissaget / ist grösser denn der mit Zungen redet / Es sey denn / das ers auch auslege / das die Gemeine dauon gebessert werde.  Jeg ser gerne, at I alle taler i tunger, men hellere, at I taler profetisk. For den, der taler profetisk, er større end den, der taler i tunger, hvis han da ikke tolker det, han siger, så at menigheden kan blive opbygget.
6 nun de adelfoi ean elqw proV umaV glwssaiV lalwn ti umaV wfelhsw ean mh umin lalhsw h en apokaluyei h en gnwsei h en profhteia h en didach nunc autem fratres si venero ad vos linguis loquens quid vobis prodero nisi si vobis loquar aut in revelatione aut scientia aut prophetia aut in doctrina NV aber / lieben Brüder / wenn ich zu euch keme / vnd redet mit Zungen / was were ich euch nütze? so ich nicht mit euch redet / entweder durch Offenbarung / oder durch Erkentnis / oder durch Weissagung / oder durch Lere? Hvis jeg nu kommer og taler i tunger til jer, brødre, hvad gavn har I så af det, hvis jeg ikke også giver jer åbenbaring, kundskab, profeti eller belæring? 
7 omwV ta ayuca fwnhn didonta eite auloV eite kiqara ean diastolhn toiV fqoggoiV mh dw pwV gnwsqhsetai to auloumenon h to kiqarizomenon tamen quae sine anima sunt vocem dantia sive tibia sive cithara nisi distinctionem sonituum dederint quomodo scietur quod canitur aut quod citharizatur Helt sichs doch auch also in den dingen / die da lauten / vnd doch nicht leben. Es sey eine Pfeiffe oder eine Harffe / wenn sie nicht vnterschiedliche stimme von sich geben / wie kan man wissen / was gepfiffen oder geharffet ist?  Sådan er det også med livløse ting, der frembringer lyd, en fløjte eller en harpe: Hvis der ikke er forskel på tonerne, hvordan kan man så opfatte det, der fløjtes eller spilles?
8 kai gar ean adhlon salpigx fwnhn dw tiV paraskeuasetai eiV polemon etenim si incertam vocem det tuba quis parabit se ad bellum Vnd so die Posaune einen vndeutlichen dohn gibt / Wer wil sich zum streit rüsten? Og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil så ruste sig til kamp?
9 outwV kai umeiV dia thV glwsshV ean mh eushmon logon dwte pwV gnwsqhsetai to laloumenon esesqe gar eiV aera lalounteV ita et vos per linguam nisi manifestum sermonem dederitis quomodo scietur id quod dicitur eritis enim in aera loquentes Also auch jr / wenn jr mit Zungen redet / so jr nicht eine deutliche rede gebet / Wie kan man wissen / was geredt ist? Denn jr werdet in den wind reden.  Sådan er det også med jer: Hvis I ikke bruger tungen til at tale tydeligt, hvordan kan man så forstå, hvad der bliver sagt? Så snakker I jo bare ud i luften.
10 tosauta ei tucoi genh fwnwn eisin en kosmw kai ouden afwnon tam multa ut puta genera linguarum sunt in mundo et nihil sine voce est ZWar es ist mancherley art der stimme in der Welt / vnd der selbigen ist doch keine vndeutlich. Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt;
11 ean oun mh eidw thn dunamin thV fwnhV esomai tw lalounti barbaroV kai o lalwn en emoi barbaroV si ergo nesciero virtutem vocis ero ei cui loquor barbarus et qui loquitur mihi barbarus So ich nu nicht weis der stimme deutunge / werde ich Vndeudsch sein dem / der da redet / vnd der da redet / wird mir Vndeudsch sein.  men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler det, og han som en fremmed for mig.
12 outwV kai umeiV epei zhlwtai este pneumatwn proV thn oikodomhn thV ekklhsiaV zhteite ina perisseuhte sic et vos quoniam aemulatores estis spirituum ad aedificationem ecclesiae quaerite ut abundetis Also auch jr / sintemal jr euch vleissiget der geistlichen Gaben trachtet darnach / das jr die Gemeine bessert / auff das jr alles reichlich habt. Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden.
13 dio o lalwn glwssh proseucesqw ina diermhneuh et ideo qui loquitur lingua oret ut interpretetur Darumb / welcher mit Zungen redet / der bete also / das ers auch auslege. Derfor skal den, der taler i tunger, bede om at kunne tolke det, han siger.
14 ean gar proseucwmai glwssh to pneuma mou proseucetai o de nouV mou akarpoV estin nam si orem lingua spiritus meus orat mens autem mea sine fructu est So ich aber mit Zungen bete / so betet mein Geist / Aber mein Sinn bringet niemand frucht. For hvis jeg taler i tunger under min bøn, er det ganske vist min ånd, der beder, men min forstand er uden frugt.
15 ti oun estin proseuxomai tw pneumati proseuxomai de kai tw noi yalw tw pneumati yalw de kai tw noi quid ergo est orabo spiritu orabo et mente psallam spiritu psallam et mente Wie sol es aber denn sein? nemlich / also / Jch wil beten mit dem Geist / vnd wil beten auch im Sinn. Jch wil Psalmen singen im geist / vnd wil auch Psalmen singen mit dem sinn (2).  Hvad da? Jeg vil bede med ånden, men jeg vil også bede med forstanden; jeg vil lovsynge med ånden, men jeg vil også lovsynge med forstanden.
16 epei ean euloghV en pneumati o anaplhrwn ton topon tou idiwtou pwV erei to amhn epi th sh eucaristia epeidh ti legeiV ouk oiden ceterum si benedixeris spiritu qui supplet locum idiotae quomodo dicet amen super tuam benedictionem quoniam quid dicas nescit WEnn du aber segenest im geist / Wie sol der / so an stat des Leien stehet / Amen sagen / auff deine Dancksagung / sintemal er nicht weis / was du sagest? For når du lovpriser med ånden, hvordan skal så den, der ikke er fortrolig hermed, kunne sige amen til din takkebøn? Han forstår jo ikke, hvad du siger. 
17 su men gar kalwV eucaristeiV all o eteroV ouk oikodomeitai nam tu quidem bene gratias agis sed alter non aedificatur Du dancksagest wol fein / Aber der ander wird nicht dauon gebessert. Nok er din takkebøn god, men den anden opbygges ikke.
18 eucaristw tw qew pantwn umwn mallon glwssaiV lalw gratias ago Deo quod omnium vestrum lingua loquor Jch dancke meinem Gott / das ich mehr mit Zungen rede / denn jr alle. Jeg takker Gud for, at jeg taler mere i tunger end nogen af jer.
19 alla en ekklhsia qelw pente logouV tw noi mou lalhsai ina kai allouV kathchsw h muriouV logouV en glwssh sed in ecclesia volo quinque verba sensu meo loqui ut et alios instruam quam decem milia verborum in lingua Aber ich wil in der Gemeine lieber fünff wort reden / mit meinem Sinn (3) / auff das ich auch andere vnterweise / denn sonst zehen tausent wort mit zungen. Men i menigheden vil jeg hellere tale fem ord med min forstand og lære andre noget, end tusindvis af ord i tunger.
20 adelfoi mh paidia ginesqe taiV fresin alla th kakia nhpiazete taiV de fresin teleioi ginesqe fratres nolite pueri effici sensibus sed malitia parvuli estote sensibus autem perfecti estote LJeben Brüder / werdet nicht Kinder an dem verstentnis / sondern an der bosheit seid kinder / an dem verstentnis aber seid volkomen. Brødre, vær ikke børn i klogskab! I ondskab skal I være små, men voksne i klogskab. 
21 en tw nomw gegraptai oti en eteroglwssoiV kai en ceilesin eterwn lalhsw tw law toutw kai oud outwV eisakousontai mou legei kurioV in lege scriptum est quoniam in aliis linguis et labiis aliis loquar populo huic et nec sic exaudient me dicit Dominus Jm Gesetz stehet geschrieben / Jch wil mit andern Zungen vnd mit andern Lippen reden zu diesem Volck / vnd sie werden mich auch also nicht hören / spricht der HERR. I loven står der skrevet:
      Ved folk med fremmede sprog
      og ved fremmedes læber
      vil jeg tale til dette folk,
      og selv da vil de ikke høre på mig,
      siger Herren.
22 wste ai glwssai eiV shmeion eisin ou toiV pisteuousin alla toiV apistoiV h de profhteia ou toiV apistoiV alla toiV pisteuousin itaque linguae in signum sunt non fidelibus sed infidelibus prophetia autem non infidelibus sed fidelibus Darumb / so sind die zungen zum Zeichen (4) / nicht den gleubigen / sondern den vngleubigen / Die weissagung aber nicht den vngleubigen / sondern den gleubigen. Jesa. 28.  Derfor er tungetale et tegn, ikke for de troende, men for de ikke-troende. Og profetisk tale er ikke for de ikke-troende, men for de troende.
23 ean oun sunelqh h ekklhsia olh epi to auto kai panteV lalwsin glwssaiV eiselqwsin de idiwtai h apistoi ouk erousin oti mainesqe si ergo conveniat universa ecclesia in unum et omnes linguis loquantur intrent autem idiotae aut infideles nonne dicent quod insanitis WEnn nu die gantze Gemeine zusamen keme an einen ort / vnd redeten alle mit Zungen / Es kemen aber hin ein Leien oder Vngleubige / würden sie nicht sagen / Jr weret vnsinnig? Hvis nu hele menigheden kommer sammen, og alle taler i tunger, og der så kommer nogle udenforstående eller nogle ikke-troende ind, vil de så ikke sige, at I er vanvittige?
24 ean de panteV profhteuwsin eiselqh de tiV apistoV h idiwthV elegcetai upo pantwn anakrinetai upo pantwn si autem omnes prophetent intret autem quis infidelis vel idiota convincitur ab omnibus diiudicatur ab omnibus So sie aber alle weissageten / vnd keme denn ein Vngleubiger oder Leie hin ein / der würde von denselbigen allen gestraffet / vnd von allen gerichtet /  Men hvis alle taler profetisk, og der kommer en ikke-troende eller en udenforstående ind, så ser han sig afsløret af alle, bedømt af alle; 
25 ta krupta thV kardiaV autou fanera ginetai kai outwV peswn epi proswpon proskunhsei tw qew apaggellwn oti ontwV o qeoV en umin estin occulta cordis eius manifesta fiunt et ita cadens in faciem adorabit Deum pronuntians quod vere Deus in vobis est Vnd also würde das verborgen seines Hertzen offenbar / vnd er würde also fallen auff sein angesichte / Gott anbeten / vnd bekennen / das Gott warhafftig in euch sey. det åbenbares, hvad der er skjult i hans hjerte, og så vil han falde på sit ansigt, tilbede Gud og udbryde: Gud er virkelig hos jer.
26 ti oun estin adelfoi otan sunerchsqe ekastoV yalmon ecei didachn ecei apokaluyin ecei glwssan ecei ermhneian ecei panta proV oikodomhn ginesqw quid ergo est fratres cum convenitis unusquisque vestrum psalmum habet doctrinam habet apocalypsin habet linguam habet interpretationem habet omnia ad aedificationem fiant WJe ist jm denn nu / lieben Brüder? Wenn jr zusamen komet / so hat ein jglicher Psalmen / er hat eine lere / er hat Zungen / er hat offenbarung / er hat Auslegung / Lasset es alles geschehen zu besserung.  Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse.
27 eite glwssh tiV lalei kata duo h to pleiston treiV kai ana meroV kai eiV diermhneuetw sive lingua quis loquitur secundum duos aut ut multum tres et per partes et unus interpretetur So jemand mit der Zungen redet / oder zween / oder auffs meiste drey / eins vms ander / so lege es einer aus. Hvis nogen taler i tunger, så to eller højst tre, og én ad gangen, og der skal være én til at tolke det.
28 ean de mh h diermhneuthV sigatw en ekklhsia eautw de laleitw kai tw qew si autem non fuerit interpres taceat in ecclesia sibi autem loquatur et Deo Jst er aber nicht ein Ausleger / so schweige er vnter der Gemeine / rede aber jm selber vnd Gotte. Hvis der ikke er nogen til at tolke det, skal den, der kan tale i tunger, tie stille i menigheden. Han kan tale til sig selv og til Gud!
29 profhtai de duo h treiV laleitwsan kai oi alloi diakrinetwsan prophetae duo aut tres dicant et ceteri diiudicent Die Weissager aber lasset reden / zween oder drey / vnd die andern lasset richten. To eller tre kan tale profetisk, og de andre skal bedømme, hvad de siger.
30 ean de allw apokalufqh kaqhmenw o prwtoV sigatw quod si alii revelatum fuerit sedenti prior taceat So aber eine Offenbarung geschicht einem andern der da sitzt / so schweige der erste. Men får en anden, som sidder der, en åbenbaring, skal den første tie stille,
31 dunasqe gar kaq ena panteV profhteuein ina panteV manqanwsin kai panteV parakalwntai potestis enim omnes per singulos prophetare ut omnes discant et omnes exhortentur Jr kündet wol alle weissagen / einer nach dem andern / Auff das sie alle lernen / vnd alle ermanet werden / for I kan alle komme til at tale profetisk, men én ad gangen; så kan alle belæres og alle formanes. 
32 kai pneumata profhtwn profhtaiV upotassetai et spiritus prophetarum prophetis subiecti sunt Vnd die Geister der Propheten sind den Propheten vnterthan (5).  Profeters ånder underordner sig under profeter,
33 ou gar estin akatastasiaV o qeoV alla eirhnhV wV en pasaiV taiV ekklhsiaiV twn agiwn non enim est dissensionis Deus sed pacis sicut in omnibus ecclesiis sanctorum Denn Gott ist nicht ein Gott der vnordnung / sondern des Friedes /  for Gud er ikke forvirringens, men fredens Gud.
Som i alle de helliges menigheder 
34 ai gunaikeV en taiV ekklhsiaiV sigatwsan ou gar epitrepetai autaiV lalein alla upotassesqwsan kaqwV kai o nomoV legei mulieres in ecclesiis taceant non enim permittitur eis loqui sed subditas esse sicut et lex dicit wie in allen gemeinen der Heiligen. 1. Tim. 2; Gen. 3. EWer Weiber lasset schweigen vnter der Gemeine / Denn es sol jnen nicht zugelassen werden / das sie reden / sondern vntherthan sein / Wie auch das Gesetz saget.  skal kvinderne tie stille i menighederne. De må ikke tale, men skal underordne sig, sådan som loven også siger.
35 ei de ti manqanein qelousin en oikw touV idiouV andraV eperwtatwsan aiscron gar estin gunaiki lalein en ekklhsia si quid autem volunt discere domi viros suos interrogent turpe est enim mulieri loqui in ecclesia Wollen sie aber etwas lernen / so lasset sie da heim jre Menner fragen. Es stehet den Weibern vbel an / vnter der Gemeine reden.  Men hvis de vil have noget at vide, skal de spørge deres mænd hjemme, for det sømmer sig ikke for en kvinde at tale i menigheden.
36 h af umwn o logoV tou qeou exhlqen h eiV umaV monouV kathnthsen an a vobis verbum Dei processit aut in vos solos pervenit Oder ist das wort Gottes von euch auskomen? Oder ists allein zu euch komen? Eller er det fra jer, Guds ord er udgået, eller er det kun jer, det er nået til?
37 ei tiV dokei profhthV einai h pneumatikoV epiginwsketw a grafw umin oti kuriou estin entolh si quis videtur propheta esse aut spiritalis cognoscat quae scribo vobis quia Domini sunt mandata So sich jemand lesst düncken / er sey ein Prophet / oder geistlich / der erkenne / was ich euch schreibe / Denn es sind des HErrn gebot.  Hvis nogen mener, at han er profet eller har en åndsgave, skal han vide, at det, jeg skriver til jer, er et bud fra Herren.
38 ei de tiV agnoei agnoeitai si quis autem ignorat ignorabitur Jst aber jemand vnwissend / Der sey vnwissend. Hvis en ikke anerkender det, bliver han ikke selv anerkendt.
39 wste adelfoi mou zhloute to profhteuein kai to lalein mh kwluete glwssaiV itaque fratres aemulamini prophetare et loqui linguis nolite prohibere Darumb lieben Brüder / vleissiget euch des weissagen / vnd weret nicht mit Zungen zu reden. Altså, mine brødre, I skal stræbe efter at tale profetisk, og I må ikke hindre nogen i at tale i tunger.
40 panta de euschmonwV kai kata taxin ginesqw omnia autem honeste et secundum ordinem fiant Lassets alles ehrlich vnd ördentlich zugehen.  Men alt skal gå sømmeligt og ordentligt til.

Noter til Lutherbiblen: (1) Mit zungen reden ist Psalmen oder Propheten in der Gemeinde lesen oder singen / vnd sie nicht auslegen wiewol sie der Leser verstehet. Weissagen ist den sinn von Gott nemen / vnd andern geben mögen. Auslegen / ist den sinn andern furgeben. Also meinet S. Paulus / mit zungen reden / bessert die Gemeine nicht / Weissagen aber vnd auslegen bessert die Gemeine. Jm Geist / heisset bey jm selber.
(2) Mit dem sinn reden / ist eben so viel / als auslegen vnd den sinn den andern verkleren. Aber im Geist reden / ist den sinn selbs verstehen / vnd nicht auslegen.
(3) Das ist / Den sinn mit predigen auslegen.
(4) Durch mancherley zungen werden die vngleubigen zum glauben bekeret / wie durch andere zeichen vnd wunder. Aber durch weissagung werden die gleubigen gebessert vnd gestercket / als durch zeichen / daran sie jren glauben prüfen vnd erfaren / das er recht sey.
(5) Etliche meinen weil sie den verstand vnd des Geists gaben haben / sollen sie niemand weichen noch schweigen / daraus denn Secten vnd zwitracht folgen. Aber S. Paulus spricht hie / Sie sollen vnd mügen wol weichen / Sintemal die gaben des Geistes in jrer macht stehen / jr nicht zu brauchen wider die einigkeit / das sie nicht sagen dürffen / Der Geist treibe vnd zwinge sie.

Kapitel 15.
 
1 gnwrizw de umin adelfoi to euaggelion o euhggelisamhn umin o kai parelabete en w kai esthkate notum autem vobis facio fratres evangelium quod praedicavi vobis quod et accepistis in quo et statis JCH erinnere euch aber / lieben Brüder / des Euangelij / das ich euch verkündiget hab / Welchs jr auch angenomen habt / in welchem jr auch stehet /  Brødre, jeg vil gøre jer bekendt med det evangelium, som jeg har forkyndt jer, det som I også har taget imod, som I også står i,
2 di ou kai swzesqe tini logw euhggelisamhn umin ei katecete ektoV ei mh eikh episteusate per quod et salvamini qua ratione praedicaverim vobis si tenetis nisi si frustra credidistis durch welches jr auch selig werdet / Welcher gestalt ich es euch verkündiget habe / so jrs behalten habt / Es were denn / das jrs vmb sonst gegleubet hettet.  og som I også frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det ellers var det til ingen nytte, I kom til tro.
3 paredwka gar umin en prwtoiV o kai parelabon oti cristoV apeqanen uper twn amartiwn hmwn kata taV grafaV tradidi enim vobis in primis quod et accepi quoniam Christus mortuus est pro peccatis nostris secundum scripturas Denn ich habe euch zu forderst gegeben / welches ich auch empfangen habe / Das Christs gestorben sey / fur vnser sünde / nach der Schrifft (1) / Jeg overleverede jer nemlig først og fremmest, hvad jeg også selv har modtaget: at Kristus døde for vore synder efter Skrifterne,
4 kai oti etafh kai oti eghgertai th hmera th trith kata taV grafaV et quia sepultus est et quia resurrexit tertia die secundum scripturas Vnd das er begraben sey / Vnd das er aufferstanden sey am dritten tage nach der Schrifft. at han blev begravet, at han opstod på den tredje dag efter Skrifterne,
5 kai oti wfqh khfa eita toiV dwdeka et quia visus est Cephae et post haec undecim Vnd das er gesehen worden ist von Cephas / Darnach von den Zwelffen.  og at han blev set af Kefas og dernæst af de tolv.
6 epeita wfqh epanw pentakosioiV adelfoiV efapax ex wn oi pleioneV menousin ewV arti tineV de ekoimhqhsan deinde visus est plus quam quingentis fratribus simul ex quibus multi manent usque adhuc quidam autem dormierunt Darnach ist er gesehen worden von mehr denn fünffhundert Brüdern auff ein mal / der noch viel leben / etliche aber sind entschlaffen.  Dernæst blev han set af over fem hundrede brødre på én gang, de fleste af dem er endnu i live, men nogle er sovet hen.
7 epeita wfqh iakwbw eita toiV apostoloiV pasin deinde visus est Iacobo deinde apostolis omnibus Darnach ist er gesehen worden von Jacobo / Darnach von allen Aposteln.  Dernæst blev han set af Jakob, siden af alle apostlene.
8 escaton de pantwn wsperei tw ektrwmati wfqh kamoi novissime autem omnium tamquam abortivo visus est et mihi AM letzten nach allen / ist er auch von mir / als einer vnzeitigen Geburt / gesehen worden. Men sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig;
9 egw gar eimi o elacistoV twn apostolwn oV ouk eimi ikanoV kaleisqai apostoloV dioti ediwxa thn ekklhsian tou qeou ego enim sum minimus apostolorum qui non sum dignus vocari apostolus quoniam persecutus sum ecclesiam Dei Denn ich bin der geringste vnter den Aposteln / als der ich nicht werd bin / das ich ein Apostel heisse / Darumb das ich die gemeine Gottes verfolget habe. for jeg er den ringeste af apostlene, ikke værdig til at kaldes apostel, fordi jeg har forfulgt Guds kirke.
10 cariti de qeou eimi o eimi kai h cariV autou h eiV eme ou kenh egenhqh alla perissoteron autwn pantwn ekopiasa ouk egw de alla h cariV tou qeou sun emoi gratia autem Dei sum id quod sum et gratia eius in me vacua non fuit sed abundantius illis omnibus laboravi non ego autem sed gratia Dei mecum Aber von Gottes gnaden bin ich / das ich bin / vnd seine gnade an mir ist nicht vergeblich gewesen / Sondern ich habe viel mehr geerbeitet denn sie alle / Nicht aber ich / sondern Gottes gnade / die in mir ist.  Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig har ikke været forgæves; jeg har arbejdet mere end nogen af dem, det vil sige ikke jeg, men Guds nåde, som har været med mig.
11 eite oun egw eite ekeinoi outwV khrussomen kai outwV episteusate sive enim ego sive illi sic praedicamus et sic credidistis Es sey nu ich oder jene / also predigen wir / vnd also habt jr gegleubet. Men hvad enten det nu er mig eller de andre: Sådan prædiker vi, og sådan kom I til tro.
12 ei de cristoV khrussetai oti ek nekrwn eghgertai pwV legousin en umin tineV oti anastasiV nekrwn ouk estin si autem Christus praedicatur quod resurrexit a mortuis quomodo quidam dicunt in vobis quoniam resurrectio mortuorum non est SO aber Christus geprediget wird / das er sey von den Todten aufferstanden / Wie sagen denn etliche vnter euch / Die aufferstehung der Todten sey nichts? Men når det prædikes, at Kristus er opstået fra de døde, hvordan kan så nogle af jer sige, at der ikke findes nogen opstandelse fra de døde?
13 ei de anastasiV nekrwn ouk estin oude cristoV eghgertai si autem resurrectio mortuorum non est neque Christus resurrexit Jst aber die aufferstehung der Todten nichts / So ist auch Christus nicht aufferstanden. Hvis der ikke findes nogen opstandelse fra de døde, er Kristus heller ikke opstået; 
14 ei de cristoV ouk eghgertai kenon ara to khrugma hmwn kenh kai h pistiV hmwn si autem Christus non resurrexit inanis est ergo praedicatio nostra inanis est et fides vestra Jst aber Christus nicht aufferstanden / So ist vnser Predigt vergeblich / So ist auch ewer glaube vergeblich. men er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom, og jeres tro er også tom.
15 euriskomeqa de kai yeudomartureV tou qeou oti emarturhsamen kata tou qeou oti hgeiren ton criston on ouk hgeiren eiper ara nekroi ouk egeirontai invenimur autem et falsi testes Dei quoniam testimonium diximus adversus Deum quod suscitaverit Christum quem non suscitavit si mortui non resurgunt Wir würden auch erfunden falsche Zeugen Gottes / das wir wider Gott gezeuget hetten / Er hette Christum aufferwecket / den er nicht aufferweckt hette / Sintemal die Todten nicht aufferstehen. Vi kommer så også til at stå som falske vidner om Gud, fordi vi har vidnet imod Gud, at han har oprejst Kristus, som han altså ikke har oprejst, hvis døde ikke opstår.
16 ei gar nekroi ouk egeirontai oude cristoV eghgertai nam si mortui non resurgunt neque Christus resurrexit Denn so die Todten nicht aufferstehen / So ist Christus auch nicht aufferstanden. For hvis døde ikke opstår, er Kristus heller ikke opstået; 
17 ei de cristoV ouk eghgertai mataia h pistiV umwn estin eti este en taiV amartiaiV umwn quod si Christus non resurrexit vana est fides vestra adhuc enim estis in peccatis vestris Jst Christus aber nicht aufferstanden / So ist ewer glaube eitel / So seid jr noch in ewren sünden / men er Kristus ikke opstået, er jeres tro forgæves, så er I stadig i jeres synder,
18 ara kai oi koimhqenteV en cristw apwlonto ergo et qui dormierunt in Christo perierunt So sind auch die / so in Christo entschlaffen sind verloren / og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt.
19 ei en th zwh tauth en cristw hlpikoteV esmen monon eleeinoteroi pantwn anqrwpwn esmen si in hac vita tantum in Christo sperantes sumus miserabiliores sumus omnibus hominibus Hoffen wir allein in diesem Leben auff Christum / So sind wir die elendesten vnter allen Menschen.  Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.
20 nuni de cristoV eghgertai ek nekrwn aparch twn kekoimhmenwn nunc autem Christus resurrexit a mortuis primitiae dormientium NV aber ist Christus aufferstanden von den Todten / vnd der Erstling worden vnter denen / die da schlaffen.  Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. 
21 epeidh gar di anqrwpou qanatoV kai di anqrwpou anastasiV nekrwn quoniam enim per hominem mors et per hominem resurrectio mortuorum Sintemal durch einen Menschen der Tod / Vnd durch einen Menschen die aufferstehung der Todten kompt.  Fordi døden kom ved et menneske, er også de dødes opstandelse kommet ved et menneske.
22 wsper gar en tw adam panteV apoqnhskousin outwV kai en tw cristw panteV zwopoihqhsontai et sicut in Adam omnes moriuntur ita et in Christo omnes vivificabuntur Denn gleich wie sie in Adam alle sterben / Also werden sie in Christo alle lebendig gemacht werden.  For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus.
23 ekastoV de en tw idiw tagmati aparch cristoV epeita oi tou cristou en th parousia autou unusquisque autem in suo ordine primitiae Christus deinde hii qui sunt Christi in adventu eius Ein jglicher aber in seiner ordnung / Der erstling Christus / darnach die Christum angehören / wenn er komen wird. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til.
24 eita to teloV otan paradidw thn basileian tw qew kai patri otan katarghsh pasan archn kai pasan exousian kai dunamin deinde finis cum tradiderit regnum Deo et Patri cum evacuaverit omnem principatum et potestatem et virtutem Darnach das ende / wenn er das reich Gott vnd dem Vater vberantworten wird / Wenn er auffheben wird alle Herrschafft / vnd alle Oberkeit vnd Gewalt. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader.
25 dei gar auton basileuein acriV ou qh pantaV touV ecqrouV upo touV podaV autou oportet autem illum regnare donec ponat omnes inimicos sub pedibus eius Er mus aber herrschen / bis das er alle seine Feinde vnter seine Füsse lege.  For Kristus skal være konge, indtil Gud får lagt alle fjender under hans fødder;
26 escatoV ecqroV katargeitai o qanatoV novissima autem inimica destruetur mors omnia enim subiecit sub pedibus eius cum autem dicat Der letzte Feind / der auffgehaben wird / ist der Tod / som den sidste fjende tilintetgøres døden,
27 panta gar upetaxen upo touV podaV autou otan de eiph oti panta upotetaktai dhlon oti ektoV tou upotaxantoV autw ta panta omnia subiecta sunt sine dubio praeter eum qui subiecit ei omnia Denn er hat jm alles vnter seine Füsse gethan. Wenn er aber saget / das es alles vnterthan sey / ists offenbar / das ausgenomen ist / der jm alles vnterthan hat.  for »alt har han lagt under hans fødder« og når det hedder, at alt er underlagt, er det klart, at undtaget er Gud, der har lagt alt under ham.
28 otan de upotagh autw ta panta tote kai autoV o uioV upotaghsetai tw upotaxanti autw ta panta ina h o qeoV panta en pasin cum autem subiecta fuerint illi omnia tunc ipse Filius subiectus erit illi qui sibi subiecit omnia ut sit Deus omnia in omnibus Wenn aber alles jm vnterthan sein wird / als denn wird auch der Son selbs vnterthan sein / dem / der jm alles vnterthan hat / Auff das Gott sey alles in allen. Psal. 110; Psal. 8.  Og når så alt er underlagt ham, skal også Sønnen selv underlægge sig under ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.
29 epei ti poihsousin oi baptizomenoi uper twn nekrwn ei olwV nekroi ouk egeirontai ti kai baptizontai uper autwn alioquin quid facient qui baptizantur pro mortuis si omnino mortui non resurgunt ut quid et baptizantur pro illis WAs machen sonst / die sich teuffen lassen vber den Todten (2) / So aller dinge die todten nicht aufferstehen? Was lassen sie sich teuffen vber den Todten? Hvad skal det ellers til for, at nogle lader sig døbe for de døde? Hvis døde overhovedet ikke opstår, hvorfor så lade sig døbe for dem?
30 ti kai hmeiV kinduneuomen pasan wran ut quid et nos periclitamur omni hora Vnd was stehen wir alle stunde in der fahr? Og hvorfor udsætter vi os for fare hvert øjeblik?
31 kaq hmeran apoqnhskw nh thn umeteran kauchsin adelfoi hn ecw en cristw ihsou tw kuriw hmwn cotidie morior per vestram gloriam fratres quam habeo in Christo Iesu Domino nostro Bey vnserm rhum / den ich habe in Christo Jhesu vnserm HErrn / Jch sterbe teglich. Ja, brødre, så sandt I er min stolthed i Kristus Jesus, vor Herre: Hver dag dør jeg.
32 ei kata anqrwpon eqhriomachsa en efesw ti moi to ofeloV ei nekroi ouk egeirontai fagwmen kai piwmen aurion gar apoqnhskomen si secundum hominem ad bestias pugnavi Ephesi quid mihi prodest si mortui non resurgunt manducemus et bibamus cras enim moriemur Hab ich menschlicher meinung zu Epheso mit den wilden Thieren gefochten? Was hilfft michs / so die Todten nicht aufferstehen? Lasset vns essen vnd trincken / Denn morgen sind wir tod.  Og hvis det kun var med et menneskeligt håb, jeg kæmpede med vilde dyr i Efesos, hvad gavnede det mig så? Hvis døde ikke opstår, så lad os æde og drikke, for i morgen skal vi dø! 
33 mh planasqe fqeirousin hqh crhsta omiliai kakai nolite seduci corrumpunt mores bonos conloquia mala Lasset euch nicht verfüren / Böse Geschwetze (3) verderben gute sitten. Far ikke vild! Slet omgang fordærver gode sæder.
34 eknhyate dikaiwV kai mh amartanete agnwsian gar qeou tineV ecousin proV entrophn umin lalw evigilate iuste et nolite peccare ignorantiam enim Dei quidam habent ad reverentiam vobis loquor Wachet recht auff / vnd sündiget nicht / Denn etliche wissen nichts von Gott / Das sage ich euch zur schande. Jesa. 22. Bliv for alvor ædru, og synd ikke! Der er folk, som ikke vil vide noget om Gud. Jeg siger dette til skam for jer.
35 alla erei tiV pwV egeirontai oi nekroi poiw de swmati ercontai sed dicet aliquis quomodo resurgunt mortui quali autem corpore veniunt MOchte aber jemand sagen / Wie werden die Todten aufferstehen? vnd mit welcherley Leibe werden sie komen?  Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de?
36 afrwn su o speireiV ou zwopoieitai ean mh apoqanh insipiens tu quod seminas non vivificatur nisi prius moriatur Du Narr / das du seest / wird nicht lebendig / es sterbe denn. Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør.
37 kai o speireiV ou to swma to genhsomenon speireiV alla gumnon kokkon ei tucoi sitou h tinoV twn loipwn et quod seminas non corpus quod futurum est seminas sed nudum granum ut puta tritici aut alicuius ceterorum Vnd das du seest / ist ja nicht der Leib / der werden sol / Sondern ein blos Korn / nemlich / Weitzen oder der andern eines.  Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags.
38 o de qeoV didwsin autw swma kaqwV hqelhsen kai ekastw twn spermatwn idion swma Deus autem dat illi corpus sicut voluit et unicuique seminum proprium corpus Gott aber gibt jm einen Leib / wie er wil / vnd einem jglichen von dem Samen seinen eigen Leib. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse. 
39 ou pasa sarx h auth sarx alla allh men anqrwpwn allh de sarx kthnwn allh de sarx pthnwn allh de icquwn non omnis caro eadem caro sed alia hominum alia pecorum alia caro volucrum alia autem piscium NJcht ist alles Fleisch einerley fleisch / Sondern ein ander fleisch ist der Menschen / ein anders des Viehs / ein anders der Fische / ein anders der Vogel. Ikke alt kød er ens, men det er forskelligt for mennesker, kvæg, fugle og fisk.
40 kai swmata epourania kai swmata epigeia alla etera men h twn epouraniwn doxa etera de h twn epigeiwn et corpora caelestia et corpora terrestria sed alia quidem caelestium gloria alia autem terrestrium Vnd es sind himlische Cörper vnd jrdische Cörper. Aber eine ander Herrligkeit haben die Himlischen / vnd eine ander die Jrdischen.  Der findes både himmelske legemer og jordiske legemer; men de himmelske har én slags glans, de jordiske en anden. 
41 allh doxa hliou kai allh doxa selhnhV kai allh doxa asterwn asthr gar asteroV diaferei en doxh alia claritas solis alia claritas lunae et alia claritas stellarum stella enim ab stella differt in claritate Ein ander klarheit hat die Sonne / ein ander klarheit hat der Mond / ein ander klarheit haben die Sterne / Denn ein Stern vbertrifft den andern / nach der klarheit. Solen og månen og stjernerne har hver sin glans, og stjerne adskiller sig fra stjerne i glans.
42 outwV kai h anastasiV twn nekrwn speiretai en fqora egeiretai en afqarsia sic et resurrectio mortuorum seminatur in corruptione surgit in incorruptione Also auch die aufferstehung der Todten. ES wird geseet verweslich / Vnd wird aufferstehen vnuerweslich. Således er det også med de dødes opstandelse. Hvad der bliver sået i forgængelighed, opstår i uforgængelighed. 
43 speiretai en atimia egeiretai en doxh speiretai en asqeneia egeiretai en dunamei seminatur in ignobilitate surgit in gloria seminatur in infirmitate surgit in virtute Es wird geseet in vnehre / Vnd wird aufferstehen in herrligkeit. Es wird geseet in schwacheit / vnd wird aufferstehen in krafft. Hvad der bliver sået i vanære, opstår i herlighed. Hvad der bliver sået i svaghed, opstår i kraft.
44 speiretai swma yucikon egeiretai swma pneumatikon ei estin swma yucikon estin kai pneumatikon seminatur corpus animale surgit corpus spiritale si est corpus animale est et spiritale sic et scriptum est Es wird geseet ein natürlicher Leib (4) / Vnd wird aufferstehen ein geistlicher Leib. Hat man einen natürlichen Leib / so hat man auch einen geistlichen Leib / Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme. Når der findes et sjæleligt legeme, findes der også et åndeligt legeme.
45 outwV kai gegraptai egeneto o prwtoV anqrwpoV adam eiV yuchn zwsan o escatoV adam eiV pneuma zwopoioun factus est primus homo Adam in animam viventem novissimus Adam in spiritum vivificantem Wie es geschrieben stehet / Der erste mensch Adam ist gemacht ins natürliche Leben / Vnd der letzte Adam ins geistliche Leben. Således står der også skrevet: »Det første menneske, Adam, blev en levende sjæl,« den sidste Adam blev en ånd, der gør levende.
46 all ou prwton to pneumatikon alla to yucikon epeita to pneumatikon sed non prius quod spiritale est sed quod animale est deinde quod spiritale Aber der geistliche Leib ist nicht der erste / Sondern der natürliche / darnach der geistliche. Men det åndelige legeme er ikke det første, det er det sjælelige, dernæst kommer det åndelige.
47 o prwtoV anqrwpoV ek ghV coikoV o deuteroV anqrwpoV ex ouranou primus homo de terra terrenus secundus homo de caelo caelestis Der erste Mensch ist von der erden vnd jrdisch / Der ander Mensch ist der HErr vom Himel. Det første menneske var af jord, jordisk, det andet menneske er fra himlen.
48 oioV o coikoV toioutoi kai oi coikoi kai oioV o epouranioV toioutoi kai oi epouranioi qualis terrenus tales et terreni et qualis caelestis tales et caelestes Welcherley der irdische ist / solcherley sind auch die jrdischen / Vnd welcherley der Himlische ist / Solcherley sind auch die himlischen.  Som det jordiske menneske var, sådan er også de jordiske, og som det himmelske menneske er, sådan skal også de himmelske blive. 
49 kai kaqwV eforesamen thn eikona tou coikou foreswmen kai thn eikona tou epouraniou igitur sicut portavimus imaginem terreni portemus et imaginem caelestis Vnd wie wir getragen haben das Bilde des Jrdischen / Also werden wir auch tragen das Bilde des Himlischen. Og ligesom vi har båret det jordiske menneskes billede, skal vi også bære det himmelske menneskes billede.
50 touto de fhmi adelfoi oti sarx kai aima basileian qeou klhronomhsai ou dunatai oude h fqora thn afqarsian klhronomei hoc autem dico fratres quoniam caro et sanguis regnum Dei possidere non possunt neque corruptio incorruptelam possidebit Dauon sage ich aber / lieben Brüder / Das fleisch vnd blut nicht können das reich Gottes ererben / Auch wird das verwesliche nicht erben das vnuerwesliche. Gen. 2. Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige.
51 idou musthrion umin legw panteV ou koimhqhsomeqa panteV de allaghsomeqa ecce mysterium vobis dico omnes quidem resurgemus sed non omnes inmutabimur SJhe / Jch sage euch ein Geheimnis. Wir werden nicht alle entschlaffen / Wir werden aber alle verwandelt werden /  Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles,
52 en atomw en riph ofqalmou en th escath salpiggi salpisei gar kai oi nekroi egerqhsontai afqartoi kai hmeiV allaghsomeqa in momento in ictu oculi in novissima tuba canet enim et mortui resurgent incorrupti et nos inmutabimur vnd dasselb plötzlich in einem Augenblick / zur zeit der letzten Posaunen. Denn es wird die Posaune schallen / vnd die Todten werden aufferstehen vnuerweslich / Vnd wir werden verwandelt werden.  i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles.
53 dei gar to fqarton touto endusasqai afqarsian kai to qnhton touto endusasqai aqanasian oportet enim corruptibile hoc induere incorruptelam et mortale hoc induere inmortalitatem Denn dis verwesliche mus anziehen das vnuerwesliche / vnd dis sterbliche mus anziehen die vnsterblichkeit. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. 
54 otan de to qnhton touto endushtai thn aqanasian tote genhsetai o logoV o gegrammenoV katepoqh o qanatoV eiV nikoV cum autem mortale hoc induerit inmortalitatem tunc fiet sermo qui scriptus est absorta est mors in victoria WEnn aber dis verweslich wird anziehen das vnuerwesliche / vnd dis sterbliche wird anziehen die vnsterblichkeit / Denn wird erfüllet werden das wort / das geschrieben stehet / Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
      Døden er opslugt og besejret.
55 pou sou qanate to nikoV pou sou qanate to kentron ubi est mors victoria tua ubi est mors stimulus tuus Der Tod ist verschlungen in dem Sieg (5). Tod / wo ist deine Stachel? / Helle / wo ist dein Sieg? Død, hvor er din sejr?
      Død, hvor er din brod?
56 to de kentron tou qanatou h amartia h de dunamiV thV amartiaV o nomoV stimulus autem mortis peccatum est virtus vero peccati lex Aber der Stachel des Todtes ist die Sünde. Die Krafft aber der Sünde ist das Gesetz.  Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven.
57 tw de qew cariV tw didonti hmin to nikoV dia tou kuriou hmwn ihsou cristou Deo autem gratias qui dedit nobis victoriam per Dominum nostrum Iesum Christum Gott aber sey danck / der vns den Sieg gegeben hat / Durch vnsern HErrn Jhesum Christum. Jesa. 25.  Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 wste adelfoi mou agaphtoi edraioi ginesqe ametakinhtoi perisseuonteV en tw ergw tou kuriou pantote eidoteV oti o kopoV umwn ouk estin kenoV en kuriw itaque fratres mei dilecti stabiles estote et inmobiles abundantes in opere Domini semper scientes quod labor vester non est inanis in Domino Darumb / meine lieben Brüder / seid feste / vnbeweglich / vnd nemet jmer zu in dem werck des HErrn / Sintemal jr wisset / das ewer Erbeit nicht vergeblich ist / in dem HErrn.  Derfor, mine kære brødre, stå urokkeligt fast, og giv jer helt hen i arbejdet for Herren. I ved jo, at jeres slid ikke er spildt i Herren.

Noter til Lutherbiblen: (1) Denn fur der vernunfft ausser der Schrifft ist alles thörlich zu hören.
(2) Die aufferstehung zu bestercken / liessen sich die Christen teuffen / vber den Todten grebern / vnd deuten auff dieselbigen / Das eben dieselbigen würden aufferstehen.
(3) Das ist / böse Geselschafft / da offt gar ergerliche wort gefallen / wider den Glauben / vnd verderben gute Gewissen.
(4) Natürlicher Leib ist / der isset / trincket / schlefft / dewet / zu vnd abnimpt / Kinder zeuget etc. Geistlich / der solches keines darff / vnd doch ein warer Leib vom Geist lebendig ist wie man aus Gen. 2 verstehen kan.
(5) Das ist / Der Tod ligt darnider vnd hat nu keine macht mehr / Sondern das Leben ligt oben / vnd spricht / Hie gewonnen / Wo bistu nu Tod etc.

Kapitel 16.
 
1 peri de thV logeiaV thV eiV touV agiouV wsper dietaxa taiV ekklhsiaiV thV galatiaV outwV kai umeiV poihsate de collectis autem quae fiunt in sanctos sicut ordinavi ecclesiis Galatiae ita et vos facite VOn der Stewre aber / die den Heiligen geschicht / Wie ich den Gemeinen in Galatia befolhen habe / Also thut auch jr. Hvad angår indsamlingen til de hellige, så skal også I gøre sådan, som jeg har forordnet det for menighederne i Galatien.
2 kata mian sabbatou ekastoV umwn par eautw tiqetw qhsaurizwn o ti ean euodwtai ina mh otan elqw tote logeiai ginwntai per unam sabbati unusquisque vestrum apud se ponat recondens quod ei beneplacuerit ut non cum venero tunc collectae fiant Auff ja der Sabbather einen / lege bey sich selbs ein jglicher vnter euch / vnd samle was jn gut dünckt / Auff das nicht / wenn ich kome / denn allererst die Stewre zusamlen sey. Den første dag i ugen skal I hver især samle sammen og lægge så meget til side, som han har råd til, så der ikke først skal foretages indsamlinger, når jeg er kommet.
3 otan de paragenwmai ouV ean dokimashte di epistolwn toutouV pemyw apenegkein thn carin umwn eiV ierousalhm cum autem praesens fuero quos probaveritis per epistulas hos mittam perferre gratiam vestram in Hierusalem Wenn ich aber darkomen bin / welche jr durch Brieue da fur ansehet / die wil ich senden / das sie hin bringen ewre Wolthat gen Jerusalem. Når jeg kommer, vil jeg give dem, I udpeger, breve med og sende dem til Jerusalem med jeres gave;
4 ean de axion h tou kame poreuesqai sun emoi poreusontai quod si dignum fuerit ut et ego eam mecum ibunt So es aber werd ist / das ich auch hin reise / sollen sie mit mir reisen. hvis det er det værd, at også jeg rejser, kan de rejse sammen med mig.
5 eleusomai de proV umaV otan makedonian dielqw makedonian gar diercomai veniam autem ad vos cum Macedoniam pertransiero nam Macedoniam pertransibo JCh wil aber zu euch komen / wenn ich durch Macedonian ziehe / Denn durch Macedonian werde ich ziehen / Jeg kommer til jer, når jeg er rejst gennem Makedonien. Makedonien rejser jeg nemlig kun igennem,
6 proV umaV de tucon katamenw h paraceimasw ina umeiV me propemyhte ou ean poreuwmai apud vos autem forsitan manebo vel etiam hiemabo ut vos me deducatis quocumque iero Bey euch aber werde ich vieleicht bleiben oder auch wintern / Auff das jr mich geleitet / wo ich hin ziehen werde. men hos jer vil jeg nok blive en tid, måske vinteren over; så kan I hjælpe mig videre, hvor jeg så rejser hen.
7 ou qelw gar umaV arti en parodw idein elpizw gar cronon tina epimeinai proV umaV ean o kurioV epitreyh nolo enim vos modo in transitu videre spero enim me aliquantum temporis manere apud vos si Dominus permiserit Jch wil euch jtzt nicht sehen im fur vberziehen / Denn ich hoffe ich wölle etliche zeit bey euch bleiben / so es der HErr zulesset. For jeg vil ikke kun besøge jer i forbifarten nu, men håber at kunne blive en tid hos jer, om Herren vil.
8 epimenw de en efesw ewV thV penthkosthV permanebo autem Ephesi usque ad pentecosten Jch werde aber zu Epheso bleiben / bis auff Pfingsten /  Men jeg bliver i Efesos indtil pinse,
9 qura gar moi anewgen megalh kai energhV kai antikeimenoi polloi ostium enim mihi apertum est magnum et evidens et adversarii multi Denn mir ist eine grosse Thür (1) auffgethan / vnd sie sind vleissig / vnd sind viel Widerwertiger da.  for her er der åbne døre og rige muligheder for mig, og der er mange modstandere.
10 ean de elqh timoqeoV blepete ina afobwV genhtai proV umaV to gar ergon kuriou ergazetai wV egw si autem venerit Timotheus videte ut sine timore sit apud vos opus enim Domini operatur sicut et ego SO Timotheus kompt / So sehet zu / das er on furcht bey euch sey / denn er treibet auch das werck des HErrn / wie ich. Når Timotheus kommer, så sørg for, at han kan være tryg hos jer, for han udfører et arbejde for Herren ligesom jeg selv;
11 mh tiV oun auton exouqenhsh propemyate de auton en eirhnh ina elqh proV me ekdecomai gar auton meta twn adelfwn ne quis ergo illum spernat deducite autem illum in pace ut veniat ad me expecto enim illum cum fratribus Das jn nu nicht jemand verachte / Geleitet jn aber im friede / das er zu mir kome / Denn ich warte sein mit den Brüdern. ingen må derfor ringeagte ham. Hjælp ham videre i fred, så han kan komme til mig; for jeg venter ham sammen med brødrene.
12 peri de apollw tou adelfou polla parekalesa auton ina elqh proV umaV meta twn adelfwn kai pantwV ouk hn qelhma ina nun elqh eleusetai de otan eukairhsh de Apollo autem fratre multum rogavi eum ut veniret ad vos cum fratribus et utique non fuit voluntas ut nunc veniret veniet autem cum ei vacuum fuerit VOn Apollo dem Bruder aber (wisset) das ich jn seer viel ermanet habe / das er zu euch keme mit den Brüdern / Vnd es war aller dinge sein wille nicht / das er jtzt keme / Er wird aber komen / wenn es jm gelegen sein wird. Hvad angår vor broder Apollos, så har jeg indtrængende opfordret ham til at besøge jer sammen med brødrene, men han var slet ikke til sinds at rejse nu; men han kommer, når han får tid.
13 grhgoreite sthkete en th pistei andrizesqe krataiousqe vigilate state in fide viriliter agite et confortamini WAchet / stehet im glauben / seid menlich / vnd seid starck /  Vær vågne, stå fast i troen, vær mandige og stærke! 
14 panta umwn en agaph ginesqw omnia vestra in caritate fiant Alle ewer ding lasset in der Liebe geschehen. Alting hos jer skal ske i kærlighed.
15 parakalw de umaV adelfoi oidate thn oikian stefana oti estin aparch thV acaiaV kai eiV diakonian toiV agioiV etaxan eautouV obsecro autem vos fratres nostis domum Stephanae et Fortunati quoniam sunt primitiae Achaiae et in ministerium sanctorum ordinaverunt se ipsos Jch ermane euch aber / lieben Brüder / Jr kennet das haus Stephana / das sie sind die Erstlinge in Achaia / vnd haben sich selbs verordnet / zum dienst den Heiligen / Men jeg formaner jer, brødre: I ved, at Stefanas og hans hus er Akajas førstegrøde og har viet sig til tjenesten for de hellige.
16 ina kai umeiV upotasshsqe toiV toioutoiV kai panti tw sunergounti kai kopiwnti ut et vos subditi sitis eiusmodi et omni cooperanti et laboranti Auff das auch jr solchen vnterthan seiet / vnd allen die mitwircken vnd erbeiten. Også I skal underordne jer under sådanne mennesker og under enhver, der er med i arbejdet og slider i det.
17 cairw de epi th parousia stefana kai fortounatou kai acaikou oti to umeteron usterhma outoi aneplhrwsan gaudeo autem in praesentia Stephanae et Fortunati et Achaici quoniam id quod vobis deerat ipsi suppleverunt Jch frewe mich vber der zukunfft Stephana vnd Fortunati / vnd Achaici / Denn wo ich ewer mangel hatte / das haben sie erstattet / Jeg er glad for, at Stefanas, Fortunatus og Akaikos kom. For de har udfyldt savnet af jer 
18 anepausan gar to emon pneuma kai to umwn epiginwskete oun touV toioutouV refecerunt enim et meum spiritum et vestrum cognoscite ergo qui eiusmodi sunt Sie haben erquickt meinen vnd ewern geist / Erkennet / die solche sind. og har beroliget både mig og jer. Sådanne mennesker skal I skønne på.
19 aspazontai umaV ai ekklhsiai thV asiaV aspazetai umaV en kuriw polla akulaV kai priska sun th kat oikon autwn ekklhsia salutant vos ecclesiae Asiae salutant vos in Domino multum Aquila et Prisca cum domestica sua ecclesia ES grüssen euch die Gemeinen in Asia. Es grüsset euch seer in dem HErrn Aquilas vnd Priscilla / sampt der gemeine in jrem Hause.  Hilsen fra provinsen Asiens menigheder. Mange hilsner i Herrens navn fra Akvila og Priska og menigheden i deres hus.
20 aspazontai umaV oi adelfoi panteV aspasasqe allhlouV en filhmati agiw salutant vos fratres omnes salutate invicem in osculo sancto Es grüssen euch alle Brüder. Grüsset euch vnternander mit dem heiligen Kus. Hilsen fra alle brødrene. Hils hinanden med helligt kys!
21 o aspasmoV th emh ceiri paulou salutatio mea manu Pauli Jch Paulus grüsse euch mit meiner Hand. Hilsen fra Paulus med min egen hånd.
22 ei tiV ou filei ton kurion htw anaqema marana qa si quis non amat Dominum Iesum Christum sit anathema maranatha So jemand den HErrn Jhesu Christ nicht lieb hat / der sey Anathema Maharam Motha (2).  Hvis nogen ikke elsker Herren, være han forbandet! Marana ta!
23 h cariV tou kuriou ihsou meq umwn gratia Domini Iesu vobiscum Die gnade des HErrn Jhesu Christi sey mit euch. Herren Jesu nåde være med jer!
24 h agaph mou meta pantwn umwn en cristw ihsou Meine liebe sey mit euch allen in Christo Jhesu / AMEN. - Die erste Epistel an die Corinther. Gesand von Philippen / durch Stephanum vnd Fortunatum / vnd Achaicum vnd Timotheum.  Min kærlighed er med jer alle i Kristus Jesus.

Noter til Lutherbiblen: (1) Grosse thür auffgethan / meinet er das viel Zuhörer da sind / als gehe das Euangelium mit gewalt zum Thor ein / vnd sie vleissig am Euangelio hangen / so es zu Jerusalem kaum ein Fenster oder Riss fand.
(2) Bann auff deudsch / Anathema / auff Griechisch / Maharam / auff Ebreisch / ist ein ding. Moth aber heisset tod. Wil nu S. Paulus sagen / Wer Christum nicht liebet / der ist verbannet zum tode. Vide Leu. 6